Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

2 Projek- & Karrierevejledningens Raorserie Nr. 97/004 Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i raorserien og foreag besillinger direke å Projek- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projek- & Karrierevejledningen De Samfundsvidenskabelige Fakule Københavns Universie Cener for Sundhed og Samfund Øser Farimagsgade 5 04 København K

3 Økonomisk Insiu Københavns Universie Secialeogave Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Forfaer: Bjørn Kyed Olsen Vejleder: Prof. Peer Møllgaard Afleveringsdao: 6. januar 004

4 Indholdsforegnelse Indledning...4. Afgræsning... 6 Lierauroversig...7. Kvalies- eller risransarens Inrodukion il sileori Transarens for virksomheder Nilsson ( Saisk ligevæg Dynamisk ligevæg Kommenarer il Nilssons model Schulz ( Saisk ligevæg Dynamisk ligevæg Kommenarer il Schulz' model Møllgaard og Overgaard ( Saisk ligevæg Dynamisk ligevæg Kommenarer il Møllgaard og Overgaards model Afrunding Modellen Seu Mikroøkonomisk fundamen Den ransarene del Den ikke-ransarene del Virksomhedernes reakionsmønsre Indræderen De eablerede virksomheder Modellens Nash-ligevæge Modellens konklusioner Varianer af modellen Varian - Prisdiffereniaion mellem markederne er mulig Varian - Mere end én oeniel indræder Varian 3 - Analle af eablerede virksomheder øges... 35

5 3.5.4 Varian 4 - Lum-sum overførsler mulige Varian 5 - Indræderen kan medvirke il aci collusion Varian 6 - Ingen indræder Varian 7 - Ingen indræder og en ujævn fordeling af markedsandele Den lille virksomhed (L Den sore virksomhed (S Modelvarianens Nash-ligevæge Varian 8 - Tilasse markede for mobilelefoni Afrunding Osummering af eori og delkonklusion Emirisk baggrund Case: Beonmarkede Kan resulaerne fra beonmarkede overføres? Andre emiriske resulaer Mobilelefoni Afgrænsning af marked Adgang il markede Sondring mellem virksomhedsyer Tid å markede Brug af inerne Markedsføring Prissrukur Prisniveau Forskelle mellem rodukerne Hemmelige rabaer Kvalie Skifeomkosninger Osummering af markedsforholdene Prissammenligninger Telerisguiden Analyse Meode Valg af modelvarian Modellens forudsigelser... 63

6 7.3 Den fakiske udvikling i markedsandele Afvigelser fra modellen Giver afvigelserne roblemer med a anvende modellen? Påvirker ransarensniveaue rodukudviklingen? Transarens for konkurrencemyndighederne Modellens anvendelighed for høje værdier af Shoers handler ikke nødvendigvis de billigse sed Konkurrencen å den ransarene del er mindre inensiv Konkurrencen å den ikke-ransarene del af markede åvirkes Usikkerhed Osummering af diskussionen omkring afvigelserne Prisudviklingen å markede Vurdering af markedsudviklingen Delkonklusion å emiri Konklusion...79 Aendiks A... 8 Aendiks B... 8 Aendiks C Aendiks D D. Neværk D. Kundeservice/Kundeilfredshed D.3 Særjeneser D.4 Brug af inerne D.5 Bealingsmeode Aendiks E... 9 E. Oreelsesomkosninger... 9 E. Olåsning af elefon... 9 E.3 Nummerorabilie... 9 E.4 Tidsforbrug... 9 Lieraurlise Bilagsoversig

7 Indledning Inernees udbredelse har beyde, a de er lang billigere a såvel foreage som udbrede kendskabe il en rissammenligning, og analle af rissammenligninger er som følge deraf sege. De synes imidlerid a være uklar, hvorledes konkurrencesiuaionen å markederne åvirkes af den øgede ransarens, som disse rissammenligninger giver. Jeg har gennem mi idligere arbejde som sudenermedarbejder i Forbrugerråde oleve, a de her er en udbred ofaelse, a rissammenligninger som en selvfølge fører il øge konkurrence og dermed lavere riser for forbrugerne. Som de vil fremgå af kaiel, har de bland indusriøkonomer imidlerid længe være velkend, a hvis den øgede ransarens også gælder for virksomhederne, bevirker dee, a de leere kan koordinere deres riser, og a lavere riser derfor lang fra er en naurlig følge af øge ransarens. Nyere forskning som eksemelvis Møllgaard og Overgaard (00 viser sågar, a øge ransarens å forbrugersiden kan medføre højere riser. I denne eksiserende lieraur som modellerer, hvorledes ransarens åvirker virksomhedernes mulighed for a samarbejde om e høj risniveau, er de forudsa, a virksomhederne kun kan observere konkurrenernes riser med væsenlig idsforskydning 3. På en række markeder orieneres de enkele virksomheder imidlerid via egne økonomiafdelinger om konkurrenernes risændringer umiddelbar efer de forekommer. På disse markeder er de ikke en relevan roblemsilling, ræcis hvor hurig virksomhederne kan regisrere konkurrenernes risændringer og i lierauren savner jeg derfor såvel eoreisk som emirisk en behandling af denne siuaion. Formåle med denne ogave er derfor: Via eoreisk modellering a skabe e fundamen, som kan anvendes il a analysere, hvorledes øge ransarens i form af rissammenligninger åvirker konkurrencen å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Dee eoreiske fundamen vil jeg anvende å markede for mobilelefoni med henblik å a afgøre, hvordan IT- og Telesyrelsens Telerisguide her har indvirke å konkurrencesiuaionen. Med afsæ i en gennemgang af den relevane lieraur i kaiel vil jeg besvare roblemformuleringen som anfør å næse side: Transarens(Gennemsigighed ses i denne ogave som e udryk for, i hvor høj grad agenerne i markede kan onå informaion om riser og kvalie å varerne hos udbyderne. Forbrugerråde giver i medierne jævnlig udryk for denne holdning. Eksemelvis kommenerer afdelingschef Villy Dyhr i Berlingske Tidende (/-00 rissammenligningerne således: Vi ror å a de er en rigig god idé, og a de vil gavne konkurrencen. Der henvises il Boone og Poers (00 sam Møllgaard og Overgaard (00 for en række andre eksemler å, a forbrugerorganisaioner mener, a ransarens øger konkurrencen. 3 I lierauren omales de ikke ræcis, hvor lang en idsforskydning der er ale om, men de er imlici anage, a der er ale om en væsenlig idsforskydning, fordi ellers er de ikke en relevan måde a modellere roblemsillingen å. Dee vender jeg ilbage il i kaiel 3. 4

8 Kaiel 3 - Modellen Her beskrives, hvorledes konkurrencesiuaionen eoreisk se åvirkes af øge ransarens å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Dee afsni skal ses som e sulemen il den eksiserende lieraur. Kaiel 4 Osamling og delkonklusion å eori Her sammenholdes min model med den øvrige lieraur å område og der konkluderes å ogavens eoreiske del. Kaiel 5 Emirisk baggrund I dee kaiel beskriver jeg, hvorledes øge ransarens å beonmarkede har før il højere riser og ser å andre emiriske resulaer. Herefer argumenerer jeg for, a de ikke ud fra disse resulaer er mulig a forudsige, hvorledes rissammenligninger åvirker konkurrencen. Kaiel 6 Mobilelefoni Markede for mobilelefoni sam IT- og Telesyrelsens Telerisguide beskrives med henblik å analysen i næse kaiel. Kaiel 7 Analyse Markede for mobilelefoni analyseres ved brug af de eoreiske fundamen fra kaiel 3. Kaiel 8 Delkonklusion å emiri Her samles der o å de emiriske resulaer fra kailerne 5-8, og jeg konkluderer å ogavens emiriske del. Kaiel 9 Konklusion 5

9 . Afgræsning Ogaven vil rimær fokusere å, hvorledes rissammenligninger åvirker risniveaue. En samle vurdering af rissammenligningers beydning for samfundes velfærd vil jeg således ikke give, ide en sådan bl.a. burde medage følgende aseker: - En vurdering af hvor sore omkosninger, der anvendes å a foreage og markedsføre rissammenligningerne. - Sørrelsen af virksomhedernes rofi. - Hvor sore omkosninger forbrugerne anvender å a søge. De bør bemærkes, a disse omkosninger ikke nødvendigvis falder som en konsekvens af, a rissammenligninger gør de billigere a søge, ide en sørre del af forbrugerne må forvenes hel a afholde sig fra a søge, hvis rissammenligningerne ikke eksiserer. Af de re ovensående unker vil jeg kun i begrænse omfang diskuere, hvorledes rissammenligningerne åvirker virksomhedernes rofi. En samle vurdering af alle unker ville gøre ogaven for omfaende, hvorfor jeg alså har valg blo a fokusere å, hvorledes rissammenligningerne åvirker risniveaue. 6

10 Lierauroversig Dee afsni er en oversig over den økonomiske lieraur om ransarens. Gennemgangen af de enkele arikler er generel basere å deres konklusioner, men der følger en nærmere gennemgang af Nilsson (999, Schulz (00 sam Møllgaard og Overgaard (00. Disse 3 arikler finder jeg er særlig relevane, ide de i lighed med min egen model, som jeg vil gennemgå i kaiel 3, fokuserer å, hvorledes øge ransarens å forbrugersiden kan åvirke virksomhedernes muligheder for konkurrencebegrænsende adfærd. Indledningsvis vil jeg redegøre for, hvorledes jeg definerer kvalies-/risransarens sam inroducere læseren for den sileoreiske ankegang, som anvendes i dee seciale.. Kvalies- eller risransarens Jeg vil sondre mellem ris- og kvaliesransarens, ide imlikaionerne af disse o former for ransarens i nogle ilfælde kan være vid forskellige. Prisransarens beyder, a der onås bedre informaion om virksomhedernes riser, mens kvaliesransarens beyder, a de gøres leere a sammenligne rodukerne, som hvis eksemelvis de gøres leere a forså og dermed sammenligne forsikringsbeingelserne i forskellige selskabers olicer. I denne ogave fokuserer jeg å den ransarens, der osår som følge af rissammenligninger, og de åvirker som udgangsunk risransarensen. Prissammenligningerne kan dog også skabe en form for kvaliesransarens, hvis de udføres af resekerede virksomheder eller offenlige insiuioner, ide forbrugerne så kan få illid il e firma alene i kraf af, a dee oræder i rissammenligningen. Jeg vil derfor rimær fokusere å risransarens, men vil også il en vis grad diskuere de eoreiske og rakiske konsekvenser af kvaliesransarens. Kvaliessammenligninger kan ænkes a åvirke markede å en række måder, som rissammenligninger ikke gør. Eksemelvis kan mangel å kvaliessammenligninger og dermed kvaliesransarens give anledning il følgende roblemsillinger: - Hvis forbrugerne ikke er i sand il a skelne mellem reel rodukudvikling og kunsig rodukdiffereniering, vil de i højere grad være rofiabel for virksomhederne a ofre enge å reklamer i sede for a invesere i rodukudvikling. - Manglende kvaliesransarens beyder, a forbrugerne ikke ved, hvor sor nye de har af de enkele roduk, og dee kan føre il, a de i nogle ilfælde køber e roduk, som de reel ikke har behov for, eller a de undlader a købe e roduk, fordi de roede, de ville give dem mindre nye, end de reel ville have gjor. 7

11 Ovennævne roblemsillinger kan ikke ænkes a oså som følge af rissammenligninger, og den økonomiske lieraur, der behandler roblemsillingerne, synes desuden a være sarsom, hvorfor jeg har valg a se bor fra a diskuere dem i denne afhandling.. Inrodukion il sileori Som følge af konkurrencelovgivningen anages virksomhederne i økonomiske modeller yisk ikke a kunne ræffe juridisk bindende konkurrencebegrænsende afaler og kan derfor udelukkende benye sig af aci collusion. Collusion er e samarbejde virksomhederne imellem, hvor de med henblik å a øge rofien eksemelvis sæer en ris højere end ligevægsrisen. Taci collusion er e siliende samarbejde af samme karaker. For a analysere om de for virksomhederne er mulig a anvende aci collusion, er de nødvendig a anvende sileori. Sileori anvendes da også i såvel lang sørsedelen af de modeller, som jeg omaler i dee kaiel. Jeg vil derfor nu kor inroducere læseren for, hvorledes sileori anvendes i disse og andre indusriøkonomiske modeller: I sil, der ikke genages, har konkurrenerne ikke mulighed for a sraffe en virksomhed, som bryder en konkurrencebegrænsende afale. Derfor vil virksomhederne alid sæe Nashligevægsrisen, fordi for a aci collusion om en højere ris kan oreholdes, er de nødvendig, a individuelle afvigelser fra denne ikke er rofiable. Hvis individuel raionelle virksomheder i uendelig genagne sil har en ilsrækkelig høj diskoneringsfakor 4, kan de imidlerid ved brug af de såkalde Folk Teorem 5 vises, a aci collusion om a risfassæe som en monoolis kan sikres, ved a afvigelser derfra sraffes i de eferfølgende erioder. Sraffen besår i, a de øvrige virksomheder i en eller flere af de eferfølgende erioder sæer en lavere ris/udbyder en sørre mængde, end de ellers ville have gjor, hvorved virksomheden, der afveg i disse erioder, vil få en lavere rofi, end hvis den ikke havde afvege. Så selv om en virksomhed i en eriode kan onå en højere rofi ved a sæe en lavere ris end den afale, er dee ikke rofiabel, hvis de har en ilsrækkelig lang idshorison. Folk Teoreme findes i flere varianer, og der findes således alernaive sraffe-meoder, hvilke jeg vil nu redegøre for. Den mes velkende sraffeform er Nash-sraffe, som Friedman (97 foreslog a benye, og som besår i, a 4 i Hvis virksomhed i har diskoneringsfakoren δ og dens rofi i eriode ( = 0,,T er give ved π,, vil T i i δ π (, 8 ( i j den søge a maksimere i j. Diskoneringsfakoren er således e udryk for, hvor sor væg = 0 virksomhederne lægger å fremidig i forhold il nuidig rofi. 5 Folk Teoreme er velkend fra indusriøkonomiske modeller og viser, hvilke riser/mængder en given diskoneringsfakor undersøer i uendelig genagne sil. Der henvises il Friedman (97 og Tirole (988, afsni for en nærmere redegørelse for forskellige varianer af Folk Teoreme.

12 samlige sillere (i disse ilfælde virksomheder i alle erioder efer en afvigelse vælger de samme sraegier, som de ville gøre i silles saiske Nash-ligevæg. Abreu (986 har foreslåe a anvende mere effekive sraffemeoder, med hvilke virksomhederne har bedre mulighed for a sikre e samarbejde. E eksemel å disse hårdere sraffe er sok- og gulerods-sraffe, hvor alle virksomhederne i erioden efer afvigelsen anvender en afsraffelsessraegi, som giver dem alle en lavere rofi end i Nash-ligevægen. Såfrem alle virksomhederne har fulg afsraffelsessraegien, vender de ilbage il a samarbejde fra den følgende eriode, men de skal forsæe med a sille afsraffelsessraegien, indil samlige virksomheder har gjor de i samme eriode. Selvom andre sraffemeoder er hårdere og derfor bedre end Nash-sraffe il a sikre, a virksomhederne ikke afviger, er der, som de fremgår af Farell og Maskin (989, bland eoreikere uenighed om, hvorvid de hårdere yer sraffe er realisiske, og de er således diskuabel, hvilke yer sraffe som er mes relevane a benye. De bør bemærkes, a uanse hvilke yer sraffe der benyes, vil sillene i ligevæg aldrig ende i sraffefasen. Sillene er imidlerid naurligvis undersilserfeke, hvilke vil sige, a selv i de faser, hvor sille aldrig vil ende i ligevæg, skal de være oimal for virksomhederne a følge de faslage sraegier. Så selvom virksomhederne, der sraffer en afviger, også sraffer sig selv, vil de, give de øvrige virksomheders valg, ikke kunne onå en højere ilbagediskonere rofi ved a vælge en anden sraegi..3 Transarens for virksomheder Som Sigler (964 åegede, kan de virke konkurrencebegrænsende, hvis virksomheder onår øge informaion om hinandens riser, ide den enkele virksomhed så enen hurigere eller med sørre sandsynlighed kan afsløre, hvis konkurrenerne ikke overholder såvel siliende som mere konkree konkurrencebegrænsende afaler. A virksomhederne hurigere odager, hvis en konkurren ikke overholder en konkurrencebegrænsende afaler, beyder, a sraffefasen i e sil indledes idligere, og de er således mindre rofiabel ikke a afvige fra en konkurrencebegrænsende afale. Der findes en lang række eoreiske modeller, som viser, a øge ransarens for virksomheder kan øge konkurrencen, og eksemelvis viser Georganzís og Sabaer-Grande (00, a ikke bare risransarens, men også kvaliesransarens for virksomheder kan virke hæmmende å konkurrencen. A kvaliesransarens for virksomhederne kan begrænse konkurrencen, forklarer de med, a kvaliesransarensen kan gøre de leere for virksomhederne a sikre en høj grad af rodukdiffereniaion mellem deres roduker og derved begrænse forbrugernes muligheder for subsiuere mellem dem. Georganzís og Sabaer-Grande (00 underbygger deres eori med emiriske daa fra markede for rakorer i Sorbriannien i begyndelsen af 90'erne. A øge ransarens il virksomhederne kan hæmme 9

13 konkurrencen, ide de gør de leere for virksomhederne a koordinere riserne, synes der således a være sor enighed om bland økonomer, og dee vil jeg derfor ikke diskuere nærmere her, men vil i sede henvise læseren il Tirole (988, kaiel 6 for en diskussion og gennemgang af forskellige eoreiske eksemler å dee. A de hurigere og med sørre sandsynlighed odages, hvis en virksomhed afviger fra en samordne raksis, beegner Møllgaard og Overgaard (00, som oligoolisernes direke gevins som følge af øge ransarens. oligoolisernes indireke gevins herfra vil jeg omale i afsni.4 nedenfor..4 Transarens for forbrugerne Hvorledes øge ransarens for forbrugerne åvirker konkurrencen er ikke så enydig, som når de gælder ransarens for virksomheder, og der findes flere områder inden for den økonomiske lieraur, som behandler dee emne. Eksemelvis er lierauren om reklamer æ relaere il ransarens, her er de blo den enkele virksomhed, som besemmer reklameindsasen og derigennem har indflydelse å ransarensniveaue for forbrugerne. Som de eksemelvis fremgår af Beser og Perakis (995 viser i hver fald dele af lierauren inden for dee område, a en øge reklameindsas åvirker riserne i en nedadgående rening. Lierauren om søgeomkosninger såsom Burde og Judd (983 viser også, a øge ransarens medfører lavere riser, ide lavere søgeomkosninger gør forbrugerne mere følsomme over for risændringer, hvorved konkurrencen skæres. I denne ogave vil jeg analysere beydningen af den ransarens, der osår som følge af rissammenligninger, og il de formål finder jeg, de er mes relevan a se samle å følgende o effeker, der kan forvenes a oså, når ransarensen for forbrugerne øges: Konkurrenceeffeken, der osår, fordi efersørgselselasicieen øges, og som bevirker, a en virksomhed ved a sænke risen kan vinde sørre markedsandele, deso mere ransaren markede er. Denne effek fokuseres der som nævn å i lierauren om søgeomkosninger. Virksomheder, der i en eriode i e genage sil sæer en lavere ris end afal, vil i de eferfølgende erioder kunne sraffes hårdere, jo sørre ransarensen er, fordi deso lavere en ris vil de være mulig a age i en sraffefase. A sraffefasen er hårdere, kan beyde, a virksomheder i nogle ilfælde vil undlade a afvige fra en ev. samordne raksis. Denne effek beegnes af Møllgaard og Overgaard (00 som oligoolisernes indireke gevins som følge af øge ransarens. Oligoolisernes direke gevins herfra blev omal i afsni.3. 0

14 Jeg vil i de følgende re underafsni ræsenere re modeller, der alle ser å, hvorledes de o ovennævne effeker samle åvirker virksomhedernes muligheder for aci collusion. I alle re modeller ændres der som udgangsunk ikke å ransarens for virksomhederne, hvorved den direke effek, som blev omal i afsni.3, underrykkes. Gennemgangen af disse modeller er forholdsvis dealjere, efersom jeg finder, a de er særlig relevane, når rissammenligningers beydning skal vurderes..4. Nilsson (999 Nilsson (999 anvender en søgemodel, hvor søgeomkosningerne er e udryk for ransarens, således a søgeomkosningerne er lavere, jo mere ransaren markede er. I modellen er der e koninuum af forbrugere med enhedsefersørgsel og ens reservaionsriser sam e rissæende duool, hvis roduker er ideniske. Forbrugerne ved, a rodukerne er ideniske, og denne model behandler derfor udelukkende effeken af risransarens. Modellen er en modificere version af Burde og Judds (983 søgemodel, men adskiller sig fra denne ved, a forbrugerne er adskil i o gruer. En del af forbrugerne er såkalde shoers, som ikke har søgeomkosninger og derfor alid søger, mens resen af forbrugerne har søgeomkosninger og kun søger, hvis de forvenede afkas ved a søge oversiger disse. Hvis forbrugerne vælger ikke a søge, handler de med lige sor sandsynlighed hos hver virksomhed. Øge ransarens kan både resulere i, a nogle af forbrugerne med søgeomkosninger får reducere disse, og a andelen af shoers siger..4.. Saisk ligevæg I den saiske ligevæg siller begge virksomhederne en blande sraegi 6, fordi hvis en virksomhed ikke gør de, vil den anden virksomhed alid kunne onå højere rofi ved a sæe en ris, der er marginal lavere. A dee kan undgås, ved a de siller en blande sraegi, hænger her sammen med, a virksomhederne sæer riserne simulan. Nilsson finder, a modellen har én saisk ligevæg, hvor begge virksomheder siller samme blandede sraegi. A virksomhederne i ligevægen siller en blande sraegi beyder, a der kan være risforskelle mellem dem, og derfor er der for forbrugerne en forvene gevins ved a søge. En redukion i søgeomkosningerne vil således beyde, a flere forbrugere vælger a søge 7. For virksomhedernes valg af sraegier er de afgørende, hvor sor en andel af de samlede anal forbrugere som søger, og dee defineres som β. β afhænger både af andelen af shoers og af, 6 En blande sraegi vil sige, a en virksomhed forliger sig il a sille en række forskellige udfald efer en given sandsynlighedsfordeling. Ud fra denne sandsynlighedsfordeling bliver de så ilfældig valg, hvilken ris/mængde virksomheden sæer i den enkele eriode.

15 hvor sor en andel af de reserende forbrugere der søger. Nilsson finder, a den aflede med hensyn il β af den forvenede ris er give ved = β r, hvor r angiver reservaionsrisen. Dee beyder, a hvis flere forbrugere søger, medfører de faldende riser. Da de samidig vides, a lavere søgeomkosninger får flere il a søge, følger de logisk, a en redukion i søgeomkosningerne i denne saiske ligevæg medfører lavere riser. Inuiionen bag resulae er, a virksomhedernes adfærd bevirker, a der for forbrugerne er en forvene gevins ved a søge, og derfor vil en redukion i søgeomkosningerne få flere forbrugere il søge, og deso flere forbrugere der søger, deso flere kunder vil en virksomhed få ved a sænke risen..4.. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne anages a anvende sok- og gulerodssraffe. Nilsson anager, a alle forbrugere er i sand il a observere, hvilken fase sille befinder sig i, og da der ikke onås nogen forvene rofi ved a søge i samarbejdsfasen, vil kun de såkalde shoers søge i denne fase. Den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, åvirkes derfor af andelen af shoers, men ikke af de øvrige forbrugeres søgeomkosninger. I sraffefasen benyer virksomhederne sig ligesom i den saiske ligevæg af blandede sraegier, og forbrugerne kan derfor i denne fase onå en forvene rofi ved a søge. Sraffen for a afvige fra e samarbejde åvirkes derfor såvel af andelen af shoers som af de øvrige forbrugeres søgeomkosninger, og i begge ilfælde bevirker øge ransarens, a sraffen bliver hårdere. Hvad ermanen lavere søgeomkosninger beyder for virksomhedernes mulighed for a samarbejde afhænger af, om de resulerer i e sørre anal shoers, eller blo beyder, a søgeomkosningerne bliver lavere for de øvrige forbrugere. Anages analle af shoers a være konsan, åvirker faldende søgeomkosninger ikke gevinsen, som virksomhederne onår ved a afvige fra e samarbejde, men sraffen for a afvige bliver hårdere. Den øgede ransarens beyder således, a de gøres leere for virksomhederne a sikre samarbejde om en høj ris, og fører derfor il højere riser, hvilke er modsa resulae i den saiske model. Hvis de lavere 7 Undage er siuaionen, hvor søgeomkosningerne, selv efer de er bleve reducere, er så sore, a kun shoerne søger. I disse siuaioner vil en ændring i søgeomkosninger ikke have beydning, og derfor vil jeg ikke diskuere dem i denne gennemgang.

16 søgeomkosninger også beyder, a analle af shoers forøges, er effeken å konkurrencen og dermed risen imidlerid ikke enydig. Nilsson undersøger også, hvad der sker, hvis der ikke er ale om en ermanen, men blo en midleridig redukion i søgeomkosningerne. I så fald finder Nilsson, a dee kun kan føre il lavere riser i dee seu Kommenarer il Nilssons model A forbrugerne er i sand il a afgøre, hvilken fase sille befinder sig i, er en mege afgørende forudsæning i denne model, og Nilssons inuiion bag denne fremgår af nedensående cia: Nilsson (999 s.: A crucial assumion is ha consumers mus be able o idenify he shif from collusion o comeiion. One way his could haen would be ha he consumers noice he demand, a he sore hey are shoing a, in he eriod of he deviaion. If he demand is higher or lower han in he revious eriod, hey know ha he nex eriod will be a unishmen eriod. Anoher way he informaion could be ransmied o he consumers could be via he shoers. Since he shoers always know he naure of he following eriod, hey can ransfer his knowledge o he res of he consumers. Jeg har i modsæning il Nilsson svær ved a foresille mig e marked, hvor forbrugerne ved a observere efersørgslen skulle være i sand il a gennemskue, hvor konkurrenceræge markede vil være i næse eriode. Dee er medvirkende il, a jeg ofaer Nilssons model som urealisisk, og jeg mener ikke, de er hensigsmæssig a anvende den il a forudsige rissammenligningers beydning for konkurrencen. Alligevel finder jeg dog, a flere af idéerne bag Nilssons model er relevane, og elemener derfra kan således anvendes i andre sammenhænge. De kunne eksemelvis være ineressan a berage, hvorledes en midleridig forøgelse i ransarensniveaue åvirker resulaerne i nogle af de øvrige modeller, som jeg gennemgår i dee kaiel. Dee ligger dog uden for rammerne af denne ogave, hvorfor de ikke vil blive gjor her. 3

17 .4. Schulz (00 Schulz (00 undersøger, hvorledes ransarens åvirker konkurrencen i en varian af Hoellings model, som også er kend under de oulære navn den lineære by. Denne endimensionelle by har en længde å, og forbrugerne er uniform fordel over byen således, a forbruger x er lacere i unke x [0; ]. Der er virksomheder, hvis omkosninger er normalisere il nul, og som er lacere i hver sin ende af byen i unkerne 0 og og derfor kaldes virksomhed 0 og virksomhed. Forbrugerne har ransoromkosninger, som siger roorional med afsanden il den virksomhed, de vælger a købe hos og svarer il for a ransorere sig gennem hele byen og ilbage. En forbruger, der er lokalisere i unk x, onår derfor nyen u 0 x ved a handle hos virksomhed 0 og nyen u ( ved a handle x hos virksomhed. Til forskel fra Hoellings model har Schulz ligesom eksemelvis Nilsson (999 valg a dele forbrugerne i o gruer, hvor andelen φ er de forbrugere, som Nilsson beegner shoers, og som alid er informere om risen hos begge virksomheder. Den reserende andel kender ikke risen, før de køber, og φ er således e udryk for, hvor ransaren markede er. Hver grue af forbrugere er uniform fordel over byen, og de har alle enhedsefersørgsel og kender begge virksomheders beliggenhed. De forbrugere, som ikke kender virksomhedernes riser, har raionelle forvenninger il dem og vælger derudfra, hvor de vil handle. Sille er inddel i sekvenser, hvor forbrugerne førs former deres forvenninger, dernæs sæer virksomhederne deres riser simulan, og andelen φ af forbrugerne bliver informere om disse. Sluelig vælger forbrugerne, hvor de vil handle, og ransakionerne finder sed..4.. Saisk ligevæg De forudsæes, a ransarensniveaue er så ilas høj, a alle forbrugerne køber, og der er således reel konkurrence mellem de o virksomheder. Schulz finder, a der er en unik Nashligevæg, og a Nash-ligevægsrisen er give ved N ( φ =, som er faldende, når φ siger. I φ den saiske ligevæg fører øge ransarens således il lavere riser, og inuiionen bag dee resula er, a øge ransarens øger efersørgselselasicieen, ide kun de informerede forbrugere odager, hvis en virksomhed sæer en uvene lav ris. Den eksra markedsandel, som en virksomhed kan onå ved a sæe en lavere ris, er således sørre, jo mere ransaren markede er. 4

18 .4.. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne som udgangsunk anages a anvende Nash-sraffe. De uinformerede forbrugere har raionelle forvenninger, og de forvener derfor alid, a virksomhederne sæer samme ris, ide de efer lanen begge ager monoolrisen i samarbejdsfasen og Nash-ligevægsrisen i sraffefasen. De uinformerede forbrugere vil derfor alid handle hos den nærmese virksomhed, og virksomhederne vil derfor i alle erioder deles ligelig om denne grue forbrugere. De informerede forbrugere vil også være fordel ligelig mellem virksomhederne, hvis sille befinder sig i ligevæg. Hvis en virksomhed afviger fra samarbejdsfasen ved a sæe en lavere ris, er de imidlerid kun de informerede forbrugere, som odager dee, og de er således kun denne ye forbrugere, en virksomhed kan vinde fra den anden ved a afvige. Øge ransarens giver således virksomhederne e sørre inciamen il a afvige, men der er også en modsaree effek. De skyldes, a Nashligevægsrisen, som anvendes i sraffefasen og kendes fra den saiske ligevæg, som bekend er faldende i φ. Øge ransarens gør således sraffefasen hårdere, hvilke bevirker, a de er leere for virksomhederne a samarbejde om a age en høj ris. I denne model finder Schulz, a den førse af de o modsareede effeker dominerer, og a virksomhedernes mulighed for a samarbejde om monoolrisen er bedre, jo lavere ransarensniveaue er. Hvis de ikke er mulig for virksomhederne a samarbejde om monoolrisen, finder Schulz, a den ris, de har mulighed for a samarbejde om, er højere, deso lavere ransarensniveaue er. Schulz undersøger også, hvilken beydning de har, hvis virksomhederne anvender sok- og gulerods-sraffe i sede for Nash-sraffe, og han finder, a de ikke ændrer å modellens konklusioner. Ligeledes undersøger Schulz, hvilken beydning de har, hvis ransarensniveaue ikke blo ændres for forbrugerne, men også for roducenerne. Hvis der ages udgangsunk i, a ransarensniveaue er symmerisk, således a de alid er ens for forbrugere og roducener, viser de sig, a øge ransarens medfører faldende riser Kommenarer il Schulz' model Ligesom i Nilssons model bevirker øge ransarens i Schulz' model, a der osår o modsareede effeker. Virksomhederne onår en sørre en-eriode gevins ved a afvige fra en afal ris, men bliver il gengæld også åfør e sørre ab i den eferfølgende sraffefase. I Schulz' model dominerer den førse effek alid, og derfor fører øge ransarens il lavere riser. 5

19 Dee var ikke ilfælde i Nilssons model, og den grundlæggende årsag il dee er, a i Nilssons model var der i sraffefasen en sørre andel af forbrugerne, som var informerede om begge virksomheders riser, end der var i samarbejdsfasen. I Schulz' model er en lige sor andel af forbrugerne informerede i begge faser. I Schulz (00 findes en varian af Schulz (00, som jeg neo har gennemgåe. Her er virksomhedernes lacering endogenisere, således a de vælger a lacere sig å den lokalie i den lineære by, hvor de er mes rofiabel. Virksomhedernes lacering er her en måde a modellere å, hvor differenierede deres roduker er. Schulz finder, a virksomhederne vælger a ligge æere å hinanden, jo mere ransaren markede er, og de endelige resula bliver ligesom i Schulz (00, a øge ransarens fører il lavere riser for forbrugerne og mindre rofi il virksomhederne..4.3 Møllgaard og Overgaard (00 I Møllgaard og Overgaards model er der o virksomheder, som begge har omkosninger, der er normalisere il 0. Virksomhederne sæer i hver sil/eriode deres riser simulan, men kan uanse ransarensniveaue observere de hisoriske riser. Transarensniveaue for virksomhederne er således ligesom i Nilsson (999 og Schulz (00 8 konsan i denne model, og der ses derfor udelukkende å, hvad øge ransarens for forbrugerne beyder. Forbrugerne kender virksomhedernes riser, og rodukerne anages a være erfeke subsiuer. Hvorvid forbrugerne er i sand il a gennemskue, a rodukerne er erfeke subsiuer, afhænger af ransarensniveaue, og e sørre ransarensniveau får derfor forbrugerne il leere a skife mellem virksomhederne. Denne model analyserer derfor beydningen af kvaliesransarens. Den samlede markedsefersørgsel er give ved Q = q q = og er således uafhængig af ransarensniveaue. Hvorledes ransarensniveaue indvirker å forbrugernes valg, fremgår af efersørgslen af den enkele virksomheds roduker, som er give ved: qi = i ( i j i, j =, (.0 I ovensående efersørgselsfunkion er [0,[ udryk for ransarensen å markede, og hvis er 0, reduceres funkionen il q i = og virksomhederne udgør i så fald o lokale monooler. i Jo sørre er, deso mere følsom bliver efersørgslen over for risforskelle mellem virksomhederne, og hvis kommer ilsrækkelig æ å, vil markedsforholdene ilnærmelsesvis være Berrand-konkurrence. 6

20 .4.3. Saisk ligevæg Møllgaard og Overgaard finder, a i silles saiske Nash-ligevæg vil riser, mængder og rofi være give ved: N N N = = = (.0 N N N q = q = q = (.03 N N N π = π = π = (.04 ( N N N q π I de relevane ransarensinerval [0,[ er < 0, > 0, < 0 og i den saiske ligevæg vil øge ransarens derfor føre il sørre mængder sam lavere riser og rofi. Forklaringen å dee er, a den øgede ransarens bevirker, a forbrugerne leere skifer virksomhed, hvilke inensiverer konkurrencen Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne som udgangsunk anages a anvende Nash-sraffe. Da den samlede efersørgsel Q er uafhængig af ransarensniveaue, er monoolrisen de også, ide den findes ved a maksimere Q = (. Monoolrisen, som virksomhederne søger a samarbejde om a age under collusion, findes il a være lig C C =, hvilke giver hver virksomhed en rofi å π = 4. Hvis en virksomhed afviger fra a sæe den afale monoolris, finder Møllgaard og Overgaard, a den i erioden for afvigelsen vil kunne onå en rofi π D C, som er sørre end π = 4og sigende med ransarensniveaue. En-eriode-gevinsen ved a afvige er således lig π D - π C, og dee udryk bliver sørre, hvis ransarensen øges. Hvis en virksomhed i en eriode afviger fra a sæe den afale monoolris, vil den som sraf i alle eferfølgende erioder blo onå Nash-ligevægs-rofien π N, i sede for π C, og den vil således abe π C - π N i hver enkel af disse erioder. Dee ab bliver sørre, hvis øges efersom 8 Her ænkes å modellen, Schulz (00 anvender som udgangsunk. Senere berager Schulz en varian, hvor også ransarensen for virksomhederne ændres. 7

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003 Insiu for Finansiering Vejleder: Carsen Tanggaard Kandidaafhandling Forfaer: Sudienummer: 243060 Teoreisk og empirisk markedskvaliesanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 il augus 2003

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Indekserede Obligationer

Indekserede Obligationer Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder

Læs mere

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Geodæisk Insiu før og efer GIER GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Sasgeodæ, dr. scien. Knud Poder 1 Beregningsopgave med konsekvenser 1.1 Opgaven I 1953 fik Geodæisk Insius afdeling GA1 en sørre beregningsopgave,

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Jesper Kirkeskov Maserafhandling

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Kirkeligt Teater. Underholdende

Kirkeligt Teater. Underholdende Kirkelig Teaer For børn og familier, minikonfirmander, konfirmander, unge og voksne»de er Kirkeeaeres oplevelse, a når børn og unge morer sig under forkyndelsen, husker de mege bedre den bibelske forælling«foredrag

Læs mere

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Udarbejde af gr. 542 Aalborg Universie, AAUE 2002 De eknisk-naurvidenskabelige falkule Insiu 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Tielblad Tiel: Klimacompuer il vækshus Tema: Appara- og/eller sysemkonsrukion

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

Kommunikation der samler virksomheden

Kommunikation der samler virksomheden IPVis Connec Asger Andersen info@ipvis.dk Kommunika der samler virksomheden +45 8888 7777 765 Kalender 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 Salg Magnus Knudsen Nicklas Kaspersen Oscar Chrisoffersen Anne Peersen

Læs mere

Hvor lang tid varer et stjerneskud?

Hvor lang tid varer et stjerneskud? Hvor lang id varer e jernekud? Ole Wi-Hanen, Køge Gymnaium Hvordan kan man ud fra en meeor mae og haighed bekrive den vej ned gennem amofæren? Her giver forfaeren en fremilling af fyikken bag. Søndag den

Læs mere

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren Facade og mur Nyheder Gulve Leca Flisv Anvendelsesip Produker Find forhandler Konak Min konakperson Farveværkøj Projeker Videoer Forsiden Projeker Nyheder Om Weber Leca leklinker på oppen af Nyborg Lige

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic Sofsarere, moorsyringer og elekroniske konakorer CI-ronic INDUSTRIAL CONTROLS Elekroniske konakorer CI-ronic konakorer er skræddersyede il kræende indusrielle applikaioner. Takke ære indbygge LTE-eknik

Læs mere

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11.

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11. DFG/TFG 660-690 12.12 - Drifsanvisning 51289397 11.14 K DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand

Læs mere

Professionel erhvervsudlejning

Professionel erhvervsudlejning Den grønne vej il sor bundlinie Læs side 30 ESTATE MAGASIN Magasin om byggeri, ejendom og invesering udgives i samarbejde med Byggesocieee Nr. 08 2013 6. årgang Konor, lager & forrening? - Lejerne finder

Læs mere

Mere om. trekantsberegning. D s u. 2012 Karsten Juul

Mere om. trekantsberegning. D s u. 2012 Karsten Juul Mere om rekansberegning D s A C v B 01 Karsen Jl Dee häfe indeholder ilfåjelser il fålgende häfer: Korfae rekansberegning for gymnasie og hf /11-010 hp://ma1.dk/korfae_rekansberegning_for_gymnasie_og_hf.pdf

Læs mere

DEPARTMENT OF MANAGEMENT

DEPARTMENT OF MANAGEMENT DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Workng Paper 2003-6 Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagard Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN 1398-6228

Læs mere

Byg en mur rundt om din pc

Byg en mur rundt om din pc BESKYT PC EN MOD ANGREB FRA INTERNETTET: Byg en ur rund o din pc Ny progra på cd en Med en firewall på copuen har du en effekiv ur od kriinelle fra innee. Freov vil du finde firewallen ZoneAlar på cd en,

Læs mere

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København ISBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25% moms Adresse

Læs mere

Bilag 1: Beregningseksempel.

Bilag 1: Beregningseksempel. Bila 1: Bereninseksemel. Claus F. Jensen, 5/4-01 Bilae har il ormål a vise bereninsroceduren or e elemen a en lasacade. De anvende elemen er rundlæende idenisk med de i ren 13947 anivne. Der renes i dee

Læs mere

SkanKomp Værdiskabende projekt eller tidsrøver? Dagligdagens balancekunst??

SkanKomp Værdiskabende projekt eller tidsrøver? Dagligdagens balancekunst?? SkanKomp Vædiskabende pojek elle idsøve? Dagligdagens balancekuns?? 02-02-2012 1 Pogam Check in il wokshoppen Opvamning Fomål med wokshoppen Henik - SkanKomp vædiskabe elle idsøve fo Kususcenee? Hvodan

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer

Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer Nr. 3 augus 2009 ISSN 1395-7414 Udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd Life a sea is good The well-being of seamen on Danish ships is generally good, whaever heir naionaliy. Even beer han he rumours relae

Læs mere

fermacell Brandbeskyttelse Ekstraordinær brandbeskyttelse med fermacell Aestuver og fermacell Firepanel A1

fermacell Brandbeskyttelse Ekstraordinær brandbeskyttelse med fermacell Aestuver og fermacell Firepanel A1 fermacell Brandbeskyelse Eksraordinær brandbeskyelse med fermacell esuver og fermacell Firepanel 1 2 Brandbeskyelse af bjælker og søjler med fermacell esuver Pladens opbygning Fermacell esuver pladen er

Læs mere

Kørselsdynamik. 1 Kræfter og energi. 1.1 Arbejde. Vej og Trafikteknik Design UDKAST

Kørselsdynamik. 1 Kræfter og energi. 1.1 Arbejde. Vej og Trafikteknik Design UDKAST Vej og Tafikeknik Design Køselsdynamik 1 Kæfe og enegi I den klassiske fysiks ideale eden, il en paikel, de ikke e udsa fo en esuleende kaf, beæge sig i en fas ening med konsan hasighed. De il ikke opæde

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal Cand.merc.fr-sude anddaafhandlng undens omkosnnger danske pensonsordnnger - Opbygnng sammenlgnng af ÅOP-nøgleal Cusomer cos n Dansh pensons - Consrucon and comparson of cos raos uderende: Peer Nørholm

Læs mere

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K Att.: Svend Pedersen Dato: 5. marts 2015 Sag: BITE-14/08045-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Læs mere

1. Datagrundlag. Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007

1. Datagrundlag. Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 / Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 I dette notat beskrives, hvorledes risindeksene, der i Konkurrenceredegørelse 2007 anvendes til at sammenligne de danske riser med riserne i EU9-landene, er udregnet

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled vejen til en. God sikkerhedskultur. Søfartens Arbejdsmiljøråd. At regular intervals in. The 8 Safety Links

De 8 Sikkerhedsled vejen til en. God sikkerhedskultur. Søfartens Arbejdsmiljøråd. At regular intervals in. The 8 Safety Links Nr. 2 juli 2009 ISSN 1395-7414 udgive af søfarens Arbejdsmiljøråd The 8 Safey Links A regular inervals in recen years, Seahealh Denmark has been asked abou how o creae a good corporae safey culure and

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

B3: Strategi, marked og produktion. F2003 Obligatorisk Opgave 1

B3: Strategi, marked og produktion. F2003 Obligatorisk Opgave 1 B3: Strategi, marked og produktion. F2003 Obligatorisk Opgave 1 Svend Hylleberg, Claus Thrane Jensen, Per Baltzer Overgaard og Michael H.J. Stæhr 10.4.2003 Abstract Udleveret materiale findes på Obligatorisk_1_03_udl.xls

Læs mere

Elevatorlifte Platformslifte Trappelifte. Botved lifte - det handler alt sammen om tilgængelighed...

Elevatorlifte Platformslifte Trappelifte. Botved lifte - det handler alt sammen om tilgængelighed... Elevaorlife Plaformslife Trappelife Boved life - de handler al sammen om ilgængelighed... Elevaorlife Plaformslife Trappelife Op og ned uden sore armbevægelser... A insallere en elevaor i en eksiserende

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis?*

Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis?* Hvordan værdiansæes unoede virksomhed i praksis?* Af Chrisian Pesen, Thomas Plenborg og Finn Schøl Resumé Værdiansæelse af unoede virksomhed giv anledning il en række særlige problemsilling (eksempelvis

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne Undevisningsbeskivelse Redig e Fag: Tilføj foløb Genee beskivelse Tilføj supplemen Temin: Juni 2014 Læe(e): Niveau: abejdsfome Psykologi C->B, VAF Flemming Johansen (FLJO) B fokuspunke Insiuion: VUC Vejle,

Læs mere

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt. SANDARDBEINGELSER 1 GENERELLE BESEMMELSER 11 Disse beingelse nendes i lle fohold imellem Kunden og X, mminde nde e skiflig fl 12 Fo indgå fle m X skl undeskieen/ undeskiene fo Kunden æe egningsbeeige De

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24

Indhold. Indledning 4 Skat, mælk, Palæstina og nye Verdensmål 5 Strategiske målsætninger 6 Organisatoriske målsætninger 24 Mellemfolkelig Samvirke årberening 2014 .2 Årberening 2014 Årberening 2014.3 Indhold Indledning 4 Ska, mælk, Palæina og nye Verdenmål 5 Sraegike målæninger 6 Organiaorike målæninger 24 Foride: Agne Mulenga,

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Nøgleord og begreber. l Hospitals regel 2. Test l Hospitals regel. Uegentlige integraler 2. Test uegentlige integraler. Sammenligning.

Nøgleord og begreber. l Hospitals regel 2. Test l Hospitals regel. Uegentlige integraler 2. Test uegentlige integraler. Sammenligning. Oversig [S] 4.5, 5. Nøgleord og begreber Ubeseme udryk l Hospils regel l Hospils regel 2 Tes l Hospils regel Uegenlige inegrler Tes uegenlige inegrler Uegenlige inegrler 2 Tes uegenlige inegrler Smmenligning

Læs mere

PBL Teknik. SikkerhedsKvalitetsStyring VEJLEDNING. Aut. El-installatør. p S. SKS VEJLEDNING.doc - 1 af 32-30-08-2005

PBL Teknik. SikkerhedsKvalitetsStyring VEJLEDNING. Aut. El-installatør. p S. SKS VEJLEDNING.doc - 1 af 32-30-08-2005 ikkerhedskvalitetstyring VEJLEDNING K VEJLEDNING.doc - 1 af 32-30-08-2005 INDHOLDFORTEGNELE VEJLEDNING...1 INDHOLDFORTEGNELE...2 1 VEJLEDNING F K-YTEMET...3 2 EVULERING F K-YTEMET...4 3 DEN UTORIEREDE

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 5 Grundlæggende færdigheder... side 7 b Omregning mellem rocentændring

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 6 Grundlæggende færdigheder... side 8 b Omregning mellem rocentændring

Læs mere