Dimittendundersøgelse 2012

Transkript

1 , data samt opsummering Datagrundlag og databehandling Undersøgelsesperiode 21. november december 2012 Respondentgrundlag Dimittender fra, der er blevet færdige i 2011 og 2012 Antal undersøgelser distribueret 40 Indkomne besvarelser 29 besvarelser. 13 dimitterede i 2011 og 16 i Svarprocent 72,5 % på alle udsendte besvarelser (74 % hvis vi fraregner den ugyldige mailadresse.) Én mailadresse var ugyldig. Undersøgelsesmetode Der er udsendt elektroniske spørgeskemaer via mail. Herefter er udsendt endnu en mail med rykker. Da svarprocenten var en del mindre end de foregående år, er der derefter foretaget telefonopkald, og 5 af de opringede, har efterfølgende besvaret dimittendundersøgelsen elektronisk. Undersøgelsens baggrund og formål Dimittendundersøgelsen er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der foretages blandt dimittender fra. Formålet med undersøgelsen er at få et samlet billede af nyuddannede psykomotoriske terapeuters tilknytning til arbejdsmarkedet og undersøge, i hvilken udstrækning de i deres eventuelle arbejde gør brug af de psykomotoriske færdigheder, som de har tilegnet sig under uddannelsen. Samt at undersøge dimittendernes jobsøgningsstrategier og deres brug af uddannelsens tilbud i forhold til at gøre studerende parate til arbejdsmarkedet. Vi benytter et skema udarbejdet centralt i VIA, hvor vi har tilføjet lokale spørgsmål samt tilrettet formuleringen/svarkategorierne. Metaevaluering De dimittender, som blev ringet op og efterfølgende svarede på undersøgelsen elektronisk, har en markant anden jobsituation, end de dimittender, der svarede efter første mail eller rykkermail. I førstnævnte gruppe var kun én ud af 5 i arbejde svarende til 20 %, mens det i sidstnævnte gruppe var 11 ud af 24 svarende til 46 %. Forskellen kan skyldes flere faktorer: Der blev foretaget opringninger til 14 dimittender flere gange i tidsrummet til på en hverdag. Heraf var 2 numre ugyldige, på 6 numre blev der lagt en besked på telefonsvareren, og på 6 numre blev der svaret. Da opkaldene blev foretaget i almindelig arbejdstid, er der en vis sandsynlighed for, at dimittender i arbejde ikke har kunnet/villet svare på deres privattelefon. En anden forklaring er, at dimittender, der ikke er i arbejde ikke føler, at de kan bidrage til en undersøgelse, hvor der i mailens emnefelt står: Hvad bruger du din uddannelse til? og at der derfor er en del, som ikke svarer. I så fald er arbejdsløsheden blandt de dimittender, der ikke svarer på undersøgelsen højere end blandt dem, der gør. En af de arbejdsløse dimittender, som blev ringet op, udtrykte netop, at hun ikke havde besvaret undersøgelsen af samme grund. Da samme distributionsmail er blevet brugt de seneste år, er der en vis risiko for, at beskæftigelsesprocenten har været for høj. (De to seneste år, har der ikke været foretaget opringninger). For at eliminere de to ovennævnte fejlkilder og få et mere retvisende billede af beskæftigelsesprocenten for dimittender, bør man i fremtidige undersøgelser skrive en mere neutral tekst i emnefeltet (f.eks. Dimittendundersøgelse ) og i mailteksten gøre det klart, at man også er interesserede i at høre fra dimittender, der ikke er i arbejde. Hvis det bliver nødvendigt med telefonopringninger, bør de ligge om aftenen. 1

2 I modsætning til foregående år, var mange dimittender ledige og ikke arbejdssøgende. Dette kan skyldes barsel, men det vil være relevant at have et spørgsmål med om, hvorfor dimittenden ikke er arbejdssøgende. Spørgsmålet om, hvorfor dimittenden ikke er i arbejde, bør gøres mere åbent, og svarmuligheden Der bliver ikke slået job op inden for det psykomotoriske område, bør helt fjernes. Der bliver aldrig slået (ret mange) jobs op inden for det psykomotoriske område, og det vil altid kunne være en del af forklaringen på, at dimittenden ikke er i arbejde, men ikke hovedårsagen. Hovedkonklusion 41% af alle respondenterne er i arbejde. Dette er en del under niveauet i forhold til tidligere undersøgelser. Faldet skyldes flere faktorer: En lille del af faldet skyldes, at det seneste hold dimittender var stort, og der derfor også var flere dimittender fra 2012, der besvarede undersøgelsen end fra Da flere arbejdsløse kommer i arbejde over tid, vil en overvægt af nyuddannede betyde en højere arbejdsløshedsprocent. Til sammenligning har der i de andre års dimittendundersøgelser været lige mange eller flest af den gamle årgang dimittender. Ifølge tallene fra FTF-A var ledigheden højere i november 2012, hvor størstedelen af respondenterne besvarede dette års dimittendundersøgelse, end den var i november 2011, perioden for indsamling af data for sidste års dimittendundersøgelse. Forskellen i ledighed udgør dog kun 1,1 %. Tallene fra FTF-A viser dog også, at andelen af ledige dimittender i forhold til det samlede antal ledige psykomotoriske terapeuter er steget markant siden 2009, og selvom FTF-A definerer dimittendbegrebet anderledes, og antallet af dimittender varierer fra år til år, er tendens tydelig: ledigheden er steget lidt år for år, men det er især dimittenderne, der er blevet ramt af den. To andre store faktorer er forskel i undersøgelsesmetode, og at der er markant flere ledige og ikke jobsøgende, end i de foregående undersøgelser. Forskellen i undersøgelsesmetoden er behandlet i metaevalueringen, og fraregnes denne, er beskæftigelsestallet 46% hvilket er 11% lavere end sidste år. 2 responder angiver, at de er studerende og yderligere 5, at de er ledige og ikke jobsøgende. Det sidste tal er meget højt sammenlignet med de sidste 3 års respondenter, hvor der med lidt færre årlige respondenter i gennemsnit kun har været én respondent per år, der har været ledig og ikke jobsøgende. Der er desværre ikke spurgt ind til, hvorfor respondenterne ikke var jobsøgende. Men alt andet lige, ville beskæftigelsesprocenten have været højere, hvis antallet af denne gruppe havde været lige så lille, som de foregående år. Vi kan blot ikke sætte tal på, hvor meget højere. Billedet bliver derfor et andet, hvis man ser på, hvor stor en andel dimittender der er ledige og jobsøgende, frem for hvor stor en andel, der er beskæftiget. Her afviger tallet ikke fra sidste års, og fraregnes fejlkilden i undersøgelsesmetoden, er tallet endda mindre end sidste års. Beskæftigelsesprocenter 2013 alle * Ultimo % 46% 57% 71% 67% 83% ** * Her er fraregnet de dimittender, som først besvarede undersøgelsen efter en telefonopringning. Tallet er sammenligneligt med de foregående år. **I 2009 og årene forinden er der interviewet 3 årgange dimittender, i årene efter kun to. Hvis det ældste dimittendhold tages ud af undersøgelsen, er tallet 77% og sammenligneligt med de øvrige dimittendundersøgelser. 2

3 Ledige og jobsøgende i procent 2012 alle * Ultimo % 29% 32% 21% 20% Ikke målbart * Her er fraregnet de dimittender, som først besvarede undersøgelsen efter en telefonopringning. Tallet er sammenligneligt med de foregående år. FTF-A s statistik over ledighedsberørte i antal 11/ / / /2009 Ledighedsberørte i alt, Region Midtjylland* (RM) Ledighedsberørte dimittender**, RM Andel ledighedsberørte dimittender***, RM 41% 25% 26% 14% Andel ledighedsberørte dimittender, hele landet 32% 24% 25% 22% *Dimittendundersøgelsen omfatter respondenter uddannet på, FTF-A s statistik er opgjort efter bopæl. **FTF-A bruger begrebet ledighedsberørt dimittend, om en færdiguddannet ledig, der ikke har haft et års fuldtidsansættelse. I dimittendundersøgelsen bruges begrebet dimittend om de, der har været færdiguddannede i enten 9 eller 21 måneder, og ledighedstallet inkluderer kun fuldtidsledige. ***I omregning til procent, er der ikke taget højde for, hvor store dimittendårgangene er var en særlig stor årgang. Når der opgøres på denne måde, betyder det, at det i teorien kan lade sig gøre, at andelen af ledighedsberørte dimittender stiger, samtidig med at antallet af dimittender i beskæftigelse stiger. Dog bekræfter de landsdækkende tal, hvor der ikke er så store udsving på det årlige antal nyuddannede, tendensen. De ledige Seks ud af de sytten ledige respondenter angiver, at de har haft arbejde siden dimissionen, heraf to som psykomotoriske terapeuter. Jobområder søgt af de jobsøgende 2013 Ultimo Jobbene ligger inden for det 90% 50% 60% 100% 100% psykomotoriske område Jobbene ligger udenfor det 50% 100% 60% 33% 100% psykomotoriske område Jobbene ligger i forlængelse af tidligere uddannelse/beskæftigelse 40% 38% 0% 67% 25% Blandt de jobsøgende ledige var langt de hyppigste svar på, hvorfor de ikke var i arbejde for tiden, at de manglede erhvervserfaring (78%), og/eller der ikke blev slået job op inden for afspændingspædagogik og psykomotorik (78%). De beskæftigede 58% havde ét job, og 25% mente, at der var nogen eller høj grad af sammenhæng mellem deres bachelorprojekt og valg af arbejdsfelt. 92% mente at uddannelsen har kvalificeret dem til deres arbejde overordnet set enten i høj eller i nogen grad. På 7 ud af de 8 kerneområder svarerede alle, at uddannelsen har kvalificeret dem i høj grad eller i nogen grad til at udføre arbejdsopgaver indenfor områderne. På det 8. kerneområde, rehabilitering, svarede 67%, at uddannelsen har kvalificeret dem i høj grad eller i nogen grad til at udføre arbejdsopgaver indenfor rehabilitering. Dette års respondenter har skullet skrive færre ansøgninger end sidste års, inden de kom i arbejde, men antallet er højere end niveauet for 2010 og Andelen af dimittender, der arbejder inden for det psykomotoriske arbejdsfelt, er lidt mindre end sidste år. Til gengæld har de hurtigere fået det psykomotoriske job. 3

4 Antal ansøgninger før første job 2013 Ultimo Ingen 8% 0% 0% 7% 29% % 17% 35% 21% 43% % 8% 18% 36% 10% % 25% 12% 21% 10% % 8% 12% 0% 10% Mere end 40 25% 33% 12% 14% 0% Ved ikke 8% 8% 6% 0% 0% Jobområder for de beskæftigede 2013 Ult Jobbene ligger inden for det 67% 75% 65% 71% 76% psykomotoriske område Jobbene ligger uden for det 50% 17% 29% 29% 33% psykomotoriske område Jobbene ligger i forlængelse af tidligere uddannelse/beskæftigelse 25% 33% 29% 21% 14% Svarprocenten er over 100%, da flere af de beskæftigede havde mere end ét job Antal mdr. før første psykomotoriske job 2013 Ultimo Før dimission 38% 29% 27% 10% 0-4 mdr. efter dimission 25% 14% 55% 70% 5-12 mdr. efter dimission 25% 43% 18% 20% mdr. efter dimission 13% 14% 0% 0% Tallene for 2009 og tidligere er ikke sammenlignelige, da der her spørges til job i det hele taget, og svarkategorierne er også anderledes. Alle respondenter Uddannelsen har tilbudt arbejdsmarkedsrettede arrangementer inden eller lige efter de studerende dimitterede. Sidste års dimittendundersøgelse viste at, de der var i arbejde i højere grad har deltaget, end de dimittender, der ikke var i arbejde. Dette er også billedet i år, bortset fra valgmodulet omkring jobsøgning. Deltagelsesprocenter Dimittender i job Ledige dimittender Jobsøgningskursus på som valgmodul 50% 76% Opfølgningsdag med Helle 2-3 måneder efter dimission** 28% 17% Beskæftigelsesdag på 75% 65% Erhvervsvejledning fra Studievejlederen og uddannelseslederen 58% 24% Information fra DAP/JAP på om overenskomst og egen praksis 67% 41% *Blev udbudt som valgmodul (en del af modul 13) i 2011 og 2012 **Blev kun tilbudt for 2011 Dimittenderne har især været glade for jobdagen og jobsøgningskurset på uddannelsen. Henholdsvis 75% og 85% af de, der har deltaget, har i høj eller nogen grad været glade for arrangementet. 4

5 Det fremgår tydeligt, at en del af dimittenderne ikke føler sig klædt på til at forklare arbejdsgiverne, hvilke kompetencer en psykomotorisk terapeut har i forhold til andre faggrupper. Men de er delt, når det gælder løsningen på det: Nogle har forslag til indsatser, som uddannelsen kan iværksætte for at støtte dem i forbindelse med jobsøgning, varetagelse af job med mere, mens andre peger indad på deltagelse i de ovennævnte tilbud, som uddannelsen i forvejen udbyder. Se i øvrigt bilag på foreslåede indsatsområder og efter-videreuddannelsesforslag. Efter- og videreuddannelse 2013 Ult Påbegyndt videreuddannelse (Master eller kandidat) 3% 14% 0% 5% Påbegyndt eller afsluttet efteruddannelse (Faglige kurser, intern uddannelse eller diplomudd.) 45% 22% 29% 40% Hertil kommer 3%, der har påbegyndt en ny uddannelse. 5

6 Data Er du i arbejde? Hvor længe har du været uden arbejde? Har du haft et arbejde, siden du dimitterede? Er du: Er du: - Studerende. I så fald: hvad læser du? Multimediedesign Kandidat Læring og Forandringsprocesser 6

7 Hvordan er sammenhængen mellem din uddannelse og de job, du søger? (sæt gerne flere krydser) Hvad mener du er årsagen til, at du i øjeblikket ikke er i beskæftigelse? (Sæt gerne flere krydser) 7

8 Hvad mener du er årsagen til, at du i øjeblikket ikke er i beskæftigelse? (Sæt gerne flere krydser) - Andet Jobmarkedet er elendigt for tiden stor ledighed Det er svært at få foden indenfor etablerede fagområder som pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut. Jeg synes jo det er relevant og brugbart hvad jeg kan bidrage med, men arbejdspladserne "tør"/vil ikke. eller må ikke pga overenskomst på området med krav om specifik uddannelse Min uddannelse er for ukendt. Hvor mange job har du? Hvad er dit arbejdsområde (områder, hvis du har flere job) Underviser, mentor rengøring, undervisning, behandling Træningsvejleder Softwareudvikling børn - sundhedsfremme SFO, støtteperson. Undervisning og livredder handicap, undervisning Misbrugsområdet Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser psykiatri og udviklingshæmmede og selvstændig Kontor 8

9 Hvad er din samlede ugentlige arbejdstid i gennemsnit? Hvorfor er du ikke fuldtidsbeskæftiget? Hvorfor er du ikke fuldtidsbeskæftiget? - Andet Starter uddannelse i januar 9

10 Hvor mange ansøgninger sendte du, før du fik dit første job? Hvordan er sammenhængen mellem din uddannelse og dit nuværende job/dine nuværende job? (der er mulighed for at sætte flere krydser, hvis du har flere job) Hvornår fik du dit første psykomotoriske job? 10

11 Hvilken sektor arbejder du i? (du har mulighed for at sætte flere krydser, hvis du har flere job) Har du startet egen virksomhed, efter du dimitterede? 11

12 Inden for hvilken branche/hovedområde arbejder du? (du har mulighed for at sætte flere krydser, hvis du har flere job) Inden for hvilken branche/hovedområde arbejder du? (du har mulighed for at sætte flere krydser, hvis du har flere job) - Andet behandlinger Software livredder stofmisbrug Kontor 12

13 I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Det var det job, jeg kunne få I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Arbejdet ligger i nærheden af min bopæl I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Omfang af arbejdstimer 13

14 I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Mulighed for skiftende arbejdstider I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Interesse for det konkrete arbejdsfelt I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Arbejdsstedets omdømme 14

15 I hvilken grad var følgende forhold afgørende for valg af arbejdssted(er)? - Karrieremuligheder Er der faglig sammenhæng mellem dit bachelorprojekt og dit valg af arbejdsfelt? Uddyb gerne dit svar Bachelorprojekt omhandlede fødselsangst. I dag arbejder jeg med unge på en produktionshøjskole. Mit bachelorprojekt omhandlede et meget snævert emne, nemlig sammenhængen mellem køresyge og vestibulærsans. Min øgede teoretiske og praktiske viden om de primitive sanser bruger jeg jævnligt, men efter endt uddannelse har jeg ikke været i en situation, hvor jeg har brugt den viden hos nogen med køresyge. Jeg bruger for tiden min tidligere uddannelse som elektroingeniør med speciale i indlejret software som platform for mit arbejde. De velbetalte jobs inden for det psykomotoriske felt med gode karrieremuligheder hang ikke ligefrem på træerne, da jeg dimmitterede :) Jeg er ansat som støtteperon til et handicappet barn. Jeg kan bruge min viden om digalog og dne generelle udvikling. Jeg føler ikke selv jeg bruger min uddannelse særlig meget og jeg er på ingen måde ansat ud af min fagproffesion. Jeg skrev bachelor omkring afsp.pæd.dialog/motiverende samtale og jeg kan bruge det i mit job og privatliv, men jeg kunne sagtens udfører jobbet og udfylde jobbeskrivelsen uden denne viden. Jeg skrev om PMT'ers fagidentitet, hvilket jeg ikke anvender fagligt på mit arbejde. Mit bachelorprojekt har støttet mig i at bliver stærkere i min fagidentitet, og har helt sikkert gjort det nemmere for mig at stå ved mig selv under jobsøgning. BA omhandlede sammenhængen mellem tilknytning og psykisk sygdom, hermed også meget om børns tilknytning og sanseintegration. I mit arbejde nu arbejder jeg med mange børn der har tilknytningsvanskeligheder og jeg arbejder desuden sansemotorisk. 15

16 I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til dit arbejde overordnet set? Tænk både på dine praktikforløb og dine teoretiske uddannelsesforløb I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Sundhedsfremme og livsstilsændringer I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Forebyggelse af fysisk og psykisk sygdom 16

17 I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Pædagogisk formidling I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Individuelle og gruppedynamiske processer i psykomotorisk praksis I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Undervisning i kropsbevidsthed og bevægelse 17

18 I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Psykomotorisk behandling I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Afspænding I hvilken grad har din uddannelse kvalificeret dig til at udføre arbejdsopgaver inden for: - Rehabilitering 18

19 I hvilken grad anvender du følgende vidensområder i dit arbejde? - Fagets teori og metode I hvilken grad anvender du følgende vidensområder i dit arbejde? - Kvalitets- og udviklingsarbejde inden for psykomotorikken (eksempelvis din viden fra gennemførelse af BA-projektet) I hvilken grad anvender du følgende vidensområder i dit arbejde? - Resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde 19

20 I hvilken grad anvender du følgende vidensområder i dit arbejde? - Professionsudøvelsens lovgrundlag og etik I hvilken grad anvender du følgende vidensområder i dit arbejde? - Centrale sundhedsfaglige, naturfaglige, humanistiske og samfundsfaglige områder I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Iagttage, undersøge og beskrive menneskers totalsituation 20

21 I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Udvikle og gennemføre psykomotorisk intervention I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Planlægge, gennemføre og vurdere psykomotoriske opgaver I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Arbejde sundhedspædagogisk og terapeutisk 21

22 I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Tilrettelægge undervisningsforløb, behandlingsforløb og rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i målgruppens ønsker, forudsætninger og behov I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Anvende egne kropslige kompetencer i arbejdet I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Anvende egne relationskompetencer i arbejdet 22

23 I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Deltage i udviklingsarbejde og/eller anvende forskningsresultater I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Søge og anvende viden om centrale afspændingspædagogiske og psykomotoriske interventionsmuligheder I hvilken grad anvender du følgende færdigheder i dit arbejde? - Formidle faglige iagttagelser, kundskaber og interventionsforslag til brugere, kolleger og andre aktører 23

24 I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Advokere for betydningen af psykomotorisk aktivitet gennem livsforløbet I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Kombinere færdigheder med viden og forståelse inden for de forskellige områder af psykomotorisk professionsudøvelse I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Evaluere egen professionsudøvelse og psykomotorisk professionsudøvelse generelt 24

25 I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Opsøge, vurdere og anvende ny viden i arbejdet I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Etablere en pædagogisk og terapeutisk relation til brugeren/målgruppen I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Vejlede om psykomotorik 25

26 I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Koordinere, administrere og lede afspændingspædagogisk og psykomotorisk professionsudøvelse og generelle sundhedstilbud I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhængen inden for det psykomotoriske professionsområde I hvilken grad anvender du følgende kompetencer i dit arbejde? - Identificere egne læringsbehov, evaluere læringsudbytte og videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencers om en del af livslang læring 26

27 I hvilken grad har du været glad for følgende på? - Jobsøgningskursus på I hvilken grad har du været glad for følgende på? - Opfølgningsdag med Helle 2-3 måneder efter dimission 27

28 I hvilken grad har du været glad for følgende på? - Beskæftigelsesdag på I hvilken grad har du været glad for følgende på? - Erhvervsvejledning fra Studievejlederen og uddannelseslederen 28

29 I hvilken grad har du været glad for følgende på? - Information fra DAP/JAP på om overenskomst og egen praksis Er du påbegyndt en videreuddannelse? Videreuddannelse vil sige en master- eller kandidatuddannelse Overvejer du at påbegynde en videreuddannelse? Videreuddannelse vil sige en master- eller kandidatuddannelse 29

30 Hvornår forventer du at begynde på en videreuddannelse? Hvad er navnet på din videreuddannelse? (kandidat- eller masteruddannelse) Læring og Forandringsprocesser 30

31 Hvor tager du din videreuddannelse? 31

32 I hvilken grad har din professionsbacheloruddannelse kvalificeret dig til at gennemføre en videreuddannelse? Er du i gang med eller har du gennemført en efteruddannelse? Efteruddannelse vil sige faglige kurser, intern uddannelse eller diplomuddannelse 32

33 Hvem udbyder din efteruddannelse? Hvem udbyder din efteruddannelse? - Anden, hvilken Fysiopilates instruktør-uddannelsen Ervhervsakademi Århus RM Academy landforeningen spædbarnsdød Rm academy Mindful moving... Landsforeningen Spædbarnsdød - efterfødselstræning for kvinder, der har mistet. Århus Akademi Har du forslag eller ønsker til forbedring af uddannelsen eller indsatser, som kan iværksætte for at støtte dimittender i forbindelse med jobsøgning, varetagelse af job eller lignende? Opfordr de studerende i højere grad til at tage imod Helle Broks jobsøgningskursus. Jeg gjorde ikke brug af det, og det er noget af det jeg fortryder mest. Der er gode arbejdsmuligheder for psykomotoriske terapeuter i vand/varmtvandsbassin - det vil jeg gerne opfordre jer til at bruge fx 1-3 dage af uddannelsen på at introducere de studerende til. - Faste praktikaftaler med virksomheder, institutioner som andre beslægtede fag. Det vil være nemmere at søge arbejde der efterfølgende og kendskabet til faggruppen vil vokse. - Stillingtagen til hvilken viden og hvilke metoder der undervises i på uddannelserne. - Mulighed for evt. at importere beslægtede metoder (mindfulness, empowerment), der er veldokummenteret og opfylder 33

34 de psykomotoriske værdier. - Grundbøger i hovedfagene, behandling, teori og metode og bevægelse. Den studerende skal støttes til at formidle mere klart hvad der adskiller os og andre faggrupper. Ligesom den studerende skal støttes til at have mere faglig stolthed. Faglighedsdag hvor vi snakker om faget psykomotorik og hvordan vi kan sælge det på job market. Hvad kan vi som faggruppe ift. andre fx.pædagoger. Det ville give mig et mere sikkert fundament og tro som jeg kan bruge fx. til jobsamtaler. I mangler punkt i denne undersøgelse der hedder "jeg er på barsel" :) Forbindelse til arbejdsmarkedet via praktik steder, så arbejdslivet ser vores kompetencer, før vi er færdig uddannet. Mere fokus på at lære os at sælge faget, bruge faget i den virkelige verden! Noget mere undervisning indenfor det specialpædagogiske område, da jeg tror dette område er et stort åbent land for os. Jeg tænker mere specifik på en bredere indføring i forskellige målgrupper. Jeg har gennem uddannelsen fået en indføring i mange psykiatriske diagnoser, dog ikke ADHD og Autisme, hvilket jeg i den grad mangler. Indenfor kategorien fysisk/psykisk handicappede, har jeg modtaget lidt undervisning i neuropædagogik ifht senhjerneskadede, men har slet ikke modtaget neuropædagogisk undervisning ifht udviklingshæmmet - hvilket er noget helt andet end at arbejde med senhjerneskadede. Det eneste jeg tænker er at sætte tidligere ind på studiet. Det lå selvfølgelig ikke gå for meget udover proces arbejdet men jeg har mange gange slet ikke forbundet bevægelsestimerne med noget i arbejdssammenhæng.. Men elsket at være der!!!! Men måske kunne der være nogle worshops jævnligt undervejs i studiet i stil med det kaospiloten lavede med os omkring vores drømme for fremtiden. Men det er også meget muligt at det er så fjernt og uhåndgribeligt at det ville frustrere mere end at gavne... Under bachelorprocessen tog jeg et modul i ansøgninger og CV. Jeg vil klart anbefale at dette modul bliver obligatorisk for alle, især inden man er færdiguddannet. ridse nogle meget skarpe linjer op med hvad forskellen og lighederne er på psykomotorik uddannelsen og fx pædagoguddannelsen, fysioterapeut-, ergoterapeut, så det bliver mere tydeligt, når man søger arbejde, hvad man skal slå igennem på. Jeg oplever tit, at folk stiller sig uforstående overfor, hvorfor jeg vil søge deres stilling, da de ikke kan se, at man har samme kvalifikationer eller hvor man istedet har nogle kernekvaliteter de kan bruge. Har tit oplevet at få af vide, at jeg er blevet valgt fra pga uddannelsesbaggrund Sende brochurer ud til relevante arbejdspladser (fx psykiatriske afdelinger), hvor vores fag beskrives. Der er et stort arbejdsområde indenfor udviklingshæmmede, hvad med mere undervisning om denne gruppe på uddannelsen. Har du forslag til efteruddannelsestiltag, kurser eller andet, som eller VIA kan iværksætte? Nej, jeg kan ikke umiddelbart komme på noget - jeg synes I/dap/de psykomotoriske terapeuter er gode til at komme med nye og spændende tiltag. Psykomotoriske specialistuddannelser inden for: - Psykosocial rehabilitering, herunder psykiatri, neurorehabilitering, traumebehandling og rehabilitering. - Psykomotorisk kropstræning, herunder vedligeholdende træning med fokus på kropsbevidsthed. - Gynækologi og obstetrik, herunder førog efterfødselsundervisning. - Funktionelle lidelser, herunder fibromyalagi osv. Hvordan man sammensætter bevægelse/serier og musik. Selvudviklingskurset skal tilbage på uddannelsen. Bevægelse i vand. Indenfor det pædagogiske område, som interesserer mig, men er svært at komme ind i "kun" med den psykomotoriske baggrund. Jeg har netop været på en opkvalificeringskursus ifbm med et vikarrotationsprokjekt indenfor det specialpædagogiske område i Randers med start den 2. jan På dette kursus fik jeg i 2 dage undervisning i neuropædagogik ifht især udviklingshæmmet, men også andre målgrupper. Det var virkeligt et rigtig godt og brugbart kursus, med en fantastisk dygtig underviser. Jeg kan på det varmeste anbefale underviseren Charlotte Jensen fra Læringscenter Brejning. Hun har 25 års erfaring fra Sølund ved Skanderborg, og er socialpædagog, specialpædagogisk konsulent, neuropædagog og uddannelseskonsulent. Noget af det hun underviste i havde jeg allerede viden om, jvf fagene fysiologi og bevægelsesudvikling på psykomotorikuddannelsen, men det der var særligt ved Charlottes undervisning var, at hun formåede at koble tingene på en alderledes måde, specielt udfra hendes praktisk erfaring med udviklingshæmmet. Derved fik man virkelig et indblik i hvordan man konkret kan overføre og bruge sin faglige viden omkring sansemotorik og hjernens 34

35 opbygning ifht det specialpædagogiske område, og ikke kun ifht børn som jeg har lært i faget bevægelsesudvikling. Jeg har flere gange tænkt at det ville være oplagt at lave et efteruddannelses kursus til at blive doula - altså en professionel fødselshjælper. Det et noget der vinder frem men jeg ved ikke om det er stort nok til at uddanne mange flere til det. Men vi har bare så virkelig fantastisk meget basis for det!!! Efteruddannelse i at arbejde med borgere med udviklingshæmning. Hvilket år dimitterede du? Er du Hvilket adgangsgrundlag havde du, inden du begyndte på din uddannelse? Hvis du har mere end ét adgangsgrundlag, vælg da det højeste adgangsgrundlag Hvilket adgangsgrundlag havde du, inden du begyndte på din uddannelse? Hvis du har mere end ét adgangsgrundlag, vælg da det højeste adgangsgrundlag - Andet, skriv hvad pædagog Kvote 2 ansøgning kontor- & IT-uddannet 35

36 Hvor boede du, umiddelbart før du begyndte på? 36

37 Hvilken kommune boede du i? 37

38 Hvilken verdensdel boede du i? Samlet status 38