Billund Kommune 21. juni 2016

Transkript

1 Billund Kommune Ressourcetildelingsmodel samt forslag til takstberegning af forældrebetaling i daginstitutioner 21. juni 2016

2 Billund Kommune Side 2 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Forslag til modulordninger og regler for anvendelse Resultater og konsekvenser af model Resultater og konsekvenser af model Analyse af eksemplets forudsætninger Åbningstider fra kl til Fordeling af faste udgifter Uændrede institutionsbudgetter Taksternes størrelse Økonomiske konsekvenser ved ændret efterspørgsel Principper for projektet rammer for den nye model Den nuværende tildelingsmodel til daginstitutionerne Principper for nuværende tildelingsmodel Konklusion Modulordninger fleksibilitet og sammenhæng i hverdagen Model 1: Tilkøbsmodellen Model 2: 5025 modellen Principper og regler der understøtter et sammenhængende børneliv Sammenhængen mellem budget, moduler, efterspørgsel, takster og tildeling Tildelingsmodellernes grundlæggende elementer Tildelingsmodellernes forudsætninger Forudsætninger og konsekvenser Tildelingsmodeller med takster 2 regneeksempler Nuværende takster og forældrebetalingsandel Model 1: Tilkøbsmodellen Model 2: 5025 modellen Fordeling af faste udgifter Den fremtidige efterspørgsel efter moduler Økonomiske konsekvenser ved ændret efterspørgsel Bilag Bilag 1 Fremmøde i Trætoppen og Træstubben Bilag 2: Eksempel: forudsætninger for tildelingsmodel Bilag 3: Uddrag af tildelingsmodel

3 Billund Kommune Side 3 af 33 1 Indledning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har for Billund Kommune udarbejdet sammenhængende modeller for pasningsmoduler, tildelingsmodeller og takster. Baggrunden er, at Billund Kommune har besluttet, at fleksibiliteten på daginstitutionsområdet skal øges, og der derfor skal ske en tilpasning af måden, som daginstitutionerne tildeles ressourcer. For at kvalificere beslutningsgrundlaget har Billund Kommune rettet henvendelse til KLK for at få udarbejdet en analyse, der indeholder eksempler på tildelingsmodeller og pasningsmoduler med tilhørende takster, der ligger inden for familiefleksordningen i dagtilbudsloven. KLK har i samarbejde med Billund kommune valgt, at udarbejdelsen af modellerne tager udgangspunkt i Billund Kommunes nuværende tildelingsmodel. Den nye model er opbygget, så den både kan håndtere flere moduler og en løbende ændring i efterspørgsel efter pladser. Hertil kommer, at der kan indarbejdes sociale kriterier. Endelig beregner modellen taksterne for de enkelte moduler. Der er i regneeksemplerne taget udgangspunkt i hvordan forældrene i Billund Kommunes efterspørger hhv. det nuværende 50,5 timers modul pr. uge og 32 timers modul. Antallet af børn på de enkelte moduler har stor betydning for den økonomiske tildeling til institutionerne, ligesom det har betydning for beregning af taksterne. Modellerne tager højde for disse sammenhænge, således at der automatisk beregnes nye takster, når efterspørgslen efter de forskellige moduler ændrer sig. Endelig giver modellerne mulighed for at tilpasse de økonomiske forudsætninger, der fastlægger institutionernes økonomi. Det drejer sig fx om belastningsgraden, tildeling af institutions og børneafhængige midler mm. Denne struktur i modellen gør, at den er fleksibel i forbindelse med budgetprocessen og budgetopfølgningen. I denne rapport præsenteres en række eksempler på beregninger, som tager udgangspunkt i Billund Kommunes budget 2016 og de forudsætninger, der er indarbejdet i det nuværende budget. Beregningerne suppleres med analyser, der illustrerer betydningen af ændring i forudsætningerne og konsekvenserne i forhold til økonomi. Ligesom modulerne suppleres med en beskrivelse af regler, der kan understøtte en sammenhængende hverdag for børnene. De udarbejdede modeller er fremsendt til Billund Kommune som bilag til denne rapport. Der er i analysen taget udgangspunkt i den del af daginstitutionsområdet, der omfatter de kommunale institutioner. Tildeling til dagplejen ligger således uden for modellens anvendelsesområde ligesom tildeling til private institutioner ikke er omfattet. Der udestår således en opgave for Billund Kommune med tilpasning af tilskuddet til de private institutioner, når tildeling til de kommunale institutioner er fastlagt i forbindelse med budgetvedtagelsen. Kapitel 2 er en sammenfatning af analysen af de udarbejdede moduler, ressourcetildelingsmodeller og forslag til takstberegning. Sammenfatningen giver et overblik over analysens resultater og konsekvenser med fokus på institutionernes og kommunens økonomi samt takster. De efterfølgende kapitler beskriver de tekniske beregninger og forudsætninger for analysens enkeltdele.

4 Billund Kommune Side 4 af 33 2 Sammenfatning Projektets formål har været at udarbejde to modeller med flere pasningsmoduler, så forældrene har mulighed for at vælge mellem hvor mange timer de vil benytte institutionen om ugen. Til hver model er der et tilhørende forslag til tildelingsmodel til daginstitutionerne og en tilhørende takstberegning. Modellerne ledsages af analyser og beskrivelser i forhold til økonomiske konsekvenser, en sammenhængende hverdag for barnet og forældrenes perspektiv. Der er på daginstitutionsområdet sammenhæng mellem de moduler forældrene efterspørger, modulernes takster, det budget institutioner tildeles og kommunens budget. Det betyder, at når forældrene vælger kortere moduler, så falder kommunens udgifter til institutionerne og samtidig falder indtægterne fra takster. De udarbejdede modeller tager udgangspunkt i denne indbyrdes afhængighed. Sammenhængen er illustreret i figur 1. Figur 1: Sammenhængen mellem budget, moduler, takstindtægter, efterspørgsel og institutionernes budget Modultakster Efterspørgsel Budget (netto) Takstindtægter Institutionernes budget Billund Kommune har udarbejdet en række forudsætninger, som den nye tildelingsmodel og modulordninger skal tage hensyn til. Forudsætningerne er: Dagtilbudsstrukturen er uændret Etablering af familiefleksordninger, hvor der indenfor de kommunale daginstitutioner er flere forskellige pasningsmoduler Pengene følger barnet ressourcetildelingen afspejler forældrenes valg af moduler Ressourcetildelingen tager højde for de socioøkonomiske forhold på de enkelte daginstitutioner Institutionerne er åbne i det tidsrum, hvor forældrene køber moduler inden for tidsrummet kl til kl mandag til fredag Åbningstiden i Brinken harmoniseres med BU Grindsted Syd Ingen lukkedage udover grundlovsdag og den 24. december Minimum 70 % af det pædagogiske personalet skal være uddannede som pædagoger

5 Billund Kommune Side 5 af 33 Taksten skal være uændret i forhold til de nuværende moduler med prisregulering Forældrebetalingen afhænger af det eller de pasningsmoduler, forældrene vælger Det kommunale tilskud pr. barn med prisregulering er uændret 2.1 Forslag til modulordninger og regler for anvendelse Der er udarbejdet to modeller til modulordninger med udgangspunkt i, at forældrene skal have valgmuligheder, således at de kan købe et modul, der afspejler deres faktiske behov for brug af institutionen. Tabel 1: Model 1: Tilkøbsmodellen. Åben fra fx kl med mulighed for tilmelding fra kl og/eller til kl , samt tilkøb af ekstra timer Modultype: Modul 1 Modul 2* Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modullængde: 48 timer 5 timer 40 timer 32 timer 25 timer *) Modul 2 er et tilkøbsmodul til 48 timers modulet Tabel 2: Model 2: 5025 modellen Åben fra kl. 618 alle dage Modultype: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modullængde: 50 timer 45 timer 40 timer 32 timer 25 timer Fælles for de to forslag er, at de udvider antallet af moduler forældrene kan vælge imellem i forhold til i dag. I Modulordning 1 har forældrene desuden mulighed for at tilkøbe et ekstra modul til 48 timers modulet, hvis de har brug for pasning ud over 48 timer pr. uge. Modulordningen kan, som det er tilfældet i dag, suppleres med en række regler, der understøtter, at børnene får en sammenhængende hverdag i institutionen og kan være en del af fællesskabet og aktiviteterne. Forslag til regler: At der fastlægges et minimums antal af timer, fx på fire timer pr. dag, hvor børnene skal være i daginstitutionen, således at børnene kan være en del af fællesskabet At brugerbestyrelserne fortsat skal have mulighed for at fastlægge låst tid, hvor børnene ikke kan afleveres eller afhentes. Den låste tid kan eventuelt lægges omkring frokost At modultider skal fordeles over minimum tre eller fire dage At der kan meldes ned i tid med modulskift med én måneds varsel At der kan meldes op i tid med én dags varsel ved jobmæssige årsager (forudsat at institutionen har åbent) At forældrene melder i kommegåsystemet, hvornår modultimer forventes anvendt, således at institutionen kan planlægge personalets vagtskema At reglerne fastlægges, så de giver administrativ smidighed

6 Billund Kommune Side 6 af Resultater og konsekvenser af model 1 I Model 1 har forældrene valget mellem fem moduler på hhv. 48, 5, 40, 32 og 25 timer, jf. tabel 1. Institutionerne har som udgangspunkt åbent 48 timer om ugen i tidsrummet 6.30/6.45 til Såfremt forældre tilmelder sig i ydertimerne fra kl eller til kl. 18, holder institutionen åben. Modulet på fem timer er et tilkøbsmodul, der er rettet mod de forældre, der har brug for pasning ud over 48 timer pr. uge. De udarbejdede regneeksempler til tildelingsmodellen har taget udgangspunkt i projektets forudsætninger om, at institutionernes samlede budget skal være det samme som i 2016 og at taksten for 48 timers modulet skal ligge på niveau med taksten i 2016, jf. Tabel 3. Der er i regneeksemplerne for begge modeller taget udgangspunkt i 60 timers åbningstid pr. uge. Tabel 3: Sammenligning af institutionernes tildelte budget, beregne budget, nuværende budget 2016 og forældrebetalingsandel for model 1.(mio. kr.) Tildelt institutioner I alt Beregnet budget (netto) Budget 2016 (netto) Forældrebetalingsandel , ,5 %/(24,5 %) Det uændrede budget til institutionerne fastholdes i modellen ved, at belastningsgraden (antallet af børn pr. voksen) sænkes fra 10,12 i budget 2016 til 9,50 i regneeksemplet. Den i modellen tilførte normering skyldes bl.a. tilførsel af timer pga. længere åbningstid men samtidig skal den lavere belastningsgrad dække et markant større antal timer end i dag. På baggrund af det samlede institutionsbudget kan taksterne for de forskellige moduler beregnes, jf. Tabel 4. Tabel 4; Takster for vuggestue og børnehave i model 1 Modul 1 48 timer Modul 2 5 timer Modul 3 40 timer Modul 4 32 timer Modul 5 25 timer Vuggestue 3.082/(3.080) /(2.465) Børnehave 1.735/(1.785) /(1.425) Note 1: Taksterne i parentes er taksten i budget 2016 for hhv. 50,5 timers modulet og 32 timers modulet. Note 2: Der er i eksemplet taget udgangspunkt i, at de faste udgifter fordeles med 50 % efter børneantal og 50 % efter timetal. Taksterne til hhv. vuggestue og børnehave får i den nye model en anden sammensætning end i dag. Prisen for et vuggestuemodul på 48 timers vuggestuemodul vil ligger på kr. mod kr. i dag, mens prisen for et 32 timers modul vil falde 467, kr. fra kr. til kr. For børnehavebørn vil prisen for det længste modul falde 50, kr. fra kr. til kr. og med 182, kr. fra kr. til kr. for et 32 timers modul. De største prisfald vil således ske for de korte moduler. Grunden til, at 32 timers modulet bliver billigere end i dag er, at fordelingen mellem faste og variable udgifter er ændret, både mht. fordelingen mellem vuggestue og børnehavebørn og for vægtningen mellem modulerne.

7 Billund Kommune Side 7 af Resultater og konsekvenser af model 2 I Model 2 har forældrene valget mellem fem moduler på hhv. 50, 45, 40, 32 og 25 timer, jf. tabel 2. Institutionerne har som udgangspunkt åbent 60 timer om ugen i tidsrummet kl til Såfremt forældrene ikke tilmelder sig ydertimerne, holder institutionen lukket. De udarbejdede regneeksempler for tildelingsmodellen har taget udgangspunkt i projektets forudsætninger om, at institutionernes samlede budget skal være som i 2016 og at taksten for 50 timers modulet skal ligge på niveau med taksten i Tabel 5: Sammenligning af institutionernes tildelte budget, beregne budget, nuværende budget 2016 og forældrebetalingsandel for model 2 (mio. kr.) Tildelt Institutioner I alt Beregnet budget (netto) Budget 2016 (netto) Forældrebetalingsandel 60, ,4%/(24,5%) Det uændrede budget til institutionerne fastholdes i modellen ved, at belastningsgraden (antallet af børn pr. voksen) sænkes fra 10,12 i budget 2016 til 9,80 i regneeksemplet. Den i modellen tilførte normering skyldes bl.a. tilførsel af timer pga. længere åbningstid men samtidig skal den lavere belastningsgrad dække et markant større antal timer end i dag. På baggrund af institutionernes budget kan taksterne for de forskellige moduler beregnes, jf. Tabel 6. Tabel 6: Takster for vuggestue og børnehave i model 2 Modul 1 50 timer Modul 2 45 timer Modul 3 40 timer Modul 4 32 timer Modul 5 25 timer Vuggestue 3.084/(3.080) /(2.465) Børnehave 1.736/(1.785) /(1.425) 997 Note 1: Taksterne i parentes er taksten i budget 2016 for hhv. 50,5 timers modulet og 32 timers modulet. Note 2: Der er i eksemplet taget udgangspunkt i af de faste udgifter fordeles med 50 % efter børneantal og 50 % efter timetal. Taksterne for hhv. vuggestue og børnehave får også i modul 2, en anden sammensætning end i dag. Prisen et vuggestue modul på 50 timers vuggestue modul vil ligger på kr. mod kr. i dag, mens prisen for et 32 timers modul vil falde med 445, kr. fra kr. til kr. For børnehavebørn vil prisen for det længste modul falde med 49, kr. fra kr. til kr. og med 221, kr. fra kr. til kr. for et 32 timers modul. De største prisfald vil således ske for de korte moduler. Grunden til, at 32 timers modulet bliver billigere end i dag er, at fordelingen mellem faste og variable udgifter er ændret, både mht. fordelingen mellem vuggestue og børnehavebørn og for vægtningen mellem modulerne. 2.4 Analyse af eksemplets forudsætninger Der er for de to modulordninger og tildelingsmodeller nogle fælles konsekvenser, der går igen, og som bliver beskrevet nedenfor.

8 Billund Kommune Side 8 af 33 Konsekvensen for forældrene ved at udvide antallet af moduler er, at de får mulighed for at købe moduler, der i højere grad end i dag svarer til deres efterspørgsel, og at prisen på modulet bliver lavere og afspejler efterspørgslen. Ved at have korte moduler ned til 25 timer pr. uge kan der være forældre, der vil bruge institutionen i nogle meget korte perioder. Ved at understøtte med et sæt regler omkring barnets hverdag i institutionen kan det understøttes, at forældrene bruger institutionen, så børnene samtidig får et sammenhængende børneliv i institutionen. Man skal være opmærksom på, at beregningerne bygger på en række forudsætninger, som har betydning for bl.a. institutionernes økonomi og taksternes størrelse Åbningstider fra kl til I beregningerne er det forudsat, at institutionerne har åbent fra kl til kl. 18, dvs. ca. 10 timer mere end i dag. Erfaringerne fra Billund Kommunes egen forsøgsordning viser, at der er få forældre, der benytter sig af dette tilbud. Hvis der kun er få børn mødt i ydertimerne, betyder det, at normering pr. barn er meget høj og at denne normering ikke er tilstede senere på dagen, hvor børnetallet er højt. Ressourcerne skal strækkes ud over en længere del af dagen, jf. figur 2. Den gennemsnitlige normering i perioden med flest børn vil således ligge lavere end før åbningstiden blev udvidet, hvis der ikke tilføres flere ressourcer. Figur 2: Eksempel på sammenhængen mellem antal børn og normering Fordeling af faste udgifter Der er i eksemplet taget udgangspunkt i, at de faste udgifter fordeles med 50 % efter børneantal og 50 % efter timetal. De faste udgifter er udgifter, der er uafhængige af hvor lang tid børnene er i institutionen. Det er fx udgifter til legesager, rengøring, tid til forældremøder m.v. Betydningen af, om de faste udgifter fordeles efter børneantal eller efter antallet af timer, har konsekvens for taksternes størrelse og kommunens indtægter. I eksemplet er der taget udgangspunkt i, at de faste udgifter fordeles med halvdelen efter børneantal og en halvdel efter timetal. Fordelingen mellem børneantal og timetal kan vælges frit. Konsekvensen er, at jo flere udgifter der fordeles efter timetal, jo lavere bliver taksterne og jo større prisforskel bliver der mellem store og små moduler. Den største spredning i taksterne ses i model 2, hvor et 25 timers modul koster under kr. pr. måned ved timefordeling. Den anden konsekvens ved at fordele efter

9 Billund Kommune Side 9 af 33 timer er, at kommunens indtægter falder, fordi indtægten pr. time for de korte moduler er lavere end indtægten pr. barn Uændrede institutionsbudgetter I regneeksemplet er der tager udgangspunkt i, at institutionernes budgetter er uændrede, når der indføres flere moduler. Det betyder, at der er en merudgift for kommunekassen på 1 mio. kr. i forhold til budget Merudgiften kommer især, fordi institutionerne bliver kompenseres for den længere åbningstid, men også fordi kommunen modtager færre indtægter, fordi taksterne er faldet for de kortere moduler Taksternes størrelse Det er i regneeksemplet forudsat, at taksten for hhv. vuggestue og børnehave ikke må være højere end i dag. Dette sætter en grænse for, hvor høj forældrebetalingsandelen kan blive. I dag er forældrebetalingsandelen 24,5 %, mens den i eksemplerne er hhv. 23,4 % og 23,5 %. Det er lovgivningsmæssigt muligt, at hæve forældrebetalingsandelen til 25% af udgifterne, og dermed er det muligt at øge tildelingen til institutionerne uden samtidig at belaste kommunens økonomi Økonomiske konsekvenser ved ændret efterspørgsel Det er usikkert i hvor høj grad forældrene vil gøre brug af en udvidet modulordning og dermed vil der være usikkerhed omkring den samlede budgettering på institutionsområdet. Der er i rapporten analyseret dataregistreringer fra institutionernes kommegå systemet hvor ankomst og afhentningstider er registreret i uge 111 i I begge institutioner er næsten ½delen af børnenes dage i institutionen mellem 6,15 og 7,59 timer, mens ca. 30 % er over otte timer. Samlet set er 7580 % af børnene i institutionen over 6,15 timer. Tabel 7: Gennemsnitlig timer for fremmødte børn pr. dag i uge 111 Under 5 timer 56,14 timer 6,157,59 timer Over 8 timer Sdr. Omme børnehave 8 % 18 % 46 % 28 % 100 % Klatretræet 7 % 12 % 49 % 32 % 100 % Kilde: Fremmøde statistik for Sdr. Omme og Klatretræet og KLK s beregninger Anm.: Afgrænsningen på 6,14 time svarer til et 32 timers modul. Hvis der tages udgangspunkt i, at forældrene vil vælge de kortere moduler, der svarer til deres faktiske forbrug, jf. Tabel 7, kan der estimeres, hvad det vil betyde for institutionernes budget, se Tabel 8. Tabel 8: Konsekvenser for institutionernes samlede budget ved ændret efterspørgsel efter moduler i forhold til budget 2016 (model 2) 50 timer modul 45 timer modul 40 timer modul 32 timer modul 25 timer modul I alt Ændring af institutionernes budget Andel børn 25 % 25 % 25 % 12,5 % 12,5 % 4 mio. kr. Kilde: KLK s beregninger på baggrund af tildelingsmodel 2 Resultatet af beregningen viser, at institutionerne samlet set vil miste 4 mio. kr., hvis forældrene vælger moduler efter deres nuværende timeforbrug i institutionen. Årsagen

10 Billund Kommune Side 10 af 33 til tabet er, at institutionerne tildeles midler efter størrelsen af modulet. Det betyder tilsvarende, at institutionerne skal tilføres 4 mio. kr. fra kommunens budget, hvis personaleantallet skal fastholdes som i dag.

11 Billund Kommune Side 11 af 33 3 Principper for projektet rammer for den nye model Billund Kommune har som en del af projektet udarbejdet en projektbeskrivelse, der beskriver en række forudsætninger, som den nye tildelingsmodel og modulordninger skal tage hensyn til. Forudsætningerne er: Dagtilbudsstrukturen er uændret Etablering af familiefleksordninger, hvor der indenfor de kommunale daginstitutioner er flere forskellige pasningsmoduler Pengene følger barnet ressourcetildelingen afspejler forældrenes valg af moduler Ressourcetildelingen tager højde for de socioøkonomiske forhold på de enkelte daginstitutioner Institutionerne er åbne i det tidsrum, hvor forældrene køber moduler inden for tidsrummet kl til kl mandag til fredag Åbningstiden i Brinken harmoniseres med BU Grindsted Syd Ingen lukkedage udover grundlovsdag og den 24. december Minimum 70 % af det pædagogiske personalet skal være uddannede som pædagoger Taksten skal være uændret i forhold til de nuværende moduler med prisregulering Forældrebetalingen afhænger af det eller de pasningsmoduler, forældrene vælger Det kommunale tilskud pr. barn med prisregulering er uændret De ovenstående forudsætninger sætter rammerne for de modulordninger, tildelingsmodeller og takstmodeller som kan udarbejdes. Ud over de ovenstående principper er der i udarbejdelsen af modellerne lagt vægt på, at ønsket om fleksibilitet i forældrenes valg af moduler skal kombineres med en sammenhængende hverdag for barnet og at modellerne er gennemsigtige for institutionslederne og nemme at administrerer efter, jf. Figur 3. Figur 3: Målsætning ved opbygning af modellerne Gennemsigtighed Fleksibilitet Sammenhæng for barnet

12 Billund Kommune Side 12 af 33 4 Den nuværende tildelingsmodel til daginstitutionerne Der er i projektet indledningsvis lavet en gennemgang af Billund Kommunes nuværende kapacitet og tildelingsmodel på daginstitutionsområdet. Gennemgangen anvendes som afsæt for udvikling af den nye model. 4.1 Principper for nuværende tildelingsmodel 1 Den nuværende tildelingsmodel, der fordeler budget til institutionerne, tager udgangspunkt i princippet om, at pengene følger barnet. Modellen bygger på en række principper, der er styrende for, hvor mange personaleresurser den enkelte institution årligt budgetterer med til pædagogisk arbejde. Formålet med modellen er: at fastlægge tildelingsprincipper for personaleresurser, der bedst muligt sikrer, at Billund Kommunes fastsatte mål og rammer for daginstitutioner, samt den enkeltes daginstitutions opstillede pædagogiske mål, opfyldes at give den enkelte daginstitutionsleder større råderum til at sammensætte personalegruppen ud fra den enkelte institutions særlige behov og ønsker Målet er: en model, hvor det overordnede princip er pengene følger barnet at der i videst muligt omfang er en direkte sammenhæng mellem den enkelte institutions budget og antallet af børn i institutionen en model der tager højde for en fleksibel børneindskrivning, der kan rumme et varierende børnetal at modellen skal være enkel og let at styre efter for den enkelte institutionsleder Tildelingsmodellen fordeler ressourcer til institutionerne på baggrund af variable udgifter, faste udgifter og udgifter til ledelse. Den variable tildeling til institutionerne tager udgangspunkt i det antal børn pr. institution, som forvaltningen forventer, der vil være i gennemsnitlige i løbet af budgetåret. Det antal timer den enkelte institution tildeles beregnes ud fra formlen: Antallet af børn x åbningstid Belastningsgrad = antal tildelte timer Belastningsgraden er i Billund Kommune 10,12, der er udtryk for antal børn pr. medarbejder pr. åbningstime. I modellen ganges det beregnede antal timer med en gennemsnitlig timeløn, der hvert år korrigeres for lønstigning. Der er i beregningen forudsat, at der som minimum er ansat 70 % uddannede pædagoger. I modellen omregnes antal børn til børneenheder, således at børn i vuggestue tæller som to enheder og børn i børnehave tæller en enhed, hvorved tildelingen pr. vuggestuebarn er den dobbelte af børnehavebørn. I beregningen af institutionernes timetal er det forudsat, at 75 % af forældrene vælger fuldtidsplads og 25 % vælger deltidsplads. Der tildeles ressourcer efter, at åbningstiden i institutionerne er på 50,5 ugentlige timer i 52 uger af året. 1 Afsnittet er baseret på notatet Model til beregning af daginstitutionernes lønbudget til pædagogisk arbejde Billund Kommune.

13 Billund Kommune Side 13 af 33 Forældrebestyrelsen har kompetencen til at fastlægge den daglige åbningstid. Den daglige åbningstid skal være indenfor tidsrummet kl til Inden for åbningstiden har forældrebestyrelsen kompetencen til at fastlægge låst tid, dvs. et tidsrum hvor børnene ikke kan blive afleveret eller afhentet. Eksempel på tildeling af personaletimer i en 60 børns børnehave: 45 børn x 50,5 timer i åbningstid 10,12 i belastningsgrad = 224,55 timer + 15 børn x 32 timer i åbningstid 10,12 i belastningsgrad = 47,43 timer Timer i alt = 271,98 ugentlige timer Udover tildeling til personaletimer, er der en selvstændig tildeling til institutionens ledelse, der afhænger af institutionens størrelse. Lønsummen til honorering af lederen er individuel og identisk med den faktiske løn, der var forhandlet til lederen ved kommunesammenlægningen. Endelig tildeles der midler til institutionernes øvrige udgiftsområder enten i form af udgifter, der afhænger af antallet af børn, eller i form af faste udgifter. Som eksempel på børneafhængige udgifter er midler til materialer og legesager. De faste udgifter er fx midler til forældrebestyrelsen, el, vand, varme, indvendig og bygningsvedligeholdelse. Som led i en eventuel regulering af institutionernes budget foretages i december måned en endelig opgørelse over antallet af indskrevne enheder. Institutionerne er garanteret lønsum til 95 % af normeringen, dvs. der kan ikke fratrækkes lønsum, som skyldes, at faktisk og gennemsnitligt indskrevet børnetal er under 95 % af normeringen. Er det indskrevne antal enheder over normeringen for budgetåret, udløser det ekstra lønsum til institutionen. 4.2 Konklusion Den nuværende tildelingsmodel tager udgangspunkt i princippet om, at pengene følger barnet, men da en del udgifter fordeles efter faste og faktiske udgifter, medfører det en variation på ca kr. pr. børneenhed mellem store og små institutioner. Målet om en direkte sammenhæng mellem det enkelte institutionsbudget og antallet af børn i institutionen er dermed kun opfyldt til dels. Institutionernes budgetmidler fordeles efter forvaltningens vurdering af, hvor mange hhv. vuggestue og børnehavebørn, der forventes at være i gennemsnit i budgetåret, idet institutionerne ikke fratrækkes lønsum, hvis det gennemsnitlige børnetal er under 95 % af normeringen. Er normeringen derimod over, udløser det ekstra lønsum til institutionen. Med disse reguleringsprincipper sikres institutionerne en høj grad af budgetsikkerhed, mens eventuelle større udsving i børnetallet dækkes af forvaltningen.

14 Billund Kommune Side 14 af 33 Figur 4: Udgifter pr. børneenhed i budget 2016 (kr.), sorteret efter størrelse, med største institution først (kr.) Kilde: Billund Kommunes tildelingsmodel Note 1: Tallene er ekskl. Brinken, udgifter til sundt frokostmåltid, skånejob og renset for dagplejen. Udgifterne for Stenderup er ekskl. bygningsdrift og energi, der konteres under skolen. Note 2: Brinken, der har specialbørn, har udgifter på ca kr. pr. barn, inkl. ledelse. Modellens forudsætninger medfører, at tildelingen pr. børneenhed i gennemsnit er kr. og stiger jo mindre institutionen er. Udgiften varierer fra ca kr. i den største institution i Billund til kr. for den mindste institution i Stenderup.

15 Billund Kommune Side 15 af 33 5 Modulordninger fleksibilitet og sammenhæng i hverdagen Billund Kommune har i dag to moduler på hhv. 50,5 timer og 32 timer, som forældrene kan vælge imellem i forhold til deres pasningsbehov. Valget af moduler er suppleret af et sæt regler 2 for brug af modulsystemet. I reglerne er bl.a. beskrevet, at det ugentlige timetal ikke må overskrides, at der kan meldes op og ned i tid til den 1. eller 15. i måneden og at der kan fastlægges et tidsrum om formiddagen, kaldet låst tid, hvor børnene ikke kan afhentes eller bringes. Som en del af Billund Kommunes udviklingsstrategi fremgår det af visionen, at Billund Kommune vil være familiens bedste valg. En øget fleksibilitet i form af muligheden for valg mellem flere moduler skal øge familiernes fleksibilitet. Nedenfor er opstillet to modeller til modulordninger, der begge indeholder fem moduler, og således giver forældrene øget fleksibilitet i valget mellem forskellige moduler. Modulordningerne kan som i dag suppleres med regler og principper, der understøtter en sammenhængende hverdag for børnene. Forslag til sådanne regler er beskrevet efterfølgende. 5.1 Model 1: Tilkøbsmodellen Model 1 tager udgangspunkt i den nuværende modulordnings struktur og supplerer med yderligere to kortere moduler på hhv. 40 og 25 timer. Hertil kommer et fem timers tilkøbsmodul, der kan vælges af forældre, der har brug for yderligere timer ud over 48 timers modulet. Det kan fx være længere pasning i ydertimerne før kl eller efter kl Som udgangspunkt har institutionen åben fra fx kl til 16.30, men med mulighed for tilmelding mellem kl. 6 og kl. 18. Timerne fra modulet kan lægges frit mellem kl Tabel 9: Model 1: Tilkøbsmodellen. Åben fra fx kl med mulighed for tilmelding fra kl og/eller til kl , samt tilkøb af ekstra timer Modultype: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modullængde: 48 timer 5 timer 40 timer 32 timer 25 timer I forhold til i dag vil forældrene have flere valgmuligheder og kunne tilpasse deres valg af modul til hvor meget de bruger institutionen. På baggrund af data fra Kommegå systemet er det vurderingen, at der er meget få børn, der opholder sig i institutionerne over 45 timer pr. uge. Kombineret med erfaringerne fra Billund Kommunes forsøgsordning med længere åbningstid 3 kan det derfor forventes at være relativt få forældre, der vil gøre brug af tilkøbsmodulet på fem timer. Derimod kan man godt forvente, at nogle forældre vil gøre brug af muligheden for pasning mellem kl. 67 og mellem k. 1718, jf. undersøgelsen. 5.2 Model 2: 5025 modellen Model 2 tager udgangspunkt i den nuværende modulordnings struktur og supplerer med yderligere tre kortere moduler på hhv. 45, 40 og 25 timer. 2 Jf. Regler for brug af modulsystemet i Billund Kommune af Jf. Evaluering af brugerundersøgelse samt forsøg med udvidet åbningstid Billund Kommune

16 Billund Kommune Side 16 af 33 Som udgangspunkt har institutionerne åbent fra kl til alle ugens dage. Såfremt forældrene ikke tilmelder børn i ydertimerne, er institutionen ikke åben i denne periode. Tabel 10: Model 2: 5025 modellen Åben fra kl. 618 alle dage Modultype: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modullængde: 50 timer 45 timer 40 timer 32 timer 25 timer 5.3 Principper og regler der understøtter et sammenhængende børneliv Som beskrevet ovenfor har Billund Kommune i dag nogle regler, der supplerer den nuværende modulordning. Reglerne har til hensigt at sikre, at børnene har nogle samlede forløb i institutionen for at skabe en sammenhængende hverdag for børnene. Når der kommer flere moduler, herunder især et kort modul på 25 timer, kan det være nødvendigt at fastholde og eventuelt supplere de nuværende regler. De nedenstående regler kan være med til at sikre en sammenhængende hverdag for børnene, der giver mulighed for fordybelse og kunne indgå i fælles aktiviteter. Forslag til regler: At der fastlægges et minimums antal af timer, fx på fire timer pr. dag, hvor børnene skal være i daginstitutionen, således at børnene kan være en del af fællesskabet At brugerbestyrelserne fortsat skal have mulighed for at fastlægge låst tid, hvor børnene ikke kan afleveres eller afhentes. Den låste tid kan eventuelt lægges omkring frokost At modultider skal fordeles over minimum tre eller fire dage At der kan meldes ned i tid med modulskift med én måneds varsel At der kan meldes op i tid med én dags varsel ved jobmæssige årsager (forudsat at institutionen har åben) At forældrene melder i kommegåsystemet, hvornår modultimer forventes anvendt, således at institutionen kan planlægge personalets vagtskema At reglerne fastlægges så de giver administrativ smidighed De foreslåede regler har således til formål at skabe balance mellem øget fleksibilitet ved flere og kortere moduler og en sammenhæng i dagligdagen for børnene.

17 Billund Kommune Side 17 af 33 6 Sammenhængen mellem budget, moduler, efterspørgsel, takster og tildeling På baggrund af de i projektbeskrivelsen opstillede forudsætninger, jf. kapitel 3, kan der opstilles en skitse, der viser, hvordan moduler, takster og institutionernes budget spiller sammen, når der også skal tages hensyn til en forventet ændring i efterspørgslen efter moduler og kommunens budget, se Figur 5. Figur 5: Sammenhængen mellem budget, moduler, takstindtægter, efterspørgsel og institutionernes budget Modultakster Efterspørgsel Budget (netto) Takstindtægter Institutionernes budget Figuren illustrerer, at der er indbyrdes sammenhæng mellem de fem elementer. Når antallet af moduler øges, kan det forventes, at forældrene vælger at gøre brug af de kortere moduler, der svarer til deres faktiske brug af institutionen. Dette medfører, at efterspørgslen efter timer i institutionen falder. Samtidig vil kommunens indtægter fra takster falde. Den samlede konsekvens for kommunens budget vil være to delt. På den ene side falder udgifterne til institutionerne, men samtidig vil indtægterne fra taksterne blive reduceret. Såfremt normeringerne i institutionerne fastholdes vil kommunens udgifter samlet set blive reduceret ligesom institutionerne ved uændret normering pr. barn pr. time, får reduceret deres budget. 6.1 Tildelingsmodellernes grundlæggende elementer Der er som en del af projektet udarbejdet tildelingsmodeller med tilhørende takstberegningsmodeller, der svarer til de to modulordninger. Tildelingsmodellerne er udarbejdet således, at der kan tildeles budget til institutionerne efter en række justerbare parametre som fx belastningsgraden og modullængden. På baggrund af tildelingen til institutionerne kan der derefter beregnes takster for de forskellige moduler. 6.2 Tildelingsmodellernes forudsætninger De forudsætninger og principper, der er beskrevet i kapitel 3, er indarbejdet i modellerne på samme måde for begge modeller. Forudsætningerne og deres betydning er beskrevet neden for. Det skal bemærkes, at såfremt forudsætningerne ændres, vil det have betydning for tildelingen til institutionerne og kommunens økonomi.

18 Billund Kommune Side 18 af Forudsætninger og konsekvenser Tildelingsmodellerne tager udgangspunkt i den nuværende dagtilbudsstruktur, herunder de særlige forhold omkring Brinken og landsbyordningen i Stenderup. Modellerne er udarbejdet således, at når de besluttede ændringer og sammenlægninger er tilendebragt i 2019, kan modellen fortsat anvendes med få tilpasninger. Modellerne er opbygget således, at pengene følger barnet i videst muligt omfang. Det betyder, at institutionerne får tildelt ressourcer efter, hvilke moduler forældrene vælger. Det betyder endvidere, at tildelingen af budgetmidler til en institution reduceres hvis forældrene vælger kortere moduler. Billund Kommune har intentioner om, at institutionernes ressourcetildeling skal afspejle de socioøkonomiske forhold i de enkelte institutioner. Grundlaget for at fordele en del af ressourcerne efter socioøkonomiske forhold forventes tilvejebragt af Billund Kommune efter sommerferien. I de udarbejdede tildelingsmodeller er der indarbejdet funktioner, der tager højde for fordeling af midler til institutionerne på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Funktionerne er sådan indrettet, at når den socioøkonomiske fordeling er fastlagt, og det er besluttet, hvor stor en andel af budgettet, der skal fordeles efter socioøkonomiske kriterier, kan oplysningerne indarbejdes i tildelingsmodellen. Modellen fordeler derefter budgetmidlerne til institutionerne. Det er forudsat, at institutionerne kan have åbent fra kl. 618, svarende til 60 timer om ugen. I modellerne er der afsat normering til disse ydertimer. Det sker ved, at institutionerne, der har åbent, får en fast normering til ydertimerne. Normeringen er på 1012 timer pr. uge, og afhænger af størrelsen på det største modul, dvs. er det største modul 48 timer, tildeles 12 timer, er det 50 timer, tildeles 10 timer. Modellerne er udarbejdet således, at institutionerne kun modtager timerne, hvis der er børn i ydertimerne 4. Institutionen Brinken tildeles i den nye model økonomi efter de samme principper som de øvrige institutioner. Da Brinken er en specialinstitution, korrigeres den tildelte løn med en faktor 4,7 og de tildelte børneafhængige udgifter med en faktor 6. Herved sikres, at økonomien for institutionen er på niveau med i dag. Der er i tildelingsmodellerne indarbejdet, at der ikke er lukkedage. Tildelingen af timer til institutionerne sker således for alle årets 52 uger. Det er forudsat, at 70 % af det pædagogiske personale få løn som uddannede pædagoger. I modellen er det indarbejdet i timelønnen, ligesom i dag, og afspejler en 70/30 fordeling. Da modellen fremover skal tage højde for flere moduler og socioøkonomiske forhold, er der sket en forenkling i form af en reduktion af de nuværende 26 tildelingskriterier. Samtidig er grundprincipperne for tildelingen fastholdt, således at modellen er genkendelig for institutionslederne. For at forenkle modellen er de børneafhængige udgifter samlet i én budgetpost. Den omfatter bl.a. udgifterne til åben dagtilbud, legepladser, uddannelse, en variable andel af administrations udgifterne og udgifter til sprogvurdering. Beløbet er sat til 2.897, kr. pr. børneenhed. De institutionsafhængige udgifter er også samlet i én post. De omfatter bl.a. tjeneste kørsel, (forældre)bestyrelser og et fast beløb til administration. Beløbet er sat til , kr. 4 Tildelingen kan i praksis ske ved, at institutionerne får opjustere deres budget hvert kvartal, hvis der er tilmeldt børn i ydertimerne.

19 Billund Kommune Side 19 af 33 Udgifterne til indvendig bygningsvedligehold, udenoms arealer, el, vand varme, skatter og øvrige afgifter, udliciteret rengøring mv. er uændret i forhold til budget Administrationen har oplyst, at Teknik og Økonomiforvaltningen er i gang med at gennemgå bygningsområdet ligesom nogle af budgetposerne skal tilpasses i forbindelse med institutionernes flytning og ombygninger. Der er i tildelingsmodellen en selvstændig budgettering af løn til ledelse for at synliggøre, at Billund Kommune prioritere ledelse højt, bl.a. i form af krav om at institutionslederne har en Diplomuddannelse i Offentlig Ledelse (DOL) uddannelse. Der er derfor indarbejdet uændret tildeling til ledelse. De øvrige forudsætninger og ønsker i form af bl.a. at taksten skal være uændret i forhold til de nuværende moduler, at forældrebetalingen skal afhænge af det pasningsmodul forældrene vælger og at det kommunale tilskud pr. barn er uændret, indgår i analysen af modellerne neden for.

20 Billund Kommune Side 20 af 33 7 Tildelingsmodeller med takster 2 regneeksempler Der er neden for udarbejdet regneeksempler for de to modeller. Eksemplerne er udarbejdet for at illustrere sammenhængen mellem forældrenes valg af moduler, institutionernes budget, takster og kommunens økonomi. Eksemplerne er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende tildelingsmodels fordeling af børn på moduler, svarende til at der er budgetteret med 86 vuggestuebørn og 471 børnehavebørn på 50,5 timers modulet og 158 børnehavebørn på 32 timers modulet. Det er vigtigt, at understrege, at der er tale om regneeksempler, og at institutionernes og kommunens økonomi vil ændrer sig, hvis forudsætningerne ændrer sig, fx hvis forældrene vælger en anden sammensætning af modulernes længde end i dag. Udgangspunktet for begge modeller er, at åbningstiden øges således at der er åben fra kl og til kl Det er vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter disse ydertimer, men Billund Kommunes forsøgsordning med øget åbningstid og spørgeskemaundersøgelse til forældrene viser, at det er få forældre der har efterspørgsel i ydertimerne. Normeringen, og dermed udgifterne, pr. barn i disse ydertimer kan derfor forventes, at blive meget høj og samtidig vil personalenormeringen på andre tidspunkter af dagen, hvor der er mange børn, blive reduceret tilsvarende. Problematikken er illustrerer i Figur 6. Figur 6: Eksempel på sammenhængen mellem antal børn og normering Såfremt man ønsker man at fastholde normeringen, målt som belastningsgraden, i timerne mellem kl. 9 og 14, hvor der er flest børn, er det således nødvendigt at tilføre ressourcer til institutionerne. 7.1 Nuværende takster og forældrebetalingsandel Nedenfor er udarbejdet eksempler på beregninger for de to tildelingsmodeller og de tilhørende takster. Takster og forældrebetalingsandel kan sammenholdes med de takster der for modulerne i dag. I dag betaler forældrene kr. for en vuggestueplads og kr. for en børnehaveplads ved 50,5 timers modulet. Taksten for 32 timers modulet er kr. for vuggestue og kr. for børnehave, jf. Tabel 11.

21 Billund Kommune Side 21 af 33 Tabel 11: Takster pr. måned og forældrebetalingsandel i Billund kommune 2016 Modul: Vuggestue Børnehave Forældrebetalingsandel 50,5 timer 3.080, 1.785, 32 timer 2.465, 1.425, 24,5 % Kilde: Billund Kommunes takstberegningsmodel 2016 I 2016 er Billund Kommunes budgetterede forældrebetalingsandel i gennemsnit 24,5 % og ligger således 0,5 %point under lovens maksimum. 7.2 Model 1: Tilkøbsmodellen Neden for er illustreret resultatet af beregninger for hhv. udgift pr. børneenhed, takster og kommunens økonomi ved brug af tilkøbsmodellen. Ved beregningerne er det forudsat, at det at modulerne har hhv. 48, 5, 40, 32 og 25 timer. 5 timers modulet er et tilkøbsmodul til 48 timers modulet. Længden på det største modul er valgt fordi der på nuværende tidspunkt ikke er forældre der bruge institutionerne over 48 timer pr. uge, mens tilkøbs modulet er en valgmulighed for de forældre, der i brugerundersøgelsen har givet udtryk for et behov for flere timer. I beregningseksemplet er forudsat, at institutionernes samlede budget er det samme som i 2016, og at taksten for 48 timers modulet ligger på niveau med taksten i Med et uændret budget kan belastningsgraden i modellen fastsættes til 9,5, hvor den i budget 2016 er fastsat til 10,12. Det skyldes, at institutionerne i den nye model får tilført midler efter længden på de moduler forældrene vælger. Da modulerne er kortere (fx er det længste modul reduceret fra 50,5 til 48 timer pr. uge), reduceres tildelingen til institutionerne. Dette kompenseres i modellen ved, at indarbejde en reduktion af belastningsgraden, så institutionerne samlet set blive tildelt uændret budget. Resultatet af beregningerne kan ses i Figur 8, Tabel 12, Tabel 13 og Tabel 14. Udgiften pr. børneenhed er vist i Figur 7. I forhold til i budget 2016 er udgifterne pr. børneenhed øget ca kr. pr. barn. Hovedårsagen er, at institutionerne får tilført midler som følge af, at de er åben i ydertimerne. Den anden årsag til forskydninger mellem institutionerne er, at institutioner i den nuværende model blive over kompenseret for børn på 32 timers modul. I modelforslaget følger budgettet timetallet direkte. Samlet set betyder ændringerne, at institutionerne får en større andel af deres samlede udgifter direkte via tildelingsmodellen i forhold til budget 2016.

22 Billund Kommune Side 22 af 33 Figur 7: Eksempel på udgifter pr. børneenhed i model 1, sorteret efter institutions størrelse (kr.) Kilde: Tildelingsmodel 1, KLK s beregninger Note 1: Tallene er ekskl. Brinken, udgifter til sundt frokostmåltid, skånejob og renset for dagplejen. Udgifterne for Stenderup er ekskl. bygningsdrift og energi, der konteres under skolen. Taksterne for 48 timers modulet er beregnet til mellem kr., jf. Tabel 12. Forskellen mellem taksterne skyldes, at man kan fordeler de faste udgifter efter antal timer (0 % børneafhængig) eller efter antal børn (100 % børne afhængig). Jo kortere modulerne er, jo mindre kommer de faste udgifter til at belaste de mindre moduler når der fordeles efter timer fremfor antal børn. (se nærmere herom i afsnit 7.4). Taksten for det største modul på 48 timer, hvor de faste udgifter er delt ligeligt mellem antal børn og antal timer, svarer til taksten for det største modul i dag. Tabel 12: Takster pr. måned i vuggestue ved model 1,i kr. Andel fordelt efter antal børn Modul 1 48 timer Modul 2 5 timer Modul 3 40 timer Modul 4 32 timer Modul 5 25 timer 100 % % % Kilde: Billund Kommunes budget 2016, KLK s beregninger Anm.: Forudsætninger: belastningsgrad 9,5, nuværende fordeling af børn på 32 og 50,5 timers moduler, Taksten for vuggestue 48 timers modul ligger på niveau med taksten for 50,5 timers modulet i budget 2016, mens taksterne for børnehave ligger lidt lavere. For 32 timers modulet er taksten lavere for både vuggestue og børnehave, jf. Tabel 12 og Tabel 13.

23 Billund Kommune Side 23 af 33 Det skal bemærkes, at der er relativ store forskelle på taksten afhængig af hvordan de faste udgifter fordeles. Fordeles udgifterne efter antallet af børn (100 %) er taksten for et 32 timers modul ca. 18 % højere for børnehavebørn end hvis den fordels efter antallet af modul timer (0 %) Tabel 13: Takster pr. måned i børnehaver ved model 1,i kr. Andel fordelt efter antal børn Modul 1 48 timer Modul 2 5 timer Modul 3 40 timer Modul 4 32 timer Modul 5 25 timer 100 % % % Kilde: Billund Kommunes budget 2016, KLK s beregninger Note 1: Taksten for modul 2 er beregningsmæssig. Da taksten kun kan indeholde de faste udgifter én gang, skal den i praksis fastsættes til 178, kr. pr. måned De lavere takster til de korte moduler afspejler sig i forældrebetalingsandelen, som er faldet fra 24,5 % i budget 2016 til ca. 23,5 %, jf. Tabel 14. Årsagen til faldet skyldes, at udgifterne i den nye tildelingsmodel i højere grad afspejler modulstørrelsen og da antallet af børn på 32 timers modulet nu vejer tungere får kommunen færre takstindtægter. I beregningseksemplet er forudsat, at institutionernes budget er det samme som i 2016 og at taksten for 48 timers modulet ligger på niveau med taksten i Det betyder, at belastningsgraden i modellen kan reduceres til 9,5, hvor den i budget 2016 er 10,12. Den i modellen tilførte normering skyldes bl.a. tilførsel af timer pga. længere åbningstid, men samtidig skal den lavere belastningsgrad dække et markant større antal timer end i dag. Budget kompensationen for at fastholde institutionernes budget og manglende indtægter fra de lavere takster fra børnehavemodulerne betyder, at kommunens budget (netto) øges med ca. 1 mio. kr. fra 44,9 mio. kr. til 45,9 mio. kr., jf. Tabel 14. Tabel 14: Sammenligning af institutionernes tildelte budget, beregne budget, nuværende budget 2016 og forældrebetalingsandel for model 1 (mio. kr.) Andel fordelt efter antal børn Tildelt institutioner Budget 2016 (netto) Beregnet budget (netto) Forældrebetalingsandel % 45, ,5% Kilde: Billund Kommune tildelingsmodel og KLK s takstberegningsmodel I beregningseksemplet er forudsat, at institutionernes budget er det samme som i 2016, og at taksten for 48 timers modulet ligger på niveau med taksten i Det uændrede budget skal således, samlet set dække en åbningstid, der er 9,5 timer længere pr. uge end i dag.

24 Billund Kommune Side 24 af 33 I eksemplet er det største modul 1 fastsat til 48 timer. For at illustrerer tildelingsmodellens følsomhed kan det oplyses, at hvis modulet var fastsat til 50 timer ville institutionernes budget blive 1,3 mio. kr. større og ligesom kommunens udgifter (netto) vil øges med 1 mio. kr. (netto). Forskellen skyldes at taksterne øges. Hvis kommunens udgifter derimod være uændrede i forhold til budget 2016 skal belastningsgraden øges fra 9,5 til 10, Model 2: 5025 modellen Neden for er illustreret resultatet af beregninger for hhv. takster og kommunens økonomi ved brug af 5025 modellen. Ved beregningerne er det forudsat, at det største modul har 50 timer, mens de øvrige moduler har hhv. 45, 40, 32 og 25 timer. Ved flere valgmuligheder for forældrene har de mulighed for at købe moduler, der i højere grad matcher deres timemæssige behov. I beregningseksemplet er forudsat at institutionernes budget er uændret i forhold til budget 2016 og at taksterne er på niveau med den i budget Med et uændret budget kan belastningsgraden i modellen fastsættes til 9,8, hvor den i budget 2016 er fastsat til 10,12. Det skyldes, at institutionerne i den nye model får tilført midler efter længden på de moduler forældrene vælger. Da modulerne er kortere (fx er det længste modul reduceret fra 50,5 til 50 timer pr. uge), reduceres tildelingen til institutionerne. Dette kompenseres i modellen ved, at indarbejde en reduktion af belastningsgraden, så institutionerne samlet set blive tildelt uændret budget. Resultatet af beregningerne kan ses Figur 8, Tabel 15, Tabel 16 og Tabel 17. Udgiften pr. børneenhed i institutionerne er vist i Figur 8. Den viser at de største institutioner har de laveste udgifter pr. børneenhed. I forhold til i budget 2016 er udgifterne pr. børneenhed øget ca kr. pr. barn. Hovedårsagen er, at institutionerne får tilført midler som følge af, at de er åben i ydertimerne. Den anden årsag er, at institutioner i den nuværende model blive overkompenseret for børn på 32 timers modul, hvorimod institutionerne i modelforslaget før budgettet efter modul timetallet. Samlet set betyder ændringerne, at institutionerne får en større andel af deres samlede udgifter direkte via tildelingsmodellen i forhold til budget Figur 8 Eksempel på udgifter pr. børneenhed i model 2, sorteret efter institutions størrelse (kr.)