De projektorienterede arbejdsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De projektorienterede arbejdsformer"

Transkript

1 De projektorienterede arbejdsformer - med fokus på undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse Kjeld Resen Projektopgaven er en del af den daglige undervisning. Derfor skal der også være de sædvanlige muligheder for differentieret målfastsættelse og undervisningsdifferentiering i denne opgave. Projektarbejdet er blevet beskyldt for at være elitært og for at tilgodeset først og fremmest de stærkeste elever. Det er ærgerligt, når der er opsamlet erfaringer nok til, at elever med få resurser i lige så høj grad kan få et stort udbytte af denne undervisningsform. Denne misforståede opfattelse af de projektorienterede arbejdsformer er måske en af grundene til at regeringen og dens støtteparti har set sig vrede på reformpædagogikken I praksis har dette medført, at den kursusvirksomhed, der kunne få lærerne til at udvikle projektarbejdsformen er så godt som usynlig og derfor er denne arbejdsform på mange skoler så godt som afskaffet på de yngste og mellemste klassetrin. Jeg vil her tage denne udfordring op og beskrive nogle af de erfaringer, jeg har gjort med de projektorienterede arbejdsformer især med fokus på undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse

2 Den lovmæssige baggrund for de projektorienterede arbejdsformer og undervisningsdifferentiering. Baggrunden for den projektorienterede undervisning i folkeskolen finder vi i folkeskoleloven Fra 5, stk.1., hvor der bl.a. står, at eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Desuden har vi grundlaget for projektopgaven i 13 stk. 5 med den tilhørende ny bekendtgørelse nr fra d. 13. december Projektopgaven anses almindeligvis for at en slags tværfaglig prøve/eksamen i de projektorienterede arbejdsformer, men det fremgår det tydeligt af bekendtgørelsen i 1, at denne obligatoriske projektopgave er en del af den daglige undervisning. Herved træder også de regler i kraft, som gælder for den almindelige daglige undervisning. En del af skoleloven har særlig stor indflydelse på reglerne for projektarbejdet og projektopgaven. Især følgende udsnit fra skoleloven er vigtige: I skoleloven 18, stk. 1 står der, at undervisningens tilrettelæggelse skal varieres så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. I stk. 2 står der, at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. I stk. 4 står der, at elever og lærere samarbejder om de mål, der søges opfyldt. Og at elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Desuden at fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg i videst muligt omfang skal foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. I bekendtgørelsen 4. står der, at eleverne forud for arbejdet med projektopgaven skal orienteres om, hvad der - 2 -

3 vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen. Det kan betragtes som en konkretisering af den bedømmelse som er omtalt i 7. Når jeg vælger at lægge så meget vægt på projektopgaven i forbindelse de projektorienterede arbejdsformer skyldes det bl.a. 1 stk. 2 i bekendtgørelsen, hvor der bl.a. står, at arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen. Fundamentet for undervisningsdifferentiering i forbindelse med de projektorienterede arbejdsformer inkl. projektopgaven er, at vurderingen af elevernes arbejde ifølge ovenstående uddrag fra folkeskoleloven og bekendtgørelsen er målrelateret. Dette medfører selvfølgelig, at der skal foretages en differentiering af de mål, som hver enkelt elev skal opfylde for at klare opgaven. Målene kan inkludere fx det faglige indhold, arbejdsprocessen herunder de elementer, som skal inddrages fra de projektetorienterede arbejdsformer samt produktet. Desværre har undervisningsministeriet ikke selv forstået konsekvensen af ovenstående, når de i deres eksempler på elevvurderinger lægger en normrelateret vurdering til grund for vurderingen af projektopgaven i de eksempler, de har på deres hjemmeside. Projektopgaven er en del af den daglige undervisning. Derfor skal der også være de sædvanlige muligheder for differentieret målfastsættelse og undervisningsdifferentiering i denne opgave. Bedømmelsen af opgaven må derfor være en vurdering af, hvorvidt eleven har opfyldt de aftalte mål

4 De projektorienterede undervisningsformer giver anledning til de ultimative former for undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse. Det gør jeg bl.a. med følgende mere kortfattede begrundelser: Eleverne er sammen med læreren med til at sætte egne mål. Eleverne er medvidende og medbestemmende på hele arbejdsforløbet herunder valg af emne, arbejdsprocessen og produktet. Eleverne arbejder både med konvergente og divergente tankegange. Vurderingen af elevernes arbejde er målrelateret. Elevens medbestemmelse indgår som et meget væsentligt element i projektarbejde, men hvis denne medbestemmelse i for høj grad bliver til elevbestemmelse kan det være en forhindring for et kvalificeret projektforløb. Det er lærerne, der definerer rummet for elevernes medbestemmelse og eventuelle selvbestemmelse. Det gælder både for valg af indhold, mål for arbejdet, valg af arbejds- og udtryksformer og for evaluering af forløbet. Men lærerne må hele tiden bestræbe sig på, at dette rum bliver så stort som muligt, og at eleverne op igennem skoleforløbet oplever rummet udvide sig. Selvom eleverne skal vise selvstændighed, er det ikke meningen, at elevmedbestemmelsen betyder, at de selv uden løbende vejledning skal arbejde med projektforløbet. Eleverne skal derfor under jævnlig vejledning og løbende justering af målene i så vid udstrækning som muligt arbejde selvstændigt, men den løbende vejledning må til stadighed justeres i forhold til elevernes kompetencer og arbejdsopgaver. En vigtig forudsætning for elevernes medbestemmelse er, at de selv har et udviklingssvarende kendskab til de projektorienterede arbejdsformer

5 Det er vigtigt at understrege, at princippet om den størst mulige elevbestemmelse ikke betyder, at lærerne på noget tidspunkt kan fralægge sig det overordnede ansvar for undervisningen. Det er tværtimod lærerens opgave at rumme både sit eget og elevens perspektiv på undervisningen. Jeg vil i det efterfølgende belyse nogle af de områder i projektarbejdet, hvor det efter min erfaring er særlig vigtigt at være opmærksom på undervisningsdifferentiering, elevmedbestemmelse eller elever med særlige vanskeligheder. 1. Nogle elever kan have svært ved at interessere sig for et fælles overordnet emne. 2. Nogle elever kan have svært ved problemorienteringen. 3. Nogle elever kan have svært ved gruppedannelsen og samarbejdet. 4. Nogle elever kan have svært ved at fastholde arbejdsprocessen. 5. Nogle elever kan mangle hjemlig opbakning til de projektorienterede arbejdsformer. Disse punkter vil jeg uddybe i det følgende: 1. Nogle elever kan have svært ved at interessere sig for et fælles overordnet emne. Problemet opstår her fordi nogle elever tilsyneladende kun interesserer sig for et snævert område. Det kunne fx være fodbold eller heste. Den nemme løsning ville her være at lave en fælles paraply, som indeholder alle elevernes fællesinteresser. Dette overordnede emne kunne fx være emnet ung, fordi det er unges interesser, eller Europa fordi det foregår i Europa. Det lyder som en parodi, men jeg har flere gange set et sådant forløb praktiseret. Heldigvis har vi folkeskolelovens glemte 13 stk. 6. som handler om elevernes mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne. Denne - 5 -

6 paragraf giver mulighed for, at alle eller nogle elever kan lave et emne om deres specielle interesse(r). En mulig løsning: For det første vil det være en stor hjælp for alle eleverne, at der bliver gjort meget ud af oplægget til projektarbejdet. Det som jeg også kalder for præjektet. Præjektet kan fx være et inspirerende undervisningsforløb, som er med til at gøre eleverne nysgerrige efter at vide mere. Der skal skabes situationer, hvor de udfordres i det, de ved i forvejen eller tror, de ved. Det er dette uhyre vigtige tidspunkt i projektarbejdet, hvor mulighederne for elevernes undren skabes. Det er her udfordringen for lærerne ligger i at skabe den situation, hvor de små undere sker: at eleverne bliver overraskede, at de undrer sig og at de begynder at spørge. Et godt præjekt er en forudsætning for et godt projekt. Det forholder sig nemlig således, at eleverne kun kan stille relevante spørgsmål til et emne, når de har en tilstrækkelig stor viden om det. Herefter kan eleverne i grupper lave et overblik over, hvad de nu ved om deres overordnede emne evt. som en mindmap. Når elever beskriver, hvad de i forvejen ved, opstår der ofte nye spørgsmål. Disse spørgsmål kan med fordel gemmes i et hyttefad til den kommende problemorientering i forbindelse med deres delemne. Hyttefadet kan fx være en plakat som hænger synligt i klasseværelset. Dette fælles hyttefad kan især være en stor hjælp til elever med et mindre overblik over det fælles emne. 2. Nogle elever kan have svært ved problemorienteringen. Det er min erfaring, at den store nysgerrighed, som vi alle er født med, hos nogle elever ikke i tilstrækkelig høj grad bliver stimuleret i barndomsårene. På de store klassetrin kan vi se elever, som tilsyneladende har en mangel på en stor del af den nysgerrighed, som er grundlaget for projektarbejdet. Af den grund har disse elever ofte svært ved problemorienteringen og vil af den årsag prøve på at lave en mere beskrivende opgave, - 6 -

7 som i det væsentligste består af faktuelle oplysninger, og som mangler refleksioner. En mulig løsning: For især at stimulere de mindre nysgerrige elever, kan det derfor i først omgang være en fordel, at eleverne som et gruppearbejde stiller spørgsmål i forbindelse det fælles overordnede emne. Disse træningsgrupper er ikke de samme, som de arbejdsgrupper der senere skal arbejde med de valgte delemner. Det er vigtigt, at eleverne trænes i alle de 4 typer af spørgsmål, som alle (så vidt det er muligt) skal medtages for at kunne opstille en problemstilling. Derefter kan de i deres arbejdsgrupper opstille de problemstillinger, som skal belyses i deres delemne. For at eksemplificere dette kunne klassen som det overordnede emne fx arbejde med flygtninge i Danmark. Især de elever som er uvant med projektarbejdet vil i først omgang primært stille de faktuelle spørgsmål, som vi kunne kalde Videns- eller dataspørgsmål, som kan starte med bl.a. hvem, hvad, hvor og hvordan. Fx Hvor mange flygtninge kom til Danmark? Og hvor kom de fra? For at kunne forklare eller belyse mulige årsagssammenhænge må eleverne trænes i også at stille disse spørgsmål til det overordnede emne. Årsags- eller forklaringsspørgsmål, som kan starte med bl.a.: Hvorfor --? Fx Hvorfor kom der flygtninge til Danmark? Hvorfor bor nogle så mange år i flygtningelejre? Hvorfor lyver ministeren om antallet af børn, der har boet mange år i en flygtningelejr? Alle elever (evt. i grupper) finder selv på hvorfor - spørgsmål til emnet

8 Dernæst træner alle elever i grupperne på Vurderings eller holdningsspørgsmål, som kan starte med bl.a.: Er det godt/ikke godt at..? eller er det rimeligt/ikke rimeligt at..? Fx Er det godt/ikke godt at flygtningene kom til Danmark? - Hvorfor/hvorfor ikke og for hvem osv. Til sidst er det vigtigste at eleverne lærer at stille spørgsmål der kan medvirke til deres handlekompetence. Det er de spørgsmål, der efterlyser konkret handling, og som sætter perspektiv på deres arbejde. Det er spørgsmål som vi kan kalde Handlingsspørgsmål / perspektivering, som kan starte med bl.a.: Hvad kan vi/jeg gøre for at.? Det kunne måske være at hjælpe en konkret elev, som sammen med sine forældre er flygtet fra et andet land. Her kunne eleverne tillige også spørge: Hvad kan regeringen eller kommunen gøre for at.? Alle de foreslåede spørgsmål sættes op på opslagstavlen til fælles inspiration. De stillede spørgsmål kan så også inspirere til dannelsen af delemner, sammen med spørgsmålene i hyttefadet. Først herefter kan delemnerne blive vedtaget, med udgangspunkt i de indtil nu udarbejdede problemstillinger. Alle elever kan nu lettere udarbejde en eller flere problemstillinger i deres delemne. Eleverne og især elever, som har svært ved at overskue deres arbejde, skal have lov til at lave en begrundet justering af deres problemstillinger undervejs i forløbet. For at fastholde elever, som har svært ved at overskue deres arbejde, må en del af vejledningen gå ud på at sammenligne deres problemstillinger med det faktiske udførte arbejde. Endelig bør alle grupper have deres problemstillinger malet på en stor planche eller på anden måde gjort dem synlige ved - 8 -

9 fremlæggelsen, med det formål, at tilhørerne ved, hvad det er elevgruppen ønsker at belyse. Ved fremlæggelsens slutning kan arbejdsgruppen diskutere hvorvidt problemstillingerne er blevet tilstrækkeligt belyst, eller evt. hvorfor de ikke er blevet det i så høj grad som forventet. Desværre har undervisningsministeriet i de senere år i deres vejledning ændret på definitionen på en problemstilling, så den ikke længere opfylder den oprindelige definition. Citat fra hjemmesiden: Hvad er det du vil finde ud af? (Husk ikke kun hvad, hvor, hvor mange etc., men også hvorfor-spørgsmål!) Eksempler på vurderingsspørgsmålene: Er der godt at...? Eller handlespørgsmålene: Hvad kan man/jeg gøre for at...? Er desværre forsvundet siden ministeriet udgav information nr. 34 og 43 om projektarbejde og projektopgaven. Ved ikke at vægte de to sidstnævnte typer af spørgsmål, tilgodeser vi i mindre grad folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. På den anden side er der stadig elever, som forsøger at bakse med den akademiske forståelse af en problemformulering. Jeg har nogle gange prøvet, at ladet eleverne lave en rigtig problemformulering kun de få dygtigste elever på de ældste klassetrin var i stand til at lave en sådan uden meget hjælp fra lærerne. Hvorimod de fleste elever på de ældste klassetrin kan finde ud af at lave en problemstilling efter den model, som jeg tidligere opstillede. Eleverne skal derfor lære at stille fornuftige spørgsmål fra de mindste klasser. Eleverne skal efterhånden udvide deres repertoire for at søge oplysninger og hjælpes til at få overblik over, hvad der er vigtigt og hvad der evt. kan sorteres fra. Især - 9 -

10 for elever der kommer fra hjem uden en nysgerrighedskultur, må det at kunne stille fornuftige spørgsmål være mindst lige så vigtigt, som andre individuelle mål for læring Det sædvanligt brugte ord for at lave en problemstilling i skolen: problemformuleringen, burde ikke benyttes i folkeskolen, da dette ord har givet anledning til en akademisering af projektarbejdet, som desværre har skadet denne arbejdsform i skolen.. 3. Nogle elever kan have svært ved gruppedannelsen og samarbejdet. Noget af det sværeste i de projektorienterede arbejdsformer er gruppedannelsen. Vi ser tydeligt, at nogle elever er mere eftertragtede at arbejde sammen med end andre. Her spiller fx elevernes faglige niveau, deres arbejdsevne, deres sociale kompetencer og deres traditionelle kammeratskabsforhold ind. Det er misforstået elevmedbestemmelse, hvis eleverne af sig selv skal vælge en arbejdsgruppe. Det kan måske gå an på et seminarium, men det går ikke i folkeskolen. Mulige løsninger Lærerne må på forhånd have aftalt en strategi for gruppedannelse, som i videst mulig omfang tilgodeser undervisningsdifferentieringens muligheder i projektet. Først og fremmest må der være en kultur i klassen, som indebærer at ingen har valgt gruppe og delemne før alle i klassen har valgt. En strategi kan være, at elever som har veldefineret vanskeligheder bliver tilknyttet en gruppe og får sat mål i forhold til disse vanskeligheder. Den øvrige del af gruppen får i deres mål for gruppearbejdet, at de skal give alle i gruppen rum og mulighed for at opfylde deres individuelle mål. De enkelte medlemmer bliver herefter ved evalueringen vurderet på baggrund af deres individuelle mål. Det kan fx også være et mål for at resten af gruppen skal medvirke til, at eleven med særlige

11 vanskeligheder kan opfylde sine mål. Det er vigtigt, at selv elever som har nogle vanskeligheder i forhold til resten af gruppen alligevel oplever et relevant medansvar for en vigtig del af gruppens arbejde. En anden strategi kan være, at der bliver dannet grupper, således at vejledningen af de enkelte grupper bliver så rationel som muligt, og at alle eleverne i gruppen oplever sig som ligeværdige samarbejdspartnere. Elevgrupper med vanskeligheder kan i deres undervisningsmål fået taget højde for disse. Af rationelle grunde kan der i første omgang laves fælles mål for hele klassen. Bagefter kan målene for de enkelte elever justeres i forhold til deres muligheder. Målene aftales i forbindelse med vejledningen med de enkelte elever og grupper. Det er målene for arbejdet, der danner hele grundlaget for undervisningsdifferentieringen. At kunne arbejde sammen med andre er ikke en medfødt evne, men skal læres. Ofte vil par-arbejde være det mest overskuelige for de mindre elever, men selv på de store klassetrin kan det være svært at være mere end 3 personer i gruppen. Eleverne skal gennem skoleforløbet gøre sig erfaringer med forskellige måder at lære på og opleve, at det at lære også er en social proces, og at de ved at arbejde sammen med forskellige kammerater i et flere projektarbejdsforløb kan erhverve sig væsentlige kompetencer. Selvom eleverne i videst mulig omfang skal være medansvarlige for en gruppedannelse må lærerne påtage sig det overordnede pædagogiske ansvar for gruppedannelsen. Godt nok er der i bekendtgørelsen om projektopgaven en undskyldning for, at eleverne kan arbejde enkeltvis, hvilket også er helt i den nuværende regerings ånd, men pædagogisk kan det være at springe over hvor gærdet er lavest, bl.a. fordi eleverne så ikke i tilstrækkelig grad udvikler de samarbejdskompetencer, som i øvrigt er så værdifulde

12 Det er især vigtigt for elever, som har svært ved at overskue arbejdsprocessen at gruppedannelse, udarbejdelse af problemstillinger og en planlægning af arbejdet har fundet sted i rigtig god tid før en evt. egentlig arbejdsuge finder sted. Som der står i bekendtgørelsen 5 er arbejdsugen kun til det afsluttende arbejde med emnet. 4. Nogle elever kan have svært ved at fastholde arbejdsprocessen. Eleverne har meget forskellige evner til at fastholde en arbejdsproces, uden at de bliver opmuntret og får redskaber til at blive fastholdt. Det har været kritiseret, at elever med koncentrationsvanskeligheder kan sive rundt uden at lave de aftalte opgaver, når klassen skal arbejde selvstændigt. Hvis for mange elever i klassen har dette arbejdsmønster kunne lærerne fristes til at undlade disse arbejdsformer og i stedet arbejde med en mere traditionel undervisning, hvor lærerne erfaringsmæssigt har en bedre mulighed for at fastholde eleverne i et undervisningsforløb. Mulige løsninger: Eleven må være med til at definere en overkommelig arbejdsopgave, som er så engagerende som muligt. Det gælder især på mindre klassetrin, at arbejdet i løbet af dagen må være så varieret som muligt. Kun på de ældste klassetrin kan de fleste elever arbejde med tilstrækkelig modenhed og selvstændighed i et længere tidsrum. På de mindre klassetrin kan det anbefales, at eleverne i de første timer i løbet af en arbejdsdag fastholder klassens sædvanlige arbejdsrutiner i fx læsning og matematik, hvorefter der i de øvrige timer arbejdes med at belyse de problemstillinger som klassen har udarbejdet. På de ældste klassetrin kan eleverne i et projektforløb lejlighedsvis også have mere traditionelle opgaver at løse, når der ventes på fx vejledning

13 Det er meget almindeligt at benytte logbøger i forbindelse med arbejdsprocessen. Men logbogsskrivning kræver meget opmærksomhed af lærerne. Hvis logbogsskrivningen skal være et vigtigt arbejdsredskab, må der investeres både tid og energi til processen. Hver dag kan fx afsluttes med, at eleverne i ca. en halv time skriver efter de retningslinier som er vedtaget i klassen. Især for elever med skrivevanskeligheder kan denne proces dog være meget svær. Her kunne en løsning være, at eleven indtaler sin logbog i fx mp3-format. Derefter kan lydfilen ved først given lejlighed bliver overført til en computer, hvorefter den bliver nedskrevet af eleven evt. vha. et relevant støtteprogram. For elever med meget overskud til denne proces kan der foruden krav til indhold også lægges vægt på et mere kreativt layout. Vi må se i øjnene, at der i denne skriveproces i gennemsnit er forskel på, hvad piger og drenge kan præstere. 6. Nogle elever kan mangle hjemlig opbakning til de projektorienterede arbejdsformer. Eleverne i en klasse kan komme fra mange forskellige kulturer, heraf også læringskulturer. Grundlæggende handler det jo om, at man uanset baggrund i bedste mening gerne vil have, at børnene skal lære så meget som muligt. Den aktuelle skoledebat er jo også præget af hvilket læringssyn, der skal være det fremherskende. Her er måske den største kulturkamp om de kompetencer, der skal prioriteres i fremtidens samfund. Hvorfor skal eleverne dog bruge tid på selv at finde ud af det, når læreren allerede ved det og meget hurtigt kan fortælle dem, hvad de skal vide til prøverne! sagde nogle forældre, som havde hørt om de nye PISA- og multiplum-choice- test i skolen. Elever, som kommer fra en sådan hjemlig baggrund, vil ofte vise sig at være mindre motiveret til arbejdsformer, som ikke direkte kan omsættes til den viden, der kan gengives i en test. En mulig løsning: Jeg ser kun én måde hvorpå elever der kommer fra sådan en baggrund kan hjælpes. Det er oplysning på et niveau, som

14 medfører at forældrene i højere grad får den nødvendige forståelse for de projektorienterede arbejdsformer. I den basale udgave kunne et sådant oplæg på et forældremøde indeholde følgende fire punkter: A. Eleverne skal blive dygtige til at samarbejde: Om samarbejdets nødvendighed kan henvises til både privat- og erhvervslivet. B. Eleverne skal lære at stille fornuftige spørgsmål på baggrund af en undren: Desværre kommer mange af de elever, som er mindst motiveret for arbejdet i skolen fra en lydighedskultur, hvor der stilles for få spørgsmål. Derfor kan dette punkt være rigtig svært at forstå vigtigheden af, men forældrene må forstå, at de elever som klarer sig godt i skolen, også er de mest nysgerrige, og at det opleves, at de svage elever som ikke er nysgerrige kan opleves at klare sig dårligt generelt. Desuden er det vigtigt at forklare forældrene, at nysgerrighedskulturen er nødvendig for innovative medborgere og for at kunne klare sig i fremtidige uddannelser. C. Eleverne skal lære at belyse spørgsmålene, ved selv at finde ud af noget. De fleste forældre kan godt forstå, at eleverne selv skal lære at slå op i ordbøger i stedet for bare at få svaret fra anden side. På samme måde skal eleverne opleve glæden ved selv at prøve at finde svar eller på anden måde belyse deres spørgsmål, hvad enten det drejer sig om at gøre iagttagelser, læse i bøger, eksperimentere, undersøge, spørge andre mennesker eller andet. Herved skabes en selvstændigheds- og ansvarlighedskultur, som gør eleverne generelt mere modne Ovenstående punkter kan danne basis for en mere detaljeret beskrivelse af det planlagte projektforløb. Det kan senere være en succes, at lade eleverne formidle deres projekt for forældrene evt. på en forskudt skoledag

15 Skolernes strategi i forbindelse med de projektorienterede arbejdsformer. Der hersker desværre nogle steder den misforståelse, at de projektorienterede arbejdsformer betyder mindre faglighed. (Det er fx lettere at fortælle eleverne hvor Nakskov ligger end at gå ind i en tidskrævende proces, hvordan de selv skal lære, at finde ud af det.) Vidensforståelsen er med de nye målfastsættelser hos nogle politikere reelt forskudt til, at viden er de faglige kundskaber, der kan reproduceres i tests og prøver. Herved er den viden og kompetencer der skal gøre eleven både livsduelig og reelt kvalificeret til sin fremtidige tilværelse blevet nedprioriteret. Der skal nu i højere grad satses mere på disse faglige kundskaber på bekostning af en egentlig faglig dannelse. Hvis vi også i fremtiden vil have innovative, kreative, selvstændige og samarbejdsduelige elever uanset deres faglige niveau, kommer vi ikke uden om de projektorienterede arbejdsformer både i de enkelte fag og i tværfaglige sammenhænge. For at projektarbejdsformen kan læres af alle elever og for at give alle elever indsigt i egne muligheder, er det vigtigt, at alle elementer i denne arbejdsform systematisk planlægges i hele skoleforløbet, herunder hvornår og hvordan eleverne skal blive fortrolige med de enkelte dele. Det skal også overvejes, i hvilken grad der kan arbejdes med de enkelte elementer af projektarbejdsformen, så der opnås den vekselvirkning som loven (især 5 stk. 1) taler om. Det bør også være en selvfølge, at lærerne allerede i indskolingsklasserne tager fat på den begyndende undervisning i de projektorienterede arbejdsformer.. For at kunne tilgodese hele elevgruppen i de projektorienterede arbejdsformer, og for at alle lærere kan få erfaringer med

16 undervisningsdifferentiering inden for denne arbejdsform, er det nødvendig, at skolen har en samlet strategi for projektarbejde i hele undervisningsforløbet. På enkelte skoler har skoleledelsen og/eller pædagogisk servicecenter taget initiativ til, at der er lavet en sådan samlet strategi på alle niveauer. En sådan strategi kunne vedtages, når pædagogisk råd efter et oplæg og en debat beslutter en sådan. Hvis en skole beslutter, at disse arbejdsformer er vigtige, kunne der i en periode fx også udnævnes en resurse-, fokus- eller funktionslærer på området, Et oplæg til en sådan strategi kunne udarbejdes ud fra en eller flere problemstillinger med fx udgangspunkt i følgende: Eks. på videns- / dataspørgsmål: 1. Hvilken viden har vi om de projektorienterede arbejdsformer i vores team og på vores skole? 2. Hvad mener vi eleverne skal kunne på hvert klassetrin for at arbejde projektorienteret? Eks. på forklarings-/ årsagsspørgsmål: 3. Hvorfor skal de lære det, når der nu er så meget andet, de skal lære i skolen og som de bliver testet/prøvet i? Eks. på vurderings / holdningsspørgsmål: 4. Er det rimeligt at prioritere de projektorienterede arbejdsformer højt i forhold til de øvrige undervisningsformer? Hvorfor/hvorfor ikke? Eks. på handlingsspørgsmål / perspektivering 5. Hvilke mål og handleplaner vil vi iværksætte for de projektorienterede arbejdsformer? 6. Hvordan kan vi i disse handleplaner tilgodese både de meget resursestærke og svage elever i vores undervisningsforløb? 7. Hvordan vil vi som lærerkollegium arbejde mod de mål, vi er blevet enige om? 8. Hvorledes vil vi evaluere vores handleplan?

17 De opstillede mål for en skole, må på hvert niveau tage udgangspunkt i elevers og læreres erfaringer med projektarbejdsformen. Som grundlag for denne artikel anbefales det at læse: Introduktion til undervisning Rammer, metoder, resultater Finn Held m.fl. Forlag: Frydenlund. Især kapitel 9: Projektarbejde i hele Skoleforløbet Af Kjeld Resen og Birgitte Stenz. Folkeskoleloven. Information fra undervisningsministeriet: nr. 34 og 43 om projektarbejde og projektopgaven Bekendtgørelse nr af 1. august 2005 om projektopgaven i 9. klasse. : Gode råd vedrørende projektarbejde fra 7. til 10. klasse. Kjeld Resen,(f. 1942) Lærer på Enghavegård skole i Gladsaxe, Forretningsfører for foreningen: Pædagogisk Orientering Tidligere timelærer på Danmarks Lærerhøjskole med speciale i skoleudvikling, de projektorienterede undervisningsformer samt natur/teknik.nu eget konsulentfirma med samme speciale

18 - 18 -

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Et oplæg til projektarbejdsforløb

Et oplæg til projektarbejdsforløb Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er

Læs mere

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Projektarbejde i hele skoleforløbet

Projektarbejde i hele skoleforløbet Projektarbejde i hele skoleforløbet Projektarbejde ses i folkeskolesammenhæng ofte beskrevet som et pædagogisk arbejdsmønster. Det er altså ikke blot er en bestemt undervisningsmetode, men snarere er udtryk

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Projektarbejde. Progressionsplan. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således:

Projektarbejde. Progressionsplan. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således: Projektarbejde. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således: Projektarbejde er defineret som en problem- og produktorienteret undervisningsmetode, som skal muliggøre arbejde med tværgående

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed: Lærervejledning til Jeg læser om lande Materialet er et tilbud til det klasseteam, der ønsker at arbejde tværfagligt, værksteds- og emneorienteret Der er mange måder at arbejde med fagtekster og faglig

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Den obligatoriske selvvalgte opgave

Den obligatoriske selvvalgte opgave Den obligatoriske selvvalgte opgave 1. Lovmæssige krav 2. Hvad gør g r vi år? 3. Hvad med næste n år? Hvad siger loven? 1 Hver elev på 10. klasse skal udføre en obligatorisk selvvalgt opgave som en del

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION CASE FÆLLESLIGT FOKUSOMRÅDE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION MADSPILD I KØKKENET OG DERHJEMME Fællesfagligt fokusområde i naturfag Formålet med forløb i de fællesfaglige forløb i naturfag er at give

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode "F"-er

Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode F-er Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode "F"-er De ti faser skal opfattes som overvejelsesfaser i lærerens planlægning af et undervisningsforløb i naturfag. Hvordan sikres fagligheden i naturfag?

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere