Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2003

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2003 marts 2004 ISSN

2 Indholdsfortegnelse Status fra Arbejds direktoratets Tilsynsafdeling Indledning Benchmarking af a-kasserne Fortsat stort spænd i udgifter til ad ministration Færre ansatte og afdelinger Kvaliteten i sagsbehandlingen Tilfredse medlemmer A-kassernes tidsforbrug A-kassernes arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter Benchmarking fremover Rådighedstilsyn Ud meld ing af fejlniveauet i rådighedstilsynet Stikprøveundersøgelser Den generelle råd ighedsundersøgelse Målrettede undersøgelser Det udvidede rådighedstilsyn løbende indsendelse af positive afgørelser Elektronisk sagsbehandling i rådighedstilsynet Lufthavnstilsynet Tilsyn med a-kassernes administration A-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør G-dage Overskydende timer Arbejdsophør Supplerende dagpenge Sammenfattende om undersøgelsen af G-dage, supplerende dagpenge mv Tilsyn i Danske Løn modtageres a-kasse Tilsyn med admin istration af feriedagpenge Tilsyn med a-kassernes afgørelser om svig Tilsyn med overgangsydelse Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater Undersøgelse af kvaliteten af afgørelser i tilbagebetalingssager Tilsyn med medlemsoplysninger Anmeldelser fra offentlige myndigheder Skatteregisterundersøgelser Samkøring af MIA og RAM Aktioner mod sort arbejde Arbejdsdirektoratets kontrolindsats i Arbejdsdirektoratets kontrolindsats Tilbagebetalingssager Regnskabstilsynet A-kassernes årsregnskaber Inddrivelsesenhedens inddrivelse af tilbagebetalingskrav i Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb...20 Tabeller Tabel 1 Fejlp rocent G-dage...10 Tabel 2 Fejlp rocent overskydende timer...10 Tabel 3 Fejlp rocent arbejdsophør...10 Tabel 4 Fejlp rocent spplerende dagpenge...11 Tabel 5 Indberetninger i Tabel 6 Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger...16 Tabel 7 Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser...17 Tabel 8 Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM...18

3 Tabel 9 Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde...18 Tabel 10 Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager...19 Tabel 11 Status for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber...19 Tabel 12 Indbetaling i 2003 for krav der er opstået i 2003 og tidligere Grafer Graf 1 Administrationsudgift pr. medlem i Graf 2 Pris pr. vægtet transaktion (excl. arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter)...3 Graf 3 Alle a-kassers fordeling af tid på 6 hovedområder...5 Graf 4 Beløb overdraget til og inddrevet af Inddrivelsesenheden...20 Bilag Bilag 1 Ordliste...1 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 2003 i forhold til Bilag 3 Status ultimo 2004 på tilsynprojekter i resultatkontrakten for

4 1. Indledning Status fra Arbejds direktoratets Tilsynsafdeling 2003 Arbejdsdirektoratet aflægger hermed statusrapport til Tilsynsrådet. Rapporten indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i 2003, de resultater, der er opnået i året, samt beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er i 2003 løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde og tiltag, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Hovedopgaverne i Tilsynsafdelingen består i at opsamle viden om systemet som blandt andet kan medvirke til at forebygge fejladministration og misbrug af systemet, at understøtte kvalitetsudviklingen i a-kasserne - samt at assistere og vejlede disse. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking Rådighedstilsyn Tilsyn med a-kassernes administration Tilsynet med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet Tilsynets arbejde har i 2003 været præget af arbejdet med benchmarkingrapporten, der blev offentliggjort i november I samarbejde med blandt andet A-kassernes Samvirke er de tidligere benchmarkingresultater blevet evalueret, og man har indsamlet information til brug for benchmarkingen. Benchmarkingrapporten giver gennemsigtighed i a-kassernes adminstration, og anvendes i a-kassernes arbejde med kvalitetsudvikling. Direktoratet har i første halvår 2003 udarbejdet en rapport over det intensiverede rådighedstilsyn for Fejlprocenten i denne undersøgelse er på 5 procent., hvilket er lavere end i undersøgelsen for 2001, hvor fejlprocenten var på 7 procent. Som en konsekvens af "Flere i arbejde" har direktoratet siden 1. juli 2003 automatisk modtaget en række rådighedssager til undersøgelse. Formålet er at sikret en effektiv rådighedsadministration på de områder, som er centrale i forhold til at sikre, at de ledige reelt står til rådighed for formidlet arbejde og aktivering. Det foreløbig resultat viser, at fejlprocenten er på ca. 1,3 1,4 procent. Undersøgelsen af a-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør har vist, at der er tale om områder, hvor der når der ses bort fra arbejdsophør sker en del fejl. Direktoratet har fulgt op over for de a-kasser, der havde de dårligste resultater med henblik på at sikre et generelt højere kvalitetsniveau i fremtiden. Direktoratet har derudover foretaget tilsyn i udvalgte a-kasser inden for områderne: svigsafgørelser, overgangsydelse og feriedagpenge. Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet via anmeldelser fra andre offentlige myndigheder, skatteregisterundersøgelser og registersamkøring. Herudover har direktoratet i 2003 aflagt kontrolbesøg i 409 virksomheder og foretaget interview af ansatte. 1

5 2. Benchmarking af a-kasserne Status fra Arbejds direktoratets Tilsynsafdeling 2003 Arbejdsdirektoratet offentliggjorde som planlagt den tredje større benchmarkinganalyse af a-kasserne i november Benchmarking har siden slutningen af 1990 erne været et vigtigt supplement til direktoratets traditionelle tilsynsaktiviteter, og er et konkret forbedringsværktøj til kasserne. Formålet er at skabe gennemsigtighed i a-kassernes administration og dermed pres på a- kasserne for at effektivisere og kvalitetsudvikle. Med afsæt i en evaluering af den forrige benchmarking sammenlignes a-kasserne i den nye analyse på alle relevante områder som fx pris, kvalitet i sagsbehandlingen, serviceniveau og medlemstilfredshed. Benchmarkingen er også denne gang gennemført i samarbejde med A-kassernes Samvirke. Dette har bl.a. gjort det muligt at foretage en tidsregistrering i samtlige a-kasser, og at gennemføre en ny undersøgelse af medlemmernes tilfredshed. Benchmarkingen af a-kasserne har fået ny aktualitet, efter at lovændringen om tværfaglige a- kasser i 2002 har skabt øget konkurrence mellem a-kasserne. I princippet har medlemmerne nu mulighed for at se, hvor de får mest for deres kontingent, og handle efter det. I afsnit er rapportens vigtigste resultater gengivet. 2.1 Fortsat stort spænd i udgifter til administration A-kassernes udgifter til administration faldt med tre procent fra 2000 til 2002, når der tages højde for prisudviklingen. Administrationsudgiften var i 2002 på i alt 3,3 mia. kroner. Dette svarer til et gennemsnit på kroner pr. medlem. Der er dog store forskelle mellem a- kasserne. Fra 586 kroner pr. medlem i Danske Sygeplejerskers a-kasse til kroner i RestaurationsBranchens a-kasse. Administrationsudgift pr. medlem i a-kasse Graf 1 Administrationsudgift pr. medlem i

6 A-kassernes forskellige struktur og variationer i antallet af ledige medlemmer har betydning for, hvilke a-kasser der er dyre og billige i administration. Men forskellene er så markante, at direktoratet har opfordret a-kasserne til at overveje og bearbejde det nærmere. Forskellene mellem a-kasserne ses også ved prisen pr. transaktion. Selvom spændet er blevet mindre siden 2000, så er IT-Fagets og Merkonomernes a-kasse med en pris på 137 kr. pr. transaktion stadig næsten tre gange så dyr som henholdsvis Magistrenes a-kasse og Danmarks Læreres Fælles a-kasse, hvor prisen pr. transaktion er 51 kr. Danske Lønmodtageres a-kasse er holdt ude af analysen, da a-kassen ved udgangen af 2002 kun havde eksisteret i få måneder. Pris pr. vægtet transaktion (excl. arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter) Kroner ITM-A DANA FS-A FL-A STA EL-A OAA SÆLGER-A IAK ASE TA METAL-A DSA HK-A SID-A SL-A KRIST-A KAD-A BLIK-A RBF-A FTF-A AAK LEDER-A BUPL-A CA MALER-A TIB-A NNF-A ES-A PMF-A JOURN-A MA DLF-A DL-A A-kasse Graf 2 Pris pr. vægtet transaktion (excl. arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter) 2.2 Færre ansatte og afdelinger Antallet af ansatte er faldet med 3,4 procent fra 2000 til 2002, hvor knap årsværk var beskæftiget i a-kasserne. Antallet af a-kasseafdelinger er mindsket med seks procent, så der ved udgangen af 2002 var i alt 784 afdelinger. Nogle a-kasser har blot få afdelinger, mens fx Specialarbejderenes a-kasse har 288 afdelinger. Da et stort antal afdelinger er fordyrende for den enkelte a-kasse, er det også direktoratets vurdering, at det må give stof til eftertanke i a-kasserne, at nogle a-kasser har opnået en meget stor medlemstilfredshed med ingen eller blot få lokalafdelinger. 2.3 Kvaliteten i sagsbehandlingen Kvaliteten af sagsbehandlingen i a-kasserne har på flere områder udviklet sig positivt fra 2000 til Fx er en fejlprocent på 5 i a-kassernes rådighedsvurderinger af medlemmerne den laveste siden etableringen af rådighedstilsynet i Det er direktoratets vurdering, at a-kassernes administration i det store hele er tilfredstillende, når udviklingen sammenholdes med en tidligere benchmarkingundersøgelse, der viste en tilfredsstillende administration i a-kasserne af de grundlæggende betingelser for at udbetale ydelser, dvs. reglerne om optagelse, beregning af dagpengesats og beskæftigelseskravet. 3

7 Men på nogle områder er der fortsat store forskelle mellem a-kasserne, som gør det muligt og nødvendigt med forbedringer. Det gælder ikke mindst a-kassernes administration af G-dags, hvor en gennemsnitlig fejlprocent på 16,8 pct. er klart utilfredsstillende. Direktoratet følger op over for de a-kasser, der har de dårligste resultater, for at sikre et højere kvalitetsniveau i fremtiden. For første gang er der endvidere udarbejdet et såkaldt kvalitetsindeks for a-kassernes administration på 8 forskellige sagsbehandlingsområder: sagsbehandlingstid, omgørelsesprocent i klagesager, kvalitet i tilbagebetalingssager, fejlprocenten i rådighedssager, samt fejlprocenten i sager vedrørende henholdsvis G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør. A-kasserne opnår fra 10 til 29 point ud af maksimalt 32 point, når deres resultater omsættes i indekset, hvor det laveste antal point er bedst. Gennemsnittet for alle a-kasser er på 16,7 point. De fleste a-kasser ligger i intervallet fra 14 til 20 point. Men der er stor forskel mellem a-kasserne helt i top og helt i bund. Frie Lønmodtageres a-kasse ligger bedst med 10 point, mens IT-Fagets og Merkonomernes a-kasse ligger klart dårligst med 29 point. 2.4 Tilfredse medlemmer A-kassemedlemmernes tilfredshed er generelt fortsat høj. 86 pct. af de medlemmer, der var ledige i løbet af året, er meget tilfredse eller tilfredse med deres a- kasse. Sammenlignet med andre lignende undersøgelser er det et godt resultatet. Medlemsundersøgelsen afdækker både den generelle tilfredshed med a-kasserne og tilfredsheden inden for de enkelte a-kasser. Selvom medlemmerne hos a-kasserne med de mindst tilfredse medlemmer er blevet mere tilfredse fra 2001 til 2003, er der fortsat stor forskel på tilfredsheden. Frie Lønmodtageres a- kasse og Blik & Rørarbejdernes a-kasse har fx 93 pct. meget tilfredse og tilfredse medlemmer. Mens blot 66 pct. af medlemmerne i Akademikernes a-kasse er meget tilfredse eller tilfredse. Undersøgelsen har også vist, at medlemmernes adgang til og brug af internettet er steget meget de sidste 2 år. Dette må give a-kasserne et incitament til at udbygge og forbedre denne service. Ikke mindst i lyset af at medlemmernes tilfredshed på området fortsat ligger langt under den generelle tilfredshed med a-kasserne. 62 pct. er meget tilfredse eller tilfredse med a-kassernes service over internettet mod den generelle tilfredshed på 86 pct. 2.5 A-kassernes tidsforbrug Benchmarkinganalysen har også omfattet en tidsregistrering i a-kasserne. Tidsregistreringen har givet ny viden om tidsforbruget på de forskellige lov- og hovedaktivitetsområder i a-kasserne. A-kasserne anvender 43 pct. af tiden på kerneaktiviteterne, dvs. udbetaling af ydelser og medlemsadministration. Tidsregistreringsprojektet afdækker a-kassernes deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats og medvirker til at forbedre de økonomiske analyser i benchmarkingrapporten. Den lovpligtige vejledning af medlemmerne om bl.a. rådighed, rettigheder og pligter samt arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter optager henholdsvis 6 og 9 pct. af tiden. 4

8 De øvrige hovedområder er intern administration (20 pct.), støttefunktioner (12 pct.) og vidensopdatering og uddannelse (10 pct.). Graf 3 Alle a-kassers fordeling af tid på 6 hovedområder Undersøgelsen har også vist, at a-kasserne anvender fem gange så meget tid på dagpengeordningen som på efterlønsordningen, selvom a-kasserne i 2002 udbetalte mere i efterløn end dagpenge. Som forventet kræver det betydeligt flere ressourcer at administrere udbetalingen af dagpenge end efterløn, hvilket bl.a. hænger sammen med, at efterlønnen udbetales, uden at medlemmerne løbende skal indsende ydelseskort. Tidsforbruget på hovedområderne varierer i øvrigt betydeligt mellem a-kasserne. Dette må give stof til eftertanke bl.a. i de a-kasser, der bruger en betydeligt større andel af tiden på intern administration og støttefunktioner end gennemsnittet af de øvrige a-kasser også selvom der er på enkeltkasseniveau er nogle metodiske forbehold ved det gennemførte tidsregistreringsprojekt. 2.6 A-kassernes arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter Der er også foretaget en selvstændig kortlægning af a-kassernes arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Der er store forskelle på aktiviteternes indhold, omfang og organisering fra a-kasse til a-kasse. Dette afspejler forskellige politiske prioriteringer, a-kassernes forskellige struktur og opbygning, men også de forskellige traditioner, der er inden for a-kasserne på fx LOområdet og AC-området. Nogle a-kasser bruger blot få pct. af tiden på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter, mens fx nogle af a-kasserne for højereuddannede anvender mere end 20 pct. af tiden på dette område. 2.7 Benchmarking fremover Det er direktoratets erfaring, at a-kasserne gransker resultaterne af benchmarkinganalysen meget nøje både på det politiske og det admininstrative niveau. I lyset af de politiske forventninger om fortsat effektivisering er det også afgørende, at a-kasserne bruger rapporten til at handle ud fra. 5

9 Den øgede konkurrence mellem a-kasserne siden september 2002 har imidlerid ændret vilkårene for direktoratets fremtidige benchmarkinganalyser. A-kasserne vil sikkert fremover være mere tilbageholdende med at indgå i fx generelle medlemsundersøgelser og tidsregistreringsprojekter. Direktoratet finder imidlertid, at det er meget vigtigt at fastholde benchmarkingen af a- kasserne, idet den: giver indsigt i a-kassernes administration og skaber pres for effektivisering, skaber den gennemsigtighed, der er afgørende for medlemmernes frie valg af a-kasse, og som sikrer et mere velfungerende marked på a-kasseområdet. Direktoratet vil derfor fortsat prioritere benchmarkingen af a-kasserne, men vil samtidig målrette aktiviteterne i retning af mere løbende undersøgelser. Arbejdsdirektoratet vil bl.a. fortsat følge udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter, personale- og strukturudvikling samt kvalitet i sagsbehandlingen og forventer årligt at offentliggøre et statusnotat herom. I løbet af 1. og 2. kvartal af 2004 vil direktoratet gøre en række af resultaterne fra benchmarkinganalysen mere tilgængelige på direktoratets hjemmeside, ligesom direktoratet sideløbende hermed vil analysere mulighederne for at lave en mere brugervenlig og avanceret præsentation af benchmarkingdata på hjemmesiden fx i stil med Forsikringsluppen Rådighedstilsyn 3.1 Udmelding af fejlniveauet i rådighedstilsynet Direktoratet har i første halvår 2003 udarbejdet en rapport for rådighedstilsynet i Fejlprocenten er beregnet til 5 pct. Målsætningen for sager behandlet i 2002 var på 3,3 procent, og målet blev derfor ikke nået. Resultatet var dog en forbedring i forhold til 2001, hvor fejlprocenten var på 7 procent. Direktoratet forventer i foråret 2004 at udsende en rapport for rådighedstilsynet 2003, hvor fejlniveauet for 2003 er beregnet. Fejlprocenten er ikke endeligt beregnet, men forventes at ligge på niveau med resultatet for Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af underretninger fra AF. Rådighedstilsynet skal være med til at forbedre kvaliteten af a-kassernes afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområdet. 3.2 Stikprøveundersøgelser Direktoratet har siden 1996 ført et systematisk tilsyn med a-kassernes afgørelser om rådighed, der opstår som følge af underretninger fra AF. Frem til 1. juli 2003 har tilsynet primært bestået i en stikprøvebaseret kontrol med registrerede hændelser i AMANDA. Direktoratets undersøgelser var dels en generel undersøgelse og dels målrettede undersøgelser i a-kasser. På baggrund af resultatet i undersøgelserne har direktoratet løbende fulgt op over for a-kasser med høje eller svingende fejlprocenter. 1 På kan man sammenligne vilkår og priser for forbrugerforsikringer 6

10 Fra 1. juli 2003 er direktoratets stikprøvebaserede undersøgelser suppleret med et løbende tilsyn af underretninger fra AF om formidling og jobplansaktiviteter, hvor a-kassen har vurderet at hændelsen ikke skal have konsekvenser for medlemmets dagpenge, se under afsnit Den generelle rådighedsundersøgelse I den generelle undersøgelse udtager direktoratet hvert kvartal en række rådighedssager, som er til gennemsyn og sagsbehandling i direktoratet. Undersøgelser omfatter et tilfældigt udtræk af alle negative hændelser. Det er på grundlag af denne undersøgelse, at fejlniveauet i rådighedstilsynet er beregnet. Direktoratet havde i samarbejde med Tilsynsrådet fastsat et mål for 2002 på 3,3 pct. Målet for den gennemsnitlige fejlprocent er fastsat på baggrund af resultaterne af de 5 bedste a-kasser, der har haft mere end 10 sager under behandling i undersøgelsen. Målet er fastsat på baggrund af resultaterne i 2001, men da det samtidig er aftalt, at målsætningen ikke vil kunne stige er målsætningen fortsat på 3,3 pct. for sager behandlet i 2003 Sagerne i den generelle undersøgelse, der omfatter alle hændelser er udtages således: Der udtages 7,5 pct. af alle negative hændelser i to kvartaler. Der udtages ikke sager, hvor medlemmet er kommet i arbejde. Der udtages mindst 10 sager i hver a-kasse. Sagerne fordeles med 60 pct. sager om formidlinger, 30 pct. sager om jobplan (tidl. individuel handlingsplan) og 10 pct. sager om informations-, tema- og CV-møder, mv. Det skal hertil bemærkes, at direktoratet ikke umiddelbart har en direkte indflydelse på om målet opfyldes, idet der er tale om en retningsangivelse for, hvor mange fejl a-kasserne samlet bør have. Det skal dog videre bemærkes, at udviklingen i fejlprocenten viser, at a-kasserne siden etableringen af rådighedstilsynet, er blevet betydeligt bedre til at behandle rådighedssagerne korrekt. I 2003 omfatter den generelle undersøgelse sager. Ikke alle sagerne er færdigbehandlet. Den foreløbige vurdering er at fejlprocenten kommer til at ligge på niveau med undersøgelse for 2002, hvor resultatet var 5 procent. 3.4 Målrettede undersøgelser Direktoratet har i 2003 udtaget 812 rådighedsirrelevante koder 2, hvor dagpengeudbetalingen i den uge, hvor hændelsen er registreret, er uforenlig med a-kassens tilbagemelding til AMANDA. Hændelserne er sammenholdt med udbetalingsoplysningerne i RAM-registeret 3. Herved kan alle hændelser, hvor der i ugen ikke er udbetalt dagpenge umiddelbart sorteres fra. Det betyder en lettelse både i forhold til direktoratet men også i forhold til a-kasserne. Formålet er at undersøge om a- kasserne udbetaler dagpenge i de tilfælde, hvor a-kassernes tilbagemeldingskoder som udgangspunkt udelukker udbetaling af dagpenge i den uge, hvor hændelsen har fundet sted, og at sætte yderligere fokus på korrekt brug af tilbagemeldingskoderne. Som ved undersøgelsen i 2002 viser de foreløbige resultater, at der både er fejl i forhold til de anvendte tilbagemeldingskoder og fejl i udbetalinger for de pågældende uger. 2 Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse eller syg. 3 Register for Arbejdsmarkedsstatistik 7

11 Tilbagebetalingsspørgsmålet opstår, når a-kassen har vurderet rådighedspørgsmålet korrekt, men ikke har standset dagpengene i overensstemmelse med den trufne afgørelse. Direktoratet har opgjort tilbagebetalingsbeløbet til ca kr. fordelt på 14 sager. 3.5 Det udvidede rådighedstilsyn løbende indsendelse af positive afgørelser. Som en konsekvens af "Flere i Arbejde" har direktoratet siden den 1. juli 2003 automatisk fået en række rådighedssager til undersøgelse fra a-kasserne. Der er tale om sager hvor a-kassen har vurderet, at medlemmets handlemåde ikke skal udløse en karantæne i forbindelse med udeblivelse fra formidlingssamtale, manglende medvirken til udarbejdelse af jobplan og ophør i tilbud efter jobplan. Formålet med det udvidede rådighedstilsyn er at sikre en mere effektiv rådighedsadministration på de områder, som er centrale i forhold til at sikre, at de ledige reelt står til rådighed for formidlet arbejde og deltagelse i aktivering. Direktoratet har i 2003 modtaget sager i det udvidede rådighedstilsyn. En opgørelse viser, at af sagerne er færdigbehandlet. De foreløbige resultatet viser, at fejlprocenten er på niveau med den tilsvarende type sager, der er udtrukket i den generelle undersøgelse for Fejlprocent ligger på 1,3 1,4. Første afrapportering af det løbende rådighedstilsyn finder sted i 1. kvartal Elektronisk sagsbehandling i rådighedstilsynet Direktoratet begyndte i oktober i 2002 at udveksle afgørelser, høringer mv. elektronisk med en række a- kasser. Det er planen, at alle a-kasser og hele direktoratet primo 2004 skal udveksle sager herunder rådighedssager via en sikker internetforbindelse, hvor indholdet af dokumenterne signeres og krypteres. 14 a-kasser udveksler i dag afgørelser mv. elektronisk. Det forventes, at alle a-kasser ved udgangen af 1. kvartal 2004 er omfattet af ordningen. Formålet med elektronisk udveksling af dokumenter er at fremme en hurtigere kommunikation mellem direktoratet og a- kasserne. Desuden vil den elektroniske udveksling af sager skabe mulighed for et kvalitetsmæssigt løft i sagsbehandlingen generelt Det er direktoratets opfattelse, at den elektroniske udveksling af sager kan lette og på sigt forbedre sagsbehandling i både direktoratet og a-kasserne. Det er blandt andet fordi sagsbehandlerne hurtigere vil modtage sin post, a-kassernes og direktoratets journal vil ikke skulle indscanne dokumenter til sager, man vil uden brug af OCR-behandling 4 kunne kopiere og genanvende særlige tekststykker fra fx sagsfremstillinger mv. 3.7 Lufthavnstilsynet Direktoratet samarbejder med myndighederne i Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn, ved den dansk/tyske landegrænse, Rødby Havn og Københavns Havn. Formålet med samarbejdet er at afdække og forebygge fejludbetalinger af ydelser til personer, der har været i udlandet. 4 Tekstscanning 8

12 Samarbejdet foregår således, at grænsemyndighederne spotter de personer, som de mener muligvis har modtaget dagpenge samtidig med, at de har været udenlands. Direktoratet bliver herefter kontaktet og foretager et umiddelbart tjek via CRAM 5 og undersøger om der er udbetalt dagpenge til pågældende. Såfremt dette er tilfældet bliver grænsemyndighederne bedt om at sende oplysningerne til direktoratet. Direktoratet har i 2003 haft 141 sager i lufthavnstilsynet, hvilket har medført et tilbagebetalingskrav på kr. 4. Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 A-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supple rende dagpenge og arbejdsophør. I løbet af 2002 blev der iværksat en undersøgelse af a-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør. A-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge mv. udgør ca. 10 pct. af a-kassernes samlede udbetalinger af dagpenge. Undersøgelsen ligger i fortsættelse af den undersøgelse, som direktoratet foretog i 2. halvår af 2000 og 1. kvartal i Sidstnævnte undersøgelse drejede sig om administrationen af de grundlæggende betingelser for at udbetale ydelser, dvs. reglerne om optagelse, beregning af dagpengesats og beskæftigelseskrav. Direktoratet har med den seneste undersøgelse været stort set hele vejen rundt i arbejdsløshedsforsikringslovens samlede område. Undersøgelsen var rettet mod a-kassernes administration af de nævnte områder for at vurdere, om a-kasserne administrerer reglerne korrekt, og om der var sket fejludbetalinger. Direktoratet har undersøgt 5 procent af de sager, der opfyldte de opstillede kriterier, dog minimum 20 sager pr. a-kasse. Direktoratet har udtrukket sagerne fra RAM 6. Undersøgelsen har i decentrale a-kasser fundet sted ved, at direktoratet har beregnet, hvor mange sager der samlet set skulle undersøges i a-kassen. Disse sager er herefter fordelt på op til tre afdelinger. I nogle a-kasser har det ikke været muligt at udtage 20 sager. I stedet er alle sager i a-kassen blevet undersøgt. Undersøgelsen blev påbegyndt i 4. kvartal i 2002 og afsluttet medio Umiddelbart efter tilsynsbesøgene udsendte direktoratet en foreløbig fejloversigt til den enkelte a-kasse. I afsnit redegøres for a-kassernes samlede resultater på de fire undersøgelsesområder G-dage Ved G-dage forstås arbejdsgiverens pligt til at betale medlemmet en godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet er blevet ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af tids- og opgavebestemt akkord o.lign., og medlemmet i øvrigt Formålet med undersøgelsen var at afdække, om a-kasserne havde anvendt reglerne om fradrag for G- dage på baggrund af 1. og 2. ledighedsdag korrekt 5 Det centrale register for arbejdsmarkedet 6 Registret for ArbejdsMarkedet 9

13 opfylder betingelserne for ret til godtgørelsen. I de tilfælde hvor medlemmerne har krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, er der ikke ret til dagpenge for 1. og 2. ledighedsdag, og der skal derfor ske fradrag i medlemmets dagpenge for disse 2 dage. Der var fejl i 16,8 pct. af de undersøgte sager, hvilket generelt må betegnes som utilfredsstillende, selvom der er tale om regler, der kan være vanskelige at administrere. Det samlede resultat dækker dog over meget store forskelle mellem a-kasserne. Fejlprocenten spænder fra 0 pct. op til 50 pct. 15 a-kasser havde en fejlprocent på 20 eller derover. Undersøgelsen har vist, at a-kasserne på dette område har udbetalt ca kr. med urette, mens ca kr. skal efterbetales til medlemmerne. Tabel 1 Fejlprocent G-dage Antal sager Korrekt opgørelse Fejlagtig opgørelse Fejlprocent , Overskydende timer Der var fejl i knap 9,8 pct. af de undersøgte sager, hvilket generelt må betegnes som mindre tilfreds-stillende. Det samlede resultat dækker også her over store variationer mellem a-kasserne. Fejlprocenten spænder fra 0 og op til 44,4 pct. Ni a-kasser havde en fejlprocent over 20. Undersøgelsen har vist, at a-kasserne på dette område har udbetalt ca kr. med urette, mens ca kr. skal efterbetales til medlemmerne. Formålet med undersøgelsen var at afdække, om a-kasserne foretog en korrekt opgørelse af overskydende timer, hvis et medlem i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden i gennemsnit havde haft lønnet arbejde eller en indtægt for mere end 37 timer pr. uge. Tabel 2 Fejlprocent overskydende timer Antal sager Korrekt opgørelse Fejlagtig opgørelse Fejlprocent , Arbejdsophør Fejlprocenten i de undersøgte sager var på 1, hvilket må karakteriseres som tilfredsstillende. De syv fundne fejl var fordelt på seks a-kasser. Undersøgelsen har vist, at a-kasserne på dette område har udbetalt ca kr. til medlemmerne med urette. Formålet med undersøgelsen var at afdække, om a-kasserne vurderede medlemmets arbejdsophør korrekt, og om medlemmet evt. var blevet pålagt karantæne. Tabel 3 Fejlprocent arbejdsophør Antal sager Korrekt opgørelse Fejlagtig opgørelse Fejlprocent , Supplerende dagpenge Undersøgelsesområdet indeholdt følgende delspørgsmål, som hver for sig blev undersøgt: Var der sket korrekt fradrag for oplysninger om arbejdstimer/pension/undervisning mv? Formålet med undersøgelsen var at afdække, om reglerne om supplerende dagpenge blev administreret korrekt. 10

14 Var der sket korrekt udbetaling efter reglerne om mindsteudbetaling? Var der sket korrekt fradrag på grund af manglende rådighed (teknisk belægning)? Forelå en frigørelsesattest i de situationer, hvor det var nødvendigt? Havde a-kassen modtaget frigørelsesattest inden for 14-dagesfristen? Var den tidsmæssige begrænsning i retten til supplerende dagpenge blevet overholdt? Var der sket korrekt fradrag på grund af omregnede timer? A-kasserne skulle i undersøgelsen forholde sig til ovennævnte delspørgsmål i tilfælde. Der var tale om fejladministration i 231 af de i alt forekommende delspørgsmål. Dette svarer til en fejlprocent på 6,6, hvilket må betegnes som nogenlunde tilfredsstillende i betragtning af, at det er et vanskeligt område at administrere. Det samlede resultat dækker imidlertid over store variationer mellem a-kasserne. Fejlprocenten spænder fra 1,6 pct. til 22,8 pct. for en enkelt a-kasse. 10 a-kasser havde en fejlprocent over 10. Der er således også på dette område mulighed for forbedringer, især for visse a-kasser. Undersøgelsen har desuden vist, at a-kasserne på dette område har udbetalt ca kr. med urette, mens ca kr. skal efterbetales til medlemmerne. Det skal bemærkes, at ud af de kr., der er udbetalt uretmæssigt, stammer ca kr. fra 7 sager, der primært vedr. manglende frigørelsesattest. Det resterende beløb er fordelt på over 120 andre sager. Tabel 4 Fejlprocent supplerende dagpenge Antallet af delspørgsmål Korrekt adm. Fe jl adm. Fejlprocent , Sammenfattende om undersøgelsen af G-dage, supplerende dagpenge mv. Undersøgelsen af a-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør har vist, at der er tale om områder, hvor der når der ses bort fra arbejdsophør sker en del fejl. Dette kan være en følge af, at a-kasserne i udbetalingssituationen skal administrere mange regelsæt ved opgørelsen af størrelsen af medlemmets dagpenge, ligesom tidspresset kan spille en rolle. A-kassen har nemlig på grund af terminerne for indsendelse af dagpengekortene mellem 2½ - 10 hverdage til at behandle medlemmernes oplysninger. Der er til gengæld konstateret en lav fejlprocent i administrationen af arbejdsophør. Dette kan langt hen ad vejen skyldes, at a-kassen, ved vurderingen af hvilke konsekvenser arbejdsophøret får for medlemmets dagpenge, ikke er under samme tidspres som ved de løbende udbetalinger. De positive resultater fra a-kassernes rådighedsadministration afspejler sig formentlig også i deres administration af arbejdsophør. Fejlprocenten på området for arbejdsophør ligger på niveau med resultatet af direktoratets tidligere undersøgelse af a-kassernes administration af reglerne om optagelse, beregning af dagpengesats og beskæftigelseskrav, dvs. de grundlæggende betingelser for udbetaling af dagpenge. A-kassernes gennemsnitlige fejlprocent var på dette område ca.1,2 pct. Sidstnævnte områder er også alle kendetegnet ved, at behandlingen ikke sker under samme 11

15 tidspres som de løbende udbetalinger. Ses alle 4 undersøgte områder under ét, er den gennemsnitlige fejlprocent på 7,5. Direktoratet har fulgt op over for de a-kasser, der havde de dårligste resultater med henblik på at sikre et generelt højere kvalitetsniveau i fremtiden. Direktoratet har bl.a. anmodet 7 a- kasser om at gennemgå dagpengekortene for fejl i 2002 og 2003 vedr. korrekt udbetaling af supplerende dagpenge, G-dage og overførsel af overskydende timer. 4.2 Tilsyn i Danske Lønmodtageres a-kasse Danske Lønmodtageres a-kasse fik først sin anerkendelse i oktober 2002, og indgik derfor ikke i den store benchmarkingundersøgelse, hvor direktoratet aflagde besøg i samtlige a-kasser. Formålet var at afdække, om de nye tværfaglige a-kasser administrerer korrekt. Det har været muligt for a-kasserne at blive tværfaglige siden den 1. oktober Efter en indkøringsperiode vurderes administrationen. Undersøgelsen i Danske Lønmodtageres a-kasse blev tilrettelagt stort set som benchmarkingundersøgelsen og følgende emner blev gennemgået: overflytning satsberegning beskæftigelseskravet arbejdsophør opgørelse af G-dageoverførsel og overskydende timer supplerende dagpenge, herunder frigørelsesattest og dagpengebegrænsningen. Det blev endvidere undersøgt, om dokumentationsregler blev overholdt og om blanketter blev anvendt korrekt. Direktoratet aflagde tilsynsbesøg i a-kassens hovedledelse i Esbjerg den 5. og 6. august 2003 og 14. august 2003 i afdelingen i København. Der blev gennemgået i alt 24 sager, hvor kriterier for udvælgelse var, at medlemmerne havde modtaget supplerende dagpenge eller havde fuld ledighed af længere varighed. 7 sager gav anledning til bemærkninger, heraf 5 med mindre fejlbelægninger, 1 hvor medlemmets rådighed var tvivlsom og 1 hvor der formentlig skulle ske fradrag efter omregning og ikke med faktiske timer. Konklusionen på baggrund af tilsynsbesøget er, at a-kassens administation på de udvalgte områder umiddelbart må anses for tilfredsstillende. Direktoratet anbefalede, at a-kassen skal være opmærksom på væsentligheden af at opbevare og arkivere fx. dagpengekort på en sådan måde, at de altid kan findes frem, og at væsentlige sagsoplysninger skal noteres på egentlig notatark og ikke på "lapper" Tilsyn med administration af feriedagpenge Direktoratet var på tilsyn i Danske Lønmodtageres a-kasses afdeling i København den november 2003, for at undersøge a-kassens administration af reglerne om feriedagpenge. Formålet med undersøgelsen var at afdække omfanget af eventuelle fejludbetalinger som følge af medlemmets "tro- og love" - oplysninger på blanketter samt a-kassens administration af udbetalingsmaterialet. Det blev undersøgt, om blanketmaterialet var korrekt udfyldt af a- kassen og af medlemmet. 12

16 Direktoratet foretog et udtræk af udbetalte feriedagpenge i perioden oktober september Direktoratet har heraf udvalgt 55 udbetalinger af feriedagpenge - fordelt på 52 medlemmer - til nærmere undersøgelse. Ved gennemgangen af de 52 sager, kunne 18 henlægges uden bemærkninger. 6 sager gav anledning til bemærkninger og 28 sager blev hjemtaget med henblik på nærmere undersøgelse. A-kassen er blevet orienteret om dette resultatet, og er blevet bedt om, at træffe afgørelse i de sager, hvor der kan være sket fejludbetaling. Det endelige resultat af undersøgelsen er ikke kendt endnu. Direktoratet kan derfor ikke udtale sig med nøjagtighed om omfanget af fejludbetalinger. Ved direktoratets gennemgang er det dog konstateret, at a-kassen ikke automatisk udsender optjeningsmeddelelser. A-kassen skal inden ferieårets start meddele, hvor mange dage med feriedagpenge medlemmet har optjent ret til. Direktoratet har bedt a-kassen om at sikre, at disse optjeningsmeddelelser fremover udsendes til medlemmerne. 4.3 Tilsyn med a-kassernes afgørelser om svig Den 1. juli 2003 blev sanktionsreglerne ændret så a- kasserne fik kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om tilbagebetaling og sanktion i sager der vedrøre statskrav under 25 gange dagpengesatsen. Formålet var at kontrollere, om a- kasserne traf korrekte afgørelser om svigs-sanktioner, og herunder navnlig om refusionsforhold havde betydning for sanktionssagernes udfald. Som opfølgning gennemførte direktoratet i oktober december 2003 tilsyn med 10 a-kasser. Tilsynene blev gennemført dels ved besøg i a-kasserne og dels ved call-in af sager. Undersøgelsen bestod af de sager, hvor a-kasserne i perioden 1. juli 10. oktober 2003 havde truffet afgørelse om svig som 1. instans. Tilsynet er p.t. ikke endeligt afsluttet, idet ikke alle sager er analyseret til bunds, men den foreløbige gennemgang har efterladt et indtryk af en tilfredsstillende administration. Der er ikke fundet tegn på, at det forhold, at a-kasserne ved at træffe en afgørelse om svig bevarer statsrefusionen for fejludbetalinger, har haft nogen betydning for sagernes udfald. Der vil i 2004 blive gennemført flere tilsyn med a-kassernes tildeling af sanktioner. 4.4 Tilsyn med overgangsydelse Direktoratet har i løbet af 2003 været på tilsynsbesøg i 5 a-kasser for at undersøge administrationen af overgangsydelse. Undersøgelsen bestod af 20 sager fra hver a-kasse. Udvælgelsen af de a-kasser som var omfattet af tilsynet skete tilfældigt, mens medlemmerne blev valgt ud fra, at Formålet var at afdække hvorvidt betingelserne for overgangsydelse var opfyldt, om der var foretaget korrekt fradrag for arbejde i overgangsydelsesperioden samt administrationen af reglen om den fradragsfrie indtjening. de havde modtaget overgangsydelse i uge 2 i 2003 og at de havde haft arbejde i mindst én uge siden 1. juli

17 Tilsynet efterlader et indtryk af, at a-kasserne samlet set administrerer reglerne om overgangsydelse tilfredsstillende. Administrationen bør dog på enkelte punkter forbedres. Direktoratet konstaterede, at alle a-kasser havde problemer med den tekniske belægning af ydelseskortene, fx overskydende timer og g-dage. Disse fejl, som ofte må tilregnes sagsbehandlerfejl, forekommer også i forbindelse med behandlingen af andre ydelser i a- kasserne, og forholdet kan således ikke ses som et udslag af reglerne om overgangsydelse. I enkelte a-kasser konstaterede direktoratet, at a-kasserne havde opgjort medlemmets fradragsfrie indtægt efter dagpengeperioder og ikke efter kalenderåret. Enkelte a-kasser havde ikke taget højde for, at arbejdsmarkedsbidraget ikke indgår i den fradragsfrie indtægt, og der manglede ofte også dokumentation for, at a-kasserne skriftligt havde oplyst deres medlemmer om størrelsen af den fradragsfri indtjening ved hvert års begyndelse. Ligeledes fandtes der i en række tilfælde ikke dokumentation for, at medlemmet havde tilmeldt sig ordningen om den fradragsfrie indtægt og herunder skrevet under på at tilbagebetale for meget udbetalt overgangsydelse i tilfælde af udtræden. 4.5 Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater Resultatet af gennemgangen var, at 6 a-kassers revisionsprotokollater blev godkendt uden bemærkninger. I 29 tilfælde anmodede direktoratet a-kasserne om en nærmere redegørelse, hvilket medførte, at 6 a- kasser fik pålæg om at stramme op på administrationen. De statsautoriserede revisorer i a- kasserne gennemgår bl.a. a-kassernes forvaltningsadministration. Resultatet af gennem-gangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Dette svarer stort set til resultatet af gennemgangen af protokollaterne for 2001, dog er antallet af revisionsprotokollater, der har givet anledning til pålæg faldet fra 9 til 6. Ud af de 6 a-kasser, der fik påtale, er der for 4 a-kassers vedkommende tale om gengangere, det vil sige, at a-kasserne har fået pålæg også i 2001 og Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er tale om det samme pålæg, idet det ikke nødvendigvis er de samme administrationsområder, a-kassens revisor gennemgår fra år til år. For 4 a-kassers vedkommende var der tale om en gentagelse af pålæg fra tidligere år: A-kassen fik på ny bemærkning fra revisor om manglende dokumentation for vejledning. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i bekendtgørelsen om en a- kasses pligt til at vejlede mv. Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse, dels årsagen til at der fortsat var fejl i administrationen, dels hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen oplyste, at der afholdes kurser for medarbejderne i vejledningsbekendtgørelsen, hvori indgår notatteknik og notatøvelser, ligesom a-kassen har gennemført en række kurser om kvalitet i sagsbehandlingen. A-kassen fik igen bemærkning fra revisor om manglende vejledning. På direktoratets forespørgsel om, hvorledes a-kassen vil løse problemet, har a-kassen oplyst, at a-kassen er enig med direktoratet i, at administrationen ikke er tilfredsstillende. A-kassen vil fremsende en redegørelse til direktoratet for de tiltag, der vil blive iværksat. Direktoratet har endnu ikke modtaget denne redegørelse. 14

18 A-kassen havde endvidere igen fået bemærkning fra revisor om manglende datostempling ved modtagelse af efterlønsblanketter. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse, dels årsagen til at der fortsat var fejl i administrationen, dels hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen svarede, at der var tale om en generel misforståelse i én afdeling, og at forholdet nu er rettet op. A-kassen fik på ny bemærkning fra revisor om manglende datostempling ved modtagelse af efterlønsbevis/ansøgning om efterløn. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. Direktoratet forespurgte endvidere om årsagen til, at der fortsat var fejl i administrationen, og hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen oplyste, at reglerne var blevet indskærpet overfor afdelingerne ved løbende undervisning. Samtidig har a-kassen som noget nyt indført, at brugerne af edb-systemet ved åbningen af edb-programmerne hver morgen får en notits om, at datostempel skal anvendes. Endelig er a-kassen opmærksom på problemet ved tilsynsbesøg i afdelingerne. A-kassen fik atter bemærkning fra revisor om, at manglende dokumentation for tidligere a-kassemedlemskab. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i bekendtgørelsen om overflytning mellem a-kasser. Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse, dels årsagen til at der fortsat var fejl i administrationen, dels hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen oplyste, at man vil følge revisors anbefalinger om udførelse af tilsynsbesøg og en forøgelse af intern uddannelse. Direktoratet har også gennemgået revisionsprotokollaterne i forhold til den generelle ITsikkerhed i a-kasserne, revisorgodkendelse af a-kassernes edb-system og a-kassernes håndtering af AR Resultatet af gennemgangen var, at 12 a-kassers revisionsprotokollater blev godkendt uden bemærkninger. I 23 tilfælde har direktoratet bedt a-kassen om en nærmere redegørelse. Der er ikke givet påtale. 4.6 Undersøgelse af kvaliteten af afgørelser i tilbagebetalingssager Direktoratets tilbagebetalingsundersøgelse fra 2002 indgik i direktoratets Benchmarkingrapport fra november I oktober måned 2003 påbegyndte direktoratet dataindsamling til tilbagebetalingsundersøgelse 2003, der var varslet over for a-kasserne i sommeren Genstanden for 2003-undersøgelsen er afgørelser fra 3. kvartal Undersøgelsen omfatter både afgørelser samt afgørelse truffet af a-kassernes hovedledelser, samt afgørelse truffet af a- kasseafdelingerne. 7 Oplysning om efterlønsbidragsperioder ved overflytning til anden a-kasse. 15

19 Dataindsamlingen og-bearbejdningen er endnu ikke endelig afsluttet. Undersøgelsen afrapporteres til Tilsynsrådet i løbet af 1. halvår Tilsyn med medlemsoplysninger Tilsynet med medlemsoplysninger retter sig mod rigtigheden af de oplysninger om arbejde og indtægt, som medlemmer afgiver til a-kasserne under ledighed. Kontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 8, se nedenfor under punkt 5.2 eller ved egentlig register-samkøring mellem MIA 9 og RAM 10, se nedenfor under punkt 5.3. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. Udtrækket i COR-registeret sker med en tidsmæssig forsinkelse på op til 1½ år, da oplysningerne først er tilgængelige 2 3 måneder efter afslutningen af et indkomstår. Oplysningerne i MIA-registeret er helt aktuelle, da registeret indeholder oplysninger om lønudbetaling i den forudgående måned. På grund af opdateringsintervallerne af RAM, er det ikke muligt løbende at foretage samkøring med aktuelle lønoplysninger, men med en tidsmæssig forskydning på op til ca. 3 måneder. En ulempe ved MIA-registeret er, at det alene indeholder oplysning om, at der har fundet en lønudbetaling sted uden oplysning om periode eller beløbets størrelse. 5.1 Anmeldelser fra offentlige myndigheder Direktoratet får oplysninger fra offentlige myndigheder, hvis der er mistanke om, at et medlem med urette har fået ydelser fra en a-kasse. Der er tale om et gensidigt samarbejde, hvor retningslinierne herfor er fastsat i Meddelelse om Kontrolsamarbejde mellem kommunerne, Arbejdsdirektoratet og ToldSkat af 5. november Direktoratet har i 2003 oprettet sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i 2003 afsluttet sager, der er oprettet i 2003 eller før. Tabel 5 Indberetninger i 2003 Myndighed Antal sager Kommuner 215 Told og skatteregioner 182 Politiet 82 Andre anmeldelse fx private og a-kasser 44 FKO-sager I alt Tabel 6 Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 8 Skattevæsenets Centrale Oplysningsseddel Register. 9 MIA er Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. 10 RAM er Arbejdsdirektoratets Register over ArbejdsMarkedet. 11 Kommunernes register: Det fælleskommunale Kontrol- og Opfølgningsregister. I FKO er der blandt andet oplysninger om lønindkomst, pensioner, sygedagpenge og kontanthjælp. 16

20 5.2 Skatteregisterundersøgelser Direktoratet foretager løbende skatteregisterundersøgelser, hvor skattevæsenets Centrale Oplysningsseddel Register (COR) bruges. I april 2003 påbegyndte direktoratet skatteregisterundersøgelsen for indkomståret Der er i 2003 undersøgt 1550 personer vedrørende indkomståret Der er i alt oprettet 309 sager i Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at direktoratet, før I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft fx indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over-/underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til Told og Skat. sagerne bliver oprettet, foretager en manuel frasortering af de personer, hvor sandsynligheden for, at der er fejludbetalt er begrænset. Udvælgelsen sker ved, at de sager med store fejludbetalinger prioriteres først. Der er i 2003 afsluttet 347 sager, der er oprettet i 2003 eller før. Tabel 7 Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.3 Samkøring af MIA og RAM Samkøringen sker ved, at direktoratet via RAM udsøger en række personer, der har fået fulde ydelser fra a- kassen i en given periode. Oplysningerne gives elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, som supplerer med oplysninger fra MIA. Direktoratet får en liste over CPR-numre på medlemmer, der har fået ydelser fra a-kassen samtidig med, at de er registreret hos en arbejdsgiver i den pågældende periode. Formålet er at effektivisere kontrollen med medlemmernes oplysninger og supplere metoden med skatteregisterundersøgelse. Resultatet af registersamkøringen kan ikke anvendes umiddelbart, men skal suppleres med oplysninger i COR, da MIA alene indeholder oplysninger om en tilknytning til en arbejdsgiver. D.v.s. at der ikke foreligger oplysninger om løn og arbejdsperiode. Direktoratet gennemgår de sager, hvor det ser ud til, at der er uregelmæssigheder, og sagerne sendes til de respektive a-kasser. Det er så a-kassernes opgave at træffe afgørelse. Der er i 2003 oprettet 125 sager. Der er i 2003 afsluttet 202 sager, der er oprettet i 2003 eller før. Undersøgelsen er et godt supplement til skatteregisterundersøgelsen, idet MIA/RAMundersøgelsen som hovedregel afdækker fejludbetalinger til medlemmer, der arbejder på nedsat tid, og som burde være på supplerende dagpenge i stedet for fulde dagpenge. Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på fejludbetalingerne i de enkelte a-kasser. Årsagen er formentlig, at der i a-kasserne er stor forskel i ledighedsgraden. Dette fremgår bl.a. ved, at medlemmer i a-kasser med faglærte håndværkere som blik-og rør og elektrikere typisk arbejder på fuld tid, når der arbejdes, mens det for medlemmer af funktionærkasser hyppigere forekommer at de arbejder på nedsat tid. 17