Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring"

Transkript

1 Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten på monetarismens æra, kulmineret med institutionaliseringen af den monetære europæiske union, er kravet om at sætte tæring efter næring blevet indskærpet over for de befolkningsgrupper, der netop kun får, hvad de har gjort sig fortjent til. Lønmodtageren får ikke løn, før arbejdet er gjort, hvor bankerne sætter fordringen på socialproduktet i verden, uden at have gjort sig fortjent til noget som helst. Bankerne sætter deres ufortjente fordringer i verden hver gang en funktionær i sektoren anbringer markøren det rigtige sted i regnskabsprogrammet, og klikker nogle cifre ind via tastaturet. Så er bankpengene skabt. Låntageren har fået sit lån, står i gæld til banken, der sådan set kun har lånt ud, hvad banken ikke havde, men hvad den skabte ud af den blå luft. Den måde, som pengene skabes på, krænker vores dybt forankrede fordomme om anstændig omgang med penge og værdier. Men sandheden, om hvordan pengene skabes, er forbavsende, lige frem og dybt krænkende i forhold til de etiske normer, som almindeligt sparsommelige og produktive borgere orienterer sig efter. Bankvæsenet er et uvæsen. Fortællingen, om at staten, lønmodtagerne og de mange på overførsel må holde igen med forbruget, for at der kan spares op til investeringer i de produktive erhverv, den er falsk. Det ses dog først med forståelsen for pengenes væsen, deres natur og skabelse. Fortællingen, om at forudsætningen, for at der kunne skabes produktive investeringer i erhvervslivet og dermed fuld beskæftigelse, gik på, at lønmodtageren måtte være tilbageholdende med sine lønkrav, at staten måtte spare, så der kunne skabes opsparinger til investeringerne i erhvervslivet, dvs. skabes produktiv kapital, den fortælling blev fortalt igen og igen fra og med Poul Schlütters indtagelse af statsministerposten her til lands. Men fortællingen bygger på falske forudsætninger, bl.a. en forestilling om, at de penge, som bankerne låner ud til erhvervslivet, og som danner grundlag for produktiv kapital, er opsparede midler. Disse midler er altovervejende ikke opsparede og deponerede penge. Penge skabes nemlig og sættes i verden som lån. Det er således lånet i sig selv, der går forud for og danner grundlag for opsparing, og ikke opsparede midler, der lånes ud. Den almindelige forståelse for årsag- virkningsrelation mellem opsparing og lån er vendt på hovedet i forhold til, hvordan det virkeligt forholder sig. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 1

2 Kravet om at sætte tæring efter næring gælder slet ikke bankvæsenet. Det gælder slet ikke for finanssektoren eller nationalbankerne verden over. Kravet er rejst i samarbejde mellem korrupte fagforeningsbosser, DI, Dansk arbejdsgiverforening, samtlige regeringer siden Schlütter, samtlige kommercielle medier (der lever af at fortælle løgnen), EU-kommissionen, ECB, IMF, Den lille søde modstandsavis, Ínformation, DR og TV2, osv. Fortællingen, som de brede befolkningsgrupper har fået tudet ørerne fulde med siden den nuværende nyklassicistiske om monetaristiske 1 æra tog over, er ikke bare mangelfuld, men den er direkte forkert i forhold til det vigtigste og afgørende for forståelsen af kernen i den pengemetode, den økonomiske institution, som vi har nu, og som har kæmpe problemer med at opretholde sig selv på bekostning af menneskehed og natur, netop på grund af sin udbredelse og succes. De fleste stater inden for EU er dybt forgældede, de kommercielle bankers tilgodehavender er andres gæld, den amerikanske stat lever af sin nationalbanks ubegrænsede evne til at fodre sig selv og hele den vestlige verden med nye dollars, pengene, lånebeviserne, kravene på fremtidens varer og ydelser fosser frem i pengeinstitutionens interne forsøg på at overbevise sig selv om, at penge er rigdom. Men det er penge ikke, penge er gæld, eller Geld, som det så rigtigt hedder på tysk. 1 León Walras, fransk økonom, formulerede kvantitetsteorien, grundstrukturen i den monetaristiske økonomiske ligevægtsmodel; Y*P = M*V; eller på dansk, Bruttoværditilvæksten gange pris er lig pengemængde gange omsætningshastighed. Kender man de tre af faktorerne i ligningen, så kan man regne sig frem til den fjerde. Problemet er at identificere faktorerne, og en af præmisserne for monetarismen går på, at hele det økonomiske system går mod en slags ligevægt, hvorfor man konstant taler om strukturel ligevægt, som om at markedet, det økonomiske system som sådan var med indbygget inerti, der af sig selv, overladt til egen indre nødvendighed, vil føre til ligevægt. Et af de problemer, der definitivt underminerer selve ligevægtsteorien, er begrebet penge. Penge er ikke neutrale i forhold til det økonomiske systems funktion. Udfordringen kan ikke, som vore dages økonomer, bankchefer og nationalbankdirektører påstår, reduceres til et spørgsmål om at tilføre markedet den tilpas begrænsede men tilstrækkelige mængde af penge. Målet for markedets værdier, omsætning og prisdannelse, det skabes arbitrært af markedet selv som følge af loven om udbud og efterspørgsel. Dette mål er pengene, optegnet i de konvertible møntenheder. Så længe, at hele samfundet identificerer prisstigningerne på finansielle og andre belånte aktiver med forøget rigdom, så har inflationen i grundlaget for pengeudstedelse frit løb. Målet for værdi udvider sig med pengeskabelsen, arbitrært, uden at der følger værditilvækst med. Det er tabuet inden for den herskende økonomiske teoridannelse. Inflationen har haft frit løb i 30 år. Det er sket under højtidelige erklæringer om kun at ville bekæmpe de tomme prisstigninger, som ifølge monetarismens nyklassicistiske, gammelklassicistiske modeller alene slører og hæmmer markedets funktion, prisdannelse. Man har systematisk sigtet mod en maksimal fordrejning af markedets frie prisdannelse til fordel for de arbejdsfri indtægter, pengeskabelsen i hænderne på de uproduktive ejere af uproduktive aktiver på bekostning af de produktive og naturlige forudsætninger for realøkonomiens funktion og udfoldelse. Ligevægtsmodellen er på en gang en principiel konstruktion skabt i hovedet på Walras for snart 150 år siden, samtidigt med at det er et ideologisk postulat, holdt i live af vore dages såkaldte økonomer, med det formål at legitimere den gigantiske skævvridning af fordelingen af retten til at skabe købekraft til fordel for de få, på bekostning af de mange, under henvisning til markedets nærmest naturlovsmæssige inerti frem mod den bedste af alle verdener. Det er forklaringen på finanskrisen, som altså her står i noteform. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 2

3 Bankerne skaber som del af den finansielle sektor tilgodehavender i hænderne på den, der er kreditværdig. Det være sig den, der kan opvise udsigt til sikker fremtidig indkomst, enten som resultat af de lånte penge investeret i produktionsapparatet, eller på anden vis med henvisning til fremtidige indtægtskilder. Det gælder ca. 96 % af de kroner, som lånes ud af bankerne her til lands, at de er skabt af bankerne selv. Den del af landets penge kan kaldes bankpenge, kontopenge eller bare kreditpenge. De tæller som købekraft, krav på socialproduktet, og de er skabt og rejst uden noget forudgående bidrag til selv samme socialprodukt. Bankpengene skabes af bankerne i hænderne på sig selv og sine kunder, låntagere, lige ud af det blå, uden at hverken banken eller dens kunder behøver at have gjort sig fortjent til dette tilgodehavende. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre! I grunden er alle penge kreditpenge, dvs. de er som betalingsmiddel skabt som en fordring, bogføringsmæssig kreditering af en konto komplimenteret af en debitering af en anden konto i den pengegenererende institutions interne regnskab. 2 2 Bilaget viser korrelationen mellem to kommercielle bankers regnskab i forbindelse med skabelsen af bankpenge, kontopenge eller bankens kreditpenge. Notenbankguthaben betyder tilgodehavender ved nationalbanken, Nostroguthaben refererer til de kommercielle bankers mellem- Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 3

4 Officielt set og ifølge grundloven er det kun nationalbanken, der har lov til at slå mønt. Men i praksis udsteder både almindelige kommercielle banker såvel som nationalbanken funktionelt og faktisk betalingsmidler, der fungerer som krav på socialproduktet. De penge, som nationalbanken skaber, kaldes M0 og basispenge. Konkret består de i trykte sedler og mønter eller som kommercielle bankers indestående i nationalbankens elektroniske regnskab, dvs. som de kommercielle bankers trækningsret på nationalbanken i kroner eller andre valutaer. Her til lands, dvs. iflg. den danske stats jurisdiktion, der hedder møntenheden kroner. Det er vores møntenhed, økonomiske regneenhed, betegnelsen for vore nationale penge. Så længe vi har en nationalbank med ret til at slå mønt, så kan nationen principielt ikke blive insolvent. Spørgsmålet om møntens købekraft og det interne økonomiske systems likviditet kan der ikke svares lige så definitivt på. Det er praktisk set langt mere kompliceret. Man taler i regnskabsmæssig forstand om solvens og likviditet. Når man taler solvens, så handler det om relationen mellem aktiver og passiver, hvilket det sådan set også gør, når man taler om likviditet. Distinktionen i spørgsmålet om at skelne mellem solvens og likviditet går fra aktivernes atidslige og deskriptive angivelse mod deres omsættelighed, grad af sikkerhed og bundethed. Likvide midler er let omsættelige, hvor mindre likvide midler er mindre omsættelige. Spørgsmålet om solvens bygger på skøn over aktiver og passivers markedsværdi. En del af finanskrisen skyldes kunstigt oppustede priser på hele den finansielle sektors aktiver, et problem, som nationalbanken har forsøgt at kompensere sektoren for ved at konvertere de såkaldte rådne aktiver om til basispenge. Det grundlæggende problem, som er skabt over de sidste 30 års monetaristisk tyranni, er dog ikke løst på den måde. De rådne aktiver stiger ikke i værdi, bare fordi de overtages af statens skraldespand, finansiel stabilitet, fordi nationalbanken udsteder lån i selv samme, dvs. trykker friske penge i hænderne på de mislykkede banker, kreditorer, bankpengeudstedere. Det grundlæggende problem er og forbliver, at pengemængden ikke står i adækvat forhold til samfundets værdier, at værdierne er kunstigt oppustede, at prisdannelsen er blevet forvredet over hele perioden, at pengene tenderer mod at miste værdi, til skade for dem der har dem, men til fordel for alle andre og hele det moderne samfunds naturgrundlag. Den enkelte bank har aktiver, bestående af tilgodehavender hos sine skyldnere, sikkerhed i det der er belånt, tilgodehavender af bankpenge hos andre banker, af basispenge hos nationalbanken, samt, forhåbentligt, en hvis kassebeholdning af værender af tilgodehavender og forpligtelser. Man lægger mærke til, at et depot, regnskabsmæssigt set er en forpligtelse i den kommercielle banks regnskab, og ikke noget aktiv. Dette passiv figurerer som en fordring, der kan bruges som betaling af den kunde i banken, der har modtaget samme fordring mod banken eller en anden bank som betaling, og som nu er endt op som et passiv i bankens regnskab og hvis funktion som aktiv i kundens hænder betinges af bankens generelle solvens, likviditet og evne til generelt at cleare sine fordringer med andres mod sig. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 4

5 mønter og sedler. Andre banker har tilgodehavender hos denne, og forpligtelser mod hverandre på samme måde. Det hele er et stort kædebrevssystem, hvor nationalbanken både er generator af basispenge, men også clearingbank, udligningscentral (skontrationsinstans) for den nationale sektors interne og udenlandske transaktioner, gensidige fordringer. Når nationalbanken skaber kroner, M0, basispenge, så sker det også lige ud af det blå: En kommerciel bank rejser et ønske om at låne penge i nationalbanken, og det imødekommes ved, at nationalbanken bogfører et aktiv i sit regnskab som et tilgodehavende hos den kommercielle bank, dvs. ved at skrive den kommercielle bank i debit, samtidigt med at den kommercielle bank får lov internt i sit regnskab at kreditere sin kasse eller konto for nationalbanken. Nationalbankens aktiv er funktionel, men passivet er kun symbolsk, virtuelt og ligefrem ikke eksisterende. Nationalbanken er for længst gået bort fra guldfoden, og det er slet ikke nationalbanken, der bestemmer, hvor mange penge der sættes i verden. Al snak, om at der må være dækning for pengene, er således tom snak. Der behøver ikke at være dækning for noget som helst, for at nationalbanken kan udstede penge. Basispengene skabes i hænderne på de kommercielle banker af nationalbanken, som likvider, der kan udbetales videre i klingende mønt eller sedler af de kommercielle banker. Således kommer de mest likvide midler til verden. Og de virker som betalingsmiddel, så længe at samfundet generelt anerkender kongens mønt som betalingsmiddel. Det er ikke nogen selvfølge. Forudsætningen, for at det virker, er, at man tror på at det virker. Virkningen er betinget af troen på en værdi og et indhold, som slet ikke er der. Med denne virknings forsvinden, dvs. når troen på kongens mønt som gangbar mønt går i sig selv, så går betalingsmidlets funktion i sig selv. Forudsætningen, for at pengene er noget værd, er ikke, at de er noget værd, men at man ikke tænker for meget på, at de ikke er noget værd, for så forsvinder deres værdi som betalingsmiddel. Der er ikke noget substantielt i pengenes værdi. De er alene båret i det sociale funktionssystem, pengeøkonomisk og anden social kommunikativ adfærd. Ret beset er det ekstremt usandsynligt, at de penge, der spares op i dag, skulle være noget værd om bare få år. De har aldrig været mere virtuelle end nu, og den hast, hvormed det økonomiske system arbejder på at underminere sine egne forudsætninger, indikerer at selve pengenes værdi vil forsvinde inden for overskuelig fremtid. Men fortællingen går på, at vi må spare op til fremtiden, alderdommen. Som om, at det at akkumulere et krav på fremtidens varer og ydelser i sig selv skulle være garanti for, at der var grundlag for at indløse kravet om føje år eller dage! Dybest set, så har nationalbanken ikke ret meget kontrol over pengemængden, lige som relationen mellem inflation og pengemængde har været styret af konjunkturer, markedets efterspørgsel på penge, inflationen i kapitalen samt den mere og mere institutionaliserede form for monetaristiske politik, som blev in- Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 5

6 troduceret her til lands, såvel som i hele den vestlige verden samtidigt med Thatcher- Reaganæraens indtog i begyndelsen af 1980 erne. Lige siden har pengemængden og inflationen i markedets kapitalværdier været komplimenterende størrelser. Begrebet inflation har af hensyn til de arbejdsfri indtægtskilder været reserveret til prisstigninger på løn og ressourcekrævende varer og ydelser. Således har der været gigantiske prisstigninger på huse, jord, finansielle produkter kombineret med en mangedobling af pengemængden i hele perioden, uden at det er blevet sagt, som det var, er, at disse prisstigninger er ren inflation, rene prisstigninger på uproduktiv kapital. Samfundet har ikke sparet op i perioden, men skabt købekraft, penge, i hænderne på den finansielle sektor, aktionærerne, obligationsinvestorerne, husejerne, osv. Lønmodtagerne har fået at vide, at værdien af deres løn som købekraft ville falde som resultat af deres succes med at kræve lønstigninger, altså som følge af inflationens udhuling af deres købekraft. De har været tilbageholdende, velopdragne og dumme, for faktisk så er deres andel af købekraften bare faldet i forhold til alle de arbejdsfri indtægter i hele perioden, netop fordi deres andel af prisstigningerne er blevet holdt tilbage, samtidigt med at der har været gigantiske prisstigninger på kapital, finansielle aktiver og tilvækster i pengemængden uden at produktionen, bruttoværditilvæksten, Y, er vokset bare tilnærmeligt i samme tempo. Det fri markeds prisdannelse er altså blevet sat ud af kraft i perioden med italesættelsen og bekæmpelsen af den almindelige lønmodtagers andel af produktet som ødelæggende inflation kombineret med en tilsigtet prisstigning på især de mest uproduktive penge og dele af kapitalen. Medier, bankernes chefanalytikere, nationalbankens direktør, fagbevægelsen, EU-kommissionen, samtlige statsministre, tænketanke, tanketorsk, finansministre og økonomiministre, ECB s ledelse, IMF, OECD, DI, DA. og A. P. Møller har gennem de kommercielle medier fortalt os, at vi var nødt til at sætte tæring efter næring, for at de kunne tære på alt og alle, uden at bidrage til socialproduktet. Fortællingen, om at hvad der var godt for de heldige i økonomisk forstand, det var bare godt, ikke kun for de få, men for alle andre, den fortælling har solgt hysterisk godt på markedet for den slags. Og fortællingens markedssucces er blevet forvekslet med beviset på dens sandhed. Men markedet er ikke den sande dommer over sig selv som sandhedsvidne. Det er ganske enkelt inhabilt i forhold til det at tage stilling til det spørgsmål. Jeg opfordrer til: Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 6

7 at man læser, hvad man kan finde på Wikipedia om kreditpenge, bankpenge, relationen mellem M0 og M1-3, legal tender, Lawful money, Geld osv. på de store internationale sprog. at man anskaffer sig Gode penge af Ole bjerg, udkommet på forlaget Ínformation i år, at man googler gode penge, går ind på wordpress, hvor der kører en tråd under overskriften at man googler udtrykket penge sættes i verden som lån i kapitalens inflationsværdier Mvh. Steen Odense d.6/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen. 7

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF STEVE H HANKE, THE CATO INSTITUTE Dårlig politik fra Zimbabwes regering tvinger Zimbabwes nationalbank til at printe

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber

Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber (uddrag) Pia Levring, HHÅ, 1998 Faglig indledning I et moderne samfund er vores økonomiske system baseret på tilliden til vores penge. Vi forventer,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18.

INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18. INFLATION 18 Opgave 18.1 Testopgaver I følgende tabel ser du udviklingen i forbruger- og i nettoprisindekset. Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 direkte forringelse af priskonkurrenceevnen?

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Manual Generelle spørgsmål og svar

Manual Generelle spørgsmål og svar DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig http://ing.dk/debat/penge-magt-medier-religionskrig-174141 Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Alternativet. Årsrapport 2013/2014

Alternativet. Årsrapport 2013/2014 Under Elmene 9, 4. tv. 2300 København S Cvr. nr. 35 28 48 93 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk 3 centrale områder Information og markeder Incitamenter Mønstergenkendelse Kvotientrækker Opstår naturligt i forbindelse med tilbagediskontering af cash-flow

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening I/S

Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening I/S Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening I/S Årsrapport 2012 Resultatopgørelse for 01.01.2012-31.12.2012 Balance pr. 31.12.2012 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.12-31.12.12

Læs mere

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring.

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring. 21.7.2015 L 193/147 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1197 af 2. juli 2015 om ændring af retningslinje ECB/2010/20 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere