1. Beskrivelse af omr det

Transkript

1 1. Beskrivelse af omr det Nedenst ende tabel viser hvilke omr der, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbelłbene for 2012: Mio. kr. Udgift Indt gt Netto 1.1 ldreboliger 34,9-62,9-28,0 1.2 Pleje- og omsorg, forebyggende indsats samt andre faste ejendomme (husleje) 822,2-95,6 726,5 1.3 Hj lpemidler & R dgivning 60,4-3,2 56,3 1.4 Plejevederlag 3,9 0,0 3,9 I alt 921,3-161,7 759,7 Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for godt 921 mio. kr. i 2012 og indt gter p knap 162 mio. kr.; netto i alt knap 760 mio. kr. Nedenfor beskrives de enkelte omr der kort. 1.1 ldreboliger Kommunen st r som udlejer af ldreboliger, og i driftsregnskabet er der en nettoindt gt, idet finansieringsomkostningerne betales via łkonomiudvalgets konti; omr det skal over en rr kke hvile i sig selv. Der er indg et en administrationsaftale med Lejerbo i forhold til ldreboligerne; denne aftale udlłber med udgangen af Pleje og omsorg samt andre faste ejendomme. konomisk kan dette omr de opdeles i Pleje- og omsorg 756,9-87,9 668,9 Forebyggende indsats 55,9-0,9 55,0 Andre faste ejendomme 9,4-6,8 2,6 I alt 822,2-95,6 726,5 Dette omr de er langt det stłrste udgiftsomr de og omfatter de fleste servicetilbud, der gives p ldreomr det, fx praktisk og personlig hj lp og sygepleje, til borgere i eget hjem, tilbud p plejecentrene fra pleje til cafeer, Madservice Kronjylland og driften af Hj lpemiddelhuset Kronjylland. Hertil kommer den forebyggende indsats, som prim rt er de kommunale aktivitetscentre, der er bosiddende p kommunens omr decentre. Posten andre faste ejendomme omfatter prim rt en r kke andre udlejningsboliger end ldreboliger. Borgerne, der er visiteret til hj lp p frit-valgsomr det (praktisk og personlig pleje), har mulighed for at v lge mellem kommunal leverance eller Øn af de private aktłrer, der er godkendt. Der er i 2011 gennemfłrt en r kke besparelser p ldreomr det, blandt andet nedl ggelse af en r kke boliger, tvungen brug af sundhedsklinikker, forhłjelse af brugerbetalingen for dagcenterkłrsel, reduktion i ledelse og administrative medarbejdere. I 2010 og 2011 er der arbejdet med en ndret struktur p ldreomr det, der betyder at de hidtidige 9 omr decentre pr. 1. januar 2012 bliver til 3 omr decentre og at der i łvrigt ndres p organiseringen af en r kke funktioner med henblik p at styrke fagligheden og synlighed mest mulig.

2 P omr det sker der i disse r en opgaveglidning fra regionen (sygehusv senet) til de kommunale tilbud. Derfor er Tryghedshotellet p Kollektivhuset bnet primo Hotellet omfatter pr hospitale pladser med henblik p at undg sygehusindl ggelser, selvindskrivningspladser samt aflastningspladser. Med henblik p at styrke de kommunale medarbejdere i forbindelse med opgaveglidning mv. gennemfłres der i 2011 og 2012 rotationsforlłb for s vel SOSU-personale som sygeplejersker. 1.3 Hj lpemidler og R dgivning (hj lpemiddeldepotet) Hj lpemiddelhuset Kronjylland har kontakt med mere end af kommunens borgere og de direkte udgifter til hj lpemidler konteres under denne udgiftspost, ligesom udgifter til kommunikation (syns-, tale- og hłreomr det) głr. I 2010 hjemtog Randers Kommune sammen med Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner en r kke opgaver p hłreomr det og etablerede Hłrecenter Midt og i 2011 er der sammen med Favrskov og Syddjurs Kommuner hjemtaget en r kke opgaver p synsomr det. Fra rsskiftet 2011/2012 udvides synssamarbejdet med Norddjurs kommune og flere opgaver. Der er samtidig indg et en samarbejdsaftale med Optikerhłjskolen, der er placeret i Randers. Randers Kommune er driftsherre i s vel hłre- som synssamarbejdet. I 2011 er opgaven vedr. handicapbiler overflyttet fra Social & Arbejdsmarked til Sundhed & ldre, hvorfor udgifterne til handicapbiler fremover indg r i budgettet p dette omr de. 1.4 Plejevederlag Hvis en p rłrende er alvorligt syg, kan der bevilges plejevederlag. 2. Det vil vi i 2012 (indsatsomr der) Sundheds- og ldreudvalget har i sit arbejde fastlagt en r kke milep le for udviklingen inden for udvalgets omr de. Milep lene er revideret i for ret 2011 og godkendt p udvalgsmłdet den 9. juni Ud fra disse milep le mv. vil udvalget opstille kvalitetsm l, som fłrst godkendes p młdet i august 2011, efter at disse bem rkninger er udarbejdet. 2.1 Kvalitetsm l Udvalgets kvalitetsm l for 2012 er at sygefrav ret p ldreomr det skal v re lavere i 1. kvartal 2012 end i 1. kvartal 2011 de fastlagte m l i Randersmodellens aftaler med den enkelte aftaleenhed fłlges op med en evaluering i forbindelse med at aftalerne for 2012/13 udarbejdes ventetiden efter visitering til en pleje- eller dłgnbemandet bolig ikke overstiger en m - ned, hvis ikke p g ldende har s rlige łnsker om den geografiske beliggenhed at den generelle brugertilfredshed ved brugerundersłgelsen i 2012 er p min. 90%. Der głres status for, hvor langt kommunen er n et med at opfylde m lene i forbindelse med regnskab

3 2.2. vrige indsatsomr der Et meget v sentligt indsatsomr de i 2012 vil v re implementeringen af den nye organisation, der indfłres pr 1. januar 2012, og som vil kr ve meget fokus i den kommende tid. Dette er ikke direkte n vnt i udvalgets milep le, men ligger naturligvis som udgangspunkt/grundlag for milep lene. Udvalgets milep le p ldreomr det er Der arbejdes videre med ldreboligplanen, herunder fremtidens ldrebolig Udover en vurdering af behov for nye boliger og mere tidssvarende boliger skal behovet for stłrre boliger og(eller om private bygherrer skal mere ind p markedet vurderes) nske om en udvidelse af Hospice Randers med 4 pladser Det vil v re muligt inden for de eksisterende rammer at udvide Hospice Randers, der er beliggende p Lindev nget med yderligere 4 boliger Fokus p udvikling af demensomr det med tilbud til alle aldersgrupper, herunder aflastningspladser Dette vil blandt andet ske ved oprettelse af en demenskoordinatorstilling og i łvrigt via den łgede faglighed, der foruds ttes ved omorganiseringen af ldreomr det pr. 1. januar Evt. boligbehov vil blive medtaget i ldreboligplanen. Forebyggelse og tr ning frem for hj lp, blandt andet med fokus p Fredericiamodellen omkring rengłring Der skal v re łget fokus p at sikre at de ldre er selvhjulpne l ngere, hvilket fx kan głres ved opl ring i at anvende de rigtige arbejdsmetoder og stillinger ved fx rengłring. Der l gges op til at det i forbindelse med visitation til ydelser er afklares, om den ldre selv vil kunne klare opgaven med et mindre kursus eller om der skal visiteres timer til fx rengłring. Etniske ldre har vi de v rktłjer der skal til. Forvaltningen har udpeget 3 medarbejdere, der fremover skal fungere som ressourcepersoner/specialister p omr det. Endvidere planl gges der opsłgende ldrebesłg til alle 60 rige og derover med anden etnisk baggrund end dansk, da disse ldes tidligere. Utilsigtede h ndelser Det er ved lov besluttet at der skal ske registrering af utilsigtede h ndelser med det form l at l re af de utilsigtede h ndelser. En vigtig ting i den forbindelse er at f givet viden videre i forhold til at undg utilsigtede h ndelser. Besłgshunde. Der er indg et aftale om forskningsprojekt sammen med Trygfonden og flere institutioner indg r i projektet. Kamera i PDAer (h ndholdte computere/telefoner, som medarbejderne anvender) Der er kamera i de nuv rende PDAer, men der er behov for en bedre kvalitet, s fremt kameraerne skal anvendes til formidling af billeder videre til l ger, fx omkring s r Telemedicin. Der vil blive etableret et pilotprojekt p Kollektivhuset med base p Tryghedshotellet. Dette vil ske i samarbejde med Regionshospital Randers Tilbud til de gamle handicappede Handicappede lever i dag l ngere og vil fremover kr ve łgede ressourcer, ogs fra ldreomr det. Tilbuddene skal derfor vurderes, herunder med fokus p de fremtidige behov. Plejehjem med holdninger Der l gges op til drłftelser mellem udvalg og personale omkring udviklingen af holdninger og praksis p ldreomr det. 3

4 Sygeplejeklinik/sundhedskliniktanken gennemfłres Der bliver i lłbet af 2011 etableret sundhedsklinikker p en r kke af kommunens ldreinstitutioner, og hvor der vil blive krav om at de personer, der er i stand til at komme til klinikken ikke l ngere modtager hjemmebesłg. P det generelle plan har udvalget endvidere fłlgende milep le Sikker łkonomisk drift budgetoverholdelse ldreomr det havde i de fłrste r efter kommunesammenl gningen underskud, som i 2010 blev vendt til et samlet overskud. Der vil fortsat v re central understłttelse af de decentrale institutioner med henblik erfaringsudveksling mv. Fokus p inddragelse af frivillige og samarbejde med r d og n vn. Herunder styrke łkonomien for de frivillige Udvalget łnsker at det gode samarbejde med frivillige og med r d og n vn (fx bruger/p rłrender d, ldrer d, handicapr d og integrationsr det). Blandt andet derfor er der ikke ved de gennemfłrte besparelser p ldreomr det gennemfłrt besparelser p tilskuddene til det frivillige arbejde. Teknologiske hj lpemidler med omtanke udarbejdelse af etiske overvejelser, herunder overvejelser om telemedicin og telegenoptr ning. Udvalget łnsker blandet andet at der indarbejdes 20 mio.kr. i budgettet over 4 r til velf rdsteknologi Der laves pt. mindre forsłg med velf rdsteknologiske lłsninger s som robotstłvsugere, robotpl neklippere, teknologiske toiletter, der ikke kr ver personale ved toiletbesłg, automatiske vindues bninger, n r hjemmeplejens personale fx skal besłge rygere. Hertil kommer forsłg med anvendelse af fx video-overfłrsler, s fx visse tryghedsbesłg kan klares via et opkald, hvor bruger og personale kan se hinanden. Fokus p arbejdskraftmangel og befolkningsudvikling I de kommende r vil befolkningens alderssammens tning ndres, og mange af de nuv rende medarbejdere p ldreomr det g p pension. Derfor skal der v re fokus p rekruttering og uddannelse af personale inden for ldreomr det, idet behovet for arbejdskraft vil v re stigende. De p rłrende som ressource Det er vigtigt, jf. ovenfor omkring de frivillige, at der ogs fortsat er fokus p de p rłrende som ressource og at dialogen med disse er positiv Tryghed og trivsel for, og tillid til medarbejderne positiv nd Udvalget l gger v gt p at ldreomr det er en sp ndende og attraktiv arbejdsplads, der ogs fremover kan rekruttere dygtige medarbejdere. Der skal derfor fx ogs v re de nłdvendige muligheder for videreuddannelse Opm rksomhed p opgaveglidning mellem de forskellige faggrupper Der sker lłbende en opgaveglidning mellem faggrupperne, og der skal lłbende v re fokus herp ; blandt andet er der p det seneste udarbejdet job- og kompetenceprofiler p social- og sundhedshj lpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker Fokus p ledelse Der skal hele tiden v re fokus p ledelse. Det er vigtigt for udvalget at lederne er kompetente, hvor der stilles krav om uddannelse og videreuddannelse. Forskning og effektm ling Der l gges v gt p at de tiltag, der er, lłbende vurderes, herunder at der er evidens for indsatserne. Det er endvidere vigtigt at der samarbejdes med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Endelig vil der i 2012 blive gennemfłrt brugerundersłgelser. Geare vores organisation til opgaveglidning (eks. hurtigere udskrivning). Sundhedsomr det er under evig forandring, og den fremtidige sygehusstruktur og den teknologiske udvikling vil stille stłrre krav til den kommunale ( ldre)omsorg. 4

5 Opfłlgende hjemmebesłg, som i Vestklyngen Det łnskes at der etableres opfłlgende hjemmebesłg, hvor udskrevne fra hospitalerne f r et opfłlgende besłg. Dette er sket i Vestklyngen (det vestligste af Region Midtjylland) med stor (og forebyggende) succes Fokus p sygefrav r Sygefrav ret er hłjt p ldreomr det, og der arbejdes lłbende med at reducere dette, blandt andet med s rlige projekter. 3. Tal og foruds tninger Nedenfor vises en r kke overordnede budgettal p driften. 3.1 Hovedtal p driften Nedenst ende tabel viser udviklingen p driftssiden fra regnskab 2010 og frem til 2015: Drift, mio. kr. (netto, 2012 PL) Regnskab Budget Budgetforslag ldreboliger -31,1-28,0-28,0-28,0-28,0-28,0 Pleje og omsorg 645,5 729,6 668,9 675,8 685,2 685,2 Andre faste ejendomme 2,9 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 Forebyggende indsats 52,1 0,0 55,0 55,0 55,0 55,0 Hj lpemidler 63,3 50,1 55,9 55,9 55,9 55,9 Plejevederlag 1,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 R dgivning (hj. Depotet) 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 I alt 730,9*) 759,6 759,7 766,6 775,9 775,9 *) Det bem rkes at ldreomr det ved regnskabsafl ggelsen for 2009 havde et underskud p 27,5 mio. kr., der blev vendt til et overskud p 9,2 mio. kr.; alts en samlet forbedring p 36,7 mio. kr., som forklarer den kraftige stigning fra regnskab 2010 til 2011 Tabellen viser at der i 2012 vil v re stort set samme budget som i Der er dog tale om v sentlige oml gninger, idet hel rsvirkningen af de vedtagne besparelser for 2011 betyder yderligere budgetreduktioner fra 2011 til 2012 (ca.10 mio. kr.), af udmłntning af łvrige centrale besparelser p ca. 4 mio. kr. I modsat retning tr kker at udgifterne vedr. handicapbiler er overflyttet fra Socialudvalgets omr de til Sundhed & ldre (ca. 6 mio. kr.) og af en stigende demografiregulering (ca. 8 mio. kr.) som fłlge af flere ldre. Som fłlge af konteringsregler er der fra budget 2011 til budget 2012 flyttet et belłb p ca. 56 mio. kr. fra omr det pleje og omsorg og til forebyggende indsats. Omkonteringen vedrłrer prim rt aktivitetstilbudene. 3.2 Budgetforuds tninger Tildelingsmodel Der er vedtaget en ny organisationsmodel, der tr der i kraft pr. 1. januar Der vil i efter ret 2011 blive udarbejdet en revideret tildelingsmodel, der tager stilling til den nye organisation Demografi Der er en demografimodel p ldreomr det, som tager udgangspunkt i de enhedsbelłb p ldreomr det, som Indenrigs- og socialministeriet hvert r opgłr i forbindelse med beregningen af de enkelte kommuners udgiftsbehov. Disse enhedsbelłb ganges s p den forventede udvikling i antal ldre. Desuden foretages der hvert r en efterregulering i forhold til det faktiske antal 5

6 ldre. I budgetforliget for 2010 blev det besluttet at reducere gennemsnitsprisen for de rige med 25 % under henvisning til den generelt bedre helbredstilstand blandt denne m lgruppe. Gennemsnitsprisen er dermed reduceret fra kr. til kr. konomiudvalget udsatte i sit młde den 10. juni behandlingen af demografireguleringer i budget , hvilket medfłrer at de indarbejdede demografireguleringer i dette budgetforslag alene udgłres af de indarbejdede demografireguleringer i budget Dette betyder, at der ikke er taget hłjde for den seneste befolkningsudvikling og at der ikke er indlagt en stigning fra 2014 til ndringer i forhold til budget kr. (2012 PL) Vedtaget budget og budgetoverslag Byr dsbeslutninger Till gsbevilling til vedligeholdelse af udearealer Udmłntning af puljer Tjenestem nd Tr. Midler Voksenelever Indkłbsbesparelse Konsulentbesparelse Omplaceringer mellem udvalg Udmłntning af besparelse administration og ledelse Hjemtagelse af synssamarbejde Grłnne omr der Svaleparken Tekniske korrektioner Fremskrivningsdifference Prisfremskrivning udlejningsboliger tilbagefłrt Budget Nłgletal, takster m.m. 4.1 Nłgletal P omr det er der fłlgende hovednłgletal: Tabel 10b. Pleje og omsorg mv. af ldre og handicappede. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger Faste 2011 priser Regnskab Regnskab Regnskab Budget Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive

7 Viborg Kilde 7-by nłgletal Tabellen viser, at Randers Kommune ligger med den hłjeste udgift pr. indbygger, hvilket blandt andet skyldes demografien (Randers har en relativ hłj andel af ldre) og som fłlge af opgłrelsesmetoden. KL offentliggłr nłgletal, der er mere m lrettet ldreomr det og for regnskab 2010 ser tallene i denne opgłrelse ud som vist i nedenst ende tabel. Opgłrelsen af disse udgifter svarer til den m de, kommunerne benytter i de kvartalsvise oversigter til indenrigs- og sundhedsministeriet p det specialiserede socialomr de. Endvidere opgłres KL-tallene pr. 80 rig og derover, hvilket i hłjere grad tager hłjde for de demografiske forskelle kommunerne imellem. rlige nettodriftsudgifter til pleje og omsorg i kr. pr. 80 rig og derover Faste 2012-priser Regnskab 2010 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: KL materiale udleveret i forbindelse med orientering om regeringsaftalen. Tabellen viser at Randers har nogenlunde midt i feltet sammen med Horsens, n r det g udgiften pr. 80 rig og derover. lder 4.2 Takster Taksterne for madservice beregnes ud fra regler i serviceloven. Disse regler er ndret, idet et eventuelt overskud i et r, nu skal indregnes i taksterne senest 2 r efter det r, hvor overskuddet er opn et. Tidligere gjaldt at taksterne over 4 r skulle balancere. Der har ikke i 2010 v ret et overskud i forhold til taksterne, hvorfor taksterne i 2012 er prisfremskrevet med den generelle prisfremskrivningsprocent. Efter at budgettet er vedtaget og evt. ndringer i budgettet er indregnet, genberegnes taksterne og er der ndringer, vil de blive forelagt til godkendelse ultimo ldrecentre Takst for 2011 Forelłbig beregnet takst for 2012 Forplejning med 1 hovedret og en biret pr. m ned 2.925, ,00 Forplejning med 1 hovedret pr. m ned 2.690, ,00 7

8 4.3 Oversigt over (nuv rende) aftaleenheder 2011 Omr decentre Antal demens-, pleje- og dłgnbemandede boliger samt aflastningsboliger, hospicepladser og Tryghedshotel Omr de Kristrup Assentoft 130 Omr de Vorup 105 Omr de Kildevang 58 Omr de Borupv nget 177 Omr de Spentrup-Młllevang 153 Omr de bakken 148 Omr de Kollektivhuset 104 Omr de Bakkeg rden-rosenv nget 179 Omr de Lindev nget-dragonparken 168 Produktionskłkkener Madservice Kronjylland Hj Hj lpemidler lpemiddelhuset Kronjylland Selvejende institutioner Randers Kloster 76 Plejecentret Solbakken Yderligere oplysninger Faktaoplysninger Praktisk bistand og personlig pleje Antal visiterede timer p ldreomr det, 1. kvartal heraf andel af timer, der ydes af privatleverandłr 5,7% Antal borgere, der er visiteret i uge heraf andel af borgere, der modtager fra privatleverandłr andel, der har valgt privat leverandłr 12,0% Hj lpemiddelhuset Kronjylland Antal kontakter med Hj lpemiddelhuset ca Madservice Kronjylland Antal visiterede hjemmeboende til Madservice i uge Antal kłrte kilometer 2009 p omr decentrene 8

9 Kłrsel i hjemmeplejebiler Kłrsel i egen bil I alt antal kilometer p omr decentrene Cykelgodtgłrelse??? Relevant materiale vedr. ldreomr det ldrepolitikken Kvalitetsstandarder Pjecer om serviceomr derne Budgetanalyse og antropolograpport udarbejdet i for ret 2009 Brugerundersłgelser Byr dets behandling af ny organisation p ldreomr det pr. 1. januar 2012, behandlet i byr det den 2. maj Se mere herom p ldreportalen: under fanebladet Om ldreomr det 9