Forslag til: Fremtidig organisering af specialundervisningsomr det

Transkript

1 Forslag til: Fremtidig organisering af specialundervisningsomr det 1

2 1. Forslag til udl gning af midlerne til specialundervisning Indledning Stigning i elever der udskilles til specialtilbud Incitament til stłrre grad af inklusion P dagogiske og kompetencem ssige udfordringer Skolelederens ansvar i henhold til folkeskoleloven 6 2. ResumØ 7 3. Eksisterende budgetmodel 8 4. Fremtidig budgetmodel Fremtidig budgetmodel for SFO Specialundervisningsressourcer omfattet af decentraliseringen Ressourcer omfattet af decentraliseringen Loft for skolernes egenbetaling Visitering til specialtilbud og s rligt dyre enkeltintegrerede stłttetimer Hvilke udgifter afholdes af skolernes f lleskasse? Hvilke udgifter afholder skolen? konomistyringsprincipper for specialtilbud Justering af tilbudsviften Administration af indkłbte specialpladser Udslusning fra specialklasse eller specialskole Decentralisering af cirka 33 millioner kr. til skolerne 16 Figur 1: Differencen mellem tildelingen samt det faktiske forbrug sammenholdt med skolens budget En 4- rig overgangsordning 19 Tabel 1: 4 rig overgangsordning 20 Tabel 2: 4 rig overgangsordning Evaluering af ressourceudl gning 22 Bilag 1: Liv, lyst og l ring skolen for alle błrn 23 Bilag 2: Tids- og procesplan 28 Bilag 3: Ressourceforbrug til specialundervisning 2008/09 29 Bilag 4: Oversigt over Randers Kommunes specialtilbud Bilag 5: konomistyringsprincipper for specialklasse - eksempel 31 Bilag 6: konomistyringsprincipper for specialskole - eksempel 32 2

3 Bilag 7: Fordeling p baggrund af budgetmodel 33 3

4 1. Forslag til udl gning af midlerne til specialundervisning 1.1 Indledning I den eksisterende budgetmodel er midlerne til den almindelige specialundervisning (faglig stłtte mv.) decentraliseret og lagt ud til skolerne. Midlerne til specialundervisning til błrn og unge, hvis udvikling stiller krav om en s rlig hensyntagen eller stłtte, der bedst kan opfyldes p specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisningen kun kan gennemfłres med stłtte i den overvejende del af undervisningstiden er placeret centralt. Det betyder, at udgifterne for elever, der indstilles til f.eks. en specialklasse eller et specialskoletilbud i dag, afholdes centralt, hvormed det er omkostningsfrit for skolerne at indstille elever til ovenn vnte tilbud. I hovedreglen indstilles eleven til et af ovenn vnte tilbud i de situationer, hvor skolelederen vurderer, at skolen ikke har mulighed for at skabe den fornłdne struktur og forudsigelighed for eleven, samt iv rks tte personalem ssige ressourcer for at sikre barnets faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel. Midlerne til specialundervisning til błrn og unge, hvis udvikling stiller krav om en s rlig hensyntagen eller stłtte administreres af visitationsudvalget, der vurderer, hvorvidt der skal iv rks ttes et tilbud. Der afholdes tre rlige visitationer i hvert af de tre distriktscentre. 1 Vurderer en skoleleder, at eleven har behov for udvidet stłtte f.eks. stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration eller et specialklasse- eller specialskoletilbud, indstiller skolelederen sagen til behandling i visitationsudvalget. P baggrund af skolelederens indstilling vurderer visitationsudvalget, hvorvidt skolens ansłgning kan imłdekommes, samt hvilket tilbud der kompenserer for elevens stłttebehov. Vurderingen er baseret p de informationer, skolelederen forud for visitationen fremsender til visitationsudvalget, ligesom en repr sentant fra skoleledelsen samt sagspsykolog freml gger sagen p selve visitationsmłdet. P nuv rende tidspunkt fasts tter forvaltningen antallet af specialklasser og den samlede kapacitet. Efter behov justeres antallet af specialklasser og kapaciteten. De skoler, der driver specialklassetilbud, tildeles rligt et budget svarende til et fast antal elevpladser pr. skole r. 1.2 Stigning i elever der udskilles til specialtilbud 1 Visitationsudvalget best r af formand, Karen Marie Schytter (P dagogisk Udviklingschef), Jakob Hvidberg (Psykologfaglig stabsleder) samt en medarbejder fra Specialteamet. 4

5 I de seneste r har Randers Kommune oplevet et stigende pres p antallet af elever, der udskilles til specialundervisning. For Randers Kommune har dette betydet, at der f.eks. i skole ret 08/09 er oprettet flere specialklasse- og specialgruppetilbud med henblik p at imłdekomme et stigende antal henvisninger. Udover at udviklingen betyder et ansl et merforbrug til specialundervisning i skole ret 08/09 p kr. 8,4 millioner, h nger udviklingen d rligt sammen med de politiske łnsker om łget inklusion og indsats i barnets n rmiljł. Med henblik p at łge inklusionen af elever i normalsystemet henvises til notatet bilag 1 Liv, lyst og l ring skolen for alle błrn Den eksisterende incitamentsstruktur, hvor det er omkostningsfrit for skolerne at udskille elever til f.eks. specialklasse- eller specialskoletilbud, er ikke tilfredsstillende. Hvis andelen af elever, der inkluderes i normalsystemet, skal łges, kr ver dette blandt andet en budgetmodel, hvor en stłrre andel af specialundervisningsressourcerne placeres hos den enkelte skole, og hvor indstillingen af elever til f.eks. specialklasse- eller specialskoletilbud kobles med et łkonomisk ansvar. En s dan budgetmodel vil sikre en fleksibel udnyttelse af ressourcerne i relation til elevens stłttebehov, hvilket vil understłtte, udvikle og styrke de inkluderende l ringsmiljłer p skolerne. Endvidere vil en decentralisering af specialundervisningsressourcerne medfłre łgede frihedsgrader og heraf flere handlemuligheder til lokalt at tilrettel gge specialundervisningen for elever, der kr ver en s rlig hensyntagen eller stłtte. Ressourcerne kan blandt andet anvendes til at etablere s rlige stłtteordninger i klassen, iv rks tte holddannelse for elever med ensartede behov samt sikre den rette efteruddannelse af det p dagogiske personale i varetagelsen af lokale stłtteindsatser. Decentraliseringen vil ydermere medfłre, at beslutningerne vedrłrende den enkelte elev tr ffes s t t p elevens n rmiljł som muligt, hvilket kan kvalificere indsatsen, idet den specifikke viden om eleven ligger lokalt hos den enkelte skole, for ldrene og samarbejdsparterne. Den łgede handlefrihed og selvbestemmelse i forhold til anvendelsen af de łkonomiske ressourcer vil styrke skolernes łkonomiske incitamenter til at skabe en inkluderende kultur p Randers Kommunes skoler, hvor distriktets błrn g r p distriktsskolen, eller den folkeskole for ldrene har valgt. Dermed vil en decentralisering af midlerne głre op med en łkonomisk struktur, der belłnner henvisningen af elever til et specialklasse- eller specialskoletilbud, idet den nuv rende model ikke fremmer skolernes łkonomiske incitamenter til at finde fleksible og lokale lłsninger og dermed łge inklusionen af elever i normalsystemet. Ved at łge skolernes frihedsgrader til at iv rks tte lokale specialp dagogiske tilbud, er m let 5

6 med en decentral budgetmodel dels at hłjne kvaliteten og omfanget af de specialp dagogiske tilbud i den almene undervisning, dels at sikre en inkluderende kultur p Randers Kommunes skoler, hvor distriktets błrn g r p distriktsskolen, eller den folkeskole for ldrene har valgt. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget har der v ret nedsat en arbejdsgruppe, og resultatet af arbejdsgruppens drłftelser er sammenfattet i n rv rende notat. Baggrunden for arbejdsgruppens overvejelser omkring specialundervisningsressourcerne har v ret et łnske om, at eleverne i stłrst muligt omfang sikres et individuelt tilrettelagt tilbud i n at der iv rks ttes en hurtig indsats, rmiljłet, at ressourcerne udnyttes s fleksibelt som muligt i relation til elevens stłttebehov, at inklusionen p skolen styrkes gennem łget frihed og flere handlemuligheder, at den faglige og p dagogiske udvikling og nyt nkning p skolen styrkes, at indstillingen af elever til specialklasser og specialskoler kobles med et łkonomisk ansvar at samarbejdet mellem alle skoler udvikles med henblik p at styrke den p dagogiske udvikling p skolen. Arbejdsgruppens medlemmer Fra Błrn og Skole: Knud Aagaard, Karen Marie Schytter, Peter Lei og Diana L bbert Pedersen. Skoleledere: Mie Just - Grłnhłjskolen, Mogens Bang Thomassen - Tirsdalens Skole, Ulla Hilligsłe - Hobrovejens Skole, Jan Pedersen - Asferg Skole, Wivi Bak Hoijer - Vesterbakkeskolen og afdelingsleder Elly Vigh Larsen - Assentoftskolen. 1.3 Incitament til stłrre grad af inklusion I dag er skolernes praksis kendetegnet ved en forskelligartet tilgang til det inkluderende arbejde, idet der er stor variation skolerne imellem i forhold til antallet af elever, der indstilles til et specialtilbud. En decentralisering af midlerne betyder, at skolerne f r r deretten over en stłrre andel af de specialundervisningsmidler, der i dag er placeret centralt (udl gningen af midlerne til specialundervisning i skole ret 2010/11 er udgiftsneutralt ). Dette medfłrer, at kompetencen til at indstille eleverne til et s rligt tilbud kobles med et łkonomisk ansvar, hvormed den enkelte skole fremover skal prioritere, hvordan de łnsker at anvende ressourcerne inden for en given łkonomisk ramme. Det er s ledes op til skolen at beslutte, hvorvidt der skal iv rks ttes et lokalt tilbud p skolen, eller der er behov for at indstille eleven til et specialklasse- eller 6

7 specialskoletilbud. M let er, at der for flere elever iv rks ttes et passende skoletilbud p distriktsskolen, eller den folkeskole for ldrene har valgt. Det vurderes, at skolerne i s rlig grad har mulighed for at etablere lokale tilbud for de elever, der i dag frekventerer et lettere specialtilbud, mens elever med mere komplekse og gennemgribende vanskeligheder fortsat m visiteres til kommunes specialiserede og udgiftstunge specialtilbud. Det forventes, at effekten af ressourceudl gningen gradvist indtr ffer over en rr kke, idet det formodes, at skolerne ikke hjemtager de elever, der allerede er placeret i et givent specialtilbud. P denne baggrund vil antallet af specialklasseelever forblive u ndret det fłrste r. De efterfłlgende r indtr ffer en gradvis reduktion i antallet af specialklasseelever som fłlge af, at eleverne afslutter skoleforlłb, eller enkelte elever sluses tilbage til distriktsskolen, hvilket frigiver flere ressourcer til lokale indsatser p skolen. Reduktionen i antallet af specialklasser vil p sigt frigive specialp dagogiske ressourcer, der efterfłlgende kanaliseres over til distriktsskolerne, idet der vil opst en efterspłrgsel efter flere specialp dagogiske stłtteindsatser i den almene folkeskole. Det stiller skolen st rkere i det forebyggende og inkluderende arbejde. 1.4 P dagogiske og kompetencem ssige udfordringer Ved en udl gning af specialundervisningsressourcer f r folkeskolen en fremtidig udfordring i at udvikle en praksis, hvor stort set alle błrn undervises p distriktsskolen, eller p den folkeskole, for ldrene har valgt. Dette stiller nye og udfordrende krav til skolernes ledelser og personaler, ligesom det stiller krav om et udbygget og intensiveret samarbejde med skolens centrale samarbejdspartnere: Distriktscentrene, P dagogisk Udvikling og specialskolerne/ specialklasser kkerne. Der er derfor nedsat forskellige arbejdsgrupper, der besk ftiger sig med, hvordan bl.a. det tv rg ende samarbejde fremover skal tilrettel gges jf. bilag 1. For tids- og procesplanen henvises til bilag Skolelederens ansvar i henhold til folkeskoleloven Det er v sentligt at understrege, at skolerne har det łkonomiske, p dagogiske og faglige ansvar for iv rks ttelse af en specialp dagogisk indsats over for elever, hvor dette er p kr vet. Det er skolelederen, der tr ffer alle konkrete beslutninger vedrłrende skolens elever 7

8 jf. LBK nr. 593 af 24/06/ stk. 2. 8

9 2. ResumØ Hovedreglen er, at specialundervisningsressourcerne l gges ud til skolerne som et bloktilskud. Skolerne betaler for specialbistanden, uanset om bistanden gives p skolen eller i et kommunalt specialklasse- eller specialskoletilbud. Skolerne kan dog maksimalt komme til at betale kr. pr. elev p rsbasis (2008 niveau). Til finansiering af merudgifter afs ttes der et belłb i skolernes f lleskasse 2. 2 Skolernes f lleskasse er betegnelsen for en f lles pulje, der er afsat til at afholde de udgifter, der overstiger skolernes egenbetaling p kr. 9

10 3. Eksisterende budgetmodel I den eksisterende budgetmodel er midlerne til den almindelige specialundervisning (faglig stłtte m.v.) decentraliseret og lagt ud til skolerne, mens midlerne til specialundervisning til błrn og unge, hvis udvikling stiller krav om en s rlig hensyntagen eller stłtte, er placeret centralt. Det betyder, at udgifterne for elever, der via. visitationsudvalget indstilles til f.eks. en specialklasse eller et specialskoletilbud i dag, afholdes centralt. Midlerne til den almindelige specialundervisning er fordelt ud fra fłlgende tildelingsmodel: 60 % tildeles p baggrund af skolens elevtal, og 40 % tildeles p baggrund af de fire mest betydningsfylde sociołkonomiske faktorer 3 : Om en af for ldrene har en erhvervsuddannelse. For ldrenes indkomstforhold. For ldrenes besk ftigelsesforhold. Hvorvidt der er to for ldre i hjemmet. 3 Beregningen er baseret p de elever, der er bosat i det p g ldende skoledistrikt. 10

11 4. Fremtidig budgetmodel Den fremtidige budgetmodel er baseret p, at en stłrre andel af de specialundervisningsmidler der i dag er placeret centralt fordeles ud til skolerne. Det medfłrer, at skolen skal etablere undervisningstilbud eller delvist betaler for f.eks. undervisningen i en specialklasse eller specialskole. Ressourcerne tildeles ud fra den eksisterende tildelingsmodel. I valget af tildelingsmodel er der bl.a. hentet inspiration fra rhus og Odense Kommuner, der anvender samme tildelingsmodel baseret p en st rk statistisk sammenh ng mellem sociołkonomiske faktorer og brugen af specialklassepladser. 10.klasse v gter imidlertid kun en tredjedel i tildelingen, idet det foruds ttes, at der allerede er iv rksat specialundervisningstilbud for hovedparten af de elever, der har behov herfor, inden de starter i 10. klasse. Der vil dermed kun v re forbundet udgifter med de 10.klasses elever, der modtager stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration, samt de elever der p begynder et specialklasse- eller specialskoletilbud i 10. klasse. Budgetmodellen indfases fra skole ret 2010/11og vil v re fuldt implementeret i skole ret 2014/15 jf. afsnit Fremtidig budgetmodel for SFO I den eksisterende model er midlerne til at iv rks tte stłttetimer i SFOen decentraliseret og lagt ud til skolerne (i enkelte tilf lde er der dog bevilliget supplerende stłttimer via. visitationsudvalget). I den fremtidige model decentraliseres samtlige midler til stłttetimer i SFOen ud fra den eksisterende tildelingsmodel. For skolerne betyder dette, at de er forpligtiget til at afholde udgiften for samtlige stłttetimer i SFOen. Den samlede udgift for SFOtilbud i forbindelse med specialklasser og specialskoler afholdes fortsat centralt. 11

12 4.2 Specialundervisningsressourcer omfattet af decentraliseringen De ressourcer der er omfattet af decentraliseringen omhandler midlerne til specialundervisning til błrn og unge, hvis udvikling stiller krav om en s rlig hensyntagen eller stłtte. Det vil sige, at udl gning af specialundervisningsmidler til skolerne omfatter midler til, iv rks ttelse af stłttetimer til enkelt- og gruppeintegration 4, kłb af kommunale specialklassetilbud, kłb af kommunale specialskoletilbud. For en n rmere oversigt over Randers Kommunes specialklasse- og specialskoletilbud henvises til bilag 4. Ved en decentralisering af midlerne, fasts ttes der dog en łvre gr nse for, hvilken udgift den enkelte skole maksimalt skal afholde pr. elev. Dette betyder, at der bibeholdes en f lles pulje til at afholde de udgifter, der overstiger den łvre gr nse for skolernes egenbetaling. 4.3 Ressourcer omfattet af decentraliseringen Nu Efter Specialundervisningsmidler p skolerne Midler til stłttetimer i SFO Decentraliseret i alt Skolernes f lleskasse Total *Forbrug 08/09. For en oversigt over ressourceforbruget til specialundervisning for 2008/09 fordelt p foranstaltning henvises til bilag 3. typen af 4.4 Loft for skolernes egenbetaling Ved en decentralisering af midlerne fasts ttes et loft for skolernes egenbetaling p kr. pr. elev p rsbasis (2008 niveau, loftet reguleres i forhold til lłnudviklingen). Loftet omfatter iv rks ttelse af stłttetimer til enkelt- og gruppeintegration samt finansiering af kommunale specialklasse- eller specialskoletilbud. Det vil sige i de tilf lde skolens udgift til en given specialforanstaltning overstiger skolens egenbetaling p kr., afholdes differencen mellem skolens egenbetaling og den faktiske udgift af skolernes f lleskasse. I praksis betyder 4 Dette omhandler ogs błrn med fysiske handicap, der har behov for massiv personlig stłtte i den almindelige undervisning. 12

13 dette, at en stłrre andel af midlerne decentraliseres, samtidig med, at der bibeholdes en f pulje i skolernes f lleskasse. lles Loftet skal forhindre, at skolernes udgifter eskalerer i forhold til de elever, der f.eks. har massive og komplekse vanskeligheder, og derfor kr ver meget specialiserede og dyre specialtilbud eller elever med et fysiske handicap, der har behov for massiv personlig stłtte i den almindelige undervisning. Loftet skal ligeledes sikre de mindre skoler, idet deres łkonomi er s rlig s rbar overfor variationer i antallet af f.eks. specialklasse- eller specialskoleelever. Overordnet set skal loftet medvirke til, at der etableres lokale lłsninger, hvor det skłnnes, at eleven vil profitere af dette. 4.5 Visitering til specialtilbud og s rligt dyre enkeltintegrerede stłttetimer I det tilf lde en skoleleder vurderer, at udgiften til et specialp dagogiske tilbud i den almene undervisning overstiger de kr., skal sagen forel gges visitationsudvalget, der vurderer, hvorvidt skolens ansłgning kan imłdekommes. For enkelt- eller gruppeintegration overstiges egenbetalingen ved ca. 8 til 10 ugentlige stłttimer pr. elev 5. I de tilf lde hvor en skoleleder vurderer, at der er behov for et specialklasse- eller specialskoletilbud, skal sagen fremsendes til behandling i visitationsudvalget, der vurderer, hvilket specialtilbud der matcher elevens specifikke stłttebehov og vanskeligheder. Skolen forpligtiger sig til at efterleve visitationsudvalgets anvisning samt afholde den pladspris, der er fastsat for undervisningen i det p g ldende tilbud indenfor skolens egenbetaling. Den eksisterende visitationsprocedure forts tter u ndret. Visitationsudvalget spiller s ledes fortsat en afgłrende rolle i udviklingen af en inkluderende praksis for Randers Kommunes skolev sen. 4.6 Hvilke udgifter afholdes af skolernes f lleskasse? Foruden de udgifter pr. elev, der overstiger skolens egenbetaling p kr., afholder skolernes f lleskasse den samlede udgift, der er forbundet med de elever, der ved skolestart indstilles direkte til et specialklasse- eller specialskoletilbud. For de elever, der allerede frekventerer et specialklasse- eller specialskoletilbud, inden de p begynder 10. klasse, afholdes udgiften ligeledes af skolernes f lleskasse. F llekassen afholder ydermere de udgifter, der er forbundet med specialklasse- og specialskoleelever fra Asferg, Gjerlev-Enslev og Hald-K rby 5 Antallet af stłttimer afh nger af, hvorvidt der er tale om l rer eller p dagogtimer. 13

14 Skole, efter at skolegangen p den p g ldende skole ophłrer, dvs. efter 6. og 7. klasse. Dertil afholder skolernes f lleskasse de udgifter, der er forbundet med elever, der indstilles til et specialiseret specialtilbud uden for kommunen, udgifter til anbragte błrn uden for kommunen mv. Hovedpunkterne er, at skolernes f lleskasse afholder fłlgende: Udgiften pr. elev der overstiger skolens egenbetaling p kr. Udgifter til elever der indstilles direkte til et specialklasse- eller specialskoletilbud. Udgifter til elever der indstilles til et specialiseret specialtilbud uden for kommunen. Udgifter til elever i 10.klasse der frekventerer et specialklasse- eller specialskoletilbud. 4.7 Hvilke udgifter afholder skolen? Skolen afholder de udgifter, der er forbundet med elever, der modtager stłtte p skolen i form af f.eks. stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration, ligesom skolen afholder de udgifter, der er forbundet med de elever, der tidligere har g et g skolen, men nu frekventerer et specialklasseeller specialskoletilbud (inden for skolernes egenbetaling). Dette g lder ogs for de elever, der er bosat i et andet skoledistrikt. Den skole, der indledningsvis har iv rksat et specialklasse- eller specialskoletilbud, afholder den samlede udgift til og med 9. klasse, trods det, at eleven undervejs flytter til et andet skoledistrikt (g lder ikke udgifter til enkelt- eller gruppeintegration der fłlger elevens skolevalg). Det vil sige, at udgiften fłlger den skole, der har iv rksat en given specialklasse- eller specialskoleforanstaltning. 6 Modellen g lder dog ikke for Asferg, Gjerlev-Enslev og Hald-K rby Skole, der kun h fter for udgiften til og med henholdsvis 6. og 7. klasse. Udgifterne for 8, 9 og eventuelt 10. klasse afholdes af skolernes f lleskasse. Dette g lder dog ikke for stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration, idet udgifter hertil afholdes af den skole, der modtager eleven efter 6. eller 7. klasse. Hovedpunkterne er, at skolerne afholder fłlgende: Udgiften til stłttimer til enkelt- eller gruppeintegration eller andre foranstaltninger (op til loftet p kr.) 6 Hvis eleven undervejs flytter skoledistrikt, og der iv rks ttes et andet og dyrere tilbud end det oprindelige iv rksatte, afholdes merudgiften af skolernes f lleskasse. 14

15 Udgiften til elever i et specialklasse- eller specialskoletilbud (op til loftet p kr.) 15

16 5. konomistyringsprincipper for specialtilbud Specialklasserne drives fremover efter entreprenłrmodellen. Det vil sige, at de skoler, der udfłrer entreprenłropgaver, tildeles hver r et budget svarende til et fast antal pladser pr. skole r, s ledes at skolen kan planl gge personale og andre budgetposter. Skolerne tildeles et standardiseret budget. Forvaltningen fasts tter antallet af specialklasser og den samlede kapacitet. I de tilf lde, hvor der er en overnormering p en elev, tildeles specialklassen en fjerdel af den budgetterede omkostning pr. elev. Der budgetteres med en bel gningsgrad p 90 % i forhold til den angivne kapacitet, hvilket indregnes i den takst, der er fastsat for det p g ldende specialtilbud. I de tilf lde taksten overstiger loftet for skolernes egenbetaling, budgetteres differencen mellem taksten og skolernes egenbetaling i skolernes f lleskasse. For en n rmere introduktion til de łkonomiske principper for specialklassetilbud henvises til bilag 5. Specialskolerne drives efter de hidtidige principper, hvor de tilfłres ressourcer p baggrund af det eksakte elevtal, der henvises til den enkelte specialskole. Overslaget over antal elever er baseret p det foreg ende rs elevtal. For et n rmere introduktion til de łkonomiske principper for specialskoler henvises til bilag Justering af tilbudsviften Budgetmodellen tager afs t i en incitamentsstruktur, der understłtter inklusions- og rummelighedsstrategien p skolerne, hvormed der er behov for at justere tilbudsviften og kapaciteten. I den sammenh ng vurderes det, at der i s rlig grad vil v re behov for at justere kapaciteten i forhold til de mindre specialiserede tilbud. Forvaltningen har til opgave at sikre den bedst mulige udnyttelse af pladserne ved en lłbende justering af tilbudsviften og kapaciteten. 5.2 Administration af indkłbte specialpladser Den enkelte skole varetager administrationen og styringen af de udlagte ressourcer, herunder betaling af indkłbte specialpladser. Forvaltningen udsender en gang rligt regninger til de skoler, der benytter de kommunale specialklasser eller specialskoletilbud. Sker visitationen til specialtilbuddet i lłbet af skole ret, eller afslutter eleven tilbuddet inden skole rets udgang, justeres taksten i henhold til de m neder, eleven frekventerer tilbuddet (der betales pr. p begyndt 16

17 m ned). Efter visitationen orienteres de berłrte skoler om egenbetalingen i forbindelse med antallet af visiterede elever. 5.3 Udslusning fra specialklasse eller specialskole For de elever, der p sigt kan profitere af en udslusning til normalundervisningen, er der, jf. nedenst ende, udarbejdet en łkonomisk model, der fremmer skolernes incitamenter til at iv rks tte en udslusning af eleverne 7. Udslusning p afgivende skole I de tilf lde hvor udslusningen finder sted p afgivende skole (den skole der afholder udgiften for specialtilbuddet), udarbejder specialtilbuddet og afgivende skole i samarbejde en handleplan for udslusningen. Handleplanen best r af 3 faser, hvor elevens tilknytning til normalundervisningen p afgivende skole, fase for fase, tager til i omfang. 8 I 3. fase er eleven fuldt ud integreret i normalundervisningen, og tilknytningsforholdet til specialtilbuddet ophłrer. I fase 1 deltager eleven i et f tal af timer i normalundervisningen p afgivende skole, og eleven er fortsat indskrevet i specialtilbuddet (hvormed ressourcen til eleven bibeholdes i specialtilbuddet). I fase 2 deltager eleven i den overvejende del af normalundervisningen p afgivende skole, hvormed elevens plads i specialtilbuddet frigives. I fase 2 bibeholder specialtilbuddet 50% af pladsprisen for eleven, mens de resterende 50% reduceres i forhold til afgivende skoles egenbetaling. I fase 3 er eleven fuldt ud integreret i normalundervisningen, og afgivende skoles betaling for specialtilbuddet ophłrer. Model 1: konomiske principper for udslusning p 100 % 50% 100% afgivende skole 50% Fase 1 Fase 2 Fase 3 Specialtilbuddet Afgivende skole 7 For de elever, der henvises til Oust Młlleskolen, er tilbuddets m l, at eleverne vender tilbage til afgivende skole. 8 De to skoler fasts tter i samarbejde tidsintervallet for de enkelte faser. I hovedreglen str kker de tre faser sig over ca. 1 r. 17

18 Udslusning p egen skole I de tilf lde hvor udslusningen af eleven finder sted p den skole, hvor eleven frekventerer specialtilbuddet, udarbejder specialtilbuddet og personalet i modtagende klasse (og efter aftale med afgivende skole) en handleplan for udslusningen. Handleplanen best r af 3 faser, hvor elevens tilknytning til normalundervisningen, fase for fase, tager til i omfang. 9 I 3. fase er eleven fuldt ud integreret i normalundervisningen, og tilknytningsforholdet til specialtilbuddet ophłrer. I fase 1 deltager eleven i et f tal af timer i normalundervisningen, og eleven er fortsat indskrevet i specialtilbuddet. I fase 2 deltager eleven i den overvejende del af normalundervisningen, hvormed elevens plads i specialtilbuddet frigives. Skolen bibeholder den samlede ressource for eleven i fase 1 og 2, og det fasts ttes internt, hvordan ressourcerne fordeles mellem specialtilbuddet og undervisningen i normalklassen i de to faser. I fase 3 er eleven fuldt ud integreret i normalundervisningen, og afgivende skoles betaling for specialtilbuddet ophłrer. Model 2: konomiske principper for udslusning p 100 % 100% 100% egen skole Fase 1 Fase 2 Fase 3 Specialtilbuddet/ egen skole Afgivende skole 9 Specialtilbuddet og normalomr det (og efter aftale med afgivende skole) udarbejder i samarbejde tidsintervallet for de enkelte faser. I hovedreglen str kker de tre faser sig over ca. 1 r. 18

19 6. Decentralisering af cirka 33 millioner kr. til skolerne Dette afsnit har til form l at vurdere de łkonomiske konsekvenser for den enkelte skole ved udl gningen af specialundervisningsressourcerne efter den ny budgetmodel. For at fastsl omfanget af de specialundervisningsressourcer, der med den nye budgetmodel skal fordeles ud til skolerne, er der indhentet en oversigt over de elever, der pr. 1. januar 2009 modtog et s rligt tilbud. Det vil sige elever, der via visitationsudvalget er bevilliget stłttetimer til enkelteller gruppeintegration, samt elever der undervises i en specialklasse- eller et specialskoletilbud. Midlerne til at d kke de udgifter, der efter den nye model skal betales af skolerne, udgłr ca. 33 millioner kr. Disse midler fordeles til skolerne som et bloktilskud efter den tidligere pr senterede tildelingsmodel. Midlerne til at d kke de udgifter, der overstiger skolernes egenbetaling pr. elev p kr., budgetteres i skolernes f lleskasse. De midler, der tilfalder den enkelte skole p baggrund af tildelingsmodellen, er efterfłlgende sammenholdt med skolens aktuelle faktiske forbrug af stłttetilbud pr. 1. januar Differencen mellem tildelingen samt det faktiske forbrug er efterfłlgende sammenholdt med skolens budget, 10 jf. figur 1 n ste side. Figur 1 viser, hvilken procent differencen udgłr set i forhold til skolens samlede budget, og illustrerer dermed, hvilken effekt en fuld implementering af den nye budgetmodel ville have haft for den enkelte skoles budget pr. 1. januar For et eksempel p en skoles tildeling og det faktiske forbrug henvises til bilag 7. For de skoler, der er angivet med et negativt fortegn, betyder dette, at den p g ldende skole er nłdsaget til at finde midler svarende til den angivne procent af deres budget for at finansiere den fulde udgift, der er forbundet med de elever, der modtager et s rligt tilbud i dag. For skoler med et positivt fortegn efterlader budgetfordelingsmodellen skolen med et łkonomisk r derum svarende til den angivende procent af deres budget, efter udgiften til elever med et s rligt tilbud er afviklet. Det fremg r af figuren, at for en del af skolerne vil en v sentlig bestanddel af midlerne i r et v re b ndlagt til de elever, der modtager et tilbud. Der frigives dog lłbende ressourcer til at iv rksatte lokale og fleksible stłtteordninger p skolen, efterh nden som eleverne afslutter specialforanstaltninger. Dermed ndres skolens łkonomiske situation lłbende i forhold til figur I skolernes budget er fratrukket de ressourcer skolen evt. tildeles til at drive kommunale specialtilbud. 19

20 Det er derfor vigtigt at understrege, at dette er et łjebliksbillede af skolernes situation, hvorfor billedet ndrer sig over tid. Det overordnede billede viser, at der er store forskelle skolerne imellem med hensyn til differencen mellem tildelingen og det faktiske forbrug. Der er derfor behov for at udarbejde en overgangsordning, der sikrer de skoler, for hvem merudgiften udgłr en v sentlig andel af skolens budget. 20

21 Figur 1: Differencen mellem tildelingen samt det faktiske forbrug sammenholdt med skolens budget Procent af budget Gjerlev-Enslev Skole Asferg Skole stervangsskolen Bjerregrav Skole Nyvangsskolen Rytterskolen Rismłlleskolen Assentoft Skole Blicherskolen Korshłjskolen Nłrrevangsskolen Hald-K rby Skole F rup Skole Havndal Skole Tirsdalens Skole Lang Skole Grłnhłjskolen Hornb k Skole Kristrup Skole Hadsundvejens Skole Vorup Skole Hobrovejens Skole Vestervangsskolen Loft kr 21

22 6.1 En 4- rig overgangsordning I forbindelse med det billede, der tegner sig, jf. figur 1, er der behov for en overgangsordning, der sikrer den enkelte skole ved implementeringen af budgetmodellen. Der l gges op til, at budgetmodellen gradvist bliver indfaset over en 4- rig periode. Det fłrste r i overgangsordningen m skolernes merudgifter til elever, der via visitationsudvalget modtager et tilbud, maksimalt udgłre 1,5% af skoles budget 11. I praksis betyder dette, at flere skoler skal tilfłres en ekstra bevilling ud over de midler, de tildeles via budgettildelingsmodellen. For de skoler, for hvem budgetmodellen medfłrer et stłrre łkonomisk r derum, m dette ikke overstige 1,5% set i forhold til skolens budget, n r de samlede udgifter er afholdt. Der sker s ledes en omfordeling af midlerne mellem skolerne i forbindelse med indfasningen af modellen. Under- og overskud udlignes i den samlede tildeling. I r to m skolernes merudgifter kontra dispositionsret i forhold til de udmeldte ressourcer maksimalt udgłre 3% af skolens budget, i r tre 4,5% og r fire 6% af budgettet (skolernes ekstratildeling fasts ttes for alle rene ved overgangen til den nye model og reguleres alene efter udviklingen i lłnudgifter). Efter r fire vil budgetmodellen v re fuldt implementeret, og skolerne vil f den fulde dispositionsret over budgettet. N r udl gningsmodellen er fuldt indfaset i skole ret 2014/2015, vil 60% af midlerne v re fordelt p baggrund af skolens elevtal og 40% baggrund af de fire mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer. For en oversigt over fordelingen af midler i forbindelse med overgangsordningen henvises til tabel 1 og 2 n ste side 12. Efter r fire vil Gjerlev-Enslev Skole dog fortsat skulle have tilfłrt en ekstra bevilling, idet skolens merudgifter overstiger 6% af skolens samlede budget. Der udarbejdes derfor en s rlig overgangsordning for Gjerlev-Enslev Skole. I takt med at de ldste elever i specialundervisningstilbuddene forlader folkeskolen, frigives der lłbende ressourcer til lokale og fleksible stłtteordninger p den enkelte skole, der styrker den inkluderende kultur. P denne baggrund antages det, at den merudgift, der kan henfłres til enkelte skoler i dag, vil v re betydelig reduceret efter overgangsordningens ophłr, hvis skolernes praksis ndres. 11 I skolernes budget er fratrukket de ressourcer skolen evt. tildeles til at drive kommunale specialtilbud. 12 Tabel 1 og 2 er baseret p skolernes udgifter pr. 1. januar

23 Tabel 1: 4 rig overgangsordning Skole Max. difference af budget 1,5% Max. difference af budget 3% r 1 r 2 Tildeling budgetmodel Tilskud Fradrag Netto Tildeling budgetmodel Tilskud Fradrag Netto Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen F rup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grłnhłjskolen Hadsundvejens Skole Hald-K rby Skole Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornb k Skole Korshłjskolen Kristrup Skole Lang Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nłrrevangsskolen Rismłlleskolen Rytterskolen Słndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole stervangsskolen I alt

24 Tabel 2: 4 rig overgangsordning Skole Max. difference af budget 4,5% Max. difference af budget 6% r 3 r 4 Tildeling budgetmodel Tilskud Fradrag Netto Tildeling budgetmodel Tilskud Fradrag Netto Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen F rup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grłnhłjskolen Hadsundvejens Skole Hald-K rby Skole Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornb k Skole Korshłjskolen Kristrup Skole Lang Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nłrrevangskolen Rismłlleskolen Rytterskolen Słndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole stervangsskolen I alt

25 7. Evaluering af ressourceudl gning Udl gningen af ressourcerne bliver evalueret fra skole ret 2012/13. Evalueringen best r af forskellige delevalueringer, der bl.a. omhandler fordelingsmodel, skolernes samarbejde med de centrale samarbejdsparter m.v. Det egentlige design for de forskellige delevalueringer udarbejdes lłbende. Der foretages rligt en opgłrelse over henvisningen af elever til specialklasse- og specialskoletilbud. 25

26 Bilag 1: Liv, lyst og l ring skolen for alle błrn Indledning Det overordnede m l med udl gningen af specialundervisningsressourcerne er at sikre en inkluderende kultur p Randers Kommunes skoler, hvor distriktets błrn g r p distriktsskolen. Dette gennem łgede frihedsgrader og stor fleksibilitet og heraf flere handlemuligheder til lokalt at tilrettel gge specialundervisningen for błrn og unge, hvis udvikling stiller krav om en s rlig hensyntagen eller stłtte, der bedst kan opfyldes p specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemfłres med stłtte i den overvejende del af undervisningstiden. Udl gningen af specialundervisningsressourcer sikrer dog ikke denne kultur alene, idet det bl.a. stiller nye og udfordrende krav til skolernes ledelser og personaler, den interne organisering samt skolernes centrale samarbejdspartnere. Konkret stiller det krav til udviklingen af skolens interne organisering og personalets kompetencer, herunder tilrettel ggelse af undervisningen og samarbejdskulturen p skolen. M ls tningen stiller ydermere krav om et udbygget og intensiveret samarbejde med skolens centrale samarbejds-partnere: Distriktscentrene, P dagogisk Udvikling og specialskolerne. Med reference til den overordnede błrn og ungepolitik, skal der fortsat udvikles stłttende l ringsmiljłet, der imłdekommer alle błrn og unges behov og anerkender, at błrn har forskellige foruds tninger. Der stiller krav til de professionelle om, at de anvender samme sprog bl.a. i form af en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet eller den unge. Dette sikrer bl.a., at for ldre og błrn oplever tryghed i det tv rg ende samarbejde og i forhold til indsatsen. I indev rende notat fłlger en pr cisering af, hvordan den organisatoriske og p dagogiske virkelighed p skolerne skal tilrettel gges med henblik p at indfri m ls tningen om skolen for alle błrn. Der redegłres s ledes for v sentlige foruds tninger og krav til skolernes organisering samt tilrettel ggelsen af samarbejdet med de centrale samarbejdspartnere. En inkluderende kultur Udl gningen af specialundervisningsressourcerne sikrer skolen łgede frihedsgrader og stor fleksibilitet og heraf flere handlemuligheder til lokalt at tilrettel gge, hvordan ressourcerne bedst imłdekommer elevens stłttebehov. Skolen er s ledes kendetegnet ved, at den er fleksibel, mangfoldig og indrettes efter barnets behov. 26

27 Ressourcerne kan bl.a. anvendes til, at etablere s rlige stłtteordninger i klassen, at iv rks tte holddannelse for elever med ensartede behov, at opkvalificere det enkelte teams kompetencer i varetagelsen af det forebyggende arbejde. M let er at hłjne kvaliteten og omfanget af de specialp dagogiske tilbud, der kan iv rks ttes i den almene undervisning. En udl gning af specialundervisningsressourcerne giver skolerne łkonomiske incitamenter til at etablere lokale stłtteordninger p skolen for en eller flere elever. Visitationsudvalget spiller ligeledes en afgłrende rolle i udviklingen af den inkluderende praksis for Randers Kommunes skolev sen, idet visitationsudvalget fortsat afgłr, hvorvidt barnet skal visiteres til en specialklasse- eller specialskole. Der vil s ledes forsat v re behov for kommunens specialiserede specialklasse- og specialskoletilbud. Indikator for en f lles kultur En v sentlig indikator for, at udviklingen g r i retningen af ovenst ende er, at kommunens specialklasser og specialskoler tilfłres f rre elever. Der er en forventning om, at effekten af ressourceudl gningen gradvis indtr ffer over en rr kke, idet det formodes, at skolerne ikke hjemtager de elever, der allerede er placeret i et givent specialtilbud. P denne baggrund vil antallet af specialklasseelever forblive u ndret det fłrste r. De efterfłlgende r indtr ffer en gradvis reduktion i antallet af specialklasseelever som fłlge af, at eleverne afslutter skoleforlłb, enkelte elever sluses tilbage til distriktsskolen, ligesom visitationsudvalget modtager f rre henvisninger. Der er s ledes tale om en gradvis ndring af praksis hen imod skolen for alle błrn. Frigivelse af speciall rerressourcer P sigt reduceres antallet af specialklasser i kommunen, jf. ovenst ende vil der dog fortsat v re behov for kommunens specialiserede specialklasse- og specialskoletilbud. Dette frigiver specialp dagogiske ressourcer, der efterfłlgende kan placeres p distriktsskolerne, idet der vil opst et behov for flere specialp dagogisk stłtteindsatser i den almene folkeskole. Dermed tilfłres distriktsskolerne flere vidensressourcer og kompetencer, som stiller skolen og det enkelte team endnu st rkere i det forebyggende og inkluderende arbejde. 27

28 28

29 Skolens interne organisering De almene folkeskoler f r en fremtidig udfordring i at udvikle en praksis, hvor alle błrn i princippet undervises p distriktsskolen, eller p den folkeskole for ldrene har valgt. Den enkelte skoles rammer og miljł skal afstemmes efter det enkelte barn og gruppen - alts behov. Skolens interne organisering skal v lokale forhold og re fleksibel, s ledes at teamene let og ubureaukratisk kan indhente sparring, r dgivning og supervision hos interne og eksterne samarbejdspartnere. Organisering skal bl.a. v re kendetegnet ved, at for ldresamarbejdet skal afpasses efter behov og med intensiv inddragelse, at der skal v re en stor grundl ggende og relevant specialviden tilg ngelig p hver skole, at efter- og videreuddannelse af de respektive teams planl gges i overensstemmelse med de faglige udfordringer i błrnegruppen. Ledelse Skolens ledelse skal strukturere og kvalificere den daglige drift, s den understłtter og udvikler en organisationskultur, der er kendetegnet ved et effektivt netv rksarbejde og videndeling. Den p dagogiske ledelse skal agere strategisk, coachende og faciliterende p alle niveauer i organisationen. Rammer for samarbejdet skal formaliseres, s ledes at der smidigt kan udveksles specialviden p tv rs af skoler, afdelinger, rgange og klasser. Fysiske rammer De fysiske rammer p skolerne skal s vidt muligt indrettes fleksibelt for at imłdekomme den enkelte elevs l ringsbehov. Der skal v re mulighed for daglig bev gelse og fysiske udfoldelser, hvor det udvidede l ringsrum inddrages b de indendłrs og udendłrs der skal v re plads til eksperimenter og fordybelse. 29

30 Organisering af undervisning Holddeling skal v re det b rende princip i den differentierede undervisning. Teamet har ansvaret for klassen/ basisgruppen p alle planer og planl gningen af b de undervisnings- og fritidsdel for błrnegruppen p hviler teamet. Klassen/ basisgruppen er udgangspunktet for det f llesskab enhver elev er en del af. Hermed bnes der op for at etablere mentorordninger, hvor den traditionelle klassel rerog kontaktp dagogfunktion fordeles p alle eller flere i teamet. Specialviden p skolen Ressourcekorpsene/-centrene skal v re fagligt, erfarings- og uddannelsesm ssigt bredt funderet og disse medarbejderes tid tilrettelagt i puljer for at matche kravet om fleksibilitet i organisationen. Ressourcepersonerne (herunder eks. AKT, l se- og matematikvejledere, motorikl rer, SSP p dagoger o.a.) skal i perioder kunne tilknyttes teamene og indg som vigtige voksne i błrnenes l ringsprocesser. 30

31 Skolernes centrale samarbejdspartnere Ved en udl gning af specialundervisningsressourcerne, er det v sentligt, at skolernes samarbejde med de centrale samarbejdspartnere tilrettel gges s ledes, at det kvalificerer og understłtter skolerne i det forebyggende og inkluderende arbejde. De centrale samarbejdspartnere, som de er defineret her, er: De tre distriktscentre, P specialskolerne/specialklasser kkerne. dagogisk Udvikling og P dagogisk Udvikling er en central samarbejdspartner for skolerne, idet de p dagogiske konsulenter som hovedydelse leverer bistand og sparring til iv rks ttelse og opfłlgning af forskellige p dagogiske og fagfaglige udviklingsprocesser p skolerne. Specialskolerne og specialklasser kkerne udgłr en v sentlig vidensressource i forhold til elever med sv re generelle indl rings- og udviklingsvanskeligheder samt opm rksomheds- og adf rdsforstyrrelser, mens distriktscentrene, i form af bl.a. psykologer og r dgivere, udgłr en v sentlig ressource med henblik p at indfri m ls tningen om, at distriktets błrn g r p distriktsskolen. Der neds ttes en arbejdsgruppe inden for hver samarbejdspartner. M let er, at arbejdsgrupperne udarbejder et design for det fremtidige samarbejde, der i hłj grad kvalificerer og understłtter skolerne i det forebyggende og inkluderende arbejde. Arbejdsgruppernes drłftelser tager afs t i de tanker og idøer, der er beskrevet i de foreg ende afsnit. Den enkelte arbejdsgruppe udarbejder et skriftligt notat, der redegłr for designet for det tv rg ende samarbejde (deadline 1. marts 2010). Andre samarbejdspartnere I till g til skolernes centrale samarbejdspartnere eksisterende der en r kke andre samarbejdspartnere. Der er f.eks. tale om handicapafdelingen, SSP, Ungeteamet, Projekt Gadeplan, Sundhedshuset og Ungdomsskolen. 31

32 Bilag 2: Tids- og procesplan Tids- og procesplan Rapporten behandles i błrn- og skoleudvalget 1. september Rapporten sendes til hłring hos skolerne 2. september 2. november 2009 Harmonisering af kommunens specialtilbudsvifte 15. oktober 2009 Harmoniseringen behandles i błrn og Skoleudvalget 24. november 2009 Rapporten behandles i błrn- og skoleudvalget 24. november 2009 Ajourfłring af nye budgetmodel til skolerne 1. marts 2010 Design for det tv rg ende samarbejde marts Skolernes samarbejde med P dagogisk Udvikling, de tre distriktscentre og specialskolerne/specialklasser kkerne. 32

33 Bilag 3: Ressourceforbrug til specialundervisning 2008/09 Forbrug 2008/09 Undervisnin g Special-SFO I alt Firklłverskolen Vesterbakkeskolen Oustmłlleskolen* Specialklasser** Stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration Skolestartsspecialgrupper Specialundervisningsmidler p skolerne SFO midler til stłttetimer I alt *Heldagstilbud ** inklusiv Satelitten Forbrug 2008/09 Undervisnin g Special-SFO I alt Specialskoler andre kommuner Regionale skoler I alt Total

34 Bilag 4: Oversigt over Randers Kommunes specialtilbud 2008 Tilbud for elever med generelle indl ringsvanskeligheder Skole Klassetrin Antal klasser Budgetteret Samlet Udgift pr. elev elevtal lłnudgift/kr. Hobrovejens Skole klasse 1 klasse Blicherskolen klasse 2 klasser Vorup Skole klasse 2 klasser Nyvangsskolen klasse 3 klasser Lang Skole klasse 1 klasse Lang Skole klasse 2 klasser Asferg Skole klasse 2 klasser stervangsskolens spec.afd klasse 6 klasser Tilbud for elever med specifikke indl ringsvanskeligheder Satellitten Lang klasse * Gjerlev Enslev Skole klasse 1 klasse Słndermarkskolen klasse 3 klasser Słndermarkskolen klasse 3 klasser Tirsdalens Skole klasse 4 klasser Firklłverskolen klasse * Hornb k Skole heltidsklasser klasse 2 klasser Hornb k Skole basisklassen klasse 1 klasse Nyvangsskolen C. kl klasse 1 klasse Tilbud for elever med sociale emotionelle og adf rdsm ssige vanskeligheder Oust Młlleskolen klasse 4. klasser * Grłnhłjskolen(Tłrring rideskole) klasse 2 klasser Korshłjskolen klasse 1 klasser F rup Skole klasse 3 klasser stervangsskolen E og F klassen klasse 2 klasser Vesterbakkeskolen klasse 2 klasser * I alt * rlig takst pr. elev 34

35 Bilag 5: konomistyringsprincipper for specialklasse - eksempel Samlet pris Entreprenłrskolens budget ved drift Normeret elevtal af 6 pladser. koster 1/4 af 6 gennemsnittet Udnyttelsesgrad 90% Till g for ekstra elev Aftalt, at en ekstra plads koster 1/4 Maksimalpris af gennemsnittet Takst Pladspris ved en udnyttelsesgrad p 90 %. Restpris Samlet restpris Belłb der budgetteres i skolernes Eksempel: 5 visiterede f lleskasse. elever Eksempel: 6 visiterede elever Eksempel: 7 visiterede elever Afgivende skole Skolernes f lleskasse Entreprenłrskole Afgivende skole Skolernes f lleskasse Entreprenłrskole Afgivende skole Skolernes f lleskasse Entreprenłrskole Visiterede Udgift Indt gt Udgift Indt gt Visiterede Udgift Indt gt Udgift Indt gt Visiterede Udgift Indt gt Udgift Indt gt I alt I alt I alt F lleskassens budget F lleskassens budget F lleskassens budget Restpris 390 Restpris 390 Restpris 390 Total Total Total F lleskassen resultat Bilag 6: konomistyringsprincipper for specialskole - 35