1. Beskrivelse af omr det

Transkript

1 1. Beskrivelse af omr det Nedenst ende tabel viser hvilke omr der, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbelłbene for 2012: Mio. kr. Udgift Indt gt Netto 1.1 Aktivitetsbestemt medfinansiering og vederlagsfri fysioterapi Rehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsplejen Tandplejen I alt Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for knap 400 mio. kr. Herunder beskrives de enkelte omr der. 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering og vederlagsfri fysioterapi Kommunerne er medfinansierende p sundhedsomr det, idet der skal betales aktivitetsbestemte bidrag hver gang en borger i kommunen anvender en sundhedsydelse hvad enten det er p sygehuset eller under sygesikringen (fx hos praktiserende l ge/speciall ger mv.). Hertil kommer at kommunerne betaler udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi. Udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering og den vederlagsfri fysioterapi er fordelt s ledes i budgetforslaget for 2012 Mio. kr. Udgift Indt gt Netto 1.1 Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi I alt Staten og/eller regionerne opkr ver en betaling, som kommunerne ikke har mulighed for at kontrollere p cpr-niveau, idet ministeriet har besluttet, at dette alene er et anliggende mellem stat og region. Kommunerne kan dog lłbende fłlge med i forbruget af de enkelte ydelser via Sundhedsstyrelsens hjemmeside (e-sundhed). Ved aftalen mellem Regeringen og KL om budget 2011 blev det aftalt, at der skal ses p evt. ndringer i finansieringssystemet, og det medfłrer at finansieringen fra 2012 oml gges, s ledes at det grundbidrag, som kommunerne hidtil har betalt, bortfalder og at de aktivitetsbestemte bidrag i stedet łges. I budgettet er der indarbejdet gennemfłrelsen af Tjek dit helbred, som er forebyggende helbredsundersłgelser og samtaler og p ldreomr det oprettelsen af et tryghedshotel blandt andet indeholdende pr -hospitale pladser, hvilket vil sige pladser med et sigte p at undg sygehusindl ggelser. Der er en forventning om at de to indsatser vil kunne reducere udgifterne til den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsv senet p 1 mio. kr. fra Ultimo juni er der dog endnu ikke indg et aftale med regionen om Tjek dit helbred.

2 Ved budgetl gningen for 2011 blev der vedtaget besparelser p den vederlagsfri fysioterapi p kr. i 2011 og 1,8 mio. kr. fra 2012, prim rt med udgangspunkt i at udgifterne i Randers er v sentligt hłjere end gennemsnittet i Region Midtjylland. Sundheds- og ldreudvalget har i młdet den 7. april p baggrund af rapporten Vederlagsfri fysioterapi endelig rapport og de indg ede hłringssvar besluttet at etablere et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi samt en t ttere dialog med de privatpraktiserende fysioterapeuter om de leverede ydelser. 1.2 Rehabilitering/genoptr ning I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne hovedansvaret for det meste af genoptr ningen efter hospitalsbehandling, hvor hospitalerne sender genoptr ningsplanerne til kommunen. I Randers Kommune tilbydes borgerne frit valg blandt de kommunale leverandłrer. Dette betyder, at man som borger selv kan v lge, hvor genoptr ningen skal foreg. Der er mulighed for genoptr ning ved Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter eller p et af de 9 omr - decentre i kommunen. Endvidere er der iv rksat en r kke rehabiliteringsprogrammer i forhold til KOL, kr ft, senhjerneskade, hjerte, diabetes og ryg. 1.3 Sundhedsfremme og forebyggelse P omr det er der etableret et sundhedscenter, der skal medvirke i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Sundhedscentret er forelłbig placeret i den gamle AF-bygning p Vestervold og har f et navnet Randers Sundhedscenter. Omkring rsskiftet 2011/12 indvies et nyt sundhedscenter p Thors Bakke, hvor omr derne sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedspleje, rehabilitering og tandplejen samles. 1.4 Sundhedsplejen Sundhedsplejerskerne er s rligt uddannede til at arbejde med sundhed hos familier med błrn, s vel sp dbłrn, sm błrn og skolebłrn. Sundhedsplejens tilbud omfatter i forbindelse med fłdsler et besłg i hjemmet under graviditeten samt et antal besłg efter fłdslen. Hertil kommer en r kke undersłgelser i forbindelse med skolegangen. Alle błrnefamilier i Randers Kommune kan hente r d og vejledning hos sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne fungerer endvidere som konsulenter for daginstitutionerne. 1.5 Tandplejen Den kommunale tandpleje er en kombineret skoletandpleje og sm błrnstandpleje, der sikrer at alle błrn og unge fłrste gang ved ca. 8 m neders alderen og til og med det 17. r tilbydes tandpleje og tandregulering efter behov. Herudover tager tandplejen sig af omsorgs- og specialtandpleje for ldre og handicappede, der kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. P tandplejens omr de er der ved budgetl at en r kke klinikker er blevet nedlagt. gningen for 2011 besluttet besparelser, der betyder 2

3 1.6 Nyt sundhedscenter Sundhedscentret er forelłbig placeret i den gamle AF-bygning p Vestervold og har f et navnet Randers Sundhedscenter og i bygningen findes sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering samt sundhedspleje. Tandplejen har centralklinik og tandregulering p Reiersensvej samt p en r kke skoler. Omkring rsskiftet 2011/12 indvies et nyt sundhedscenter p Thors Bakke, hvor omr derne sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedspleje, rehabilitering og den centrale del af tandplejen samles. 1.7 Lovgrundlag Lovgrundlag p medfinansieringsomr det Lovgrundlag p tandpleje- og sundhedsplejeomr det Sundhedsloven, herunder s rligt 13 og 14 omkring finansiering. Endvidere findes bestemmelser i Lov om regionernes finansiering med tilhłrende bekendtgłrelser mv. Sundhedsloven: Forebyggelse og sundhedsfremme: Kapitel 35, 119 Sundhedspleje: Kapitel 36, Tandpleje: kapitel 37, Genoptr ning og Vederlagsfri fysioterapi: kapitel 39, 140 og kap. 39a, 140a-b Finansiering af sundhedsydelser: kapitel 77, a 2. Det vil vi i 2012 (indsatsomr der) Sundheds- og ldreudvalget har i sit arbejde fastlagt en r kke milep le for udviklingen inden for udvalgets omr de. Milep lene er revideret i for ret 2011 og godkendt p udvalgsmłdet den 9. juni Ud fra disse milep le mv. vil udvalget opstille kvalitetsm l, som fłrst godkendes p młdet i august 2011, efter at disse bem rkninger er udarbejdet. 2.1 Kvalitetsm l Det er kvalitetsm l for: sundhedsplejen, at indsatsen kvalitetssikres og ensrettet rehabiliteringsindsatsen, at kvalitetsstandarderne for genoptr ning fłlges og at der udbydes rehabiliteringsforlłb for m lgrupperne KOL, hjerte-karsygdomme, kr ft, diabetes tandplejen, at o den opn ede tandsundhed vedligeholdes o der fłlges op p den iv rksatte, tidlige tandsundhedsfremmende indsats for kommunens sm błrn, baseret p anerkendende sundhedskommunikation o cariesstrategien for de 6-13 rige viderefłres o de unge gives lyst, vilje og evne til at bevare deres t nder sunde hele livet o sikre lige adgang til tandsundhed for alle o applicere nyeste forebyggende tiltag p m lgruppen o stłttes op om rygestop for Ungegruppen i et tv rfagligt samarbejde sundhedsteamet, at implementere sundhedspolitikken Der głres status for, hvor langt kommunen er n et med at opfylde kvalitetsm lene i forbindelse med regnskab

4 2.2. vrige indsatsomr der Udvalgets milep le p sundhedsomr det er Skarp Sundhedsprofil/sundhed p tv rs af forvaltninger fremme sund livsstil (m l Randers over gennemsnittet) ge forbyggelsesressourcerne Udvalget har et łnske om at der afs ttes łgede midler til forebyggelse med henblik p at den generelle sundhedstilstand, jf ovenfor, forbedres og med henblik p at undg livsstilssygdomme og indl ggelser Tjek dit helbred for alle borgere mellem 30 og 49 r gennemfłres Byr det gav ved budgetl gningen for 2011 penge til gennemfłrelse af projekt Tjek dit helbred, som dog endnu ikke er igangsat idet projektet samtidig kr ver medfinansiering/medvirken fra Region Midtjylland, som der fortsat forhandles med. Projektet vil i sin form ligne Ebeltoft-forsłget, hvor borgerne bliver indkaldt til et sundhedstjek og en samtale med egen l ge. Sundhedscenter Thors Bakke i m l (anl g og drift) I slutningen af 2011 tages sundhedscentret p Thors Bakke i brug. Centret vil blive omdrejningspunkt p sundhedsomr det i Randers med kommunale sundhedstilbud (sundhedspleje, tandpleje, sundhedsfremme og rehabilitering), regionale tilbud (jordemodercenter, blodprłvetagning og tapning, og mamografi) og private tilbud p sundhedsomr det. Sundhed ind i uddannelserne kompetenceudvikling Der er allerede uddannet en r kke sundhedsambassadłrer, der skal v re med til at sk rpe sundhedsprofilen, jf. ogs det łverste punkt herover. Endvidere. Fokus p motion/bev gelse for ldre borgere, fx via idr tsforeninger Det łnskes at der bliver et stłrre og bredere udbud af tilbud om motion/bev gelse for ldre. Dette kan fx ske i samarbejde med de lokale idr tsforeninger. Randers Byr d vedtager en kostpolitik for hele organisationen Udvalget łnsker at der er fokus p sund kost og at der indfłres sukkerfri zoner, hvilket blandt andet kan ske ved at idr tsforeninger/haller, der kun s lger sund kost, belłnnes M lrettede sundhedsprojekter, der rager op Eksempler herp kunne v re de gennemfłrte projekter omkring overv gtige błrn og forhłjet blodtryk Sygeplejeklinik/sundhedsklinik-tanken gennemfłres Der bliver i lłbet af 2011 etableret sundhedsklinikker p en r kke af kommunens ldreinstitutioner, og hvor der vil blive krav om at de personer, der er i stand til at komme til klinikken ikke l ngere modtager hjemmebesłg. Arbejde med mental sundhed herunder forebyggelse af depression/stress, b de blandt borgere og medarbejdere Der er et łnske om at tilbudsviften i forbindelse hermed videreudvikles Fokus p ulighed i sundhed i den tv rg ende sundhedspolitik Uligheden i sundhed blandt forskellige befolkningsgrupper er stor, og der łnskes łget fokus herp, s ledes at disse uligheder mindskes. Dette vil v re et af fokuspunkterne i den tv rg ende sundhedspolitik, der skal vedtages i 2011 Seksuel sundhed Der er et stigende problem omkring seksuelt overfłrte sygdomme, is r blandt unge. Derfor łnskes der stłrre fokus herp. P det generelle plan har udvalget endvidere fłlgende milep le 4

5 Sikker łkonomisk drift budgetoverholdelse Der skal lłbende v re fokus p den sikre łkonomiske drift og at budgetterne overholdes. Fokus p inddragelse af frivillige og samarbejde med r d og n vn. Herunder styrke łkonomien for de frivillige Udvalget łnsker at det gode samarbejde med frivillige og med r d og n vn. P sundhedsomr det er der et st rkt og godt samarbejde med en r kke sundheds- og sygdomsforeninger i sundhedscentret, hvor disse lłbende kan tr ffes og er med til at drive cafeen i Sundhedscentret) Teknologiske hj lpemidler med omtanke udarbejdelse af etiske overvejelser, herunder overvejelser om telemedicin og telegenoptr ning. Udvalget łnsker blandet andet at der indarbejdes 20 mio.kr. i budgettet over 4 r til velf rdsteknologi P sundhedsomr det sker der lłbende en meget kraftig udvikling i de velf rdsteknologiske muligheder. Derfor łnsker udvalget at Randers Kommune p s vel sundhedssom ldreomr det er med til at afprłve/indfłre disse Fokus p arbejdskraftmangel og befolkningsudvikling Der skal lłbende v re fokus p rekruttering og uddannelse af personale, selv om det m ske ikke lige umiddelbart er p sundhedsomr det at der fłrst bliver arbejdskraftmangel. Men befolkningsudviklingen med flere og flere ldre vil kr ve ndrede indsatser p sundhedsomr det. De p rłrende som ressource Det er vigtigt at der er fokus p de p rłrende som ressource og at dialogen med disse er positiv Tryghed og trivsel for, og tillid til medarbejderne positiv nd Udvalget l gger v gt p at sundhedsomr det er en sp ndende og attraktiv arbejdsplads, der ogs fremover kan rekruttere dygtige medarbejdere. Der skal derfor fx ogs v re de nłdvendige muligheder for videreuddannelse Opm rksomhed p opgaveglidning mellem de forskellige faggrupper Der sker lłbende en opgaveglidning mellem faggrupperne, og der skal lłbende v re fokus herp Fokus p ledelse Der skal hele tiden v re fokus p ledelse. Det er vigtigt for udvalget at lederne er kompetente, hvor der stilles krav om uddannelse og videreuddannelse. Forskning og effektm ling Der l gges v gt p at de tiltag, der er, lłbende vurderes, herunder at der er evidens for indsatserne. Det er endvidere vigtigt at der samarbejdes med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Endelig vil der i 2012 blive gennemfłrt brugerundersłgelser. Geare vores organisation til opgaveglidning (eks. hurtigere udskrivning). Sundhedsomr det er under evig forandring, og den fremtidige sygehusstruktur og den teknologiske udvikling vil stille stłrre krav til den kommunale ( ldre)omsorg. Opfłlgende hjemmebesłg, som i Vestklyngen Det łnskes at der etableres opfłlgende hjemmebesłg, hvor udskrevne fra hospitalerne f r et opfłlgende besłg. Dette er sket i Vestklyngen (det vestligste af Region Midtjylland) med stor (og forebyggende) succes Fokus p sygefrav r Der skal lłbende v re fokus p sygefrav ret. 3. Tal og foruds tninger Nedenfor vises en r kke overordnede budgettal p driften. 5

6 3.1 Hovedtal p driften Nedenst ende tabel viser udviklingen p driftssiden fra regnskab 2010 og frem til 2015: Drift, mio. kr. (netto, 2012 PL) Regnskab Budget Budgetforslag Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi Rehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsplejen Tandplejen I alt Tabellen viser en mindre stigning i udgifterne fra regnskab 2010 til budget 2011, hvilket prim rt skyldes, at der i 2010 blev indfłrt EPJ (elektronisk journalsystem) p Regionshospital Randers, og at der derfor blev opkr vet for lidt i 2010 (som efterfłlgende er efterreguleret i 2011). Fra 2011 til 2012 er der en meget kraftig stigning, som skyldes den omlagte finansiering af den aktivitetsbestemte medfinansiering, der stiger med ca. 122 mio. kr. Den samlede gevinst for Randers Kommune (idet grundbidrag blev fłrt under łkonomiudvalget (konto 7)) ved oml g- ningen er alt andet lige p ca. 8 mio. kr. Ved budgetl gningen for 2011 blev der, som beskrevet i afsnit 1.1 og 1.5 besluttet en v sentlig besparelse vedr. den vederlagsfri fysioterapi og p tandplejeomr det, som medfłrer mindreudgifter fra 2011 til Budgetforuds tninger Lovgrundlag Lovgrundlag p medfinansieringsomr det Lovgrundlag p tandpleje- og sundhedsplejeomr det Sundhedsloven, herunder s rligt 13 og 14 omkring finansiering. Endvidere findes bestemmelser i Lov om regionernes finansiering med tilhłrende bekendtgłrelser mv. Sundhedsloven: Forebyggelse og sundhedsfremme: Kapitel 35, 119 Sundhedspleje: Kapitel 36, Tandpleje: kapitel 37, Genoptr ning og Vederlagsfri fysioterapi: kapitel 39, 140 og kap. 39a, 140a-b Finansiering af sundhedsydelser: kapitel 77, a Tildelingsmodel gsbe- Budgettet baserer sig p en fremskrivning af tidligere budgetter tilrettet med byr dets till villinger med undtagelse af medfinansieringsomr det. Reglerne for den kommunale medfinansiering af sundhedsv senet ser s ledes ud (2011- priser): Beregning vedrłrende somatisk aktivitet p private og offentlige sygehuse Station r behandling 34 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), 6

7 dog maksimalt kr. pr. indl ggelse (fłr 30% og kr). Ambulant behandling 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt, kr. pr. besłg. Det maksimale belłb for gr zonepatienter udgłr kr. (fłr 30%, 329 kr. og kr. Genoptr ning under indl ggelse 70 pct. af genoptr ningstakst Beregning vedrłrende psykiatrisk aktivitet p private og offentlige sygehuse Station r behandling 60 pct. af sengedagstakst, dog maks., kr. pr. indl ggelse Ambulant behandling 30 pct. af besłgstakst Beregning vedrłrende praksissektoren Speciall gebehandling 34 pct. af honorarer, dog maksimalt, kr. pr. ydelse. (fłr 30% og 329 kr.) Almen l gebehandling 10 pct. af honorarer for grundydelser Fysioterapeutisk behandling 10 pct. af honorarer Kiropraktor behandling 10 pct. af honorarer Psykologhj lp 10 pct. af honorarer Fodterapeutisk behandling 10 pct. af honorarer Tandl gebehandling 10 pct. af honorarer Tilskud til anden behandling 10 pct. af honorarer Genoptr ning efter endt sygehusbehandling Al genoptr ning, hvad enten dette foreg r p sygehus eller andre 100 pct. af udgifterne steder Hertil kommer en takst p kr. for f rdigbehandlede patienter samt for ophold p hospice. I aftalen mellem regeringen og KL er der fastlagt et forventet niveau for udgifterne p landsplan, der efterfłlgende vil blive reguleret s fremt udgifterne bliver hłjere eller lavere. Det er dette niveau og p baggrund af beregninger fra KL over aktiviteten i 2010 at budgettet bliver beregnet, dog med den regulering at der i slutningen af 2010 blev indfłrt et nyt EPJ (elektronisk patientjournalsystem) p Regionshospital Randers, der medfłrte forsinkelser i afregningen, hvilket betyder at KLs skłn er h vet ca. 2 mio. kr. I budgettet er det beregnede tal for Randers s anvendt, og fordelt p de enkelte omr der procentm ssigt, som udgifterne var fordelt i 2010 fremskrevet med den forventede udvikling p omr det i 2011 og Demografi Der sker ingen demografiregulering af omr det. 7

8 3.3 ndringer i forhold til budget kr. (2012 PL) Vedtaget budgetoverslag Lov- og cirkul reprogram Lov og cirkul reprogrammet for Udmłntning af puljer Til- og afgange tjenestem nd Indkłbsbesparelse Konsulentbesparelse Tekniske korrektioner Budgetforlig 2011 Forebyggende helberdsundersłgelser 40 ndret finansieringsmodel p den aktivitetsbestemte medfinansiering Budget Nłgletal, takster m.m. 4.1 Nłgletal P omr det er der fłlgende hovednłgletal: Nedenfor fłlger en r kke nłgletal fra rapporten fra 7-by samarbejdet (Nłgletal 2011). Tabel 8a. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsv rlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger senet Faste 2011 priser Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: regnskaber fra E-sundhed. Budget 2011 funktion Tabel 8l. Vederlagsfri fysioterapi. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Faste 2011 priser Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion Ny funktion fłrst anvendt fra 1. august Udgifterne i 2008 er derfor omregnet til hel rsvirkning for at kunne sammenlignes med de senere r 8

9 Tabel 8m. Sundhedsfremme og forebyggelse. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Faste 2011 priser Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion Tabel 8n. Kommunal sundhedstjeneste. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr rig Faste 2011 priser Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion Aldersafgr nsning 0-17 r er i henhold til g ldende konteringspraksis. Om den enkelte kan anvende f.eks. skolel ge er ikke afh ngig af skolem ssigt tilhłrsforhold men af alderen Tabel 8o. Kommunal tandpleje. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr rig Faste 2011 priser Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion (ekskl. grp. 003, 004 og 0054). Aldersafgr nsning 0-17 r er i henhold til g ldende konteringsteringspraksis. Om den enkelte kan anvende f.eks. skoletandl ge er ikke afh ngig af skolem ssigt tilhłrsforhold men af alderen 4.2 Takster (der er endnu ikke fastlagt takster for 2012) Omsorgstandpleje: forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der p grund af nedsat fłrlighed eller vidtg ende fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Egenbetaling for omsorgstandpleje udgłr 450 kr. i

10 Specialtandpleje: for udviklingsh udgłr kr. i mmede og sindslidende. Egenbetaling for specialtandpleje Taksterne reguleres iht. bekendtgłrelse nr. 727 af 15. juni en gang rligt p grundlag af satsreguleringsprocenten. Indenrigs- og sundhedsministeriet har endnu ikke udmeldt den endelige takst, men satsreguleringsprocenten forventes at blive 2,8% fra 2011 til 2012, hvilket i givet fald vil medfłre en takst p kr. 4.3 Oversigt over aftaleenheder Sundhedsplejen Selvst ndige klinikker: Asferg skole stergade 2, Asferg 8990 F rup Assentoftskolen Skolevej 14, Assentoft 8960 Randers S Bjerrregrav skole O. Fussingvej 7, ster Bjerregrav 8920 Randers NV F rup skole Skolebakken F rup Grłnhłjskole Nłrreled, ster Tłrslev 8983 Gjerlev J Havndal skole Słringen Havndal Hornb k skole H. C. Andersensvej Randers NV Korshłjskolen Skolev nget 1 a, Harridslev 8930 Randers N Kristrup skole Skolegade Randers S Lang skole Gydevej Lang Munkholmskolen Bymarksvej 18, Stevnstrup 8870 Lang Nyvangsskolen Rindsvej Randers NV Nłrrevangsskolen Glentevej Randers N Rismłlleskolen Rismłllegade Randers N Rytterskolen Borup Byvej Randers NV Słndermarkskolen Skanderborggade Randers SV Tirsdalens skole R. Houg rdsvej Randers S Vestervangsskolen N lemagervej Randers NV stervangsskolen Dronningborg Boulevard Randers N Klinikf llesskab med psykologer, tandl ger mv. Blicherskolen Haldvej Spentrup Gjerlev-Enslev skole Tłnagervej 11, Gjerlev 8983 Gjerlev J Hadsundvejens skole Gl. Hadsundvej Randers C Hald-K rby Centralskole Salbakken 7, Hald 8983 Gjerlev J Hobrovejens skole Gethersvej Randers C Vorup skole Vorup Boulevard Randers SV Oust Młlleskolen Oust Młllevej Randers NV Privatskoler: Randers Realskole Fabers Alle Randers C Tandplejen Centralklinikken Reiersensvej Randers C Nłrrevangsskolens tandklinik Glentevej Randers N stervangssskolens tandklinik Dronningborg Boulevard Randers N Tirsdalens tandklinik R. Houg rdsvej Randers S Słndermarkskolens tandklinik Skanderborggade Randers SV Blicherskolens tandklinik Haldvej Spentrup Bjerregravskolens tandklinik O. Fussingvej 7, ster Bjerregrav 8920 Randers NV F rup skoles tandklinik Skolebakken F rup Assentoftskolens tandklinik Skolevej 20, Assentoft 8960 Randers S 10

11 Korshłjskolens tandklinik Skolev nget 1 a, Harridslev 8930 Randers N Lang skoles tandklinik Gydevej Lang Grłnhłjskolens tandklinik Nłrreled 3, ster Tłrslev 8983 Gjerlev J Tandreguleringsklinikken Reiersensvej Randers C Havndal skoles tandklinik Skolevej Havndal 4.4. Yderligere oplysninger Faktaoplysninger Sundhed Udskrivninger fra hospitaler af borgere fra Randers heraf fra Regionshospitalet i Randers Sengedage, borgere fra Randers heraf p Regionshospitalet i Randers Antal ambulante besłg og ydelser, borgere fra Randers heraf p Regionshospitalet i Randers Antal genoptr ningsplaner heraf i Rehabiliteringsenheden heraf p omr decentre, incl. genoptr ningsenheder heraf privatpraktiserende heraf andre kommuner heraf hospitaler Antal ydelser sygesikringen heraf antal ydelser hos praktiserende l ge heraf antal ydelser hos speciall ger mv heraf antal ydelser hos fysioterapeuter heraf antal ydelser hos kiropraktor heraf antal ydelser hos psykolog heraf antal ydelser hos tandl ge heraf antal ydelser hos fodterapeut (ikke fuld opgłrelse i afregningssystemet) Sundhedsplejen Antal fłdte i Tandplejen Antal i Tandplejen, uge 15, 2011 Offentligt Hos private I alt - antal 0-14 rige antal 15 rige antal rige specialtandpleje (handicappede) omsorgstandpleje ( ldre) I alt

12 Antal 15 rige, der har v ret eller er i behandling med tandretning Der henvises i łvrigt til vedr. oplysninger om sundhedscenter, rehabilitering og sundhedspleje og til vedr. tandplejen. 12