FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND"

Transkript

1 AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION a UDGIVELSESDATO 29. AUGUST 2014 UDARBEJDET hle/bekt/nan/pos/mho KONTROLLERET mho/hle GODKENDT hle

4

5 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Valg af faggrupper Styregruppen og arbejdsgruppen Rapportens opbygning 11 2 Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering og handlemuligheder 18 3 Potentielle fremtidige vækstområder Indledning Udviklingen i beskæftigelsen det seneste år Potentielle vækstområder Generelle udviklingstræk Potentielle vækstområder - opsamling 44 4 De fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Indledning Det erhvervsfaglige område Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Barrierer og muligheder i forhold til at påvirke unges uddannelsesvalg Indledning Hvad bestemmer unges uddannelsesvalg? Hvem har størst indflydelse på de unges valg? 173

6 6 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5.4 Hvilken rolle spiller de fremtidige beskæftigelsesmuligheder? 175 B.1 Fremskrivning af efterspørgslen 177 BILAG Bilag A Metode og datagrundlag 177 Bilag B Afgrænsning af faggrupper 185 Bilag C Litteraturliste 189 Bilag D Arbejdsmarkedsbalancen 191 Bilag E Samlet oversigt over resultaterne af fremskrivningerne 201

7 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland. Analysen er gennemført i perioden januar til og med juni måned 2014 og er blevet fulgt af en styregruppe med repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland samt DI, Dansk Byggeri og LO og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Baggrund 1.1 Baggrund og formål COWI gennemførte i 2012 en analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region. Analysen viste, at der er risiko for, at flere grupper af velfærdsuddannede vil komme til at opleve stigende ledighed i de kommende ti år. Det drejer sig bl.a. om følgende faggrupper: bioanalytikere, ergoterapeuter, ernæring og sundhed, fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere, pædagoger og pædagogiske assistenter. Det forventede overskud af de pågældende faggrupper skal bl.a. ses i lyset af, at tilgangen til flertallet af uddannelserne har været stigende i de seneste år, hvilket alt andet lige betyder, at antallet af nyuddannede vil stige. Implementeringen af tilbagetrækningsreformen vil samtidig betyde, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Samlet betyder de to tendenser, at udbuddet af de enkelte faggrupper vil stige og det ofte mere end efterspørgslen. Det forhold, at de nævnte faggrupper sandsynligvis kan imødese stigende ledighed, er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at behovet for de enkelte faggrupper vil falde, men er et resultat af, at udbuddet stiger kraftigere end efterspørgslen. Det gælder således en stor del af de belyste faggrupper på ældre- og sundhedsområdet og dermed nogle af de uddannelsesområder, som tidligere er blevet anset for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Disse områder har derfor i en

8 8 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND årrække været områder, som unge og personer, som har mistet deres job inden for andre områder, er blevet anbefalet at tage en uddannelse inden for. Samtidigt har man fra politisk side valgt at øge dimensioneringen af flere af sundhedsuddannelserne ud fra et ønske om dels at sikre et tilstrækkeligt antal hænder til at varetage opgaverne i relation til det voksende antal ældre i fremtiden, og dels at understøtte regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Et af de områder, som i dag står i den helt omvendte situation, er bygge- og anlægsområdet. Her er der allerede i dag begyndende rekrutteringsproblemer og udsigt til, at der i de kommende år kan opstå alvorlig mangel på en lang række faggrupper. Årsagen hertil er bl.a., dels at tilgangen af nyuddannede i de senere år har været faldende, dels at efterspørgslen i de kommende år vil stige markant som følge af implementeringen af en lang række større infrastrukturprojekter (supersygehuse, letbaner, elektrificering og modernisering af jernbanenettet, motorvejsudvidelser, havvindmølleparker mv.). Konkret er der i Midtjylland især risiko for mangel på murere, elektrikere, VVS ere og tømrer/snedkere, bygningsmalere samt bygge- og anlægsuddannede med en videregående uddannelse. Risiko for ubalancer Midtjylland står således i en situation, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft og kompetencer inden for et område samtidigt med, at der er risiko for, at der kan opstå et stigende overskud af arbejdskraft og kompetencer inden for et andet og ikke umiddelbart substituerbart område. Sagt med andre ord kan Midtjylland i de kommende år komme til at stå i en situation med mis-match problemer, såfremt der ikke allerede i dag tages de nødvendige initiativer til at sikre, at de unge og arbejdstyrken mere generelt besidder de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge fremover. Udfordringen består i både at sikre, at så mange unge som muligt opnår en relevant uddannelse i fremtiden og i at sikre, at de faggrupper, der bliver overskud af, kan komme i spil i forhold til de områder, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. En udfordring som på ingen måder er let, men som er overordentlig vigtig at få taget fat på ikke mindst taget i betragtning af, at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer er en forudsætning for, at de kan klare sig i konkurrencen fremover og dermed en forudsætning for den økonomiske vækst og fundamentet for velfærdssamfundet mere generelt. KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland har taget udfordringen op og bedt bl.a. COWI om at udarbejde et oplæg til, hvordan der kan gennemføres en analyse af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i den midtjyske region. Formål Mål Formålet med analysen er mere konkret at finde frem til, hvor der vil være gode beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Målet med analysen er at opnå et grundlag for at igangsætte konkrete initiativer, som på sigt kan dreje de unges uddannelsesvalg hen imod arbejdsmarkedets behov.

9 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 9 Tekniske fremskrivninger 1.2 Valg af faggrupper Vurderingen af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er baseret på tekniske fremskrivninger på faggruppeniveau og gennemført på samme måde som COWIs analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 1. Metoden har den force, at den tager højde for udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter den enkelte faggruppe. Ved brug af denne metode er det således muligt både at fange de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er drevet af vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft, og de der er drevet af fald i udbuddet efter arbejdskraft. Se Bilag A for en nærmere beskrivelse af metode og datagrundlag. Styregruppen har som udgangspunkt ønsket, at fremskrivningerne skulle omfatte så mange faggrupper/uddannelser som muligt. Med henblik på at imødekomme dette ønske og samtidigt sikre, at fremskrivningerne er så relevante og operationelle som muligt, er COWI blevet enige med arbejdsgruppen om at fremskrive i alt 123 faggrupper, hvoraf udvalgte faggrupper fremskrives på det højeste mulige detaljeringsniveau, mens de øvrige fremskrives på et mindre detaljeringsniveau. Bilag B viser, hvilke faggrupper der er fremskrevet og på hvilket detaljeringsniveau. I denne rapport har vi alene valgt at gå i dybden med de 33 faggrupper, som det ser ud til, at der enten bliver relativ stor mangel på eller overskud af og/eller som der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter inden for nogle af de potentielle vækstområder i Midtjylland. Endelig er der skelet til, om de faggrupper, der bliver overskud af, vil kunne gå ind og varetage nogle af de opgaver, som de faggrupper, der risikerer at blive mangel på, varetager i dag. De resterende faggrupper er summarisk beskrevet i en selvstændig excel fil, svarende til de tal, der indgår i den historiske analyse, jf. Bilag A. Excel filen kan findes på KKRs hjemmeside - Det skal bemærkes, at det i forbindelse med arbejdet med fremskrivningerne har vist sig, at oplysningerne om personernes højeste fuldførte uddannelse ikke altid har den fornødne kvalitet. Problemet vedrører specifikt uddannelser med mange muligheder for specialisering, og uddannelser, hvor man kan "stå af" under vejs eksempelvis social- og sundhedsuddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen 2. Det har derfor ikke været muligt at fremskrive disse uddannelser. 1 KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2013: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland udarbejdet af COWI A/S 2 I relation til denne analyse har problemet givet sig udslag i, at det ikke har været muligt at gennemføre en brugbar fremskrivning af arbejdsstyrken med en social- og sundhedsuddannelse og med en uddannelse som bygningskonstruktør. Dette problem eksisterede ikke i forbindelse med analysen af de velfærdsuddannede i Midtjylland. Se næste fodnote.

10 10 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Tabel 1.1 De 33 uddannelser som indgår i rapporten Erhvervsuddannelser Mekaniker mv. Finans Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent mv. Maskinarbejder mv. Kok mv. Assistent inden for teknik Bager mv. Smede og skibstekniske uddannelser Detailhandel Murer Frisør, wellness mv. Gas-, VVS-teknik Elektriker Korte videregående uddannelser Politi og forsvar Markedsføringsøkonomi Sundhed Finansøkonomi Installationsteknolog It Proces- og fødevareteknolog Designteknologi Produktions- og maskinteknologi It- og informationsteknologi Laboratorie og bioteknologi Mellemlange videregående uddannelser Sygeplejersker Levnedsmiddel og ernæring Bygge- og anlægsteknik Lange videregående uddannelser Sundhed Naturvidenskabelig Jordbrugsvidenskab Teknisk Levnedsmiddel og ernæring 1.3 Styregruppen og arbejdsgruppen Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af følgende personer: Kommunaldirektør i Struer Claus Damgaard Udviklingsdirektør i Region Midtjylland Lars Vilbrad Direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland Palle Christiansen Direktør Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Chefkonsulent Johan H. Pedersen, DI Arbejdsmarkedskonsulent i LO Søren Larsen Konsulent i Dansk Byggeri Østjylland Steen Høygaard Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv Herudover har der været tilknyttet en arbejdsgruppe, som COWIs projekthold løbende har holdt møder med i projektperioden. Arbejdsgruppen er også repræsenteret i styregruppen og består af følgende personer: Inger Bojsen Nehm, kd-net sekretariatet Per Christensen, Region Midtjylland

11 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 11 Steinar Stefansson, Beskæftigelsesregion Midtjylland Jonna Holm Pedersen, KKR Midtjylland. COWIs projekthold har løbende holdt møder med arbejdsgruppen og drøftet valg af metode og datagrundlag samt foreløbige resultater. Analysen er således i høj grad blevet gennemført i et tæt samarbejde med arbejdsgruppen. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten består foruden indeværende kapitel af i alt tre kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af analysens hovedresultater og konklusioner samt en perspektivering. Kapitel 3 indeholder en afdækning af potentielle fremtidige vækstområder i Midtjylland og dermed potentielle områder med gode jobmuligheder. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af resultaterne af fremskrivningerne af de 30 udvalgte faggrupper. Endelig indeholder kapitel 5 resultaterne af interviewene med de unge.

12 12 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 2 Sammenfatning og perspektivering Formål Tilgang Tværgående udviklingstendenser Potentielle vækstområder 2.1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at finde frem til, hvor der vil være gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. For at kunne svare på dette spørgsmål har vi bl.a. identificeret en række potentielle vækstområder og tværgående udviklingstendenser, som har betydning for udviklingen i beskæftigelsen fremover. Det har vi holdt op mod udviklingen i arbejdsstyrken. Konkret har vi fremskrevet udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter i alt 123 faggrupper i perioden frem til Ud af dette er kommet et bud på konkrete uddannelser og uddannelsesretninger, som fremover ser ud til at give gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Rammebetingelserne for de danske virksomheder er i dag og fremover præget af globaliseringen, den teknologiske udvikling og den demografiske udvikling og i sammenhæng hermed et øget fokus på produktivitet og ressourceeffektivitet samt på udvikling af produkter og ydelser med højt videns- og serviceindhold. Overordnet betyder denne udvikling, at der fremover vil være behov for færre ikke-faglærte og flere faglærte og især flere med en videregående uddannelse. Det er imidlertid ikke alle grupper af faglærte og grupper med en videregående uddannelse, der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter. De tværgående udviklingstendenser forventes at betyde, at der især vil blive en stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte med kompetencer inden for det håndværksmæssige og det tekniske område og personer med en videregående uddannelse inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Herudover vil der inden for de enkelte brancher være behov for både tværgående it-kompetencer og særlige specialkompetencer. De tværgående udviklingstendenser vil i høj grad præge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de potentielle vækstområder i Midtjylland i de kommende år. De potentielle vækstområder omfatter følgende brancher: Energi og miljø Fødevarer

13 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 13 Velfærdsinnovation Turisme Ikt-digitalisering Det Blå Danmark Kreative erhverv design Hertil kommer bygge- og anlægssektoren, der, som følge af de eksisterende og kommende års mange infrastrukturinvesteringer, vil opleve en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft 3. Der er dog udsigt til, at denne efterspørgsel så småt vil klinge af i takt med, at infrastrukturinvesteringerne realiseres. Med Togfonden taler vi dog om et meget langt perspektiv, og der vil i mellemtiden kunne være besluttet nye investeringer og/eller sket en øget vækst i det private byggeri. Brancherne energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation, turisme og digitalisering er alle udpeget som strategiske satsningsområder i Midtjylland. Vi har udover bygge- og anlæg endvidere valgt at medtage brancherne Det Blå Danmark og kreative erhverv design, der begge er blandt de otte erhvervsområder 4, som regeringen har udpeget som potentielle vækstområder på nationalt plan og områder, som står relativt stærkt i Midtjylland. Alle de udpegede potentielle vækstområder, er områder, som enten allerede i dag står særligt stærkt i Midtjylland energi og miljø og fødevarer eller, som har såvel styrkerne som potentialerne til at blive vækstområder i de kommende år. Flere af de potentielle vækstområder forventes ifølge bl.a. de nationale vækstteams at få brug for nogle af de samme faggrupper i de kommende år. Det gælder bl.a. brancherne fødevarer, velværdsinnovation og Det Blå Danmark 5. Konkret forventes disse brancher i stigende omfang at efterspørge følgende typer af faggrupper: 3 Jf. Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2012: Beskæftigelsen i Bygge- og anlægssektoren i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 4 Regeringen har udpeget følgende otte erhvervsområder som potentielle vækstområder: Fødevarer, Energi og klima, Vand, bio og miljøløsninger, IKT og digitalvækst, Sundhedog velfærdsløsninger, Det Blå Danmark, Kreative erhverv design og Turisme og oplevelsesøkonomi. Regeringen har inden for disse otte områder nedsat vækstteams bestående af repræsentanter for bl.a. det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer og ministerier. Vækstteamene har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske virksomheders vækst- og jobmuligheder inden for de pågældende områder kan styrkes. 5 Jf. bl.a. Industriens Uddannelser, 2012: Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Udarbejdet af Kubix og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), 2014: Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond.

14 14 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Værktøjsmagere Elektrikere Automatikteknikere Elektronikfagteknikere Tekniske designere Smede CNC teknikere Industrioperatører Procesoperatører Industriteknikere (maskinarbejdere) Skibsmekanikere Ingeniører Flere af disse faggrupper er ligeledes faggrupper, som anvendes inden for andre områder såsom maskinindustrien og jern- og metalindustrien, der er de to største brancher inden for industrien i Midtjylland idag, og til dels også inden for byggeog anlægssektoren. Ved at satse på disse uddannelsesområder vil de unge således alt andet lige have muligheder for at finde beskæftigelse inden for flere typer af brancher og dermed være mindre sårbare over for ændringer i efterspørgslen inden for kun en branche. Om der så reelt bliver mangel på disse faggrupper vil i høj grad afhænge af udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper, jf. nedenfor. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ifølge Beskæftigelsesregion Midtjyllands seneste Arbejdsmarkedsbalance 6 offentliggjort 27. juni 2014 allerede i dag er mangel på elektrikere, CNC-operatører og værktøjsmagere. Kendetegnende for de nævnte faggrupper er, at hovedparten er erhvervsfaglige uddannelser og samtidigt typisk mandefag. Meget tyder på, at en del af de erhvervsfaglige uddannelser i fremtiden vil skulle spille en lidt anden rolle på arbejdsmarkedet end i dag. På nogle områder (eksempelvis teknisk design, administration, finansområdet mv.) flytter efterspørgslen efter arbejdskraft sig fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser, herunder fra erhvervsuddannelserne til de korte videregående uddannelser. En tendes der bl.a. allerede i dag kan ses inden for finansområdet, hvor der i dag er stigende efterspørgsel efter finansøkonomer, der er en kort videregående uddannelse og det bl.a. på bekostning af personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for finans. På andre områder eksempelvis inden for metalindustri, maskinindustri, bygge- og anlæg mv. vil efterspørgslen efter faglært arbejdskraft fortsat være dominerende, men de faglige krav er stigende og under forandring. Den stigende automatisering og øgede fokus på hygiejne, kvalitet og sikkerhed betyder bl.a., at industrien i stigende omfang lægger vægt på proceskompetencer frem for de mere traditionelle håndværksmæssige kompetencer. Det gælder bl.a. inden for fødevareindustrien. 6

15 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 15 Til gengæld oplever man i detailhandelen den branche med flest arbejdspladser i Midtjylland, at efterspørgslen efter arbejdskraft i stort omfang går mod ikkefaglært personale. Betydning af udbuddet Ovenfor har vi alene haft fokus på efterspørgselssiden og på de områder, hvor der forventes at komme stigende beskæftigelse. For at få et fuldstændigt billede af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder er det imidlertid nødvendigt også at se på udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper. Hvis eksempelvis udbuddet vokser mere end efterspørgslen, vil der over tid opstå overskud af arbejdskraft, uanset om der i dag måtte være mangel. Hvis efterspørgslen falder mindre end udbuddet falder, vil der over tid opstå mangel på arbejdskraft, jf. figuren nedenfor. Figur 2-1 Betydningen af vækst i udbud og efterspørgsel for arbejdskraftbalancen 1 Mangel på arbejdskraft Vækst i eft.spg Vækst i udbud 1 Overskud af arbejdskraft -1 Anm: Den diagonale linje repræsenterer situationen, hvor udbud og efterspørgsel vokser lige hurtigt. For at tage højde herfor har vi fremskrevet udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter 123 udvalgte uddannelsesgrupper i perioden 2014 til Ud af de 123 faggrupper har vi valgt at gå i dybden med i alt 33 faggrupper. Det drejer sig bl.a. om faggrupper, som vi kan se, at der enten bliver en relativ stor mangel på eller overskud af givet, at efterspørgslen efter den enkelte faggruppe følger væksten i de brancher, hvor faggruppen er ansat i dag, og brancherne efterspørger forholdsmæssigt ligeså mange som i dag. Herudover har vi medtaget nogle af de faggrupper, som denne analyse peger på, der bliver stigende efterspørgsel efter på sigt, jf. ovenfor.

16 16 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Faggrupper med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Resultaterne af fremskrivningerne tyder på, at der i de kommende år vil være risiko for mangel 7 eller rekrutteringsproblemer 8 blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper i Region Midtjylland. Det gælder følgende uddannelses-/faggrupper: Uddannelsesniveau Områder med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Mekanikere mv. Smede og skibstekniske uddannelser Elektrikere Murere mv. Maskinarbejdere mv. Gas- og vvs-teknikområdet Politi og forsvar Installationsteknologi Finansøkonomi Laboratorie- og bioteknologi Bygnings- og anlægsteknik Sygeplejerske Sundhed (læge) Levnedsmiddel og ernæring Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 3 % 2 % 1 % 0,6 % 1 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % 0,3 % 0,4 % 0,4 % 2 % 1 % 0,05 % Disse områder er således nogle af de områder, hvor der alt andet lige må forventes at være særligt gode beskæftigelsesmuligheder fremover, og hvor de unge således med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Udover disse områder kan der også opstå mangel på personer med en uddannelse inden for områderne proces- og fødevareteknologi og produktions- og maskinteknologi. Resultaterne af fremskrivningerne er imidlertid ikke 100 procent entydige, men analysen af de potentielle vækstområder indikerer, at efterspørgslen efter denne type uddannelser vil stige, hvorfor der kan opstå mangel eller rekrutteringsproblemer inden for disse to områder også. Samtidig skal det bemærkes, at når de videregående uddannelser inden for det tekniske- og naturvidenskabelige område ikke optræder i tabellen ovenfor, så skyldes 7 Mangel på arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er mindre end efterspørgslen. Denne definition adskiller sig fra den definition, Beskæftigelsesregionerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af de halvårlige Arbejdsmarkedsbalancer. Beskæftigelsesregionen anvender følgende definition af mangel på arbejdskraft: Stillinger i denne kategori er kendetegnet ved, at virksomhederne har problemer med at rekruttere medarbejdere til stillingen samtidig med, at ledigheden er lav for stillingen. Jf. 8 Rekrutteringsproblemer dækker over den situation, hvor overskuddet af arbejdskraft udgør mindre end 5 procent af det samlede udbud for den enkelte faggruppe, dvs. arbejdsstyrken.

17 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 17 det sandsynligvis, at de lange videregående uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Det betyder, at der sagtens kan være faggrupper inden for den overordnede gruppe, som der vil opstå mangel på, men som ikke fremgår af resultaterne af fremskrivningerne. Det gælder bl.a. ingeniørområdet, hvor der allerede i dag er mangel. Samtidig peger flere af vækstteamene og en analyse gennemført af IDA (2011) 9 på, at der bliver stigende efterspørgsel efter både ingeniører og personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Konkret forudser IDA i deres analyse, at der i 2020 vil være en udtalt mangel på teknologiske videnarbejdere samt, at der vil mangle knap ingeniører og scienter på landsplan. Ingeniørerne og scienterne er samtidig sammen med famaceuterne, lægerne, økonomerne og juristerne de grupper af akademikere, der har det forholdsmæssigt laveste antal ledige i dag i Midtjylland 10. Faggrupper med risiko for overskud Resultaterne af fremskrivningerne tyder samtidig på, at der i de kommende år vil blive uddannet flere, end der er brug for, på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper. Uddannelsesniveau Uddannelser med forventet overskud af arbejdskraft 11 Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Finansuddannelse Detailhandel Assistent inden for teknik Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent Kok mv. Markedsføringsøkonomi IT Designteknologi Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 1 % 5 % 0,7 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0,4 % 0,4 % 0,2 % Levnedmiddel og ernæring 0,09 % Herudover viser resultaterne af analysen i øvrigt, dvs. analysen af de øvrige faggrupper udover de 33, der er belyst i indeværende rapport, at der vil blive et stort overskud af både pædagoger og folkeskolelærer, hvilket er i tråd med resultaterne 9 IDA, 2011: Prognose for mangel på ingeniører og scienter. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scienter frem mod Udarbejdet af Damvad 10 Jf. 11 Overskud af arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen.

18 18 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND af analysen af det fremtidige behov for velfærdsuddannede fra Disse to faggrupper vil imidlertid ikke umiddelbart kunne gå ind og opfylde det stigende behov for kompetencer på det tekniske-, sundheds- og naturvidenskabelige område. Inden for de lange videregående uddannelser har vi ikke fundet sikre resultater, der peger på overskud af arbejdskraft for de uddannelsesgrupper, der er belyst i analysen. Forklaringen er sandsynligvis den samme som ovenfor og dermed det forhold, at disse uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Fra den seneste Arbejdsmarkedsbalance 13 ved vi, at der i dag er overskud af en lang række akademikere i Midtjylland, herunder antropologer, arkitekter, arkæologer, byplanlægger, etnologer, havbiologer, molekylærbiologer, gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, pædagogisk kandidater mv. Nogenlunde samme billede tegner Akademikernes Centralorganisations seneste ledighedstal fra juli De grupper, som har særlige høje andele af ledige, er således magister inden for humaniora og samfundsfag, arkitekter, musikuddannede, tandlæger, cand.merc'er, HA'er og cand. it'er. At der er overskud af de pågældende faggrupper i dag, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der slet ikke er jobmuligheder inden for de pågældende områder, de er blot mere begrænsede. Der er således fortsat behov for eksempelvis pædagoger blot nogle færre. Samtidig skal det understreges, at der teoretisk godt kan forekomme stigende efterspørgsel inden for de pågældende områder på sigt, såfremt der eksempelvis er mange, der forlader de pågældende fag som følge af alder, og/eller tilgangen til fagene falder mærkbart. Der er bare ikke noget, der umiddelbart tyder på det i dag. Handlemuligheder - overordne 2.2 Perspektivering og handlemuligheder I hvilken grad og hvornår et overskud eller underskud af arbejdskraft vil manifestere sig på arbejdsmarkedet vil bl.a. afhænge af, om der sker ændringer i antallet af nyuddannede og dermed enten i tilgangen til uddannelsen og/eller i antallet af personer, der fuldfører uddannelsen. Det vil tillige afhænge af, i hvilket omfang erhvervsfrekvensen stiger eller falder, dvs. i hvilket omfang de uddannede forbliver i arbejdsstyrken. Herudover vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til andre typer af arbejdskraft, og af mulighederne for at øge eller reducere nettoindpendlingen i regionen. Endelig vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til udenlandsk arbejdskraft og jobmulighederne i udlandet. Flere af disse faktorer repræsenterer samtidigt nogle af de handlingsmuligheder, der er, hvis et kommende overskud eller underskud af arbejdskraft skal undgås i fremtiden i region Midtjylland. Handlemulighederne består således bl.a. i: 12 KKR Midtjylland, Region Midtjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2012: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 13 Jf.

19 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 19 At øge eller reducere optaget på uddannelsen Det vil typisk være et spørgsmål om at ændre dimensioneringen af de enkelte uddannelser, men kan også være et spørgsmål om at tiltrække flere unge til bestemte typer af uddannelser med udsigt til mangel på arbejdskraft. Produktivitetskommissionen og Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) har bl.a. peget på, at dimensioneringen af de videregående uddannelser i højere grad skal knyttes op på arbejdsmarkedets behov, så udbuddet af studiepladser tilpasses jobmulighederne på området. Det er i høj grad en handlingsmulighed, som er i fokus i øjeblikket. For de fleste uddannelsers vedkommende er det imidlertid ude af de regionale og lokale politikeres hænder at ændre på dimensioneringen af uddannelserne. At sikre at de unge, der optages på uddannelsen, også fuldfører den Der har i en længere årrække været fokus på at sikre, at så mange af de unge, som starter på en uddannelse, fuldfører denne. Generelt forholder det sig således, at næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra undervejs 14. Det gælder især på erhvervsuddannelsesområdet, hvor frafaldet typisk har været størst. Indsatserne foregår typisk i regi af erhvervsskolerne og/eller i et samarbejde mellem UU, Jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne. Fokus kan også rettes på de enkelte uddannelsesinstitutioners tilgængelighed, herunder på mulighederne for rimeligt let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne med offentlig transport. Uddannelsesinstitutionernes tilgængelighed og dermed deres geografiske placering spiller således også en central rolle for såvel de unges valg af uddannelse som deres sandsynlighed for at fuldføre en uddannelse. At tilskynde til at så mange af de personer, der har den pågældende uddannelse, arbejder inden for deres fagområde efterfølgende At tilskynde til at så mange som muligt bruger deres uddannelse, og det inden for det fagområde, som uddannelsen er tiltænkt, er ikke umiddelbart den mest enkle og heller ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde at forsøge at påvirke udbuddet af arbejdskraft på. Ikke mindst fordi det kan give anledning til mangel på arbejdskraft på andre områder. Det gælder bl.a. i de tilfælde, hvor der er stor rift om konkrete faggrupper såsom eksempelvis elektrikere, som både bruges inden for bl.a. industrien og inden for bygge- og anlægssektoren. Der vil samtidig typisk også være mange forskellige grunde til, at personer vælger at arbejde inden for et andet område end det, de har taget en uddannelse inden for. Nogle af disse grunde kan være arbejdstid, arbejdsbelastning (hårdt fysisk arbejde), løn, manglende jobs inden for området i det område, hvor den enkelte bor mv. Arbejdstid, arbejdsmiljø og løn er i denne henseende parametre, der langt hen af vejen allerede bringes i spil i det omfang, det er muligt inden for de gældende rammer og aftaler på området. 14 Jf. Region Midtjylland, 2013: Nulpunktanalyse

20 20 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND At tilskynde til at så mange som muligt forbliver i arbejdstyrken Med tilbagetrækningsreformen er dette allerede et område, hvor rammerne er ændret, og som vi i de kommende år vil se en relativ stor effekt af, og det især inden for de områder, hvor aldersgennemsnittet er højt. Herudover vil det i høj grad være et spørgsmål om at få tilrettelagt arbejdet, så flere ældre har mulig for og lyst til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet. Dette vil langt hen af vejen være et anliggende mellem arbejdstager og arbejdsgiver og mellem deres organisationer, og dermed også noget kommunerne og regionen i egenskab af arbejdsgiver på det offentlige arbejdsmarked vil kunne gøre noget aktivt i forhold til i det omfang, der er behov herfor. At opkvalificere ledige med relevante kompetencer Endelig ligger det lige for at opkvalificere/omskole nogle af de ledige, som i dag har svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er efterspørgsel efter deres kompetencer. Det vil i denne henseende især være oplagt at tage fat i de ledige, som allerede har nogle relevante kvalifikationer, som der kan bygges ovenpå. Det kan eksempelvis være nogle af de ledige, hvis uddannelser i dag er forældede i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Herudover findes der en relativ stor gruppe af ikke-faglærte, som med fordel vil kunne opkvalificeres til nogle af de områder, hvor der forventes at blive mangel på arbejdskraft fremover. Der vil sandsynligvis blandt denne gruppe være en del, som vil kunne opnå merit efter at have arbejdet som ikke faglært inden for nogle af de potentielle vækstbrancher i en årrække. Det gælder både blandt de allerede beskæftigede og de ledige. En oplagt gruppe at tage fat i i denne sammenhæng er de unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som med den nye kontanthjælpsreform bliver pålagt at gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Flere af de ovenfor nævnte handlemuligheder ligger imidlertid uden for de lokale og regionale politikeres og myndigheders råderum. Der er dog en række håndtag, som de lokale og regionale politikere og myndigheder kan dreje på. Det drejer sig bl.a. om følgende: Påvirkning af de unges uddannelsesvalg Opkvalificering af ledige Dialog om uddannelsesudbuddet i regionen Hvordan påvirkes de unges uddannelsesvalg I forhold til de forskellige handlemuligheder har fokus som udgangspunkt i nærværende analyse været på, hvordan man kan dreje de unges uddannelsesvalg i retning af nogle af de områder, som denne analyse viser, at der vil være gode beskæftigelsesmuligheder inden for på sigt. Der findes imidlertid ikke umiddelbart en let metode hertil. De unge, som vi har været i kontakt med i forbindelse med denne analyse, giver således meget klart udtryk for, at de vælger uddannelse ud fra deres interesseområde frem for fremtidige beskæftigelsesmuligheder og svingende politiker-

21 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 21 udsagn. Deres interesseområder og dermed valg af uddannelse er imidlertid typisk bestemt af de beskæftigelsesområder, de har kendskab til fra bl.a. familie og venner samt fra medierne. En måde at dreje de unges uddannelsesvalg i retning af områder med mangel på arbejdskraft vil således være at øge sandsynligheden for, at de unge kommer i dialog med aktive personer inden for de fag, hvor der forventes gode beskæftigelsesmuligheder fremover. Der er flere metoder hertil. En af de metoder, der ligger lige for, er at udnytte de muligheder, der er i den nye folkeskolereform, og herunder faget Uddannelse og job. Meningen med faget er bl.a. at udfordre de unges uddannelsesvalg, så de i højre grad motiveres til at overveje flere forskellige uddannelsesmuligheder. Det er meningen, at UU skal involveres i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af faget. Men det vil være oplagt også at invitere repræsentanter fra erhvervslivet til at komme og holde oplæg om nogle af de konkrete uddannelsesområder, som denne analyse peger på, der vil være gode beskæftigelsesmuligheder inden for i Midtjylland på sigt, herunder give de unge en mere dybdegående indsigt i, hvad det er, uddannelsen kan bruges til i praksis. En anden metode ville være at øge antallet af praktikforløb på overbygningen i folkeskolen, således at de unge får mulighed for at snuse til flere forskellige typer af beskæftigelsesområder, inden de vælger uddannelse. I dag er de typisk kun i praktik i en uge i løbet af deres skolegang. Her kunne det lokale erhvervsliv med fordel tilskyndes til at spille ind med konkrete tilbud om praktikforløb og det især de brancher, hvor der forventes at være gode beskæftigelsesmuligheder fremover. En tredje metode kunne være at tilskynde de lokale virksomheder til at tilbyde fritidsjobs til de unge og/eller give mulighed for, at de unge kan besøge virksomhederne og eventuelt løse konkrete problemstillinger/cases, som relaterer sig til virksomheden. En fjerde mulighed, som allerede praktiseres på nogle skole i dag, er at opfordre forældrene til at komme og holde oplæg på skolen og/eller invitere eleverne ud på deres arbejdspladser. Herved får eleverne kendskab til en bredere palette af jobmuligheder. Er ønsket at motivere de unge til at vælge konkrete uddannelsesområder, er det nødvendigt at målrette opfordringen til de forældre, som arbejder inden for nogle af disse områder. I det hele taget kunne det være frugtbart at øge samarbejdet mellem de lokale og regionale virksomheder på den ene side og kommunen, UU og folkeskolerne på den anden side, således at såvel UU som de relevante folkeskolelærer opnår en mere indgående viden om, hvad det er for kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Det vil give et bedre afsæt for at tilrettelægge indholdet af faget Uddannelse og job samt for at kunne trække ressourcepersoner fra erhvervslivet ind i undervisningen. Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at udsigten til mangel på praktikpladser inden for et område kan være med til at fraholde de unge fra at vælge en bestemt

22 22 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND uddannelse, hvorfor udbuddet af praktikpladser er hel central og et indsatsområde, der allerede i dag får meget opmærksomhed. Opkvalificering af de ledige Dialog om udbuddet af uddannelser En anden måde at øge udbuddet af de enkelte uddannelser på er, som nævnt ovenfor, at opkvalificere nogle af de ledige. Jobcentrene vil således med fordel kunne anvende rapportens resultater som led i målretningen af både vejlednings- og aktiveringsindsatsen og herved øge både beskæftigelseseffekten og udbuddet af de uddannelser, som der forventes mangel på. Som også nævnt ovenfor synes det helt oplagt at bruge resultaterne i forhold til vejledningen af de unge under 30 år, som bliver pålagt at skulle starte uddannelse samt i forhold til opkvalificeringen af de ikke-faglærte over 30 år. I forhold til begge grupper vil det være relevant at få kigget nærmere på, om der er mulighed for at give merit og/eller om den ledige eventuelt har et afbrudt uddannelsesforløb, som der eventuelt kan bygges videre på. Herudover vil det være relevant at vejlede nogle af de ledige unge, som kun har en gymnasial uddannelse til at starte på nogle af de korte videregående uddannelser, som der forventes en stigende efterspørgsel efter fremover. Endelig vil det være relevant at bruge resultaterne som grundlag for målretningen af midlerne i den regionale uddannelsespulje. Rapportens resultater kan også med fordel bruges som afsæt for både lokale og regionale dialoger om, hvilke uddannelser det er væsentligt, der er til stede i regionen i forhold til at understøtte væksten på både kommunalt og regionalt plan. Det vil således være relevant at tage rapportens resultater op i Vækstforum og her koble dem til vækststrategien. I sammenhæng hermed vil det give god mening at sikre, at de personer, som har mulighed for at øve indflydelse på udbuddet af uddannelser i regionen, involveres i dialogen om behovet for udbuddet af uddannelser. De områder, som rapporten peger på, at der bliver gode beskæftigelsesmuligheder inden for fremover, er for en stor dels vedkommende mandefag, og områder der forudsætter gode skolekundskaber. Et centralt spørgsmål er således også, hvad der skal blive af de personer, som ikke har de nødvendige forudsætninger for at tage en uddannelse inden for de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder fremover. Et spørgsmål som det også er relevant at drøfte i forbindelse med drøftelserne af udbuddet af uddannelser.

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND

FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND AUGUST 214 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg

Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg FAKTA-ARK Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg Forældre ved mest om de gymnasiale uddannelser og rådgiver deres børn i den retning 77 % af forældre til børn mellem 14 og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn December 2015 Arbejdsmarkedskontor Syd Arbejdsmarked Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT ØKONOMISK ANALYSE Manglen på kvalificeret arbejdskraft i industrien skærpes markant Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et stadigt

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Hovedstaden 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I HOVEDSTADEN... 4 2.2. EFTERSPØRGSEL, UDBUD

Læs mere

Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011

Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 1. Formålet med projektet Anvendelsesorienteret viden som kan styrke målretning af vejledning på

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Vækstforum UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Dato 16. november 2012 Sag Anledning Forretningsudvalget for

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Vestjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Vestjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Vestjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING OG UDBUD

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 REGION MIDTJYLLAND, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OG KKR MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse

Arbejdsmarkedsanalyse December 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Østjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I ØSTJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Workshop 1. april 2014 Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet 1. april 2014 1 Beskæftigelsesregion Nordjylland Agenda Udfordringen hvilken indsats

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 Pixi-udgave KKR Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland - en analyse af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannet arbejdskraft

Læs mere

Virksomhedskonference

Virksomhedskonference Virksomhedskonference Beskæftigelsesmuligheder og uddannelseskrav i offshore sektoren olie/gas og vind, d. 18. juni 2013 Økonomisk Redegørelse siger forsigtig optimisme for dansk økonomi Det kan siges

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Det kompetente Nordjylland

Det kompetente Nordjylland Beskrivelse af indsatsområde til den regionale udviklingsplan RUP2012 Det kompetente Nordjylland Regional Udviklingsplan 2012 Beskrivelse af indsatsområdet Det kompetente Nordjylland Region Nordjylland

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere