Direkte investeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Direkte investeringer"

Transkript

1 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af investeringer i udenlandske filialer og virksomheder, hvor investor besidder mindst 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Som begreb viser det en del af et lands længerevarende økonomiske forbindelser på tværs af landegrænser og er samtidig en indikator for, hvor åben landets økonomi er. Siden 1999 er både de danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark (målt i kroner) øget markant. Denne udvikling er en naturlig del af øget globalisering og frie kapitalbevægelser, og det er en tendens, der også observeres internationalt. De senere år er de danske direkte investeringer i udlandet dog vokset hurtigere end udlandets i Danmark. Ultimo 212 var værdien af danske direkte investeringer i udlandet mia. kr., hvilket er 488 mia. kr. større end udlandets direkte investeringer i Danmark. I Danmark er der i dag flere personer ansat i virksomheder, hvor udlændinge ejer mere end 5 pct. af aktiekapitalen, end der var for 15 år siden. Udenlandske virksomhedsejere har dermed fået større betydning på det danske arbejdsmarked. Danske virksomheder er via datterselskaber og filialer også blevet mere aktive i udlandet, og de har i dag mere end 1.2. ansatte i udlandet. Det kan derfor være fristende at konkludere, at direkte investeringer skaber beskæftigelse. Samspillet mellem direkte investeringer og den økonomi, hvori de foretages, er imidlertid komplekst og afhænger bl.a. af investeringsformålet og de konkrete alternativer for udførelse af produktionen i de udenlandsk ejede virksomheder. Produktion i ejerens hjemland er kun et ud af mange alternativer til produktion i udlandet i en virksomhed med den samme ejer, herunder at virksomheden i udlandet ville have en anden ejer, eller at produktion fandt sted i andre virksomheder i samme eller andre lande. Der bør derfor udvises forsigtighed i forhold til at konkludere håndfast omkring potentielle beskæftigelseseffekter af direkte investeringer. Der er dog ingen tvivl om, at de samlede direkte investeringer bidrager positivt til Danmarks bruttonationalindkomst, BNI, idet de genererer

2 1 et betydeligt afkast til Danmark (formueindkomst). Den positive og stigende indtægt fra formueindkomsten medfører med andre ord, at danskernes forbrugsmuligheder overstiger den indenlandske værdiskabelse udtrykt ved bruttonationalproduktet, BNP. CENTRALE BEGREBER VEDRØRENDE DIREKTE INVESTERINGER En direkte investering 1 er en finansiel investering og indgår dermed i betalingsbalancens finansielle poster, der sammen med de løbende poster og kapitaloverførsler udgør Danmarks betalingsbalance over for udlandet, se boks 1. At investeringen er "direkte", betyder blot, at den går på tværs af landegrænser, og der er tale om et statistisk begreb. I praksis har hovedparten af direkte investeringer et egenkapitalengagement på over 5 pct. (bestemmende indflydelse). Selv om en direkte investering i udgangspunktet er en finansiel investering, kan den også have realøkonomiske aspekter eksempelvis i forbindelse med greenfield-investeringer (se nedenfor). Direkte investeringer kan foretages på tre måder, og hvilken type af investering, der er bedst for ens virksomhed, afhænger af formålet med investeringen: 1. Greenfield-investeringer dækker over investeringer, hvor en virksomhed startes op fra bunden eksempelvis ved etablering af en ny fabrik. 2. Fusion/opkøb af andre virksomheder også kaldet "Mergers and Acquisitions" (M&A). 3. Kapitaludvidelser i eksisterende virksomheder. De tre typer af investeringer er alle investeringer i en virksomheds egenkapital, som i praksis angiver virksomhedens værdi. Under direkte investeringer hører også koncernlån, som dækker over grænseoverskridende lån mellem virksomheder inden for samme koncern. Det kan fx være lån fra moderselskab til et udenlandsk datterselskab. Selv om koncernlån betragtes som direkte investeringer, er det i praksis ofte mere et redskab til likviditetsstyring inden for koncernen. Direkte investeringer kan foretages fra en allerede eksisterende virksomhed, men de kan også foretages via oprettelse af et holdingselskab, 1 En investering er en beslutning, der foretages i dag med henblik på at få et positivt udbytte (afkast) i fremtiden. En finansiel investering er erhvervelsen af et finansielt aktiv, fx købet af en obligation eller en aktie, med henblik på at få fremtidige afkast i form af rente- og udbyttebetalinger. Til forskel er en realøkonomisk investering købet af et fysisk (realøkonomisk) aktiv, eksempelvis en ny produktionsmaskine, som forventes at give et afkast i form af det producerede output.

3 11 BETALINGSBALANCE OG KAPITALBALANCE Boks 1 Danmarks betalingsbalance er en opgørelse af værdien af de økonomiske transaktioner mellem Danmark og udlandet i en given periode. Betalingsbalancen opdeles i løbende poster, kapitaloverførsler mv. og finansielle poster, der i teorien skal balancere. Hvis Danmark således har overskud på de løbende poster og dermed indtjener valuta, bør det afspejles i de finansielle poster ved, at Danmark kommer til at eje flere udenlandske aktiver eller have færre passiver over for udlandet. I opgørelsen er der næsten altid en forskel mellem de finansielle og de løbende poster. Dette kaldes i statistikken fejl- og udeladelser. Betalingsbalancen er altså transaktioner (flow) med udlandet, hvorimod kapitalbalancen er en opgørelse af værdien af Danmarks finansielle tilgodehavender og gæld over for udlandet på et givet tidspunkt (stock). Ændringer i kapitalbalancen kan enten skyldes nettoindtægterne på de løbende poster eller værdiændringer gennem valutakurser og priser, fx børskurser. Nedenstående figur 1 viser sammenhængen mellem betalingsbalancen og kapitalbalancen. SAMMENHÆNG MELLEM BETALINGSBALANCE OG KAPITALBALANCE Figur 1 Betalingsbal. Løbende poster Kapitaloverførsler mv. Værdireguleringer mv. Kap.- bal. Beholdning primo Finansielle poster (bop) Prisændringer Valutakursændringer Andre mængdemæssige ændringer Beholdning ultimo Fejl og udeladelser De løbende poster består af tre elementer: Vare-tjeneste-balance, der dækker Danmarks import og eksport af varer og tjenester. Løn- og formueindkomst, som er lønindkomst tjent af udlændinge i Danmark eller af danskere i udlandet, samt formueindkomsten, som er afkastet af finansielle beholdninger ekskl. værdiændringer, det vil sige renter, udbytter og overskud af direkte investeringer. Løbende overførsler, hvilket bl.a. dækker over Danmarks ulandsbistand samt overførsler til og fra EU. De finansielle poster opdeles i fem underposter (instrumenter): Direkte investeringer, som er investeringer i aktier (kapitalandele), hvor investor besidder mindst 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Porteføljeinvesteringer, der dækker investeringer i værdipapirer, herunder aktier hvor investor besidder mindre end 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Derivater, som er afledte finansielle instrumenter fx optioner, futures og swaps. Andre investeringer, som eksempelvis kan være handelskreditter, lån og indskud. Valutareserven, som består af likvide udenlandske aktiver holdt af centralbanken.

4 12 METODE OG BEGRÆNSNINGER I STATISTIKKEN Boks 2 Opgørelsen af direkte investeringer baserer sig på indberettede data fra en stikprøve af store og mellemstore danske virksomheder, som er ejet fra udlandet, eller som selv ejer virksomheder i udlandet. De indberettede data vurderes at dække ca. 9 pct. af det samlede beløb for direkte investeringer og er fordelt på 5-7 virksomheder i årene For de "resterende" 1 pct. foretages en opregning (korrektion). Landefordeling for direkte investeringer er opgjort på første modpartsland, dvs. landet som investeringen kommer fra eller går til. Hvis fx en direkte investering fra USA til Danmark går gennem et holdingselskab i Luxembourg, vil Luxembourg klassificeres som investeringsland i stedet for USA. Omvendt vil en investering fra Danmark til USA gennem Luxembourg blive registreret som en dansk direkte investering i Luxembourg. Noget lignende gør sig gældende for branchefordelingen, idet branchen kun knytter sig til den direkte involverede danske virksomhed. Hvis en udenlandsk industrivirksomhed fx investerer i Danmark ved at oprette et finansielt holdingselskab i Danmark, der opkøber en dansk industrivirksomhed, vil investeringen i statistikken indgå i den finansielle branche. Endelig skal det nævnes, at det i statistikken ikke er muligt at skelne mellem kapitaludvidelser, fusioner/opkøb og greenfield investeringer, og de optræder alle som egenkapitaltilførsler. hvor kapitalen løber igennem. Dette kaldes gennemløbsinvesteringer, idet investeringen løber fra ét land til et andet land via et holdingselskab, som igen kan være beliggende i et tredje land. Gennemløbsinvesteringer frasorteres derfor ofte i analyser af direkte investeringer, da de blot er med til at puste balancerne op, jf. figur 1. Danmark opgør direkte investeringer både inkl. og ekskl. gennemløbsinvesteringer, men internationalt set kan de fleste lande ikke lave denne sondring, hvorfor sammenligninger med andre lande indeholder gennemløbsinvesteringer 1. Statistik om direkte investeringer opgøres efter transaktioner (flow) eller beholdninger (stock). Transaktioner afspejler værdien af direkte investeringer foretaget inden for en given periode, fx et år, mens beholdninger afspejler den samlede værdi af alle direkte investeringer på et givent tidspunkt, fx ved afslutningen af året. Udviklingen i værdien af de samlede direkte investeringer (beholdninger) fra et tidpunkt (t) til det næste (t+1) er summen af periodens transaktioner og værdiændringer. Se boks 2 for metode og begrænsninger i statistikken. 1 Gennemløbsinvesteringer identificeres i praksis ud fra erhvervsregistret, som indeholder denne klassificering. Klassificeringen vedligeholdes af Danmarks Statistik med input fra Nationalbanken og udføres ved, at virksomhederne bl.a. vurderes ud fra antal ansatte samt produktion.

5 13 UDVIKLINGEN I VÆRDIEN AF DIREKTE INVESTERINGER FOR DANMARK OG UDVALGTE LANDE Danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark er i dag langt større (målt i kroner), end de var i I forhold til BNP har udlandets direkte investeringer i Danmark dog ligget relativt stabilt omkring 4 pct. siden 25, jf. figur 2. Det står i kontrast til de udadgående direkte investeringer, der siden 25 er steget betydeligt. I 212 var forskellen mellem ind- og udadgående direkte investeringer på 26 pct. af BNP i Danmark. Danmarks aktiver og passiver over for udlandet er steget støt gennem de senere år, hvilket hovedsageligt skyldes et overskud på de løbende poster, og nettoaktiverne har været positive siden 28. I 1999 udgjorde direkte investeringer 22,5 pct. af Danmarks aktiver over for udlandet, mens andelen i 211 er steget til 27,9 pct. I samme periode er andelen af direkte investeringer af Danmarks passiver over for udlandet faldet fra 19,9 pct. til 19, pct. Siden 25 er forøgelsen af de udadgående direkte investeringer primært drevet af kapitaludvidelser og fusioner/opkøb. Disse har, sammen med øvrige transaktioner, alene øget værdien af de samlede beholdninger med 538 mia. kr. Dertil kommer positive værdiændringer for 153 mia. kr., som følge af valuta- og prisændringer. For de indadgående VÆRDIEN AF UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER (BEHOLDNINGER) FOR DANMARK I PCT. AF BNP Figur Gennemløbsinvesteringer Gennemløbsinvesteringer Danske direkte investeringer i udlandet (eksl. gennemløbsinvesteringer) Udenlandske direkte investeringer i Danmark (eksl. gennemløbsinvesteringer) Anm.: Tallene for 212 er foreløbige. Kilde: Danmarks Nationalbank.

6 14 DIREKTE NETTOINVESTERINGER I PCT. AF BNP Figur 3 Pct. af BNP Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Frankrig Storbritannien EU USA Anm.: Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer, men da det er nettotal, bør effekten af gennemløbsinvesteringerne være neutraliseret. Tallene for EU er konsoliderede. Kilde: OECD. direkte investeringer har transaktioner i samme periode bidraget til en stigning i værdien af investeringerne på 27 mia. kr., mens værdiændringerne blot har været 12 mia. kr. Danmarks direkte investeringer i internationalt perspektiv Danmarks udadgående direkte investeringer var i 211 større end de indadgående investeringer. En sammenligning med en række andre europæiske landes direkte investeringer viser samme billede, jf. figur 3. Således havde alle de viste lande i 211 positive direkte nettoinvesteringer, dvs. at de udadgående direkte investeringer var større end de indadgående. Gennemsnittet for forskellen mellem ind- og udadgående direkte investeringer for EU var 11,7 pct., og både Danmark, Frankrig, Storbritannien og Finland lå markant over det niveau 1. At disse lande har positive direkte nettoinvesteringer afspejler, at udviklede økonomier investerer mere i resten af verden end omvendt. Fra 29 til 211 har de udviklede økonomier således stået for 74 pct. af de samlede udadgående direkte investeringer (transaktioner), mens de tilsvarende kun har modtaget 47 pct. af de indadgående. 2 Denne tendens 1 2 For EU som helhed er der en tendens til, at nyere medlemslande som Polen og Slovakiet har større indadgående direkte investeringer end udadgående, mens de ældre medlemslande med undtagelse af Portugal og Luxembourg alle har større udadgående end indadgående direkte investeringer. Jf. UNCTAD (212).

7 15 UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER FOR UDVALGTE LANDE I 211 Figur 4 Pct. af BNP Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Frankrig Udadgående direkte investeringer (inkl. gennemløbsinvesteringer) Indadgående direkte investeringer (inkl. gennemløbsinvesteringer) EU USA Storbritannien Anm.: Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer. Tallene for EU er konsoliderede. Kilde: OECD. vil alt andet lige bidrage til, at de udviklede økonomiers direkte nettoinvesteringer øges. Danmarks udadgående direkte investeringer opgjort som andel af BNP var i procentpoint over EU-gennemsnittet, mens Danmarks indadgående investeringer lå 5 procentpoint under, jf. figur 4. Anskues disse tal fra et finansielt perspektiv, kan de bl.a. ses som et resultat af, at Danmark gennem længere tid har haft et overskud på betalingsbalancens løbende poster og deraf udenlandsk placeringsbehov 1. Fra et realøkonomisk perspektiv er det blevet fremført i den offentlige debat, at den beherskede stigning i de indadgående direkte investeringer er bekymrende, idet det kan ses som en indikation på, at udlandet er skeptisk over for investeringsmulighederne i dansk økonomi. Niveauet for de indadgående direkte investeringer i Danmark ligger dog stadig over niveauerne for de fleste af vores nabolande, selv om det er lavere end EU-gennemsnittet. Derudover indikerer hverken afkastgraderne på indadgående direkte investeringer eller det samlede transaktionsomfang, at Danmark skulle være særligt uattraktivt som investeringsland (se afsnit vedrørende formueindkomst). 1 Et overskud på betalingsbalancens løbende poster er et udtryk for, at landet "tjener" fremmed valuta (valutaindstrømning). Denne valuta skal placeres i udlandet, således at de finansielle poster modsvarer overskuddet fra de løbende poster. Dette overskud vil alt andet lige medføre, at nettoformuen over for udlandet øges.

8 16 DANMARKS DIREKTE INVESTERINGER Værdien af Danmarks direkte investeringer i udlandet var mia. kr. ultimo 212, når gennemløbsinvesteringerne fratrækkes. En meget stor andel af disse var foretaget af nogle få store virksomheder. Således stod de 15 største direkte investorer i udlandet for 5 pct. af de direkte investeringer i udlandet. Her bidrog de tre største med 27 pct. af investeringerne. Med andre ord har nogle få store virksomheder afgørende indflydelse på værdien af danske direkte investeringer i udlandet. For de indadgående direkte investeringer er billedet anderledes, idet investeringerne her er spredt ud på flere investorer. Udlandets direkte investeringer i Danmark var i mia. kr., når der ses bort fra gennemløbsinvesteringer. De tre største direkte investorer havde en andel på knap 11 pct. af de udenlandske investeringer i Danmark, mens de 44 største investorer stod for 5 pct. af investeringerne. Danske investeringer fordelt på lande En opgørelse over Danmarks direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark viser, at både de indadgående og udadgående investeringer er koncentreret om relativt få lande. Ti lande har således modtaget 75 pct. af danske direkte investeringer, og for de udenlandske investeringer i Danmark står de ti største investorlande for knap 85 pct., jf. tabel 1. Der er samtidig et stort sammenfald mellem de lande, Danmark investerer i, og de lande, som investerer i Danmark. For både de udad- og indadgående investeringer bemærkes, at det især er i de geografisk nære lande, der investeres kapital i eller hentes kapital fra. Det er samtidig lande, som Danmark har stor samhandel med. Sverige er med en andel på knap 2 pct. af de danske direkte investeringer i udlandet det største investeringsland for danske virksomheder. Niveauet påvirkes i høj grad af, at Carlsbergs store investeringer i Rusland ejes gennem svenske datterselskaber. I Carlsbergs seneste årsrapport oplyses, at værdien af Carlsbergs langfristede aktiver i Rusland er 62,4 mia. kr. Hvis der korrigeres for denne værdi i beregningerne, således at Rusland tilføres investeringen i stedet, er Sverige stadig det største investeringsland, men andelen falder til 14,5 pct. Derimod vil Rusland komme ind på en 6. plads med en investeringsformue på 7,3 mia. kr. og en tilhørende andel på 5,6 pct. 59 pct. af de direkte investeringer foretages samlet set i EU-landene, og heraf er godt trefjerdedele koncentreret omkring Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland.

9 17 1 STØRSTE LANDE FOR UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER FOR DANMARK, 212 Tabel 1 Danske direkte investeringer i udlandet Land Mia. kr. Pct. Udenlandske direkte investeringer i Danmark Eksportandel pct. Land Mia. kr. Pct. Importandel pct. 1 Sverige ,1 19,5 13,1 Sverige , 22,4 13,3 2 USA ,4 1,9 7,4 Holland... 14,3 13,4 7,4 3 Storbritannien 123,7 9,9 9,3 Luxembourg... 75, 9,6,2 4 Tyskland... 14,3 8,3 15,2 USA... 58,1 7,4 2,8 5 Holland... 7,7 5,6 4,3 Storbritannien... 56,8 7,3 5,6 6 Norge... 69,9 5,6 6,8 Tyskland... 53,5 6,9 2,7 7 Schweiz... 63,4 5,1,9 Norge... 5,7 6,5 5,4 8 Singapore... 55,3 4,4,6 Japan... 36,6 4,7,5 9 Frankrig... 41,8 3,3 3,3 Schweiz... 27,7 3,5,9 1 Finland... 35, 2,8 2,4 Frankrig... 24,8 3,2 3, 1 største lande.. 945,7 75,4 63,5 1 største lande ,3 84,9 59,6 Total ,9 1 1 Total... 78,4 1 1 Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Landene markeret med fed i tabellen er lande, som ikke optræder på top 1 for både de udadgående og de indadgående investeringer. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik, Udenrigshandelsstatistikken. I Asien er Singapore (4,4 pct.), Hongkong (1,8 pct.) og Kina (1,8 pct.) de største investeringslande. Når de direkte investeringer i Kina ikke er større, skyldes det bl.a., at statistikken er opgjort på første modpartsland, jf. boks 2. Det betyder, at investeringer, der kanaliseres ind i Kina gennem andre lande, ikke registreres som en direkte investering i Kina. De førnævnte asiatiske lande er blandt dem med størst vækst i investeringerne fra 24 til 212, men udgangspunktet er fra et meget lavt niveau. Listen over de ti største lande har været meget stabil siden 24, hvilket understreger, at direkte investeringer er en god indikator for længerevarende økonomiske relationer landene imellem. Sverige har været det største investeringsland alle årene, og med undtagelse af Singapore har alle landene været repræsenteret i top 1 siden 24. Udenlandske direkte investeringer i Danmark Ligesom ved de udadgående investeringer ligger Sverige i top med en andel på 22 pct. af de indadgående investeringer. EU-landene står for 71 pct. af investeringerne i Danmark, hvoraf Luxembourg og Holland udgør 33 pct. Bemærk, at landefordelingen kun siger noget om første modpartsland, hvorfor investeringer, der går gennem finansielle holdingselskaber i fx Luxembourg, sagtens kan komme fra andre lande også uden for EU 1. 1 Ifølge UNCTAD 212 er det i Europa i særlig høj grad netop Luxembourg og Holland, der er hjemlande for finansielle holdingselskaber. Disse udgør henholdsvis 93 og 79 pct. af de indadgående direkte investeringer i de to lande. Den høje koncentration af holdingselskaber i disse lande er grundet en fordelagtig lovgivning på området.

10 18 De ti største investorlande har ligeledes været meget stabile. Således har otte ud af de ti lande været med siden 24. Japan kom på listen i 211 som følge af, at japanske Takeda købte Nycomed-koncernen fra dens svenske ejere. DIREKTE INVESTERINGER OG BESKÆFTIGELSE Når danske virksomheder opretter nye virksomheder i udlandet (greenfield investeringer), fremstår det som en oprettelse af udenlandske arbejdspladser. Tilsvarende fremstår det som danske arbejdspladser, når udenlandske virksomheder gør det samme i Danmark. Dette tolkes ofte som "flytning" af produktion, men det er reelt ikke oplagt at alternativet er produktion i ejerens hjemland. En tilsvarende virksomhed kunne opstå med en ejer fra et andet land, eller ejeren i hjemlandet kunne vælge at undvære den pågældende produktion i udlandet eller importere varer eller tjenester fra udenlandsk ejede virksomheder. Hovedparten af de direkte investeringer er dog ikke greenfield. Det betyder, at danske direkte investeringer i udlandet i reglen ikke afspejler en udflytning af produktion og dermed tab af arbejdspladser. Og alternativet til dansk ejet produktion i udlandet er kun i få tilfælde dansk ejet produktion i Danmark. Tilsvarende gælder det for de indadgående direkte investeringer, der ikke er greenfield, at beskæftigelsen normalt ikke UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER I DANMARK OG ANTAL ANSATTE Figur 5 1. personer Mia. kr Udenlandske direkte investeringer i DK (højre akse) Antal ansatte (i årsværk) Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Antal ansatte er fra virksomheder med over 5 pct. ejerskab fra udlandet, mens direkte investeringer er opgjort for ejerskab over 1 pct. Værdien af direkte investeringer under 5 pct. er dog beskedent. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

11 19 påvirkes af ejerforholdet. Fx vil en virksomhedsovertagelse ofte blot betyde, at de finansielle ejerforhold ændres - dvs. uden nogen form for realøkonomisk effekt. Aggregeret set er der derfor ikke en entydig sammenhæng mellem direkte investeringer og beskæftigelse. Se boks 3 for uddybning af overvejelser bag, hvorfor virksomheder foretager direkte investeringer. Udenlandske virksomheder har gennem årene fået større betydning på det danske arbejdsmarked. Således var der i ansatte i virksomheder i Danmark, hvor udlændinge ejede mere end halvdelen af aktiekapitalen, svarende til 2 pct. af alle ansatte i den private sektor. Frem til og med 28 var der en positiv udvikling i den danske beskæftigelse knyttet til de indadgående direkte investeringer, mens den faldt svagt over perioden 28-1, jf. figur 5. OVERVEJELSER BAG DIREKTE INVESTERINGER Boks 3 Mange varer er i dag mere komplekse, end de var for bare 1-2 år siden. Produktionsprocessen er blevet mere kompliceret og går ofte gennem flere led, der kræver mere specialiserede input. I dag er det derfor ikke unormalt, at virksomheder opsplitter produktionen på flere lokaliteter på tværs af landegrænser, og derigennem øger deres direkte investeringer. Det er en naturlig del af globaliseringen. Udenlandske virksomheder har således fået større betydning på det danske arbejdsmarked, og samtidig er danske virksomheder også blevet mere aktive i udlandet. I en økonomi sætter arbejdsstyrkens størrelse grænser for, hvor meget beskæftigelsen potentielt kan øges. Perioder med stærk efterspørgsel afspejler sig som regel i et stramt arbejdsmarked. Det var fx tilfældet under højkonjunkturen i Danmark i midten af 2'erne. Nogle virksomheder havde svært ved at få dækket deres behov for arbejdskraft indenlandsk, og der blev importeret arbejdskraft fra udlandet. Et alternativ for virksomheder i en sådan situation kan være at opbygge den ønskede produktionskapacitet uden for Danmark, fx ved at øge beskæftigelsen i udenlandske datterselskaber. På den måde kan et stort indenlandsk kapacitetspres give sig udslag i øgede direkte investeringer i udlandet. Virksomheder, herunder kapitalfonde, investerer ofte i udlandet via opkøb med henblik på at skabe værditilvækst gennem aktivt ejerskab. Værditilvæksten kan fx bestå i at indhente efficiensgevinster gennem synergieffekter og stordriftsfordele gennem specifik knowhow. Virksomheder kan også overtage udenlandske virksomheder med henblik på at opnå adgang til netværksresurser, fx ved at overtage distributionsnet og eksisterende kundebase eller intellektuelle kompetencer og patenter. Ved at foretage en direkte investering i et givet land får virksomheden en kommerciel tilstedeværelse og derigennem mulighed for at vinde nye markedsandele eller etablere sig på et nyt marked med henblik på lokal afsætning. Vælger virksomheden at producere og sælge sine produkter i det pågældende land, kan den direkte investering indebære mindre produktion i virksomhedens hjemland, end hvis virksomheden blot havde valgt at oprette en distributions- og salgsenhed i udlandet.

12 11 FORTSAT Boks 3 Danske virksomheders opkøb og virksomhedsovertagelser kan omvendt give anledning til flere eksportordrer til danske virksomheder, ligesom stabsfunktioner i hovedkontorerne måske udvides. Det er fx tilfældet, når en dansk virksomhed etablerer en salgs- og distributionsenhed på et højvækstmarked for at få direkte adgang til den stærke efterspørgsel. Omvendt kan udenlandske opkøb i Danmark betyde øget konkurrence for og tab af arbejdspladser i de virksomheder, der i forvejen opererer i Danmark. Derudover kan den nye ejer forsøge at skabe værditilvækst gennem enten nedskæringer eller ekspansion, hvilket kan betyde færre eller flere ansatte. Fra tid til anden fremføres historier om, at udenlandske virksomheder/kapitalfonde opkøber danske virksomheder for at udnytte et inoptimalt forhold mellem kapital og arbejdskraft med afskedigelser i Danmark til følge. Underforstået at direkte investeringer fra udlandet reducerer beskæftigelsen. Generelt er omlægningerne i de opkøbte virksomheder dog et naturligt resultat af produktionsoptimering i en globaliseret verden med frie kapitalbevægelser. Og havde den udenlandske virksomhed ikke gjort det, ville man forvente, at virksomheden som følge af konkurrence på sigt ville være tvunget til at foretage en tilsvarende tilpasning. Den negative udvikling i årene 28-1 skal ses i lyset af, at beskæftigelsen i Danmark faldt som følge af den generelle afmatning i international og dansk økonomi. De overordnede tal indikerer ikke, at udenlandsk ejerskab har givet anledning til et andet reaktionsmønster, end det der sås i de danskejede virksomheder. DANSKE DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET OG ANTAL ANSATTE Figur 6 Ansatte (1.) Mia. kr Danske direkte investeringer i udlandet (højre akse) Antal ansatte (i årsværk) Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Antal ansatte er fra virksomheder med over 5 pct. ejerskab fra udlandet, mens direkte investeringer er opgjort for ejerskab over 1 pct. Værdien af direkte investeringer under 5 pct. er dog beskedent. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

13 111 Til sammenligning beskæftigede danske virksomheder ansatte i udlandet ultimo 21, jf. figur 6 1. Set over perioden har danske virksomheders beskæftigelse i udlandet ligget nogenlunde jævnt. Det skal nævnes, at den store beskæftigelse i udlandet i høj grad kommer fra ISS, som i 21 alene beskæftigede ansatte i udlandet. 2 FORMUEINDKOMST FRA DIREKTE INVESTERINGER Formueindkomsten fra virksomheders direkte investeringer har i perioden udgjort en betydelig andel af overskuddet på de løbende poster, jf. figur 7. Nettoafkastet på direkte investeringer har således været 173 mia. kr., hvilket svarer til mere end en tredjedel af det samlede overskud på de løbende poster i perioden. Den samlede formueindkomst var i perioden 25 mia. kr. Formueindkomsten for de indadgående og udadgående direkte investeringer har fulgt samme mønster i den seneste årrække. De år, hvor afkastet fra de udadgående direkte investeringer stiger, stiger afkastet på de indadgående investeringer, og de år, hvor afkastet på de udadgående direkte investeringer falder, falder afkastet på de indadgående direkte investeringer ligeledes. Resultatet har dog hele tiden været en positiv nettoformueindkomst fra direkte investeringer, jf. figur 8. Forskellen mellem formueindtægter og -udgifter kan dekomponeres i en beholdningseffekt (forskel i størrelsen på de udadgående og de indadgående direkte investeringer) og en afkasteffekt (forskel i afkastgrad på investeret kapital) 3. Afkastgraden for de udadgående direkte investeringer ligger i perioden over den for de indadgående direkte investeringer, jf. figur 9. De gennemsnitlige afkastgrader er således på henholdsvis 9,6 pct. for de udadgående og 8,4 pct. for de indadgående. En afgørende grund til, at de udadgående direkte investeringer genererer et højere afkast, er direkte investeringer i udlandet foretaget af danske medicinalvirksomheder. Det gennemsnitlige afkast på medicinalvirksomhedernes direkte investeringer er således 28,7 pct. Afkast i denne størrelsesorden kan bl.a. forklares ved, at medicinalvirksomhederne grundet patenter kan skabe relativt stor indtjening i forhold til kapitalen investeret i de udenlandske dattervirksomheder. Direkte investeringer fra medicinalvirksomheder udgør over perioden således kun 5,8 pct. af investeringerne i egenkapital for udadgående direkte investeringer, 1 Danmarks Statistik har kun indsamlet oplysninger omkring beskæftigelse fra 27 og frem, så grafen kan ikke vises længere tilbage. 2 Jf. årsrapport for ISS Se artiklen "Formueindkomst fra udlandet", Kvartalsoversigt, 4. kvartal 211, Del 1 af Robert Wederkinck for en uddybning af disse effekter.

14 112 OVERSKUD PÅ DE LØBENDE POSTER OG NETTOFORMUEINDKOMST Figur 7 Mia. kr Løbende poster - ekskl. formueindkomst Formueindkomst - øvrig Formueindkomst - direkte investeringer Anm.: Formueindkomsten er opgjort ekskl gennemløbsinvesteringer. Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik. men hele 18 pct. af den tilhørende formueindkomst. For de indadgående direkte investeringer er størrelsen af direkte investeringer i danske medicinalvirksomheder meget beskeden. Udlændinge har til gengæld foretaget betydelige porteføljeinvesteringer i danske medicinalvirksom- FORMUEINDKOMST FOR UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER Figur 8 Mia. kr Formueindkomst - Udadgående direkte investeringer Formueindkomst - Indadgående direkte investeringer Anm.: Tallene er ekskl. gennemløbsinvesteringer. Kilde: Danmarks Nationalbank.

15 113 AFKASTGRADERNE FOR INVESTERINGER I EGENKAPITAL FOR UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER Figur 9 Pct Afkast - udadgående direkte investeringer Afkast - indadgående direkte investeringer Afkast - udadgående direkte investeringer ekskl. medicinalvirksomheder Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer samt afkast fra Bygge- og Anlægsposten, da den ikke har en tilhørende beholdning. Kilde: Danmarks Nationalbank. heder, fx ejer udenlandske aktionærer over halvdelen af Novo Nordisk (B-aktier) og modtager årligt store udbyttebetalinger derfra. Opgøres afkastgraden for udadgående direkte investeringer ekskl. medicinalvirksomheder, falder det gennemsnitlige afkast til 8,3 pct. Afkastgraderne for ud- og indadgående direkte investeringer ligger dermed tæt på hinanden gennem perioden, når der tages højde for medicinalvirksomhedernes afkast. Set i det lys, er der således intet, der indikerer, at afkastet af direkte investeringer i Danmark er mindre end tilsvarende investeringer i udlandet. Med andre ord viser afkastgraderne ikke, at der skulle være et generelt incitament for danske virksomheder til at forbigå investeringsmuligheder i Danmark til fordel for investeringer i udlandet. ANDRE EFFEKTER AF DIREKTE INVESTERINGER Som drøftet ovenfor er det vanskeligt at vurdere, hvad der er det egentlige alternativ til de danske direkte investeringer i udlandet og de udenlandske investeringer i Danmark. De direkte investeringer viser, at en del af produktionen i et land foregår i virksomheder med udenlandske ejere, og fortæller ikke i sig selv noget om, i hvilket omfang produktion og beskæftigelse i et land påvirkes af samspillet med udlandet. Det gør

16 114 derimod omfanget af eksport og import. Eksport stammer fra produktion udført i Danmark uanset nationaliteten af virksomhedernes ejere, mens import modsvarende stammer fra produktion i udlandet, uanset om ejerne er udenlandske eller danske. I takt med, at danske virksomheder har øget deres direkte investeringer i udlandet, er et relevant spørgsmål derfor, om det også har påvirket Danmarks import og eksport. Fx vil en virksomhed, der foretager en direkte investering i et givet land, få adgang til et udenlandsk marked. Adgangen kan medføre mere eksport til det pågældende land, men hvis virksomheden også vælger at producere sine produkter i det pågældende land, kan den direkte investering være substitut for handel og betyde mindre eksport til og eventuelt større import fra dette land. Den samlede effekt på import og eksport afhænger af, hvilken effekt, der er størst. En del af de direkte investeringer dækker således over transaktioner, der har potentiel virkning på vare- og tjenestebalancen. Hvis der er tale om decideret udflytning (eller indflytning) af produktion, da vil det nødvendigvis påvirke saldoen på vare- og tjenestebalancen negativt (positivt). Det er dog ikke muligt at opgøre, hvor stor en effekt de indadgående hhv. udadgående direkte investeringer har på vare- og tjenestebalancen. Men det kan ikke udelukkes, at Danmarks overskud på vare- og tjenestebalancen ville have været endnu større og tabet af markedsandele mindre 1 i fravær af udflytning af produktion, der er knyttet til dele af de udadgående direkte investeringer. Virkningen på produktion og beskæftigelse i Danmark ville dog være den samme, hvis tabet af markedsandele var sket til udenlandske virksomheder med udenlandske ejere i stedet for til udenlandske virksomheder med danske ejere. Omfanget af direkte investeringer til og fra udlandet kan også have betydning for produktiviteten. Direkte investeringer kan bl.a. foranledige udvekslingen af viden og teknologi, som ellers ikke ville have været tilgængelig for den pågældende virksomhed. Ved at foretage investeringer i udlandet kan en dansk virksomhed således erhverve viden, som også kan bruges på det hjemlige marked. Ligeledes kan udenlandske virksomheders tilstedeværelse i Danmark tænkes at påvirke produktiviteten i danskejede virksomheder positivt via spill-over effekter. 2 1 Se Andersen, Christian Helbo, Jacob Isaksen og Morten Spange (212): Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal. 2 Et af de eneste empiriske studier af produktivitetseffekterne på indenlandske virksomheder af udenlandske direkte investeringer i Danmark viser dog, at der er negative følgevirkninger på produktiviteten i flere brancher på aggregeret niveau. Se WP 72/211, Jannick Damgaard: Productivity Spillovers from FDI: Ownership Structures, Domestic Firm Characteristics, and FDI Characteristics.

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Udvikling i og afkast af

Udvikling i og afkast af Udvikling i og afkast af udlandsformuer Paul Lassenius Kramp og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Lasse Nørgård Vogelius, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Danskerne er i løbet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 8 DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danmark har langt flere direkte investeringer i udlandet, end udlandet har

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser. 6 Ledelsens beretning Regnskabsberetning Nettoomsætning (Mia. kr.) 46 43 4 37 34 31 +1% +1% -2% +9% Organisk Opkøb Valuta Forbedret omkostningsstruktur (%) 6 5 4 3 2 1 Dækningsgrad 1 Driftsomkostninger

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i Nyt i forhold til økonomisk-statistiske begreber DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 25. oktober 2013 Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber Ordbogens formål er at forklare fagudtryk

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere