Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.
|
|
- Mia Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIGELØN
2 LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2
3 indhold Strejke satte ligeløn på dagsordenen 5 Løngabet er dokumenteret 7 Kvinder straffes økonomisk for at føde børn 8 Manglende personalegoder giver lønefterslæb 10 Ulempetillæg skal ikke inddrages 11 Sundhedsprofessionelle har ikke fri frokost 12 Ligelønslovens begrænsninger 14 Konsekvenserne af uligelønnen 15 3
4
5 strejke satte ligeløn på dagsordenen - som tillidsrepræsentant kan du være med til at fastholde denne dagsorden I foråret 2008 strejkede Sundhedskartellets medlemmer i 59 dage. Resultatet blev en aftale, der giver lønforbedringer på 13,3 procent over tre år, og at politikerne i efteråret 2008 nedsatte en Lønkommission. Med konflikten fik sundhedsgrupperne synliggjort den uligeløn, der er en følge af det kønsopdelte arbejdsmarked. Flere undersøgelser har vist, at Sundhedskartellets medlemmer tjener væsentligt mindre end sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked. Mange politikere og store dele af befolkningen er da også enige med os i, at der er alt for store lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark. Den brede opbakning i befolkningen til vores ligelønskamp var afgørende for, at det lykkedes at skabe så gode resultater. Sundhedskartellet har fået ændret normerne for, hvad der er muligt, når vi taler om ligeløn. Og vi har fået rokket ved sådan-plejer-vi-at-gøre-holdninger ved eksempelvis at kræve, at man sammenligner lønnen mellem offentligt og privat ansatte med samme uddannelsesniveau og ansvar. Erfaringerne viser, at man ikke alene via forhandlingssystemet kan løse uligelønnen, men at et endeligt seriøst opgør med ligelønsproblemerne kræver, at politikerne på Christiansborg viser vilje og afsætter de nødvendige puljer. Kampen for at få forbedret lønforholdene for de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor er lang og hård. Vi er udsat for et konstant pres om at stikke piben ind, samtidig med at mange andre emner konkurrerer om befolkningens opmærksomhed. Finanskrise og stigende arbejdsløshed i den private sektor er bare nogle af de aktuelle emner, der i dag naturligt nok optager danskerne. Flere veje mod målet Ligeløn er en kompleks størrelse, som er styret af traditioner, holdninger, økonomi og politisk vilje. Det betyder, at der er mange veje til at opnå indflydelse 5
6 på, at der skabes ligeløn mellem mænd og kvinder. Ud over arbejdet for en bedre værdisætning af de fag, som kvinder typisk uddanner sig indenfor, har arbejdsdelingen i hjemmet, og hvem der tager hovedparten af barslen, stor betydning for kvindernes mulighed for at opnå ligeløn. Kampen for ligeløn er derfor i lige så høj grad en kamp om ligestilling. Lønkommissionen er ét af elementerne i kampen for ligeløn. Sundhedskartellet havde ønsket en Ligelønskommission. Men det var der desværre ikke lydhørhed for. Derfor er opgaven for Sundhedskartellet at påvirke arbejdet i Lønkommissionen, så den redegørelse, der skal ligge klar i maj 2010, tydeliggør løngabet og tager første skridt i retning af at indsnævre lønforskellene. Sundhedskartellet er repræsenteret i Lønkommissionen. Her gør vi vores indflydelse gældende. Men ved siden af dette arbejde søger vi på flere fronter at fastholde ligelønsdebatten på den politiske dagsorden. Vi vil hele tiden skabe opmærksomhed om emnet gennem konferencer, dialog med politikere og meningsdannere, kronikker i aviserne, forskningsprojekter og bøger. Som tillidsrepræsentant kan du også være med til at fastholde ligeløn på dagsordenen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad du og de øvrige medlemmer af Sundhedskartellet siger, skriver og fortæller om ligelønsproblemet. Du er i stort omfang med til at påvirke borgere, patienter, embedsfolk, meningsdannere, kolleger, journalister og politikere. Denne pjece giver en kort indføring i nogle af de problemstillinger, som dukker op, når man diskuterer ligeløn. Derfor håber vi, at den kan være med til at give dig baggrund for og argumenter til at deltage i debatten. Grete Christensen Formand for Sundhedskartellet 6
7 løngabet er dokumenteret Hver gang en privatansat med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) tjener 100 kroner, må en sundhedsprofessionel med samme uddannelsesniveau nøjes med 73 kroner. Det viste en undersøgelse, som Sundhedskartellet 1 i efteråret 2007 fik udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Hovedkonklusionen var med andre ord, at Sundhedskartellets medlemmer i gennemsnit har et lønefterslæb på 27 procent. De 27 procent er det samme som de 35 procent I december 2008 kom en ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen, der er udarbejdet for Sundhedskartellet, dokumenterer, at løngabet mellem Sundhedskartellets MVU-grupper og grupper med samme uddannelsesniveau i den private sektor er på 35 procent. Det skal understreges, at de 35 procent er det samme som de 27 procent. De to tal er beregnet ud fra de samme data hentet hos Danmarks Statistik. Når vi får forskellige resultater skyldes det, at der bruges to forskellige metoder. Forskellige metoder til beregning af lønforskelle Der er flere metoder, som kan anvendes, når man beregner, hvor stor forskellen er mellem to gruppers løn. En metode er at beregne lønefterslæbet. Det betyder, at man ser på den procentuelle lønforskel i forhold til den gruppe, som tjener mest. Konkret udregnes det som den absolutte forskel i lønnen mellem to grupper, divideret med den højeste løn. De 27 procent er beregnet på denne måde og siger dermed, hvor meget Sundhedskartellets MVU er tjener mindre end de privat ansatte MVU er. En anden metode er, at beregne løngabet. Det betyder, at forskellen mellem to gruppers løn ses i forhold til det vægtede løngennemsnit. Det er denne metode, SFI bruger i deres ligelønsrapporter og i rapporten til Sundhedskartellet. De 35 procent er beregnet på denne måde, hvilket konkret betyder, at løngabet er den absolutte forskel mellem Sundhedskartellets og privatansatte MVU er, divideret med et vægtet gennemsnit af både Sundhedskartellets og privatansatte MVU ers løn. 1. Sundhedskartellets medlemsorganisationer repræsenterer et relativt bredt udsnit af uddannelsesniveauer: Fra erhvervsfagligt uddannede, over kort videregående uddannede, til mellemlangt videregående uddannede. 7
8 Lønforskellen på 27 procent er et udtryk for et lønefterslæb mellem Sundhedskartellets MVU er og privatansatte MVU er. I SFI s rapport til Sundhedskartellet i 2008 bruges i stedet den beregningsmetode, som SFI traditionelt bruger i deres ligelønsanalyser, nemlig løngabsberegning. 2 Ser man specifikt på løngabet for farmakonomer og tandplejere, samt Sundhedskartellets grupper med en erhvervsuddannelse ernæringsassistenter og fodterapeuter så får man henholdsvis 21 og 25 procent. Altså en anelse mindre, men stadig alt for stort. SFI s undersøgelser viser, at løngabet har ligget nogenlunde stabilt de sidste 10 år, og skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil sige det forhold, at kvinderne arbejder i den relativt lavtlønnede offentlige sektor, mens mændene arbejder i den private sektor. Når nu flere undersøgelser tydeligt viser, at der er et stort løngab, hvorfor bliver der så ikke lavet om på dette forhold? Hovedforklaringen er, at man af historiske, politiske og strukturelle årsager ikke har villet tage problemet alvorligt. Dertil kommer, at der kan benyttes metoder og beregninger, som ikke altid viser omfanget af ligelønsproblemet. Hvad er det så for forhold, der kan sløre problemet med uligeløn? Der er flere forskellige, men her er fire vigtige: 1. Kvinders barselsorlov 2. Personalegoder 3. Ulempetillæg 4. Betalt frokostpause 1. Kvinder straffes økonomisk for at føde børn Når kvinder er på barsel, kommer det i statistikkerne fejlagtigt til at se ud som om, de har en højere timeløn end mænd med samme aftalte løn. 2. SFI har siden 2000 udgivet 3 større rapporter om mænds og kvinders løn på det danske arbejdsmarked. Den seneste rapport kom i
9 I lønstatistikkerne hos Danmarks Statistik bruger man blandt andet lønbegrebet præsterede timer. I stedet for at sammenligne den aftalte løn fx en månedsløn for 37 timers ugentligt arbejde - omregner man månedslønnen til en timeløn på baggrund af de timer, man reelt har været til stede på arbejdspladsen. Dermed bliver timelønnen i disse statistikker højere i det øjeblik, man har fravær i forbindelse med fx barsel og barns sygdom. Som det fremgår af eksemplet i boksen, har en kvinde med løn under barsel et halvt års barselsfravær og en årsløn på kroner, altså i statistikkerne dobbelt så høj løn som en mand med samme årsløn, som ikke går på barsel. Når vi ved, at det er kvinderne, som tager mest barsel 3,er denne måde at opgøre løn på naturligvis generelt urimelig og kønsskæv. Den samlede gruppe kvinder vil, uanset om vi sammenligner inden for det offentlige eller med det private, på denne måde fremstå med en kunstig høj løn i forhold til mændene. Sundhedskartellet mener derfor, at det eneste rimelige og kønsneutrale vil være altid at sammenligne de aftalte lønninger, uden at fravær på grund af fx barsel indgår. Eksempel Som eksempel på hvordan kvinders timeløn fiktivt opskrives, når man bruger et lønbegreb baseret på præsterede timer, kan man - som vist i tabellen - forestille sig en gruppe af kvinder og en gruppe af mænd, hvor alle har aftalt at arbejde timer pr. år til en gennemsnitlig løn på kr. Hvis gruppen af kvinder har et barselsfravær på halvdelen af tiden, vil timelønnen fremstå som dobbelt så høj. Hvis man alene sammenligner lønnen uden dette barselsfravær (såkaldt aftalt tid) vil lønnen være ens for de to grupper. Gennemsnitlig løn Aftalte timer Barselsfravær Præsterede timer Løn pr. præsteret time Løn pr. aftalt time Kvinder Mænd Ifølge Danmarks Statistik (2008) holder kvinderne 92 pct. af den samlede orlov, og mændene således 8 pct. (SFI: Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti.) 9
10 2. Manglende personalegoder giver lønefterslæb Når lønnen skal beregnes, er statistikker et afgørende værktøj. Men der er en række indbyggede problemer i de eksisterende lønstatistikker. Hvis man vil sammenligne privatansattes og offentligt ansattes løn, tager statistikkerne typisk ikke tilstrækkeligt højde for de personalegoder, der især er udbredt blandt privatansatte. Eksempelvis har langt flere privatansatte end offentligt ansatte gratis avis, bredbåndsforbindelse, fri telefon og en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Får du som offentligt ansat ikke personalegoder, men sammenligner løn med en privatansat, som har samme grundløn og får personalegoder oveni, vil dit lønefterslæb se mindre ud, end det faktisk er. Det skyldes, at der er visse personalegoder, som ikke indberettes til Danmarks Statistik. Det gælder blandt andet personalegoder, som ligger under den skattemæssige bagatelgrænse på kr. om året i Selvom det måske ikke umiddelbart lyder som et meget stort beløb, så svarer det til en lønstigning på kr. om måneden 4, hvis lønmodtageren modtager personalegoder op til niveauet for bagatelgrænsen og betaler topskat. Lønefterslæb på kr. om året Tabel 1 viser værdien af tre personalegoder, som mange privatansatte får oven i deres grundløn, og som ikke nødvendigvis optræder i lønstatistikkerne 5. Den alternative månedsløn viser, hvad en ansat, der ikke får personalegodet, skulle have haft i lønstigning (før skat), hvis vedkommende skulle opleve at få samme værdistigning, som den der får personalegodet. 4. Beregningen er baseret på en topskatteprocent på 63 % og formlen ser således ud: (5.500 kr./1-0,63)/12 = kr. pr. måned. 5. Skattereformen, der indfases fra 1. januar 2010, indeholder bl.a. en multimedieskat, der betyder, at fri adgang til internettet, fri telefon mv. finansieret af arbejdsgiveren fremover beskattes af kr. svarende til mellem kr. afhængigt af topskatpligten. Det vil reducere værdien af dette personalegode i forhold til beregningerne i tabel 1. Denne ændring slår imidlertidig som nævnt først igennem i 2010 og alle lønsammenligninger, der ligger før denne dato, bør derfor tage højde for de beløb, der er nævnt i tabel 1. 10
11 Tabel 1: Værdien af forskellige personalegoder før en marginalskat på henholdsvis 40 % og 63 % Anslået værdi pr. år Alternativ månedsløn før skat hvis samme værdi (marginalskat 40%) Alternativ månedsløn før skat hvis samme værdi (marginalskat 63%) Fri avis (hører under den skattemæssige bagatelgrænse) Fri adgang til internettet (4 Mbit/128Kbit) kr. 600 kr. 970 kr kr. 330 kr. 540 kr. Sundhedsforsikring kr. 210 kr. 340 kr. I alt kr kr kr. Kilde: Egne beregninger. NB: Adgang til arbejdsgiverens netværk er skattefritaget. Det samme er sundhedsforsikringer, hvorimod fri avis kan henføres til den skattemæssige bagatelgrænse. Danmarks Statistik har meddelt, at fremover vil en større del af personalegoderne blive registreret og dermed indgå i beregningen af lønforskelle. Det gælder dog først fra og med Så for alle ligelønsundersøgelser, der går længere tilbage, skal man altså huske, at lønnen bliver lidt undervurderet for de grupper, der har skattefri personalegoder. 3. Ulempetillæg skal ikke inddrages Et andet forhold er den måde, hvorpå man indregner de ulempetillæg, som sundhedspersonalet får for at arbejde i weekender, om aftenen, om natten og på søgne- og helligdage. Sundhedsprofessionelle får udbetalt tillæg for de ulemper, der er forbundet med at arbejde på skæve tider af døgnet, når (næsten) alle andre holder fri. Det er et grundvilkår for sundhedspersonalet, at de må følge vagtplaner og være på arbejde jul, nytår, påske og pinse. Mennesker bliver syge på alle tider af 11
12 døgnet, hele året rundt. Men betyder det automatisk, at dette særlige tillæg skal lægges oven i grundlønnen, når der skal foretages sammenligninger? Når man skal sammenligne to personers løn, er det nødvendigt at sikre, at sammenligningen giver det sande billede. Det afgørende er, at de forskellige lønelementer, der indgår i sammenligningen, netop kan sammenlignes. Eksempelvis giver det ikke et sandfærdigt billede, hvis lønnen mellem to grupper, der ikke ligner hinanden, sammenlignes uden at korrigere for forskelle grupperne imellem. Det kan fx være, at den ene gruppe har vagter med skiftende arbejdstider, mens den anden gruppe kun arbejder i dagtimerne - mandag til fredag. I Sundhedskartellet er vi derfor af den overbevisning, at når lønnen skal sammenlignes med andre faggrupper, så er det afgørende, at man anvender de løndele, der rent faktisk kan sammenlignes. Vi mener, at man skal tage udgangspunkt i en stilling, der alene fungerer i dagtimerne på hverdage, når man vil sammenligne lønnen mellem sundhedsgrupper på den ene side og andre faggrupper på den anden. Man bør skrælle ubehagelighederne og ulemper fra og alene tage udgangspunkt i jobs på normale vilkår. Altså hvad lønnen er for personer, der arbejder fra kl til Det kan ikke sættes på en enkel formel, hvor generende det er at arbejde, når mange andre har fri. Og derfor mener Sundhedskartellet, at man ved lønsammenligninger skal tage udgangspunkt i lønnen for to jobs, der har samme arbejdsmønster, mødestruktur mv. 4. Sundhedsprofessionelle har ikke fri frokost På stort set alle offentlige arbejdspladser, og på en hel del private arbejdspladser, har fastansatte medarbejdere betalt frokostpause. 12
13 Når man sammenligner lønnen for sundhedspersonale ansat i det offentlige med privatansatte generelt, hører man tit argumentet, at offentligt ansatte har betalt frokostpause og dermed får løn for flere timer, end de reelt arbejder. Sundhedskartellets medlemmer har imidlertid ikke en egentlig frihed i frokostpausen. De skal stå til rådighed under frokosten, som mange gange bliver inddraget, når fx patienter kalder, skal behandles eller der opstår en akut situation. Det betyder, at frokosten ofte springes over, eller de afsatte 29 minutter bliver forvandlet til en fem minutters pause som følge af travlhed på afdelingen. Og så har man som ansat ikke ret til at forlade sin arbejdsplads, fordi der kan opstå akutte situationer 6. Derfor mener Sundhedskartellet, at man ikke kan indregne betalt frokost som betalt fritid, når man gør lønnen op. Det svarer ikke til rundt regnet 2½ times fri med løn om ugen. I den diskussion er det værd at erindre, at mange privatansatte også har betalt frokost. Skal man derfor indregne betalt frokost i lønnen hos offentligt ansatte, bør det også gælde for privatansatte. Ifølge Danmarks Statistik har 8 ud af 10 offentlige fastlønnede betalt frokost 7. Dansk Arbejdsgiverforenings egne opgørelser viser, at det samme gør sig gældende for 6 ud af 10 fastlønnede på det private arbejdsmarked At Sundhedskartellets grupper skal stå til rådighed og ikke må forlade arbejdspladsen fremgår af arbejdstidsaftalen med både KL og Danske Regioner. I 4 i arbejdstidsaftalen med KL står der: Pause af mindre en ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. 7. Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse Samlet set har 4 ud af 10 privatansatte betalt frokost. Der er imidlertid en stor gruppe i den private sektor, som er timelønnede, og de har som udgangspunkt ikke betalt frokost. 7 ud af 10 i den private sektor er fastlønnede. Sættes det i forhold til, at 4 ud af 10 har betalt frokost, betyder det, at 6 ud af 10 fastlønnede har betalt frokost (forudsat at betalt frokost kun gives til fastlønnede). 13
14 ligelønslovens begrænsninger Når nu undersøgelser viser, at der eksisterer et stort løngab, kan man så ikke bare bruge ligelønsloven til at komme lønefterslæbet til livs? Nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Ligelønsloven kan ikke bruges til at løse de problemer, der er med uligeløn på det kønsopdelte danske arbejdsmarked. Når SFI i 2008 kunne konstatere store lønforskelle mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, skyldes det primært, at mænd og kvinder arbejder i hver sin sektor: Mænd i den private og kvinder i den offentlige sektor. Og den type uligelønsproblemer kan loven ikke løse. Loven siger nemlig, at den mand og kvinde, som man sammenligner, skal udføre arbejde af samme værdi hos samme arbejdsgiver. Set ud fra ligelønsloven, er der ikke tale om uligeløn, når Sundhedskartellets offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (typisk kvinder) tjener 35 procent mindre end privatansatte med samme uddannelsesniveau (typisk mænd). I dagens offentlige moderne sundhedsvæsen får den kvindelige kollega, der laver det samme som sin mandlige kollega, det samme i løn. På den led overholder de kommunale og regionale arbejdsgivere ligelønsloven. Men selvom loven er overholdt, eksisterer der, som SFI s undersøgelse viser, et stort ligelønsproblem på det danske arbejdsmarked. Når løngabet mellem mænd og kvinder så tydeligt følger det kønsopdelte arbejdsmarked, kan det skyldes værdidiskriminering 9. Altså at de kvindedominerede fag aflønnes lavere end de mandsdominerede fag, selvom ansvar og uddannelse ligger på samme niveau. Men som sagt falder sager af denne type uden for loven, fordi det ikke er samme arbejdsgiver, der er årsag til uligelønnen. 9. Den norske professor Trond Petersen (2001) skelner mellem 3 typer af kønsdiskriminering: Direkte løndiskriminering: Kvinder får lavere løn end mænd, selvom de udfører samme arbejde. Stillingsdiskriminering: Kvinder får ikke adgang til velbetalte stillinger. Værdisætningsdiskriminering: Kvinder tjener mindre end mænd med samme uddannelse og ansvar. 14
15 konsekvenserne af uligelønnen Det danske velfærdssamfund bygger på, at vi har ligestilling. Det er det folkelige og politiske ideal, forudsætningerne for vækst i erhvervslivet og grundlaget for, at vi kan udvikle og udbygge den offentlige sektor. Derfor er uligeløn såvel et etisk, som et politisk og økonomisk problem, vi som samfund ikke kan leve med. Og derfor skal vi have gjort op med de strukturer, holdninger og mekanismer, der skaber uligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked. Det var baggrunden for Sundhedskartellets ønske om at nedsætte en kommission, der kan komme med anbefalinger til, hvordan vi kan komme af med uligelønnen. Der er mange parter med forskellige interesser, som deltager i kommissionens arbejde, og mange ønsker til, hvad arbejdet bør munde ud i. Hvilke anbefalinger, kommissionen kommer med i maj 2010, ved vi først til den tid. Men vi håber på, at der vil være bred enighed om at komme uligelønnen til livs. Og mens kommissionen arbejder, er opgaven for Sundhedskartellet at fastholde ligeløn på den folkelige og politiske dagsorden. 15
16 Sundhedskartellets 11 organisationer: Dansk Sygeplejeråd Dansk Tandplejerforening Danske Afspændingspædagoger Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Foreningen af Radiografer i Danmark Jordemoderforeningen Kost & Ernæringsforbundet Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Sundhedskartellet Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax shk@sundhedskartellet.dk Grafisk Enhed
Myter og svar - Overenskomst 2018
Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter
Læs mereAf Karina Ransby Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Offentligt ansatte har mere frihed med løn end ansatte i det private Fredag den 5. januar 2018 Offentligt ansatte har i gennemsnit betalt frihed - til blandt andet frokoster og sygdom - 10 timer
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereLØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE
LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet
Læs mereLIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011
LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling
Læs mereEn profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår
En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereOK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14
OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder
Læs mereOK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S. ISBN Grafisk Enhed 10-14
OK11 DEBATOPLÆG OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder
Læs mereHermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet.
Forhandlingsfællesskabet Løngangsstræde 25, 1. 1468 København K. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 03-11-2017 J.nr.: 17/12453 Til
Læs mereGrete Christensen Formand for Sundhedskartellet. side 2
DEBATOPLÆG OK 11 INDLEDNING Som medlem af en af Sundhedskartellets 11 organisationer er du med til at løse nogle af de mest vitale opgaver i det danske velfærdssamfund. Et arbejde der har afgørende betydning
Læs mereOK 11 Debatoplæg. ISBN Grafisk Enhed Copyright Sundhedskartellet 2010 og Dansk Tandplejerforening
OK11 DEBATOPLÆG OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet og Dansk Tandplejerforening Layout: Sundhedskartellet og Dansk Tandplejerforening Foto: Anders Heegaard, fotograf Tryk: DTP s trykkeri ISBN
Læs mereLIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK
LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,
Læs mereOffentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte
3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om
Læs mere2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes
Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del Bilag 83 Offentligt 2020-samarbejdet Det danske ligelønsproblem og mulige løsninger Forud for sit foretræde for Folketingets Ligestillings- og Beskæftigelsesudvalg
Læs mereLønvejledning og løntabeller. Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner
Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner Lønniveau pr. 1. oktober 2018 Gældende indtil 31.3.2019 Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker ansat i regioner
Læs mereOK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen
OK11 Debatoplæg OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt
Læs mereOVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027
Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk
Læs mereFaktaark om lønkommissionen
Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af
Læs mereSundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015.
KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2014 J.nr.: 14/12820 Sundhedskartellets krav til
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereURAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat
URAFSTEMNING OK15 Et balanceret resultat Den danske økonomi er i bedring. Det har vi mærket under overenskomstforhandlingerne, og det afspejler sig også i resultatet. Vi har skabt et resultat, der er bedre
Læs mere9 myter og svar om OK18
9 myter og svar om OK18 Overenskomsterne på det offentlige område skal forhandles i de første måneder af 2018. Vi er kommet anderledes fra start, end vi har tradition for. Først og fremmest har alle organisationer
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereSundhedskartellets krav til Regionernes Lønnings- og Takstnævn om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2014 J.nr.: 14/12820
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereFagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk
USÆDVANLIG APPEL Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn Af Henny Christensen Onsdag den 3. januar 2018 Flere fagforbund beder nu Folketingets politikere om at bruge ekstra penge på
Læs mereFornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april 2008
Regionernes Lønnings- og Takstnævn Sundhedskartellet Tid 13-06-2008 Sted Emne Deltagere Regionernes Hus Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april
Læs mereLØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010
LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige
Læs mereLigelønskursus. Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For tillidsvalgte
Ligelønskursus Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For tillidsvalgte Baggrund At sikre lige og retfærdig løn til lønmodtagere er en af fagbevægelsens mest centrale opgaver. Men på mange arbejdspladser
Læs mereDe første 10 år med Sundhedskartellet
De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed 07-92 1.
Læs mereUrafstemning OK18 Stat
Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,
Læs merePersonalegoder og bruttotrækordninger
Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den
Læs mereOK18. Det forhandler vi om
OK18 Det forhandler vi om Forord Det handler om respekt, anerkendelse og faglig kvalitet Den offentlige social- og sundhedssektor har oplevet markante produktivitetsstigninger, og kompleksiteten i opgaverne
Læs mereSkønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.
SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med
Læs mereUrafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011
Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk
Læs mereO V E R B R I N G E S Den 06-12-12
KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 J.nr.: 12110027
Læs mereSådan bruger du Lønbarometeret. Vejledning for ledende sygeplejersker og radiografer i regioner og kommuner
Sådan bruger du Lønbarometeret Vejledning for ledende sygeplejersker og radiografer i regioner og kommuner Indhold 1. Udfyld felterne Ledere i en region eller kommune 3 Arbejdsgiver 3 Ledende eller ikke-ledende
Læs mereOK18. Det forhandler vi om
OK18 Det forhandler vi om Forord Det handler om respekt, anerkendelse og faglig kvalitet Den offentlige social- og sundhedssektor har oplevet markante produktivitetsstigninger, og kompleksiteten i opgaverne
Læs mereMinisterens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mere33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Sundhedskartellets organisationer
33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER ved de kommende overenskomstforhandlinger fra de 11 formænd i Sundhedskartellets organisationer 33 bud på udfordringer og muligheder ved de kommende overenskomstforhandlinger
Læs mereGrete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter
Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Velkommen til Sundhedskartellets stormøde om OK11. Det er snart et år siden, vi mødtes til vores
Læs mereFokus på køns betydning for løn
Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og
Læs mereOK13 Det forhandler vi om
OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.
Læs mereDe privatansatte kvinder taber lønkampen
20 Djøf Dokumentation // 1 20 Djøf Dokumentation De privatansatte kvinder taber lønkampen Tænk længere 2 // 20 Djøf Dokumentation 20 Djøf Dokumentation // 3 Uligelønsanalyse De privatansatte kvinder taber
Læs mereOVERBRINGES Den J.nr.:
Regionernes Lønnings og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk
Læs mereLigelønsloven kan ikke skaffe ligeløn
Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har
Læs mereUdgivet af: CO-industri www.co-industri.dk
Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:
Læs mereNetop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker
Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første
Læs mereUdviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn
Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For valgte og ansatte i afdelinger, forhandlingssekretære og andre der arbejder med løn og ligeløn Baggrund At sikre lige og retfærdig
Læs mereLønbarometeret. Ordbog
Lønbarometeret Ordbog Anciennitet For kommuner og regioner kan du indtaste antal års anciennitet. Ancienniteten regnes som det antal år, du har haft arbejde i fast stilling som sygeplejerske eller radiograf
Læs mereLønkommissionens analyse af pædagoger
Lønkommissionens analyse af pædagoger Lønkommissionens analyser bekræfter en lang række tidligere antagelser om pædagogers lønforhold: Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked Kommuner og regioner udgør
Læs mereUligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet
Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,
Læs mereNotat
30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når
Læs mereLønudvikling gennem hele arbejdslivet
Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen
Læs mereStrukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik
08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker
Læs mereKONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden
KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter
Læs mereAllan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program
Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for
Læs mereKvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn
Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn Onsdag den 8. marts 2017 kl. 10.00-16.00. 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. 1 Baggrund: I 2016 placerede World Economic Forum Danmark på en 19.
Læs mereKampen for ligeløn står bomstille - UgebrevetA4.dk. ULIGELØN Kampen for ligeløn står bomstille
ULIGELØN Kampen for ligeløn står bomstille Af Af Irene Manteufel Torsdag den 30. november 2017 Danmark er lige rutsjet ti pladser ned på en liste over, hvordan det går for lande med at sørge for lige løn
Læs mereRedaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere
1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:
Læs mereFRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING
3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport
Læs mereDiskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen
Læs mereLønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere)
Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2016 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-78 Copyright Dansk Sygeplejeråd november
Læs merebevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA
OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte
Læs mereBrug din orlov! - der er nok til både far og mor!
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereHermed fremsendes Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2018.
KL Weidekampsgade 10 2300 København S. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2017 J.nr.: 17/12453 Til KL Hermed fremsendes Sundhedskartellets
Læs mereSådan bruger du Lønbarometeret. Vejledning for ikke-ledende sygeplejersker og radiografer i kommuner og regioner
Sådan bruger du Lønbarometeret Vejledning for ikke-ledende sygeplejersker og radiografer i kommuner og regioner Indhold 1. Udfyld felterne Ikke ledende i region/kommune 3 Arbejdsgiver 3 Ledende eller ikke-ledende
Læs mereLønvejledning og løntabeller
Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner Lønniveau pr. 1. oktober 2019 Gældende indtil 31.december 2019 Lønvejledning og løntabeller Sygeplejersker ansat
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereAnsættelseskontrakt. I dit første job som nyuddannet. Ved. Teit Bang Heerup
Ansættelseskontrakt og løn I dit første job som nyuddannet Ved. Teit Bang Heerup 2 Ansættelseskontrakten Anæsttelseskontrakten er dit bevis på ansættelsen og på dine rettigheder herunder eks. løn og arbejdstid.
Læs mere18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget.
HK s BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 18. november 2013 Med henvisning til udkast til lovforslaget udsendt den 31. oktober fremsendes hermed HK s bemærkninger
Læs mereHovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012
23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte
Læs mereRegionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej København Ø.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2017 J.nr.: 17/12453
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE
NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Læs mereOK2018: DER ER RÅD STÅ SAMMEN
OK2018: DER ER RÅD STÅ SAMMEN NU ER DET VORES TUR Krisen er for længst forbi. Der er opsving i det private, og beskæftigelsen stiger. Overskud og udbytter til aktionærer når nye højder. Der er også luft
Læs mereO V E R B R I N G E S Den
Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I
Læs mereNETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER
NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereLønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016
Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016 Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-76 Copyright Dansk Sygeplejeråd November 2016.
Læs mereOm statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR
NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3
Læs mereDiskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereLØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på
Læs mereProjekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data
Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereBOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE
1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en
Læs mereUrafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer
URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.
Læs mereLønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2017 (undtagen ledere)
Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2017 (undtagen ledere) Indholdsfortegnelse Indledning 3 Stærkt kort til din lønforhandling 3 Om lønstatistikken 2017 3 Månedsløn 4 Tillæg 6 Arbejdstid 7 Afspadsering
Læs merePrivate sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard
1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-
Læs mereLønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere)
Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-85 Copyright Dansk Sygeplejeråd august
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereDynamiske effekter af en skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark
Læs mereVedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 3547.10 VP
Læs mere