Hvad har vi lært om beskæftigelse og arbejdsløshed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad har vi lært om beskæftigelse og arbejdsløshed?"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad har vi lært om beskæftigelse og arbejdsløshed? Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 01. september 2009 Hvad gik galt? Det britiske ugemagasin Economist havde på forsiden af sin udgave den 17. juli i år billedet af en standard lærebog i økonomi, der var halvvejs nedsmeltet med den manende overskrift 'What went wrong?'. Overskriften er dobbelttydig, idet den refererer til: den økonomiske udvikling, hvorledes kunne det med et slag ske, at produktion og beskæftigelse styrtdykkede - i stort set alle lande de økonomiske lærebøger, der stort set intet indeholdt, der kunne forklare en så omfattende økonomisk kollaps Her skal det medgives, at den økonomiske krise kom bag på de fleste økonomer, hvilket gør spørgsmål nummer to nok så relevant, hvorfor kunne det dominerende økonomiske paradigme, mainstream economics, således som det doceres ex cathedra ikke forklare årsagen til den økonomiske krise. Economist går endda det skridt videre og retter en anklagende pegefinger mod mainstream økonomerne, idet deres teorier ligefrem havde været med til at fremprovokere krisen at forsinke erkendelsen af krisen omfang ikke at have noget konstruktivt bidrag til, hvorledes krisen kunne bringes til en afslutning. Det er ganske hårde anklager, der burde give anledning til selvransagelse og ikke mindst revisioner af de økonomiske lærebøger, så de økonomisk politiske rådgivere vil stå bedre rustede i fremtiden. Denne diskussion er også relevant i en dansk sammenhæng, idet det er de selvsamme amerikanske og lignende lærebøger, der benyttes med mindre variationer ved økonomi-studierne i København og Århus, og som ligger til grund for de fleste af de mainstream økonomiske ekspertudsagn, der er præsenteres i de officielle redegørelser og kommissionsrapporter. Jeg vil i det efterfølgende opsummere, hvilke af de dogmer fra de stærkt neoklassisk inspirerede mainstream lærebøger, der som et minimum må skrives om; for de kan ikke i deres nuværende form forklare virkeligheden. 1. Det markedsøkonomiske system er ikke selvregulerende. Den grundlæggende antagelse, som mainstream makroøkonomiske lærebøger bygger på er, at det markedsøkonomiske system er selvregulerende, hvis blot alle priser og lønninger var fuldt fleksible. Denne antagelse diskuteres ikke endsige søges eftervist empirisk - den forudsættes som et indiskutabelt aksiom. Det har den for neoklassiske økonomer logiske implikation, at hvis et marked observeres som værende ude af uligevægt, så kan det kun forklares ved manglende pristilpasning. Omvendt vil aktiemarkedet altid være i ligevægt, idet aktiekurserne altid tilpasser sig udbud og efterspørgsel - heraf udledes, at aktiekursen altid er den rigtige; for ingen markedsdeltager kan påvirke kursudviklingen (bortset fra insider handel, der netop er blevet gjort ulovlig). Tilsvarende kan prisen på boligmarkedet heller ikke være forkert, så længe udbud og efterspørgsel matcher hinanden. Når der er usolgte boliger, så må et skyldes, at boligejerne ikke er villige til at gå tilstrækkeligt ned i pris. Men heri tager neoklassikerne åbenbart fejl; for er der boliger til salg og kun der efterspørger en ny bolig, så kan prisen falde ganske meget uden der kan 1 / 9

2 stampes nye købere op (før end de økonomiske konjunkturer har bedret sig). Et lignende fejlræsonnement gennemføres i de neoklassiske lærebøger, når årsagen til mere vedvarende arbejdsløshed skal forklares. Her benyttes et helt traditionelt udbuds/efterspørgsel model til at beskrive uligevægten på arbejdsmarkedet, jfr. figur 1. For neoklassiske økonomer er der i deres grundlæggende analyser af, hvorledes markedsøkonomien fungerer ingen afgørende forskel på, om det er jordbær-, aktie-, bolig- eller arbejdsmarkedet, der anskues. Hvis udbud og efterspørgsel ikke matcher hinanden, når de neoklassiske økonomer til samme konklusion: at det må skyldes, at markedskræfterne er hindret i at tilpasse sig frit, hvilket som oftest skyldes politiske indgreb. Ærkeliberalisten og nobelpristager Robert Lucas veg således ikke tilbage fra at konkludere, at ufrivillig arbejdsløshed ikke bør analyseres som et økonomisk problem, men derimod som et politisk skabt problem. Kunne politikerne blot dy sig og undlade at gribe ind i markedssystemets funktion, så ville alle, der ønskede et job også kunne få et job, idet lønnen så blot ville falde indtil den blev billig nok - fuldstændig som med jordbær og aktier. Den teoretiske begrundelse er såre simpel, idet han som så mange andre neoklassiske økonomer blot henviser til den generelle markedsmodel, som gengivet i figur 1. Arbejdsmarkedet fremstilles som om beskæftigelsen kunne beskrives udtømmende i form af udbuds- og efterspørgselskurver, der kun er bestemt af den disponible realløn. Accepteres denne fremstilling er det snublende nærliggende at drage den konklusion, at et overskudsudbud - i form af arbejdsløshed - må skyldes, at arbejdskraften er for dyr. Hvis bare markedskræfterne fik lov til at sætte sig igennem, det vil sige hvis bare lønnen kunne falde tilstrækkeligt, så ville arbejdsløsheden også forsvinde. Når ikke der sondres mellem jordbær og arbejdskraft, kan et blik på figur 1 hurtigt overbevise én selv nok så skeptisk lønmodtager. Men den holder ikke. Forskellen er, at når prisen på jordbær falder, og der derfor spises flere bær, fordi folk får råd til at købe flere, så går det kun i beskedent omfang ud over hindbæravlerne. Sådan er sammenhængen på arbejdsmarkedet ikke - reduceres lønnen, så mindskes lønmodtagernes købekraft og de efterspørger færre forbrugsvarer. Det mindsker produktionen og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft - altså det stik modsatte resultat. Lavere lønomkostninger vil dog kunne øge eksporten, hvilket har den konsekvens, at produktion og beskæftigelse mindskes i udlandet. Der begås således en alvorlig teoretisk fejl, når arbejdsmarkedet analyseres isoleret fra den øvrige samfundsøkonomi. En fejl som blev begået allerede af de neoklassiske økonomer i 1930erne og som blev kritiseret kraftigt af den engelske økonom John Maynard Keynes - en kritik der dog er gået glemmebogen, for de nyliberale vinde, der begyndte at blæse ind over den økonomisk politiske arena fra begyndelsen af 1980erne - i Danmark fra slut-firserne - gjorde Keynes' kritik af det markedsøkonomiske system funktion politisk ukorrekt, jfr. f.eks. Albrekt Larsen og Goul Andersen, Arbejdsmarkedskommissionen (AK) 1 var domineret af neoklassisk skolede økonomer. De var analytisk på linje med Robert Lucas, idet de antog, at der ikke ville være ufrivillig arbejdsløshed i Danmark 'så langt øjet rakte'. AK skrev således i september 2008, 'at der er udsigt til mange års mangel på arbejdskraft' AK (2008), s.1. AK havde derimod øje for det store antal personer, der er på varig overførselsindkomst: langtidsledige, førtidspensionister og efterlønnere. Argumentet fra AK lyder i al sin enkelhed, at hvis bare disse ydelser blev reduceret, ja, helst helt fjernet - i hvert fald efterlønnen, så ville disse personer af økonomisk nødvendighed føle sig tvunget til at tage et af de job, der står og venter på dem. For job er der ifølge AK nok af, hvis bare reallønnen blev presset lidt længere ned. AK forestiller sig simpelthen, at mindskede sociale ydelser vil skubbe SL-kurven mod højre, hvilket vil øge beskæftigelsen, hvis bare lønnen fik lov at tilpasse sig nedad. Tidligere var det kun personer på den lave integrationsydelse eller reduceret kontanthjælp, der skulle have økonomiske tommeskruer på for at komme i arbejde; men nu anbefaler AK, at alle de 2 / 9

3 indkomsterstattende ydelser skal reduceres ligesom aldersgrænsen for at opnå folkepension (og efterløn) sættes op. Det gøres for at give de personer, der kunne arbejde, men som demotiveres af de sociale ydelser, der åbenbart er for høje, "hjælp til selvhjælp". Inspirationen hentes fra mainstream økonomiske lærebøger ofte af amerikansk oprindelse. AKs forslag er også et opgør med de velfærdsstatslige ydelser, der ifølge den simple arbejdsmarkedsmodel har 'skabt' førtidspensionister, efterlønsmodtagere og langtidsledige, der går og putter sig i forskellige arbejdsmarkedsordninger og sociale tiltag. Et enkelt blik på den historiske udvikling i den ufrivillige/registrerede arbejdsløshed burde dog have manet AK til lidt større eftertænksomhed. Arbejdsløsheden er siden 1970 bølget op og ned i takt med efterspørgslen efter arbejdskraft, der hverken kan forklares ved 'realløns-stivhed' eller ændrede sociale ydelser. Arbejdsløsheden voksede massivt op gennem 1970erne og begyndelsen af 1980erne, hvor oliekrisen hærgede, så kom rentefaldet og Schlüter-boom'et i midt-firserne, efterfulgt af en lang stagnationsperiode, hvor alene den åbne arbejdsløshed nåede op over personer. Denne tendens til stigende arbejdsløshed blev først brudt i midten af 1990erne gennem en ekspansiv finans- og pengepolitik kombineret med ændringer i arbejdsmarkedspolitikken: bl.a. tvungen aktivering af ledige og en gradvis reduktion af dagpengeperioden. Det har efterfølgende været diskuteret både blandt politikere og økonomer hvilke faktorer, der egentlig var bestemmende for det lange opsving i beskæftigelsen frem til Empirisk er det blevet fastslået adskillige gange bl.a. af Det økonomiske Råd, at den kvantitativt væsentligste forklaringsfaktor på faldet i arbejdsløsheden i 1990erne var stigningen i efterspørgslen efter varer og tjenester. Det er naturligvis ikke hele forklaringen - det vil være urimeligt at antage, at arbejdsmarkedsreformerne slet ikke skulle have bidraget til den øgede beskæftigelse. De har forment øget den tilpasningshastighed på arbejdsmarkedet. Det er således blevet lettere for arbejdsgiverne at få den arbejdskraft de efterspørger - i hvert fald frem til 2006, hvor der var stor ledighed i alle fag. Herefter opstod der inden for visse faggrupper - navnlig blandt faglærte - problemer med hurtigt at få netop den arbejdskraft, der opfyldte de specifikke krav om uddannelse og erfaring, som arbejdsgiverne efterspurgte; men uden det førte til en løneksplosion, jfr. figur 4. 2.Den neoklassiske arbejdsmarkedsmodel er misvisende 3 / 9

4 Note: AB - 'Ufrivillig' arbejdsløshed (mangel på efterspørgsel og strukturproblemer) BC - 'frivillig' arbejdsløshed (p.gr.a. manglende incitamenter) Den misvisende neoklassiske arbejdsmarkedsmodel, der genfindes i alle introducerende lærebøger til samfundsøkonomi, er igennem årtier blevet benyttet til bl.a. at begrunde, hvorfor en hver politisk regulering - direkte eller indirekte - i løndannelsen i form af bl.a. mindsteløn, kollektive overenskomster, velfærdsstatslige ydelser og indkomstskat bidrager til at gøre reallønstilpasningen træg og derved skaber såkaldt ufrivillig arbejdsløshed - ufrivillig set fra et individuelt synspunkt, idet årsagen til arbejdsløsheden er fagbevægelsens markedsmagt (linjestykket AB) og af de velfærdsstatslige ydelser, der er demotiverende (linjestykket BC). Argumentationen er som nævnt empirisk set paradoksal, idet Danmark har en af den vestlige verdens absolut højeste erhvervsfrekvenser og samtidig en af de laveste arbejdsløshedsprocenter! Hertil skal yderligere lægges, at der igennem de foregående fire årtier har været en konstant høj erhvervsfrekvens; men en stærkt varierende arbejdsløshed, der ikke kan begrundes med reallønsstivhed, men derimod med variationer i efterspørgslen. Fra midten af 1990erne steg beskæftigelsen med ca personer - ikke som et resultat af faldende realløn, snarere tværtimod som et resultat af en stigende efterspørgsel, der bl.a. var afledt af lønmodtageres stigende forbrug, baseret på forøget realindkomst og bedre lånemuligheder. Modellen er uegnet, fordi den kun fokuserer på arbejdsmarkedet. Herved bliver påvirkningen fra bl.a. varemarkedet og de finansielle markeder ikke inddraget. Det isolerede neoklassisk arbejdsmarked er baggrunden for det ofte fremførte, men fejlagtige ræsonnement, at 'udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel'. I den neoklassiske model følger efterspørgslen efter arbejdskraft udbudet som en skygge, hvis bare prisen (dvs. reallønnen) får lov at tilpasse sig. Efterspørgslen gives ingen selvstændig rolle - bortset fra kortsigtede variationer, som markedskræfterne selv med størst fordel kan korrigere. At denne analyse er misvisende har ikke mindst den aktuelle økonomiske krise i stort set alle de større vestlige økonomier givet anskuelsesundervisning i. De er alle ramt af et så betydeligt efterspørgselsbortfald, at arbejdsløsheden er steget stejlt, hvorved enhver diskussion om, at udbud skaber sin egen efterspørgsel burde være forstummet. Vi er på det teoretiske felt rykket tilbage til Keynes, og skal på ny forstå hans helt grundlæggende kritik af den neoklassiske ligevægtsmodel, jfr. Jespersen, Men hertil skal så ydermere lægges betydningen af den vildtvoksende finansielle sektor og den stigende globalisering af vare- og finansielle markeder, der ikke var så dominerende i 1930erne. Men skal vi forstå udviklingen i beskæftigelsen, så er det primært påvirkningen af efterspørgselskurven DL fra de øvrige dele af samfundsøkonomien vi skal analysere. Hertil er figur 1 dog ikke velegnet, idet efterspørgslen efter arbejdskraft kun i beskedent omfang bestemmes af løn og sociale ydelser, men derimod af udviklingen i den samlede efterspørgsel bestemt som summen af 1. privat og offentligt forbrug, 2. investeringsbeslutninger og 3. nettoeksport til udlandet. Herved kommer den overordnede økonomiske politik i form af finans-, penge- og valutakurspolitik til at bestemme udviklingen i beskæftigelsen (og arbejdsløsheden). Hvorimod de velfærdsstatslige ydelser primært har fordelingspolitiske konsekvenser. Arbejdsmarkedskommissionen ville være nået til fundamentalt anderledes konklusioner, hvis den i stedet for den neoklassiske arbejdsmarkedsmodel havde benyttet en realistisk makroøkonomisk model, hvor også efterspørgslen efter arbejdskraft analyseres, jfr. f.eks. Jespersen, Den økonomiske politik og efterspørgslen fra udlandet bestemmer udviklingen i beskæftigelsen Udviklingen i beskæftigelsen igennem de seneste 25 år peger entydigt på, at det er efterspørgslen efter varer og tjenester fra ind- og udland, der spiller førsteviolin, når arbejdsløsheden skal 4 / 9

5 forklares. Når der i perioden i nogle sektorer ligefrem var tilløb til mangel på arbejdskraft, så skyldtes det, at efterspørgslen steg for hurtigt. Her skulle den økonomiske politik have været mindre ekspansiv. En mere restriktiv pengepolitik og øget boligbeskatning kunne have ydet et væsentligt bidrag til en roligere udvikling i bolig- og byggesektoren. For det første burde renten have været sat op. Det stiller bindingen til euro-zonen sig hindrende for på grund af den danske fastkurspolitik over for euro, jfr. min artikel i Kritisk Debat, juni En højere rente ville have dæmpet den eksplosive udvikling i ejendomspriserne. En udvikling, der yderligere blev forstærket af overgangen til afdragsfri lån, der bidrag til at skabe et urealistisk billede af størrelsen af de langsigtede låneomkostningers størrelse. Endelig var skattestoppet, som bl.a. påpeget af vismændene også med til at hælde benzin på boligprisbålet, der herved fik lov til at blusse alt for kraftigt op. Denne overophedning af boligsektoren måtte nødvendigvis efterfølgende resultere i et tilsvarende større kollaps i byggesektoren. Et kollaps, der ikke skyldtes for høje lønninger i byggesektoren; men derimod en uansvarlig økonomisk politik, der dels havde undermineret en række nye boligejeres økonomi, dels skabt ubeskattede kapitalgevinster hvilket bidrog til den dramatiske vending i efterspørgslen efter nye boliger, da finanskrisen satte ind. Når efterspørgslen efter arbejdskraft i den grad er styrtdykket, er det ikke kun et udtryk for boligkrisens ekstraordinære omfang. Finanskrisen har selvstændigt bidraget til at kriseforløbet fik sin egen dynamik. Det er ikke set før i efterkrigstiden, at banksektoren under et har pådraget sig så store tab, at den manglede egenkapital i et omfang, så den normale bankdrift måtte begrænses. Herved flyttede finansieringskrisen uden for bygge- og boligsektoren. Endelig havde krisen også en global karakter. Det var ikke kun i Danmark, at den finansielle sektor havde lidt store tab. Den havde et verdensomspændende omfang - dog med arnested i USA. Herfra spredte den sig i takt med, at de amerikanske banker måtte begrænse deres kreditgivning og sælge ud af deres aktiver. Det fik kurserne på aktiebørserne til at styrtdykke, hvorved den amerikanske bankkrise og lavkonjunktur spredte sig internationalt med lynets. Stort set alle lande kom herved til at opleve store fald i deres eksport af varer og tjenester og dermed i produktionen, som den økonomiske politik i form af diverse 'bank- og vækstpakker' i varierende grad har haft held til at begrænse. Men ingen tør tænke den tanke, hvor verdensøkonomien ville have været i dag, hvis ikke der var blevet grebet så massivt ind. Det står således ikke længere til diskussion, at den økonomiske politik gør en markant forskel på kort og på lang sigt. Derfor må de økonomiske lærebøger, der antager at det markedsøkonomiske system er ligevægtssøgende og at arbejdsløsheden forsvinder af sig selv skrives om. 4. Strukturel arbejdsløshed er ikke et veldefineret begreb Det har været en fast del af den hidtil benyttede mainstream makroøkonomiske teori, at der på arbejdsmarkedet var en nedre grænse for, hvor lav arbejdsløsheden kunne blive og dermed også, hvor meget beskæftigelsen kunne stige. Begrundelsen for en sådan nedre grænse har ændret sig inden for den neoklassiske teori. Oprindeligt tilbage i 1960erne bestod teorien om den strukturelle arbejdsløshed i en forholdsvis banal konstatering af, at den registrerede arbejdsløshed ikke kunne falde til nul, idet der i et dynamisk arbejdsmarked altid ville være personer, som var på vej fra et job til et andet på grund af den strukturtilpasning, som erhvervslivet gennemløber. Da arbejdsløsheden i 1970erne begyndte at stige og tilsyneladende bed sig fast på et væsentligt højere niveau i 1980erne, blev det inden for neoklassisk teoris forklaringsramme tolket som udtryk for, at der måtte være opstået en række nye strukturelle barrierer på arbejdsmarkedet, der hindrede at 'udbud skabte sin egen efterspørgsel', når nu arbejdsløsheden ikke forsvandt af sig selv. Den tanke, at det kunne være et mere vedvarende fald i efterspørgslen efter arbejdskraft, der var hovedårsagen til den vedvarende forøgelse af arbejdsløsheden, lå ikke i det neoklassiske paradigme. De neoklassiske økonomer var derfor ikke sene til at pege på både de velfærdsstatslige ydelser og fagbevægelsens øgede 'markedsmagt', som mulige forklaringer, som vist i figur 1. Begge forhold reducerede de individuelle 5 / 9

6 incitamenter til at acceptere en mindsket (real)løn og svækkede tilskyndelsen til at søge beskæftigelse på grund af 'generøse' dagpenge - sådan lød argumentationen i hvert fald, som i påfaldende grad mindede om retorikken tilbage i 1930erne, da en endnu højere arbejdsløshed skulle (bort)forklares. Denne neoklassiske argumentation lider som nævnt af to afgørende svagheder. For det første at den ikke er empirisk bekræftet på individ-niveau. Blandt andet stiller de ganske skrappe rådighedsregler sig hindrende for, at et større antal lønmodtagere overhovedet skulle kunne vægre sig mod at påtage anvist arbejde. Hertil kommer, at dagpengeniveauet i dag kun udgør ca. 50 pct. af en gennemsnitlig lønmodtagers indkomst, så det kan bestemt 'betale sig at arbejde'. For det andet mangler der en makroøkonomisk argumentation for, at en reduktion af de indkomsterstattende sociale ydelser øger det samlede antal af jobs. Umiddelbart vil de mindskede sociale ydelser have en effekt, der svarer til en finanspolitisk stramning, der mindsker antallet af jobs. På dette (spinkle) empiriske og teoretiske grundlag blev der inden for mainstream økonomien (der rummer mange varianter af neoklassisk teori) etableret en fælles arbejdsmarkedsdiskurs, der konkluderede at den høje arbejdsløshed skyldtes strukturelle faktorer, der stillede sig hindrende for det nødvendige fald i reallønnen og som samtidig mindskede arbejdsudbudet. Desuden blev det fremført at en længere periode med høj arbejdsløshed i sig selv var med til at cementere arbejdsløsheden, idet de lediges arbejdsevne (og -vilje) blev eroderet i takt med at ledigheden trak ud. En mulig måde at overvinde disse problemer var indførelsen af tvungen aktivering i form af jobtræning og/eller efteruddannelse. Omfanget af den strukturelle arbejdsløshed var det umuligt at fastlægge teoretisk. Det var om noget bestemt af omstændighederne og arbejdsløshedens størrelse. Den strukturelle arbejdsløshed blev derfor bestemt empirisk, idet en i forhold til udlandet stigende reallønsudvikling blev anset for i sig selv at være et strukturelt problem. Her blev erfaringerne fra 1987/88, hvor lønudviklingen var accelereret i forhold til udlandet benyttet til en empirisk identifikation af den strukturelle arbejdsløshed i Danmark. Men da arbejdsløsheden, som nævnt, vedblev med at stige helt frem til 1993 blev den strukturelle arbejdsløshed yderligere justeret op - uden det dog kunne begrundes i nogen arbejdsmarkeds- eller velfærdsstatslige ændringer af betydning. Der udviklede sig inden for den arbejdsmarkedspolitiske diskurs en ikke nærmere teoretisk begrundet praksis ved beregningen af den strukturelle ledighed, der bestod i, at lægge et gennemsnit af de foregående års faktiske arbejdsløshed til grund; for når den ikke for svandt af sig selv, så måtte det jo være fordi den var strukturel! Da arbejdsløsheden efterfølgende begyndte at falde fik denne beregningsmåde den konsekvens fra midten af 1990erne, at den aktuelle arbejdsløshed vedvarende lå under den strukturelle ledighed, hvilket fik de alle mainstream økonomerne til at advare om et forestående lønpres og derfor over en bred kam anbefalede en opstramning af den økonomiske politik - uanset at arbejdsløsheden fortsat lå over personer. Men som det ses i figur 4 var lønudviklingen ganske stabil i den betragtede periode. Begrebet 'strukturel arbejdsløshed' synes således ikke at give hverken et empirisk eller teoretisk bidrag til forståelsen af den faktiske udvikling på det danske arbejdsmarked. Det kan derfor virke paradoksalt at både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen benyttede sig af dette begreb ved udformningen af deres rådgivning. Konklusion Den økonomiske krise har været en rigtig øjenåbner - ikke kun for journalisterne på The Economist, men også for teoretisk arbejdende makroøkonomer. Der er simpelthen opstået et akademisk behov for at forstå og forklare den faktiske økonomiske udvikling, hvilket ikke er muligt ved anvendelse af de i dag dominerende lærebøger i makroøkonomi. Årets nobelpristager Paul Krugman har således udtalt, at 'de seneste 30 års udvikling inden for makroøkonomisk teori i bedste fald har været 6 / 9

7 spektakulært nytteløs og i værste fald direkte skadelig'. Og helt uret kan han næppe have; for de igennem den nævnte periode udviklede generelle ligevægtsmodeller med en diminutiv finansiel sektor og en påklistret strukturel ledighed har ikke bidraget til forståelsen hverken af faldet i arbejdsløsheden frem til sommeren 2008 eller af den efterfølgende stigning. Spørgsmål som: hvorfor den økonomiske krise opstod, hvor længe den vil vare, og hvordan den mindskes, står i al væsentlighed ubesvarede, når de hidtil dominerende makroøkonomiske lærebøger og modeller blev konsulteret, se f.eks Romer (1996/2001) og Birch Sørensen & Whitta-Jacobsen (2005). Hvis den økonomiske udvikling skal forstås, så må de makroøkonomiske lærebøger skrives om. I vide kredse er den opfattelse ved at brede sig, at vi står over for et paradigmeskifte inden for den økonomiske teori af et omfang, der minder om den keynesianske revolution i 1930erne og den monetaristiske (mod) revolution i 1980erne. Hvad indholdet heraf bliver, kan der endnu kun gisnes. Litteratur: Arbejdsmarkedskommissionen, Arbejde, vækst og velfærd, delrapport, september 2008 Asmussen, B. Ideers indflydelse på dansk økonomisk politik , Økonomi og Politik, 2009/1, s Economist, What went wrong!, 17th July 2009 Jespersen, J. Fra mangel på arbejde til fortsat mangel på arbejde - en kritik af Rockwool fondens rapport 'fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft, Kritisk Debat, 2004 Jespersen, J. Makroøkonomisk metodologi - et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Djøfs Forlag, 2007 Larsen, Chr. A. og J. Goul Andersen, Strukturledighed - et barn af økonomiske idéer?, Økonomi og Politik, 2009/1, s (dette nummer af Økonomi og Politik indeholder mange gode artikler til forståelse af sammenhænge mellem 'idéer og den økonomiske politik') Romer, D. (1996/2001), Advanced Macroeconomics, New York: The McGraw-Hill Co. Sørensen, P. B. & H. J. Whitta-Jakobsen (2005), Introducing Advanced Macroeconomics: Growth & Business Cycles, Maidenhead: Macgraw-Hill Education. 7 / 9

8 8 / 9

9 Noter 1 AK afgav en delbetænkning i september 2008, som ligger til grund for min beskrivelse. AKs endelige betænkning blev afgivet den 20. august 2009 (efter færdiggørelsen af denne artikel). 9 / 9

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 11.05.2017 Arbejdsmarkedet har ikke feber - endnu Siden 2013 er der skabt omkring 130.000 nye jobs i Danmark og derfor befinder beskæftigelsen sig nu i underkanten af 2,9 millioner

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om

Læs mere

Realitet eller teori? - Samfundsøkonomisk uenighed

Realitet eller teori? - Samfundsøkonomisk uenighed Af Jesper Jespersen Realitet eller teori? - Samfundsøkonomisk uenighed (Intro) ØKONOMI. Lavere løn, nedskæring i velfærd og lavere skattetryk. Dette er mange økonomers standard formular på at imødekomme

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere