Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring"

Transkript

1 Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten på monetarismens æra, kulmineret med institutionaliseringen af den monetære europæiske union, er kravet om at sætte tæring efter næring blevet indskærpet over for de befolkningsgrupper, der netop kun får, hvad de har gjort sig fortjent til. Lønmodtageren får ikke løn, før arbejdet er gjort, hvor bankerne sætter fordringen på socialproduktet i verden, uden at have gjort sig fortjent til noget som helst. Bankerne sætter deres ufortjente fordringer i verden hver gang en funktionær i sektoren anbringer markøren det rigtige sted i regnskabsprogrammet, og klikker nogle cifre ind via tastaturet. Så er bankpengene skabt. Låntageren har fået sit lån, står i gæld til banken, der sådan set kun har lånt ud, hvad banken ikke havde, men hvad den skabte ud af den blå luft. Den måde, som pengene skabes på, krænker vores dybt forankrede fordomme om anstændig omgang med penge og værdier. Men sandheden, om hvordan pengene skabes, er forbavsende, lige frem og dybt krænkende i forhold til de etiske normer, som almindeligt sparsommelige og produktive borgere orienterer sig efter. Bankvæsenet er et uvæsen. Fortællingen, om at staten, lønmodtagerne og de mange på overførsel må holde igen med forbruget, for at der kan spares op til investeringer i de produktive erhverv, den er falsk. Det ses dog først med forståelsen for pengenes væsen, deres natur og skabelse. Fortællingen, om at forudsætningen, for at der kunne skabes produktive investeringer i erhvervslivet og dermed fuld beskæftigelse, gik på, at lønmodtageren måtte være tilbageholdende med sine lønkrav, at staten måtte spare, så der kunne skabes opsparinger til investeringerne i erhvervslivet, dvs. skabes produktiv kapital, den fortælling blev fortalt igen og igen fra og med Poul Schlütters indtagelse af statsministerposten her til lands. Men fortællingen bygger på falske forudsætninger, bl.a. en forestilling om, at de penge, som bankerne låner ud til erhvervslivet, og som danner grundlag for produktiv kapital, er opsparede midler. Disse midler er altovervejende ikke opsparede og deponerede penge. Penge skabes nemlig og sættes i verden som lån. Det er således lånet i sig selv, der går forud for og danner grundlag for opsparing, og ikke opsparede midler, der lånes ud. Den almindelige forståelse for årsag- virkningsrelation mellem opsparing og lån er vendt på hovedet i forhold til, hvordan det virkeligt forholder sig. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 1

2 Kravet om at sætte tæring efter næring gælder slet ikke bankvæsenet. Det gælder slet ikke for finanssektoren eller nationalbankerne verden over. Kravet er rejst i samarbejde mellem korrupte fagforeningsbosser, DI, Dansk arbejdsgiverforening, samtlige regeringer siden Schlütter, samtlige kommercielle medier (der lever af at fortælle løgnen), EU-kommissionen, ECB, IMF, Den lille søde modstandsavis, Ínformation, DR og TV2, osv. Fortællingen, som de brede befolkningsgrupper har fået tudet ørerne fulde med siden den nuværende nyklassicistiske om monetaristiske 1 æra tog over, er ikke bare mangelfuld, men den er direkte forkert i forhold til det vigtigste og afgørende for forståelsen af kernen i den pengemetode, den økonomiske institution, som vi har nu, og som har kæmpe problemer med at opretholde sig selv på bekostning af menneskehed og natur, netop på grund af sin udbredelse og succes. De fleste stater inden for EU er dybt forgældede, de kommercielle bankers tilgodehavender er andres gæld, den amerikanske stat lever af sin nationalbanks ubegrænsede evne til at fodre sig selv og hele den vestlige verden med nye dollars, pengene, lånebeviserne, kravene på fremtidens varer og ydelser fosser frem i pengeinstitutionens interne forsøg på at overbevise sig selv om, at penge er rigdom. Men det er penge ikke, penge er gæld, eller Geld, som det så rigtigt hedder på tysk. 1 León Walras, fransk økonom, formulerede kvantitetsteorien, grundstrukturen i den monetaristiske økonomiske ligevægtsmodel; Y*P = M*V; eller på dansk, Bruttoværditilvæksten gange pris er lig pengemængde gange omsætningshastighed. Kender man de tre af faktorerne i ligningen, så kan man regne sig frem til den fjerde. Problemet er at identificere faktorerne, og en af præmisserne for monetarismen går på, at hele det økonomiske system går mod en slags ligevægt, hvorfor man konstant taler om strukturel ligevægt, som om at markedet, det økonomiske system som sådan var med indbygget inerti, der af sig selv, overladt til egen indre nødvendighed, vil føre til ligevægt. Et af de problemer, der definitivt underminerer selve ligevægtsteorien, er begrebet penge. Penge er ikke neutrale i forhold til det økonomiske systems funktion. Udfordringen kan ikke, som vore dages økonomer, bankchefer og nationalbankdirektører påstår, reduceres til et spørgsmål om at tilføre markedet den tilpas begrænsede men tilstrækkelige mængde af penge. Målet for markedets værdier, omsætning og prisdannelse, det skabes arbitrært af markedet selv som følge af loven om udbud og efterspørgsel. Dette mål er pengene, optegnet i de konvertible møntenheder. Så længe, at hele samfundet identificerer prisstigningerne på finansielle og andre belånte aktiver med forøget rigdom, så har inflationen i grundlaget for pengeudstedelse frit løb. Målet for værdi udvider sig med pengeskabelsen, arbitrært, uden at der følger værditilvækst med. Det er tabuet inden for den herskende økonomiske teoridannelse. Inflationen har haft frit løb i 30 år. Det er sket under højtidelige erklæringer om kun at ville bekæmpe de tomme prisstigninger, som ifølge monetarismens nyklassicistiske, gammelklassicistiske modeller alene slører og hæmmer markedets funktion, prisdannelse. Man har systematisk sigtet mod en maksimal fordrejning af markedets frie prisdannelse til fordel for de arbejdsfri indtægter, pengeskabelsen i hænderne på de uproduktive ejere af uproduktive aktiver på bekostning af de produktive og naturlige forudsætninger for realøkonomiens funktion og udfoldelse. Ligevægtsmodellen er på en gang en principiel konstruktion skabt i hovedet på Walras for snart 150 år siden, samtidigt med at det er et ideologisk postulat, holdt i live af vore dages såkaldte økonomer, med det formål at legitimere den gigantiske skævvridning af fordelingen af retten til at skabe købekraft til fordel for de få, på bekostning af de mange, under henvisning til markedets nærmest naturlovsmæssige inerti frem mod den bedste af alle verdener. Det er forklaringen på finanskrisen, som altså her står i noteform. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 2

3 Bankerne skaber som del af den finansielle sektor tilgodehavender i hænderne på den, der er kreditværdig. Det være sig den, der kan opvise udsigt til sikker fremtidig indkomst, enten som resultat af de lånte penge investeret i produktionsapparatet, eller på anden vis med henvisning til fremtidige indtægtskilder. Det gælder ca. 96 % af de kroner, som lånes ud af bankerne her til lands, at de er skabt af bankerne selv. Den del af landets penge kan kaldes bankpenge, kontopenge eller bare kreditpenge. De tæller som købekraft, krav på socialproduktet, og de er skabt og rejst uden noget forudgående bidrag til selv samme socialprodukt. Bankpengene skabes af bankerne i hænderne på sig selv og sine kunder, låntagere, lige ud af det blå, uden at hverken banken eller dens kunder behøver at have gjort sig fortjent til dette tilgodehavende. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre! I grunden er alle penge kreditpenge, dvs. de er som betalingsmiddel skabt som en fordring, bogføringsmæssig kreditering af en konto komplimenteret af en debitering af en anden konto i den pengegenererende institutions interne regnskab. 2 2 Bilaget viser korrelationen mellem to kommercielle bankers regnskab i forbindelse med skabelsen af bankpenge, kontopenge eller bankens kreditpenge. Notenbankguthaben betyder tilgodehavender ved nationalbanken, Nostroguthaben refererer til de kommercielle bankers mellem- Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 3

4 Officielt set og ifølge grundloven er det kun nationalbanken, der har lov til at slå mønt. Men i praksis udsteder både almindelige kommercielle banker såvel som nationalbanken funktionelt og faktisk betalingsmidler, der fungerer som krav på socialproduktet. De penge, som nationalbanken skaber, kaldes M0 og basispenge. Konkret består de i trykte sedler og mønter eller som kommercielle bankers indestående i nationalbankens elektroniske regnskab, dvs. som de kommercielle bankers trækningsret på nationalbanken i kroner eller andre valutaer. Her til lands, dvs. iflg. den danske stats jurisdiktion, der hedder møntenheden kroner. Det er vores møntenhed, økonomiske regneenhed, betegnelsen for vore nationale penge. Så længe vi har en nationalbank med ret til at slå mønt, så kan nationen principielt ikke blive insolvent. Spørgsmålet om møntens købekraft og det interne økonomiske systems likviditet kan der ikke svares lige så definitivt på. Det er praktisk set langt mere kompliceret. Man taler i regnskabsmæssig forstand om solvens og likviditet. Når man taler solvens, så handler det om relationen mellem aktiver og passiver, hvilket det sådan set også gør, når man taler om likviditet. Distinktionen i spørgsmålet om at skelne mellem solvens og likviditet går fra aktivernes atidslige og deskriptive angivelse mod deres omsættelighed, grad af sikkerhed og bundethed. Likvide midler er let omsættelige, hvor mindre likvide midler er mindre omsættelige. Spørgsmålet om solvens bygger på skøn over aktiver og passivers markedsværdi. En del af finanskrisen skyldes kunstigt oppustede priser på hele den finansielle sektors aktiver, et problem, som nationalbanken har forsøgt at kompensere sektoren for ved at konvertere de såkaldte rådne aktiver om til basispenge. Det grundlæggende problem, som er skabt over de sidste 30 års monetaristisk tyranni, er dog ikke løst på den måde. De rådne aktiver stiger ikke i værdi, bare fordi de overtages af statens skraldespand, finansiel stabilitet, fordi nationalbanken udsteder lån i selv samme, dvs. trykker friske penge i hænderne på de mislykkede banker, kreditorer, bankpengeudstedere. Det grundlæggende problem er og forbliver, at pengemængden ikke står i adækvat forhold til samfundets værdier, at værdierne er kunstigt oppustede, at prisdannelsen er blevet forvredet over hele perioden, at pengene tenderer mod at miste værdi, til skade for dem der har dem, men til fordel for alle andre og hele det moderne samfunds naturgrundlag. Den enkelte bank har aktiver, bestående af tilgodehavender hos sine skyldnere, sikkerhed i det der er belånt, tilgodehavender af bankpenge hos andre banker, af basispenge hos nationalbanken, samt, forhåbentligt, en hvis kassebeholdning af værender af tilgodehavender og forpligtelser. Man lægger mærke til, at et depot, regnskabsmæssigt set er en forpligtelse i den kommercielle banks regnskab, og ikke noget aktiv. Dette passiv figurerer som en fordring, der kan bruges som betaling af den kunde i banken, der har modtaget samme fordring mod banken eller en anden bank som betaling, og som nu er endt op som et passiv i bankens regnskab og hvis funktion som aktiv i kundens hænder betinges af bankens generelle solvens, likviditet og evne til generelt at cleare sine fordringer med andres mod sig. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 4

5 mønter og sedler. Andre banker har tilgodehavender hos denne, og forpligtelser mod hverandre på samme måde. Det hele er et stort kædebrevssystem, hvor nationalbanken både er generator af basispenge, men også clearingbank, udligningscentral (skontrationsinstans) for den nationale sektors interne og udenlandske transaktioner, gensidige fordringer. Når nationalbanken skaber kroner, M0, basispenge, så sker det også lige ud af det blå: En kommerciel bank rejser et ønske om at låne penge i nationalbanken, og det imødekommes ved, at nationalbanken bogfører et aktiv i sit regnskab som et tilgodehavende hos den kommercielle bank, dvs. ved at skrive den kommercielle bank i debit, samtidigt med at den kommercielle bank får lov internt i sit regnskab at kreditere sin kasse eller konto for nationalbanken. Nationalbankens aktiv er funktionel, men passivet er kun symbolsk, virtuelt og ligefrem ikke eksisterende. Nationalbanken er for længst gået bort fra guldfoden, og det er slet ikke nationalbanken, der bestemmer, hvor mange penge der sættes i verden. Al snak, om at der må være dækning for pengene, er således tom snak. Der behøver ikke at være dækning for noget som helst, for at nationalbanken kan udstede penge. Basispengene skabes i hænderne på de kommercielle banker af nationalbanken, som likvider, der kan udbetales videre i klingende mønt eller sedler af de kommercielle banker. Således kommer de mest likvide midler til verden. Og de virker som betalingsmiddel, så længe at samfundet generelt anerkender kongens mønt som betalingsmiddel. Det er ikke nogen selvfølge. Forudsætningen, for at det virker, er, at man tror på at det virker. Virkningen er betinget af troen på en værdi og et indhold, som slet ikke er der. Med denne virknings forsvinden, dvs. når troen på kongens mønt som gangbar mønt går i sig selv, så går betalingsmidlets funktion i sig selv. Forudsætningen, for at pengene er noget værd, er ikke, at de er noget værd, men at man ikke tænker for meget på, at de ikke er noget værd, for så forsvinder deres værdi som betalingsmiddel. Der er ikke noget substantielt i pengenes værdi. De er alene båret i det sociale funktionssystem, pengeøkonomisk og anden social kommunikativ adfærd. Ret beset er det ekstremt usandsynligt, at de penge, der spares op i dag, skulle være noget værd om bare få år. De har aldrig været mere virtuelle end nu, og den hast, hvormed det økonomiske system arbejder på at underminere sine egne forudsætninger, indikerer at selve pengenes værdi vil forsvinde inden for overskuelig fremtid. Men fortællingen går på, at vi må spare op til fremtiden, alderdommen. Som om, at det at akkumulere et krav på fremtidens varer og ydelser i sig selv skulle være garanti for, at der var grundlag for at indløse kravet om føje år eller dage! Dybest set, så har nationalbanken ikke ret meget kontrol over pengemængden, lige som relationen mellem inflation og pengemængde har været styret af konjunkturer, markedets efterspørgsel på penge, inflationen i kapitalen samt den mere og mere institutionaliserede form for monetaristiske politik, som blev in- Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 5

6 troduceret her til lands, såvel som i hele den vestlige verden samtidigt med Thatcher- Reaganæraens indtog i begyndelsen af 1980 erne. Lige siden har pengemængden og inflationen i markedets kapitalværdier været komplimenterende størrelser. Begrebet inflation har af hensyn til de arbejdsfri indtægtskilder været reserveret til prisstigninger på løn og ressourcekrævende varer og ydelser. Således har der været gigantiske prisstigninger på huse, jord, finansielle produkter kombineret med en mangedobling af pengemængden i hele perioden, uden at det er blevet sagt, som det var, er, at disse prisstigninger er ren inflation, rene prisstigninger på uproduktiv kapital. Samfundet har ikke sparet op i perioden, men skabt købekraft, penge, i hænderne på den finansielle sektor, aktionærerne, obligationsinvestorerne, husejerne, osv. Lønmodtagerne har fået at vide, at værdien af deres løn som købekraft ville falde som resultat af deres succes med at kræve lønstigninger, altså som følge af inflationens udhuling af deres købekraft. De har været tilbageholdende, velopdragne og dumme, for faktisk så er deres andel af købekraften bare faldet i forhold til alle de arbejdsfri indtægter i hele perioden, netop fordi deres andel af prisstigningerne er blevet holdt tilbage, samtidigt med at der har været gigantiske prisstigninger på kapital, finansielle aktiver og tilvækster i pengemængden uden at produktionen, bruttoværditilvæksten, Y, er vokset bare tilnærmeligt i samme tempo. Det fri markeds prisdannelse er altså blevet sat ud af kraft i perioden med italesættelsen og bekæmpelsen af den almindelige lønmodtagers andel af produktet som ødelæggende inflation kombineret med en tilsigtet prisstigning på især de mest uproduktive penge og dele af kapitalen. Medier, bankernes chefanalytikere, nationalbankens direktør, fagbevægelsen, EU-kommissionen, samtlige statsministre, tænketanke, tanketorsk, finansministre og økonomiministre, ECB s ledelse, IMF, OECD, DI, DA. og A. P. Møller har gennem de kommercielle medier fortalt os, at vi var nødt til at sætte tæring efter næring, for at de kunne tære på alt og alle, uden at bidrage til socialproduktet. Fortællingen, om at hvad der var godt for de heldige i økonomisk forstand, det var bare godt, ikke kun for de få, men for alle andre, den fortælling har solgt hysterisk godt på markedet for den slags. Og fortællingens markedssucces er blevet forvekslet med beviset på dens sandhed. Men markedet er ikke den sande dommer over sig selv som sandhedsvidne. Det er ganske enkelt inhabilt i forhold til det at tage stilling til det spørgsmål. Jeg opfordrer til: Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 6

7 at man læser, hvad man kan finde på Wikipedia om kreditpenge, bankpenge, relationen mellem M0 og M1-3, legal tender, Lawful money, Geld osv. på de store internationale sprog. at man anskaffer sig Gode penge af Ole bjerg, udkommet på forlaget Ínformation i år, at man googler gode penge, går ind på wordpress, hvor der kører en tråd under overskriften at man googler udtrykket penge sættes i verden som lån i kapitalens inflationsværdier Mvh. Steen Odense d.6/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 7

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! Identitet og værd Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/8 2013 Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 11 KONCERNREGNSKABER (2)

EKSTERNT REGNSKAB 11 KONCERNREGNSKABER (2) EKSTERNT REGNSKAB 11 KONCERNREGNSKABER (2) KONCERNREGNSKABER 3 TYPER REGNSKABER I EN KONCERN: a) Et regnskab for modervirksomheden b) Et regnskab for hvert enkelt dattervirksomhed c) Et regnskab for hele

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Årsrapport 2014 Side 2 Bestyrelsens beretning Foreningen Amagerinvestor stiftedes 11. januar 2013 på initiativ af Dansk Aktionærforening, der også er sekretariat for Foreningen Amagerinvestor. Foreningen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 8 EGENKAPITAL

EKSTERNT REGNSKAB 8 EGENKAPITAL EKSTERNT REGNSKAB 8 EGENKAPITAL DEFINITIONER: EGENKAPITAL er den residualinteresse i virksomhedens aktiver, der er tilbage når dens gæld er fratrukket. Egenkapital er udtryk for ejernes interesse i virksomheden.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi B Ole

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 e-mail:ps@dantax-radio.dk CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 12. maj 2009 Delårsrapport

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

CONTEX SCANNING TECHNOLOGY JAPAN A/S

CONTEX SCANNING TECHNOLOGY JAPAN A/S CONTEX SCANNING TECHNOLOGY JAPAN A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/05/2014 Aage Snorgaard Dirigent Side

Læs mere

OBS!!! Kontering af linjer skrevet med kursiv foretages først ved resultatdisponeringen (årsafslutningen)

OBS!!! Kontering af linjer skrevet med kursiv foretages først ved resultatdisponeringen (årsafslutningen) Nedenfor illustreres hvordan man skal kontere en række udvalgte indtægter og udgifter. Det drejer sig om optagelse af lån til anlæg, tilbagebetaling af lån, opsparing til anlægsarbejde, forbrug af anlægsopsparing

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX International økonomi B Pernille

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF STEVE H HANKE, THE CATO INSTITUTE Dårlig politik fra Zimbabwes regering tvinger Zimbabwes nationalbank til at printe

Læs mere

Alternativet. Årsrapport 2013/2014

Alternativet. Årsrapport 2013/2014 Under Elmene 9, 4. tv. 2300 København S Cvr. nr. 35 28 48 93 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse

Læs mere

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk 3 centrale områder Information og markeder Incitamenter Mønstergenkendelse Kvotientrækker Opstår naturligt i forbindelse med tilbagediskontering af cash-flow

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

SAMMENDRAG AF DE VIGTIGSTE ELEMENTER

SAMMENDRAG AF DE VIGTIGSTE ELEMENTER SAMMENDRAG AF DE VIGTIGSTE ELEMENTER Dette sammendrag skal ses som en indledning til dette prospekt, og en evt. beslutning om at investere i RAAM EUROPE bør være baseret på en overvejelse af prospektet

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Til: Pressenævnet. Indbragt af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Cand. mag. Lise Lotte Rahbek, Vejle. Erik Lang Klagen

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere