Ordvalg 17 Bekendthed og frekvens 17 Relevans for tekstforståelsen 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordvalg 17 Bekendthed og frekvens 17 Relevans for tekstforståelsen 17"

Transkript

1 Durhuus e Karen A f A m a li G C a r s te n Ve jl e d e r : // d r a a ravg E lb r o t g a m n i d i t e d r o g Ta ordf t igital f et d rståelsen a g n i o prøvn e af læsef og af t t g ø n t i s l l Udvik rogram ti p s d å orr Nord ut for t i t s n I i t e t // ivers ni 2014 n U s u n i // J nhav Købe ologopæd i d // A u iske ogv g Spr o r e i Stud idens kab

2

3 Abstract The aim of this study was to design a digital vocabulary instruction program and examine whether this could benefit the vocabulary and reading comprehension of students. Furthermore, the difference between learning subject specific vocabulary and non-subject specific vocabulary was examined. The design of the program was based on research in vocabulary and reading comprehension. 30 students participated in this study. Their general skills in decoding, reading comprehension and vocabulary were measured with standardized tests. All the students were asked to read a text from a book about economy. The students in the experimental group used the vocabulary instruction program before reading. The rest of the students acted as control subjects. In the program, the students received instruction in the meanings of 30 words, which appeared in the text they were to read afterwards. All the students progress with respect to knowledge of the instructed words and comprehension of the text was measured. The students in the experimental group improved significantly more than the control group did with respect to their knowledge of the instructed words, but not with respect to comprehension of the text. Moreover, the study showed that it was easier for the students to learn the subject specific vocabulary rather than the non-subject specific vocabulary. As it turned out, the students with the best vocabulary skills were the ones who benefitted most from the vocabulary instruction program. It is hypothesized that the amount of unknown words in the text was too big for most of the students to actually get a good comprehension of the text. 3

4

5 Indholdsfortegnelse Indledning 10 Om ordkendskab 13 Viden om ord 13 Hvordan lærer vi nye ord? 13 Hvilke karakteristika ved et ord bestemmer, hvor nemt det er at lære? 14 At lære ord fra konteksten 14 Socioøkonomiske faktorer 16 Effektiv ordforrådsundervisning 17 Ordvalg 17 Bekendthed og frekvens 17 Relevans for tekstforståelsen 17 Undervisningskomponenter og deres effekt 18 Robust Vocabulary Instruction 19 Undervisning i fagtekster 23 Digital ordforrådsundervisning muligheder og begrænsninger 25 Undervisning til at forbedre ordlæringsstrategier 27 Formålet med den aktuelle undersøgelse 28 Ordforrådsprogrammet i den aktuelle undersøgelse 29 Et digitalt ordforrådsprogram 29 Om ordvalget 29 Mulige opgavetyper 30 Orddefinitioner 30 Elevaktiverende opgaver 30 Opgavetyper med flere ord 33 Mindre hensigtsmæssige opgavetyper 33 5

6 Den konkrete udformning af ordforrådsprogrammet 35 Valg af computerprogram 35 Den overordnede form 35 Elevvenlige definitioner 36 Elevaktiverende opgaver 37 Opgaver med flere ord 39 Metode 42 Deltagerne 42 Fremgangsmåde 42 Prætests 43 Afkodningsfærdigheder 43 Ordforråd 43 Læseforståelse 45 Posttests 46 Ordforråd 46 Læseforståelse 46 Spørgeskema 46 Resultater 47 Om opgørelsen af ordforrådstesten 47 Er forsøgs- og kontrolgruppen sammenlignelige? 47 Er der forskel på de forskellige klasser? 48 Sammenhæng mellem læseforståelse, afkodning og ordforråd 49 Hvor gode er disse elever sammenlignet med andre befolkningsgrupper? 50 Læseforståelse 50 Ordforråd 51 Afkodningsfærdigheder 51 Fremgang i ordforråd og læseforståelse 52 Korrektion for gæt 53 6

7 Er der forskel på, hvor nemt det er at lære fagspecifikke ord og ikke-fagspecifikke ord? 55 Sammenhæng mellem fremgangene og elevernes generelle læseforståelse, afkodning og ordforråd 55 Elevernes vurdering af egne læsefærdigheder og ordforrådsprogrammet 57 Sammenhæng mellem elevernes udbytte og interesse for ordforrådsprogrammet 58 Sammenhæng mellem elevernes interesse for ordforrådsprogrammet og deres læsefærdigheder og ordforråd 59 Diskussion 61 Kunne ordforrådsprogrammet forbedre ordforrådet? 61 Den aktuelle interventions omfang 61 Manglende lærer-feedback 62 Afviklingen af testen 62 Testdeltagerne 63 Var der forskel på fremgangen i kendskab til de fagspecifikke og de ikke-fagspecifikke ord? 64 Hvorfor havde eleverne lettere ved at lære de fagspecifikke ord end de ikke-fagspecifikke? 64 Kunne ordforrådsprogrammet forbedre læseforståelsen? 66 Svagheder ved læseforståelsestesten 66 En mental barriere? 66 Et utilstrækkeligt ordforråd? 67 Læsevanskeligheder? 68 Sproget i bogen 69 Hvem fik det største udbytte af ordforrådsprogrammet? 70 Sammenhæng mellem afkodningsfærdigheder og udbytte 70 Sammenhæng mellem ordforråd og udbytte 70 Elevernes vurdering af ordforrådsprogrammet 71 Elevernes interesse for ordforrådsprogrammet 72 Kan man identificere særlige interessegrupper på forhånd? 72 7

8 Har ordforrådsprogrammet nogen gang på jord? 73 Brug af KorpusDK 73 Opgaver i Notas lydbøger 74 Konklusion 75 Litteraturliste 77 Bilag 1: Ordforrådsprogrammet 83 Bilag 2: Tekstuddrag 113 Bilag 3: Ordforrådstest 118 Bilag 4: Læseforståelsestest 126 Bilag 5: Spørgeskema til kontrolgruppen 128 Bilag 6: Spørgeskema til forsøgsgruppen 129 8

9

10 Indledning Der bliver i disse år sat mere og mere fokus på læsevanskeligheder. Mange forbinder nok læsevanskeligheder med ordblindhed, men personer uden ordblindhed kan faktisk også have læsevanskeligheder. Faktisk så har mange specifikke læseforståelsesvanskeligheder. Dvs. at de ikke har nogen vanskeligheder med at afkode ordene, men at de af anden årsag alligevel har svært ved at forstå tekstens indhold. Mellem 10 og 15 % af alle skolebørn har specifikke læseforståelsesvanskeligheder, afhængigt af hvordan man vælger at afgrænse gruppen (se f.eks. Nation, Clarke, Marchall & Durand, 2004). Der kan være forskellige årsager til denne type vanskeligheder. Det kan være dårlig monitorering af forståelsen, dvs. at man ikke er så god til at tjekke, om man har forstået det, man læser (se f.eks. Cain & Oakhill, 2007; Cain, 1999; Brown, Palincsar & Armbruster, 1984). Det kan være manglende evne til at drage inferenser (se f.eks. Cain & Oakhill, 1999, 2007; Yuill & Oakhill, 1988), dvs. at foretage logiske slutninger ved f.eks. at bruge sin baggrundsviden. Det kunne også være manglende viden om tekststrukturer (se f.eks. Cain & Oakhill, 1996, 2007; Feagans & Appelbaum, 1986), f.eks. viden om hvordan en artikel eller en busplan er opbygget. Til sidst kunne det være et utilstrækkeligt ordforråd (se f.eks. Muter, Hulme, Snowling & Stevenson, 2004), og det er netop dette, som jeg vil beskæftige mig med i specialet. Det er nok ikke så overraskende, at der er en sammenhæng mellem ordforråd og læseforståelse. Og det er der da heller ingen uenighed om, men hvori sammenhængen består, er der dog stadig diskussion om. Først og fremmest er der et spørgsmål om årsagsretningen. Der er både den mulighed, at variation i læseforståelsen kan skyldes variation i ordforrådet, men også at variation i ordforrådet kan skyldes variation i læseforståelsen. Der er både fundet resultater, som peger i retning af den første mulighed, men der er også resultater, der peger i retning af den anden mulighed (se f. eks. Muter et al., 2004; Seigneuric & Ehrlich, 2005). Der er faktisk også en tredje mulighed, nemlig at sammenhængen mellem ordforråd og læseforståelsen skyldes fælles bagvedliggende processer (se f. eks. Sternberg and Powell, 1983). Det er ikke kun ordforrådets størrelse, der har betydning for læseforståelsen. Ordforrådet skal også både være fleksibelt og effektivt (Nation, 2009). At ens ordforråd er fleksibelt, betyder, at man har en viden om, at ord kan have flere betydninger og kan bruges forskelligt i forskellige sammenhænge. Dette er vigtigt, når man skal forstå en tekst. At ens ordforråd er effektivt, vil sige, at man nemt og hurtigt kan få adgang til de ord og ordbetydninger, man har i sit ordforråd. Der er fundet tegn på, at nogle personer har vanskeligheder med netop at få adgang til ordbetydninger i deres ordforråd, eller at de er langsomme til at processere ordbetydninger (Nation & Snowling, 1999). Der er også en sammenhæng mellem, hvor meget man læser, og hvor stort ens ordforråd 10

11 er. Dette er et gensidigt påvirkningsforhold. Ifølge Stanovich (1986; 1993) har læsning en positiv indflydelse på ens ordforråd, idet det bliver både større og mere effektivt, jo mere man læser. Desuden bliver ens læseforståelse også bedre, når ens ordforråd bliver bedre. Og således akkumulerer det. Hvis man ikke læser så meget, er det jo desværre så sådan, at ens ordforråd ikke forbedres så meget, og det er nok ikke ligefrem nogen overraskelse, at man, hvis man har svært ved at læse, ikke synes, at det er særligt morsomt at læse, og derfor ikke gør det så meget (se f.eks. Juel, 1988). Dette resulterer i en vældig forskel mellem ordforrådet hos de svageste og de dygtigste. Dette er også kendt som Matthæus-effekten, som er navngivet efter bibelstedet: For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. (Matt. 25, 29). Det betyder altså, at de dygtigste bliver endnu dygtigere, mens de svageste kommer længere og længere bagud i forhold til deres jævnaldrende. Det kan måske undre nogen, at det er læsning frem for forskellige mundtlige sprogsituationer, der giver anledning til udvidelse af ordforrådet. Dette skyldes simpelthen, at man i langt højere grad støder på muligheder for at lære nye ord i tekst. Eksempelvis fandt Hayes & Ahrens (1988), at børnebøger indeholdt 50 % flere lavfrekvente ord end både prime time-tv for voksne og samtaler mellem universitetsstuderende. Det er altså ikke overraskende, at der er en sammenhæng mellem børns læseerfaring og deres læseforståelse. Man bliver bedre til at læse, når man læser meget. Og det var da også det, Cipielewski & Stanovich (1992) fandt, da de testede 98 børn i 4. og 5. klasse. Elevernes læseforståelse blev undersøgt med to tests, hvor eleverne skulle læse nogle tekster og derefter besvare spørgsmål om teksten. Elevernes læseerfaring blev målt med to tests. Den ene gik ud på, at eleverne fik udleveret en liste med bogtitler. Både nogle rigtige titler og nogle falske titler. Så skulle de sætte kryds ud for dem, som de kendte. De fik at vide, at der både var rigtige og falske titler på listen. De titler, der var valgt, var titler, som ikke indgik som en del af den obligatoriske læsning i skole. Testen skulle dermed være et mål for, hvor meget eleverne læste i deres fritid. Den anden test foregik på samme måde, men var denne gang en liste med børnebogsforfattere. Der viste sig at være en moderat til stærk sammenhæng mellem elevernes læseforståelse og deres læseerfaring. Der er god grund til at udvikle effektiv ordforrådsundervisning. F.eks. viste Cain, Lemmon & Oakhill (2004), at børn med specifikke læseforståelsesvanskeligheder havde vanskeligheder med at uddrage betydningen af ord fra den kontekst, de stod i. Yderligere havde børnene med det dårligste ordforråd svært ved at lære nye ord, selvom de blev undervist direkte i dem. Der er da også lavet en del interventionsstudier i forbindelse med udvikling af effektiv ordforrådsundervisning. Jeg vil gennemgå nogle af dem i afsnittet Effektiv ordforrådsundervisning. Mange af disse er meget omfattende i tid, og ofte foregår ordforrådsundervisningen i danskundervisningen. Men en god læseforståelse er naturligvis ikke 11

12 kun noget, man har brug for, når man læser digte eller noveller. I rigtigt mange fag indgår læsning som en naturlig del af lektierne, og eleverne er her afhængige af, at de kan forstå, hvad de læser, hvis de skal kunne deltage i undervisningen. Men der kan være stor forskel på elevers ordforråd, og dermed på hvad de får ud af at læse lektier. Så det er ikke alle, som har de samme forudsætninger for at deltage i undervisningen, når de kommer i skole. Nogle forskere har prøvet at overføre den viden, man har om ordforrådsundervisning, til fag såsom matematik og historie. Det er i den forbindelse interessant at vide, om der er en forskel på, hvad der skal til, når man skal lære fagspecifikke ord frem for ikke-fagspecifikke ord. Det er der flere, der har gjort sig overvejelser sig om (se f.eks. Harmon, Hedrick & Wood, 2005), men jeg har ikke kunnet finde nogen deciderede effektundersøgelser med dette formål. Endvidere er det sådan, at det meste af den ordforrådsundervisning, som har vist sig effektiv, benytter sig af den feedback, man kan få fra en lærer (f.eks. Beck, McKeown & Kucan, 2002). Desværre er det jo sådan, at når man læser lektier, så har man ikke altid en lærer ved hånden, så det er også interessant at vide, om denne feedback eventuelt kan udelades eller erstattes af en computer. Formålet med nærværende speciale er at undersøge, om et digitalt ordforrådsprogram udarbejdet ud fra den viden, der foreligger om effektiv ordforrådsundervisning kan forbedre kendskabet til de ord, som indgår i programmet, og forbedre forståelsen af den tekst, hvori ordene er trænet. Desuden er det et formål at undersøge, om der er en forskel på, hvor godt eleverne lærer fagspecifikke og ikke-fagspecifikke ord. Først må vi se på, hvad ordkendskab er for noget, og hvordan vi normalt lærer nye ord. Dette vil jeg redegøre for i det næste afsnit, som hedder Om ordkendskab. I det efterfølgende afsnit, Effektiv ordforrådsundervisning, skal vi se på, hvad man yderligere kan gøre for at udvide ordforrådet. Det er på baggrund af forskningen præsenteret i disse to afsnit, at det digitale ordforrådsprogram, som afprøves i den aktuelle undersøgelse, er udviklet. 12

13 Om ordkendskab Viden om ord Hvad vil det egentlig sige at forstå et ord? Hvor meget skal der til? Ifølge Nagy & Scott (2000) er de fleste forskere på området enige om følgende. Ordkendskab er en kompleks størrelse, og det er ikke et spørgsmål om, at man enten forstår eller ikke forstår et ord. Man kan godt lære ord gradvist bedre og bedre at kende og få en dybere og dybere forståelse af dem. Desuden kan man have flere forskellige typer af viden om et ord. F.eks. viden om, hvordan ordet lyder, hvordan det staves, hvordan det bøjes, hvilke andre ord det typisk optræder sammen med, og hvilket indhold ordet dækker over. Endvidere kan ord have flere forskellige betydninger. Nogle betydninger har måske slet ikke noget med hinanden at gøre, mens andre betydninger tydeligvis er beslægtede. F.eks. er betydningen af at bakke eksempelvis en bil og betydningen af en bakke, som man kan stille kopper og tallerkener på, ikke beslægtede. Mens betydningen af et lod som en tung genstand og et lod som skæbne eller forpligtelse formentlig er beslægtede. Derfor er det vigtigt, når man udvikler ordforrådstests, at man overvejer, hvad det er, man gerne vil vide om testdeltagernes ordforråd. Multiple choice-tests, hvor testdeltageren skal vælge den korrekte definition, siger f.eks. ikke noget om, hvorvidt vedkommende er i stand til at bruge ordet rigtigt i forskellige sammenhænge eller forstå metaforisk brug af ordet. Det er således også af betydning, når man analyserer forskningsresultater, at man ser på, hvordan ordforrådet er blevet undersøgt. Som Beck et al. (2002) skriver, så vil en test, der måler overfladisk viden om ord, ofte overvurdere det antal ord, som testdeltagerne rent faktisk er i stand til at anvende på en fornuftig måde. Hvordan lærer vi nye ord? I første omgang lærer vi naturligvis ord ved, at der bliver talt med os. Men der er en slags loft over, hvor mange ord man kan lære fra mundtligt sprog, fordi man på et tidspunkt vil nå til et punkt, hvor de fleste af de ord, der bliver brugt i f. eks. samtaler, vil være ord, som man allerede kender. Derefter bliver den vigtigste kilde til udvidelsen af ordforrådet læsning af tekster. Ifølge Scott (2005) er det vigtigt, når man studerer tilegnelsen af ordbetydninger ved læsning, at man ikke bare ser individuelt på ordene, da tilegnelsesprocessen er meget kompleks. F.eks. spiller éns baggrundsviden og konteksten, som ordet optræder i, en rolle. Forståelsen af et ord afhænger også i nogen grad af forståelsen af andre ord. Nagy & Scott (2000) illustrerer dette med eksemplet med kendskabet til ordet hval, som delvist afhænger af forståelsen af ordet pattedyr. Til sidst afhænger det, der skal til for at forstå et ord, af, hvilket ord der er tale om. Der skal f.eks. ikke det samme til for at forstå en konjunktion som hvis, som der skal til for at forstå et 13

14 fagbegreb som ion. En definition af et ord er et forsøg på at sige noget generelt om et ord, og det kan naturligvis være nyttigt, men samtidigt så reducerer definitionen også ordets betydning. Alle de måder, som et ord kan bruges på, fremgår ikke af en definition (Scott, 2005). Nagy & Scott (2000) beskriver ordkendskab nærmere som at være et spørgsmål om knowing how end om knowing that. Dvs. at det ikke blot er et spørgsmål om at kunne citere en orddefinition, men nærmere at ordkendskab afhænger af, om man er i stand til at bruge ordet, f.eks. om man kan genkende ordet i tale eller på skrift, få adgang til dets betydning, udtale det og kombinere det med andre typer af viden. Hvilke karakteristika ved et ord bestemmer, hvor nemt det er at lære? Scott (2005) mener, at følgende spiller ind: morfologi, ordklasse, konkrethed og frekvens. Ordets morfemer har en betydning, fordi man i mange tilfælde kan regne ud, hvad et ord betyder, hvis man kender morfemerne i ordet. Der er mere tvivl om, hvilken rolle ordets ordklasse spiller. Forskningen peger i forskellige retninger, og Scott mener, at de forskellige resultater er afhængige af, hvilke ord, der har skullet repræsentere de forskellige ordklasser i undersøgelserne. Så indtil videre kan der altså ikke med sikkerhed siges noget om, hvilke ordklasser, det er nemmest at lære. Det har stor betydning for, hvor nemt et ord er at lære, om det dækker over en konkret eller abstrakt betydning. Ord, der dækker over et konkret indhold, er nemmere at lære (f.eks. Schwanenflugel, 1991). Scott mener også, at ordets frekvens har en betydning for, hvor nemt det er at lære. Hverken hun eller jeg har dog kunnet finde noget forskning, der understøtter dette. Dog mener flere forskere, at man bør bruge frekvensen som et parameter, når man udvælger ord, man vil undervise i. F.eks. mener Beck et al. (2002), at det er en god idé at undervise i ord, som ikke er alt for sjældne, men derimod indgår i mange forskellige typer tekster, fordi de har størst nytteværdi. Endvidere spiller det en rolle, om man allerede kender det koncept, som det nye ord dækker over (Nagy, Anderson & Herman, 1987). Hvis man f.eks. allerede kender ordet overflødigt, vil det være nemt at lære ordet redundant. Hvis man derimod skal lære ordet fotosyntese, men ikke kender noget til det i forvejen, vil det være en meget sværere opgave, man står over for. At lære ord fra konteksten Det er en almen opfattelse, at man lærer ord ud fra konteksten. Men hvor nemt er det egentlig at lære ord ud fra konteksten, når man læser? Det afhænger af flere forskellige ting. Først og fremmest skal ens afkodningsfærdigheder være gode, dernæst skal man kunne identificere ord som ukendte, og til sidst skal man kunne uddrage den information, man får fra konteksten (Beck et al., 2002). Men selvom man er i stand til alle disse ting, så er det vigtigt at bemærke, at 14

15 den information, man kan få fra konteksten, kan være meget varierende. Beck et al. beskriver, hvordan den information om ordets betydning, som kan uddrages af forskellige kontekster, kan kategoriseres på et kontinuum fra semantisk vildledende til vejledende. Jeg har konstrueret tre eksempler på kontekster forskellige steder på kontinuet. Dem vil jeg præsentere i dette afsnit. En semantisk vildledende kontekst kunne være følgende: Peter så den nye pige komme ind i klassen. Prøv at se hendes store næse og de skæve fortænder, hviskede han hengivent til sin bedste ven, Søren. Hvis man ikke ved, hvad hengivent betyder, så vil man nok blive forledt til at tro, at det er et negativt ladet ord, selvom det i virkeligheden er lige præcis det modsatte. Længere henne på kontinuet har vi de kontekster, som ikke giver én nogen informationer om ordets betydning. Dernæst har vi de kontekster, som kan give én informationer til at udlede en form for overfladisk betydning af ordet, men ingen specifikke nuancer. Det kunne f.eks. være, at man ud fra følgende eksempel kom frem til, at en person, som er betænksom, er en venlig person: Katrine havde taget kage med. Det var meget betænksomt af hende, tænkte Astrid. Det er jo ikke helt ved siden af, men det er ikke den præcise betydning. Til sidst på kontinuet har vi de semantisk vejledende kontekster, som leder læseren direkte til den korrekte og præcise betydning af ordet. De havde været på ferie i skærgården i en uge nu, og Anne kedede sig voldsomt. Hendes forældre havde det helt modsat. De sad hver aften på terrassen og betragtede de unge mennesker slentrende langs stranden, mens solen kastede sine sidste stråler på havet. Pigerne gik alle barfodede i sandet i luftige, lyse kjoler, og drengene havde opsmøgede bukser og jakken slængt over skulderen. Livet her er så fredfyldt og harmonisk, sagde hendes far. Ja, det er skønt at være så langt fra hverdagens problemer. Her er så idyllisk i skærgården, sukkede hendes mor. 15

16 For en, som ikke kender betydningen af ordet idyllisk, skulle konteksten her gerne give så mange informationer om ordet, at det alligevel vil være muligt at få en meget klar forståelse af det. Det har også en betydning for især de svage læsere, hvor informationerne om ordet står i teksten. Hvis de informationer, som læseren skal bruge til at udregne ordets betydning, er placeret for langt fra selve ordet, bliver det simpelthen for svært (Cain, Oakhill & Elbro, 2003). Mængden af ukendte ord i teksten spiller også en stor rolle. Swanborn & de Globber (1999) foretog en metaanalyse af studier, som undersøgte, hvordan man lærer ord, mens man læser. De fandt, at hvis 1 ud af 150 ord var ukendt i en tekst, så var sandsynligheden, for at testdeltagerne lærte ordet, 30 %. Sandsynligheden faldt dog til 14 %, hvis der var 1 ud af 75 ord, som var ukendt. Og hvis 1 ud af 10 ord var ukendt, faldt sandsynligheden til 7 %. Det betyder altså, at jo flere ukendte ord, der er i en tekst, desto sværere bliver det at lære dem. Til sidst er det vigtigt at bemærke, at det ofte kræver mange møder med et ord i forskellige tekster, før man rigtigt forstår dets betydning og selv er i stand til at bruge det (Scott, 2005; Biemiller & Boothe, 2005). Socioøkonomiske faktorer Det har som nævnt ovenfor en betydning, hvor mange ukendte ord der er i teksten. Dette afhænger naturligvis af hver enkelt persons ordforråd. Der kan være meget store forskelle på folks ordforråd. F.eks. fandt Hart & Risley (2003) ved at observere forskellige familier i en time om ugen i 2,5 år, at 4-årige børn fra økonomisk dårligt stillede familier blev udsat for 30 millioner færre ord end børn fra velstillede familier. Det betyder altså, at der allerede meget tidligt i livet vil opstå meget store forskelle mellem børns ordforråd, og det vil få en betydning for, hvor nemt de vil have ved at lære nye ord fra tekster. Som det fremgår af gennemgangen i dette afsnit, så er ordkendskab og ordlæring komplekse størrelser. Der mangler stadig viden inden for området. F.eks. er der megen usikkerhed om, hvorvidt nogle typer af ord er lettere at lære end andre. Forskningen har hidtil primært beskæftiget sig med forskelle på ordklasserne. Dog mener flere forskere også, at der må være en forskel på fagspecifikke og ikke-fagspecifikke ord. Netop dette er et fokus i nærværende speciale, hvor jeg vil undersøge, om der er en forskel på, hvor godt eleverne lærer disse to typer ord med et digitalt ordforrådsprogram. 16

17 Effektiv ordforrådsundervisning Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilket indhold og hvilke fremgangsmåder, der er forbundet med effektiv ordforrådsundervisning. Dermed får jeg et grundlag for at tilrettelægge ordforrådsopgaverne til den aktuelle undersøgelse. Ordvalg Bekendthed og frekvens Først og fremmest skal man udvælge de ord, som man vil undervise eleverne i. Det giver naturligvis mest mening at undervise i ord, som eleverne ikke kender i forvejen eller i hvert fald kun kender delvist. I forbindelse med læsning af faglitteratur vil der ofte være nye fagbegreber, som skal forklares. Det kunne for eksempel være ord som ornitolog, isotop eller anamnese. Disse ord kan naturligvis være så vigtige for forståelsen af en tekst, at man må beskæftige sig med dem, hvilket jeg vil vende tilbage til senere, men disse ord har ikke bred anvendelighed. Beck et al. (2002) kalder dem for tier 3-ord og foreslår, at man blot forklarer disse, når de skal bruges, og i stedet lægger større fokus på ord, der forekommer hyppigere, som man kan bruge i flere sammenhænge, og som dermed har større anvendelighed. Dette kendetegner de ord, som de kalder tier 2-ord. Disse ord bliver hyppigt anvendt af den modne sprogbruger og kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det kunne være ord som koncentrere, variation og anvende. For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at tier 1-ord er de mest basale ord, som de fleste af os lærer gennem tale, og de kræver ingen videre instruktion. Det kunne være ord som ur, glad og mand. Det er altså tier 2-ordene, som Beck et al. foreslår, at man bør undervise folk i. Ordvalget afhænger naturligvis også af målgruppen. Man kan for eksempel tage udgangspunkt i en tekst og så prøve at finde de tier 2-ord i teksten, som man formoder, at ens målgruppe ikke kender eller i hvert fald ikke kender så godt. Relevans for tekstforståelsen Der kan være forskellige argumenter for at undervise i ord, der ikke er særligt hyppige. I forbindelse med læsning af faglitteratur er forståelsen af fagspecifikke ord formentlig altafgørende for forståelsen. Harmon et al. (2005) gør opmærksom på, at det er vigtigt at arbejde med det sprog, der bliver brugt i de forskellige fag. Det er f.eks. vigtigt at være opmærksom på, at nogle ord har én betydning inden for ét fag, men en anden inden for et andet fag. Det kunne f.eks. gælde ord som volumen og grader. Harmon et al. tilføjer, at det for forståelsen af faget netop kan være en fordel at tage udgangspunkt i ordforrådet. Yderligere påpeger de, at der er forskellige karakteristika ved fagterminologi fra forskellige fag. I nogle fag bruges f.eks. flere ord, der dækker 17

18 over abstrakte begreber, end i andre fag. Som nævnt tidligere i afsnittet Om ordkendskab har disse forskellige karakteristika en indflydelse på, hvor lette eller svære ordene er at lære. Harmon et al. mener også, at der kan være en forskel på, hvor godt man skal kende et ords betydning for at forstå en skønlitterær tekst og en faglitterær tekst. I f.eks. matematik er det afgørende, at man forstår de fagspecifikke ord meget dybdegående og præcist, mens man ifølge Harmon et al. nok godt kan slippe af sted med en mere overfladisk forståelse af forskellige ord i mange skønlitterære tekster, uden at det går ud over læseforståelsen. En decideret sammenligning, af hvor nemt/svært det er at lære fagspecifikke og ikkefagspecifikke ord, har jeg ikke kunnet finde i den hidtidige forskning. Men forskningen tyder dog på, at der er forskel på den opgave, man står over for, når man skal lære disse to typer ord. Det er som tidligere nævnt et af formålene med nærværende speciale at undersøge, om dette rent faktisk er tilfældet. I skønlitterære tekster kunne man også argumentere for at undervise i mindre hyppigt forekommende ord, hvis en tekst f. eks. indeholdt et ord, som fortalte noget særligt om en af karaktererne. Beck et al. bruger det følgende eksempel til at illustrere dette: Hatshepsut was a princess and the wife of a pharaoh. She seized the chance to become pharaoh herself when her husband died. Her young stepson was supposed to become the new pharaoh of Egypt. Hatshepsut proclaimed, however, that the ten-year-old boy was too young to rule on his own. In this way she succeeded in being named co-ruler. (Banks et al., 1997) Ordet seized fortæller os måske noget om Hatshepsut og hendes motivation for at blive farao. Beck et al. foreslår i hvert fald, at det kunne give anledning til en god diskussion om Hatshepsuts karakter, hvis man valgte at beskæftige sig med dette ord. Undervisningskomponenter og deres effekt I de følgende undersøgelser, som jeg vil gennemgå, er det vigtigt at være opmærksom på, at der i alle undervisningsmetoder indgår flere forskellige komponenter. Det gør det vanskeligt at afgøre komponenternes individuelle effekter på læseforståelsen. 18

19 Robust Vocabulary Instruction Beck et al. s Robust Vocabulary Instruction, som den er præsenteret i bogen Bringing Words to Life (2002), bygger på flere interventionsstudier, som de har gennemført (f.eks. Beck, Perfetti & McKeown, 1982; McKeown, Beck, Omanson & Perfetti, 1983; McKeown, Beck, Omanson & Pople, 1985). I det første studium afprøvede Beck et al. (1982) et undervisningsforløb i en 4.-klasse. Formålet med undervisningsforløbet var at forbedre nogle af de komponenter, som indgår i ordprocessering for dermed at forbedre læseprocessen. Disse komponenter var præcist ordkendskab, hurtig adgang til ordbetydninger samt et rigt og stærkt semantisk netværk med mange forbindelser mellem forskellige ord. Forsøgsgruppen blev sammenlignet med en kontrolgruppe, som bestod af 4.-klasseselever og enkelte 3.-klasseselever fra samme skole. Kontrolgruppen modtog den almindelige klasseundervisning. Der var ingen signifikant forskel på de to gruppers resultater ved prætests i ordforråd og læsefærdigheder. Det var der dog ved posttests både i ordforråd og læseforståelse. Begge grupper var gået signifikant frem, men forsøgsgruppens fremgang var signifikant større end kontrolgruppens. Undervisningen forløb over fem måneder, hvor deltagerne lærte 104 ord over tolv 5-dages cyklusser. Hver cyklus svarede til ca. 2,5 timers undervisning. Ordene var opdelt i to kategorier. Nogle af ordene blev nemlig gennemgået mere grundigt end andre, idet de indgik i såkaldte repetitionscyklusser. Dvs. at deres betydning blev repeteret flere gange. Børnene mødte ordene i kategori gange, mens de mødte ordene i kategori gange. Undervisningsaktiviteterne bestod i, at eleverne på skrift fik udleveret det ord, de skulle lære, samt ordets definition. Læreren gennemgik herefter definitionen og bad eleverne om at gentage ordet. Eleverne skulle derefter også selv skrive ordet ned. Dette blev gjort med de fire ord, som eleverne skulle lære i den pågældende cyklus. Herefter begyndte nogle aktiviteter, som skulle få eleverne til at interagere med ordene. Det kunne f. eks. være en associationsleg, hvor læreren sagde et ord, som gerne skulle få eleverne til at tænke på et bestemt af de fire ord, de arbejdede med. F. eks. kunne læreren sige crook for at få eleverne til at tænke på accomplice. Eleverne blev ofte bedt om at begrunde deres svar. Det kunne også være aktiviteter, hvor læreren begyndte en sætning, hvor et af ordene, der skulle læres, indgik, og så skulle eleverne finde på en slutning på sætningen. Der blev også lavet aktiviteter, som involverede flere af ordene på samme tid. Som Beck et al. forklarer mere uddybende i Bringing Words to Life (2002), så handler aktiviteterne bl.a. om at få dannet mange og stærke forbindelser mellem ordene i elevernes ordforråd. Yderligere er formålet med mange af aktiviteterne at engagere eleverne i at reflektere over ords betydninger og brug. Det kunne f. eks. betyde, at opgaverne ikke nødvendigvis havde ét korrekt svar, men at eleverne skulle forsøge at begrunde deres svar. Desuden bør det nævnes, at der i undervisningsforløbet også indgik aktiviteter, der skulle øge elevernes ordgenkendelseshastighed. Formålet med dette var at forbedre læseprocessen ved hjælp 19

20 af hurtigere og mere præcis ordprocessering. F.eks. skulle eleverne gennemføre en semantisk vurderingstest, som gik ud på, at de så hurtigt som muligt skulle vurdere, om et givent ord var en person eller ej. F.eks. Er brandmand en person? eller Er brandbil en person?. Det viste sig da også ved posttesten, at forsøgsgruppen var hurtigere i denne test på de ord, der var indgået i undervisningsforløbet, end på ord, som de ikke var blevet undervist i. Forsøgsgruppen klarede sig som sagt bedre i ordforrådstesten efter at have gennemgået undervisningsforløbet. I ordforrådstesten optrådte der både ord, som indgik i undervisningsforløbet, og ord, som man kun blev præsenteret for ved præ- og posttest. Det viste sig, at eleverne klarede sig signifikant bedre på de ord, som indgik i kategori 1, og som de havde mødt mange gange, i forhold til dem, som indgik i kategori 2, og som de havde mødt færre gange. Forskellen var dog ikke stor. Den var større mellem ordene fra kategori 1 og de ord, der slet ikke var blevet undervist i. Det viste sig også, at forsøgsgruppen forbedrede sig på ord, der ikke var blevet undervist i. De gik signifikant mere frem end kontrolgruppen. Forfatterne understreger dog, at det ikke er helt tydeligt, om det kan tilskrives ordforrådsundervisningen eller ej. Det bør bemærkes, at efter undervisningsforløbet kunne forsøgsgruppen 86,5 % af ordene fra kategori 1, og 77,6 % af ordene fra kategori 2. At eleverne ikke kunne alle ordenes betydning til trods for den temmelig omfattende undervisning, siger noget om, at det at udvide børns ordforråd ikke er en nem opgave. Det viste sig også, da eleverne blev bedt om at genfortælle nogle historier i posttesten, at eleverne i forsøgsgruppen brugte flere af de ord, de var blevet undervist i end kontrolgruppen. Dvs. at ordene faktisk også var blevet en del af forsøgsgruppens produktive ordforråd. Forsøgsgruppen gik ca. en standardafvigelse frem på læseforståelsestesten, mens kontrolgruppen kun gik en halv standardafvigelse frem. Dette giver en moderat forsøgseffekt på ca. en halv standardafvigelse. Men Beck et al. bemærker, at det ikke er sikkert, om dette kan tilskrives ordforrådsundervisningen. Når man undersøger undervisningsforløb, er der en risiko for, at der er en lærereffekt. Beck et al. beskriver f. eks. i denne artikel, hvordan læreren, der stod for udførelsen af undervisningsforløbet, var en meget dygtig og entusiastisk lærer, som muligvis ville have kunnet engagere elever i hvilket som helst undervisningsforløb og fået noget positivt ud af det. Desuden bestod en del af undervisningsforløbet jo af, at eleverne blev testet i ordbetydninger. Så muligvis blev forsøgsgruppen simpelthen også bedre til at tage tests end kontrolgruppen. Desuden kan der være det, som de kalder en generel læringsfaktor. Dvs. at forsøgsgruppen måske bare er blevet bedre til at tage ny viden til sig, og at det ikke har noget specifikt at gøre med, hvad de har lært, i dette tilfælde ordbetydninger. Desuden beskriver McKeown et al. (1983), da de forsøger at replicere studiet, at der var nogle problemer med metoden i det oprindelige studium. Særligt handlede det om, hvordan man havde 20

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse

Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse Af AnnA steenberg gellert, cand.mag. i Audiologopædi og dansk som fremmed- og Andetsprog, videnskabelig medarbejder ved center for læseforskning, københavns

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Udvikling af ordforråd og ordkendskab ved hjælp af Cooperative Learning

Udvikling af ordforråd og ordkendskab ved hjælp af Cooperative Learning Udvikling af ordforråd og ordkendskab ved hjælp af Cooperative Learning Af Dorit kjær hedegaard, lærer, læsevejleder, pd i læsning og skrivning, AnsAt i børne- ungerådgivningen i helsingør i et såkaldt

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

100 antal 80 60 % 40 20 0 mænd kvinder i alt * en respondent har ikke opgivet køn Antal elever fordelt på antal klasser 30 25 antal elever 20 15 10 5 0 0 1 4 8 5 5 5 12 17 7 6 3 3 3 1 1 1 antal klasser

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere