SCIENCE HØJSKOLEN [:BÆREDYGTIGHEDSVURDERING :]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCIENCE HØJSKOLEN [:BÆREDYGTIGHEDSVURDERING :]"

Transkript

1 SCIENCE HØJSKOLEN [:BÆREDYGTIGHEDSVURDERING :]

2 Konkluderende resume af nedenstående bæredygtighedsvurdering. a. Elevgrundlaget Side 1 b. Driftsgrundlag og budgetter for Side 3 Bæredygtighedsvurdering A. Konceptets faglige og institutionelle bæredygtighed 1. Synergi og samspil med science, teknologi og sundhedsfaglige miljøer og lokale institutioner, organisationer og virksomheder. Side 6 2. Elevgrundlag. Side 8 B. Konceptets økonomiske bæredygtighed 1. Driftsgrundlag og driftsbudgetter for. Side Indtægtsdækkede aktiviteter. Side 22 C. Organisering Side 23 D. Bilag 1. Balancebudget med noter. Side Driftsbudget år, år 1, år 2 og år 3 Side 29

3 1 Konkluderende resume af nedenstående bæredygtighedsvurdering. Resume Med sin science profil udfylder dén manglende brik i det naturvidenskabelige uddannelseslandskab, der kan sikre unge et science tilbud på forskellige formelle og non- formelle niveauer. Som institution er funderet i et fagligt repræsentantskab, der bl.a. består af Aarhus Universitet, VIA University College, Aarhus TECH, ScienceTalenter og Novo Nordisk. Højskoler er forberedende for unges studievalg, hvor et højskoleophold forbedrer de unges chance for at gennemføre efterfølgende studie med 7-1 %. Et fremtidigt samarbejde med bl.a. ScienceTalenter kan, efter vores vurdering, bidrage til at få flere unge med en varieret faglig baggrundsinteresse til at vælge uddannelse af naturvidenskabelig karakter og samtidig medvirke til at højne de unges niveau og kreative tilgang til science. Vi har i 213 (budget rev. i 215) udarbejdet en vurdering på Science Højskolens faglige, institutionelle og økonomiske bæredygtighed, der nedenfor findes som en selvstændig rapport: Bæredygtighedsvurdering af. Vurderingens konklusioner på elev- og driftsgrundlaget fremdrages nedenfor. Hovedkonklusion Med vurderingens konklusioner og overvejelser i betragtning, er vi af den faste overbevisning, at appellerer til et bredt udsnit af dagens unge, og ikke kun til en snæver kreds af science fokuserede unge. Vi vurderer endvidere, at elevgrundlaget danner basis for en sikker fremtidig drift af højskolen og at de indtægtsdækkede aktiviteter medvirker til et fleksibelt og dynamisk indtægtsgrundlag for højskolens økonomiske drift. a. Elevgrundlaget Generelle betragtninger: Da 7-75 % af folkehøjskolernes elever kommer fra en gymnasial uddannelse, er det interessant at følge statistikkerne herfra i forhold til at vurdere størrelsen af højskolens målgruppe. Det overordnede elevgrundlag til en science højskole er fjumreåret, hvor ca. 75% vil have et tidsvindue for et science højskoleophold. Det svarer til 3. unge årligt. har et balanceret driftsbudget med 57 elever på de lange kurser. 57 elever svarer til,69 % af det nuværende samlede antal højskoleelever på et år. 57 elever svarer til,19 % af en årgang unge på fjumre år. Den andel skal desuden betragtes ud fra det forhold, at er Danmarks første science højskole, der tillige henvender sig til en gruppe af unge, der ellers ikke ville gå på højskole. er ikke i konkurrence med andre faghøjskoler omkring det antal unge, der vælger en fag højskole.

4 2 Elevgrundlaget - højskolen faglige profil i forhold til de unges værdier: I. Unges generelle værdier: III. Relevans og interesser: Konklusion Som det fremgår af undersøgelser, stemmer højskoleformens kerneværdier om fællesskab, samvær, frirum, medindflydelse, oplevelser man ikke får andre steder og engagement godt overens med de unges højeste prioriterede værdier. Disse værdier er fundamentet og kernen i, og rammer derfor de unge bredt. Konklusion s profil, der tager udgangspunkt i eleven, relaterer sig til samfundet med en innovativ tilgang til eksperimentelle workshop moduler og en stor grad af personlige og faglige udfordringer, rammer en bred gruppe unges udsagn om personlig relevans. II. Generelle Livsstrategier: Konklusion De unges livsstrategier matcher perfekt s projekt-, problem- og oplevelses orienterede fagprofil (se afsnit 5: Fagprofil). Science højskolen vil derfor appellere til en bred målgruppe blandt de unge. IV. Dialogen med spirende forestillinger om fremtidige job Konklusion I højskolens sociale fællesskaber, personlige frirum til at realisere egne projektideer, oplevelser, udflugter og rejser man ikke får andre steder og engagement finder de unge tydeligvis elementer i deres forhold til det gode arbejdsliv. Højskolen rammer ganske enkelt de unges højeste prioriterede værdier. Med s holdningstilgang til pædagogiske, faglige og sociale læringsværdier (se Værdier for ) åbner højskolen for en bredere gruppe af unge.

5 3 b. Driftsgrundlag og budgetter for vil etablere sig med højskole og indtægtsdækkede aktiviteter, der løfter vision ud over de traditionelle folkehøjskolerammer. Højskolen vil medvirke til at formidle viden og øge interessen for science og science undervisning i Danmark. Højskoledriften er den primære aktivitet, mens andre aktiviteter skal udfolde visionen om at fremme interessen for naturvidenskab, teknik, ingeniørvidenskab og sundhedsvidenskab. De øvrige aktiviteter medvirker desuden til at udnytte kapaciteten af de fysiske rammer samt sikre institutionen en fleksibel og bæredygtig økonomisk drift. Budgettet viser en balanceret drift, der med 1,3 mio. kr. på indtægtsdækkede aktiviteter og udlejninger balancerer med 6 årselever (gennemsnitlig 57 elever i et 18 ugers efterårssemester og 57 elever i et 24 ugers forårssemester. I alt 42 uger og 61 årselever. Højskolen etableres med en sengeplads- kapacitet på 8-1 sengepladser og en elevkapacitet på 7-8 elever. Overkapaciteten i sengepladser udnyttes på visse kortere højskoleforløb og ved indtægtsdækkede aktiviteter i bl.a. ferie og andre perioder. Højskolen forventer et underskud i etableringsåret og første 2 drifts år (år, år 1 og år 2) og med 65 elever/68 årselever et pænt overskud i 3. drifts år. Likviditetsunderskuddet forventes at være udlignet i 8. egentlige drifts år. Konklusion: Driftsbudgetterne er opstillet under realistiske forudsætninger, og viser et tilfredsstillende og robust resultat. Efterspørgselsvurderingen til højskolens 65-7 elevpladser forekommer at være nøgternt bedømt i henhold til konklusionerne i elevgrundlagsvurderingen. Projektet er økonomisk bæredygtigt under forudsætning af, at de nærmere specificerede investeringsmidler tilvejebringes. Driftsbudget (t.kr) Balance År År 1 År 2 År 3 Elevtal Årselever Indtægter Statstilskud Skolepenge Øvrige indtægter Indtægter, i alt Omkostninger Undervisning Bygninger Kostforplejning Administration Andre omkostninger Markedsføring m.v Finansiering Omkostninger, i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger, inventar/udstyr Afskrivninger, bygninger Afskrivninger i alt Resultat

6 4 Budgetforudsætninger i balancesituationen for højskoleundervisningen Elevtal: 57 elever 6 årselever 18 ugers efterårssemester 24 ugers forårssemester Undervisningen: 3 undervisere på fuldtid 2 undervisere på 7 % 3 timelærer med i alt 96 undervisningstimer pr. år 1 forstander Lønniveau på underviserne er fastlagt ud fra højskolernes løntabel i 215 med et tillæg på 6. kr. pr måned og 17,1% i arbejdsgiverbetalt pension. Forstanderlønninger er fastlagt i forhold til gennemsnitslønnen for forstandere i 214 og 17,1 % i arbejdsgiverbetalt pension. Administration: 1 administrationschef på fuldtid 1 elevsekretær på 8 % 1 udviklings og pr medarbejder på 8 % Kostafdeling: 1 køkkenchef på fuldtid 2 køkkenassistenter på fuldtid 1 på halvtid Pedel og rengøring: 1 pedel på fuldtid 1 pedelmedhjælper på halvtid 1 rengøringsassistent på fuldtid Lønniveauet på TAP personalet er i henhold til gennemsnitslønninger på højskoler i 214. Takster: Statstilskud i henhold til ministeriets takster i 215. Elevbetaling på 1.2 kr. pr. kursusuge.

7 5 Grundlag for indtægtsdækkende aktiviteter: Følgende aktiviteter skal skabe et fleksibelt og dynamisk indtægtsgrundlag for højskolen, og medvirke til at sikre højskolens økonomiske drift. Science talent camps. I samarbejde med bl.a. ScienceTalenter i Sorø skal afdelingen skabe og afholde inspirerende lejrskoler med et naturvidenskabeligt indhold for HELE gymnasieklasser samt undervisningsforløb for unge naturvidenskabelige talenter i folkeskolen, gymnasium, mv. En science højskole i Aarhus - tæt på en række relevante videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og miljøer - kan tilbyde faciliteter, der kan fremme læringsdelen og samtidig imødekomme behovet for logi og bespisning. Kurser Højskolens faciliteter og faglige- og pædagogiske ressourcer skal udnyttes til at tilrettelægge og afholde kurser udenfor folkehøjskolelovens rammer i passende perioder. Her tænkes på kurser for lærere, undervisere, formidlere, unge forskere, mv.

8 Bæredygtighedsvurdering / 6 A. Konceptets faglige og institutionelle bæredygtighed 1. Synergi og samspil med science faglige miljøer og lokale institutioner, organisationer og virksomheder Generelt har højskolerne et rigtigt godt rygte. Befolkningen forbinder højskolerne med høj faglighed. Ifølge de seneste omdømmeanalyser fra Reputation Institutes ligger højskolernes troværdighed meget højt. Sammenlignet med private virksomheder, er højskolernes omdømme på niveau med Novo Nordisk og blandt offentlige organisationer er højskolerne i toppen sammen med Ombudsmanden og Forbrugerombudsmanden. Det betyder bl.a., at institutioner, organisationer og virksomheder overordnet set er meget åbne for at indgå samarbejde med Folketingets Ombudsmand (Ombudsmanden) 83,6 LEGO Group (LEGO) Novo Nordisk Højskolerne Danfoss A.P. Møller - Mærsk Google Grundfos Falck Carlsberg Group (Carlsberg) Matas Novozymes Apple Inc. (Apple) Bang & Olufsen Siemens Wind Power Coloplast Group IKEA koncernen (IKEA) Coop Microsoft Dansk Supermarked Arla Foods JYSK Vestas Hennes & Mauritz Nordea The Coca-Cola Company JP/Politikens hus Danish Crown Shell (Dansk Shell) PANDORA Group Berlingske media ISS Telenor SuperBest TDC 3 Aldi Saxo Bank Telia McDonald's BP Danske Bank-koncernen 35,8 42,3 82,2 81,5 79,5 79,1 79, 78,9 76,6 75,7 74,9 73,9 73,9 73,5 72,9 72,6 72,2 7,4 68,3 66,1 65,9 65,6 65, 61,9 61,6 6,2 58,3 57,9 56,6 56,2 54,3 52,9 51,6 51,2 5,6 49,7 48,5 47,9 46,9 46, 87,1 Fremragende / Højeste niveau 8+ Stærk / Robust 7-79 Gennemsnitlig / Moderat 6-69 Svag / Sårbar 4-59 Dårlig / Laveste niveau <4 RepTrak Pulse Rangering 213 n = Rangeringen af private virksomheder 213 n = 9.56 Forbrugerombudsmanden Højskolerne Højesteret Nationalbanken Danmarks Domstole Politiet Forsvaret ATP Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen PET Arbejdstilsynet Folkeskolen Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen DR SAS Miljøministeriet Justitsministeriet Ministeriet f or Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Kulturministeriet Finanstilsynet SKAT Folketinget Finansministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Ministeriet f or Børn og Undervisning Forsvarsministeriet Dong Energy Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet f or Ligestilling og Kirke Statsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Transportministeriet Skatteministeriet Socialforvaltningen Social- og Integrationsministeriet Banedanmark Beskæftigelsesministeriet DSB 82, 81,5 81,4 81,4 81, 78,9 75, 73, 72,3 69,4 67,7 65,4 62,8 62,8 62,3 62, 61,7 6,7 6,4 59,6 57,5 56,8 56,8 55,9 54,9 54,5 54,3 54,3 53,9 52,7 51, 49,2 48,2 47, 46,4 44,1 43,6 42, 41,3 4,8 Fremragende / Højeste niveau 8+ Stærk / Robust 7-79 Gennemsnitlig / Moderat 6-69 Svag / Sårbar 4-59 Dårlig / Laveste niveau <4 RepTrak Public Pulse Danmark Rangeringen af offentlige organisationer 213

9 7 Faglige miljøer Med sin science profil udfylder dén manglende brik i det naturvidenskabelige uddannelseslandskab, der kan sikre unge et science tilbud på forskellige formelle og non- formelle niveauer. Som institution er Science Højskolen funderet i et fagligt repræsentantskab, der bl.a. består af Aarhus Universitet, VIA University College, Aarhus TECH, ScienceTalenter og Novo Nordisk. Højskoler er forberedende for unges studievalg, hvor et højskoleophold forbedrer de unges chance for at gennemføre efterfølgende studie med 7-1 %. Et fremtidigt samarbejde med bl.a. ScienceTalenter og Danish Science Factory kan, efter vores vurdering, bidrage til at få flere unge med en varieret faglig baggrundsinteresse til at vælge uddannelse af naturvidenskabelig karakter og samtidig medvirke til at højne de unges niveau og kreative tilgang til science. Målsætninger for ungdomsuddannelse har et samarbejde med Aarhus Kommune om at bidrage til at forbedre resultatet af 95 % målsætningen for ungdomsårgange der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det konkluderes i en analyse foretaget af Lange Analyser 1, synes der at være en betragtelig gevinst ved at sende unge, der har afbrudt ungdomsuddannelse, på højskole. Samlet set vurderes det, at der er 17 % forøget chance for komme i gang med uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold. For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes, at et højskoleophold øger chancen for at vende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 3 %. Hos unge fra ikke- uddannelsesvante hjem tager ca. 1 ud af hver 1. på et højskoleophold. Netop denne gruppe får dog et særdeles solidt udbytte af højskoleophold, hvad angår at blive parat til at vende tilbage uddannelsessystemet. Her øges chancen med % for denne gruppe Med en placering i Aarhus er det vores vurdering, at højskolen gennem samarbejdet og sin tilstedeværelse, synlighed, åbenhed og kreative uddannelseskultur, kan skabe synergi på området og bidrage til at skabe opmærksom på uddannelse blandt områdets unge. Kultur og folkeoplysning indgår samarbejde med en lang række kulturelle og folkeoplysende institutioner. Bl.a. FO- Byen, Aarhus 217, Folkeuniversitetet, Naturvidenskabernes Hus, Energimuseet, Danfoss Univers, lokale kulturelle foreninger, folkeoplysningsforbund, mv. omkring fagrelevante og kulturelle foredrag, arrangementer, ekskursioner mv. Den brede opbakning til initiativet vil skabe lokal synergi omkring en bredere folkelig oplysning i Aarhus. Konferencer, seminarer, kurser, residency mv. Som medlem af Aarhus/Brabrand Erhvervsforening og samarbejde med bl.a. Novo Nordisk og tre af landets største videregående forsknings- og uddannelsesinstitutioner, er det vores vurdering, at højskolen med attraktive kursus-, køkken- og værelsesfaciliteter, kan være ramme for en række dags- og internatkurser, seminarer, konferencer o. lign. Det vores vurdering, at netop vil være en attraktiv og synergiskabende partner i samarbejdet omkring den science faglige, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige, kulturelle og sociale udvikling. 1 Analyse af højskolernes effekt på uddannelse: Effekt opgjort som tilbagevenden til uddannelse efter afbrud. Lange Analyser 213

10 8 2. Elevgrundlag Indledning: Vi vil herunder give en vurdering af højskolens bæredygtige elevgrundlag. Vurderingen gives bl.a. på baggrund af offentlige tilgængelige statistiske materialer, rapporter og analyser og er sket med input fra Lars B. Krogh fra Center for Scienceuddannelse på Aarhus Universitet. Dette materiale dokumenterer og vurderer målgruppens størrelse og målgruppens værdier, strateger og tendenser. Generelle betragtninger: Årselevtallet er de senere år i fortsat fremgang og skoleåret er samtidig det største siden år 2. Det samlede årselevtal i og er 5.29, hvilket er en stigning på 1,3 % i f. t. skoleåret Set over de sidste 5 år har den samlede stigning været på 8,6 %. Det er især antallet af elever på de lange kurser (varighed af mindst 12 uger), der giver stigningen, idet der for denne gruppe alene har været en stigning på 2,6 % til årselever. 7-75% kommer fra en gymnasial uddannelse. 15% går på en fagspecialiseret højskole. 4% på en almen højskole. 23% på en idræts- eller gymnastikhøjskole. 57% af eleverne er piger. 23% af de mandlige /18% af de kvindelige elever tager på en idræts eller gymnastikhøjskole. Da 7-75 % af højskolernes elever kommer fra en gymnasial uddannelse, er det interessant at følge statistikkerne herfra i forhold til at vurdere størrelsen af højskolens målgruppe. Ifølge uddannelsesstatistikkerne (se Tabel 2 og Tabel 3) er det kun 25 % af en årgang med adgangsgivende eksamen, der starter en videregående uddannelse umiddelbart efter gymnasiet. Det vil sige, at 75 % har et eller flere såkaldte fjumreår, som de unge bruger som dannelses og oplevelses år, men også i forhold til afklaring og modning til videregående uddannelse. Antallet af elever på lange højskolekurser er altså iflg. statistikkerne (se Tabel 1) stigende og ligger i skoleåret 213/14 på 9.9: Tabel 1: Antallet af elever på højskolekurser af mindst 12 ugers varighed 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 213/14 I alt det følger den statistiske tendens for udviklingen på gymnasiale uddannelser. Højskoleeleverne har følgende generelle karakteristik: 72% af eleverne er under 25 år.

11 9 Tabel 2: Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på de videregående uddannelser Årstal år 1-2 år 3 år eller mere I alt 27 21% 49% 3% 1% 28 2% 5% 29% 1% 29 21% 5% 29% 1% 21 23% 49% 28% 1% % 49% 27% 1% % 48% 27% 1% Tabel 3: Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på professionsbacheloruddannelser Årstal år 1-2 år 3 år eller mere I alt 27 21% 43% 36% 1% 28 2% 45% 35% 1% 29 22% 42% 36% 1% 21 23% 41% 36% 1% % 41% 33% 1% % 41% 33% 1% Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger baseret på data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Vinduet for elever til en science højskole er fjumreåret, hvor ca. 75% vil have et tidsvindue for et science højskoleophold. Antallet af unge med gymnasial eksamen ligger i en størrelsesorden omkring 4. unge (se Tabel 4) dvs. ca. 3. unge ligger i vinduet. Tabel 4: Fuldførte elever, gymnasiale uddannelser Enhed: Antal I alt Gymnasiet Hf Studenterkurser Hhx Htx Danmarks Statistik Hvis vi dernæst kigger på de elever der i dag tager et længerevarende ophold på en dansk folkehøjskole, ser forholdene således ud. Statistisk vurdering af et bæredygtigt elevgrundlag for. har i afsnit B1 opstillet et balanceret driftsbudget med 58 elever på de lange kurser. I Tabel 5 er højskolens procentvise andel af en årgang potentielle højskoleelever udregnet for forskellige grupper. skal i henhold til tabellen blot have,71% af det nuværende samlede antal højskoleelever. Den andel skal desuden betragtes ud fra det forhold, at er Danmarks første attraktive science højskole og henvender sig derfor også til en ny gruppe af unge, der ellers ikke ville gå på højskole. er ikke i konkurrence med andre faghøjskoler omkring den fjerdedel af unge der vælger en fag højskole.

12 1 Tabel 5: s % - vise andel af en gruppe unge, ved et måltal på 58 elever. Antal på første 'fjumreår' Antal på højskole Antal på ikke- almen højskole Antal på almen højskole Antal på idræts eller fag højskole Antal på fag højskole Måltal for Science Højskolen 57,19%,69% 1,15% 1,73% 1,82% 4,6%

13 11 Elevgrundlaget - højskolens faglige profil i forhold til de unges værdier: I. Unges generelle værdier: I en nyere undersøgelse (Krogh, 26) blev unge i gymnasiale uddannelser (stx, HF) bedt om at angive, hvor vigtige 6 værdier var som ledetråde for deres liv. Analysen viste, at følgende sæt af værdier var højt prioriterede hos størstedelen af de unge: Relationer. At indgå i bæredygtige og givende relationer samvær med andre elever og til fx undervisere - er vigtigst af alt. 3 ud af 4 elever anser dette for vitalt, og ingen rater det lavt. Tilslutningen giver mening, når man ved, hvor meget de unge i disse år kæmper med at finde en identitet, som skal prøves af og finde sin form gennem andres respons og anerkendelse. Sociologen A. Giddens har i sin bog om unges identitetsprocesser i det senmoderne samfund netop fremhævet behovet for relationer baseret på venskab, tryghed, ærlighed, tilhørsforhold, accept og anerkendelse. Autonomi. Autonomi var næsthøjest prioritet blandt de unge, med høj tilslutning fra ca. 2 ud af 3 elever. Det er imidlertid en pointe, at de færreste ønsker total frisætning. Snarere ønsker alle rimelige grader af indflydelse på deres egne forhold, frihed til at kunne prioritere, muligheder for også at forfølge egne mål og opfylde egne behov. Et særligt aspekt af autonomi handlede om at opleve sig i kontrol ift. egen krop og sundhed. Oplevelsesorientering ( Potensering ). Op imod halvdelen af eleverne tilskrev det stor værdi for deres liv, at der var oplevelser, som sikrer spænding, grænseoverskridelse, sjov og variation. Kun 1% anser den slags for mindre vigtigt. Kompetenceoplevelse ( Vidensperformance ). 38% af de unge vægter det højt at opnå viden og at opleve sig som én der kan noget. De vil imidlertid også gerne have lejlighed til at vise det, for der igennem at hente en mere udvendig anerkendelse og succes. Langt hen ad vejen kan dette sæt af værdier ses som det fundament et mere traditionelt skolevirke baserer sig på. Kun 7% af eleverne siger sig fri af sådanne værdier. Det er i øvrigt ganske interessant, at værdimønstrene Relationer, Autonomi og Kompetenceoplevelse er hjørnestenene i tidens nok mest anvendte

14 12 motivationsteori (Selvbestemmelses- teorien af Deci & Ryan). Tilsvarende peger en opsamling af, hvad der skaber motivation ifm. uformel læring på museer netop på faktorerne social interaktion, autonomi, kompetenceoplevelse, samt udfordring, leg, nysgerrighed som afgørende. Det forekommer således rimeligt at antage, at disse træk vil være udtalte hos alle målgruppens unge og i free- choice- kontekster langt udover vanlig skolegang. Hvis man vil lykkes med et free- choice tilbud rettet mod unge bør rammerne, organiseringen og indholdet således tilsammen kunne levere på disse 4 punkter. have viden, som de kan bruge til at gøre godt med, for noget eller nogen. Unge med en Erobrer- strategi vil gerne have viden, som gør det muligt for dem at drage ud i verden og begå sig der. Endelig er unge med en Fordybelsesstrategi drevet af en indre trang til bare at blive klogere på tingene, i overensstemmelse med gruppens vidensrettede livsprojekt. Konklusion Som det fremgår af undersøgelsen, stemmer højskoleformens kerneværdier om fællesskab, samvær, frirum, medindflydelse, oplevelser man ikke får andre steder og engagement godt overens med de unges højeste prioriterede værdier. Disse værdier er også fundamentet og kernen i science højskolen Science Højskolen, og rammer derfor de unge bredt. II. Generelle livsstrategier: Unges valg er en vigtig del af deres identitetsarbejde, og deres uddannelsesmæssige valg tjener til at efterprøve og signalere, hvem de pt. er på vej til at blive. Tilvalg i og efter gymnasial uddannelse skal således kunne forbindes med den enkeltes personlige narrativ og livsprojekt. I særdeleshed gælder det, at den viden de får mulighed for at tilegne sig, skal kunne tilgodese deres overordnede personlige formål. Socialforskningsinstituttet har indført tre såkaldte Livsstrategier til at beskrive, hvad de unge gerne vil kunne bruge deres viden til. Unge med en Frelser- strategi (i andre sammenhænge kaldet red verden- strategi) vil gerne Krogh (Krogh, 25) undersøgte unges livsstrategier i en science- ramme og fandt at godt halvdelen af eleverne tilsyneladende forenede flere livsstrategier. Den generelle vægtning kunne imidlertid anskueliggøres ved blot at kigge på dem, som kun havde én dominant livsstrategi. Her viste det

15 13 sig, at Frelser- strategien var mere end dobbelt så hyppig som Erobrer- strategien med pigernes udtalte præference for Frelser- strategien som altafgørende faktor. Fordybelses- strategien var mindst udtalt og reelt kun dominant hos 8% af eleverne. Analysen viste samtidig en tendens til, at den var mest udtalt hos de dedikerede sciencevælgere. Pointen er således, at hvis man vil i kontakt med den bredere gruppe af unge i kølvandet på en gymnasial uddannelse, så bør både tilbuddets indhold og dets markedsføring levere ift. Frelser- strategi og (i mindre udstrækning) Erobrer- strategi. Disse to strategier lægger indlysende op til hver deres variant af anvendelsesorientering og problemløsning. elevspørgsmål og forforståelser, men alligevel ikke er aldeles overeksponeret. Træk ved undervisningen, som kan medvirke til at gøre emnet interessant er først og fremmest, at det åbner for egen aktivitet (fx undersøgelser) og dynamiske indslag (fx video, ud- af- huset, rollespil ). Hvis man samtidig kan skabe balancerede udfordringer, hvor eleverne kan føle sig udfordrede uden at knække halsen, så tilgodeses kompetenceoplevelsen og derved motivation og interesse. Konklusion Disse livsstrategier for de unge matcher s projekt-, problem- og oplevelses orienterede explorer profil. Evalueringsmæssigt vil eleverne få både tid og rum til refleksionsmæssige erkendelsesprocesser. Science højskolen kan derfor ramme en bred målgruppe blandt de unge. III. Relevans og interesser: En række undersøgelser har forsøgt at indkredse naturvidenskabelige emner, som unge 15 årige gerne vil høre mere om (se fx ROSE- undersøgelsen, Schreiner, 26). Disse kan imidlertid ofte være misvisende, idet emnevalget alene ikke gør det. Mindst lige så vigtigt er det, hvorledes emnet drages ind i undervisningen. Swarat (28) har tydeliggjort dette, ved simpelthen at spørge indtil, hvorfor eleverne anser forskellige emner for interessante. Nogle gange er det faktisk træk ved emnet, som gør det interessant, om end koblet til den enkelte elevs horisont: oplever eleven personligt emnet som relevant og vigtigt, eller i det mindste som vigtigt for mennesker i almindelighed. Et interessant emne opleves også at have nyhedsværdi, hvorved det nok kan forankres i Vigtigheden for mennesker i almindelighed vil typisk være udtryk for samfundsmæssig relevans. Den slags vil man relativt nemt kunne inddrage i planlægningen af undervisningsindholdet på en højskole. Personlig relevans derimod, kan kun skabes gennem dialog og ved at give eleverne autonomi/mulighed for at forfølge særlige aspekter, som knytter an til deres individuelle livsverdener.

16 14 Højskolernes kerne om at skabe aktive medborgere og demokratiforståelse, handler også om at skabe sammenhæng mellem personlig og samfundsmæssig relevans. Konklusion s profil, der tager udgangspunkt i eleven, relaterer sig til samfundets globale udfordringer med en innovativ tilgang til eksperimentelle workshopsmoduler og med en stor grad af personlige og faglige udfordringer, rammer den dermed en bred gruppe unges forståelse af personlig relevans. give plads for (løbende) personlig udvikling. Samtidig var sociale aspekter vigtige, både i form af at arbejde sammen med nogen og ift. at have mennesker i fokus for arbejdet. Derudover blev der peget på betydningen af kreativitet og frihed på jobbet, samt muligheder for oplevelser og selvaktualisering (afveksling, udfordring, sjov og spænding). IV. Dialogen med spirende forestillinger om fremtidige job En lang række interview- undersøgelser med elever i 3.g godtgør, at flertallet er meget lidt afklarede omkring deres fremtidige uddannelsesvalg. Manglen på afklaring betyder ikke, at eleverne er uvidende, men snarere at de er søgende og derfor holder flest mulige døre åbne. Undersøgelser fra såvel KU som AU viser tillige, at elever med 2-3 års tænkepause (langt mere dækkende navn end Fjumreår ) faktisk træffer mere afklarede og holdbare valg ift. længerevarende uddannelse. Et godt højskoleophold bør i den grad kunne bidrage til denne opløftende afklaring for målgruppen. Den kendsgerning at mange ved afslutningen af en ungdomsuddannelse ikke har commited sig til en bestemt videregående uddannelse forhindrer imidlertid ikke, at de har forestillinger om det gode arbejdsliv. Der findes efterhånden ganske mange undersøgelser, som afdækker sådanne forestillinger, fx har Pless (21) spurgt ind til disse i en undersøgelse for Dansk Ingeniørforening. Karakteriseringen af det gode arbejdsliv omfattede her, at arbejdet skulle kunne integreres med ens identitet og Det mest påfaldende er her, hvor godt disse forestillinger om det gode arbejde stemmer overens med unges generelle værdier (jf. ovenfor): Relationer, Autonomi og Oplevelsesorientering træder tydeligt frem i karakteriseringen. Kompetenceoplevelse anes muligvis bagom ønsket om løbende selvudvikling.

17 15 Konklusion Som det fremgår af ovenstående udsagn om de unges forhold til det gode arbejdsliv, er det tydeligt, at de unge vægter elementer i højskolens sociale fællesskaber, personlige frirum til at realisere egne projektideer, oplevelser, udflugter og rejser man ikke får andre steder og engagement højt. Højskolen rammer således de unges højeste prioriterede værdier. Med s holdningstilgang til pædagogiske, faglige og sociale læringsværdier (se Værdier for ) åbner højskolen for en bredere gruppe af unge. Med disse overvejelser i betragtning, er vi af den overbevisning, at henvender sig til et bredt generelt udsnit af dagens unge, og ikke en snæver kreds af science specialister.

18 16 B. Konceptets økonomiske bæredygtighed 1. Driftsgrundlag og driftsbudgetter for Resume Science højskolen vil etablere sig med højskole og indtægtsdækkede aktiviteter, der løfter visionen ud over de traditionelle folkehøjskolerammer. Højskolen vil medvirke til at formidle viden og fremme interesse for science og science undervisning i Danmark. Højskoledriften er den primære aktivitet, men andre aktiviteter skal udfolde visionen om at fremme interessen for naturvidenskab, teknik, ingeniørvidenskab og sundhedsvidenskab. De øvrige aktiviteter medvirker desuden til at udnytte kapaciteten af de fysiske rammer samt sikre institutionen en fleksibel og bæredygtig økonomisk drift. Højskolen etableres med en sengeplads- kapacitet på 8-1 sengepladser og en elevkapacitet på 7 elever. Overkapaciteten i sengepladser udnyttes på visse kortere højskoleforløb og ved indtægtsdækkede aktiviteter i bl.a. ferie og andre perioder. Højskolen forventer et underskud i etableringsåret og første 2 drifts år (år, år 1 og år 2) og med 65 elever/68 årselever et pænt overskud i 3. drifts år. Likviditetsunderskuddet forventes at være udlignet i 8. egentlige drifts år. Højskolens drift er primært baseret på indtægter fra lange kurser, suppleret med andre indtægter fra udlejning, attraktive talentkurser, projekter mv. Højskolens drift balancere på de beskrevne grundlag med et elevtal på 58 elever / 61 årselever. Konklusion: Driftsbudgetterne vurderes at være opstillet under meget realistiske forudsætninger, og viser et tilfredsstillende og robust resultat. Efterspørgselsvurderingen til højskolens 7 elevpladser forekommer at være nøgternt bedømt i henhold til konklusionerne i elevgrundlagsvurderingen. Projektet er økonomisk bæredygtigt under forudsætning af, at de nærmere specificerede investeringsmidler tilvejebringes. Driftsbudgetter Der er opstillet 5 driftsbudgetter som er bilagt denne vurderingsrapport. Der er indtægter fra statstilskud til højskoledrift, elevbetalinger og øvrige indtægter fra udlejning, kurser, madsalg mv. Budgetterne er udarbejdet i 213 og er i 215 revideret ift. løn- og tilskudstakster pr. 1. april.

19 17 Driftsbudget (t.kr) Balance År År 1 År 2 År 3 Elevtal Årselever Indtægter Statstilskud Skolepenge Øvrige indtægter Indtægter, i alt Omkostninger Undervisning Bygninger Kostforplejning Administration Andre omkostninger Markedsføring m.v Finansiering Omkostninger, i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger, inventar/udstyr Afskrivninger, bygninger Afskrivninger i alt Resultat

20 18 Se vedlagte detaljerede driftsbudgetter: Bilag 1: Balancebudget med 1 notebilag, Bilag 2: Driftsbudget år, år 1, år 2 og år 3 I driftsbudgetterne er der indregnet en startgæld på 2 mio. kr. fra den forudgående udviklingsperiode 216 til år. Gæld er forudsat finansieret gennem en 7 % kassekredit. Renteprocenter er fastsat i forhold til markedet i 214 og med dækning i en høj prioritetsplacering i ejendommens værdi. Kassekreditten vil belaste driftsresultatet i en periode på op til 8 år. Balancebudgettet viser, at højskolen med fuld personaleansættelse og årlige finansierings- omkostninger på 4 tkr. balancerer med 57 elever / 6 årselever efter afskrivninger på 7 tkr. Budgetforudsætninger: Elever: 57 elever 18 ugers efterårssemester 24 ugers forårssemester Undervisningen: 3 undervisere på fuldtid 2 undervisere på 7 % 3 timelærer med i alt 96 undervisningstimer pr. år 1 forstander Lønniveau på underviserne er fastlagt ud fra højskolernes løntabel i 214 med et tillæg på 6. kr. pr måned og 17,1% i arbejdsgiverbetalt pension. Forstanderlønner er fastlagt i forhold til gennemsnitslønnen for forstandere i 214 og 17,1 % i arbejdsgiverbetalt pension. Administration: 1 administrationschef på fuldtid 1 elevsekretær på 8 % 1 PR og markedsføringsmedarbejder på 8 % Kostafdeling: 1 køkkenchef på fuldtid 3 køkkenassistenter på fuldtid Pedel og rengøring: 1 pedel på fuldtid 1 pedelmedhjælper på halvtid 1 rengøringsassistent på fuldtid Lønniveauet på TAP personalet er i henhold til gennemsnitslønninger på højskoler i 214. Takster: Statstilskud i henhold til ministeriets takster i 215. Elevbetaling på 1.2 kr. pr. kursusuge. Øvrige indtægter (se afsnit 2): 1,3 mio. kr. på øvrige indtægtsdækkede aktiviteter, udlejninger mv.

21 19 Driftsbudget år omfatter udgifter ved opbygning af organisationen, ansættelser, planlægning af undervisningen, markedsføring, elevrekruttering mv. og har et underskud på 2,8 mio. kr. I budgettet er indregnet visse ansættelser (se tabel B2, ansættelser) og afsat 127 tkr. til indkøb af undervisningsmidler, lærerkurser mv., 33 tkr. til skatter, forsikringer, afgifter, forbrug på ejendommen, 319 tkr. til markedsføring, 36 tkr. til forsikringer i øvrigt, konsulenter, rådgivning, indkøb mv. og 6 tkr. til andre omkostninger. Driftsbudgetterne år 1, 2 og 3 viser en treårig udvikling af højskolens elevtal og udbygning af organisationen til fuld størrelse. Underskuddet i driftsår 1 er med 4 elever på 681 tkr. før afskrivninger, år 2 er underskuddet med 5 elever på 26 tkr. før afskrivninger og år 3 er der med 65 elever et overskud på tkr. Samlet set giver det et likviditetsbehov på 6 mio. kr. for udviklingsperioden og driftsår - 2. Med uændrede elevtal fra år 3 og frem, er kassekreditten afviklet ved udgangen af driftsår 5. Likviditetsbehovet kan reduceres med op til 2,2 mio. kr., hvis udviklingsperioden støttes helt eller delvist. Udviklingen kan ses i tabel B1 (udvikling af driftsresultatet) og tabel B3 (udvikling af likviditetsbehov) Tabel B1: Udvikling af driftsresultatet Antal elever Antal årselever Resultat før afskrivninger tkr. Resultat efter afskrivninger tkr. År År År År

22 2 Tabel B2: Udvikling af elevtal og ansættelser for år - 3 samt i balance/grund situationen Driftsbudget Balance År År 1 År 2 År 3 Forudsætninger Ledelse Antal Antal Tid i mdr. Antal Antal Antal Elevtal Årselever Forstander Undervisningen Lærer Lærer 7 % Timelærer Kostafdelingen 3 / 96 timer 3 9 timer 3 / 96 timer 3 / 96 timer 3 / 96 timer Køkkenleder Køkkenassistent Køkkenassistent 5 % Bygninger Pedel Pedelmedhjælp 5 % Rengøringsleder Administration Administrationschef Elevsekretær 8 % Markedsføring mv. 8 %

23 21 Tabel B3: LIKVIDITETSBEHOV Rentesats 7 % Kassekredit Akkumuleret Kvartalsmæssige gæld rentebetalinger tkr. tkr. tkr. Akkumuleret i perioden års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud Fremskrivning med uændrede budgetforudsætninger ifht. 3. års drift 4. års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud års drifts underskud

24 22 2. Indtægtsdækkede aktiviteter Aktiviteter udenfor højskoleloven Science højskolen vil etablere sig med højskole og indtægtsdækkede aktiviteter, der løfter visionen ud over de traditionelle folkehøjskolerammer. Højskolen vil medvirke til at formidle viden og fremme interessen for science og science undervisning i Danmark. Højskoledriften er den primære aktivitet. De nedenfor beskrevne afdelingerne skal fremme visionen om at øge interessen for naturvidenskab, teknologi og sundhedsvidenskab, og medvirke til at udnytte kapaciteten af de fysiske rammer samt sikre institutionen en fleksibel og bæredygtig økonomisk drift. Science talent afdeling. I samarbejde med bl.a. ScienceTalenter i Sorø skal afdelingen skabe og afholde inspirerende lejrskoler med et naturvidenskabeligt indhold for HELE gymnasieklasser samt undervisningsforløb for unge naturvidenskabelige talenter i folkeskolen, gymnasium, mv. En science højskole tæt på en række relevante videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og miljøer kan tilbyde faciliteter, der kan fremme læringsdelen og imødekomme behovet for logi mv. Kursus afdeling Højskolens faciliteter og faglig ressourcer skal udnyttes til at tilrettelægge og afholde kurser udenfor folkehøjskolelovens rammer i passende perioder. Her tænkes på kurser for lærere, undervisere, formidlere, unge forskere, mv. Højskole Science talent afdeling Kursus afdeling Projekt afdeling Vandrehjem Projekt afdeling I samarbejde med en række institutioner, organisationer og virksomheder, skal afdelingen udvikle, fundraise og afvikle nationale og tværnationale science faglige projekter med en dansk, nordisk, EU eller international dimension. Vandrehjem Både i højskole- og ferieperioder skal vandrehjemmet tilbyde værelser til bl.a. artists- in- residence i kulturelt samarbejde med lokalområdet, scientists- in- residence, internationale udvekslingsstudenter på byens uddannelsesinstitutioner, virksomheder, lokale internat aktiviteter og til byens turister og gæster i øvrigt. Disse aktiviteter skal skabe et fleksibelt og dynamisk indtægtsgrundlag for højskolen, og medvirke til at sikre højskolens økonomiske drift.

25 23 C. Organisation Den almennyttige institution. Daglig ledelse Allan Agerbo, projektleder Åbogade Aarhus N M: E: W: sciencehojskolen.dk Bestyrelse Erik Meineche Schmidt, formand rådgiver, fhv. dekan, Aarhus Universitet Keld Albrechtsen, næstformand formand for Brabrand Boligforening Åge Weigelt tidligere rektor på Viby Gymnasium Palle Høy Jakobsen director, head of Academic Relations, Novo Nordisk Jens Møller administrations- & souschef, Alboa Jens Holbeck chefkonsulent, Aarhus Universitet Hanne Hautop rektor, Rosborg Gymnasium og HF Mogens Enevoldsen uddannelsesdirektør, Aarhus Tech Konstantin Lassithiotakis direktør, Teknisk- Merkantil Højskole, VIA UC Aase Lydiksen direktør, Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC Støttepersoner Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune Direktør Lotte Jensen, Up Front Europe Repræsentantskab Repræsentantskabet består pt. bl.a. af: VIA University College Aarhus University Science and Technology Aarhus TECH Novo Nordisk Brabrand Boligforening Testrup Højskole DGI - Østjylland LO Sektion ÅRHUS ScienceTalenter Advokat Niels Arevad Munch Advokat- Kompagniet Margrethepladsen 4 8 Århus C Ressourcepersoner Bodil Primsø Morten Kjeldgaard uddannelseschef, VIA University College lektor, Aarhus Universitet Revisor Jeanette Staal BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 8 Aarhus C modtager udviklingsstøtte fra Region Midtjylland og Aarhus Kommune

26 24 D. Bilag Bilag 1: Balance Budget med noter (215 tkr.) Note Indtægter Total 1. Statstilskud Skolepenge Øvrige indtægter 1.33 Indtægter, i alt Omkostninger 4. Undervisning Bygninger Kostforplejning Administration Andre omkostninger 2 9. Markedsføring m.v Finansiering 4 Omkostninger, i alt Resultat før afskrivninger 747 Resultat Afskrivninger, inventar/udstyr Afskrivninger, bygninger Afskrivninger i alt Ekstraordinære poster

27 25 Note 1, Statstilskud Total Grundtilskud 697 Skolestilskud takst Årselever Unge uden kompetencegivende uddannelse m/plan Årselever Note 2, Skolepenge Lange kurser Korte kurser Betaling for materialer/ekskursioner Depositum og administrationsgebyr Vaskekort Skolepenge, i alt Total Unge uden kompetencegivende uddannelse, u/plan Årselever Statstilskud i alt 7.534

28 26 Note 3, Øvrige indtægter Note 4, Undervisning Total Total Ikke godkendte kurser m.v., Konsulent 15 Lærerlønninger Udlejning 18 Lærerløn og pension 2.71 Særlig udlejning 3 Lønrefusion Lejeindtægter fra boliger 144 Timelærere 413 Ansattes betaling for kost 51 Sommerkursus Kontingent skolekreds 2 Foredragsholdere 54 Salg af mad, gæster, ud ad huset, mv Projektindtægter, øvrige 483 Lærerlønninger, i alt Projektudgifter, øvrige Sponsorater m.v. Sponerede elevbetalinger Øvrige indtægter, inkl. Entre Øvrige indtægter, i alt Andre undervisningsomkostninger Fotokopiering Bøger til bibliotek, aviser mv. Inventar og udstyr, anskaffelser Inventar og udstyr, vedligehold Inventar og udstyr, leje og leasing 1 Undervisningsmaterialer 165 Ekskursioner, lange kurser Rejseomk. Gæstelærer, Timelærer 32 Tjenesterejser 38 Uddannelse af personale 16 Kulturelle arrangementer m.v. 55 Andre undervisningsomk., i alt Undervisning, i alt 5.49

29 27 Note 5, Bygninger Total Note 6, Kostforplejning Total Løn, bygninger Løn inkl. ATP og pensionsbidrag Pedelløn, inkl. ATP og pension Rengøringsløn, inkl. ATP Løn, bygninger, i alt Leje af lokaler, i alt Skatter, afg. og forsikringer Forsikringer Bidrag fællesarealer Ejd.skat Skatter m.v., i alt Vedligeholdelse Bygninger og arealer, løb. vedligeholdelse Ekstraordinær vedligeholdelse Lønrefusion Mad Mad kurser, udlejning Mad sommerkursus Duge, lys og servietter Køkkeninventar inkl. vedligeholdelse og leje Fællesinventar, inkl. vedligeholdelse og leje (vaskemaskiner) Fritidsaktiviteter Diverse Kostforplejning, i alt Vedligeholdelse, i alt 18 Varme, el og rengøring Varme 21 Gas 2 El 225 Vand 15 Rengøring 6 Renovation 24 Øvrige omkostninger 12 Varme, el og rengøring, i alt 656 Bygninger, i alt 2.6

30 28 Note 7, Administration Total Note 8, Andre omkostninger Total Kontoromkostninger Løn inkl. ATP og pension Personaleomkostninger 4 Lønrefusion Bildrift Kontorartikler og tryksager 26 Sociale bidrag personale 76 Telefon og internet 96 Rejseomkostninger 6 Porto og gebyrer 29 Moms ændring af momsbrøk + momsbygninger Revision 8 Diverse 24 Ekstern konsulent Bogføringsassistance EDB- omkostninger Konsulentydelser, herunder IT Andre omkostninger, i alt Note 9, Markedsføring m.v. 2 Total Anskaffelser Vedligeholdelse kontormaskiner Leasing og leje Uddannelse Hjemmeside Repræsentation Markedsføring i øvrigt Kontoromkostninger, i alt Markedsføring m.v. i alt 329 Andre administrationsomkostninger Forsikringer Kontingenter Andre adm. omkostninger, i alt Note 1, Finansielle poster Renteomkostninger m.v. Prioritetsrenter, Pengeinstitut Pengeinstitut mv. Kreditorer/morarenter Total 4 Administration, i alt Renteomkostninger i alt 4 Finansielle poster, netto 4

31 29 Bilag 2: Driftsbudget (215 tkr.) År År 1 År 2 År 3 Total Total Total Total Indtægter Statstilskud Skolepenge Øvrige indtægter Indtægter, i alt Omkostninger Undervisning Bygninger Kostforplejning Administration Andre omkostninger Markedsføring m.v Finansiering Omkostninger, i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger, inventar/udstyr Afskrivninger, bygninger Afskrivninger i alt Ekstraordinære poster Resultat

Antal elever pr. elev

Antal elever pr. elev Institutionsnavn Regnskabsår Grundtilskud Reduktion for indtægter modregnet i tilskuddet Taxametertilskud (takst 1) Bygningstilskud Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til

Læs mere

Business/Commerce Rank Employer

Business/Commerce Rank Employer Business/Commerce 1 Lego 2 Novo Nordisk 3 A.P. Møller - Mærsk 4 Carlsberg 5 Google 6 Arla Foods 7 Novozymes 8 Vestas 9 Bestseller 10 McKinsey & Company 11 Nordea 12 Danske Bank-koncernen 12 Siemens 14

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015 Science Højskolen Aarhus 2015 [:EFFEKT NOTAT:] Effektnotatet redegør for den virkning en naturvidenskabelig folkehøjskole forventes at have på de unges valg af uddannelse. Effekten af en naturvidenskabelig

Læs mere

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation Institute og Moment. 1 Indholdsfortegnelse Side 1: WorkRep Resultater

Læs mere

ENERGI I FORANDRING. Hvordan skaper man et godt omdømme som arbeidsplass? Om Corporate Branding og Employer Branding-prosessen i DONG Energy.

ENERGI I FORANDRING. Hvordan skaper man et godt omdømme som arbeidsplass? Om Corporate Branding og Employer Branding-prosessen i DONG Energy. ENERGI I FORANDRING Hvordan skaper man et godt omdømme som arbeidsplass? Om Corporate Branding og Employer Branding-prosessen i DONG Energy. Gry Egstrup, DONG Energy, Danmark Hvem er DONG Energy? DONG

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Som supplement til den fremsendte ansøgning kan der knyttes oplysninger. Skolen er i god gænge med et godt samarbejde med UU-vejledningen

Læs mere

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 KTO REPRÆSENTANTSKABET Møde: 16. december 2004 Punkt: 5 Bilagsantal: 2 Emne: Sagsfremstilling: Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 Vedlagt følger

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. DRIFTSBUDGET 1/4 2015-31/3 2016 VARMEVÆRKETS BUDGETBERETNING Budgettets formål Budgettet omfatter regnskabsåret 2015/16 og er udarbejdet som et led i den økonomiske styring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

FRITIDSCENTER STRUER RESULTATBUDGET

FRITIDSCENTER STRUER RESULTATBUDGET FRITIDSCENTER STRUER RESULTATBUDGET Indholdsfortegnelse Ledelsens erklæring... 2 Erklæring om assistance afgivet af uafhængig revisor... 3 Budgetbemærkninger... 4-5 Resultatbudget... 6 Noter til budgettet...

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark November 2013 Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark Indhold Siteimprove A/S foretog i november 2013 en undersøgelse af de 50 største danske virksomheders hjemmesider for at

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Imageundersøgelse 2007

Imageundersøgelse 2007 Imageundersøgelse 2007 Metode: Resultaterne er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som var tilgængeligt via borsen.dk. Spørgeskemaet var tilgængeligt i perioden fra 14. 28. februar 2007. I alt har

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR. Nordlys.dk

FORRETNINGSPLAN FOR. Nordlys.dk FORRETNINGSPLAN FOR Nordlys.dk 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9 Organisation...

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB Tlf: 63 12 71 00 odense@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej 1 DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB 2013 CVR NR. 35 14 81 16 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Foreningen Copenhagen Street Food - Stadeholderforeningen. Fremskrivning ved opstart af foreningen for perioden 1. maj 2014-30.

Foreningen Copenhagen Street Food - Stadeholderforeningen. Fremskrivning ved opstart af foreningen for perioden 1. maj 2014-30. Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Foreningen Copenhagen Street

Læs mere

Endeligt Budget 14 Regnskab 13. Konto Navn Budget 2015 INDTÆGTER

Endeligt Budget 14 Regnskab 13. Konto Navn Budget 2015 INDTÆGTER Konto Navn Budget 2015 INDTÆGTER Endeligt Budget 14 Regnskab 13 KONTINGENT - note 1 10200 Kontingent 49.685.000 46.907.000 47.755.412 10201 Afskrevet kontingent -40.000 0-244.851 10300 Kredskontingent

Læs mere

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. SPECIFIKATIONER TIL ÅRSRAPPORTEN FOR 2013/14 (OPSTILLET UDEN REVISION ELLER GENNEMGANG)

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. SPECIFIKATIONER TIL ÅRSRAPPORTEN FOR 2013/14 (OPSTILLET UDEN REVISION ELLER GENNEMGANG) HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. FOR 2013/14 OG OPGØRELSE AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR 2014 (OPSTILLET UDEN REVISION ELLER GENNEMGANG) 1 LEDELSESERKLÆRING Opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Budget 2014. Smallegade 4 7400 Herning. Udarbejdet september 2013. Godkendt på bestyrelsesmøde den 25/9 2013

Budget 2014. Smallegade 4 7400 Herning. Udarbejdet september 2013. Godkendt på bestyrelsesmøde den 25/9 2013 Budget 2014 Smallegade 4 7400 Herning Udarbejdet september 2013 Godkendt på bestyrelsesmøde den 25/9 2013 Budgetforudsætninger for driftsbudgettet Nærværende budget 2014 er udarbejdet af Alex Nielsen og

Læs mere

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20 Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20 næst Deltager bestyrelsen i (instrumenter som fx optioner) A.P. Møller-Mærsk A/S 12,00 1,667 Nej I (R,V) Inkl. (I)/ Ekskl. (E) komitéarbejde Carlsberg A/S 14,00

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR TURISTFABRIKKEN

FORRETNINGSPLAN FOR TURISTFABRIKKEN FORRETNINGSPLAN FOR TURISTFABRIKKEN 2 Indholdsfortegnelse Side Resume... 3 Virksomhedens navn... 4 Virksomhedens idégrundlag... 5 Styrkeprofil... 6 Markedet Produkter... 7 Kunder... 8 Konkurrenter... 9

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk tet er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

pwc Assens Marina A.in.b.a. Budget for perioden 2011-2018

pwc Assens Marina A.in.b.a. Budget for perioden 2011-2018 pwc Assens Marina A.in.b.a. Budget for perioden 2011-2018... 1 PricewaterhouseCoopers Statsautorise 'et Revisionsaktieselskab, CVR-nr.16 99 42 94 Rytterkasernen 21, 5100 Odense C T: 63144200, F: 63144201,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Bredballe Strands Antenneforening c/o Strandgaardsvej 30 A 7120 Vejle CVR. NR 17 88 86 33

Bredballe Strands Antenneforening c/o Strandgaardsvej 30 A 7120 Vejle CVR. NR 17 88 86 33 Bredballe Strands Antenneforening c/o Strandgaardsvej 30 A 7120 Vejle CVR. NR 17 88 86 33 Årsregnskab 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Påtegning og erklæring: Lokalrevisorernes påtegning... 2 Erklæring afgivet

Læs mere

Årsrapport 2013. Det Danske Madhus Varde A/S CVR-nr. 32 47 30 75. Specifikationer. Det Danske. www.detdanskemadhus.

Årsrapport 2013. Det Danske Madhus Varde A/S CVR-nr. 32 47 30 75. Specifikationer. Det Danske. www.detdanskemadhus. Årsrapport 2013 Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Det Danske Madhus Varde A/S CVR-nr. 32 47 30 75 Specifikationer 2013 www.detdanskemadhus.dk Tlf: 7070 2646 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring

Læs mere

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Resultat sammenligning Resultat 2011 Budget 2011 Resultat 2010 Elevtal i alt 298 298 251 Elevtal SFO 5/9 116 102 104 Statstilskud 13.023.304

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nørhald Golfklub, Støvringgaard Regnskab for 2007

Nørhald Golfklub, Støvringgaard Regnskab for 2007 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Århus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Nørhald Golfklub, Støvringgaard Regnskab

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

BUDGET 2014 Note Postering B2014 B2013 B2013 revideret Regnskab 2012

BUDGET 2014 Note Postering B2014 B2013 B2013 revideret Regnskab 2012 BUDGET 2014 Note Postering B2014 B2013 B2013 revideret Regnskab 2012 Indtægter 1 Kommunale tilskud 1.400.000 1.370.000 1.370.000 1.333.673 2 Statslige tilskud 1.600.000 1.700.000 1.725.000 1.531.972 3

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revsiorer

Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revsiorer Høringsliste Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revsiorer Myndighed / Organisation Advokatsamfundet / advokatrådet Akademikernes Centralorganisation Arbejderbevægelsens

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Referat fra møderne i København, Aarhus, Kolding og Aalborg i uge 48 1. Velkomst og runde med præsentation af deltagerne Der var til møderne i henholdsvis

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Konto nr. Primo Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt

Konto nr. Primo Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget 2013 Resultatopgørelse 87 elever Konto nr. Primo Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Indtægter 476.836 476.836 476.836 476.836 480.836 480.836

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18.

Læs mere

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. SPECIFIKATIONER TIL ÅRSRAPPORTEN FOR 2014/15 OPGØRELSE AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR 2015

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. SPECIFIKATIONER TIL ÅRSRAPPORTEN FOR 2014/15 OPGØRELSE AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR 2015 HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. FOR 2014/15 OG OPGØRELSE AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST FOR 2015 LEDELSESERKLÆRING 1 Vi har gennemgået og godkendt specifikationer til årsrapporten 2014/15 og opgørelse

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2. Revisionspåtegning Side 3. Resultatopgørelse for året 2013 Side 4

De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2. Revisionspåtegning Side 3. Resultatopgørelse for året 2013 Side 4 Årsregnskab 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse De valgte revisores og bestyrelsens godkendelse af regnskabet Side 2 Revisionspåtegning Side 3 Resultatopgørelse for året 2013 Side 4 Balance pr. 31. december

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Rørby-Årby Vandværk I/S

Rørby-Årby Vandværk I/S Årsrapport 2014 Resultatopgørelse for 01.01.2014-31.12.2014 Balance pr. 31.12.2014 Budget år 2015 Resultatopgørelse for perioden 01.01.14-31.12.14 Note 2014 2013 1 Nettoomsætning 1.039.286 922.293 2 Produktionsomkostninger

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Budget 2014 FSL Side 1

Budget 2014 FSL Side 1 Budget 2014 FSL Side 1 INDTÆGTER KONTINGENT 10200 Kontingent 46.907.000 45.647.000 44.689.745,00 10201 Afskrevet kontingent 0-146.474,00 Nedsættelse af kont. for ledige 0-206.000 10300 Kredskontingent

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

[BESTYRELSESMØDE] Espergærde Gymnasium og HF

[BESTYRELSESMØDE] Espergærde Gymnasium og HF 2012 Espergærde Gymnasium og HF [BESTYRELSESMØDE] [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold. Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Periode regnskab. Måned 3 År 2012. Indholdsfortegnelse. Omsætning 1. Resultat 2. Balance 3. Øvrige eksterne omkostninger 4.

Periode regnskab. Måned 3 År 2012. Indholdsfortegnelse. Omsætning 1. Resultat 2. Balance 3. Øvrige eksterne omkostninger 4. Periode regnskab Måned 3 År 2012 Indholdsfortegnelse Side Omsætning 1 Resultat 2 Balance 3 Øvrige eksterne omkostninger 4 Anden gæld 5 Renter mv. netto 6 Forecast 7 Honorar 8 Noter 9 Omsætning Side 1 Omsætning

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af Lov om folkehøjskoler nr. 1605 af 26. december 2013, herefter loven. Tilskudsbekendtgørelsen,

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson

Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson Inspirationsaften Attraktivt foreningsmiljø for unge Tirs. d. 10 09 2013 Kl. 18.00 21.00 Brobjergskolen Frederiks Alle 20, lok. 104 Maria Thuesen Beck

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere