Direktionens oplæg til anlægsplan B2014. Anlægsplan. nr. U/I

Transkript

1 Direktionens oplæg til anlægsplan B2014 nr. Anlægsplan U/I , 2014 p/l Anlægsplan, skattefinansieret U I A Anlægsplan i alt N Anlægsplan i alt (udgifter indenfor anlægsloftet) U Anlægsplan i alt, inkl. lånoptagelse mv (A+B+C+D+E) Ældreboliger U E Brugerfinansieret U Afledte driftsudgifter, service U Effektiviseringer i B2013 (indg ej i sum) U Effektiviseringer, nye forslag (indg ej i sum) U B Lånoptagelse, ældreboliger og forsyning I Ledig låneramme I Indskud i landsbyggefonden U Deponering m.v. U C Afvigelse indskud i landsbyggefonden U D Afvigelse deponering m.v. U Magistraten U I Digitaliseringsplan 2012 U Digitaliseringsplan 2013 U NY: Digitaliseringsplan 2014 U Effektivisering (indg ej i sum) U Pulje til imødekommelse af AT-påbud* U Afledt drift, ligt U Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster* U Pulje til rådhusarbejder* U Grundkøbesum, Carlsvognen U

2 nr. Anlægsplan U/I P-kælder i Flintholm U Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme* U Renovering Christian Paulsens Vej m.v. (tidligere: Finsens Have - renovering) U Fællesarealer Finsensvej , renovering af gdmiljø U Undervisningsudvalget U I Skoleudbygning Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning U 500 Afledt drift, ligt U Indretning af 12 faglokaler U Afledt drift, ligt U Udvidelse af Klub Louis P U Afledt drift, ligt U Klub på Thorvaldsensvej, ombygning U Afledt drift, ligt U Lokaleomdisponering på eksisterende skoler U Skoleforlig Lindevangsskolen, udbygning (tidligere: pulje til brug i skoleforligsdrøftelser) U Afledt drift, ligt U Skolen på Duevej, udbygning (tidligere: pulje til brug i skoleforligsdrøftelser) U Afledt drift, ligt U Skoleforlig Ombygning af lokaler på Skolen ved Søerne U Frederiksberg Ny skole/skolen på Grundtvigsvej U Afledt drift, ligt U Tandplejen: vandbehandlingsanlæg U 462

3 nr. Anlægsplan U/I Sundheds- og omsorgsudvalget U (ekskl. deponering og indskud i landsbyggefonden) I Plejehjemsmoderniseringen 21a Projektledelse, modernisering af plejehjem U Modernisering af plejehjem, boligdel (udenfor anlægsloft) U Heraf lånoptagelse I 21b Ingeborggden, servicearealer U c Søndervang, servicearealer U 21d Borgmester Fischersvej, serviceareal U I e Borgmester Fischersvej, parkeringspladser U f Akaciegden, serviceareal U I Deponering (udenfor anlægsloft) U Indskud i landsbyggefonden (udenfor anlægsloft) U Afledt drift, ligt U Græsplænen U Renovering af boliger på Lauritz Sørensens Vej U Kultur- og fritidsudvalget U I KU.BE, kultur- og bevægelseshus U (inkl. indeksregulering) I Tilbagebetaling til momsudligning U Afledt drift, ligt U

4 nr. Anlægsplan U/I Svømmehal på grunden ved Bernhard Bangs Alle (inkl. rutsjebane og projektering af ny hal) U Afledt drift, ligt U b Fritids- og idrætsfaciliteter i forbindelse med nyt CFBA (afsat som del af social masterplan nr. 44) U Mageskift af p-areal (tidligere: Nyt Spejderhus, Søndermark Spejdergruppe) U Forprojekt til udbygning og opgradering af Bülowsvejhallen U Modernisering af Frederiksbergs Hovedbibliotek U Community Center på Nordens Plads U Afledt drift, ligt U Pulje til åbne indrætsanlæg* U Afledt drift, ligt U Bunker - indretning og efterfølgende udlejning* U Afledt drift, ligt U Pulje til gavlmalerier* U Børneudvalget U I Betty Nansen vuggestue, forlængelse U 900 Afledt drift, ligt U NY: Daginstitution 2 U Trekløveret, ny institutionsbygning inkl. sammenlægning U Afledt drift, ligt U Smørblomsten U Afledt drift, ligt U Carlsvognen, nybygning U Afledt drift, ligt U a Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud* U Fasangden, nyt tag U Afledt drift, ligt U

5 nr. Anlægsplan U/I Daginstitution 1: Beringsvej 8 U Afledt drift, ligt U Solmarken - tilbygning til daginstitution U Afledt drift, ligt U Sammenlægningsstrategi U Louis Petersens Børnegd - sammenlægning og udvidelse U Afledt drift, ligt U Socialudvalget U (ekskl. deponering og indskud i landsbyggefonden) I Masterplan specialiseret socialområde, nye botilbud til voksne 44a Bernard Bangs Allé U c Lauritz Sørensens Vej U d Nordens Plads, boligdel (udenfor anlægsloft) U Heraf lånoptagelse I e Nordens Plads, serviceareal U I f Deponering (udenfor anlægsloft) U Indskud i landsbyggefonden (udenfor anlægsloft) U Afledt drift, ligt U Effektiviseringer i B2013 (indg ej i sum) U Skæve boliger U I -750 Afledt drift, ligt U

6 nr. Anlægsplan U/I By- og miljøudvalget U (ekskl. hovedkonto 1) I Busfremkommelighed U Effektiviseringer i B2013 (indg ej i sum) U Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master* U Pulje til tilplantning af nye vejtræer* U Pulje til fortovsrenovering* U Pulje til udlægning af nyt slidlag* U Pulje til genoprettelse af kirkegde* U Metro Cityringen: Frederiksberg Station, cykel-rulle-rampe U Metro Cityringen: projektstyring, stationsforpladser og byrum U Pulje til anlæg af P-pladser iht. regler om parkeringsfond* U I Afledt drift, ligt U Efterplantning af kandelaberklippede lindetræer på Frederiksberg Allé U 550 Afledt drift, ligt U Tracéføring af den Grønne Sti samt etablering af tunnelanlæg U Afledt drift, ligt U Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser U Afledt drift, ligt U By- og pendlercykelsystem U Afledt drift, ligt U a Pulje til legepladser* U Afledt drift, ligt U a Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* U a Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier* U Afledt drift, ligt U a Trafikhandlingsplan: Forbedret trafiksikkerhed og skoleveje* U Afledt drift, ligt U

7 nr. Anlægsplan U/I a Trafikhandlingsplan: Opfølgning på Trafik- og mobilitetsplan* U Afledt drift, ligt U Klimaindsatser 64 Pulje til klimatilpasnings- og skybrudsplan - projektledelse og - udvikling* U Pulje til implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan* U Hovedkonto 1 (udenfor anlægsloft) U Heraf lånoptagelse I NY: Implementering af klimatilpasnings- og skybrudsplan - Lindevangsparken U I Hovedkonto 1 (udenfor anlægsloft) U Heraf lånoptagelse I Udvidelse af Miljøzone med varebiler U Afledt drift, ligt U NY: Renovering af afdeling Grønlandsgd (udenfor anlægsloft) U Byudvikling ved Fasanvej station U ESCO Frederiksberg projekt U Heraf mulig lånoptagelse I Afledt drift, ligt U Byfornyelse og kondemnering U I Heraf mulig lånoptagelse I

8 nr. Anlægsplan U/I Områdefornyelse, Svømmehalskvarteret U I Heraf mulig lånoptagelse I Afledt drift, ligt U Områdefornyelse, Søndermarkskvarteret U I Heraf mulig lånoptagelse I Afledt drift, ligt U Områdefornyelse, Nordre Fasanvej, Syd U I Heraf mulig lånoptagelse I Områdefornyelse, Nordre Fasanvej, Nord U I Heraf mulig lånoptagelse I

9 Projekt nr.: 1 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU Funktion: Digitaliseringsplan p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering X Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 140 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

10 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslagene var en del af budget 2012 s investering i effektivisering. Baggrund og beskrivelse: Der er med budget 2012 vedtaget en investering i effektivisering under Digitaliseringsplan Projekterne er igangsat i 2012 med henblik på at realisere effektiviseringerne. Der er med overførselssagen fra 2012 til 2013 overført dele af investeringerne til Midlerne skal anvendes i 2014 for at sikre projekternes gennemførsel, herunder hjemtage effektiviseringer og udmønte kvalitetsforbedringer. Det drejer sig om samlet 140 t. kr. for to projekter under digitaliseringsplanens spor 12: Selvkørende støvsugere i fællesrum på plejecentre (70.000) Genoptræning foran tv et (70.000) Der er meddelt anlægsbevilling samt udmøntet effektiviseringer den 7. maj Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

11 Projekt nr.: 2 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Digitaliseringsplan p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering X Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

12 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslagene var en del af budget 2013 s investering i effektivitet. Projekterne er anlægsbevilgede. Baggrund og beskrivelse: Der er med budget 2013 vedtaget investering i effektivisering under Digitaliseringsplan Projekterne er igangsat i 2013 med henblik på at realisere effektiviseringerne. Der er som del af den tekniske omperiodisering i overførselssagen fra 2012 til 2013 overført dele af rådighedsbeløb til Midlerne skal anvendes i 2014 for at sikre projekternes gennemførsel, herunder hjemtage effektiviseringer og udmønte kvalitetsforbedringer. Det drejer sig om samlet 2,270 mio. kr. for fire projekter under digitaliseringsplanens spor 13: Obligatorisk digital selvbetjening ( ) Opfølgning på ESDH ( ) Selvkørende støvsugere til borgere (70.000) Optimeret it-arkitektur ( ) Der er meddelt anlægsbevilling på samtlige projekter den 6. maj 2013, hvor tilhørende effektiviseringer er udmøntet i budgetterne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Effektivisering, (udvalg) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

13 Projekt nr.: 3 Sammenhæng med: Fagudvalg: Funktion: MAG NY: Digitaliseringsplan p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering X Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

14 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Effektiviseringsforslaget indeholder en revidering af Digitaliseringsplanen , som blev indarbejdet i budget Med forslaget øges investeringsniveauet i 2014 for at indhente yderligere effektiviseringer af driften fra 2014 og frem. Effektiviseringerne forventes at fordele sig på både løn, varekøb og tjenesteydelser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Baggrund og beskrivelse: En detaljeret beskrivelse af de enkelte projekter fremg af digitaliseringsplanen. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Fremg under de enkelte projekter i digitaliseringsplanen. 2

15 Projekt nr.: 4 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Pulje til imødekommelse af AT-påbud* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

16 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Puljen til imødekommelse af AT-påbud, sikrer at Arbejdstilsynets påbud kan gennemføres i kommunens bygninger og institutioner. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Ved at leve op til arbejdsmiljøkravene kan kommunen højne niveauet for indeklima og arbejdsmiljø og derigennem højne den generelle livskvalitet for de mennesker, som færdes i ejendommene. Baggrund og beskrivelse: I 2009 blev der oprettet en pulje til imødekommelse af AT-påbud, og idet der også fremadrettet er væsentlige udgifter forbundet med AT-sagerne, er det nødvendigt at videreføre puljen til Det er forvaltningens vurdering, at arbejdstilsynet generelt stiller skærpede krav til arbejdsmiljøet. Samtidig anvendes kommunens bygninger og institutioner i dag til andre formål end de oprindeligt var bygget til, og på grund af de store krav til indretningen og anvendelsen af moderne bygninger, medfører det flere påbud og stigende udgifter til at udbedre disse påbud. Grundet de skærpede myndighedskrav forventer forvaltningen, at niveauet af AT-sager også vil være stigende de kommende, ligesom det kan konstateres, at der er stigende udgifter til udbedring af sagerne. Ligeledes ses en tendens til, at arbejdstilsynet på det seneste har særligt fokus på skolerne, og på grund af skolernes volumen har der generelt været meget store udgifter forbundet med disse sager. Det er vanskeligt at forudsige og periodisere de lige udgifter til at imødekomme de stillede AT-påbud. På baggrund af de foregående s forbrug samt de skærpede krav og stigende udgifter til at imødekomme påbuddene foreslås det, at puljebeløbet i overslagsene er på 5 mio. kr. ligt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton 57 85, ,5 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der kan være afledt driftsudgifter i forbindelse med AT-sagerne, eksempelvis service- og strømudgifter til ventilationsanlæg, nye elektriske apparater el. lign. Det anslås, at de afledte driftsudgifter udgør ca. 3% af puljens samlede beløb. Afledt drift indarbejdes under Magistraten, vedligeholdelse af ejendomme. CO2 udledning: 2

17 I forbindelse med udregning af CO2 udledning er der taget udgangspunkt i, at halvdelen af det lige afledte driftsbudget bruges til øget elforbrug. 3

18

19 Projekt nr.: 5 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

20 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Udbedring og forebyggelse af skimmelsvamp er nødvendigt for at vedligeholde de kommunale ejendomme, samt af sundhedsmæssige sager. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster er med til at bevare en god tilstand i kommunens ejendomme, for derigennem at sikre et sundt indeklima og gode arbejdsbetingelser for brugerne af ejendommene, og i sidste ende bevare og/eller forbedre sundheden. Baggrund og beskrivelse: I 2010 blev der oprettet en pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster i kommunale ejendomme. Udgiften til skimmelsagerne har tidligere været afholdt via midlerne til den øvrige vedligeholdelse af kommunens ejendomme, hvilket kan være med til at underminere kommunens langsigtede vedligeholdelsesplanlægning og medføre et vedligeholdelsesefterslæb. Igennem de senere har der været et forøget fokus på forekomsten af skimmelsvamp, ligesom der ses en stigning i antallet af skimmelforekomster på kommunens bygningsmasse. Der er derfor fortsat behov for at prioritere specifikke midler til håndtering af skimmelsvamp og bibeholde puljen til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster. Siden 2010 har forbruget til skimmeludbedring ligget på 4-5 mio. kr. ligt. Omfanget af skimmeltiltag forventes de kommende at ligge på samme også efter overslagsene. Ifølge kommunens skimmelstrategi er sagerne vedr. skimmelsvamp karakteriseret ved at hele puljen frigives forlods, således at forvaltningen straks kan disponere over puljemidlerne og igangsætte det nødvendige arbejde. fremsender forvaltningen løbende orientering til Magistraten vedrørende anvendelsen af midlerne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2 Udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2

21 Projekt nr.: 6 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Pulje til Rådhusarbejder* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

22 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Puljen er med til forbedre servicen på rådhuset, da udbedringerne er med til at højne eksempelvis indeklima og arbejdsmiljø på de administrative arbejdspladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslaget understøtter administrationens arbejdsforhold generelt. Vedligehold: Forslaget omhandler den løbende renovering af nedslidte områder på Rådhuset. Baggrund og beskrivelse: Der er over en række konstateret nedslidning af dele af Rådhuset. I 2013 er der fokus på at renovere toiletterne samt udskifte faldstammer, og puljen i 2013 samt 853 t.kr. af puljen i 2014 er bevilget til faldstammeprojektet. Endvidere er der i puljen for 2014 disponeret midler til to projekter, som er overført fra 2012, hhv. Renovering af Grønnegden (335 t.kr.) smat Ventilationsanlæg for køkkenet (135 t.kr.). Der er således i 2014 en endnu ikke disponeret pulje på t.kr. I forhold til anvendelse af puljen i 2014 og frem er der identificeret en række umiddelbart forestående vedligeholdelsesarbejder på Rådhuset, bl.a.: Malerbehandling af vinduer Glastag over festsal Herudover er der behov for at gennemføre en række større og mindre opgaver, som opst løbende, blandt andet grundet bygningens alder og almindeligt slid. Udgiften alene hertil er vurderet til 2,2 mio. kr. ligt. Opgaverne er estimeret på baggrund af erfaringstal fra lignende ombygnings- og renoveringsprojekter indenfor kommunens ejendomsportefølje. Rådighedsbeløbene i budgetperioden er ikke ens hvert, idet der for at medvirke til at skabe plads til andre anlægsprojekter i 2013, 2014 og 2015 er budgetlagt med mindre i de førstkommende og tilsvarende mere i de sidstkommende i budgetperioden. Anlægsudgifterne til renoveringsarbejderne er fordelt på ene ud fra en konkret behovsvurdering af, hvor presserende opgaverne er. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2

23 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen og heraf øget CO2- udledning. 3

24

25 Projekt nr.: 7 Sammenhæng med: nr. 24 KU.BE kultur- og bevægelseshus Fagudvalg: MAG Funktion: P-kælder i Flintholm 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden X d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

26 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Med henvisning til sag vedr. tilbageskødning af grund, hvor der blev givet anlægsbevilling til køb af 22 parkeringspladser, er anlægget kategoriseret som nødvendigt. Sagen blev tiltrådt i Kommunalbestyrelsen den 19. oktober Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Køb af parkeringspladser skal opfylde parkeringskravet til opførelse af KU.BE og dermed understøtte målet i Frederiksbergstrategien om en attraktiv destination i Hovedstaden. Baggrund og beskrivelse: Ved den delvise tilbageskødning af grund ved Dirch Passers Alle er opnået, at kommunen har erhvervet en grund til KU.BE med en markant placering ved indkørslen til Flintholm-området. Aftalen indeholder desuden en parkeringsløsning med etablering af det forudsatte antal p-pladser, som tilgodeser større arrangementer i kultur- og bevægelseshuset. P-pladserne anlægges af ejeren af naboejendommen, MT Højgaard A/S i et fælles p-anlæg. De 22 p- pladser skal være klar til ibrugtagning senest ved ibrugtagning af KU.BE. Prisen for de 22 p-pladser indg i tillæg til aftalen til en samlet pris på 9 mio. kr. (jf. sag 93, KB 22/4 2013). Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

27 Projekt nr.: 8 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

28 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Det kan være med til udvikle den offentlige service, da sagerne kan være med til at højne eksempelvis indeklima og arbejdsmiljø og derigennem udvikle byens skoler, daginstitutioner, administrative og kulturelle ejendomme. Projektet har naturlig tilknytning til vedligehold, i det FKE prioriterer de vigtigste tiltag på tværs af ejendomsporteføljen, for derved at sikre den bedste kapitalbevarende tilgang til de enkelte projekter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Pulje til ekstraordinære vedligeholdelse scenarie 2 skal understøtte Frederiksbergstrategiens tema livskvalitet i hverdagen. Det fremg af strategien at borgernes adgang til offentlig service skal sikres ved at tilpasse kapacitet og tilbud til borgernes behov i takt med befolkningsudviklingen. Vedligehold: Projektet fokuserer på vedligehold af kommunale bygninger. FKE prioriterer de vigtigste tiltag på tværs af ejendomsporteføljen, for derved at sikre den bedste kapitalbevarende tilgang til de enkelte projekter. Baggrund og beskrivelse: Med henblik på at sikre de kommunale bygninger en længere levetid og en rimelig vedligeholdelsesstandard har der gennem en række været afsat en særlig pulje til renovering af kommunale og private/selvejende institutionsbygninger under navnet Pulje til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens ejendomme. FKE prioriterer puljen på tværs af ejendomsporteføljen. På denne måde sikres en helhedsbetragtning og prioritering af midlerne for at imødegå en mere sektoriseret tilgang til prioriteringen af ekstraordinær vedligeholdelse. Denne tilgang er ligeledes i tråd med grundideen bag etableringen af kommunens ejendomscenter, der sikrer det fulde overblik og viden om alle kommunens ejendomme. Prioriteringen af den lige udmøntning af puljen i konkrete anlægsprojekter sker via indstilling fra Direktionen til Magistraten i starten af budgetet. Puljen udmøntes således for ét ad gangen. Puljen er hidtil anvendt til bygningsbevarende foranstaltninger for klimaskærmen samt større reparationer og renovering af tekniske installationer på kommunale ejendomme og selvejende institutioners ejendomme. For 2014 er der udarbejdet en prioriteret oplistning af de vedligeholdelsesmæssige tiltag FK Ejendom skønner bedst imødeg vedligeholdelsesbehovet. Oplistningen vil i løbet af 2013 kunne suppleres samt ændre prioritering alt efter udviklingen i vedligeholdelsesstanden på de pågældende bygninger: Institution Beskrivelse Forventet udgift Frederiksberg Svømmehal Fuger i murværk: Murede facader er opført i tegl. Der er konstateret partielle områder med løse og forvitrede fuger. Endvidere er der mange skader i betonlysninger omkring vinduerne. Fugerne i murværket udkradses og omfuges af løse fuger i min. 3 cm. dybde. Arbejdet er delt op i tre etaper. Kr Fasangden, Børnehus Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Kr

29 Pelikanen, Børneringens børnehus Margueritten, børnehus Lindevangsskolen Skolen ved Søerne inkl. SFO Bibliotek Danasvej Det Blå Hus, kulturhus Bakkehusmuseet Frederiksberg Svømmehal Frederiksberg Svømmehal Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Udvendig facadebeklædning Udvendig facadebeklædning af træværk er overfladebehandlet (træbeskyttet). Træværk fremst endnu i middel god stand, men flere steder uden dækkende overfladebehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Vinduer og døre: Vinduer og døre er udført af træ. Vinduer og døre fremst med afskalninger. Der udføres periodisk snedkergennemgang og udskiftning af evt. rådskadet træ forud for malerbehandling. Tagafvanding: Hvor rørinstallationer for tagafvanding er synlige i kælder og på tag fremst de med kraftig korrosion flere steder. Korroderede tagnedløbsløbsrør renoveres med indvendig strømpeforing. Betonkonstruktion, kælder: Overalt i kælderen ses store betonskader. Mange revner, både i vægge, gulve og lofter. Mange steder er der synlig armering og "tapper" af saltvand ned fra loftet. Der ses ligeledes mange steder med opfugtet beton. Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Samlet til ekstraordinær vedligeholdelse Udover ovenstående identificerede behov for vedligeholdelse i 2014 er det tidligere vurderet, at der er behov for efterreperationer i betonkonstruktionen i p-kælderen på Falkoner Plads (KB den 18. juni 2012). 3

30 Der er således bevilget 330 t.kr. til arbejdet, men efterfølgende er det vurderet hensigtsmæssigt at afvente færdiggørelsen af metrobyggeriet i 2017 før skaderne endeligt udbedres. Rådighedsbeløbet til p- kælderen er derfor flyttet til For at forbedre grundlaget for vedligeholdelsen af Frederiksberg Kommunes ejendomme har forvaltningen i samarbejde med rådgivningsfirmaet, Alectia A/S udarbejdet vedligeholdelsesrapporten Vedligeholdstilsyn Formålet har været at tilvejebringe overblik over vedligeholdelsesbehovet til brug for planlægning af vedligeholdelsesindsatsen af de ejendomme, som kommunen disponerer over ( ejendomsporteføljen ). Beregninger baseret på vedligeholdelsestilsynene konkluderer, at der ved udgangen af 2014 vil være et vedligeholdelsesbehov (efterslæb) på ca. 140 mio. kr. og at der i perioden fra , vil være en forøgelse på yderligere ca. 120 mio. kr., baseret på en fastholdelse af det eksisterende vedligeholdelsesbudget og en forværringsfaktor på 10% p.a. på planlagte vedligeholdelsesarbejder. Ved beregningen af vedligeholdelsesbehovet er fratrukket de vedligeholdelsesaktiviteter, der er udført i 2012, og planlagt/udført i 2013 på det eksisterende vedligeholdelsesbudget, pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, pulje til rådhus arbejder, Skoleforliget, Socialmasterplan, ESCO Frederiksberg og anlægsprojekter på daginstitutioner. Der er udarbejdet et supplerende anlægsforslag, som vil kunne imødegå en forværrelse af eksisterende vedligeholdelsesbehov. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2 udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 4

31 Projekt nr.: 9 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Renovering Christian Paulsens Vej m.m. (tidligere Finsens Have - renovering) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

32 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Ejendommene beliggende på adresserne Chr. Poulsens Vej og samt Sønderjyllands Alle har et markant vedligeholdelsesefterslæb. Samtidig har huslejenævnet afgivet vedligeholdelsespåbud vedrørende en række vedligeholdelsesmangler i ejendommen. Evt. sammenhæng med Frederiksberg strategien / politikker: At styrke og skabe attraktive boligformer i levende kvarterer er med til at fremme målet om livskvalitet i hverdagen. Vedligehold: Grundet ovennævnte vedligeholdelsesefterslæb skal der gennemføres en række nødvendige arbejder i ejendommene, som retter op på bygningstilstanden og minimerer vedligeholdelsesefterslæbet, hvorved arbejdet vil være en kapitalbevarende investering for kommunen. Baggrund og beskrivelse: Bosam har på vegne af beboerrepræsentationen for kommunens ejendomme på Christian Paulsens Vej m.m., indbragt sag for Huslejenævnet og Huslejenævnet har afgivet vedligeholdelsespåbud vedrørende en række vedligeholdelsesmangler i ejendommen. FK Ejendom har i april 2011 gennem ekstern rådgiver fået udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan for ejendommene med dertil hørende langtidsbudget. Endvidere er i maj 2011 indhentet undersøgelse af driftstilstanden for ejendommenes elevatorer med overslagspriser for udbedring. På baggrund af vedligeholdelsesplanen samt påbud fra Bosam vil der blive udført renovering af varmeanlægget inden udgangen af 2013, udskiftning af brugsvandsledninger samt eftergang og maling af vinduer inden udgangen af Desuden er en udskiftning af faldstammer påkrævet. Et eksternt rådgiverfirma vil gennemføre udbudsrunder for henholdsvis renovering af varmecentral, udskiftning af brugsvandsledninger med option på faldstammer samt eftergang og maling af vinduer og døre. Projektering påbegyndes i juli/august 2013 og fra september 2013 kan selve udførelsen af renovering af varmecentralen påbegyndes. De øvrige arbejder udføres i de efterfølgende. Ingen af de angivne arbejder har karakter af forbedringsarbejder, og gennemførelsen vil således ikke give grundlag for varsling af forbedringsforhøjelser over for beboerne i medfør af lejelovens regler. Der er ligeledes ingen midler til investeringerne opsparet i Grundejernes Investeringsfond. Der er i perioden afsat 14,5 mio. kr. til vedligeholdelsesarbejderne på Christian Paulsens Vej m.m. I den udarbejdede drift- og vedligeholdelsesplan fra april 2011 peges på, at der vil være behov for at udføre yderligere vedligeholdelsesarbejder. 2

33 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3

34

35 Projekt nr.: 10 Sammenhæng med: Fagudvalg: MAG Funktion: Fællesarealer Finsensvej , renovering af gdmiljø 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag X Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

36 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Ejendommens gdmiljø har et vedligeholdelsesefterslæb og er i ringere forfatning end naboejendommene i området Flintholm Vest. Derfor kunne det være ønskeligt, at denne ejendoms gdmiljø blev renoveret for at nærme sig tilstanden på de omkringliggende ejendomme. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Renoveringen af ejendommens gdmiljø bevirker, at alle ejendommene i samme område f tidssvarende gdmiljøer, og hjælper til at sikre attraktive boliger i grønne omgivelser. Derved støtter dette forslag op om Frederiksbergstrategiens punkt om livskvalitet i hverdagen. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen vedtog den 31. januar 2011 en byfornyelsesbeslutning om etablering af fælles friarealer i alle bebyggelserne langs Flintholm Allé, hvori Finsensvej indg. På baggrund af at nogle af ejendommene ikke ønskede at indgå i projektet om etablering af fælles friarealer besluttede Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2012 at ændre byfornyelsesprojektet. Som konsekvens heraf udgik Finsensvej også. Idet enkeltejendomme ikke er omfattet af byfornyelseslovens bestemmelser om friarealforbedring, så udg ejendommen af beslutningen, hvilket gør, at ejendommen ikke er med i projektet om byfornyelse af friarealer. Kommunalbestyrelsen besluttede at afsætte budget hertil i budget Projektet indeholder: Generel forbedring af opholdsarealet, herunder etablering af grillplads og evt. andet til højnelse af det sociale samvær Etablering af adskillelse mod vej for at mindske indblik fra vej og reducere støjgener Etableringen tager højde for brandvej Generel begrønning af friarealet, hvor dele af den nuværende asfalt brækkes op og erstattes med grønt Samlet skulle det forbedre ejendommens friarealer væsentligt, og samtidig mindske beboernes problemer med støj og indblik fra Finsensvej. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

37 CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3

38

39 Projekt nr.: 11 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleudbygning 2012 Genanvendelse af Lollandsvej som indskolingsbygning 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet X Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

40 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse i forbindelse med stigende elevtal. Projektet betyder, at Skolen på Nyelandsvej tilføres 18 lokaler på Lollandsvej. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med etablering af den nødvendige kapacitet på skoleområdet bevares bygningerne på Lollandsvej 40. Konkret lægges de ind under Skolen på Nyelandsvej og anvendes til indskolingsklasser og SFO (kombinationslokaler). Bygningerne er jf. Skoleforlig 2010 allerede indrettet til skolebrug. I forbindelse med permanentliggørelse af bygningerne til skolebrug er der primært behov for at opdatere it-forhold og sekundært at indkøbe inventar. Sidstnævnte vil konkret også afhænge af, hvor meget inventar der skal indkøbes i forbindelse med at Frederiksberg Ny Skole flytter til sin endelige adresse. Beløbet anført er alene overslag i forhold til it-forholdene; kabling, netværk samt et mindre antal interaktive tavler eller lignende. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas) og rengøring: t.kr. Indvendig vedligehold: 110 t.kr. Ledelse, skolebetjent og øvrige udgifter: t.kr. Udvendig vedligehold og tekniske installationer (afsættes under MAG): 475 t.kr. 2

41 Projekt nr.: 12 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleudbygning 2012 Indretning af 12 faglokaler 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

42 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse grundet stigende elevtal i folkeskolen. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med det stigende elevtal på kommunens skoler, er den eksisterende faglokalekapacitet ikke tilstrækkelig. Der er, indenfor rammerne af de eksisterende bygninger, behov for at ombygge eller nyindrette flere lokaler til faglokalebrug. Det konkrete behov varierer på tværs af skolerne, idet der nogle steder er behov for at ændre lokaler der pt. har plads til holdundervisning (½ skoleklasse) til at kunne klasseundervisning, andre steder er der behov for at udvide antallet af faglokaler. Skoleafdelingen har konkret opgjort, at der er behov for at etablere/nyindrette 12 faglokaler. Primært til indskolingsbrug (billedkunst, natur/teknik, hjemkundskab, sløjd, musik) og i mindre omfang faglokaler til fag på mellemtrin og udskoling. Konkret vil der skulle ske ombygning/nyindretning på følgende skoler: - Skolen ved Bülowsvej - Lindevangskolen - Skolen på Nyelandsvej Der skabes fysisk plads til faglokalerne ved at omdisponere brugen af lokalerne på de eksisterende skoler, således at en mere intensiv lokaleudnyttelse bliver mulig. De konkrete løsninger udvikles i samarbejde mellem den enkelte skole og forvaltningen, således at der kan tages hensyn til lokale forhold og udfordringer. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Øget CO 2 -udledning, Kg 2

43 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der vil være øgede driftsudgifter til indretning af 12 nye faglokaler, da disse kræver mere rengøring og vedligehold. Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Rengøring: 211 t.kr. Indvendig vedligehold: 37 t.kr. Indretning af 12 faglokaler Areal i m2 Indvendig Rengøring vedligeholdelse I alt Skolen ved Bülowsvej Lindevangskolen Skolen på Nyelandsvej

44

45 Projekt nr.: 13 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleudbygning Udvidelse af klub Louis P 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 500 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

46 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: I perioden fra forventes en stigning på i alt 283 børn i klub svarende til en stigning på 12 % i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2013 til 2023 med 702 pladser eller 31 %. Kapaciteten på klubområdet skal samtidig kunne rumme betydelige udsving i indskrivningen over kalenderet. Udvidelsen af klub Louis P vil være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Projektet betyder en udvidelse af klubkapaciteten på ca. 100 børn. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Det stigende børnetal giver et voldsomt pres på kapaciteten også på klubområdet. Det er derfor nødvendigt at udvide kapaciteten. Anlægsforslaget indebærer, at de eksisterende kommunale lokaler på Nyelandsvej 51 (ca. 160 m2), som pt. alene anvendes af en FDF-gruppe (spejdere) ca. 1 aften om ugen, inddrages til også at blive anvendt i dagtimerne til klubaktiviteter og nyindrettes hertil. FDFerne vil fortsat også kunne anvende lokalerne. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Afledte driftsudgifter, (MAG) 2 4 Øget CO 2 -udledning, Ton 1,7 3,5 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 32 t. kr. pr. halv effekt i 2016 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 4 t. kr. pr.. - halv effekt i

47 Afledt drift i alt 36 t. kr. pr.. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3

48

49 Projekt nr.: 14 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleudbygning 2012 Klub på Thorvaldsensvej, ombygning 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse 810 Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1

50 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: I perioden fra forventes en stigning på i alt 283 børn i klub svarende til en stigning på 12% i klubprognosen. Samlet stiger efterspørgslen fra 2013 til 2023 med 702 pladser eller 31%. Kapaciteten på klubområdet skal samtidig kunne rumme betydelige udsving i indskrivningen over kalenderet. Udvidelsen af klubkapaciteten med en klubbygning på Thorvaldsensvej vil være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Det forventes, at projektet skaber klubkapacitet til børn. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Det foreslås, at indrette ejendommen Thorvaldsensvej 26 (tidligere PPR-bygning) til klubaktiviteter. Bygningen vil fungere som afdeling under klub Tempeltræet. På sigt kan denne status ændres til en selvstændig klub alt afhængig af børnetallet og afdelingens størrelse. Projektet er en del af en samlet løsning på kapacitetsudfordringen. Kapaciteten skal bruges fra Brugerne af bygningen vil få adgang til udearealer på Skolen ved Bülowsvej som supplement til matriklens beskedne udearealer. Bygningen er beliggende i boligområde 6.B.6, Thorvaldsensvej 26 og er opført Bygningen har været anvendt af PPR Frederiksberg indtil 31. juli Den indvendige stand er generelt god, det gælder stue- og 1.salsplan. Kælderen blev tidligere brugt som lager, garderobe og personalekøkken. Lofthøjden i kælderen er kun 220 cm. Kælderen er forsynet med et fungerende mekanisk ventilationsanlæg. Tag: Skifertaget er i ringe stand og bør udskiftes og tagrummet skal efterisoleres. Vinduer: Der er isat nye vinduer med thermoglas. Kælderen: Driftsafdelingen i FK Ejendom er bekendt med fugtproblemer og henviser et højtliggende vandspejl på grunden. Der er skimmel i garderoberummet, det ses som tydelige svampespore på væg og gulv. Der bør udføres omfangsdræn i kælderen, som er medvirkende til at sikre et godt indeklima i bygningen. Tiltag som bør udføres: - Udskiftning af eksisterende tag areal ca.300 m2 - Omfangsdræn, skimmel- og fugtsanering samt radonsikring skal udføres i kælderen - Omdisponering af planløsning - Flugtveje/brandforhold: (etablering af 2 af hinanden uafhængige flugtveje til det fri) - Der skal etableres niveaufri adgang til etagerne - Inventar - Der nedlægges 2 stk. p-pladser - Nye udearealer til leg og ophold (der tages hensyn til lyd/naboer) 2

51 P- areal: Der er i dag 5 p-pladser, det forventes at der fremover skal være 3 P-pladser, hvilket skal afklares nærmere. Fysiske data: Ejendommens m2: Matrikulært areal er 601m2 Projektets m²: Stue og 1. udgør i alt 318m2. kælder udgør 150 m² (alle etager: i alt 468 m²) Økonomi: Bygningsopretning ( tag- og fugtsanering) : kr. Ombygning til klub: kr. Inventar: kr. Etablering af omfangsdræn: kr. Udearealer: kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE Tag eller udeareal udføres efter grønne tage-tiltag. Inventar: Der etableres nyt fast og løst inventar ud fra antal af børn. Udearealer: 451 m 2 Forudsætninger: Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Det skal undersøges om der er CTS på ventilationen. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, ton

52 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt kr. pr. fra 2016, og med 8/12 effekt i 2015 = kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. pr. fra 2016, og med 8/12 effekt i kr. I alt kr. om et fra 2016 og med 8/12 effekt i kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4

53 Projekt nr.: 15 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleudbygning Lokaleomdisponering på eksisterende skoler 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

54 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse grundet stigende elevtal i folkeskolen. Konkret omdisponeres der, således at der bliver bedre mulighed for holdbaseret undervisning, projektundervisning, gruppearbejde m.v. jf. intentionerne i folkeskolereformen. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med etableringen af den nødvendige kapacitet på skoleområdet er det vurderingen, at der ved en omdisponering af eksisterende lokaleanvendelser kan frigøres ca. 1-2 lokaler på hver skole. Dette er baseret på de nationale erfaringer og på konkret undersøgelse af lokaleudnyttelsen på fire af kommunens skoler. Den konkrete model for omdisponeringen udvikles i samarbejde med skolerne selv, og der kan derfor også tages hensyn til de enkelte skolers behov og muligheder. Omdisponeringen kan fx ske ved at gå bort fra stamklasseprincippet på mellemtrin og i udskolingen og ved at henlægge større dele af undervisningen til de faglokaler som typisk ikke udnyttes fuldt ud, ligesom pausearealer m.v. på forskellig vis kan indtænkes. De herved frigjorte lokaler anvendes primært til etablering af de nødvendige ekstra faglokaler, sekundært til etablering af flere basislokaler. En forudsætning for omdisponeringen er, at der afsættes midler til mindre ombygninger, inventarudskiftninger samt indretning af fx læringsmiljøer i pauseområder m.v. Samtlige af kommunens folkeskoler (bortset fra Tre Falke Skolen og Frederiksberg Ny Skole) vil indgå i projektet. I 2013 er følgende skoler omfattet og arbejder udføres for følgende beløb: -Ny Hollænderskolen kr. -Skolen på Duevej kr, -Skolen ved Søerne kr. -Skolen på Nyelandsvej kr. Hvilke arbejder, der skal udføres i 2014 træffes der beslutning om i efteret 2013, jf. beslutning i Undervisningsudvalget den 3. juni Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2

55 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Forslaget indeholder ikke umiddelbart afledte driftsudgifter, grundet forslaget udelukkende omhandler indvendig istandsættelse af eksisterende lokaler. 3

56

57 Projekt nr.: 16 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleforlig Lindevangsskolen, udbygning (tidligere Pulje til brug for skoleforligsdrøftelser) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter * 2.607* * Forslaget indg i B2013 som pulje til brug i skoleforligsdrøftelser og budgettet er her fordelt på Lindevangsskolen og Duevej. Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

58 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den seneste befolkningsprognose fra marts 2013 viser, at væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder fortsætter. Den nyeste prognose bekræfter dermed behovet for kapacitetsudvidelsen som forudsat i skoleforlig 2010, og også skoleforlig Projektet betyder en udvidelse på 12 basislokaler. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Der etableres en ny tilbygning med 12 basislokaler på Lindevangskolen, som placeres hvor den nuværende SFO-tilbygning er placeret. Den nuværende SFO-bygning nedrives. Samtidig anvendes analysen fra Signal Arkitekter som grundlag for at optimere brugen af Lindevangskolen, således at der etableres bedre fysiske rammer generelt for elevernes læring, ligesom der skabes mulighed for flere individuelle arbejdsstationer til elever og lærere, eks. til lektier, projektopgaver og forberedelse. En tilbygning med 12 basislokaler har den fordel, at der herved er taget højde for usikkerhed i prognoserne og mulighed for lidt større vækst i elevtallet. Tidsplan: Opstart planlægning og programmering: 2013 Arkitektkonkurrence mv Projektering 2014/2015 Lokalplan 2014/2015 Opstart byggeri maj 2015 Ibrugtagning august 2016 Økonomi: Samlet anlægssum: 39 mio. kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2013 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton 8,7 17,4 2

59 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt fra 2017, halv effekt i 2016 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. pr. fra 2017 (halv effekt i 2016) I alt om et. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3

60

61 Projekt nr.: 17 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleforlig Skolen på Duevej, udbygning (tidligere Pulje til brug for skoleforligsdrøftelser) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 5.754* 2.607* * Forslaget indg i B2013 som pulje til brug i skoleforligsdrøftelser og budgettet er her fordelt på Lindevangsskolen og Duevej. Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

62 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den seneste befolkningsprognose fra marts 2013 viser, at væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder fortsætter. Den nyeste prognose bekræfter dermed behovet for kapacitetsudvidelsen som forudsat i skoleforlig 2010, og også skoleforlig Projektet betyder en udvidelse på 4 basislokaler. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien, og samtidig en styrkelse af vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Skolen aflastes kapacitetsmæssigt ved at få tilført 4 basislokaler i stueplan med et fleksibelt aktivitetsrum på 1. sal. Hermed kan en gang flyttes fra den gamle hovedbygning over i ny bygning, og der frigøres rum i hovedbygningen til holddeling m.v., ligesom aktivitetsrummet giver mulighed for forskellige organiseringer og tiltag i øvrigt. Den nye tilbygning anlægges så fritidsbrugere kan få direkte adgang hertil uden i øvrigt at skulle ind i skolens bygninger. Tidsplan: Opstart planlægning og programmering: 2013 Arkitektkonkurrence mv Projektering 2014/2015 Lokalplan 2014/2015 Opstart byggeri maj 2015 Ibrugtagning august 2016 Økonomi: Samlet anlægssum: 19 mio. kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2013 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton 3 6,1 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

63 Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt fra 2017, halv effekt i 2016 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. pr. fra 2017 (halv effekt i 2016) I alt om et. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3

64

65 Projekt nr.: 18 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleforlig 2010 Ombygning af lokaler på Skolen ved Søerne (tidligere Skolen ved Søerne, Filippavej) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet X Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

66 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendig kapacitetsudvidelse grundet stigende elevtal. Projektet udvider skolens kapacitet svarende til to klasser. Hele rådighedsbeløbet er anlægsbevilget jf. KB pkt. 176 (17. juni 2013). Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Forslaget omhandler Skolen ved Søerne, afdelingen på Filippavej. Anlægsforslaget indebærer fire forhold der gennemføres som samlet projekt: - Indretning af nyt fysiklokale på Filippavej der kan rumme en hel klasse (nuværende kun delehold) - Opdeling af eksisterende personalerum, så der kan etableres nyt undervisningslokale/ projektrum kan anvendes som mediatek - Basislokaler i tagetage renoveres og udvides med nedrivning af skunke - Basislokaler udvides ved omdisponering af skillevægge Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige anlægsforslag om kapacitet, idet der herved sker en ændring i forhold til skoleforlig 2010-beslutningen om stor udbygning på Filippavej. Fysiske data: Stednavn og adresse: Skolen ved Søerne, Filippavej Matrikelnr.: 20 gd, 20 gf Areal: Eksisterende areal/ombygning: 2800 m2 Økonomi: Samlet projektøkonomi 4 mio. kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle ombygninger udføres som LE 2015 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2

67 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der forventes ingen forøgelse eller besparelser på afledte driftsudgifter, idet arealet hverken forøges eller formindskes. Dette forslag har tidligere indeholdt en udvidelse af skolen ved søerne, afd. Fillipavej. Dette er nu ændret, jævnfør ovenstående beskrivelse, til udelukkende at omfatte ombygning af eksisterende fysiske rammer. 3

68

69 Projekt nr.: 19 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Skoleforlig Frederiksberg Ny skole/skolen på Grundtvigsvej 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Grundkøb (MAG) Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen x c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

70 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den seneste befolkningsprognose fra marts 2013 viser, at væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder fortsætter. Den nyeste prognose bekræfter dermed behovet for kapacitetsudvidelsen som forudsat i skoleforlig 2010 og som grundlag for skoleforlig Projektet betyder oprettelse af klasser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Etablering af yderligere kapacitet vurderes som værende en forøgelse af Livskvalitet i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Projektet vurderes også at høre under Vidensbyen. Baggrund og beskrivelse: Projektet for den ny skole er en del af skoleforliget fra Hoveddisponering for ombygninger i eksisterende bygninger og etablering af nybygning planlægges samlet i samarbejde med B&U området og skolens brugere, så den overordnede sammenhæng i skolens funktioner sikres. Tidsplan: - Programmering/brugerafklaring medio EU udbud totalrådgiverkvalifikation på præmisser for ombygning og nybygning, medio/ultimo Rådgiver udfører i samarbejde med bygherre og brugere projektforslag til nybyggeri, primo Politisk orientering om byggeri, primo Lokalplanarbejde og myndighedsprojekt opstartes primo 2014 på basis af projektforslag til nybygning. - Ombygning: Projektering af hovedprojekt/ udbudsmateriale for ombygning, primo/medio Udbud medio 2014/ licitation medio Ombygning: Udførelse opstart, medio/ultimo Ombygning: Ibrugtagning ultimo 2014/primo 2015 evt. etapevis ibrugtagning - Nybygning: Hovedprojekt/ udbudsmateriale for nybygning, ultimo Licitation primo Lokalplangodkendelse politisk og byggetilladelse til nybygning, primo Prækvalifikation entreprenør primo Nybygning: Udførelse opstart primo Nybygning: Ibrugtagning august Projektet udføres i 2 etaper: 1.etape: Ombygninger i eksisterende bygninger 2.etape: Etablering af nybygning og færdiggørelse af udearealer Denne opdeling sker af hensyn til skolens kapacitet og ibrugtagningstidspunkt. Areal: Bygningens m2: Eksisterende byggeri m2/ ombygget areal anslået til m2 Projektets m2: Nybygning 1750 m2 Økonomi: I alt 177,3 mio. kr. fordelt på købspris, nybygning og ombygning: Købspris: 85,6 mio. kr. Anlæg 91,7 mio.kr. 2

71 fordelt på Nybygning: 43 mio. kr. Ombygning: 46 mio. kr. Udeareal: 2,7 mio.kr. Ovennævnte beløb er inkl. uforudseelige udgifter, honorarer og omkostninger Fordelingen af udgifterne til nybygning/ombygning kan ændres i forbindelse med programmeringsarbejdet. Købet på 85,6 mio. kr. er afholdt under Magistraten i Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2020 Inventar: Inventar fast og løst er bygherreleverance Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Der etableres ikke genhusning på nuværende tidspunkt. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (UU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg

72 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på fagudvalg til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt kr. pr. n alt er udbygget effekt i 2015 er kr. og i 2016 indg det med kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. pr. n alt er udbygget. - effekt i 2015 = kr. og effekt i 2016 = kr. Samlet afledt drift er kr. i alt ved fuld drift. For 2015 er det kr. og i 2016 er det kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4

73 Projekt nr.: 20 Sammenhæng med: Fagudvalg: UU Funktion: Tandplejen vandbehandlingsanlæg 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

74 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Nødvendigt anlæg i forbindelse med ny lovgivning. Beløbet er anlægsbevilget i forbindelse med overførsel fra 2011 til 2012 (MAG 2011/416) Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Et nyt vandrensningsanlæg vil medføre en højere hygiejnestandard i tandplejen og dermed et højere sundhedsniveau pga. færre infektioner og færre allergiske reaktioner hos tandplejens brugere. Baggrund og beskrivelse: Beløbet er afsat til installation af nyt vandbehandlingsanlæg (sterilt vand) som forventes at blive krav i kommende lovgivning. Beløbsrammen er opsparet af tandplejens driftsmidler og afsat på anlægsplanen i forventning om lovkravet. Afhængig af lovkrav vil det muligvis blive muligt at udskyde investeringen. Lovforslaget er endnu ikke fremsat. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der er ingen afledte driftsudgifter til anlægget. 2

75 Projekt nr.: 21 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU, MAG Funktion: Modernisering af plejeboliger 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Deponering Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter

76 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Skemaet på forsiden dækker over udgifter og indtægter vedrørende alle moderniseringsprojektets delprojekter både bolig- og servicedel og grundkøb (sidstnævnte hører under Magistraten). I bilag 1 fremg beregningerne af anlægsudgifterne og i bilag 2 finansieringsreglerne byggerierne beskrevet. For en detaljeret beskrivelse af projektet henvises til den gældende Masterplan for modernisering af plejehjem. Generelt I forbindelse med budgettet for 2005 vedtog Kommunalbestyrelsen at modernisere kommunens plejehjem, herunder at opføre 100 helt nye plejeboliger. Såvel opførelsen af de nye plejeboliger som ombygningen af de eksisterende forudsættes gennemført efter lov om almene boliger, og kan således gennemføres på særligt gunstige vilk. Bl.a. er der automatisk låneadgang til et realkreditlån som efterfølgende afdrages dels af beboerne via deres husleje og dels af en (dog forholdsvis lille) ydelsesstøtte fra staten (jf. bilag 2). Projekteringen af projektet blev startet i 2005 (jf. KB 33, 21. februar 2005, og MAG 156, 2. maj 2005), og på den baggrund blev det besluttet at bygge nye plejeboliger, som i første omgang skal udgøre midlertidige boliger for beboere på de plejehjem, som moderniseres (ombygges), og derefter fungere som almindelige plejeboliger. De første 50 nye boliger er opført på Flintholm og ibrugtaget i september Kommunen har opført yderligere 55 nye boliger på Nimbusparken. Disse blev taget i brug som bufferboliger i april Frem mod moderniseringen af de store selvejende plejehjem Akaciegden og Ingeborggden på hhv. 100 og 150 boliger er det besluttet, at OK-Fonden opfører 60 nye boliger på Borgmester Fischers Vej med ibrugtagning i december Efter Akaciegden og Ingeborggden er moderniseret er det planen, at Nimbusparkens plejeboliger overg til almindelige plejeboliger i 2018, mens Borgmester Fischers Vej fortsat anvendes som midlertidige boliger under de resterende ombygninger. Borgmester Fischers Vej vil derfor først tages i brug som almindelige plejeboliger n moderniseringsprojektet er afsluttet primo Kapacitet Efterspørgslen efter plejeboliger viser jf. plejeboligprognose 2013 fra 2014 en tiltagende stigning i behovet for plejeboliger. Fra 2016 overstiger pladsbehovet tillige plejeboligkapaciteten, og fra 2018 af bliver forskellen mellem kapacitet og efterspørgsel stadig mere markant. For at tilpasse kapaciteten til den forventede efterspørgsel har Forligskredsen på møde den bl.a. besluttet at opnormere Akaciegden med 20 pladser efter ombygningen medio 2015, samt at lukke Sophie Amalie Gdens 42 pladser ultimo 2016, og omdanne Søndervangs 45 beskyttede boliger til plejeboliger, hvoraf 33 pr. 1 januar 2013 er taget i brug som plejeboliger. 2

77 Hvert moderniseringsprojekt strækker sig over ca. 4 incl. planlægningsfase, byggeperioden forventes at strække sig over ca. 23 måneder. Moderniseringen af de eksisterende plejehjemspladser betyder, at boligerne som minimum vil leve op til almenboliglovens definition af tidssvarende boliger. Bl.a. vil alle boliger få eget badeværelse, og boligareal på mindst 65 m 2 pr. bolig. Moderniseringen medfører derfor, at der bliver større og færre boliger på de eksisterende plejehjem, men med opførelsen af nye plejeboliger fastholdes kapaciteten. Økonomi Budgettet for plejehjemsmoderniseringen i overslagsene i det vedtagede budget 2013 fremg af nedenstående oversigt: 2013 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter* ** Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Deponering * Anlægsudgifter dækker over boligdel, servicedel, projektledelse samt indskud i landsbyggefonden ** dækker over servicearealtilskud og grundsalg Forskellen mellem overslagsene i budget 2013 og dette budgetforslag 2014 fremg af nedenstående tabel p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter* ** Heraf udgifter til projektudarbejdelse Grundkapitalindskud (langfristede tilgodehavender) Afledte driftsudgifter, netto

78 Evt. lånoptagelse Deponering * Anlægsudgifter dækker over boligdel, servicedel og projektledelse ** dækker over servicearealtilskud og grundsalg += merudgift/mindreindtægt i budgetforslaget i forhold til overslagsene i vedtaget budget = mindreudgift/merindtægt i budgetforlaget i forhold til overslagsene i vedtaget budget 2013 Årsagen til ovenstående ændringer er et samspil af mange forskellige faktorer. En forøgelse af det maksimale beløb for støtteberettiget anskaffelsessum pr. etagemeter fra kr. til kr. har generelt hævet udgiftsniveauet for boligdelen til de moderniseringsprojekter, der finder sted efter 2013, da boligdelens anskaffelsessum budgetlægges ud fra maksimumbeløbet pga. høje grund- og ejendomspriser på Frederiksberg. Anskaffelsessum pr. etagemeter serviceareal er forhøjet svarende til den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning. Byggeriet på Akaciegden er sat til at begynde i marts 2014, hvilket er 3 måneder tidligere end i sidste s anlægsforslag. Kommunalbestyrelsen har d. 26 november 2012 besluttet at nybygge Akaciegdens servicearealer frem for at ombygge dem. Dette betyder, at udgiften pr. m2 serviceareal stiger til fra ca til ca kr. pr. m2, ligesom det er nødvendigt at finansiere en del af anlægsarbejdet. Direktionen foresl, at lade kommunen være bygherrer på ombygningen af de selvejende plejeboligers servicearealer. Dette skyldes dels, at der ikke er taget stilling til finansieringen af disse ombygninger, således at kommunen givetvis ville skulle hjælpe institutionerne med at finde finansieringen. Desuden vil kommunen kunne afløfte moms fra størstedelen af anskaffelsessumen. Dette betyder, at der ikke skal budgetteres med deponering, men at der i stedet skal afsættes anlægsmidler til de omfattede projekter. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at det ikke helt har været muligt at gennemføre de tidligere byggerier på de forudsatte 17 måneder. Dette skyldes forsinkelser i forbindelse med projektplanlægningen, som har vist sig at strække et stykke ind i den forudsatte byggeperiode, som derfor ligeledes er blevet forsinket. Det foreslås derfor at forlænge byggeperioden til 23 måneder. Dette vil betyde, at moderniseringsprojektet først afsluttes ca De nuværende servicearealer på Ingeborggden kan ikke ombygges svarende til prisen på en let modernisering. Dette skyldes bl.a. at de ikke opfylder de gældende retningslinjer for nybyggeri, og at servicearealerne ligger uhensigtsmæssigt placeret i den nuværende bygning. Dette betyder, at den samlede pris stiger fra ca. 1 til det maksimale beløb for støtteberettiget boligbyggeri på kr. pr. m2. Det foreslås derfor, at kommunen ligesom på Akaciegden finansierer ombygningen af de dele af servicearealet, som Ingeborggden ikke selv kan finansiere gennem grundsalget. Dette beløber sig på 34,2 mio. kr. for m2. Hertil hjemtager kommunen servicearealtilskud på 5,2 mio. kr. For bedre at imødekomme kapacitetsmæssige udfordringer efter 2019 foreslås det at udvide antallet af boliger på Ingeborggden efter ombygningen til 130 boliger. Dette giver en merudgift til indskud i landsbyggefonden på 5,6 mio. kr. Ændringen har ingen betydning for prisen på servicearealerne. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at ca. 10 pct. af udgifterne forbundet med service og boligdelene i de allerede gennemførte projekter først er bogført efter de moderniserede plejehjem er taget i brug. Derfor er 10 pct. af anlægsudgifterne for alle fremtidige byggeprojekter lagt i lige månedlige rater i et efter byggeriernes afslutning. Anlægsudgifter til bolig og servicearealer Anlægsudgifterne opdeles i udgifter til boligarealer og servicearealer. Grundkøbesummen skal indgå i 4

79 anskaffelssummen til begge, af hensyn til reglerne om låntagning mv. I de tilfælde, hvor kommunen selv ejer grunden foretages et teknisk salg fra Magistraten til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Anlægsudgifterne på de enkelte plejehjem adskiller sig i forhold til om det er kommunalt ejet eller selvejende/privat plejehjem. For de kommunalt ejede plejehjem vil anlægsudgifterne til boligdelen bestå af opførelsesudgifter (projektering, håndværkere mv.) samt grundkøb (eller teknisk køb af grund, hvis opførelsen sker på en kommunalt ejet grund). For de selvejende/private plejehjem afholder plejehjemmet selv anlægsudgiften, men kommunen er forpligtet til at indskyde 10 pct. af anskaffelsessummen til Landsbyggefonden (Grundkapitalindskud), som herefter udbetaler pengene til den selvejende institution. Der er således ikke budgetteret med anlægsudgifter til disse projekter, men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Kommunen afholder dog anlægsudgiften for det selvejende plejehjem Kong Frederik den IX s hjem, idet kommunen ejer grunden og bygningen, og derfor er bygherre på anlægget. Servicedelen er ikke omfattet af samme finansieringsregler som boligdelen, hvilket betyder, at der ikke er automatisk låneadgang til udgifter forbundet med disse. Direktionen foresl, at kommunen finansierer ombygningen af servicearealerne på de selvejende plejehjem mod at eje en andel af servicearealerne svarende til værdien af ombygningen, mhbp at hjemtage momsrefusion og servicearealtilskud. Det er dog stadig forudsat at Søster Sophies Minde selv finder finansiering til ombygningen, hvorfor kommunen er forpligtiget til at deponere et beløb svarende til byggeriets anskaffelsessum, mens servicearealtilskuddet tilfalder institutionen. Anlægsudgifter til boligarealer Jf. bilag 2 best kommunens udgifter til boligarealet af grundkapitalindskuddet, n det er en selvejende institution der moderniseres, og af anskaffelsessummen (grundkøbesum og håndværkerudgifter mv.) n det er et kommunalt ejet plejehjem, der skal moderniseres. Byggeriet finansieres hovedsagligt af låneprovenu fra realkreditlån. Forudsætningerne for skønnet over projektets anlægsudgifter er baseret på den projektudførelse, som beskrives i Masterplanen. Derudover er følgende forudsat: Realisering af friværdi på Kong Frederik IX s Hjem, da kommunen ikke skal købe grunden. Grundkøbesummen indg i byggeriets anskaffelsessum, hvortil kommunen kan optage realkreditlån. Låneprovenuet vil derfor overstige kommunens udgifter til håndværkerudgifter mv. Realkreditlån i forbindelse med byggeriet på Kong Frederik kan først optages, n byggesagen er endelig afsluttet, hvilket generelt forventes at være et efter selve byggeriet afsluttes. Lånoptagelsen forskydes derfor et, hvorfor byggeomkostningerne finansieres midlertidigt af en byggekredit. Renterne af byggekreditten indg i byggeriets anskaffelsessum, som der optages realkreditlån på. Kommunen indbetaler grundkapitalindskud til Landsbyggefonden for alle de selvejende institutioner, på nær Kong Frederik IX s Hjem, hvor kommunen selv er bygherre. Indskuddet foretages i første bygge. Det er antaget, at beboerindskud vil udgøre 2 pct. af finansieringen igennem hele projektperioden. 5

80 Anlægsudgifterne for boligdelen i den samlede moderniseringsplan kan opstilles på følgende måde: I mio. kr., 2013 p/l I alt Bruttoanlægsudgifter, S&O 391,0 28,1 25,8 8,7 4,0 27,5 41,3 25,1 2,2 553,8 Bruttoanlægsindtægter, Mag -62,0-42,9-104,9 Lånoptagelse 1-344,6-3,5-24,2-36,3-14,9-1,9-425,5 Nettoanlægsudgifter -15,6 28,1 25,8 8,7 0,5-39,6 5,0 10,2 0,3 23,4 Langfristede tilgodehavender 8,0 28,1 25,8 8,7 8,2 78,9 Afledte driftsudgifter 1,8 1,1 3,2 2,7 2,1 2,1 1,6 14,5 Anlægsudgifter til servicearealer I skønnet for anlægsudgifterne til servicearealerne er det forudsat: At kommunen afholder udgifter forbundet med ombygningen af servicearealer på de selvejende plejehjem, samt dele af Akaciegdens og Ingeborggdens servicearealer. Søster Sophies Minde ombygger selv servicearealer i forbindelse med ombygningen. Kommunen deponerer i forbindelse hermed en sum svarende til byggeriets anskaffelsessum. Akaciegden og Ingeborggden nybygger servicearealer svarende til ca kr. pr. m2. Begge institutioner indskyder selv indtægten fra grundsalget mens kommunen finansierer resten af udgifterne på hhv. 20,3 mio. kr. og 29,0 mio. kr. Ombygningen af servicearealer på Søster Sophies Minde, Søndervang, Kong Frederik IX og Betaniahjemmet kan udføres indenfor en ramme af kr. pr. m2 etagebyggeri, inkl. moms. Anlægsudgifterne for servicearealerne i den samlede moderniseringsplan kan opstilles på følgende måde: I mio. kr., 2013 p/l I alt Bruttoanlægs-udgifter, S&O 124,4 11,4 11,3 15,2 16,3 10,3 9,7 6,1 5,1 4,8 6,0 3,1 0,5 224,3 Bruttoanlægs-udgifter, Mag 4,5 4,5 Servicearealtilskud -9,4-2,4-3,8-5,2-2,0-2,1-2,4-27,3 Nettoanlægs-udgifter 119,5 11,4 8,9 15,2 12,5 10,3 4,5 6,1 3,1 4,8 3,9 3,1-1,9 201,5 Deponering 2,3 3,4 1,4 0,2 7,2 Afledte driftsudgifter 0,2 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 7,7 Afledte driftsudgifter Udover moderniseringsprojektets anlægsudgifter best projektets økonomiske konsekvenser af moderniseringens afledte driftsudgifter. Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring i forbindelse flytning til og fra bufferinstitution. Der er afsat 550t kr. til hver flytning og 1 mio. kr. til istandsættelse og rengøring af bufferinstitutionerne hver gang et plejehjem fraflytter dem for at vende tilbage til de moderniserede faciliteter. Derudover vil projektet generere afledte mer- og mindreudgifter, fordi moderniseringen af plejehjemmene medfører ændringer i arealer og antal boliger og dermed de nøgletal, som plejehjemmenes driftsbudgetter beregnes på baggrund af. Der er således indarbejdet 0,6 mio. kr. til afledte driftsudgifter vedr. forsyning (vand, varme og el), rengøring, almindeligt planlagt og akut vedligehold samt serviceaftaler på tekniske anlæg på det givne bygningsareal for så vidt ang Kredsens Hus og Borgmester Fischers Vej. Udgiften er 1 Lånet incl. renter afdrages gennem beboernes husleje og er således udgiftsneutralt for kommunen, se evt. bilag 2 om finansieringsregler. 6

81 beregnet på baggrund af projektets udvidelse. Samtidig vil huslejebetalingen, og den boligstøtte beboerne er berettiget til, ændre sig, fordi de moderniserede plejeboliger drives efter almenboligloven. Herudover vil huslejen kommunen betaler for de selvejendes servicearealer stige som følge af moderniseringen. Disse afledte udgifter vil blive indarbejdet i budgettet løbende gennem projektperioden. I 2014 har moderniseringen betydning for driftsbudgetterne på Akaciegden. Projektledelse Der søges om, at de afsatte 1,6 mio. kr. ligt til finansiering af projektledelsen forlænges. Moderniseringsprojektet er med tiden vokset i omfang og omfatter nu ombygningen af i alt 11 plejehjem. Af hensyn til sammenhængen i dette omfattende projekt er der behov for 1,6 mio. kr. ligt i moderniseringsprojektets levetid. Projektledelsen skal sikre: overholdelse af byggeplaner flytning af plejehjemmenes beboere i byggeprocessen med størst mulig tryghed og mindst mulig gene indretning af plejehjemmene, så de passer ind i kommunens samlede politik og prioriteringer for ældrepleje bidrage til udvikling af kommunens politik for ældrepleje, blandt andet med hensyn til kosttilbud til ældre og målretning af tilbud til specifikke ældregrupper, herunder borger- og brugerinddragelse håndtere et stigende fokus på anvendelse af ny teknologi ifm. indretning mm. samt udarbejde og gennemføre kommunikationsplan Udgiften skal dække lønomkostninger og overhead til projektleder/-konsulent, midler til indkøb af konsulentbistand fra FK-Ejendom og eventuelt eksterne parter i det omfang, at disse udgifter ikke konkret er knyttet til et enkelt af anlægsprojekterne. Derudover er der udgifter i forbindelse med planlægningen af moderniseringen af de privat/selvejende plejehjem, hvor der ikke er afsat penge til projektkoordinering. Da anlægsudgiften til projektledelsen ikke er knyttet til et konkret byggeprojekt, kan udgiften ikke lånefinansieres. Anlægsudgifter fordelt på det enkelte plejehjem En samlet oversigt over anlægsudgifter og anlægsindtægter i projektperioden for de enkelte plejehjem er sammenfattet i nedenstående skema. Derefter følger en kort beskrivelse af hvert plejehjem. Der er kun medtaget en beskrivelse af de projekter, der påbegyndes i 2014 eller senere. 7

82 I mio. kr., 2013 p/l I alt Flintholm Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse DAMC 0 Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse Nimbus Boligareal U Serviceareal U Mag U Servicearealtilskud I Lånoptagelse Kredsens Hus 0 Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse Borgmester Fischers Vej Parkeringspladser U Mag (salg af grund) I Serviceareal U Servicearealtilskud I Grundkapitalindskud U Søndervang 0 Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I

83 Søster Sofies Minde Grundkapitalindskud U Deponering Akaciegden 0 Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I Betaniahjemmet Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I Ingeborggden 0 Grundkapitalindskud U Anlægsudgifter U Servicearealtilskud I Frederik d. IXs hjem Boligareal U Mag I Serviceareal U Servicearealtilskud I Lånoptagelse (88%) Projektledelse U Modernisering, i alt netto N boligarealudgifter N Grundkapitalindskud U Servicearealudgifter N Projektledelse U Lånoptagelse Deponering U Parkeringskælder U

84 Akaciegden Forligskredsen har på mødet den besluttet at opnormere kapaciteten med 20 pladser primo 2015, således at Akaciegdens samlede kapacitet efter ombygningen er 95 plejeboliger. Byggeriet på Akaciegden forventes at starte i marts 2014 og at være fuldført i januar Da Akaciegden er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne opføres delvist af Akaciegden og delvist som et kommunalt projekt. Boligdel For Akaciegden skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 188,9 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 18,9 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Da Akaciegden nybygger servicearealerne må der pegnes en udgift på ca kr. pr. m2, svarende til en samlet anskaffelsessum på 56,7 mio. kr. Da Akaciegden selv ejer grunden kan de indskyde indtægten fra grundsalget på ca. i opførelsen af servicearealer, mens Frederiksberg Kommune finansierer den resterende del af anskaffelsessummen mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Dette medfører en samlet anlægsudgift for servicedelen på 20,3 mio. kr. excl. moms. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs. 1,1 mio. kr. i 2014, hvor beboerne på Akaciegden flytter i buffer på Nimbus og Borgmester Fischers Vej og 1,1 mio. kr. i 2015, hvor beboerne flytter tilbage på det moderniserede Akaciegden. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i Søster Sofies Minde Da Søster Sophies Minde er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Projektet forventes at finde sted fra 2014 til Søster Sophies Minde st selv for ombygningen af servicearealerne og vil efter moderniseringen have en kapacitet på 60 plejeboliger. Boligdel For Søster Sofies Minde skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 92,3 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 9,3 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. 10

85 Servicearealer Det antages, at Søster Sofies Minde selv afholder anlægsudgiften vedrørende moderniseringen af servicearealerne. Kommunen skal dog deponere et beløb svarende til udgifterne i forbindelse med ombygningen af servicearealerne. Det deponeringspligtige beløb skønnes at udgøre ca. 7,2 mio. kr. Da Søster Sophies Minde er bygherre på servicedelen tilfalder servicearealtilskuddet dem. Ingeborggden Da Ingeborggden er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Projektet forventes at finde sted fra 2016 til 2018 og Ingeborggden vil efter moderniseringen have en kapacitet på 130 plejeboliger. Boligdel For Ingeborggden skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 202,9 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 20,3 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til moderniseringen af servicearealer på Ingeborrgden med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 22,1 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 4,1 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs. 1,1 mio. kr. i 2016, hvor beboerne på Ingeborggden flytter i buffer på Nimbus og Borgmester Fischers Vej og 1,1 mio. kr. i 2018, hvor beboerne flytter tilbage på det moderniserede Ingeborggden. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2018 Søndervang Da Søndervang er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Projektet forventes at finde sted fra 2018 til 2020 og Søndervang vil efter moderniseringen have en kapacitet på 51 plejeboliger. 11

86 Boligdel For Søndervang skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 87,4 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 8,7 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til servicedelen på Søndervang med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 15,2 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 2,1 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2018 hvor beboerne på Søndervang flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og kr. i 2020, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Søndervang. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i 2020 Kong Frederik den IX s hjem Kong Frederik den IX s hjem er en selvejende institution, men kommunen ejer bygningen og grunden, og er derfor bygherre på moderniseringen af Kong Frederik den IX s hjem. Anlægsprojektet omfatter derfor boligarealer inkl. teknisk grundkøb samt serviceareal. Byggeriet forventes påbegyndt i maj 2020 og fuldendes i april Dog starter projekteringen i Kong Frederik vil efter ombygningen have 52 boliger. Boligdel Anskaffelsessummen til boligerne udgør ca. 91,9 mio. kr., inkl. køb af grund. Disse udgifter finansieres ved beboerindskud (2 pct.), realkreditlån (88 pct.) og som grundkapitalindskud (10 pct.). Da lånoptagelsen indfris gennem huslejen udgør den kommunale udgift således ca. 9,2 mio. kr. Serviceareal Som bygherre på Kong Frederik den IX s hjem skal kommunen finansiere anlægsudgifterne til ombygning af servicearealet. Den samlede anskaffelsessum udgør 23,1 mio. kr. Da kommunen dog ejer grunden er den reelle kommunale udgift 12,1 mio. kr. excl. grundkøb og moms. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på kr. pr. bolig, i alt 2,1 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2020 hvor beboerne på Kong Frederik flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og kr. i 2022, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Kong Frederiks IX s Hjem. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i

87 Betaniahjemmet Da Betaniahjemmet er et selvejende plejehjem forest de selv ombygningen af boligarealerne. Kommunen er dog forpligtet til at lave et indskud i landsbyggefonden svarende til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum (grund- og ejendomsværdi og håndværkerudgifterne). Der er således ikke budgetteret med en anlægsudgift til projektet men i stedet med et langfristet tilgodehavende. Servicearealerne forventes ombygget som kommunalt anlæg mhbp at hjemtage momsrefusion. Byggeriet forventes at finde sted i 2022 til 2024 og Betaniahjemmet fastholder i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen sin kapacitet på 60 plejeboliger. Boligdel For Betaniahjemmet skønnes moderniseringen af boligdelen at koste i alt 82,1 mio. kr. Kommunens udgift til indskud i landsbyggefonden udgør således 8,2 mio. kr. svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Servicearealer Det antages, at Frederiksberg Kommune afholder udgifterne til moderniseringen af servicearealer på Betaniahjemmet med henblik på at hjemtage momsrefusion mod at få en ejerlejlighed i de færdige servicearealer. Den samlede udgift for kommunen forbindelse med moderniseringen af servicedelen skønnes at udgøre i alt ca. 12,3 mio. kr. Kommunen modtager derudover servicearealtilskud på 2,4 mio. kr. Afledt drift Der vil være engangsudgifter til flytning og hovedrengøring, som er estimeret til kr. pr. flytning, dvs kr. i 2022 hvor beboerne på Betaniahjemmet flytter i buffer på Borgmester Fischers Vej og kr. i 2024, hvor beboerne flytter tilbage på det nye Betaniahjemmet. I forbindelse med fraflytning fra bufferinstitutionen skal denne istandsættes og rengøres. Til dette formål er der afsat 1 mio. kr. i Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (SOU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg 13

88 14

89 BILAG 1 Forudsætninger Max-beløb Finansiering /06&2008/ Serviceareal 2005 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr Beboerindskud 2% 2% 2% 2% Servicearealtilsk. pr.bolig kr Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr Grundkapitallån 10% 14% 7% 14% anskaffelsessum pr. etage m krfremskrives med 2,2 % 2008 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr Realkreditlån 88% 84% 91% 84% 2009 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr kontrol (=0) Denne er opdateret pr. 16 april Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr 2011 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr 2012 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr 2013 Støtteberettigede anskaffelsessum pr. etagem kr Dette projekt skal ikke p/l's da vi anvender ovenstående maxgrænse for beløb OVERSIGT OVER UDGIFTER TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING AF PLEJEHJEM, i hele kroner Flintholm Nimbus Dr. Anne Marie C. Kredsens Hus Akaciegden Søster Sofies M Søndervang Ingeborggden Betania Kong Fr. IX s Hjem Borgmester Fishe SUMMER Eksterudg på 7-8 mio. kr. nedrivning Ejerforhold Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Selvejende Selvejende Selvejende Selvejende Selvejende kommunen OK-Fonden Bygherre Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Institutionen Institutionen Institutionen Institutionen Institutionen kommunen Kommunen Antal boliger før ombygning Antal boliger, sum Antal boliger, 1 rum Antal boliger, 2 rum Ejendomsværdi Grundkøb Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Ejendomsværdi Grundkøb kr./m kr./m2 50 mio. kr. 65 mio. kr. 51 mio. kr. 79 mio. kr. 34,5 mio. kr. 44 mio. kr. 69 Boligdel, areal m Serviceareal m I alt, m2 m Nettoareal boliger, m Ny etage 1166 **) Boligdel Grundkøbesum kr Håndværkerudgifter mv kr kr Sum, anskaffelsessum kr kr Finansiering, boliger: Beboerindskud kr Grundkapitallån kr Realkreditlån kr kr Kommunens betalinger boligdelen Grundkapitallån kr Køb af grund kr Håndværkerudgifter, mv. kr I alt kr kr Låneprovenu kr kr Difference, sum kr Servicearealer Grundkøbesum kr Håndværkerudgifter mv. kr Sum, anskaffelsessum kr kr Kommunens betalinger servicearealer Anskaffelsessum i alt kr Diverse ikke momsbelagte udgiftekr Grundkøbesum kr Håndværkerudgifter mv kr kr Servicearealtilskud kr Nettoanlægsudgift kr kr kommunens deponering kr Kommunens udgifter Parkeringspladser Boligdel kr kr Servicearealer kr kr kr kr

90 Bilag 2: Finansieringsregler De enkelte delprojekter under plejehjemsmoderniseringen opføres efter lov om almene boliger, og der gælder således forskellige regler for finansieringen af udgifter vedrørende henholdsvis boligerne/fællesarealer og servicearealerne, der anvendes til de tilknyttede omsorgsfunktioner Den samlede anskaffelsessum for både boligdel og servicedel best dels af en grundkøbesum (bestående af enten grundværdien eller grund- og ejendomsværdien), håndværkerudgifter samt øvrige byggeomkostninger (herunder projekteringsudgifter og renter på byggekredit). Anskaffelsessummen må ikke overstige et maksimumbeløb pr. kvadratmeter boligbyggeri. Maksimumbeløbet fastsættes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Fra 2013 er dette beløb kr. pr. m2. Der er automatisk låneadgang til boligdelen (jf. lånebekendtgørelsens 2, stk. 12). Dette betyder, at der kan optages lån svarende til byggeriets anskaffelsessum ekskl. grundkapitalindskuddet uden, at lånet henregnes til kommunens låneramme. Dette gør sig ikke gældende for servicearealer, eventuelle tilknyttede parkeringsanlæg o.l. Boligdel Den samlede anskaffelsessum for boligdelen fastsættes til maksimumprisen pr. kvadratmeter boligbyggeri. Dette skyldes de høje grund- og ejendomspriser på Frederiksberg. Den samlede anskaffelsessum for boligdelen finansieres gennem et realkreditlån, et grundkapitalindskud og et beboerindskud, fordelt på 84 pct. realkreditlån, 14 pct. grundkapitalindskud og 2 pct. beboerindskud (jf. almenboligloven, 118). I aftale om kommunernes økonomi for 2013 har regeringen og KL dog aftalt at give dispensation til at sænke grundkapitalindskuddet til 10 pct. for almene boligbyggerier i perioden Dette betyder, at finansieringen fordeler sig på følgende måde: 88 pct. Realkreditlån 10 pct. grundkapitalindskud 2 pct. beboerindskud Realkreditlån Til gennemførelse af byggeriet kan kommunen optage et realkreditlån i KommuneKredit. Der er automatisk låneadgang til realkreditlånet, og realkreditlånet afdrages af beboerne (samt ydelsesstøtte fra staten), idet lånets ydelser indregnes i beboernes husleje 1. 1 Det skal her nævnes at beboerne i et vist omfang vil kunne modtage boligydelse som hjælp til betaling af huslejen, dog afhængig af beboerens indkomst, boligens størrelse, huslejens størrelse og til en vis grad af beboerens formue

91 Realkreditlånet er således udgiftsneutralt for kommunen, såfremt anskaffelsessummen ikke overstiger maksbeløbet pr. etagemeter boligbyggeri 2, da lån til anlægsudgifter, der overstiger denne beløbsgrænse, hverken kan indregnes i beboernes husleje eller i ydelsesstøtten. Fra 2012 udgør beløbsgrænsen kr. pr. etagemeter. Grundkapitalindskud Kommunen er forpligtiget til at yde et grundkapitalindskud på 10 pct. af anskaffelsessummen til boligdelen, og der er til denne udgift ikke automatisk låneadgang. Hvis det er en ekstern part, der er bygherre på projektet, eksempelvis en selvejende institution, skal kommunen i stedet betale grundkapitalindskuddet til landsbyggefonden ved skema A godkendelsen, som derefter udlåner beløbet til bygherren. Beboerindskud 2 pct. af anskaffelsessummen dækkes af beboerbetaling ved indflytningen i boligerne. Ved fraflytning tilbagebetales indskuddet helt eller delvist. Der gælder dog, at ejeren af plejeboligerne (typisk bygherren) er forpligtet til at dække beboerindskuddet såfremt beboeren er bosat på et plejehjem eller en beskyttet bolig der skal ombygges efter almenboligloven. Det samme gør sig gældende for personer, der visiteres til en plejebolig fra et eksisterende plejehjem eller en beskyttet bolig. I forbindelse med plejehjemsmoderniseringen vil kommunen således i langt de fleste tilfælde være forpligtet til at betale beboerindskuddet. Dette gør sig også gældende hvis bygherren er en selvejende institution, da kommunen er forpligtet til at dække den midlertidig manglende indtægt fra beboerindskud på selvejende institutioner. Kommunen vil dog få udlægget igen i takt med, at beboerne udskiftes, da nyvisiterede der flytter fra egen bolig vil skulle indbetale beboerindskuddet. Det forventes, at andelen af beboere der skal betale beboerindskud i det første efter en plejehjemsmodernisering vil være ca. 60 pct., mens andelen i andet efter moderniseringen vil være ca. 90. pct. Der gælder desuden, at kommunen skal give beboerne mulighed for at låne til betaling af beboerindskuddet såfremt beboerens husstandsindkomst er under en fastsat grænse. Dette betyder således, at kommunen må pegne sandsynlighed for selv at finansiere en del af indskuddene gennem ene. Servicedel Den samlede anskaffelsessum for Servicedelen dækker ligesom for boligdelen over en grundkøbesum (Enten grundværdien eller grund- og ejendomsværdien) og håndværkerudgifter samt øvrige byggeomkostninger (herunder projekteringsudgifter og renter på byggekredit). I modsætning til boligdelen er der ikke automatisk låneadgang i forhold til servicedelen. Det er således bygherren på projektet, der st for den fulde finansiering. Dog yder staten et tilskud til servicearealerne på kr. pr. bolig, såfremt 2 Maksimumbeløbet for støttet boligbyggeri fastsættes ligt af Ministeriet for by- bolig og landdistrikter.

92 dette ikke overstiger 60% af anskaffelsessummen for servicedelen. Som udgangspunkt vil der blot være tale om en let ombygning af servicearealerne, med henblik på at gøre dem tidssvarende. I forbindelse med ombygninger pegnes således en anskaffelsessum på ca. 1 pr. m2. Det kan dog forekomme, at det ikke er muligt at ombygge servicearealerne til den lave pris, hvilket der kan der være forskellige grunde til. I forbindelse med f.eks. Kredsens Hus var bygningen, der huser servicearealerne i meget dlig stand, mens servicearealerne på Akaciegden ikke konstruktionsmæssigt kan klare at blive opført i den planlagte højde. Hvis der træffes beslutning om at nybygge servicearealerne fastsættes anskaffelsessummen på servicearealerne som maksimumbeløbet pr. etagemeter boligbyggeri, ligesom på boligdelen, dvs fra Hvis kommunen er bygherre på projektet opføres servicearealerne som kommunale anlæg. Der er ikke låneadgang til anskaffelsessummen, så kommunen finansierer selv byggeriets udgifter og afsætter midler på anlægsplanen. Tilsvarende modtager kommunen servicearealtilskuddet som bygherre på projektet. N det er den selvejende institution der ombygger er der forskellige muligheder i forhold til finansiering. Hvis den selvejende institution selv finansierer ombygning af servicearealerne kan anlægget sidestilles med en kommunal anlægsopgave og udgiften skal henregnes til kommunens låneramme. Dette betyder at der skal deponeres, kommunen ikke har ledig låneramme. Beløbet der henregnes er det højeste af følgende værdier, jf. lånebekendtgørelsens 5, stk. 1-2: Opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme inkl. moms. Værdien af de benyttede ejendomme, lokaler mv. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse Deponerede budgetmidler frigives med en femogtyvendedel hvert i 25, hvor det fulde beløb er disponibelt igen. N den selvejende institution ombygger servicearealer er der tale om en værdiforøgelse til den nuværende aftale. Derfor skal kommunen som udgangspunkt deponere svarende til værdiforøgelsen, inkl. moms. Dette forudsætter, at den selvejende institution selv finansierer servicearealerne. Hvis kommunen i stedet er bygherre på projektet og opfører servicearealerne som kommunale anlæg, så kan kommunen opnå momsrefusion på 25% af anskaffelsessummen 3. Som udgangspunkt har direktionen besluttet, at kommunen skal være bygherre på alle servicearealerne, dvs. både kommunale og selvejende plejeboliger.. 3 Grundkøbesummen samt enkelte udgifter forbundet med opførelse af servicearealer er ikke momspligtige, og der kan således ikke hjemtages momsrefusion for disse.

93 Det eneste projekt hvor den selvejende institution selv finansierer servicearealerne er derfor Søster Sophies Minde, der er en del af diakonissestiftelsen. Hvis servicearealerne rives ned og genopføres giver lånebekendtgørelsen mulighed for at trække værdien af den eksisterende driftsaftale, dvs. værdien af de eksisterende servicearealer, fra det deponeringspligtige beløb. Dette forudsætter, at driftsoverenskomsten med det selvejende plejehjem opsiges og indgås på ny indenfor samme regnskabs eller senest 31. marts det efterfølgende.

94

95 Projekt nr.: 22 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU Funktion: Græsplænen 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

96 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet, at Græsplænen skal anvendes til personer med let til moderat hjerneskade, hvilket kræver bygningsmæssige ændringer, jf. sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. november Desuden er fællesarealet i dlig forfatning og kræver vedligeholdelse. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens tema om Livskvalitet i hverdagen, hvor fokus bl.a. er at udvikle tilbud til borgere i alle livsfaser, både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Baggrund og beskrivelse: Den 19. november 2012 tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget en sag om den fremtidige anvendelse af Græsplænen til personer med let til moderat hjerneskade. Beslutningen om den fremtidige anvendelse af Græsplænen har som forudsætning, at der sker bygningsmæssige ændringer. Udover udvidelse af fællesarealet skal der foretages nogen tilgængelighedsmæssige forbedringer til målgruppen. I den forbindelse blev det besluttet, at det afsatte og endnu ikke forbrugte rådighedsbeløb til renovering af eksisterende fællesarealer samt en udvidelse af fællesarealerne, skulle benyttes til formålet. At midlerne endnu ikke er forbrugt, kan henføres til, at udvidelsen kræver inddragelse af en bolig, hvor beboeren ikke har ønsket at flytte. Fraflytningen er sket primo 2013, hvorfor byggeriet kan igangsættes. Græsplænen er beliggende i Solbjerg Have, og det skal bemærkes, at selvom moderniseringen af Solbjerg Have fører til et salg, har kommunen stadig udgifter til dette anlæg. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Der er ikke yderligere afledt drift som følge af anlægget. 2

97 Projekt nr.: 23 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOU Funktion: Renovering af boliger på Lauritz Sørensens Vej 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

98 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Da boligerne er i en meget ringe forfatning, er anlægget nødvendigt for, at boligerne kan anvendes n den nuværende beboergruppe fraflytter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet understøtter Frederiksbergstrategiens tema om Livskvalitet i hverdagen, hvor fokus bl.a. er at udvikle tilbud til borgere i alle livsfaser, både i forhold til faglighed og bredde og i forhold til de fysiske faciliteter. Baggrund og beskrivelse: På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 28. marts 2011 blev forelagt en sag om ændret strategi for anvendelsen af de beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej Det blev således besluttet, at der skulle arbejdes videre med at etablere sociale botilbud i boligerne. Den 22. august 2011 besluttede Socialudvalget hvilke målgrupper, boligerne skulle anvises til. Det blev samtidig besluttet, at målgrupperne flytter ind, n der er ledige boliger nok til at danne et bofællesskab. Den 14. november 2011 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at de ledige boliger, indtil der er nok til de første botilbud (bofællesskab), lejes ud til studerende på lejelovens betingelser med midlertidige kontrakter. De beskyttede boliger på Lauritz Sørensens Vej (34 boliger) er generelt i dlig forfatning og kræver renovering, før de kan lejes ud igen. Beboerne er ofte personer, som ikke har kunnet være andre steder på grund af deres særlige adfærd. Det bærer boligerne præg af. Da lejlighederne har været lejet ud som beskyttede boliger i henhold til serviceloven, er der ikke indbetalt depositum el.lign., ligesom der i reglerne ikke er hjemmel til at opkræve betaling for almindelige vedligehold mv. ved fraflytning. Dronning Anne Marie Centret, som boligerne har henhørt under frem til ultimo 2011, har tidligere afholdt mindre udgifter til vedligehold ved fraflytning. De beskyttede boliger blev pr. 1. januar omdannet, således at Dronning Anne Marie Centret har fået et mindre budget til at servicere boligerne med sygepleje og nødkald, samtidig med at beboerne modtager hjemmepleje under frit valgs ordningen (jf. sag 135 på SOU 14. november 2011). Det ændrede budget til Dronning Anne Marie Centret giver ikke mulighed for at afholde udgifter til renovering af boligerne. Den 30. januar 2012 bevilgede Kommunalbestyrelsen midler til at istandsætte de første to lejligheder, der er blevet ledige, mens det blev foreslået, at udgifterne til renovering af de resterende 32 lejligheder afsættes i forbindelse med budget Et forsigtigt bud er, at de øvrige boliger (32) i gennemsnit vil koste ,- kr. pr. bolig at bringe i acceptabel stand. N boligerne skal omdannes til botilbud, skal der foretages visse ændringer herunder skal der nedlægges boliger med henblik på at etablere fælles opholds- og køkkenarealer. Til dette formål er der i budgettet for 2013 afsat kr. Renoveringen vil ikke billiggøre denne senere etablering af botilbud, da boligerne er forudsat i god stand på tidspunktet for etableringen. FK Ejendom har i 2013 har gennemført en rammeaftale på renovering af lejlighederne. Rammeaftalen er indgået med FGV, og løber i 2. Aftalen er indgået med en pris pr. lejlighed på ca. 110 t kr. Arbejdet er igangsat og løber foreløbigt over de næste to som følge af den indgående rammeaftale. I den periode forventes en renovering/istandsættelse af lejligheder, og derefter skal der indgås en ny aftale om renoveringen af de resterende lejligheder. Boligerne er beliggende i boligkomplekset Solbjerg Have, og det skal bemærkes, at selvom moderniseringen af Solbjerg Have fører til et salg, har kommunen stadig udgifter til dette anlæg. 2

99 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3

100

101 Projekt nr.: 24 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: KU.BE, kultur- og bevægelseshus 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Udgifter til tilbagebetaling af moms Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen x c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

102 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: En investering, der bidrager til at fremme borgernes sundhed gennem en lang række sundhedsfremmende aktiviteter og imødekomme borgernes ønske om kulturelle oplevelser i ganske utraditionelle omgivelser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil medvirke til at skabe alternative faciliteter til kultur- og fritidsliv i byudviklingsområdet samt til at udvikle og prioritere faciliteter, som understøtter aktiviteter, bevægelser og det sociale møde i offentlige byrum. Baggrund og beskrivelse: Frederiksbergs nye bevægelses- og kulturhus KUBE skal samle borgere på tværs af sociale, etniske og aldersmæssige skel om fælles oplevelser inden for kunst, kultur og idræt. KU.BE skal inspirere borgerne til en sundere og mere aktiv livsstil, styrke den fysiske og psykiske livskvalitet på Frederiksberg og bidrage til at løfte en række af kommunens udfordringer på forebyggelses-, sundheds- og integrationsområdet. KU.BE opfylder et stort og voksende behov for fritidstilbud til den voksende gruppe af unge, børnefamilier og "yngre ældre. Projektet er bl.a. derfor genstand for et stort engagement og begejstring blandt både private og institutionelle aktører, herunder CBS, Den Sociale Højskole, Metropol og FIU, som alle har bidraget med talrige ideer og input til projektet. Men KU.BE er frem for alt borgernes samlings- og aktivitetshus, og et helt centralt element i planlægningen er derfor den direkte borgerinvolvering. Brugere og aktører har deltaget i flere drøftelser om husets funktioner og brug i løbet af 2011 og Dispositionsforslaget blev fastlagt i tæt samarbejde med og efter en omfattende dialog med mere end 30 repræsentanter for KU.BEs kommende brugere og aktører. Repræsentanter for bruger og aktører har ligeledes været involveret omkring løsningen af flere spørgsmål i forbindelse med detailudformningen under udarbejdelsen af projektforslaget der blev afsluttet i april Sideløbende med brugerinddragelsen i byggeprojektet, Byder ene på en række initiativer på og omkring KU.BE-grunden. Initiativerne i 2013 muliggøres af Frederiksberg Fondens pulje til midlertidige aktiviteter, der har som mål at mobilisere nye brugere af det kommende KU.BE. Initiativerne i 2014 og 2015 muliggøres af kultur- og fritidspuljerne. Tidsplan: Hovedprojektet udføres frem til oktober måned, hvorefter byggearbejderne bydes ud. Byggearbejderne er planlagt til at blive påbegyndt i februar KU.BE, bygningen og udearealerne vil være klar til at modtage brugerne først i Økonomi Den økonomiske ramme for KU.BE blev oprindelig fastsat til 130 mio. kr. finansieret med 30 mio. af Realdania og 100 mio. af Frederiksberg Kommune. Det er en forudsætning for Realdanias tilskud, at kommunen tilvejebringer driftsmidler på 8 10 mio. kr. ligt fra byggeriets åbning. Realdania regulerer tilskuddet med yderligere 2,496 mio. kr. til 32,496 mio. kr. på baggrund af indeksregulering, såfremt kommunen tillige foretager indeksregulering af egenfinansiering på 100 mio. kr. til 108,954 mio. kr. Der vil fremadrettet blive foretaget en lig indeksregulering af restbudgettet i 2

103 anlægsforslaget efter Danmarks Statistik byggeomkostningsindeks. Jf. lovgivningen medfører tilskuddet fra Realdania afløftning af indgående moms på 17,5 %. Lokale og Anlægsfonden har efterfølgende givet tilsagn om støtte til projektet på 10 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af svømmehal på BBA grunden blev det besluttet at lade et mindre koldtvands- og varmtvandsbassin udgå af KU.BE projektet. Fradraget for bassinerne blev fastsat til 1,1 mio. kr. på baggrund af rådgiverens vurdering. Den samlede projektsum udgør herefter inklusive udgiften til projekt- og konceptudvikling, der er afholdt med 3,65 mio. kr., i alt 154 mio.kr. De samlede indtægter udgør 44,2 mio. kr. Kommunen har i partnerskabsaftalen med Realdania forpligtet sig til at tilvejebringe 8 10 mio. kr. pr til drift (fra 2016). Disse midler fordeler sig til personaleudgifter, markedsføring og aktivitetsmidler samt bygningsdrift. I forslaget er der endvidere taget højde for jordforurening. Der er udført forklassificering af jorden, og byggegrunden er stærkt forurenet. På baggrund af forklassificeringen af jorden vurderes det at udgiften til oprensning udgør 1,4 mio. kr. som afsættes i 2013 som særskilt anlægsprojekt. Areal: Projektets m2: Bruttoetageareal ca m2 samt kælder ca. 900 m2. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: KU.BE opføres bedre end: Lavenergiklasse 1, BR08 Inventar: Indeholdt i projekt økonomi Udearealer: Indeholdt i projekt økonomi Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (KFU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3

104 Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Afledte driftsudgifter på Kultur og Fritidsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt kr. pr. fra Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. pr.. fra Andre afledte driftsudgifter på Kultur og Fritidsudvalget dækker udgifter til I 2015 og 2016 udgifter til opstart af aktiviteterne omkring KUBE, herunder ansættelse af personale samt begyndende markedsføring. I alt kr. i 2015 og i Fra 2017 og frem kr. til ansættelse af yderligere et antal medarbejdere til at udvikle husets aktiviteter og varetage husets åbningstid fra til Derudover vil en del af udgifterne blive brugt til markedsføring og PR. I alt kr. fra

105 Projekt nr.: 25 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Svømmehal på grunden ved Bernhard Bangs Alle (inkl. rutsjebane og projektering af ny hal) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

106 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektet vil medføre en forøgelse af den eksisterende kapacitet og imødekomme et stort behov blandt byens borgere. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil sikre, at der skabes rum/faciliteter til kultur- og fritidslivet i forbindelse med udviklingen af et nyt byområde samt prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med offentlige faciliteter. Baggrund og beskrivelse: Der er mellem SSA- og SEO-områderne igangsat et større udviklingsprojekt omkring bygningen og grunden på Bernhard Bangs Alle. Projektet rummer blandt andet en række tilbud på det specialiserede voksenundervisningsområde, beskæftigelsestilbud, løsninger indenfor kultur- og fritidsområdet samt lokalemuligheder for musiktilbud. I projektet er endvidere indtænkt en svømmefacilitet. Udover svømmehal for borgere vil det være oplagt at arbejde videre med udvikling af det våde element til brugere på det voksenspecialiserede område, da behovet for yderligere varmtvandsfaciliteter til såvel genoptræningsområdet, som svømmetilbud i aftenskolerne er meget stort. På nuværende tidspunkt benyttes faciliteter på Frederiksberg Hospital, som af flere grunde er under udfasning og bl.a. Gigtforeningen har igennem flere været interesserede i at samarbejde om finansiering og drift af en fokuseret løsning. Dette og tilsvarende samarbejder omkring det lokale sundhedsvæsen i bred forstand vil udvide målgruppen og det tværgående element i BBA-projektet yderligere. Svømmefaciliteter og det våde element på Bernhard Bangs Alle vil gøre det nye center mere attraktivt for flere brugere og borgere og vise i praksis, at investeringer kan understøtte hinanden, og hvordan de kommunale institutioner spiller sammen med og bidrager til kvalitet i byens rum og liv. Med henblik på etablering af en vandrutsjebane i tilknytning til den kommende svømmehal arbejdes der videre med et oplæg herom. Der er afsat ekstra 10 mio. kr. til denne del af projektet. Endvidere er der enighed om, at projektet skal forberedes til at der kan bygges en idrætshal i tilknytning til komplekset. Der er afsat 0,5 mio. kr. til projektudvikling heraf. Udover at indplacere aktiviteter for CFBA, og Kultur og Fritid, så arbejdes der i BUO med udarbejdelse af en helhedsplan for udearealer, hvor tanken om en sammenhængende landskabelig bearbejdning mellem KU.BE, fredet areal mod metroen og BBA grunden. Økonomi til dette er ikke indeholdt i nuværende anlægsforslag. Kommunalbestyrelsen godkendte 1. oktober 2012 efter indstilling fra Magistraten og By- og Miljøudvalget at der udarbejdes en helhedsplan for udviklingen af BBA-grunden og et sammenhængende kultur- og fritidsstrøg som udgangspunkt for ændring af kommuneplanen og udarbejdelse af lokalplan. er der med udgangspunkt i de udviklingsscenarier, der bl.a. var resultatet af et gennemført parallelopdrag, udarbejdet et oplæg med dels en helhedsplan for BBA-projektet dels en række perspektiver for BBA-projektet. Magistraten har den 8. april 2013 godkendt oplægget og anmodet By- og Miljøudvalget om at igangsætte lokalplanarbejdet. Lokalplan forventes godkendt i oktober

107 Helhedsplan for udvikling af BBA-grunden og den sydlige del af Grøndalen Helhedsplanen for BBA-projektet angiver en etapevis udbygning på BBA-grunden, hvor første etape indeholder indretning af den eksisterende bygning til aktivitetscenter med beskæftigelses-, musik- og idrætstilbud. Parkering sker på terræn på den nordlige del af grunden. Anden etape indeholder opførelse af en svømmehal syd for aktivitetscenteret. En vigtig forudsætning for den foreslåede placering af svømmehallen har været, at det skulle sikres, at der kan etableres en evt. idrætshal på BBA-grunden. Parkering sker på terræn på den nordlige del af grunden. I en tredje etape - eller evt. samtidig med svømmehallen - kan etableres en idrætshal ovenpå svømmehallen. Etableringen af en idrætshal på m2 her og ud i Grøndalen vil medføre en bearbejdning af terrænet, der samtidig åbner mulighed for at skabe en landskabelig forbindelse til stibroen. Landskabsforbindelsen vil kunne erstatte det dominerende rampeanlæg, og der vil kunne opnås et mere naturligt flow over metrobanen til Flintholm-området og KU.BE. Fysiske data: Matrikulært areal: m 2 Bebygget areal, grundplan: ca m 2 for svømmehal Areal: Bygningens m2: ca m 2 Økonomi: Nybygning: kr. 70 mio. Udearealer: Indg sammen med det samlede BBA projekt (Som ikke er budgetlagt på nuværende tidspunkt) Tidsplan Juni August 2013: Nedsættelse af byggeudvalg. August- December 2013: Udarbejdelse af Byggeprogram herunder politisk godkendelse August- November 1013: Prækvalifikation og udvælgelse af totalentreprenører Januar februar 2014: Udarbejdelse af udbud samt udsendelse til totalentrepriseudbud Primo April 2014: Licitation og politisk godkendelse Medio maj 2014: Indgåelse af kontrakt med totalentreprenør Primo Juni 2014: Opstart byggeplads Primo 2016: Forventet ibrugtagning 3

108 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (KFU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Kultur- og Fritidsudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt t. kr. pr. fra 2016 Den resterende driftsudgift på KFU 4,773 mio. ligt best primært af diverse personaleudgifter og er på nuværende tidspunkt et overslag. Udgifterne under KFU er baseret på et overslag over udgifterne til at drive en svømmehal. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 208 t. kr. pr.. fra 2016 Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 4

109 Projekt nr.: 26 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Mageskift af P-areal (tidligere: Nyt spejderhus, Søndermark Spejdergruppe) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

110 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Der er tidligere givet anlægstilskud til opførelse af en spejderhytte i Søndermarken. Opførelsen kræver nedlæggelse af en række parkeringspladser, hvilket ikke er tilladt, uden at der oprettes et tilsvarende antal. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslaget opretholder antallet af P pladser. Baggrund og beskrivelse: Der er i 2012 givet anlægstilskud til opførelsen af en spejderhytte på et areal ved Søndermarken. Hytten skal erstatte en ældre og mindre hytte, som ligger på et areal få hundrede meter fra den nye placering. Det hidtidige areal rummer ikke plads til den nye hytte, hvorfor der sker en flytning. Da den nye grund hidtil har været anvendt til P pladser skal disse i henhold til lovgivningen erstattes af et tilsvarende antal nye pladser. Disse vil blive opført på arealet, hvor hytten ligger i dag. Forslaget rummer udgifterne til denne flytning. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

111 Projekt nr.: 27 Sammenhæng med: nr. 14 Klub på Thorvaldsensvej, ombygning Fagudvalg: KFU Funktion: Forprojekt til udbygning og opgradering af Bülowsvej-hallen 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 750 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

112 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektets gennemførelse vil medføre en væsentlig forbedring af de eksisterende faciliteter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil skabe bedre muligheder for at byens aktører kan gennemføre fritidsaktiviteter i byens rum og vil prioritere faciliteter, som understøtter aktiviteter, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med offentlige faciliteter. Baggrund og beskrivelse: Bülowsvej-Hallen er opført i 1987 og huser primært foreningsaktiviteter med basketball, volleyball, gymnastik og kampsport, ligesom hallen og salen anvendes af skoler og institutioner i dagtimerne. Hallen ligger i et område af byen, som generelt har en stor underkapacitet af idrætsfaciliteter, ligesom både volleyball- og basketballklubberne mangler faciliteter, så de kan tilbyde holdene de relevante træningstider på et samlet anlæg. Servicebygningen ifm. selve hallen huser 4 små omklædningsrum, begrænsede klubfaciliteter, et mødelokale og et mindre caféudsalg. Bygningen er opbygget i som en låst betonkonstruktion, der kun giver mulighed for minimale bygningsmæssige ændringer. Dette påvirker desværre idrætslivet i hallen, da mange ikke anvender omklædningsfaciliteterne eller de sociale faciliteter i hallen. Dette har en negativ effekt på særligt de unges fastholdelse i idrætten. FIU foresl derfor en større om- og udbygning af Bülowsvej-hallen. Optimalt i form af en udvidelse af selve idrætsfaciliteten, sekundært en ombygning af servicefaciliteterne ifm. hallen. Udvidelsen af idrætsfaciliteterne kunne tænkes opført enten i to plan eller alternativt ved udvidelse af hallen i bredden. Da pladsen på grunden er stærkt begrænset, vil løsningen kræve arkitektonisk kreativitet, og løsningen bliver næsten uundgåeligt en unik konstruktion for idrætsfaciliteter i et tæt bebygget område. En udvidelse af idrætsfaciliteten vil give mulighed for at indtænke nye aktiviteter såsom f.eks. klatrevæg, ligesom hallens facade ind mod skolegden vil kunne anvendes til aktiviteter såsom streetbasket eller legeredskaber. Anlægsprojektet vil kræve et større forprojekt, hvor muligheder og rammer kan samtænkes med aktuelle og fremtidige behov. FIU foresl derfor, at der i første omgang afsættes anlægsmidler til gennemførelse af et forprojekt. Herunder skal det undersøges, hvilke muligheder der vil være for opnå fondsstøtte til gennemførelsen af selve om- og udbygningen. Forslaget er udarbejdet af FIU. På Undervisningsudvalgets område indg forslag om ombygning af klubfaciliteter på Thorvaldsensvej i 2014 og Dette forslag kunne med fordel ses i sammenhæng hermed. 2

113 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: De fremtidige driftsudgifter vil afhænge af omfanget af om- og udbygningen af Bülowsvej-hallen, hvorfor det ikke er muligt at forudsige påvirkningen af driften pt. Under alle omstændigheder vil en ombygning indbefatte udskiftning af eksisterende installationer til mere nutidige og mere energioptimale løsninger, hvorved der vil kunne opnås en driftsbesparelse efterfølgende. 3

114

115 Projekt nr.: 28 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Modernisering af Frederiksbergs Hovedbibliotek 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen x c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1

116 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Vedligehold: Gennem tiderne er bibliotekets lokaler renoveret og indrettet, så den oprindelige, identitetsskabende æstetik er blevet væsentligt sløret. Herudover trænger lokalernes overflader til vedligeholdelse. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Destination hovedstaden Hovedbiblioteket ligger helt centralt i Frederiksberg hjerte og har gennem sin beliggenhed og sit ikoniske bygningsværk potentialet for at blive en destination på Frederiksberg. For at opnå sit potentiale som Destination hovedstaden skal det dog, - langt bedre end nu, - være et attraktivt sted som understøtter borgernes brug af rummet som forum at opholde sig og komme i dialog med bibliotekets materiale, deres egne og andres tanker. Vidensbyen For at opnå sit potentiale som del af vidensbyen er det nødvendigt med en fremtidssikring i forhold til skift i medieformer. Det vil sige at biblioteket, bedre end nu, udnytter og formidler teknologi til downloads af musik, film og litteratur, samt de seneste former for teknologi som tablets, interaktive skærme, sound showers, lysformidling af litteratur mv. Teknologisikringen kræver investering i teknologi og infrastruktur i form af hardware og installationer. Prognoserne er, at inden for en femsperiode vil halvdelen af bibliotekets udgifter til elektronisk baseret materiale være 50 pct. I dag er den godt 10 pct. Det er således en nødvendig fremtidssikring, hvis biblioteket skal kunne leve op til de højt uddannede borgere, som kendetegner Frederiksberg. Livskvalitet i hverdagen Et nyindrettet biblioteket har potentiale til at blive det 3. sted, hvor borgerne mødes mellem arbejde og hjem. Det kræver, at biblioteket danner rammerne for formidling og møder, samt skaber stemninger der gør at borgerne vælger biblioteket som deres 3. sted. Dette gøres ved en nyindretning med fokus på identitet, logistik og fornuftig funktion. I den gamle del føres rummene tilbage til dets oprindelige æstetik. Det skal være det klassiske bibliotek med vægt på materialer og ro til fordybelse og stille oplevelse. I tilbygningens moderne og åbne æstetik og dets form som en snegl med en åben plads midt i rummet, skabes plads til bevægelse, udfoldelse og oplevelse. Det skal være den del af biblioteket, hvor arrangementer, events, spil, børn og larm mødes. Baggrund og beskrivelse: Baggrund I november 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen visionen BiBLiOTEKET, som skal sætte rammerne for bibliotekets udvikling de kommende og skabe grundlaget for et bibliotek der st godt rustet til fremtiden. Det indg i planerne, at der eksperimenteres mere med rummet og formidlingen, sådan at Hovedbiblioteket i langt højere grad bliver et formidlende sted, der indbyder til mødet med ideer, og som bliver en platform for oplevelse og inspiration. Hovedbiblioteket i dag Hovedbiblioteket best af det oprindelige Bibliotek fra 1935 og tilbygningen fra Den oprindelige del best af forhal med ekspedition, administration, udlånssektion, studiesal og magasiner. Gennem tiderne er disse lokaler renoveret og indrettet, så at den oprindelige æstetik er blevet væsentligt sløret. Herudover trænger lokalerne til vedligeholdelse, samt optimering af ventilationen. Funktionsmæssigt foreligger der ligeledes mangler: Et It-undervisningslokale ligger uhensigtsmæssigt på administrationsgangen og der er mangel på digitale, fleksible arbejdspladser. Bibliotekets magasiner ligger i kælderen, som i dag kræver store personalemæssige resurser, da afhentning af materialer 2

117 herfra skal ske via en bibliotekar. Tilbygningen fungerer i dag som en kombination af børnebibliotek, avislæsesal / scene, interimistisk caféfunktion, samt afdeling for musik og media. Disse funktioner fungerer dligt sammen da rummets åbne arkitektur bidrager til transmittering af lyd mellem de forskellige aktiviteter, som virker forstyrrende, i sær på læsesalen. Rummet mangler desuden stemning og identitet og dermed den ønskede tiltrækningskraft på Frederiksbergs borgere. Projektidé Et projekt som opfylder visionen BiBLiOTEKET, samt imødekommer Frederiksbergs strategiens temaer; -destination Hovedstaden, Vidensbyen, Livskvalitet i hverdagen vil f.eks. kunne omfatte følgende: I den gamle del føres rummenes indretning tilbage til deres oprindelige æstetik, samtidigt som den bliver funktionelt moderne, - herunder planløsning, belysning, akustisk regulering og inventar. Her skabes plads til ro og fordybelse Avislæsesalen flyttes fra sit nuværende område i tilbygningen og indrettes i den gamle del, hvor større ro kan opnås. De uudnyttede magasiner i stueetagen i den gamle del, indrettes til åbne magasiner, hvor borgerne kan være selvhjulpne, - herved frigøres resurser til at drifte visionen BiBLiOTEKET: Nyindretning giver mulighed for omlægning af brug af bibliotekarressourcer, så at der kan komme en mere målrettet indsats for ikke-brugerne gennem den taskforce, der oprettes som resultat af visionen for BiBLiOTEKET Renovering af overflader i den gamle del. Etablering af nyt, større It-undervisningslokale i den gamle dels entréområde. Dette understøtter den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ved at gøre det lettere at låne lokalet til samarbejdspartnere som folkeoplysningsforbundene øger bibliotekets egen mulighed for at lave IT-undervisning. Opgradering af teknologi og infrastruktur i form af hardware og installationer i hele huset, for at skabe grundlaget for et bibliotek der st godt rustet til fremtiden og hvor virtuelle medier spiller en større og større rolle også i det fysiske bibliotek. Indretning af café i den nye del, som stemningsskabende område hvor uformelle møder kan afholdes eller opstå for at tiltrække og holde på borgerne Omflytning af funktioner og tilpasning af belysning og indretning i den nye del, for at skabe plads til bevægelse, udfoldelse og oplevelse Areal: Bygningens m2: Bygning 1 (Den ældre del)3011 m2, Bygning 2 (tilbygningen) 1533 m2 Projektets m2: Bygning 1: 1300 m2 mindre ombyg + opgradering af el og overflader Bygning 2: 400 m2 opgradering af el Økonomi: Ombygning: Samlet byggeudgift i alt

118 Specifikationer: Inventar: Nyindretning, ca. 80% af den offentlige del i Bygning 1 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas): Projektet er ikke nået til en konkret fase, så ændringer i energiforbrug kan vurderes. Dels forventes der en reduktion fra effektivisering af eksisterende belysningsanlæg og dels forventes der et merforbrug fra nye installationer fra f.eks. IT. Klimaskærmen ændres ikke i dette renoveringsprojekt og der er derfor ikke ændringer i CO2 emissioner i forhold til dette. I efterfølgende projektering vil ændringer i energiforbrug skønnes ud fra ændringer i de konkrete enkeltprojekter og den samlede forventede ændring af energiforbrug og CO2 emissioner udregnes for dette projekt. 4

119 Projekt nr.: 29 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Community Center på Nordens Plads 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

120 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslaget er nødvendigt, hvis kommunen skal efterleve indholdet i den lokalplan og helhedsplan for Nordens Plads, som er sendt i offentlig høring. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksberg Kommune vil udvikle by- og boligkvaliteten under temaet Livskvalitet i hverdagen i Frederiksbergstrategien. Visionerne for Nordens Plads og et Community Center er - med sit fokus på områdefornyelse og helhedsplanlægning en konkret udmøntning af Frederiksbergstrategien. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har udarbejdet en vision for området omkring Nordens Plads. Visionen indeholder en række visioner, mål og handlinger for behandling af infrastruktur, byrum, bebyggelse og Communitycenter, og danner baggrund for en lokal- og helhedsplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog d. 10. september En del af den samlede vision for Nordens Plads er således at etablere et Community Center (medborgercenter), der skal rumme kommunens indsatser i området, fx bibliotek, områdefornyelse og indsatserne for integration, sundhed, børn, ældre, undervisning, medborgerskab etc. samt de frivillige foreninger og klubber. Anlægsforslaget vedrører de estimerede udgifter til ombygning og indretning af lokaler, så de kan rumme sådanne borgerrettede funktioner. Community Centret skal ligge i en eksisterende privatejet bygning. Kommunen forventes derfor ikke at have andre anlægsudgifter end til ombygning og indretning af lokaler. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Det forudsættes, at de afledte driftsudgifter til husleje, forbrugsafgifter (el, vand, varme og gas), rengøring, vedligehold osv. kan dækkes af den eksisterende budgetramme til de borgerrettede funktioner, der måtte blive flyttet ud i et Community Center på Nordens Plads. FKE f en ekstra udgift i forbindelse med den afledte drift så som ABA anlæg og adgangskontrol. 2

121 Projekt nr.: 30 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Pulje til åbne idrætsanlæg* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

122 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektet skal imødekomme nye trends/behov for idræts- og bevægelsesaktiviteter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projekterne kan medvirke til at skabe nye, alternative faciliteter til fritidsliv omkring byudviklingsområder m.v. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har hidtil haft en lig anlægspulje på kr. til udvikling af åbne idrætsanlæg. I Sektorplanen for Kultur og fritid beskrives det, at Frederiksberg Kommune vil udvikle åbne og midlertidige faciliteter i byens rum. De åbne og midlertidige faciliteter skal bidrage til at skabe liv i byen, give borgerne mulighed for aktiv og spontan aktivitet samt skabe aktivitetsmuligheder for selvorganiseret idræt og anden idrætsudøvelse, som de traditionelle idrætsfaciliteter ikke kan på nuværende tidspunkt. Midlertidige faciliteter, der flyttes rundt til forskellige lokalområder, kan samtidig både udfordre vores opfattelse af forskellige byrum og give inspiration og nyt liv til det pågældende lokalområde. Ikke mindst i de områder, der er udnævnt til byudviklingsområder i forslaget til kommuneplan Puljen til åbne idrætsanlæg fastholdes på 0,5 mio. kr. ligt., idet der med puljen alene fokuseres på mindre anlæg, der kan projekteres, bevilges, betales og bringes i anvendelse indenfor et budget. Dog udgør puljen kun 0,250 mio. kr. i 2014, idet der er overført 0,250 mio. kr. til et projekt i Puljen kan ikke konkretiseres på forhånd, da den primært anvendes til at opfange og imødekomme nye og populære trends indenfor primært den uorganiserede idræt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (KFU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledt drift på kr. ligt forventes anvendt til vedligehold, transport og opbevaring af de ofte transportable remedier. 2

123 Projekt nr.: 31 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Bunker indretning og efterfølgende udlejning* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

124 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslagets gennemførelse vil medvirke til at realisere Frederiksbergstrategiens tema Destination Frederiksberg, idet der vil blive skabt særdeles utraditionelle og alternative faciliteter til anvendelse indenfor blandt andet kultur- og fritidslivet. Baggrund og beskrivelse: Der eksisterer ca. 150 bunkers på Frederiksberg, heraf ca. halvdelen på privat grund. Gennemførelsen af forslaget betyder, at der hvert vil blive åbnet, evt. ombygget og indrettet en eller flere bunkers som et tilbud til borgerne og som en integreret del af byens kulturliv. Mulighederne er blandt andet udstillingsformål og udlejning til forskellige former for opbevaring. Antallet vil variere alt efter stand og hvilket formål den/de i givet fald skal indrettes til. Kultur- og fritidsudvalget besluttede primo juni, at der skal udarbejdes en samlet strategi for projektets videre forløb vedrørende de bunkers, der ligger på offentligt areal. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (KFU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: administration af udlån/udlejning, eludgifter, indretning og nødvendigt vedligehold. 2

125 Projekt nr.: 32 Sammenhæng med: Fagudvalg: KFU Funktion: Pulje til gavlmalerier* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

126 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet vil bidrage til at opfylde frederiksbergstrategiens målsætning Destination i Hovedstaden ved at bidrage til at skabe smukke bygninger og fine byrum og derved bidrage til at borgerne opholder sig mere i byens udendørs rum. Baggrund og beskrivelse: Det afsatte budgetbeløb skal muliggøre skabelsen af et eller flere gavlmalerier ligt på udvalgte gavle på Frederiksberg. Antallet vil afhænge af størrelsen og de konkrete omkostninger ved arbejdet. Det må pegnes, at de afsatte midler ikke vil kunne dække de fulde omkostninger, eksempelvis kunstnerhonorarer, hvorfor der generelt må søges ekstern finansiering. Det bemærkes, at der ikke etableres gavlmalerier uden aftale med den pågældende bygningsejer. Puljen indg i med 250 t.kr. ligt. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: 2

127 Projekt nr.: 33 Sammenhæng med: nr. 36 Smørblomsten og nr. 34 Daginstitution 2 Fagudvalg: BU Funktion: Betty Nansen vuggestue, forlængelse 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

128 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: For at imødekomme pasningsbehovet, samt behovet for genhusning i forbindelse med opførelse/renovering af daginstitutioner, er det nødvendigt at bevare den kapacitet, der ligger i de tre pavilloner. Hver pavillon har kapacitet til 4 grupperum, det vil sige, 48 vuggestuepladser eller 88 børnehavepladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Det er blevet nødvendigt at opretholde den midlertidige bufferinstitutionen på Betty Nansens Alle 16. Institutionen er etableret på en midlertidig tilladelse. Planmyndighederne har i den forbindelse betinget sig at pavillonerne forsynes med en mere miljørigtig varmekilde end i dag, hvor bygningerne opvarmes med el-paneler. Institutionen best af 27 lejede Bilsby pavillonmoduler sammensat til de tre bygninger, samt 3 liggehaller. Bygningerne er etableret på en eksisterende fodboldbane, hvor der i dag er etableret en legeplads. Huset rummer i dag Bettys børnehus/smørblomsten i to af pavillonerne. Disse børn flytter, n den nye institution Smørblomsten på Frederiksvej st færdig oktober Det forventes, at disse 2 pavilloner fra oktober 2014 anvendes som genhusningskapacitet i forbindelse med ombygning af Solmarken, som forventes opstartet i Solmarken genhuses i 2 af pavillonerne og da husene rummer 8 grupperum, vil der i perioden være mulighed for, at de i genhusningsperioden påbegynder indskrivning til deres nye hus svarende til cirka 24 vuggestuebørn. Den sidste pavillon er p.t. ledig som genhusningskapacitet og kan frem til sskiftet 2013/2014 anvendes til akut genhusning, f.eks. i forbindelse med skimmelsvamp. Fra sskiftet vil det behov være mindre i og med, at der vil være ledig genhusningskapacitet i kommunens andet genhusningssted, Elefanthuset på Carlsberggrunden. Den sidste pavillon vil derfor fra sskiftet være ledig til oprettelse af yderligere kapacitet svarende til 48 vuggestuebørn. Børne- og ungeområdet har i den forbindelse planer om at etablere en midlertidig institution, der kan opstartes i 2014 i ledig pavillon, imens der etableres ny permanent kapacitet et andet sted i kommunen (jf. Daginstitution 2, der vil kunne opstartes ved sskiftet 2018/2019). Børnehuset best af 3 pavilloner af hver 360 m2, der pt. bliver opvarmet af el-radiatorer. Elforbrug til opvarmning vurderes til at være kwh ligt, svarende til kr. eks. moms pr. Denne beregning tager udgangspunkt i, at institutionen bibeholdes til sskiftet 2018/2019, og derved forekommer fem opvarmningssæsoner. Samlet varmeforbrug frem til nedlæggelsen estimeres derfor til kr. eks. moms. Etablering af varmepumper: Etablering af varmepumper i de omtalte pavilloner vil kræve, at der opsættes en varmepumpe i alle større rum, da der ikke er mulighed for den nødvendige cirkulation af den opvarmede luft. Løsningen vurderes ud fra en varmepumpe med en effekt koefficient på 3. Det vil sige at n der 2

129 tilføres en del energi, produceres der 3 dele energi. I forbindelse med forslaget har det tidligere været undersøgt muligheden for etablering af fjernvarme. Omkostningerne hertil samt gener ved rørføringer og andet, samt få plads til etablering af varmecentral syntes at være for høje, hvorfor planmyndighedernes krav om etablering af en mere miljørigtig varmekilde, i stedet imødegås ved etablering af varmepumper. For de 3 pavilloner estimeres det, at der skal benyttes 27 mindre varmepumper. Fysiske data: Buffer Institution Betty Nansens Allé Betty Nansens Allé 16, 2000 Frederiksberg. Matrikelnr.: 49e. Areal: Matrikulært areal: 4179 m2., heraf vej 500m2. Bebygget areal, grundplan: 1290 m2 Bygningens m2: 1290 m2 (inkl. 27 pavillonmoduler, samt 3 liggehaller). Projektets m2: Bygninger 1290m2, udearealer: 4179m2 Økonomi: Etableringsomkostninger Etablering Uforudsete udgifter 10 % Totalt kr kr kr. Estimeret elforbrug med varmepumper er kwh x 1/3 = kwh. Derfor er den estimerede lige besparelse kwh svarende til kr. eks. moms. Over de 5 varme sæsoner bliver besparelsen kr. Derudover er der behov for etablering af legeplads, idet de nyværende legeredskaber medtages til den nye daginstitution Smørblomsten. Dertil kommer udskiftning af udslidte hde hvidevarer. I alt cirka kr. skal der fortsat budgetteres med 4,5 mio. kr. til nedtagning. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Tiltaget vil medføre et mindre strømforbrug til opvarmning. Forudsætninger: Der tages forbehold for omfang af skader på Bilsby Pavillonerne. 3

130 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Effektivisering, (BU) Øget CO 2 -udledning, TON Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget: Leje af pavilloner: Den forventede huslejeudgift for de 3 pavilloner er t.kr pr.. Børneudvalget har delvist finansiering til udgiften i 2014 og frem. Til huslejen søges yderligere 2,141 mio. kr. i Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2014 bestående af: kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i Udgiften skønnes at være kr. pr. barn til de 116 nye børn (6 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper), da der delvist vil være brugbart inventar og legetøj. Der forventes en besparelse på ved anvendelse af en anden varmkilde end den eksisterende på anslået 128 t. kr. pr.. Der arbejdes for nuværende med at finde en model for anden opvarmning end el. 4

131 Projekt nr.: 34 Sammenhæng med: nr. 33 Betty Nansen vuggestue, forlængelse Fagudvalg: BU Funktion: NY: Daginstitution p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter 0 0 Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

132 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden , udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Oprettelse af Ny Daginstitution 2 vil anslået medføre etablering af 10 nye børnegrupper, svarende til ca. 170 nye pladser, som erstatning for pavillonen på Betty Nansens Allé. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Oprettelse af Ny Daginstitution 2 vil anslået medføre etablering af 10 nye børnegrupper, svarende til ca. 170 nye pladser. Der er på nuværende tidspunkt ikke peget på en beliggenhed, men der arbejdes på at finde egnede lokaler eller byggegrunde til formålet. Institutionen vil indeholde grupperum, fællesrum, garderober, puslefaciliteter, liggehal, depot, kontor mv. Det vil være muligt at opstarte indskrivningen til Daginstitution 2 allerede fra 2014, da der kan etableres 48 vuggestuepladser i den ledige pavillon på Betty Nansens Allé. Forventeligt vil der fra 2016 på Betty Nansens Allé blive yderligere kapacitet ledig, som kan anvendes i forbindelse med indskrivning til daginstitution 2. Areal: Projektets m 2 : ca m 2 Økonomi: Den samlede anlægsøkonomi vedrører udelukkende etablering af en ny institution. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU ) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg 2

133 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt kr. t. kr. pr. fra Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt t. kr. pr.. fra Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2018: kr. til hovedrengøring ved indflytning søges i kr. til hovedrengøring af midlertidige pavilloner søges i kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (i alt 96 personaletimer) søges i kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i Udgiften skønnes at være kr. pr. barn til de i alt 170 nye pladser. 3

134

135 Projekt nr.: 35 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Trekløveret, ny institutionsbygning inkl. sammenlægning 2013 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet X Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2012 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2013 p/l Anlægsudgifter 0 1

136 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st fortsat overfor en stigning i efterspørgslen på dagtilbudspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorplanen til budget 2013 angiver et behov for at bygge over 400 nye pladser udover den allerede vedtagne anlægsplan. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2013, og er en del af en samlet plan for kapacitetsudvidelse og effektivisering af dagtilbudsstrukturen. Projektet skaber en institution med i alt 102 pladser, hvor der samles 3 eksisterende institutioner som et led i kommunens strategi om at skabe bedre og mere bæredygtige institutioner. Denne samling af eksisterende institutioner muliggør oprettelse af yderligere kapacitet på andre lokaliteter. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Ombygningen af Trekløveret efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Der etableres med projektet en nybygning til 6 børnegrupper i alt 102 børn. Pladserne besættes ved at børnegrupperne fra Giraffen og Sokkelunden sammenlægges med Trekløverets børnegruppe. Sokkelundens nuværende lokaler vil i samme forbindelse blive overtaget af Pelikanen. Sammenlægninger i overensstemmelse med Frederiksberg kommunes strategi for sammenlægning af små institutioner med store i den hensigt at sikre økonomisk bæredygtighed. Ligeledes giver den nye daginstitution et markant løft til bygningsmassen på daginstitutionsområdet. Den nuværende institution Trekløveret, Nyelandsvej 75, ligger på en grund, fordelt over to matrikler. Den indeholder tre vuggestuegrupper, i alt 36 børn, og er samlet på 290 m2. Ved sam-matrikulering samt tillæg af yderligere et mindre område i forlængelse af grunden, dannes et område på m2 som, giver mulighed for opførelse af en større bygning. Det omkringliggende området er præget af etagebyggeri. Nedrives den eksisterende institutionsbygning, kan her opføres en bygning i tre etager på cirka 930 m2 (407 m2 i grundplan inkl. liggehal). Bygningen vil kunne indeholde 102 børn, ved 8,8 m2 bruttoareal per barn. Udearealet per barn bliver herved 10,9 m2, fordelt på to typer opholdsområder - 2/3 legeplads og 1/3 terrasser. Byggeprogram er forelagt og godkendt af Børneudvalget den 16.januar Der blev afholdt projektkonkurrence i foret 2012 og entreprisekonkurrence december Lokalplan 180 som omfatter byggeriet, blev vedtaget i foret Nedrivning af eksisterende bygning er påbegyndt fra medio juni 2013 og opførelsen af nybyggeriet igangsættes straks herefter. Projektet forventes gennemført til indflytning medio august Der er regnet med opførelse af en ny institutionsbygning, som opfylder alle gældende krav til daginstitutionsbyggeri. Byggeriet er centreret omkring det pædagogiske tema - musik, rytmik og bevægelse - med udgangspunkt i børnenes kreativitet og nysgerrighed. Der er lagt vægt på, at etablere en rumligt inspirerende institution med en god fysisk organisering og fordeling af rum, som samtidig tilbyder gode arbejdsforhold og hensigtsmæssige arbejdsgange. Økonomi I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen kom der i høringsperioden en række indsigelser fra borgere(naboer). Disse indsigelser har medført at der er foretaget en række ændringer og tilpasninger i projektet, samt at projektets opstart er blevet forsinket med ca. 2 måneder. De samlede ekstraomkostninger til dette estimeres til kr. 1,2 mio. På nuværende tidspunkt forsøges disse merudgifter 2

137 at blive dækket af de midler, der er afsat under uforudseelige udgifter, men med det forbehold at der evt. søges om en tillægsbevilling senere, hvis det viser sig at det ikke er muligt at indeholde de estimerede merudgifter inden for denne anlægsbevilling. Det vurderes at det ikke er muligt at nedsparre projektet yderligere. Fysiske data: Matrikulært areal: 1302 m2 Bebygget areal, grundplan: 442 m2 (Inkl. Liggehal) Samlet bruttoareal: 949 m2 Kælder: 0 Stednavn og adresse: Trekløveret, Nyelandsvej 75 Matrikelnr.: 10bv Areal: Bygningens m2: 290 m2 som nedrives Projektets m2: 930 m2 ny bygning Økonomi: Samlet byggeudgift mio. fordelt på følgende poster: Nybygning: 25.8 mio.kr. Udearealer: 2,175 mio. kr. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Indeholdt i anlægssum. Udearealer: Anlæg af 600 m2 legeplads. Indeholdt i anlægssum. Forudsætninger: Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksberg standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden, som forventes at tage 9-12 måneder. Miljø: Der er i forbindelse med projektkonkurrencen udført forurenings-undersøgelser omfattende både jord og eksist. bygning som nedrives. Udgifterne til bortrensning jf. disse undersøgelse er indeholdt i den her budgetterede byggeudgift, dog kan entreprenørens egne miljøprøver medføre yderligere miljøomkostninger. 3

138 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Effektivisering, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 452 t. kr. pr. fra 2015 og 226 t.kr. i 2014 (halv effekt), ) Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 80 t. kr. pr.. fra 2015 og 40 t.kr. i 2014 (halv effekt i) Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2014 bestående af: kr. afsat til flytteomkostning søges i kr. til hovedrengøring ved indflytning søges i kr. til genhusningstillæg (10 personaler - hjem) søges i kr. til nedpakning og udpakning af institutioner (i alt 128 personaletimer) søges i kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i Udgiften skønnes til at være gennemsnitligt kr. pr. plads til i alt 102 pladser, da der skal suppleres med udstyr, således at institutionen bliver funktionsdygtig på den nye lokalitet. Effektivisering: Yderligere forventes en besparelse på leje på kr. ligt til institutionen Giraffen fra 2015 og frem og kr. i 2014 (halv effekt). Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindreomkostninger. 4

139 Projekt nr.: 36 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Smørblomsten 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

140 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden , udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget 2013, og er en del af en samlet plan for kapacitetsudvidelse og effektivisering af dagtilbudsstrukturen. Projektet skaber en institution med 182 pladser, hvor der samles 4 eksisterende institutioner som et led i kommunens strategi om at skabe bedre og mere bæredygtige institutioner. Sammenlægningen frigiver 8 børnegrupper i Bettys Børnehus tidligere lokaler. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Ombygningen af Smørblomsten efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Formålet med byggeprojektet er at tilvejebringe 182 pladser i en integreret daginstitution. Institutionen planlægges fordelt på 11 grupper - 6 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Institutionen opføres på et område, der tidligere har huset vuggestuen Smørblomsten (matr.nr.28eg) og delvist FGV (matr.nr.28a). De eksisterende bygninger er nedrevet for at give areal til den nye større institution. Institutionens fremtidige brugere er Bettys Børnehus/Smørblomstens 60 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Hertil kommer 31 børn fra Kærnehuset og 21 børn fra Akacievej, som begge nedlægges som et led i kommunens strategi for at skabe bæredygtige institutioner. I pavillonerne, hvor Bettys Børnehus/Smørblomsten har til huse i dag frigives i denne forbindelse 8 børnegrupper, som i første omgang skal anvendes til genhusning i forbindelse med Solmarkens ombygning. Der blev afholdt en projektkonkurrence i efteret Projektering blev afsluttet i Lokalplan 179 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 5. november Nedrivning blev udført umiddelbart efter vedtagelsen. Byggeriet blev udbudt primo De indkomne tilbud var 20 25% højere end budgettet. Der har efterfølgende være gennemført en dialogbaseret forhandling med rådgiveren og de økonomisk mest fordelagtige bydende entreprenører for at få byggeudgiften ned på det budgetterede niveau. Denne proces er nu gennemført og der påg nu en tilretning af projektet på baggrund af de indgåede aftaler. Byggeriet af den ny institution på Frederiksvej påbegyndes september 2013, og institutionen er planlagt ibrugtaget oktober Fysiske data: Matrikulært areal: Bebygget areal, grundplan: Samlet etageareal: 1700 m 2 Kælder: - Stednavn og adresse: 2

141 Smørblomsten - integreret institution, Frederiksvej Matrikelnr.: 28eg Areal: Byggesagen inkluderer nedrivning af den eksisterende institution Smørblomsten på Frederiksvej 51 (matr.nr. 28eg), samt FGVs drivhuse på Frederiksvej 53 (matr.nr. 28a). Ifølge KP10 kan grundene bebygges med op til 80%, hvilket betyder, at der med en sammenlægning af de to grunde kan opnås et bebygget areal på cirka 1700 m 2. Projektets m 2 : 1700 m 2 Frederiksvej 51 har et grundareal på 1281 m 2 Frederiksvej 53 har et grundareal på cirka 859 m 2 Nybygning: 1700 m 2 (9,3 m 2 pr barn) Liggehal: 120 m 2 Udearealer: 1000 m 2 (5,5 m 2 pr barn) Økonomi: Nedrivning: 1,3 mio. Nybygning: 45,5mio. Udearealer: 3 mio. Byggeopgaven udbydes i storentreprisen. De fire nuværende institutioner er repræsenteret i brugerudvalg, der jævnligt har været inddraget under projekteringen. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Den eksisterende institution Bettys Børnehus/Smørblomsten på Betty Nansens Allé har nyere, brugbart inventar til 126 pladser. Der skal indkøbes nyt inventar til de 52 pladser, der derudover flyttes til den nye institution, da Vuggestuen Acaciavej og Kærnehuset kun i meget begrænset omfang har noget, der kan flyttes med, samt nyt inventar til de 4 helt nye pladser der oprettes. Udearealer: Projektet indeholder ny helt ny legeplads. To institutioner har begge nyligt indkøbt legeredskaber. Det undersøges om der vil være besparende at flyttes dele af disse og evt. omdanne dem til at matche nye aldersgrupper.. Derudover suppleres med nye legeredskaber og etableres overflader / belægninger til forskellig anvendelse. Forudsætninger: IT: Den nye bygning skal etableres med FK-net og wifi. Der er FK-net i den eksisterende bygning som nedrives. Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til de frederiksbergske standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Genhusning og flytning er ikke indeholdt i anlægsforslaget. Der skal pegnes genhusning af Smørblomstens 36 vuggestuebørn i byggeperioden på ca. 18 måneder mod oprindeligt 12 måneder, grundet skimmelsvamp i eksisterende bygning.. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. 3

142 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) Derudover søges afledt drift på kr. pr. til gdmandsfunktion og renovation. I alt mio. kr. pr. fra 2015, kvart effekt i 2014 = kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 220 t. kr. pr.. fra 2015, kvart effekt i 2014 = kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Eventuelle engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2014 bestående af: kr. til dække opmagasinering af inventar søges i kr. til genhusningstillæg til personalet (25 personaler - hjem) søges i kr. til hovedrengøring af genhusningssted efter genhusningens ophør søges i kr. til nedpakning og udpakning af institutioner (i alt 128 personaletimer) søges i kr. til etablering af de 182 daginstitutionspladser søges i Udgiften til 56 af pladserne skønnes til at være kr. pr. barn, da der kun i meget begrænset omfang kan medbringes noget fra de eksisterende institutioner. Udgiften til 126 af pladserne skønnes at være kr. pr. plads, og er således reduceret i forhold til, at institutionerne allerede har noget anvendeligt inventar. 4

143 Projekt nr.: 37 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Carlsvognen nybygning 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Grundkøb (MAG) Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

144 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden , udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget Projektet giver 102 nye pladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forslaget efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Carlsvognen, Rahbeks Allé 19, er en integreret institution med 29 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Institutionen har dels til huse i en tidligere villa og dels i en pavillon, som ved etablering af institutionen blev opsat på grunden. Bygningerne er opført i 1858/1993 og har et samlet bygningsareal på 417 m2, hvoraf villabygningen udgør 294 m2. I 2008 blev pavillonen renoveret for skimmelsvamp men den fremst i dag meget nedslidt. Pavillonen er heller ikke bygget sammen med Carlsvognen, hvilket har givet kommunen et AT påbud, som vedrører transport af mad til pavillonen. Påbuddet er midlertidigt imødegået, men bør løses på længere sigt. Villaen anses desuden som utidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til en moderne daginstitution, bl.a. i forhold til rumstørrrelser og adgang til puslefaciliteter. Da ombygningen/nybygningen først forventes gennemført i 2016/17 vil der i sommeren 2013 blive gennemført en mindre renovering i huset, bl.a. maling, små reparationer og lignende, således at institutionen f et midlertidigt løft. I samarbejde med Carlsberg, udvikles den del af Carlsberg-området, som er beliggende i Frederiksberg Kommune. Der forhandles med Carlsberg om køb af institutionens matrikel beliggende Rahbeks Allé 19. Frederiksberg Kommune vil på denne grund opføre en ny bygning på ca m2 som bygges sammen med den eksisterende villa og. Huset vil samlet efter ombygningen rumme 11 børnegrupper, svarende til 182 børn fordelt med 72 vuggestuepladser og 110 børnehavepladser. Carlsvognen huser i dag 80 børn (5 grupper), så den reelle kapacitetsforøgelse vil være 102 pladser. Kommunen har igangsat udarbejdelse af en helhedsplan for området, som understøtter dette. Udover at forøge kapaciteten, understøtter opførelsen af en ny institution med 182 institutionspladser intentionen om opførelse af en stor bæredygtig institution med driftsmæssige besparelser både i form af personaleressourcer og bygningsdrift. Samtidig understøtter dette anlægsforslag ønsket om samtidig at bevare villapræget på Rahbeks Allé. Fra projekt opstart med byggeudvalg og udarbejdelse af program til ibrugtagning forventes et forløb på måneder. Fysiske data: Matrikulært areal: 2666 m 2 Stednavn og adresse: Carlsvognen, Rahbeks Allé 19 Matrikelnr.: 66k 2

145 Areal: Bygningens m 2 : Eksisterende institutionsbygninger udgør samlet 294 m 2. Projektets m 2 : Nybygningen udgør m 2 Økonomi: Samlet byggeudgift 57,9 mio. kr. fordelt på følgende poster: Renovering: ca. 7,0 mio. Nybygning: 41,5 mio. Udeareal: 2 mio. Grundkøb: anslået 7,4 mio. som afsættes under MAG. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Alle nybygninger opføres som LE 2015 Inventar: Løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Udearealer: Der etableres legeplads i sammenhæng med byggeriet. Forudsætninger: IT: Bygningen opfylder gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Genhusning/flytning: Institutionen skal genhuses i hele byggeperioden, som forventes at tage ca. 18 måneder. Miljø: I forslaget er der taget højde for jordforurening i forureningsklasse 1. Der er ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Afledte driftsudgifter, (MAG) 110 Øget CO 2 -udledning, Kg 138 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3

146 Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) Derudover søges afledt drift på i alt kr. pr. til ekstra gdmandstimer, grundet større udendørsareal. I alt t. kr. pr. fra 2018, halv effekt i t. kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 220 t. kr. fra 2018, halv effekt i t. kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. ( kr. i 2015, kr. i 2016, og kr. i 2017) bestående af: kr. afsat til leje af genhusningssted: kr. i 2015 og 2016, samt kr. i kr. til at dække flytning og opmagasinering af eksisterende inventar: kr. i 2015 og 2016, samt kr. i kr. til genhusningstillæg til personalet (16 personaler ud og hjem): kr. i 2015 og i kr. til hovedrengøring af genhusningssted ved hjemflytning søges i kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (i alt 64 personaletimer) søges i kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i Udgiften skønnes at være gennemsnitligt kr. pr. barn til de i alt 102 nye pladser. Derudover forventes en samlet udgift på kr. til de allerede eksisterende pladser, da der vil være et behov for at supplere udover det inventar mm., der kan medtages fra den eksisterende institution. Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindreomkostninger. 4

147 Projekt nr.: 38a Sammenhæng med: nr. 38b Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud (prioriteringspulje) Fagudvalg: BU Funktion: Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud* (Anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

148 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: En del af kommunens legepladser er nedslidte og trænger til en opkvalificering. De senere s ansøgninger til legepladspuljen har vist et fortsat stort behov for midler til renovering af legepladserne. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Som et led i at skabe livskvalitet i hverdagen har Frederiksberg som målsætning at skabe gode faciliteter og høj kvalitet i kommunens dagtilbud. Puljen til legepladser er med til at sikre dette mål. Baggrund og beskrivelse: I efteret 2012 blev der gennemført en sikkerhedsgennemgang af kommunens legepladser. Ud fra denne sikkerhedsgennemgang har forvaltningen indstillet en prioritering af punkter til udbedring, som vil blive gennemført i løbet af 2013 og som vil sikre at legepladserne opkvalificeres generelt og lever op til gældende sikkerhedsstandarder. Med sikkerhedsgennemgangen blev det dog også klart, at der er legepladser, hvor renoveringsarbejder eller nyanskaffelser kunne være ønskeligt. Således vil der være fokus på disse i 2014 og Det vil i den forbindelse stadig være muligt for institutionerne at ansøge puljen, men en del af midlerne ønskes anvendt til forvaltningens prioritering af projekter. En arbejdsgruppe i forvaltningen vurderer på baggrund af ansøgninger, samt sikkerhedsgennemgangen det konkrete behov på institutionerne og indstiller en prioritering af midlerne. Det vurderes at puljens størrelse på 1 mio. kr. ligt i vil imødekomme behovet for renovering af kommunens legepladser for denne periode. Herudover er der et vedvarende behov for opkvalificering af kommunens legepladser, da legepladserne løbende ældes og nedslides. Det bemærkes, at Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud er med i prioriteringspuljen med 1,0 mio. kr. ligt i 2014 og Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 2

149 Projekt nr.: 39 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Fasangden, nyt tag 2013 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen X b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2012 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2013 p/l Anlægsudgifter Anlægsindtægte r 1

150 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Taget på børnehuset Fasangden er nedslidt og trænger til udskiftning, da det skaber problemer med utætheder, der igen har ført til forekomster af skimmel. Udgiften syntes ikke umiddelbart at kunne afholdes indenfor det generelle driftsbudget. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Hvis taget renoveres, sikres der bedre omgivelser for institutionens brugere, og derved støtter det op om livskvalitet i hverdagen. Hvis der samtidig med tag renoveringen opsætter solceller, som sparer både penge og mindsker CO2 udledningen, så støttes der op om Klimabyen. Projektet vil blive en del af ESCO-projektet i 2014, da finansieringen af solceller og isolering af taget vil indgå i ESCO-projektet. Totalrådgiver på projektet er Schneider A/S. Finansieringen af råtaget vil blive dækket af anlægsprojektet. Baggrund og beskrivelse: Ejendommen har fladt tag og den konstruktionsmæssige løsning på taget er dlig. Der er ofte problemer med utætheder i taget, hvilket har ført til forekomster af skimmel. Da taget er fladt, og der stort set ingen hældning er på taget, kan regnvandet ikke løbe fra og små utætheder bevirker hermed, at vandet trænger ned gennem taget. Levetiden på en ny tagbelægning er mellem Det nuværende tag er fra 1975, og har derfor ingen restlevetid. Bæreevne: Der blev i forbindelse med forundersøgelsen konstateret,at den eksisterende tagkonstruktion ikke er i stand til at bære et nyt ekstra lag isolering, samt solcelleanlæg og grønt tag, derfor anbefales det at eksisterende tagkonstruktion forstærkes. Set i forhold til sidste s anlægsforslag, så vil denne forstærkning give en meromkostning, som der er taget højde for i dette forslag. Samtidig med tagudskiftningen etableres der solceller på taget, som bidrager til en reduktion i institutionens energiforbrug. Den lige besparelse er estimeret til kwh, svarende til ca kr. om et. Levetiden for et solcelleanlæg er Tilbagebetalingstiden er beregnet til 23,6. Men med den nuværende udvikling i energipriserne, vurderes det, at der sandsynligvis kan forventes en kortere tilbagebetalingstid. Genhusning: Det anbefales at genhuse børnene i institutionen under byggeprocessen, pga.at de gener(støj og støv) og den risiko, som er forbundet med nedrivining og ombygning af det eks. tag. Genhusning kan finde sted i Elefanthuset, som er beliggende på Carlsberg-grunden. Økonomi: Samlet økonomi: Håndværker udgifter nyt tag: Uforudseelige udgifter15 %: Honorar Totalrådgiver (Scheider)10 %: kr kr kr. 2

151 Honorar Bygherrerådgiver 4 %: Omkostninger: I alt: kr kr kr Evt. grønt tag kr.-.( kan indgå som option) Solceller: indg i ESCO projektet Isolering af tagkonstruktion: indg i ESCO projektet Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Solceller. Levetid Beregnet tilbagebetalingstid 23,6 Det skal bemærkes at driftseffekten af solcelleanlægget først vil slå i gennem i Andet: Renoveringen kræver genhusning. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Den lige besparelse på institutionens energiforbrug er estimeret til kwh, svarende til ca kr. om et fra Børne- og Ungeområdet søger herudover midler i 2014 til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. bestående af: kr. til flytteomkostninger kr. til hovedrengøring ved indflytning kr. til genhusningstillæg til personalet (27 personaler ud og hjem) kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (96 personaletimer) 3

152

153 Projekt nr.: 40 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Daginstitution 1: Beringsvej p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1

154 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden , udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Oprettelsen af Daginstitution 1: Beringsvej 8 vil medføre etablering af ca. 170 nye pladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Oprettelse af Daginstitution 1 vil anslået medføre etablering af cirka 10 nye børnegrupper, svarende til ca. 170 nye pladser. I forbindelse med Skolen på La Cours Vej ligger der på Beringsvej 8 en parcelhusvilla, som i dag udgøres af 2 faglokaler og et fællesrum. Der er muligt enten at nedrive lokalerne og etablere en ny stor daginstitution på grunden eller bevare den eksisterende villa og tilbygge til denne. Lokalerne indeholder i dag to faglokaler til henholdsvis billedkunst og musik, samt et fællesrum. Der skal i forbindelse med anlægget af daginstitutionen etableres to erstatnings-faglokaler i forbindelse med skolens øvrige bygninger på La Cour Vej.. Dette projekt skal i et samarbejde mellem FK-Ejendom og skoleområdet undersøges nærmere med henblik på at undersøge mulighederne for beliggenhed. Der er i dette anlægsforslag afsat midler til etablering af erstatningslokaler til skolen på i alt kr. 6 mio. På nabogrunden ligger daginstitutionen Sneglehuset, der i dag rummer ca. 100 børn. I forbindelse med etablering af en ny daginstitution bør muligheden for sammenlægning overvejes. Grunden er i kommuneplan udlagt til offentlige formål med en bebyggelsesprocent på 80% og mulighed for at bygge i 3 etager, hvor 3. etage skal være en udnyttet tagetage. Der er dermed en samlet bebyggelsesmulighed på i alt m 2. Det vurderes at det er muligt at bygge til den eksisterende bygning således, at bygningen f et fodaftryk på 600 m 2 i 2 etager og en tagetage på 460 m 2. Dette giver et udeareal på m 2. Fysiske data: Matrikulært areal: 2076 m 2 Stednavn og adresse: Beringsvej 8 Matrikelnr.: 6cf Areal: Bygningens m 2 : Eksisterende villa udgør ca. 400 m 2. Kælder m 2 : 200 m 2 Projektets m 2 : Nybygningen udgør ca m 2 Økonomi: Samlet byggeudgift 50 mio. kr. fordelt på følgende poster: Renovering/ombygning: ca. 5,0 mio. 2

155 Nybygning: 37,0 mio. Udeareal: 2,0 mio. Erstatningslokaler til skole: anslået til 6,0 mio. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: Nybygning og eks. bygning opføres som LE 2015 Inventar: Løst samt fast inventar til det beskrevne antal børn i nybygningen. Udearealer: Der etableres legeplads i sammenhæng med byggeriet. Forudsætninger: IT: Bygningen opfylder gældende Frederiksberg standarder Tekniske installationer: Der indarbejdes fulddækkende automatisk brandalarmanlæg (ABA), adgangskontrolanlæg (ADK), automatisk indbrudsalarm (AIA) samt central tilstandskontrol og styring (CTS) i henhold til Frederiksbergs standarder og gældende lovgivning. Miljø: Nabogrund er kortlagt til jordforurening klasse 2. Der er endnu ikke lavet undersøgelse eller vurdering af om bygningen eller grundarealet indeholder jordforurening eller andre miljøskadelige stoffer, eksempelvis PCB eller asbest. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Afledte driftsudgifter, (MAG) 78 Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt kr. pr. fra 2018, halv effekt i 2017 på kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt kr. pr.. fra 2018, halv effekt i 2017 på kr. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2017: kr. til hovedrengøring ved indflytning søges i kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i Udgiften skønnes at være kr. pr. barn til de i alt 170 nye pladser. 3

156

157 Projekt nr.: 41 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Solmarken tilbygning til daginstitution 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

158 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden , udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Dette anlægsforslag indg i Frederiksberg Kommunes anlægsplan vedtaget i budget En tilbygning af den eksisterende institution Solmarken vil kunne rumme 61 børn, heraf er 36 nye pladser, da der samtidig hjemtages en skovbørnehavegruppe. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Udvidelsen af Solmarken efterkommer ønsket i Frederiksberg Strategien om at kommunen sikrer adgang til den optimale service for kommunens børnefamilier i takt med befolkningsudviklingen. Baggrund og beskrivelse: Ved den eksisterende børneinstitution Solmarken, Magnoliavej 68 er der mulighed for at opføre en ny bygning i tilknytning til de eksisterende. Den foreslåede nybygning vil kunne indeholde 4 grupperum samt et produktionskøkken. En udvidelse af institutionen vil sikre, at børnesammensætningen i institutionen optimeres, således at der skabes en god balance mellem vuggestue- og børnehavebørn. Udvidelsen forventes at være færdig september Det er planlægges, at anvende 3 grupperum til vuggestuegrupper og 1 grupperum til børnehavegruppe. Skovbørnehaven hjemtages som et led i processen med at etablere den nye tilbygning. Skovgruppen hjemtages pr. 1. juli 2013 og genhuses midlertidigt i en pavillon på institutionens grund. I forbindelse med hjemtagelsen, som blev vedtaget i forbindelse med budget 2013 opnås en effektiviseringsgevinst på cirka 1 mio. kr. ligt på bl.a. buskørsel og husleje. Den nyopførte bygning vil i alt rumme 61 børn, men da der samtidig hjemtages en børnehavegruppe er der reelt tale om 36 nye pladser. De planmæssige forhold er komplekse. Forhold til planlov og byggelov skal derfor undersøges og forhandles nærmere i forbindelse med en kommende byggeproces. Grundareal og bygningerne er ejet af FFB og forvaltningen har gennem længere tid været i dialog med FFB om mulighederne for at etablere en tilbygning på grunden. Der er i maj 2013 opnået fuldmagt fra ejerne på etablering af den midlertidige pavillon og er er aftalt møder igen i sensommeren med henblik på den videre dialog om tilbygningen, samt renovering af udearealerne. Fysiske data: Matrikulært areal: Indg i som en del FFB grund, på ca m 2 Areal: Projektets m 2 : 440 m 2 Økonomi: 2

159 Nybygning: 12,65 mio. Ombygning: 2,0 mio. Inventar: 1,6 mio. Udearealer: 1,4 mio. Specifikationer: Bæredygtighed/ energi: nybygningen opføres som LE 2015 Inventar: Løst og fast inventar til det beskrevne antal børn er indeholdt i anlægget. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 324 t. kr. pr. fra 2016, i 2015 søges til 4/12 s drift, i alt kr. Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 57 t. kr. pr.. fra 2016, i 2015 søges til 4/12 s drift, i alt kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Børne- og Ungeområdet søger herudover midler i 2015 til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. bestående af: kr. til merudgifter til personale ved opstart af ny afdeling i institutionen kr. til flytteomkostninger kr. til hovedrengøring (2 x kr.) af genhusningssted og ved indflytning kr. til genhusningstillæg til personalet (21 personaler ud og hjem) kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (96 personaletimer) kr. til etablering af daginstitutionspladserne. Udgiften skønnes til at være gennemsnitligt kr. pr. plads til i alt 61 pladser, da både de nye 36 pladser, samt de 25 skovbørnehavepladser, 3

160 de hjemtages skal suppleres med udstyr. Disse værdier er baseret på kvalificerede skøn med de forbehold der ligger i, at udgiften til genhusning afhænger af kommunens bufferkapacitet i den pågældende periode og mulige forskydninger i byggeperioden med deraf følgende mer- eller mindreomkostninger. 4

161 Projekt nr.: 42 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Sammenlægningsstrategi 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

162 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Børne- og ungeudvalget vedtog i forbindelse med budget 2012 en ny dagtilbudsstruktur med henblik på at nedlægge og/eller sammenlægge små og ikke- bæredygtige institutioner. Forslaget er nødvendigt i forbindelse med sammenlægning af daginstitutioner. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Som et led i Frederiksbergstrategien er det en målsætning at skabe livskvalitet i hverdagen, herunder sikre god kvalitet i kommunens dagtilbud. Midlerne til at sammenlægge institutioner er medvirkende til at sikre bedre sammenhæng i de sammenlagte institutioner. Dels skabes en bygningsmæssig sammenhæng, men ligeledes opnås en kulturel sammenføring af institutioner. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med sammenlægningerne er der, i nogle tilfælde, behov for at optimere institutionerne bygningsmæssigt således, at der skabes en bedre sammenhæng i den sammenlagte institution. Der kan f.eks. være behov for at etablere et fælles produktionskøkken eller indgangsparti, større personalefaciliteter eller fællesarealer. Nedenstående tabel viser kommunens igangværende og fremtidige sammenlægninger. En del sammenlægninger er allerede tilgodeset i forbindelse med konkrete anlægsprojekter og har derfor ikke behov for midler fra denne pulje. Sammenlægning beskrivelse Estimat hvorn Kærnehuset, Bettys Børnehus, Akacievej og Smørblomsten Louis Petersens vuggestue og børnehave Trekløveret, Giraffen og Sokkelunden Pelikanen udvides med Sokkelundens lokaler Godthåb udvides og Vandrefalken nedlægges Sammenlægges i den nye daginstitution, der bygges på Frederiksvej. Institutionen er sammenlagt i I forbindelse med budget 2014 søges anlægsmidler på i alt mio.kr. til renovering, samt oprettelse af 26 nye pladser. Sammenlægges i den nye daginstitution, der etableres på Trekløverets grund på Nyelandsvej. I forbindelse med udvidelsen af Pelikanen med Sokkelundens lokaler, er der behov for at foretage nogle bygningsmæssige justeringer for at skabe en sammenhængende institution For at udvide kapaciteten i Godthåb, er der behov for at etablere en tilbygning til ejendommen. Stenurten og Elverhøj Sammenlægning i Renoveringsbehovet er ved at blive undersøgt nærmere, så dette skøn er baseret på et foreløbigt estimat Ikke behov. Sagen Oktober 2014 finansieres af anlægsmidler. Ikke behov. Sagen Sammenlagt i finansieres af Byggeri anlægsmidler. forventes færdigt ultimo Ikke behov. Sagen Medio 2014 finansieres af anlægsmidler. 1.5 mio. kr. Driftsmæssig sammenlægning sker oktober mio.kr. fra puljen i Ikke behov. Fonden Medio 2014 bag institutionen foretager anlægsinvestering og denne modsvares af forøget huslejetilskud til institutionen. 1.5 mio.kr

163 De 1,5 mio. kr. i 2016 vil efterfølgende blive konkretiseret. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3

164

165 Projekt nr.: 43 Sammenhæng med: Fagudvalg: BU Funktion: Louis Petersens Børnegd - sammenlægning og udvidelse 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet x Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

166 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune st overfor en stigning i efterspørgslen på daginstitutionspladser, hvilket har skabt et stort pres på den eksisterende kapacitet. Sektorprognosen 2013 viser et behov for over 400 nye pladser i perioden , udover den allerede vedtagne anlægsplan, hvis Frederiksberg Kommune fortsat skal kunne opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioderne og dermed overholde pasningsgarantien. Udvidelsen af Louis Petersens Børnegd vil betyde 26 nye vuggestuepladser. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Overholdelse af pasningsgarantien vurderes som værende en forøgelse af livskvaliteten i hverdagen i henhold til Frederiksbergsstrategien. Baggrund og beskrivelse: Vuggestuen og Børnehaven i Louis Petersens Børnegd blev sammenlagt i maj 2012, og der var i den forbindelse vedtaget et anlægsprojekt, der skulle skabe én stor sammenlagt institution. Institutionen indeholdt oprindelig også et fritidshjem, men dette blev nedlagt i Første etape af sammenlægningen og ombygningen er blevet gennemført, således at huset nu er indrettet til børnehavebørn, hvor det tidligere var indrettet til fritidshjem. Anden etape af projektet var planlagt til at skulle gennemføres i 2012 og indeholdt bl.a. et nyt fælles indgangsparti, et produktionskøkken med kapacitet til den samlede institution, ny liggehal, samt nedrivning af en fritliggende pavillonbygning på grunden. Som erstatningskapacitet for pavillonbygningen (12 børn), var det planlagt i stedet at etablere tilsvarende kapacitet i de eksisterende lokaler ved at ændre på husets indretning. Projektet er imidlertid ikke gennemført som ovenstående, da det i processen blev erfaret, at det, ved at tilbygge en 1. sal på den eksisterende bygning, er muligt at oprette 26 nye pladser. Det blev derfor besluttet at undersøge muligheden for at gennemføre de resterende byggearbejder i et samlet projekt, der samtidig indeholder 26 nye pladser. I det nye forslag etableres en ny tagetage. I den forbindelse foretages de nødvendige ombygninger af den eksisterende stueetage for at kunne etablere et velfungerende hus med 6 gode grupperum med tilhørende birum. Ved etablering af tre nye vuggestuegrupper i den ny etage og gennemførelse af mindre ombygninger i underetage og hovedbygningen, vil institutionen herefter samlet indeholde 6 grupperum til i alt 72 vuggestuebørn. Vuggestuen indeholder i dag fire grupper, hvoraf én på grund af størrelsen kun er normeret til 10 børn. Eksisterende forhold 4 Vuggestuegrupper i alt 46 børn Anlægsforslag Vuggestuegrupper i alt 48 børn Nyt forslag 6 Vuggestuegrupper i alt 72 børn Samtidig nedrives den gamle pavillon, som er placeret midt på legearealet og derfor skabes væsentligt bedre udearealer for institutionen. 2

167 Forudsætningen for at etablere en ny tagetage på ejendommen forudsætter en medfinansiering fra Louis Petersens Legat, som ejer bygningen. Børne- og Ungeområdet er i løbende kontakt med institutionen og Legatet omkring sagen. Udvidelsen forventes at være færdig ultimo Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BU ) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Ton Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter på Børneudvalget til ejendommen dækker løbende udgifter til: Forsyning (el, vand og varme) Rengøring Vedligeholdelse (indvendig og terræn) Serviceaftaler (ADK) I alt 111 t. kr. pr. fra 2014 (halv effekt) og derefter fast ligt 22 Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 19 t. kr. pr.. for 2014 (halv effekt) og 39 t. kr. fra 2015 og frem. Engangsudgifter i forbindelse med anlægget: Børne- og Ungeområdet søger herudover midler til ekstraordinære afledte driftsudgifter af midlertidig karakter på i alt kr. i 2014 bestående af: kr. til genhusning (evt. bus/skov) søges i kr. i flytteomkostninger søges i kr. i genhusningstillæg (15 personaler ud og hjem) søges i kr. til nedpakning og udpakning af institutionen (64 personaletimer) søges i kr. til etablering af daginstitutionspladserne søges i Udgiften skønnes at være gennemsnitligt kr. pr. barn til de i alt 26 nye pladser. 3

168

169 Projekt nr.: 44 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOC / / Funktion: Masterplan for det specialiserede socialområde, nye tilbud til voksne 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Deponering Indskud i landsbyggefonde n Nettoanlægsudgifter* * Ekskl. renter og afdrag Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering x Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x 1

170 Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter Beskrivelse af anlægsprojektet Dette anlægsskema samler de anlægsforslag i regi af den sociale masterplan, som de foregående har været præsenteret i to adskilte anlægsskemaer: Konsolidering af det specialiserede socialområde. Behandlet både i forbindelse med budget 2012 og budget 2013, Masterplan for det specialiserede socialområde, nye botilbud til voksne. Behandlet i forbindelse med budget Begrundelse for kategorisering: Som det fremg af Masterplan for det specialiserede socialområde, der skal skabe faglig, bygningsmæssig og økonomisk konsolidering, kan der indhentes effektiviseringer i driftsudgifterne til tilbud på det sociale område ved opgavehjemtagning. Effektiviseringerne hentes ved at have en lavere andel af borgere i udenbys tilbud og en højere andel af borgere i kommunens egne tilbud, som vil kunne drives med lavere gennemsnitlige enhedsomkostninger som følge af stordriftsfordele, lavere udgifter til vedligehold og ikke mindst mere præcis matchning af borgernes konkrete støttebehov og bedre muligheder for effektstyring. Effektiviseringer som følge af øget opgavehjemtagning skal bidrage til at dæmme op for den udgiftsvækst, der ellers kan ventes som følge af vækst i målgrupperne på det specialiserede socialområde for voksne. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksbergstrategiens tema om livskvalitet i hverdagen handler om bl.a. om social bæredygtighed og kvalitet i kommunens botilbud. Det fremg særskilt at Frederiksbergstrategien, at kommunen vil opfylde strategiens målsætninger ved at udbygge kapaciteten af tidssvarende boliger til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og placere tilbud til disse målgrupper, hvor der kan skabes et positivt samspil mellem tilbuddet og lokalområdet. Baggrund og beskrivelse: I regi af Masterplanen på det specialiserede socialområde, er der i de vedtagne budgetter for 2012 og 2013 i alt vedtaget 6 anlægsprojekter. 2

171 Et nyt aktivitetscenter og nye kultur- og fritidsfaciliteter på Bernhard Bangs Allé (BBA) nu navngivet Magneten Ombygning af plejeboligerne Betty Nansen til 30 botilbudspladser på det sociale område nu navngivet Betty Nye bofællesskaber på Laurits Sørensens Vej. Nyt botilbud på Nordens Plads Nyt botilbud til personer med sindslidelser hos Diakonissestiftelsen Nyt boafsnit til personer med erhvervet hjerneskade på Østervang Budgetterne til anlæg af botilbuddet Betty og hjerneskadetilbuddet på Østervang ligger i og har derfor ikke konsekvenser for budget De fire øvrige anlægsforslag beskrives nærmere i de følgende afsnit. Generelt for anlægsforslag om de nye botilbud tages der udgangspunkt i, at Socialudvalget den 7/ har principgodkendt forvaltningens oplæg til moderniseringsplan for socialområdet dvs. renovering og nybyg af institutioner, der servicerer handicappede og socialpsykiatriske borgere (vedlagt som bilag). Der er i udgangspunktet forudsat nogle af de samme principper, som gælder for moderniseringsplanen på plejeboligområdet, således at hovedprincippet vil være boliger, som kan opdeles i to rum, med eget bad og toilet. Det forudsættes på den baggrund, at boligerne på det sociale område etableres med i gennemsnit ca. 65 m2 boligareal samt tilhørende 25 m2 serviceareal. De kommunale udgifter til anlæg af en bolig ud fra disse præmisser udgør erfaringsmæssigt ca kr., men er nedjusteret af hensyn til overholdelse af anlægsloftet og korrigeret i fht. ny lovgivning vedr. lånoptagelse, således at de forventede kommunale nettoudgifter pr. bolig er ca kr. Udgiftsniveauet er som udgangspunkt det samme, hvad enten anlægget vedrører renovering i eksisterende bygninger eller nyt byggeri. 1. Magneten: Et nyt aktivitetscenter og nye kultur- og fritidsfaciliteter på Bernhard Bangs Alle (BBA) Det blev i budget 2012 besluttet at flytte Center for Beskæftigelse og Aktivitet på Egegdsvej i Rødovre til en egnet lokalitet på Frederiksberg, som skal være fysisk og aktivitetsmæssigt integreret med bl.a. nye idræts- og fritidsfaciliteter til glæde for borgere og brugere. I budget 2013 blev der til dette formål afsat et rådighedsbeløb på 27,8 mio. kr. til anlæg under Socialudvalget og 4,5 mio. kr. under Kultur- og Fritidsudvalget, i alt 32,3 mio. kr. Desuden er der i 2012 anvendt 30 mio. kr. til at købe grunden. I dette anlægsforslag søges om 30,7 mio. kr. i ene til at færdiggøre projekt. Den samlede fordeling og periodisering af forslaget ser således ud: det samlede Mio. kr Hele perioden Anlægsudgifter, Kultur- Fritidsudvalget Anlægsudgifter, Socialudvalget Anlægsudgifter, alt og I 3,5 0,7 0,0 0,0 4,2 19,9 3,6 0,0 3,0 26,5 23,4 4,3 0,0 3,0 30,7 De 3,0 mio. kr. afsat i 2017 er primært tiltænkt til etablering af udendørsarealer. Det vil undervejs i 3

172 processen blive undersøgt, om der er mulighed for ekstern fondsfinansiering af denne del af anlægget. Magneten skal rumme beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud til voksne med særlige behov. Med det nye tilbud på Bernhard Bangs Allé bliver det både muligt at give tilbud til de nuværende brugere at Center for Beskæftigelse og Aktivitet i Rødovre (CFBA) og udvide paletten af dag- og klubtilbud til målgruppen af udviklingshæmmede og personer inden for autismespektret, herunder bl.a. udvide Frederiksberg Kommunes tilbud med klubtilbud til unge. Et nyt aktivitetscenter i Magneten er en integreret del af Masterplanen på det specialiserede socialområde, hvor der er fokus på lokale løsninger og på faglig, økonomisk og fysisk konsolidering af kommunens sociale tilbud. Ved at udvide tilbudskapaciteten i fht. CFBA bliver det muligt at give lokale tilbud til borgere, som kommunen i dag køber tilbud til hos andre kommuner eller hos private leverandører. Det er en forudsætning, at man f lavere enhedsomkostninger end ved at købe udenbys tilbud bl.a. pga. bedre muligheder for effektstyring, bedre kapacitetsudnyttelse og mere præcise match af borgernes behov. Af den grund er investering i aktivitetscentret i Magneten også en investering i effektivisering. N Magneten er fuldt taget i brug, forventes en lig driftseffektivisering på 2 mio. kr., jf. effektiviseringsforslag fra budget Dermed imødekommes også den udfordring, der har vist sig i den såkaldte Ballerup-benchmark fra juni 2013, hvor det fremg Frederiksberg Kommune i dag har relativt høje enhedsomkostninger for beskyttet beskæftigelse. I forhold idræts- og kulturfaciliteter etableres indendørs idrætsfaciliteter, møde-, undervisnings- og musikøvelokaler. Det er ambitionen at flere af driftsfunktionerne i Magneten skal udføres som socialøkonomisk virksomhed. 2. Nye bofællesskaber på Lauritz Sørensens Vej Det blev med budget 2013 besluttet at afsætte et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i perioden til etablering af nye bofællesskaber på Lauritz Sørensens Vej til fortrinsvis unge med psykosociale problematikker og til normaltbegavede borgere med en autisme/asperger diagnose. Med dette anlægsforslag afsættes 0,5 mio. kr. i hhv og 2015 til formålet. Der skal etableres et sted mellem 15 og 27 nye pladser med tilhørende servicearealer og fælles beboerarealer. Pladserne skal anvendes til opgavehjemtagning i forhold til især unge, der ellers f et midlertidigt botilbud i andre kommuner eller hos private bosteder. Der er opgjort en forventet lig driftsbesparelse på 0,9 mio. kr. ved etablering af botilbud på Laurits Sørensens Vej, n tilbuddet er fuldt ibrugtaget. Som det fremg af et andet anlægsforslag til budget 2014, Solbjerg Have, er der planer om kommunen sælger de 34 boliger, som skal rumme bofællesskaberne, til KAB. Det vurderes trods dette stadig formålstjenstligt at renovere boligerne indvendigt, således at de hurtigst muligt kan tages i brug af de nye målgrupper. Det forventes, at investeringen modsvares af et tilsvarende højere provenu ved et eventuelt salg. 3. Botilbud på Nordens Plads I forbindelse med områdefornyelsen på Nordens Plads er der blevet mulighed for at Frederiksberg Kommune kan etablere 20 botilbudspladser i det nye center, hvor der i øvrigt arbejdes med planerne om et community center. Et nyt botilbud til autister vil eksempelvis kunne rumme de 13 pladser, der på nuværende tidspunkt er i tilbuddene Huset på Lindevej og Huset på Dronningensvej, hvor de fysiske rammer er vurderet utidssvarende. Den udvidede pladskapacitet i et nyt botilbud på Nordens Plads vil også være relevant for borgere, der ønsker at tage imod et tilbud om hjemflytning til Frederiksberg Kommune, eller som tilbud i nye sager. Frederiksberg Kommune køber på nuværende tidspunkt udenbys botilbud til ca. 30 borgere inden for autismespektret. Samtidig forventes det, at antallet af borgere inden for autismespektret, der har behov for et botilbud, vil stige i de kommende. Den forventede udvikling i 4

173 efterspørgslen fra denne målgruppe er nærmere beskrevet i Masterplansdokumentet Analyser og scenarier faglig, bygningsmæssig og økonomisk konsolidering. Der er opgjort en forventet lig driftsbesparelse på 4,4 mio. kr. ved etablering af botilbud hos Nordens Plads, n tilbuddet er fuldt ibrugtaget. Det forudsættes, at botilbuddet etableres som almene boliger. De kommunale nettoudgifter til anlæg af de 20 botilbudspladser på Nordens Plads er opgjort til 14,9 mio. kr., inkl. lånoptagelse. Dette er baseret på en forventet gennemsnitsudgift pr. botilbudsplads på ca kr. Såfremt botilbuddet på Nordens plads skal rumme de eksisterende pladser på Lindevej 13, vil der muligvis kunne realiseres en salgsindtægt fra denne ejendom, som kommunen ejer. 4. Botilbud til personer med sindslidelser hos Diakonissestiftelsen På baggrund af forhandlinger med Diakonissestiftelsen er der blevet mulighed for at etablere 24 boliger til sindslidende på Diakonissestiftelsens grund i forbindelse med deres kommende ombygningsprojekt. Et botilbud hos Diakonissestiftelsen vil kunne rumme de nuværende pladser i Bofællesskaberne Dronningensvej 18-20, hvor de fysiske rammer er vurderet utidssvarende. Samtidig vil botilbuddet kunne rumme nogle af de borgere, Frederiksberg Kommune ellers ville skulle købe udenbys botilbud til. Den udvidede pladskapacitet vil således både være relevant for borgere, der ønsker at tage imod et tilbud om hjemflytning til Frederiksberg Kommune, eller som tilbud i nye sager. Frederiksberg Kommune køber på nuværende tidspunkt udenbys botilbud til ca. 50 borgere med sindslidelser. Der er opgjort en forventet udgiftsreduktion på 1,7 mio. kr. ligt, n tilbuddet er fuldt ibrugtaget. Det forudsættes, at botilbuddet etableres som almene boliger. Der er ikke på længere sigt kommunale nettoudgifter til anlæg af de 24 botilbudspladser hos Diakonissestiftelsen, eftersom Diakonissestiftelsen bygger som selvejende. Kommunen skal imidlertid deponere midler svarende til byggesummen samt indskyde midler til landsbyggefonden. Beløbet der deponeres og indskydes i landsbyggefonden udgør i alt 18,4 mio. kr., ud fra en forventet gennemsnitsudgift pr. botilbudsplads på kr. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (SOC) Afledte driftsudgifter (KFU) Afledte driftsudgifter (MAG) Effektivisering (SU) Øget CO 2 -udledning,ton

174 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering I effektiviseringen på Socialudvalget indg der, udover de fire anlægsforslag der er beskrevet ovenfor, også driftsbesparelser på to anlægsprojekter, der allerede er bevilget i forbindelse med Budget 2013, men som indg i den samlede opgørelse af den Sociale Masterplan. Det drejer sig om oprettelsen af et botilbud til personer med kognitive problemer som følge af hjerneskade i tilknytning til Plejehjemmet Østervang med en driftsbesparelse på 1,1 mio. kr. ligt, samt ombygningen af Plejehjemmet Betty Nansen til et botilbud på det sociale område med en driftsbesparelse på 3,0 mio. kr. ligt. Engangsudgifter i forbindelse med anlæg af botilbud på Nordens Plads og hos Diakonissestiftelsen: Udgifter til flytning og montering / indretning af botilbud er opgjort til kr. pr. plads (Socialudvalget). FKE har endvidere opgjort den afledte drift for bygningen på Bernhard Bangs Allé. Udgifterne til forsyning, rengøring, indvendig vedligehold og adgangskontrol estimeres at udgøre 2,3 mio. kr. ligt. Den del af udgifterne, der knytter sig til aktiviteterne under Socialudvalget (beskyttet beskæftigelse mv.), kan dækkes af eksisterende driftsbudgetter, mens de udgifter, der knytter sig til kultur- og fritidsaktiviteterne på stedet, kun delvist kan dækkes af eksisterende driftsbudgetter. Merudgifterne til afledt drift estimeres at udgøre 0,5 mio. kr. ligt (Kultur- og Fritidsudvalget). Afledte driftsudgifter på MAG til ejendommen på Bernhard Bangs Allé dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 471 t. kr. pr. fra 2015 og i /12 effekt 79 t. kr. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. Der er redegjort for opgørelsen af den afledte effektiviseringsgevinst i de effektiviseringsforslag, der blev vedtaget med budget Det er meningen, at ejendommen på Egegaardsvej skal afhændes men for nuværende vides det ikke hvorn det sker. Det vurderes, at ejendommen kan være vanskelig af afhænde på baggrund af bygningens stand og det område den befinder sig i. Derfor er det usikkert hvor længe kommunen fortsat har ejendommen. Så længe kommunen stadig ejer ejendommen, så bærer den forpligtigelsen til bygningsvedligehold, og derfor kan budgettet til afledt drift på Egegaarsvej ikke flyttes eller modregnes i forhold til BBA. N ejendommen på Egegdsvej afhændes, vil udgifterne til bygningsvedligehold (afledt drift under MAG) tilgå kassen. 6

175 Projekt nr.: 45 Sammenhæng med: Fagudvalg: SOC Funktion: Skæve boliger 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1

176 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslaget er en forudsætning for at efterleve beslutningen om at etablere skæve boliger. Beslutningen om at etablere skæve boliger er truffet i forbindelse med kommunens hjemløsestrategi og indg i budgetforliget for Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksberg Kommune vil udvikle by- og boligkvaliteten under temaet Livskvalitet i hverdagen i Frederiksbergstrategien. Det vil kommunen blandt andet gøre ved at tilgodese særlige gruppers behov. Baggrund og beskrivelse: I forbindelse med kommunens hjemløsestrategi har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at etablere 3 skæve boliger til kommunens mest udsatte borgere. Det indg videre i budgetforliget for budget 2011, at der skal etableres skæve boliger. Placeringen af de 3 skæve boliger er valgt til at blive på Solbjerg Kirkegd, martrikel 28a, ud mod den grønne sti, den del der i dag fungere som stenplads for FGV. Området er ikke indviet jord og har som sådan aldrig været benyttet til begravelsesplads og placering er godkendt af Kirkeministeriet. Området er under udmatrikulering. FGV s stenplads nedlægges og flyttes til en anden, og mere central, placering på kirkegden. Arbejdet forventes afsluttet i sommeren 2014 med indflytning pr. 1. september Skæve boliger er tiltænkt kommunens mest udsatte borgere, og der er gode erfaringer med lignende projekter i andre kommuner. Socialudvalget er løbende blevet orienteret om formål og arbejdet med at etablere skæve boliger, jf. senest sag på Socialudvalget 16. januar 2012, hvor der udpeges fire mulige placeringer af skæve boliger. Det ansøgte rådighedsbeløb på 3,8 mio. kr. er baseret på et overslag fra FKE om, hvad det vil koste at etablere tre skæve boliger, uanset hvilke af de mulige beliggenheder der vælges. Hertil kommer indtægter fra statsstøtte. Der kan ydes tilskud på op til kr. pr. bolig, men dette er afhængigt af størrelse på boligen, handicaptilgængelighed og andre krav, så der er estimeret en lidt lavere indtægt, kr. pr. bolig. 2

177 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (SOC) Afledte driftsudgifter, (MAG) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Under Socialudvalget er der udgifter til afledt drift vedr. aflønning af en social vicevært, et rådighedsbeløb til aktiviteter samt udgifter til tomgangsleje, i alt 124 t. kr. ligt. Hertil kommer udgifter til indvendig vedligeholdelse på 180 t. kr. ligt. Udgifter til el, vand, varme dækkes af beboernes huslejebetalinger, og beboerne st selv for rengøring. I alt 304 t. kr. ligt, med halv effekt i Afledte driftsudgifter til ejendommen under Magistraten (FKE) dækker løbende udgifter til: Vedligehold (udvendig og tekniske installationer) Serviceaftaler (AIA, ABA, VEN, ELE) I alt 21 t. kr. fra 2015, halv effekt i t. kr.. Udgifterne er beregnet med baggrund i byggebranchens nøgletal, og det forudsættes at niveauet vurderes som på et middel niveau. Der er ikke lavet specifikke vurderinger af den givne bygnings udseende, alder, tilstand eller beliggenhed. 3

178

179 Projekt nr.: 46 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Busfremkommelighed 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter * * Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse * Indtægten forudsætter tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje. Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen X b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering x Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

180 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Busfremkommelighedsprojekter har en positiv effekt på kommunens driftsbudget. N busserne kommer hurtigere frem, kan busdriften gennemføres med færre busser og dermed mindre udgifter. Samtidig kommer der flere passagerer i busserne, n de kører hurtigere og mere regelmæssigt, hvilket fører til flere indtægter. Ved tidligere større busfremkommelighedsprojekter er udgifterne til gennemførelse af projekterne blevet tjent hjem i løbet af ned til 4 som følge af mindre driftsudgifter og øgede passagerindtægter. Det er altså en investering i effektivisering, og der er god ræson i at investere penge i busfremkommelighed, da tilbagebetalingstiden er kort. Den effektiviseringseffekt, som fremg øverst i skemaet, er allerede indarbejdet i budgettet i forbindelse med vedtagelse af budget Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Klimabyen: En hurtigere og mere effektiv kollektiv trafik mindsker privatbilismen og mindsker CO 2 -udledningen. Livskvalitet i hverdagen: En bedre busbetjening øger livskvaliteten, fordi det øger mobiliteten og mindsker tidsforbruget til transport. Baggrund og beskrivelse: Fremkommelighedsprojekterne udføres i A-busnettet, som sammen med statens baner udgør rygraden i pendlernettet i Hovedstadsområdet. A-busserne transporterer størstedelen af buspassagerne og kører med høj frekvens. Derfor vil det have en betydelig effekt at gennemføre forbedringer af A-bussernes fremkommelighed på Frederiksberg. Med henblik på den effektiviseringsgevinst, som kan opnås ved øget busfremkommelighed, vil det være hensigtsmæssigt, hvis der investeres løbende i nye busfremkommelighedsprojekter. Dette vil også underbygge intensionerne med Bynet 2018 og Trængselskommissionens arbejde. Byrummene i Frederiksberg Kommune er relativt smalle, og mulighederne for at forbedre fremkommeligheden med fysisk pladskrævende tiltag som busbaner er derfor begrænsede. Det er dog ofte de mere infrastrukturmæssige løsninger som for eksempel busbaner, der har den største rejsetidsmæssige og økonomiske betydning. Der er indenfor de seneste sket en stor udvikling indenfor Intelligent Trafik Styring (ITS), som muliggør GPS-baseret busprioritering i signalanlæg. Hermed kan der etableres busbaner og doseringsanlæg i indgangen til de strækninger med de største fremkommelighedsproblemer, hvorefter doseringseffekten kan fastholdes over en længere strækning ved hjælp af GPS-baseret busprioritering. Der er i 2012 og 2013 investeret i at forbedre linje 4A og 9A s fremkommelighed. Projektet, der vedrører linje 9A, har et samlet budget på 5,75 mio.kr., hvormed der disponeres over 4,4 mio.kr. i 2013 og 1,35 mio.kr. i By- og Miljøudvalget har på mødet den 18. marts 2013 bevilget midler til projektet, og rådighedsbeløbet til fremkommelighed i 2014 er således allerede disponeret og bevilget til forbedring af linje 9A s fremkommelighed. Der er til projektet givet tilsagn om støtte på 50 pct. af udgiften fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje, som forventes indhentet efter projektets gennemførsel. I 2015 og 2016 er der afsat 4,5 mio. kr. til et projekt til der øger fremkommeligheden for bus 2A, hvoraf 0,5 mio. kr. vedrører foranalyse og projektering. Der er søgt om 50 % medfinansiering fra fremkommelighedspuljen. Såfremt der ikke ydes støtte til gennemførelsen af 2

181 fremkommelighedsprojektet for linje 2A, vil det blive revurderet om projektet skal gennemføres. På linje 2A er der især fremkommelighedsproblemer på Godthåbsvej mellem C.F. Richs Vej og Aksel Møllers Have og på Rosenørns Allé mellem Falkoner Allé og H.C. Ørsteds Vej. For at forbedre busfremkommeligheden på strækningen tiltænkes der at etableres busbaner og doseringsanlæg i indgangen til de kritiske strækninger og GPS-baseret busprioritering i de efterfølgende kryds. Der vil således skulle etableres busbaner og doseringsanlæg i 3-4 kryds og mindre geometriske ændringer i tilkørslen til 2 kryds. Herudover tiltænkes det at foretage en optimering af stoppestederne på Godthåbsvej ved C.F. Richs Vej og Tesdorpfsvej. Der vil i forbindelse med budget 2015 blive forelagt et eventuelt forslag til investering i øget fremkommelighed for linje 3A i 2017 og Her vil især fremkommelighedsproblemer på H.C. Ørstedsvej mellem Thorvaldsensvej og Rosenørns Allé, Alhambravej og Kingosgade være i fokus. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Effektivisering, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Isoleret set vil investeringer i ITS-systemer give en afledt driftsudgift. Sat over for de udgifter der i dag bruges på vedligehold af spoler, vil det samlet set give en mindre driftsudgift. Den viste effektivisering og afledte drift vedrører projekterne 4A og 9A, der vil være gennemført ved udgangen af Effektivisering vedr. investeringen i (linje 2A) vil indgå i budget 2015, ligeledes vedr. linje 3A i Afledt drift: Udgifter til almindelig vedligeholdelse samt abonnement til ITS systemerne. Stigende profil i takt med at fremkommelighedsprojekter gennemføres. Effektivisering: Effektiviseringen vedr. linje 4A og 9A er allerede indarbejdet i budget Effektiviseringen skyldes reduceret nettoudgift til busdriften pga. hurtigere gennemkørsel og flere passagerer. Budgettet er teknisk korrigeret, således at effektiviseringen vedr først forventes som en efterregulering fra Movia i

182

183 Projekt nr.: 47 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til renovering af vejbelysning inkl. master * 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

184 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: EU har i 2009 vedtaget et ECO-designdirektiv, der foreskriver, at de mest energiforbrugende lyskilder skal udfases. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Anlægsprojektet understøtter to af Frederiksbergstrategiens temaer, Klimabyen og Livskvalitet i hverdagen. Klimabyen: Frederiksberg satser på energieffektivisering og vedvarende energi og bidrager derved til at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer inden Målet er at reducere C02 med 35 % i 2020, og det gøres med energieffektivisering af bl.a. den eksisterende bygningsmasse. Livskvalitet i hverdagen understøttes ved at fastholde og udvikle boligkvaliteten for alle, skabe attraktive kvarterer, hvor mange forskellige byfunktioner såsom boliger, erhverv og offentlig service understøtter bylivet. Samt ved at byudvikle på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Baggrund og beskrivelse: Udskiftning af armaturer som følge af EU direktiv Frederiksberg Kommune skal i alt udskifte ca lyskilder som følge af ECO-designdirektiv. Der mangler at blive udskiftet ca armaturer tilbage med Højtryk Natrium, der skal være udskiftet senest i Der anvendes i alle tilfælde LED, og enkelte steder hvor kun lyskilden udskiftes direkte i eksisterende armaturer, anvendes metalhalogen eller kompaktlysrør. Disse er de mest energirigtige lyskilder, der pt. findes til formålet. Lyskilderne har alle et varmt hvidt lys, der lever op til kravene i kommunens belysningsplan. I forbindelse med renovering af belysningsanlæggene skal nedslidte gittermaster udskiftes for at opretholde den almindelige sikkerhed. Der er ca. 960 nedslidte gittermaster i Frederiksberg kommune, hvoraf ca. 400 er gamle nittede master, der skal udskiftes i første fase. Idet udskiftning af lyskilder prioriteres de kommende, vil det ikke være muligt at udskifte så mange master som ønskeligt. For at kunne leve op til ECO-designdirektivet, ifølge hvilket de sidste gamle lyskilder udfases i 2017, er det nødvendigt at fortsætte udskiftningen i Herefter skal udskiftningen af gittermaster genoptages for at undgå farlige situationer. I 2016 afsættes derfor 1 mio. kr. til udskiftning af de sidste lyskilder/armaturer. De efterfølgende afsættes 1 mio. kr. ligt til udskiftning af gittermaster. 2

185 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering I budget 2013 blev der ekstraordinært investeret 8 mio. kr. i renovering af vejbelysning, som har en positiv effekt på CO 2 -udledningen og indebærer en driftsbesparelse, der er indarbejdet i budgettet. Den investering, der foretages med puljen i , forventes ligeledes at have en effekt på både reduktion af CO 2 og driftsbesparelse, men niveauet er endnu uafklaret og afhænger af puljens udmøntning i det enkelte. 3

186

187 Projekt nr.: 48 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til tilplantning af nye vejtræer* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag X Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

188 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Anlægget er nødvendigt for at fastholde den nuværende mængde vejtræer i Frederiksberg kommune. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: For at udvikle Frederiksberg som destination i hovedstanden vil man blandt andet plante flere træer, binde byen sammen af et net af grønne forbindelser og fremme både private og offentligt finansierede projekter med grønne åndehuller, grønne tage og grønne taghaver. Baggrund og beskrivelse: Vejtræer udgør en væsentlig del af kommunens grønne image, og træerne har stor betydning for den bolignære naturoplevelse. Det tilstræbes, at den eksisterende vejtræbestand på Frederiksberg på ca træer - fordelt på 24 forskellige træarter og ca. 60 forskellige sorter, vedligeholdes og udbygges, så de markante og grønne byelementer fortsat vil præge byrum og vejforløb. Mange vejtræer g til hvert på grund af artsspecifikke sygdomme, saltning, stress m.v. Såfremt det samme antal vejtræer skal bevares langs vejen på Frederiksberg, er det nødvendigt at efterplante et tilsvarende antal hvert. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2-udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2

189 Projekt nr.: 49 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til fortovsrenovering* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

190 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Efter 10 i lov om offentlige veje skal kommunen påhvile vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. Vedligehold: N fortovene renoveres løbende, er der tale om en opretholdelse af vejkapitalen. En manglende udbedring betyder, at vejkapitalen langsomt nedbrydes. Hermed bliver udgifterne til udbedring også højere. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Af strategien fremg, at man gerne vil udvikle Frederiksberg til en destination i hovedstaden blandt andet ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Baggrund og beskrivelse: Ved at afsætte 2 mio. kr. ligt, vurderer By- og Miljøområdet, at fortovskapitalen opretholdes, og senere ekstraudgifter til opretning minimeres. Projekteringsudgifter omfatter indledende udgifter til afklaring af evt. forhold frem til politisk fremlæggelse af puljens udmøntning. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 2

191 Projekt nr.: 50 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til udlægning af nyt slidlag* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

192 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Efter 10 i lov om offentlige veje påhviler det vejbestyrelserne at holde de offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vedligehold: N vejarealer, herunder cykelstier og parkeringsarealer, renoveres løbende, er der tale om en opretholdelse af vejkapitalen. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Livskvalitet i hverdagen Vedligeholdelsesstandarden på de offentlige veje har betydning for, hvordan byrummene opleves. Baggrund og beskrivelse: Vejdirektoratet har for kommunen vurderet et gennemsnitligt behov/niveau for udskiftning af slidlag baseret på aktuel tilstand m.v. Vurderingen lyder på et gennemsnitligt behov på knapt 7 mio. kr. pr.. Dette tal vil naturligvis ændre sig, hvis indsatsen et eller flere ændres (både ned- og opjusteres) ligesom aktuel belastning af vejene kan ændre behovet for vedligeholdelse (trafik, vind og vejr). Det er By- og Miljøområdets vurdering, at det er nødvendigt med en lig investering på ca. 6,8 mio. kr., hvis vejkapitalen i kommunen skal opretholdes. Der er i budget 2013 og overslags afsat 6,8 mio. kr. ligt til genopretning af slidlag. I opfølgning på 1. forventet regnskab 2013 blev der fremrykket 1,1 mio. kr. fra 2014 til Vejene i Frederiksberg er hdt belastet af øget trafik, hvilket gør, at belægningerne slides hurtigere end hidtil. Hertil kommer skybruddet i 2011 samt en hd vinter 2012/2013 som har belastet vejene hd, idet der via revner i vejbelægningen er trukket vand ned i bærelagene, hvilket medfører yderligere nedbrydning. De næste tre er følgende veje planlagt til renovering. Vejene er udvalgt på baggrund af Vejdirektoratets gennemgang og forvaltningens vurdering af vejtilstanden. Vejene fremst i dag med revnedannelser, lunker, sporkøring m.v. Priserne er anslået på baggrund af billigste pris og næst billigste pris ved ets udbud af slidlag. Derfor må priserne tages med forbehold: Der vil blive forelagt en sag for By- og Miljøudvalget i forhold til de konkrete arbejder i Tabel 1: Foreløbig forventet renovering Trafikveje Finsensvej fra Nordre Fasanvej til kommunegrænsen Nordre Fasanvej (mellem Peter Bangs vej og Mariendals Vej samt mellem Hillerødgade og kommunegrænsen) Rosenørns Allé mellem H C Ørstedsvej og kommunegrænsen Borups Alle (Fra kommunegrænsen til kommunegrænsen ) Falkoner Allé (mellem Godthåbsvej og Ågade) Vesterbrogade (mellem Pile Alle og kommunegrænsen) Howitzvej (mellem Falkoner Alle og Nordre Fasanvej) Nyelandsvej Dalgas Boulevard mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej Rolighedsvej Bülowsvej 2

193 Søndre Fasanvej Fra (Frederiksvej til Kommunegrænsen) Anslået i alt Lokaleveje Orla Lehmanns Vej Chr. Richardts Vej Jyllandsvej (offentlig del) C. F. Richs Vej (fra 5. juni Plads til Bernhard Bangs Allé) Niels Ebbesens vej fra Carl Plougsvej til H. C. Ørstedsvej Sankt Thomas Alle Ærøvej N.J Fjords Alle Vodroffsvej Rådmand Steins Allé fra 1 19 Anslået i alt Cykelstier Rolighedsvej (mellem Falkoner Alle til H.C. Ørsted Vej, begge sider) Dalgas Boulevard (mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej vestside) Dalgas Boulevard (mellem Bernhard bangs Allé og 5. juni Plads østside) Tesdorpfsvej (mellem Godthåbsvej og Dalgas Boulevard nordsiden) Roskildevej( udadgående fra Dalgas Boulevard til Skellet) Anslået i alt Busstoppesteder I alt (ca. 6 stk. ligt)x2 Anslåede udgifter til slidlag i alt 13,7 mio. kr. 4 mio. kr. 2 mio. kr. 0,7 mio. kr. 20,4 mio. kr. Der er løbende behov for vedligeholdelse af vejarealerne, hvorfor det foreslås, at der også fremover afsættes et ligt puljebeløb på 6,8 mio. kr. til løbende vedligeholdelse af slidlag. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3

194

195 Projekt nr.: 51 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til genoprettelse af kirkegde* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

196 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Efter 9 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegde skal menighedsrådet sørge for, at kirkegden vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Bestemmelsen finder også anvendelse på kommunale kirkegde. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Af strategien fremg, at man gerne vil udvikle Frederiksberg til en destination i hovedstaden blandt andet ved at drive og forny Frederiksbergs veje, forbindelser, pladser og parker, så de fremst smukke, grønne og velholdte. Vedligehold: For at skabe nogle æstetiske og smukke kirkegde, der er velplejede og effektive at drifte, er det nødvendigt at genoprette kirkegdene. Herudover er det nødvendigt for at sikre vedligeholdelse af aktivmassen. Baggrund og beskrivelse: I 2014 og fremadrettet søges der om puljemidler til genopretning af de frederiksbergske kirkegde i lighed med, at der i har været afsat anlægsmidler hertil. Genopretningen er en forlængelse af den genopretningsplan Begravelsesvæsenet igangsatte i 2008 og 2009 via lån fra Frederiksberg Kommune, da vedligeholdelsesstandarden på primært arealerne udenom gravstederne, herunder gangarealerne, generelt er i meget dlig stand. Målet er at få en velvedligeholdt kirkegd kombineret med muligheden for en fremtidig mere effektiv drift af arealerne. I 2014 forventes det, at følgende projekter gennemføres fordelt på alle 3 kirkegde: Omlæggelse af stier med meget ujævn belægning, samt asfaltering af køreveje Genopretning af randbeplantninger Oprettelse af urneplads på Solbjerg Parkkirkegd Oprettelse af mindre urnegravsteder på Frederiksberg Ældre Kirkegd Udbedring af urnehylder i pergola på Søndermark Genopretningen sker i et tæt samarbejde mellem Vej og Parkafdelingen og FGV. By- og Miljøområdet vurderer, at genopretningsbehovet bliver mindre for, men at det fortsat vil være nødvendigt med investeringer for at opretholde aktivmassen på kirkegdene. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg 2

197 Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter til ejendommen dækker løbende udgifter til: CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen. Denne anlægssag giver ikke et energiforbrug i driftsfasen. 3

198

199 Projekt nr.: 52 Sammenhæng med: nr. 53 Metro Cityringen projektstyring, stationsforpladser og byrum Fagudvalg: BMU Funktion: Metro Cityringen: Frederiksberg station, cykel-rulle-rampe 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 650 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

200 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Anlægsforslaget har været behandlet i KB den 31. januar Anlægsudgiften blev bevilget. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Frederiksbergstrategiens mål om livskvalitet og destination i hovedstaden er begge omfattet. En let nedgang til metro vil gøre det mere brugervenligt at parkere sin cykel under terræn. Det vil medføre færre cykler i det åbne byrum, hvilket vil gøre byrummet kønnere og mere anvendeligt til andre formål til gavn for kommunens borgere og besøgende. Baggrund og beskrivelse: For at skabe en god udnyttelse af cykelparkeringsforholdene under terræn foreslås anlagt en cykelrulle-rampe for cyklister til cykelkælderen under Frederiksberg station og Frederiksberg Gymnasium. På rullerampen skal cyklisterne stå af og stå ved siden af deres cykel, og blive transporteret direkte ned til den nye cykelkælder hvor der også vil være adgang til den eksisterende cykelkælder under Frederiksberg Gymnasium. Rullerampen til cyklisterne kan anlægges langs gymnasiets facade på Solbjergvej. Metroselskabet har udarbejdet et forslag til denne løsning. I stationsbokse indrettes 50 cykelparkeringspladser. Derudover er adgang til 200 cykelparkeringspladser under Frederiksberg Gymnasium. Metroselskabet har udarbejdet et løsningsforslag. Anlægsudgifterne anslås til 13 mio. kr. der forfalder, n det anlæg, som tilkøbet er en del af, afleveres til Metroselskabet fra Entreprenøren. Det forventes at ske ultimo 2017/primo Metroselskabet oplyser i aftalen, at der vil være et tillæg af prisregulering fra 2009 til betalingstidspunktet. Prisregulering foretages i henhold til "Byggeomkostningsindeks for Boliger, BYG v4". 2

201 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Vedligeholdelsen af cykel-rullerampen forventes at koste kr. p.a. Vedligeholdelsesudgifterne forfalder først efter metroens åbning i december 2018 (dvs. i 2019). Vedligeholdelsen kan overføres til Metroselskabet mod betaling af et engangsbeløb svarende til 32,5 mio. kr. (i 2009-priser). 3

202

203 Projekt nr.: 53 Sammenhæng med: nr. 52 Metro Cityringen: Frederiksberg Station, cykel-rulle-rampe Fagudvalg: BMU Funktion: Metro Cityringen projektstyring, stationsforpladser og byrum 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto 700 Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen X b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden X d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

204 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Frederiksberg Kommune har indgået aftale med regeringen og Københavns kommune om etablering af Cityringen, jf. lov om selskabsdannelse vedtaget i Folketinget den 6. juni Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Af Frederiksbergstrategien fremg det blandt andet, at den kollektive trafik skal udvikles på Frederiksberg gennem regionalt samarbejde, der også skal omfatte mulighederne for mere Metro på Frederiksberg. Udvidede metroforbindelser vurderes at være en miljørigtig og hurtig transportform, og understøtter således både målet om klimaby, destination i hovedstaden samt øget livskvalitet i hverdagen. Baggrund og beskrivelse: Frederiksberg Kommune har indgået principaftale med regeringen og Københavns kommune om etablering af Cityringen som en underjordisk metro-ringbane gennem København og Frederiksberg og med tre underjordiske stationer i Frederiksberg Kommune: Aksel Møllers Have, Frederiksberg station og ved Frederiksberg Allé. Projekterings- og anlægslov samt lov om selskabsdannelse blev vedtaget i Folketinget den 6. juni Plangrundlaget er udarbejdet med kommuneplantillæg, VVM-redegørelse (Vurdering af virkning for miljøet) for Cityringen. Parallelt med dette blev der udarbejdet lokalplanforslag for de tre stationsforpladser. Ved Frederiksberg station skal der ske omlægning af Holger Tornøes Passage, tilgrænsende private og offentlige opholdsarealer samt ændret adgang til gymnasiets cykelkælder. Pladsdannelse og ændring af tilkørsel fra Howitzvej er undersøgt nærmere. Cityringsprojektet afholder udgifter til projektering og anlæg af selve metroen med stationer og forplads ovenpå stationsskakten. Ændringer og forbedringer til de skitserede stationsanlæg samt yderligere forpladsanlæg, tilpasninger og ændringer i byrum samt evt. tilkøb og yderligere erstatninger skal afholdes af kommunen. Hertil kommer udgifter til opgradering af vandforsyning og kloakforsyning ved nye stationer. Dette anlægsforslag vedrører netop disse ændringer/tilkøb: Der etableres ved alle tre stationer rulletrapper, således at det helt fra gadeniveau er muligt at komme med rulletrapper til metroen. Dette vil være et tilkøb til projektet på 15,0 mio. kr. (i 2004 p/l). Ved Aksel Møllers Plads tilstræbes, at stationen etableres - og anlægget reetableres - med størst mulig hensyntagen til parkens funktion og udseende, hvorfor kommunen har aftalt et tilkøb med Metroselskabet, således at stationen anlægges 50 cm dybere end de øvrige stationer for at give træer og buske mulighed for at etablere et ordentligt rodnet. Dette vil være et tilkøb til projektet på 2,9 mio. kr. (i 2004 p/l). I alt er ovenstående tilkøb opgjort til 21 mio. kr. i 2010 priser og er bevilget på Kommunalbestyrelsesmødet den 22. marts De 21 mio. kr. forventes afholdt i 2017/2018. Ydermere er det på Kommunalbestyrelsesmødet den 17. juni 2013 besluttet at bevilge yderligere 2,69 mio. kr. (i 2013 p/l) til tilkøb vedr. Frederiksberg Station og Frederiksberg Allé. Udgiften forventes afholdt i 2017/2018. I forhold til alle de bevilgede beløb til tilkøb gælder, at det er aftalt med metroselskabet, at der vil være et tillæg ved betalingstidspunktet svarende til at prisniveauet er reguleret frem til det faktiske 2

205 bygge (prisreguleringen foretages i henhold til Byggeomkostningsindeks for Boliger, i alt, BYG 4 ). Indtil videre indg beløbene i anlægsforslaget i det prisniveau de er bevilget. Udgiften til de nævnte tilkøb på hhv. 21 mio. kr. og 2,69 mio. kr. forventes at blive afholdt i 2017 og 2018, og projekteres og gennemføres af metroselskabet. I perioden frem til etableringen af forpladserne afholdes en række udviklingsaktiviteter, dels i form af en udgift på kr. ligt til honorar til kommunens konsulent og dels som en række idé- og skitseforslag til udvikling af områderne omkring forpladserne, hvilket skønnes til kr. i 2014, og kr. i de efterfølgende. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering I forbindelse med ibrugtagningen af Cityringen, og eventuelt tidligere i takt med at stationspladserne bliver færdige, vil der være brug for afledt drift til vedligeholdelse og renholdelse af de offentlige arealer, som ændres i forbindelse med projektet. Det forudses, at de nye Metro-forpladser og de tilstødende arealer vil blive intensivt benyttet og derfor kræve mere renholdelse og vedligeholdelse end de nuværende vej- og parkarealer. Den afledte drift vil sandsynligvis være omkring 0,7 mio. kr. ligt og vil blive præciseret, n tidspunktet for pladsernes færdiggørelse er kendt. 3

206

207 Projekt nr.: 54 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til anlæg af P-pladser iht. regler om parkeringsfond* 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen X Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

208 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Anlægget er kategoriseret som nødvendigt forslag. Der henvises til P-fondsregulativet, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. juni Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Forpligtelsen til at medfinansiere etablering af p-pladser i forbindelse med nybyggeri er med til at sikre en tilgængelig by for alle og dermed højne livskvalitet. Baggrund og beskrivelse: Kommunalbestyrelsen har med hjemmel i byggelovens 22 fastsat regler for adgang til at dispensere for anlæg af p-pladser på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Reglerne findes i kommunens P-fondsregulativ, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. juni P-fondsregulativet inddeler kommunen i 2 zoner, og der sondres i øvrigt mellem, om bebyggelsesprocenten er mere eller mindre end 110. Bidraget til P-fonden beregnes på grundlag af anlægsudgifterne og priserne reguleres på basis af byggeanlægsindekset. Omkostningsindekset reguleres efter 1. kvartal 2012, som offentliggøres den 9. maj af Danmarks Statistik. Anlægspriserne fremg af takstbladet, som er vedlagt regulativet. Efter regulativet skal Kommunalbestyrelsen sikre, at erstatning for parkeringspladserne anlægges senest 5 efter Kommunalbestyrelsen ved byggetilladelse eller ved tilladelse til ændret anvendelse har fritaget den pågældende ejendom for anlæg af parkeringspladserne på egen grund. Kan tidsfristen ikke overholdes, skal det indbetalte beløb tilbagebetales. Der er pt. 7 ejendomme, som har indbetalt til p-fonden, men hvor kommunen endnu ikke har etableret pladser svarende til indbetalingerne. Disse p-fondssager har forfald i 2016 og I de seneste har Frederiksberg kommune arbejdet for at skaffe flere parkeringspladser på vejene, blandt andet ved at lave knaster på hjørnerne, så man kan holde tættere på sidevejene, og ved at lave flere skrå- og vinkelparkeringer. Der er derfor få muligheder for at etablere flere nye p-pladser på terræn, og der vil derfor fremover blive etableret flere parkeringspladser i underjordiske anlæg eller p-huse. I nedenstående tabel fremg hvor mange p-pladser der i øjeblikket er indbetalt til, hvad der er indbetalt og hvorn de har forfald. Samtidig er angivet om pladserne forventes at blive etablere på terræn eller i anlæg. Der er i anlægsforslaget afsat 500 t.kr. i 2015 og t.kr. i 2016 idet nogle af parkeringspladserne forventes etableret tidligere end forfaldsdatoen. Det i alt afsatte budget på t.kr. forventes ikke at 2

209 kunne dække udgifterne til alle de i tabellen viste parkeringspladser, og der forventes derfor yderligere udgifter til p-pladser i De enkelte p-pladser varierer imidlertid væsentligt i pris, og det er derfor endnu ikke muligt at komme med et konkret bud på hvilke p-pladser der etableres i hhv og 2016, og heller ikke hvad budgetbehovet vil være i Dette vil blive kvalificeret frem mod budget Indbetaler skal betale 50 pct. af den endelige udgift, og der betales derfor penge retur til indbetaler såfremt p-pladsen anlægges billigere end forudsat i takstberegningen. Der meddeles i henhold til styringsreglerne om puljer - automatisk anlægsbevilling. By- og Miljøudvalget skal godkende en konkret plan for bevillingens anvendelse. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering De afledte driftsudgifter udgør ca kr. for hver gang der anlægges parkeringspladser for 1 mio. kr. Beløbet dækker vedligeholdelse (fejning og snerydning) af p-pladser, opstribning m.v. og er baseret på erfaringstal. Den afledte drift for de planlagte parkeringspladser er bevilliget i anden sammenhæng og søges derfor ikke her. 3

210

211 Projekt nr.: 55 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: Efterplantning af kandelaberklippede lindetræer på Frederiksberg Allé 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag x Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 1

212 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: For at opretholde allé-udseendet ved Frederiksberg Allé er det nødvendigt at efterplante med yderligere træer som erstatning for tidligere fældede træer. Investeringen i træerne foretages i 2013, og den efterfølgende udgift til plantning i 2016 vil i så fald være nødvendig pga. kontraktlig binding. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Destination i hovedstaden Frederiksberg Allé er én af Nordeuropas smukkeste og mest markante alléer og det er ikke kun i cykelsammenhæng, at alléen kaldes Nordens Champs-Élysées. Alléen markerer ankomsten til Frederiksberg hovedstadens grønne hjerte, og er samtidig en del af byens kulturhistorie og åndfulde byrum med en helt særlig frederiksbergsk identitet. Det er vigtigt at bevare dette særlige element i byen bl.a. ved at være på forkant med at sikre alléens fremtid. Baggrund og beskrivelse: Mange af de ca. 400 kandelaberklippede lindetræerne på Frederiksberg Allé er efterhånden i så dlig stand, at de bør udskiftes i løbet af en kortere række. Efter fældningerne i 2012 (12 stk.) mangler der i alt træer på alléen. Det har vist sig vanskeligt, at udvikle/beskære nyplantede træer, så de opn den karakteristiske kandelaberform. Derfor indkøbes der i nye træer via kontrakt som formes ekstra i fire vækstsæsoner på planteskole, så de ved et senere plantningstidspunkt har samme æstetiske form som de eksisterende kandelaberklippede træer på alléen. Plantningen af træerne vil foretages i

213 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Der afsættes kr. ligt i 4 til vanding og supplerende beskæring af de skolede træer de følgende fire vækstsæsoner efter træerne er udplantet. 3

214

215 Projekt nr.: 56 Sammenhæng med: nr. 57 Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser Fagudvalg: BMU Funktion: Tracéføring af den Grønne Sti samt etablering af tunnelanlæg 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1

216 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Projektforslaget vil medføre at Den Grønne Sti f et mere hensigtsmæssigt og trafiksikkert forløb end den har i dag. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Livskvalitet i hverdagen; Både regionalt og lokalt vil forslaget understøtte livskvaliteten i hverdagen, idet et stort antal borgere vil kunne benytte den Grønne Sti som en daglig transportrute med mulighed for motion og oplevelse i grønne omgivelser. Herudover understøtter projektforslaget retningslinjer i Kommuneplan 2010 der anviser, at borgernes adgang til grønne arealer skal styrkes og de rekreative områder kædes sammen af et net af grønne forbindelser. Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret og det nye Nordens Plads beriger området med mange nye byrum og aktiviteter. Etablering af en tunnelforbindelse vil kunne sikre en sammenbinding af delområderne på tværs af S-banen i Søndermarkskvarteret, såvel fysisk som socialt og kulturelt. Klimabyen: Herudover indtænkes LAR-løsninger i projektet, bl.a. for at afhjælpe massive afvandingsproblemer vest for S-banen i forbindelse med skybrud. Baggrund og beskrivelse: Projektforslaget vil medføre, at Den Grønne Sti f et mere hensigtsmæssigt og trafiksikkert forløb end den har i dag. Regionalt vil stiprojektet forbedre forholdene for cykel- og gangtrafik på tværs af Storkøbenhavn, ligesom tunnelanlæg og sti vil have afgørende betydning for sammenbinding af byudviklingsområdet i Søndermarkskvarteret. Det nye Nordens Plads vil i særdeleshed kunne få glæde af den trafiksikre og mere direkte stiforbindelse til det øvrige Frederiksberg. Lokalplan 165, der vedrører arealer mellem Borgmester Fischers Vej og jernbanedæmningen, har bl.a. til formål at sikre mulighed for fortsættelse af Den Grønne Sti over området til en stiunderføring ved S- banen. Den Grønne Sti s forløb syd for Roskildevej er i dag problematisk, da stien g parallelt med Roskildevej og videre på det trafikerede vejareal Sofus Francks Vænge. Den foreslåede omlægning af stien vil skabe et trygt og trafiksikkert stiforløb med minimal interaktion med biltrafikken. I projektet er der indtænkt beplantning og belysning af samme standard og udtryk som på den øvrige del af Den Grønne Sti. I forbindelse med etablering af stien foreslås LAR- løsninger indtænkt flere steder. Budgetteringen af dette anlægsforslag forventes suppleret med midler fra Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret, der bl.a. vil kunne finansiere projektering og udførelse af åbne pladsdannelser ved tunnelanlægget. Et af formålene med Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret er at binde delområderne på hver side af S-banen bedre sammen, både socialt, kulturelt og fysisk. En underføring under S-banen vil give bedre sammenhæng og kortere afstand, både fysisk og mentalt til aktiviteter på tværs af banedæmningen. I områdefornyelsens budget er der til adgangs- og opholdsarealer afsat 6 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. er statslig refusion. 2

217 Anlægsforslagets budget for 2016 vedrører projektering og udførelse af tunnelanlæg. Budget for 2017 vedrører etablering af grønt stiførløb mellem Roskildevej / Borgmester Fischers Vej og Sofus Francks Vænge. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Afledte driftsudgifter dækker lige udgifter til ren- og vedligeholdelse af tunnelanlæg og stiforløb samt til elforbrug og reparation af belysningsanlæg. CO2- udledning: CO 2 udledningen for anlægsprojektet beregnes for det forventede direkte forbrug af el til belysning. Det forventes af anlægget forbruger ca kwh pr. hvilket svarer til 0.6 T CO 2.. N der installeres natsænkning vil elforbruget kunne sænkes med ca. 20%, hvilket giver en udledning på 0,48 T CO 2 på sbasis. 3

218

219 Projekt nr.: 57 Sammenhæng med: nr. 56 Tracéføring af den Grønne sti samt etablering af tunnelanlæg Fagudvalg: BMU Funktion: Byudvikling Nordens Plads byrum og stiforbindelser 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter 0 0 1

220 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Kommunalbestyrelsen har vedtaget at offentliggøre Forslag til helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads, som beskriver forbedringer af byrum og stiforbindelser i området. Desuden har Kommunalbestyrelsen vedtaget, at det offentliggøres, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale for et byrum over Roskildevej. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Livskvalitet i hverdagen Projekterne indg som en del af projektet for byudvikling ved Nordens Plads. Byudviklingen skal sikre en revitalisering af Nordens Plads, der løfter det nedslidte område, højner den arkitektoniske kvalitet, sikrer gode forbindelser, nye byrum og rekreative arealer af høj kvalitet, til gavn for kvarterets beboere og brugere. Baggrund og beskrivelse: Anlægsforslagene indg som en del af projektet for byudvikling ved Nordens Plads og omfatter to projekter: 1. Etablering af byrum over Roskildevej, som binder området sammen og giver sikker krydsning 2. Etablering af Byrum på Helge Rodes Alle og stiforbindelser til Valby Langgade Station og Ålholm Station. Anlæggene til forbedring af byrum og stiforbindelser understøtter ligeledes Frederiksberg Kommunes sociale og kulturelle indsatser i området som Områdefornyelsen Søndermarkskvarteret, integrationsindsatsen og den boligsociale indsats. Et af formålene med Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret er at binde delområderne på hver side af S-banen bedre sammen socialt, kulturelt og fysisk. En underføring under s-banen vil give bedre sammenhæng og kortere afstand, både fysisk og mentalt, til for eksempel kvarterhuset Søndermarken, ungdomsskolen, aktivitetsgrunden A-grunden, Langgade station og det kommende center på Nordens Plads med faciliteter som bibliotek og medborgercenter. 1. Etablering af Byrum over Roskildevej Udbygningsaftalen forpligter ejeren til at finansiere infrastrukturanlæg, som nødvendiggøres af projektet, herunder etablering af trafikregulering på Roskildevej til lokalplanområdet og reetablering af vejforløb og busafvikling på Roskildevej. Såfremt det er muligt indenfor den aftalte ramme, skal der endvidere etableres et tværgående byrum fra lokalplanområdet over Roskildevej. I helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads fastlægges, at pladsen vest for centeret skal gribe over Roskildevej og skabe et sammenhængende byrum, der forbinder Nordens Plads med kvarteret nord for Roskildevej. 2. Etablering af Byrum på Helge Rodes Alle og stiforbindelser til Valby Langgade Station og Ålholm Station I helhedsplan og lokalplan 175 for Nordens Plads fastlægges, at Nordens Plads skal forbindes til den omliggende by med stier. Det skal ske ved at styrke infrastrukturen med attraktive, direkte og trafiksikre forbindelser. De fysiske forbindelser og de ubebyggede arealer i øvrigt skal etableres med fokus på tryghed, æstetik og belysning: 2.1. Helge Rodes Allé med Den Grønne Sti skal udformes som et åbent og trygt byrum. 2

221 Således skal Den Grønne Sti knyttes til Nordens Plads via Helge Rodes Allé Stiforbindelserne til Langgade og Ålholm stationer skal opgraderes og tydeliggøres. I den forbindelse har Frederiksberg Kommune igangsat en dialog med DSB med henblik på at etablere adgang til den nordlige ende af Langgade station. På strækningen mellem Ålholm station og Nordens Plads skal stiforbindelsen tydeliggøres ved at den udformes som et visuelt sammenhængende forløb. Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering 3

222 Udgifterne til drift af byrummet, primært beplantning, er et skøn baseret på erfaringer med drift af byrum i Frederiksberg kommune, og skal konkretiseres yderligere ved anlæggets gennemførelse. CO2- udledning: Ved anlægssager omkring byudvikling kan CO2-udledningen ikke beregnes før projektet n til den konkrete fase, hvor det specificeres for eksempel hvordan pladsen skal renoveres og hvilken belysning der skal opsættes i området. CO2-udledningen fra et eventuelt energiforbrug udregnes for de konkrete enkeltprojekter, og forelægges udvalget i forbindelse med frigivelse af midler til enkeltprojekterne. 4

223 Projekt nr.: 58 Sammenhæng med: Fagudvalg: BMU Funktion: By- og Pendlercykelsystem 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag X Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

224 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Den 28. januar 2013 traf kommunalbestyrelsen beslutning om, at bevilge midler til at finansiere etablering af By- og Pendlercyklen i Frederiksberg Kommune i perioden Frederiksberg kommune har indgået kontrakt med cykel.dk og forpligtet sig til en kontraktperiode på 8 og dermed også betaling for hele perioden. Vedligehold: Drift og vedligeholdelse af cyklerne og tilhørende system er en del af kontrakten. Frederiksberg kommune skal renholde arealerne, hvor cyklerne st parkeret. Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Projektet er en del af målsætningerne i cykelpolitikken, som udover at fremme livskvalitet i hverdagen også bidrager til visionen om klimaby for fremtiden. Baggrund og beskrivelse: Visionen for by- og pendlercykelsystemet er at give borgerne, brugerne af kollektiv trafik og besøgende muligheden for at rejse fra dør til dør med det kollektive trafiksystem og ikke blot mellem stationerne. De overordnede målsætninger for systemet er at skabe et velfungerende og fleksibelt by- og pendlercykelsystem, som er nemt og enkelt at benytte for brugerne. Det nye by- og pendlercykelsystem vil give stor fleksibilitet og forkorte rejsetiden. Det vil blive muligt at tage en cykel ved trafikknudepunkter og komme rundt i byen, uden at være afhængig af at medbringe egen cykel. I kombination med kollektiv trafik vil by- og pendlercyklen være et fleksibelt og grønt alternativ til individuel bilkørsel og taxature. Med grøn vækst som et fokusområde i kommunen, er det et væsentligt bidrag til Frederiksberg kommunes position som klimaby. Den tilbudte løsning er både nyskabende inden for bycykelsystemer og forholdsvis lav i driftsomkostninger. Cyklens design og tekniske løsning med en tablet pc (minicomputer) på cyklen gør den unik. Den nye By- og pendlercykel placeret ved samtlige S-tog og metrostationer. Desuden placeres den på enkelte trafikale knudepunkter. I alt 20 udvalgte steder på Frederiksberg. 2

225 Placering af dockingstationer på Frederiksberg. Økonomi: Frederiksberg kommunes økonomiske bidrag til systemet vil udgøre 13 mio. kr. for en 8 s kontraktperiode. Heraf er der afsat 1,5 mio. kr. til ændring af belægning, omplacering af andet byudstyr og projektledelse svarende til 1 sværk, fordelt med 1,0 mio. i 2013 og 0,5 mio. i Baseret på en fordelingsnøgle mellem partnerne, i forhold til andelen af cykelparkeringsstationer, udgør Frederiksberg kommunes betaling til cykel.dk for etablering af by- og pendlercykelsystemet 7,1% svarende til i alt 11,5 mio. kr. Med en fladedækning på i alt cykler og et forventet antal ture på , bliver Frederiksbergs tilskud per tur 0,38 kr. Udgiften på 13 mio. kr. er bevilget hhv. ved en projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 og ved beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 28. januar 2013, hvor restbeløbet på 12,5 mio. kr. blev bevilget. 3

226 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Frederiksberg kommune skal renholde arealerne hvor cyklerne st parkeret. Arealerne renholdes allerede af kommunen, men med opstilling af ca. 450 cykelparkeringsstationer, bliver renholdelsen af arealerne besværliggjort, hvilket giver en øget afledt driftsudgift på kr. om et. 4

227 Projekt nr.: 59a Sammenhæng med: nr. 59b Pulje til legepladser* (prioriteringspulje) Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til legepladser* (Anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden x d) Idékatalog / Øvrige anlæg X Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

228 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Forslaget er kategoriseret som idékatalog. Puljen anvendes dels til at renovere de eksisterende legepladser, og restpuljen i det enkelte anvendes til fornyelse af eksisterende legepladser og nye legepladser. Sammenhæng med Frederiksbergstrategien/politikken Destination hovedstaden: En opdatering og renovering af kommunens legepladser vil forøge den rekreative værdi af pladserne på tværs af byen. Livskvalitet i hverdagen: Renovering af legepladserne vil sikre let tilgængelighed og forbedre legemulighederne til gavn for brugerne. Baggrund og beskrivelse: I kommunens strategi for udvikling af lege- og motionsarealer lægger de overordnede principper og mål for udvikling af legepladser og motionsarealer op til, at både børn og voksne skal have let adgang til bevægelsesaktiviteter, og at tilbuddene skal være jævnt fordelt over hele kommunen. Samtidig fremg, at legepladser skal indrettes med varierede muligheder for leg og motion, og der skal være bænke/siddemulighed til forældre på alle legepladser. Legearealerne skal udformes, så brugerne føler sig trygge under opholdet. Udformning og indretning af lege- og motionsarealer skal være af æstetisk høj kvalitet, og motionsredskaber skal være let tilgængelige og gerne placeret punktvis langs løberuter. Hertil kommer, at sikkerheden omkring lege- og motionsredskaber skal være i top. Kommunens 20 offentlige legepladser bliver intensivt benyttet af lokalområdernes beboere, ligesom de fleste legepladser dagligt besøges af institutioner og dagplejemødre. Nedslidningen af legepladserne er derfor stor og der er et stort behov for sikkerhedsrenovering og fornyelse. I lokalområder, hvor der er behov for supplerende legepladser, vil der så vidt muligt blive etableret nye legepladser. Subsidiært vil der ske en udbygning af eksisterende legepladser, ved at der opsættes inspirerende kvalitetslegeredskaber, så tilbuddene til forskellige alderstrin fordeles over hele kommunen. Hertil kommer, at legepladser og grønne områder flere steder vil blive forsynet med motionsredskaber. Etablering af udfordrende og spændende legepladser til de større børn er væsentligt dyrere end indretning af legepladser til mindre børn. Anlægsprojektet indg såvel i Direktionens anlægsplan som prioriteringspuljen med følgende beløb: Direktionens Anlægsplan Prioriteringspuljen I alt

229 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Afledte driftsudgifter, (BMU) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering Ren- og vedligeholdelse, herunder udbedring af defekte legeredskaber, samt sikkerhedscheck af legepladserne. 3

230

231 Projekt nr.: 60a Sammenhæng med: nr. 60b Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* (Prioriteringspulje) Fagudvalg: BMU Funktion: Pulje til støjbekæmpelse (offentlig/privat samarbejde)* (anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

232 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Kommunalbestyrelsen har (senest med Støjhandlingsplan ) besluttet, at der skal gøres en særlig indsats for at reducere støjen ved de mest støjbelastede boligejendomme. Videreførelsen af støjpartnerskabsordningen indg desuden i Forslag til Støjhandlingsplan , som er førstegangsbehandlet i By- og Miljøudvalget 3. juni Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Anlægget understøtter Frederiksbergstrategiens tema Livskvalitet i hverdagen, heraf fremg det blandt andet, at der skal fastholdes og udvikles boligkvaliteten for alle, skabes attraktive kvarterer, hvor mange forskellige byfunktioner såsom boliger, erhverv og offentlig service understøtter bylivet, og byudvikles og byomdannes på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Anlægget understøtter desuden temaet klimabyen da støjpartnerskaber primær vedrører udskiftning af ældre vinduer til støj- (og energi) ruder. Baggrund og beskrivelse: Ifølge den seneste støjkortlægning (2012) er ca boliger belastet af støjniveau over 68 db (beregnet ved facaden), svarende til ca. 9,6 % af byens boliger. En bolig, der er belastet med et vejstøjniveau over 68 db, anses normalt for stærkt støjbelastet. Primo 2013 er 9 ejendomme med 197 lejligheder blevet støjdæmpet. Derudover er der igangværende støjpartnerskaber med 2 ejendomme, og planlagte partnerskaber med 4 ejendomme. Ordningen omfatter typisk støjreducerende foranstaltninger på selve ejendommen (primært støjruder). Der indkaldes ligt projekter til støjbekæmpelsen, og på baggrund af ansøgningerne indgås aftale om støjpartnerskab med den enkelte ejendom. Gennemførsel af et projekt forløber typisk over 1-2. En lig pulje på 1. mio. kr. vurderes - med en typisk tilskudsprocent på 50 % af den samlede projektpris - at kunne støjbeskytte ca. 40 boliger/lejligheder om et. Det vurderes, at der med henvisning til antallet af støjbelastede ejendomme i kommunen og med en pulje på 1 mio. kr. ligt vil være behov for at puljen fortsætter i et betydeligt antal. Anlægsprojektet indg såvel i Direktionens oplæg til anlægsplan som prioriteringspuljen med følgende beløb: Direktionens Anlægsplan Prioriteringspuljen I alt

233 Skema over afledt drift, effektivisering, og øget CO 2 -udledning, 2014 p/l Afledte driftsudgifter i alt, netto (jf. tabel på side 1) Øget CO 2 -udledning, Kg Beskrivelse af afledt drift og effektivisering CO2- udledning: CO2-udledningen for anlægsprojekter beregnes for direkte forbrug af energi (el eller varme) i driftsfasen, og er derfor ikke relevant for dette projekt.

234

235 Projekt nr.: 61a Sammenhæng med: nr. 61b Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier* (Prioriteringspulje) Fagudvalg: BMU Funktion: Trafikhandlingsplan: Udbygning af cykelstier* (Anlægsplan) 2014 p/l Afholdt før Samlet overslag Anlægsudgifter Heraf udgifter til projektudarbejdelse Afledte driftsudgifter, netto Evt. lånoptagelse Kategorisering sæt et X Tematisering a) Nødvendige anlæg vedr. kapacitet Klimabyen x b) Nødvendige forslag Vidensbyen c) Investering i effektivisering Destination i hovedstaden d) Idékatalog / Øvrige anlæg x Livskvalitet i hverdagen x Projektet indg i B2013 med følgende beløb 2013 p/l Anlægsudgifter Ændring mellem nuværende forslag og budgetforlig 2013 (+ = forøgelse) 2014 p/l Anlægsudgifter

236 Beskrivelse af anlægsprojektet Begrundelse for kategorisering: Kommunalbestyrelsen har med Trafik- og Mobilitetsplanen, cykelhandlingsplanen, Frederiksberg Strategien og Kommuneplan 2013 vedtaget at udbygge cykelstinettet på Frederiksberg. Visionen (jf. budgetaftale 2013) er, at alle Frederiksbergs trafikveje har cykelsti eller cykelbane inden udgangen af Evt. sammenhæng med Frederiksbergstrategien / politikker: Klimabyen: Udbygning af cykelstinettet fremmer et bæredygtigt trafiksystem. Samtidig er nye cykelstier og cykelsuperstier med til at bidrage til fastholdelse af Frederiksberg som Danmarks mest cyklende kommune. Baggrund og beskrivelse: En implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen, Cykelhandlingsplanen og visionen i Budgetaftale 2013 forudsætter en fortsat udbygning af cykelstinettet. I Cykelhandlingsplanen er det et resultatmål, at 80% af alle ture under 5 km skal foretages på cykel eller til fods. Etablering af strækninger i cykelsuperstinettet vil ske i en sammenhængende prioritering med kommunens øvrige cykelstiprojekter, således at kommunens mål om at anlægge cykelstier langs alle trafikveje fortsat prioriteres højest. Nedenfor er vist hvordan udgifterne til de forskellige projekter fordeler sig på budgetene: Tidsplanen er baseret på cykelsti løsninger, og overslagspriserne er baseret på Frederiksbergske erfaringspriser fra på anlæg af cykelstier. Nedenfor er de anlæg der forventes udført i budgetperioden beskrevet: Ad 1) Indre Ringrute (Alhambravej og Kingosgade). Overordnede trafikveje. Tilskadekomne pr. 100 m.: 0 2