Ny organisering af specialundervisningsomr det. - Delrapport 1:Pr sentation og gennemgang af forslag til ny budgetmodel

Transkript

1 Ny organisering af specialundervisningsomr det - Delrapport 1:Pr sentation og gennemgang af forslag til ny budgetmodel 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Organisering af specialundervisningsomr det Revideret forslag til ny organisering af specialundervisningsomr det Pr sentation af den eksisterende budgetmodel Procedurer i forbindelse med specialundervisning Den nye budgetmodel M let med den nye budgetmodel ResumØ Lektioner omfattet af decentraliseringen Loft for skolernes egenfinansiering af ugentlige Decentralisering af 1175 ugentlige til skolerne...11 Tabel 1: Fordeling af ugentlige (60 % p baggrund af elevtal og 40 % p baggrund af sociale faktorer) En 4- rig overgangsordning...14 Tabel 2: Den 4- rige overgangsordning...16 Tabel 3: Den 8- rige overgangsordning for Gjerlev- Enslev Skole Fordeling af ekstra ledelsestildeling...18 Tabel 4: Tildeling af ledelsestid ved ny budgetmodel Evaluering af budgetmodel...19 Bilag 1: Fordeling af SFO ressourcer

3 1 Organisering af specialundervisningsomr det 1. september 2009 behandlede błrn og skoleudvalget et forslag til en ny organisering af specialundervisningsomr det. Forslaget indeb rer, at ressourcerne til de elever der modtager stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration eller g r i en specialklasse eller specialskole decentraliseres til skolerne. Det betyder, at skolerne betaler for specialbistanden, uanset om bistanden gives p skolen eller i et kommunalt specialklasse- eller specialskoletilbud. M let med decentraliseringen er, at skolerne p egen h nd kan iv rks tte en hurtig og forebyggende indsats p skolen, idet de ikke skal afvente visitationsudvalgets afgłrelse med henblik p en bevilling. Med decentraliseringen kan skolen s ledes iv rks tte en forebyggende, hurtigere og mere fleksibel indsats i forhold til elever med s rlige stłttebehov. Efter behandlingen af forslaget i błrn og skoleudvalget besluttede udvalget at sende forslaget til den ny organisering i hłring p kommunens folkeskoler. I forbindelse med hłringen udtrykte flere skoler bekymring over stigningen i antallet af ledelsesm ssige- og administrative opgaver, der fłlger med organiseringen. Derudover var skolelederne bekymrede over den łkonomiske ramme p omr det grundet stigningen i antallet af elever, der har behov for s rlig stłtte. P baggrund af skolernes hłringssvar besluttede błrn og skoleudvalget d. 24. november 2009, at forslaget til den nye organisering bearbejdes yderligere, hvorefter det sendes i hłring p kommunens skoler forud for den politiske behandling. Det reviderede forslag forventes at tr de i kraft 1. august I forbindelse med bearbejdningen af forslaget besluttede błrn og skoleudvalget at neds tte 5 arbejdsgrupper, der skal understłtte en hensigtsm ssig og smidig implementering af den nye organisering. Den fłrste arbejdsgruppe skal undersłge muligheden for at etablere en budgetreguleringsmodel p omr det, der skal anvendes i takt med ndringer i efterspłrgslen, mens den anden arbejdsgruppe skal udarbejde et design for h ndteringen af de ledelsesm ssige og administrative opgaver p skolerne. De tre sidste arbejdsgrupper skal udarbejde en model for, hvordan specialskolerne, P dagogisk Udvikling og de tre distrikscentre kan understłtte skolerne i det inkluderende arbejde. For arbejdsgruppernes arbejde henvises til rapporten Delrapport 2: Et organisatorisk, p dagogisk og fagligt perspektiv, der skal understłtte forslaget til en ny organisering af omr det. 3

4 1.1 Revideret forslag til ny organisering af specialundervisningsomr det I indev rende rapport pr senteres det reviderede forslag til en ny organisering af specialundervisningsomr det. De centrale ndringer i forslaget indeb rer, at der i fłrste omgang kun sker en decentralisering af ressourcerne til enkelt- og gruppeintegration. Det betyder, i mods tning til det tidligere forslag, at udgifterne til specialklasser og specialskoler fortsat afholdes centralt. Baggrunden for denne ndring udspringer af skolernes hłringssvar, hvor de betoner den faglige og administrative tyngde i de opgaver, der placeres hos skolerne ved en fuld decentralisering af ressourcerne. P denne baggrund vurderer forvaltningen, at det er hensigtsm ssigt med en gradvis udl gning af ressourcerne til specialundervisning, da denne udl gning giver mulighed for en lłbende evaluering og justering af budgetmodellen, inden n ste skridt iv rks ttes. Derudover f r skolerne mulighed for gradvis at udvikle en strategisk organisering og arbejdsfordeling i forhold til de faglige og administrative opgaver, der fłlger med decentraliseringen. Det reviderede forslag til en ny organisering er udarbejdet af en arbejdsgruppe best ende af: Skolechef Torben Bugge, P dagogisk Udviklingschef Karen Marie Schytter, Sekretariatsleder Peter Lei, konomimedarbejder Jłrn Słrensen, Skoleleder Steen Bach og konsulent Diana L bbert Pedersen. 4

5 2 Pr sentation af den eksisterende budgetmodel I den eksisterende budgetmodel er midlerne til den almindelige specialundervisning (faglig stłtte mv.) decentraliseret og lagt ud skolerne. Midlerne til specialundervisning af błrn og unge, hvis udvikling stiller krav om en s rlig hensyntagen eller stłtte, der bedst kan opfyldes med stłtte i den overvejende del af undervisningstiden eller i en specialklasse eller specialskole er placeret centralt. Det betyder, at udgifterne for elever der f.eks. modtager stłttimer til enkelt- eller gruppeintegration eller g r i en specialklasse afholdes centralt. Midlerne til den almindelige specialundervisning er fordelt ud til skolerne ud fra fłlgende tildelingsmodel: 60% tildeles p baggrund af skolens elevtal, og 40% tildeles p baggrund af de fire mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer 1 : Om en af for ldrene har en erhvervsuddannelse. For ldrenes indkomstforhold. For ldrenes besk ftigelsesforhold. Hvorvidt der er to for ldre i hjemmet. 2.1 Procedurer i forbindelse med specialundervisning Den eksisterende model p specialundervisningsomr det jf. ovenst ende betyder, at skolen er forpligtiget til at iv rks tte minimum 4 ugentlige til stłtte i den almindelige undervisning, inden der kan ansłges om supplerende stłtte fra den centrale pulje. Skolen finansierer stłtten fra puljen til den almindelige specialundervisning, der er decentraliseret og lagt ud til skolerne. Vurderer skolelederen efterfłlgende, at skolen ikke har mulighed for at skabe den fornłdne forudsigelighed for eleven samt iv rks tte personalem ssige ressourcer for at sikre elevens faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel, indstiller skolelederen sagen til behandling i det centrale visitationsudvalg. Herefter vurderer visitationsudvalget, hvorvidt der fra centralt hold kan bevilliges supplerende stłttetimer til enkelt- eller gruppeintegration, eller eleven skal placeres i en specialklasse eller et specialskoletilbud. Inden sagen kan behandles i visitationsudvalget, skal skolelederen indsende et indstillingsskema, hvori der redegłres for en lang r kke forhold vedrłrende elevens personlige, faglige og sociale 1 Beregningen er baseret p de elever, der er bosat i det p g ldende skoledistrikt. 5

6 kompetencer. Derudover skal der vedl gges en udredning fra p dagogisk psykologisk r dgivning eller regionshospitalet, der redegłr for elevens stłttebehov. Efter fremsendelse af indstillingsskemaet indkalder visitationsudvalget skoleleder, sagsbehandler og sagspsykolog til et afklaringsmłde med henblik p at vurdere, hvorvidt der f.eks. kan bevilliges supplerende stłtte til enkelt- eller gruppeintegration. Med blik for ovenst ende proces er der et tidsrum fra, at skolen konstaterer, at eleven har behov for vidtg ende stłtte, til indstillingsskemaet indsendes til visitationsudvalget, sagen behandles og eleven bevilliges supplerende stłttetimer. Decentraliseres midlerne til enkelt- og gruppeintegration kan skolerne langt hurtigere etablere det rette undervisningstilbud for eleven, idet de ikke skal ansłge og afvente visitationsudvalgets afgłrelse. M let med decentraliseringen er s ledes, at skolerne kan iv rks tte en forebyggende, hurtigere og mere fleksibel indsats i forhold til de elever, der kan inkluderes p skolen. Baggrund for udl gningen af ressourcer til enkelt- og gruppeintegration er et łnske om: at der iv rks ttes en hurtig og forebyggende indsats, at inklusionen p skolen styrkes gennem łgede frihedsgrader og flere handlemuligheder, at eleven i stłrst muligt omfang sikres et individuelt tilrettelagt tilbud i n rmiljłet, at den faglige og p dagogiske nyt nkning p skolen styrkes. 2.2 Den nye budgetmodel Den ny budgetmodel indeb rer, at de til enkelt- og gruppeintegration samt skolefritidsordningen (omregnet til l rer), der i dag administreres af visitationsudvalget, fordeles ud til skolerne. Derudover till gges, der i dag er tildelt enkelte skolefritidsordninger, hvormed disse indg r i harmoniseringen af ressourcerne jf. bilag 1. Af den samlede pulje afs ttes der en pulje til ekstra ledelsestid. I praksis betyder modellen, at den enkelte skole afholder udgiften for den stłtte, eleven modtager i undervisningen og fritiden. Samlet set skal skolen dog maksimalt finansiere 12 ugentlige pr. elev jf. afsnit 3. 6

7 Opsummerende er fłlgende omfattet af decentraliseringen: iv rks ttelse af stłtte () til enkelt- og gruppeintegration 2 iv rks ttelse af stłtte () i skolefritidsordningen Af den samlede pulje afs ttes der en pulje til ekstra ledelsestid, der fordeles ud til skolerne p baggrund af grundtildelingen til ledelse og den pointafh ngige tildeling jf. afsnit 4.2 Lektionerne til enkelt- og gruppeintegration (undervisningen og fritid) fordeles ud til skolerne ud fra den eksisterende tildelingsmodel. Det vil sige, at 60 % tildeles p baggrund af skolens elevtal, og 40% tildeles p baggrund af de fire mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer. Den nye budgetmodel indfases fra 1. august 2011 og vil v re fuldt implementeret 1. august M let med den nye budgetmodel En udl gning af ne til enkelt- og gruppeintegration vil understłtte, udvikle og styrke de inkluderende l ringsmiljłer p skolerne, idet det nłdvendige antal stłttetimer kan iv rks ttes umiddelbart og uden inddragelse af visitationsudvalget. En decentralisering af ne til enkeltog gruppeintegration vil medfłre łgede frihedsgrader og heraf flere handlemuligheder til lokalt at tilrettel gge specialundervisningen til elever, der kr ver vidtg ende stłtte. Derudover betyder decentraliseringen, at beslutningerne vedrłrende den enkelte elev tr ffes s t t p elevens n r- miljł som muligt, hvilket kan kvalificere indsatsen, idet den specifikke viden om eleven ligger lokalt hos den enkelte skole, for ldrene og samarbejdspartnerne. Ved at łge skolernes frihedsgrader til at iv rks tte lokale specialp dagogiske tilbud er m let at hłjne kvaliteten og omfanget af de specialp dagogiske tilbud i den almene undervisning. Dette skal sikre en inkluderende kultur p Randers Kommunes skoler, hvor distriktets błrn g r p distriktsskolen, eller den folkeskole for ldrene har valgt. 2.4 ResumØ Hovedreglen er, at ne til enkelt- og gruppeintegration samt skolefritidsordningen decentraliseres til skolerne. I forbindelse hermed afs ttes der en ekstra ressource til ledelsestid. Den enkelte skole kan dog maksimalt komme til at finansiere 12 ugentlige pr. elev for undervisning- og fritidsdelen. Til at finansiere de der overstiger skolens loft p 12 ugentlige pr. elev, afs ttes der en pulje i skolernes f lleskasse. Skolernes f lleskasse er betegnelsen 2 Dette omhandler ogs błrn med fysiske handicap, der har behov for massiv personlig stłtte i den almindelige undervisning. 7

8 for en f lles pulje, der er afsat til at finansiere udgiften for de, der overstiger skolernes loft p 12 ugentlige. 8

9 3 Lektioner omfattet af decentraliseringen I nedenst ende oversigt fremg r antallet af ugentlige til den almindelige specialundervisning, der i dag er decentraliseret til skolerne. Derudover antallet af til enkelt- og gruppeintegration (undervisning og fritid) og ledelsestid, der med den nye budgetmodel decentraliseres til skolerne. Eksisterende budgetmodel Ny budgetmodel Ugentlige til alm. specialundervisning Ugentlige til enkelt- og gruppeintegration og SFO* Ugentlige til ledelse vedr. enkelt- og gruppeintegration 0 41 Decentralisering i alt Ugentlige i skolernes f lleskasse Total * Antallet af ugentlige omfatter undervisning, fritid og praktisk hj lp, der alle er omregnet til ugentlige l rer. ** Opgłrelsen er baseret p forbrug 1. august Det fremg r af oversigten, at der med den nye budgetmodel decentraliseres yderligere 1175 ugentlige til enkelt- og gruppeintegration, ligesom der decentraliseres 41 til ekstra ledelsestid. I alt 1216 ugentlige. Sammenholdt med de ugentlige der allerede er decentraliseret til skolerne, giver det et samlet antal ugentlige p 2784, der fordeles ud til skolerne ud fra den eksisterende tildelingsmodel. Lektionerne til ledelse fordeles p baggrund af grundtildelingen til ledelse og den pointafh ngige tildeling jf. afsnit 4.2 Med den nye budgetmodel bibeholdes der 83 ugentlige i skolernes f lleskasse. Lektioner skal anvendes til at finansiere de, der overstiger skolens egenfinansiering p 12 ugentlige pr. elev samt en s rlig overgangsordning for Gjerlev-Enslev Skole jf. afsnit 4.1. I det tilf lde at der konstateres en tilbagevendende merudgift eller mindreudgift i forhold til elever der udskilles til specialklasser og specialskoler, vil der ske en reduktion eller forhłjelse af antallet af decentrale til enkelt- og gruppeintegration jf. ovenst ende oversigt. 3.1 Loft for skolernes egenfinansiering af ugentlige Ved en decentralisering af ne til enkelt- og gruppeintegration er der fastsat et loft for skolernes egenfinansiering p 12 ugentlige pr. elev 3 Det vil sige, at i de tilf lde elevens stłt- 3 Baseret p en l rer gennemsnitpris pr. lektion. 9

10 tebehov overstiger 12 ugentlige, finansierer skolernes f lleskasse de resterende. I praksis er det et f tal af elever, der modtager over 12 ugentlig stłttetimer, hvormed stłrstedelen af ne til enkelt- og gruppeintegration decentraliseres, mens der bibeholdes en mindre pulje i skolernes f lleskasse. Loftet skal forhindre, at skolernes udgifter eskalerer i forhold til de elever, der f.eks. har fysiske handicaps, og dermed har behov for massiv personlig stłtte i den almindelige undervisning. I det tilf lde en skoleleder vurderer, at antallet af ugentlige til enkeltintegration overstiger skolens egenfinansiering p 12 ugentlige, skal sagen forel gges visitationsudvalget, der vurderer, hvorvidt skolens ansłgning om supplerende kan imłdekommes. Udgiften til enkelt- og gruppeintegration fłlger elevens skolevalg. Det betyder f.eks., at de overbygningsskoler der modtager elever fra Asferg Skole, Gjerlev-Enslev Skole og Hald-K rby Skole afholder en evt. udgift til enkelt- eller gruppeintegration. 10

11 4 Decentralisering af 1175 ugentlige til skolerne Dette afsnit har til form l at synliggłre den enkelte skoles situation ved en udl gning af ne til enkelt- og gruppeintegration ud fra den pr senterede fordelingsmodel. Indledningsvis redegłres for, hvordan antallet af ugentlige, der skal decentraliseres til skolerne, er fremkommet, hvorefter den enkelte skoles tildeling og faktiske forbrug pr senteres jf. tabel 1. For at fastsl antallet af ugentlige, der med den nye model skal fordeles ud til skolerne, er der for hver skole indhentet en oversigt over de elever, der pr. 1. august 2010 er bevilliget stłtte til enkelt- og gruppeintegration. Det samlede antal, fratrukket de der overstiger 12 ugentlige pr. elev, udgłr det antal ugentlige, der skal fordeles ud til skolerne. Herfra er der dog fratrukket til ekstra ledelsestid og den s rlige overgangsordning for Gjerlev-Enslev Skole. I alt er der tale om 1175 ugentlige, der fordeles ud til skolerne efter den pr senterede tildelingsmodel dvs. 60 % p baggrund af elevtal og 40 % p baggrund af de sociołkonomiske faktorer. De der efter den nye model overstiger 12 ugentlige pr. elev samt de, der skal anvendes til den s rlige overgangsordning for Gjerlev Enslev Skole er budgetteret i skolernes f lleskasse (der er i alt budgetteret med 83 ugentlige i skolernes f lleskasse). I tabellen p n ste side fremg r det, hvor mange ugentlige, den enkelte skole tildeles p baggrund af tildelingsmodellen (samlet tildeling/ ), ligesom skolens aktuelle forbrug af ugentlige er opgjort (aktuelt forbrug/ ). I den efterfłlgende kolonne fremg r differencen mellem skolens tildeling og det faktiske brug af ugentlige. For skoler med et positivt fortegn betyder det, at tildelingsmodellen efterlader skolen med et overskud i antallet af ugentlige, efter ne til de elever, der modtager enkelt- og gruppeintegration er fratrukket. For skoler med et negativt fortegn efterlader modellen skolen med et underskud i antallet af ugentlige set i forhold til de elever, der modtager til enkelt- og gruppeintegration 1. august Det er dog afgłrende at betragte differencen mellem skolens tildeling og det faktiske forbrug set i forhold til skolens samlede budget. I sidste kolonne er der derfor udregnet den procentvise diffe- 11

12 rence i antallet af ugentlige set i forhold til skolens samlede budget (omregnet til ugentlige ). 4 Betragtes sidste kolonne kan det konstateres, at der er forskel p differencen i procent af skolens samlede. P denne baggrund udarbejdes der en overgangsordning, hvor tildelingsmodellen gradvist indfases over en 4- rig periode jf. afsnit 4.1. Det er vigtigt at understrege, at dette er et łjebliksbillede af den enkelte skoles aktuelle situation 1. august 2010, hvormed billedet vil ndre sig over tid. Der vil s ledes lłbende blive frigivet til enkelt- og gruppeintegration, ligesom nye stłttebehov vil opst. 4 I budgettet er medregnet undervisningstimer til normalundervisning og indskoling, almindelig specialundervisning og enkelt- og gruppeintegration. Det samlet u-timetal er efterfłlgende omregnet til ugentlige. 12

13 Tabel 1: Fordeling af ugentlige (60 % p baggrund af elevtal og 40 % p baggrund af sociale faktorer) Elevtal total Tildeling/ ugentlige Social faktor Beregn Tildeling/ugentlige Samlet tildeling/ ugentlige Forbrug/ ugentlige / ugentlige i procent af skolens samlede Asferg Skole ,9 3,31 5,9 7,2 20,1 20,0 0,1 0,0 Assentoft Skole ,0 3,20 23,5 28,5 81,5 160,3-78,9-6,7 Bjerregrav Skole ,7 2,93 8,0 9,7 29,5 54,0-24,5-5,2 Blicherskolen ,9 3,11 14,2 17,3 50,2 38,7 11,5 1,5 F rup Skole ,2 3,49 8,8 10,7 28,9 20,0 8,9 2,1 Gjerlev-Enslev Skole 133 9,6 3,98 5,3 6,4 16,0 53,0-37,0-15,3 Grłnhłjskolen ,8 4,41 13,4 16,2 38,0 81,0-43,0-7,3 Hadsundvejens Skole ,0 6,63 11,1 13,4 25,5 22,4 3,1 0,9 Hald-K rby Skole 96 6,9 4,11 3,9 4,8 11,7 9,0 2,7 1,2 Havndal Skole ,8 3,83 7,3 8,9 22,8 25,0-2,2-0,6 Hobrovejens Skole ,9 6,29 27,0 32,7 63,7 10,0 53,7 7,0 Hornb k Skole ,9 2,51 14,2 17,3 58,2 52,0 6,2 0,7 Korshłjskolen ,0 2,93 11,8 14,3 43,3 46,4-3,1-0,5 Kristrup Skole ,0 3,73 22,8 27,7 71,7 46,0 25,7 2,6 Lang Skole ,3 3,66 19,4 23,6 61,9 50,0 11,9 1,4 Munkholmskolen ,1 2,96 9,9 12,0 36,1 18,4 17,7 3,0 Nyvangsskolen ,0 4,99 15,9 19,3 42,3 17,2 25,1 4,3 Nłrrevangsskolen ,4 7,68 46,3 56,2 99,6 54,0 45,6 4,1 Rismłlleskolen ,0 3,50 14,6 17,7 47,6 52,0-4,4-0,6 Rytterskolen ,1 2,69 13,1 15,9 51,0 83,2-32,2-4,1 Słndermarkskolen ,5 2,58 13,4 16,3 53,9 93,8-39,9-4,9 Tirsdalens Skole ,5 3,63 14,3 17,4 45,8 34,4 11,4 1,7 Vestervangsskolen ,4 3,94 19,9 24,2 60,6 68,8-8,2-1,0 Vorup Skole ,1 3,92 17,5 21,2 53,4 59,0-5,6-0,8 stervangsskolen ,6 6,00 25,5 30,9 61,6 79,4-17,8-2,4 I alt ,8 100,00 387,2 469, , ,8 0,0 13

14 4.1 En 4- rig overgangsordning I forbindelse med decentraliseringen af til enkelt- og gruppeintegration er der behov for en overgangsordning, der sikrer den enkelte skole ved implementeringen af budgetmodellen. Budgetmodellen bliver derfor gradvist indfaset over en 4- rig periode efter nedenst ende principper. Gjerlev-Enslev Skole er imidlertid ikke omfattet af den 4- rige overgangsordning, idet skolens udgifter til enkelt- og gruppeintegration adskiller sig markant fra de łvrige skoler jf. tabel 1. P denne baggrund udarbejdes der en s rlig overgangsordning for Gjerlev-Enslev Skole. Samtlige beregninger i overgangsordningen tager udgangspunkt i skolens faktiske forbrug af til enkelt- og gruppeintegration opgjort 1. august For en oversigt over fordelingen af til den enkelte skole i overgangsordningen henvises til tabel 2 n ste side. Det fłrste r tildes den enkelte skole 75 % af ne p baggrund af skolens faktiske forbrug af til enkelt- og gruppeintegration. De resterende fordeles ud til skolerne ud fra den eksisterende tildelingsmode, hvor 60 % af ne fordeles p baggrund af skolens elevtal og 40 % p baggrund af de fire mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer. I r to tildeles 50 % af ne p baggrund af skolens faktiske forbrug af til enkelt- og gruppeintegration, mens de resterende tildeles p baggrund af den eksisterende tildelingsmodel. I r tre tildeles 25 % af ne til enkelt- og gruppeintegration p baggrund af skolens faktiske forbrug af til enkelt- og gruppeintegration, mens de resterende fordeles ud til skolerne p baggrund af den eksisterende tildelingsmodel. I r fire er udl gningsmodellen fuldt indfaset, hvormed samtlige ne fordeles efter den eksisterende tildelingsmodel. Det vil sige, at 60 % af ne fordeles p baggrund af skolens elevtal og 40 % p baggrund af de fire mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer. Overgangsordning for Gjerlev - Enslev Skole For Gjerlev-Enslev Skole indfases budgetmodellen over en 8- rig periode. Det fłrst r i overgangsordningen tildeles skolen et samlet antal svarende til en difference p - 2 % set i forhold til skolens samlede budget. I r to tildeles skolen et samlet antal svarende til en difference p -4 %, r tre svarende til en difference p -6 %, r fire -8 %, r fem -10 %, r 14

15 seks -12 % og r syv -14 %. I r otte er udl gningsmodellen fuldt indfaset, hvormed samtlige fordeles efter den eksisterende tildelingsmodel. Der er vurderingen, at denne overgangsordning gradvist giver Gjerlev-Enslev Skole mulighed for at justere praksis i forhold til tildelingsmodellen. 15

16 Tabel 2: Den 4- rige overgangsordning 75% forbrug Overgangsordning r 1 Overgangsordning r 2 Overgangsordning r 3 Fuld udmłntning r 4 Supplerende Samlet samlede 50% Supplerende Samlet samlede 25% Supplerende Samlet samlede 100% samlede tildeling tildeling forbrug tildeling tildeling forbrug tildeling tildeling tildeling Asferg Skole 15,0 4,1 19,1-0,3 10,0 9,4 19,4-0,2 5,0 14,7 19,7-0,1 20,1 0,0 Assentoft Skole 120,3 16,6 136,8-2,0 80,2 38,2 118,4-3,6 40,1 59,8 99,9-5,2 81,5-6,7 Bjerregrav Skole 40,5 6,0 46,5-1,6 27,0 13,8 40,8-2,8 13,5 21,6 35,1-4,0 29,5-5,2 Blicherskolen 29,0 10,2 39,2 0,1 19,4 23,5 42,9 0,6 9,7 36,9 46,5 1,0 50,2 1,5 F rup Skole 15,0 5,9 20,9 0,2 10,0 13,6 23,6 0,8 5,0 21,3 26,3 1,5 28,9 2,1 Gjerlev-Enslev Skole 39,8 3,3 43,0-4,1 26,5 7,5 34,0-7,9 13,3 11,8 25,0-11,6 16,0-15,3 Grłnhłjskolen 60,8 7,7 68,5-2,1 40,5 17,8 58,3-3,9 20,3 27,9 48,2-5,6 38,0-7,3 Hadsundvejens Skole 16,8 5,2 21,9-0,1 11,2 11,9 23,1 0,2 5,6 18,7 24,3 0,6 25,5 0,9 Hald-K rby Skole 6,8 2,4 9,1 0,1 4,5 5,5 10,0 0,4 2,3 8,6 10,8 0,8 11,7 1,2 Havndal Skole 18,8 4,6 23,4-0,5 12,5 10,7 23,2-0,5 6,3 16,7 23,0-0,6 22,8-0,6 Hobrovejens Skole 7,5 12,9 20,4 1,4 5,0 29,8 34,8 3,2 2,5 46,7 49,2 5,1 63,7 7,0 Hornb k Skole 39,0 11,8 50,8-0,1 26,0 27,3 53,3 0,1 13,0 42,8 55,8 0,4 58,2 0,7 Korshłjskolen 34,8 8,8 43,6-0,4 23,2 20,3 43,5-0,4 11,6 31,8 43,4-0,5 43,3-0,5 Kristrup Skole 34,5 14,6 49,1 0,3 23,0 33,6 56,6 1,1 11,5 52,6 64,1 1,8 71,7 2,6 Lang Skole 37,5 12,6 50,1 0,0 25,0 29,0 54,0 0,5 12,5 45,4 57,9 0,9 61,9 1,4 Munkholmskolen 13,8 7,3 21,1 0,5 9,2 16,9 26,1 1,3 4,6 26,5 31,1 2,1 36,1 3,0 Nyvangsskolen 12,9 8,6 21,5 0,7 8,6 19,8 28,4 1,9 4,3 31,1 35,4 3,1 42,3 4,3 Nłrrevangsskolen 40,5 20,2 60,7 0,6 27,0 46,7 73,7 1,8 13,5 73,2 86,7 2,9 99,6 4,1 Rismłlleskolen 39,0 9,7 48,7-0,5 26,0 22,3 48,3-0,5 13,0 35,0 48,0-0,6 47,6-0,6 Rytterskolen 62,4 10,4 72,8-1,3 41,6 23,9 65,5-2,2 20,8 37,4 58,2-3,2 51,0-4,1 Słndermarkskolen 70,4 10,9 81,3-1,5 46,9 25,2 72,1-2,6 23,5 39,5 63,0-3,8 53,9-4,9 Tirsdalens Skole 25,8 9,3 35,1 0,1 17,2 21,5 38,7 0,6 8,6 33,7 42,3 1,2 45,8 1,7 Vestervangsskolen 51,6 12,3 63,9-0,6 34,4 28,4 62,8-0,7 17,2 44,5 61,7-0,9 60,6-1,0 Vorup Skole 44,3 10,8 55,1-0,5 29,5 25,0 54,5-0,6 14,8 39,2 53,9-0,7 53,4-0,8 stervangsskolen 59,5 12,5 72,0-1,0 39,7 28,9 68,5-1,4 19,8 45,2 65,0-1,9 61,6-2,4 I alt 935,9 238, ,6 623,9 550, ,6 312,0 862, , ,6 For en oversigt over overgangsordningen for Gjerlev-Enslev Skole henvises til tabel 3. 16

17 Tabel 3: Den 8- rige overgangsordning for Gjerlev- Enslev Skole Overgang r 1 Overgang r 2 Overgang r 3 Overgang r 4 Overgang 5 Overgang r 6 Overgang r 7 Overgang r 8 Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Samlet tildeling samlede Gjerlev-Enslev Skole 48,2-2 % 43,3-4 % 38,5-6 % 33,7-8% 28,8-10 % 24,0-12 % 19,2-14 % 16 15,3 % 17

18 4.2 Fordeling af ekstra ledelsestildeling Med den nye budgetmodel er der afsat 3000 ekstra ledelsestimer set i forhold til den eksisterende tildeling af ledelsestimer. Disse timer fordeles ud til skolerne dels via. grundtildelingen til ledelse, der forhłjes med 27 timer og dels via. den pointafh ngige tildeling, der er baseret p skolestłrrelse. Fordelingen af ledelsestimer til den enkelte skole fremg r af nedenst ende oversigt. Tabel 4: Tildeling af ledelsestid ved ny budgetmodel Ledelsestildeling budget 2010 Ledelsestildeling ved ny budgetmodel mellem nuv - rende og ny ledelsestildeling Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen F rup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grłnhłjskolen Hadsundvejens Skole Hald-K rby Skole Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornb k Skole Korshłjskolen Kristrup Skole Lang Skole Munkholmskolen Nyvangskolen Nłrrevangsskolen Rismłlleskolen Rytterskolen Słndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole stervangsskolen I alt Det fremg r af oversigten, at ledelsestildelingsmodellen efterlader Hald-K rby Skole med 47 ekstra ledelsestimer, mens Assentoft Skole tildeles 178 ekstra ledelsestimer. Denne model sikrer s - ledes de mindre skoler en grundtildeling i forhold til den ekstra ledelsestildeling, ligesom der differentieres i antallet af timer i forhold til skolens elevgrundlag. 18

19 4.3 Evaluering af budgetmodel Den nye budgetmodel evalueres lłbende, og evalueringen best r af forskellige delevalueringer. I fłrste del af evalueringen er der fokus p fordelingsmodellens hensigtsm ssighed i forhold til den enkelte skole. I den sammenh ng neds ttes der en arbejdsgruppe med repr sentanter fra forvaltningen og skolerne, der udarbejder et skema, hvor skolerne registrerer, hvordan ressourcerne til specialundervisning anvendes samt omfanget af specialressourcer. Derudover udarbejdes der i samme periode en rlig status over antallet af elever, den enkelt skole udskiller til specialklasser og specialskoler. P baggrund af denne kortl gning vurderes det, efter det fire rige overgangsordning, hvorvidt tildelingsmodellen skal revideres. Efter den 4- rige overgangsordning evalueres ligeledes den model, der er udarbejdet til regulering af skolernes budget i takt med kalkulerede ndringer i efterspłrgsel. I andel del af evalueringen evalueres designet for skolernes samarbejde med specialklasserne og specialskolerne, p dagogiske udvikling samt distriktscentrene, der alle skal bidrage til at kvalificere den forebyggende indsats p skolerne. Derudover evalueres designet for h ndteringen af de ledelsesm ssige og administrative opgaver, der fłlger med udl gningen af til enkelt- og gruppeintegration. Disse evalueringer iv rks ttes umiddelbart efter den 4 rige overgangsordning, dog har forvaltningen lłbede fokus p modellens hensigtsm ssighed. Det egentlige design for delevalueringerne udarbejdes lłbende. De rlige statusrapporter og delevalueringer vil indg i den rlige kvalitetsrapport p skoleomr det. P denne baggrund indsamles der lłbende brugbare erfaringer i forhold til organiseringen af specialundervisningen. 19

20 Bilag 1: Fordeling af SFO ressourcer Det fremg r af nedenst ende oversigt, at der i skole ret 2010/11 er decentraliseret 99 ugentlige til stłtte i SFOen, der er fordelt til nedenst ende skolers SFOer. I forbindelse med den nye budgetmodel harmoniseres disse, hvormed de fordeles ud til samtlige skoler ud fra den eksisterende tildelingsmodel dvs. 60 % p baggrund af elevtal og 40 % p baggrund af de sociołkonomiske faktorer. Nedenst ende anvendes i dag til stłtte i SFOen, inden der rettes henvendelse til visitationsudvalget. P denne baggrund er ne medregnet i den enkelte skoles forbrug sammen med de, der er bevilliget af visitationsudvalget til enkelt- og gruppeintegration eller stłtte i SFOen. Tabel 5: Fordeling af SFO ressourcer for skole ret 2010/11 60%-fordeling 40%-fordeling Total Total Total Błrnetal Sociale Beregn Bevilling 0,6 ugt. Total kr. v gte faktor kr. kr. p d.timer ugt. l rerlekt. Hadsundvejens Skole ,4 6, Hobrovejens Skole ,9 15, Hornb k Skole ,1 8, Kristrup Skole ,7 13, Nyvangsskolen ,6 6, Nłrrevangsskolen 0-12, Rismłlleskolen ,7 6, Rytterskolen ,4 4, Słndermarkskolen ,7 9, Tirsdalens Skole ,4 10, Vestervangsskolen ,3 16, Vorup Skole ,2 6, stervangsskolen ,2 15, I alt ,00 119,