Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040"

Transkript

1 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode Finansindikaoren Den offenlige ineremporale budgeresrikion og finansindikaoren Definiionen af finanspoliisk holdbarhed Forolkningen af finansindikaoren Underliggende forudsæninger i fremskrivningsperioden Produkiviesvæks Rene og merrealrene Inflaionsudvikling Offenlig formue (iniial)...9 Del II: Fremskrivning af befolkning, indæger og udgifer Befolkningsfremskrivning Forudsæninger Personer fød udenfor Grønland Den demografiske udvikling il Del III: De demografiske udgifspres Principper for fremskrivning af udgifer Meode ved fremskrivning af de offenlige udgifer Beydningen af sund aldring Fremskrivning af de offenlige udgifer En AGL-model for Grønland kalibrering af model med 26 daa Modellen i grundræk Daa og kalibrering med 26 daa Simulering og resulaer Principper for fremskrivning af indæger Fremskrivning af skaer og afgifer

2 6.2. Udviklingen i blokilskudde og de samlede offenlige indæger Pensionsopsparing og offenlige finanser Scenarier for udviklingen i de offenlige indæger...4 Del IV: Finansindikaoren og følsomhedsberegninger Finansindikaoren i Grønland Fremskrivning af den primære saldo Beregning af finansindikaoren Leveidsindeksere pensionsalder...45 Bilagsafsni...46 Bilag 1. Tre scenarier for de offenlige indæger...46 Bilag 2. Arbejdsmarkedspensioner i Grønland...49 Bilag 3. Kollekive offenlige udgifer...56 Bilag 4. Ferilie...57 Bilag 5. Dødelighed...58 Bilag 6. Arbejdssyrkemobilie...6 Bilag 7. Indvandringsinensie...62 Bilag 8. Offenlige kapialudgifer...63 Bilag 9. Finanspoliisk holdbarhed i EU i

3 3 Del I: Model og meode 1. Finansindikaoren Finansindikaoren skal bruges som e cenral pejlemærke - i form a e enkel al - for grønlandsk økonomisk selvbærenhed. Finansindikaoren er e mål for, om der på lang sig er balance i den offenlige økonomi i den forsand, a udgifer og indæger balancerer og a neogælden udgør en sabil andel af BNP. I dee afsni opsilles finansindikaoren og der gives en forolkning af denne Den offenlige ineremporale budgeresrikion og finansindikaoren Holdbarhedsmodellen for finanspoliikken i Grønland ager udgangspunk i Blanchard-modellen i diskre id, jf. Klein Eriksen (28), hvor de offenliges budgeresrikion er give ved (1) hvor G er de offenlige konsum, H er ransfereringerne og I er kapialudgifer (med undagelse af renebealinger). B er den offenlige neogæld og i er den konsane nominelle rene, således a ib -1 udrykker renebealingen på den udesående neogæld i periode. T, S og U er de offenliges indæger i form af hhv. skaer og afgifer, salg af varer og jeneser sam øvrige indæger. D er blokilskud og refusioner fra den danske sa sam overførsler fra EU. Z er en fikiv udgif, der anvendes il a konsruere finansindikaoren. Under anagelse af, a nominel BNP, Y, vokser med en konsan årlig væksrae η, Y = (1 η)y -1, følger de ved omskrivning af (1), a (2) hvor ( 1 ), 1 = B B Z D U S T ib I H G, = b i z d u s h g b η τ ι.,,,,,,,, Y Z z Y D d Y U u Y S s Y T Y I Y H h Y G g Y B b τ ι

4 4 For en vilkårlig fremidig periode n kan de vises, a neogældens andel af BNP vil være give ved (3) Blanchard-definiionen på finanspoliisk holdbarhed er, a fremidige offenlige udgifer og indæger skal være således, a neogældens andel af BNP konvergerer mod de iniiale niveau, b, i periode n, b n = b. De følger således ved omskrivning af (3), a den fikive udgif, der er i overenssemmelse med en holdbar finanspoliik, z* (finansindikaoren), er give ved (4) Hvis z* > vil der således være e råderum il a øge de offenlige udgifer og/eller skaeleelser inden for rammerne af en holdbar finanspoliik og omvend, hvis z* < Definiionen af finanspoliisk holdbarhed Finansindikaoren kan forolkes som en angivelse af den årlige finanspoliiske ilpasning i form af øgede indæger eller reducerede udgifer, der er påkræve i perioden frem mod perioden n, for a sikre finansieringen af den beregnede signing i de offenlige udgifer og/eller beregnede fald i de offenlige indæger i perioden. Der er age afsæ i Blanchard-modellen for finanspoliiks holdbarhed, og med en definiion af finanspoliisk holdbarhed, der indebærer, a neogælden opgjor i forhold il BNP konvergerer mod de iniiale niveau, bn = b, i sluperioden n. Anagelsen om en uændre neogæld i sluperioden er en sandardanagelse i beregninger af finanspoliisk holdbarhed. Anagelsen kan siges a være arbirær, og man kan argumenere for a de i visse siuaioner kan være mere hensigsmæssig a nedbringe gælden eller formuen. Når sluperioden ligger ilsrækkelig lang ude i fremiden kan krave il den fremidige neogæld dog, 1 1 ) ( b i z d u s h g i b n n n n = = η τ ι η. ) ( * 1 1 = = n n d u s h g i i b i z τ ι η η η η

5 slækkes og srammes i vid udsrækning uden a de får sørre indflydelse på opgørelsen af finansindikaoren. Med meodevalge er der se bor fra de finanspoliiske udfordringer efer erminalperioden, n. Bland ande prakiske hensyn gør, a 24 er valg som sluperioden. I Grønland er iniialformuen posiiv. Da den nominelle rene er højere end økonomiens nominelle væksrae se kapiel 2 kan der løbende realiseres primære underskud i landskassen, uden a dee selv vil være i srid med en holdbar finanspoliisk udvikling. De primære underskud må dog højes andrage mererealrenen af neoformuen. Kun med mege sore neoformuer er de således reel mulig a have offenlige reneindæger på neoformuen, der er ilsrækkelig sore il a kunne finansiere væsenlige dele af de offenlige udgifer Forolkningen af finansindikaoren Ideen i finansindikaoren og beregningen af finanspoliisk holdbarhed kommer frem i følgende simple eksempel: En person, A, har ved begyndelsen af år 1 hverken formue eller gæld, dvs. en neoformue på. I år 1 forvener han en indkoms på 2, mens hans forvenede indkoms i år 2 er noge lavere, nemlig 15. Han ønsker a have e forbrug på 168 både i år 1 og år 2 og samidig slue år 2 med en neoformue som i udgangssiuaionen, dvs. på. Ikke-forbrug indkoms i år 1 kan anbringes il en rene på 5 pc., ligesom der kan lånes il forbrug i år 1 il en rene på 5 pc. Er denne plan holdbar? Hvis ikke, hvor mege skal forbruge i år 1 og 2 juseres nedad, for a planen hænger samen? Mens indkomsen i år 1 alså er 2, svarer indkomsen i år 2 på 15 il en indkoms i år 1 på 1. (Sæes 1 i banken i år 1, bliver de il 15 i år 2.) Eller med lid andre ord: Den såkald ilbagediskonerede værdi af indkomsen 15 i år 2 er 1. Den samlede ilbagediskonerede værdi af indkomser i de o år er dermed 2 1 = 3 (indkomsen på 2 i år 1 skal ikke ilbagediskoneres). 5

6 De forvenede forbrug er 168 både i år 1 og 2. Mål i år 1 andrager år 2 s forbrug (168/1,5 =) 16, således a den samlede ilbagediskonerede forvenede forbrugsudgif er på = 328. Da den ilbagediskonerede forbrugsudgif på 328 oversiger den ilbagediskonerede indkoms i de o år på 3, er planen ikke holdbar. Den kan ikke gennemføres uden a sife gæld i år 2, i konras il ønske om en neoformue på. Når der i år 1 er 32 ilbage efer forbrug (2 168), kan dee beløb spares op il år 2, hvor de med rener bliver il 33,6. Sammen med indkomsen på 15 i år 2 kan opsparingen finansiere e forbrug på (33,6 15 =) 138,6, men de ønskede forbrug er 168. Derfor er opagelse af gæld på 29,4 nødvendig. Alernaiv kan planen ændres il a blive holdbar ved a jusere forbruge ned med samme beløb, x, i begge år. Hvor sor skal juseringen x være? Den skal være så sor, a den ilbagediskonerede forbrugsredukion lukker hulle mellem den ilbagediskonerede indkoms og de hidil ønskede ilbagediskonerede forbrug. De vil sige, a x x/1,5 = 328 3, eller x = 14,34. Så hvis person A nedsæer si planlage forbrug il (168 14,34 =) 153,66 i hver af de o år i sede, så hænger planen sammen. Så er der indkoms il a finansiere forbrugsplanen. Oversa il finanspoliisk holdbarhed er person A s indægs-udgifsbillede ikke holdbar il a begynde med. Men en jusering kan gøre den holdbar. Omfange af juseringen mål ved forbrugsnedgangen på 14,34 er person A s finansindikaor. En anden person, B, kan have samme indkoms og også samme forbrugsplan som A, men sarer ud i begyndelsen af år 1 med en egenlig neoformue på 1. Han ønsker også a slue år 2 med en neoformue af denne sørrelse. Er person B s plan holdbar? Nej, heller ikke. Hans ilbagediskonerede forbrug er (som for A) 328, men selv om han har flere ressourcer il rådighed, er de sadig for lid il a dække forbruge. Han har som A den ilbagediskonerede indkoms på 3. Heril skal lægges rener på 5 fra neoformuen i både år 1 og 2. Disse rener kan anvendes il forbrug, uden a der æres på neoformuen. Den ilbagediskonerede værdi af renerne er 5 5/1,5 6

7 = 9,76. Mål i år 1 er de samlede ressourcer il forbrug alså 39,76, sadig for lid i forhold il de 328. En forbrugsjusering er også her påkræve. Hvor sor skal den være? Så sor (y), a y y/1,5 = ,76, eller y = 9,34. Så selv om B har neoformue (og ønsker, a dee forsæer), har også B e holdbarhedsproblem med sin forbrugsplan. Men neop fordi formuen kaser rener af sig, som er il rådighed for forbrug, er holdbarhedsprobleme mindre, og den påkrævede jusering af forbruge mindre, indil planen bliver holdbar. B s finansindikaor er med andre ord mindre. De er ingen overraskelse, a finansindikaoren er præcis 5 mindre end A s, ide B jo neop kan disponere over rene på 5 i begge år. Meodikken i opgørelsen af, om finanspoliikken med forvenede indæger og planlage udgifer same neoformue på begyndelsesidspunke er præcis idenisk med meoden i eksemplerne ovenfor. Blo beregnes holdbarheden ypisk over flere år, ligesom opgørelsen af neoformue i saren, de samlede indæger hver år og de forvenede udgifer hver år kan være mege komplicerede. Men spørgsmåle vil sadig være, om de forvenede indæger hen ad vejen er sore nok il ev. sammen med afkas af neoformue a finansiere de forvenede udgifer, uden a formuesiuaionen forværres. 2. Underliggende forudsæninger i fremskrivningsperioden I dee afsni redegøres for de væsenligse beregningsekniske forudsæninger, der ligger il grund for fremskrivningen af de offenlige indæger og udgifer. De drejer sig om anagelsen om væks i Grønland, som har en indflydelse på sørrelsesordenen af den opgjore finansindikaor, og anagelserne om rene, inflaion og iniial formue. Alle disse sørrelser er forbunde med beydelig usikkerhed Produkiviesvæks Væksen i grønlandsk økonomi ikke minds i den privae sekor er noorisk vanskelig a opgøre. For de førse opgør naionalregnskabe kun BNP i løbende priser. Der foreligger således ikke en deflaor for BNP, og for a beregne en realvæks må BNP deflaeres med forbrugerpriserne. Denne beregningsmeode er problemaisk, da sammensæningen af forbruge og produkionen er 7

8 vid forskellig. Produkionen besår i høj grad af fiskeri- og fangsproduker, mens forbruge i høj grad besår af imporerede varer. For de ande foreligger der ikke en opgørelse af BNP i den privae sekor. Den offenlige sekor er relaiv sor og her foreligger der ikke markedsmæssige priser på oupu. Offenlig produkion opgøres fra inpusiden, og dermed med en anagelse om nul væks i produkivieen. For de redje indeholder den grønlandske arbejdsmarkedssaisik ikke nogen opgørelse over analle af præserede imer, men kun en opgørelse af beskæfigelsen beregne som anal årsværk. E skøn for produkiviesudviklingen ager således afsæ i disse re fundamenale problemer. De der ypisk gøres er førs a deflaere BNP udviklingen med forbrugerpriser og derefer a omregne denne realvæks il en produkiviesvæks ved a dividere den reale BNP udvikling med udviklingen i anal personer i den poenielle arbejdssyrke. I perioden fra 198 il 26 kan realvæksen i BNP således opgøres il 1½ pc. i gennemsni om åre, mens produkiviesvæksen kan beregnes il knap 1 pc. Dee hænger sammen med a befolkningsudviklingen har rukke i rening af sørre poeniel arbejdssyrke. Se i forhold il den danske produkiviesudvikling der i gennemsni har være 1 ¾ pc. årlig i samme periode har væksen i gennemsni være beskeden. Og mål i forhold il en række andre lande er væksen emmelig beskeden. De skal dog undersreges, a den anvende meode kan undervurdere væksen. I Eriksen (28) er der fx foreage ilsvarende beregninger på nominel dansk BNP, hvorved der fås en beregne dansk produkiviesvæks på 1,2 pc. alså kun lid højere end den beregnede grønlandske produkiviesvæks. Ud fra disse beragninger lægges de il grund for de videre beregninger af finansindikaoren, a grønlandsk produkiviesvæks er 1 pc Rene og merrealrene Som følge af valuaunionen inden for rammerne af Rigsfællesskabe må anagelsen om den langsigede rene grundlæggende afspejle de danske niveau. Der forudsæes således en årlig 8

9 nominel rene på 4 ¾ pc. Denne reneanagelse baseres bland ande på en forvene mellemfrise inflaionsudvikling på 1 ¾ pc. og en produkiviesvæks i den privae sekor i sørrelsesordenen 1 pc. om åre. Med disse anagelser er realrenen i sørrelsesordenen 3 pc. om åre, og merrealrene dvs. den nominelle rene korrigere for inflaion og væks ligger på 2 pc. om åre. De er naurligvis forbunde med sor usikkerhed a lave e skøn for reneniveaue mange år frem i iden. En realrene på omkring 3 ¾ pc. er i råd med de danske erfaringer se over en mege lang periode. I de senese årier har realrenen dog være lavere. Forudsæningen om merrealrenen har beydning for ilbagediskoneringen af landssyres fremidige indæger og udgifer og således for sørrelsesordenen af finansindikaoren. En høj merrealrene medfører, a fremidige indæger og udgifer illægges mindre væg. En posiiv merrealrene beyder også, a der løbende kan realiseres underskud på den primære saldo, uden a dee nødvendigvis giver anledning il en uholdbar gældsudvikling, hvis Landskassen iniial har en posiiv neoformue. Da skøn for en fjern fremid jo alid er forbunde med en sor usikkerhed, aler dee ikke a vælge en for lav merrealrene. De bør nævnes, a DREAM og DØR forudsæer e nominel reneniveau på 4 ¾ pc. på lang sig, og dermed en merrealrene på ca. 1 pc Inflaionsudvikling Den langsigede udvikling i inflaionen afspejler den forvenede danske inflaionsudvikling. Der er beregningseknisk lag e langsige inflaionsniveau på 1 ¾ pc. il grund. Dee svarer il de il venede langsigede inflaionsudvikling i Euro-område og afspejler således faskurspoliikken. De skal undersreges, a selve inflaionsniveaue ikke har beydning for finansindikaoren. Hverken indægssiden eller udgiferne mål i forhold il BNP påvirkes af inflaionsniveaue. De har anagelsen om merrealrenen derimod Offenlig formue (iniial) Den offenlige neoformue er i abel 2.1. opgjor il 2,4 mia.kr. i 28. De svarer il, a neoformuen udgør god 2 pc. af BNP, hvilke umiddelbar må siges a være emmelig høj. 9

10 Opgørelsen laves ud fra Sausopgørelsen pr i Landskassens Regnskab. Neoformuen omfaer såvel kommuner og landskassen. Neoformuen svarer dog sor se il landskassen samlede ilgodehavender. Gældsposerne omfaer ypisk langfrise gæld fx udlandsgæld sam korfrise gæld i form af periodisering, gæld il diverse krediorer, skyldige lønomkosninger, hensæelse sam overagne inkassosager. Tilgodehavender omfaer mellemværende med virksomheder i form af udlån il virksomheder herunder også offenlig ejede akieselskaber og kvasiselskaber. Desuden omfaer ilgodehavender boligsøeudlån, ilgodehavende skaer, ilgodehavender fra kommuner, forudbealinger/periodeafgrænsningsposer sam øvrige ilgodehavender fx uddannelseslån. Mellemværende med offenlig ejede akieselskaber sam kvasiselskaber indgår derfor i opgørelsen. En del af neoformuen besår af fordringer som kan vise sig a være vanskelige a realisere. De rejser e grundlæggende spørgsmål om hvorvid der skal håndrees i opgørelsen af neoformuen. Neoformuen anvendes grundlæggende som e referencepunk i beregningen af finansindikaoren, i de der lægges il grund a iniialformuen og erminalformuen (mål i forhold il BNP) skal være idenisk. Selvom selve niveaue måske har en vis beydning for sørrelsen af finansindikaoren via reneilskrivningen er der beregningsekniske valg ikke a foreage en korrekion af den opgjore neoformue. Tabel 2.1: Den offenlige sekors neogæld, mio. kr., Kommunerne Korfrisede ilgodehavender Skaeilgodehavender Langfrisede ilgodehavender Korfrise gæld Langfrise gæld Landskassen Tilgodehavender Gæld I al Kilder: Landskassens regnskab, div. årgange. 1

11 Del II: Fremskrivning af befolkning, indæger og udgifer 3. Befolkningsfremskrivning I dee kapiel gennemgås Grønlands Saisiks befolkningsfremskrivning basere på fremsillingen i Grønlands Saisik (29): Befolkningsfremskrivninger Befolkningsfremskrivningsmodellen er udvikle af Grønlands Saisik i samarbejde med Danmarks Saisik og har il formål a give e skøn over udviklingen i såvel den grønlandsk føde befolkning som over den del af befolkningen, der ikke er fød i Grønland. Dermed kan modellen håndere migraion ud og ind af lande Forudsæninger Modellen er eoreisk basere på den demografiske komponenmeode, som i korhed går ud på a fremskrive en udgangsbefolkning med daa for dødelighed, ferilie sam indvandring og udvandring. Ferilie Der er beregne aldersbeingede ferilieskvoiener på eårs aldersklasser for personer fød i Grønland i femårsperioden Ferilieskvoienerne udrykker anal levendeføde børn pr. 1. kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvoiener er den såkalde samlede ferilie, som beskriver hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygige alder (15-49 år), forudsa a hun føder som angive i den aldersbeingede ferilie, og a hun lever il hun bliver 5 år. Feriliesudvikling falder fra 2,346 i 29 il 2, i 23. Dødelighed Grønlands Saisik har konsruere dødelighedsavler for personer (mænd henholdsvis kvinder) fød i Grønland for perioden Dødelighedsavlerne opsummeres i middelleveiden (resleveiden) for nyføde. Middelleveiden siger fra 65,3 år i 29 il 7, år i 23 for mænd og fra 7,9 år i 29 il 74, år i 23 for kvinder. 11

12 For personer fød udenfor Grønland anvendes danske dødelighedsavler og feriliesal, jf. nedenfor. Indvandringer Indvandringen for de o befolkningsgrupper baseres på de absolue al for perioden Der beregnes ikke relaive hyppigheder, da indvandringen il Grønland principiel sker fra hele verden og derfor ikke med rimelighed kan anvendes som nævnergrundlag i beregningen af indvandringshyppigheder. Indvandringen øges med,5 pc. årlig indil 23. Udvandringer Udvandringen baseres på relaive hyppigheder for perioden 24-28, dvs. a anal udvandrede i den enkele aldersklasses sæes i forhold il udgangsbefolkningen. Udvandringen falder med,25 pc. årlig indil Personer fød udenfor Grønland De er nødvendig a foreage en fremskrivning af befolkningen fød udenfor Grønland, ide de børn, der fødes af kvinder i gruppen skal overføres il befolkningen fød i Grønland. Forudsæningerne for ferilie og dødelighed er de samme som i den senese danske befolkningsfremskrivning for åre 28. Den samlede ferilie er 1,84 og middelleveiden for mænd er 76,4 år og for kvinder 8,9 år. Disse værdier er fashold gennem hele fremskrivningsperioden. Indvandringen il Grønland af personer fød udenfor Grønland er beregne som gennemsnie af perioden på personer årlig. Udvandringshyppighederne er fra den samme periode. Analle af udvandrere varierer med befolkningsgruppens sørrelse og alderssammensæning. Med de valge forudsæninger er befolkningen fød udenfor Grønland sor se konsan på omkring 6.2 personer. Hovedforklaringen er, a neoindvandring og negaiv fødselsoverskud sor se opvejer hinanden. 12

13 Fremskrivningsresulae er særk følsom overfor indvandrings- og udvandringsforudsæningen og i mindre grad overfor ferilies- og dødelighedsforudsæningen Den demografiske udvikling il 24 Fremskrivningen indeholder såvel en signing i indvandring som e fald i udvandringen med en sørre befolkningsilvæks il følge. Signingen mellem 29 og 24 er på god 9 personer, jf. figur 1. Også her vil den lave ferilie øve indflydelse på væksen. Næsen hele signingen hidrører personer fød i Grønland. Figur 3.1. Udviklingen i den samlede befolkning, Personer Personer fød i Grønland Samle Som følge af den faldende ferilie sker der en markan aldring af den grønlandsk føde befolkning, jf. figur 2. 13

14 Figur 3.2. Indeksudviklingen i befolkningen, aldersfordel, Index 29= år 6-17 år år år 65 år I løbe af de næse 3 år vil befolkningen i alderen -5 år være reducere med 4 pc. i forhold il 29. De krafigse fald i analle af personer sker dog bland børn og unge i alderen 6-17 år. Analle af personer i denne aldersgruppe falder med 16 pc. i 24, se i forhold il 29. I den erhvervsakive alder (25-64 år) viser fremskrivningen, a der kan venes a ske en mindskning i arbejdssyrken med ca. 5 pc. De beyder a hver yvende forsvinder fra arbejdssyrken i De sæer den fremidige økonomiske udvikling og de planlægningsmæssige opgaver overfor sore udfordringer. I 29 er der få personer i de ældse aldersgrupper (7 år derover). Men i år 24 ville der være mange flere i de ældse aldersgrupper akke være faldende dødelighed. 14

15 Figur 3.3. Alderspyramide for 29 og mænd 29 mænd kvinder 29 kvinder De mes dramaiske fald sker i aldersgrupperne 4-55 år. I 24 vil der være op il 3 pc. færre personer i alderen 4-45 år se i forhold il i dag. De, der i dag er i aldersgrupperne 4-55 år, vil il den id være pensionerede fra arbejdslive. 15

16 Del III: De demografiske udgifspres 4. Principper for fremskrivning af udgifer Udviklingen i de offenlige udgifer vil i høj grad være beinge af den demografiske udvikling. De gælder ikke minds ved sørre forskydninger i befolkningens aldersmæssige sammensæning og skal ses i lyse af, a børn, unge og ældre ypisk har e sørre ræk på offenlige serviceydelser end den øvrige del af befolkningen, se figur 4.1. Figur 4.1: Aldersbeinge ræk på offenlig service 1 kr. 35 Individualiserbar offenlig forbrug (Danmark) 1 kr Undervisning Social beskyelse Sundhedsvæsen Alder Anm.: Figuren viser fordelingen af de kollekive og individuelle offenlige serviceydelser fordel på aldre i Danmark. Tallene er 21-niveau. Kilde.: Finansminiserie, Budgeredegørelse 21 De samme gælder række på indkomsoverførsler så som børneilskud, uddannelsessøe og alderspension. (fremgår ikke af figur 4.1). Fx vil flere ældre medføre e pres på de offenlige udgifer i form af sørre udgifer il alderspension og e sørre ræk på ældrepleje og sundhedsydelser. 16

17 4.1. Meode ved fremskrivning af de offenlige udgifer Tabel 4.1 viser en såkald funkionel og realøkonomisk krydsfordeling af de offenlige udgifer i 28, hvor udgiferne er opdel efer funkion individuelle og kollekive og realøkonomisk efer forbrug (konsum), overførsler (ransfereringer) og kapialudgifer. Tabellen viser således den principielle opdeling af de offenlige udgifer, der ligger il grund for fremskrivningerne af de offenlige udgifer, og i de følgende gennemgås de nærmere principper for fremskrivningen af de forskellige udgifsposer. Tabel 4.1: Krydsfordeling af de offenlige drifs- og kapialudgifer, 28, mio. kr. Individuelle udgifer Kollekive udgifer I al Konsum 3.798, ,9 7.92,7 Transfereringer 1.23,1 592, ,2 - husholdningerne 1.163,9 2, ,7 - øvrige overførsler 66,2 589,3 655,5 Kapialudgifer ,8 - Inveseringer ,3 - øvrige kapialudgifer ,4 I al 4.772, , ,7 Anm.: Ekskl. salg af varer og jeneser. Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken, og egne beregninger De skal undersreges, a der grundlæggende er ale om fremskrivningsprincipper, som er i overenssemmelse med den fremgangsmåde, der benyes af fx Finansminiserie og De økonomiske Råd i Danmark ved langsigede fremskrivninger i en dansk sammenhæng. De grundlæggende principper i fremskrivningsmeoden er sammenfae og illusrere i figur

18 Figur 4.2 Fremskrivningsmeode Fremskrivning af samlede offenlige udgifer Kollekiv..konsum.... Individuel..konsum.... Individuelle ransfereringer, husholdningerne Kollekive sam øvrige individuelle ransfereringer Inveseringer og øvrige kapialudgifer Aldersbeinge ræk Økonomisk væks Befolkningsudvikling Individuel konsum Med hensyn il de individuelle konsum anages dee grundlæggende a følge befolkningsudviklingen, de aldersbeingede ræk og den økonomisk væks give ved produkiviesvæksen og inflaionen i økonomien. A udgiferne il offenlig service på denne måde vokser i ak med den økonomiske væks svarer il, a udgifen per person følger den generelle lønudvikling i samfunde. De vil fx sige, a analle af elever per lærer holdes konsan over fremskrivningsperioden, og a lærerlønningerne følger den generelle lønudvikling. Udgiferne il offenlig service vil samidig følge ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensæning, da udgifen per person er beinge af personens alder. Dee vil især gælde på uddannelsesområde og inden for sundhedsvæsene. Der findes dog ikke den nødvendige saisik il a opgøre de aldersbeingede ræk på de individuelle offenlige konsum i Grønland. I sede er de i fremskrivningerne lag il grund, a de aldersbeingede ræk i en vis udsrækning kan approksimeres med danske al. Denne approksimaive fremgangmåde har være benye ved fremskrivningen af de individuelle offenlige konsum inden for udgifsposerne undervisning og sundhedsvæsen, der sammen med social beskyelse sor se udgør de individuelle offenlige konsum i Grønland. 18

19 Fremgangsmåden er herunder anskueliggjor i forhold il grundskoleundervisning, hvor de individuelle konsum i Grønland udgjorde i al 749 mio. kr. i 26. De aldersbeingede ræk på undervisning i grundskolen i Danmark samme år fremgår af abel 4.2. Ved a gange de aldersbeingede ræk i Danmark op med den grønlandske mediobefolkning i de pågældende aldersgrupper samme år, kan der beregnes e hypoeisk konsum i Grønland i 26. Som de fremgår af abellen, svarer dee hypoeiske konsum sor se il de fakiske. Således kan der beregnes en kalibreringsfakor på 1, mellem Grønland og Danmark i 26, se abel 4.2. Tabel 4.2: Approksimaion af de individuelle konsum inden for grundskoleundervisning Aldersgruppe Gnsn. individuel konsum inden for grundskoleundervisning, Danmark Mediobefolkning, Grønland Hypoeisk konsum, 1. kr. Fakisk konsum Kalibreringsfakor 6 år år år år år år år år år år år I al , Anm.: Tal for 26. Konsume er opgjor ekskl. salg af varer og jeneser. Kalibreringsfakoren er beregne som fakisk konsum dividere med hypoeisk. Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken, Finansminiseries beregninger på Lovmodellen (26), sam egne beregninger. Havde den beregnede kalibreringsfakor fx. være på 1,1 ville de svare il, a de gennemsnilige konsum inden for grundskoleundervisning var omkring 1 pc. højere i Grønland end i Danmark per person i en given aldersgruppe, mens en kalibreringsfakor på,9 ville have svare il, a de gennemsnilige konsum var omkring 1 pc. lavere per person i en given aldersgruppe. Selve fremskrivningen af de individuelle offenlige konsum inden for undervisning, sundhedsvæsen og alderdom foregår med denne approksimaive fremgangsmåde ved, a de danske al år for år fremskrives med produkiviesvæksen og inflaionen og eferfølgende ganges op 19

20 med den grønlandske mediobefolkning i den pågældende aldersgrupper sam med den beregnede kalibreringsfakor. Med hensyn il sundhedsvæsen er der imidlerid forage en korrekion af de aldersbeingede ræk. Ide dødeligheden er højere i Grønland end i Danmark, og da dødeligheden i e vis omfang må anses for korrelere med befolkningens helbredsilsand, er de danske al for de aldersbeingede individuelle korrigere for a age højde for forskellen i de aldersbeingede dødeligheder mellem Danmark og Grønland. Der er ligeledes foreage en korrekion af de aldersbeingede inden for undervisning for så vid angår ungdoms- og videregående uddannelse med henblik på a opnå en sørre grad af overenssemmelse de unges uddannelsesadfærd i Grønland. Der henvises il Appendiks X for en nærmere gennemgang af de foreagne korrekioner. Kollekiv konsum og kollekive ransfereringer Der findes grundlæggende o meoder, der kan overvejes i forhold il a fremskrive de kollekive offenlige konsum. Enen kan udgiferne fremskrives med udviklingen i den samlede befolkning og den økonomiske væks. Eller de kan fremskrives med udviklingen i arbejdssyrken og den økonomiske væks. De er ikke enydig, hvilken af disse o meoder, der bør anvendes i de følgende fremskrivninger er de lag il grund, a de kollekive konsum følger udviklingen i den samlede befolkning. De samme er gjor gældende med hensyn il de kollekive ransfereringer. Individuelle ransfereringer Hvad angår de individuelle ransfereringer il husholdningerne afhænger disse af o forhold. For de førse udviklingen i befolkningens aldersmæssige sammensæning, da især ældre og unge pensioniser, uddannelsessøgende og familier med børn har e relaiv sørre ræk på overførslerne end befolkningen samle se. For de ande vil overførslerne i en dansk sammenhæng afhænge af udviklingen i de forskellige saser, som de er fassa og regulere i lovgivningen. Med undagelse af alderspension er der I Grønland ikke fassa regler omkring regulering af overførslerne il husholdningerne 1. I fremskrivningerne er de dog lag il grund, a de individuelle ransfereringer il husholdningerne følger befolkningsudviklingen, de aldersbeingede ræk og den økonomiske væks. Anagelsen om, a de individuelle ransfereringer il husholdningerne følger den økonomiske 2

21 væks svarer principiel il i den danske sasreguleringsordning. Med hensyn il de øvrige individuelle ransfereringer fremskrives disse på samme måde som kollekive offenlig udgifer. Kapialudgifer Kapialudgiferne, hvilke førs og fremmes vil sige inveseringerne, bør re bese fremskrives på en måde, hvor de fremadree sikrer, a udviklingen i de offenlige kapialappara følger udviklingen i den offenlige produkion. De kunne fx ske ved a holde forholde mellem kapialapparae og produkionen konsan over fremskrivningsperioden. I de følgende fremskrivninger er de dog lag il grund, a inveseringer og øvrige kapieludgifer udgør en konsan andel af BNP. Dee er en meode, der bl.a. også har være anvend af Finansminiserie i Danmark. De bør dog i denne sammenhæng fremhæves, a meoden kan bidrage il a overvurdere den finanspoliiske holdbarhed, hvilke skal ses i lyse af befolkningens aldring. Fx ager meoden ikke højde for, a e sigende anal paiendage på hospialerne som følge af e sigende anal ældre vil kræve en forøgelse af analle af senge på hospialerne. Med andre ord kan den offenlige produkion øges uden, a de kræver en samidig forøgelse af de offenlige kapialappara Beydningen af sund aldring De fremidige offenlige konsum inden for sundhedsvæsene vil ud over ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensæning være følsom over for udviklingen i sundhedsilsanden, førs og fremmes bland de ældre. De kan således ikke afvises, a de gennemsnilige sundhedsudgifer per ældre (rense for produkiviesvæks og inflaion) vil være faldende over fremskrivningsperioden i de omfang, sundhedsilsanden bland de ældre bliver forbedre. Fx aler endensen il faldende dødelighed/sigende resleveid for en løbende forbedring af sundhedsilsanden i den grønlandske befolkning. De er i således lag il grund for fremskrivningen af de offenlige udgifer il sundhedsvæsen, a sundhedsilsanden i befolkningen forbedres i ak med, a leveiden siger. 21

22 Denne anagelse om sund aldring er indarbejde i fremskrivningerne ved over fremskrivningsperioden løbende a reducere de aldersbeingede ræk på sundhedsvæsen (rense for produkiviesvæks og inflaion) for personer fra 4 år og op. Den samlede redukion over perioden svarer il, a de aldersbeingede ræk på sundhedsydelser forskydes fremad med 3 år i overenssemmelse med signingen i resleveiden for 4-årige (gennemsni for mænd og kvinde) over fremskrivningsperioden, se figur 4.3. Figur 4.3 Forskydning i aldersbeinge ræk på sundhedsydelser s.f.a. sund aldring kr Alder kr

23 4.3. Fremskrivning af de offenlige udgifer Figur 4.4 viser udviklingen i de samlede offenlige udgifer frem il og med 24. Som de fremgår, vil den demografiske udvikling række i rening af uændrede il svag faldende offenlige udgifer opgjor i forhold il BNP de næse i år. Dee skal ses i lyse af, a analle af børn og unge falder i denne periode. Herefer vil de offenlige udgifer fra omkring 22 og de følgende 15 år frem blive udsa for e beydelig demografisk pres, hvilke skyldes signingen i analle af ældre som følge af de sore generaioner, der går på pension. Figur 4.4: Samlede offenlige udgifer, Pc. af BNP 1 Fremskrivning af offenlige udgifer som følge af ændring i befolkningens sammensæning Pc. af BNP Fremskrivning af udgifernes andel af BNP Udgifernes andel af BNP i Anm.: Ekskl. rener, illag salg af varer og jeneser. BNP skønne i 28. Fremskrivning fra holdbarhedsmodel med 1 pc. produkiviesvæks. Kilde.: Grønlands Saisik, Deparemene for finanser, Poliisk-økonomisk berening 21, og egne beregninger 7 Der vil være o direke effeker af de sigende anal ældre på hhv. de offenlige konsum og ransfereringerne. For de førse vil de offenlige udgifer inden for ældrepleje sige som følge af de øgede udgifer il hjemmehjælp, drif af alderdomshjem mv., se figur 4.5. For de ande vil overførslerne il alderspension øges beragelig i ak med, a analle af pensioniser siger, se figur

24 Figur 4.5: Udgifer il ældrepleje, Figur 4.6: Udgifer il alderspension, pc. af BNP 8 pc. af BNP 8 pc. af BNP 8 pc. af BNP Anm.: Tal for 28 er hisoriske. Kilde: Egne beregninger Fremskrivning Uændre befolkning Fremskrivning Uændre befolkning Der vil ud over disse o direke effeker også være en væsenlig indireke effek på konsume af de sigende anal ældre, da de offenlige konsum inden for sundhedsvæsene vil sige som følge af de ældres relaiv sørre ræk på lægehjælp, medicin og hospialsjeneser mv., se figur 4.7. Figur 4.7: Udgifer il sundhedsvæsen, pc. af BNP 14 pc. af BNP Anm.: Tal for 28 er hisoriske. Kilde: Egne beregninger Fremskrivning Uændre befolkning 8 24

25 De kan herudover nævnes, a der også vil være en begrænse signing i udgiferne il føridspension, eferhånden som aldringen af den grønlandske befolkning presser gennemsnisalderen i den poenielle arbejdssyrke op. Denne effek vil dog førs og fremmes gøre sig gældende i perioden inden, de sore generaion når pensionsalderen, dvs. fra omkring 215 og frem il 23, hvorefer den afager. Tabel 4.3 viser sammenfaende en dekomponering af signingen i de offenlige udgifer, hvor der er foreage en sammenligning mellem 28 og 235 hhv. 24. Tabel 4.3: Dekomponering af udgifspresse på områder, mål i pc. af BNP Niveau Ændring i forhold il Individuel offenlig forbrug fx. sundhed, uddannelse, ældrepleje mv. Kollekiv offenlig forbrug mv. fx. offenlig adminisraion, økonomiske anliggender, miljøbeskyelse Individuelle ransfereringer il husholdninger fx. pension, dagpenge, uddannelsessøe, boligsikring, børneilskud Kollekive og øvrige individuelle ransfereringer Inveseringer og øvrige kapialudgifer 32, 2,4 2,2 27,8 1,8 1,4 8,8 4,2 3,9 5,6,3,2 4,9,6,6 I al 8,2 9,4 8,4 Anm.: Udgiferne er de samlede drifs- og kapialudgifer ekskl. reneudgifer og korrigere for salg af varer og jeneser (frarukke udgifssiden og illag indægssiden). Toalerne i abellen kan afvige fra summen af underkomponenerne som følge af afrunding. De individuelle offenlige udgifer dækker de områder, der direke eller indireke kan henføres il enkelpersoner. I modsæning heril dækker de kollekive offenlige udgifer de områder, der ikke hel så direke lader sig henføre il enkelpersoner. De drejer sig fx om udgifer il offenlig adminisraion. De kollekive offenlige forbrug vil også sige i fremskrivningen, da dee fremskrives med befolkningsudviklingen og ikke væksen i analle af erhvervsakive. Kilde: Egne beregninger på baggrund af saisikken for offenlige finanser, Grønlands Saisik. 25

26 Som de fremgår af både figurer og abeller, giver de kollekive udgifer anledning il en ikke uvæsenlig del af den samlede signing. De skyldes, a de kollekive udgifer fremskrives med den samlede befolkning og ikke den poenielle arbejdssyrke, og den poenielle arbejdssyrke falder relaiv il den samlede befolkning over fremskrivningsperioden. Samle se viser fremskrivningerne, a de offenlige udgifer vil blive udsa for e beydelig demografisk pres fra omkring 22 og frem il 235, hvor de offenlige udgifer opgjor i forhold il BNP vil sige i sørrelsesordenen 1 pc.poin. Signingen il over 9 pc. af BNP ligger dog inden for rammerne af de hisoriske niveau, hvor de offenlige udgifer har udgjor mellem 8 og 95 pc. af BNP i perioden

27 5. En AGL-model for Grønland kalibrering af model med 26 daa Med henblik på a kunne beskrive beydningen for levesandarden af ændringer i saens ilskud il Grønland blev der i 25 opsille en simpel model for den grønlandske økonomi, jf. Søren Bo Nielsen (25). Finansminiserie sod i den forbindelse for de ekniske kørsler (i form af simulaioner) med modellen, jf. FM (25). Modellen blev kalibrere med konsruerede naionalregnskabsal for 23 og simulere 3 år frem i iden. Dee afsni omhandler de daamæssige grundlag for kalibrering af modellen i 26, sam beydningen heraf for simulering af modellen i årene Indledningsvis præseneres modellen i afsni 5.1., basere på fremsillingen i ovennævne kilder Modellen i grundræk Modellen indeholder en beskrivelse af den offenlige sekor og den privae sekor sam Grønlands økonomiske relaion med omverdenen. I den privae sekor er der væks i arbejdsprodukivieen. Sørrelsen af denne produkiviesvæks vil være den vigigse fakor for væksen i grønlandske økonomi fremover. Der produceres en vare som fri handles på verdensmarkede. Dog anages de, a prisen på eksporen ikke nødvendigvis følger imporprisen. I den offenlige sekor er der pr. definiion ingen produkiviesvæks (sandardforudsæning i naionalregnskaber). Produkionen i den offenlige sekor bruges kun il offenlig forbrug. Husholdningerne forbruger en eksogen andel af deres indkoms hver periode på forbrug. Husholdningerne overholder derfor ikke nødvendigvis deres ineremporale budge beingelse, og modellen kan hermed løbe løbsk, hvis ikke man syrer de privae forbrug. Produkion De anages, a den privae sekor har følgende produkionseknologi: Y = F K = ( K 1, ( 1 n) L ) ( 1 δ ) K 1 I Hvor Y er produkionen, K er kapialapparae, L er beskæfigelsen, n er væksen i arbejdsprodukivieen, I er inveseringerne og δ er afskrivningsraen. 1 Af ekniske grunde rapporeres de o sidse simulerede år ikke, da inveseringerne simuleres forker i disse år. 27

28 For a gøre modellen så simpel som mulig anages, a produkionsfunkion er Leonief. De vil sige a K/L forholde (hvor L er den effekive beskæfigelse) er konsan. Producenen adfærd kan beskrives ved: Y K K = = = ( 1 n ) L f kll 1( 1 n) ( 1 δ ) K 1 I Hvor kl er de iniiale K/L forhold og f er enhedsprodukionen (produkionen ved en enhed arbejdskraf). Førse ligning besemmer produkionen give beskæfigelsen. Anden ligning besemmer kapialapparae ud fra forvenningen (her anages perfek forudseenhed) il beskæfigelsen i næse periode, mens redje ligning besemmer inveseringerne. Prisen på produkionen anages a være lig imporprisen (numerairen) for den del af oupue som forbruges indenlandsk. Den del der eksporeres, sælges il prisen pe. Lønnen w besemmes ud fra en nulprofi beingelse: G E ( C I I p E M ) = w L ( 1 n) ( r δ ) K 1 Hvor C er priva forbruge, IG er offenlige inveseringer, pe er prisen på eksporvarer, E er eksporen og M er imporen. Produkionen i den offenlige sekor (YG), som anages a være lig med de offenlige forbrug, foreages med følgende produkionseknologi (med konsan skalaafkas): Y Y G G = F = L G G G ( L ) f G De anages, a lønnen i den offenlige produkionssekor er lig med de privae lønninger og a profien er nul. Prisen på de offenlige varer (PG) bliver: P P P G G G Y G L G = = w L f f G w G G = w L G Husholdningerne Forbruge udgør en eksogen andel af indkomsen hver periode: 28

29 29 ( ) ( ) 1 1 = A A r T T O n w L C γ Hvor C er forbruge. Formueakkumulaionen i husholdningerne bliver: ( ) ( ) A C T T O n w L A r A = Den offenlige sekor Den offenlige sekor har indægerne: reneindæger (rag), skaer (T), andre indæger som også beales af husholdningerne (TA), blokilskud fra Danmark (B), og refusioner fra Danmark (BR). Udgifer: offenlig forbrug (PG), offenlige inveseringer som anages a være levere af den privae sekor (IG) og ransfereringer il husholdningerne (O). ( ) G G G G R A G GB A A O I G P B B T T A r GB = = 1 1 Hvor GB er de offenlige saldo og AG er den offenlige formue. Udenrigshandel Selvom modellen kun har en priva vare, som fri handles på verdensmarkede, er de nødvendig a holde syr på ekspor og impor. Eksporen besemmes således, a der er balance på varemarkede, mens imporen (M) anages a udgøre en fas andel af den indenlandske endelige eferspørgsel: ( ) G M I I C M = α Ligevæge ec. Ligevæg på varemarkederne G G G Y M E I I C Y = = Ligevæg på kapialmarkede F G A A A K = Ligevæg på arbejdsmarkede. De anages a arbejdsudbude (H) og arbejdsløshedsprocenen (u) er eksogene. ( ) G H u L L = 1 Bealingsbalancens løbende poser (CA) og akkumulaionen af neofordringer på udlande.:

30 CA A F = P = A E F 1 E M CA B B R r A F 1 Hvor AF er neofordringerne på udlande. Den sidse ligning bruges ikke i den simulerede model, men fungerer som en es af modellen. Definiion af BNP og disponibel BNI i henholdsvis løbende og fase priser: BNP = BNI rbnp = Y Y rbni G E ( C I I p E M ) = BNP r A G F 1 = rbnp r A F 1 B B R B B R P Y G G 5.2. Daa og kalibrering med 26 daa Grønlands Saisik har for nuværende offenliggjor al for de offenlige finanser frem il 28, mens bealingsbalance- og naionalregnskabsallene kun findes frem il Derfor kalibreres modellen i 26 med meodemæssig udgangspunk i FM (25) og SBN (25). Den grønlandske naionalregnskabssaisik er ikke fuld udbygge. Mens de flese lande opsiller naionalregnskabe fra både indkomssiden, produkionssiden og den endelige anvendelsesside, eksiserer der for Grønland kun en opgørelse basere på indkomssiden. 3 Saisikken omfaer således kun naionalregnskabes hovedposer, dvs. bruonaionalproduk, (BNP), bruofakorfakorindkoms, (BFI), bruonaionalindkoms (BNI) sam disponibel bruonaionalindkoms. 4 Dog indeholder de nuværende naionalregnskab en grundig belysning af offenlig forvalning og serviceakivieer, som spiller en beydelig rolle i den grønlandske økonomi. Naionalregnskabssørrelser vedrørende den offenlige sekor kan derfor opsilles på basis af saisikken vedrørende den samlede offenlige sekor i Grønland, mens bealingsbalancesaisikken leverer udgangspunke for impor og ekspor af varer og jeneser. 2 I GST (21) opgøres e produkionsbasere naionalregnskab for 27. Tallene er imidlerid ikke ilgængelige via Grønlands Saisiks saisikbank, da denne i øjeblikke er under omlægning. De foreløbige 28-al forvenes offenliggjor i eferåre Som e særskil projek er der i forbindelse med udarbejdelsen af de produkionsbaserede naionalregnskab opsille en inpu-oupu abel for år 24. Denne er ilgængelig i saisikbanken. 4 Kilde: GST (21), s

31 Mens sørrelsen af hovedparen af Naionalregnskabsposerne således kan besemmes ud fra daa fra Grønlands Saisik, mangler hel eller delvis naionalregnskabssørrelserne for den privae sekor, dvs. priva invesering og konsum, priva beskæfigelse og kapialapparae. For a opsille skøn på disse er de nødvendig a kombinere de officielle al med en række naionalregnskabsidenieer, der beskrives i SBN (25). Meodemæssig afviges der dog fra SBN (25) på flere punker: Der skønnes over privaforbruge ved a anage konsan forbrugskvoe (på 1/2) siden 24, jf. 4. De privae inveseringer er dermed give ved forsyningsbalancen. Der skønnes over priva beskæfigelse ved a anage en konsan indkomsandel il arbejdskrafen (på 2/3). Arbejdsløshedsraen skønnes som medio ledigheden dividere med den poenielle arbejdssyrke, hvor den poenielle arbejdssyrke er analle af personer i alderen 15 il 62 år. Grønlands Saisik har offenliggjor medio ledigheden frem il 29 og den poenielle arbejdssyrke frem il 28. Kapialapparae beregnes som fire gange produkionen, og herefer besemmes husholdningernes formue residual, jf. FM (25). Resulae af kalibreringen fremgår af abellen på næse side. Til sammenligning er 23- kalibreringen fra FM (25) medage. De skal bemærkes, a kun relaive forskydninger i proporionerne i den grønlandske økonomi har beydning for forløbe under simuleringen af modellen og ikke sørrelsernes absolue niveau. De fremgår, a der især er ske en korrekion inden for formuerne, hvor signingen i kapialen og udlandsgælden ikke har modsvare signingen i den offenlige formue, så husholdningernes gæld er sege markan. Nedskrivningen af arbejdsløshedsraen modsvarer signingen i den privae og offenlige beskæfigelse, så arbejdsudbudde der eferfølgende anages konsan siger med 4,4 pc. fra 23 il Til sammenligning er den poenielle arbejdssyrke ifølge Grønlands Saisik sege med 1,3 pc. i samme periode. 31

32 Beegnelse Variabel Daakilde r() Rene 4,% 4,% Skøn N() Væks i arbejdsprodukivieen 2,% 2,% Skøn G() Offenlig forbrug 5,2 5,6 Offenlige finanser-saisikken YG() Offenlig produkion 5,2 5,6 Ligevæg på varemarkede: YG = G PG() Prisen på offenlig produkion 1, 1, Normere IG() Offenlige inveseringer,5,6 Offenlige finanser-saisikken O() Transferinger il husholdningerne 1,7 1,8 Offenlige finanser-saisikken RU() - heraf: Reneudgifer,3 Offenlige finanser-saisikken TX() Skaeprovenu 3,1 3,4 Offenlige finanser-saisikken B() Blokilskud 3, 3,2 Offenlige finanser-saisikken BR() Refusioner,6,6 Offenlige finanser-saisikken RI() Reneindæger bruoresindkoms,7 Offenlige finanser-saisikken TA() Andre indæger,5,4 Offenlige finanser-saisikken GB() Offenlig saldo,3,4 Beregne som TX B RI TA - G - IG - O AG() Offenlig formue 12,8 17,7 Beregne som RI / r * (1 n) BNP() BNP 9,5 1,6 Naionalregnskabssaisikken Y() Priva produkionen 4,3 5,1 Definiion: Y = BNP - YG C() Privaforbruge 4, 5,3 Skøn: C =,5 * BNP (konsan forbrugskvoe siden 24) gamma() Andel af husholdningernes indkoms der forbruges I() Inveseringer,9 1,2,6 1, Beregne som C / Y Ligevæg på varemarkede: I = Y - IG - C - E M E() Ekspor af varer og jeneser 2,7 3,5 Bealingsbalancesaisikken PE() Prisen på ekspor 1, 1, Normere M() Impor af varer og jeneser 3,8 5,6 Bealingsbalancesaisikken andelm() Andel af endelig anvendelse som imporeres,7,8 Beregne som M / (I IG C) CA() Bealingsbalancens løbende poser 2,3 1,5 Bealingsbalancesaisikken CF() - herunder: Neoformueindkoms -,2 Bealingsbalancesaisikken AF() Neofordringer på udlande -5,1-5,6 Beregne som CF / r * (1 n) L() Priva beskæfigelse 3, 3,5 Skøn: L =,7 * Y f Parameer i produkionsfunkionen 1,4 1,4 Beregne som Y/L w() Løn 1, 1, Normere LG() Offenlig beskæfigelse 5,2 5,6 fg Parameer i den offenlige produkionsfunkion u() Arbejdsløshedsprocenen 1% 4,% Offenlig produkionsfunkion: LG = YG * PG / w 1, 1, Beregne som YG / LG Arbejdsmarkedssaisikken (medio ledighed/po. arbejdssyrke) 32

33 Lbar() Arbejdsudbud 9,1 9,5 Ligevæg på arbejdsmarkede: Lbar = (L LG) / (1 - u) K() Kapialappara 17,2 2,3 Skøn: K = 4 * Y A() Husholdningernes formue -,7-3,1 Ligevæg på kapialmarkede: A = K - AG - AF kl K/L forholde 5,7 5,7 Beregne som K / L dela() Afskrivningsrae på kapial 3,7% 3,4% Nulprofibeingelse: dela = (Y - (L * w) * (1 n)) / K[-1] - r De skal undersreges, a forudsæningerne om rene, inflaion og væks vil blive ilpasse anagelserne i kapiel 2 i forbindelse med fremskrivningen af indægerne i kapiel Simulering og resulaer Alle de naionaløkonomiske variable, der er indehold i abellen, er inkludere i makromodellen. Modellens variable afsemmes med værdierne i abellen for 26, og herefer beregner modellen udviklingen redive år frem i iden. Modellen simuleres under følgende anagelser 6 : Blokilskudde er konsan. Refusionerne følger udgifsvæksen i Danmark 7. Skaeindæger og andre indæger følger væksen i BNP. Transfereringer og offenlige inveseringer følger væksen i de offenlige forbrug. Den offenlige formue holdes konsan. De offenlige forbrug ilpasses hver periode, så der er balance på den offenlige saldo. Arbejdskrafressourcer der frigives i de offenlige, får umiddelbar beskæfigelse i den privae sekor. 6 Modelseuppe giver mulighed for nem a foreage simuleringer på alernaive scenarier, som beskreve i SBN (25), hvilke undlades her. 7 Her bruges væksen fra FMs beregning af den finanspoliiske holdbarhed, hvor produkiviesvæksen efer 21 er 2 %, hvilke bruges for alle årene i denne beregning. 33

34 For a undgå a den privae formue og dermed udlandsformue eksploderer anages, a husholdningerne ilpasser forbruge således a udlandsformuen vokser med BNP. Forudsæningen sikre, a husholdningernes formue vokser i ak i med kapialapparae (kapialapparae vokser pga. den frigivne arbejdskraf fra den offenlige sekor) og de relaive fald i den offenlige formue. Byeforholde forringes ikke. Modellens udvikling beskrives i SBN (25). Kor kan udviklingen forklares ved, a produkiviesvæks i den privae sekor medfører e relaiv fald i blokilskudde, der fasholdes real. Under forudsæning om konsan skaeryk må de offenlige forbrug derfor falde. Hermed frigives arbejdskraf som per anagelse absorberes i den privae sekor. Den øgede privae beskæfigelse medfører realvæks i økonomien. Modellen drives således primær af anagelsen om produkiviesvæks i den privae sekor.). Nedensående figur viser fremskrivningen af blokilskuddes andel af BNP under re forskellige anagelser om produkiviesvæksen (kalibrere med 26 daa). Pc. af BNP 4 35 Fremskrivning af blokilskuddes andel af BNP modelfremskrivning Pc. af BNP produkiviesvæks = 1 pc pc pc Anm.: Fremskreve med AGL-modellen "Simpel model for Grønland" under anagelse om hhv. 1, 2 og 3 pc. væks i arbejdsprodukivieen. Kilde.: Grønlands Saisik og egne beregninger 34

35 I nedensående er simuleringerne med 23-daa sammenhold med de nye simuleringer af modellen med 26-daa. De langsigede forløb er sor se uafhængig af forskydningerne i grundåre, og efer ilpasning i de førse par år semmer den nye 26-simulering overens med 23-simuleringen, hvilke illusreres i figuren herunder. Blokilskud i pc. af BNP 35% 35% 3% 3% 25% 25% 2% 15% 25: 12,1 % 2% 15% 1% 1% 5% 5% % % Lieraurhenvisninger FM (25): Anders Due Madsen: Simpel model for den grønlandske økonomi, Finansminiserie (1. november 25) Søren Bo Nielsen (25): Noa vedrørende afrapningsmodel for blokilskudde Begge noaer er a finde i bilage il publikaionen 8 : Selvsyrekommissionen: Grønlandsk-dansk selvsyrekommissions beænkning om selvsyre i Grønland (april 28) GST (21): Grønlands Saisik: Saisisk Årbog 29, Nuuk (26. april 21) Udgivelsen er ilgængelig på Grønlands Saisiks hjemmeside. 8 Publikaionen kan findes på: hp://dk.nanoq.gl/emner/landssyre/selvsyre/groenlandskdansk_selvsyrekommission/~/media/41a7b6f64e4666abee7798fecb55.ashx 35

36 6. Principper for fremskrivning af indæger De samlede indæger il offenlig forvalning og service beløb sig il mio. kr. i 28. Lid over halvdelen af disse indæger er skaer og afgifer mv. fra økonomisk akivie i Grønland. Den anden halvdel af indægerne besod af løbende overførsler fra Danmark og EU i form af blokilskud, refusioner og ilskud. De offenlige indæger er siden 1994 vokse med [2,5] pc. i gennemsni om åre. De er mindre end den nominelle væks i grønlandsk BNP og disponible BNI. De offenlige indæger udgør således en faldende del af grønlandsk værdiskabelse, om end fra e høj niveau. Indægerne i form af skaer og afgifer har ligge re sabil på lid over 3 pc. af BNP. De fremgår af den realøkonomiske fordeling af de offenlige indæger i figur 6.1. De direke skaer i form af indkoms- og formueskaer har en svag sigende rend i forhold il BNP, mens de indireke skaer imporskaerne har en svag vigende rend. Skaer og afgifer følger således i de sore hele den underliggende økonomiske væks. Falde i de offenlige indæger mål i forhold il BNP hænger sammen med, a overførslerne fra Danmark er sege mindre end fremgangen i værdiskabelsen i Grønland. Overførslerne er falde fra a udgøre over 5 pc. af BNP i 1994 il under 4 pc. i 28. Hvis der med økonomisk selvbærenhed forsås, a Grønland bliver mere uafhængig af saens overførsler, så er lande alså gradvis bleve mere selvbærende som følge af realvæksen. Og der er udsig il a denne proces vil forsæe fremover. 36

37 Figur 6.1. Realøkonomisk fordeling af de offenlige indæger, pc. af BNP, pc. 6 pc Blokilskud mv. Salg af varer og jeneser Skaer og afgifer Øvrige indæger 6.1. Fremskrivning af skaer og afgifer Skaer og afgiferne følger i grove ræk den underliggende økonomiske udvikling, mens blokilskudde er regulere gennem Selvsyreafalen. For a kunne beregne finansindikaoren skal der udarbejdes fremskrivninger af de forskellige indæger il landskassen. Hisorisk se ( ) har imporskaerne udgjor en rimelig fas andel af disponibel BNI, jf. figur 6.2, ide der dog kan spores en svag nedadgående endens. Imporskaerne, mål som andel af BNP synes derimod a være faldende, jf. figur 6.3. I fremskrivningen fasholdes derfor imporskaernes andel af disponibel BNI i 28 (3,6 pc.). Da BNI vil vokse langsommere end BNP, som følge af den reale faslåsning af blokilskudde, jf. nedenfor, vil imporskaernes andel af de samlede indæger være afagende. Indkomsskaen udgør sørsedelen af indægerne fra skaer og afgifer, og indkomsskaernes andel af BNP ses i perioden a være forholdsvis konsan, jf. figur 6.3. I fremskrivningen af indkomsskaer fasholdes andelen af BNP svarende il 28 andelen (26,6 pc.). Da indkomsskaer udgør omren 85 pc. af skaer og afgifer, vil de offenlige indæger herfra primær være dreve af udviklingen i indkomsskaerne og derfor udgøre en forholdsvis fas andel 37

38 af BNP. På rods af a andelen af imporskaerne vil afage, får de ikke markan beydning udviklingen i indægerne for skaer og afgifer. Figur 6.2. Indkoms- og imporskaer, pc. af disp. BNI pc. 3 pc Indkomsskaer/Disp. BNI Imporskaer/Disp. BNI Figur 6.3. Indkoms- og imporskaer, pc. af BNP pc. 3 pc Indkomsskaer/BNP Imporskaer/BNP Med hensyn il salg af varer og jeneser og øvrige indæger udgør disse poser en mindre andel af de offenlige indæger og har hisorisk se udgjor en rimelig konsan andel af BNP. Derfor anages de i fremskrivningen a udviklingen forsæer. De relaive forhold il BNP holdes derfor konsane, hvilke beyder a Salg af varer og jeneser og Øvrige indæger fremskrives som en fas andel af BNP på hhv. 1 pc. og 6 pc. 38

39 E særlig forhold gør sig gældende om pensionsopsparingen. Udbygningen af de opsparingsbaserede pensionsordninger gennem de senere år vil fremadree øge provenue fra beskaning af både pensionsudbealinger og pensionsafkase. Dee aspek behandles i kapiel Udviklingen i blokilskudde og de samlede offenlige indæger De fremgår af Selvsyreafalen, a Saens ilskud forsæer uændre på 27-niveau, dvs. 3, 2 mia.kr. årlig, regulere med pris- og lønudviklingen.. Blokilskudde reguleres således svarende il den generelle pris- og lønudvikling i Danmark. Der er i beregningerne her anage en langsige prisudvikling på 1,75 pc. Derimod vil nominel BNP vokse med prisudviklingen sam en anage realvæks. Nominel BNP er fra 28 fremskreve med en forvene langvarige inflaion på 1,75 pc., sam den forvenede realvæks. Nominel disponibel BNI anages a ilnærme sig nominel BNP illag blokilskudde. En høj realvæks i BNP vil medføre en forholdsvis sor relaiv udhulning af blokilskudde og dermed de offenlige indæger som andel af BNP. Særkere realvæks vil naurligvis i sig selv løfe offenlige indæger gennem især impor- og indkomsskaer. Men samidig må de offenlige udgifer forvenes a sige ilsvarende, da offenlige lønninger, køb af varer og jeneser, ransfereringer mv. ikke på længere sig kan afkobles fra den generelle velsandsudvikling. Øge væks vil således i den grønlandske siuaion indebære, a de offenlige udgifer vil kunne vokse hurigere end de offenlige indæger. Dee er i modsæning il den generelle siuaion for e land, hvor øge væks og velsand som regel ikke have sor beydning for den finanspoliiske holdbarhed, da offenlige indæger og offenlige udgifer så a sige vokser lige mege. De skal ydermere fremføres, a der i denne fremskrivning benyes posen Andre løbende overførsler i al 9 som blokilskudde. Selve blokilskudde er lang den sørse pos, men refusioner fra den danske sa og ilskud fra EU s insiuioner er forsa af en beydelig sørrelsesorden. 9 Offenlige finanser (28) Tabel 1.a 39

40 Refusionerne må forvenes a vokse hurigere end blokilskudde. Til gengæld vil EU ilskudde ikke vokse yderligere (??). Samle se anages, a disse udvikler sig svarende il blokilskudde Pensionsopsparing og offenlige finanser I de senese 1 år har indførelsen af afalebaserede pensionsordninger på de grønlandske arbejdsmarked øge de samlede pensionsopsparinger. Ifølge oplysninger fra Skaesyrelsen udgjorde de samlede fradragsbereigede pensionsindbealinger 268 mio. kr. i 29. Disse arbejdsmarkedspensionsordninger dækker primær over overenskomsmæssige ordninger, der er afal mellem arbejdsagere og arbejdsgivere. Skønsmæssig udgør den samlede pensionsformue 1, mia.kr., svarende il knap 1 pc. af grønlandsk produkion. Pensionsindbealinger er fradragsbereigede og beskaes ved udbealing. Pensionsafkase er ikke underlag løbende kapialafkasbeskaning. Med en marginalbeskaning på ca. 42 pc. vil over 4 mio.kr. af den samlede pensionsformue besår af udskude skaer, som vil syrke de offenlige finanser engang i fremiden. Pensionsudbealinger kan også udløse redukion i sociale ydelser, og derved yderligere bidrage il a syrke de offenlige finanser. De grønlandske pensionsordninger er endnu forholdsvis unge, og de årlige indbealinger oversiger klar de årlige udbealinger. Over en længere årrække vil dee forhold ændre sig, og indbealingerne vil modsvares af sigende udbealinger. Den demografiske signing i analle af ældre vil række yderligere i rening af sigende udbealinger il alderspension mv. De er dog vurderingen, a der vil gå minds en generaion før pensionsindbealingerne modsvares af pensionsudbealingerne. Opbygningen af pensionsordninger vil påvirke de offenlige finanser og den finanspoliiske holdbarhed i Grønland Scenarier for udviklingen i de offenlige indæger Som de fremgår af forudgående afsni er anagelsen om den underliggende væks i Grønland ikke hel riviel i forbindelse med beregningen af finanspoliisk holdbarhed i Grønland. Hvis væksen er høj fx 2 eller 3 pc. om åre i de næse årier vil de offenlige indæger som andel af produkionen i lande falder hurigere end hvis væksen er mere beskeden fx 1 eller 1½ pc. om åre. 4

41 Hvis der fx lægges il grund, a den grønlandske væks i gennemsni er 2 pc. vil blokilskudde som andel af BNP gradvis falde fra 36 pc. af BNP i 28 il 2 pc. i 24 og 16 pc. i 25. For a belyse følsomheden overfor anagelsen om realvæks i BNP, er fremskrivningen af de offenlige indæger for Grønland lave for re forskellige scenarier, hvor der anages hhv. 1 pc., 2 pc. og 3 pc. realvæks i BNP. Figur 6.4. viser udviklingen i de samlede offenlige indægers andel af BNP, og de ses a de offenlige indæger som andel af BNP vil falde beydelig frem il 25 under alle scenarier. Figur 6.4. Tre scenarier for udviklingen i de offenlige indæger i Grønland, pc. af BNP, pc. 1 pc Indæger, samle andel af BNP Realvæks på 1 pc. Realvæks på 3 pc. Beregningerne er dokumenere yderligere i bilage. 41

42 Del IV: Finansindikaoren og følsomhedsberegninger 7. Finansindikaoren i Grønland I dee afsni fremlægges resulae af de beregninger af finansindikaoren, der er foreage på grundlag af fremskrivningen af de offenlige udgifer og indæger. Der er age afsæ i en række cenrale anagelser om produkiviesvæks (1 pc.), inflaion (1 ¾ pc.), merrealrene (2 pc.) og sørrelsesordenen af den iniiale formue (21 pc. af BNP). Selve væksen i grønlandsk produkion vil følge udviklingen i den langsigede produkiviesvæks og udviklingen i den poenielle arbejdssyrke. Da der indræffer e fald i den poenielle arbejdssyrke frem mod 24 vil den underliggende realvæks i grønlandske økonomi være lid mindre end den underliggende produkiviesvæks. Beregningerne følger den meode, der er skisere i afsni 1. De vil sige, a finansindikaoren er e mål for den påkrævede gennemsnilige jusering af de offenlige udgifer og indæger, der vil sikre uændre neoformue. I denne ype beregninger spiller valge af sluår en beydning. Her er der valg a fassæe 24 som e sluår ud fra følgende beragninger; for de førse vil den grønlandske befolkningsudvikling indebære sigende offenlig udgifspres i årene frem il 235, hvorefer der sker en vis sabilisering. De aler for a sluåre ligger efer oppunke. For de ande foreligger der en fremskrivning af befolkningen il 24 fra Grønlands Saisik. For de redje vil en sluår omkring 24 indebære, a arbejdsmarkedspensionerne forsa er under opbygning. For de fjerde er de pædagogisk ikke a operere med en al for fjern fremid Fremskrivning af den primære saldo Den hel dominerende finanspoliiske udfordring er kombinaionen af e srukurel vigende indægsgrundlag forrinsvis som følge af real faslåsning af blokilskudde og de underliggende demografiske udgifspres. De beyder, a der er udsig il sigende underskud på de offenlige finanser i hele perioden, jf. figur 7.1 der viser den primære offenlige saldo (ekskl. rener). De mes markane signinger finder sed i årene fra ca. 215 il ca. 235, hvor en række alderbeingede udgifer må forvenes a udvise beydelig væks. De er klar, a en sådan dramaisk forværring af de offenlige finanser ikke vil komme il a indræffe, men beregninger anskueliggør 42

43 sørrelsesordenen af den ilpasning på enen indægssiden eller udgifssiden, der er nødvendig for a opnå en holdbar finanspoliik. I de grønlandske ilfælde er den påkrævede ilpasning ganske sor. Figur 7.1. Fremskreve udvikling i udgifer og indæger Pc. af BNP 1 Offenlige udgifer og indæger Pc. af BNP udgangspunk for modelberegning udgifer indæger Anm.: Ekskl. rener, illag salg af varer og jeneser. BNP skønne i 28. Fremskrivning fra holdbarhedsmodel med 1 pc. produkiviesvæks. Kilde.: Grønlands Saisik, Deparemene for finanser, Poliisk-økonomisk berening 21, og egne beregninger Beregning af finansindikaoren Som de fremgår af abel 7.1 er den grønlandske finanspoliik ikke holdbar. Finansindikaoren ligger i sørrelsesordenen 7,9 pc. af BNP. Opgørelsen af finansindikaoren afhænger naurligvis af de gjore anagelser, men generel egner der sig e billede af e forholdsvis sabil resula. Der er alså brug for en ganske beragelig gennemsnilig udgifsredukion eller skaesigning over hele perioden fra i dag il 24 for a sikre a nuidsværdien af udgiferne kommer il a svare il nuidsværdien af indægerne (eller sag med andre ord, a neoformuen er uændre). Med BNP på 28-niveaue svarer den påkrævede årlige forbedring il knap 1 mia.kr. 43

44 Tabel 7.1. Beregning af finansindikaor for Grønland Grundforløb: væks = 1 pc., merrealrene = 2 pc., inflaion= 1,75 pc., iniialformue = 21,4 pc. Iniialformue 1 pc. 21,4 pc. 3 pc. Merrealrene: 1, -8,8-8,7-8,6 2, -8,2-7,9-7,7 2,5-7,9-7,6-7,3 3, -7,5-7,2-6,9 Væks: 1, -8,2-7,9-7,7 1,5-1,3-1, -9,9 2, -12,2-11,9-11,8 Tabel 7.2. Dekomponering af finansindikaoren på Grønland, 28 il 24 Effek på finansindikaoren, pc. af BNP Pres på offenlige indæger frem mod 24-4,4 Pres på offenlige udgifer frem mod 24-2,9 Effek af primære saldo i udgangsåre -,6 I al -7.9 Anm.: Grundforløb med væks = 1 pc., merrealrene = 2 pc., inflaion= 1,75 pc., iniialformue = 21,4 pc. Iniialsiuaionen refererer il effeken på finansindikaoren af den beregnede primære saldo i udgangsåre. 44

45 7.3. Leveidsindeksere pensionsalder I Danmark bliver pensionsalderen regulere i ak med, a middelleveiden siger, og a sore dele af arbejdssyrken derfor vil kunne holde sig længere id på arbejdsmarkede. Man kan bruge finansindikaoren il a vurdere effeken af, a regulere pensionsalderen i Grønland med den forvenede resleveid for en 65-årig. Hvis man fx øger pensionsalderen med 1 år hver gang resleveiden for en 65-årig øges med 1 år, så vil finansindikaoren ændres fra -7,9 pc. af BNP il -6,9 pc. af BNP, jf. abel 7.3. En leveidsregulere forhøjelse af pensionsalderen vil alså syrke den finanspoliiske holdbarhed med knap 1 pc. af BNP, primær som følge af færre udgifer il folkepension og flere skaeindæger fra erhvervsindkoms. En gradvis forhøjelse af pensionsalderen kan derfor være en del af løsningen på de langsigede finanspoliiske udfordringer men alså lang fra ilsrækkelig. De skal også undersreges, a den gunsige effek af en leveidsregulere forhøjelse af pensionsalderen forudsæer, a ilgangen il føridspensionen ikke øges, som ved forrige forhøjelse af pensionsalderen. Tabel 7.3. Dekomponering af finansindikaoren på Grønland, 28 il 24 Effek på finansindikaoren, pc. af BNP Pres på offenlige indæger frem mod 24-5, Pres på offenlige udgifer frem mod 24-1,4 Effek af primære saldo i udgangsåre -,6 I al -6.9 Anm.: Alernaiv forløb med resleveidsindeksere pensionsalder, væks = 1 pc., merrealrene = 2 pc., inflaion= 1,75 pc., iniialformue = 21,4 pc. Iniialsiuaionen refererer il effeken på finansindikaoren af den beregnede primære saldo i udgangsåre. 45

46 Bilagsafsni Bilag 1. Tre scenarier for de offenlige indæger Scenarie 1: Realvæks på 1 pc. Figur B6.1. Scenarie 1. Realvæks på 1 pc. pc. 6 pc Skaer & afgifer/bnp Blokilskud/BNP Salg af varer & jeneser/bnp Øvrige indæger/bnp Tabel 3. Scenarie med 1 pc. realvæks mia.kr. løbende priser BNP BNP indeks (26=1) Disp. BNI Blokilskud Imporskaer Løbende indkoms- og formueskaer Salg af varer og jeneser Øvrige indæger Samlede offenlige indæger Samlede indæger, (indeks, 26=1) pc. af BNP Blokilskud 38,3 37,3 33,9 3,7 27,8 25,2 Skaer & afgifer 3,9 31,5 31,4 31,2 31,1 31, Salg af varer & jeneser 1,2 1, 1, 1, 1, 1, Øvrige indæger 3,5 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 Samlede indæger 73,9 73,6 7, 66,7 63,7 61,1 46

47 Scenarie 2: Realvæks på 2 pc. Figur B6.3 Scenarie 3: Realvæks på 2 pc. pc. 6 pc Skaer & afgifer/bnp Blokilskud/BNP Salg af varer & jeneser/bnp Øvrige indæger/bnp Tabel 1. Scenarie med 2 pc. realvæks mia.kr. løbende priser BNP BNP indeks (26=1) Disp. BNI Blokilskud Imporskaer Løbende indkoms- og formueskaer Salg af varer og jeneser Øvrige indæger Samlede offenlige indæger Samlede indæger, (indeks, 26=1) pc. af BNP Blokilskud 38,3 36,6 3,1 24,8 2,4 16,8 Skaer & afgifer 3,9 31,5 31,2 31, 3,9 3,7 Salg af varer & jeneser 1,2 1, 1, 1, 1, 1, Øvrige indæger 3,5 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 Samlede indæger 73,9 72,8 66,1 6,6 56,1 52,3 47

48 Scenarie 3: Realvæks på 3 pc. Figur B6.4 Scenarie 4: Realvæks på 3 pc. pc. 6 pc Skaer & afgifer/bnp Blokilskud/BNP Salg af varer & jeneser/bnp Øvrige indæger/bnp Tabel 2. Scenarie med 3 pc. realvæks mia.kr. løbende priser BNP BNP indeks (26=1) Disp. BNI Blokilskud Imporskaer Løbende indkoms- og formueskaer Salg af varer og jeneser Øvrige indæger Samlede offenlige indæger Samlede indæger, (indeks, 26=1) pc. af BNP Blokilskud 38,3 35,9 26,9 2,1 15, 11,2 Skaer & afgifer 3,9 31,4 31,1 3,9 3,7 3,5 Salg af varer & jeneser 1,2 1, 1, 1, 1, 1, Øvrige indæger 3,5 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 Samlede indæger 73,9 72,1 62,7 55,7 5,5 46,5 48

49 Bilag 2. Arbejdsmarkedspensioner i Grønland 1. Arbejdssyrken Den samlede beskæfigelse udgjorde årsværk i 26. Hovedparen af arbejdssyrken, 73,4 % er beskæfige i følgende brancher; Offenlig adminisraion og service 44,3 %; Handel og reparaionsvirksomhed 17 % og øvrige erhverv 12,1 %. (Arbejdsmarked 28:3) 22,2 % af de samlede anal årsværk er udfør af personer fød udenfor Grønland. (Arbejdsmarked 28:3) 2. Medlemsgrundlag Grønland fik sin førse arbejdsmarkedspensionsordning i 1999, hvor Arbejdsagernes Pensionskasse SISA blev sife. SISA adminisrerer den pensionsordning, som er indgåe mellem lønmodagerorganisaionen SIK og en række offenlige og privae virksomheder. Over 2 virksomheder indbealer pensionsbidrag il SISA. Foreningen Soraarneq og PFA Pension i Danmark sifede 29. maj 2 PFA Soraarneq, der er e daerselskab af PFA Pension i Danmark. Selskabes formål er a drive livs- og pensionsvirksomhed inden for rammerne af Lov om forsikringsvirksomhed. (Saisisk Årbog, 28). 3. Produker: Pensionskassen SISA ilbyder følgende produker il sine medlemmer. Alderspension Udbealing af pension når medlemme bliver pensionis Ægefællepension (pensionsregulaiv I) Udbealing af pension il eferlad ægefælle i 1 år Føridspension Udbealing af pension hvis medlemme går på føridspension Børnepension Børn, som arver eller er forsørge af medlemme Deposikring (pensionsregulaiv II) 49

50 Nærmese pårørende eller evenuelle begunsigede arver medlemmes pension, hvis dee dør før pensionsalderen Bidragsfriagelse under sygdom Medlemme behøver ikke indbeale il sin pension under sygemelding PFA Soraarneq ilbyder følgende produker il sine medlemmer; Alderspension Børnepension Invalidepension Raepension 4. Medlemsudvikling SISA har i dag over 29. medlemmer, hvoraf de 16. er akive medlemmer, mens resen er såkald hvilende medlemmer, hvilke beyder, a der ikke er indbeal il pensionen i en periode på mere end seks måneder. 46 medlemmer af SISA modog i 28 løbende pensionsudbealinger. Den gennemsnilige alder for medlemmerne i SISA er 39 år. Og dee gennemsni har ligge sabil lige siden saren af pensionskassen. 2.5 Fordeling på alder og køn pr. januar Mænd Kvinder år 31-4 år 41-5 år 51-6 år 6 år 5

51 PFA Soraarneq har omkring 4.5 medlemmer. (Årsrappor, 28).1 5. Bidragsudvikling Hver medlem af SISA indbeale i 1999 i gennemsni kr. om åre, mens den gennemsnilige indbealing i 28 var på 9.85 kr. En fremgang, som dels skyldes fremgangen i lønniveaue, men også den overenskomsmæssige fremgang i bidragsprocenen. Ilaasora oqqoraa Bidragsbealing Gns. Indbealing pr. medlem Den gennemsnilige indbealing pr. medlem af PFA Soraarneq lå i 28 på kr. 6. Oversig Nedensående skema viser oversig over hovedal for henholdsvis SISA og PFA Soraarneq. 1 Medlemssammensæning er ikke oplys. 51

52 Hovedal for Arbejdsagernes Pensionskasse SISA-mi pingaarneru kisisisi kr. 31. decemberimi ilaasora Medlemsal december Soraarnerussuisiassau oqqora Medlemsbidrag Pensionisia Pensionsydelser Gennemsnilig årlig Agguaqaigiissisinikku ilaasora aaasip oqqorai indbealing pr medlem SISA`p aningaasaliissuaasa iluanaaruai proceninngorlugi 1,1 4,4-1,4 2,5 9,1 9,5 15,2 7,6 SISA's inveseringsafkas -17,7 i procen Forrenning af Ilaasora oqqoraasa erinialersorneqarnera - 2, 2, 2, 4, 4, 6, 6, 5,5 medlemmernes 2, depoer Ingerlasinermu aningaasaruui Drifsomkosninger Teknikikku angusaq Teknisk resula Ukiumoorumik angusaq Åres resula Pensinisia uninngasuuia Pensionsmæssige hensæelser Ilaasoranu konu Medlemskoni Nammineq aningaasaai Egenkapial Pigisa nalilli Akiver Kilde: Arbejdsagernes Pensionskasse SISA Najoqquaq: Sulinermik Inuussuissarsiueqaru Soraarnerussuisiaqalernissamu Aningaasaaeqarfia (SISA) PFA Soraarneq Femårsoversig Hovedal (.kr.) Resulaopgørelse Præmier Forsikringsydelser Inveseringsafkas Forsikringsmæssige drifsomkosninger f.e.r Resula af genforsikring Ændring i livsforsikringshensæelser Resulaa før hensæelser Forsikringseknisk resula af livsforsikring Åres resula Balance Forsikringsmæssige hensæelser f.e.r Egenkapial, i al Akiver, i al Basiskapial Depo rene *) 4, 4, 4, 4, 3,7 *) deporenen udgjorde 4 % p.a. i perioden 1/1-31/8 28 og 3, % derefer. 7. Alderspension i Grønland I henhold il Landsingsforordning nr. 3 af 7. maj 27 om alderspension er reen il alderspension fra Grønlands Selvsyre i 21 fassa il 65 år. 52

53 Nedensående oversig viser de årlig udbeale beløb sam sørrelsen på de beløb som pensionisen kan jene ved siden af alderspensionen uden a dee giver fradrag i alderspensionen sam de beløb der beyder borfald af pension fra de offenlige. Alderspension 65 år Pension årlig Anden indjening borfalder v/indjening enlig m/arbejdende ægefælle begge pensioniser Føridspension Pension årlig Anden indjening borfalder v/indjening enlig m/arbejdende ægefælle begge pensioniser Føridspensionis pensionis(ægefælle) Opsparinger11 hos SISA viser a 44,7 % af medlemmerne, ved anmodning om udbealing af depoe i forbindelse med en føridspensionering (enlig) vil modage en udbealing på mere end 28. kr. som en engangsudbealing, mens 21,5 % af medlemmerne ved en alderspensionering (enlig) poeniel ville kunne få ud beal mere end 56. kr. som en engangsudbealing. SISA har fassa a mindsebeløbe for løbende pensioner er 5. kr. i årlig udbealing. Pensionsudbealinger på under 5. kr. årlig konvereres il e engangsbeløb. (De har ikke være mulig a få ilsvarende daa fra PFA Soraarneq.) 11 Daaudræk er ikke validere i aldersgrupper, men alene angive som sørrelser på depoer i forhold il anal medlemmer. 53

54 8. Bidragsprocener i SIK overenskomser Grønlands Selvsyre, Saen, Kommunerne, Tele/Pos, INI: Handel og konorpersonale (8,47) Barnehjælpere, socialmedhjælpere og socialarbejdere (8,47) Kommunale dagplejere (8,47) Lægesekreærer (8,47) Sundhedshjælpere (8,47) Sundhedsmedjælpere og fødselsplejersker (8,47) Porører (8,47) Bygdesundhedspersonale (8,47) Timelønnede faglære og ikke-faglære arbejdere (8,47) Faglære og ikke-faglære arbejdere på månedsløn (8,47) Ikke-uddannede plejemødre, oldfruer og økonomaer (8,47) Uddannede i levnedsmiddelbranchen (8,47) Varmemesre, pedeller og viceværer (8,47) Tolke (8,47) Klubområde (8,47) Kaekeer, ikke-uddannede kaekeer, kaekevikarer og organiser (8,47) Sømænd på imeløn (8,47) Finansminiserie og SIK for konorpersonale (7,23) A/S er: Nuuk Imeq A/S (6,8) KNI A/S (7,2) ONC-Polar A/S (6,9) Arcic Umiaq Line A/S (7,2) Nuup Bussii A/S (7,5) Royal Arcic Line A/S (7,5) Polar Raaja A/S (7,9) Sigguk A/S (7,9) 54

55 Air Greenland A/S (7,2) Uummannaq Seafood A/S (6,9) Upernavik Seafood A/S (7,2) Royal Greenland A/S (7,2) SISAK Teknik A/S (7,5) GA: (6,7) Timelønnede beskæfigede ved brancherne: Service og ranspor Timelønnede beskæfigede ved brancherne: Produkion Timelønsansae Bygningshåndværkere, VVS, EL-monører og Enreprenørbeskæfigede Handels- og konorpersonale NUSUKA: (7,2) TNI lærlinge Ufaglære imelønnede og månedslønnede Faglære imelønnede og månedslønnede Konor og handel; EVU/HHX- uddannede Overassisener Områdeledere Drifsledere Ansae i Produkion og byggefagene 55

56 Bilag 3. Kollekive offenlige udgifer Af abellen nedenfor fremgår en oversig over samlige kollekive offenlige udgifer i hhv og 26 opgjor i forhold il BNP sam ændringen over perioden. Kollekive offenlige udgifer, pc. af BNP, 1994 og Ændring fra 1994 il 26 Generelle offenlige jeneser 11, 8,3-2,7 Forsvar 5, 2,2-2,8 Offenlig orden og sikkerhed 2,3 2,5,2 Økonomiske anliggender 16,7 9,2-7,5 Miljøbeskyelse,7 1,1,4 Boliger og offenlige facilieer 4,3 2,8-1,5 Kollekive udgifer inden for sundhedsvæsen, undervisning og social beskyelse 4, 3,5 -,6 Øvrige kollekive udgifer 4,8 3,5-1,4 I al 48,9 33, -15,9 Anm.: Inkl. salg af varer og jeneser. Kilde: Grønlands Saisik (særkørsel) og egne beregninger. De bemærkes, a de ud fra den saisik, der findes i Saisikbanken, ikke er mulig a foreage en opdeling af samlige udgifsposer på individuelle og kollekive udgifer. Grønlands Saisik har dog sille er særkørsel il rådighed for De rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, hvor de er mulig a skelne for samlige udgifsposers vedkommende. De er denne særkørsel, der ligger il grund for ovensående abel. 56

57 Bilag 4. Ferilie Nedensående figur viser en approksimaiv beregning af kohore-ferilieen for kvinder fød i Grønland gældende for kvindegeneraionerne fød mellem 1932/1933 og 1989/199. Esimere inerpolere og alderskumulere ferilie, kvinder fød i Grønland, Anm.: Inerpolaionen fra 5- il 1-års aldersinervaller er foreage med LIFEPACK 95 (Procedure 1). Grafen er fremsille ved hjælp af SAS 9.1 (PROC GPLOT). Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken, og beregninger foreage af Hans Oluf Hansen. 57

58 Bilag 5. Dødelighed I nedensående abel vises resulae af en muliplikaiv re-fakor-analyse af dødeligheden på grundlag af de samme daa, som er benye ved den muliplikaive o-fakor-analyse i kapiel 4. Esimaion af muliiplikaiv re-fakor-model for dødeligheden i Grønland, Anm.: Esimaion af modellen er foreage ved hjælp af LIFEPACK 95 (Procedure 6). Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken, og beregninger foreage af Hans Oluf Hansen. Som de fremgår, bidrager inerakionseffeken mellem køn, alder og år (IJK) ikke signifikan il a beskrive srukuren i daa. Denne kan således udelades, jf. model #2. De samme gælder inerakionen mellem køn og år (IK), der ligeledes kan udelades, jf. model #4. 58

59 Tabellen herunder viser den rene kønseffek. De ses, a mænd har en beragelig overdødelighed i forhold il kvinder på ca. 1,63 ( = 1,278664/,78266) svarende il omkring 63 pc. Esimere ren kønseffek Mænd Kvinder Effek 1,278664,78266 Anm.: Esimaionen er basere på kanonisk normering, således a produke af effekerne er lig med 1. Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken og beregninger foreage af Hans Oluf Hansen. De følgende figurer viser hhv. de rene alders- og årseffeker (J og K) sam inerakionen mellem køn og alder (IJ) og inerakionen mellem alder og år (JK). Esimere ren alderseffek Esimere ren årseffek Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken, og beregninger foreage af Hans Oluf Hansen. Esimere inerakion mellem køn og alder Esimere inerakion mellem alder og år Kilde: Grønlands Saisik, Saisikbanken, og beregninger foreage af Hans Oluf Hansen. 59

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Indekserede Obligationer

Indekserede Obligationer Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Geodæisk Insiu før og efer GIER GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Sasgeodæ, dr. scien. Knud Poder 1 Beregningsopgave med konsekvenser 1.1 Opgaven I 1953 fik Geodæisk Insius afdeling GA1 en sørre beregningsopgave,

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Udarbejde af gr. 542 Aalborg Universie, AAUE 2002 De eknisk-naurvidenskabelige falkule Insiu 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Tielblad Tiel: Klimacompuer il vækshus Tema: Appara- og/eller sysemkonsrukion

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

DEPARTMENT OF MANAGEMENT

DEPARTMENT OF MANAGEMENT DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Workng Paper 2003-6 Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagard Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN 1398-6228

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003 Insiu for Finansiering Vejleder: Carsen Tanggaard Kandidaafhandling Forfaer: Sudienummer: 243060 Teoreisk og empirisk markedskvaliesanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 il augus 2003

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Jesper Kirkeskov Maserafhandling

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

Kirkeligt Teater. Underholdende

Kirkeligt Teater. Underholdende Kirkelig Teaer For børn og familier, minikonfirmander, konfirmander, unge og voksne»de er Kirkeeaeres oplevelse, a når børn og unge morer sig under forkyndelsen, husker de mege bedre den bibelske forælling«foredrag

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11.

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11. DFG/TFG 660-690 12.12 - Drifsanvisning 51289397 11.14 K DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic Sofsarere, moorsyringer og elekroniske konakorer CI-ronic INDUSTRIAL CONTROLS Elekroniske konakorer CI-ronic konakorer er skræddersyede il kræende indusrielle applikaioner. Takke ære indbygge LTE-eknik

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren Facade og mur Nyheder Gulve Leca Flisv Anvendelsesip Produker Find forhandler Konak Min konakperson Farveværkøj Projeker Videoer Forsiden Projeker Nyheder Om Weber Leca leklinker på oppen af Nyborg Lige

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Professionel erhvervsudlejning

Professionel erhvervsudlejning Den grønne vej il sor bundlinie Læs side 30 ESTATE MAGASIN Magasin om byggeri, ejendom og invesering udgives i samarbejde med Byggesocieee Nr. 08 2013 6. årgang Konor, lager & forrening? - Lejerne finder

Læs mere