Hvad virker/virker ikke i skolen?

Transkript

1 Hvad virker/virker ikke i skolen?

2 Figur 1. Den sorte cigar henviser til PISA 2000, mens den del, der er farvet rød viser øgning i spændvidde for PISAKøbenhavn/2007. (Peter Allerup, Vibeke Hetmar, Charlotte Ringsmose & André Torre, 2008) 641 Læsescor e 625 PI S A K ø b e n h a 335 v 314n/ PI S A ,80 3,24 PISA 2000 PISA København/2007 Socio-økonomi

3 Undervisningseffekter Gode socioøkonomiske forhold Ringe socioøkonomiske forhold Højt præsterende 1 2 Lavt præsterende 3 4

4 Følgende vurderes direkte relevante for omfanget af specialundervisning I en kommune (Deloitte for KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, 2010, side 36 37): Antal årige uden erhvervsuddannelse Antal udlejede beboelseslejligheder Antal familier i visse boligtyper Antal børn i familier med lav uddannelse Antal personer med lav indkomst Antal indvandrere og efterkommere Skoler i ressourcesvage områder har flere med behov for særligt tilrettelagte i fagene, fx læsning. Der er flere børn med diagnoser, autisme/asperger, ADHD. Der er også større behov for AKT indsatser (AKT Adfærd Kontakt Trivsel).

5

6 Hvis man ser på den finske uddannelsessucces, så er forskellene i PISA resultaterne ikke de store, når man ser på de 75% velfungerende elever (Ørsted Andersen, 2009). Det er især Finlands inklusionsevne, der må fremhæves. Skolens lighedsskabende effekt (Sørensen, 2008), der afgør forskellen. I Finland er man i stand til at løfte de marginale grupper op, så de præsterer mere i overensstemmelse med dem med højere socioøkonomisk status.

7

8

9 Country Reading Math Science Japan Hong Kong, Kina PISA Korea Finland Canada New Zealand Australia United Kingdom Austria Ireland Sweden Belgium France Switzerland Iceland Norway USA DENMARK Germany Spain Italy

10 Børn med anden etnisk baggrund end dansk med baggrund i forældrenes erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomi, sociale ressourcer og muligheder for på det psykosociale område at give børnene en god opvækst, fremgår det, at børnenes familier som hovedregel kun har svage sociale ressourcer til at klare livet i Danmark. Samlet kan i alt 28 pct. af familierne karakteriseres som ressourcestærke, 29 pct. som delvist ressourcesvage og 43 pct. som ressourcesvage. Blandt danske familier til jævnaldrende børn er fordelingen 80 pct. ressourcestærke, 13 pct. delvist ressourcesvage og 7 pct. ressourcesvage (Christensen, 2004a). (data om børn født i Danmark i 1995 mhp at belyse 7 årige indvandrer og flygtningebørns møde med det danske samfund ved skolestart. Børnene kommer fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Sri Lanka, Somalia eller Irak. Rapporten bygger primært på data indsamlet i børn/familier indgår)

11 Ressourcestærke 28%><80% Delvist ressourcesvage 29%><13% Ressourcesvage 43%><7%

12 Vigtigste resultater i PISA To sprogede elever klarer sig markant dårligere end dansksprogede elever. I PISA 2000 og 2003 gav resultatet for sammenligningen ml. 1. og 2. generations tosprogede bekymring, da 2. generation klarede sig dårligere end 1. generation. I PISA Kbh. I PISA Etnisk klarer 2. generation sig bedst, men de er stadig meget dårligere end danske elever. Hovedforklaringen er grundlæggende træk i familiens sprog og kultur. Det er tydeligt, at umiddelbart udløser mange tosprogede elever i klassen Lavere testresultater til både danske og tosprogede elever.

13 Forklaringer på lave præstationer En væsentlig forskel er, at forældre (især mødre) til unge med ikke vestlig baggrund er væsentligt lavere uddannet end mødre til danske unge Der er markante forskelle med hensyn til den kulturelle og sociale kommunikation i familien samt med hensyn til familiens støtte til barnets skolegang Det talte sprog i familien, men muligvis også familiekulturen i bredere forstand, ser således ud til at spille en afgørende rolle

14 Tallene viser meget enkelt at: er du fattig, præsteres der dårligt og er der stor andel af tosprogede elever, præsteres der dårligt. Det gælder både for danske og etniske elever. Men når tallene sammenlignes med elevernes familiebaggrund, viser det sig, at det ikke først og fremmest er på skolerne, forklaringen på dårlige læsefærdigheder skal findes Derimod har disse elever ekstremt meget negativ social arv med i skoletasken.

15 Pædagogikken som mønsterbryder Individualpsykologiske Organisatoriske Samfundsmæssige Dannelse af negativ social arv Ser barnet som offer for opvækstvilkår i familien Institutioner vedligeholder og reproducerer social skævhed Samfundets strukturelle ulighed Mønsterbrud sker gennem Enkelte børn er resiliente Målrettede pædagogiske indsatser Politiske indsatser i det pædagogiske område

16 Ofte går børn i skole med andre børn med lignende familiebaggrund. Skolepolitisk bestræber man sig nogle steder på spredningspolitikker, buspolitikker, magnetskolepolitikker. Alt sammen forsøg på gennem skole og uddannelsespolitikker at udjævne nogle af de følger, der er af ressourcesvaghed i opvækstmiljøet, og dermed også påvirke behovet for specialpædagogisk bistand.

17 kammeratskabseffekt Glavind fastslår, at hvis andelen af børn fra ressurcesvage kommer op over 30 %, så vælter læsset, og gennemsnitskaraktererne reduceres. Omvendt forholder det sig, sådan, at de ressourcestærke forældre ikke behøver frygte en stor negativ effekt. Glavind, N. (2005): Forældrenes skolevalg Ugebrevet A4. Arbejdernes Erhvervsråd

18

19

20

21 Uligheden ses tidligt. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2010). Allerede hos det tre årige barn er den sociale arv tydelig i udvikling af sprog. Sandsynligheden for at barnet har brug for ekstra sproglig støtte er større jo kortere uddannelse forældrene har.

22 Børn med svag social baggrund er i højere grad problemdefinerede allerede ved indgangen til skolen Social Arv, sammenfatning Socialforskningsinstituttet 05:10 14% af børnene fra de ressourcesvage familier havde konflikter med læreren, mens det er tilfældet for 3% af børnene fra ressourcestrærke familier, 20% af børnene fra de ressourcesvage familier havde konflikter med kammerater som problem, mens det er tilfældet for 9% af børnene fra de ressourcestærke familier, 27% af børnene fra de ressourcesvage familier havde koncentrationsproblemer ved skolestaren, mens det er tilfældet for 13% af børnene fra de ressourcestærke familier, 27% af børnene fra de ressourcesvage familier havde psykiske problemer ved skolestarten, mens det er tilfældet for 15% af børnene fra de ressourcestærke familier.

23 De erhvervede kompetencer blev målt på indikatorer så som færdiggørelse af High School, erhvervsaktiv (snarere end overførselsindkomst), samt mindre kriminalitet og teenage graviditet. Det var cost benefit analyserne der skabte mest begejstring. Det viste sig, at investeringerne gav afkast i besparelser på færre dumpede, færre i specialundervisning og mindre brug af overførselsindkomster og retssystemet samt det øgede bidrag til skat gennem beskæftigelse. Dette medførte at for hver dollar der blev brugt på indskolingen modtog skatteyderne besparelser på 3 6 dollar.[1] [1] Barnett, 1985

24 Head Start

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37 Pædagogikken som mønsterbryder Individualpsykologiske Organisatoriske Samfundsmæssige Dannelse af negativ social arv Ser barnet som offer for opvækstvilkår i familien Institutioner vedligeholder og reproducerer social skævhed Samfundets strukturelle ulighed Mønsterbrud sker gennem Enkelte børn er resiliente Målrettede pædagogiske indsatser Politiske indsatser i det pædagogiske område

38 Følgende forhold har betydning på tværs af undersøgelser med fokus på effektive skoler Ledelse: Målrettet ledelse med involvering af medarbejderstaben Medarbejderinvolvering Lærerne: høje forventninger til børnenes faglige præstationer Struktur og konsistens Eleverne: Arbejdsorientering Involvering Samlet for skolen: positive relationer

39 1. Skolelederens mål rettede ledelse af lærerstaben 2. Involvering af viceinspektøren 3. Involvering af lærere 4. konsekvens blandt lærerne 5. strukturerede timer 6. intellektuel, udfordrende undervisning 7. arbejdscentreret miljø 8. begrænset fokus i timerne 9. maksimumskommunikation mellem lærere og elever 10. journalføring 11. forældredeltagelse 12. positivt klima

40 Maughan 1.hensigtsmæssig lederskab af skolelederen 2.personalet tages med på beslutninger 3.personalet kendetegnes af konsistens og konsensus 4.høj grad af forældreinvolvering.

41 På elevsiden kendetegnes gode skoler af 1. et triveligt, men arbejdsorienteret miljø både fysisk og socialt 2. effektiv klasseledelse 3. stimulerende undervisning 4. muligheder for eleverne (særligt de ældre) for at blive involveret i og tage ansvar for sider af skolegangen.

42 PISA peger på følgende, der forventes at have effekt: Skolen i relation til socio økonomiske forhold Mindsket social segregering Egenskaber hos læreren: Høj undervisningsmoral Entusiastiske i deres arbejde Stolte over skolen Værdsætter boglige færdigheder

43 Elev lærer relationen Godt forhold mellem elever og lærere Eleverne oplever at lærerne viser interesse for deres arbejde Eleverne bliver lyttet til og får hjælp, hvis de har behov for det

44 Top5 og Bund5 Andel af lærere på efter /videreuddannelse 63% >< 29% Lærerfravær: slet ikke 100% >< 60% Prøver udarbejdet af lærerne 4 gange om året >< 2 Lærernes vurdering af eleverne 2 gange om året >< 3 Sammenlignet med landsgenmsn. 80% >< 0%

45 Fem faktor teori Stærk pædagogisk ledelse Høje forventninger til elevernes præstationer Vægt på grundlæggende færdigheder Trygt og ordentligt miljø Hyppig vurdering af elvernes fremgang.

46 Hvad ved vi om den gode lærers praksis? Læreren og lærerens ekspertise kan betragtes som den enkeltfaktor, der er mest betydningsfuld i forhold til at kunne forudsige elevernes resultater af undervisningen (Darling Hammond, 1997 s.44)

47 Faglig viden op til et grundlæggende kompetenceniveau. Det drejer sig ikke bare om fagvidenskabelig kompetence, men lige så meget om den personlige beherskelse af undervisningsindholdet i skole og undervisningsmæssig forstand. Didaktisk viden og kompetence er særdeles betydningsfuld. Mål, der skal arbejdes hen mod, elevernes forventede forudsætninger, indlæringsvanskeligheder mv.

48 Yderligere kan lærerens forventninger til eleverne og de resultater, de forventes at opnå, siges at spille en endog meget stor rolle. Undersøgelser advarer direkte mod, at lærere indtager en eftergivende attitude i forhold til eleverne. (bl.a. Dale & Wærness, 2003)

49 Lærerforhold sammenhæng med læseresultater Lave forventninger, dårlige forhold mellem elever og lærere, lav værdsættelse af boglige færdigheder, og stor lærerudskiftning har sammenhæng med lave læseresultater Med hensyn til evalueringskultur kan standardiserede test ikke konstateres at have sammenhæng med læsestandpunkt. Positiv sammenhæng for prøver udarbejdet af lærerne og generel brug af lærervurderinger.

50 En klar og synlig ledelse En klar og tydelig ledelse En ledelse der er synlig En ledelse, der superviserer og vejleder sit personale En ledelse, der følger op på sine beslutninger En ledelse, der går i dialog med sine medarbejdere og lytter til dem Fælles handlinger (De gode eksempler, 2004)

51 En velorganiseret skole Aktiviteter er planlagte og velstrukturerede Der er klare aftaler og arbejdsgange Der er taget højde for fremtidige udfordringer Der er i særlig grad intensiv undervisning og evaluering midt i skoleforløbet (De gode eksempler, 2004)

52 En velfungerende lærergruppe Unge og ældre lærere mødes i et teamsamarbejde Lærerne bruger hinanden til gensidig faglig sparring Lærerne vægter i høj grad udvikling af elevernes faglige færdigheder Elevernes sociale udvikling er også vigtig (De gode eksempler, 2004)

53 Læringsorienterede elever Eleverne vægter en faglig indlæring højt og det at få gode evalueringer (De gode eksempler, 2004)

54 Et tydeligt værdigrundlag Værdigrundlaget står klart for alle og er velintegreret i skolens hverdag (De gode eksempler, 2004)

55 Seks skoleprofiler Den anarkistiske skole Den lærerstyrede skole Den demokratiske skole Den målstyrede skole Den disciplinerede skole Den traditionsbundne fagligt orienterede skole (De gode eksempler, 2004)

56 Forhold der kan fremme høje præstationer En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau med klare krav og forventninger til skolerne, og som indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde En klar og tydelig ledelse på skoleniveau med tilsvarende klare og tydelige forventninger og krav til deres lærere. En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams i afdelinger, hvilket giver øget mulighed for holddeling på langs og tværs af klasser og klassetrin Lærere, der underviser i deres linjefag, og som er parat til at indtage ledelsesrollen i undervisningen, og som har høje faglige forventninger til deres elever. Skolen må ikke være for lille, små og mindre skoler med færre end elever har sværere ved at dække fagene med linjefagsuddannede lærere

57 Hvad har betydning At lærerne interesserer sig for børnene ud over det rent faglige At man har det godt sammen Et positivt klima i klassen Fokus på faglighed Lærerne motiverer børnene til at tænke på fremtiden

58 læreren Det er læreren, der slår tonen an Læreren interesserer sig for børnene Læreren elsker sit fag og har mulighed for at dyrke det Læreren kan faktisk komme til at undervise Går op i at præstere konkurrerer

59 Meritokrati Samlet har uddannelsessystemet ført en stigende andel frem til videregående uddannelses ved at en stigende andel er kommet i gymnasiet. Dog har systemet fortsat en socialt udvælgende karakter. empirien viser os, at det på ingen måde er lykkedes for uddannelsessystemet at frarøve arbejder klassens dens lyse hoveder. Hansen, 1982, 1997

60 Høje lærerlønninger giver høje læsepræstationer