VURDERING AF FORSKELLIGE MULIGHEDER FOR AT HÅNDTERE STRANDEDE OMKOSTNINGER I AFFALDSFORBRÆNDINGSSEKTOREN
|
|
- Claus Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VURDERING AF FORSKELLIGE MULIGHEDER FOR AT HÅNDTERE STRANDEDE OMKOSTNINGER I AFFALDSFORBRÆNDINGSSEKTOREN Delrapport fase 1: Opgørelse af omfanget og indledende vurdering af finansieringsmodeller 9. december 2011 ApS Granvej 5, Hellested, 4652 Hårlev, DK-Denmark njj@strukturforsyningen.dk (+45) / pjo@strukturforsyningen.dk (+45)
2 side 2/11 1. Baggrund Affaldssektoren er inde i en udvikling med stigende konkurrenceudsættelse. Aktuelt er der tale om at konkurrenceudsætte affaldsforbrændingssektoren. En tværministeriel arbejdsgruppe afrapporterede i december 2010 sit arbejde med rapporten: Forbrænding af affald. Rapporten gennemarbejder fire mulige scenarier for sektoren. 1. Et basisscenarie med uændrede regler. 2. Et prisloftscenarie, hvor der centralt fra fastsættes et prisloft for, hvad anlæggene må tage for forbrænding af affald. 3. Et scenarie hvor kommunerne kan anvende egne anlæg til forbrænding af husholdningsaffald, medens erhvervsaffaldsproducenterne frit kan vælge anlæg. 4. Et licitationsscenarie hvor kommunerne skal bringe husholdningsaffaldet i udbud og erhvervsaffaldsproducenterne frit kan vælge anlæg. Arbejdsgruppen vurderer at licitationsscenariet giver den største samfundsøkonomiske gevinst og anbefaler dette scenarie. Arbejdsgruppens anbefaling har været behandlet i Vækstforum, der ligeledes anbefaler licitationsscenariet. Endelig blev der inden folketingsvalget - indgået et politisk forlig mellem et flertal af folketingets partier, der indebærer at licitationsscenariet skal realiseres, men åbner mulighed for at kommunerne kan vælge mix-scenariet i en overgangsperiode på 5 år. Det indebærer i givet fald, at anlæggene i 5 år fortsætter efter hvile-i-sig-selv-princippet både for så vidt angår husholdningsaffald som erhvervsaffald. Når den politiske aftale realiseres vil affaldsforbrændingsanlæggene være stillet meget forskelligt økonomisk, hvis der ikke indarbejdes en ordning til at håndtere de strandede omkostninger. Nogle anlæg vil umiddelbart kunne præstere et solidt overskud, medens andre vil gå konkurs med dramatiske følger for ejerne. 2. Strandede omkostninger ved overgang fra hvile-i-sig-selv regulering til markedsgørelse Det er et alment anerkendt fænomen, at der ved liberalisering af sektorer, der tidligere har været præget af offentlig regulering, kan opstå situationer hvor anlæg, der ansås for gavnlige og rentable under den tidligere regulering, bliver urentable efter liberaliseringen. Økonomisk teoretisk er dette et udtryk for, at den regulerede situation har givet incitamenter til at opbygge en forsyningsstruktur med overkapacitet. Når markedet så liberaliseres vil de anlæg, der har højst omkostninger komme i vanskeligheder.
3 side 3/11 I elliberaliseringen var det klart erkendt, at der på denne måde ville opstå stranded costs og det er indbygget i den europæiske regulering, at det tab, der her opstår, kan dækkes via kollektive løsninger uden om markedsprisen. Dette sker ud fra en tankegang om, at dette er en naturlig del af omstillingsomkostningen. Alternativet ville være at lade de nødlidende anlæg gå konkurs og realisere væsentlige tab, der ville ramme tilfældigt. I det danske tilfælde kom denne tankegang til udtryk gennem kraftværkspakken, som er en politisk aftale, der blev indgået i forlængelse af elreformen med henblik på at isolere og fordele stranded costs i kraftværkssektoren. Ud over den overordnede erkendelse af, at dette var nødvendigt, var den konkrete udformning af kraftværkspakken under indflydelse af lave elpriser og en presset økonomi i kraftværksselskaberne. Derfor var kraftværkspakken i realiteten også motiveret af et dansk ønske om at bevare en kraftværkssektor, som dybest set ansås for at have væsentlig national forsyningssikkerhedsmæssig betydning. De relevante omkostninger blev afgrænset ved forhandling, og de systemansvarlige virksomheder sikrede en fordeling af omkostningerne på landets elforbrugere over en periode på 4 år. Der findes en del andre eksempler på, at erkendte samfundsmæssigt nødvendige omkostninger rammer skævt og fordeles på kollektivet. Vindmølleudligningen er et eksempel, hvor det er politisk besluttet, at der skal ske en omfattende vindudbygning. Dette medfører store omkostninger til netudbygning i de områder, hvor vindudbygningen sker og dette rammer skævt med især store omkostninger i Vestjylland og landområder i øvrigt. Det har ikke været ønskeligt at overvælte disse omkostninger fuldt ud på vindproducenterne, og for at undgå at enkelte netselskaber blev meget hårdt ramt, blev der lavet en vindmølleudligning. I starten var dette en ordning, der blev administreret i elbranchens foreninger en udvalgsstruktur besluttede hvilke omkostninger kollektivet burde bære, og omkostningerne blev fordelt på samtlige netselskaber og dermed på elprisen. Senere er den formelle administration overgået til systemansvaret, men brancheudvalgsstrukturen eksisterer stadig. Vindmølleordningen er et eksempel på en løbende ordning, hvor omkostningen ikke kan opgøres ex ante. Der er i sådanne situationer behov for en mere permanent beslutningsstruktur, der er alment accepteret. Oliebranchens miljøpulje er et andet eksempel, hvor man ud fra samfundsmæssige overvejelser ønsker en oprydning i gamle tankstationer. Lukningen af en tankstation vil ofte påføre ejerselskabet en væsentlig miljøoprydning. Der vil således være et selskabsøkonomisk incitament til at opretholde gamle ineffektive anlæg for at undgå omkostningen herved. Oliebranchen lavede derfor i samarbejde med myndighederne en ordning, hvor anlæg kunne lukkes og oprydningsomkostningerne dækkes af kollektivet gennem et tillæg til olieprisen (i realiteten en skat).
4 side 4/11 Uanset hvilken type af ordning man laver, er det centralt at afgrænse hvilke omkostningstyper er relevante. Dette er nødvendigt for at opnå almen accept af ordningen idealet er at isolere de omkostningsarter, der ikke kan dækkes pga. strukturændringen, og lade dem indgå i ordningen, mens andre omkostninger må dækkes af det enkelte anlæg. Det er væsentligt, at alle betydende interessenter anerkender fairness i denne opgørelse. 3. Opgørelse af strandede omkostninger Opgørelsen tager udgangspunkt i en simpel model med affaldsforbrændingsanlægget i centrum: Grundmodel El Affald ANLÆG Varme Anlæggets indtægter stammer fra salg af el og varme. Herfra trækkes anlæggets omkostninger. Resultatet, som normalt vil være negativt, dækkes af affaldstaksterne. I et konkurrencemarked vil der dannes én markedspris (+/- transportomkostninger). Hvis denne er lavere end affaldstaksten, opstår der strandede omkostninger, som udtrykkes ved forskellen mellem indtægterne fra el og varme og anlæggets totalomkostninger. I denne analyse har vi anvendt en model, som også tager højde for, at der på kortere sigt må skelnes mellem marginalomkostningerne og de faste omkostninger med henblik på at vurdere, om det er økonomisk at holde anlægget i drift, selvom det samlet set giver tab i en kortere eller længere periode, typisk afhængig af restløbetiden for anlæggets afskrivninger. Modellens metode er følgende: Først opgøres indtægterne som summen af varme og elindtægter samt de øvrige indtægter, der måtte være. Indtægterne er variable
5 side 5/11 og kan antages at være proportionale med de indfyrede affaldsmængder. Fra de samlede indtægter fratrækkes de marginale omkostninger. De marginale omkostninger er de omkostninger, der varierer direkte med de indfyrede affaldsmængder. De består først og fremmest af materialer mv. der benyttes ved forbrændingen, omkostninger til bortskaffelse af aske mv. og afgifter. Differencen mellem indtægter og marginale omkostninger er det marginale indtjeningsbidrag. Tallet giver et udtryk for, hvorledes den helt kortsigtede marginale økonomi ser ud. Hvis tallet er større end prisen på affald (positiv eller negativ) er det altid en fordel at fortsætte produktionen på helt kort sigt. De marginale omkostninger er af størrelsesorden 1 mia. kr./år svarende til 32 % af de samlede årlige omkostninger. Hovedparten af disse er afgifter og størrelsen har derfor stor betydning for anlæggenes konkurrenceevne. Det er ikke denne rapports ærinde at belyse betydningen heraf og vi har derfor taget udgangspunkt i de gældende afgifter. I praksis har vi bortset fra afgiften - ikke haft de helt korrekte marginalomkostninger til rådighed, fordi disse ikke er opgjort ved BEATE-omkostningerne. Vi kommer derfor i de aktuelle beregninger til at overvurdere det marginale indtjeningsbidrag. I praksis har denne mangel ved analysen vist sig at have mindre eller ingen betydning for resultaterne. Det marginale indtjeningsbidrag er i praksis i en størrelsesorden, så næsten alle anlæg på det helt korte sigt har fordel af at fortsætte driften også ved meget lave affaldstakster. Fra det marginale indtjeningsbidrag trækkes de øvrige driftsomkostninger (ekskl. afskrivninger, renter mv.). Disse omkostninger varierer ikke med den indfyrede affaldsmængde og er i den forstand faste omkostninger. De består bl.a. af løn, administrationsomkostninger, drift af bygninger mv. Derved fås indtjeningsbidraget fra driften. Dette tal giver et udtryk for, om fortsat drift på mellemlangt sigt kan betale sig. Hvis tallet er større end den gennemsnitlige affaldspris (positiv eller negativ) over en periode f.eks. et år, kan det betale sig at fortsætte driften. Driftsomkostningerne er af størrelsesorden 1,4 mia. kr. svarende til 41 % af de samlede årlige omkostninger. Fra indtjeningsbidraget fra driften trækkes kapitalomkostningerne. Disse består af renter, afskrivninger mv. Herved fremkommer det totale indtjeningsbidrag. Dette tal giver et udtryk for forbrændingsanlæggets indtjeningsevne. Hvis tallet er større end affaldsprisen (positiv eller negativ) vil fortsat drift give overskud. Hvis tallet er lavere end affaldsprisen, giver fortsat drift tab. Fortsat drift kan dog godt være et bedre alternativ end lukning, hvis indtjeningbidraget fra driften er positivt. Kapitalomkostningerne er af størrelsesorden 0,9 mia. kr. svarende til 27 % af de samlede årlige omkostninger.
6 side 6/11 Analysen kan benyttes til at afgrænse stranded costs således: Det antages, at der dannes én markedspris, som de enkelte aktører ikke kan påvirke. Ved at sammenholde denne udefra givne pris på affald med det marginale indtjeningsbidrag og indtjeningsbidraget fra driften afgøres det, om anlægget bør være i drift eller om anlægget bør lukkes. Hvis anlægget bør være i drift: Ved at sammenholde det totale indtjeningsbidrag med affaldsprisen afgøres, om anlægget opererer med tab. Hvis der er tab, udgør stranded costs pr. år det tabte beløb pr. år. De totale årlige stranded costs for anlægget kan opgøres som det beløb, som anlægget har behov for i tilskud for at sikre et driftsresultat på 0. Hvis anlægget ikke skal være i drift: Stranded costs kan opgøres direkte ved afviklings-, nedrivnings og retableringsomkostningerne for anlæggene. Data-input i modellen er fra anlæggenes indberetninger til Beate-systemet for Efter modelberegningerne har datagrundlaget været udsendt til anlæggene for kontrol. En del af anlæggene har i denne forbindelse også angivet de tilsvarende data for forventningerne til På trods heraf er der naturligvis en vis usikkerhed knyttet til datagrundlaget, som kan have betydning for det enkelte anlæg (f. eks. over/underdækninger fra tidligere år), men størrelsesorden for de samlede strandede omkostninger skønnes pålidelig. Det er forudsat, at ingen af anlæggene vælger mix-scenariets overgangsmodel med en 5-årig periode efter hvile-i-sig-selv-princippet, da det ikke vil være økonomisk attraktivt. I analysen indgår pt. 20 anlæg, som tilsammen omfatter 2,8 mio. tons affald svarende til 86 % af den forbrændte mængde på 3,2 mio. tons i Vi antager, at den resterende mængde håndteres på samme vilkår og de samlede stranded costs forøges herefter proportionalt til 100 %. Det er endvidere forudsat, at alle anlæggene får tilført den ønskede mængde forbrændingsaffald. En afgørende parameter for størrelsen af de strandede omkostninger er naturligvis markedsprisen. For at belyse følsomheden over for variationer i markedsprisen har vi beregnet stranded costs ved en markedspris på hhv. 350, 500 og 600 kr. pr. tons inkl. afgifter ekskl. moms. Resultatet fremgår af nedenstående figur:
7 side 7/11 Oversigt over stranded costs i mio kr. p.a. ved alternative markedspriser kr/tons 500 kr./tons 600 kr./tons Ovenstående viser, at de samlede årlige strandede omkostninger i 2010 ligger på mellem 100 og 600 mio. kr. afhængig af markedsprisen. Det svarer til mellem 3 og 18 % af de samlede årlige omkostninger. Dataene fra 2011 indikerer, at resultatet ikke er væsentligt påvirket af valget af driftsåret Det er her forudsat, at alle anlæg med et positivt indtjeningsbidrag efter afholdelse af marginalomkostningerne fortsætter i drift også selvom aktiviteten samlet set giver underskud. Resultatet af denne analyse fremgår af nedenstående tabel, hvor det er forudsat, at markedsprisen er 500 kr./tons: Kategorisering af anlæggene Anlæg Antal anlæg Anlæg med negativ marginal indtjening 0 Anlæg uden Stranded Costs 6 Anlæg med positiv indtjening fra driften og samlet tab Anlægmed negativ indtjening fra driften og samlet tab Anlæg i alt
8 side 8/11 Det ses, at ingen af de analyserede anlæg bør lukkes på kort sigt. 6 anlæg er uden stranded costs. 12 anlæg har positiv indtjening fra driften ved en markedspris på 500 kr/tons, men tab på den samlede aktivitet. 2 anlæg har tab på driften og samlet tab. Analysen viser således, at alle anlæg, står sig bedst ved at fortsætte driften på kort sigt. Det er hér forudsat, at de gældende varmepriser og afgifter opretholdes. Et alternativ til at realisere de angivne stranded costs eller reducere størrelsen er at inddrage varmepriser og afgifter i reguleringsmodellen. Det kan således vurderes, hvor meget varmeprisen skal hæves og/eller afgifterne reduceres for helt at undgå stranded costs. Såfremt afvikling af anlæg bliver aktuelt, vil stranded costs skulle inkludere de omkostninger, der er forbundet med afviklingen. Disse omkostninger (til nedrivning, retablering mv.) er ikke medtaget i denne opgørelse, idet det i udgangspunktet er lagt til grund at alle anlæg drives videre. De samlede stranded costs set over en længere periode afhænger som tidligere nævnt i høj grad af afskrivningsprofilen for de enkelte anlæg. Disse bør opgøres særskilt for hvert enkelt anlæg i operationaliseringsfasen. 4. Markedet. Forud for en liberalisering er det altid af stor interesse, at vurdere hvorledes markedet vil udvikle sig. Usikkerheden er stor, fordi der ikke er indhøstet erfaringer og aktørerne er usikre, fordi mulighederne for at bedømme markedet er lille. Det er derfor ikke muligt at give en endegyldig vurdering af, hvorledes markedet vil udvikle sig. Nogle træk kan imidlertid kommenteres. Liberaliseringen indebærer en mulighed for import og eksport af affald. Det udenlandske volumen for affaldsbehandling er stort i forhold til de danske volumener. Det danske område er karakteriseret ved en høj grad af nyttiggørelse af affaldsressourcen enten til genanvendelse eller forbrænding og en relativt effektiv forbrændingssektor. De marginale omkostninger i anlæggene er så relativt lave, at det må forventes, at kapaciteten i den danske affaldsforbrænding i det store og hele vil blive udnyttet. Dette støttes bl.a. på, at langt de fleste affaldsforbrændingsanlæg har marginalomkostninger, der gør at de har en klar egeninteresse i at tiltrække affald, således at anlægget kan udnyttes fuldt ud. Den ressource, som affaldsforbrændingsanlægge
9 side 9/11 ne som helhed udgør i den danske energisektor er således ikke umiddelbart truet. Dette er især af interesse for varmeforsyningen. Lokaliseringen af affaldsforbrændingen kan imidlertid flytte sig i takt med at strukturen tilpasses til markedsvilkårene. Nogle varmeforsyninger kan således komme i en situation, hvor de må finde alternativer til opvarmningen fra det lokale affaldsforbrændingsanlæg, mens andre vil kunne realisere en større varmeproduktion. Markedsprisen for affald er vanskelig at forudsige, men i og med, at det danske volumen er lille i forhold til omverdenen er der grund til at antage, at importtaksten (=den pris udenlandske operatører vil betale for at få affald brændt i Danmark) vil sætte en nedre grænse for hvor lave affaldstaksterne kan blive. Tilsvarende vil eksportprisen (= den takst danske operatører skal betale for at få affald forbrændt i udlandet) sætte en øvre grænse for, hvor høje taksterne kan blive i Danmark. Det vil være en naturlig antagelse, at markedsprisen i Danmark vil ligge mellem disse niveauer og ind imellem være lig med en af grænserne. Ved dialog med aktørerne er vi nået til den vurdering, at taksterne i den indledende liberaliseringsperiode over længere perioder næppe vil være under 350 kr./tons og næppe over 600 kr./tons. 5. Transportomkostninger. Transportomkostninger indgår ikke direkte i stranded costs beregningerne. Affaldstaksten for de enkelte anlæg må således fortolkes som den takst, der opkræves ved porten til det pågældende anlæg. Man må som udgangspunkt antage, at anlæg med et affaldsopland hvor affaldsmængden er mindre end anlæggets kapacitet vil søge at tiltrække affaldsmængder ved at sætte lidt lavere takster og dermed overvinde transportomkostningerne til naboområderne eller omkostningerne ved import. Hvis forbrændingsanlægget i naboområdet derved kommer i en situation med mangel på affald vil reaktionsmønstret gentage sig her. Denne proces vil forplante sig og resultere i, at anlæggene som hovedregel fyldes til kapacitetsgrænse enten ved at tiltrække affald fra naboområder eller ved at importere. Prisbilledet over landet forventes således at vise takster, hvor der i områder med overskud af affald vil være lidt højere takster og i områder med underskud lidt lavere takster. Vurderet ud fra vor viden om de aktuelle faktiske transportomkostninger skønnes det, at afvigelsen i forhold til den gennemsnitlige markedspris næppe vil være over 100 kr./tons og sandsynligvis betydeligt mindre, fordi markedet vil
10 side 10/11 skabe en stor interesse i at optimere transportmulighederne så omkostningerne holdes nede. En variation indenfor +/- 50 kr. pr. t. vurderes at være realistisk. Vi vurderer på denne baggrund, at skønnet over stranded costs på brancheniveau næppe vil påvirkes markant af transportomkostningerne. Nogle værker vil formentlig opleve større tab en estimeret i analysen og andre mindre. 6. Indledende vurdering af forskellige finansieringsmodeller Finansieringen af de strandede omkostninger kan ske på flere måder. Teoretisk set er der to yderpunkter: staten har ændret forudsætningerne for opførelsen og driften af anlæggene og det må derfor være statens opgave at finansiere de økonomiske konsekvenser heraf via finansloven. Ændringerne gennemføres, fordi embedsmandsrapporten vurderer at der er en samfundsøkonomisk fordel (ca. 400 mio. kr. p.a. senere ændret til 350 mio. kr.) og samfundet må så også bære de omkostninger, som overgangen fra hvile-i-sig-selv til markedsgørelse medfører. Alternativt kan det besluttes, at anlæggene selv må håndtere de økonomiske konsekvenser. Argumentet er hér, at affaldsproducenterne (eller i hvert fald husholdningerne i de berørte kommuner) ved uændrede forudsætninger ville have betalt højere takster og derfor på sigt alligevel have haft de samme omkostninger. Nu bliver taksterne lavere (licitation) og der er derfor råd til et bidrag via skatter el lign. Man kan sige, at denne løsning svarer til, at stranded costs ikke anerkendes, men modellen indebærer dog, at der sker en opgørelse af størrelsesordenen og dermed en mulighed for at emnet kan tages op på et senere tidspunkt. Imellem disse to yderpunkter findes en række blandingsmodeller, som måske nok er mere realistiske. Her peges på to modeltyper: en statsmodel, hvor staten og sektoren begge bidrager til finansieringen i et eller andet forhold og en PSO-model, som den kendes fra elsektoren, hvor samtlige affaldsproducenter bidrager, således at de økonomiske konsekvenser ikke alene bæres af de lokale affaldsproducenter. Der findes en række varianter inden for begge disse modeltyper og de kan i princippet også kombineres. I det følgende har vi foretaget en indledende beskrivelse af hhv. PSO-modellen og statsmodellen. PSO-modellen PSO-modellen tager udgangspunkt i, at der er tale om en offentlig forpligtelse (Public Service Obligation) til at holde de nødlidende anlæg skadesløse og at det er forbrugerne af disse offentlige ydelser altså affaldskunderne som solidarisk deler byrden imellem
11 side 11/11 sig. Et væsentligt element heri er naturligvis, at omkostningerne dækkes af taksterne frem for over skatterne. Vi forestiller os, at den praktiske gennemførelse sker ved, at hvert enkelt anlæg søger om dækning af deres strandede omkostninger opgjort efter en fælles vedtagen skabelon, hvor data dokumenteres og kontrolleres (f. eks. revisorpåtegning). En offentlig instans tager stilling til opgørelsen i de indkomne ansøgninger og beslutter om og i hvilket omfang udbetaling skal finde sted. Dette kan evt. kombineres med krav om effektivisering udmøntet i en reduktion af størrelsen af de accepterede stranded costs. Der skal endvidere tages stilling til om de strandede omkostninger skal opgøres én gang for alle (f. eks. en nutidsværdi) eller beregnes årligt på grundlag af markedsprisen samt om afregningen skal ske én gang eller over tid. Endelig skal det besluttes, hvorledes opkrævningen i givet fald skal ske. Statsmodellen Statsmodellen tager udgangspunkt i at det er staten, som har ændret rammevilkårene og derfor også i et eller andet omfang må bidrage økonomisk i et på forhånd aftalt forhold. I PSO-modellen er det som nævnt alene sektoren, der dækker de økonomiske tab. Det indebærer, at der skal etableres en aftale mellem sektoren og staten, som dels angiver, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at aktionen iværksættes (dette er ikke principielt forskelligt fra PSO-modellen) og dels definerer hvilken del, der finansieres af staten samt de nærmere vilkår for, hvorledes dette skal ske. Modellen kan evt. konstrueres sådan, at det er staten, som er garanten, hvis udgifterne bliver større end forudset. I givet fald skal de strandede omkostninger opgøres løbende over en årrække på grundlag af udviklingen i markedsprisen. 7. Afsluttende bemærkninger Uanset hvilken ordning, der etableres, skal der tages stilling til, hvordan den skal administreres og hvem, der træffer de nødvendige afgørelser. Det er næppe hensigtsmæssigt at tage eksplicit stilling til disse spørgsmål i denne fase, men det synes umiddelbart logisk, at modeller, hvor sektoren selv står for finansieringen, primært administreres af sektoren, mens modeller, hvor staten tager et økonomisk medansvar, også involverer statslig deltagelse i det administrative setup. Under alle omstændigheder vil alle modellerne kræve ny lovgivning.
NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereEffektivisering af affaldsenergisektoren
NOTAT Effektivisering af affaldsenergisektoren Dansk Affaldsforening bemærkninger til rapport afgivet af arbejdsgruppen til effektivisering af affaldsforbrændingssektoren september 2016 Indledende bemærkninger
Læs mereSamfundsøkonomisk værdi af affaldsimport
Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220
Læs mereKontornotits. Emne: Notat om effektivisering af affaldsenergisektoren
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Renovation, Administration Emne: Notat om effektivisering af affaldsenergisektoren Dato 4. april 2016 Sagsbehandler Anita Hallgreen Direkte telefon 79 79 14
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mereScenarier for liberalisering af affaldsforbrænding i Danmark. Resultater og dokumentation Final November 2010
Scenarier for liberalisering af affaldsforbrænding i Danmark Resultater og dokumentation Final November 21 Indholdsfortegnelse 1 Overblik over modellen 3 2 Scenarier og følsomhedsanalyser 4 2.1 Scenarier
Læs mereEffektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen
ndsættelse, på billedet det bagerst. Effektivisering af affaldssektoren Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Oversigt Baggrund Aktuel arbejdsgruppe Fremtidige rammer Dansk Fjernvarme - erfagruppe
Læs meretil forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?
DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at
Læs mereKonkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren
Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereSpildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)
Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet
Læs mereAnalyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren
Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereBilag 8. Notat vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren
Bilag 8 Dato 19. oktober 2018 sagsnr. 14120002 reference /pn Notat vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren I nærværende notat er skitseret mulige konsekvenser af en liberalisering af affaldsenergisektoren.
Læs mereDANSK FJERNVARME STRATEGI PÅ AFFALDSOMRÅDET. Kim Behnke, vicedirektør
DANSK FJERNVARME STRATEGI PÅ AFFALDSOMRÅDET Kim Behnke, vicedirektør DANSK FJERNVARME OG AFFALDSSEKTOREN Varme fra affaldsforbrændingsanlæg er meget velkommen. Non-profit og prisloft er en nødvendig regulering,
Læs mereLiberalisering af affaldssektoren
Liberalisering af affaldssektoren Aarhus, den 3. november 2016 2 Baggrund om liberalisering af affaldssektoren Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren, En effektiv affaldssektor, 2004: Det anbefales,
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mereDet antages at der ligeledes forudsættes selskabsmæssig udskillelse af produktion og distribution af fjernvarme (affaldsvarme).
NOTAT Licitationsmodellen Dette notat er et forsøg på at beskrive, hvordan centraladministrationen forestiller sig en Licitationsmodel. Derfor er teksten udformet så tekstnært som muligt på de beskrivelser
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter
Læs mereL90/TAS. Analyse af potentialet for en fusion af L90 og TAS (fase 1) V Vestforbrændning. December 2013. Granvej. ApS
L90/TAS V Vestforbrændning Analyse af potentialet for en fusion af L90 og TAS (fase 1) D December 2013 ApS Granvej side 2/11 1. Sammenfatning 1.1 Fremgangsmåde Som grundlag for at vurdere mulighederne
Læs mereResume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren
MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereOmsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.
Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.
Læs merePunkt 7: Budget 2017 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse
23. oktober 2015 Punkt 7: Budget 2017 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 1 Indstilling Alle beløb i denne indstilling er ekskl. moms. Indstillingen er udarbejdet
Læs mereMedlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015
Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9
Læs mereUdbud af ydelsen. forbrænding af affald. 2 februar Oplægsholder. Sune Troels Poulsen Advokat, ph.d., partner. Side 1
Udbud af ydelsen forbrænding af affald 2 februar 2017 Oplægsholder Sune Troels Poulsen Advokat, ph.d., partner 1 Oversigt Udbud og udbudsreglerne Særligt om in-house Udbud i mulige fremtidige situationer
Læs merePlan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist. Teknisk høring i Kolding Kommune
Plan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist Teknisk høring i Kolding Kommune Resume I Energnist-oplandet produceres ca. 456.000 ton forbrændingsegnet affald pr. år og forsyningssikkerheden sikres
Læs mereForeningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.
Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereAdministrationen undersøger prisudviklingen i Flextrafik Rute.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 06. Budget 2010 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller At budgetforslaget danner udgangspunkt for det budgetmateriale, der
Læs mereNotat. Henlæggelser til fremtidige investeringer
Not Do: 18. juli 2018 Til: Fra: Bestyrelsen Administrionen Henlæggelser til fremtidige investeringer Formål Bestyrelsen besluttede på møde den 23. maj 2018 (sag nr. 23-18), der skal fremlægges konkret
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereAgenda. PwC Advokatfirmaet Energi og Miljø. March
AVV Agenda 1. Anbefaling 2. Regeringens forsyningsstrategi 3. Om AVV 4. AVV selskabsgøres 5. AVV sælges 6. AVV i produktionsfællesskab med Hjørring Varmeforsyning 2 1. Anbefaling 3 Anbefaling Anbefaling
Læs mereAfskaf affaldsafgiften
Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereJusteringer i prisloftbekendtgørelsen
24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereTillæg for 1:1 omkostninger udgør kr. 16.000 som følge af betaling til Forsyningssekretariatet og kr. 944.292 som spildevandsafgift.
Hørsholm Vand ApS Prisloft 2011 Der foreligger på nuværende tidspunkt afgørelse af prisloft for vand for 2011 og udkast til afgørelse om prisloft for spildevand for 2011. Udkastene har resulteret i kommentarer
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereOmsætning Kloakbidrag - variabelt Der er forudsat solgt m³ som realiseret i regnskab Mængden er forudsat konstant i overslagsårene.
Budget forudsætninger 2013 Spildevand A/S Kloakbidrag - variabelt Der er forudsat solgt 2.737.553 m³ som realiseret i regnskab 2011. Mængden er forudsat konstant i overslagsårene. Fast bidrag Der indføres
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereMarianne Moth Miljøstyrelsen. Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil
Marianne Moth Miljøstyrelsen Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil Historie Anbefalinger fra bredt sammensat arbejdsgruppe, december 2004 Baggrundsrapporter om forskellige emner findes på
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013
Læs mereNotat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund
KARA/Noveren I/S Bestyrelsen København 15. november 2013 Johan Weihe Partner T +45 72 27 34 53 jhw@bechbruun.com Sagsnr. 005168-0075 jhw/jhw/sap Notat Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 1. Baggrund
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereKommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014
Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som
Læs mereUdtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune
Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal
Læs mereEventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres
Læs mereKapitel 1: De realiserede delresultater
Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag
Læs mereFO R S L A G TIL BUDGET
FO R S L A G TIL BUDGET 2016 for Modtagestation Vendsyssel I/S Indhold MV-forslag til budget for 2016... 3 Generelt... 3 Farligt affald... 4 Klinisk risikoaffald... 4 Olie- og benzinudskillere... 4 Mængdeforudsætninger
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg
Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 I medfør af 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.
Læs mereInteressentanalyse. Gennemført af COWI ved: Anita Dahl Hansen. Affaldsafdelingen. COWI Aarhus
Interessentanalyse Møde i KKR Nordjylland den 27/1-2012 Dagsordenens punkt 3.3. Gennemført af COWI ved: Anita Dahl Hansen Affaldsafdelingen COWI Aarhus Afrapporteret i notat af august 2011 samt ved godkendte
Læs mereNærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Bilag 9 - Takstfinansieret drift Baggrund Bevillingen Takstfinansieret drift ligger i 2012 under bevillingstypen Efterspørgselsstyrede
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund
Læs mereAktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.
Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereDagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/3733. Bilag 1 Sagsbeskrivelse. Indledning
Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer Sag nr. 10/3733 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning Virksomhederne i Ringsted Kommune skal betale et erhvervsaffaldsgebyr i 2010. Gebyret skal dække
Læs merePotentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund
Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereDAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs
DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms
Læs merePRISLOFT EKSKL. AFGIFTSÆNDRINGER På baggrund af de indkomne anmeldelser er prisloftet ekskl. afgiftsændringer beregnet til 89,3 kr./gj.
UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFOR- BRÆNDINGSANLÆG 15. oktober 2015 Varme 15/08156 TBHO I medfør af 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1213 af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og
Læs mereDen økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune
Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner
Læs mereBilag 3. Krav til regnskaber mv.
Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.
Læs mereMovias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning
Læs mereIfølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.
Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager
Læs mereBemærkninger til Analyse vedr. DRs økonomi af KPMG og Struensee & Co.
DR 5. januar 2018 Bemærkninger til Analyse vedr. DRs økonomi af KPMG og Struensee & Co. Indledning Konsulentvirksomhederne KPMG og Struensee & Co. har udarbejdet Analyse vedr. DRs økonomi på opdrag af
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget
Læs mereSvendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013
Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og
Læs mereAfskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer
Skatteudvalget 2018-19 (Omtryk - 26-04-2019 - Yderligere fil vedhæftet) L 223 Bilag 4 Offentligt Sendt pr. e-mail til peter@yupex.dk Yupex Trading A/S Bøgekildevej 33 8361 Hasselager Afskaffelse af selvanmelderordningen
Læs merejanuar 2010 Af Jacob Brandt
januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,
Læs mereByrden ved befordringspligt til enhedstakster
1 af 5 21-08-2013 11:33 Byrden ved befordringspligt til enhedstakster Journal nr. 4/0106-0402-0006/ISA/CHJ 1.1. Definition Byrden ved befordringspligten opstår, når postoperatøren er forpligtet til at
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereMundtlig beretning Generalforsamling 2015
Mundtlig beretning Generalforsamling 2015 Året 2014 Driften af selskabet Når vi ser tilbage på 2014 kan vi glæde os over en stabil drift af kraftvarmeværket med kun få kortvarige, uplanlagte driftsstop.
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mereU dvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald
Læs mereFleksibel kapacitetstilpasning
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Fleksibel kapacitetstilpasning - Garantiklinikker anno 2011 - Pulje til særlige meraktivitetsprojekter
Læs mereBLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES
GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere
Læs mereUndersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereOliebranchens fremtidige energispareforpligtelser
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 40 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Notat om energispareindsatsen Kontor/afdeling Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato 9.
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereNotat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag
Læs mereSkat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2018-2021 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereForbrænding af affald
Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet December 2010 Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle
Læs mereNotat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger
Læs mere