Trafiktællinger. Planlægning, udførelse og efterbehandling. Vejledning. Rapport nr Tælleudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiktællinger. Planlægning, udførelse og efterbehandling. Vejledning. Rapport nr. 315 2006. Tælleudvalget"

Transkript

1 Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling Vejledning Rapport nr Tælleudvalget

2 Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling Vejledning Rapport nr

3 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox København K Telefon: Telefax : Udgiver: Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet Konsulenter: TetraPlan A/S og COH ApS ISSN: ISBN: Rapport nr.: 315 Layout: Lis Jacobsen

4 Forord Denne vejledning er den første af sin art, der omhandler såvel manuelle som maskinelle trafiktællinger. Vejdirektoratet har tidligere med udgangspunkt i et samarbejde med lokale vejbestyrelser udgivet en vejledning i manuelle trafiktællinger. Den første udgave udkom i 1983, og i 1990 og 1995 er der udgivet reviderede udgaver. I perioden er der gennemført en række opdateringer og forbedringer af grundlaget for arbejdet med trafiktællinger. Der er således udviklet et nyt faktorsystem til brug for opregning af trafiktællinger. Desuden er der gennemført en revision af køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger. Vejdirektoratet har forestået arbejdet med disse ændringer. Undervejs i forløbet har ændringerne været præsenteret for og drøftet i Tælleudvalget, der har repræsentanter udpeget af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen og Vejdirektoratet. Denne fjerde udgave af vejledningen adskiller sig på flere punkter fra de tidligere udgaver. Væsentligst er som nævnt, at vejledningen nu omfatter såvel manuelle som maskinelle tællinger. Desuden er ændringerne vedrørende opregning og køretøjsklassifikation indarbejdet i vejledningen, og billedmaterialet af køretøjsarterne er revideret. Som noget nyt er der desuden tilføjet et kapitel om målinger af hastighed samt et kapitel om tællinger og målinger i praksis. Sidstnævnte indeholder et case study, der beskriver arbejdet med at planlægge, gennemføre og efterbehandle trafikregistreringer i Kolding Kommune. Den aktuelle vejledning fremstår således nu som en samlet beskrivelse af arbejdet med trafikregistreringer, hvor de seneste års ajourføringer af væsentlige dele af området er indarbejdet. Vejledningen indeholder dog ikke andre former for trafikanalyser som f.eks. nummerskrivningsanalyser, postkortanalyser eller stopinterviewundersøgelser. Vejledningens primære målgruppe er de kommunale vejforvaltninger. Kommende ændringer vil blive indarbejdet løbende. Brugere bør derfor holde sig orienteret om kommende ændringer.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Definitioner og udtryk Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger Klassifikation med 10 køretøjsarter Maskinel køretøjsklassifikation Klassifikation efter køretøjets længde Klassifikation efter køretøjsart Indledende planlægning Den generelle arbejdsproces Usikkerhed Tællemetode Omkostninger Manuelle tællinger Tællingens formål og typen af resultater Placering af tælleposter Fastlæggelse af tælleperiode Bemanding af tælleposter og valg af tælleudstyr Tællemateriale, instruktion og tilsyn Maskinelle tællinger Formål og typer af resultater Planlægning af maskinel biltælling Planlægning af maskinel tælling af cykler og knallerter Hastighedsmålinger Anvendelser for hastighedsmålinger Måling af snithastigheder Måling af strækningshastigheder Kontrol af tællinger Kontrol af manuelle tællinger Kontrol af maskinelle tællinger

6 10. Opregning af tællinger Generelt om faktorsystemet Opregning til døgntrafik (DT) Opregning ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) Opregning til ugedøgnstrafik (UDT) Opregning til ÅDT, JDT og HDT Beregningseksempel Usikkerhed ved opregning af biltrafik Usikkerhed ved opregning af cykel- og knallerttrafik Omregning mellem forskellige år Afledte trafikparametre Beregning af 30. og 100. største time Beregning af Æ10-belastning og Æ10-faktorer Præsentation af data Trafikregistreringer i praksis Undersøgelse af kommunernes trafiktællinger Case study: Kolding Kommune Bilag Klassifikation af køretøjer Beregning af usikkerhed Arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion Tælleskemaer Præsentationsskemaer Opregning af tællinger Manuel bestemmelse af trafiktype Tælling i 4-benet rundkørsel

7

8 1. Indledning Trafikregistreringer udføres med et bredt spektrum af formål, der strækker sig fra at understøtte den overordnede vejplanlægning til at besvare klagesager om f.eks. for høje hastigheder. Anvendelse af trafikregistreringer foregår i forbindelse med løsning af opgaver om trafiksikkerhed, miljøforhold, kapacitet, vejvedligeholdelse og lignende. Endelig foretages trafikregistreringer til brug for statistiske opgørelser over udviklingen i trafikken eller hastigheden på vejnettet. For at tilgodese alle disse konkrete behov skal der træffes en række beslutninger vedrørende valg af tælle- eller målesteder, valg af metoder og udstyr samt om efterbehandlingen af data, således at resultaterne af registreringerne kan formidles til de relevante beslutningstagere. Denne vejledning er udarbejdet som en støtte til tekniske forvaltninger i de lokale vejbestyrelser, som beskæftiger sig med registreringer af trafik. Vejledningen indledes med en gennemgang af begreber og klassifikationer. Kapitel 2 indeholder således en kort gennemgang af anvendte definitioner og udtryk. I kapitlerne 3 og 4 gennemgås køretøjsklassifikationerne ved henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger. Kapitlerne 5-8 omhandler planlægning og gennemførelse af trafikregistreringer. Kapitel 5 beskriver den indledende planlægning af tællinger, herunder hvordan tælleomfang og metode kan planlægges under hensyntagen til den usikkerhed, der knytter sig til tællingen. Herefter gennemgås i kapitel 6 og 7, hvorledes henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger planlægges og gennemføres. En del af det maskinelle tælleudstyr kan anvendes til hastighedsmålinger, ligesom det er muligt at gennemføre særlige målinger, der alene har til formål at registrere hastigheder. Målinger af hastighed beskrives i kapitel 8. Efterbehandling af trafikregistreringer beskrives i kapitlerne Kapitel 9 vedrører kontrol af tællinger, mens kapitel 10 beskriver metoderne til opregning af tællinger. I kapitel 11 om afledte trafikparametre beskrives, hvordan de opregnede trafiktal kan bruges som grundlag for beregning dels af trafikken i den 30. og 100. største time, dels af den såkaldte Æ10- belastning. Endelig indeholder kapitel 12 nogle retningslinier for præsentation af tælle- og måleresultater. Kapitel 13 om trafikregistreringer i praksis indeholder et case study, der beskriver arbejdet med at planlægge, gennemføre og efterbehandle trafikregistreringer i Kolding Kommune. Beskrivelsen giver således indblik i, hvordan de forskellige metoder anvendes i praksis. Endelig er der i kapitel 14 samlet nyttige bilagsafsnit. Der illustreres specielle køretøjsklassifikationer, der kan anvendes til særlige, formålsbestemte manuelle tællinger. Desuden gennemgås det teoretiske grundlag for beregning af usikkerheder. Herefter følger et eksempel på en arbejdsbeskrivelse og tælleinstruktion til manuelle tællinger samt eksempler på tælleskemaer og præsentationsskemaer. Bilagskapitlet afsluttes med en gennemgang af opregningsfaktorer fra Vejdirektoratets faktorsystem, en vejledning i manuel bestemmelse af trafiktyper samt en anvisning i tælling i 4-benede rundkørsler. 9

9 10

10 2. Definitioner og udtryk Dette kapitel omfatter en overordnet gennemgang af centrale begreber og definitioner. Begreberne introduceres, og i de tilfælde, hvor det er relevant, henvises til afsnit i vejledningen, hvor yderligere information kan findes. Følgende begreber vil blive gennemgået: Manuelle og maskinelle tællinger. Snittællinger og krydstællinger. Køretøjsarter. Snithastigheder og strækningshastigheder. Opregning og opregningsfaktorer. Årsdøgntrafik (ÅDT). Julidøgntrafik (JDT). Hverdagsdøgntrafik (HDT). Månedsdøgntrafik (MDT). Ugedøgnstrafik (UDT). Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik. 30. og 100. største time. Æ10-belastning og Æ10-faktorer. Personbilenheder (pe) og personbilækvivalenten (Æpe). Manuelle og maskinelle tællinger En manuel trafiktælling er en tælling, der foretages af en eller flere personer på den pågældende lokalitet, og hvor trafikmængderne registreres enten på tælleblokke eller på håndtællere eller -terminaler. Ved en maskinel tælling forstås en tælling, hvor trafikmængderne registreres af et tælleapparat uden menneskelig medvirken. Da såvel dataindsamling som bearbejdning og efterbehandling ved disse to typer af tællinger er væsentligt forskellige, foretages en separat gennemgang af metoderne ved henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger i vejledningens hovedafsnit. Snittællinger og krydstællinger Der skelnes mellem snittællinger, hvor trafiktællingen foregår i et snit på en vejstrækning, og krydstællinger, hvor tællingen af trafikstrømme foregår i et kryds. Nedenfor i figur 2.1 vises eksempler på snit- og krydstællinger. Snittælling Krydstælling Figur 2.1. Eksempler på snit- og krydstællinger. Køretøjsarter Formålet med trafiktællinger er at få oplysninger om trafikken i et snit på en strækning eller i et kryds. Ud over antallet af køretøjer har også sammensætningen af køretøjer stor betydning. Ved planlægning af nye vejanlæg eller ved vurderinger af trafiksikkerhed, støjniveau, vejslid eller lignende har det f.eks. betydning, hvordan 11

11 antallet af køretøjer er fordelt på henholdsvis personbiler og lastbiler. Derfor opdeles køretøjerne i et antal køretøjsarter. Mulighederne for at opdele køretøjerne er forskellige ved henholdsvis manuelle og maskinelle tællinger. Derfor anvendes forskellige typer af klassifikationer. Ved manuelle tællinger opdeles typisk i 10 køretøjsarter, og denne opdeling gennemgås i kapitel 3. Denne klassifikation bygger på en detaljeret opdeling på i alt 100 køretøjsarter, der gennemgås i bilagsafsnit Denne detaljerede opdeling danner grundlag for forskellige varianter af grundklassifikationen på 10 køretøjsarter. Varianterne, der egner sig særligt til specielle tælleformål, gennemgås ligeledes i bilagsafsnittet. Ved maskinelle tællinger opdeles køretøjerne ofte efter deres længde. Køretøjsklassifikationen ved maskinelle tællinger gennemgås i kapitel 4. Snithastigheder og strækningshastigheder Snithastigheder forekommer som resultatet af målinger på et givet sted, hvor hastigheden på køretøjerne måles, idet de passerer målestedet. Strækningshastigheder er baseret på målinger af den gennemsnitlige rejsetid og den kørte distance på en strækning. Det vil sige, at hastigheden i dette tilfælde defineres som køre- eller rejsehastigheden, hvor tidsforbrug ved standsninger i kryds mv. indregnes, ligesom forskelle i hastigheden som følge af eventuelle skift i vejens karakter over den betragtede strækning indgår i opgørelsen af køre- eller rejsetiden. Måling af snithastigheder og strækningshastigheder er således principielt forskellige metoder, og de to måletyper samt forskellene herimellem er nærmere beskrevet i kapitel 8. Opregning og opregningsfaktorer Hvis der kun er talt i en begrænset periode, er det nødvendigt at foretage en opregning af trafiktallene. Ved hjælp af opregninger beregnes den gennemsnitlige trafik i f.eks. et hverdagsdøgn, et julidøgn eller et årsdøgn. Opregningen vil i de fleste tilfælde med fordel kunne baseres på relevante lokale tælledata, hvis sådanne findes. I modsat fald er der mulighed for at benytte sig af Vejdirektoratets faktorsystem til opregning af manuelle og maskinelle tællinger. Opregning ved hjælp af faktorsystemet gennemgås i kapitel 10. Årsdøgntrafik (ÅDT) Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. ÅDT anvendes som et sammenfattende mål for trafikmængden på en given lokalitet. Hvis trafikken kun er talt i en begrænset periode, kan ÅDT beregnes ved hjælp af Vejdirektoratets faktorsystem. Julidøgntrafik (JDT) Julidøgntrafikken (JDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over dagene i juli. Julidøgntrafikken viser således trafikkens omfang i en periode, der er præget af ferie. Hverdagsdøgntrafik (HDT) Hverdagsdøgntrafikken (HDT) er defineret som den gennemsnitlige trafik i et hverdagsdøgn uden for sommermånederne (juni, juli og august). Månedsdøgntrafik (MDT) Månedsdøgntrafikken (MDT) er defineret som den gennemsnitlige trafik pr. døgn i en given måned. 12

12 Ugedøgnstrafik (UDT) Ugedøgnstrafikken (UDT) er defineret som den gennemsnitlige trafik pr. døgn i en given uge. Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik Morgen- og eftermiddagsspidstimetrafik er trafikken i den time om morgenen, henholdsvis om eftermiddagen, hvor trafikken er størst. Hvis trafiktællingerne foretages med hele timeintervaller, vil spidstimerne blive fastlagt som en hel klokketime, f.eks. kl. 7-8 om morgenen og kl om eftermiddagen. Hvis man vil have en mere nøjagtig bestemmelse af spidstimetrafikken, kan man f.eks. foretage trafiktællingerne med 5-minutters intervaller, og så vil spidstimerne f.eks. kunne være kl og kl og 100. største time I forbindelse med dimensionering af veje anvendes ofte trafikbelastningen i årets 30. største eller 100. største time. Med udgangspunkt i ÅDT for alle motorkøretøjer under ét er det muligt at beregne trafikken i den 30. største og 100. største time. Beregningerne gennemgås i kapitel 11. Æ10-belastning og Æ10-faktorer Æ10-belastning er betegnelsen for»antal ækvivalente 10 ton akseltryk«. Dette defineres som det antal 10 ton aksler, der giver samme påvirkning (udmattelse og nedbrydning) på en vejbefæstelse, som alle de i en given periode faktisk forekommende akseltryk. Æ10-belastningen kan beregnes ved hjælp af Æ10-faktorer med udgangspunkt i f.eks. ÅDT. Æ10-faktorerne findes opdelt på køretøjsarter. Da person- og varebiler under 3,5 ton totalvægt praktisk talt ikke bidrager til vejsliddet, medtages disse køretøjer ikke i Æ10-beregningen. Æ10-faktorerne findes også opgjort på køretøjslængder til brug for beregninger baseret på maskinelle tællinger. Æ10-faktorer og beregning af Æ10- belastning gennemgås i kapitel 11. Personbilenheder (pe) og personbilækvivalenten (Æpe) Ved vurdering af kapacitetsudnyttelsen af vejanlæg og ved dimensionering af veje er det hensigtsmæssigt med en fælles måleenhed for trafikmængden. Sædvanligvis anvendes antal personbilenheder, pe, som mål for trafikmængden, og derfor er det nødvendigt at kunne omregne andre køretøjsarter til personbiler. Til dette formål er defineret personbilsækvivalenten, Æpe, der er en given køretøjsarts gennemsnitlige forbrug af vejanlæggets kapacitet i forhold til tilsvarende forbrug for en standard personbil. Defineret på denne måde udtrykker personbilsækvivalenten således udelukkende køretøjsarternes relative forbrug af kapacitet og ikke f.eks. køretøjsarternes indvirkning på trafikkens hastighedsfordeling, indvirkning på trafikanternes oplevelse af komfort eller lignende. 13

13 14

14 3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger Dette kapitel indeholder en gennemgang af den køretøjsklassifikation, der anvendes ved manuelle trafiktællinger. Opdelingen i køretøjsarter er foretaget under hensyntagen dels til de typiske formål med sådanne tællinger, dels til de praktiske muligheder for at observere og gruppere køretøjerne under tællingerne. Klassifikationen er ændret i forhold til tidligere gældende opdelinger. Ændringerne skyldes udviklingen blandt visse køretøjsarter samt fremkomsten af nye køretøjsarter. Klassifikationen er som hidtil opdelt i 10 køretøjsarter. Dette anses under normale omstændigheder for at være det maksimale antal køretøjsarter, der hensigtsmæssigt kan håndteres af tællerne. Køretøjerne kan også inddeles mere overordnet i 5 køretøjsarter eller mere detaljeret i henholdsvis 25 eller 100 køretøjsarter. De detaljerede opdelinger anvendes ikke ved tællinger i marken, men de viser, hvilke køretøjsarter, der er indeholdt i de mere overordnede artsinddelinger. Desuden giver de detaljerede opdelinger mulighed for at etablere specielle klassifikationer til bestemte tælleformål. Her gennemgås grundklassifikationen med 10 køretøjsarter, mens den overordnede og de detaljerede opdelinger gennemgås i bilagsafsnit Sidst i bilagsafsnittet gives eksempler på formålsbestemte inddelinger. Ændringerne i forhold til den tidligere gældende klassifikation beskrives, og gennemgangen ledsages af billedeksempler, der viser typiske køretøjer blandt de enkelte køretøjsarter. Desuden er vist eksempler på køretøjer, der kan være vanskelige at placere korrekt. 3.1 Klassifikation med 10 køretøjsarter Nedenfor i tabel 3.1 vises køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger. Nr. Art 1 Personbil 2 Varebil 3 Sololastbil, sætteforvogn 4 Lastbil med påhæng 5 Lastbil med sættevogn 6 Bus 7 Motorcykel, scooter og knallert 45 8 Knallert 30 9 Cykel 10 Øvrige køretøjer Tabel 3.1. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger. Den væsentligste ændring i forhold til den tidligere klassifikation er, at der ikke længere opdeles mellem person- og varebiler op til 2 ton totalvægt samt vare- og lastbiler fra 2 til 3,5 ton totalvægt. I den nye klassifikation foretages en opdeling mellem henholdsvis person- og varebiler i begge tilfælde på op til 3,5 ton. Den nye opdeling skal ses i sammenhæng med fremkomsten af nye biltyper som f.eks. de såkaldte Multi Purpose Vehicles eller MPV s, der er relativt høje og med plads til op til 7 personer. Totalvægten på de større af disse køretøjer ligger over 2 ton. De nye biltyper sælges og anvendes både som person- og varebiler, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at bibeholde grænsen på 2 ton. I det følgende gennemgås de enkelte køretøjsarter. 15

15 Personbil Denne gruppe omfatter personbiler på maksimalt 3,5 ton totalvægt med plads til maksimalt 9 personer føreren inklusive. En personbil har ikke lad eller lukket varerum og kan derfor almindeligvis kendes ved, at der er sideruder bagest. Gruppen omfatter således personbiler, stationcars, MPV er, minibusser, SUV er (Sport Utility Vehicles) samt terrænbiler (off-roaders). Varebiler på gule nummerplader med sideruder bagest grupperes som personbiler. Visse biler har meget mørkt tonede sideruder bagtil, og på mørke biler kan det være vanskeligt i forbifarten at se, om der er tale om en bil med eller uden ruder bagtil. Sådanne biler skal om muligt grupperes som personbiler. Campingbiler (autocampere) og ambulancer grupperes som personbiler. Gruppen omfatter også personbiler med påhæng som f.eks. trailer eller campingvogn. Figur 3.1. Eksempler på personbiler. 16

16 Varebil En varebil defineres som en bil på maksimalt 3,5 ton totalvægt, der er helt eller delvist uden sidevinduer bagtil, enten fordi der er et lukket varerum, eller fordi der er et lad. Gruppen omfatter således varebiler med lukket varerum baseret på stationcars og MPV er, kassevogne samt terrænbiler (offroaders) med lukket varerum. Desuden omfatter gruppen ladvogne og pick-ups samt de såkaldte mandskabsvogne (ladvogne med dobbeltkabine). Det skal bemærkes, at nogle pick-ups er udstyret med en hard-top, der kan være udformet og lakeret, så bilen umiddelbart fremstår som en stationcar eller off-roader med sideruder. Sådanne biler bør om muligt grupperes som varebiler. Gruppen omfatter også varebiler med campingvogne eller andet påhæng. Figur 3.2. Eksempler på varebiler. 17

17 Figur 3.3. Eksempler på sololastbiler og sætteforvogne. Sololastbil og sætteforvogn Denne gruppe omfatter sololastbiler over 3,5 ton og sætteforvogne. Lastbiler over 3,5 ton adskiller sig typisk fra mindre lad- og varevogne ved at have større hjul og tvillinghjul på bagakslen samt eventuelt mere end 2 aksler. Lastbil med påhæng Denne gruppe omfatter lastbiler over 3,5 ton med påhæng undtagen sættevogne. Gruppen omfatter også kranvogne over 3,5 ton, som slæber eller trækker et andet køretøj. Figur 3.4. Eksempler på lastbiler med påhæng. 18

18 Figur 3.5. Eksempler på lastbil med sættevogn. Lastbil med sættevogn Denne gruppe omfatter sættevognstog over 3,5 ton. Et sættevognstog består af en sætteforvogn, der trækker en sættevogn. Sættevognen har ingen foraksel, og under kørsel hviler sættevognen på sætteforvognen. Bus Gruppen omfatter alle busser med plads til mindst 10 personer føreren inklusive, der anvendes f.eks. til rutebil, bybus, handicaptransport, turistbus eller skolebus. Sådanne busser har som hovedregel tvillinghjul på bagakslen. Alle busser er udstyret med et lille skilt på siden, hvor det højest tilladte antal passagerer er angivet. Køretøjerne er større minibusser (10 - ca. 20 personer), handicapbusser, øvrige 2 og 3-akslede busser med 1 eller 2 etager samt Figur 3.6. Eksempler på busser. 19

19 Figur 3.7. Eksempler motorcykler, scootere og knallert 45. ledbusser. Gruppen omfatter ligeledes busser med påhæng. Motorcykel, scooter og knallert 45 Motorcykler, scootere og knallert 45 er alle registreringspligtige køretøjer og kan således kendes i forhold til knallert 30 på, at de har nummerplade. Knallert 45 adskiller sig på nogle punkter fra scooteren og motorcyklen. Knallert 45 må højest kunne køre 45 km/t. Den skal placere sig på kørebanen som øvrige registreringspligtige køretøjer, men den må ikke køre på motortrafikveje og motorveje. Det kan være vanskeligt at skelne en knallert 30 og en knallert 45 alene på baggrund af køretøjernes udseende. Hvor køretøjerne normalt registreres forfra, kan det derfor i nogle tilfælde være nødvendigt for tælleren at registrere køretøjet bagfra, efter at det har passeret tællestedet, for at konstatere om der er nummerplade eller ej. Hvis der er cykelsti, kan køretøjets placering på vejen anvendes som kriterie for indplaceringen. Ud over den almindeligt udbredte 2-hjulede knallert 45 findes nogle 3-hjulede varianter, herunder bl.a. de såkaldte scootcars med 2 siddepladser, 3 hjul og 2 støttehjul samt små kasse- og ladvogne til lettere varetransport med åben førerplads eller en lille lukket kabine til chaufføren. Motorcykler forekommer hyppigst som 2-hjulede solokøretøjer. Der findes imidlertid også 3-hjulede motorcykler, 2-hjulede motorcykler med sidevogn og motorcykler med påhæng. Knallert 30 Knallert 30 er knallerter uden nummerplade. Disse knallerter skal anvende cykelsti, når en sådan forefindes. Gruppen omfatter Figur 3.8. Eksempler på knallert

20 Figur 3.9. Eksempler på cykler. ligeledes 3-hjulede knallerter uden nummerplade (invalideknallerter). Cykel Denne gruppe omfatter dels traditionelle 2- hjulede cykler, dels mere specielle konstruktioner, herunder 3- eller 4-hjulede cykler med lad eller kabine. Gruppen omfatter også cykler med påhængsvogn eller sidevogn. Cykler med el-hjælpemotor klassificeres som cykler. Øvrige køretøjer Denne gruppe omfatter entreprenørmateriel, landbrugsmaskiner, traktorer, gaffeltrucks, fejemaskiner, kampvogne, mobilkraner, blokvogne og andre køretøjer, der ikke direkte kan klassificeres i nogle af de øvrige grupper. Militær- og brandkøretøjer samt politibiler placeres i de grupper, hvortil de naturligt hører. Figur Eksempler på øvrige køretøjer 21

21 22

22 4. Maskinel køretøjsklassifikation 4.1 Klassifikation efter køretøjets længde En maskinel tælling kan også omfatte klassifikation af køretøjer, og den mest anvendte metode er klassifikation efter køretøjets længde. I Danmark gennemføres maskinelle tællinger overvejende baseret på spoler nedfræset i asfalten, slanger trukket tværs over kørebanen eller plader fastmonteret på vejen. For en nærmere beskrivelse af maskinelle tællinger henvises til kapitel 7. Det skal dog bemærkes, at der skal nedfræses to spoler pr. spor eller udlægges to slanger efter hinanden for at kunne måle køretøjets længde, eller afstanden mellem akslerne. Da der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem længde og køretøjsart, bør der kun benyttes få længdeklasser. Vejdirektoratet anbefaler følgende tre længdeklasser: 0 m - 5,80 m. 5,80 m - 12,50 m. 12,50 m - 22,00 m. Længdeklassen 0 m - 5,80 m omfatter primært personbiler og motorcykler, men den inkluderer også varebiler. Længdeklassen 5,80 m - 12,50 m indeholder typisk sololastbiler, busser og store varebiler. Men person- og varebiler med påhæng vil også blive placeret i længdeklassen. Endelig omfatter længdeklassen 12,50 m - 22,00 m lastbiler med påhæng og sættevognstog. Da busser kan have en længde op til 15,00 m, vil der udover ledbusser også forekomme almindelige busser i længdeklassen. Busser klassificeres således ikke entydigt ud fra 12,50 m grænsen. Hvis der registreres meget lange køretøjer, vil det normalt være en fejl og bør frasorteres. Vejdirektoratet anbefaler en øvre grænse på 22,00 m. Tabel 4.1 illustrerer sammenhæng mellem længdeklasser og køretøjsart. Længdeklasse Køretøjsart 0 m - 5,80 m Motorcykel, personbil og varebil 5,80 m - 12,50 m Sololastbil, bus, stor varebil, person- og varebil med påhæng 12,50 m - 22,00 m Lastbil med påhæng, sættevognstog og bus Tabel 4.1. Illustration af typiske køretøjslængder. 4.2 Klassifikation efter køretøjsart I de senere år er der udviklet en ny og mere avanceret metode baseret på nedfræsede spoler, som muliggør en direkte klassifikation af køretøjsarter. Apparaterne»oplæres«til at kunne genkende køretøjer ud fra det elektriske impulsmønster fra spolerne, og metoden benævnes ofte mønstergenkendelse. Det kan nævnes, at metoden anvendes i praksis flere steder i udlandet. I 2003 blev der gennemført en større dansk undersøgelse for at belyse kvalitet og brugbarhed under danske trafikforhold 1. Der henvises til undersøgelsen for en foreløbig vurdering af metoden. Der findes andre teknologier til automatisk klassifikation af køretøjer eksempelvis billedgenkendelse ud fra videooptagelser. Det er dog ikke særligt udbredt og omtales derfor ikke nærmere her. 1 Vejdirektoratet, Køretøjsklassifikation. Marktest af apparatur til mønstergenkendelse, Notat nr. 93,

23 24

24 5. Indledende planlægning Trafiktællinger gennemføres for at tilgodese forskellige formål i det daglige arbejde i vejforvaltningerne. Det kan handle om formål fra belysning af kapacitetsforhold i et kryds til kortlægning af trafikstrømme på kommunens eller amtets veje. Når en tælleopgave skal udføres, kræver det planlægning. Planlægningsprocessen kan groft inddeles i tre trin: Formulering af behov. Udarbejdelse af løsningsforslag. Detailplanlægning af tælling. Tælleudvalget, som er nedsat af vejbestyrelserne, gennemførte i år 2000 en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner 2. Den viste bl.a., at de hyppigste formål med tællinger var i forbindelse med sikkerhedsvurderinger, behandling af klagesager og almindelig sagsbehandling. For en nærmere omtale af undersøgelsen henvises til kapitel 13. Teknikerens første opgave er ofte en præcisering af behovet, da det kan være udtrykt af politikere eller borgere i almene vendinger. Eksempelvis kan politikerne ønske omfanget af tung trafik i byen belyst. Det skal præciseres, idet bl.a. følgende spørgsmål skal besvares: Hvad menes med tung trafik? Hvordan afgrænses byen? Er målet trafikarbejde eller strækningsbelastninger? Skal trafikken opgøres som ÅDT, HDT eller andet? Hvilke veje skal medtages? Efter præcisering af behovet udarbejdes et forslag til løsning af tælleopgaven. Løsningsforslaget skal afdække ressourcebehovet samt graden af målopfyldelse og danner dermed rammerne for den mere detaljerede planlægning af tællingen. Nærværende kapitel belyser udarbejdelse af et løsningsforslag. Planlægning af manuelle og maskinelle tællinger omtales i kapitlerne 6 og Den generelle arbejdsproces Figur 5.1 illustrerer arbejdsprocessen i det generelle tilfælde. Det skal indledningsvis understreges, at man i det konkrete tilfælde selv må vurdere, hvorvidt der er behov for at gennemføre alle skitserede arbejdstrin. Eksempelvis kan udarbejdelse af et løsningsforslag måske helt udelades i rutinemæssige tælleopgaver, så man går direkte fra et udtrykt behov til udførelse. Udarbejdelse af løsningsforslag er opdelt i følgende emner: 1) krav til nøjagtighed og økonomiske muligheder, 2) vurdering af det eksisterende datagrundlag, 3) foreløbig vurdering af tælleomfang, 4) besigtigelse af tællested eller tællesteder, 5) valg af tællemetode til indsamling af trafikdata, 6) beregning af ressourceforbrug, økonomi og usikkerhed. Der er tale om en iterativ proces, idet resultatet af det sidste trin skal sammenlignes med de opstillede krav. På basis af de præciserede behov bør der ideelt set opstilles krav, som skal opfyldes af tællingen. Idet der sjældent er ubegrænsede ressourcer til rådighed, omfatter kravene en undersøgelse af de økonomiske muligheder. Et andet væsentligt element er forventning til nøjagtighed. I eksemplet om tung trafik kan man f.eks. opstille et krav om, at antallet af lastbiler (køretøjer over 3,5 ton) på et gennemsnitligt hverdagsdøgn skal kunne bestemmes inden for ±10% på en given strækning. Før der iværksættes nye tællinger, bør det undersøges, hvorvidt der allerede foreligger trafiktal, som kan opfylde behovet 2 Vejdirektoratet (2002), Trafiktællinger og tælleudstyr i de danske vejbestyrelser, rapport

25 Detailplanlægning Løsninsforslag Opgave Behov 1. krav nøjagtighed økonomi 2. Eksisterende datagrundlag 3. Foreløbig vurdering af tælleomfang 4. Besigtigelse 5. Tællemetode 6. Beregning af: ressourcer økonomi usikkerhed Kapitler 6 og 7 Figur 5.1. Skematisk illustration af arbejdsprocessen i forbindelse med gennemførelse af tællinger. inden for den ønskede nøjagtighed. Hvis det er tilfældet, er opgaven afsluttet. Det kan dog være nødvendigt med en efterbehandling og opregning af foreliggende trafiktal til indeværende år. Det foreslås, at der gennemføres en foreløbig vurdering af tælleomfanget. Ved hjælp af overslagsberegninger over usikkerhed, skønnes tælleomfanget set i lyset af de opstillede krav. Hvis denne vurdering resulterer i et urealistisk stort tælleomfang for at kunne opfylde nøjagtighedskravene, bør muligheden for at justere kravene allerede nu undersøges. Når man er nået så vidt og har konstateret, at der skal gennemføres en eller flere nye tællinger, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en besigtigelse. Omgivelser og trafikafvikling kan være helt afgørende for valg af metode. Er der eksempelvis store køproblemer i myldretiderne, kan det være umuligt at gennemføre maskinelle tællinger. Med tællemetode forstås her først og fremmest valg mellem manuel og maskinel tælling eller en kombination af disse. Det sidste arbejdstrin indeholder en nærmere beregning af tælleomfang, usikkerhed og økonomi, som sammenlignes med de opstillede krav. Når beslutningstagerne har accepteret løsningsforslaget, kan detailplanlægningen iværksættes. 5.2 Usikkerhed Der er altid en vis usikkerhed forbundet med tælling af trafik. Selvom trafikken tælles permanent, vil der være en usikkerhed stammende fra apparatur. Den er dog som regel lille. En anden og noget større usikkerhed skyldes, at trafikken ofte kun delvis tælles. Det kan f.eks. være, at ÅDT bestemmes ud fra tællinger over to uger. Da trafikken varierer henover året, vil den beregnede værdi af ÅDT være behæftet med en usikkerhed i forhold til den sande ÅDT. Man siger nu, at den sande ÅDT med en given sandsynlighed vil ligge inden for intervallet fra ÅDT(1 U) til ÅDT(1+U), hvor U er usikkerheden i procent. Det er normalt at anvende en sandsynlighed på 95%, hvilket betyder, at den sande ÅDT i 95 ud af 100 tilfælde vil ligge i intervallet ÅDT(1 U) til ÅDT(1+U). Kapitel 10 angiver nogle vejledende værdier for usikkerheden, det vil sige værdien af U, som kan benyttes i planlægningen. I bilagsafsnit 14.2 udledes den teoretiske beregning af usikkerhed, så det i forbindel- 26

26 se med en konkret tælling er muligt at beregne en mere præcis værdi. 5.3 Tællemetode I første omgang er det typisk et valg mellem manuel og maskinel tælling. Ved manuelle tællinger er det muligt at klassificere køretøjerne efter behov. Det er simpelt, fleksibelt og kan gennemføres under næsten alle trafikforhold. Omvendt er det begrænset til kortere tidsrum, hvilket resulterer i nogen usikkerhed. Det er også begrænset hvor mange biler, som det er muligt at tælle i timen (se tabel 6.3 i kapitel 6). Maskinelle tællinger, som behandles i kapitel 7, kan gennemføres på flere forskellige måder. Et fælles træk ved maskinelle tællinger er dog, at de gennemføres over længere tidsrum end manuelle tællinger. Det medfører, at f.eks. ÅDT kan bestemmes væsentlig mere nøjagtigt ved maskinel tælling end ved manuel tælling. Det er også en fordel, at en maskinel tælling normalt passer sig selv, når den først er etableret. Køretøjsklassifikation og tælling i stop-og-kør trafik er derimod typiske svagheder ved maskinelle tællinger. Endelig kan det nævnes, at maskinel tælling af cykel- og knallerttrafik normalt kun bør gennemføres under særlige forhold, som diskuteres nærmere i kapitel 7. I forbindelse med større tælleopgaver kan manuelle og maskinelle tællinger kombineres, således at den manuelle tælling benyttes til køretøjsklassifikation, og den maskinelle tælling anvendes til en mere præcis registrering af det samlede antal køretøjer. Det fordyrer dog tællingen. 5.4 Omkostninger Omkostninger ved gennemførelse af tællinger afhænger af mange forhold som f.eks.: tælleperiodens længde, vejens størrelse (antal spor), trafikmængde og type af tælleudstyr. Omkostningerne må derfor beregnes på basis af den konkrete tælling. Formålet er her alene at give et sammenlignende indtryk af omkostninger forbundet med manuel og maskinel tælling. Alle priser er ekskl. moms. Omkostninger til en manuel tælling omfatter primært aflønning af tællepersonale. Derudover er der udgifter forbundet med instruktion, kontrol samt transport til og fra tællestedet. Endvidere kan der være omkostninger forbundet med anskaffelse af håndterminaler el.lign. Erfaringsmæssigt vil en 6-timers manuel tælling på en almindelig to-sporet vej koste omkring kr. Det koster typisk omkring kr. at få gennemført en maskinel tælling med gummislange eller plade (se kapitel 7) på en tosporet vej over en hel uge. Prisen afhænger dog af det antal snit, som ønskes talt. Hvis der kun skal tælles i ét snit, må der forventes en lidt større pris pr. tælling. Og omvendt hvis der tælles i et større antal snit. For nogenlunde samme omkostning kan der således tælles over en længere periode maskinelt end manuelt. Til gengæld giver en manuel tælling mulighed for en mere nøjagtig og arbitrær valgt køretøjsklassifikation. Man kan også selv gennemføre maskinelle tællinger. Udgift til køb af tælleapparat med gummislanger eller plader til en to-sporet vej er kr. Dertil kommer omkostninger til opstilling, nedtagelse og dataopsamling, som skønnes at være ca kr. Hvorvidt det kan betale sig at købe udstyr afhænger således af brugen. Hvis apparatet f.eks. benyttes til 50 forskellige ugetællinger over dets levetid, vil de gennemsnitlige omkostninger pr. tælling være ca kr. Hvis apparatet benyttes endnu hyppigere, vil det i stigende grad være profitabelt at købe udstyr og selv gennemføre tællinger. Hvis trafikken skal tælles permanent eller periodisk i en fast rutine, er maskinel tælling baseret på spoler, jf. kapitel 7, en oplagt mulighed. Nedfræsning af spoler på 27

27 en to-sporet vej og opsætning af skab koster typisk ca kr. Tælleapparater fås i mange prisklasser typisk omkring kr. Der skal også indregnes udgifter til dataopsamling, som afhænger af hyppighed og tællestedets lokalisering. Hvis der f.eks. vælges en løsning, hvor data hentes automatisk via modemforbindelse, så er der udgifter på grund af installation af telefonforbindelse og strøm. I yderområder eller på utilgængelige lokaliteter kan der vælges en løsning med mobiltelefon, men det giver en større driftsudgift. Prisen på etablering af en permanent tællestation på en to-sporet vej er typisk omkring kr. Der kan dog være betydelig variation i prisen, idet den afhænger af apparatur, afstand fra strøm og telefon. Endelig skal dertil lægges mindre omkostninger til modtagertelefon og software til automatisk hjemtagning af data. 28

28 6. Manuelle tællinger En manuel tælling defineres som en tælling, hvor det er en eller flere personer, der registrerer trafikken. Manuelle tællinger er velegnede, når der er behov for at kende trafikkens sammensætning på forskellige køretøjsarter eller trafikkens opdeling på specifikke trafikstrømme. Køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger samt forskellige formålsbestemte variationer heraf er gennemgået i kapitel 3 og bilagsafsnit En manuel tælleopgave har normalt følgende forløb: Tællingens formål og typen af resultater fastlægges. Placeringen af tælleposter besluttes. Tælleperiode fastlægges. Bemanding af tælleposter fastlægges og tælleudstyr vælges. Tællemateriale klargøres, tællere instrueres, og der føres tilsyn. Tælleresultaterne efterbehandles. Tællingens forløb gennemgås i det følgende, idet dog spørgsmålet om efterbehandling af tælleresultaterne gennemgås særskilt i kapitlerne Tællingens formål og typen af resultater For enhver tælling er det vigtigt først at fastlægge tællingens formål, og hvilken type af resultater der ønskes. Disse forhold er nemlig afgørende for omfang og metode. I tabel 6.1 listes en række af de hyppigst forekommende formål med manuelle tællinger, og for hvert formål vises eksempler på typen af resultater. 6.2 Placering af tælleposter Tællernes placering på tællestedet fastlægges, idet der tages hensyn til: Trafiksikkerheden Her tænkes specielt på, at biler, hvorfra der skal tælles, bør kunne parkeres på en sådan måde, at de ikke er til gene for trafikken. Tællingens formål Generel viden om trafikmængder og køretøjssammensætning på strækninger Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse Beregning af vejslid Beregning af trafikuheldskonsekvenser Støjberegninger Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag Trafiksanering og regulering, planlægning af cykelstier Beregning af kapacitet i kryds Eksempel på tælleresultat ÅDT opdelt på køretøjsarter ÅDT eller ÅDT opgjort i personbilenheder (pe) ÅDT opdelt på busser, sololastbiler og sætteforvogne, lastbiler med påhæng samt lastbiler med sættevogn. ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler ÅDT for køretøjer henholdsvis under og over 3,5 ton totalvægt ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler ÅDT opdelt i cykler og knallerter, person- og varebiler (inkl. knallert 45, scooter og motorcykel), busser samt lastbiler Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik opgjort i køretøjsarter og trafikstrømme Tabel 6.1. Eksempler på tælleformål og resultater. 29

29 Tællere uden bil bør ligeledes kunne finde en hensigtsmæssig plads, hvor de ikke er udsatte, og hvor de ikke generer trafikken. Udsynsforholdene Tælleren skal såvel siddende som stående have frit udsyn til de strømme, der skal tælles. Der skal tages hensyn til antallet af fodgængere, parkerede biler, udstillingsmontre, træer og lignende. Herunder bør det undersøges, om forholdene kan forventes at ændre sig på de tidspunkter, hvor der skal tælles. Antallet af køretøjer Hvis trafikmængderne på stedet ikke kendes, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en 10 minutters tælling i myldretiden for at få et skøn over trafikmængden og dermed det antal tællere, der er nødvendigt. Til brug for planlægningen af tællingen er det nyttigt med et detaljeret kort over tællestedet. Hvis et sådant ikke findes, kan der laves en skitse på stedet. 6.3 Fastlæggelse af tælleperiode Valget af tælleperiode har stor betydning for den usikkerhed, der knytter sig til opregningen af trafiktallene til f.eks. ÅDT. Først og fremmest er det nødvendigt at fastlægge det eller de tidspunkter på året, hvor tællingen eller tællingerne ønskes gennemført. Spørgsmålet om hensigtsmæssigt valg af tælleuge/-uger er identisk for såvel manuelle som maskinelle tællinger og behandles i kapitel 7. Herudover skal følgende fastlægges ved manuelle tællinger: Ugedag/-dage for tællingerne. Tælleperiodens længde for den enkelte tælling. Tælleperiodens placering inden for dagen. Nedenfor formuleres nogle»gode råd«, som sigter mod at gennemføre den manuelle tælling mest optimalt Valg af dag og tidspunkt Med mindre weekendtrafikken skal belyses, bør der ikke tælles manuelt lørdage og 11% Andel af døgntrafik 10% 9% Tirsdag-torsdag Fredag 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kl. 0% Figur 6.1. Eksempel på trafikkens variation pr. time over et hverdagsdøgn (tirsdag-fredag) på en vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik. 30

30 søndage. Det frarådes også normalt at tælle mandage og fredage, da trafikken på specielt fredag kan være noget anderledes med hensyn til variation og størrelse end på de øvrige hverdage. Det illustreres af figur 6.1, som viser typiske fordelinger af trafikken over hverdagsdøgn på en vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik. Timeandelen er beregnet som antallet af køretøjer i timen divideret med det samlede antal køretøjer henover døgnet. Figuren antyder, at myldretiderne har relativ mindre betydning, og hjemkørsel fra arbejde starter en time tidligere om fredagen end på hverdage midt i ugen (tirsdag-torsdag). Døgntrafikken specielt på veje med ferie- og fritidstrafik kan også være væsentlig større på fredage end øvrige hverdage. Der tælles sjældent manuelt et helt døgn. Typisk gennemføres tællinger af 4, 6 eller 12 timers varighed, som opregnes til døgntrafik. Vejdirektoratet har gennemført analyser med henblik på at identificere den optimale tidsmæssige placering af tællingerne. Hvorvidt der skal vælges tællinger af 4, 6 eller 12 timers varighed afhænger af den ønskede nøjagtighed og ressourcer. Usikkerheden forbundet med opregning af en 4-, 6- og 12-timerstælling til døgntrafik behandles nærmere i kapitel 10, som der henvises til. Det skal dog nævnes, at det kan overvejes at erstatte en lang tælling (f.eks. en tælling af 12 timers varighed) med to tællinger af den halve varighed på to forskellige hverdage, da det kan forbedre bestemmelsen af døgntrafikken. Især for cykel- og knallerttrafik, der varierer meget som følge af vejrlig og årstid, kan det være en fordel at dele tællingen op i flere korte tællinger på forskellige dage. To tællinger, hvor den ene er placeret på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, giver dog ikke nødvendigvis større nøjagtighed ved opregning sammenlignet med opregning fra en enkelt tælling, der er gennemført på et hensigtsmæssigt tidspunkt (se eksempel i afsnit 7.2.4). Det optimale tælletidspunkt inden for døgnet afhænger af trafikmængden i den pågældende tælleperiode og dens variationen henover døgnet. Tabel 6.2 indeholder generelle anbefalinger ved manuel tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til torsdag) uden for sommerferien. Anbefalingerne er opdelt efter den eller de køretøjsarter, som ønskes mest præcist bestemt for bedst muligt at kunne opfylde tællingens formål. Da personbiler udgør langt den største andel af motorkøretøjer (typisk 70-80%), er det i de fleste tilfælde vigtigt at kunne opregne personbiler præcist. Det medfører, at det generelt optimale tælletidspunkt svarer til tælling med fokus på personbiler. Hvis formålet med tællingen f.eks. er at beregne vejslid, er det især vigtigt at kunne bestemme den tunge trafik. De optimale tælletidspunkter for vare- og lastbiltrafik afviger fra de optimale tælletidspunkter for personbiler, idet vare- og lastbiltrafik i højere grad afvikles i dagtimerne. De optimale tælletidspunkter er derfor forskudt 1-2 timer i forhold til personbiler. Det skal nævnes, at det optimale tælletidspunkt på vejstrækninger domineret af fjerntrafik afviger fra tabel 6.2. Ved en tælling af 12 timers varighed på en vejstrækning domineret af fjerntrafik anbefales således at tælle vare- og lastbiler i tidsrummet kl Tælles med det formål at belyse cykelog knallerttrafik er det vigtigt at omfatte eftermiddagsmyldretidstrafikken. Tællinger, som foretages med henblik på kapacitetsvurderinger, bør omfatte både morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Et forhåndskendskab til trafikkens døgnfordeling kan udnyttes til at reducere tælleperioden og fravige fra ovenstående anbefalinger. Hvis det helt særligt gælder, at døgnfordelingen på stedet er stabilt over 31

31 året, og forhåndskendskabet til døgnfordelingen er god, så er det principielt muligt at bestemme døgntrafikken præcist ud fra ganske få timers tællinger. Normalt kendes døgnfordelingen dog ikke præcist, idet den varierer fra uge til uge. Alligevel kan en vis viden om døgnfordelingen udnyttes sammen med timeandelene i bilagsafsnit 14.6 til at bestemme det optimale tælletidspunkt, idet den relative andel af den forventede trafik over den planlagte tælleperiodes længde bedst muligt skal svare til summen af andelene i bilaget. Der bør kun tælles i ferieperioder, hvis tællingerne har til formål at belyse ferietrafikken, og det er vanskeligt at give generelle retningslinier med hensyn til tælleperiode. Uden nærmere viden om trafikken kan tabel 6.2 benyttes Valg af tidsintervaller Tidsintervaller ved manuelle tællinger er de perioder, som tællingens resultater samles og opgøres i. Antallet af køretøjer kan således f.eks. opgøres i 15 minutters eller 60 minutters intervaller. Tidsintervallerne bør vælges under hensyntagen til det aktuelle formål med tællingen samt eventuelle behov ved senere anvendelser. Tidsintervallerne ved almindelige snittællinger er ofte 60 minutter men kan afvige herfra f.eks. ved vurderinger af kapacitet eller fremkommelighed. For krydstællinger, hvor tælleresultaterne skal bruges f.eks. til kapacitetsvurderinger eller til dimensioneringen af signalanlæg, bør tidsintervallerne højst være 5-15 minutter. 6.4 Bemanding af tælleposter og valg af tælleudstyr Når tælleposter og tælleperioder ligger fast, bestemmes bemandingen af tælleposterne ud fra den skønnede trafikmængde ved hver post. Erfaringer har vist, at kvaliteten af tælleresultaterne er stærkt afhængig af tællemandskabet. Hvor det er muligt, må det anbefales, at der benyttes erfarne tællere. Desuden skal der planlægges pauser for de enkelte tællere. Endelig skal der tages stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende tælleudstyr (håndtællere, terminaler eller tællepulte) til opgaven Antallet af tællere I dette afsnit angives retningslinier for det antal tællere, der er nødvendigt, når der ikke tages hensyn til pauser. I næste afsnit beskrives planlægningen af pauser m.m. De primære rele- Eksempler på tællingens formål Tælleperiodens Anbefalet tids vante køretøjsarter længde (timer) punkt Generel viden om biltrafik 4 Kl Alle Beregning af støj og uheld 6 Kl Trafikøkonomiske vurderinger 12 Kl Personbiler Persontrafikandel Personer pr. bil 4 Kl Kl Kl Kl Varebiler Analyse af distributions- og varekørsel 6 Kl Kl Lastbiler Cykler og knallerter Beregning af vejslid Analyse af tung trafik Planlægning af cykelstier Udvikling i cykel- og knallerttrafik 4 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Tabel 6.2. Anbefalede tidspunkter ved tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til torsdag) uden for sommerferien. 32

32 Tællingstype Totalt antal køretøjer Antal tællere Antal trafikstrømme pr. time pr. tæller Snittæling Krydstælling i 3-benet kryds Krydstælling i 4-benet kryds Tælling i 4-benet rundkør sel af trafik fra tilfart fordelt på 1. afk., 2. afk. og resten Tælling i 4-benet rundkørsel af trafik fra tilfart fordelt på afk. og resten samt forbikørende Tælling i 4-benet rundkørsel af trafik fra tilfart samt forbikørende Tabel 6.3. Bemanding af manuelle tælleposter. Af økonomiske grunde bør antallet af tællere ikke sættes for højt. Omvendt kan en underbemanding resultere i uanvendelige tælleresultater. Både antallet af tælletimer og disses placering på døgnet er af betydning for tælleøkonomien. 12-timerstællinger medfører således, at der eventuelt skal betales overarbejdspenge for nogle af timerne. Til gengæld vil flere korte tællinger give ekstra transporttid til tællerne og dermed øgede udgifter. Hvis man ikke har kendskab til trafikken på den pågældende lokalitet, bør man jf. beskrivelsen i afsnit 6.2 ovenfor foretage en mindre prøvetælling med henblik på at fastlægge det nødvendige antal tællere. I ovenstående tabel 6.3. er det angivet, hvor mange erfarne tællere, der skal anvendes ved forskellige manuelle tælleopgaver. Det forudsættes, at trafikken i begge retninger henholdsvis alle trafikstrømme skal registreres, og at alle trafikstrømme er delt op i 10 køretøjsarter. Retningslinierne bygger på de erfaringer, der er gjort i vejbestyrelserne. Det nødvendige antal tællere kan afvige herfra på grund af specielle forhold, ligesom egne erfaringer kan betinge, at vejledningen fraviges. Til ovenstående retningslinier kan følgende tilføjes: Ved hjælp af diverse hjælpemidler som eksempelvis mekaniske eller elektroniske håndtællere, kan der tælles væsentligt flere køretøjer. Ved anvendelse af mindre øvede tællere vil der være behov for en forøgelse af tællemandskabet i forhold til det i tabellen anførte. Som regel er det tilstrækkeligt med en ekstra tæller på de største strømme. Ved tællinger i kryds og rundkørsler er det nødvendige antal tællere i høj grad afhængig af oversigtsforholdene og trafikmængderne samt trafikkens fordeling mellem de enkelte ben. Ved krydstællinger i 4-benede kryds tælles for hver af tilfartsvejene, hvor mange køretøjer der kører henholdsvis til højre, ligeud og til venstre. Metoden er den samme for 3-benede kryds, idet der dog her kun er to retninger at fordele den indkomne trafik på. Trafikken i 4-benede rundkørsler kan, som det fremgår af tabel 6.3, tælles på tre 33

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Opregning. Trafiktyper for motorkøretøjer - årsvariation af UDT/ÅDT. Generelt om opregning

Opregning. Trafiktyper for motorkøretøjer - årsvariation af UDT/ÅDT. Generelt om opregning Opregning Generelt om opregning Det er dyrt og besværligt at foretage trafikmålinger - det gælder derfor om at udnytte de foretagne målinger bedst muligt. Ofte måles kun et par uger på et år et givet sted,

Læs mere

Vejledning i manuelle trafiktællinger

Vejledning i manuelle trafiktællinger Vejdirektoratet Vejledning i manuelle trafiktællinger 3. udgave Trafikstatistikafdelingen Rapport nr. 24 1995 Titel: Vejledning i manuelle tællinger 3. udgave Udgivet: Oktober 1995 Oplag: 1500 Tryk: Udgiver:

Læs mere

Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra. Oktober 2015

Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra. Oktober 2015 Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra Oktober 2015 Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra Vejdirektoratet, kommunerne og private firmater foretager årligt et stort antal trafikregistreringer

Læs mere

Teknisk beskrivelse af opregningsprocessen.

Teknisk beskrivelse af opregningsprocessen. Teknisk beskrivelse af opregningsprocessen. Generelt Opregningsprocessen Talt Trafik DT Time-niveau Døgn-niveau UHDT UDT Uge-niveau HMDT MDT Måneds-niveau HDT ÅDT JDT Års-niveau En generel beskrivelse

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015 Mastra og nøgletalsdatabase Marts 2015 Kontakt Fagspecialist: Niels Moltved 7244 3182 nem@vd.dk Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 bjp@vd.dk vejdirektoratet.dk/raadgivning kmastra kmastra er

Læs mere

Via ugedøgnsvariation

Via ugedøgnsvariation 14.7 Manuel bestemmelse af trafiktype Via ugedøgnsvariation Trafiktypen på en vej er bestemt af variationen af ugedøgnstrafikken (UDT) hen over året. Den trafiktype, hvis kurve passer bedst til trafikken

Læs mere

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume

Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume Projektsekretariatet Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Tidligere har stræknificeringen af trafiktal været udført i vejman.dk (VIS). I vejman.dk man der været defineret en trafikmodel, hvor de enkelte

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.

I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget

Læs mere

NOTAT. Projekt Detailhandel Rønne Kunde Lidl Danmark Notat nr. 2. Dato 2014-08-18. Jette Nielsen og Kristian Pedersen Christina Mose.

NOTAT. Projekt Detailhandel Rønne Kunde Lidl Danmark Notat nr. 2. Dato 2014-08-18. Jette Nielsen og Kristian Pedersen Christina Mose. NOTAT Projekt Detailhandel Rønne Kunde Lidl Danmark Notat nr. 2 Dato 2014-08-18 Til Fra Kopi til Jette Nielsen og Kristian Pedersen Christina Mose 1. Indledning og baggrund Bornholms Regionkommune undersøger

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

C11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt

C11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt C11_1 Højresving forbudt Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle. C11_2 Ventresving forbudt Forbuddet gælder kun i det

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E)

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E) Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E) I medfør af 56, stk. 5, 64, stk. 5, og 134a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord l kk Vejdirektoratet Teknisk Notat Marts 2004 Notat vedrørende trafikafviklingen på rampekryds ved frakørsel 55 Horsens Nord. Indholdfortegnelse Side 1. Indledning

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Udtræk Udtræk findes under fanebladet Udtræk i imastra hovedmenuen. Skærmen er delt op i 5 afsnit, blokke, som har hver deres funktion

Udtræk Udtræk findes under fanebladet Udtræk i imastra hovedmenuen. Skærmen er delt op i 5 afsnit, blokke, som har hver deres funktion Udtræk Udtræk findes under fanebladet Udtræk i imastra hovedmenuen. Skærmen er delt op i 5 afsnit, blokke, som har hver deres funktion 1.Trafiksnit Her udvælges hvilke snit, som udtrækket skal omfatte.

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Kapacitet og serviceniveau

Kapacitet og serviceniveau Trafikteknik Håndbog for Kapacitet og serviceniveau Vejdirektoratet Vejregelrådet September 2015 Vejdirektoratets sagsnummer: 14/04141 1 2 FORORD Denne håndbog er en revideret udgave af vejregel for beregning

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere