FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND"

Transkript

1 AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION a UDGIVELSESDATO 29. AUGUST 2014 UDARBEJDET hle/bekt/nan/pos/mho KONTROLLERET mho/hle GODKENDT hle

4

5 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Valg af faggrupper Styregruppen og arbejdsgruppen Rapportens opbygning 11 2 Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering og handlemuligheder 18 3 Potentielle fremtidige vækstområder Indledning Udviklingen i beskæftigelsen det seneste år Potentielle vækstområder Generelle udviklingstræk Potentielle vækstområder - opsamling 44 4 De fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Indledning Det erhvervsfaglige område Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Barrierer og muligheder i forhold til at påvirke unges uddannelsesvalg Indledning Hvad bestemmer unges uddannelsesvalg? Hvem har størst indflydelse på de unges valg? 173

6 6 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5.4 Hvilken rolle spiller de fremtidige beskæftigelsesmuligheder? 175 B.1 Fremskrivning af efterspørgslen 177 BILAG Bilag A Metode og datagrundlag 177 Bilag B Afgrænsning af faggrupper 185 Bilag C Litteraturliste 189 Bilag D Arbejdsmarkedsbalancen 191 Bilag E Samlet oversigt over resultaterne af fremskrivningerne 201

7 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland. Analysen er gennemført i perioden januar til og med juni måned 2014 og er blevet fulgt af en styregruppe med repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland samt DI, Dansk Byggeri og LO og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Baggrund 1.1 Baggrund og formål COWI gennemførte i 2012 en analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region. Analysen viste, at der er risiko for, at flere grupper af velfærdsuddannede vil komme til at opleve stigende ledighed i de kommende ti år. Det drejer sig bl.a. om følgende faggrupper: bioanalytikere, ergoterapeuter, ernæring og sundhed, fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere, pædagoger og pædagogiske assistenter. Det forventede overskud af de pågældende faggrupper skal bl.a. ses i lyset af, at tilgangen til flertallet af uddannelserne har været stigende i de seneste år, hvilket alt andet lige betyder, at antallet af nyuddannede vil stige. Implementeringen af tilbagetrækningsreformen vil samtidig betyde, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Samlet betyder de to tendenser, at udbuddet af de enkelte faggrupper vil stige og det ofte mere end efterspørgslen. Det forhold, at de nævnte faggrupper sandsynligvis kan imødese stigende ledighed, er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at behovet for de enkelte faggrupper vil falde, men er et resultat af, at udbuddet stiger kraftigere end efterspørgslen. Det gælder således en stor del af de belyste faggrupper på ældre- og sundhedsområdet og dermed nogle af de uddannelsesområder, som tidligere er blevet anset for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Disse områder har derfor i en

8 8 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND årrække været områder, som unge og personer, som har mistet deres job inden for andre områder, er blevet anbefalet at tage en uddannelse inden for. Samtidigt har man fra politisk side valgt at øge dimensioneringen af flere af sundhedsuddannelserne ud fra et ønske om dels at sikre et tilstrækkeligt antal hænder til at varetage opgaverne i relation til det voksende antal ældre i fremtiden, og dels at understøtte regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Et af de områder, som i dag står i den helt omvendte situation, er bygge- og anlægsområdet. Her er der allerede i dag begyndende rekrutteringsproblemer og udsigt til, at der i de kommende år kan opstå alvorlig mangel på en lang række faggrupper. Årsagen hertil er bl.a., dels at tilgangen af nyuddannede i de senere år har været faldende, dels at efterspørgslen i de kommende år vil stige markant som følge af implementeringen af en lang række større infrastrukturprojekter (supersygehuse, letbaner, elektrificering og modernisering af jernbanenettet, motorvejsudvidelser, havvindmølleparker mv.). Konkret er der i Midtjylland især risiko for mangel på murere, elektrikere, VVS ere og tømrer/snedkere, bygningsmalere samt bygge- og anlægsuddannede med en videregående uddannelse. Risiko for ubalancer Midtjylland står således i en situation, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft og kompetencer inden for et område samtidigt med, at der er risiko for, at der kan opstå et stigende overskud af arbejdskraft og kompetencer inden for et andet og ikke umiddelbart substituerbart område. Sagt med andre ord kan Midtjylland i de kommende år komme til at stå i en situation med mis-match problemer, såfremt der ikke allerede i dag tages de nødvendige initiativer til at sikre, at de unge og arbejdstyrken mere generelt besidder de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge fremover. Udfordringen består i både at sikre, at så mange unge som muligt opnår en relevant uddannelse i fremtiden og i at sikre, at de faggrupper, der bliver overskud af, kan komme i spil i forhold til de områder, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. En udfordring som på ingen måder er let, men som er overordentlig vigtig at få taget fat på ikke mindst taget i betragtning af, at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer er en forudsætning for, at de kan klare sig i konkurrencen fremover og dermed en forudsætning for den økonomiske vækst og fundamentet for velfærdssamfundet mere generelt. KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland har taget udfordringen op og bedt bl.a. COWI om at udarbejde et oplæg til, hvordan der kan gennemføres en analyse af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i den midtjyske region. Formål Mål Formålet med analysen er mere konkret at finde frem til, hvor der vil være gode beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Målet med analysen er at opnå et grundlag for at igangsætte konkrete initiativer, som på sigt kan dreje de unges uddannelsesvalg hen imod arbejdsmarkedets behov.

9 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 9 Tekniske fremskrivninger 1.2 Valg af faggrupper Vurderingen af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er baseret på tekniske fremskrivninger på faggruppeniveau og gennemført på samme måde som COWIs analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 1. Metoden har den force, at den tager højde for udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter den enkelte faggruppe. Ved brug af denne metode er det således muligt både at fange de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er drevet af vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft, og de der er drevet af fald i udbuddet efter arbejdskraft. Se Bilag A for en nærmere beskrivelse af metode og datagrundlag. Styregruppen har som udgangspunkt ønsket, at fremskrivningerne skulle omfatte så mange faggrupper/uddannelser som muligt. Med henblik på at imødekomme dette ønske og samtidigt sikre, at fremskrivningerne er så relevante og operationelle som muligt, er COWI blevet enige med arbejdsgruppen om at fremskrive i alt 123 faggrupper, hvoraf udvalgte faggrupper fremskrives på det højeste mulige detaljeringsniveau, mens de øvrige fremskrives på et mindre detaljeringsniveau. Bilag B viser, hvilke faggrupper der er fremskrevet og på hvilket detaljeringsniveau. I denne rapport har vi alene valgt at gå i dybden med de 33 faggrupper, som det ser ud til, at der enten bliver relativ stor mangel på eller overskud af og/eller som der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter inden for nogle af de potentielle vækstområder i Midtjylland. Endelig er der skelet til, om de faggrupper, der bliver overskud af, vil kunne gå ind og varetage nogle af de opgaver, som de faggrupper, der risikerer at blive mangel på, varetager i dag. De resterende faggrupper er summarisk beskrevet i en selvstændig excel fil, svarende til de tal, der indgår i den historiske analyse, jf. Bilag A. Excel filen kan findes på KKRs hjemmeside - Det skal bemærkes, at det i forbindelse med arbejdet med fremskrivningerne har vist sig, at oplysningerne om personernes højeste fuldførte uddannelse ikke altid har den fornødne kvalitet. Problemet vedrører specifikt uddannelser med mange muligheder for specialisering, og uddannelser, hvor man kan "stå af" under vejs eksempelvis social- og sundhedsuddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen 2. Det har derfor ikke været muligt at fremskrive disse uddannelser. 1 KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2013: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland udarbejdet af COWI A/S 2 I relation til denne analyse har problemet givet sig udslag i, at det ikke har været muligt at gennemføre en brugbar fremskrivning af arbejdsstyrken med en social- og sundhedsuddannelse og med en uddannelse som bygningskonstruktør. Dette problem eksisterede ikke i forbindelse med analysen af de velfærdsuddannede i Midtjylland. Se næste fodnote.

10 10 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Tabel 1.1 De 33 uddannelser som indgår i rapporten Erhvervsuddannelser Mekaniker mv. Finans Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent mv. Maskinarbejder mv. Kok mv. Assistent inden for teknik Bager mv. Smede og skibstekniske uddannelser Detailhandel Murer Frisør, wellness mv. Gas-, VVS-teknik Elektriker Korte videregående uddannelser Politi og forsvar Markedsføringsøkonomi Sundhed Finansøkonomi Installationsteknolog It Proces- og fødevareteknolog Designteknologi Produktions- og maskinteknologi It- og informationsteknologi Laboratorie og bioteknologi Mellemlange videregående uddannelser Sygeplejersker Levnedsmiddel og ernæring Bygge- og anlægsteknik Lange videregående uddannelser Sundhed Naturvidenskabelig Jordbrugsvidenskab Teknisk Levnedsmiddel og ernæring 1.3 Styregruppen og arbejdsgruppen Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af følgende personer: Kommunaldirektør i Struer Claus Damgaard Udviklingsdirektør i Region Midtjylland Lars Vilbrad Direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland Palle Christiansen Direktør Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Chefkonsulent Johan H. Pedersen, DI Arbejdsmarkedskonsulent i LO Søren Larsen Konsulent i Dansk Byggeri Østjylland Steen Høygaard Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv Herudover har der været tilknyttet en arbejdsgruppe, som COWIs projekthold løbende har holdt møder med i projektperioden. Arbejdsgruppen er også repræsenteret i styregruppen og består af følgende personer: Inger Bojsen Nehm, kd-net sekretariatet Per Christensen, Region Midtjylland

11 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 11 Steinar Stefansson, Beskæftigelsesregion Midtjylland Jonna Holm Pedersen, KKR Midtjylland. COWIs projekthold har løbende holdt møder med arbejdsgruppen og drøftet valg af metode og datagrundlag samt foreløbige resultater. Analysen er således i høj grad blevet gennemført i et tæt samarbejde med arbejdsgruppen. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten består foruden indeværende kapitel af i alt tre kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af analysens hovedresultater og konklusioner samt en perspektivering. Kapitel 3 indeholder en afdækning af potentielle fremtidige vækstområder i Midtjylland og dermed potentielle områder med gode jobmuligheder. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af resultaterne af fremskrivningerne af de 30 udvalgte faggrupper. Endelig indeholder kapitel 5 resultaterne af interviewene med de unge.

12 12 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 2 Sammenfatning og perspektivering Formål Tilgang Tværgående udviklingstendenser Potentielle vækstområder 2.1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at finde frem til, hvor der vil være gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. For at kunne svare på dette spørgsmål har vi bl.a. identificeret en række potentielle vækstområder og tværgående udviklingstendenser, som har betydning for udviklingen i beskæftigelsen fremover. Det har vi holdt op mod udviklingen i arbejdsstyrken. Konkret har vi fremskrevet udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter i alt 123 faggrupper i perioden frem til Ud af dette er kommet et bud på konkrete uddannelser og uddannelsesretninger, som fremover ser ud til at give gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Rammebetingelserne for de danske virksomheder er i dag og fremover præget af globaliseringen, den teknologiske udvikling og den demografiske udvikling og i sammenhæng hermed et øget fokus på produktivitet og ressourceeffektivitet samt på udvikling af produkter og ydelser med højt videns- og serviceindhold. Overordnet betyder denne udvikling, at der fremover vil være behov for færre ikke-faglærte og flere faglærte og især flere med en videregående uddannelse. Det er imidlertid ikke alle grupper af faglærte og grupper med en videregående uddannelse, der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter. De tværgående udviklingstendenser forventes at betyde, at der især vil blive en stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte med kompetencer inden for det håndværksmæssige og det tekniske område og personer med en videregående uddannelse inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Herudover vil der inden for de enkelte brancher være behov for både tværgående it-kompetencer og særlige specialkompetencer. De tværgående udviklingstendenser vil i høj grad præge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de potentielle vækstområder i Midtjylland i de kommende år. De potentielle vækstområder omfatter følgende brancher: Energi og miljø Fødevarer

13 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 13 Velfærdsinnovation Turisme Ikt-digitalisering Det Blå Danmark Kreative erhverv design Hertil kommer bygge- og anlægssektoren, der, som følge af de eksisterende og kommende års mange infrastrukturinvesteringer, vil opleve en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft 3. Der er dog udsigt til, at denne efterspørgsel så småt vil klinge af i takt med, at infrastrukturinvesteringerne realiseres. Med Togfonden taler vi dog om et meget langt perspektiv, og der vil i mellemtiden kunne være besluttet nye investeringer og/eller sket en øget vækst i det private byggeri. Brancherne energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation, turisme og digitalisering er alle udpeget som strategiske satsningsområder i Midtjylland. Vi har udover bygge- og anlæg endvidere valgt at medtage brancherne Det Blå Danmark og kreative erhverv design, der begge er blandt de otte erhvervsområder 4, som regeringen har udpeget som potentielle vækstområder på nationalt plan og områder, som står relativt stærkt i Midtjylland. Alle de udpegede potentielle vækstområder, er områder, som enten allerede i dag står særligt stærkt i Midtjylland energi og miljø og fødevarer eller, som har såvel styrkerne som potentialerne til at blive vækstområder i de kommende år. Flere af de potentielle vækstområder forventes ifølge bl.a. de nationale vækstteams at få brug for nogle af de samme faggrupper i de kommende år. Det gælder bl.a. brancherne fødevarer, velværdsinnovation og Det Blå Danmark 5. Konkret forventes disse brancher i stigende omfang at efterspørge følgende typer af faggrupper: 3 Jf. Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2012: Beskæftigelsen i Bygge- og anlægssektoren i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 4 Regeringen har udpeget følgende otte erhvervsområder som potentielle vækstområder: Fødevarer, Energi og klima, Vand, bio og miljøløsninger, IKT og digitalvækst, Sundhedog velfærdsløsninger, Det Blå Danmark, Kreative erhverv design og Turisme og oplevelsesøkonomi. Regeringen har inden for disse otte områder nedsat vækstteams bestående af repræsentanter for bl.a. det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer og ministerier. Vækstteamene har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske virksomheders vækst- og jobmuligheder inden for de pågældende områder kan styrkes. 5 Jf. bl.a. Industriens Uddannelser, 2012: Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Udarbejdet af Kubix og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), 2014: Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond.

14 14 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Værktøjsmagere Elektrikere Automatikteknikere Elektronikfagteknikere Tekniske designere Smede CNC teknikere Industrioperatører Procesoperatører Industriteknikere (maskinarbejdere) Skibsmekanikere Ingeniører Flere af disse faggrupper er ligeledes faggrupper, som anvendes inden for andre områder såsom maskinindustrien og jern- og metalindustrien, der er de to største brancher inden for industrien i Midtjylland idag, og til dels også inden for byggeog anlægssektoren. Ved at satse på disse uddannelsesområder vil de unge således alt andet lige have muligheder for at finde beskæftigelse inden for flere typer af brancher og dermed være mindre sårbare over for ændringer i efterspørgslen inden for kun en branche. Om der så reelt bliver mangel på disse faggrupper vil i høj grad afhænge af udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper, jf. nedenfor. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ifølge Beskæftigelsesregion Midtjyllands seneste Arbejdsmarkedsbalance 6 offentliggjort 27. juni 2014 allerede i dag er mangel på elektrikere, CNC-operatører og værktøjsmagere. Kendetegnende for de nævnte faggrupper er, at hovedparten er erhvervsfaglige uddannelser og samtidigt typisk mandefag. Meget tyder på, at en del af de erhvervsfaglige uddannelser i fremtiden vil skulle spille en lidt anden rolle på arbejdsmarkedet end i dag. På nogle områder (eksempelvis teknisk design, administration, finansområdet mv.) flytter efterspørgslen efter arbejdskraft sig fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser, herunder fra erhvervsuddannelserne til de korte videregående uddannelser. En tendes der bl.a. allerede i dag kan ses inden for finansområdet, hvor der i dag er stigende efterspørgsel efter finansøkonomer, der er en kort videregående uddannelse og det bl.a. på bekostning af personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for finans. På andre områder eksempelvis inden for metalindustri, maskinindustri, bygge- og anlæg mv. vil efterspørgslen efter faglært arbejdskraft fortsat være dominerende, men de faglige krav er stigende og under forandring. Den stigende automatisering og øgede fokus på hygiejne, kvalitet og sikkerhed betyder bl.a., at industrien i stigende omfang lægger vægt på proceskompetencer frem for de mere traditionelle håndværksmæssige kompetencer. Det gælder bl.a. inden for fødevareindustrien. 6

15 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 15 Til gengæld oplever man i detailhandelen den branche med flest arbejdspladser i Midtjylland, at efterspørgslen efter arbejdskraft i stort omfang går mod ikkefaglært personale. Betydning af udbuddet Ovenfor har vi alene haft fokus på efterspørgselssiden og på de områder, hvor der forventes at komme stigende beskæftigelse. For at få et fuldstændigt billede af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder er det imidlertid nødvendigt også at se på udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper. Hvis eksempelvis udbuddet vokser mere end efterspørgslen, vil der over tid opstå overskud af arbejdskraft, uanset om der i dag måtte være mangel. Hvis efterspørgslen falder mindre end udbuddet falder, vil der over tid opstå mangel på arbejdskraft, jf. figuren nedenfor. Figur 2-1 Betydningen af vækst i udbud og efterspørgsel for arbejdskraftbalancen 1 Mangel på arbejdskraft Vækst i eft.spg Vækst i udbud 1 Overskud af arbejdskraft -1 Anm: Den diagonale linje repræsenterer situationen, hvor udbud og efterspørgsel vokser lige hurtigt. For at tage højde herfor har vi fremskrevet udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter 123 udvalgte uddannelsesgrupper i perioden 2014 til Ud af de 123 faggrupper har vi valgt at gå i dybden med i alt 33 faggrupper. Det drejer sig bl.a. om faggrupper, som vi kan se, at der enten bliver en relativ stor mangel på eller overskud af givet, at efterspørgslen efter den enkelte faggruppe følger væksten i de brancher, hvor faggruppen er ansat i dag, og brancherne efterspørger forholdsmæssigt ligeså mange som i dag. Herudover har vi medtaget nogle af de faggrupper, som denne analyse peger på, der bliver stigende efterspørgsel efter på sigt, jf. ovenfor.

16 16 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Faggrupper med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Resultaterne af fremskrivningerne tyder på, at der i de kommende år vil være risiko for mangel 7 eller rekrutteringsproblemer 8 blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper i Region Midtjylland. Det gælder følgende uddannelses-/faggrupper: Uddannelsesniveau Områder med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Mekanikere mv. Smede og skibstekniske uddannelser Elektrikere Murere mv. Maskinarbejdere mv. Gas- og vvs-teknikområdet Politi og forsvar Installationsteknologi Finansøkonomi Laboratorie- og bioteknologi Bygnings- og anlægsteknik Sygeplejerske Sundhed (læge) Levnedsmiddel og ernæring Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 3 % 2 % 1 % 0,6 % 1 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % 0,3 % 0,4 % 0,4 % 2 % 1 % 0,05 % Disse områder er således nogle af de områder, hvor der alt andet lige må forventes at være særligt gode beskæftigelsesmuligheder fremover, og hvor de unge således med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Udover disse områder kan der også opstå mangel på personer med en uddannelse inden for områderne proces- og fødevareteknologi og produktions- og maskinteknologi. Resultaterne af fremskrivningerne er imidlertid ikke 100 procent entydige, men analysen af de potentielle vækstområder indikerer, at efterspørgslen efter denne type uddannelser vil stige, hvorfor der kan opstå mangel eller rekrutteringsproblemer inden for disse to områder også. Samtidig skal det bemærkes, at når de videregående uddannelser inden for det tekniske- og naturvidenskabelige område ikke optræder i tabellen ovenfor, så skyldes 7 Mangel på arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er mindre end efterspørgslen. Denne definition adskiller sig fra den definition, Beskæftigelsesregionerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af de halvårlige Arbejdsmarkedsbalancer. Beskæftigelsesregionen anvender følgende definition af mangel på arbejdskraft: Stillinger i denne kategori er kendetegnet ved, at virksomhederne har problemer med at rekruttere medarbejdere til stillingen samtidig med, at ledigheden er lav for stillingen. Jf. 8 Rekrutteringsproblemer dækker over den situation, hvor overskuddet af arbejdskraft udgør mindre end 5 procent af det samlede udbud for den enkelte faggruppe, dvs. arbejdsstyrken.

17 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 17 det sandsynligvis, at de lange videregående uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Det betyder, at der sagtens kan være faggrupper inden for den overordnede gruppe, som der vil opstå mangel på, men som ikke fremgår af resultaterne af fremskrivningerne. Det gælder bl.a. ingeniørområdet, hvor der allerede i dag er mangel. Samtidig peger flere af vækstteamene og en analyse gennemført af IDA (2011) 9 på, at der bliver stigende efterspørgsel efter både ingeniører og personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Konkret forudser IDA i deres analyse, at der i 2020 vil være en udtalt mangel på teknologiske videnarbejdere samt, at der vil mangle knap ingeniører og scienter på landsplan. Ingeniørerne og scienterne er samtidig sammen med famaceuterne, lægerne, økonomerne og juristerne de grupper af akademikere, der har det forholdsmæssigt laveste antal ledige i dag i Midtjylland 10. Faggrupper med risiko for overskud Resultaterne af fremskrivningerne tyder samtidig på, at der i de kommende år vil blive uddannet flere, end der er brug for, på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper. Uddannelsesniveau Uddannelser med forventet overskud af arbejdskraft 11 Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Finansuddannelse Detailhandel Assistent inden for teknik Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent Kok mv. Markedsføringsøkonomi IT Designteknologi Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 1 % 5 % 0,7 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0,4 % 0,4 % 0,2 % Levnedmiddel og ernæring 0,09 % Herudover viser resultaterne af analysen i øvrigt, dvs. analysen af de øvrige faggrupper udover de 33, der er belyst i indeværende rapport, at der vil blive et stort overskud af både pædagoger og folkeskolelærer, hvilket er i tråd med resultaterne 9 IDA, 2011: Prognose for mangel på ingeniører og scienter. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scienter frem mod Udarbejdet af Damvad 10 Jf. 11 Overskud af arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen.

18 18 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND af analysen af det fremtidige behov for velfærdsuddannede fra Disse to faggrupper vil imidlertid ikke umiddelbart kunne gå ind og opfylde det stigende behov for kompetencer på det tekniske-, sundheds- og naturvidenskabelige område. Inden for de lange videregående uddannelser har vi ikke fundet sikre resultater, der peger på overskud af arbejdskraft for de uddannelsesgrupper, der er belyst i analysen. Forklaringen er sandsynligvis den samme som ovenfor og dermed det forhold, at disse uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Fra den seneste Arbejdsmarkedsbalance 13 ved vi, at der i dag er overskud af en lang række akademikere i Midtjylland, herunder antropologer, arkitekter, arkæologer, byplanlægger, etnologer, havbiologer, molekylærbiologer, gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, pædagogisk kandidater mv. Nogenlunde samme billede tegner Akademikernes Centralorganisations seneste ledighedstal fra juli De grupper, som har særlige høje andele af ledige, er således magister inden for humaniora og samfundsfag, arkitekter, musikuddannede, tandlæger, cand.merc'er, HA'er og cand. it'er. At der er overskud af de pågældende faggrupper i dag, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der slet ikke er jobmuligheder inden for de pågældende områder, de er blot mere begrænsede. Der er således fortsat behov for eksempelvis pædagoger blot nogle færre. Samtidig skal det understreges, at der teoretisk godt kan forekomme stigende efterspørgsel inden for de pågældende områder på sigt, såfremt der eksempelvis er mange, der forlader de pågældende fag som følge af alder, og/eller tilgangen til fagene falder mærkbart. Der er bare ikke noget, der umiddelbart tyder på det i dag. Handlemuligheder - overordne 2.2 Perspektivering og handlemuligheder I hvilken grad og hvornår et overskud eller underskud af arbejdskraft vil manifestere sig på arbejdsmarkedet vil bl.a. afhænge af, om der sker ændringer i antallet af nyuddannede og dermed enten i tilgangen til uddannelsen og/eller i antallet af personer, der fuldfører uddannelsen. Det vil tillige afhænge af, i hvilket omfang erhvervsfrekvensen stiger eller falder, dvs. i hvilket omfang de uddannede forbliver i arbejdsstyrken. Herudover vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til andre typer af arbejdskraft, og af mulighederne for at øge eller reducere nettoindpendlingen i regionen. Endelig vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til udenlandsk arbejdskraft og jobmulighederne i udlandet. Flere af disse faktorer repræsenterer samtidigt nogle af de handlingsmuligheder, der er, hvis et kommende overskud eller underskud af arbejdskraft skal undgås i fremtiden i region Midtjylland. Handlemulighederne består således bl.a. i: 12 KKR Midtjylland, Region Midtjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2012: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 13 Jf.

19 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 19 At øge eller reducere optaget på uddannelsen Det vil typisk være et spørgsmål om at ændre dimensioneringen af de enkelte uddannelser, men kan også være et spørgsmål om at tiltrække flere unge til bestemte typer af uddannelser med udsigt til mangel på arbejdskraft. Produktivitetskommissionen og Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) har bl.a. peget på, at dimensioneringen af de videregående uddannelser i højere grad skal knyttes op på arbejdsmarkedets behov, så udbuddet af studiepladser tilpasses jobmulighederne på området. Det er i høj grad en handlingsmulighed, som er i fokus i øjeblikket. For de fleste uddannelsers vedkommende er det imidlertid ude af de regionale og lokale politikeres hænder at ændre på dimensioneringen af uddannelserne. At sikre at de unge, der optages på uddannelsen, også fuldfører den Der har i en længere årrække været fokus på at sikre, at så mange af de unge, som starter på en uddannelse, fuldfører denne. Generelt forholder det sig således, at næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra undervejs 14. Det gælder især på erhvervsuddannelsesområdet, hvor frafaldet typisk har været størst. Indsatserne foregår typisk i regi af erhvervsskolerne og/eller i et samarbejde mellem UU, Jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne. Fokus kan også rettes på de enkelte uddannelsesinstitutioners tilgængelighed, herunder på mulighederne for rimeligt let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne med offentlig transport. Uddannelsesinstitutionernes tilgængelighed og dermed deres geografiske placering spiller således også en central rolle for såvel de unges valg af uddannelse som deres sandsynlighed for at fuldføre en uddannelse. At tilskynde til at så mange af de personer, der har den pågældende uddannelse, arbejder inden for deres fagområde efterfølgende At tilskynde til at så mange som muligt bruger deres uddannelse, og det inden for det fagområde, som uddannelsen er tiltænkt, er ikke umiddelbart den mest enkle og heller ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde at forsøge at påvirke udbuddet af arbejdskraft på. Ikke mindst fordi det kan give anledning til mangel på arbejdskraft på andre områder. Det gælder bl.a. i de tilfælde, hvor der er stor rift om konkrete faggrupper såsom eksempelvis elektrikere, som både bruges inden for bl.a. industrien og inden for bygge- og anlægssektoren. Der vil samtidig typisk også være mange forskellige grunde til, at personer vælger at arbejde inden for et andet område end det, de har taget en uddannelse inden for. Nogle af disse grunde kan være arbejdstid, arbejdsbelastning (hårdt fysisk arbejde), løn, manglende jobs inden for området i det område, hvor den enkelte bor mv. Arbejdstid, arbejdsmiljø og løn er i denne henseende parametre, der langt hen af vejen allerede bringes i spil i det omfang, det er muligt inden for de gældende rammer og aftaler på området. 14 Jf. Region Midtjylland, 2013: Nulpunktanalyse

20 20 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND At tilskynde til at så mange som muligt forbliver i arbejdstyrken Med tilbagetrækningsreformen er dette allerede et område, hvor rammerne er ændret, og som vi i de kommende år vil se en relativ stor effekt af, og det især inden for de områder, hvor aldersgennemsnittet er højt. Herudover vil det i høj grad være et spørgsmål om at få tilrettelagt arbejdet, så flere ældre har mulig for og lyst til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet. Dette vil langt hen af vejen være et anliggende mellem arbejdstager og arbejdsgiver og mellem deres organisationer, og dermed også noget kommunerne og regionen i egenskab af arbejdsgiver på det offentlige arbejdsmarked vil kunne gøre noget aktivt i forhold til i det omfang, der er behov herfor. At opkvalificere ledige med relevante kompetencer Endelig ligger det lige for at opkvalificere/omskole nogle af de ledige, som i dag har svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er efterspørgsel efter deres kompetencer. Det vil i denne henseende især være oplagt at tage fat i de ledige, som allerede har nogle relevante kvalifikationer, som der kan bygges ovenpå. Det kan eksempelvis være nogle af de ledige, hvis uddannelser i dag er forældede i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Herudover findes der en relativ stor gruppe af ikke-faglærte, som med fordel vil kunne opkvalificeres til nogle af de områder, hvor der forventes at blive mangel på arbejdskraft fremover. Der vil sandsynligvis blandt denne gruppe være en del, som vil kunne opnå merit efter at have arbejdet som ikke faglært inden for nogle af de potentielle vækstbrancher i en årrække. Det gælder både blandt de allerede beskæftigede og de ledige. En oplagt gruppe at tage fat i i denne sammenhæng er de unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som med den nye kontanthjælpsreform bliver pålagt at gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Flere af de ovenfor nævnte handlemuligheder ligger imidlertid uden for de lokale og regionale politikeres og myndigheders råderum. Der er dog en række håndtag, som de lokale og regionale politikere og myndigheder kan dreje på. Det drejer sig bl.a. om følgende: Påvirkning af de unges uddannelsesvalg Opkvalificering af ledige Dialog om uddannelsesudbuddet i regionen Hvordan påvirkes de unges uddannelsesvalg I forhold til de forskellige handlemuligheder har fokus som udgangspunkt i nærværende analyse været på, hvordan man kan dreje de unges uddannelsesvalg i retning af nogle af de områder, som denne analyse viser, at der vil være gode beskæftigelsesmuligheder inden for på sigt. Der findes imidlertid ikke umiddelbart en let metode hertil. De unge, som vi har været i kontakt med i forbindelse med denne analyse, giver således meget klart udtryk for, at de vælger uddannelse ud fra deres interesseområde frem for fremtidige beskæftigelsesmuligheder og svingende politiker-

21 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 21 udsagn. Deres interesseområder og dermed valg af uddannelse er imidlertid typisk bestemt af de beskæftigelsesområder, de har kendskab til fra bl.a. familie og venner samt fra medierne. En måde at dreje de unges uddannelsesvalg i retning af områder med mangel på arbejdskraft vil således være at øge sandsynligheden for, at de unge kommer i dialog med aktive personer inden for de fag, hvor der forventes gode beskæftigelsesmuligheder fremover. Der er flere metoder hertil. En af de metoder, der ligger lige for, er at udnytte de muligheder, der er i den nye folkeskolereform, og herunder faget Uddannelse og job. Meningen med faget er bl.a. at udfordre de unges uddannelsesvalg, så de i højre grad motiveres til at overveje flere forskellige uddannelsesmuligheder. Det er meningen, at UU skal involveres i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af faget. Men det vil være oplagt også at invitere repræsentanter fra erhvervslivet til at komme og holde oplæg om nogle af de konkrete uddannelsesområder, som denne analyse peger på, der vil være gode beskæftigelsesmuligheder inden for i Midtjylland på sigt, herunder give de unge en mere dybdegående indsigt i, hvad det er, uddannelsen kan bruges til i praksis. En anden metode ville være at øge antallet af praktikforløb på overbygningen i folkeskolen, således at de unge får mulighed for at snuse til flere forskellige typer af beskæftigelsesområder, inden de vælger uddannelse. I dag er de typisk kun i praktik i en uge i løbet af deres skolegang. Her kunne det lokale erhvervsliv med fordel tilskyndes til at spille ind med konkrete tilbud om praktikforløb og det især de brancher, hvor der forventes at være gode beskæftigelsesmuligheder fremover. En tredje metode kunne være at tilskynde de lokale virksomheder til at tilbyde fritidsjobs til de unge og/eller give mulighed for, at de unge kan besøge virksomhederne og eventuelt løse konkrete problemstillinger/cases, som relaterer sig til virksomheden. En fjerde mulighed, som allerede praktiseres på nogle skole i dag, er at opfordre forældrene til at komme og holde oplæg på skolen og/eller invitere eleverne ud på deres arbejdspladser. Herved får eleverne kendskab til en bredere palette af jobmuligheder. Er ønsket at motivere de unge til at vælge konkrete uddannelsesområder, er det nødvendigt at målrette opfordringen til de forældre, som arbejder inden for nogle af disse områder. I det hele taget kunne det være frugtbart at øge samarbejdet mellem de lokale og regionale virksomheder på den ene side og kommunen, UU og folkeskolerne på den anden side, således at såvel UU som de relevante folkeskolelærer opnår en mere indgående viden om, hvad det er for kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Det vil give et bedre afsæt for at tilrettelægge indholdet af faget Uddannelse og job samt for at kunne trække ressourcepersoner fra erhvervslivet ind i undervisningen. Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at udsigten til mangel på praktikpladser inden for et område kan være med til at fraholde de unge fra at vælge en bestemt

22 22 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND uddannelse, hvorfor udbuddet af praktikpladser er hel central og et indsatsområde, der allerede i dag får meget opmærksomhed. Opkvalificering af de ledige Dialog om udbuddet af uddannelser En anden måde at øge udbuddet af de enkelte uddannelser på er, som nævnt ovenfor, at opkvalificere nogle af de ledige. Jobcentrene vil således med fordel kunne anvende rapportens resultater som led i målretningen af både vejlednings- og aktiveringsindsatsen og herved øge både beskæftigelseseffekten og udbuddet af de uddannelser, som der forventes mangel på. Som også nævnt ovenfor synes det helt oplagt at bruge resultaterne i forhold til vejledningen af de unge under 30 år, som bliver pålagt at skulle starte uddannelse samt i forhold til opkvalificeringen af de ikke-faglærte over 30 år. I forhold til begge grupper vil det være relevant at få kigget nærmere på, om der er mulighed for at give merit og/eller om den ledige eventuelt har et afbrudt uddannelsesforløb, som der eventuelt kan bygges videre på. Herudover vil det være relevant at vejlede nogle af de ledige unge, som kun har en gymnasial uddannelse til at starte på nogle af de korte videregående uddannelser, som der forventes en stigende efterspørgsel efter fremover. Endelig vil det være relevant at bruge resultaterne som grundlag for målretningen af midlerne i den regionale uddannelsespulje. Rapportens resultater kan også med fordel bruges som afsæt for både lokale og regionale dialoger om, hvilke uddannelser det er væsentligt, der er til stede i regionen i forhold til at understøtte væksten på både kommunalt og regionalt plan. Det vil således være relevant at tage rapportens resultater op i Vækstforum og her koble dem til vækststrategien. I sammenhæng hermed vil det give god mening at sikre, at de personer, som har mulighed for at øve indflydelse på udbuddet af uddannelser i regionen, involveres i dialogen om behovet for udbuddet af uddannelser. De områder, som rapporten peger på, at der bliver gode beskæftigelsesmuligheder inden for fremover, er for en stor dels vedkommende mandefag, og områder der forudsætter gode skolekundskaber. Et centralt spørgsmål er således også, hvad der skal blive af de personer, som ikke har de nødvendige forudsætninger for at tage en uddannelse inden for de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder fremover. Et spørgsmål som det også er relevant at drøfte i forbindelse med drøftelserne af udbuddet af uddannelser.

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND

FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND AUGUST 214 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 REGION MIDTJYLLAND, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OG KKR MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Specialkonsulent Kristian Bak, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedsdirektør Peter Graversen, Arbejdsmarkedskontor SYD Indhold i oplægget

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere