Mikroorganismers vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroorganismers vækst"

Transkript

1 2010 Mikroorganismers vækst Roketh Punithaseelan Sønderborg Tekniske Gymnasium

2 Titelblad Skrevet af: Roketh Punithaseelan Titel: Mikroorganismer Uddannelse: Sønderborg Tekniske Gymnasium : 3 x Tema: Mikrobiologi Mit emne: Mikroorganismers vækst Projekt periode: 27/ Vejleder: Leo Steffesen Fag: Biologi - matematik Side: 19 Ord: Tegn med mellemrum: Abstract: In this report I will comment on the bacteria living conditions, growth conditions and the growth process and give an example (beer brewing- industrial use of microorganism) and develop a mathematical formula for calculating the growth time. Bacteria are something that we use and need. They are in our bodies and around us, and we can not avoid them. I will in my report give an example of microorganisms used in industry and compare beer brewery with milk production, and describe whether there are some differences. Finally in the report, I will conclude my results, and describe what I will do better in my final SRP. Side 2 af 19

3 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Abstract:... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering... 5 Hvad er mikroorganismer?... 6 Info om Bakterier:... 7 Mikroorganismers livsbetingelse?... 8 Næring og stofskifte:... 8 Forbrug af ilt:... 8 Temperatur:... 9 ph:... 9 Hvordan er bakteriernes vækst? ) Lagringsfasen ) Logaritmefasen ) Den stationære fase ) Nedgangsfasen Beregning af væksthastigheden: Hvilken indflydelse har bakterierne i industrien? Sammenligning af ølbrygning mælkeproduktion? Er der nogen forskel? Kurverne: Vurdering Konklusion Litteraturliste: Bøger brugt til rapporten; Internetsider brugt til rapporten: Billede fra bøger Billeder fra internettet: Billeder brugt fra bøger Side 3 af 19

4 Forord Mit navn er Roketh Punithaseelan og går på Sønderborg Tekniske Gymnasium i 3x. I anledning af vores optakt projekt i uge 39 i faget/emnet Biologiteknologi/Biologi matematik, har jeg valgt at skrive om mikroorganismers vækst hvor mit tema. mikroorganismer (Mikrobiologi) og underemne som jeg vil arbejde med; Mikroorganismers vækst. Denne rapport er blevet til i samarbejde med folk, og dem vil vi gerne takke. Vi takker vores biologi lærer Leo Steffensen, med hjælp og vejledning gennem hele projektet, og John, som hjalp til med matematikdelen. Roketh Punithaseelan Tekniske Gymnasium Sønderborg Side 4 af 19

5 Indledning Jeg har valgt at arbejde og skrive om mikroorganismers vækst Vi har valgt dette emne, jeg synes det kunne være spændende at arbejde med emnet, da mikroorganismer findes overalt, selv vi ikke kan se dem er de med i vores livscyklus. I denne rapport vil jeg komme ind på, hvad mikroorganismer er, hvad vi bruger dem til og opstille en formel til at beregne deres væksthastighed på. Problemformulering Emne: Mikroorganismer (Bakteriernes) formering Hovedspørgsmål: I luften, havet, jorden, på dyr og på mennesker. Bakterierne er så små, at der kan være flere 1000 af bakterier på en lille prik, stor som at punktum. Man ikke se bakterier med det blottet øje, men derimod i et mikroskop kan man se dem. Bakterier er det, som vi kalder for mikroorganismer. De kan også være i maden, gærsvampe og skimmelsvampe. Men spørgsmålet er, hvor hurtigt de kan formere (væksthastighed) sig, og hvilken indflydelse det har på industrien? Spørgsmål: Hvad er betingelserne for, at mikroorganismer kan formere sig (vækst)? Formering og Fomeringshastighed? Matematik opstilling af formel Hvad forstås ved generationstid? Hvilken indflydelse har bakteriernes i industrien? De tre spørgsmål som normalt vejlederen stiller os, men som i dette projekt man selv skal udarbejde: 1) Redegørelse for mikroorganismer og deres livsbetingelser 2) Sammenligning - for af mikroorganismers vækst inden for ølbrygning vs. mælkeproduktion 3) Vurdering Side 5 af 19

6 Hvad er mikroorganismer? Mikroorganismer er bakterier, de er encellede og har den evne til at formere sig ved deling. Desuden har bakterier et kromosom, og i den tid en bakterie lever, kan bakterierne udveksle arvemateriale med andre bakterier. Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at formere sig selvstændigt ved deling. Arvematerialet kan indeholde resistens over for antibiotika eller give bakterien nye sygdomsfremkaldende egenskaber. Bakterien har en cellevæg, denne cellevæg gør dem modstandsdygtige for ydre påvirkninger Man kan dog ikke se mikroorganismer med det blotte øje, men derimod kan man se dem i et mikroskop. Hvis man kigger gennem et mikroskop, kan man se, at bakterier har meget forskellige former, så det fx ligner; kugler, stave eller spiraler, og de kan have forskellige farver. Mikroorganismer er noget der findes overalt, i vand, luft, i vores mad, uden på vores kroppe og inden i vores kroppe. Stort set er alle bakterier harmløse, og nogle er gavnlige og nødvendige for os. Hvis vi tager et ex: så har mælkesyrebakterierne en betydning for os i fordøjelsen i vores tarme, fordi mælkesygebakterierne netop forhindre skadelige bakterier kan få fodfæste. Der er også nogle bakterier som kan fremkalde sygdomme. Dettes kan skyldes, at bakterierne kommer ind til det forkerte sted i kroppen, et eksempel kan være, at en tarmbakterie kommer ind i urinveje, og dette kan give blærebetændelse 1. 1 Paul Stein Jensen og Jens Jørgen Nielsen: Mikrobiologi : Bakteriernes formering lejringsformer og sporedannelse. Udgave 5. Erhvervsskolernes Forlag, Side 14 Besøgt den 27/ Side 6 af 19

7 Info om Bakterier: Orden bakterie kommer fra det græske ord baktêrion 2. Det var den tyske biolog Christian Gottfried Ehrenberg som gav navnet i 1828, men bakterien var skam blevet opdaget før af en hollandsk naturforsker Antony van Leeuwenhoek i Navnet blev givet efter en bestemt bakterie, som vi i dag kalde for stav-formede bakterier. 3 Man kan opdele formen på en bakterie i 3 grupper; kugleformet, stavformet og spiraler. Kugleformet bakterier kan fremkomme i forskellige former: Figur 1 Kuglebakterie 4 Figuren nedenunder viser stav- og spiralformede bakterier. Figur 2 Stav- og spiralformede bakterier 5 Bakteriers størrelse: Længden af bakterier er mellem 2 og 10 mikrometre 6. 2 Baktêrion betyder Lille stav 3 Vidensbank: Bakteriers vækst. Udgivet af Salmonella, fra United States Department of Health and Human Services. Internetadresse: - Besøgt d Kuglebakterie: Tetra Pak. År? I: (http://www.delaval.dk/dairy_knowledge/efficientcooling/why_cool_milk.htm) Besøgt den 27/ Stav- og spiralformede bakterier: Tetra Pak. År? I: (http://www.delaval.dk/dairy_knowledge/efficientcooling/why_cool_milk.htm) Besøgt den 27/ Side 7 af 19

8 Figuren nedenfor viser indholdet af en bakterie. Kernematerialet bliver fordelt i cytoplasmaet. Cytoplasmaet er omgivet en cytoplasmisk hinde, som har mange funktioner, såsom regulering af salte, næringsstoffer og stofskifteprodukter mellem cellen og dens omgivelser den fungere som skelettet i bakterien og giver bakterien facon. Figur 3 Indholdet af en bakterie 7 Mikroorganismers livsbetingelse? Organismer har også brug for bestemte livsbetingelser for at overleve. Ligesom vi mennesker har brug for fx, næring, ilt, vand og varme for at kunne overleve, har bakterier også deres livsbetingelser. Dog er bakterier bedre til at klare sig i kritiske perioder. Næring og stofskifte: Bakterier kan leve under vanskelige forhold. De kan overleve i et glas vand med destilleretvand, fordi der er nok salt og organiske molekyle til, bakterien Pseudomonas kan overleve og dele sig. Hvis det vand, som bakterierne er vi, fx kommes til at bruges til sårpleje, kan der med stor sandsynlighed opstå alvorlige infektioner. 8 Forbrug af ilt: Man kan inddele bakterier i dem: 6 1 mikrometer=0,001 mm. 7 Indholdet af en bakterie: Tetra Pak. År? I: (http://www.delaval.dk/dairy_knowledge/efficientcooling/why_cool_milk.htm) Besøgt den 27/ Henrik Andersen, Lene Schade Jensen, Ulla Larsen : Naturfag : For social- og sundhedsassistenter, Udgave 2. Forlag: Munkgaard Danmark, Udgivelsesår: 2004 side Besøgt den 28/ Side 8 af 19

9 som skal have ilt for at overleve (kaldet aerobe). Streptokokbakterien, som ofte skyldes årsagen til halsbetændelse, er aerob. Dem der kun lever, hvor der ikke er noget ilt (kaldet anarobe). Stivkrampebakterien (Clostridium tetani) er en frygtet anarobe bakterie, fordi den danner kraftigt giftstof og beskadiger vores nervesystem Dog har de fleste bakterier evnen til at over gennem længere tid, lige meget om der er ilt eller ej. Temperatur: Ved temperaturerne har bakterierne stor forskel. Nogle bakterier kan klare sig ved -10 grader, og andre klare sig ved +150 grader. De bakterier som fremkalder sygdomme, klarer sig best ved 35 grader. Jo højere temperatur det bliver, jo svære er det at formere sig. Bakterier er svære at slå i hjem i kulde, for nogle undersøgelser 9 har vist, at ved nedfrysning på -252 grader i 10 timer, fik ikke alle bakterier slået ihjel. ph: Bakterier befinder sig bedst ved en neutralt ph på 7, men god kan de fleste klare sig ved en ph på 6-8- Mælkesyrebakterier overlever dog bedst i et surt miljø. I fx tarmsystemet skaber mælkesyrebakterier stofskifeprodukter med lavt ph, og dermed holder den andre bakterier på afstand. Hvordan er bakteriernes vækst? Mikroorganismer formere sig meget hurtigt. Denne formering finder sted ved, at bakterien deler sig og bliver til to, og disse to deler sig og bliver til 4 osv. De fleste bakterier deler sig hvert 20 min, og det uvikler sig som en eksponentiel vækst. Man udnytter nemlig dette i industrien til fremstilling af fx enzymer og antibiotika. For i løbet af ingen tid, kan man producere meget. Dyrkningen af bakterier giver at godt indblik af deres vækst og fire faser, som bakterierne går igennem: 9 Henrik Andersen, Lene Schade Jensen, Ulla Larsen : Naturfag : For social- og sundhedsassistenter, Udgave 2. Forlag: Munkgaard Danmark, Udgivelsesår: 2004 side Besøgt den 28/ Side 9 af 19

10 De 4 faser: 10 1) Lagringsfasen Når/hvis bakterier ugunstige forhold fx, indtørring eller afkøling, går der to timer inden bakterierne er stærke til at dele sig. I lagringsfasen sker der en stærk formering af de enkelte bakterier. De indsamler energi og næring til den næste formering. 2) Logaritmefasen I logaritmefasen deler bakterierne sig regelmæssig. Den tid hvor bakterien er blevet dannet, til den dele sig kalder man for generationstid. For de fleste bakterier, som fremkalder mennesker sygdomme, er tiden 20 min. Dette medføre at fordoblingskonstanten for sig et eksponentiel vækst. Eks: Figur 4 Reproduktion af bakterier 11 3) Den stationære fase Efter et stykke tid, som der bliver samlet affaldstoffer fra bakteriens stofskifte, bliver bakteriernes vækst mindre. Ved bakterierne nedbrydning af protein bliver der dannet ammoniak 10 Henrik Andersen, Lene Schade Jensen, Ulla Larsen : Naturfag : For social- og sundhedsassistenter, Udgave 2. Forlag: Munkgaard Danmark, Udgivelsesår: 2004 side Besøgt den 28/ Reproduktion af bakterier: Forfatter?. År? I: (http://www.delaval.dk/dairy_knowledge/efficientcooling/why_cool_milk.htm) Besøgt den: 27/ Side 10 af 19

11 (NH3), som påvirker væksten. Antallet at bakterier vil blive det samme inden for timer. Det derfor man kalder det for den stationære fase. 4) Nedgangsfasen Når der bliver mangel på næringsstoffer, og affaldsstoffer bliver tiltaget, dør størstedelen af bakterierne. For når der bliver dannet ammoniak flutter ph en sig, og bakteriernes miljø bliver basisk. Bakteriernes livsbetingelser, bliver dårligt, og derfor falder antallet af bakterier også meget hurtigt, som det steg under logfasen. Hvilefasen: Nogle af bakterierne er klar forberedt på sådan nogle ugunstige forhold. Disse bakterier nedsætter deres stofskifte og dermed overlever de i længere tid. Figur 5 Viser væksten for bakterier i en dyrkningplade (petriskål). Den vandrette akse viser tiden angivet i timer og den lodrette akse viser logaritmiske antal af bakterier. Ved 2 log er der 100 bakterier Forfatter af Henrik Andersen, Lene Schade Jensen, Ulla Larsen: Tegning ansvarlig: Birgitta Glode : Naturfag : For social- og sundhedsassistenter, Udgave 2. Forlag: Munkgaard Danmark, Udgivelsesår: 2004 side 184 Side 11 af 19

12 Beregning af væksthastigheden: Så længe forholdene er gode for bakterierne, vil tilvæksten hele tiden være proportional med det antal bakterier, som findes på det tidspunkt. Dvs. Jo flere bakterier der er, desto flere bakterier dannes der Man kan udtrykke dette matematisk 13 : Ligning Dette gælder kun for logaritmiske vækstfase: N = antaller af bakterier t = tiden µ = specifikke væksthastighed 1) μ Ligning 1: Viser tilvæksten i antal bakterier pr tidsenhed, dette afhænger af, hvor mange bakterier der er tilstede, og hvor hurtigt de kan vokse (specifikke væksthastighed). Enheden for specifik væksthastighed (µ) er h -1 (pr. time). Hvis vi integrerer ligningen 1 mellem to tider t1 og t2: Nummer 2 ligning kan vi omskrive til: 2) μ 3) ln μ Nummer 3 ligning kan vi omskrive til 10-tals logaritmer: 2,303 er en konstant kaldet e Ligning vi kan vi omskrive til: 4) log, 13 Denne matematiske beregning har jeg fundet hjælp i: Herluf Thougaard, Verner Varlund og René Møller Madsen : Mikrobiologo Fødevarer, Hygiejne, Genteknologi : Mere om mikrooraganismernes vækstforhold, evt. navn Udgave 3 opslag 1. Nyt Teknisk Forlag, Udgivelsesår Side 12 af 19

13 5), Ligning 5 ser næsten ud at beskrive en ret linje (y=ax+b) i et koordinatsystem med logaritmen til antal bakterier (N2) på y-aksen og tiden (t2-t1) på x-aksen. Bakterier som vokser, siges at være i eksponentiel vækst. Man kan bestemme ligningsudtrykket ved, at man til forskellig tid tæller bakterieantal og afsætter logaritmen til dette antal som funktion af tiden, og dermed for man en ret linje. Man kan ud fra denne rette linje finde hældningen, og dermed beregne den specifikke væksthastighed (µ). Eksempel: Hvis man finder t bakterier og 8 timer senere måler til, at der er 10 9 bakterier, så vil den specifikke væksthastighed være: μ 8 4 2, ,151 Man beskriver ofte bakterier vækst, som den tid, det tager dem at fordoble sig (fordoblingstiden eller generationstiden), og det betegner jeg som g. Man kan vise sammenhængen mellem g og µ ud fra ligning 3 vises at være: 2 μ ln2 = 0,693 µ = 1,151 h -1 Sætter tallene ind i formlen: 0,693 1,151 g=0,602 timer Side 13 af 19

14 Hvilken indflydelse har bakterierne i industrien? Hvis man skulle give et eksempel, hvor de bruger mikroorganismer i industrien kunne det fx være ølbrygning. Jeg vil ikke komme ind på hele øl fremstillingsprocessen, men derimod fortælle hvad de bruger mikroorganismerne til hvad deres opgave er. Mikroorganismers brug i ølbrygning: 14 Under forgæringsprocessen sker det som er betegnet på billedet(a og B). A og B delen kalder man for nøglefasen og den eksponentielle vækst fase. I disse fase vender gæren sig til de nye omgivelser og starter at formere sig. Figur 6 Mikroorganismers brug i ølbrygning Under efter gæringen som kan ses på billedet(d og C), kaldes for den stationære fase og nedgangsfasen. Her producere gæren alkohol, fordi der netop ikke kommer mere ilt til. I nedgangsfasen er koncentrationen for alkohol så vokset at gærcellerne dør. Efter det, filtrere man øllet og hælder 65 grader varmt vand over flaskerne i en time. Dette kaldes en pasteurisering 15, og formålet med dette er, at dræbe alle gær- og andre bakterier, så øllet holder på sin smag efter man hælder det i flasken. Dette kan sammenlignes med fx mælk, der dræber man også bakterierne, så de kan holde sig længere tid. Her ved øllet er det samme princip, at man dræber bakterierne så de ikke ødelægger øllet. 14 Figur 6: Mikroorganismers brug i ølbrygning: Jopsen I: (http://jopsen.dk/wiki/biologi_aflevering_alkohol) Besøgt den: 28/ Pasteurisering betyder at man dræber alle bakterier Side 14 af 19

15 Sammenligning af ølbrygning mælkeproduktion? Er der nogen forskel? Figur 7 Mikroorganismers brug i øl produktionen 16 Øl Figur 8 Mælkeproduktion 17 Mælk Som man kan se på de tre diagrammer, er det næsten ingen forskel på de 4 faser, for de følger næsten hinanden. Man kan dog se en lille forskel til starten: I ølbryggeriet for bakterierne en kick-start. De går fra, at der ikke er så mange bakterier til starten, til den stiger lineært, dvs. bakterierne begynder at formerer sig. I log fasen (B)forløber reproduktionen logaritmisk. I d fasen er koncentrationen af alkohol (som skrevet før) blevet så højt, at bakterierne dør. I mælke processen, indeholder bakterierne mælken allerede bakterierne inkl. fra koen. Så bakterierne er allerede vendt sig lidt til omgivelserne. Men ellers er log fasen (B)akkurat det samme som i ølbryggeriet. I d fasen slår man bakterierne ihjel ved at varmebehandle mælken, dermed dør bakterierne. 16 Mikroorganismers brug i ølbrygning: Jopsen I: (http://jopsen.dk/wiki/biologi_aflevering_alkohol) Besøgt den: 28/ Mælkeproduktion: Tetra Pak I: (http://www.delaval.dk/dairy_knowledge/efficientcooling/why_cool_milk.htm) 28/ Side 15 af 19

16 Kurverne: Formerne på de 2 kurver, fx længden af de forskellige faser og hældningen på kurven i hver fase Formen på kurven, f.eks. længden af de forskellige faser og hældningen på kurven i hver fase, afhænger efter temperaturen, foder og andre vækstbetingelse. Vurdering Hvis man skulle sammenligne de faser med producering af mælk og alkohol, følger de samme princip. Det kan ses på diagrammerne. Bakterier er med til at forbedre. Side 16 af 19

17 Konklusion Jeg kan konkludere at mikroorganismer af en del af vores livsvyklus, og de er over det hele. Vi har meget gavn af mikroorganismer både i kroppen men også i industrien, selv om de er så små, at vi ikke kan se dem med det blottet øje. Mikroorganismer formere sig meget hurtigt. Formeringen sker ved at en bakterie sig og bliver til to, og disse to deler sig og bliver til 4 osv. Jeg har fundet frem til, at man matematisk kan beregne deres specifikke væksthastighed ved formlen: µ 2 1 2,303 1,151 t2=antal bakterier (slut) t1=antal bakterier (start) og tiden kan beregnes 2 μ Man udnytter nemlig dette i industrien til fremstilling af fx enzymer og antibiotika. For i løbet af ingen tid, kan man producere meget. De følger samme princip ang. Ølbrygning og mælkeproduktion. Batterierne har samme egenskab i begge dele, og kurverne følge hinanden. Jeg synes det har været spændende og lærerigt, da dette er en slags prøve srp for mig, Jeg vil dog i den endelige srp i december, gå mere i dybden og få mere matematik ind i projektet med diagrammer. Jeg vil dog starte lidt før mere litteratursøgning, så jeg er klar til at skrive i december måned. Side 17 af 19

18 Litteraturliste: Har brugt: til at lave mine fodnoter og litteraturliste. Bøger brugt til rapporten; Paul Stein Jensen og Jens Jørgen Nilen: Mikrobiologi. Side udg. Erhvervskolernens Forlag, (Bog) Henrik Andersen, Lene Schade Jensen og Ulla Larsen: Naturfag For Social. Og Sundhedsassistenter. Side udg. Munksgaard Danmark, (Bog) Internetsider brugt til rapporten: Hvorfor skal mælken køles?: Hvorfor skal mælken køles?. Udgivet af DeLaval. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Ølbrygning. Udgivet af Jopsen. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Vidensbank: Bakteriers vækst. Udgivet af Salmonella, fra United States Department of Health and Human Services. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Billede fra bøger. Glode, Birgitta. Vækstkurve for bakterier i petriskål. Set i: Naturfag For Social- og Sundhedsassistenter. Munksgaard Danmark, s (Billede) Billeder fra internettet: Forside: Mikroorganismer. Niels og Peter, Niels og Peter. Set: kilo-bakterier / (Billede) Side 18 af 19

19 Stav- og spiralformede bakterier. Tetra Pak, Tetra Pak. Set: (Billede) Kuglebakterie. Tetra Pak, Tetra Pak. Set: (Billede) Indholdet af en bakterie. Tetra Pak, Tetra Pak. Set: (Billede) Reproduktion af bakterier. Tetra Pak, Tetra Pak. Set: (Billede) Mikroorganismers brug i ølbrygning. Jopsen, Jopsen. Set: (Billede) Mælkeproduktion. Tetra Pak, Tetra Pak. Set: (Billede) Billeder brugt fra bøger Glode, Birgitta. Væksten for bakterier i en petriskål. Set i: Naturfag For Social- Og Sundhedsassistenter. Munksgaard Danmark, s (Billede) Side 19 af 19

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Eksponentielle modeller

Eksponentielle modeller Eksponentielle modeller Fag: Matematik A og Informationsteknologi B Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse Introduktion 1.Indledning... 3 2. Formål... 3

Læs mere

Vi har valgt at analysere vores gruppe ud fra belbins 9 grupperoller, vi har følgende roller

Vi har valgt at analysere vores gruppe ud fra belbins 9 grupperoller, vi har følgende roller Forside Indledning Vi har fået tildelt et skema over nogle observationer af gærceller, ideen ligger i at gærceller på bestemt tidspunkt vokser eksponentielt. Der skal nu laves en model over som bevise

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Grundlæggende rengøringshygiejne SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Bioteknologi. René Stick Hansen 3.x HTX Euc Syd 01-01-2010

Bioteknologi. René Stick Hansen 3.x HTX Euc Syd 01-01-2010 2010 Bioteknologi René Stick Hansen 3.x HTX Euc Syd 01-01-2010 Titelblad Elev: René Stick Hansen Projektvejledere: Leo Steffensen og John Iversen Fag: Matematik A og Procesteknik A Skole: Euc Syd Sønderborg

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Tekniske Skole Htx Biologi B - valgfag

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Eksponentiel vækst

Eksamensspørgsmål: Eksponentiel vækst Eksamensspørgsmål: Eksponentiel vækst Indhold Definition:... Eksempel :... Begndelsesværdien b... Fremskrivningsfaktoren a... Eksempel :... Formlerne for a og b... 3 Eksempel 3:... 3 Bevis for formlen

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Eksponentielle modeller

Eksponentielle modeller 2013 Eksponentielle modeller Jacob Elmkjær og Dan Sørensen Matematik/IT Roskilde Tekniske Gymnasium 09-12-2013 Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl Bjarnason Indhold Indledning... 2 Opgave analyse...

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

x + 4 = 3x - 2 Redegør for opstilling af formler til løsning af praktiske problemer. Vis, hvordan en formel kan omskrives.

x + 4 = 3x - 2 Redegør for opstilling af formler til løsning af praktiske problemer. Vis, hvordan en formel kan omskrives. Eksamensspørgsmål - maj/juni 2016 1. Tal Du skal redegøre for løsningsregler for ligninger. Forklar, hvordan følgende ligning kan løses grafisk: x + 4 = 3x - 2 Redegør for opstilling af formler til løsning

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

GUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA

GUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Prædiktiv mikrobiologi

Prædiktiv mikrobiologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE Formelsamling... side Grundlæggende færdigheder... side 4 a Finde konstanterne a og b i en regneforskrift (og p eller r)... side 4 b

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Maj 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Skjalm A. Biba/Ditte

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

En funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal.

En funktion kaldes eksponentiel, hvis den har en regneforskrift, der kan skrives således: f(x) = b a x eller y = b a x, idet a og b er positive tal. Eksponentielle funktioner Indhold Definition:... 1 Om a og b... 2 Tegning af graf for en eksponentiel funktion... 3 Enkeltlogaritmisk koordinatsstem... 4 Logaritmisk skala... 5 Fordoblings- og halveringskonstant...

Læs mere

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir 1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Kirsten

Læs mere

PeterSørensen.dk : Differentiation

PeterSørensen.dk : Differentiation PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd Naturfag Trin 1 - Supplerende indhold i i-bogen Forside Introduktion til i-bogen Kapitel 1 Side 11 Side 13 Side 14 Side 17 Huskeråd om kost Opgave om huskeråd Video om varedeklarationen Kapitel 2 Side

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Tværfagligt Projekt. Matematik og IT

Tværfagligt Projekt. Matematik og IT Tværfagligt Projekt Matematik og IT Navn: Ugur Kitir Skole: Roskilde - HTX Klasse: 2.4 Vejledere: Karl og Jørn Afleveringsdato: 01/12 2008 Indholdsfortegnelse Opgaveanalyse... 3 Indledning:... 3 Analyse

Læs mere

Matematik A / IT B Roskilde Tekniske Gymnasium. SO Projekt Mat / IT Tema: Gærcellevækst med Eksponentielle Modeller & IT Produkter

Matematik A / IT B Roskilde Tekniske Gymnasium. SO Projekt Mat / IT Tema: Gærcellevækst med Eksponentielle Modeller & IT Produkter Matematik A / IT B Roskilde Tekniske Gymnasium SO Projekt Mat / IT Tema: Gærcellevækst med Eksponentielle Modeller & IT Produkter November / December 2013 Af Jacob Ruager og Lars-Emil Jakobsen Klasse 2.4

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Brug af grafer og koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner lignnger med ubekendte Lektion 7 Side 1 Pris i kr Matematik på Åbent VUC Brug af grafer

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Opgaver om koordinater

Opgaver om koordinater Opgaver om koordinater Formålet med disse opgaver er dels at træne noget matematik, dels at give oplysninger om og træning i brug af Mathcad: Matematik: Øge grundlæggende indsigt vedrørende koordinater

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere