Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte
|
|
- Edith Hedegaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte AE har undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der går i gang med en videregående uddannelse inden for fem år efter, at de afsluttede deres erhvervsuddannelse. Det er undersøgt, hvor mange der går i gang med en videregående uddannelse, hvilken uddannelse der er tale om, samt hvilke typer af faglærte der oftest påbegynder en videregående uddannelse. Analysen er udført blandt alle nyuddannede faglærte i 2011 og af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Frederik Steiner 22. juli 2019 AE har undersøgt, hvor stor en andel af nyuddannede faglærte der går i gang med en videregående uddannelse. Analysen viser, at hver femte faglærte, der blev uddannet i 2011, påbegyndte en videregående uddannelse inden for 5 år. Ca. en fjerdedel foregår i VEUV-regi. Flest faglærte, der er uddannet inden for strøm & elektronik, kontor & handel og grafiske uddannelser, læser videre. Her er andelen tæt på 30 procent. Blandt metaluddannede er det ca. 20 procent, der læser videre. Det er på gennemsnittet for alle faglærte. De typiske uddannelser, som påbegyndes, er inden for økonomi, social & sundhedsområdet eller industri & mekanik. Det samme gælder for metaluddannede, hvor der dog også er en del transportuddannelser. Ca. 7 procent af de faglærte fra 2011 påbegyndte en videregående uddannelse inden for et år. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 AE har undersøgt, hvor mange færdiguddannede faglærte der går i gang med en videregående uddannelse inden for fem år. Analysen er udført ud fra registeroplysninger. Det er undersøgt, hvor mange uddannede faglærte fra 2011 der er gået i gang med en videregående uddannelse inden for fem år. Der kan både være tale om en uddannelse, der påbegyndes i ordinært regi, dvs. fuldtidsuddannelse, eller der kan være tale om et deltidsstudium i voksen- og efteruddannelsesregi. Der er ikke skelet til, om den videregående uddannelse er færdiggjort. Mere om metoden ses i boks 1 nedenfor. Analyserne er afgrænset til, hvor mange faglærte fra årgang 2011 der læser videre, samt hvilke faglærte der gør det. Det ses også, hvilken type videregående uddannelse der påbegyndes i forhold til niveau og fagområde, samt hvilket regi uddannelserne er påbegyndt i. Endelig er det også undersøgt, hvor mange der påbegynder en videregående uddannelse allerede inden for et år efter endt uddannelse. Udover tabellerne for 2011 er der også lavet tilsvarende udtræk for faglærte fra Ud fra tabel 1 ses det, at ud af de personer, der færdiggjorde en erhvervsuddannelse i 2011, startede personer, dvs. ca. 20 procent af dem, en videregående uddannelse inden for 5 år. Tabel 1. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, 2011 Ej begyndt ,3 Begyndt ,7 I alt ,0 I tabel 2 ses, hvor mange der startede en videregående uddannelse, fordelt på hvilket fagområde på erhvervsuddannelserne. Det ses. at andelen, der begynder en videregående uddannelse, varierer imellem de forskellige områder. Det ses fx, at der, hvor den største andel læser videre er inden for grafisk teknik og medier, kontor, handel og forretningsservice samt faglærte uddannet inden for strøm og elektronik, hvor omkring hver tredje, der læser videre. Det er teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv., hvor færrest læser videre med kun 12,6 procent, der påbegynder en videregående uddannelse. 2
3 Tabel 2. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt på faglært uddannelsesretning, 2011 Ej begyndt Begyndt I alt Ej begyndt Begyndt Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) ,0 15,0 100,0 Kontor, handel og forretningsservice (KHF) ,6 28,4 100,0 Fødevarer mv. (FJO) ,7 13,3 100,0 Jordbrug, natur og oplevelse (FJO) ,9 16,1 100,0 Byggeriområdet og Transport & Logistik ,2 16,6 100,0 Teknologiområdet, strøm og elektronik mv ,8 29,2 100,0 Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. Teknologiområdet, maskinteknik og produktion I alt ,7 32,3 100, ,9 12,6 100, ,1 18,5 100,0 Andre erhvervsfaglige uddannelser ,4 23,5 100,0 I Alt ,3 19,7 100,0 I tabel 3 vises elever, der har fuldført en TBT-uddannelse, dvs. uddannede inden for teknologi, byggeri og transport, fordelt efter, hvorvidt erhvervsuddannelsen også er en metal -uddannelse (defineret af Dansk Metal) 1. Det ses, at der ikke er stor variation i, hvor mange faglærte der læser videre inden for de TBT-uddannede mellem metaluddannelse og andre TBT-uddannelser. For begge grupper er det ca. 19 pct., der påbegynder en videregående uddannelse. Tabel 3. Andel nyuddannede TBT-faglærte, der læser videre inden for 5 år, 2011 Ej begyndt Begyndt I alt Ej begyndt Begyndt I alt Andre ,0 19,0 100,0 Metal ,5 19,8 100,0 I Alt ,7 19,3 100,0 I tabel 4 ses, hvilket niveau der læses videre på. Det ses, at størstedelen af de uddannelser, der påbegyndes, er enten korte videregående uddannelser (41 pct.), der også kaldes akademiuddannelser, eller professionsbacheloruddannelser (51 pct.). Få læser videre på universitetsniveau (i alt ca. 8 pct.). 1 Se boks 2. Dansk Metal har udvalgt 21 forskellige uddannelsesgrupper blandt de 58 TBT-uddannelser. 3
4 Tabel 4. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt efter niveau for videregående uddannelse, 2011 KVU ,0 MVU ,1 BACH 400 6,3 LVU 100 1,6 I alt ,0 I tabel 5 ses, hvilke fagområder de nystartede uddannelser fordeles over. De mest populære fagområder er Erhvervsøkonomi, administration og jura med 29,4 pct. og Social, sundhed og service med 25,8 pct. Dernæst kommer uddannelser inden for industri og mekanik med 12,3 pct. De resterende fordeler sig relativt jævnt og alle med andele under 10 pct. Tendenserne fra tabel 5 er i overensstemmelse med, at faglærte inden for KHF er den gruppe, der hyppigst læser videre, i og med at erhvervsøkonomi, administration og jura er en af de mest populære efteruddannelsesretninger. Tabel 5. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt efter fagområde af ny uddannelse, 2011 Pct Undervisning og læring 200 3,1 Humanistisk 170 2,7 Kunstnerisk 90 1,4 Samfundsvidenskab 150 2,4 Erhvervsøkonomi, administration og jura ,4 IT og Naturvidenskab 170 2,7 Industri og Mekanik ,3 Bygge- og anlægsteknik 630 9,9 Jordbrug, skovbrug og fiskeri 120 1,9 Social, sundhed og Service ,8 Forsvar, politi og sikkerhed 50 0,8 Transport 380 6,0 Studiefag uoplyst 130 2,0 I Alt ,0 Tabel 6 viser, hvilke fagområde 2 de, som har taget en faglært TBT-uddannelse, har valgt, hvis de efteruddanner sig. Uanset om der er tale om en uddannelse inden for metal -uddannelserne eller ej, ses det, at omkring hver tredje har valgt en efteruddannelse inden for Industri og mekanik, som fx ingeniør eller 2 Den valgte gruppering er lavet så den overholder diskretionsreglerne igennem analysen og årgange, og de største grupper vises for sig selv. Andet dækker de resterende områder, f.eks. datamatiker, multimediedesign og bygningskonstruktør. 4
5 teknolog. Det næststørste område er Transport, der fx dækker uddannelse som maskinmester. Omkring 9 procent vælger en videreuddannelse inden for Erhvervsøkonomi m.m., der fx er akademi- og ledelsesuddannelser. Den mindste af de store fagområder er Social, sundhed og service, hvor eleverne vælger fx pædagogik og fysioterapi. Tabel 6. Andel nyuddannede faglærte inden for TBT, der læser videre, fordelt på typen af uddannelse, samt hvorvidt det en Metal -uddannelse, 2011 Andre Metal I Alt Andre Metal I alt Andet ,0 31,7 43,6 Erhvervsøkonomi, administration og jura ,9 8,5 8,6 Industri og mekanik ,9 34,1 29,1 Social, sundhed og service ,9 4,8 5,5 Transport ,8 20,7 13,3 I Alt ,0 100,0 100,0 Der er dog nogen forskel på de forskellige typer af erhvervsuddannelser. Det ses, at blandt alle typer af faglærte bortset fra KHF-uddannede, så vælges en ordinær videreuddannelse af over 70 procent af de faglærte, der læser videre. Specielt blandt TBT-uddannede er andelen, der bruger det ordinære system høj og tæt på 90 procent. KHF er den retning, hvor flest vælger VEUV-vejen med næsten hver anden af dem, der påbegynder en videregående uddannelse. Tabel 7. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt efter faglærtes uddannelsesretning, struktur af videreuddannelse, 2011 VEUV Ordinær I alt VEUV Ordinær I alt OSP ,7 83,3 100,0 KHF ,8 51,2 100,0 FJO og Andet ,1 72,5 100,0 Andre TBT ,9 92,1 100,0 Metal TBT ,4 86,6 100,0 I alt ,8 74,2 100,0 I tabel 8 vises, i hvilket regi videreuddannelsen er påbegyndt, samt hvilke fagområder på den videregående uddannelse man har valgt. Det ses, at blandt dem, der har valgt en videregående uddannelse inden for erhvervsøkonomi m.m., er voksenuddannelsesvejen den mest populære med 66,3 procent, hvilket stemmer overens med, at faglærte inden for KHF er dem, hvor flest vælger VEUV-vejen. Blandt de andre fagområder på de videregående uddannelser ses det samme billede med, at over 80 procent vælger ordinær videreuddannelse. Inden for teknik og industri er der stort set ingen, der påbegynder en videregående uddannelse i VEUV-regi. 3 3 Ligesom i tabel 6 er grupperinger lavet ud fra principper om diskretion, og de største grupper vises for sig selv, hvorfor transport er udgået. Dette gælder også for tabel 19. 5
6 Tabel 8. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt på faggruppe samt regi af videreuddannelse, 2011 VEUV Ordinær I alt VEUV Ordinær I alt Andet ,9 84,5 100,0 Erhvervsøkonomi, administration og jura ,3 33,7 100,0 Industri og mekanik ,3 98,7 100,0 Social, sundhed og service ,7 96,3 100,0 I Alt ,8 74,2 100,0 I tabel 9 vises antal af elever, der er begyndt inden for 5 år efter gennemførelsen af deres erhvervsuddannelse, fordelt efter hvor deres bopæl var ved gennemførelsen. Det ses, at der ikke er den største forskel i, hvor mange der læser videre. I region Hovedstaden var der flest med 21,6 procent af de faglærte, der læser videre inden for 5 år. Modsat er det region Sjælland, hvor der er færrest, der læser videre, nemlig 17,4 procent. Tabel 9. nyuddannede faglærte, fordelt på region og påbegyndelse af ny uddannelse, 2011 Ej begyndt Begyndt I Alt Ej begyndt Begyndt I alt 84 Hovedstaden ,4 21,6 100,0 85 Sjælland ,4 17,4 100,0 83 Syddanmark ,0 19,0 100,0 82 Midtjylland ,5 20,7 100,0 81 Nordjylland ,8 18,2 100,0 I Alt ,3 19,7 100,0 7 procent går i gang med at læse videre med det samme I tabel 10 ses, hvor mange der påbegynder deres videreuddannelse allerede inden for et år efter gennemførelsen af deres erhvervsuddannelse. Det ses i tabel 7, at personer eller knap 7 procent af de uddannede begyndte en videregående inden for 1 år. Det er ca. 34 pct. af de samlede personer, der påbegyndte deres videreuddannelse inden for 5 år, jf. tabel 1. Tabel 10. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 1 år, 2011 Ej begyndt ,2 Begyndt ,8 I alt ,0 6
7 Af tabel 11 ses det, at både blandt metaluddannede og andre TBT-uddannede er andelen, der påbegynder en videregående uddannelse allerede efter 1 år lidt lavere. Tabel 11. Andel nyuddannede TBT-uddannet fordelt på Metal -uddannelse eller ej, der læser videre inden for 1 år, 2011 Andre Metal I Alt Andre Metal I alt Ej begyndt ,5 94,5 93,8 Begyndt ,5 5,8 6,3 I Alt ,0 100,0 100,0 Overgang til videregående uddannelser i 2006 I dette afsnit ses på, hvor mange faglærte der læser videre med udgangspunkt i de faglærte, der afsluttede deres uddannelse i I 2011 viste tabel 1, at cirka 20 procent af de faglærte læste videre på en videregående uddannelse inden for fem år. Iblandt de faglærte, der færdiggjorde i 2006, var det ca. 16 procent, altså godt 4 procentpoint færre. Tabel 12. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, 2006 Ej begyndt ,3 Begyndt ,7 I alt ,0 Tabel 13 viser, at det også i 2006 var således, at uddannede inden for KHF er de faglærte, der hyppigst påbegynder en videregående uddannelse (ca. 26 pct.). Dernæst kommer faglærte uddannet inden for strøm og elektronik med 20 procent. Tabel 13. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt efter faglært uddannelsesretning, 2006 Ej begyndt Begyndt I alt Ej begyndt Begyndt Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) ,4 11,6 100,0 Kontor, handel og forretningsservice (KHF) ,2 25,7 100,0 Fødevarer mv. (FJO) ,5 9,5 100,0 Jordbrug, natur og oplevelse (FJO) ,4 13,0 100,0 I alt Byggeriområdet og Transport & Logistik Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion ,1 10,9 100, ,8 20,2 100, ,1 11,9 100,0 7
8 Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. Teknologiområdet, maskinteknik og produktion ,6 5,4 100, ,9 13,7 100,0 Andre erhvervsfaglige uddannelser ,9 21,1 100,0 I Alt ,3 15,7 100,0 Ses der kun på faglærte uddannet inden for TBT-uddannelserne er det ca. 13 procent af de uddannede i 2006, der påbegyndte en videregående uddannelse inden for 5 år, jf. tabel 14. For årgang 2011 var andelen på 19 procent. Det ses desuden, at der blandt de uddannede fra 2006 var større forskel på metaluddannelserne og andre TBT-uddannelser. Blandt metaluddannede var det forholdsvis færre, der gik i gang med en videregående uddannelse. For 2011-ågangen viste tabel 3, at den forskel havde udlignet sig. Det betyder samtidig, at metaluddannelserne har rykket sig fra en andel på 10,9 til 19,8 procent, dvs. ca. 9 procentpoint flere. De øvrige TBT-uddannelser har rykket sig fra 14,1 til 19,0 procent, dvs. med 4,9 procentpoint. Tabel 14. Andel nyuddannede TBT-faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt på Metal, 2006 Ej begyndt Begyndt I alt Ej begyndt Begyndt I alt Andre ,9 14,1 100,0 Metal ,1 10,9 100,0 I Alt ,2 12,7 100,0 Tabel 15 viser fordelingen af, hvilke videregående uddannelser de faglærte fra 2006 påbegyndte. I 2006 påbegyndte cirka lige mange hhv. en KVU og en MVU og begge på ca. 46 procent. De nye tal for årgangen viser, at der er sket en forskydning over imod, at flere tager en MVU (51 procent) og færre en KVU (41 procent), jf. tabel 4. Tabel 15. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre fordelt på niveau for videregående uddannelse, 2006 KVU ,9 MVU ,5 BACH 290 6,0 LVU 80 1,6 I alt ,0 I tabel 16 ses de nyuddannede, der læser videre, fordelt på fagområder. Det ses, at det mest populære fagområde er Erhvervsøkonomi m.m. med ca. 37 procent, og derefter Social, Sundhed og Service med ca. 27 procent. Det er det samme som billedet for årgang Dog er andelene lavere for disse områder for 2011-årgangen, hvor Erhvervsøkonomi lå på 29 procent (tabel 5). 8
9 Tabel 16. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt på fagområde af ny uddannelse, 2006 Pct Undervisning og læring 150 3,1 Humanistisk 130 2,7 Kunstnerisk 90 1,9 Samfundsvidenskab 110 2,3 Erhvervsøkonomi, administration og jura ,6 IT og Naturvidenskab 110 2,3 Industri og Mekanik 480 9,9 Bygge- og anlægsteknik 340 7,0 Jordbrug, skovbrug og fiskeri 100 2,1 Social, Sundhed og Service ,7 Forsvar, politi og sikkerhed 80 1,6 Transport 170 3,5 Studiefag uoplyst 30 0,6 I Alt ,0 I tabel 17 ses det samme bilede som i tabel 6 for uddannede fra 2011, idet der er flest, der videreuddanner sig inden for industri og mekanik. Blandt metaluddannede er der dog den forskel på årgang 2006 og årgang 2011, at der i 2006 er færre, der har taget en uddannelse inden for transport. Andelen for årgangen er på 13,6 procent, mens den var 20,7 procent for årgang 2011, jf. Tabel 6. Tabel 17. Andel nyuddannede TB- faglærte, der læser videre, fordelt på typen af uddannelse samt hvorvidt det en Metal -uddannelse, 2006 Andre Metal I Alt Andre Metal I alt Andet ,9 34,1 43,9 Erhvervsøkonomi, administration og jura ,7 9,1 7,6 Industri og Mekanik ,8 34,1 32,6 Social, Sundhed og Service ,7 6,8 6,8 Transport ,0 13,6 9,8 I Alt ,0 100,0 100,0 Tabel 18 viser, i hvilket regi den videregående uddannelse, der påbegyndes inden for 5 år, er taget i. To tredjedele af dem, der går i gang med en videregående, tager den i ordinært regi. Her er der altså sket en forskydning i retning mod, at flere tager uddannelsen i ordinært regi, da andelen blandt faglærte i 2011 var på 75 procent. En større del af de faglærtes videreuddannelsesvej ligger nu i ordinært regi. 9
10 Tabel 18. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt på de faglærtes uddannelsesretning og regi af videreuddannelse, 2006 VEUV KOTRE I alt VEUV KOTRE I alt OSP ,5 86,5 100,0 KHF ,1 35,9 100,0 FJO og Andet ,5 70,5 100,0 Andre TBT ,1 92,0 100,0 Metal TBT ,2 81,8 100,0 I alt ,0 64,0 100,0 Der tegner sig et meget klart billede af, at dem, der videreuddanner sig i VEUV-regi, primært er dem, der tager fag inden for det merkantile område Dette er det samme som ses i 2011, dog er der en stor forskel på andelen, da det her er ca. 50 procent, mens det i 2006 var hele 82 procent. Andre områder uddannes primært i ordinært regi, jf. tabel 19. Tabel 19. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt på faggruppe og regi af videreuddannelse, 2006 VEUV KOTRE I alt VEUV KOTRE I alt Andet ,2 83,8 100,0 Erhvervsøkonomi, administration og jura ,0 18,0 100,0 Industri og Mekanik ,0 100,0 100,0 Social, Sundhed og Service ,2 93,8 100,0 I Alt ,0 64,0 100,0 Fra tabel 20 kan vi se, at blandt de elever, der færdiggjorde en EUD i 2006, er det i hovedstaden, at den største andel læser videre inden for 5 år, med 17,8 procent af eleverne. Regionen med færrest elever er Sjælland, hvor kun 13,2 procent af eleverne påbegynder en ny uddannelse inden for 5 år. Tabel 20. nyuddannede faglærte, fordelt på region og påbegyndelse af ny uddannelse, Ej begyndt Begyndt I Alt Ej begyndt Begyndt I alt 84 Hovedstaden ,3 17,8 100,0 85 Sjælland ,8 13,2 100,0 83 Syddanmark ,9 15,1 100,0 82 Midtjylland ,7 16,4 100,0 81 Nordjylland ,6 14,4 100,0 I Alt ,3 15,7 100,0 10
11 Tabel 21 viser, hvor mange af de faglærte fra 2006 der påbegyndte en videregående uddannelse inden for 1 år efter, de blev færdige. Andelen lå på 5,7 procent, hvilket er tæt på andelen for 2011-årgangen på 6,8 procent. Tabel 21. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 1 år, 2006 Ej begyndt ,3 Begyndt ,7 I alt ,0 I tabel 22 ses, hvor mange af dem der færdiggjorde i 2006, der læser videre inden for 1 år, fordelt på hvorvidt de har taget en metal-eud eller ej, blandt de TBT-uddannede elever. Vi ser, at andelen, der starter inden for 1 år, er største blandt ikke-metaluddannelserne på 3,9 procent mod de kun 2,8 procent blandt de metaluddannede. Det tyder dog på en positiv udvikling, da tallene i 2011 er højre for begge grupperinger. Tabel 22. Andel nyuddannede TBT-uddannet fordelt på Metal eller ej, der læser videre inden for 1 år, 2006 Andre Metal I Alt Andre Metal I alt Ej begyndt ,1 97,2 96,5 Begyndt ,9 2,8 3,5 I Alt ,0 100,0 100,0 11
12 Boks 1. Sådan har vi gjort. Analysen beskriver andelen af elever, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse, og som påbegynder en videregående uddannelse inden for 5 år efter datoen for gennemførelsen af erhvervsuddannelsen. Der ses på, hvilke uddannelsesniveauer de påbegynder, samt hvilke fagområder de uddanner sig i. En videregående uddannelse dækker hovedgruppe 40 KVU er, 50 MVU er, 60 Bachelorer og 70 LVU ere. Population - Elever, der har gennemført en erhvervsuddannelse i 2006 eller 2011, dvs og personer - De samme elever følges i deres efterfølgende uddannelseshistorik fra gennemførelsesåret og 5 år frem fra både KOTRE (2017) og VEUV (2017) i forhold til at påbegynde en videregående uddannelse. Dataarbejde Analysen er udarbejdet ved først finde en startpopulation af elever, der har gennemført en erhvervsuddannelse i startåret. Derefter er der samlet data for alle, der har påbegyndt en uddannelse i de næste 5 år, hvorefter der betinges på, at de er iblandt den originale population. Der skabes så et datasæt bestående af de fuldførte på faglærte uddannelser med oplysninger om eventuelle påbegyndte uddannelser inden for 5-årsperioden. Der er elever, der har påbegyndt flere uddannelser i 5-årsperioden. Analysens fokus er, hvor mange faglærte der påbegynder en videreuddannelse, ikke antallet af påbegyndte uddannelser totalt. Derfor anvendes den først påbegyndte uddannelse og det år, eleven startede den. De senere påbegyndte uddannelser sorteres fra. Udover at det er undersøgt, hvor mange der er påbegyndt en uddannelse inden for 5-årsperioden, så er det også undersøgt, hvor mange der er påbegyndt inden for et år, fra de fuldførte deres erhvervsuddannelse. I tilfælde hvor elever har færdiggjort to erhvervsuddannelser i året, der anvendes den nyeste fuldførte erhvervsuddannelse. Der anvendes data fra to uddannelsesregistre, KOTRE (ordinære uddannelser) og VEUV (kurser). KOTRE-registeret indeholder de fuldtidsordinære uddannelser, mens VUEV indeholder voksen-efteruddannelseskurser. Der er nogle elever, der påbegynder uddannelser, der registreres i begge registre. Her vælges den uddannelse, der er påbegyndt i KOTRE, idet der er tale om ordinære fuldtidsuddannelser. Der begrænses på, at den påbegyndte uddannelsesstartdato skal være efter slutdato for den gennemførte EUD, og inden for 5 år. Der opgøres også, hvor mange elever der hurtigt påbegynder deres nye uddannelse. For at indgå som hurtig starter skal eleven starte inden for et år af den gennemførte EUD. For at kunne anvende bopælsdata til at opdele på regioner samt holde populationen konstant igennem hele analysen, betinges der på, at der er data på, hvor eleverne boede det år, de gennemførte deres erhvervsuddannelse. Dette betyder, at ca. 600 elever fragår i 2011, samt ca. 400 i Til at lave tabellerne er der blevet afrundet til nærmeste 10 er. Procenter er beregnet på baggrund af afrundede tal. Vedr. tabel 2 og 13 - Teknik og Industri i øvrigt er blevet lagt ind i Teknologiområdet, maskinteknik og produktion - Oplevelse er blevet lagt sammen med Jordbrug og Natur Vedr. tabel 5 og 16 - Audio-visuel teknik og Medieproduktion er sammenlagt med De humanistiske uddannelser - Mekanik, jern og metal er sammenlagt med Teknik, teknologi og industriel produktion - Service er sammenlagt med Social og Sundhedsuddannelser - Naturvidenskab er sammenlagt med Informations- og kommunikationsteknologi-uddannelser Vedr. tabel 9 og 20 Andre erhvervsfaglige uddannelser er blevet lagt sammen med FJO til FJO og andet Vedr. tabel 9,10,20 og 21 - Alle faggrupper, der indgår i tabel 4 og 9, som ikke eksplicit står som en gruppe for sig selv, er sammenlagt i den fælles gruppering Andet 12
13 Boks 2. Metaluddannelser Til at definere hvorvidt den gennemførte EUD-uddannelse er en metaluddannelse har vi anvendt Danmarks Statistiks 6- cifrede uddannelsesgrupper. Dansk Metal har defineret følgende 6-cifrede grupper som Metal -uddannelser: - Strøm og elektronik uden nærmer angivelse - Automatik og automationsproces - Data- og kommunikationsteknik - Elektronik- og svagstrømsuddannelsen mv. - Andre strøm- og elektronikuddannelser - Film- og tv-produktion - Digital media og web-integrator - Cykel-, auto- og skibsmekanik uden nærm - Cykel-, auto- og skibsmekanikere mv. - Karosseriuddannelser - Maskinteknik og produktion uden nærmere - Industritekniker og cnc-tekniker - Køletekniker og oliefyrstekniker - Smedeuddannelser - Støbetekniker - Værktøjsuddannelser - Maritime håndværksfag - Skibsteknik og skibsmontage - Finmekaniker og urmager - Maskinteknik og produktion, andre uddannelser - Teknik- og industriuddannelser i øvrigt. 13
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereTeknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere
Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere Hver tiende nyuddannet har i dag ikkevestlige baggrund. Ser vi på deres valg af uddannelse, er det især de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser,
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereIværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser
ANALYSE Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser Der er væsentlige forskelle på, hvor mange der bliver iværksættere, på tværs af forskellige ungdomsuddannelsesvalg. Det er langt
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereFremskrivning af behov for faglærte. Thomas Klintefelt
Fremskrivning af behov for faglærte Thomas Klintefelt DI s fremskrivning af faglærte Udbud Beskæftigelse (efterspørgsel) Mangel 2 12 Hovedområder og 64 grupper af faglærte i fremskrivningen H3010 Omsorg,
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDanske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 3 TOTAL 4 KØN 4 GRUNDSKOLE 5 REGIOn (BOPÆL) 6 KARAKTERER 7 FORÆLDRES UDDANNELSE 9 2 INTRODUKTION I denne rapport præsenteres
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereFaglærte studenter klarer sig godt
Faglærte studenter klarer sig godt AE har for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der har en studentereksamen med sig, og hvordan de klarer sig
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereHvordan får vi alle med?
Hvordan får vi alle med? Fokus er på risikoen for frafald hos de unge som ikke alene er frafald på baggrund af et forkert valg men også er et frafald på baggrund af et svært liv. Hvorfor falder de unge
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHøj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel
Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereDokumentation af rettelse i Elev på EASY data
11. februar 2015 Uddannelse Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data Danmarks Statistiks fejlsøgningsprocedurer har ved opdatering af Elevregistret for tællingsåret 2014 givet anledning til fokus
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereArbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn
Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig.
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs merePortræt af nyuddannede ingeniører og scient. er
AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mere