BØRNEKONSULENTCENTRET Sundhedsstyrelsen Dato: København S Sagsnr.: 12/91066 Dir.tlf.:

Transkript

1 BØRNEKONSULENTCENTRET Sundhedsstyrelsen Dato: Islands Brygge 67 Sagsb.: Lasse Gulstad Larsen 2300 København S Sagsnr.: 12/91066 Dir.tlf.: Lasgl@holb.dk Journal nr /5 (tidl.mrk /9) Slutrapport Holbæk Kommune ICDP-Sund ( ) - Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici [1]

2 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Organisering af indsatsen Implementering af indsatsen Effekten af indsatsen Forankring af indsatsen ½. Egen-evaluering ICDP-SUND Holbæk Konklusion Anbefalinger [2]

3 1. Indledning Holbæk Kommune har været en del af Sundhedsstyrelsens Satspulje projekt - Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici i perioden 1.jan dec Holbæk Kommune har været en del af udmøntningens Modelprojekt B I daglig tale ICDP-Sund. Resultaterne fra projektet er positive. De deltagende forældre har gennem ICDP forløb ændret oplevelsen af deres børn markant. Fra at beskrive deres børn som bekymrende, beskriver de efter endt forløb deres børn inden for, hvad man vil kunne kalde det normale. Samspillet mellem forældre og børn er steget positivt med 45 % og deres kendskab til kostrådene er væsentlig øget og flere er fysisk aktive. Dette til trods for, at forældrenes opfattelse af sig selv ikke er ændret. 12 fagpersoner fra kommunen blev tilknyttet projektet. Heraf har 100 % tilegnet sig de fornødne kvalifikationer, som var nødvendigt for at gennemføre projektet (ICDP uddannelse). 10 blev uddannet i regi af projektet og 2 var allerede certificerede ICDP vejledere. Derudover er 2 af de 12 i projektet sidste fase blevet videreuddannede i ICDP metoden, således at de nu må uddanne andre i metoden (de er således blevet ICDP trænere). Oplevelsen af metodeintegritet har været meget høj gennem hele projektet, men en egentlig vurderingen af metodeintegriteten er meget svær, da ICDP netop har inkorporeret ekstrem høj grad af fleksibilitet i udførelsen (så man kan imødekomme forældrene). Følgende evaluering er iværksat og udarbejdet af projektleder Lasse Gulstad Larsen, som har været gennemgående lige fra ansøgning til nu slutrapport og fremover til sikring af den videre implementering. Om ICDP Sund Holbæk Kommune har deltaget i projekt ICDP-Sund i perioden 1.januar 2011 til 31.december I denne periode er blevet uddannet 10 ICDP vejledere (niveau 1+2). På baggrund af drøftelser med SST omkring ICDP metoden i starten af projektperioden blev besluttet, at Holbæk ikke har udbudt ICDP som hold undervisning, men har leveret ydelsen direkte i eget hjem (jf. Holbæk Kommunes oprindelig ansøgning). [3]

4 Der har været opstartet ICDP forløb i 42 familier i projektperioden. Heraf har 34 gennemført forløbet og 8 er faldet fra 1. Derudover har det været initieret forløb med yderligere ca. 15 familier, hvor der har været indledende drøftelser, men hvor der aldrig er blevet registreret noget, og hvor der således ikke foreligger noget evalueringsmateriale. Formålet med ICDP-Sund i Holbæk Kommune har været at styrke forældrekompetencen i familierne, og dermed øge børns trivsel hos udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici. Sekundært har der været fokus på tværfaglig kompetenceudvikling med henblik på en styrkelse af indsatsen over for ovennævnte målgruppe. (jf. udmøntningen!). Formålet med ICDP-Sund forløb i Holbæk er hovedsageligt at styrke forældrenes kompetence til at drage omsorg for deres barns sundhed og trivsel. Dette gøres hovedsageligt ved at rette indsatsen mod bagvedliggende faktorer, hvilket i ICDP er samspillet mellem forældre og børn. Indsatsen retter sig mod forældre som gennem et korterevarende forebyggende forløb vil kunne skabe positive forandringer. Konkret har indsatserne været udført ved udførelse af individuelle ICDP-Sund forløb i hjemmet. Forløbene har varieret meget, og har i projektperioden (i de gennemførte forløb) spændt over forløb, hvor der har været mellem 2-21 besøg i hjemmet, og hvor varigheden har ligget mellem enkelte uger og andre helt op til halve år. Grundlaget for indsatserne har været ICDP metoden og det teoretiske fundament denne bygger på. Der henvises til uddannelsens grundbog Relationsarbejde i institution og skole af Karsten Hundeide og for uddybning af teoretisk forankring og evidens. Holbæk kommune har som en del af ICDP-Sund projektet og sideløbende arbejdet med udviklingen af indsatser, som har rettet sig mod udviklingen af den pædagogiske praksis i dagtilbud. Denne del uddybes i den senere beskrevne egen-evaluering. Metode Datamaterialet er i langt de fleste tilfælde blevet analyseret på baggrund af Rambølls anbefalinger herfor (der henvises til den af Rambøll udviklede matrix). Langt størstedelen af evalueringen er af deskriptiv art, hvilket kunne kritiseres for ikke at kunne sikre stringens evaluering. Undertegnede mener dog, at dette afhænger af perspektiv. 1 Af de 42 familier indgår 39 i databearbejdningen, da de sidste 3 først er indtastet efter at bearbejdningen er påbegyndt. [4]

5 Ønskes en analyse af ICDP-metodens effekt på forældre i et naturvidenskabeligt perspektiv, da må denne evaluering siges at være meget svag i sine konklusioner. Ud over at det meste af evalueringen er af deskriptiv art (og dermed har stor risiko for normativ bias), så er den kvantitative del baseret på et så lille antal respondenter, at man med rette vil kunne afvise resultaterne. Metoden (altså ICDP) er endvidere af en karakter, der umuliggør sammenligning på tværs af forskellige forløb, da en del af metodens essens netop er tilpasning og imødekommelse af det enkelte forældrepar. Dette gør i sidste ende metodeintegritet til en subjektiv vurdering. Ses projektet dog i et andet lys, hvor man ønsker at afprøve en i forvejen valideret metode (hvilket ICDP er) i praksis, og hvor man ønsker at gøre sig erfaringer med, hvordan specifikke kommuner formår at implementere metoden i deres konkrete hverdag. Og ønsker man endvidere at udvide sundhedsbegrebet, således at styrkelse af forældrekompetence også ses som en sundhedsgevinst, da ser billedet helt anderledes ud. Så i forhold til denne evaluering, så kan den efter undertegnedes vurdering hovedsageligt benyttes til at være retningsangivende i forhold til hovedsageligt implementering af ICDP. Den kan endvidere give nogle hints om sammenhængen mellem forældreopfattelse og forældreoplevelse af egen børn og sundhed. De kvantitative resultater skal alene ses som retningsgivende og må ikke forveksles med fakta, da datagrundlaget er alt for spinkelt. Det er undertegnedes håb, at Rambøll sammenfattende analyse af alle deltagende kommuner vil kunne give resultater, der også kvantitativt set er stærke. [5]

6 2. Sammenfatning Organisering Holbæk Kommune har valgt at organisere indsatsen centralt. Alle projektets kernemedarbejdere har været ansat under samme ledelse, som samtidig har været projektleder på projektet. Denne organisering har sikret fleksibilitet og fremgang i projektet, således at der har kunnet foretages justeringer i projektet undervejs. Endvidere vurderes det, at denne organisering har sikret høj grad af implementering efter projektets ophør. Organiseringen kan have betydet mindre ejerskab i de decentrale enheder, og kunne potentielt have været en risiko, hvis projektleder havde frafaldet (hvilket dog ikke har været tilfældet). Kvalifikationer Det er endvidere projektets vurdering at central organisering har sikret den fuldstændige tilegnelse af kvalifikationer hos projektet fagpersoner. 100 % af projektets fagpersoner har gennemført hele ICDP-Sund uddannelse, og 2 personer er senere i projektet blevet uddannet til ICDP-trænere, således at kommunen selv kan vedligeholde og udvikle metoden fremadrettet. Metodeintegritet Det er projektleders vurdering, at metodeintegriteten har været meget høj, på trods af de åbenbare vanskeligheder der eksisterer i forhold til denne vurdering. Resultater for forældre og børn De deltagende forældre har gennem ICDP forløb ændret oplevelse af deres børn markant. Fra at beskrive deres børn som bekymrende, beskriver de efter endt forløb deres børn inden for, hvad man vil kunne kalde det normale. Samspillet mellem forældre og børn er steget positivt med 45 % og deres kendskab til kostrådene er væsentlig øget og flere er fysisk aktive. Dette til trods for, at forældrenes beskrivelse af egen opfattelse af barnet ikke er ændret. Implementering Holbæk Kommune har udviklet videre på og implementeret store dele af ICDP-Sund projektet. Indsatserne forankres bredt på tværs af faggrupper i hele kommunen og på tværs af indsatsområder. Indsatserne vil være målrettet både det brede almene område, men også områder, hvor der er brug for en mere specifik indsats. [6]

7 Anbefalinger På baggrund af erfaringer gjort i projektet, kan Holbæk Kommune anbefale: At ICDP bruges som metode ved indsatser, der har til formål at forebygge/styrke forældrekompetencen. At projekter lægges tæt op ad almen drift og ledelse, da dette sikrer løbende tilpasning og mulighed for implementering fra start. At man udvikler og udbreder måder at arbejde pædagogisk sundhedsfremmende i forhold til dagtilbud. [7]

8 3. Organisering af indsatsen Projektets organisering har overordnet været, som beskrevet i den oprindelige ansøgning. Projektet er organiseret i Børnekonsulentcentret, som varetager projektledelse (herunder status og evaluering), rekrutteringsansvar, bemanding af sundhedspleje og ICDP pædagoger, igangsættelse af let vejen, etablering af sundhedsråd mv. Børnekonsulentcentret består af Sundhedsplejen (sundhedsloven), Pædagogisk psykologisk rådgivning (folkeskoleloven/dagtilbudsloven) og Ressourcepædagoger (dagtilbudsloven), og er organisatorisk placeret under chef for særlige tilbud til børn og unge. Holbæk Kommune er pt. i gang med at omorganiserer hele organisationen, hvorfor svar vedrørende fremtidig organisering af implementeringen ikke kan besvares. Arbejdet omkring ICDP har fra start foregået i samarbejde med 3 udvalgte institutioner (jf. samarbejdskontrakter i oprindelig ansøgning), hvor der skulle afholdes sundhedsråd, let vejen og rekrutteres til ICDP forløbene. Derudover har der under projektforløbet været rekrutteret til ICDP forløb via hele sundhedsplejen og ressourcepædagoger. Sidstnævnte har været en udvidelse af det oprindelige oplæg til organisering af indsatsen og er iværksat grundet vanskeligheder med rekruttering (efter aftale med proceskonsulent). Samarbejdet i projektet har foregået mellem følgende parter, og med følgende ansvarsområder/opgaver: (skemaet er udarbejdet ud fra den såkaldte RASCI model, jf. evalueringsmatrixen). Se næste side. [8]

9 Aktiviteter/ roller Projektleder Sundhedsstyrelsen Dagtilbuddene Sundhedsplejersker Ressourcepædagoger Rekruttering/ICDPforløb A S & I R ICDPforløb/udførelse A R Rekruttering/Let A R R vejen Let vejen/ udførelse A C & S S R Etablering Sundhedsråd A R S Sundhedsråd udførelse A R C Projektstyring R A Evaluering R A C C C Samarbejde m. SST R A I I I R = responsible/ansvarlig (den som ejer problemet/opgaven) A = accountable/ansvarshavende (den som skal tillade opgaven) S = supportive/hjælper (kan hjælpe med ressourcer eller bidrage i hjælperrolle) C = consulted/konsulteres (besidder viden, som er nødvendig for at opgaven kan løses) I = informed/informeres (skal informeres) Som det fremgår af modellen har det meste af ansvaret for projektets fremdrift ligget hos projektleder og medarbejdere i Børnekonsulentcentret. Eneste område, hvor projektet har haft behov for at anden aktør tager ansvar er i forhold til sundhedsrådene. Her har projektet været afhængigt af at dagtilbuddene indkalder sundhedsplejersken og sætter punktet på dagordenen. Opsporing, rekruttering og visitation Oprindeligt var planen at opsporingen af relevante familier alene skulle ske via pædagogisk personale i de 3 samarbejdsdagtilbud. Holbæk Kommune måtte dog hurtigt at sande, at grundlaget for opsporing var for lille [9]

10 og valgte derfor at omlægge opsporingen, således at den foregik via de i driften almindelige fora. Her har Sundhedsplejens besøg i hjemmet været essentielle, men også det tværfaglige samarbejdssystem (kaldet tværfagligt udviklingsforum) har været helt centralt. Ansvaret for opsporingen blev således meget bredere, således at den er foregået både igennem de enkelte dagtilbud, men særligt igennem den brede gruppe af sundhedsplejersker og via hele det tværfaglige netværk, som indebærer repræsentanter for både dagtilbud, skoler og børnekonsulentcentrets proceskonsulenter. Der er også i enkelte tilfælde sket opsporing via vores myndighedsafdeling, hvor familier har henvendt sig med problematikker, hvor der ikke er mulighed for at hjælpe dem via serviceloven. Hovedansvaret for opsporingen har ligget hos sundhedsplejen og ressourcepædagogerne i kommunen, som også er dem, der har det bredeste netværk og den største kontaktflade. Disse gruppers nærmeste leder og projektleder har været sammenfaldende, hvilket har betydet, at der har været mulighed for løbende og tæt opfølgning undervejs. I begyndelsen af projektet var et af de store spørgsmål at få defineret målgruppen tydeligere, således at opsporingen af de rigtige familier kunne finde sted. I denne proces opstod begrebet lysegrå familier, som en del af et narrativ, der afgrænsede målgruppen. Målgruppen og opsporingen skulle centrere sig omkring familier, der havde og udtrykte et behov for hjælp, men hvor deres behov ikke lå ud over, hvad et ICDP forløb ville kunne klare. I sådanne tilfælde var det den enkelte medarbejders ansvar at få formidlet kontakt til relevante instanser. På denne måde var der et meget stort fokus på ikke at komme til at gøre nogle familier en bjørnetjeneste ved at iværksætte indsatser, som ikke var tilstrækkelige i forhold til deres problematikker, og på den måde spilde deres tid, og sekundært endda måske være medvirkende til en forværring. Denne sondring har dog også betydet, at rekrutteringsfeltet blev smallere. Rekrutteringen af relevante familier har været organiseret ganske lavpraktisk. Hvis en medarbejder et sted i kommunen er kommet i kontakt med en familie, som kunne være relevant for projektet, da har de taget kontakt til en af ICDP-Sund folkene, som (selvfølgelig med samtykke) har taget en afklarende snak med familier, om hvorvidt det var relevant, og så er forløbet gået i gang. Det måtte tidligt i projektet konstateres, at de decentrale børnehuse ikke rekrutterede særlig mange familier, dette til trods for at samarbejdsdagtilbuddene også havde fået uddannet medarbejdere i ICDP-Sund, og derfor skulle have stort kendskab til mulighederne. Årsagen til den manglende rekruttering er formodentlig flersidig, men foruden at opsporingsgrundlaget i de 3 dagtilbud ikke var særlig stort, så vurderes pædagogernes erfaring og lyst til at gå ind i svære samtaler med forældre også at have en betydning. Rekrutteringen er ho- [10]

11 vedsageligt sket via sundhedsplejen og ressourcepædagoger. Faggrupper der er vant til at tage svære samtaler. I projektets opstart blev gjort flere tiltag for at generelt informere om muligheden for ICDP-Sund forløb. Dette havde ingen effekt. Ingen familier, pædagoger eller lign. henvendte sig på baggrund af det skriftlige informationsmateriale. Det blev hurtigt konstateret, at den eneste måde at sikre rekrutteringen, var ved at sikre, at de faglige netværk var opdaterede om muligheden, og at fagpersoner, der så stod i situationer med familier kunne trække direkte på tilbuddet. Dette betød, at rekrutteringen ændrede karakter fra at være en informationsopgave til at være en netværksopgave, hvor viden om projektet gik fra mund til mund mellem fagfolk. Denne netværksstrategi har igen været understøttet af at, projektleder og nærmeste leder har været samme person. Det har betydet, at der har været direkte adgang til diverse faglige fora, der har været mulighed for at udvide rekrutteringsområdet hurtigt og det har været enkelt at få de enkelte opgaver dirigeret videre til relevante fagpersoner i projektet. Ledelsens rolle Eftersom at projektleder og daglig leder af størstedelen af de involverede medarbejdere i projektet har været sammenfaldende (og som også er evaluator!), så har der som udgangspunkt været høj grad af ledelsesmæssig understøttelse af projektet. Men som tideligere beskrevet i flere genansøgninger, så indeholder denne model også faldgrupper. Den sammenfaldne ledelse af projekt og drift skaber udfordringer i forhold til tidsforbrug og dermed opmærksomhed på projektet, hvor en dedikeret projektleder ville kunne forholde sig i langt højere grad til detaljen end nærværende projektleder/driftleder har kunnet. Fordele har der dog også været, da en så tæt sammenhæng skaber høj grad af fleksibilitet og mulighed for hurtige ændringer. I dette projekt har dette blandt andet indebåret nem og hurtig udvidelse af rekrutteringen, inddragelse af flere medarbejdere i udførelsen og deling af viden til ledende samarbejdspartnere. Vigtigst af alt har denne organisering af projektets ledelse betydet, at implementeringsarbejdet har kunnet påbegyndes allerede inden projektstart, således at denne proces har været parallel med projektets forløb. I projektforløbet har der også været behov for samarbejde med ledelser lokalt i de enkelte dagtilbud. Erfaringen fra de involverede medarbejdere og projektleder har været blandede, men gennemgående er dog, at den ledelsesmæssige understøttelse decentralt ikke har været særlig stærk, og at dette har været særlig problematisk, når der har været ledelsesmæssige udskiftninger i projektforløbet. Medarbejdere beskriver, hvordan lokale ledere ikke har taget ejerskab til projektet, hvilket enkelte steder har skabt problemer med den lokale rekruttering, hvilket også undervejs i forløbet betød, at organiseringen af rekrutteringen blev ændret. [11]

12 Samarbejdet med andre parter i projektet har generelt været positivt. Den hyppigste samarbejdspartner, har været de lokale pædagoger, som via de kommunale samarbejdskanaler har arbejdet positivt og konstruktivt sammen med projektets medarbejdere. Nogle af forældrenes tilbagemeldinger går netop på oplevelsen af sammenhæng mellem det forløb, de har fået i hjemmet, og så den respons de har fået i barnets dagtilbud. Et enkelt forældrepar beskriver, hvordan det er den ændrede indgangsvinkel fra pædagogernes side sammenholdt med de nye redskaber, de har fået i ICDP, der har gjort forskellen for deres familie. Organiseringen af indsatsen har været meget centraliseret i Holbæk Kommunes udgave af ICDP-Sund. Dette har haft fordele og ulemper. Det har naturligt sikret kontinuitet og fremdrift, at opgaverne er blevet styret centralt fra, men samtidig har dette måske også betydet mindre ejerskab længere ude i organisationen. Det er svært at svare på hvad nu hvis spørgsmål, men min vurdering er, at det for Holbæk kommunes vedkommende har været en stor fordel at have projektet meget centralt styret og organiseret, da der lokalt alene inden for projektperioden har været 2 større omstruktureringer af dagtilbuddenes organisering og en mængde skift af lokale ledere. Lokal decentral organisering ville have betydet, at rekrutteringen var endt meget værre end tilfældet er. På baggrund af rekrutteringsantallet er det naturligt at spørge sig selv, hvorvidt indsatsen omkring opsporing og rekruttering har været effektiv organiseret. Da det jo er svært at svare på, hvordan situationen havde været, hvis der var blevet gjort noget andet, kan man jo alene nøjes med at konstatere, at rekrutteringsantallet ikke har været så højt som forventet. Dette til trods for at opsporingsområdet blev udvidet markant under projektet, og at der blev inddraget langt flere fagfolk til løsningen af opgaven end forventet ved projektstart. Samtidig kan det dog konstateres, at rekrutteringen har været tæt på konstant. Antallet af påbegyndte forløb har været stabilt over tid, hvilket indikerer, at specifikke rekrutterings og opsporingstiltag ikke har haft stor effekt, men at opsporingen og rekruttering er sket i de i forvejen naturlige fora. Det skal hertil tilføjes, at projektleder har fra start haft et meget stort fokus på implementering af ICDP og forståelsen bag denne (jf. afsnittet om implementering), hvilket jo sekundært har betydet, at projektet ikke er blevet promoveret som selvstændigt projekt i en grad som ellers ville have været muligt. Det er selvfølgelig et valg, som kunne have været anderledes, men hvor risikoen for at projektet ville være løbet ud i sandet ved projektafslutning ville være stort. Derudover er der ingen tvivl om, at afgrænsningen af målgruppen, til alene at indeholde de lysegrå familier har påvirket rekrutteringen, men dette har været et meget bevidst etisk valg. Summa summarum, så kan organiseringen af opsporing og rekruttering have været en faktor i den relativt lave rekruttering, men samtidig har organiseringen været et bevidst valg, hvor den langsigtede implemente- [12]

13 ring og den daglige etik har været vigtigere end projektets antal ICDP-Sund forløb. I dette perspektiv har organiseringen af opsporing og rekruttering været en stor succes, da implementeringen har fungeret parallelt, således at der her efter projektets afslutning fortsat rekrutteres stabilt til ICDP, og vurderingen er, at det er de rigtige familier, der får tilbuddet. Delkonklusion Organisering af projektet har været centraliseret i et fagligt center i Holbæk Kommune og projektleder og personaleleder har været sammenfaldende. Dette har sikret høj grad af fleksibilitet i opsporing og rekruttering, og har muliggjort, at der kunne ændres i de oprindelige planer for opsporing og rekruttering, da rekrutteringsgrundlaget viste sig at være for snævert. At projektleder og personaleleder var en og samme person har sikret høj grad af ledelsesmæssige understøttelse af projektet og har gjort mulighederne for tilpasning af projektet større. Den kan dog også have betydet, at projektet har haft mindre projektledelses kraft end ellers, da projektleder også har skullet tage sig af den daglige drift. Målgruppen for projektet har været svær at få afgrænset, og har grundet en række etiske overvejelser betydet at det samlede antal familier i projektet ligger under det ønskede. Det er dog projektledes klare vurdering, at målgruppeafklaringen har været af allerstørste betydning for projektets positive resultater. [13]

14 4. Implementering af indsatsen Indsatsgruppen karakteristika Projektet har rettet sig mod udsatte familier. Men netop begrebet udsatte familier har vi haft megen dialog omkring mellem alle projektets samarbejdspartnere. For hvad lægger man i dette? Uden at skulle gennemgå hele diskussionen her, så har spørgsmålet grundlæggende været: Hvor store problemer skal/må man have, for at kunne inkluderes i projektet? I Holbæk er svaret landet på, at projektet har været et tilbud til udsatte familier, som er udsatte nok til, at de professionelle kan se et behov, men samtidig ikke så udsatte, at der er brug for tungere udredninger, indsatser og foranstaltninger andre steder i kommunen. Det betyder i praksis, at vi har arbejdet med begrebet lysegrå familier. Altså familier, hvor vi kan se, at en lille indsats vil gøre en stor forskel, samtidig med, at vi kan konstatere, at ingen almindelig kommunal ydelse ville kunne tilbyde dette. Det har været af stor etisk betydning for alle deltagere i projektet, at vi ikke skulle tilbyde ICDP-forløb til familier, som egentlig har brug for meget mere end dette projekt kunne tilbyde, og derved gøre dem en bjørnetjeneste. Deltagerne i ICDP-sund forløb i Holbæk Kommune har været fordelt i forhold til uddannelse som vist nedenfor. Gennemført uddannelse Har ikke gennemført nogen uddannelse 8 % Folkeskolens 9./10.klasse 12 % Erhvervsuddannelse 35 % Gymnasial Uddannelse 6 % Uddannelse på bachelorniveau 12 % Universitetsuddannelse 4 % Andet 25 % Grundet afrunding er totalen mere end 100 % Størstedelen af deltagerne har altså en korterevarende uddannelse. Derudover har over halvdelen (56 %) slet ikke eller kun nogenlunde kendskab til kostrådene, og kun 16 % har en høj grad af aktivitetsniveau (de to øverste kategorier). 35 % ryger dagligt eller indimellem, og 74 % markerer, at genstandsgrænser i forhold til alkohol slet ingen betydning har for deres alkoholforbrug. [14]

15 Sammenfattende kan man således sige, at hovedparten af deltagerne i ICDP-Sund i Holbæk kommune har ingen eller kort uddannelse, ikke har et højt aktivitetsniveau og mange af dem ryger. Sundhedsmæssigt set befinder de sig således inden for målgruppen, hvor en forebyggende indsats vil være relevant. Holbæk kommune har ikke gennemført værkstedsaktiviteter i den forstand som udmøntningsmaterialet lagde op til, og der kan således ikke ske en sondring mellem dem, som har fået ICDP alene og andre, som også skulle have haft værkstedsaktiviteter. Begrundelsen for ændringerne i værkstedsaktiviteternes udformning er grunddigt beskrevet gennem tidligere genansøgninger til projektet, men er hovedsageligt begrundet i manglende rekruttering. Holbæk kommune har rekrutteret 42 familier til ICDP-Sund forløb, og heraf har 34 gennemført et forløb. Det giver en frafaldsprocent på 19 %, hvilket som udgangspunkt er relativt højt. Frafaldsårsagerne er mangeartede, men den største gruppe er familier, hvor der har været behov for at få sat større foranstaltninger i værk, end kunne løftes inde for projektet. Derudover er en del frafald ubeskrevne og enkelte er faldet fra grundet stridigheder mellem skilsmisseparter. Der har i Holbæk Kommune generelt været store vanskeligheder ved at få indhentet evalueringsmateriale fra de deltagende familier. Der er mange, som har udfyldt baseline materialerne, men så ikke har fået afleveret endline materialet på trods af høj grad af opfølgning fra projektets medarbejdere. I forhold til gruppen af familier, som er frafaldet indsatsen før tid gør dette sig gældende i en grad, at det ikke er muligt at lave sammenligninger med disse og de familier, der har gennemført forløbene. Men som beskrevet oven for, så er en stor del af de frafaldne frafaldet grundet behovet for større foranstaltninger end mulighederne i ICDP. Heraf kan konkluderes, at disse familier i hvert fald socialt er mere udsat end de familier, som har gennemført et forløb. Uddannelse af underviserne Alle ICDP vejledere har gennemført hele træningsforløbet. Der har ikke været frafald blandt vejledere i projektperioden, og det er derfor fortsat samme gruppe af fagpersoner, der varetager ICDP-Sund forløb. Vejlederkredsen er under projektet blevet udvidet, men alene med ICDP uddannede vejledere (altså niveau 1+2 uddannede). Foruden dette er to vejledere i projektet sidste år blevet uddannet ICDP trænere (niveau 3) [15]

16 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse ICDP metoden og de tilknyttede vejledere har under forløbet været støttet op i deres brug af metoden på forskellig vis. For det første er ICDP en integreret del af andre opgavetyper i kommunen allerede, hvilket betyder, at der findes faglige fora, hvor ICDP drøftes. Derudover har der været afholdt oplæg fra vejlederne til andre faggrupper, hvilket har været med til at holde vejlederne opmærksomme på metoden. På denne måde (ved at sikre deling af metoden) sikres, at metoden ikke langsomt bliver en privat praksis hos den enkelte vejleder, men et fælles anliggende med fælles sprog og fælles referenceramme (jf. uddannelsesinitiativer på tværs af kommunen beskrevet i afsnittet om implementering). Sidst så har videreuddannelsen af 2 vejledere til trænere højnet dialogerne omkring ICDP på tværs af Børnekonsulentcentret meget, både fordi de nævnte vejledere selvfølgelig har været nødt til at være meget skarpe på metoden, men også fordi de som en del af deres uddannelse har uddannet 10 yderligere fagpersoner i Børnekonsulentcentret, hvilket har styrket det faglige miljø omkring ICDP. Denne proces fortsætter, da uddannelsen af yderligere medarbejdere i Børnekonsulentcentret vil fortsætte (nu inden for egen ramme), og dermed sikre, at ICDP metoden og forståelsen fastholdes også selvom, der skulle ske personaleudskiftning. Metodeintegritet Vejledernes egne oplevelse af metodeintegritet er meget høj (jf. logbøgerne), men hvad angår metode integritet ellers, så henviser projektleder til midtvejsevalueringen, hvor der stod følgende: Projektleder har dog over for Rambøll gentagne gange problematiseret forståelsen af metodeintegritet i forhold til ICDP metoden. Denne metode er ikke en step by step metode, hvor man så efterfølgende kan vurdere på de enkelte trin. Metoden er mere en måde at forholde sig til forældrene på, end det er en adfærdsanvisning. Metoden tager jo netop udgangspunkt i forældrenes ønsker om, hvilke områder de vil arbejde med. Ligeledes har det aldrig været meningen, at alle samspilstemaer skal italesættes over for de enkelte forældre, og slet ikke i rækkefølge! Egen-evalueringen tager altså derfor hovedsageligt udgangspunkt i vores forståelse af metoden. Hvorvidt har samspilstemaer været italesat?, Hvordan er brugen af video?, og hvordan tænker underviser sensitivitetsprincipperne anvendt i forhold til den konkret familie? Hvilken rækkefølge disse elementer er anvendt, anses for af mindre betydning. Ekstern vurdering af metodeintegritet foregår hovedsageligt ved triangulering. Helt specifikt foregår den i dialog mellem underviser, projektleder og en eller to andre undervisere. Her drøftes et forløb, hvad der har været gjort, hvordan det har virket mv. På denne måde får projektleder indsigt i projektmedarbejdernes måde at udføre forløbene på. Derudover har både projektmedarbejdere og projektleder på SST s arrangementer fået indsigt i andre underviseres brug af metoden, og har således fået et sammenligningsgrundlag i forhold til metoden og anvendelsen af denne. Ekstern evaluering ved observation er ikke foretaget, da denne evalue- [16]

17 ringsmetode anses for kontraproduktiv. En ikke deltagende observant i lokalet under ICDP forløb vil påvirke situationen uhensigtsmæssigt. Projektleders vurdering er dog, at metodeintegriteten i projektet har været meget høj særligt pga. meget dedikerede medarbejdere, som har haft et stort ønske om at afprøve netop denne metode for at se hvilken forskel, det gør for familierne. Delkonklusion Holbæk Kommune har gennem hele forløbet arbejdet på at få målgruppeafgrænset i forhold til projektets indsatser. Det har været vigtigt, at familierne skulle kunne hjælpes gennem denne forebyggende begrænsede indsats og ikke havde brug for at blive henvist videre til større foranstaltninger. Dette vurderes i høj grad at være lykkedes. 42 familier har været rekrutteret og 34 har gennemført. Dette giver en frafaldsprocent på 19 %, hvilket er relativt høj. Frafaldet skyldes hovedsageligt familiernes behov for større foranstaltninger end projektet har kunnet tilbyde. Hovedparten af deltagerne i projektet har ingen eller kort uddannelse, har ikke et højt aktivitetsniveau og mange af dem ryger. Sundhedsmæssigt set befinder de sig således inden for målgruppen, hvor en forebyggende indsats er relevant. Uddannelsen af ICDP-vejleder har været meget succesfuld i Holbæk Kommune, hvor 100 % har gennemført og har været aktive i projektet i hele forløbet. 2 fagpersoner er blevet videreuddannet som ICDP-trænere, hvilket i projektregi har sikret et løbende fokus på metoden. Det er ICDP-vejledernes oplevelse, at der har været meget høj grad af metodeintegritet gennem projektet. Og på trods af store vanskeligheder i forståelsen af metodeintegritet er det også projektleders vurdering, at metodeintegriteten har været høj, særligt grundet det vedvarende fokus på metoden og videreuddannelsen af to kernemedarbejdere som ICDP-trænere. [17]

18 5. Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Med udgangspunkt i forældrenes besvarelse af baseline og endline i forhold til forældreopfattelse, kan konstateres, at der ikke er sket en nævneværdig ændring i denne gennem ICDP-forløbet. 51 forældre har besvaret baseline og 37 forældre endline, og scoren er gået fra et gennemsnit på 54,4 ved baseline til 55,8 ved endline. Dette betyder alene en 1 % stigning i forældreopfattelsen. Det skal dog påpeges at stigningen er stabil hen over forskellige ICDP vejledere, og der er således ingen større udsving i forhold til gennemsnittet. Derudover konstateres det, at med et svarspænd mellem 16-80, da ligger grundniveauet i forældreopfattelsen ret højt som udgangspunkt, og man kan derfor heller ikke forvente store stigninger i dette. I forhold til forældrenes besvarelse af spørgsmål omkring samspil, ser det ud til, at projektet har påvirket dette i meget høj grad. 51 forældre har besvaret baseline og 37 forældre endline. Den gennemsnitlige point besvarelse er gået fra 8,9 ved baseline til 12,9 ved endline, hvilket er en gennemsnitlig stigning på 45 %. Hvilket selv uden en normgruppe må siges at være en betragtelig stigning. Spændet mellem de enkelte ICDPvejledere er på mellem 23 % - 78 % stigning, hvilket må konstateres at være et stort spænd. Som nævnt har Holbæk Kommune ikke lavet værkstedsaktiviteter, hvorfor der ikke kan differentieres ud fra dette. Forældrenes besvarelser af spørgsmål vedr. sundhed ved baseline og endline kan se i nedenstående skema: Baseline Endline Kendskab kostråd Rigtig godt 10 % 24 % Godt 34 % 41 % Nogenlunde 44 % 29 % Slet ikke 12 % 5 % Betydning af kostråd Ja, absolut 8 % 14 % Ja, de har nogen betydning 60 % 68 % Nej, de betyder ikke ret meget for mig 15 % 14 % Nej, de betyder ingenting 17 % 5 % Dyrker motion? [18]

19 ja 35 % 54 % nej 65 % 46 % Aktivitetsgrad i fritid Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt flere gange om ugen Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 3,5 time om ugen Går ture, cykler eller har anden lettere motion mindst 3,5 time om ugen Læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende aktivitet 4 % 3 % 12 % 23 % 48 % 59 % 36 % 13 % Ryger du? Ja, dagligt 27 % 24 % Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger 8 % 3 % Nej 65 % 73 % Kendskab genstandsgrænse ja 92 % 92 % nej 8 % 8 % Betydning af Genstandsgrænse ift. Alkoholvaner Ja, i høj grad 11 % 14 % Ja, i nogen grad 11 % 14 % Nej, næsten ikke 4 % 3 % Nej, slet ikke 74 % 70 % Grundet afrunding kan totalerne være højere eller lavere end 100 % Projektleder mener alene at tallene omkring sundhed kan været retningsangivende, da antallet af forældre, der besvarer skemaerne ikke er det samme ved baseline og endline. Der foreligger således muligheden for at forældre, som har sundhedsmæssige udfordringer ikke er del af endline, hvilket således kan give et misvisende billede. [19]

20 Enkelte forhold er dog værd at nævne. Fx kan nævnes af kendskabet til kostrådene er øget væsentligt, således at andelen af forældre, der kender kostrådene rigtig godt eller godt, er steget fra 44 % til 65 %. Samtidig er andelen af forældre, som har svaret at kostrådene har betydning, steget fra 68 % til 82 %, hvilket indikerer, at forældrene ikke blot har fået et øget kendskab til kostrådene, men også har taget dem til sig i deres hverdag og madlavning. Andelen af forældre, som svarer at de dyrker motion er også steget fra 35 % til 54 %. I denne forbindelse ser det endvidere ud til, at andelen som slet ikke dyrker motion eller bevæger sig i dagligdagen er faldet fra 36 % til 13 %, hvor andelen af forældre der dyrker lettere motion eller motionsidræt er steget fra 60 % til 82 %. Der er ikke sket nogen væsentlig ændring i personer, der træner hårdt (fra 4 % til 3 %). Svarene indikerer altså, at projektet kan have påvirket deltagerne i forhold til graden af bevægelse i dagligdagen. Der ses ingen ændring i forældrenes kendskab til sundhedsstyrelsens alkoholgrænse, den er både ved baseline og endline 92 %, hvilket også må siges at være et højt tal. Umiddelbart ser det heller ikke ud til at projektet har ændret ved forældrenes oplevelse af, hvilken betydning alkoholgrænsen har. Andelen af forældre, som har svaret, at alkoholgrænsen slet ingen betydning har, er gået fra 74 % til 70 %. Også et relativt højt tal set i sammenhæng med det generelt høje kendskab til alkoholgrænsen. Det er dog værd at nævne, at mange forældre har tilføjet kommentarer på deres besvarelse, hvor der står, at sundhedsstyrelsens alkoholgrænse ingen betydning har, men at det er fordi, at de ikke drikker overhovedet. Der er således ikke nogen naturlig sammenhæng mellem at forældre svarer, at alkoholgrænsen slet ingen betydning har og deres alkoholindtag. Effekter hos børnene Nedenstående skema er en opgørelse over scores for de enkelte ICDP vejledere og de samlede totale scores. Scores er desuden opgjort i standardafvigelse. Det har ikke været muligt at fremskaffe cut-off scores i forhold til normtallene, og det kan derfor ikke med sikkerhed siges, hvorvidt en specifik score er dårlig. Man kan således alene forholde sig til, hvordan den enkelte score afviger fra gennemsnittet, og hvilken percentil (i forhold til normen) scoren henviser til. CBLC Internalisering Eksternalisering Total Baseline Endline Baseline Endline Baseline Endline ICDP Score 10,5 5,5 17,7 10,1 43,6 24,6 vejleder Standardafvigelse 1,3 0,3 1,8 0,6 1,7 0,5 1 ICDP Score 8,1 8,1 12, ,1 36,3 vejleder 2 Standardafvigelse 0,8 0,8 1 1,2 1,2 [20]

21 ICDP vejleder 3 ICDP vejleder 4 ICDP vejleder 5 Total Score 21,7 17, ,7 55,8 Standardafvigelse 3,5 2,6 2,7 2 3,4 2,5 Score 6,7 1 13,2 12,7 32,2 20,7 Standardafvigelse 0,6-0,6 1, ,2 Score 7,8 2 13,3 2,5 29,5 8 Standardafvigelse 0,8-0,4 1,1-0,7 0,8-0,6 Score (gennemsnit) 11 6, , ,1 Standardafvigelse 1,4 0,6 1,6 0,8 1,6 0,8 Overordnet set viser opgørelsen af CBLC skemaerne, at forældrenes oplevelse af deres børn har ændret sig fra at ligge 1,6 standardafvigelse (SD) over gennemsnittet til efter endt ICDP forløb at ligge på 0,8 SD. Dette betyder, at fra at ligge over 95 percentilen er gruppen endt lige over 75 percentilen. Man kan således konkludere, at der er sket en klar ændring i forældrenes oplevelse af deres egne børn fra opstart af et ICDP forløb til efter. Selv uden officielle cut-off scores kan man også med rimelighed konkludere at forældrenes oplevelse af egne børn er gået fra at være bekymrende (når max 5 % oplever deres børn værre) til at være inden for normalområdet (det er sjældent at scores inden for 1 SD betegnes bekymrende). Det kan således konkluderes, at ICDP i projektperioden i Holbæk kommune har påvirket de deltagende forældres oplevelse af egne børn i så høj grad, at oplevelsen gennemsnitligt er rykket fra at være bekymrende til ikke længere at vække bekymring. Ses der overordnet på de to sub-scores, da forholder det sig næsten identisk med den totale score. Scorerne har flyttet sig fra at ligge 1,4 SD (internalisering) og 1,6 SD (eksternalisering) ved baseline til at ligge 0,6 SD (internalisering) og 0,8 (eksternalisering) ved endline. Konklusionen på dette må være, at forældrenes forbedrede oplevelse af egne børn både gælder de potentielle indadvendte vanskeligheder og de potentielle udadvendte vanskeligheder. Der ses en markant forbedring i oplevelsen på tværs af områder. Omvendt kan ICDP ikke siges at være særlig effektiv i forhold til nogle specifikke vanskeligheder frem for andre. [21]

22 Ses der på de enkelte ICDP vejledere, er der store forskelle i forældrenes oplevelse af egne børn. Ses på de to ICDP vejeledere med fleste forløb (vejleder 1 og 2), da er forskellen mest markant. ICDP -Vejleder 1 har opnået et 44 % fald i totalscoren, og har flyttet forældrenes oplevelse fra at ligge 1,7 SD altså over 95 percentilen til at ligge under 75 percentilen og dermed klart inden for normalområdet. For ICDP-vejleder 2 derimod er total scoren steget en anelse (3 %) og har dermed ikke flyttet forældrenes oplevelse nævneværdigt. Ses der dog på de specifikke besvarelser springer en familie i øjnene i forhold til særligt høje endline scores. Trækkes denne familie ud af beregningerne, ses der også for ICDP -vejleder 2 et fald (på 24 %) i scores og en ændring fra 0,9 SD til 0,4 SD. Standardafvigelserne for ICDP-vejleder 2 indikerer et potentielt problem i opgørelserne og sammenligningerne af scores mellem ICDP-vejledere. Både baseline og endline scores ligger nemlig inden for, hvad man med rimelighed vil kunne kalde normalområdet. Sammenlignes disse med scores, som ligger uden for normalområdet, da opstår en uhensigtsmæssighed. Sagt på en anden måde, så har ICDP-vejleder 2 flyttet forældrenes oplevelse, fra at være inden for normalområdet til at være inden for normalområdet, hvilket betyder, at den målgruppe, der har været arbejdet med adskiller sig fra målgruppen for andre ICDP-vejledere, som har arbejdet med familier, hvor der kunne være begrundet bekymring for deres oplevelse af deres børn (fx ICDPvejleder 3). Fremgangen for to meget forskellige typer familier sammenlignes altså, hvilket grundet materialets størrelse kan være meget problematisk. Gennemførelse og effekt Som nævnt tidligere har Holbæk Kommune generelt haft rigtigt svært ved at få indsamlet evalueringsmateriale fra de deltagende familier. Dette har naturligt nok været særligt svært i familier som er frafaldet forløbene. Der foreligger derfor ikke et datagrundlag, som på nogen måde kan angive forholdet mellem gennemførelse og effekt, da der ikke foreligger effektdata for de frafaldne familier. Som tidligere beskrevet, så har de fleste frafaldne familier haft behov for større foranstaltninger end dette projekt har kunnet tidbyde, så man kan med al rimelig antage, at gennemførelsen af projektet i disse familier ikke ville have haft den ønskede effekt. Det var netop denne (etiske) overvejelse, der har gjort at familierne er blevet henvist videre tidligt i forløbene. ICDP-Sund forløb har været udført i de enkelte familier og ikke på hold. Dette har betydet, at de initiativer, der har været iværksat i forhold til fastholdelse har været mangeartede i indhold. I form har de fleste dog bestået i vedholdende fagpersoner, der har været i jævnlig kontakt med familierne i forhold til opfølgning og videre proces. [22]

23 I kraft af, at ICDP-forløb har været afholdt i familiernes eget hjem på aftalte tidspunkter, da kan man sige, at de strukturelle barrierer har været minimale. Der har også ved opstart af forløb kunnet gøres meget i forhold til at afklare behovene og ønskerne fra de enkelte familier, hvilket har betydet høj grad af match mellem metode og forældre. Dette har efter vores vurdering betydet høj grad af involvering og deltagelse fra familierne. Ressourcer er traditionelt en barrierer for gennemførelse af ønskede forløb. Dette har dog i mindre grad været tilfældet i dette ICDP-Sund projekt. Den enkelte ICDP-vejleder har selv kunnet vurdere omfanget af de enkelte forløb, som derfor har været alt fra 2 til 22 gange. Oplevelsen af, at der ikke har foreligget ressourcebegrænsninger, skal nok hovedsageligt findes i formålet med projektet og den tydelige afgrænsning af målgruppen. Det har været helt klart fra projektets start af, at hvis en familie ikke kan profitere af de begrænsede antal gange, som dette forløb har kunnet tilbyde, da har det været fordi, at der har været behov for noget andet. Det har således ikke været ressourcebegrænsninger, der har kunnet standse forløb, men mere det faktum, at der lå en faglig vurdering af, at forløbet ikke ville være det bedste for familien. ICDP har et sundhedsfremmende og forebyggende sigte, og hvis dette ikke er nok, så skal man ikke fortsætte forløbene, da der så er brug for andre indsatser (en fortsættelse af forløbet ville i værste fald kunne skade familien, fordi andre indsatser ikke ville blive iværksat). Metodeintegritet og effekt Da der ikke er lavet selvrapporteret fidelitet, er det ikke muligt at forholde sig til metodeintegritet og effekt kvantitativt. Men der findes også andre perspektiver på dette. Vejledere og projektleder vurderer, at ICDP forløbene i Holbæk Kommune har været gennemført med høj grad af metodeintegritet. Hvorvidt dette har haft en betydning for den effekt, som familierne har oplevet er ikke muligt at besvare, da vi jo ikke har adgang til familier, hvor man bevidst ikke har haft høj metodeintegritet! En del af metodeintegritet i forhold til ICDP er evnen til at tilpasse metoden til de enkelte familier. Og netop dette faktum sammenholdt med den generelt gode effekt i familierne i Holbæk Kommune kan indikere, at metodeintegritet og effekt kan have en sammenhæng. Holbæk Kommune ser frem til en sammenligning af effekten i Holbæk Kommune og i kommuner, der har valgt at lave ICDP-Sund forløb som hold. Man må antage at muligheden for tilpasning til de enkelte familiers behov og ønsker er mindre i en gruppesammenhæng, og hvis der således er en sammenhæng mellem metodeintegritet og effekt, da bør Holbæk Kommune have større effekt end kommuner, hvor forløbene har været afholdt som hold. Dette er dog en anelse spekulativt, da andre faktorer selvfølgelig også spiller ind end tilpasning til familiernes ønsker og behov. [23]

24 Analyse og vurdering En udfordring for en undersøgelse af denne slags, og ved brugen af spørgeskemaer generelt, er forholdet mellem reelle observerbare adfærdsændringer og så ændringer i oplevelsen hos de deltagende. CBLC skemaet tages til indtægt for at kunne vise en effekt hos børnene. Det kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, da skemaet i lige så høj grad kan være et udtryk for en ændring i forældrenes oplevelse af adfærden, som således ikke nødvendigvis har ændret sig. Det samme kan siges at være gældende for spørgeskemaerne om samspil og forældreopfattelse. Der foreligger ikke noget materiale fra tredjepart som kan bekræfte/styrke de oplevelser forældrene giver udtryk for. Ut. vil dog argumentere for, at ovennævnte problemstilling i forhold til ICDP er uproblematisk. Et af de helt store overordnede formål med ICDP er at sensitivere forældrene i forhold til deres barn. Det betyder, at forældrene skal begynde at fortolke og spille sammen med deres børns adfærd og kommunikation på en positiv måde. Sagt på en anden måde, så skal forældrene opleve samspillet med barnet som værende positivt og konstruktiv, og på den måde tillægge samspillet værdi. Og netop dette fokus på oplevelsen af barnet betyder, at barnets reelle adfærd kommer en anelse i baggrunden. Det betyder, at hvorvidt adfærden hos barnet har ændret sig har sekundær betydning, hvor forældrenes oplevelse af adfærden er primær. Dette betyder i denne sammenhæng, at ligegyldigt, om man tager udgangspunkt i den ene eller den anden forståelse af besvarelserne af spørgeskemaerne, da er udfaldet positivt. Enten gennem reelle positive adfærdsændringer hos børnene og i samspillet, eller ved en markant ændring i oplevelsen af samme. Man kan så i projektet undres over, at spørgeskemaet omkring forældreopfattelse ikke har flyttet sig fra start til slut. Forældreopfattelsen er den samme. Som allerede nævnt, så kan en årsag til dette være, at forældrene på forhånd lå meget højt i deres opfattelse af sig selv som forældre, og at det derfor er svært at se i forbedring. En anden forklaring kan være, at forældrene i processen ikke ændrer syn på deres egen rolle og evner som forældre på trods af, at deres oplevelse af deres børn ændrer sig. En tredje forklaring kan være selve spørgsmålenes udformning. Mange af spørgsmålene kan forstås som rettet mod et længere perspektiv end ICDP forløbet, således at når man fx spørges Jeg føler ofte, at jeg klarer ting godt, så forstår forældrene dette som betydende i hele barnets levetid. Hvilket kan betyde, at selv om de har oplevet en ændring i den nærmeste tid, så er deres generelle oplevelse mere stabil, og der beskrives derfor ingen ændring fra baseline til endline i ICDP forløbet. Sagt på en anden måde, så vil forældrenes stabile narrativer om sig selv som forældre kræve en væsentlig udstrækning for at blive markant ændret. Igen til trods for, at de problemer, de har oplevet i samspillet med deres børn er ændret. [24]

25 Delkonklusion På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at resultaterne fra baseline og endline målinger gennem projektet er positive. De forældre, der har gennemført et ICDP-Sund forløb, har en markant ændret oplevelse af deres børns adfærd. Sammenlignet med en normgruppe, så oplevede forældrene i projektet deres børns adfærd som bekymrende ved projektets start, men efter endt ICDP-forløb var denne oplevelse ændret til at ligge inden for normalområdet i forhold til normen. Samtidig kan det dog konkluderes, at resultaterne ikke kan påvise, at ICDP er særligt god til henholdsvis internaliserede og eksternaliserede problemer. Den positive ændring er ens for de to typer problemer. Samspillet mellem forældre og børn er fra før til efter endt ICDP forløb forbedret med 45 %. På trods af manglende normgruppe til sammenligning, så kan konkluderes, at denne forbedring er markant. I forhold til traditionelle sundhedsforhold, så er kendskabet til kostrådene væsentligt øget og flere er fysisk aktive. Alt ovenstående til trods for, at forældrene ikke ændrer ved deres opfattelse af sig selv som forældre. Alt tyder således på, at forældre, der har gennemført et ICDP-Sund forløb, får styrket deres forældrekompetence og ændrer deres sundhedsadfærd. [25]

26 6. Forankring af indsatsen Holbæk Kommune har organiseret projektet og det efterfølgende ansvar for implementering i Børnekonsulentcentret, som er en paraplyorganisering af Sundhedspleje, PPR, Ressourcepædagoger, fys/ergo mv. Rekrutteringen er under projektperioden hovedsageligt sket via dagtilbud og sundhedsplejen. Under hele projektets forløb i Holbæk Kommune har der været meget fokus på at trække elementer fra projektet med over i den almindelige drift. Dette betyder så til gengæld også, at det på nuværende tidspunkt kan være svært at bestemme, hvad der skyldes projektet, og hvad der skyldes udvikling af almindelig drift. Dette er fra et borgerperspektiv i Holbæk kommune også ganske uinteressant, så længe at tilbuddene til dem er kvalificerede og hjælpsomme. Vurderingen fra mig som projektleder er, at dette projekt og de forståelser og aktiviteter, som har ligget bag, har haft stor medindflydelse på de veje, som er blevet valgt i forhold til kompetenceudvikling, indsatser og strategier på børne- og ungeområdet i Holbæk. Helt konkret har der været arbejdet på og arbejdes fortsat på følgende områder i forhold til implementering: - Uddannelse af ICDP trænere (niveau 3), således kommunen har mulighed for fortsat at kompetenceudvikle kommunens professionelle omsorgspersoner. (jf. genansøgning 2013) - Oprettelse af organisering omkring ICDP uddannelse af pædagogisk personale i dagtilbud og lærere fra folkeskolen i Holbæk. Der forventes uddannet ca.80 i niveau 1 og 40 i niveau 1+2 i perioden Derudover er der dialog med andre aktører (fx SSP) vedr. inddragelse i ICDP uddannelse. Nye hol for er allerede planlagt. - Uddannelse af Sundhedsplejersker, ressourcepædagoger, sprogkonsulenter mv. i ICDP, således at modellen kan anvendes i de generelle og specifikke indsatser, der allerede laves i dag. Fx har sundhedsplejen i dag mange familier identificeret som behovsfamilier, hvor de lægger mange besøg og generelt bruger mange kræfter. Nogle af disse familier vil kunne have fordel af, at ICDP er en integreret del af sundhedsplejens handlekompetencer, således at den enkelte Sundhedsplejerske vil kunne trække på modellen til fordel for familien. På denne måde sker ikke en udvidelse af sundhedsplejens ydelser, men en opkvalificering. - Integrering af ICDP i kommunens En God Start tilbud, som særlig arbejder på at øge forældrekompetencen hos familier med brug for særlig støtte til dette. Tilbuddet er under omlægning, og vil fremover have ICDP som sin metodiske kerneforståelse/metode [26]