Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13"

Transkript

1 Side 1 af 34

2 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 34

3 1 Indholdsforegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING METODEAFSNIT METODE VALG AF TEORIER PROJEKTDESIGN AFGRÆNSNINGER TEORIAFSNIT FINANS- OG PENGEPOLITIK IS/LM MODELLEN OG MUNDELL-FLEMING MODELLEN IS/LM modellen Mundell-Fleming modellen PHILLIPSKURVEN Den simple Phillipskurve Den modificerede Phillipskurve BAGGRUND FOR KARTOFFELKURENS INDFØRELSE DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FREM TIL DE KONKRETE TILTAG ANALYSE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF KARTOFFELKUREN Bealingsbalancen De privae forbrug og boligbyggeri Beskæfigelsen IS/LM MODELLEN OG MUNDELL FLEMING MODELLEN IS/LM modellen under konrakiv finanspoliik Mundell-Fleming modellen under konrakiv finanspoliik Mundell-Fleming modellen under konrakiv pengepoliik Effekerne af konrakiv finanspoliik under faskurspoliik Karoffelkuren og konrakiv finanspoliik PHILLIPSKURVEN FØR KARTOFFELKUREN PHILLIPSKURVEN EFTER KARTOFFELKUREN KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Side 3 af 34

4 2 Indledning og problemfel 2.1 Problemsilling Karoffelkuren fra 1986 er gåe over i Danmarks hisorien som e af de mes markane indgreb foreage fra poliisk side. De er derfor e mege spændende makroøkonomisk emne. Vi vil gerne i dee projek undersøge hvorfor de var nødvendig a lave dee ilag, alså kigge nærmere på hvilke makroøkonomiske problemer der var i okober 1986 hvor karoffelkuren blev indfør. Vi vil undersøge hvilke inenioner poliikerne havde med a indføre disse love. Til sids vil vi se nærmere på om karoffelkuren havde de ønskede effeker, alså om der blev ree op på de makroøkonomiske problemer. Korfae har de led os frem il følgende problemformulering: 2.2 Problemformulering Hvilke makroøkonomiske problemer lå il grund for karoffelkurens indførelse? Hvilke økonomiske mål havde poliikerne med karoffelkuren og blev disse realisere? 3 Meodeafsni 3.1 Meode Vi har valg a bruge maeriale der er indsamle på en kvaniaiv måde, da samfundsøkonomiske besluninger ikke berører de enkele menneske på e personlig plan, men beyder mere for en gruppe mennesker som helhed (samfunde). En kvaniaiv indsamling indebærer objekive undersøgelser af officielle al, spørgeskemaer ec. Dee er i modsæning il en kvaliaiv meode, som er subjekiv. Med en sådan indsamlingsmeode væges orde højere, ypisk vil undersøgelsen foregå gennem inerview og iagagelser af de miljø, man vil analysere. Fordelen med en kvaniaiv meode er a pålideligheden er høj, da den samme undersøgelse kan foreages af en anden forsker med samme resula. Probleme er så gyldigheden, da de er svær a komme Side 4 af 34

5 frem il lige de, man gerne vil. Med en kvaliaiv meode får man så en høj gyldighed, ide de er nemmere a undersøge lige nøjagig de man vil, og en lav pålidelighed, da undersøgelsen er svær a genage. 1 For a lave en undersøgelse skal man være klar over hvilke begreber man bruger, og for a være de, skal man lave en nominel definiion af de begreber, der er essenielle for projeke. En nominel definiion kan laves efer a man har slåe orde op i f.eks. en ordbog eller efer a man har diskuere sammen i gruppen. For a komme videre og kunne lave selve undersøgelsen skal begreberne defineres operaionel, dvs. empirisk. 2 Vi har derfor på forhånd diskuere de begreber vi bruger i de grundlæggende dele af projeke for senere a udvikle disse i ak med a vores viden bliver sørre, vha. empiriske og eoreiske undersøgelser. Afsluningsvis skal der nævnes, a vi som analysesraegi har valg abdukion. De vil sige a vi ager udgangspunk i de empiriske, hvorefer vi med eori vil idenificere de der ligger bagom de observerede. 3 I vores ilfælde vil de mere specifik beyde, a vi finder faka omkring karoffelkuren, som vi senere forolker vha. samfundsøkonomiske eorier. 3.2 Valg af eorier Karoffelkuren var e finanspoliisk indgreb, og derfor har vi funde de fordelagig a bruge IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen, fordi de er med il a klarlægge konsekvenserne af en finanspoliik. Til a anskueliggøre problemerne med inflaion og ledigheden har vi medage Phillipskurven. 3.3 Projekdesign Dee afsni er en redegørelse for opbygningen af projekrapporen. Nedensående figur 3.1 er lave for a forklare, hvordan projeke skal læses. Figuren er del op i re dele, hvor relevansen for disse opdelinger bliver beskreve. De giver læseren e sørre overblik over projekes opgave. 1 Salomonsen s Salomonsen, s Olsen & Pedersen s. 151 Side 5 af 34

6 Figur del Indledning og problemfel Problemformulering: Hvilke makroøkonomiske problemer lå il grund for karoffelkurens indførelse? Hvilke økonomiske mål havde poliikerne med karoffelkuren og blev disse realisere? Projekdesign og Meode Afgrænsning 2. del Finans- og pengepoliik IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen Phillipskurve Empiri Økonomisk udvikling frem il 1986 Analyse Hvad sker der efer indførelsen af karoffelkuren? 3. del Konklusion Perspekivering Lieraurlise 1. del I denne del præseneres projekes emne. Vi sarer med projekes problemfel, som indeholder projekes problemsilling og problemformulering. I den førse del indgår vores meodeafsni. Her kommer en beskrivelse af hvordan vi har valg a anskue projeke fra en videnskabelig synsvinkel. De er også i dee afsni vi beskriver projekes opbygning og des afgrænsninger. 2. del Denne del sarer med e eoriafsni, hvor projekes eorier præseneres og forklares. Herefer kommer en beskrivelsen af baggrunden for karoffelkurens indførsel, hvor vi kommer ind på den økonomiske udvikling frem il 1986, de konkree ilag og formåle med dee poliiske ilag. Side 6 af 34

7 Ud fra projekes eorier og empiri om baggrunden for karoffelkurens indførelse analyseres effekerne af ilage. Vi vil førs analysere konkre på hvad der skee og så sæe de i sammenhæng med eorierne. 3. del I denne sidse del kommer projekes konklusion, hvor resulaerne af analysen opsummeres. Til sids kommer en perspekivering, hvor vi sammenligner karoffelkuren med pinsepakken. 3.4 Afgrænsninger Afgrænsningerne er foreage for a begrænse projekes omfang og for a klargøre de rammer vi i gruppen har funde relevane se i forhold il projeke. Der er bleve foreage følgende afgrænsninger: Vi vil se bor fra påskepakken 4 og 1987-skaereformen 5, da de har den samme målsæning som karoffelkuren. For a kunne sæe indgrebe i perspekiv, har vi valg a se både ilbage og frem i iden. Vi har derfor valg idsrammen fra 1975 il Grunden il den forholdsvis lange idsperiode er, a der ønskes en beskrivelse af de økonomiske forhold der lå il grund for karoffelkuren, sam effeken efer dens indførelse i Vi har begrænse os fra a se på den økonomiske påvirkning som andre landes konjunkurudvikling havde på dansk økonomi, da dee vil have e mege sor omfang. Vi afgrænser os fra poliiske parier der dannede grundlag for karoffelkuren. Projeke koncenrerer sig udelukkende om indgrebes formål, sam virkning. Dee har ikke noge med paripoliik og ideologi a gøre, og er derfor ikke age med i projeke. Derudover vil vi ikke beskæfige os med de mindre love som karoffelkuren indeholder. Vi vil koncenrere os om de ilag der var mes væsenlige for a mindske forbruge i Danmark. 4 Påskepakken blev vedage d. 21.mars 1986 og omhandlede forhøjede afgifer (Kilde: Saisisk iårsoversig, s. 140) 5 Skaereformen blev vedage d. 18.mars Hovedprincippe i denne reform, var a den skaepligige indkoms opdeles i personlig indkoms og kapialindkoms. (Kilde: Saisisk iårsoversig, s. 140) Side 7 af 34

8 I projeke er der ree fokus mod de o vigigse hovedpunker i karoffelkuren; bealingsbalancen og de privae forbrug. Hvis alle punker som karoffelkuren berører skulle medages, ville de ikke kunne holdes indenfor projekes foreskrevne rammer. 4 Teoriafsni 4.1 Finans- og pengepoliik Da karoffelkuren hovedsaglig var e finanspoliisk indgreb, vil vi i dee afsni præsenere, hvad begrebe finanspoliik indebærer. Vi vil også kor beskrive pengepoliik for a øge forsåelsen for hvad forskellen er på fase og flydende valuakurser. Når akivieen i e land enen skal begrænses eller forøges, gøres der brug af finanspoliiske indgreb. Når de handler om a akivieen skal begrænses, føres der en konrakiv finanspoliik, hvor de a skære ned i de offenlige udgifer eller forøge skaer og afgifer, er midler il a begrænse eferspørgslen i samfunde. Hvis der modsa er brug for a øge akivieen i e samfund, så skal der føres en ekspansiv finanspoliik. 6 Pengepoliik har en indireke virkning på produkion og beskæfigelse. Her prøver man a sikre en ilsrækkelig inernaional likvidie gennem a ændre i pengemængden, kredibeingelser og renen. De lader sig gøre, da en ændring i pengemængden vil beyde a den kore rene hæves, hvilke vil påvirke inveseringerne i en posiiv rening. Endvidere vil inveseringerne gennem muliplikaoreffeken have indflydelse på produkion og beskæfigelse IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen I dee afsni vil IS/LM modellen og Mundell-Fleming modellen blive gennemgåe for a give en grundlæggende viden om hvordan finanspoliik påvirker renen, valuaen og oupue, i både lukkede og åbne økonomier. Disse eorier vil siden videreudvikles i analyseafsnie for a kunne impliceres på den danske siuaion. 6 Dahlhoff & Grell, s Dahlhoff & Grell, s. 203 Side 8 af 34

9 4.2.1 IS/LM modellen IS/LM modellen er en udvide Keynesmodel der omfaer penge- og varemarkede. LM-kurven demonsrerer de kombinaioner af rene og naionalindkoms, der med en given pengemængde, giver ligevæg mellem pengeeferspørgsel og pengeudbud. IS-kurven viser ligevægen mellem den samlede eferspørgsel og de samlede udbud. I modellen er de forudsa, a eferspørgslen efer inveseringsvarer afhænger af renens sørrelse. A er de punk hvor der er ligevæg på pengemarkede og varemarkede. Hvis der er ligevæg på varemarkede, medfører en forøgelse af renen en formindskelse i produkionen (IS). Ligevæg på pengemarkede medfører, a en forøgelse i produkionen leder il en forøgelse i reneniveaue (LM). 8 Figur 4.1 IS/LM- modellen Kilde: Blanchard, s Mundell-Fleming modellen IS/LM modellen ager ikke hensyn il fakorer som impor og ekspor, hvilke eksiserer i en åben økonomi. Modellen er derfor bleven udvide af Rober A. Mundell og J. Marcus Fleming il den såkalde Mundell-Fleming model. 8 Blanchard, s. 96 Side 9 af 34

10 Da oupu bl.a. er afhængig af renen og valuakursen, er Mundell-Fleming modellen e bedre værkøj end IS/LM modellen. Mundell og Fleming beholder LM-relaionen som vi kender den fra IS/LM modellen, der indføres dog en reneparies relaion, hvilken påvirker IS relaionen. Endvidere viser renepariesrelaionen en negaiv relaion mellem den hjemlige rene og valuakursen 9 : e E = E /(1 + i i*) e E viser valuakursen, E den forvenede valuakurs, i den hjemlige rene, sam i* den udenlandske rene. Renepariesrelaionen går ud på a forudsige, hvor der er mes arakiv a invesere. Finansielle inveseringer afhænger af, hvor fordelagig renen er og den forvenede valuakurs. E eksempel er, hvis valuakursen i Danmark forvenes a falde, da vil invesorer hellere placere pengene i e land, hvor den modsae effek er forvene. Invesorerne vil så, ved veksling af anden valua il kroner, jene både på renen og på a valuakursen, i de land de valge for deres placering, er sege. Nedensående graf viser renepariesrelaionen, af denne kan der også aflæses a en højere hjemlig rene medvirker il en appreciering af valuakursen, samidig med a en lavere rene medvirker il en depreciering. Figur 4.2 Reneparies relaionen Kilde: Blanchard, s. 421 Mundell-Fleming modellen i sin helhed viser både den for oven forklarede renepariesrelaion, sam IS/LM relaionen. Som idligere nævn, beholder vi LM-relaionen som den var, den viser 9 Blanchard, s.423 Side 10 af 34

11 sadigvæk ligevægen mellem pengeudbud og pengeeferspørgsel. IS-relaionen er dog bleven mere komplicere. Her har vi nu både en direke virkning og en indireke virkning på en forøgelse af renen. Den direke virkning, som findes i både IS/LM relaionen og Mundell-Fleming relaionen, er a en høj rene vil påvirke de hjemlige inveseringer, der vil afage, hvilke leder il lavere eferspørgsel af hjemlige varer, sam lavere oupu. Den indireke virkning, hvilken kun eksiserer i åbne økonomier, dvs. Mundell-Fleming modellen, er a en forhøjelse af renen leder il a landes valua siger. En forhøje valua leder il en lavere ekspor, da varerne bliver dyrere for udenlandske købere, men også il a imporen siger, da ineressen for udenlandske varer bliver sørre. 10 IS og LM relaionerne i Mundell-Fleming modellen ser ud som følger: e * E IS : Y = C( Y T ) + I( Y, i) + G + NX Y, Y, 1 * + i i M LM : YL( i) P = Grafisk bliver de så il: Figur4.3 Mundell-Fleming modellen Kilde: Blanchard, s. 424 De der sker i modellen er, a f.eks. ΔG>0, hvilke gør a Y øger il Y og ligevægen flyer fra A il A, dvs. IS-kurven bevæger sig il højre pga. forøgede offenlige udgifer. Dee påvirker så renen der siger fra i il i, sam valuakursen der apprecierer. 10 Blanchard, s. 422 Side 11 af 34

12 4.3 Phillipskurven I dee afsni vil Phillipskurven blive beskreve, og senere i projekes analyse vil den blive sa i sammenhæng med karoffelkuren. Førs vil den simple Phillipskurve blive beskreve og dernæs den modificerede Phillipskurve Den simple Phillipskurve Phillipskurven blev førse gang udforme i 1958, hvor A.W. Phillips prøvede empirisk a beskrive sammenhængen mellem inflaion og ledighed i Sorbriannien fra Der vise sig a være en sammenhæng mellem disse o sørrelser: Lav ledighed høj inflaion Lav inflaion høj ledighed Den eoreiske Phillipskurve ser således ud: Figur 4.4 Kilde: Dalum, Ben. Slides fra forelæsning i makroøkonomi nr Kurven viser den negaive sammenhæng mellem ledighed og inflaion. Ledigheden, hvor inflaionen er konsan, kaldes den naurlige ledighed (u*) eller ligevægsarbejdsløsheden. Når man ser på inflaion benyer man ændringer fra de sidse år i forbrugerprisindekse. 11 Blanchard, s.161 Side 12 af 34

13 4.3.2 Den modificerede Phillipskurve Forvene inflaion e Inflaionen kan ved hjælp af omskrivninger af formlen P = P ( 1+ μ) F( u, z) skrives som π = π + ( μ + z) α u e e hvor π er inflaionen il iden, π er den forvenede inflaion il iden, μ er avance, z er en sørrelse der opsamler påvirkningen fra f.eks. fagforeninger, niveaue for konanhjælp, mindselønnen osv., α er effeken af ledighed på inflaionen og u er ledigheden il iden. Der er ikke id på alle variable, da de anages a være konsane på mellemlang sig. 12 e Hvis man anager a den forvenede inflaion, π = 0, kan inflaionen skrives π = μ + z α u. De var denne formel som Phillips fand empirisk. Dee kan også logisk forklares. Lav ledighed giver en høj løn, som gør a prisniveaue siger. Priserne siger i forhold il sidse år, og der vil være inflaion. Denne sammenhæng kaldes nogen gange wage-price spiral 13, alså a løn og priser kører i en spiral. Lav ledighed giver højere løn Den højere løn gør a virksomhederne hæver priserne Priserne er bleve højere og medarbejderne spørger efer mere i løn Den højere løn gør a virksomhederne hæver priserne yderligere Medarbejderne spørger efer endnu højere løn Efer 1970 brød Phillipskurven sammen, og passede ikke længere på virkeligheden. 14 Dee skyldes, a lønsæerne begynde a forvene, a der ville være inflaion, som der havde være de e sidse år. Dee gjorde a man skrev den forvenede inflaion som π = θ π 1, hvor θ (hea) er effeken af sidse års inflaion, og π 1 er sidse års inflaion. Derefer kan dee indsæes i formlen for den forvenede inflaion: π = π + + ( μ + z) α u e ( μ + z) α u = θ π 1 Inflaionen afhænger herefer af sidse års inflaion og ledigheden. Når θ = 1og effeken af sidse års inflaion dermed er fuldkommen kan Phillipskurven skrives: 12 Blanchard s Blanchard s Dee skyldes hovedsaglig den førse oliekrise Side 13 af 34

14 π π 1 = ( μ + z) α u, hvis man rækker sidse års inflaion fra den nuværende. Her har ledigheden ikke en effek på inflaionen, men på ændringen af inflaionen i forhold il sidse år. De er denne sammenhæng man kalder den modificerede Phillipskurve. 15 Den naurlige ledighed Imens den simple Phillipskurve sadig gav mening i sluningen af 1960erne begynde Milon Friedman og Edmund Phelps a sæe spørgsmålsegn ved om poliikerne kunne accepere e høj ledighedsniveau imod en lav inflaion og omvend. De mene, a ledighed ikke kunne komme vedvarende under e vis niveau, den naurlige ledighed. Den naurlige ledighed er der hvor prisniveaue er de samme som de forvenede prisniveau, og dermed der hvor inflaionen er lig den forvenede inflaion. Hvis π = π 1 og den naurlige ledighed kan kaldes u n, kan den μ + z naurlige ledighed skrives: 0 = ( μ + z) α u un =. α Da α u n = μ + z kan dee indsæes og dermed: e e e e π = π + ( μ + z) α u = π + α un α u = π + α ( un u ) = π α ( u un ). e Hvis man derefer anager a π = π 1, kan Phillipskurven skrives: π π = α ( u u ). 1 n Dee giver en yderligere måde hvorpå man kan se den modificerede Phillipskurve. Ændringen i inflaionen kan nu også ses som en funkion af den nuværende ledighed, den naurlige ledighed og den forvenede inflaion. Dee gør, a når den akuelle ledighed er sørre end den naurlige ledighed, siger ændringen i inflaion. Når den akuelle ledighed nærmer sig den naurlige ledighed bliver ændringen i inflaionen mindre. Den naurlige ledighed er forskellig over id og efer hvilke land man aler om Blanchard, s Blanchard, s Side 14 af 34

15 5 Baggrund for karoffelkurens indførelse 5.1 Den økonomiske udvikling frem il 1986 I okober 1982 ilråde firkløverregeringen 17 med Poul Schlüer som sasminiser. På de idspunk havde Danmark i de foregående i år udvikle sore balanceproblemer i økonomien. Underskudde på bealingsbalancen var syrdykke i løbe af de sidse mange år, der havde være underskud på de offenlige finanser i flere år, der var opbygge en sor offenlig gæld, inflaionen var høj, og ledigheden havde være sø sigende. 18 Deres mål var derfor a forbedre Danmarks konkurrenceevne overfor udlande og syrke erhvervslives vilkår. Derudover sasede de på a fjerne underskudde på bealingsbalancen inden 1987, og ligeledes komme af med underskudde på sasbudgee inden Perioden efer firkløverregeringens ilrædelse blev præge af højkonjunkur. Grunden il denne højkonjunkur var en faldende rene og den økonomiske væks i udlande. I perioden fra 1981 il 1986 seg BNP i fase priser med 14 %, og den gennemsnilige økonomiske væksrae var på 3,3 % 20 Som de ses af figur 5.1 er hele perioden efer 1981 præge af sigende væks i BNP. 17 Firkløverregering var en borgerlig koaliion besående af Konservaive, Vensre, Kriselig Folkepari og Cenrum-Demokraerne (Paludan m.fl. s. 408) 18 Andersen m.fl. kap Firkløver-regeringens program for genoprening af dansk økonomi, s.7 20 En økonomisk væks på ca. 3-6% om åre kaldes højkonjunkur. En økonomisk væks på under 2% om åre kaldes lavkonjunkur. (Kilde: Side 15 af 34

16 % 8 Figur 5.1 Væks i BNP i Danmark Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s. 116 Denne højkonjunkur føre e øge privaforbrug med sig. Hvor væksen i de privae forbrug i årene opil 1982, havde være i minus, seg forbruge nu krafig og nåede sin højde med 5,6 % i (Se figur 5.2). % Figur 5.2 Årlig signing privaforbruge (1980-priser), Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s Den sore signing kunne ydelig ses på f.eks. analle af nyregisreringer af personbiler i Danmark. I perioden fald analle af nyregisrerede personbiler med 53 %. Højkonjunkuren fik ændre radikal på denne udvikling. Væksen i regisrerede personbiler i Danmark i perioden blev på 136 %. 21 Mange af de varer, som de sigende forbrug var ree mod, var udenlandske varer, såsom biler som kun kunne imporeres. De var dog ikke den 21 Bøye, side 287 Side 16 af 34

17 enese grund il a eferspørgslen efer udenlandske varer seg. De danske produkionssysem kunne ikke følge med i disse år, og manglen på kvalificere arbejdskraf seg. I årene 1984, 1985 og 1986 øgedes ilgangen il arbejdsmarkede med , og beskæfigelsen seg med om åre eller i al Så sor en ilgang var ikke se før, og samidig fald ledigheden med Som de ses af figur 5.3 falder ledigheden var ledigheden nede på 7,9 % Figur 5.3 Regisrede ledige i procen af arbejdssyrken, % Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s. 40 Den faldende ledighed resulerede dog, som idligere nævn, i mangel på arbejdskraf i f.eks. byggesekoren, og dermed flaskehalsproblemer. Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkede er en endens som højkonjunkuren fører med sig. De resulerer i sigende inflaion og dårligere konkurrenceevne. Dermed er der endens il sagnerende ekspor, hvorimod imporen siger. Dee fik negaive konsekvenser for bealingsbalancen (Se figur 5.4). Side 17 af 34

18 Figur 5.4 Bealingsbalancens løbende poser i mia. kr Mia. kr Kilde: Saisisk iårsoversig 1986 s. 100 Underskudde på bealingsbalancen syrdykkede, og finansieringen af opsvinge var egenlig ske med låne penge. De var mere end 20 år siden der sids havde være overskud på bealingsbalancen. I 1982 var underskudde på bealingsbalancens løbende poser 19 mia. kr., og umiddelbar havde regeringens poliik, om a få underskudde vend, virke, så de i 1983 var falde il 12 mia. kr. De hold bare ikke i længden, og allerede i 1984 havde højkonjunkurens konsekvenser fåe underskudde il a vokse il 18 mia. kr. 22 Underskudde i 1986 var næsen bleve uoverskuelig på 36 mia. kr. svarende il 6,5 % af BFI 23. De var ikke lykkedes regeringen a få ree op på de problemer de havde påpege i 1982, og den danske økonomi var i 1986 ved a køre af spore, og poliikerne var vunge il a gribe ind i udviklingen. De næse skrid blev derfor karoffelkuren i okober De konkree ilag Karoffelkuren besod af en lang række nye love. De o mes markane ilag var lovene om en ny afgif på forbrugslån og de nye mixlån il boligejerne. På forbrugslånene lød den nye afgif på 20 % af reneudgifen. Dog blev sudie- og realkredilån ikke ram af denne afgif. 24 Lån fra realinsiuer il enfamilieshuse (både ved nybyggeri og ved ejerskife) skulle nu opages som mixlån. De beød a 60 % af låne skulle opages som annuieslån 25 og de reserende 40 % som serielån Saisisk iårsoversig 1986 s Bøye, s Bøye, s. 288 Side 18 af 34

19 De blev med disse o ilag dyrere for den danske befolkning a låne il forbrug og il boligbyggeri. Dermed bremsede de som forvene de danske forbrug, og havde derfor en posiiv effek på den danske bealingsbalance. Rækken af lovindgreb, som karoffelkuren besod af, havde klar il hensig a dæmpe akivieerne i Danmark. Karoffelkurens indhold var derfor konrakiv finanspoliik. 25 Annuieslån: Ydelsen (afdrag + rener) er konsan (Kilde: Bøye, s.239) 26 Serielån: Afdrage er konsan (Kilde: Bøye, s.237) 27 Bøye, s. 240 Side 19 af 34

20 6 Analyse 6.1 Økonomiske konsekvenser af karoffelkuren I dee afsni vil vi se nærmere på de økonomiske konsekvenser af karoffelkuren, hvor vi kommer ind på hhv. bealingsbalancen, de privae forbrug og il sids beskæfigelsen Bealingsbalancen Efer de rekordsore underskud på bealingsbalancen i 1986 sae karoffelkuren en sopper for neduren på bealingsbalancen. Allerede i 1987 kunne karoffelkurens virkning ses, da underskudde på bealingsbalancens løbende poser blev reducere il 20 mia. kr. eller 3,5 % af BFI. E længe vene overskud på bealingsbalancen blev en realie i (Se figur 6.1). Figur 6.1 Bealingsbalancens løbende poser i mill. kr Mill. kr Overskud for førse gang i 27 år -40 Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s. 92 Som de kan ses af figur 6.1 vendes den negaive udvikling på bealingsbalancen med karoffelkurens indførelse i En bedring af bealingsbalancen var, som beskreve idligere, e af karoffelkurens mål, og med den posiive udvikling efer 1986 og med overskudde allerede i 1990, må man sige a dee mål var mere end opfyld. 28 Bøye, s. 562 Side 20 af 34

21 6.1.2 De privae forbrug og boligbyggeri For a skabe overskud på bealingsbalancen var de esseniel a få de privae forbrug il a falde. Dee var også måle med de økonomiske poliiske indgreb i form af karoffelkuren, og de virkede. Som før nævn skulle karoffelkuren bremse den danske befolknings privaforbrug. Dee blev konkre gjor ved a pålægge en afgif af forbrugslån på 20 % af reneudgifen. Som en konsekvens af den indføre afgif fald lånagningen bland befolkningen drasisk, og opsparingen øgedes. Befolkningen sørgede også for a den gamle gæld blev nedbrag. De var bleve dyrere a låne il forbrug og il boligbyggeri. Hel frem il 1993 forsae denne udvikling, som havde posiiv indflydelse på bealingsbalancen. Den danske befolknings forbrug gik i så i årene efer Indgrebe havde så sor effek på forbruge, a de fakisk gik ned i en periode 29 (Se figur 6.2) % Figur 6.2 Årlig ændring i forbrug i 1980-priser, Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s.104 En anden måde hvor på man kan se de faldende forbrug var ved boligbyggerie. Boligejere skulle nu opage de såkalde mixlån. Dee fik mærkbare konsekvenser. Hvor analle af boliger under opbygning i perioden fra 1982 il 1986 var sege krafig, fik karoffelkurens inenioner om a begrænse akivieerne, boligbyggerie il a falde. Boliger under opbygning i 1986 oppede, med e anal på Allerede åre efer, i 1987, var analle falde il , for i 1991 a nå hel ned på I figur 6.3 kan man se den årlige ændring i påbegynd byggeri. 29 Thulsrup, Jørn: Arikel: Myer om de privae forbrug 30 Saisisk iårsoversig 1992, s. 81 Side 21 af 34

22 % 10 Figur 6.3 Årlig ændring af påbegynd byggeri i Danmark, Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s. 81 Når man kigger på forbruge er de vigig a man ser på o aspeker. En ændring i forbruge kan nemlig beyde o ing, enen a den disponible indkoms er ændre eller a folk vælger a spare mere eller mindre op. For a se på dee kan man bruge opsparingskvoen. Den gennemsnilige opsparingskvoe angiver hvor sor en del af den disponible indkoms der anvendes il opsparing 31. Dee ses ud fra figur 6.4. Figur 6.4 Den privae opsparingskvoe, % Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s.107 Man kan se, a den danske befolkning valge a spare mere op efer karoffelkurens indførelse. En sørre del af den disponible indkoms blev alså anvend il opsparing, hvilke neop var den udvikling man ønskede med indførelsen af karoffelkuren. 31 Hansen, m.fl. s. 300 Side 22 af 34

23 6.1.3 Beskæfigelsen Når regeringen ønskede a bremse de privae forbrug og dermed forbedre bealingsbalancen, så fik de en række konsekvenser for samfunde. Karoffelkurens hensig var jo a vende den negaive udvikling på bealingsbalancen, og dermed sæe en sopper for de privae forbrug, så imporen fald. De var dog ikke kun forbruge ree mod de udenlandske marked der fald, men også forbruge på de hjemlige marked. Dermed fik karoffelkuren negaiv indflydelse på beskæfigelsen i Danmark. A fasholde beskæfigelsen og samidig sramme op, så de løbende poser på bealingsbalancen går fra negaiv il posiiv, er o forskellige og modsridende mål. De blev da også firkløverregeringens problem, fremskride på bealingsbalancen blev på bekosning af beskæfigelsen. 32 % 11 Figur 6.5 Regisrede ledige i procen af arbejdssyrken, Kilde: Saisisk iårsoversig 1992 s. 45 Som de ses i figur 6.5 vende e fald i ledigheden i perioden il en krafig signing fra De faldende forbrug beød al ande lige, a den indenlandske produkion fald, da samfunde ikke længere forbruge så mange forbrugsgoder. E formindske produkionsappara medføre e mindre anal arbejdspladser, og dermed sørre ledighed. Den øgede ledighed i samfunde fik sore konsekvenser på de offenlige budgeer. Behove for overførselsindkomser il de ledige fik de offenlige udgifer il a sige. Hvor de offenlige udgifer i 1973 udgjorde 50 % af bruofakorindkomsen, var deres andel i firserne omkring 70 % Bøye, Paludan m.fl., 412 Side 23 af 34

24 6.2 IS/LM modellen og Mundell Fleming modellen Afsnie er en videreudvikling af de forudgående eoriafsni om de samme. For a gøre afsnie nemmere a forså, hvorfor e indgreb som karoffelkuren påvirker økonomien som den gør, vil afsnie sare med en beskrivelse af hvordan en lukke økonomi vil påvirkes af indgrebe, dvs. IS/LM modellen. Vi vil så gennemgå karoffelkuren i en åben økonomi, dvs. Mundell-Fleming modellen. Endvidere vil pengepoliik i åbne økonomier forklares, da de vil bidrage il forsåelsen af, hvorfor lande med faskurspoliik kun kan bruge en sådan i mindre omfang. De sidse afsni omhandler finans- og pengepoliik i lande med faskurspoliik og afslues med en konkre sammenligning med karoffelkuren IS/LM modellen under konrakiv finanspoliik De der skee under karoffelkuren var a skaer og afgifer blev højere 34, hvilke lede il a befolkningen konsumerede mindre som e resula af lavere disponibel indkoms, sam sparede mere op. Dee resulerede i (gennem muliplikaoreffeken), a oupu blev lavere. Hvis dee egnes i en IS/LM model, vil den se ud som figuren for neden. Ifølge IS/LM modellen påvirkes LM-relaionen ikke af en konrakiv finanspoliik, da pengemarkede påvirkes af Naionalbanken. De gør derimod IS-relaionen, da varemarkede påvirkes poliisk. IS-kurven flyer sig il vensre og produkionen bliver dermed lavere. Renen går ned fra i il i. IS- kurven bevæger sig langs LM-kurven. 35 Figur 6.6 IS-LM under konrakiv finanspoliik Kilde: Blanchard, s Saisisk iårsoversig, s Blanchard, s. 97 Side 24 af 34

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer:

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

Hvor mange er der?

Hvor mange er der? A Familien Tal 9 0 Hvor mange er der? Tæl ing Læs hisorien om Familien Tal høj. Se lærervejledningen..-. Tæl analle af de vise ing og skriv, hvor mange der er. Tæl ing fra asken 0 Tæl ing fra klassen 9

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger.

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger. CO2 beregning for Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO2 beregning er inddel i 2008 2009 og 2009 osv. De skyldes a varmeværkerne afregner i Maj/Juni. Til gengæld afregner elværkerne i december, hvorfor a elforbruge

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Nye data for husholdningernes bilpark; bruttostock, nettostock, afskrivninger og usercost. Version II

Nye data for husholdningernes bilpark; bruttostock, nettostock, afskrivninger og usercost. Version II Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkas] Peer Rørmose Jensen 12. Februar 24 Nye daa for husholdningernes bilpark; bruosock, neosock, afskrivninger og usercos. Version II Resumé: ADAM s variabler

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Indusriel ovfladebehandling Bilag il Arbejdsilsynes bekendgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde kodenume produk 7.1. Bilages område a. Påføring af maling og lak på emn på fase arbejdsplads

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere