Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13"

Transkript

1 Side 1 af 34

2 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 34

3 1 Indholdsforegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING METODEAFSNIT METODE VALG AF TEORIER PROJEKTDESIGN AFGRÆNSNINGER TEORIAFSNIT FINANS- OG PENGEPOLITIK IS/LM MODELLEN OG MUNDELL-FLEMING MODELLEN IS/LM modellen Mundell-Fleming modellen PHILLIPSKURVEN Den simple Phillipskurve Den modificerede Phillipskurve BAGGRUND FOR KARTOFFELKURENS INDFØRELSE DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FREM TIL DE KONKRETE TILTAG ANALYSE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF KARTOFFELKUREN Bealingsbalancen De privae forbrug og boligbyggeri Beskæfigelsen IS/LM MODELLEN OG MUNDELL FLEMING MODELLEN IS/LM modellen under konrakiv finanspoliik Mundell-Fleming modellen under konrakiv finanspoliik Mundell-Fleming modellen under konrakiv pengepoliik Effekerne af konrakiv finanspoliik under faskurspoliik Karoffelkuren og konrakiv finanspoliik PHILLIPSKURVEN FØR KARTOFFELKUREN PHILLIPSKURVEN EFTER KARTOFFELKUREN KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Side 3 af 34

4 2 Indledning og problemfel 2.1 Problemsilling Karoffelkuren fra 1986 er gåe over i Danmarks hisorien som e af de mes markane indgreb foreage fra poliisk side. De er derfor e mege spændende makroøkonomisk emne. Vi vil gerne i dee projek undersøge hvorfor de var nødvendig a lave dee ilag, alså kigge nærmere på hvilke makroøkonomiske problemer der var i okober 1986 hvor karoffelkuren blev indfør. Vi vil undersøge hvilke inenioner poliikerne havde med a indføre disse love. Til sids vil vi se nærmere på om karoffelkuren havde de ønskede effeker, alså om der blev ree op på de makroøkonomiske problemer. Korfae har de led os frem il følgende problemformulering: 2.2 Problemformulering Hvilke makroøkonomiske problemer lå il grund for karoffelkurens indførelse? Hvilke økonomiske mål havde poliikerne med karoffelkuren og blev disse realisere? 3 Meodeafsni 3.1 Meode Vi har valg a bruge maeriale der er indsamle på en kvaniaiv måde, da samfundsøkonomiske besluninger ikke berører de enkele menneske på e personlig plan, men beyder mere for en gruppe mennesker som helhed (samfunde). En kvaniaiv indsamling indebærer objekive undersøgelser af officielle al, spørgeskemaer ec. Dee er i modsæning il en kvaliaiv meode, som er subjekiv. Med en sådan indsamlingsmeode væges orde højere, ypisk vil undersøgelsen foregå gennem inerview og iagagelser af de miljø, man vil analysere. Fordelen med en kvaniaiv meode er a pålideligheden er høj, da den samme undersøgelse kan foreages af en anden forsker med samme resula. Probleme er så gyldigheden, da de er svær a komme Side 4 af 34

5 frem il lige de, man gerne vil. Med en kvaliaiv meode får man så en høj gyldighed, ide de er nemmere a undersøge lige nøjagig de man vil, og en lav pålidelighed, da undersøgelsen er svær a genage. 1 For a lave en undersøgelse skal man være klar over hvilke begreber man bruger, og for a være de, skal man lave en nominel definiion af de begreber, der er essenielle for projeke. En nominel definiion kan laves efer a man har slåe orde op i f.eks. en ordbog eller efer a man har diskuere sammen i gruppen. For a komme videre og kunne lave selve undersøgelsen skal begreberne defineres operaionel, dvs. empirisk. 2 Vi har derfor på forhånd diskuere de begreber vi bruger i de grundlæggende dele af projeke for senere a udvikle disse i ak med a vores viden bliver sørre, vha. empiriske og eoreiske undersøgelser. Afsluningsvis skal der nævnes, a vi som analysesraegi har valg abdukion. De vil sige a vi ager udgangspunk i de empiriske, hvorefer vi med eori vil idenificere de der ligger bagom de observerede. 3 I vores ilfælde vil de mere specifik beyde, a vi finder faka omkring karoffelkuren, som vi senere forolker vha. samfundsøkonomiske eorier. 3.2 Valg af eorier Karoffelkuren var e finanspoliisk indgreb, og derfor har vi funde de fordelagig a bruge IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen, fordi de er med il a klarlægge konsekvenserne af en finanspoliik. Til a anskueliggøre problemerne med inflaion og ledigheden har vi medage Phillipskurven. 3.3 Projekdesign Dee afsni er en redegørelse for opbygningen af projekrapporen. Nedensående figur 3.1 er lave for a forklare, hvordan projeke skal læses. Figuren er del op i re dele, hvor relevansen for disse opdelinger bliver beskreve. De giver læseren e sørre overblik over projekes opgave. 1 Salomonsen s Salomonsen, s Olsen & Pedersen s. 151 Side 5 af 34

6 Figur del Indledning og problemfel Problemformulering: Hvilke makroøkonomiske problemer lå il grund for karoffelkurens indførelse? Hvilke økonomiske mål havde poliikerne med karoffelkuren og blev disse realisere? Projekdesign og Meode Afgrænsning 2. del Finans- og pengepoliik IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen Phillipskurve Empiri Økonomisk udvikling frem il 1986 Analyse Hvad sker der efer indførelsen af karoffelkuren? 3. del Konklusion Perspekivering Lieraurlise 1. del I denne del præseneres projekes emne. Vi sarer med projekes problemfel, som indeholder projekes problemsilling og problemformulering. I den førse del indgår vores meodeafsni. Her kommer en beskrivelse af hvordan vi har valg a anskue projeke fra en videnskabelig synsvinkel. De er også i dee afsni vi beskriver projekes opbygning og des afgrænsninger. 2. del Denne del sarer med e eoriafsni, hvor projekes eorier præseneres og forklares. Herefer kommer en beskrivelsen af baggrunden for karoffelkurens indførsel, hvor vi kommer ind på den økonomiske udvikling frem il 1986, de konkree ilag og formåle med dee poliiske ilag. Side 6 af 34

7 Ud fra projekes eorier og empiri om baggrunden for karoffelkurens indførelse analyseres effekerne af ilage. Vi vil førs analysere konkre på hvad der skee og så sæe de i sammenhæng med eorierne. 3. del I denne sidse del kommer projekes konklusion, hvor resulaerne af analysen opsummeres. Til sids kommer en perspekivering, hvor vi sammenligner karoffelkuren med pinsepakken. 3.4 Afgrænsninger Afgrænsningerne er foreage for a begrænse projekes omfang og for a klargøre de rammer vi i gruppen har funde relevane se i forhold il projeke. Der er bleve foreage følgende afgrænsninger: Vi vil se bor fra påskepakken 4 og 1987-skaereformen 5, da de har den samme målsæning som karoffelkuren. For a kunne sæe indgrebe i perspekiv, har vi valg a se både ilbage og frem i iden. Vi har derfor valg idsrammen fra 1975 il Grunden il den forholdsvis lange idsperiode er, a der ønskes en beskrivelse af de økonomiske forhold der lå il grund for karoffelkuren, sam effeken efer dens indførelse i Vi har begrænse os fra a se på den økonomiske påvirkning som andre landes konjunkurudvikling havde på dansk økonomi, da dee vil have e mege sor omfang. Vi afgrænser os fra poliiske parier der dannede grundlag for karoffelkuren. Projeke koncenrerer sig udelukkende om indgrebes formål, sam virkning. Dee har ikke noge med paripoliik og ideologi a gøre, og er derfor ikke age med i projeke. Derudover vil vi ikke beskæfige os med de mindre love som karoffelkuren indeholder. Vi vil koncenrere os om de ilag der var mes væsenlige for a mindske forbruge i Danmark. 4 Påskepakken blev vedage d. 21.mars 1986 og omhandlede forhøjede afgifer (Kilde: Saisisk iårsoversig, s. 140) 5 Skaereformen blev vedage d. 18.mars Hovedprincippe i denne reform, var a den skaepligige indkoms opdeles i personlig indkoms og kapialindkoms. (Kilde: Saisisk iårsoversig, s. 140) Side 7 af 34

8 I projeke er der ree fokus mod de o vigigse hovedpunker i karoffelkuren; bealingsbalancen og de privae forbrug. Hvis alle punker som karoffelkuren berører skulle medages, ville de ikke kunne holdes indenfor projekes foreskrevne rammer. 4 Teoriafsni 4.1 Finans- og pengepoliik Da karoffelkuren hovedsaglig var e finanspoliisk indgreb, vil vi i dee afsni præsenere, hvad begrebe finanspoliik indebærer. Vi vil også kor beskrive pengepoliik for a øge forsåelsen for hvad forskellen er på fase og flydende valuakurser. Når akivieen i e land enen skal begrænses eller forøges, gøres der brug af finanspoliiske indgreb. Når de handler om a akivieen skal begrænses, føres der en konrakiv finanspoliik, hvor de a skære ned i de offenlige udgifer eller forøge skaer og afgifer, er midler il a begrænse eferspørgslen i samfunde. Hvis der modsa er brug for a øge akivieen i e samfund, så skal der føres en ekspansiv finanspoliik. 6 Pengepoliik har en indireke virkning på produkion og beskæfigelse. Her prøver man a sikre en ilsrækkelig inernaional likvidie gennem a ændre i pengemængden, kredibeingelser og renen. De lader sig gøre, da en ændring i pengemængden vil beyde a den kore rene hæves, hvilke vil påvirke inveseringerne i en posiiv rening. Endvidere vil inveseringerne gennem muliplikaoreffeken have indflydelse på produkion og beskæfigelse IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen I dee afsni vil IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen blive gennemgåe for a give en grundlæggende viden om hvordan finanspoliik påvirker renen, valuaen og oupue, i både lukkede og åbne økonomier. Disse eorier vil siden videreudvikles i analyseafsnie for a kunne impliceres på den danske siuaion. 6 Dahlhoff & Grell, s Dahlhoff & Grell, s. 203 Side 8 af 34

9 4.2.1 IS/LM modellen IS/LM modellen er en udvide Keynesmodel der omfaer penge- og varemarkede. LM-kurven demonsrerer de kombinaioner af rene og naionalindkoms, der med en given pengemængde, giver ligevæg mellem pengeeferspørgsel og pengeudbud. IS-kurven viser ligevægen mellem den samlede eferspørgsel og de samlede udbud. I modellen er de forudsa, a eferspørgslen efer inveseringsvarer afhænger af renens sørrelse. A er de punk hvor der er ligevæg på pengemarkede og varemarkede. Hvis der er ligevæg på varemarkede, medfører en forøgelse af renen en formindskelse i produkionen (IS). Ligevæg på pengemarkede medfører, a en forøgelse i produkionen leder il en forøgelse i reneniveaue (LM). 8 Figur 4.1 IS/LM- modellen Kilde: Blanchard, s Mundell-Fleming modellen IS/LM modellen ager ikke hensyn il fakorer som impor og ekspor, hvilke eksiserer i en åben økonomi. Modellen er derfor bleven udvide af Rober A. Mundell og J. Marcus Fleming il den såkalde Mundell-Fleming model. 8 Blanchard, s. 96 Side 9 af 34

10 Da oupu bl.a. er afhængig af renen og valuakursen, er Mundell-Fleming modellen e bedre værkøj end IS/LM modellen. Mundell og Fleming beholder LM-relaionen som vi kender den fra IS/LM modellen, der indføres dog en reneparies relaion, hvilken påvirker IS relaionen. Endvidere viser renepariesrelaionen en negaiv relaion mellem den hjemlige rene og valuakursen 9 : e E = E /(1 + i i*) e E viser valuakursen, E den forvenede valuakurs, i den hjemlige rene, sam i* den udenlandske rene. Renepariesrelaionen går ud på a forudsige, hvor der er mes arakiv a invesere. Finansielle inveseringer afhænger af, hvor fordelagig renen er og den forvenede valuakurs. E eksempel er, hvis valuakursen i Danmark forvenes a falde, da vil invesorer hellere placere pengene i e land, hvor den modsae effek er forvene. Invesorerne vil så, ved veksling af anden valua il kroner, jene både på renen og på a valuakursen, i de land de valge for deres placering, er sege. Nedensående graf viser renepariesrelaionen, af denne kan der også aflæses a en højere hjemlig rene medvirker il en appreciering af valuakursen, samidig med a en lavere rene medvirker il en depreciering. Figur 4.2 Reneparies relaionen Kilde: Blanchard, s. 421 Mundell-Fleming modellen i sin helhed viser både den for oven forklarede renepariesrelaion, sam IS/LM relaionen. Som idligere nævn, beholder vi LM-relaionen som den var, den viser 9 Blanchard, s.423 Side 10 af 34

11 sadigvæk ligevægen mellem pengeudbud og pengeeferspørgsel. IS-relaionen er dog bleven mere komplicere. Her har vi nu både en direke virkning og en indireke virkning på en forøgelse af renen. Den direke virkning, som findes i både IS/LM relaionen og Mundell-Fleming relaionen, er a en høj rene vil påvirke de hjemlige inveseringer, der vil afage, hvilke leder il lavere eferspørgsel af hjemlige varer, sam lavere oupu. Den indireke virkning, hvilken kun eksiserer i åbne økonomier, dvs. Mundell-Fleming modellen, er a en forhøjelse af renen leder il a landes valua siger. En forhøje valua leder il en lavere ekspor, da varerne bliver dyrere for udenlandske købere, men også il a imporen siger, da ineressen for udenlandske varer bliver sørre. 10 IS og LM relaionerne i Mundell-Fleming modellen ser ud som følger: e * E IS : Y = C( Y T ) + I( Y, i) + G + NX Y, Y, 1 * + i i M LM : YL( i) P = Grafisk bliver de så il: Figur4.3 Mundell-Fleming modellen Kilde: Blanchard, s. 424 De der sker i modellen er, a f.eks. ΔG>0, hvilke gør a Y øger il Y og ligevægen flyer fra A il A, dvs. IS-kurven bevæger sig il højre pga. forøgede offenlige udgifer. Dee påvirker så renen der siger fra i il i, sam valuakursen der apprecierer. 10 Blanchard, s. 422 Side 11 af 34

12 4.3 Phillipskurven I dee afsni vil Phillipskurven blive beskreve, og senere i projekes analyse vil den blive sa i sammenhæng med karoffelkuren. Førs vil den simple Phillipskurve blive beskreve og dernæs den modificerede Phillipskurve Den simple Phillipskurve Phillipskurven blev førse gang udforme i 1958, hvor A.W. Phillips prøvede empirisk a beskrive sammenhængen mellem inflaion og ledighed i Sorbriannien fra Der vise sig a være en sammenhæng mellem disse o sørrelser: Lav ledighed høj inflaion Lav inflaion høj ledighed Den eoreiske Phillipskurve ser således ud: Figur 4.4 Kilde: Dalum, Ben. Slides fra forelæsning i makroøkonomi nr Kurven viser den negaive sammenhæng mellem ledighed og inflaion. Ledigheden, hvor inflaionen er konsan, kaldes den naurlige ledighed (u*) eller ligevægsarbejdsløsheden. Når man ser på inflaion benyer man ændringer fra de sidse år i forbrugerprisindekse. 11 Blanchard, s.161 Side 12 af 34

13 4.3.2 Den modificerede Phillipskurve Forvene inflaion e Inflaionen kan ved hjælp af omskrivninger af formlen P = P ( 1+ μ) F( u, z) skrives som π = π + ( μ + z) α u e e hvor π er inflaionen il iden, π er den forvenede inflaion il iden, μ er avance, z er en sørrelse der opsamler påvirkningen fra f.eks. fagforeninger, niveaue for konanhjælp, mindselønnen osv., α er effeken af ledighed på inflaionen og u er ledigheden il iden. Der er ikke id på alle variable, da de anages a være konsane på mellemlang sig. 12 e Hvis man anager a den forvenede inflaion, π = 0, kan inflaionen skrives π = μ + z α u. De var denne formel som Phillips fand empirisk. Dee kan også logisk forklares. Lav ledighed giver en høj løn, som gør a prisniveaue siger. Priserne siger i forhold il sidse år, og der vil være inflaion. Denne sammenhæng kaldes nogen gange wage-price spiral 13, alså a løn og priser kører i en spiral. Lav ledighed giver højere løn Den højere løn gør a virksomhederne hæver priserne Priserne er bleve højere og medarbejderne spørger efer mere i løn Den højere løn gør a virksomhederne hæver priserne yderligere Medarbejderne spørger efer endnu højere løn Efer 1970 brød Phillipskurven sammen, og passede ikke længere på virkeligheden. 14 Dee skyldes, a lønsæerne begynde a forvene, a der ville være inflaion, som der havde være de e sidse år. Dee gjorde a man skrev den forvenede inflaion som π = θ π 1, hvor θ (hea) er effeken af sidse års inflaion, og π 1 er sidse års inflaion. Derefer kan dee indsæes i formlen for den forvenede inflaion: π = π + + ( μ + z) α u e ( μ + z) α u = θ π 1 Inflaionen afhænger herefer af sidse års inflaion og ledigheden. Når θ = 1og effeken af sidse års inflaion dermed er fuldkommen kan Phillipskurven skrives: 12 Blanchard s Blanchard s Dee skyldes hovedsaglig den førse oliekrise Side 13 af 34

14 π π 1 = ( μ + z) α u, hvis man rækker sidse års inflaion fra den nuværende. Her har ledigheden ikke en effek på inflaionen, men på ændringen af inflaionen i forhold il sidse år. De er denne sammenhæng man kalder den modificerede Phillipskurve. 15 Den naurlige ledighed Imens den simple Phillipskurve sadig gav mening i sluningen af 1960erne begynde Milon Friedman og Edmund Phelps a sæe spørgsmålsegn ved om poliikerne kunne accepere e høj ledighedsniveau imod en lav inflaion og omvend. De mene, a ledighed ikke kunne komme vedvarende under e vis niveau, den naurlige ledighed. Den naurlige ledighed er der hvor prisniveaue er de samme som de forvenede prisniveau, og dermed der hvor inflaionen er lig den forvenede inflaion. Hvis π = π 1 og den naurlige ledighed kan kaldes u n, kan den μ + z naurlige ledighed skrives: 0 = ( μ + z) α u un =. α Da α u n = μ + z kan dee indsæes og dermed: e e e e π = π + ( μ + z) α u = π + α un α u = π + α ( un u ) = π α ( u un ). e Hvis man derefer anager a π = π 1, kan Phillipskurven skrives: π π = α ( u u ). 1 n Dee giver en yderligere måde hvorpå man kan se den modificerede Phillipskurve. Ændringen i inflaionen kan nu også ses som en funkion af den nuværende ledighed, den naurlige ledighed og den forvenede inflaion. Dee gør, a når den akuelle ledighed er sørre end den naurlige ledighed, siger ændringen i inflaion. Når den akuelle ledighed nærmer sig den naurlige ledighed bliver ændringen i inflaionen mindre. Den naurlige ledighed er forskellig over id og efer hvilke land man aler om Blanchard, s Blanchard, s Side 14 af 34

15 5 Baggrund for karoffelkurens indførelse 5.1 Den økonomiske udvikling frem il 1986 I okober 1982 ilråde firkløverregeringen 17 med Poul Schlüer som sasminiser. På de idspunk havde Danmark i de foregående i år udvikle sore balanceproblemer i økonomien. Underskudde på bealingsbalancen var syrdykke i løbe af de sidse mange år, der havde være underskud på de offenlige finanser i flere år, der var opbygge en sor offenlig gæld, inflaionen var høj, og ledigheden havde være sø sigende. 18 Deres mål var derfor a forbedre Danmarks konkurrenceevne overfor udlande og syrke erhvervslives vilkår. Derudover sasede de på a fjerne underskudde på bealingsbalancen inden 1987, og ligeledes komme af med underskudde på sasbudgee inden Perioden efer firkløverregeringens ilrædelse blev præge af højkonjunkur. Grunden il denne højkonjunkur var en faldende rene og den økonomiske væks i udlande. I perioden fra 1981 il 1986 seg BNP i fase priser med 14 %, og den gennemsnilige økonomiske væksrae var på 3,3 % 20 Som de ses af figur 5.1 er hele perioden efer 1981 præge af sigende væks i BNP. 17 Firkløverregering var en borgerlig koaliion besående af Konservaive, Vensre, Kriselig Folkepari og Cenrum-Demokraerne (Paludan m.fl. s. 408) 18 Andersen m.fl. kap Firkløver-regeringens program for genoprening af dansk økonomi, s.7 20 En økonomisk væks på ca. 3-6% om åre kaldes højkonjunkur. En økonomisk væks på under 2% om åre kaldes lavkonjunkur. (Kilde: Side 15 af 34

16 % 8 Figur 5.1 Væks i BNP i Danmark Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s. 116 Denne højkonjunkur føre e øge privaforbrug med sig. Hvor væksen i de privae forbrug i årene opil 1982, havde være i minus, seg forbruge nu krafig og nåede sin højde med 5,6 % i (Se figur 5.2). % Figur 5.2 Årlig signing privaforbruge (1980-priser), Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s Den sore signing kunne ydelig ses på f.eks. analle af nyregisreringer af personbiler i Danmark. I perioden fald analle af nyregisrerede personbiler med 53 %. Højkonjunkuren fik ændre radikal på denne udvikling. Væksen i regisrerede personbiler i Danmark i perioden blev på 136 %. 21 Mange af de varer, som de sigende forbrug var ree mod, var udenlandske varer, såsom biler som kun kunne imporeres. De var dog ikke den 21 Bøye, side 287 Side 16 af 34

17 enese grund il a eferspørgslen efer udenlandske varer seg. De danske produkionssysem kunne ikke følge med i disse år, og manglen på kvalificere arbejdskraf seg. I årene 1984, 1985 og 1986 øgedes ilgangen il arbejdsmarkede med , og beskæfigelsen seg med om åre eller i al Så sor en ilgang var ikke se før, og samidig fald ledigheden med Som de ses af figur 5.3 falder ledigheden var ledigheden nede på 7,9 % Figur 5.3 Regisrede ledige i procen af arbejdssyrken, % Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s. 40 Den faldende ledighed resulerede dog, som idligere nævn, i mangel på arbejdskraf i f.eks. byggesekoren, og dermed flaskehalsproblemer. Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkede er en endens som højkonjunkuren fører med sig. De resulerer i sigende inflaion og dårligere konkurrenceevne. Dermed er der endens il sagnerende ekspor, hvorimod imporen siger. Dee fik negaive konsekvenser for bealingsbalancen (Se figur 5.4). Side 17 af 34

18 Figur 5.4 Bealingsbalancens løbende poser i mia. kr Mia. kr Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s. 100 Underskudde på bealingsbalancen syrdykkede, og finansieringen af opsvinge var egenlig ske med låne penge. De var mere end 20 år siden der sids havde være overskud på bealingsbalancen. I 1982 var underskudde på bealingsbalancens løbende poser 19 mia. kr., og umiddelbar havde regeringens poliik, om a få underskudde vend, virke, så de i 1983 var falde il 12 mia. kr. De hold bare ikke i længden, og allerede i 1984 havde højkonjunkurens konsekvenser fåe underskudde il a vokse il 18 mia. kr. 22 Underskudde i 1986 var næsen bleve uoverskuelig på 36 mia. kr. svarende il 6,5 % af BFI 23. De var ikke lykkedes regeringen a få ree op på de problemer de havde påpege i 1982, og den danske økonomi var i 1986 ved a køre af spore, og poliikerne var vunge il a gribe ind i udviklingen. De næse skrid blev derfor karoffelkuren i okober De konkree ilag Karoffelkuren besod af en lang række nye love. De o mes markane ilag var lovene om en ny afgif på forbrugslån og de nye mixlån il boligejerne. På forbrugslånene lød den nye afgif på 20 % af reneudgifen. Dog blev sudie- og realkredilån ikke ram af denne afgif. 24 Lån fra realinsiuer il enfamilieshuse (både ved nybyggeri og ved ejerskife) skulle nu opages som mixlån. De beød a 60 % af låne skulle opages som annuieslån 25 og de reserende 40 % som serielån Saisisk iårsoversig 1986 s Bøye, s Bøye, s. 288 Side 18 af 34

19 De blev med disse o ilag dyrere for den danske befolkning a låne il forbrug og il boligbyggeri. Dermed bremsede de som forvene de danske forbrug, og havde derfor en posiiv effek på den danske bealingsbalance. Rækken af lovindgreb, som karoffelkuren besod af, havde klar il hensig a dæmpe akivieerne i Danmark. Karoffelkurens indhold var derfor konrakiv finanspoliik. 25 Annuieslån: Ydelsen (afdrag + rener) er konsan (Kilde: Bøye, s.239) 26 Serielån: Afdrage er konsan (Kilde: Bøye, s.237) 27 Bøye, s. 240 Side 19 af 34

20 6 Analyse 6.1 Økonomiske konsekvenser af karoffelkuren I dee afsni vil vi se nærmere på de økonomiske konsekvenser af karoffelkuren, hvor vi kommer ind på hhv. bealingsbalancen, de privae forbrug og il sids beskæfigelsen Bealingsbalancen Efer de rekordsore underskud på bealingsbalancen i 1986 sae karoffelkuren en sopper for neduren på bealingsbalancen. Allerede i 1987 kunne karoffelkurens virkning ses, da underskudde på bealingsbalancens løbende poser blev reducere il 20 mia. kr. eller 3,5 % af BFI. E længe vene overskud på bealingsbalancen blev en realie i (Se figur 6.1). Figur 6.1 Bealingsbalancens løbende poser i mill. kr Mill. kr Overskud for førse gang i 27 år -40 Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s. 92 Som de kan ses af figur 6.1 vendes den negaive udvikling på bealingsbalancen med karoffelkurens indførelse i En bedring af bealingsbalancen var, som beskreve idligere, e af karoffelkurens mål, og med den posiive udvikling efer 1986 og med overskudde allerede i 1990, må man sige a dee mål var mere end opfyld. 28 Bøye, s. 562 Side 20 af 34

21 6.1.2 De privae forbrug og boligbyggeri For a skabe overskud på bealingsbalancen var de esseniel a få de privae forbrug il a falde. Dee var også måle med de økonomiske poliiske indgreb i form af karoffelkuren, og de virkede. Som før nævn skulle karoffelkuren bremse den danske befolknings privaforbrug. Dee blev konkre gjor ved a pålægge en afgif af forbrugslån på 20 % af reneudgifen. Som en konsekvens af den indføre afgif fald lånagningen bland befolkningen drasisk, og opsparingen øgedes. Befolkningen sørgede også for a den gamle gæld blev nedbrag. De var bleve dyrere a låne il forbrug og il boligbyggeri. Hel frem il 1993 forsae denne udvikling, som havde posiiv indflydelse på bealingsbalancen. Den danske befolknings forbrug gik i så i årene efer Indgrebe havde så sor effek på forbruge, a de fakisk gik ned i en periode 29 (Se figur 6.2) % Figur 6.2 Årlig ændring i forbrug i 1980-priser, Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s.104 En anden måde hvor på man kan se de faldende forbrug var ved boligbyggerie. Boligejere skulle nu opage de såkalde mixlån. Dee fik mærkbare konsekvenser. Hvor analle af boliger under opbygning i perioden fra 1982 il 1986 var sege krafig, fik karoffelkurens inenioner om a begrænse akivieerne, boligbyggerie il a falde. Boliger under opbygning i 1986 oppede, med e anal på Allerede åre efer, i 1987, var analle falde il , for i 1991 a nå hel ned på I figur 6.3 kan man se den årlige ændring i påbegynd byggeri. 29 Thulsrup, Jørn: Arikel: Myer om de privae forbrug 30 Saisisk iårsoversig 1992, s. 81 Side 21 af 34

22 % 10 Figur 6.3 Årlig ændring af påbegynd byggeri i Danmark, Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s. 81 Når man kigger på forbruge er de vigig a man ser på o aspeker. En ændring i forbruge kan nemlig beyde o ing, enen a den disponible indkoms er ændre eller a folk vælger a spare mere eller mindre op. For a se på dee kan man bruge opsparingskvoen. Den gennemsnilige opsparingskvoe angiver hvor sor en del af den disponible indkoms der anvendes il opsparing 31. Dee ses ud fra figur 6.4. Figur 6.4 Den privae opsparingskvoe, % Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s.107 Man kan se, a den danske befolkning valge a spare mere op efer karoffelkurens indførelse. En sørre del af den disponible indkoms blev alså anvend il opsparing, hvilke neop var den udvikling man ønskede med indførelsen af karoffelkuren. 31 Hansen, m.fl. s. 300 Side 22 af 34

23 6.1.3 Beskæfigelsen Når regeringen ønskede a bremse de privae forbrug og dermed forbedre bealingsbalancen, så fik de en række konsekvenser for samfunde. Karoffelkurens hensig var jo a vende den negaive udvikling på bealingsbalancen, og dermed sæe en sopper for de privae forbrug, så imporen fald. De var dog ikke kun forbruge ree mod de udenlandske marked der fald, men også forbruge på de hjemlige marked. Dermed fik karoffelkuren negaiv indflydelse på beskæfigelsen i Danmark. A fasholde beskæfigelsen og samidig sramme op, så de løbende poser på bealingsbalancen går fra negaiv il posiiv, er o forskellige og modsridende mål. De blev da også firkløverregeringens problem, fremskride på bealingsbalancen blev på bekosning af beskæfigelsen. 32 % 11 Figur 6.5 Regisrede ledige i procen af arbejdssyrken, Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s. 45 Som de ses i figur 6.5 vende e fald i ledigheden i perioden il en krafig signing fra De faldende forbrug beød al ande lige, a den indenlandske produkion fald, da samfunde ikke længere forbruge så mange forbrugsgoder. E formindske produkionsappara medføre e mindre anal arbejdspladser, og dermed sørre ledighed. Den øgede ledighed i samfunde fik sore konsekvenser på de offenlige budgeer. Behove for overførselsindkomser il de ledige fik de offenlige udgifer il a sige. Hvor de offenlige udgifer i 1973 udgjorde 50 % af bruofakorindkomsen, var deres andel i firserne omkring 70 % Bøye, Paludan m.fl., 412 Side 23 af 34

24 6.2 IS/LM modellen og Mundell Fleming modellen Afsnie er en videreudvikling af de forudgående eoriafsni om de samme. For a gøre afsnie nemmere a forså, hvorfor e indgreb som karoffelkuren påvirker økonomien som den gør, vil afsnie sare med en beskrivelse af hvordan en lukke økonomi vil påvirkes af indgrebe, dvs. IS/LM modellen. Vi vil så gennemgå karoffelkuren i en åben økonomi, dvs. Mundell-Fleming modellen. Endvidere vil pengepoliik i åbne økonomier forklares, da de vil bidrage il forsåelsen af, hvorfor lande med faskurspoliik kun kan bruge en sådan i mindre omfang. De sidse afsni omhandler finans- og pengepoliik i lande med faskurspoliik og afslues med en konkre sammenligning med karoffelkuren IS/LM modellen under konrakiv finanspoliik De der skee under karoffelkuren var a skaer og afgifer blev højere 34, hvilke lede il a befolkningen konsumerede mindre som e resula af lavere disponibel indkoms, sam sparede mere op. Dee resulerede i (gennem muliplikaoreffeken), a oupu blev lavere. Hvis dee egnes i en IS/LM model, vil den se ud som figuren for neden. Ifølge IS/LM modellen påvirkes LM-relaionen ikke af en konrakiv finanspoliik, da pengemarkede påvirkes af Naionalbanken. De gør derimod IS-relaionen, da varemarkede påvirkes poliisk. IS-kurven flyer sig il vensre og produkionen bliver dermed lavere. Renen går ned fra i il i. IS- kurven bevæger sig langs LM-kurven. 35 Figur 6.6 IS-LM under konrakiv finanspoliik Kilde: Blanchard, s Saisisk iårsoversig, s Blanchard, s. 97 Side 24 af 34

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer:

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Indekserede Obligationer

Indekserede Obligationer Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Professionel erhvervsudlejning

Professionel erhvervsudlejning Den grønne vej il sor bundlinie Læs side 30 ESTATE MAGASIN Magasin om byggeri, ejendom og invesering udgives i samarbejde med Byggesocieee Nr. 08 2013 6. årgang Konor, lager & forrening? - Lejerne finder

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Geodæisk Insiu før og efer GIER GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Sasgeodæ, dr. scien. Knud Poder 1 Beregningsopgave med konsekvenser 1.1 Opgaven I 1953 fik Geodæisk Insius afdeling GA1 en sørre beregningsopgave,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Udarbejde af gr. 542 Aalborg Universie, AAUE 2002 De eknisk-naurvidenskabelige falkule Insiu 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Tielblad Tiel: Klimacompuer il vækshus Tema: Appara- og/eller sysemkonsrukion

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Kirkeligt Teater. Underholdende

Kirkeligt Teater. Underholdende Kirkelig Teaer For børn og familier, minikonfirmander, konfirmander, unge og voksne»de er Kirkeeaeres oplevelse, a når børn og unge morer sig under forkyndelsen, husker de mege bedre den bibelske forælling«foredrag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvor lang tid varer et stjerneskud?

Hvor lang tid varer et stjerneskud? Hvor lang id varer e jernekud? Ole Wi-Hanen, Køge Gymnaium Hvordan kan man ud fra en meeor mae og haighed bekrive den vej ned gennem amofæren? Her giver forfaeren en fremilling af fyikken bag. Søndag den

Læs mere

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren Facade og mur Nyheder Gulve Leca Flisv Anvendelsesip Produker Find forhandler Konak Min konakperson Farveværkøj Projeker Videoer Forsiden Projeker Nyheder Om Weber Leca leklinker på oppen af Nyborg Lige

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003 Insiu for Finansiering Vejleder: Carsen Tanggaard Kandidaafhandling Forfaer: Sudienummer: 243060 Teoreisk og empirisk markedskvaliesanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 il augus 2003

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Jesper Kirkeskov Maserafhandling

Læs mere

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11.

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11. DFG/TFG 660-690 12.12 - Drifsanvisning 51289397 11.14 K DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Elevatorlifte Platformslifte Trappelifte. Botved lifte - det handler alt sammen om tilgængelighed...

Elevatorlifte Platformslifte Trappelifte. Botved lifte - det handler alt sammen om tilgængelighed... Elevaorlife Plaformslife Trappelife Boved life - de handler al sammen om ilgængelighed... Elevaorlife Plaformslife Trappelife Op og ned uden sore armbevægelser... A insallere en elevaor i en eksiserende

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic Sofsarere, moorsyringer og elekroniske konakorer CI-ronic INDUSTRIAL CONTROLS Elekroniske konakorer CI-ronic konakorer er skræddersyede il kræende indusrielle applikaioner. Takke ære indbygge LTE-eknik

Læs mere

Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24

Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24 Mellemfolkelig Samvirke årberening 2014 .2 Årberening 2014 Årberening 2014.3 Indhold Indledning 4 Ska, mælk, Palæina og nye Verdenmål 5 Sraegike målæninger 6 Organiaorike målæninger 24 Foride: Agne Mulenga,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Projekt- eller specialetitel: En analyse af dansk økonomi Efterspørgsels- eller konkurrenceevnekrise? Projektseminar/værkstedsseminar: PA-B1 Udarbejdet af (Navn(e)

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere