Tilsynsrapport Halsnæs Kommune. Kamæleonen. Uanmeldt tilsyn December 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Halsnæs Kommune Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Kamæleonen Uanmeldt tilsyn December

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Aktuelle oplysninger vedrørende Kamæleonen Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Halsnæs Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Kamæleonen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Tilsynet noterer sig ved tilsynets start, at ingen af de tilknyttede borgere eller ansatte medarbejdere er tilknyttet, jf. Godkendelsesgrundlaget. Dermed findes der ikke godkendelsesgrundlag for, at Kamæleonen har indskrevet de aktuelle borgere, der bor eller er tilknyttet Kamæleonen, ligesom de ansatte medarbejdere ikke er omfattet godkendelsesgrundlaget. Dette forhold er formidlet videre til Halsnæs Kommune. Tilsynet anbefaler, at der tages stilling til om der skal iværksættes ny godkendelsesproces, således at det kan sikres, at Kamæleonen lever op til gældende krav til stedet eller om der skal ske justeringer i det udarbejdede godkendelsesgrundlag, som efterfølgende godkendes af stedlige kommune. Det overordnede indtryk af Kamæleonen er, at det er et tilbud i fortsat proces omkring at finde rette form og indhold for tilbuddet. Undervejs i denne proces sigter både ledelse og medarbejdere på, at borgerne sikres en tryg hverdag, hvor de kan opnå trivsel. Tilsynet anbefaler, at der tages stilling til om der skal iværksættes ny godkendelsesproces, således at det kan sikres, at Kamæleonen lever op til gældende krav til stedet eller om der skal ske justeringer i det udarbejdede godkendelsesgrundlag, som efterfølgende godkendes af stedlige kommune. Det er tilsynets, at tilbuddet er i proces omkring at finde deres pædagogiske referenceramme. Tilsynet anbefaler derfor, at tilbuddet overvejer en pædagogisk dag, hvor de sammen kan drøfte deres pædagogiske tilbud og få denne beskrevet på skrift. Til denne dag kunne det også være givtigt, at man fik drøftet, hvorfor netop denne pædagogiske tilgang anvendes. Derudover anbefaler tilsynet, at tilbuddet får korrigeret deres socialfaglige metode på Tilbudsportalen, så den stemmer overens med den daglige pædagogiske praksis, idet der på nuværende tidspunkt forekommer inkongruens. Tilsynet vurderer, at det kunne være givtigt at tilbuddet får afdækket, hvad der skal skrives om hvilke borgere og til hvem jf. deres udarbejdelse af status. Dermed kunne det synliggøres hvad tilbuddet tilbyder til borgerne og de anbringende kommuner. Derudover anbefaler tilsynet også, at tilbuddet udarbejder pædagogiske planer med mål og delmål samt fast systematik for evaluering alt for at synliggøre det pædagogiske arbejde og sikre progression i ydelsen. Borgerne i tilbuddet tilbydes en individuel hverdag, som er tilpasset hver enkelt borger. Hverdagen er ikke skrevet ned i et fast ugeskema, men huskes af de involverede medarbejdere. Tilsynet anbefaler derfor, at tilbuddet udarbejder et ugeskema til borgerne over deres aktiviteter i tilbuddet. Dette med henblik på borgernes oplevelse af struktur i hverdagen samt indblik for de anbringende kommuner i, hvad tilbuddet reelt tilbyder. Det er tilsynets, at der generelt er en god omgangsform på tilbuddet. Tilsynet har noteret sig den aktuelle udfordring omkring en borgers adfærd og anbefaler, at tilbuddet kontakter VISO eller finder konsulent- eller supervisionsbistand andet steds, for at skærpe blikket på denne udfordring. Når det gælder borgermedbestemmelse, så har Kamæleonen rette fokus på dette område. Tilsynet vurderer, at tilbuddet også er i proces omkring at finde rette form i deres interne samarbejde. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at tilbuddet skærper deres fokus på dette område og anbefaler derfor også, at der udarbejdes et årshjul, hvoraf personalemøder kunne indsættes sammen med forskellige temadage eller efteruddannelsestiltag alt for at skabe 3

5 overblik og få tingene mere formaliseret. Tilsynet bemærker i den forbindelse ønsket om mere information omkring autisme. Der er kendskab til magtanvendelsesområdet og medicinhåndtering. Tilsynet anbefaler dog, at der udarbejdes en skriftlig procedure for håndtering af magtanvendelser, herunder indberetnings af disse samt for medicinhåndtering. Derudover er det tilsynets, at der endnu ikke er ansøgt om dispensation for medarbejdernes døgnlange vagter, hvorfor tilsynet anbefaler, at dette forhold hurtigst muligt bringes i orden. Endelig er det er tilsynets, at de fysiske rammer er anvendelige til målgruppen. Tilsynet bemærker i den forbindelse, leders information om, at man fremadrettet vil overveje, hvor meget fælles arealerne skal anvendes til borgere i dagtilbud, når døgntilbuddet får fuld belægning. 4

6 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker leders information om, at man fremadrettet vil overveje, hvor meget fælles arealerne skal anvendes til borgere i dagtilbud, når døgntilbuddet får fuld belægning. 2. Tilsynet bemærker tilbuddets ønske om mere information omkring autisme. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der tages stilling til om der skal iværksættes ny godkendelsesproces, således at det kan sikres, at Kamæleonen lever op til gældende krav til stedet eller om der skal ske justeringer i det udarbejdede godkendelsesgrundlag, som efterfølgende godkendes af stedlige kommune. 2. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet får korrigeret deres socialfaglige metode på Tilbudsportalen, så den stemmer overens med den daglige pædagogiske praksis. 3. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer en pædagogisk dag, hvor de sammen drøfter deres pædagogiske tilbud og få denne beskrevet på skrift. Til denne dag kunne det være givtigt, at man også fik drøftet hvorfor netop denne pædagogiske tilgang anvendes. 4. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet udarbejder pædagogiske planer med mål og delmål samt fast systematik for evaluering alt for at synliggøre det pædagogiske arbejde og sikre progression i ydelsen. 5. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet udarbejder et ugeskema til borgerne over deres aktiviteter i tilbuddet. Dette med henblik på borgernes oplevelse af struktur i hverdagen samt indblik for de anbringende kommuner i hvad tilbuddet reelt tilbyder. 6. Tilsynet har noteret sig den aktuelle udfordring omkring en borgers adfærd og anbefaler, at tilbuddet kontakter VISO eller finder konsulent- eller supervisionsbistand andet steds. 7. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet skærper deres fokus på deres interne samarbejde og at der udarbejdes et årshjul, hvoraf personalemøder kunne indsættes sammen med forskellige temadage eller efteruddannelsestiltag alt for at skabe overblik og få tingene mere formaliseret. 8. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en skriftlig procedure for håndtering af magtanvendelser og indberetning af disse samt for medicinhåndtering. 9. Idet der endnu ikke er ansøgt om dispensation for medarbejdernes døgnlange vagter, anbefaler tilsynet, at dette forhold hurtigst muligt bringes i orden. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 5

7 2 Oplysninger Adresse Torpmaglevejen 77, 3390 Hundested Leder Jesper Hansen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 Antal pladser og belægningsgrad Kamæleonen har i den oprindelige godkendelse 2 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere med erhvervet hjerneskade i alderen år. (Kilde: Tilbudsportalen) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består ifølge leder af tre ledelsespersonaler og 11 medarbejdere 6 pædagoger og 5 ikke uddannede pædagoger. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg D. 3. december 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Beboere: Jesper Hansen, tidligere lang erfaring fra projektafdelingen på Sølager. Medarbejder, uddannet naturvejleder, ansat i godt et år Borger, boet på tilbuddet i et års tid BDO blev vist rundt på stedet af: Jesper Hansen Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 6

8 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn BDO har ikke tidligere ført tilsyn på tilbuddet. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Aktuelle oplysninger vedrørende Kamæleonen Det oplyses ved tilsynets afholdelse, at der aktuelt ikke er borgere i tilbuddet, som matcher tilbuddets godkendelse. I stedet er der en borger i døgntilbud, som ikke matcher godkendelsen og en anden borger i døgntilbud et andet sted samt flere andre borgere i dagtilbud på stedet. Tilsynet kontakter derfor Halsnæs Kommune for at høre om tilsynet skal gennemføres, og det aftales her, at dette skal det, idet der så føres tilsyn med tilbuddets aktuelle situation. Leder oplyser mere uddybende, at de aktuelt ikke har en borger i tilbuddet (matriklen på gården), som matcher deres godkendelse ( 107 til borgere med erhvervet hjerneskade), idet denne visiterede borger, ikke har en erhvervet hjerneskade. Derimod er der tre borgere inde i dagtilbud (enkeltmandsprojekter) og disse tre borgere har alle en erhvervet hjerneskade. Tilsynet føres derfor på to planer et i forhold til borgeren i 107 tilbud og borgerne (4 stk. efter 103 eller 104 leder ved ikke hvilken). Personalegruppen består i dag af tre ledelsespersoner: Jesper Hansen (personalemæssige ledelsesopgaver), en med en socialrådgiverfunktion (den socialfaglige del) og en med en pædagogfaglig funktion (pædagogisk sparring mellem medarbejdere og ledelse). Udover de tre ledelsespersonaner er der 11 ansatte 6 pædagoger og 5 ikke pædagoger. Der er fire enkeltmandsprojekter, hvor det ene først starter d. 4. december De to borgere i døgntilbud skal bo eller bor allerede på gården og så er der, som tidligere skrevet, en borger i et lejet hus inde i den nærmeste landsby. De er alle (eller skal alle være) i dagtilbud på matriklen. Derudover er der også tre andre borgere i dagtilbud, hvor de to foregår i huset på gården og et foregår i Kokkedal. Dertil er der en aflastningsopgave for en hjemmeboende senhjerneskadet borger samt en anden borger fire timer om ugen. Denne sidste borger er normalt i dagtilbud på Sølager, men Kamæleonen varetager hans aflastningstimer. Endeligt oplyses det også, at ingen af medarbejderne er ansat til 107 delen i godkendelsesgrundlaget, idet der ingen borgere er i dette tilbud. Tilsynet noterer sig ved tilsynets start, at ingen af de tilknyttede borgere eller ansatte medarbejdere er tilknyttet, jf. Godkendelsesgrundlaget. Dermed findes der ikke godkendelsesgrundlag for, at Kamæleonen har indskrevet de aktuelle borgere, der bor eller er tilknyttet Kamæleonen, ligesom de ansatte medarbejdere ikke er omfattet godkendelsesgrundlaget. Tilsynet anbefaler, at der tages stilling til om der skal iværksættes ny godkendelsesproces, således at det kan sikres, at Kamæleonen lever op til 7

9 gældende krav til stedet eller om der skal ske justeringer i det udarbejdede godkendelsesgrundlag, som efterfølgende godkendes af stedlige kommune. 3.3 Fysiske rammer Kamæleonen har til huse i stuehuset på en firelænget gård, beliggende i en mindre landsby nær Hundested. Der er ca. 3 minutters gang til togstation på strækningen Hundested-Hillerød. De fysiske rammer består af den firelængede gård. I stuehuset er der to boliger, som består af to rum og eget badeværelse. Derudover består de fysiske rammer af fælles stue, fælles spisestue, fælles køkken og vaskerum. Det oplyses ved tilsynet, at de fælles fysiske rammer anvendes både til døgntilbud (de to godkendte 107 pladser) og dagtilbud for borgere. Når det gælder rengøring på fællesarealerne, så oplyses det, at det primært er personalet, som varetager denne funktion. Borgeren som bor på den ene 107 plads, fortæller, at han er glad for både egne værelser og for fælles arealerne. Endelig oplyser leder, at der er opsat røgalarmer og man i fremtiden vil overvejer hvor meget fælles arealerne i hovedhuset skal anvendes til borgere i dagtilbud, når der snarligt kommer en borger mere i døgntilbud Det er tilsynets, at de fysiske rammer er anvendelige til målgruppen. Tilsynet bemærker leders information om, at man fremadrettet vil overveje hvor meget fælles arealerne skal anvendes til borgere i dagtilbud, når døgntilbuddet får fuld belægning (primo december). 3.4 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode På Tilbudsportalen står der som socialfaglig metode beskrevet, at tilbuddet arbejder med neuropædagogik og at dette skal forstås sådan: Vi forstår neuropædagogik som: Individuelle pædagogiske tiltag baseret på generel viden om hjernen, specifik viden om den hjerneskadede person og specifik viden om hjerneskaden. I punktform skal personalet overordnet mestre følgende: - at kunne skabe og opretholde kontakten med brugeren. - at skabe og fastholde struktur i dagligdagen. - at være der, hvor beboeren er, når beboeren har brug for det og at være fleksibel og reagere på brugerens signaler. Endvidere står der også, at der vil blive lagt en behandlingsplan for hver enkelt beboer indeholdende konkrete mål og delmål. Planen vil løbende blive evalueret og justeret efterhånden, som der høstes ny viden om beboeren. Evalueringen af denne plan vil foregå på personalemøder og ved samtaler med beboeren og endelig vil mål og delmål fastsættes ud fra beboerens ønsker og medarbejdernes observationer. Ved dette tilsyn spørges der ind til den pædagogiske referenceramme og leder redegør for, at den pædagogiske referenceramme er stærkt præget af, at borgerne i tilbuddet er meget divergerende i deres støttebehov. Den pædagogiske praksis er derfor kendetegnet ved individualitet. Leder tænker dertil også, at de aktuelt er i gang med at bevæge sig bort fra målgruppen med de senhjerneskadede borgere og ønsket er, at de gerne vil godkendes til en målgruppe af udadreagerende borgere, idet deres erfaring er, 8

10 at denne målgruppe profiterer af deres tilbud. Leder begrunder profiteringen med, at tilbuddet er lille og de er gode til at yde et individuelt tilbud. Adspurgt til hvordan de ved, hvilken metode de skal anvende til hver enkelt borger, fortæller leder, at dette kommer efter kort tid, når de lærer borgerne at kende. Adspurgt til, hvordan de rummer borgernes diversitet i et så lille tilbud, forklarer leder, at umiddelbart så syner dette til, at dette ikke kan rummes i et sådant lille tilbud, men leder forklarer her, at det jo virker. Vigtige elementer er at møde borgerne, der hvor de er, og at de er normeret en-tilen. Adspurgt til om der er udfordringer i en borgergruppe med en sådan diversitet, så fortæller leder, at det kan være svært med en skarp grænse for én borger og at denne eventuelle skarpe grænse kan komme til at påvirke én anden borger. Leders er dog, at det går meget godt. Når det gælder anvendelsen af specialpædagogisk materiale, såsom boardmaker og piktogrammer, så fortæller leder, at det er hans erfaring, at borgerne bliver trætte af denne tilgang og kan føle, at tilgangen taler ned til dem. Adspurgt til om der kunne være steder, hvor leder kunne se det hensigtsmæssige i at bruge visuelt materiale, så fortæller leder et eksempel med en borger, som måske kunne finde det givtigt med visuelt materiale ved dennes madlavning. Man kunne så her guide og sørge for, at en borgeren lærer en eller måske to retter at kende til bunds. Tilsynet taler med leder om en borger, som har en svær selvindsigt, hvorfor tilsynet adspørger om, hvordan man arbejder med dette. Hertil fortæller leder, at borgeren har et ønske om at få børn, og her er der overvejelser om at tale med borgeren og dennes kæreste om at afprøve forældreskabet med dukke, der reagerer med gråd på manglende omsorg. Et andet område er, at borgeren som har højdeskræk, udtrykker et ønske om at blive pilot. I relation til denne drøm, får borgeren fortalt, hvor lang en uddannelse dette er og hvad det kræver, blandt andet, at man ikke må have højdeskræk. Det er tilsynets, at tilbuddet er i proces omkring at finde deres pædagogiske referenceramme. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer en pædagogisk dag, hvor de sammen drøfter deres pædagogiske tilbud og få denne beskrevet på skrift. Til denne dag kunne det være givtigt, at man også fik drøftet hvorfor netop denne pædagogiske tilgang anvendes. Derudover anbefaler tilsynet også, at tilbuddet får korrigeret deres socialfaglige metode på Tilbudsportalen, så den stemmer overens med den daglige pædagogiske praksis, idet der på nuværende tidspunkt forekommer inkongruens, idet neuropædagogikken ikke er synlig Pædagogisk plan Leder fortæller omkring de pædagogiske planer, at de fører dagbøger (kun på døgntilbuddet) på computeren hver dag i en almindelig word-fil. Denne info mailes til en mellemleder, som samler info sammen og skriver statusrapporterne på baggrund heraf. Når det gælder borgerne i dagtilbud, så samles der mere løst info ind, idet der ikke er den samme tid som til døgntilbuddet. Medarbejderne sparrer derfor med hinanden til møderne om, hvordan borgerne har det i dette dagtilbud. Den ene mellemleder har her efterspurgt mere dokumentation omkring borgerne jf. det generelle krav til transparens i tilbuddet. En medarbejder kommer til under tilsynet og det drøftes, hvad tilbuddet 9

11 skriver hvor og hvornår og for hvem. Tilsynet spørger i den forbindelse ind til om de har nedskrevne retningslinjer omkring pædagogiske planer, dagbogsnotater mm., og hvad de skal anvendes til. Tilsynet oplyses her, at det er meget individuelt, hvad der laves på hver enkelt borger. Medarbejder redegør i den forbindelse for, at vedkommende har lavet en status for to borgere, og at vedkommende forinden havde drøftet indholdet til et personalemøde samt at statusplanen redigeres løbende. Tilsynet ser to statusplaner, en kortere status på en borger i dagtilbud og en længere status på borger i døgntilbud. Status for borgeren i dagtilbud redegør for det nuværende arbejde, hvor langt tilbuddet er kommet med indsatsen samt en kortere redegørelse for det fortsatte arbejde (status er uden dataangivelse). Status for borgeren i døgntilbud redegør primært for borgerens nuværende og aktuelle situation samt udviklingsniveau på enkelte områder. Der redegøres for et lille retroperspektiv hvordan vedkommende havde det ved indflytningen. Status fortæller også en smule om, hvordan der arbejdes, der er dog ikke opstillet hverken mål eller delmål (status fremstår med datoangivelse). Adspurgt til, hvordan borgerne inddrages i udarbejdelsen af planen, så fortæller medarbejder, at borgerne inddrages i det omfang de har forståelse for det og magter det. Tilsynet vurderer, at det kunne være givtigt at tilbuddet får afdækket hvad der skal skrives om hvilke borgere og til hvem. Dermed kunne det synliggøres hvad tilbuddet tilbyder til borgerne og de anbringende kommuner. Derudover anbefaler tilsynet også, at tilbuddet udarbejder pædagogiske planer med mål og delmål samt fast systematik for evaluering alt for at synliggøre det pædagogiske arbejde og sikre progression i ydelsen. 3.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Ved tilsynets ankomst er der ingen borgere hjemme. Medens tilsynet afholdes kommer der tre borgere hjem i fra dagtilbuddet. Borgerne har været ude på Loppen (et lokalt loppemarked), hvor der er mange ting, at kigge på. Der tages overtøj af og der siges goddag til tilsynet. Bagefter går alle borgerne ind i køkkenet og der høres samtaler derfra. Senere tager alle borgere igen af sted undtagen en borger, som kommer ind til tilsynet sammen med en medarbejder. Denne borger er meget glad for ure og har derfor skilt et ur ad, som nu kan ringe med klokker hele tiden. Adspurgt til disse ure, så rejser borgeren sig fluks op og vil vise tilsynet sine ure. Senere skal borgeren hjem og køres derfor af medarbejderen. Borgeren kommer og siger pænt farvel og siger tak for i dag. Adspurgt til, hvordan den konkrete dag ser ud på tilbuddet, redegør leder for, at en borger i døgntilbud står op kl. otte og spiser morgenmad inden kl. ni, hvis vedkommende er meget sulten. Alle andre borgere kommer omkring kl. halv ni ni, hvor man sidder samlet og spiser ét stykke brød, imens man samtaler om dagens opgaver eller aktiviteter. Denne seance slutter kl. halv ti. Klokken tolv er der samlet frokost hjemmefra og borgeren i døgntilbud har selv 10

12 smurt sin madpakke aftenen forinden. Der spises her til mellem kl. tolv og tretten, hvorefter der igen arbejdes. Derefter holdes der pause kl. halv tre og denne holdes sammen indtil borgerne køres hjem i hold eller efter aftale. For borgerne i døgntilbud kører man derefter ud for at handle ind til maden. Borgeren som aktuelt bor i døgntilbuddet har to maddage om ugen, hvor vedkommende skal hjælpe med til at lave mad. Derudover oplyses det, at man om mandagen har en aftale om at hjælpe en spejderforening med et lokalt loppemarked. Om tirsdagen er en fast turdag og sigtet er ofte noget kreativt. Der vurderes her om borgerne magter en fælles tur eller om de skal opdeles og dette arrangeres så efter behov. Adspurgt til, hvordan de anvender lokalområdet, så fortæller leder, at de har en lokal naturlegeplads, som ofte anvender til en borger eller to. Der redergøres dertil for, at en borger har dyr på gården, som vedkommende skal passe, en anden borger har en aktivitetsplane og en tredje borger har en fast svømmeaftale. Borgeren fortæller, at han tit går oppe i værksted eller har andre aktiviteter rundt omkring på gården og vedkommende synes dette er indholdsrigt. Borgeren mener også, at han har været med til at tilrettelægge hans hverdag og at han været med til at bestemme, hvornår man skal stå op. Adspurgt til om der en fast oversigt over hver enkelt borgers ugetilbud, så fortæller leder, at dette har de ikke. De havde det tidligere, men fandt det ikke nødvendigt og glemte det derfor igen. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at der forefindes skriftlige overordnede aktivitetsskemaer for hvert enkelt dag- og døgnprojekt, og dagtilbuddet. Skemaerne er primært tænkt som støtte til medarbejderne. Det er tilsynets, at borgerne i tilbuddet tilbydes en individuel hverdag, som er tilpasset hver enkelt borger. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet udarbejder et ugeskema til borgerne over deres aktiviteter i tilbuddet. Her kan der tages afsæt i de overordnede aktivitetsskemaer, som er udarbejdet til medarbejderne. Dette med henblik på at sikre borgernes oplevelse af struktur i hverdagen samt indblik for de anbringende kommuner i hvad tilbuddet reelt tilbyder Indflydelse Leder oplyser, at der er afholdt enkelte borgermøder, med den ene nuværende borger i døgntilbud, men dette er i dag ændret, idet det har virket mere hensigtsmæssigt med løbende møder efter behov. Når den nye borger flytter ind, så er det hensigten at der skal afholdes formaliseret husmøder for de to borgere, så de kan aftale indbyrdes husregler. Leder redegør dertil for, at der sker en løbende indflydelse for borgeren/borgerne i den daglige praksis. Borgeren fortæller, at han får lov til at være medbestemmende omkring indretningen af fælles arealerne og på den mad, som der spises i tilbuddet. Det er tilsynets at der er rette fokus på borgermedbestemmelse Omgangsform og sprogbrug Leder fortæller, at borgerne (den ene i døgntilbud på gården og de andre i dagtilbud) er gode til at være omsorgsfulde overfor hinanden. Han har 11

13 eksempelvis opdaget, at sættes der en grænse for en borger af en medarbejder, så kan en anden borger godt finde på at tage denne borger i hånden og sige dumme svin, henvendt til personalet. Leder supplerer med, at fortælle, at dette sprogbrug kommer fra Olsen Banden. Leder fortæller, at der en god omgangsform, hvor de ofte anvender en varm form for humor. Har en borger et groft sprog eller en grov omgangsform, så siger man som personale fra og siger stop. Leder redegør også for, at de som personale er opmærksomme på deres funktion som gode rollemodeller for borgerne. Leder redegør dertil også for, at en enkelt borger har brug for en meget hård tiltale, idet det er den eneste måde borgeren reagerer på. Leder fortæller ligeledes, at den nuværende aftale er, at medarbejderne skal være på denne borger i to døgn. Adspurgt til om tilbuddet får noget faglig sparring på dette, idet man kan komme til at fortsætte en uhensigtsmæssig adfærd, hvis man ikke får reflekteret. Leder oplyser her, at de ikke modtager sparring eller supervision udefra omkring dette, men de reflekterer internt og har brugt forskellige tilgange. Tilsynet drøfter med leder om det kunne være en god idé med supervision udefra, så man får forstyrret sin faglighed og ikke får segmenteret en ureflekteret faglighed. Borgeren fortæller, at han har mødt den nye kommende medbeboer, og at han har det godt sammen med de andre borgere i dagtilbud, og at de godt kan tage lidt pis på hinanden - på den gode måde. Det er tilsynets at der generelt er en god omgangsform på tilbuddet. Tilsynet har noteret sig den aktuelle udfordring omkring en borgers adfærd og anbefaler, at tilbuddet kontakter VISO eller finder konsulent- eller supervisionsbistand andet steds Tryghed og trivsel Leder vurderer, at for at alle borgerne opnår tryghed og trivsel i tilbuddet, så skal den ene borger i døgntilbud (opholder sig på en matrikel andet sted end gården) have lange vagter med det samme personale og med en synlig struktur. Borgeren i døgntilbud på matriklen (gården) skal også have struktur og genkendelighed det samme gælder borgerne i dagtilbud. Borgeren fortæller, at han er glad for at bo på tilbuddet og medarbejderne er gode til at støtte op om det man har svært ved og vedkommende siger specifikt: de er gode til at hjælpe en, hvis man har en dårlig dag. Adspurgt om noget kunne være bedre, så fortæller borgeren at der ikke lige er noget, idet de er alle er gode til at hjælpe og støtte. Tilsynet vurderer, at tilbuddet er opmærksom på at sikre tryghed og trivsel for alle borgerne. Tilsynet henviser til anbefalingen under rubrik

14 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Adspurgt til hvordan man sikre sig, at der er løbende kompetenceudvikling til den fortløbende kompleksitet ved borgerne. Leder fortæller her, at der har været en medarbejder (medleder) på et seksualitetskursus i relation til borgerne. Der har dog ikke været ret meget efteruddannelse, idet medarbejderne ikke har været af sted endnu. Der resterer derfor et kursusbudget på omkring kr til dette. I den forbindelse oplyses det, at tilbuddet har et ønske om en temadag om autisme. Det oplyses, at den leder som har en socialrådgiverfunktion også er uddannet supervisor og vedkommende giver derfor intern supervision. Når det gælder personalemøder, så oplyses det, at der er afholdt to personalemøder omkring borgeren i døgntilbud på gården (borgeren har boet et år på tilbuddet), og for borgeren i den lejede villa har der har der været afholdt et personalemøde. Derudover har der også været løbende ad hoc møder, hvis der er dukket emner op, hvor man har fundet det relevant. Tilsynet spørger derfor ind til, hvad og hvordan man håndtere diskussioner omkring pædagogik, personalesamarbejde eller hvordan man redegør for visioner for tilbuddet når der ikke afholdes kontinuerlige personalemøder. Dette fører til en drøftelse med leder, som kommer frem til, at fremadrettet vil det nok være en god ide med personalemøder en gang om måneden i huset, hvor man kunne drøfte tilgangen overfor de to borgere, men indtil nu har det været meget tilfældigt, hvis man nu lige har mødtes og medarbejderne har så fået løn for den ekstra tid. Adspurgt til, hvordan kan kunne skabe udvikling i den daglige en-til-en kontakt for borgerne, fortæller leder, at de jo hele tiden mødes i tilbuddet og derfor ikke oplever behovet for mere formaliserede møder. Adspurgt til, hvordan de sikrer sig en målrettet progression i tilbuddet, når de mødes tilfældigt, kommer leder igen frem til, at der nok nu vil være et behov for et mere formaliseret mødefora, idet de bliver flere og flere medarbejdere i tilbuddet. Adspurgt til om en af fra ledelsesgruppen er gået i gang med en lederuddannelse (arbejdspunkt fra godkendelsesgrundlaget). Leder oplyser her, at det overvejes om den ene mellemleder skal i gang med det, men at dette endnu ikke er effektueret. Endeligt oplyses det, at der skrives dagbogsnotater, hvor man som medarbejder kan læse sig ind på, hvad der er sket. Tilsynet vurderer, at tilbuddet er i proces omkring at finde rette form i deres interne samarbede. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at tilbuddet skærper deres fokus på dette område og anbefaler derfor også, at der udarbejdes et årshjul, hvoraf personalemøder kunne indsættes sammen med forskellige temadage eller efteruddannelsestiltag alt for at skabe overblik og få tingene mere formaliseret. Tilsynet bemærker i den forbindelse ønsket om mere information omkring autisme Procedurer og retningslinjer Når det gælder organiseringen og struktureringen af vagter på tilbuddet, så oplyser leder, at der er femdøgns vagter på den ene borger og på en anden borger er der to døgns vagter. Der er ikke søgt om dispensations for disse lange vagter. Det var en af forudsætningerne, anført i godkendelsesgrundlaget, at 13

15 dette skulle laves. Adspurgt til magtanvendelser, så oplyser leder, at medarbejderne er informeret om reglerne, og de har fået udlevet cirkulæret. Leder fortæller dertil, at de ingen magtanvendelser har. Tilsynet spørger uddybende ind til, hvordan de arbejder, så de undgår dette. Leder fortæller her, at de kan arbejde med området ved at synliggøre medarbejderne overfor borgerne, deres normering med en-til-en og ved at tale med en bestemt lidt hård tone til en borger, som de mener, har brug herfor. Medarbejderne håndterer en given konflikt med denne borger, ved efterfølgende at ringe til deres ledelse. Denne aftale har vist sig at være hensigtsmæssig. Det oplyses, at der altid er en efterfølgende refleksion, hvor der samtales med den involverede medarbejder, så det ikke hober sig op ved både borger og medarbejder. Når det gælder medicinhåndtering, så er der aktuelt ingen borgere som får medicin. Den nye borger får medicin og dette skal håndteres ved, at tre af de nuværende medarbejdere, der har et udvidet et medicinkursus, skal dosere borgerens medicin. Det er aftalt, at der kvitteres for medicin på husets pc. Det oplyses, at der er aflåst medicinskab på vagtværelset. Det er tilsynets, at der er kendskab til magtanvendelsesområdet og medicinhåndtering. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en skriftlig procedure for magtanvendelse og medicinhåndtering. Det er tilsynets, at der endnu ikke er ansøgt om dispensation for de lange vagter, hvorfor tilsynet anbefaler at dette forhold hurtigst muligt bringes i orden. 14

16 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Halsnæs Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 15

17 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Halsnæs Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 16

18 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17