Intern evaluering af projektet Sundhedsformidlere med etnisk minoritetsbaggrund i Middelfart Kommune Sundhedsafdelingen, december 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern evaluering af projektet Sundhedsformidlere med etnisk minoritetsbaggrund i Middelfart Kommune Sundhedsafdelingen, december 2013"

Transkript

1 Intern evaluering af projektet Sundhedsformidlere med etnisk minoritetsbaggrund i Middelfart Kommune Sundhedsafdelingen, december 2013 Indholdsfortegnelse Baggrund og formål s. 2 Projektets indhold og succeskriterier s. 2 Formål med evalueringen s. 3 Fokusgruppe-interviews som evalueringsmetode s. 3 Fokusgruppe-interviews, analyse & resultater inkl. anbefalinger s Resultat fra fokusgruppen med de fire sundhedsformidlere s Resultat fra fokusgrupperne A og B med modtagerne af sundhedsformidlernes Undervisning s Resultat fra fokusgruppen med de fire involverede instanser s.11 Samlet konklusion s.16 Bilag: I. Oversigtsskema af undervisningen som hhv. sundhedsformidlerne og den primære målgruppe har modtaget i projektforløbet, udarbejdet af Malene Born, projektmedarbejder. II. Projektbeskrivelse, udarbejdet af Klaus Grabbert, projektleder. III. Job- og Vækstcentrets deltagelse i projektet, udarbejdet af Job- og Vækstcentret Middelfart. Fokusgrupper & evaluering v. Anita Johansen, konsulent, sundhedsafdelingen. Studentermedhjælper Anne-Mette Honoré Grauslund har bistået under fokusgrupperne. 1

2 Baggrund og formål (Nedenstående tekst er uddrag fra projektbeskrivelsen). Hovedformål Forbedret sundhedstilstand, øget integration og øget arbejdsmarkedsparathed blandt etniske minoriteter i Middelfart Kommune. 3,0 pct. af befolkningen i Middelfart Kommune er indvandrere (881 borgere) eller efterkommere (270 borgere) fra ikke-vestlige lande (4. kvartal 2012, Danmarks Statistik). Forekomsten (i Region Syddanmark) af godt helbred og trivsel er højest blandt borgere med dansk baggrund og lavest blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Samtidig er forekomsten af borgere, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet, højest blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (21,6 %) og mindst blandt borgere med dansk baggrund (6,7 %). Udvalgte indikatorer for helbred og trivsel ift. etnicitet. Hvordan har du det? Region Syddanmark Mål: Udvikle og efterprøve en kultur-/nationalitetstilpasset model for forebyggelse & sundhedsfremme, integration og beskæftigelse blandt nye borgere med ikke-vestlig baggrund. Projektets indhold og succeskriterier (Nedenstående tekst er uddrag fra projektbeskrivelsen) Metode/leverancer: Ved projektets opstart gennemfører Sundhedsafdelingen individuelle sundhedssamtaler med den del af den primære målgruppe, som er tilknyttet Job- & Kompetencehuset. Der ses på sundhedstilstand, 2

3 forståelse af sygdom og sundhed, adfærd, selvvurderet helbred, handlekompetencer og viden om kost, rygning, alkohol, motion og sundhedsvæsen. En tolk deltager ved sundhedssamtalerne. Fire borgere med bhutansk baggrund, som er tilknyttet Job- & Kompetencehuset, uddannes af Sundhedsafdelingen og fungerer efterfølgende som sundhedsformidlere for målgruppen. De fire borgere er i praktik i Sundhedsafdelingen to dage/uge. Praktikforløbet strækker sig fra marts 2013 til oktober Praktikperioden er delt i to faser: 1) Sundhedsformidlerne modtager af Sundhedsafdelingen teoretisk og praktisk undervisning i forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt det danske sundhedsvæsen. Undervisningen er opdelt i en introduktion samt fire moduler: Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM). Sideløbende hermed udvikles undervisningsmateriale og undervisnings- og aktivitetsplaner for projektets primære målgruppe inden for projektperioden. Eksisterende rammer og muligheder for den primære målgruppe i Lærdansk, Jobcenteret og Job- & Kompetencehuset søges inddraget. 2) Projektets primære målgruppe modtager teoretisk og praktisk undervisning inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt det danske sundhedsvæsen. Igennem begge faser søges samarbejde med andre aktører for introduktion til forebyggende, sundhedsfremmende og integrerende aktiviteter under projektperioden samt for forankring efter projektperiodens udløb. Andre aktører kan fx være idrætsforeninger, aftenskoler og frivillige. Succeskriterier: Borgere med bhutansk baggrund gennemfører praktikforløb i Sundhedsafdelingen. Øget viden om kost, rygning, alkohol, motion og sundhedsvæsen blandt den primære målgruppe ved projektafslutning. En positiv udvikling i sundhedsadfærd/risikoadfærd blandt den primære målgruppe ved projektafslutning. En positiv udvikling i sundhedsadfærd/risikoadfærd blandt den primære målgruppe seks måneder efter projektafslutning. I starten af projektfasen blev det aftalt, at evalueringen skulle udarbejdes på baggrund af en struktureret spørgeskemaundersøgelse som skulle gennemføres ved opstart og afslutning af undervisningen af den primære målgruppe samt af sundhedsformidlerne. Der skulle spørges specifikt ind til den erhvervede viden om KRAM-faktorerne og Sundhedsvæsnet. Endvidere planlagde man en spørgeskemaundersøgelse 6 måneder efter endt undervisning med henblik på evaluering ligeledes af den primære målgruppes sundhedsadfærd/risikoadfærd ud fra en spørgeskema-undersøgelse. Efter Sundhedsafdelingens første halve års samarbejde med projektets målgrupper og implicit samarbejdet med Lærdansk og Jobcentret, blev evalueringsmetoden genovervejet og ændret. Spørgeskemaundersøgelserne blev fravalgt angiveligt fordi man frygtede, at målgruppen pga. af deres anderledes kulturelle baggrund ikke kunne forholde sig til nuancerne af de forskellige svarmuligheder dels pga. at de ikke er vant til at nogen spørger ind til deres mening samt at de måske gerne vil please og være tilfredse for enhver pris. Det blev i stedet besluttet at ændre metoden til fordel for fokusgruppe-interviews og nu udvidet til at gælde med projektets forskellige deltagende grupper inkl. de involverede fagfolk fra kommunen og Lærdansk. 3

4 Det kvalitative design med afholdelse af fokusgrupper er netop oplagt, da vi ønsker en evaluering på baggrund af informanternes egne oplevelser, holdninger og refleksioner. Mangfoldigheden med forskellige oplevelser, nuancerer resultaterne, hvilket åbner op for eventuelle nye spørgsmål og måder at tackle lignende aktiviteter på. Der deltog tre målgrupper omsat til fire fokusgrupper i dataindsamlingen til evalueringen: 1. Fokusgruppen med de fire uddannede sundhedsformidlere 2. Fokusgrupper x 2 med hver fire deltagere fra det store hold af bhutanere. 3. Fokusgruppen med de fire repræsentanter for projektets involverede instanser Interviewene er blevet båndet med efterfølgende transskribering af nøglesætninger, som er sammenholdt med noter taget under interviewene, efterfølgende er datamaterialet tematiseret og kodet. Dette har dannet udgangspunktet for analysedelen. Formål med evalueringen Aktuelt er formålet med denne evaluering, qua succceskriterierne, at blive klogere på hvordan målgrupperne af henholdsvis sundhedsformidlerne og den store gruppe af bhutanere har oplevet dels at videreformidle og modtage viden om sundhed i dansk kontekst dvs. KRAMfaktorerne og Sundhedsvæsnet. Desuden at afdække, hvordan de involverede parter i kommunen, Sundhedsafdelingen, Jobcentret, Job- og Kompetencehuset samt Lærdansk, har oplevet samarbejdet omkring projektet. Evalueringens fokus er således overordnet at afdække muligheder for forbedringer og videreudvikling af lignende initiativer målrettet flygtninge og indvandrere i Middelfart Kommune. Rekruttering, etik og rammer Fokusgrupperne med henholdsvis de fire sundhedsformidlere og de fire repræsentanter for de involverede instanser gav sig selv hvad angår sammensætning. Rekrutteringen til de to fokusgrupper med hver fire repræsentanter for den store gruppe af bhutanere valgte vi at sammensætte sådan, at der var en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, unge og ældre. Der medvirkede tolk i alle fokusgrupper, hvor bhutanerne deltog. Herudover valgte evaluator/mediator af etiske hensyn overfor gruppen af bhutanske flygtninge at medtage en person, som de kendte og respekterede fra undervisningen som tryghedsperson. Det blev vurderet, at selve interviewsituationen, som tilmed blev båndet, kunne associere dårlige minder fra deres tid som flygtninge i Nepal, hvor især den ældre generation kan have erfaringer med forhør, som har resulteret i krænkelser, ydmygelser og 4

5 vold af dem selv og deres nærmeste. Tryghedspersonen var således garant for, at de kunne føle sig trygge i fokusgruppen og tale frit og åbent om de berørte emner. Tryghedspersonen deltog ikke direkte i interviewene og formålet med hendes tilstedeværelse blev der indledningsvis informeret om i grupperne, som tilkendegav deres tilfredshed hermed. Vi var naturligvis opmærksomme på, at tryghedspersonens job som underviser af sundhedsformidlerne på projektet, kunne påvirke de svar vi måtte få. Derfor blev der gjort ekstra meget ud af spørgsmåls-formuleringerne til fokusgrupperne, når de handlede om forbedringsforslag til det næste projekt mhp. at undgå fejlkilder i datamaterialet. Endvidere deltog der en studentermedhjælper, som tog noter under alle fokusgrupperne. De fysiske rammer for fokusgruppeinterviewene var et lokale hos Lærdansk, da gruppen kender stedet og føler sig hjemme. Fokusgruppe-interview, analyse og resultater Da der er flere målgrupper for de afholdte fokusgruppe-interviews, vil hver enkelt fokusgruppe for overskuelighedens skyld blive gennemgået og senere sammenholdt i evalueringens samlede vurdering. Der er udarbejdet en interviewguide til hver enkelt fokusgruppe, som er kendetegnet ved at være åben og guidende inden for de temaer, som den omfatter, sådan at dialogen ikke ekskluderer bestemte oplevelser og holdninger. Fokusgrupperne gennemgås i den rækkefølge, som de er blevet afholdt. Vi valgte bevidst at slutte med fokusgruppen bestående af de involverede instanser for at undgå forudindtagelse som fejlkilde ift. projektets primære målgrupper under de øvrige fokusgruppe-interviews. 1. Fokusgruppen med sundhedsformidlerne De overordnede emner, som er blevet diskuteret i fokusgruppen er: uddannelsesforløbet, erhvervet viden og færdigheder, planlægning af undervisning samt selve formidlingen til den store målgruppe af bhutanere, fremtidsperspektiver og hvad der generelt har været godt og hvad der kan ændres på eller suppleres med, når lignende projekter skal gennemføres. Indledende sundhedssamtaler, uddannelsesforløbet, viden og færdigheder De indledende sundhedssamtaler, hvor sundhedsafdelingen og jobcentret i samarbejde skulle finde frem til de rette personer, som skulle tilbydes uddannelsen til sundhedsformidlere i et praktikforløb, blev overvejende opfattet positivt af alle, fordi: Det er en god idé jeg ville få en masse viden og lære en masse ting, men samtidig var der en vis bekymring hos alle, fordi hvordan skal det gå at undervise andre mest bekymret for det danske sprog, om jeg havde forstået det hele bagefter det ansvar at skulle undervise andre. 5

6 Ingen følte sig angiveligt presset til at sige ja, men efter en indledende skepsis, sagde de ja til tilbuddet og de udtrykker alle stor glæde over at være med i projektet. Uddannelsesforløbet som en helhed beskrives generelt i positive vendinger: Det var et meget spændende forløb, jeg har lært en masse ting og fået en masse viden Jeg har ikke gået så meget i skole i Nepal forløbet var rigtig fint nogle gange undervisning og nogle gange fysisk aktivitet. Det var et rigtig fint forløb. I dialogen om den erhvervede viden og de færdigheder, som sundhedsformidlerne oplever de har fået, er det emnerne kost og motion, som har gjort det største indtryk og det som gang på gang italesættes i fokusgruppen. Det har været en øjenåbner at lære, hvad der er sundt at spise og prøve at lave maden efter undervisningen. Især kostrådsanbefalingerne om at spare på fedt og sukker har de taget til sig: I Nepal spiste vi en masse fedt, men vi fik det også forbrændt vi svedte, fordi det er en helt anden måde at leve på. Vi fortsatte (i DK) som da vi levede i Nepal og vi tog på. Men efter vi har fået den viden, hvor meget vi skal passe på med fedtstoffer og sukker det har givet rigtig meget og det har vi lavet om på derhjemme Ældre mennesker de har heller ikke vidst det, så nu har vi lært dem det og vist det dér nøglehulslogo, fordi det er det, vi skal købe og på den måde praktiserer vi det i vores hverdag. En anden sagde følgende: Det med indtagelsen af sukker og hvor meget sukker der er i de forskellige produkter, har jeg ikke været bevidst om før undervisningen. Bare vi svedte lidt så købte vi nogle cola. At lære om vigtigheden af fysisk aktivitet og det at afprøve forskellig motion i praksis, har været en stor succes for sundhedsformidlerne. En af dem siger: jeg har altid været glad for motion. Her har jeg fået udvidet min motionshorisont. Og en anden: jeg er rigtig glad for motionsdelen havde aldrig før været i svømmehal i Nepal har jeg aldrig svømmet der var en flod, men vi vidste ikke hvor dyb den var, så vi fik aldrig lov til at svømme jeg har lært at bruge min krop, været ude at løbe, i motionscenter og forskellige ting og jeg har tabt mig Sundhedsvæsnet ved sundhedsformidlerne er rigtig godt i Danmark og de fortæller, at de har lært de andre om det, men nævner, at det ikke er alle, der praktiserer det i hverdagen, men at de selv prøver at gøre det. Alle de øvrige sundhedsemner, som der er undervist i, har de angiveligt også været tilfredse med, fx tandsundhed, som har betydet, at de nu går til tandlæge og ved hvordan de skal passe på deres tænder. Derimod har emnerne tobak og alkohol ikke sagt dem så meget, hvilket kan skyldes, at tobak og alkohol ikke har nær samme betydning og udbredelse i den 6

7 nepalesiske kultur som i vestlige samfund, hvorfor det er forståeligt, at undervisningen om kost og motion, siger dem mest Planlægningen af undervisningen og formidlingen til den store målgruppe af bhutanere Sundhedsformidlerne har oplevet, at det var svært i starten at forberede undervisningen til det store hold, fordi de skulle lære at bruge pc, søge på nettet, sætte billeder og tekst sammen og gemme på usb m.m. Når der var noget, de ikke kunne, fik de hjælp af projektmedarbejderen Malene, som også var den der underviste i sundhed, og på den måde gik det trods alt ret godt, synes de. Selve formidlingen var der stor nervøsitet omkring dels fordi de ikke havde prøvet at undervise før og dels fordi der var familie og venner i primærgruppen, som skulle modtage undervisningen om sundhed: Om muligheden for eventuelt at have en tolk med til undervisningsseancerne, kommer denne betragtning: Vi (sundhedsformidlerne) oversætter det, som Malene forklarer, men i de tilfælde ville det være godt, at der var en tolk tilstede, fordi jeg har et problem med at forklare det på dansk, hvor en af de andre har det omvendte problem. Det faktum, at der var familie og venner i den store primærgruppe betød også, at der indledningsvis var nervøsitet over om de kunne tackle undervisningssituationen godt nok. Alle havde negative tanker om egen formåen, som viste sig helt unødvendige: Det har ikke forhindret mig i noget og også fordi jeg har aldrig hørt nogle negative kommentarer fra gruppen og de lyttede, da vi underviste, så der var ingen negativ feedback fx: hun virker så klog Ikke noget så føler man sig mere sikker, så det har ikke forhindret mig i. Det kommer bare af sig selv de der negative tanker om en selv. Praktiktidens længde og de tre timers undervisningsseancer opleves som passende på nær den problematik, at der er nogle, som bliver nødt til at gå til toget lidt før undervisningen afsluttes Fremtidsperspektiver samt hvad der var godt og hvad der bør ændres på eller suppleres med fremadrettet Sundhedsformidlerne giver spontant udtryk for på forskellig vis i løbet af interviewet, at de har været enormt glade for at deltage i projektet. De vil gerne lære meget mere om sundhed og overvejer seriøst, hvilke muligheder der er for dem i fremtiden. Social- og sundhedsskolens uddannelsesmuligheder nævnes, men også andre kommunale kursusforløb. Herom siger de bl.a.: (tænker på) hvordan jeg kan vedligeholde den viden, jeg har fået eller hvordan den kan blive større og jeg spekulerer over, om jeg skal gå i skole eller jeg skal have nogle kurser omkring det her.... 7

8 Hvis kommunen tilbyder noget tilsvarende, vil jeg rigtig gerne deltage, det er kun godt og jeg vil ikke holde mig tilbage. Kost og motion topper igen, når vi taler om, hvad der har betydet mest for dem i deres praktiktid, se tidligere afsnit. Men også det, at kunne formidle viden om sundhed videre er betydningsfuldt: Det der betyder noget for mig er, at jeg har givet det videre til gruppen og det er motion. (X nævner tre familier) og den og den og den familie er begyndt at motionere og holder hinanden oppe også de dér skridttællere, som de går vældig op i det giver mig glæde, at de har forstået, hvilken betydning det har for kroppen det har glædet mig at se. Hvad angår forslag til ændringer med betydning for fremtidige projekter, er der behov for at spørge ind flere gange og på forskellig vis, da gruppen har svært ved at se udenom deres store fascination af emnerne kost og motion, som de slet ikke kan få nok af. Hvad angår motionsdelen er der ønsker om, at den teoretiske undervisning følges op af flere praktiske indslag samt at der gives mere undervisning til dem, som ikke er vant til at bruge computer i forvejen. Som tidligere nævnt vil brugen af tolk i undervisningsseancerne på det store hold også være en god idé fremadrettet. Hele vejen igennem er der rigtig meget ros til projektmedarbejderen, der også har været den gennemgående underviser i praktikperioden. Det er tydeligt, at der er et meget positivt og gensidigt respektfuldt forhold, mellem underviseren og praktikanterne, som har følt sig hjulpet og støttet undervejs i læringssituationerne. De sidste ord, skal være fra de nu uddannede sundhedsformidlere: Vi er glade for al den undervisning, der har været og har ikke noget negativt at sige om noget emne, men har været glad for alle emnerne, det har været rigtig godt. Vi ved ikke, hvordan næste gruppe er og det er nok også individuelt, men det M. har undervist os i, har vi ikke noget kritik (af), hun har gjort det så godt der er ingen kritik. Vi kan godt anbefale andre, som skal være ligesom os, men det er igen op til dem selv, hvilke interesser vi har og det er individuelt, om man vil eller ej. 2. Fokusgrupperne A og B med hver fire deltagere fra det store hold af bhutanere, som har modtaget undervisning af sundhedsformidlerne Det helt overordnede emne, som er diskuteret i fokusgruppen er selve undervisningsforløbet ift. den viden om sundhed, som deltagerne har fået samt de refleksioner de har gjort sig undervejs i forløbet. Herunder om forløbet har haft nogen betydning indtil videre for henholdsvis deres egen sundhedsadfærd samt for deres familiers sundhedsadfærd. 8

9 2.1. Undervisningsforløbet ift. modtaget viden om sundhed samt refleksioner efterfølgende Overordnet har alle fokusgruppedeltagerne fra begge grupper været meget tilfredse med den undervisning om sundhed som de har modtaget på deres eget sprog fra sundhedsformidlerne: Vi er meget glade for at være her og vi har lært rigtig meget. Jeg er også meget glad for det, fordi da jeg blev undervist her, så holdt jeg op med at ryge, så det er meget vigtigt for mig Vi vil meget gerne lære mere om det i fremtiden. Vi har lært alt muligt på vores eget sprog, det er meget vigtigt for os på vores eget sprog. Det faktum at sundhedsformidlerne er familiemedlemmer eller venner, udtrykkes der glæde overfor. Om det danske sprog udtaler de, at sundhedsformidlerne hjælper hinanden og når de ikke forstår, så spørger de M., som forklarer dem det. De siger dog også, at når der var tolk til stede, synes de det var godt. Hvad angår den erhvervede viden som sundhed, fortæller grupperne, at selv om det hele har været godt, så er det, som har haft størst betydning for dem, emnerne kost og motion og det begrundes bl.a. med, at det er fordi det er det, som de bruger i deres dagligdag. Herom siger de bl.a.: Vi skal spare fedt fx, så man skal altid se på mærkerne (fuldkornsmærket og nøglehulsmærket). Jeg vidste ikke, hvor meget sukker der var i forskellige ting, så jeg ved nu hvor meget der er i de forskellige ting, altså mejeriprodukter og alle de ting der er. At motionere for at være rask og sund altid mindst 1 time om dagen, man skal træne og bevæge sig. Jeg har lært at man ikke skal bruge de samme knive i køkkenet til kød og grøntsager. Man skal vaske hænderne, før end vi bruger noget. Vi kan altid spare på fedtet, det har vi lært..næsten.vi skal spise mere frugt og salat end kød..og spise fisk. Vi spiser fisk to gange om ugen, så der er vi i gang. Jeg synes det, at vi skulle spare sukker og fedt og der var en masse ting, vi skulle holde øje med. Sukker hver dag er ikke godt for kroppen, men nogle gange ikke så meget altså lidt. Om motion får vi desuden eksempler på, at de kender forskellige muligheder for at dyrke motion i kommunen samt at de også kan træne derhjemme. At lære om livsstilssygdomme, anatomi, tandsundhed, rygning og alkohol nævnes i flæng som værende interessant ny viden. Kvinderne nævner specifikt emnerne prævention og kønssygdomme som værende meget relevant viden og som de gerne vil lære mere om: Jeg har også lært rigtig mange kvindelige ting, kønssygdomme og alt muligt som vi ikke har lært i Nepal under vores skolegang, nu hvor jeg har mulighed for at lære de ting, er jeg rigtig glad for det. Kvinder bliver let generte, men de siger (det) ikke til de andre, men hvis de lærer på den her måde, kan de sagtens finde ud af, hvad de skal gøre, hvis de oplever noget på denne måde. Mest om de der kønssygdomme. 9

10 Kvinderne i grupperne synes, det var en rigtig god idé med den kønsopdelte undervisning: Det er godt for os sådan (med kønsopdeling). Ja, det er fint, så kan man sige noget om, hvad vi synes til de kvindelige sygeplejersker. Sundhedsvæsnet/sundhedssystemet opleves som en mere abstrakt størrelse for dem, men da vi spørger direkte til deres erhvervede viden om, hvordan man får fat i tandlæge, læge, lægevagt, ambulance m.v., fortæller de, at de ved hvordan, men heldigvis er der ikke sket noget endnu, så det er nødvendigt. Dog gives der udtryk for, at sprogbarrieren giver problemer: Lige nu er vi ikke så stærke i sproget, så der har vi lidt problemer. Når vi lærer noget på dansk, det kan vi sagtens finde ud af. Men lige nu vil vi gerne lære noget mere om de sprogbegreber, der bruges i sundhed alt muligt for vi har lidt problemer med at forstå de ting der. De bliver oplyst om, at de altid har mulighed for at få en tolk med, hvilket de også godt ved, men alligevel har haft svært ved at forholde sig til, fordi: Ja, men vi forstår ikke så meget, så det er altid svært for os. Da de får et direkte spørgsmål om, hvad de skal gøre i forbindelse med dødsfald, viser det sig, at de er usikre på, hvem de skal spørge og hvad der sker med den døde efterfølgende. Selv om sundhedsformidlerne har været på et besøg med en præst på kirkegården og har givet informationerne videre i deres undervisning på det store hold, er der fortsat behov for viden herom. De fortæller, at hvis de mangler noget viden om sundhed, regner de med at kunne spørge en af de fire sundhedsformidlere eller også deres underviser/projektmedarbejder M. De er uforstående overfor at der er mulighed for at henvende sig på de kommunale kontorer og i Borgerservice for at blive henvist til rette vedkommende. I forbindelse med denne snak om, hvor de kan henvende sig, spørger de om der findes nogle hjemmesider, hvor de kan spørge os om sundhed. Her må vi henvise til offentlige sites som sundhed.dk, netdoktor.dk, sundhedsstyrelsen etc. Om vægtningen mellem teori og praksis i den undervisning, som de har modtaget af sundhedsformidlerne, siger de, at fordi flere af dem ikke kan læse og skrive, hjælper det dem meget med de praktiske øvelser: Jeg kan ikke læse så på denne måde har jeg arbejdet meget praktisk i mit forhold, så jeg vil sige at jeg bevæger mig meget med de praktiske ting. Når jeg ikke kan læse, har jeg svært ved at forstå, så på den måde har jeg lært fra de der praktiske ting. Øvelse gør mester, synes jeg hvis vi øver, kan vi sagtens huske de ting, men hvis vi læser er det et problem med at forstå - det er lidt svært synes jeg. 10

11 Selve undervisningsforløbets længde og timeantal, synes de har været passende, men nævner flere gange i alle mulige sammenhænge, at de gerne vil lære mere om sundhed, som de synes er spændende Forløbets betydning for egen og familiens sundhedsadfærd Grupperne fortæller meget positivt om, hvordan de helt konkret bruger deres nyerhvervede viden om sundhed samt hvordan de videregiver den til familien: Jeg (ældre) er i gang med at lave de ting, som vi har lært her.. så arbejder vi med de ting og vi køber de ting.. sunde ting så i min familie fungerer det fint. Fordi min mand kan ikke se, så laver jeg det, og det er han så glad for. Vi (de unge) er også i gang med at lære andre om de ting altså til vores mindre søskende. Når vi handler, ser vi efter mærker (nøglehul osv.) det er lidt dyrt, men vi prøver. Når vi snakker om vaskepulver, så kender jeg et af de der mærker og så handler vi det og vasker tøj på den måde. Så har vi styr på de ting, som vi har lært her. Før kendte vi ingenting, men efter det her sundhedskursus, kender vi tingene så har vi lært og begynder på det. Før handlede vi ikke så dyre ting, men ledte efter billige ting, men nu har vi lært dét der kvalitet. Her afslutningsvis kan vi fastslå, at grupperne er enige om, at de rigtig gerne vil lære mere og herudover har de fokus på at lære fra sig om sundhed også fremadrettet: Jeg vil sige, at hvis vi får mulighed for at lære mere, vil vi gerne være der. Hvis vi lærer mere, så kan vi sagtens lære andre, hvad vi har lært og jeg har mindre børn, selvfølgelig lærer vi dem og ældre mennesker Hvis nogle fremmede mennesker kommer hjem og vi besøger dem på den måde lærer vi andre, hvad vi lærer her jeg vil gerne hjælpe andre og på den måde arbejde sammen. Hvis vi har lært noget må vi ikke lytte med ét øre altså hvis vi lærer en ting, skal vi også lære det udenad. Hvis jeg har lært en ting og en anden nogle andre ting, på den måde kommunikerer vi med hinanden og så arbejder vi videre med de ting dér, så vi vil gerne lære. 3. Fokusgruppen med de fire repræsentanter for projektets involverede instanser De fire involverede instanser/projektgruppen består først og fremmest af Sundhedsafdelingen/v. projektmedarbejder Malene Born (M), som har været primus motor på undervisningsforløbet om sundhed og forestået uddannelsen af de fire sundhedsformidlere. Dette er sket i et tæt samarbejde med Lærdansk, Ellen Jensen (E), der har ydet faglig rådgivning og sparring gennem hele forløbet og Lærdansk har lagt lokaler til. Herudover har Jobcentret/ v. konsulent Jan Møller Jensen (J) og Job- og Kompetencehuset/ v. konsulent Inger F. Hedager (I), været hovedansvarlige for rekruttering og løbende opfølgning på praktikforløbet. 11

12 Det overordnede emne, som er blevet diskuteret i fokusgruppen, er samarbejdet på tværs mellem de involverede instanser i projektet. Desuden dialog om Sundhedsformidlernes uddannelsesforløb og oplevelsen med resultatet af den store målgruppes modtagelse af undervisningen om sundhed. Herunder refleksioner over hvad der er lykkedes og hvad der med fordel kan optimeres i lignende projekter på tvær af instanser. Da der har været stor diskussionslyst i denne fokusgruppe er der tilsvarende meget materiale at gribe fat omkring. Der er langt overvejende, og endda meget positive oplevelser med samarbejdet og med målgruppernes tilegnelse af viden og deres personlige udvikling hele forløbet igennem. Derfor er fremstillingen her fokuseret på nogle udvalgte dialogpunkter ud af de mange, som kan tænkes at få positiv betydning for fremtidige projekter af tilsvarende slags med flygtninge og indvandrere som målgruppe. Om selve projektet som en helhed er der bred enighed om, at idéen har været rigtig god og at samarbejdet mellem de involverede instanser har været helt oplagt: E: Vi har oplevet det som et rigtig godt projekt, synes det er tænkt så rigtigt og det gjorde det let at gå ind i. Det var meget overskueligt rigtigt tænkt med at de skulle formidle til hinanden sådan noget at vi oplever som lærere, at det er sådan, at viden går videre i store grupper. Èn gruppe var også så rigtigt. Dejligt at komme ind i det var rigtigt spændende. I: Enig i at det er rigtigt tænkt, at hvis man skal flytte folk, skal man lade dem, der skal flyttes, flytte sig selv.. det er bare vigtigt det kan ikke hjælpe noget, at vi står og er klogere Udvalgte dialogpunkter fra fokusgruppen At uddanne et lille hold med fire sundhedsformidlere Andre kommuner med lignende projekter har valgt at uddanne større hold af sundhedsformidlere med forskellig etnicitet og dermed forskellige kulturelle baggrunde. Dette har også vist sig at være en stor udfordring netop pga. flere forskellige sprog og kulturer i selve undervisningssituationerne. Efter de indledende studiebesøg, blev projektgruppen enige om kun at uddanne fire sundhedsformidlere i Middelfart på trods af besøgskommunernes tydelige skepsis. M: de himlede lidt øjne af os men (nu) vi kan stolt gå i mål og sige, at alle fire er kommet i mål og der har ikke været nogen slinger i valsen de er simpelthen mødt op. I: en lille gruppe gør, at succesraten er større de kan få meget mere individuelt fra dig i stedet for at du skal undervise 20, det bliver overhovedet ikke personligt man kan ikke løfte dem, der hvor det er svært, man kan ikke nå det. 12

13 Et skal-forløb Det viste sig at være et godt valg, idet sundhedsformidlerne fik deciderede praktikforløb og den store målgruppe fik til opgave at møde op til undervisning som et led i deres ståen-tilrådighed-for-arbejdsmarkedet. Det har angiveligt gjort, at de har deltaget der har været et godt fremmøde og ikke været frafald. Samarbejdet på tværs Der hersker en grundlæggende enighed om, at samarbejdet på tværs generelt set har været spændende og givtigt på forskellig vis processen igennem, men at der også er plads til forbedringer fremadrettet. Jobcentret og Job- og Kompetencehuset har været mest med i planlægningsfasen og mere på sidelinjen i udførelsesfasen: J: Jeg har taget nogle møder hvor de har været indkaldt alle sammen og specielt inden de skulle i gang med undervisningen, så det har været planlægning under udførelsen, kan man sige Vi er to her, der har lavet nogle mere understøttende ting ift. det mere praktiske og to der har lavet det udførende Det fungerer ganske udmærket, når der er nogle forvaltninger, der på tværs skal samarbejde. I: Jeg har været sparringspartner til Malene, når hun har ringet og spurgt kan vi gøre sådan, kan vi få et lokale her kan vi gøre noget. Hvordan søren får vi det her motion til at køre vi har talt meget om motion. Set i bakspejlet giver Sundhedsafdelingen udtryk for at det ville ha været givtigt med et tættere samarbejde med Jobcentret og Job- og Kompetencehuset i udførelsesfasen end de gange, der har været telefonisk kontakt omkring noget sparring. M. oplever, at kontakten glippede lidt ift. at holde fælles møder og få skabt en dialog om, hvordan går det egentlig med den her praktik for de implicerede. J. og I. er enige i, at man kan og bør lægge nogle møder ind i et 8 mdr s forløb og se om det virker. I: Jeg havde jo snakket med dem, men jeg skulle have gjort det sammen med dig. Men med enhver anden arbejdsgiver, ville jeg jo have sat mig ned mindst én gang om måneden og ha lavet en opfølgning, men af en eller anden grund de var utrolig glade og det kørte bare derudad, de udviklede sig, men du har ret i, at det skulle der selvfølgelig ha været. Sundhedsafdelingens samarbejde med Lærdansk beskrives som gensidigt lærerigt, givtigt og meget positivt: M: mit og E s samarbejde har været uundværligt i hele det her projekt, fordi E har hele den her enorme viden det I kan i Lærdansk, hvordan man underviser denne her gruppe. Du har simpelthen kunnet hjælpe mig og har banet vejen for mig nogle gange, så jeg slap for de her faldgrupper og nogle gange er jeg også faldet i dem og så har du kunnet hjælpe mig op igen, så det har været et rigtig fint samarbejde, som jeg ser det du har kunnet hjælpe mig med at introducere nogle ting dernede, nogle ord og begreber og hjælpe mig med at finde den rette vej. 13

14 E: jeg synes det har været så spændende og jeg har også oplevet, at vi har haft et rigtig godt samarbejde. Jeg er så glad for det, det har været så sjovt. M: E hjalp mig i gang med at bruge de der tavler, for det var nyt for mig. E har været en stor hjælp og jeg er kommet flyvende hen hjælp mig, hvor du har haft nogle timer, hvor I var ude at lave noget ved computeren så jeg har bestemt haft noget oplæring selv i det. Endvidere fandtes det vigtigt at de fysiske rammer var tæt på hinanden, sådan at man kunne rende sammen og sparre omkring undervisningen i pauserne. De indledende sundhedssamtaler med tolk på var en stor succes, da det gjorde det muligt for M./projektmedarbejder at afdække gruppens behov, sådan at forløbet blev mest muligt på deres præmisser: M: gennemførte 11(sundhedssamtaler) i det hele, hvor jeg blev klog på, hvad er det den her gruppe skal tilbydes indenfor sundhed og derefter har jeg kunnet tilrettelægge det det skulle jo omhandle sundhed men deres behov var vigtige og ikke kun KRAM og sundhedsvæsnet menneskene først. Undervejs blev jeg klogere ved at lytte til dem og der er hele tiden kommet noget nyt på. Sundhedsformidlernes uddannelsesforløb Positive oplevelser - De har fint kunnet bruge tavlerne fra Lærdansk til sidst (red: tavlerne er interaktive). De ping-pongede i undervisningen, kunne holde tråden, stor respekt for det. - De kunne ikke så meget IT, men til sidst blev de gode til at bruge pc og internet og usb, nogle mere end andre. - Allerede anden gang de skulle undervise var de meget mindre nervøse og de blev godt modtaget af det store hold, som også bestod af deres egen familie, venner og bekendte. Følgende anbefaler man fremadrettet - Det er praktisk, hvis sundhedsformidlerne går i samme klasse på Lærdansk af hensyn til den lærer, der skal samarbejde med projektmedarbejderen og skal have en mulighed for at forberede dem. - Der bør være en ligelig fordeling mellem kønnene, da den ene mand iblandt dem godt kunne have brugt en mand at sparre med indimellem. - De fysiske rammer for undervisningen bør optimeres, sådan at der er et klasselokale til rådighed alle dage og ikke kun x 1 ugentligt. For at lave en god undervisning er der behov for en tavle. - Der var drøn på, så der bør være noget mere luft imellem sundhedsformidlernes undervisning af den store gruppe, sådan at der kunne komme nogle gæsteundervisere indimellem. 14

15 - Det kan kvalificere formidlingen til det store hold, at der deltager en tolk, sådan at M. kan følge slagets gang og der er mulighed for hurtige svar på spørgsmål der opstår. Den store gruppe som modtog sundhedsformidlernes undervisning Gruppen var meget positiv overfor sundhedsformidlerne. E: jeg har haft nogle af forældrene i den ene klasse og har også oplevet af de har været meget positive overfor børnene, så jeg tror at de er blevet støttet hjemmefra. M: jeg fornemmede også en respekt fra den store gruppe, der kom og jeg sørgede også for, at sige at min rolle var at understøtte, at det var mig, der bad dem sige de her ting og de er blevet uddannet til det og ved hvad de snakker om og afsluttede med at sige mange tak til de fire, så jeg oplevede en respekt omkring det de var taknemmelige for det de fire kunne lære dem. Der har vist sig et behov efterfølgende hos gruppen for at blive informeret nærmere om, hvordan de forholder sig ift. dødsfald og her foreslår man, at der kan laves nogle opfølgninger med oplæg af forskellig slags. De har også et behov for at blive holdt en lille smule sammen. Brugen af frivillige Der er en længere diskussion i fokusgruppen om eventuelt brug af Frivillignet og man er ikke helt enig her. M. mener at de frivillige skal bruges langt mere end nu og at de vil være gode til at tage over og holde gryden i kog på flere områder. E. er enig, da hun i Lærdansk bruger de frivillige enormt meget og har stor fornøjelse af dem, når blot hun specificere fuldstændig, hvad der forventes af dem det lytter de meget til I. og J. er enige i, at hvis man skal bruge de frivillige noget mere, skal man klæde dem på til en specifik opgave og være skarp omkring, hvad man vil. Om tilknytningen ift. arbejdsmarkedet og ift. integration Det er et faktum, at sundhedsformidlerne har rykket sig meget på Lærdansk både fagligt og personligt i den tid projektet har kørt, hvilket indholdet i dialogen herom er et tydeligt bevis på: E: de har jo rykket sig ift. nogle af de ting, der er svære at få dem til at rykke sig på skolen den undervisningsform, som de har fået her, gør jo at de er meget mere egnet til at tage en uddannelse, når de er færdige, fordi de har prøvet det, som ligner den danske måde at gå i skole på projektformen og sådan noget og det er dér de knækker halsen, når de kommer videre det kan de nu, de ved, hvad det er og er positive overfor det at kunne indgå i sådan nogle relationer det er ret svært at få dem til, hvis vi bare har dem på skolen det er genialt, fordi det er en viden, som de skal skaffe sig for at formidle det videre og vi ved jo fra den der trekant, at når vi lærer mest, er når man lærer andre noget, så det har de oplevet og de har oplevet, hvordan man kunne skaffe sig viden på alle mulige måder og har skullet holde sig selv i gang. Og det er der det knirker, når de kommer videre i uddannelsessystemet... så det har flyttet nogle ting plus at for den ene af deltagerne, har jeg oplevet at hendes oplevelse af sig selv, skal jeg noget, er jeg noget værd det valg at komme i gang med det, har betydet 15

16 rigtig meget for hende hun er kommet rigtig langt stille og helt trukket ind i sig selv i starten, hvad hun ikke er mere. J: det er ikke engang beskrevet det der, så det er jo en sidegevinst I: den ligger jo under det der med integration J: ja det gør den selvfølgelig, men det er meget at nå I: ja det er det. E: vi tror jo, at det betyder noget også for dem der skal til afsluttende eksamen (sundhedsformidlerne), hvordan de klarer sig. Vi er spændt på, om det holder stik, der kan jo ske ting og sager til en eksamen, men vi tror altså, at det betyder noget J: det vil vi hurtigt kunne se på det mønster, de andre har haft Der er tre af sundhedsformidlerne, der starter på VUC og den fjerde er alle enige om også vil rykke, når hun har født. De involverede parter er enige om, at det er vigtigt fremover at tage denne her uddannelsessnak op med dem i nogle af formidlingerne. M. har brugt tid på denne snak med sundhedsformidlerne og som man på samme måde også kan have med den store primærgruppe fremadrettet i lignende projekter. Samlet konklusion Fokusgruppernes mangfoldige dialoger har alle på hver deres måde bidraget til at opfylde evalueringens formål med hensyn til at afdække muligheder for forbedringer og videreudvikling af lignende initiativer målrettet flygtninge og indvandrere i Middelfart Kommune. Projektets hovedformål om forbedret sundhedstilstand, øget integration og øget arbejdsmarkedsparathed blandt etniske minoriteter i Middelfart Kommune er et ambitiøst mål på et kortvarigt projekt som dette, da det kræver en længerevarende proces. Viden om sundhed indenfor KRAM og viden om sundhedsvæsnet generelt er kun første skridt på vejen i retning af konkrete adfærdsændringer, som kræver tid og ressourcer i en dagligdag, som stadig er meget ny i en ganske anden kulturel kontekst end den, som vores målgruppe af bhutanere kommer fra. De bhutanske informanter opleves i alle tre fokusgrupper som åbne og spontant positive og de har ikke været tilbageholdende i dialogen. I senere lignende projekter og evalueringer, bør man dog være opmærksom på, at man næppe kan forvente refleksioner over, hvad projektet i øvrigt kan byde ind med rent sundhedsfagligt set i et fremtidsperspektiv. Omstillingen til vestlig kultur er i sig selv så ressourcekrævende, at det er fantastisk flot alene at kunne forholde sig til forløbet, som det 16

17 faktisk har været. Holdninger og refleksioner herudover er et for abstrakt niveau på nuværende tidspunkt. Som skitseret i projektbeskrivelsen, vil det være en god idé at spørge til den primære målgruppes sundhedsadfærd 6-8 måneder efter projektets afslutning og dette kan, som omtalt i fokusgruppen, med fordel gøres i en sundhedssamtale nr. 2 med de samme 11 personer som ved projektets start. Resultatet af fokusgrupperne peger dog helt entydigt på, at dette projekts succeskriterier er opnået, når det handler om gennemført praktikforløb for sundhedsformidlerne, øget viden om KRAM og sundhedsvæsnet samt positiv udvikling i sundhedsadfærd hos den primære målgruppe ved projektets afslutning. Dette gælder såvel unge som ældre bhutanere. Der er plads til mindre forbedringer undervejs, som beskrevet under de enkelte fokusgrupper. Heraf nævnes følgende væsentlige punkter: Medvirken af tolk i sundhedsformidlernes undervisning af den store gruppe mhp. at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i formidlingen, sådan at usikkerheder kan korrigeres via projektmedarbejder i selve seancen. Grundlæggende undervisning af sundhedsformidlerne i brugen af IT/pc som forløber for at udarbejde interaktive tavler til deres formidling i den store gruppe. Den teoretiske undervisning (fx motionsdelen) i den store gruppe kan med fordel suppleres med mere praktisk undervisning, da de angiveligt drager stor læringsmæssig nytte heraf. Samarbejdet på tværs mellem de involverede parter kan med fordel udbygges til også at omfatte kontinuerlige fælles møder med opfølgninger på de igangsatte praktikforløb, sådan at kvaliteten sikres. Arbejde på fremadrettet at inddrage Frivillignet som en ressource, hvor det er muligt. Helt overordnet har det været et projekt, som alle de implicerede har været rigtig glade for. Såvel projektets målgruppe som de involverede instanser er meget begejstret for forløbet og for det samarbejde, som har været på tværs af kommunale forvaltninger og ikke mindst samarbejdet med den private virksomhed Lærdansk, der er præcis den velvalgte samarbejdspartner, som Middelfart Kommune håbede på. Alt i alt er Middelfart Kommune godt på vej til at opfylde hovedformålet og med flere tiltag af samme type, kan man begynde at tale om Middelfart-modellen, hvor man netop tilgodeser uddannelse af sundhedsformidlere med samme etnicitet og de gevinster det medfører undervejs i forløbet. 17

18 BILAG I Dato Teoretisk undervisning Praktisk undervisning Nedenstående viser forløbet hvor det kun er de fire sundhedsformidlere der modtager undervisning. 5. marts Introduktion. Snakke om hvad sundhed er for dem. De 8 kostråd. 12. marts Sukkerspionen hvor meget sukker indeholder forskellige fødevarer. Hvor meget sukker anbefaler man pr. dag 13. marts. Hvad er nøglehulsmærket og fuldkornslogoet. Cykeltur Indkøb + se på nøglehulsmærket og fuldkornslogo i butik. Bage grovboller i skolekøkken. 19. marts Hvor får vi D-vitamin fra, hvor meget skal vi have. Fedtstoffer gode råd til at spare på fedtet. Opgave: Hvad spiste du i går og var det sundt. 20. marts Indkøb. Lave nepalesisk mad i skolekøkken. 9. april Snakke om motion. Hvilke motionsformer kender de. Hvad vil de gerne prøve. Hvor meget anbefales der at man bevæger sig dagligt. 10. april Billeder af madpakker. Hvad kan man spise på rugbrød. Hvor er meget er 600 g. frugt og grønt som anbefales pr. dag. 16. april Tekst om forbrænding, puls og sved. Starte på formidlingsopgave til fremlæggelse i en klasse. 17. april Tekst om muskler og fedt. Arbejde videre på formidlingsopgave. Gåtur i højt tempo. Indkøb + læring i butikken om sundt og usundt. Bage sund pizza i skolekøkkenet. Arbejde ved computer hvor vi opstarter at lave tavler til fremlæggelse af emne. Gåtur i rask tempo + løb Arbejde ved computer. Træning i motionscenter 18

19 23. april Arbejde på formidlingsopgave til fremlæggelse i en klasse i Lærdansk. Arbejde ved computer. Træning på bolde i træningssalen i teglgårdsparken. 24. april + 1.maj Arbejde på formidlingsopgave. Quizze på hjemmesiden Se sundhedsfilm på 30. april Undervisning af kostvejleder vedr. vægttab. Arbejde ved computer. Træning i motionscenter. Træning i motionscenter 2. maj Fremlægge formidlingsopgave i en klasse i Lærdansk omhandlende kost og motion 7. maj Hygiejne/rengøring. Hvordan gør vi rent på den rigtige måde. Hvorfor gøre rent. Motionscenter. 8. maj Motion i det fri sammen med hold fra sundhedsafdelingen. 14. maj Hygiejne/rengøring. Hvordan gør vi rent på den rigtige måde. Hvorfor gøre rent. Se på rengøringsmidler i butik. 15. maj Læse avisartikel om dem selv i Melfarposten. Mindfulness i job- og kompetencehuset. Motionscenter. 21. maj Mindfull eating + mindfulness i jobog kompetencehuset. Motionscenter 22. maj maj Undervisning af sygeplejerske i personlig hygiejne og basal anatomi. 28. maj Forberedelse på udformning af formidlingsmateriale ved computer. Badminton 4. juni + 5. juni Sundhedsvæsenet. Hvordan og hvornår bruger vi det. Badminton 19

20 11. juni juni Mellemmåltider, børn og mad, fedtstoffer. Motionscenter 18. juni Undervisning i tandsundhed ved kommunal tandplejerske. Information vedr. tilskud til tandlægebesøg. 19. juni Alkohol undervisning. Hvad er anbefalingerne, hvad sker der når vi drikker alkohol, hvilke problemer kan opstå. Svømmehal 25. juni Alkohol undervisning. Sundhedssporet hvor vi tester konditital. 26. juni Forberedelse på udformning af formidlingsmateriale ved computer. Svømmehal 3. juli Undervisning omkring rygning ved rygestopvejleder fra sundhedsafdelingen august Forberedelse/udarbejdelse af undervisningsmateriale. Prøveformidling i klasse i Lærdansk. Motionscenter Nedenstående viser forløbet hvor det er primær målgruppen der modtager undervisning sammen med de fire sundhedsformidlere. 14. august. De fire sundhedsformidlere formidler emnet kost. Sukkerudstilling. 21.august De fire sundhedsformidlere formidler emnet motion. Hulahopringe, balancebræt, sjippetov. 28. august De fire sundhedsformidlere formidler emnet Det danske sundhedsvæsen Måling af BMI. 4. september De fire sundhedsformidlere formidler emnet alkohol. Aktiviteter med promillebriller. Quiz om alkohol. 20

21 11. september De fire sundhedsformidlere formidler emnet rygning Lugt til tilrøget bluse. Quiz om rygning. 18. september 25. september De fire sundhedsformidlere formidler emnerne: d-vitamin, børn og mad, fedtstoffer m.m Kommunal tandplejerske underviser i tandsundhed. Hulahopringe, balancebræt, sjippetov. Udstilling af tandplejeredskaber m.m 2. oktober Læring om sund kost. Skolekøkken hvor der bages sund pizza, bages grovbrød og laves suppe. 9. oktober oktober Sygeplejerske underviser i basal anatomi, hygiejne, livsstilssygdomme. Familieterapeut/sexolog underviser i krop/kultur. 30. oktober Overrækkelse af diplomer til sundhedsformidlere samt primærgruppen som har været til formidlinger om sundhed. Mænd og kvinder er opdelt og der er tolk på begge undervisningforløb. Afslutning med nepalesisk medbragt mad. Ovenstående skema viser hvad der er undervist i gennem projektet. I månederne marts, april, maj og juni er det sundhedsformidlerne der har modtaget teoretisk og praktisk undervisning to gange ugentligt i forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedspædagogik og det danske sundhedsvæsen. I månederne medio august, september og oktober er det projektets primære målgruppe der modtager undervisning en gang ugentligt af sundhedsformidlerne samt øvrige gæsteundervisere som tandplejerske, sygeplejerske, sexolog. Sundhedsformidlerne har i månederne august, september og oktober haft en gang undervisning ugentligt til at forberede og gøre klar til primær målgruppen, samt en gang ugentlig undervisning, hvor de enten har formidlet for primærgruppen eller hjulpet til på anden vis. Udarbejdet af Malene Born, Sundhedsafdelingen, Middelfart Kommune, december

22 Bilag II Projektbeskrivelse Projektnavn: Sundhedsformidlere med etnisk minoritetsbaggrund i Middelfart Kommune. Starttidspunkt: 1/ Sluttidspunkt: 31/ Projektgruppe: Jan Møller Jensen, Jobcenter Inger F. Hedager, Job- & Kompetencehuset Ellen Jensen, Lærdansk Middelfart Malene Born, Sundhedsafdelingen Klaus Grabbert, Sundhedsafdelingen Styregruppe: Per Rasmussen, jobcenterchef Lis Huge, sundhedschef Marianne Houge, afdelingsleder Lærdansk Middelfart (Sekretær Klaus Grabbert, forebyggelseskonsulent) Formål: Forbedret sundhedstilstand, øget integration og øget arbejdsmarkedsparathed blandt etniske minoriteter i Middelfart Kommune. Baggrund: 3,0 pct. af befolkningen i Middelfart Kommune er indvandrere (881 borgere) eller efterkommere (270 borgere) fra ikke-vestlige lande (4. kvartal 2012, Danmarks Statistik). Forekomsten (i Region Syddanmark) af godt helbred og trivsel er højest blandt borgere med dansk baggrund og lavest blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Samtidig er forekomsten af borgere, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet, højest blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (21,6 %) og mindst blandt borgere med dansk baggrund (6,7 %). 22

23 Udvalgte indikatorer for helbred og trivsel ift. etnicitet. Hvordan har du det? Region Syddanmark Mål: Udvikle og efterprøve en kultur-/nationalitetstilpasset model for forebyggelse & sundhedsfremme, integration og beskæftigelse blandt nye borgere med ikke-vestlig baggrund. Målgruppe: Primær målgruppe: Voksne bhutanere i Middelfart Kommune tilknyttet Job- & Kompetencehuset eller Lærdansk Middelfart. Sekundær målgruppe: Børn og ældre bhutanere i Middelfart Kommune samt voksne bhutanere i Middelfart Kommune, som ikke er tilknyttet Job- & Kompetencehuset eller Lærdansk Middelfart. Metode/leverancer: Ved projektets opstart gennemfører Sundhedsafdelingen individuelle sundhedssamtaler med den del af den primære målgruppe, som er tilknyttet Job- & Kompetencehuset. Der ses på sundhedstilstand, forståelse af sygdom og sundhed, adfærd, selvvurderet helbred, handlekompetencer og viden om kost, rygning, alkohol, motion og sundhedsvæsen. En tolk deltager ved sundhedssamtalerne. Fire borgere med bhutansk baggrund, som er tilknyttet Job- & Kompetencehuset, uddannes af Sundhedsafdelingen og fungerer efterfølgende som sundhedsformidlere for målgruppen. De fire borgere er i praktik i Sundhedsafdelingen to dage/uge. Praktikforløbet strækker sig fra marts 2013 til oktober Praktikperioden er delt i to faser: 3) Sundhedsformidlerne modtager af Sundhedsafdelingen teoretisk og praktisk undervisning i forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt det danske sundhedsvæsen. Undervisningen er opdelt i en introduktion samt fire moduler: Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM). Sideløbende hermed udvikles undervisningsmateriale og undervisnings- og aktivitetsplaner for projektets primære målgruppe inden for projektperioden. Eksisterende rammer og muligheder for den primære målgruppe i Lærdansk, Jobcenteret og Job- & Kompetencehuset søges inddraget. 4) Projektets primære målgruppe modtager teoretisk og praktisk undervisning inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt det danske sundhedsvæsen. Om muligt inddrages den sekundære målgruppe også. Igennem begge faser søges samarbejde med andre aktører for introduktion til forebyggende, sundhedsfremmende og integrerende aktiviteter under projektperioden samt for forankring efter projektperiodens udløb. Andre aktører kan fx være idrætsforeninger, aftenskoler og frivillige. Succeskriterier: Borgere med bhutansk baggrund gennemfører praktikforløb i Sundhedsafdelingen. Øget viden om kost, rygning, alkohol, motion og sundhedsvæsen blandt den primære målgruppe ved projektafslutning. En positiv udvikling i sundhedsadfærd/risikoadfærd blandt den primære målgruppe ved projektafslutning. En positiv udvikling i sundhedsadfærd/risikoadfærd blandt den primære målgruppe seks måneder efter 23

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere