Januar 2014 SLUTEVALUERING. KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2014 SLUTEVALUERING. KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2"

Transkript

1 Januar 2014 SLUTEVALUERING KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2

2 KVIS slutevaluering 2014 Indhold Indledning 3 Del I. Konklusioner og hypoteser 5 Konklusion - hvad virker?... 7 Hypoteser...10 Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt? Tidlig tværfaglig afklaring Individuel sygeopfølgningsplan Et virksomhedsrettet tilbud...21 Del. III. Metode og dataindsamling 26 Introduktion til den statistiske metode til analyse af effekt...26 Surveydata fra WEB registreringen samt de kvalitative data...30 Del. IV. Beskrivelse af de 14 modelprojekter 34 Brønderslev "Koordineret virksomhedsrettet indsats for personer på sygedagpenge"...35 Greve Vi samler kræfterne...41 Herning "Koordineret indsats for sygedagpengemodtagere"...47 Hillerød "Rehabilitering til job"...53 Holbæk "Rask gennem virksomhedsindsats "...59 Rebild "Tidlig intervention for sygemeldte med psykiske problemstillinger"...65 Ringkøbing-Skjern "Hurtigt tilbage til jobbet"...71 Rødovre "Tidlig Arbejdsmarkedsfastholdelse"...77 Stevns Afklaring og aktivt tilbud på arbejdspladsen inden uge Svendborg "Intensivt kontaktforløb og aktivt tilbud for ansatte i Svendborg Kommune"...89 Syddjurs "Tværfaglig afklaring og koordineret intensivt kontaktforløb"...95 Thisted Tilbage på Sporet Vejle "KO-MO-indsats for nysygemeldte" (Koordineret og mobil) Aarhus "Ny-sygemeldte hurtigt tilbage i job"

3 KVIS slutevaluering 2014 Indledning Dette er slutevalueringen af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram KVIS - Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2. Slutevalueringen skal på baggrund af effekter, resultater og erfaringer fra KVIS belyse, hvilken indsats, der virker - og videregive viden i form af kvalificerede hypoteser, der efterfølgende kan testes i nye forsøg. Kort om KVIS forsøgsprogrammet KVIS blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og finansieret af puljen til udvikling af den sociale indsats. Formålet var at få mere viden om hvilken indsats, der virker for nye sygedagpengemodtagere i kategori 2, som har modtaget sygedagpenge i op til 8 uger. Forsøgsprogrammets modelprojekter blev udvalgt, så de havde forskellige delmålgrupper, samarbejdspartnere, organiseringer og indsatser for at sammenligne projekternes effekt og resultater - og dermed øge kvaliteten af viden fra forsøgsprogrammet. Alle modelprojekter skulle tilbyde deltagerne: 1. en tidlig og tværfaglig afklaring 2. en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. et virksomhedsrettet tilbud. Målet var, at flest mulige sygemeldte hurtigst muligt vendte tilbage i job eller alternativt blev delvist raskmeldt. Der blev udvalgt 14 modelprojekter, som alle blev igangsat den og var afsluttet den Projekterne var fordelt på store, mellemstore og mindre kommuner i de fire Beskæftigelsesregioner. De deltagende jobcentre var: Brønderslev, Greve, Hillerød, Herning, Holbæk, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Rødovre, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vejle og Aarhus. Puljen var på godt 26 millioner kr., i alt har personer deltaget med en gennemsnitspris per deltager (forsøgsmidler) på kr. Undervejs i forsøget er der udarbejdet en midtvejsevaluering og to delnotater om de foreløbige resultater og erfaringer. KVIS forsøget er implementeret som beskrevet i forsøgsrammen. Der har været det forventede antal deltagere, som har modtaget forsøgsprogrammets indsats, heraf er knap halvdelen vendt tilbage til fuld beskæftigelse. Alle deltagere har modtaget en tidlig og tværfaglig afklaring. 8 ud af 10 deltagere har fået en individuel opfølgningsplan. 5 ud af 10 deltagere har været i delvis raskmelding eller i virksomhedspraktik i projektperioden

4 KVIS slutevaluering 2014 Evalueringsdesign DISCUS har udarbejdet slutrapporten. Metrica har som led i evalueringen udarbejdet en arbejdsrapport - som indgår i slutrapporten - hvor de 14 modelprojekters effekt er analyseret. På baggrund heraf er udvalgt de projekter, hvor der er effekter til en mere indgående analyse og beskrivelse i denne slutrapport. Det drejer sig om 8 projekter. Data Der indgår tre typer data i slutevalueringen. Der refereres til alle tre datatyper i rapporten: Effektmålinger, udarbejdet af Metrica på baggrund af data fra DREAM databasen Kvantitative data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem med registrering af alle deltagere: deres profil, indsatsen i projektet - og afsluttende status Kvalitative data fra interviews med de medvirkende jobcentre. Læsevejledning Slutrapporten består af fire dele: Del I er en kort præsentation af hovedkonklusioner og kvalificerede hypoteser ifht. fremtidige indsatser og forsøg. Del II beskriver centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse. Der redegøres for, hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt. Hvad der virker: 1. i en tidlig og tværfaglig afklaring 2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. i et virksomhedsrettet tilbud. Del III er en introduktion til metoden. Der gives en oversigt over de 14 KVIS projekter og resultaterne af effektmålingen - med en introduktion til metoden for effektmålingen. Ligeledes gives en oversigt over projekternes resultater i følge KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem - med en kort præsentation til dette registreringssystem. Endelig følger en kort introduktion til indsamling af kvalitative de data. Del IV beskriver hvert af de 14 modelprojekter. Præsentationen af hvert modelprojekt består af: faktaboks med projektets målgruppe, antal deltagere osv. kort om projektgennemførelse: hvad er afprøvet, hvilke aktører har deltaget, hvordan var rolle- og ansvarsfordelingen Metrica's vurdering af projektets effekt projektets resultater og erfaringer, understøttet af udvalgte diagrammer med data for projektet. Der er ikke en beskrivelse af alle 14 projekter, men i stedet præsenteres dét, som har fungeret bedst

5 KVIS slutevaluering 2014 Del I. Konklusioner og hypoteser I dette afsnit præsenteres hovedkonklusionerne fra evaluering af KVIS forsøget. Afsnittet afsluttes med kvalificerede hypoteser, der kan anvendes som inspiration i det videre arbejde med målgruppen, bl.a. i yderligere forsøg. Konklusioner og hypoteser er udarbejdet på baggrund af målinger af beskæftigelseseffekten af forsøgsprogrammet i de 14 medvirkende jobcentre - og med inddragelse af data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem samt kvalitative data fra interviews med de 14 medvirkende kommuner. Effektmåling Beskæftigelseseffekten i hvert af de 14 projekter er opgjort af Metrica. Effekten er opgjort på jobcentrets samlede målgruppe af sygemeldte i kategori 2 (ikke udelukkende på deltagere i KVIS forsøgsprogrammet). Analysen foretages vha. en statistisk model, og det anvendte datasæt er DREAM-databasen. Modellen bygger på en række statistiske forudsætninger, der bliver belyst nærmere i del III af rapporten. Opgørelsen er sket ved dels at sammenligne med de 14 jobcentres indsats før KVIS forsøget og dels at sammenligne hvert jobcenter med sammenlignelige jobcentre både før og i projektperioden (For nærmere beskrivelse af metode og dataindsamling, se del III af rapporten). Effektmålingen viser, illustreret i tabel 1, at 8 af de 14 projekter har haft signifikant positiv effekt på overgang fra sygedagpenge til ordinær beskæftigelse. 3 projekter har ikke haft signifikant effekt, og 3 projekter har haft negativ signifikant effekt på beskæftigelse (For nærmere beskrivelse af effektberegningerne for de 14 projekter, se skema side 31 i del III). I denne del I samt i del II af rapporten sættes fokus på de 8 projekter, der har haft signifikant positiv effekt på beskæftigelse, mens del IV omhandler alle 14 projekter. Tabel 1. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær beskæftigelse. Rangeret efter effekt-størrelse. Kommune Effekt af projekt på overgang til ordinær beskæftigelse * Hillerød + Holbæk + Brønderslev + Svendborg + Greve + Herning + Rødovre + Aarhus + Stevns (+) Ringkøbing-Skjern (+) Vejle (-) Thisted - Syddjurs - Rebild - * + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant

6 KVIS slutevaluering 2014 Resultatopgørelse Der er i de 14 projekter foregået registrering for hver enkelt deltager i KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem. Resultatopgørelser fra WEB registreringen for de 14 projekter er opsummeret nedenfor. Alle 8 projekter, der viser positiv effekt i effektmålingen (tabel 1), har fået en stor andel af deltagerne i job iflg. WEB registreringen. Tabel 2. Resultatopgørelse fra WEB registreringen. Projekterne er opstillet som i tabel 1. Kommune Visiteret Opfølnings- Plan Virksomhedsforløb Raskmeldt til job Afmeldt til andet * Antal % Antal % Hillerød % % Holbæk % % Brønderslev % % Svendborg % % Greve % % Herning % % Rødovre % % Aarhus % % Stevns % % Ringkøbing % % Skjern Vejle % % Thisted % % Syddjurs % % Rebild % % Godt 1/3 blev afmeldt til ledighed, ca. 1/3 var fortsat sygemeldte ved forsøgets afslutning, og de resterende var enten for syge til at deltage i projektet, flyttet til anden kommune, på barsel, indstillet til pension eller andet Tabel 2 viser, hvor mange deltagere, der er visiteret til hvert af de 14 projekter; hvor mange deltagere, der har fået udarbejdet en opfølgningsplan samt hvor mange deltagere, der har gennemgået et virksomhedsforløb. Til højre ses, hvor mange af de sygemeldte, der er raskmeldt til job, som andel af antal visiterede til projektet. For fx Hillerød er 152 visiterede til KVIS projektet, 70 % af disse er raskmeldt til job, og 30 % er afmeldt til andet. Der er relativt stor forskel på, hvor succesfulde projekterne har været ifht. at få sygemeldte tilbage til raskmelding i job. Svendborg og Hillerød har fået ca. 70 % af deltagerne raskmeldt til job, mens Rebild og Thisted har fået omkring 10 % raskmeldt til job. For to sidstnævnte projekter gælder, at deltagerne var hhv. sygemeldte med alvorlige psykiske lidelser og hhv. at en stor andel af deltagergruppen var sygemeldte fra ledighed. Tre projekter (Stevns, Ringkøbing-Skjern og Vejle) har haft succesfulde resultater med deres deltagere jf. WEB registreringen, uden at det er slået igennem i effekt-målingen. Se del III af rapporten for forklaring. Udover denne resultatopgørelse er der også trukket data fra WEB registreringen til brug for evalueringen, fx om deltagernes situation ved sygemelding (sygemeldt fra job eller fra ledighed), om arbejdsgiverinddragelse, om inddragelse af fagpersoner, om mål i indsatsplaner, om sundhedsindsats o.a. Disse data indgår under de relevante konklusioner i rapporten. (For nærmere beskrivelse af WEB registreringssystemet, se del III af rapporten)

7 KVIS slutevaluering 2014 Konklusion - hvad virker? Hovedkonklusionen er, at forsøgsindsatsen har virket ifht. at bringe sygemeldte tilbage til beskæftigelse: Der er en signifikant positiv beskæftigelseseffekt i 8 af de 14 projekter. Den anden konklusion er, at tidlig indsats har virket: I de 8 projekter med signifikant beskæftigelseseffekt er den første afklarende samtale gennemsnitlig afholdt før uge 6 efter sygemeldingen. Altså væsentligt før lovkravet om 8 uger. Den tredje konklusion er, at arbejdsgiverinddragelse har virket: I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i afklaringen hos 34 % af de deltagere, der var sygemeldt fra job. Til sammenligning har TTA projektet inddraget arbejdsgiverne i afklaringen i 13 % af alle sagerne I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49 % af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA projektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2. Hvad virker i forsøgsprogrammet? For målgruppen af sygemeldte kategori 2 Forsøgsindsatsen har virket for sygemeldte med lettere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (især psykiske) samt deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning. Der har ikke været deltagere med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats vil virke for den målgruppe. Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse. Opgørelse fra WEB registreringen på deltagerne i de 8 projekter viser, at det langt overvejende er sygemeldte fra job, der kommer (tilbage) i job via forsøgsindsatsen. En virksomhedsrettet indsats Det er ikke muligt at belyse beskæftigelseseffekten af de tre elementer i forsøgsprogrammet hver for sig, da de har fungeret som en sammenhængende indsats for deltagerne. Det er evaluators klare vurdering, at effekten af forsøgsprogrammet i de 8 projekter er skabt af, at det er lykkedes at gøre indsatsen virksomhedsrettet fra den allerførste samtale med den sygemeldte og at holde indsatsen virksomhedsrettet gennem hele forløbet for den enkelte deltager. Virksomhedsfokus har været introduceret og fastholdt i den tidlige og tværfaglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæftigelse og videre i den koordinerede indsats. Og virksomhedstilbud har været prioriteret frem for andre tilbud

8 KVIS slutevaluering 2014 Det vurderes, at den virksomhedsrettede indsats i de 8 projekter er blevet styrket af et ledelsesmæssigt fokus i jobcentret og af en prioritering af virksomhedssamarbejdet. For deltagerne i de 8 projekter er beskæftigelsesvinklen blev styrket gennem coachsamtaler med de sygemeldte om tilbagevenden til beskæftigelse, ved at jobkonsulenterne kom tidligt på banen - samt af muligheden for at inddrage fysioterapeuter og psykologer, også på arbejdspladsen, når tilbagevenden var sket. En tidlig og tværfaglig afklaring Arbejdsgiverinddragelse er sket i langt større omfang end normalt allerede i afklaringen (se ovenfor). Dette har medvirket til at gøre afklaringen virksomhedsrettet - og har bidraget positivt til, at de konkrete muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen er kommet tidligt på banen. Fagpersoners deltagelse i den tidlige og tværfaglige afklaring er sket med det klare formål at afklare, hvad den sygemeldtes sygdom, behandling og medicinering har af betydning for tilbagevenden til beskæftigelse. Desuden har sygedagpengesagsbehandler og den sygemeldte støttet sig til fagpersonerne, i beslutningen om den sygemeldte kunne vende tilbage til arbejdspladsen - og hvor tidligt. Den enkelte fagperson blev inddraget alt efter den sygemeldtes sygdom - hhv. psykiater, psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut samt coach. En individuel opfølgningsplan med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede tidlige og tværfaglige afklaring har bidraget til, at der for mange deltagere kunne sættes konkrete mål i opfølgningsplanen for tilbagevenden til beskæftigelse: I 56 % af opfølgningsplanerne i de 8 projekter er der sat konkrete mål for gradvis tilbagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik Målene har vist sig at være realistiske i 2/3 af planerne i de 8 projekter (registreret ved deltagernes afmelding til beskæftigelse eller andet) I gennemsnit er målene sat 4 uger efter den første afklaringssamtale, altså 10 uger efter sygemelding Målene er for langt hovedparten af deltagerne aftalt mundtligt under samtalerne og efterfølgende skrevet ind i de eksisterende opfølgningsplaner i Workbase og Opera. Arbejdsgiverinddragelse er sket i halvdelen af opfølgningsplanerne i de 8 projekter. Her har sygemeldtes arbejdsgiver medvirket i at sætte konkrete mål for tilbagevenden. Arbejdsgiveren har bidraget afgørende i udarbejdelse af planen, så målet i højere grad kunne rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold. Der er store forskelle de 8 projekter imellem, hvor stor en andel af opfølgningsplanerne, der indeholdt konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse, og hvor stor en andel der indeholdt mål for behandling. Mål for hhv. beskæftigelse og behandling synes at udelukke hinanden på den måde, at opfølgningsplaner med mål for behandling ofte ikke indeholdt konkrete mål for (gradvis) tilbagevenden til beskæftigelse. En del deltagere kunne efter afklaring ikke umiddelbart genoptage arbejdet helt eller delvist. De blev visiteret til fysisk træning, genoptræning, psykologsamtaler eller andet sundhedstil

9 KVIS slutevaluering 2014 bud - eller fortsatte med de coachsamtaler, de var påbegyndt under afklaringen. I alle tilbud var målet, at deltageren blev i stand til at modtage et virksomhedsrettet tilbud. Et virksomhedsrettet tilbud Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af deltagerne i de 8 projekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. 5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring 9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koordineret indsats. Delvis raskmelding blev anvendt for 34,5 % af deltagerne i de 8 projekter, for deltagere sygemeldte fra beskæftigelse drejer det sig om 51%. Delvis raskmelding har især drejet sig om nedsat arbejdstid (hovedparten på mellem 10 og 20 timer om ugen, men op mod 1/3 under 10 timer om ugen) samt om frigørelse fra arbejdsopgaver. Virksomhedspraktik - evt. før en delvis raskmelding - er anvendt for et fåtal (8 % af deltagerne i de 8 projekter). Sundhedstilbud sideløbende med gradvis tilbagevenden er anvendt for mere end halvdelen af deltagerne i de 8 projekter, der vendte gradvist tilbage til arbejdspladsen. Det har typisk været coachsamtaler, samtaler med psykolog, fysioterapeut - og i et projekt genoptræning. Virksomhedspraktik for sygemeldte fra ledighed ser ud til at have et vist potentiale: En mindre andel på 14 % af de sygemeldte ledige fra de 8 projekter kom i virksomhedspraktik. Af dem blev 10 % efterfølgende ansat på samme eller på en anden arbejdsplads. Rammebetingelser for indsatsen for forsikrede ledige (fx regler for virksomhedspraktik for forsikrede ledige) vanskeliggør en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte ledige

10 KVIS slutevaluering 2014 Hypoteser Konklusionerne peger på en række hypoteser for en indsats for sygemeldte i kategori 2. Hypoteserne er forsøgets konklusioner omskrevet til udsagn, der vil kunne efterprøves i nye forsøg. 1. Hele indsatsen skal være virksomhedsrettet - fra første samtale. 2. Den første afklarende samtale skal afholdes tidligt - før 6. sygeuge. 3. Målgruppen skal være sygemeldte fra job - der kan være tale om sygemeldte med psykiske eller fysisk lidelser, eller med en kombination af psykiske og fysiske lidelser. Dog ikke sygemeldte med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser. 4. Sygemeldtes arbejdsgiver skal så vidt muligt inddrages - dels i afklaringen, dels i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse og dels ved at stille arbejdspladsen til rådighed for den sygemeldtes tilbagevenden. 5. I den tidlige tværfaglige afklaring skal der deltage en eller flere af følgende fagpersoner: psykolog, psykiater, coach, jobkonsulenter - afhængigt af årsagen til sygemelding, som fremgår af oplysningsskemaet eller af første samtale. Fagpersoner skal bidrage til afklaring af den sygemeldtes sygdom, behandling, medicinering o.a. ifht. beskæftigelse - og i den forbindelse drøfte muligheder og betingelser for tilbagevenden til job. 6. Efter afklaringen skal der sættes konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse i en individuel sygeopfølgningsplan. Der skal være skarp adskillelse af resultatmål og aktivitetsmål. Opfølgningsplanen skal også fungere som plan for optrapning i tid ved tilbagevenden i delvis raskmelding. 7. Virksomhedstilbud i form af delvis raskmelding og virksomhedspraktik skal prioriteres i jobcentret frem for andre tilbud, når der ikke kan ske direkte tilbagevenden til jobbet med fuld raskmelding. 8. Før tilbagevenden til arbejdspladsen kan der igangsættes en sundhedsindsats i form af fysisk træning, fysioterapeut, genoptræning, psykologsamtaler eller coachsamtaler. Hovedfokus i sundhedsindsatsen skal være på tilbagevenden til beskæftigelse. Der skal gives mulighed for deltagelse i samme typer af sundhedstilbud parallelt med tilbagevenden. 9. Hvis tilbagevenden til sygemeldtes egen arbejdsplads viser sig ikke at være en mulighed, skal det prioriteres at de sygemeldte ledige/opsagte deltager i virksomhedspraktik på en anden arbejdsplads som led tilbagevenden til beskæftigelse

11 KVIS slutevaluering 2014 Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt? I del II beskrives centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse. Der redegøres for, hvad der er gennemført, og hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt. Hvad virker: 1. i en tidlig og tværfaglig afklaring 2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. i et virksomhedsrettet tilbud Der er i del II både fokus på fælles elementer og variationer i indsatsen i de 8 projekter, hvor der er positiv effekt. Den efterfølgende del III beskriver indsatsen og resultater i alle 14 projekter. Indsatsen før KVIS forsøget Den positive effekt på beskæftigelse i de 8 projekter betyder, at en højere andel af nysygemeldte kategori 2 er vendt tilbage til beskæftigelse i KVIS perioden, sammenlignet med de 8 jobcentres indsats før KVIS forsøget og sammenlignet med sammenlignelige jobcentre både før og i projektperioden. Derfor bad evaluator ved opstarten af KVIS forsøget ledelsen i de 8 jobcentre redegøre for hovedtrækkene i den hidtidige indsats for kategori 2. Før KVIS blev igangsat i efteråret 2011 havde de 8 jobcentre på forskellig vis arbejdet med den virksomhedsrettede indsats for den eller de delmålgrupper, der blev omfattet af deres KVIS projekt. Der var før KVIS forsøget et vist ledelsesmæssigt fokus på en virksomhedsrettet indsats og brug af delvis raskmelding, men samtidig var der er en del organisatoriske, holdningsmæssige og praktiske barrierer for den virksomhedsrettede indsats i de 8 jobcentre. Indsatsen i de 8 jobcentre bestod typisk af et timers aktiveringstilbud med bl.a. fysisk træning samt af holdundervisning eller individuelle samtaler om egen sygdomssituation, smertehåndtering o.a. Den generelle vurdering i jobcentrene var, at de sygemeldte var tilfredse med tilbuddene, men at indsatsen ikke bragte den sygemeldte væsentlig tættere på beskæftigelse. I perioden lige op til KVIS forsøget var der taget skridt til at opprioritere den virksomhedsrettede indsats for nysygemeldte, og jobcentrene ønskede - med deltagelse i KVIS forsøget - at styrke den virksomhedsrettede indsats. De ønskede mere kontakt og dialog med ledelsen på de sygemeldtes arbejdspladser tidligt i forløbet, og de ønskede øget anvendelse af delvis raskmelding. De afsluttende interviews med ledelserne i de 8 jobcentre viser, at deltagelse i KVIS har medvirket til at nedbryde de ovennævnte barrierer. Følgende elementer har alle efter jobcentrenes - og evaluators vurdering - bidraget til at øge graden af virksomhedsrettet indsats: Ledelsesmæssigt fokus og en klar udmelding om, at målgruppen ikke kunne deltage i andre beskæftigelsestilbud end i virksomhedstilbud

12 KVIS slutevaluering 2014 Coaches havde løbende samtaler med de sygemeldte om beskæftigelse og om, hvad der var af barrierer for tilbagevenden til job. Disse samtaler blev holdt skarpt adskilt fra ret og pligt samtaler hos sagsbehandlerne Jobkonsulenter og/eller andre medarbejdere med viden og faglighed om beskæftigelse deltog i afklaringen. Så tidligt i forløbet det kunne lade sig gøre, blev der fastsat mål for tilbagevenden i opfølgningsplanen Jobkonsulent blev koblet på de sygemeldte ledige meget tidligt i forløbet, og man satte fokus på virksomhedspraktik som primær indsats Fysioterapeut, psykolog eller psykiater kunne inddrages i tilrettelæggelse af tilbagevenden til job. Ligeledes kunne fysioterapeut og psykolog komme ud på arbejdspladsen ifm. gradvis tilbagevenden til job og rådgive om arbejdspladsindretning osv. Virksomhedsfokus har således været introduceret og fastholdt i den tidlige og tværfaglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæftigelse - og videre i den koordinerede indsats. Virksomhedstilbud har været prioriteret frem for andre tilbud, hvilket efter evaluators vurdering har været altafgørende for den positive effekt i de 8 jobcentre Det kan konkluderes, at: den virksomhedsrettede indsats er overordnet blevet styrket ved: ledelsesmæssigt fokus, coachsamtaler om tilbagevenden til beskæftigelse og uden myndighed og jobkonsulenter tidligt på banen - og mulighed for at inddrage fysioterapeuter, psykologer eller psykiater, også på arbejdspladsen. I det følgende belyses KVIS indsatsen nærmere i de 8 jobcentre. 1. Tidlig tværfaglig afklaring Den første indsats for deltagerne var tidlig tværfaglig afklaring, jf. forsøgets programindsats. Citat fra forsøgsprogrammet: Den tidlige tværfaglige indsats skal tage konkret udgangspunkt i borgerens situation. Borgerens barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet skal afklares i tre spor i prioriteret rækkefølge: en beskæftigelsesmæssig afklaring afklaring af sundhedsspørgsmål og afklaring af evt. sociale forhold, der står i vejen for job. Tidlig indsats - fokus på visitering Tidlig kontakt til sygemeldte antages at have betydning for, om sygemeldte vender tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vha. forsøgets WEB registrering undersøgt, hvor tidligt deltagerne er visiteret til de 8 projekter efter sygemeldingen. Projekterne har på forskellig vis arbejdet med at optimere visitering, så jobcentermedarbejderen hurtigst muligt får kontakt til de sygemeldte, der kan være i projektets målgruppe. WEB registreringen viser, at deltagerne i de 8 projekter i gennemsnit har haft første samtale i projektet 41 dage efter 1. sygedag, svarende til knap 6 uger. KVIS projektet i Svendborg skiller sig ud ved i gennemsnit at have deltagerne til samtale 24 dage efter 1. sygedag

13 KVIS slutevaluering 2014 I Svendborg indgik jobcentret en aftale med lederne i den kommunale ældrepleje om visitering af deltagere tidligt i sygeforløbet. Når lederen havde en medarbejder til sygesamtale eller på anden måde kontakt til sygemeldte, og lederen vurderede, at den sygemeldte tilhørte KVIS projektets målgruppe, sendte lederen en henvisning til koordinatoren hos anden aktør, som jobcentret samarbejder med. Koordinatoren screenede og indkaldte borgeren til første samtale i projektet. I samtalen deltog en fysioterapeut eller en psykolog, afhængigt af sygemeldingsårsagen. Dette skete senest 4 uger efter første sygedag, og i nogle tilfælde efter kun 1 eller 2 ugers sygemelding. Der ses ikke et klart mønster i, hvor hurtigt de 8 projekter i gennemsnit har deltagerne til samtale, og hvor stor effekt projekterne har på beskæftigelse. Således havde Hillerød projektet, som er det projekt med størst effekt på beskæftigelse, i gennemsnit deltagerne til samtale 43 dage efter sygemeldingen - og det samme går igen i de øvrige projekter. Det kan konkluderes, at kontakten til den sygemeldte i gennemsnit skal ske i 6. sygeuge, men det kan ikke konkluderes, at kontakten skal være tidligere. Generelt blev deltagerne visiteret til de 8 projekter på baggrund af det oplysningsskema, som en sygemeldt skal sende til jobcentret - og/eller ved den første lovpligtige sygesamtale i jobcentret. To projekter anvendte jobcenterets eksterne parter ved visitering. Som nævnt brugte Svendborg ledere i ældreplejen til at spotte sygemeldte i projektets målgruppe, hvor visiteringen i Hillerød skete i forbindelse med forundersøgelser ved genoptræningen i det kommunale sundhedscenter. I Hillerød var projektindsatsen organiseret som et samarbejde mellem jobcentret og den kommunale træningssektion. Jobcentret havde ansvar for kontaktforløb, opfølgning og iværksættelse af relevant beskæftigelsesindsats, mens træningssektionen stod for genoptræningsforløb og ergonomisk rådgivning. Hovedparten af deltagerne blev visiteret til projektet i forbindelse med forundersøgelse i træningssektionen, hvor to jobkonsulenter var til stede 4 dage ugentligt. Kort efter blev den sygemeldte indkaldt til en samtale med en jobkonsulent. Samtalen fandt sted i træningssektionen evt. med deltagelse af træningssektionens fysioterapeut. Ifølge jobcentrenes ledelse og projektmedarbejderne har den tidlige indsats været helt afgørende for resultaterne. Tidlig indsats betød for det første, at den sygemeldte selv troede på tilbagevenden. Og for det andet, at der oftere var en arbejdsplads at vende tilbage til, også selvom sygeforløbet blev langvarigt, primært fordi den sygemeldtes arbejdsgiver oplevede, at der blev igangsat en fastholdelsesindsats. Dette understøttes af data fra WEB registreringen, hvor andelen af opsagte sygemeldte er stigende jo længere gennemsnitlig varighed der er fra 1. sygedag til 1. samtale i projektet. (Andelen af sygemeldte fra en arbejdsplads, der var opsagt fra job ved visitationen til de 8 projekter varierer mellem 4 % og 22 % af deltagerne. Og andelen af opsagte er som sagt stigende, jo længere tid der går fra 1. sygedag til visitation til projektet). Ligeledes vurderer projekterne, at en tidligere indsats - alt andet lige - betød, at den sygemeldte havde en mere positiv indstilling til at skulle vende tilbage til sin arbejdsplads i delvis raskmelding som led i indsatsen. Det kan konkluderes, at: En tidlig indsats har positiv betydning for andelen af sygemeldte, der vender tilbage til beskæftigelse. Og at kontakten til den sygemeldte skal ske ca. 6 uger efter først sygedag

14 KVIS slutevaluering 2014 Målgrupperne Der var nogen variation i delmålgrupperne i de 8 projekter. Deltagerne var både sygemeldte med fysiske såvel som psykiske lidelser. Der kan derfor ikke på baggrund af data drages entydige konklusioner om, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats virker bedre eller dårligere for specifikke delmålgrupper, fx kun for sygemeldte med arbejdsbetinget stress. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er opnået størst effekt i projektet i Hillerød, hvor målgruppen var sygemeldte med lidelser i bevægeapparatet (ryg, knæ, skuldre ol.), og hvor kun få procent af deltagerne samtidig havde en psykisk lidelse. Målgrupperne i de 8 projekter var sygemeldte med: Psykiske lidelser 4 projekter (Greve, Aarhus, Herning, Holbæk) var for sygemeldte med psykiske lidelser eller sygemelding af psykisk karakter. Hovedparten af deltagerne i de 4 projekter var sygemeldt med både stress og depression. Fysiske lidelser 1 projekt (Hillerød) var primært for sygemeldte med fysiske lidelser. Inklusionskriteriet var sygemeldt med behov for genoptræning pga. muskel- og skeletlidelser, og psykisk lidelse var ikke et eksklusionskriterium for deltagelse. Både fysiske og psykiske lidelser 3 projekter (Rødovre, Svendborg, Brønderslev) havde sygemeldte med en kombination af både fysiske og psykiske lidelser - det ene projekt havde sygemeldte med fysisk eller psykisk lidelse som målgruppe, det andet havde udelukkende deltagere fra ældreplejen, og det tredje havde deltagere med komplekse forløb, hvor sagsbehandleren var i tvivl om tilbagevenden til beskæftigelse var forsvarligt. Opgørelser viser, at der var ca. 30 % sygemeldte fra ledighed i 4 af de 8 projekter, % sygemeldt fra ledighed i 3 af projekterne og 0 sygemeldt fra ledighed i et projekt (Svendborg). Deltagere i de 8 projekter, som var sygemeldt fra ledighed og som blev raskmeldt i forsøgsperioden, blev primært raskmeldt til ledighed og ikke til beskæftigelse. Det er projekternes - og evaluators - vurdering, at forsøgsindsatsen ikke har bidraget væsentligt til at få sygemeldte ledige i beskæftigelse. Det kan konkluderes, at: Forsøgsindsatsen virker for en bred gruppe af sygemeldte, for sygemeldte med lettere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (psykiske) samt især deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning. Der er ikke deltagere med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser blandt deltagerne i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats vil virke for den målgruppe. Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse

15 KVIS slutevaluering 2014 Afklaringen af de sygemeldte Afklaringen foregik generelt ved, at den sygemeldte blev indkaldt til en samtale, hvor han/hun udover en jobcentermedarbejder (sagsbehandler, jobkonsulent eller coach) mødte en fagperson, som medvirkede i afklaringen. Fagpersonerne har både medvirket til at udrede forløbet op til sygemeldingen, sygdomsårsagen og ikke mindst til at vurdere, om det var forsvarligt for den sygemeldte at vende tilbage til beskæftigelse (både nuværende beskæftigelse og evt. anden beskæftigelse). Ifølge projekterne gav det ro og tryghed for den sygemeldte og for jobcentermedarbejderen, når der var eksperter med i afklaringen. Desuden bidrog eksperterne med vigtig faglig viden, som jobcentermedarbejder og den sygemeldte kunne bruge videre i forløbet. Det sidste var et vigtigt element i den efterfølgende indsats, idet sagsbehandleren blev klædt på til at tage dialogen med den sygemeldte og den sygemeldtes læge - og den sygemeldte blev selv klar over, om tilbagevenden til arbejdspladsen var mulig og tilrådelig. Følgende kombination af fagpersoner blev afprøvet i de 8 projekter: 1. Brønderslev: på skift blev inddraget en psykolog, fysioterapeut og socialfaglig koordinator 2. Greve: et team med psykiater, coach og/eller rådgiver 3. Herning: forløbskoordinator (sagsbehandler) kunne inddrage den psykiatriske lægekonsulent/-sygeplejerske 4. Hillerød: jobkonsulent og fysioterapeut 5. Holbæk: coach med udgangspunkt i en Garudaprofil 6. Rødovre: forløbskoordinator (sagsbehandler) kunne henvise til psykiater, arbejdsmediciner, fysioterapeut eller coach 7. Svendborg: coach samt psykolog eller fysioterapeut 8. Aarhus: virksomhedskonsulent kunne inddrage sundhedsfaglig ekspertise i form af sociallæge, sundhedscoach eller psykolog. Afklaringen skete som nævnt i form af en samtale, der som udgangspunkt svarede til de øvrige sygeopfølgningssamtaler i jobcentret, men med stærkt fokus på genoptagelse af arbejdet. I Holbæk blev de sygemeldte afklaret ved hjælp af en profiltest, og i Hillerød tog man udgangspunkt i en international klassifikationsmodel, IFC, der tager afsæt i funktionsevne frem for diagnose. I begge projekter er der som nævnt forholdsvis høj effekt på beskæftigelse. Når en sygemeldt i Holbæk var visiteret til projektet, blev vedkommende henvist til et afklaringsforløb ved anden aktør, med opstart cirka 7-8 uger efter første sygedag. Her blev der udarbejdet en afklarende Garudaprofil på borgeren, der blev anvendt som afsæt for afklaringsforløbet. Senest 14 dage efter første samtale i jobcentret blev der afholdt en rundbordssamtale med deltagelse af borger, coach fra anden aktør og jobkonsulent. På baggrund af denne blev der udarbejdet en handlings- Kontakt til sundhedssystemet og opfølgningsplan, før der den beskrev tidlige borgerens tværfaglige mål og videre afklaring forløb mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren blev så vidt muligt inddraget i udarbejdelse af planen, ligesom relevante sundhedsfaglige kompetencer blev inddraget efter behov. Deltagerne havde stort set alle haft kontakt til sundhedssystemet som led i undersøgelse eller behandling, før de blev visiteret ind i projekterne. Data fra WEB registreringen viser, at

16 KVIS slutevaluering % af deltagerne i 7 af de 8 projekter havde haft kontakt til sundhedssystemet, før den afklarende samtale. I Svendborg, hvor der var en meget tidlig indsats og visitering via arbejdsgiver, havde 34 % af deltagere ikke haft kontakt til sundhedssystemet før samtalen i projektet. I de samtaler, hvor der har været en sundhedsfaglig person med i afklaringen, drejede fagpersonens dialog med den sygemeldte og jobcentermedarbejderen sig også om, hvilken betydning den medicin eller de oplysninger den sygemeldte havde fået fra fx sin praktiserende læges havde for hans/hendes tilbagevenden til beskæftigelse. Fx om det var muligt/tilrådeligt at vende tilbage til et travlt miljø med mange deadlines, eller om der var bivirkninger ved medicinen, der skulle tages højde for ved tilbagevenden til job (fx træthed, kvalme, koncentrationsbesvær). Den drøftelse og det faglige input fra fagpersonen var ifølge projekterne altafgørende for, hvorvidt både den sygemeldte og jobcentermedarbejderen kunne vurdere om - og i givet fald på hvilket tidspunkt - det var forsvarligt for den sygemeldte at vende tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren med i afklaringen Mere end 90 % af de sygemeldte med en arbejdsgiver havde selv haft kontakt til deres arbejdsgiver før visitation til projektet, jf. WEB registreringen. De havde typisk været til én sygesamtale, eller talt med arbejdsgiveren i telefonen om sygeforløbets varighed. De sygemeldtes arbejdsgivere har deltaget i afklaringen i en relativ stor andel, i gennemsnit i 34 % af de sygeforløb, hvor der var en arbejdsgiver at vende tilbage til ved sygemeldingen. I projektet med den højeste arbejdsgiverinddragelse i afklaringen, var arbejdsgiveren inddraget i 46 % af afklaringerne. Det er jobcentrenes vurdering, at arbejdsgiverne har deltaget i afklaringen i KVIS projekterne i langt højere grad end i normalindsatsen. Denne vurdering bakkes op af TTA forsøgets opgørelse, som viser, at arbejdsgiveren var inddraget i afklaringen i 13 % af sagerne i TTA. I de tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke blev inddraget i afklaringen, skyldtes det ifølge projekterne, enten at sygemeldte og arbejdsgiver allerede havde lagt plan for tilbagevenden, eller at sygemeldte ikke ønskede arbejdsgiveren inddraget (fx på grund af mobning på arbejdspladsen, frygt for fyring på længere sigt pga. langvarigt dårligt helbred). Endelig har jobcentermedarbejderne også spillet en rolle i potentialet for at inddrage arbejdsgiveren fuldt ud i afklaringen, idet interviews med projekternes medarbejdere viser, at nogle sagsbehandlere først valgte at inddrage arbejdsgiverne, når de sygemeldte var fuldt afklarede, idet de ønskede at kunne give arbejdsgiverne klar besked allerede ved deres første henvendelse. Jobcentrene vurderer, at arbejdsgiverens deltagelse i afklaringen har haft meget stor betydning for de opnåede resultater: arbejdsgiverens deltagelse var med til at skærpe både den sygemeldte og jobcentermedarbejderens fokus på beskæftigelse

17 KVIS slutevaluering 2014 fastholdelsesmulighederne blev udvidet og de mål for tilbagevenden, der blev sat i opfølgningsplanerne, blev kvalificeret samtalen kom oftere til at dreje sig om konkrete muligheder for tilbagevenden frem for om sygdom og diagnose. Projekterne erfarede, at mange sygemeldte, før arbejdspladsen blev taget med på råd, havde en opfattelse af, at der ikke fandtes arbejdsopgaver i virksomheden, som de grundet deres helbredstilstand kunne varetage. der skabtes større tryghed og sygdomsforståelse hos arbejdsgiveren. Det kan konkluderes, at: De fagpersoner, som har deltaget i afklaringen af den sygemeldte - psykiater, psykolog, fysioterapeut samt psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, coach - har med deres faglighed bidraget positivt til afklaringen af den sygemeldte og til sygemeldtes kontakt til det øvrige sundhedsvæsen. Sygemeldtes arbejdsgiver har i højere grad end sædvanligt for sygeforløb for kategori 2 sygemeldte deltaget i afklaringen. Arbejdsgiverens deltagelse har bidraget positivt til afklaringen af den sygemeldte samt skærpet fokus på muligheder for tilbagevenden. Det vurderes, at både de nævnte fagpersoner og sygemeldtes arbejdsgivers deltagelse i afklaringen har været afgørende for de opnåede resultater. 2. Individuel sygeopfølgningsplan Næste element i KVIS forsøgsprogrammet var en individuel opfølgningsplan. Citat fra forsøgsprogrammet: Jobcentermedarbejderen skal i samarbejde med den sygemeldte (og evt. den fagperson der deltog i afklaringen og/eller sygemeldtes arbejdsgiver) udarbejde en opfølgningsplan med mål for beskæftigelse og med beskrivelse af de aktiviteter, der skulle sættes i gang for, at den sygemeldte kan vende hurtigst muligt tilbage i arbejde. Udarbejdelse af den individuelle sygeopfølgningsplan skal ske i tæt forlængelse af afklaringen, og have udgangspunkt i den viden der fremkom i afklaringen. Varighed Der gik i gennemsnit 72 dage fra deltagernes 1. sygedag, til der blev sat mål for tilbagevenden i en sygeopfølgningsplan, svarende til ca. 10 uger. I Svendborg, hvor den sygemeldtes arbejdsgiver tog kontakt til jobcentret, når de vurderede, at den sygemeldte medarbejder matchede målgruppen, gik der i gennemsnit 55 dage fra sygemeldingen, til der var sat mål for tilbagevenden. Dette projekt brugte kortest tid til at sætte mål for tilbagevenden

18 KVIS slutevaluering 2014 Der er tilsyneladende et mønster i, hvor hurtigt det i gennemsnit er lykkedes at sætte mål for beskæftigelse i opfølgningsplanen, og om projekterne har effekt på overgangen til beskæftigelse, samt effektstørrelsen. Nedenfor er listet gennemsnit for antal dage fra sygemelding, til der er sat mål for tilbagevenden til beskæftigelse og data fra tabel 1 fra del I, hvor projekterne er rangeret efter effekt-størrelse. Af denne nye tabel fremgår det, at projekter med størst effekt samtidig er de projekter, hvor der i gennemsnit er færrest dage fra sygemelding, til der er sat mål for tilbagevenden. Der er ikke en entydig sammenhæng, men tilsyneladende et mønster, som giver grund til at antage, at jo tidligere der kan sættes mål for tilbagevenden til beskæftigelses, jo højere effekt kan der opnås. Tabel 3. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær beskæftigelse. Rangeret efter effekt-størrelse. Kommune Effekt af projekt på overgang til ordinær beskæftigelse * Gennemsnit antal dage fra sygemelding til der er sat mål for tilbagevenden Hillerød + 63 Holbæk + 64 Brønderslev + 65 Svendborg + 55 Greve + 83 Herning + 73 Rødovre + 82 Aarhus + 87 Stevns (+) 77 Ringkøbing-Skjern (+) 63 Vejle (-) 83 Thisted - 96 Syddjurs Rebild * + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant. Det kan konkluderes, at: Der kan generelt sættes mål for tilbagevenden til beskæftigelse ca. 10 uger efter 1. sygemelding svarende til ca. 4 uger efter den tidlige tværfaglige afklaring er påbegyndt. Det antages, at jo tidligere der kan sættes mål for tilbagevenden, jo højere effekt på beskæftigelse. Skabelon for sygeopfølgningsplanen Alle 8 projekter har anvendt den skabelon for sygeopfølgningsplan, som er at finde i KMD Opera eller Workbase. Projekterne har kun i begrænset omfang udviklet nye modeller for sygeopfølgningsplaner

19 KVIS slutevaluering 2014 WEB registreringen viser, at der i 56 % af sygeopfølgningsplanerne i de 8 projekter blev sat konkrete mål for gradvis tilbagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik, og at der i planerne indgik en beskrivelse af en konkret opfølgningsindsats samt af borgerens egen indsats. Ligeledes viser data i WEB registreringen, at målene i 62 % af opfølgningsplanerne har været realistiske - opgjort på den måde, at de planlagte indsatser jf. WEB registreringen er gennemført, aktører inddraget og tidsplan overholdt når deltagerne afslutter forsøget fordi de vender tilbage til beskæftigelse eller andet. Det tyder på, at målene i opfølgningsplanerne generelt er realistiske. Det var svingende fra projekt til projekt, hvor stor en andel af deltagerne, der fik sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads. I Svendborg blev der i 80 % af opfølgningsplanerne sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads gennem delvis raskmelding, og i andre projekter ca. 20 % (fx Holbæk). Den omvendte fordeling gør sig gældende med mål for helbredsmæssig behandling i opfølgningsplanerne. Tendensen i de 8 projekter er, at jo højere andel, hvor der er sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads, jo lavere andel har mål for helbredsmæssig behandling som aktivitet. Der er dog ikke entydig sammenhæng mellem, hvor høj en andel der har sat mål for gradvis tilbagevenden til beskæftigelse i opfølgningsplanen, og størrelsen af effekt på tilbagevenden til beskæftigelse. Grundlaget for at sætte mål var de samme redskaber, der blev anvendt i afklaringen. Fx satte sagsbehandlerne i Holbæk mål for tilbagevenden på baggrund af resultaterne af den test, der blev gennemført ifm. afklaringen. Og i Hillerød og Herning udfyldte den sygemeldte et spørgeskema med vurdering af egen situation og forventninger til tilbagevenden, hvorefter målene i sygeopfølgningsplanen blev sat. Endelig blev der i Brønderslev sat mål for tilbagevenden i et arbejdsnotat til sygemeldte og sagsbehandleren, samt i et særskilt notat til arbejdsgiveren (hvor fortrolige oplysninger om den sygemeldte var udeladt) med helt eksakte mål. Men udover dette, blev der ikke udviklet specielle værktøjer eller skabeloner til at sætte mål og aftale aktiviteter i planen. Det kan konkluderes, at: På baggrund af afklaringen kan der generelt sættes realistiske mål for tilbagevenden til beskæftigelse. Målene aftales oftest mundtligt til samtalerne og skrives ind i de eksisterende skabeloner for sygeopfølgningsplaner. I 4 af de 8 projekter er der arbejdet med værktøjer til at sætte mere konkrete mål for tilbagevenden. Arbejdsgiverens bidrag til at sætte mål for tilbagevenden Som nævnt i afsnit 1 om den tidlige tværfaglige afklaring, har inddragelse af arbejdsgiverne haft stor betydning for fastholdelsesmulighederne, og det gælder også i arbejdet med opfølgningsplanerne. I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49 % af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA projektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2. I projektet med størst arbejdsgiverinddragelse blev 58 % af arbejdsgiverne inddraget. Dette var projektet i Herning

20 KVIS slutevaluering 2014 I Herning blev den sygemeldte tilknyttet en fast forløbskoordinator, som senest 1 uge fra visitationstidspunktet afholdte en individuel, afklarende samtale med borgeren med fokus på genoptagelse af arbejdet. Den psykiatriske lægekonsulent blev inddraget i alle sager og fungerede primært som rådgiverens sparringspartner og vejleder. Derudover blev andre relevante samarbejdspartnere inddraget efter behov (fastholdelseskonsulent, psykiatrisk speciallæge, psykiatrisk sygeplejerske mfl.). Den sygemeldte udarbejdede herefter selv en individuel opfølgningsplan med beskrivelse af mål og aktiviteter, som blev fulgt op af forløbskoordinatoren hver 14 dag. Hvis sygemeldte havde en arbejdsgiver, kontaktede fastholdelseskonsulenten arbejdspladsen for at aftale tilbagevenden til job og klæde arbejdspladsen på til at kunne håndtere en medarbejder, der vender tilbage med psykisk lidelse. Der tilstræbtes besøg på sygemeldtes arbejdsplads. Både jobcentermedarbejdere og arbejdsgivere fik undervisning i håndtering af psykisk lidelse. Alene arbejdsgiverens deltagelse i samtalen betød, ifølge projekterne, at samtalen oftere blev drejet ind på konkrete arbejdsopgaver og funktioner, end når borger og sagsbehandler afholdt samtalen alene. Opfølgningsplan og de opstillede mål og indsatser blev mere specifikke og realistiske, når arbejdsgiver var inddraget, fordi arbejdsgiverne: hurtigt kunne afgøre om fx delvis raskmelding eller omplacering til andre opgaver var realistisk selv bidrog med idéer til arbejdsopgaver eller omplaceringsmuligheder i virksomheden, som hverken sagsbehandler eller den sygemeldte var opmærksomme på. I de opfølgningsplaner, hvor arbejdspladsen var involveret fra begyndelsen og sygemeldtes leder var med til at sætte mål for tilbagevenden, var målene mere rettet mod beskæftigelse og handlede i mindre grad om sygdom og sociale forhold. Det kan konkluderes, at: I halvdelen af opfølgningsplanerne er sygemeldtes arbejdsgiver med til at sætte mål for tilbagevenden. Arbejdsgiveren kan bidrage afgørende i udarbejdelse af planen, idet målene i hyppigere grad rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold. En stikprøve af opfølgningsplanerne viser dog, at der er en række udfordringer ved at sætte skriftlige mål for tilbagevenden til beskæftigelse. Nogle af de skriftlige mål var konkrete og beskæftigelsesrettede, mens en del andre var ukonkrete procesdelmål, som blev forvekslet med beskrivelser af aktiviteter til at nå beskæftigelsesmålet, fx deltagelse i motionstilbud, henvisning til fysioterapeut eller fremskaffelse af oplysninger fra sundhedssystemet. Se evt. tidligere delnotat fra KVIS om opfølgningsplaner. Det kan konkluderes, at: Der er potentiale i, at jobcentermedarbejderne bliver bedre til at opstille relevante mål og til at adskille mål fra aktiviteter

21 KVIS slutevaluering Et virksomhedsrettet tilbud Virksomhedstilbud som delvis raskmelding og virksomhedspraktik blev prioriteret højt i forsøgsprogrammet. Citat fra forsøgsprogrammet: Målet med den virksomhedsrettede indsats er selvforsørgelse, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes situation: hvis den sygemeldte er sygemeldt fra job, skal arbejdspladsen så vidt muligt inddrages i indsatsen for arbejdsfastholdelse for sygemeldte uden en arbejdsgiver (enten sygemeldte fra ledighed eller opsagte), skal jobcentrene så vidt muligt igangsætte en virksomhedsrettet indsats i en praktikvirksomhed. Jobcentret skal sikre, at en beskæftigelsesrettet indsats bliver tilrettelagt parallelt med en evt. sundhedsmæssig eller social indsats. Jobcentret skal holde en tæt kontakt med den sygemeldte under hele forløbet - og der skal være et klart fokus på job, gradvis tilbagevenden og virksomhedsrettede tilbud, herunder delvis raskmelding eller alternativt virksomhedspraktik på egen arbejdsplads. Tilbagevenden direkte til fuld raskmelding Ikke alle deltagere havde brug for det tredje element i forsøgsprogrammet. Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af deltagerne i de 8 projekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. 5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring 9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koordineret indsats. Jf. projektmedarbejderne skete direkte tilbagevenden til fuld beskæftigelse hyppigere i de forløb, hvor arbejdsgiveren havde været inddraget ifm. den tidlige tværfaglige afklaring eller i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse, sammenlignet med forløb hvor arbejdsgiveren ikke var inddraget. Fx i projektet i Svendborg hvor en stor del af deltagerne endte med at starte direkte i fuld raskmelding. Det kan konkluderes, at: En mindre andel af sygemeldte ikke har behov for virksomhedsrettet tilbud, men kan starte direkte i fuld raskmelding. Det gælder især de forløb, hvor arbejdsgiveren har været inddraget. Varighed Projekterne har i gennemsnit haft 42,5 % af deltagerne i et virksomhedstilbud, hovedparten i delvis raskmelding og en mindre andel på ca. 8 % i virksomhedspraktik.. Det kan være interessant at se, hvor mange dage der i gennemsnit gik fra sygemeldingen til opstart af virksomhedsrettet tilbud i de 8 projekter, med henblik på tilrettelæggelse af kommende forsøg

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

August 2012 MIDTVEJSEVALUERING. KVIS forsøgsprogram

August 2012 MIDTVEJSEVALUERING. KVIS forsøgsprogram August 212 MIDTVEJSEVALUERING KVIS forsøgsprogram Midtvejsevaluering Indhold Indledning 3 Konklusioner og perspektiver 4 Del 1: Foreløbige resultater og erfaringer med KVIS 9 Deltagere i KVIS forsøgsprogrammet...

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer:

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Notat: Udvikling af og nye aktiviteter på sygedagpengeområdet Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Afslutning af Falck samarbejdet

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Maj 2013 SLUTEVALUERING. Nyfleks forsøget

Maj 2013 SLUTEVALUERING. Nyfleks forsøget Maj 2013 SLUTEVALUERING Nyfleks forsøget Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Indhold Indledning 3 Konklusioner og anbefalinger 5 Del 1. Resultater

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats Formål 2 Den tidlige virksomhedsrettede indsats

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Opdateret 3. juli 2009

Opdateret 3. juli 2009 Opdateret 3. juli 2009 Jobcenter: Ikast Brande Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Bettina Fonnesbæk, befon@ikast-brande.dk 99 60 39 01 1. Overordnet prioritering Sæt x På hvilke områder igangsat udvikling:

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

August 2012. Midtvejsnotat. Nyfleks forsøgsprogram

August 2012. Midtvejsnotat. Nyfleks forsøgsprogram August 212 Midtvejsnotat Nyfleks forsøgsprogram Indhold INDLEDNING 3 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 4 Forsøgsprogrammets elementer... 6 DEL 1. RESULTATER OG ERFARINGER FREM TIL 1. AUGUST 212 11 Implementering

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb

Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb Oplæg for Beskæftigelsesudvalget 17. Maj 2016 v/ leder af jobudvikling Bjarke Thomsen Målgrupper Beskæftigelseslov - LAB 2.5 Sygedagpengemodtagere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Aktive hurtigere tilbage

Aktive hurtigere tilbage Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller ilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Roskilde, den 15. marts 2012 Ang.: EVALUERING AF PROJEKTET

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

SYGEDAGPENGEMODTAGERE

SYGEDAGPENGEMODTAGERE GUIDE TIL JOBCENTER- MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE 1 MARTS 2015 Indholdsfortegnelse Guidens indhold og formål 3 Virksomheden som samarbejdspartner 3 Samarbejdet med den

Læs mere