Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde."

Transkript

1 LIGELØN

2 LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 indhold Strejke satte ligeløn på dagsordenen 5 Løngabet er dokumenteret 7 Kvinder straffes økonomisk for at føde børn 8 Manglende personalegoder giver lønefterslæb 10 Ulempetillæg skal ikke inddrages 11 Sundhedsprofessionelle har ikke fri frokost 12 Ligelønslovens begrænsninger 14 Konsekvenserne af uligelønnen 15 3

4

5 strejke satte ligeløn på dagsordenen - som tillidsrepræsentant kan du være med til at fastholde denne dagsorden I foråret 2008 strejkede Sundhedskartellets medlemmer i 59 dage. Resultatet blev en aftale, der giver lønforbedringer på 13,3 procent over tre år, og at politikerne i efteråret 2008 nedsatte en Lønkommission. Med konflikten fik sundhedsgrupperne synliggjort den uligeløn, der er en følge af det kønsopdelte arbejdsmarked. Flere undersøgelser har vist, at Sundhedskartellets medlemmer tjener væsentligt mindre end sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked. Mange politikere og store dele af befolkningen er da også enige med os i, at der er alt for store lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark. Den brede opbakning i befolkningen til vores ligelønskamp var afgørende for, at det lykkedes at skabe så gode resultater. Sundhedskartellet har fået ændret normerne for, hvad der er muligt, når vi taler om ligeløn. Og vi har fået rokket ved sådan-plejer-vi-at-gøre-holdninger ved eksempelvis at kræve, at man sammenligner lønnen mellem offentligt og privat ansatte med samme uddannelsesniveau og ansvar. Erfaringerne viser, at man ikke alene via forhandlingssystemet kan løse uligelønnen, men at et endeligt seriøst opgør med ligelønsproblemerne kræver, at politikerne på Christiansborg viser vilje og afsætter de nødvendige puljer. Kampen for at få forbedret lønforholdene for de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor er lang og hård. Vi er udsat for et konstant pres om at stikke piben ind, samtidig med at mange andre emner konkurrerer om befolkningens opmærksomhed. Finanskrise og stigende arbejdsløshed i den private sektor er bare nogle af de aktuelle emner, der i dag naturligt nok optager danskerne. Flere veje mod målet Ligeløn er en kompleks størrelse, som er styret af traditioner, holdninger, økonomi og politisk vilje. Det betyder, at der er mange veje til at opnå indflydelse 5

6 på, at der skabes ligeløn mellem mænd og kvinder. Ud over arbejdet for en bedre værdisætning af de fag, som kvinder typisk uddanner sig indenfor, har arbejdsdelingen i hjemmet, og hvem der tager hovedparten af barslen, stor betydning for kvindernes mulighed for at opnå ligeløn. Kampen for ligeløn er derfor i lige så høj grad en kamp om ligestilling. Lønkommissionen er ét af elementerne i kampen for ligeløn. Sundhedskartellet havde ønsket en Ligelønskommission. Men det var der desværre ikke lydhørhed for. Derfor er opgaven for Sundhedskartellet at påvirke arbejdet i Lønkommissionen, så den redegørelse, der skal ligge klar i maj 2010, tydeliggør løngabet og tager første skridt i retning af at indsnævre lønforskellene. Sundhedskartellet er repræsenteret i Lønkommissionen. Her gør vi vores indflydelse gældende. Men ved siden af dette arbejde søger vi på flere fronter at fastholde ligelønsdebatten på den politiske dagsorden. Vi vil hele tiden skabe opmærksomhed om emnet gennem konferencer, dialog med politikere og meningsdannere, kronikker i aviserne, forskningsprojekter og bøger. Som tillidsrepræsentant kan du også være med til at fastholde ligeløn på dagsordenen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad du og de øvrige medlemmer af Sundhedskartellet siger, skriver og fortæller om ligelønsproblemet. Du er i stort omfang med til at påvirke borgere, patienter, embedsfolk, meningsdannere, kolleger, journalister og politikere. Denne pjece giver en kort indføring i nogle af de problemstillinger, som dukker op, når man diskuterer ligeløn. Derfor håber vi, at den kan være med til at give dig baggrund for og argumenter til at deltage i debatten. Grete Christensen Formand for Sundhedskartellet 6

7 løngabet er dokumenteret Hver gang en privatansat med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) tjener 100 kroner, må en sundhedsprofessionel med samme uddannelsesniveau nøjes med 73 kroner. Det viste en undersøgelse, som Sundhedskartellet 1 i efteråret 2007 fik udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Hovedkonklusionen var med andre ord, at Sundhedskartellets medlemmer i gennemsnit har et lønefterslæb på 27 procent. De 27 procent er det samme som de 35 procent I december 2008 kom en ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen, der er udarbejdet for Sundhedskartellet, dokumenterer, at løngabet mellem Sundhedskartellets MVU-grupper og grupper med samme uddannelsesniveau i den private sektor er på 35 procent. Det skal understreges, at de 35 procent er det samme som de 27 procent. De to tal er beregnet ud fra de samme data hentet hos Danmarks Statistik. Når vi får forskellige resultater skyldes det, at der bruges to forskellige metoder. Forskellige metoder til beregning af lønforskelle Der er flere metoder, som kan anvendes, når man beregner, hvor stor forskellen er mellem to gruppers løn. En metode er at beregne lønefterslæbet. Det betyder, at man ser på den procentuelle lønforskel i forhold til den gruppe, som tjener mest. Konkret udregnes det som den absolutte forskel i lønnen mellem to grupper, divideret med den højeste løn. De 27 procent er beregnet på denne måde og siger dermed, hvor meget Sundhedskartellets MVU er tjener mindre end de privat ansatte MVU er. En anden metode er, at beregne løngabet. Det betyder, at forskellen mellem to gruppers løn ses i forhold til det vægtede løngennemsnit. Det er denne metode, SFI bruger i deres ligelønsrapporter og i rapporten til Sundhedskartellet. De 35 procent er beregnet på denne måde, hvilket konkret betyder, at løngabet er den absolutte forskel mellem Sundhedskartellets og privatansatte MVU er, divideret med et vægtet gennemsnit af både Sundhedskartellets og privatansatte MVU ers løn. 1. Sundhedskartellets medlemsorganisationer repræsenterer et relativt bredt udsnit af uddannelsesniveauer: Fra erhvervsfagligt uddannede, over kort videregående uddannede, til mellemlangt videregående uddannede. 7

8 Lønforskellen på 27 procent er et udtryk for et lønefterslæb mellem Sundhedskartellets MVU er og privatansatte MVU er. I SFI s rapport til Sundhedskartellet i 2008 bruges i stedet den beregningsmetode, som SFI traditionelt bruger i deres ligelønsanalyser, nemlig løngabsberegning. 2 Ser man specifikt på løngabet for farmakonomer og tandplejere, samt Sundhedskartellets grupper med en erhvervsuddannelse ernæringsassistenter og fodterapeuter så får man henholdsvis 21 og 25 procent. Altså en anelse mindre, men stadig alt for stort. SFI s undersøgelser viser, at løngabet har ligget nogenlunde stabilt de sidste 10 år, og skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil sige det forhold, at kvinderne arbejder i den relativt lavtlønnede offentlige sektor, mens mændene arbejder i den private sektor. Når nu flere undersøgelser tydeligt viser, at der er et stort løngab, hvorfor bliver der så ikke lavet om på dette forhold? Hovedforklaringen er, at man af historiske, politiske og strukturelle årsager ikke har villet tage problemet alvorligt. Dertil kommer, at der kan benyttes metoder og beregninger, som ikke altid viser omfanget af ligelønsproblemet. Hvad er det så for forhold, der kan sløre problemet med uligeløn? Der er flere forskellige, men her er fire vigtige: 1. Kvinders barselsorlov 2. Personalegoder 3. Ulempetillæg 4. Betalt frokostpause 1. Kvinder straffes økonomisk for at føde børn Når kvinder er på barsel, kommer det i statistikkerne fejlagtigt til at se ud som om, de har en højere timeløn end mænd med samme aftalte løn. 2. SFI har siden 2000 udgivet 3 større rapporter om mænds og kvinders løn på det danske arbejdsmarked. Den seneste rapport kom i

9 I lønstatistikkerne hos Danmarks Statistik bruger man blandt andet lønbegrebet præsterede timer. I stedet for at sammenligne den aftalte løn fx en månedsløn for 37 timers ugentligt arbejde - omregner man månedslønnen til en timeløn på baggrund af de timer, man reelt har været til stede på arbejdspladsen. Dermed bliver timelønnen i disse statistikker højere i det øjeblik, man har fravær i forbindelse med fx barsel og barns sygdom. Som det fremgår af eksemplet i boksen, har en kvinde med løn under barsel et halvt års barselsfravær og en årsløn på kroner, altså i statistikkerne dobbelt så høj løn som en mand med samme årsløn, som ikke går på barsel. Når vi ved, at det er kvinderne, som tager mest barsel 3,er denne måde at opgøre løn på naturligvis generelt urimelig og kønsskæv. Den samlede gruppe kvinder vil, uanset om vi sammenligner inden for det offentlige eller med det private, på denne måde fremstå med en kunstig høj løn i forhold til mændene. Sundhedskartellet mener derfor, at det eneste rimelige og kønsneutrale vil være altid at sammenligne de aftalte lønninger, uden at fravær på grund af fx barsel indgår. Eksempel Som eksempel på hvordan kvinders timeløn fiktivt opskrives, når man bruger et lønbegreb baseret på præsterede timer, kan man - som vist i tabellen - forestille sig en gruppe af kvinder og en gruppe af mænd, hvor alle har aftalt at arbejde timer pr. år til en gennemsnitlig løn på kr. Hvis gruppen af kvinder har et barselsfravær på halvdelen af tiden, vil timelønnen fremstå som dobbelt så høj. Hvis man alene sammenligner lønnen uden dette barselsfravær (såkaldt aftalt tid) vil lønnen være ens for de to grupper. Gennemsnitlig løn Aftalte timer Barselsfravær Præsterede timer Løn pr. præsteret time Løn pr. aftalt time Kvinder Mænd Ifølge Danmarks Statistik (2008) holder kvinderne 92 pct. af den samlede orlov, og mændene således 8 pct. (SFI: Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti.) 9

10 2. Manglende personalegoder giver lønefterslæb Når lønnen skal beregnes, er statistikker et afgørende værktøj. Men der er en række indbyggede problemer i de eksisterende lønstatistikker. Hvis man vil sammenligne privatansattes og offentligt ansattes løn, tager statistikkerne typisk ikke tilstrækkeligt højde for de personalegoder, der især er udbredt blandt privatansatte. Eksempelvis har langt flere privatansatte end offentligt ansatte gratis avis, bredbåndsforbindelse, fri telefon og en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Får du som offentligt ansat ikke personalegoder, men sammenligner løn med en privatansat, som har samme grundløn og får personalegoder oveni, vil dit lønefterslæb se mindre ud, end det faktisk er. Det skyldes, at der er visse personalegoder, som ikke indberettes til Danmarks Statistik. Det gælder blandt andet personalegoder, som ligger under den skattemæssige bagatelgrænse på kr. om året i Selvom det måske ikke umiddelbart lyder som et meget stort beløb, så svarer det til en lønstigning på kr. om måneden 4, hvis lønmodtageren modtager personalegoder op til niveauet for bagatelgrænsen og betaler topskat. Lønefterslæb på kr. om året Tabel 1 viser værdien af tre personalegoder, som mange privatansatte får oven i deres grundløn, og som ikke nødvendigvis optræder i lønstatistikkerne 5. Den alternative månedsløn viser, hvad en ansat, der ikke får personalegodet, skulle have haft i lønstigning (før skat), hvis vedkommende skulle opleve at få samme værdistigning, som den der får personalegodet. 4. Beregningen er baseret på en topskatteprocent på 63 % og formlen ser således ud: (5.500 kr./1-0,63)/12 = kr. pr. måned. 5. Skattereformen, der indfases fra 1. januar 2010, indeholder bl.a. en multimedieskat, der betyder, at fri adgang til internettet, fri telefon mv. finansieret af arbejdsgiveren fremover beskattes af kr. svarende til mellem kr. afhængigt af topskatpligten. Det vil reducere værdien af dette personalegode i forhold til beregningerne i tabel 1. Denne ændring slår imidlertidig som nævnt først igennem i 2010 og alle lønsammenligninger, der ligger før denne dato, bør derfor tage højde for de beløb, der er nævnt i tabel 1. 10

11 Tabel 1: Værdien af forskellige personalegoder før en marginalskat på henholdsvis 40 % og 63 % Anslået værdi pr. år Alternativ månedsløn før skat hvis samme værdi (marginalskat 40%) Alternativ månedsløn før skat hvis samme værdi (marginalskat 63%) Fri avis (hører under den skattemæssige bagatelgrænse) Fri adgang til internettet (4 Mbit/128Kbit) kr. 600 kr. 970 kr kr. 330 kr. 540 kr. Sundhedsforsikring kr. 210 kr. 340 kr. I alt kr kr kr. Kilde: Egne beregninger. NB: Adgang til arbejdsgiverens netværk er skattefritaget. Det samme er sundhedsforsikringer, hvorimod fri avis kan henføres til den skattemæssige bagatelgrænse. Danmarks Statistik har meddelt, at fremover vil en større del af personalegoderne blive registreret og dermed indgå i beregningen af lønforskelle. Det gælder dog først fra og med Så for alle ligelønsundersøgelser, der går længere tilbage, skal man altså huske, at lønnen bliver lidt undervurderet for de grupper, der har skattefri personalegoder. 3. Ulempetillæg skal ikke inddrages Et andet forhold er den måde, hvorpå man indregner de ulempetillæg, som sundhedspersonalet får for at arbejde i weekender, om aftenen, om natten og på søgne- og helligdage. Sundhedsprofessionelle får udbetalt tillæg for de ulemper, der er forbundet med at arbejde på skæve tider af døgnet, når (næsten) alle andre holder fri. Det er et grundvilkår for sundhedspersonalet, at de må følge vagtplaner og være på arbejde jul, nytår, påske og pinse. Mennesker bliver syge på alle tider af 11

12 døgnet, hele året rundt. Men betyder det automatisk, at dette særlige tillæg skal lægges oven i grundlønnen, når der skal foretages sammenligninger? Når man skal sammenligne to personers løn, er det nødvendigt at sikre, at sammenligningen giver det sande billede. Det afgørende er, at de forskellige lønelementer, der indgår i sammenligningen, netop kan sammenlignes. Eksempelvis giver det ikke et sandfærdigt billede, hvis lønnen mellem to grupper, der ikke ligner hinanden, sammenlignes uden at korrigere for forskelle grupperne imellem. Det kan fx være, at den ene gruppe har vagter med skiftende arbejdstider, mens den anden gruppe kun arbejder i dagtimerne - mandag til fredag. I Sundhedskartellet er vi derfor af den overbevisning, at når lønnen skal sammenlignes med andre faggrupper, så er det afgørende, at man anvender de løndele, der rent faktisk kan sammenlignes. Vi mener, at man skal tage udgangspunkt i en stilling, der alene fungerer i dagtimerne på hverdage, når man vil sammenligne lønnen mellem sundhedsgrupper på den ene side og andre faggrupper på den anden. Man bør skrælle ubehagelighederne og ulemper fra og alene tage udgangspunkt i jobs på normale vilkår. Altså hvad lønnen er for personer, der arbejder fra kl til Det kan ikke sættes på en enkel formel, hvor generende det er at arbejde, når mange andre har fri. Og derfor mener Sundhedskartellet, at man ved lønsammenligninger skal tage udgangspunkt i lønnen for to jobs, der har samme arbejdsmønster, mødestruktur mv. 4. Sundhedsprofessionelle har ikke fri frokost På stort set alle offentlige arbejdspladser, og på en hel del private arbejdspladser, har fastansatte medarbejdere betalt frokostpause. 12

13 Når man sammenligner lønnen for sundhedspersonale ansat i det offentlige med privatansatte generelt, hører man tit argumentet, at offentligt ansatte har betalt frokostpause og dermed får løn for flere timer, end de reelt arbejder. Sundhedskartellets medlemmer har imidlertid ikke en egentlig frihed i frokostpausen. De skal stå til rådighed under frokosten, som mange gange bliver inddraget, når fx patienter kalder, skal behandles eller der opstår en akut situation. Det betyder, at frokosten ofte springes over, eller de afsatte 29 minutter bliver forvandlet til en fem minutters pause som følge af travlhed på afdelingen. Og så har man som ansat ikke ret til at forlade sin arbejdsplads, fordi der kan opstå akutte situationer 6. Derfor mener Sundhedskartellet, at man ikke kan indregne betalt frokost som betalt fritid, når man gør lønnen op. Det svarer ikke til rundt regnet 2½ times fri med løn om ugen. I den diskussion er det værd at erindre, at mange privatansatte også har betalt frokost. Skal man derfor indregne betalt frokost i lønnen hos offentligt ansatte, bør det også gælde for privatansatte. Ifølge Danmarks Statistik har 8 ud af 10 offentlige fastlønnede betalt frokost 7. Dansk Arbejdsgiverforenings egne opgørelser viser, at det samme gør sig gældende for 6 ud af 10 fastlønnede på det private arbejdsmarked At Sundhedskartellets grupper skal stå til rådighed og ikke må forlade arbejdspladsen fremgår af arbejdstidsaftalen med både KL og Danske Regioner. I 4 i arbejdstidsaftalen med KL står der: Pause af mindre en ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. 7. Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse Samlet set har 4 ud af 10 privatansatte betalt frokost. Der er imidlertid en stor gruppe i den private sektor, som er timelønnede, og de har som udgangspunkt ikke betalt frokost. 7 ud af 10 i den private sektor er fastlønnede. Sættes det i forhold til, at 4 ud af 10 har betalt frokost, betyder det, at 6 ud af 10 fastlønnede har betalt frokost (forudsat at betalt frokost kun gives til fastlønnede). 13

14 ligelønslovens begrænsninger Når nu undersøgelser viser, at der eksisterer et stort løngab, kan man så ikke bare bruge ligelønsloven til at komme lønefterslæbet til livs? Nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Ligelønsloven kan ikke bruges til at løse de problemer, der er med uligeløn på det kønsopdelte danske arbejdsmarked. Når SFI i 2008 kunne konstatere store lønforskelle mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, skyldes det primært, at mænd og kvinder arbejder i hver sin sektor: Mænd i den private og kvinder i den offentlige sektor. Og den type uligelønsproblemer kan loven ikke løse. Loven siger nemlig, at den mand og kvinde, som man sammenligner, skal udføre arbejde af samme værdi hos samme arbejdsgiver. Set ud fra ligelønsloven, er der ikke tale om uligeløn, når Sundhedskartellets offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (typisk kvinder) tjener 35 procent mindre end privatansatte med samme uddannelsesniveau (typisk mænd). I dagens offentlige moderne sundhedsvæsen får den kvindelige kollega, der laver det samme som sin mandlige kollega, det samme i løn. På den led overholder de kommunale og regionale arbejdsgivere ligelønsloven. Men selvom loven er overholdt, eksisterer der, som SFI s undersøgelse viser, et stort ligelønsproblem på det danske arbejdsmarked. Når løngabet mellem mænd og kvinder så tydeligt følger det kønsopdelte arbejdsmarked, kan det skyldes værdidiskriminering 9. Altså at de kvindedominerede fag aflønnes lavere end de mandsdominerede fag, selvom ansvar og uddannelse ligger på samme niveau. Men som sagt falder sager af denne type uden for loven, fordi det ikke er samme arbejdsgiver, der er årsag til uligelønnen. 9. Den norske professor Trond Petersen (2001) skelner mellem 3 typer af kønsdiskriminering: Direkte løndiskriminering: Kvinder får lavere løn end mænd, selvom de udfører samme arbejde. Stillingsdiskriminering: Kvinder får ikke adgang til velbetalte stillinger. Værdisætningsdiskriminering: Kvinder tjener mindre end mænd med samme uddannelse og ansvar. 14

15 konsekvenserne af uligelønnen Det danske velfærdssamfund bygger på, at vi har ligestilling. Det er det folkelige og politiske ideal, forudsætningerne for vækst i erhvervslivet og grundlaget for, at vi kan udvikle og udbygge den offentlige sektor. Derfor er uligeløn såvel et etisk, som et politisk og økonomisk problem, vi som samfund ikke kan leve med. Og derfor skal vi have gjort op med de strukturer, holdninger og mekanismer, der skaber uligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked. Det var baggrunden for Sundhedskartellets ønske om at nedsætte en kommission, der kan komme med anbefalinger til, hvordan vi kan komme af med uligelønnen. Der er mange parter med forskellige interesser, som deltager i kommissionens arbejde, og mange ønsker til, hvad arbejdet bør munde ud i. Hvilke anbefalinger, kommissionen kommer med i maj 2010, ved vi først til den tid. Men vi håber på, at der vil være bred enighed om at komme uligelønnen til livs. Og mens kommissionen arbejder, er opgaven for Sundhedskartellet at fastholde ligeløn på den folkelige og politiske dagsorden. 15

16 Sundhedskartellets 11 organisationer: Dansk Sygeplejeråd Dansk Tandplejerforening Danske Afspændingspædagoger Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Foreningen af Radiografer i Danmark Jordemoderforeningen Kost & Ernæringsforbundet Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Sundhedskartellet Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015.

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2014 J.nr.: 14/12820 Sundhedskartellets krav til

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen OK11 Debatoplæg OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del Bilag 83 Offentligt 2020-samarbejdet Det danske ligelønsproblem og mulige løsninger Forud for sit foretræde for Folketingets Ligestillings- og Beskæftigelsesudvalg

Læs mere

Faktaark om lønkommissionen

Faktaark om lønkommissionen Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af

Læs mere

Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april 2008

Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april 2008 Regionernes Lønnings- og Takstnævn Sundhedskartellet Tid 13-06-2008 Sted Emne Deltagere Regionernes Hus Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

De første 10 år med Sundhedskartellet

De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed 07-92 1.

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 J.nr.: 12110027

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

OVERBRINGES Den J.nr.:

OVERBRINGES Den J.nr.: Regionernes Lønnings og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere)

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-78 Copyright Dansk Sygeplejeråd november

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

O V E R B R I N G E S Den

O V E R B R I N G E S Den Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget.

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget. HK s BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 18. november 2013 Med henvisning til udkast til lovforslaget udsendt den 31. oktober fremsendes hermed HK s bemærkninger

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere)

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-85 Copyright Dansk Sygeplejeråd august

Læs mere

Sundhedskartellet Hvis vi blev spurgt... Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd

Sundhedskartellet Hvis vi blev spurgt... Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Sundhedskartellet Hvis vi blev spurgt... Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-319-7 Grafisk Enhed 09-162 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker LEDER-TR PJECE Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker 1 Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker Redaktion: Lederforeningen i DSR Layout: Lederforeningen i DSR Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright

Læs mere

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Lederløn 2015 Lederne December 2015 Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område

Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område Indledning Så er forhandlingerne til OK 11 i gang. Det er altid en udfordring at

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Lønkommissionens sekretariat. Bilag marts 2009

Lønkommissionens sekretariat. Bilag marts 2009 Bilag 3 Sammenfatning af Danmarks Statistiks rapport om fastlæggelse af lønbegreber 1. Indledning... 1 2. Danmarks Statistiks lønstatistik... 2 2.1 Lønelementer... 2 2.2 Timeelementer... 5 2.3 Lønbegreber...

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID Kommuner og regioner Formålet med overenskomststatistikken i præsteret tid Formålet med overenskomststatistikken i præsteret tid er, at belyse kommunernes og regionernes

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. ved de kommende overenskomstforhandlinger fra de 11 formænd i Sundhedskartellets organisationer

33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. ved de kommende overenskomstforhandlinger fra de 11 formænd i Sundhedskartellets organisationer 33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER ved de kommende overenskomstforhandlinger fra de 11 formænd i Sundhedskartellets organisationer Llayout og tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 14-50 FOTO: Tina Lambrecht:

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION Udgivet

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Jobvurdering - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Udgivet af FIU-ligestilling 2011 Pjecen er udarbejdet af Annelise Rasmussen på baggrund af ligelønskursus 2011 Layout: 3F kommunikationsafdeling

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Løntabeller. Regionale/kommunale område

Løntabeller. Regionale/kommunale område Løntabeller Regionale/kommunale område Pr. 1.10.2016 og 1.1.2017 Løntabeller for det regionale/kommunale område Pr. 1.10.2016 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 16-58 Foto: Lizette Kabré Copyright

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Hvilke frynsegoder stiller din arbejdsplads til rådighed for dig som ansat? 35% 30% 17% 10% 5% 3% 1% 1% 2%

Hvilke frynsegoder stiller din arbejdsplads til rådighed for dig som ansat? 35% 30% 17% 10% 5% 3% 1% 1% 2% FOA Fag og Arbejde Analysesektionen 28. april 2006 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde har i perioden 18. -25. april 2006 i gennemført en medlemsundersøgelse om udbredelsen

Læs mere