Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus kommune. Den 25. maj 2012

Transkript

1 Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus kommune Den 25. maj 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Evalueringens datagrundlag og proces Resultater og opsummering Anbefalinger og forslag De faglige resultater Overordnet tilfredshed med ESAA-projektet Forældretilfredshed overordnet Sportslig udvikling Faglige udfordringer Sammenhæng mellem sport og skolegang ESAA-elevernes kammeratskab ESAA-elevernes fremtidsplaner Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 0

3 1 Introduktion I juni 2007 indgik Kultur og Borgerservice og Børn og Unge i Aarhus Kommune en aftale om iværksættelse af et projekt, der består af etablering af eliteidrætsklasser (herefter benævnt talentklasser i idræt) på to skoler i Aarhus. I 2008 blev der oprettet talentklasser i idræt på Vejlby Skole og Rundhøjskolen i klasse. I følge aftalen forankres talentklasserne i idræt sig økonomisk i Børn og Unge, samtidig med at der afsættes et rammebeløb til ESAA-koordinatoren i Sport & Fritid, Kultur og Borgerservice i en tidsbegrænset periode på 5 år, dvs. frem til udgangen af skoleåret 2012/13. ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus) er et partnerskab mellem lokale klubber, byens uddannelsesinstitutioner, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, og partnerskabet er forankret i Aarhus Kommune ved fonden Eliteidræt Aarhus. ESAA skal skabe rammerne for optimal uddannelse og talentudvikling af eliteidrætsudøvere og sikre, at uddannelse og sport hænger sammen for den enkelte udøver i både folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. I denne evaluering fokuseres på folkeskolen, dvs. ESAA-eleverne på Vejlby Skole og Rundhøjskolen. Hovedparten af eleverne kommer fra andre distriktsskoler i Aarhus Kommune. De resterende elever kommer hovedsagelig fra omegnskommunerne. I efteråret 2010 søgte Børn og Unge i Aarhus Kommune en forsøgsdispensation i forbindelse med iværksættelsen af ESAA, idet princippet om den udelte enhedsskole i folkeskoleloven vurderedes ikke at være overholdt i projektet. Denne dispensation blev givet fra ministeriets side den 20. december I dispensationen hedder det uddybende, at der gives dispensation for folkeskolelovens 25.2 om klassedannelse, herunder i forhold til at fravige princippet om den udelte enhedsskole, hvilket betyder, at begge skoler kan inddele elever i idrætsklasser på baggrund af eksterne klubtræneres vurdering af elevens sportslige niveau, herunder spidskompetencer, talent, potentielle fysik og trænings-mentalitet samt evne til at planlægge sin hverdag i forhold til skolearbejde og træning. Endvidere tildeles dispensation fra folkeskolelovens 36.3 vedr. retten til frit skolevalg, idet optagelseskriterierne til klassen baseres på sportslige vurderinger, og dermed er der ikke lige adgang til klasserne ud fra sædvanlige kriterier for eleveres søgning til skolerne. Evalueringen af ESAA-klasserne er forankret i følgende grundlag: Aftale om etablering af eliteidrætsklasser af 16. juni 2007, indgået mellem Kultur og Borgerservice og Børn og Unge. Heraf fremgår det, at talentklasserne evalueres årligt. Undervisningsministeriets dispensation fra princippet i folkeskoleloven om den udelte skole af 20. december Heraf fremgår det, at forsøget skal evalueres løbende samt, at der udarbejdes en afsluttende evaluering af forsøget, der tager udgangspunkt i elevernes udbytte af skolegangen. Projektets formål Formålet med projektet er, at talenter inden for en række forskellige idrætsgrene får mulighed for at kombinere talenttræning og skolegang på en social og idrætsfaglig hensigtsmæssig måde - med henblik på at fremme en helhedsorienteret talentudvikling og at skabe et grundlag for idrætspræstationer på et højt nationalt og internationalt niveau. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 1

4 Visionen er for Børn og Unge, at skabe et attraktivt tilbud i folkeskoleregi, der vil styrke mulighederne for at støtte de unge, der har talentet og viljen til at prøve egne grænser og muligheder. Projektet skal desuden medvirke til, at eliteklubberne i højere grad kan fastholde og udvikle talenterne. Det forventes, at projektet har en generel positiv afsmittende virkning på både skolerne og på det lokale eliteidrætsmiljø. På det individuelle plan er det målet, at den enkelte elev sikres de bedste sportslige udviklingsmuligheder, samtidigt med at man sikrer gode rammer for elevens indsats i skolearbejdet. En meget vigtig værdi er, at de forskellige parter i projektet arbejder sammen om at sikre børnene en balanceret hverdag. Det er således en forudsætning, at elevernes skolegang og sociale trivsel går hånd i hånd med talenttræningen. Projektet skal basere sig på en model, hvor de forskellige elementer understøtter og beriger hinanden. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 2

5 2 Evalueringens datagrundlag og proces Evalueringen bygger på både kvantitative samt kvalitative data. De kvantitative data stammer fra spørgeskemaer til ESAA-eleverne og deres forældre, og de kvalitative data skaffes gennem klasseinterviews med ESAA-elever samt personlige interviews med ESAA-lærere, repræsentant for skoleledelse, ESAA-koordinator samt repræsentanter fra Aarhus Kommunes Børn og Unge forvaltning. Derudover inddrager evalueringen data over ESAA-elevernes afgangskarakterer på 9. og 10. klassetrin sammenlignet med Aarhus Kommune generelt, med henblik på at dokumentere de faglige resultater ved 9. klasses afgangsprøve samt 10. klasse. I alt er der i april ESAA-elever på de to skoler, og af dem har 86 % besvaret elevspørgeskemaet. Denne besvarelsesprocent er meget tilfredsstillende. I nedenstående tabel ses det, hvordan elevbesvarelserne fordeler sig på de to skoler og klassetrin. Tabel 1. Besvarelse af elevspørgeskema april Elevtal Elevbesvarelser Besvarelsesprocent Total % Rundhøj % 8. klasse % 9. klasse % 10. klasse % Vejlby % 8. klasse % 9. klasse % 10. klasse % Blandt forældrene til ESAA-eleverne har 50 % besvaret spørgeskemaet. En frafaldsanalyse viser, at forældrenes besvarelser er repræsentative for eleverne fordelt på køn, skole og sportsgren, hvorfor forklaringsværdien i forældrespørgeskemaet samlet set vurderes at være tilfredsstillende. Dog er der en underrepræsentation af 10. klasse-forældrene. I nedenstående tabel ses det, hvordan forældrebesvarelserne fordeler sig på de to skoler og klassetrin. Tabel 2. Besvarelse af forældrespørgeskema april 2012 Elevtal Forældrebesvarelser Besvarelsesprocent Total % Rundhøj % 8. klasse % 9. klasse % 10. klasse % Vejlby % 8. klasse % 9. klasse % 10. klasse % 1 På Rundhøjskolen er der to 8. og 9. klasser. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 3

6 Nedenstående figur illustrerer evalueringsprocessen. Figur 1. Evalueringsproces Uadarbejdelse af spørgeskema og spørgeguides Kommentering af spørgeskema fra skolerne og forvaltning Besvarelse af elevspørgeskema og uddeling af forældrespørgeskema Interviews med ESAA-elever, ESAAlærere, skoleledelse samt ESAAkoordinator og repræsentanter for forvaltning Udarbejdelse af rapport Analyse Databehandling Brøndum & Fliess har indledningsvist udarbejdet udkast til spørgeskemaer til forældre og elever samt udkast til spørgeguides til skoleledelse, lærere, klasser samt repræsentanter for forvaltning/esaa-koordinator. Spørgeskemaer og spørgeguides er efterfølgende godkendt af en følgegruppe bestående af forvaltningen, ESAA-koordinator samt de to skoler. Brøndum & Fliess har uddelt elevspørgeskemaer og forældreskemaer i de enkelte klasser på de to skoler. Elevspørgeskemaerne blev indsamlet med det samme i klassen og herefter gennemførtes en tematisk dialog med klassen om spørgeskemaets hovedproblemstillinger. Der lagdes særlig vægt på at få eleverne til at drøfte deres eventuelle forslag til ændringer af ESAAprojektets forløb og indhold. Dette skyldes, at der i evalueringen er lagt vægt på at prioritere et læringsperspektiv, dvs. hvorledes kan evalueringen pege på potentialer for forbedring, foruden at evalueringen naturligvis skal opfylde kravene til dokumentation af de opnåede resultater. Desuden er lærere, skoleledelse, forvaltning og ESAA-koordinator interviewet. På den baggrund er der indsamlet et betydeligt kvantitativt og kvalitativt datamateriale, som efterfølgende er analyseret og formidlet i nærværende evalueringsrapport. Følgegruppen har haft lejlighed til at drøfte et udkast til evalueringsrapport med henblik på at påpege faktuelle fejl og mangler. Herefter er rapporten færdiggjort. I rapportens figurer optræder gennemgående en række betegnelser, som er defineret nedenfor: ESAA-elever total (N=x) Denne betegnelse omfatter alle ESAA-eleverne, som har besvaret spørgeskemaet. N angiver antallet af besvarelser. ESAA-forældre total (N=x) Denne betegnelse omfatter alle ESAA-forældre, som har besvaret spørgeskemaet. N angiver antallet af besvarelser. Rundhøj (N=x) Denne betegnelse omfatter alle ESAA-elever eller ESAA-forældre, som har besvaret spørgeskemaet fra Rundhøjskolen. N angiver antallet af besvarelser. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 4

7 Vejlby (N=x) Denne betegnelse omfatter alle ESAA-elever eller ESAA-forældre, som har besvaret spørgeskemaet fra Vejlby skole. N angiver antallet af besvarelser. Rapporten er delt op i figurer alt efter, om det er ESAA-eleverne eller deres forældre, som har besvaret de respektive spørgsmål. Ved hver figur er det kommenteret, hvis der er andre interessante sammenhænge end dem, der direkte kan ses af figuren. Hvis der således ikke er uddybende kommentarer, er det fordi, der ikke er nogen underlæggende signifikante korrelationer at finde. Foruden den aktuelle dataindsamling, er der gennemført en evaluering af ESAA-forløbet i I denne evaluering udleveredes ligeledes spøgeskemaer til elever og forældre. Endvidere gennemførtes interview på skolerne med repræsentanter for ESAA-lærere og skoleledelse. Endvidere interviewedes repræsentanter for klubber og trænere. Erfaringerne fra denne evaluering i 2011 indgår løbende i nærværende evaluering, hvor det måtte være relevant. Når der refereres til sidste års resultater eller evaluering, er det således evalueringen fra juni 2011, som der refereres til. Temaerne i 2011-evalueringen er skitseret i nedenstående boks 2 : Temaer i evalueringen fra 2011: Elevernes faglige resultater ESAA-elevernes gennemsnitlige tidsforbrug i et døgn ESAA-elevernes tidsanvendelse på sporten Tilfredshed med skolen forældrene vurdering Tidsanvendelse på lektier forældrenes vurdering Forældretilfredshed overordnet Tilfredshed med sportslig udvikling ESAA-elevernes fokus på fremtiden ESAA-elevernes trivsel ESAA-elevernes kammeratskab 2 For en uddybning se Brøndum & Fliess: Evaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune, 26. juni Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 5

8 3 Resultater og opsummering ESAA-elevernes vurdering Overordnet er ESAA-eleverne tilfredse med at gå i en ESAA-klasse. ESAA-eleverne er generelt tilfredse med de faglige udfordringer, som de får i skolen, idet 75 % mener, at deres faglige udfordringer er på et passende niveau. Dog mener 15 %, at de har behov for større faglige udfordringer i skolen. Næsten ingen ESAA-elever (4 %) efterspørger færre faglige udfordringer. ESAA-eleverne er alt i alt godt tilfredse med deres sportslige udvikling. 38 % angiver, at de i høj grad er tilfredse med deres sportslige udvikling, og 54 % angiver, at de i nogen grad er tilfredse. Tilfredsheden med den sportslige udvikling er ligelig fordelt mellem eleverne på de to skoler, og den er steget en smule i forhold til sidste års evaluering. Sidste år angav 33 % af ESAAeleverne, at de i høj grad var tilfredse med deres sportslige udvikling. Der er således sket en stigning på 5 %-point. Til trods for, at både elever og forældre er tilfredse med den sportslige udvikling, kan 66 % af ESAA-eleverne imidlertid godt tænke sig at bruge mere tid på deres sport. 24 % kan ligefrem i høj grad godt tænke sig at have mere sport i deres hverdag. ESAA-eleverne er godt tilfredse med kammeratskabet i klassen, da 89 % af ESAA-eleverne oplever, at kammeratskabet i ESAA-klassen er godt. Forældrenes vurdering 94 % af forældrene angiver, at deres barn er tilfreds med at gå i en ESAA-klasse. Sammenlignet med sidste års evaluering, angiver flere forældre i år, at deres barn samlet set er meget tilfreds med at gå i en ESAA-klasse. 51 % af forældrene angiver i år, at deres barn er meget tilfreds, hvor kun 34 % angav dette ved sidste evaluering. Forældrene er ligesom ESAA-eleverne selv overordnet set tilfredse med deres barns skolegang i en ESAA-klasse. Knap halvdelen af forældrene er således meget tilfredse med deres barns skolegang. Sammenlignet med sidste års evaluering er der ved dette års evaluering flere forældre, som er meget tilfredse med deres barns skolegang, da 49 % af forældrene denne gang angiver, at de er meget tilfredse, mod 36 % sidste år. Desuden er der færre forældre, som i år er utilfredse med deres barns skolegang (3 %), sammenlignet med sidste år (13 %). Forældrene vurderer, at deres barns skolegang og sport hænger godt sammen i hverdagen, dog er det for nogle en udfordring med meget transporttid og sene timer i skolen. Resultater ved 9./10.klasses afgangsprøver ESAA-eleverne klarer sig gennemsnitligt bedre ved deres 9./10. klasses afgangsprøver sammenlignet med Aarhus Kommune generelt. ESAA-elevernes forventninger til fremtiden 89 % af ESAA-eleverne forventer at være i gang med en uddannelse om fem år. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor 82 % forventede, at de om fem år ville være i gang med en uddannelse. Omkring halvdelen (54 %) af ESAA-eleverne forventer, at de om fem år dyrker deres sport på eliteniveau. Det lader således til, at ESAA-eleverne i fremtiden både vil have fokus på uddan- Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 6

9 nelse og på sporten, der er på et eliteniveau. I interview med både elever og lærere fremhæves betydningen af, at ESAA-forløbet er med til at afklare, hvad eleven vil med sporten i fremtiden, samtidig med at der er fokus på et uddannelsesforløb efter skoletiden. Skole-hjem-samarbejdet Der er behov for at styrke skole-hjem-samarbejdet på flere områder. ESAA og skolerne er opmærksomme på dette og har iværksat flere tiltag, herunder et Code of Conduct, som bidrager til en gensidig forventningsafstemning mellem forældre og skole. Frafald skal mindskes Generelt har der været et lavt frafald fra ESAA-klasserne gennem årene. Dog er der i år et aktuelt frafald i 8. klasse (1/3 af 8. klasse), hvilket er utilfredsstillende. Der er flere grunde til dette frafald, blandt andet sportslige. Det er et opmærksomhedspunkt i forhold til den fremtidige indsats, hvorvidt et styrket skole-hjem-samarbejde, kan bidrage til at undgå større frafald fremover. Opsummering På baggrund af ovenstående gennemgang af hovedresultaterne kan det konkluderes, at målsætningerne bag ESAA-forløbet er opfyldte, dvs. ESAA-forløbet har givet eleverne gode rammer for at dyrke eget sportstalent på højt niveau, samtidig med at eleverne indfrier folkeskolens faglige mål. ESAA-modellen har givet et individualiseret og fleksibelt tilbud til eleverne, hvor skoleforløbet indrettes efter den sport, som eleven dyrker. Det være sig i forhold til både individuelle sportsgrene som i forhold til holdsport. Det fremhæves endvidere af interessenterne, at der allerede er skabt positive sportslige resultater, som ikke forekom før ESAA-forløbet. Det gælder eksempelvis inden for talentudviklingen i fodbold, håndbold, badminton, sejlsport og basket ball, hvor det er oplyst, at der i dag er flere talenter i Århus, som kan måle sig med de mest lovende talenter i Danmark, end tidligere. Samarbejdet med sportsklubberne under ESAA-forløbet indebærer, at det er klubberne i samarbejde med ESAA-koordinatoren, som indstiller elever til et ESAA-forløb. Denne indstillingsmodel, baseret på sportslige kriterier, vurderes af alle interessenter som grundliggende en positiv model. Det er således unikt ved modellen, at det alene er en sportslig vurdering af elevernes potentiale, som er udslagsgivende for, om eleverne tilbydes at gå i en ESAA-klasse. Generelt er der på det principielle plan støtte til denne model blandt de interviewede interessenter. I forhold til indstillingsmodellen er der dog nogen frustration over, at skolerne ikke i højere grad kan påvirke udbuddet af antal elever til ESAA-klasserne med henblik på at sikre, at der på begge skoler kan oprettes mindst 2 klasser pr. spor, eller som minimum oprettes to klasser pr. spor på skift mellem skolerne, hvis der alene er basis for 3 klasser på de to skoler pr. årgang. Denne frustration kommer til udtryk på Vejlby Skole, som i dag kun har én klasse pr. spor. Vejlby Skole opfatter sin nuværende rolle i ESAA-projektet som en lillebror -rolle, set i forhold til Rundhøjskolen som storebror. Denne rollefordeling er utilfredsstillende, set fra Vejlby Skoles side. Problemstillingen vedrørende tildeling af elever til klasserne kan derfor med fordel indgå i en vurdering af en permanent model for ESAA-forløbet uden dispensation fra folkeskoleloven. Flere spor pr. årgang er hensigtsmæssigt såvel ud fra en økonomisk synsvinkel som ud fra en pædagogisk, læringsmæssig synsvinkel, hvorfor begge skoler foretrækker 2 spor pr. årgang. Opsummerende kan konstateres, at målsætningerne bag ESAA-forløbet er opfyldte, dvs. det er dokumenteret, at ESAA-forløbet har givet eleverne gode rammer for at dyrke eget sportstalent på højt niveau, samtidig med at eleverne indfrier folkeskolens faglige mål. Ikke mindst elevernes og forældrenes besvarelse af spørgeskemaet bekræfter dette. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 7

10 Projektet har indfriet sin målsætning, hvilket aktualiserer en vurdering af den fremadrettede projektmodel, således at der ikke frem over skal søges dispensation. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 8

11 4 Anbefalinger og forslag Anbefalinger fra evaluator Flertallet af forældrene er tilfredse med deres barns skolegang, men tilfredsheden kan øges yderligere, hvorfor det anbefales at styrke skole-hjem-samarbejdet yderligere. Dette blev også nævnt som et opmærksomhedspunkt ved sidste års evaluering. Forældrenes udsagn i spørgeskemaundersøgelsen understreger, at der fortsat er behov for at styrke skole-hjem-samarbejdet, således at der ske en fælles forventningsafstemning til projektforløbet. Skolerne og ESAA har taget initiativ til at styrke samarbejdet, blandt gennem udarbejdelse af et Code of Conduct. Dette er et udmærket initiativ. Forældrenes besvarelser viser, at det fortsat er behov for initiativer, der styrker skole-hjem-samarbejdet. Generelt har skolerne anført, at frafaldet af ESAA-elever har været lavt. Dog er der et stort frafald i en 8. klasse på én af skolerne i år. Det anbefales, at sådanne større frafald følges tæt og fortsat søges mindsket, blandt andet gennem et styrket skole-hjemsamarbejde. På skolerne er der et ønske om at sikre en permanentliggørelse af talentklasser i idræt, frem for at klasserne eksisterer i kraft af en dispensation fra Undervisningsministeriet i forhold til folkeskoleloven. Det anbefales, at forvaltningen i samarbejde med skolerne udvikler en model, som lever op til folkeskolelovens bestemmelser. Det anbefales, at 7. klasse gøres til en del af ESAA-forløbet, på trods af, at det er anført, at mange elever ikke sportsligt er parate til at indgå i et ESAA-forløb før 8. klasse. Når anbefalingen gives på trods af dette forhold, skyldes det, at 7. klasse er en naturlig del af folkeskolens udskolingsforløb. Mange elever får tilmed nye lærere i 7. klasse, hvilket betyder, at et skifte til et ESAA-forløb i 8. klasse vil betyde et ekstra lærerskift for eleven. Der er således klare faglige og pædagogiske argumenter for at skifte fra 7. klasse. Det anbefales, at der sker en løbende registrering af, hvorvidt ESAA-eleverne efter 9./10. klasse fastholdes i en ungdomsuddannelse. En gennemførelse af en ungdomsuddannelse, samtidig med at eleven dyrker sin sport på højt niveau, vil være et centralt mål for, hvorvidt ESAA-projektet i folkeskolen er lykkedes. Forslag fra aktører/deltager i projektet I forbindelsen med de foretagede interviews er der fremkommet forslag til forbedringer og udvikling af ESAA-projektet: Det foreslås, at ESAA-tematimerne bliver anderledes struktureret, og endvidere øget i kvalitet. En del af eleverne ser ESAA-tematimerne som irrelevante, og især eleverne fra de individuelle sportsgrene føler sig overset, da disse elever oplever, at der primært bliver fokuseret på boldspil. Nogle af ESAA-lærerne giver eleverne medhold i disse synspunkter og mener, at der mangler et klart formål med ESAA-tematimerne. Samtidig mener nogle af ESAA-lærerne, at skolerne i højere grad skal kunne koordinere timerne, og at det bør være op til skolerne og ikke ESAA at stå for ESAA-tematimerne. I hovedparten af de foretagede klasseinterviews med eleverne fremhæves det, at der bør være en bedre tilrettelæggelse af lektier, hvilket også blev nævnt af forældrene ved sidste års evaluering. Det er især dag-til-dag lektier, der bliver fremhævet som en udfordring: Det er således svært for eleverne at få indpasset disse lektier i deres travle hverdag, vurderer både elever og forældre. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 9

12 Nogle ESAA-lærere forslår en ESAA-light -model, hvor elever i 7. klasse langsomt kan blive introduceret for ESAA-forløbet. De pågældende ESAA-lærere mener generelt ikke, at ESAA-projektet skal udvides til at omfatte 7. klassetrin, da det anføres, at det er de færreste børn, som er kropsligt modne til at dyrke sport på eliteniveau på dette tidspunkt. I stedet mener nogle af lærerne, at det vil være en god idé langsomt at indsluse elever fra 7. klasse. Dette vil medvirke til, at overgangen fra en almindelig klasse til en ESAAklasse vil være knap så skarp. Tilmed får eleverne en bedre mulighed for at finde ud af, om de er interesserede i at deltage i ESAA-projektet fra 8. klasse af ved en gradvis indslusning i 7. klasse. Begge skoler nævner, at der er kommet en større konkurrence imellem de to skoler i forbindelse med at skaffe elever til deres respektive ESAA-forløb, hvilket begge skoler opfatter som problematisk i forhold til det kontinuerlige samarbejde mellem skolerne. Vejlby skole efterspørger således en mere ligelig fordeling af ESAA-eleverne blandt de to skoler, da skolen finder, at der blandt andet opnås større synergieffekt ved at have mere end én ESAA-klasse per klassetrin. Denne problemstilling kan tages op i forbindelse med en evt. permanentliggørelse af forløbet. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 10

13 5 De faglige resultater I nedenstående figurer ses ESAA-elevernes gennemsnitlige karakterniveau ved henholdsvis 9. og 10. klasses afgangsprøve. Gruppen af elever i figur 2 har afsluttet 9. klasse eller 10. klasse, og er således i sagens natur ikke identisk med den gruppe af elever, som har besvaret spørgeskemaet. De faglige resultater er gjort op for de to skoler og sammenlignet med et gennemsnit for Aarhus Kommune. Figur 2. Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 ESAA-elevernes gennemsnitlige karakterniveau ved 9. klasses afgangsprøve, sammenlignet med Aarhus Kommune totalt 7,83 7,27 7,02 6,94 7,04 6,8 6,88 6,42 6, Vejlby Rundhøj Aarhus Kommune totalt Som det ses af de to figurer, klarer ESAA-eleverne sig bedre fagligt, sammenlignet med 9. og 10. klasse-eleverne gennemsnitligt i Aarhus Kommune. På nær Rundhøjskolen i 2009 har ESAA-eleverne fået højere karakterer end gennemsnitlig i Aarhus Kommune ved deres afgangsprøver de seneste tre år. Figur 3. Karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve ESAA-elevernes gennemsnitlige karakterniveau ved 10. klasses afgangsprøve, sammenlignet med Aarhus Kommune totalt 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 6,66 6,05 5,3 6,59 5,43 5,55 5,14 7,38 4, Vejlby Rundhøj Aarhus Kommune totalt Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 11

14 Interview med skolerne understreger, at der er nogen faglig variation internt i ESAA-klasserne, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved en relativ stor spredning i karaktererne til ESAAeleverne. Det anføres, at i 2011 er mellemgruppen rykket op, hvilket er med til at sikre, at karaktergennemsnittet for ESAA-eleverne er højere end for Aarhus Kommune total. Dette kommer blandt andet til udtryk i nogle af klasserne på Vejlby Skole. 6 Overordnet tilfredshed med ESAA-projektet I nedenstående figur ses det, at forældrene til ESAA-eleverne finder, at deres barn samlet set er tilfredse med at gå i en ESAA-klasse - herunder er 51 % meget tilfredse. På Vejlby skole viser en dybere analyse af data, at det primært er håndboldudøverne, der er meget tilfredse med at gå i en ESAA-klasse. Kun 1 % af forældrene finder, at deres barn er utilfredse med at gå i en ESAA-klasse og ingen af forældrene har angivet, at deres barn er meget utilfreds. Intuitivt kan hævdes, at hvis forældrene var meget utilfredse havde de formentligt taget initiativ til at flytte deres barn, dvs. det er relativt usandsynligt, at en større gruppe forældre ville svare, at de er meget utilfredse, da de forventeligt ville have reageret på denne utilfredshed ved at flytte deres barn. Eksempelvis er anført fra Rundhøjskolen, at man i år har mistet 1/3 af eleverne i en 8. klasse på grund af uopfyldte forventninger, blandt andet af sportslig karakter. Hvis disse elever havde været i klassen stadigvæk, er det sandsynligt, at de ville have øget andelen af forældre, som var utilfredse. På den baggrund skal det pointeres, at frafald hen over året skal tages med i evalueringen. Foruden frafaldet på 1/3 af eleverne i 8. klasse og 3-4 elever i 9. klasse fra Rundhøjskolen er der ikke konstateret et større frafald i løbet af det sidste skoleår. På Vejlby Skole har der således kun været meget få elever, der er faldet fra i løbet af det sidste skoleår. Sammenlignet med sidste års evaluering, angiver flere forældre i år, at deres barn samlet set er meget tilfreds med at gå i en ESAA-klasse. 51 % af forældrene angiver som anført i år, at deres barn er meget tilfreds, hvor kun 34 % angav dette ved sidste evaluering. Figur 4. ESAA-elevernes samlede tilfredshed Er dit barn samlet set tilfreds med at gå i en ESAA-klasse? ESAA-forældre total (N=74) 51% 43% 4% 1% Rundhøj (N=46) 59% 37% 4% Vejlby (N=28) 39% 54% 4% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds ESAA-eleverne har følgende generelle kommentarer til ESAA-forløbet, og hvad forløbet har betydet for dem: Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 12

15 Morgentræningen har udviklet mit sportslige niveau rigtig meget, og det var også en af årsagerne til jeg valgte ESAA, jeg synes det er fantastisk at man kan kombinere Eliteidræt med skole, og at lærerne bedre forstår en. Det betyder at det bliver nemmere, at kombinere min uddannelse med min sport. At man går i en sportsklasse, hvor alle går op i deres sport, det synes jeg er bedre end at gå i en normal klasse. 7 Forældretilfredshed overordnet Forældrene til ESAA-eleverne er overordnet tilfredse med deres barns skolegang i en ESAAklasse, jf. figur 5. Knap halvdelen af forældrene er således meget tilfredse med deres barns skolegang. De eneste utilfredse forældre (i alt 3 %), er forældre til børn på Vejlby skole. De er primært utilfredse med det faglige niveau i ESAA-forløbet. Ingen forældre er meget utilfredse. Sammenlignet med sidste års evaluering er der ved dette års evaluering flere forældre, som er meget tilfredse med deres barns skolegang i en ESAA-klasse. Sidste år var 36 % af forældrene meget tilfredse, hvor der nu er 49 % meget tilfredse forældre. Desuden er der færre utilfredse forældre i år (3 %) end sidste år (13 %). Figur 5. Forældrenes samlede tilfredshed Er du i alt tilfreds med dit barns skolegang i en ESAA-klasse? ESAA-forældre total (N=75) 49% 40% 7% 3% 1% Rundhøj (N=47) 64% 30% 6% Vejlby (N=28) 25% 57% 7% 7% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Følgende forældrekommentar er repræsentativ for forældrenes overordnede vurdering af ESAA-forløbet: ESAA og muligheden for morgentræning har haft stor betydning for det sportslige udbytte. Fagligt har det været en blandet oplevelse. De fleste forældre mener, at deres barn har fået et sportsligt udbytte af at være i en ESAAklasse, hvor der er større uenighed om det faglige udbytte af ESAA-projektet. Nogle forældre mener, at der er en elitekultur i klassen qua det store fokus på sport, som også smitter positivt Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 13

16 af på det faglige udbytte, hvor andre forældre mener, at deres barn ville være på samme faglige niveau, hvis de havde gået i en almindelig klasse. Derudover er der forskellige udsagn om graden af tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem. På Rundhøjskolen er forældrene generelt tilfredse med forældresamarbejdet (89 %), hvorimod 21 % af forældrene på Vejlby skole er utilfredse med deres samarbejde med skolen (se figur 6). Figur 6. Tilfredshed med forældresamarbejde Er du tilfreds med forældresamarbejdet (mellem skole og hjem)? ESAA-forældre total (N=75) 36% 45% 9% 8% 1% Rundhøj (N=46) 50% 39% 9% 2% Vejlby (N=29) 14% 55% 10% 21% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Ud af de forældre, der er utilfredse med forældresamarbejdet på Vejlby skole, er 83 % af dem forældre til ESAA-elever i 9. klasse. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at 14 % af forældrene er meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem, mens betydeligt flere, nemlig 50 % på Rundhøjskolen udtrykker, at de er meget tilfredse. På den baggrund kan konstateres, at Vejlby Skole har relativt få forældre, der er meget tilfredse med samarbejdet og relativt mange forældre, som er utilfredse med samarbejdet. Der er følgelig behov for at intensivere samarbejdet med forældrene på Vejlby Skole med henblik på at lytte til forældrenes ønsker og behov. På Rundhøjskolen er samarbejdet med de nuværende elevers forældre positivt, så her er det vigtigt at gøre alt for at sikre, at et frafald, som det aktuelt er sket i 8. klasse, undgås fremover. På det generelle niveau er forældrene blevet mere tilfredse med forældresamarbejdet. Sidste år var 68 % af forældrene tilfredse, mens der i år er 81 %, der er tilfredse med deres samarbejde med skolen. Flere forældre nævner i spørgeskemaet, at det er ærgerligt, at sporten og skolen vurderes uafhængigt af hinanden. Eksempelvis skriver forældrene: Den sportslige del af ESAA må meget gerne være med til skolehjemsamtaler. Der mangler oplysninger om mit barns udbytte af træningen. Jeg har ikke én eneste gang fået nogen tilbagemelding. F.eks. kunne en træner deltage i forældrekonsultation blot en gang om året! Bedre kommunikation (møde eller portal) mellem esaa-træner, lærerteam og evt. klubtræner, hvor vi som forældre deltager. Fx s/h-samtaler med deltagelse af lærer og esaa-træner! Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 14

17 8 Sportslig udvikling De følgende figurer viser henholdsvis ESAA-elevernes og deres forældres tilfredshed med elevernes sportslige udvikling. I alt er 38 % af ESAA-eleverne i høj grad tilfredse med deres sportslige udvikling, og 54 % angiver, at de i nogen grad er tilfredse. Tilfredsheden med den sportslige udvikling er ligeligt fordelt mellem eleverne på de to skoler, og den er steget en smule i forhold til sidste år. Sidste år angav 33 % af ESAA-eleverne, at de i høj grad var tilfredse med deres udvikling inden for deres sport. Figur 7. ESAA-elevernes tilfredshed med deres sportslige udvikling Er du tilfreds med din sportslige udvikling? ESAA-elever total (N=130) 38% 54% 7% 1% Rundhøj (N=79) 41% 52% 6% 1% Vejlby (N=51) 35% 57% 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Forældrenes tilfredshed med deres barns sportslige udvikling afspejler ESAA-elevernes egen opfattelse. Samlet set oplever 85 % af forældrene, at deres barns sportslige udvikling er god herunder mener 32 % at den er meget god (figur 8). Figur 8. Forældrenes tilfredshed med den sportslige udvikling Hvordan oplever du dit barns sportslige udvikling? Der tænkes på din samlede opfattelse af både dit barns tekniske/taktiske, fysiske og mentale udvikling ESAA-forældre total (N=75) 32% 53% 9% 4% 1% Rundhøj (N=46) 35% 50% 9% 7% Vejlby (N=29) 28% 59% 10% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken eller Dårlig Meget dårlig Ved ikke Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 15

18 Til trods for, at både elever og forældre er tilfredse med den sportslige udvikling, kan 66 % af ESAA-eleverne godt tænke sig at bruge mere til på deres sport (figur 9). 24 % kan ligefrem i høj grad tænke sig, at have mere sport i deres hverdag. Figur 9. ESAA-elevernes vurdering af tidsforbrug på deres sport Kunne du tænke dig at bruge mere tid på din sport? ESAA-elever total (N=131) 24% 42% 20% 6% 8% Rundhøj (N=80) 26% 39% 19% 9% 8% Vejlby (N=51) 22% 47% 22% 2% 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Supplerende ovenstående figurs belysning af elevernes vurdering af deres tidsforbrug på sport kan anføres, at forældrene vurderer, at tidsforbruget til sport er af et passende omfang (87 %). Kun 8 % af forældrene synes, at der burde bruges mere tid på sporten. Det er overvejende forældre til elever på Rundhøjskolen, der har denne holdning. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 16

19 9 Faglige udfordringer ESAA-eleverne er generelt tilfredse med de faglige udfordringer, som de får i skolen. 75 % mener, at deres faglige udfordringer er på et passende niveau, jf. figur 10. Dog mener 15 %, at de har behov for større faglige udfordringer i skolen. Næsten ingen ESAA-elever (4 %) efterspørger færre faglige udfordringer. De elever, der savner større faglige udfordringer i skolen, er ligeligt fordelt på klassetrin og køn på tværs af de to skoler. Figur 10. ESAA-elevernes tilfredshed med de faglige udfordringer I hvilken grad får du tilstrækkelige faglige udfordringer i skolen? ESAA-elever total (N=130) Rundhøj (N=79) Vejlby (N=51) 75% 75% 76% 15% 4% 5% 14% 5% 6% Mine faglige udfordringer er på et passende niveau Jeg har behov for større faglige udfordringer i skolen Jeg har behov for færre faglige udfordringer i 18% 2% 4% skolen Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Forældrenes tilfredshed med de faglige udfordringer i skolen afspejler overordnet set elevernes. Imidlertid er forældrene til ESAA-elever på Rundhøjskolen i højere grad tilfredse med de faglige udfordringer, da 89 % af forældrene på Rundhøjskolen mener, at deres barns faglige udfordringer er på et passende niveau, mens tallet er 68 % på Vejlby skole. Figur 11. Forældrenes tilfredshed med de faglige udfordringer I hvilken grad får dit barn faglige udfordringer i skolen? ESAAforældre total (N=75) Rundhøj (N=47) 81% 89% 17% 11% 1% Mit barns faglige udfordringer er på et passende niveau Mit barn har behov for større faglige udfordringer i skolen Vejlby (N=28) 68% 29% 4% Mit barn har behov for færre faglige udfordringer i skolen 0% 50% 100% Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 17

20 Utilfredsheden med det faglige niveau er ligeligt fordelt blandt ESAA-eleverne på de to skoler (figur 10), mens ovenstående figur 11 viser, at det primært er forældrene på Vejlby skole, som finder, at deres barn har behov for større faglige udfordringer i skolen (29 % på Vejlby Skole finder dette, sammenlignet med 11 % på Rundhøjskolen). 29 % af forældrene på Vejlby skole mener således, at deres barn har behov for større faglige udfordringer i skolen, hvor dette er gældende for 11 % af forældrene på Rundhøjskolen. Utilfredsheden med det faglige niveau gælder både for forældre til piger og drenge og på tværs af klassetrin for begge skoler. Figur 12 viser forældrenes vurdering af den tid, deres barn bruger på skolen. 80 % af forældrene mener, at tidsforbruget til skolen er af et passende omfang, hvor 19 % mener, at deres barn bør bruge mere tid på skolen. Figur 12. Forældrenes vurdering af tidsforbrug på skolen Hvordan vurderer du omfanget af den tid, som dit barn bruger på sin skole? ESAA-forældre total (N=75) 80% 19% 1% Det er af et passende omfang Rundhøj (N=47) 87% 11% 2% Der burde bruges mere tid på skolen Vejlby (N=28) 68% 32% Der burde bruges mindre tid på skolen 0% 50% 100% En nærmere analyse af data viser, at blot 29 % af de forældre, som mener, at deres barn bør bruge mere tid på skolen, er utilfredse med deres barns faglige udfordringer i skolen. Det er således ikke et spørgsmål om tidsforbrug på skolearbejdet, der er afgørende for forældrenes vurdering af deres barns faglige udfordringer. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 18

21 10 Sammenhæng mellem sport og skolegang Overordnet oplever forældrene, at der er en god sammenhæng mellem deres barns skolegang og sport. 61 % mener, at skolegang og sport i høj grad hænger sammen for deres barn i det daglige. Figur 13. Forældrenes oplevelse af sammenhængen mellem sport og skolegang Oplever du, at skolegang og sport hænger sammen for dit barn i det daglige? ESAA-forældre total (N=75) 61% 33% 3% 3% Rundhøj (N=46) 63% 30% 4% 2% Vejlby (N=29) 59% 38% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke De forældre, der ikke i høj grad mener, at deres barns skolegang og sport hænger sammen i det daglige, nævner primært transporttid og sene timer i skolen som udfordringer for at få tingene til at hænge sammen: 2 dage om ugen kommer hun for sent til træning p.g.a. sene timer i skolen. Bedre transportmuligheder efter morgentræning det hænger ikke sammen. Det har krævet meget at flytte skole samtidig med at køretiden til og fra skole er meget lang. Selv nævner ESAA-eleverne i spørgeskemaerne dag-til-dag lektier som en af de største barrierer for at få deres skolegang og sport til at hænge sammen i hverdagen. I forbindelse med spørgsmålet om, hvad ESAA-eleverne synes kunne være anderledes ved ESAA, skriver eleverne eksempelvis: Absolut INGEN dag til dag lektier!. Mere planlagt måde at give lektier for, for vi har en travl hverdag. Få skolelærerne til at snakke sammen vedr. større afleveringer og lektier, så man ikke får ALT kastet i hovedet på en gang. På den måde kan man lettere fokusere på sporten. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 19

22 11 ESAA-elevernes kammeratskab ESAA-eleverne vurderes samlet set til at være godt tilfredse med kammeratskabet i klassen, da 89 % af ESAA-eleverne oplever, at kammeratskabet i ESAA-klassen er godt. Der er en overvægt på Vejlby skole af ESAA-elever, der oplever kammeratskabet i klassen som særdeles godt. Det er især ESAA-eleverne i 8. klasse på Vejlby skole, der har denne holdning. Figur 14. ESAA-elevernes oplevelse af kammeratskab i klassen Hvordan oplever du kammeratskabet i ESAA-klassen? ESAA-elever total (N=123) 43% 46% 11% Kammeratskabet er særdeles godt Rundhøj (N=78) 35% 54% 12% Kammeratskabet er godt Kammeratskabet er nogenlunde Vejlby (N=45) 58% 33% 9% Kammeratskabet er ikke godt 0% 20% 40% 60% 80% 100% ESAA-eleverne er glade for at gå i klasse med andre børn, som har stor fokus på deres sport. Dette mener flere er med til at give et godt sammenhold i klassen, hvor man blandt andet er med til at fejre hinandens sejre; nederlag bliver der ikke fokuseret på. Derudover er der i ESAA-klassen større forståelse for, hvis man ikke kan være ret meget sammen efter skole pga. sin sport: Jeg kommer i en klasse, hvor vi alle sammen er sportsfreaks og ikke tænker på at komme ud i byen og feste og drikke. Derfor kan vi alle sammen snakke godt sammen. I nedenstående figur ses det i hvilke af fire forskellige fællesskaber, som ESAA-eleverne har flest venner - i sportsklubben, i den nuværende ESAA-klasse, i den gamle klasse eller i andre klasser på nuværende skole. ESAA-eleverne blev bedt om at prioritere med 1, hvor de har flest venner, og med 4, hvor de har færrest. Det laveste tal indikerer således, i hvilket fællesskab ESAA-eleverne har flest venner. Altså har ESAA-eleverne flest venner i sportsklubben, jf. figur 15. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 20

23 Figur 15. ESAA-elevernes fællesskaber I hvilken af følgende fællesskaber har du flest venner? - prioriter med 1, hvor du har flest, og 4, hvor du har færrest 4,0 3,5 3,6 3,0 2,5 2,0 1,7 2,1 2,6 1,5 1,0 0,5 0,0 N=128 I sportsklubben I den nuværende ESAA-klasse I den gamle klasse fra den oprindelige distriksskole I andre klasser på nuværende skole I klasseinterviews med eleverne fremhæves det, at ESAA-eleverne ikke bruger meget tid med elever fra de andre klasser på skolen, hvilket også fremgår af ovenstående figur. Flere af ESAA-lærerne fremhæver dog ESAA-eleverne som rollemodeller for børnene i de almindelige klasser. Denne rolle lader det ikke umiddelbart til, at ESAA-eleverne genkender. ESAA-eleverne har i stedet en mere nuanceret og forskellig opfattelse af, hvordan eleverne fra de andre klasser på skolen opfatter dem. Nogle af ESAA-eleverne mener, at de andre elever ser ned på ESAA-eleverne, da det ikke er sejt at bruge al sin tid på sport, mens andre ESAAelever mener, at eleverne fra de almindelige klasser synes, at ESAA-eleverne er snobbede. Det lader således ikke til, at ESAA-eleverne ser sig selv som rollemodeller for de andre børn på skolen. Tværtimod fremhæver ESAA-eleverne, at de ikke har meget med resten af skolen at gøre. Nogle af ESAA-eleverne forklarer dette med, at ESAA-eleverne har nok i sig selv, mens andre mener, at det er eleverne fra de almindelige klasser, der fravælger at være sammen med ESAA-eleverne. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 21

24 12 ESAA-elevernes fremtidsplaner Da der i ESAA-forløbet både bliver fokuseret på elevernes faglige og sportslige udvikling, er det interessant at se, hvilke fremtidsudsigter ESAA-eleverne har på disse to områder. Dette bliver gjort i figur 16 og 17. I nedenstående figur ses det, at 89 % af ESAA-eleverne forventer at være i gang med en uddannelse om fem år. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor 82 % forventede, at de om fem år vil være i gang med en uddannelse. Figur 16. ESAA-elevernes fremtidsplaner i forbindelse med uddannelse Hvad tror du, at du laver om 5 år? - Jeg er i gang med en ungdomsuddannelse/uddannelse 9% 2% Ja Nej Ved ikke 89% Samtidig har der ikke været nogen nævneværdig udvikling i hvor mange ESAA-elever, der forventer at dyrke deres sport på eliteniveau i fremtiden, i år i forhold til sidste år. Blot omkring halvdelen (54 %) af ESAA-eleverne forventer, at de om fem år dyrker deres sport på eliteniveau. Det lader således til, at ESAA-eleverne i fremtiden både vil have fokus på udannelse og på sport. Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 22

25 Figur 17. ESAA-elevernes fremtidsplaner i forbindelse med at dyrke sport på eliteniveau Hvad tror du, at du laver om 5 år? - Jeg dyrker min sport på eliteniveau 36% 54% Ja Nej Ved ikke 10% Det samme billede viser sig, når forældrene skal svare på, hvordan de forventer, at deres barn efter 9./10. klasse vil prioritere uddannelse og sport. Her forventer 15 % af forældrene, at deres barn vil opprioritere uddannelse og nedprioritere sporten, hvor ingen forældre forventer, at deres barn vil opprioritere sporten og nedprioritere uddannelsen, jf. figur 18. ESAA-forløbet kan således være med til at afklare, hvad børnene vil med deres sport i fremtiden, hvilket også fremhæves i vore interviews. Figur 18. Forældrenes forventninger til barnets fremtidige prioritering Hvordan forventer du, at dit barn efter 9./10. klasse vil prioritere uddannelsen og sport? ESAA-forældre total (N=75) 76% 15% 9% Mit barn vil prioritere både uddannelse og sport Rundhøj (N=47) 77% 13% 11% Mit barn vil opprioritere sporten og nedprioritere uddannelse Vejlby (N=28) 75% 18% 7% Mit barn vil opprioritere uddannelse og nedprioritere sporten Ved ikke 0% 50% 100% Slutevaluering af talentklasser i idræt i Aarhus Kommune 23