Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde."

Transkript

1 LIGELØN

2 LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 indhold Strejke satte ligeløn på dagsordenen 5 Løngabet er dokumenteret 7 Kvinder straffes økonomisk for at føde børn 8 Manglende personalegoder giver lønefterslæb 10 Ulempetillæg skal ikke inddrages 11 Sundhedsprofessionelle har ikke fri frokost 12 Ligelønslovens begrænsninger 14 Konsekvenserne af uligelønnen 15 3

4

5 strejke satte ligeløn på dagsordenen - som tillidsrepræsentant kan du være med til at fastholde denne dagsorden I foråret 2008 strejkede Sundhedskartellets medlemmer i 59 dage. Resultatet blev en aftale, der giver lønforbedringer på 13,3 procent over tre år, og at politikerne i efteråret 2008 nedsatte en Lønkommission. Med konflikten fik sundhedsgrupperne synliggjort den uligeløn, der er en følge af det kønsopdelte arbejdsmarked. Flere undersøgelser har vist, at Sundhedskartellets medlemmer tjener væsentligt mindre end sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked. Mange politikere og store dele af befolkningen er da også enige med os i, at der er alt for store lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark. Den brede opbakning i befolkningen til vores ligelønskamp var afgørende for, at det lykkedes at skabe så gode resultater. Sundhedskartellet har fået ændret normerne for, hvad der er muligt, når vi taler om ligeløn. Og vi har fået rokket ved sådan-plejer-vi-at-gøre-holdninger ved eksempelvis at kræve, at man sammenligner lønnen mellem offentligt og privat ansatte med samme uddannelsesniveau og ansvar. Erfaringerne viser, at man ikke alene via forhandlingssystemet kan løse uligelønnen, men at et endeligt seriøst opgør med ligelønsproblemerne kræver, at politikerne på Christiansborg viser vilje og afsætter de nødvendige puljer. Kampen for at få forbedret lønforholdene for de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor er lang og hård. Vi er udsat for et konstant pres om at stikke piben ind, samtidig med at mange andre emner konkurrerer om befolkningens opmærksomhed. Finanskrise og stigende arbejdsløshed i den private sektor er bare nogle af de aktuelle emner, der i dag naturligt nok optager danskerne. Flere veje mod målet Ligeløn er en kompleks størrelse, som er styret af traditioner, holdninger, økonomi og politisk vilje. Det betyder, at der er mange veje til at opnå indflydelse 5

6 på, at der skabes ligeløn mellem mænd og kvinder. Ud over arbejdet for en bedre værdisætning af de fag, som kvinder typisk uddanner sig indenfor, har arbejdsdelingen i hjemmet, og hvem der tager hovedparten af barslen, stor betydning for kvindernes mulighed for at opnå ligeløn. Kampen for ligeløn er derfor i lige så høj grad en kamp om ligestilling. Lønkommissionen er ét af elementerne i kampen for ligeløn. Sundhedskartellet havde ønsket en Ligelønskommission. Men det var der desværre ikke lydhørhed for. Derfor er opgaven for Sundhedskartellet at påvirke arbejdet i Lønkommissionen, så den redegørelse, der skal ligge klar i maj 2010, tydeliggør løngabet og tager første skridt i retning af at indsnævre lønforskellene. Sundhedskartellet er repræsenteret i Lønkommissionen. Her gør vi vores indflydelse gældende. Men ved siden af dette arbejde søger vi på flere fronter at fastholde ligelønsdebatten på den politiske dagsorden. Vi vil hele tiden skabe opmærksomhed om emnet gennem konferencer, dialog med politikere og meningsdannere, kronikker i aviserne, forskningsprojekter og bøger. Som tillidsrepræsentant kan du også være med til at fastholde ligeløn på dagsordenen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad du og de øvrige medlemmer af Sundhedskartellet siger, skriver og fortæller om ligelønsproblemet. Du er i stort omfang med til at påvirke borgere, patienter, embedsfolk, meningsdannere, kolleger, journalister og politikere. Denne pjece giver en kort indføring i nogle af de problemstillinger, som dukker op, når man diskuterer ligeløn. Derfor håber vi, at den kan være med til at give dig baggrund for og argumenter til at deltage i debatten. Grete Christensen Formand for Sundhedskartellet 6

7 løngabet er dokumenteret Hver gang en privatansat med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) tjener 100 kroner, må en sundhedsprofessionel med samme uddannelsesniveau nøjes med 73 kroner. Det viste en undersøgelse, som Sundhedskartellet 1 i efteråret 2007 fik udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Hovedkonklusionen var med andre ord, at Sundhedskartellets medlemmer i gennemsnit har et lønefterslæb på 27 procent. De 27 procent er det samme som de 35 procent I december 2008 kom en ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen, der er udarbejdet for Sundhedskartellet, dokumenterer, at løngabet mellem Sundhedskartellets MVU-grupper og grupper med samme uddannelsesniveau i den private sektor er på 35 procent. Det skal understreges, at de 35 procent er det samme som de 27 procent. De to tal er beregnet ud fra de samme data hentet hos Danmarks Statistik. Når vi får forskellige resultater skyldes det, at der bruges to forskellige metoder. Forskellige metoder til beregning af lønforskelle Der er flere metoder, som kan anvendes, når man beregner, hvor stor forskellen er mellem to gruppers løn. En metode er at beregne lønefterslæbet. Det betyder, at man ser på den procentuelle lønforskel i forhold til den gruppe, som tjener mest. Konkret udregnes det som den absolutte forskel i lønnen mellem to grupper, divideret med den højeste løn. De 27 procent er beregnet på denne måde og siger dermed, hvor meget Sundhedskartellets MVU er tjener mindre end de privat ansatte MVU er. En anden metode er, at beregne løngabet. Det betyder, at forskellen mellem to gruppers løn ses i forhold til det vægtede løngennemsnit. Det er denne metode, SFI bruger i deres ligelønsrapporter og i rapporten til Sundhedskartellet. De 35 procent er beregnet på denne måde, hvilket konkret betyder, at løngabet er den absolutte forskel mellem Sundhedskartellets og privatansatte MVU er, divideret med et vægtet gennemsnit af både Sundhedskartellets og privatansatte MVU ers løn. 1. Sundhedskartellets medlemsorganisationer repræsenterer et relativt bredt udsnit af uddannelsesniveauer: Fra erhvervsfagligt uddannede, over kort videregående uddannede, til mellemlangt videregående uddannede. 7

8 Lønforskellen på 27 procent er et udtryk for et lønefterslæb mellem Sundhedskartellets MVU er og privatansatte MVU er. I SFI s rapport til Sundhedskartellet i 2008 bruges i stedet den beregningsmetode, som SFI traditionelt bruger i deres ligelønsanalyser, nemlig løngabsberegning. 2 Ser man specifikt på løngabet for farmakonomer og tandplejere, samt Sundhedskartellets grupper med en erhvervsuddannelse ernæringsassistenter og fodterapeuter så får man henholdsvis 21 og 25 procent. Altså en anelse mindre, men stadig alt for stort. SFI s undersøgelser viser, at løngabet har ligget nogenlunde stabilt de sidste 10 år, og skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil sige det forhold, at kvinderne arbejder i den relativt lavtlønnede offentlige sektor, mens mændene arbejder i den private sektor. Når nu flere undersøgelser tydeligt viser, at der er et stort løngab, hvorfor bliver der så ikke lavet om på dette forhold? Hovedforklaringen er, at man af historiske, politiske og strukturelle årsager ikke har villet tage problemet alvorligt. Dertil kommer, at der kan benyttes metoder og beregninger, som ikke altid viser omfanget af ligelønsproblemet. Hvad er det så for forhold, der kan sløre problemet med uligeløn? Der er flere forskellige, men her er fire vigtige: 1. Kvinders barselsorlov 2. Personalegoder 3. Ulempetillæg 4. Betalt frokostpause 1. Kvinder straffes økonomisk for at føde børn Når kvinder er på barsel, kommer det i statistikkerne fejlagtigt til at se ud som om, de har en højere timeløn end mænd med samme aftalte løn. 2. SFI har siden 2000 udgivet 3 større rapporter om mænds og kvinders løn på det danske arbejdsmarked. Den seneste rapport kom i

9 I lønstatistikkerne hos Danmarks Statistik bruger man blandt andet lønbegrebet præsterede timer. I stedet for at sammenligne den aftalte løn fx en månedsløn for 37 timers ugentligt arbejde - omregner man månedslønnen til en timeløn på baggrund af de timer, man reelt har været til stede på arbejdspladsen. Dermed bliver timelønnen i disse statistikker højere i det øjeblik, man har fravær i forbindelse med fx barsel og barns sygdom. Som det fremgår af eksemplet i boksen, har en kvinde med løn under barsel et halvt års barselsfravær og en årsløn på kroner, altså i statistikkerne dobbelt så høj løn som en mand med samme årsløn, som ikke går på barsel. Når vi ved, at det er kvinderne, som tager mest barsel 3,er denne måde at opgøre løn på naturligvis generelt urimelig og kønsskæv. Den samlede gruppe kvinder vil, uanset om vi sammenligner inden for det offentlige eller med det private, på denne måde fremstå med en kunstig høj løn i forhold til mændene. Sundhedskartellet mener derfor, at det eneste rimelige og kønsneutrale vil være altid at sammenligne de aftalte lønninger, uden at fravær på grund af fx barsel indgår. Eksempel Som eksempel på hvordan kvinders timeløn fiktivt opskrives, når man bruger et lønbegreb baseret på præsterede timer, kan man - som vist i tabellen - forestille sig en gruppe af kvinder og en gruppe af mænd, hvor alle har aftalt at arbejde timer pr. år til en gennemsnitlig løn på kr. Hvis gruppen af kvinder har et barselsfravær på halvdelen af tiden, vil timelønnen fremstå som dobbelt så høj. Hvis man alene sammenligner lønnen uden dette barselsfravær (såkaldt aftalt tid) vil lønnen være ens for de to grupper. Gennemsnitlig løn Aftalte timer Barselsfravær Præsterede timer Løn pr. præsteret time Løn pr. aftalt time Kvinder Mænd Ifølge Danmarks Statistik (2008) holder kvinderne 92 pct. af den samlede orlov, og mændene således 8 pct. (SFI: Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti.) 9

10 2. Manglende personalegoder giver lønefterslæb Når lønnen skal beregnes, er statistikker et afgørende værktøj. Men der er en række indbyggede problemer i de eksisterende lønstatistikker. Hvis man vil sammenligne privatansattes og offentligt ansattes løn, tager statistikkerne typisk ikke tilstrækkeligt højde for de personalegoder, der især er udbredt blandt privatansatte. Eksempelvis har langt flere privatansatte end offentligt ansatte gratis avis, bredbåndsforbindelse, fri telefon og en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Får du som offentligt ansat ikke personalegoder, men sammenligner løn med en privatansat, som har samme grundløn og får personalegoder oveni, vil dit lønefterslæb se mindre ud, end det faktisk er. Det skyldes, at der er visse personalegoder, som ikke indberettes til Danmarks Statistik. Det gælder blandt andet personalegoder, som ligger under den skattemæssige bagatelgrænse på kr. om året i Selvom det måske ikke umiddelbart lyder som et meget stort beløb, så svarer det til en lønstigning på kr. om måneden 4, hvis lønmodtageren modtager personalegoder op til niveauet for bagatelgrænsen og betaler topskat. Lønefterslæb på kr. om året Tabel 1 viser værdien af tre personalegoder, som mange privatansatte får oven i deres grundløn, og som ikke nødvendigvis optræder i lønstatistikkerne 5. Den alternative månedsløn viser, hvad en ansat, der ikke får personalegodet, skulle have haft i lønstigning (før skat), hvis vedkommende skulle opleve at få samme værdistigning, som den der får personalegodet. 4. Beregningen er baseret på en topskatteprocent på 63 % og formlen ser således ud: (5.500 kr./1-0,63)/12 = kr. pr. måned. 5. Skattereformen, der indfases fra 1. januar 2010, indeholder bl.a. en multimedieskat, der betyder, at fri adgang til internettet, fri telefon mv. finansieret af arbejdsgiveren fremover beskattes af kr. svarende til mellem kr. afhængigt af topskatpligten. Det vil reducere værdien af dette personalegode i forhold til beregningerne i tabel 1. Denne ændring slår imidlertidig som nævnt først igennem i 2010 og alle lønsammenligninger, der ligger før denne dato, bør derfor tage højde for de beløb, der er nævnt i tabel 1. 10

11 Tabel 1: Værdien af forskellige personalegoder før en marginalskat på henholdsvis 40 % og 63 % Anslået værdi pr. år Alternativ månedsløn før skat hvis samme værdi (marginalskat 40%) Alternativ månedsløn før skat hvis samme værdi (marginalskat 63%) Fri avis (hører under den skattemæssige bagatelgrænse) Fri adgang til internettet (4 Mbit/128Kbit) kr. 600 kr. 970 kr kr. 330 kr. 540 kr. Sundhedsforsikring kr. 210 kr. 340 kr. I alt kr kr kr. Kilde: Egne beregninger. NB: Adgang til arbejdsgiverens netværk er skattefritaget. Det samme er sundhedsforsikringer, hvorimod fri avis kan henføres til den skattemæssige bagatelgrænse. Danmarks Statistik har meddelt, at fremover vil en større del af personalegoderne blive registreret og dermed indgå i beregningen af lønforskelle. Det gælder dog først fra og med Så for alle ligelønsundersøgelser, der går længere tilbage, skal man altså huske, at lønnen bliver lidt undervurderet for de grupper, der har skattefri personalegoder. 3. Ulempetillæg skal ikke inddrages Et andet forhold er den måde, hvorpå man indregner de ulempetillæg, som sundhedspersonalet får for at arbejde i weekender, om aftenen, om natten og på søgne- og helligdage. Sundhedsprofessionelle får udbetalt tillæg for de ulemper, der er forbundet med at arbejde på skæve tider af døgnet, når (næsten) alle andre holder fri. Det er et grundvilkår for sundhedspersonalet, at de må følge vagtplaner og være på arbejde jul, nytår, påske og pinse. Mennesker bliver syge på alle tider af 11

12 døgnet, hele året rundt. Men betyder det automatisk, at dette særlige tillæg skal lægges oven i grundlønnen, når der skal foretages sammenligninger? Når man skal sammenligne to personers løn, er det nødvendigt at sikre, at sammenligningen giver det sande billede. Det afgørende er, at de forskellige lønelementer, der indgår i sammenligningen, netop kan sammenlignes. Eksempelvis giver det ikke et sandfærdigt billede, hvis lønnen mellem to grupper, der ikke ligner hinanden, sammenlignes uden at korrigere for forskelle grupperne imellem. Det kan fx være, at den ene gruppe har vagter med skiftende arbejdstider, mens den anden gruppe kun arbejder i dagtimerne - mandag til fredag. I Sundhedskartellet er vi derfor af den overbevisning, at når lønnen skal sammenlignes med andre faggrupper, så er det afgørende, at man anvender de løndele, der rent faktisk kan sammenlignes. Vi mener, at man skal tage udgangspunkt i en stilling, der alene fungerer i dagtimerne på hverdage, når man vil sammenligne lønnen mellem sundhedsgrupper på den ene side og andre faggrupper på den anden. Man bør skrælle ubehagelighederne og ulemper fra og alene tage udgangspunkt i jobs på normale vilkår. Altså hvad lønnen er for personer, der arbejder fra kl til Det kan ikke sættes på en enkel formel, hvor generende det er at arbejde, når mange andre har fri. Og derfor mener Sundhedskartellet, at man ved lønsammenligninger skal tage udgangspunkt i lønnen for to jobs, der har samme arbejdsmønster, mødestruktur mv. 4. Sundhedsprofessionelle har ikke fri frokost På stort set alle offentlige arbejdspladser, og på en hel del private arbejdspladser, har fastansatte medarbejdere betalt frokostpause. 12

13 Når man sammenligner lønnen for sundhedspersonale ansat i det offentlige med privatansatte generelt, hører man tit argumentet, at offentligt ansatte har betalt frokostpause og dermed får løn for flere timer, end de reelt arbejder. Sundhedskartellets medlemmer har imidlertid ikke en egentlig frihed i frokostpausen. De skal stå til rådighed under frokosten, som mange gange bliver inddraget, når fx patienter kalder, skal behandles eller der opstår en akut situation. Det betyder, at frokosten ofte springes over, eller de afsatte 29 minutter bliver forvandlet til en fem minutters pause som følge af travlhed på afdelingen. Og så har man som ansat ikke ret til at forlade sin arbejdsplads, fordi der kan opstå akutte situationer 6. Derfor mener Sundhedskartellet, at man ikke kan indregne betalt frokost som betalt fritid, når man gør lønnen op. Det svarer ikke til rundt regnet 2½ times fri med løn om ugen. I den diskussion er det værd at erindre, at mange privatansatte også har betalt frokost. Skal man derfor indregne betalt frokost i lønnen hos offentligt ansatte, bør det også gælde for privatansatte. Ifølge Danmarks Statistik har 8 ud af 10 offentlige fastlønnede betalt frokost 7. Dansk Arbejdsgiverforenings egne opgørelser viser, at det samme gør sig gældende for 6 ud af 10 fastlønnede på det private arbejdsmarked At Sundhedskartellets grupper skal stå til rådighed og ikke må forlade arbejdspladsen fremgår af arbejdstidsaftalen med både KL og Danske Regioner. I 4 i arbejdstidsaftalen med KL står der: Pause af mindre en ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. 7. Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse Samlet set har 4 ud af 10 privatansatte betalt frokost. Der er imidlertid en stor gruppe i den private sektor, som er timelønnede, og de har som udgangspunkt ikke betalt frokost. 7 ud af 10 i den private sektor er fastlønnede. Sættes det i forhold til, at 4 ud af 10 har betalt frokost, betyder det, at 6 ud af 10 fastlønnede har betalt frokost (forudsat at betalt frokost kun gives til fastlønnede). 13

14 ligelønslovens begrænsninger Når nu undersøgelser viser, at der eksisterer et stort løngab, kan man så ikke bare bruge ligelønsloven til at komme lønefterslæbet til livs? Nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Ligelønsloven kan ikke bruges til at løse de problemer, der er med uligeløn på det kønsopdelte danske arbejdsmarked. Når SFI i 2008 kunne konstatere store lønforskelle mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, skyldes det primært, at mænd og kvinder arbejder i hver sin sektor: Mænd i den private og kvinder i den offentlige sektor. Og den type uligelønsproblemer kan loven ikke løse. Loven siger nemlig, at den mand og kvinde, som man sammenligner, skal udføre arbejde af samme værdi hos samme arbejdsgiver. Set ud fra ligelønsloven, er der ikke tale om uligeløn, når Sundhedskartellets offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (typisk kvinder) tjener 35 procent mindre end privatansatte med samme uddannelsesniveau (typisk mænd). I dagens offentlige moderne sundhedsvæsen får den kvindelige kollega, der laver det samme som sin mandlige kollega, det samme i løn. På den led overholder de kommunale og regionale arbejdsgivere ligelønsloven. Men selvom loven er overholdt, eksisterer der, som SFI s undersøgelse viser, et stort ligelønsproblem på det danske arbejdsmarked. Når løngabet mellem mænd og kvinder så tydeligt følger det kønsopdelte arbejdsmarked, kan det skyldes værdidiskriminering 9. Altså at de kvindedominerede fag aflønnes lavere end de mandsdominerede fag, selvom ansvar og uddannelse ligger på samme niveau. Men som sagt falder sager af denne type uden for loven, fordi det ikke er samme arbejdsgiver, der er årsag til uligelønnen. 9. Den norske professor Trond Petersen (2001) skelner mellem 3 typer af kønsdiskriminering: Direkte løndiskriminering: Kvinder får lavere løn end mænd, selvom de udfører samme arbejde. Stillingsdiskriminering: Kvinder får ikke adgang til velbetalte stillinger. Værdisætningsdiskriminering: Kvinder tjener mindre end mænd med samme uddannelse og ansvar. 14

15 konsekvenserne af uligelønnen Det danske velfærdssamfund bygger på, at vi har ligestilling. Det er det folkelige og politiske ideal, forudsætningerne for vækst i erhvervslivet og grundlaget for, at vi kan udvikle og udbygge den offentlige sektor. Derfor er uligeløn såvel et etisk, som et politisk og økonomisk problem, vi som samfund ikke kan leve med. Og derfor skal vi have gjort op med de strukturer, holdninger og mekanismer, der skaber uligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked. Det var baggrunden for Sundhedskartellets ønske om at nedsætte en kommission, der kan komme med anbefalinger til, hvordan vi kan komme af med uligelønnen. Der er mange parter med forskellige interesser, som deltager i kommissionens arbejde, og mange ønsker til, hvad arbejdet bør munde ud i. Hvilke anbefalinger, kommissionen kommer med i maj 2010, ved vi først til den tid. Men vi håber på, at der vil være bred enighed om at komme uligelønnen til livs. Og mens kommissionen arbejder, er opgaven for Sundhedskartellet at fastholde ligeløn på den folkelige og politiske dagsorden. 15

16 Sundhedskartellets 11 organisationer: Dansk Sygeplejeråd Dansk Tandplejerforening Danske Afspændingspædagoger Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Foreningen af Radiografer i Danmark Jordemoderforeningen Kost & Ernæringsforbundet Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Sundhedskartellet Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 J.nr.: 12110027

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker LEDER-TR PJECE Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker 1 Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker Redaktion: Lederforeningen i DSR Layout: Lederforeningen i DSR Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Jobvurdering - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Udgivet af FIU-ligestilling 2011 Pjecen er udarbejdet af Annelise Rasmussen på baggrund af ligelønskursus 2011 Layout: 3F kommunikationsafdeling

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T

Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T Det Nationale Ligelønsnetværk Maj 2012 Redaktør: Lise Bæk Vestermark Layout: Jens Otto Emmich Tryk: 3F Indhold Forord side 4 En uafsluttet

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION Udgivet

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

mellem mænd og kvinder

mellem mænd og kvinder Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006 08:28 Mette Deding Mona Larsen 08:28 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER 1997-2006 METTE DEDING MONA LARSEN KØBENHAVN 2008 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

OVERENSKOMSTRESULTATER OG FORLIG OK15 - det kommunale og det regionale område DET HANDLER OM TILLID OG ANERKENDELSE

OVERENSKOMSTRESULTATER OG FORLIG OK15 - det kommunale og det regionale område DET HANDLER OM TILLID OG ANERKENDELSE OVERENSKOMSTRESULTATER OG FORLIG OK15 - det kommunale og det regionale område DET HANDLER OM TILLID OG ANERKENDELSE OK15-HVAD GIK VI EFTER? DET HANDLER OM TILLID OG ANERKENDELSE Løn og pension Sikre reallønnen

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen 1. INDLEDNING...1 2. ARBEJDSTID...1 3. PAUSER...1 4. PÅLAGT OVERARBEJDE...1 5. PÅLAGT MERARBEJDE...1 6.

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Kære læser. God fornøjelse. Hansina Djurhuus, gæsteredaktør

Kære læser. God fornøjelse. Hansina Djurhuus, gæsteredaktør Lederskab: Afrikas kvinder er for alvor på vej ind i den politiske elite. Lønkommissionen: Det handler om retfærdighed. Myte: Kvinder er dårlige til at forhandle løn. Nummer 2. Årgang 126. April 2010 Den

Læs mere

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser De tillidsvalgtes år Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion til værktøjet... 5

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked dm privat n r. 2 0 4. j u n i 2 0 1 0 SektorEN for privatansatte Mænd er mere værd 3 Ny overenskomst kan løfte kvinder 6 Effektiv kur mod ulige løn 8 Telegigant på vej mod ligeløn 10 Fars Kram gavner kvinder

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Barsel.dk - en ny barselsordning for det private arbejdsmarked

Barsel.dk - en ny barselsordning for det private arbejdsmarked Barsel.dk - en ny barselsordning for det private arbejdsmarked August 2006 2 Hvad er Barsel.dk Barsel.dk er en ny udligningsordning for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked. Den nye ordning betyder,

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Befolkningens. Befolkningens løn

Befolkningens. Befolkningens løn Befolkningens løn Befolkningens løn Befolkningens løn Temapubl 2013:4 Befolkningens løn TemaPubl 2013:4 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 105 Printet hos PRinfo Paritas Foto: Imageselect

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere