rdiget af: Per Adelhart Christensen m.fl Vedrłrende: Status vedr. ldreomr dets łkonomi og fordelingsmodel for 2010.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Sundhed & ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. oktober 2009 Udf rdiget af: Per Adelhart Christensen m.fl Vedrłrende: Status vedr. ldreomr dets łkonomi og fordelingsmodel for Notatet sendes/sendt til: Byr det via direktion, Sektor-MED, sundheds- og ldreudvalget samt łkonomiudvalget 1. ResumØ. konomien for ldreomr det har under et i rene 2007 og 2008 givet et underskud. Dette betłd, at der for 2009 blev gennemfłrt en r kke tiltag, der skulle sikre budgetoverholdelse i Det kan p nuv rende tidspunkt (oktober 2009) konstateres, at ikke alle de planlagte tiltag er blevet realiseret p de forventede tidspunkter, prim rt p grund af besk ftigelsesudviklingen, der har betydet mindre naturlig afgang end forventet. Men alle omr decentre vurderer, at man i forhold til 2010 vil v re p plads i forhold til budgetoverholdelse. I dette notat stiller forvaltningen forslag om, at underskuddene fra 2007 og 2008 samles i en central pulje der afvikles over ldreomr dets eget budget over en 2- rig periode frem til For budget ret 2009 kan det konstateres at 8 omr decentre holder sig indenfor Randers-modellens regler for overfłrselsadgang, mens et omr decenter Kollektivhuset ikke kan overholde denne ramme. P den baggrund er der udarbejdet s rskilt forslag til afvikling af underskuddet p Kollektivhuset. I forhold til 2010 indeholder dette notat forslag om en viderefłrelse af ldreomr dets nuv rende fordelingsmodel i hvilken samtidig indg r afvikling af underskuddene fra tidligere r For budget rene fremover er der etableret st rkere forretningsgange, budgettilpasninger, central controllerfunktion m.v. der skal medvirke til at sikre budgetoverholdelse. For at etablere denne balance er der p de enkelte omr decentre foretaget en r budgettilpasninger. Der henvises til vedh ftede handleplaner. kke

2 Baggrund. ldreomr det har i 2007 og 2008 haft et underskud, som akkumuleret udgłr 24,3 mio. kr. incl. Madservice Kronjylland og Hj lpemiddelhuset. Da det i lłbet af sommeren 2008 tydede p, at der ville blive et stłrre underskud i 2008 blev der iv rksat en analyse heraf og det blev lłbende drłftet med omr delederne, hvorledes det forventede underskud kunne reduceres, lige som forvaltningen orienterede det politiske niveau om de forventede underskud. 3. Afviklingsplan for underskuddene i 2007 og 2008 Forvaltningen har drłftet en afviklingsplan for underskuddet i 2007 og Det foresl s, at underskuddet flyttes fra aftaleenhederne og overfłres til en central konto, s ledes at underskuddet ikke indg r i de enkelte aftaleenheders budgetter (hvorimod de underskud, der bliver i 2009 og frem, till gges institutionerne). Det forventes, at der i 2009 centralt kan afdrages 4,5 mio. kr. p underskuddet fra 2007 og 2008, opn et gennem, at den planlagte sundhedsklinik i Sundhedscentret ikke bliver etableret i 2009, samt at der er indfłrt udgiftsstop p de centrale belłb til uforudsete udgifter resten af Resten af afviklingen skal prim rt ske ved gennemfłrelse af ldreboligplanen, som er godkendt af byr det i młdet den 22. juni I forbindelse med etablering af nye boliger p Infanterivej og Thors Bakke nedl gges et antal utidssvarende boliger. I perioden frem til ibrugtagningen af Thors Bakke inddrages de beregnede besparelser ved at nedl gge disse boliger og anvende dette belłb til afdrag p ldreomr dets g ld. Endvidere sker der en reduktion af antallet af plejeboliger med tilhłrende normeringer, idet boligerne p Infanterivej og Thors Bakke etableres som dłgnbemandede boliger. Det har v ret en foruds tning for forvaltningen ved udarbejdelse af denne plan, at det gamle underskud afvikles over en meget kort periode, s ledes at ldreomr det er g ldfrit i lłbet af maksimalt 2 r. I planen indg r fłlgende elementer En nettoreduktion p 7 boliger i forbindelse med etablering af boliger p Infanterivej og fraflytning fra Hłjhuset, Flyvervej 5 Nedl ggelse af 7 utidssvarende boliger p Kristrupcentret i perioden Nedl ggelse af 21 utidssvarende boliger p Lindev nget i perioden Ombygning af 7 1-rums demensboliger p Bakkeg rden til 6 2-rums dłgnbemandende boliger Overdragelse af minimum 5 boliger til Handicapafdelingen p Kastanjebo i Harridslev Etablering af 49 nye dłgnbemandede boliger p Thors Bakke i 2011 Nedl ggelse af yderligere 8 boliger fra 2012, der er sv re at udleje, fx i forbindelse med genforhandlingen af huslejekontrakt vedr. Dragonparken Denne plan vil sikre, at der efter etableringen af Thors Bakke vil v re et u ndret antal boliger til r dighed i forhold til i dag, hvilket p nuv rende tidspunkt vurderes at kunne d kke behovene i de kommende r for boliger for ldre og vil samtidig sikre en u ndret personaleforbrug pr. bolig i

3 - 3 - forhold til det budgetterede for En specifikation af de łkonomiske konsekvenser af planen findes i bilag 1. Det forventes, at disse ndringer vil betyde besparelser p i alt ca. 7 mio. kr. i rene De resterende 13 mio. kr. vil blive hentet, ved at der i 2010 og 2011, inden fordelingen af budgetterne til ldreomr det, vil blive tilbageholdt 4 mio. kr. i 2010 og 9 mio. kr. i Sk vdelingen af belłbet mellem 2010 og 2011 skal blandt andet ses med baggrund i, at stort set alle omr decentre i 2010 skal afdrage p egen g ld fra 2009 og for nogle ogs i 2011, jf. senere. Det skal dog bem rkes, at en del af denne tilbagebetaling vil blive opvejet af ldreomr dets positive demografireguleringer i forhold til budgetterne for S fremt det er muligt at nedl gge boliger i et hurtigere tempo, eller at det estimerede huslejetab kan minimeres, vil disse besparelser lłbende blive inddraget og tilbagefłrt omr decentrene forholdsm ssigt. Efter afviklingsperioden vil de tilbageholdte belłb blive tilbagefłrt ldreomr det, men forslaget vil givetvis betyde at serviceniveauet i 2010 og 2011 vil v re under pres, ogs fordi der ogs sidelłbende skal afvikles underskud vedr Status vedr I lłbet af efter ret 2008 blev det klart at underskuddet i dette r ikke kunne indhentes i lłbet af 2008, og at der var behov for stłrre indgriben og eventuelt strukturelle ndringer for at sikre budgetbalance. Derfor blev der iv rksat yderligere tiltag, som blandt andet omfattede inddragelse af KLs konsulentvirksomhed, udarbejdelse af handleplaner for omr decentrene for at opn balance i 2009, strammere łkonomistyring p omr det med ans ttelse af en controller (rejserevisor) og udarbejdelse af en budgetanalyse p ldreomr det med deltagelse af KLs konsulentvirksomhed. For ikke at bremse alt for h rdt op, blev det efter anbefaling fra blandt andet KL aftalt, at handleplanerne alene skulle sikre, at omr decentrene overholder budgetrammerne for Det blev samtidig tilkendegivet, at afviklingen af underskuddene fra 2007 og 2008 forelłbig skulle indefryses og herefter afvikles fra P nuv rende tidspunkt st r det klart, at de tiltag, som handleplanerne indeholder, ikke sikrer fuld balance i 2009, da flere ting fłrst har f et virkning i lłbet af Fx har man afventet pensioneringer og andre naturlige afgange, som i 2009 har v ret lavere end tidligere p grund af den generelle besk ftigelsessituation, som har betydet langt f rre opsigelser end tidligere. Der har i 2009 v ret gjort en r kke initiativer for at sikre budgetoverholdelsen. Blandt de iv rksatte initiativer har v ret a. Udarbejdelse af handleplaner og opfłlgende młder Forvaltningsledelsen anmodede i december 2008 alle 9 omr decentre om at udarbejde handlingsplaner for overholdelse af budget 2009 og frem. Handleplanerne blev udarbejdet lokalt og drłftet lokalt i de respektive MEDudvalg. Handleplanernes konkrete tiltag omfattede blandt andet - tilpasning af ledergrupper - reduktion af medarbejder rsv rk - reduktion af vikarforbrug - reduktion af bningstider i cafeer

4 łget fokus og vurdering ved genbes ttelser af stillinger - łget fokus p łkonomi og styringsredskaber - vurdering af sygeplejeopgaverne - effektivisering af opgaver, młdeform, indhold og hyppighed - łget fokus p arbejdsmiljł - vurdering af terapeutopgaver - anvendelse af vikarkorps - arbejdstidsplanl gning - łget samarbejde p tv rs Den efterfłlgende opfłlgning er sket i henholdsvis april og september m ned. Handleplanerne er blevet pr senteret og drłftet af de 9 omr deledere, de 9 MED-udvalgsn stform nd samt forvaltningsledelsen og bist et ved konsulent fra KL. Handleplanerne er behandlet og godkendt af sundheds- og ldreudvalget. Der har v ret afholdt tema młder. B de individuelle młder og f llesmłder hvor omr de-ledergrupperne med TR fra hhv. FOA og DSR har drłftet handleplan opfłlgningen med forvaltningsledelsen. b. Inddragelse af KLs konsulentteam Forvaltningen har gjort brug af chefkonsulent assistance fra KLs konsulentteam. Dette for at tilfłje analysearbejdet med kommunal łkonomi ekspertise s ledes at fokusset blev rettet mod de v sentligste faktorer. c. Ans ttelse af rejserevisor pr. 1. april 2009 Forvaltningen - og is r rejserevisoren (controlleren), som blev ansat 1. april - arbejder intenst med at forbedre łkonomirapporter, prognosemodeller og forbrugstal m.v., s ledes at omr decentrene i dag har langt bedre łkonomistyringsmuligheder end for blot et halvt r siden. Rejserevisoren understłtter s ledes omr decentrene i deres daglige styring samt medvirker til at udvikle og implementere nye łkonomi styringsv rktłjer. d. Gennemfłrelse af budgetanalyse og i tilknytning hertil antropolograpport Der er blevet udarbejdet en budgetanalyserapport, der blandt andet identificerer rsagerne til merforbruget. Rapporten indeholder en beskrivelse og analyse historik og baggrund for budgetoverskridelserne i 2007 og 2008 med det form l at drage l ring af de historiske erfaringer med henblik p at forbedre łkonomistyringen. Rapporten indeholder derudover en strukturel beskrivelse af merforbruget i 2008 som identificerer fremadrettede styringsbehov, en sammenligning med andre kommuners udgifter p ldreomr det, en analyse af serviceniveauet med henblik p at identificere faktorer med relation til serviceniveauet der udlłser opdrift i omr dernes forbrug, en analyse af łkonomistyring og udfordringer i de enkelte omr der, en afklaring af behov for styrings- og ledelsesinformation for at sikre det vidensm ssige grundlag for styringen samt et forslag til systematik i aktivitets- og łkonomiopfłlgning p ldreomr det. I tilknytningen til budgetanalysen fik ldreomr det udarbejdet en antropolograpport, som

5 - 5 - beskriver forslag, der kan forbedre den borgeroplevede plejekvalitet. Begge rapporter er blevet behandlet s vel politisk som organisatorisk. Budgetanalysen, der blev f rdig op til sommerferien, er blandt andet udmłntet i en sammenligning i fłrste omgang med Skive Kommune, der har et v sentligt lavere udgiftsniveau end Randers pr. ldre (en kortfattet afrapportering heraf sker senere i dette notat, afsnit 6a) samt andre analyser og centrale tiltag. e. Neds ttelse af erfa-grupper mellem omr delederne f. Ans ttelsesstop pr. 11. august 2000 Som fłlge af det forventede underskud for 2009 har ledelsen og f llestillidsrepr sentanter besluttet at indfłre et ans ttelsesstop p ldreomr det. Ans ttelsesstoppet skal hj lpe omr decentre med v sentligt merforbrug til hurtigere end ellers at f normeringen til at passe med de łkonomiske rammer, idet der herved sikres, at der kan ske omplaceringer af medarbejdere mellem centrene. g. Regelm ssige młder mellem omr decentrene og forvaltningsledelsen Forvaltningsledelsen har senest i september/oktober v ret p besłg p samtlige omr decentre til młder med omr decentrenes ledelser og tillidsrepr sentanter, prim rt for FOA og DSR, og der har kunnet konstateres opbakning hele vejen rundt til de gennemfłrte tiltag P młderne er der endvidere givet udtryk for, at der med de initiativer, der er taget i 2009 kan forventes balance i forhold til budgetterne for 2010 og at det endvidere vil v re muligt at afdrage p en del af det underskud, der er oparbejdet i Det er s ledes forvaltningens opfattelse, at der fra omr decentrenes side er foretaget mange og nłdvendige tilretninger, der ikke bare er sket over natten og hovedkulds, men v ret drłftet i de respektive ledergrupper og MED-udvalg, og med et hensyn om f rrest mulige gener for borgerne. h. Lłbende afrapporteringer til byr d, borgmester, udvalg og direktion i. Erfaringsudveksling Det er aftalt, at der den 23. oktober 2009 afholdes et młde, hvor alle omr decentres ledelser og tillidsrepr sentanter młdes, og over for hinanden pr senterer deres indsatser for at tilpasse ressourceforbruget i forhold til den łkonomiske ramme og vidensdeler. j. Afskaffelse af f llespuljer Forvaltningsledelsen har minimeret tidligere rs f llespuljer, som traditionelt er blevet uddelt efter n rmere bestemte retningslinier ved budget rets afslutning. Dette for at signalere, at ressourcerne i form af budgettet er det endelige budget, som omr derne har til r dighed. Det er forvaltningens opfattelse, at ovenn vnte initiativer sammen med de iv rksatte handleplaner og begr nsning af centrale tiltag bl.a. puljemidler til IKA (uddannelse/kompetenceafklaring) - betyder, at omr decentrene i 2010 og fremefter vil kunne indhente det forventede underskud for I forhold til Randers-modellens betingelser om, at der m overfłres et overskud/underskud p max 5%, kan forvaltningen konstatere, at samtlige omr decentre med undtagelse af Kollektivhuset, i 2009 vil kunne overholde dette krav. Endvidere har det v ret drłftet p

6 - 6 - omr decentrene, at underskuddet fra 2009 vil kunne afvikles for de fleste omr decentre i lłbet af 2010 og for enkelte i lłbet af a. S rligt vedr. Kollektivhuset Efter den seneste prognose for lłnforbruget p Kollektivhuset peger alt p, at omr det ved udgangen af 2009 ender med et underskud, der ligger over Randers-modellens 5 %. I henhold til reglerne for Randers-modellen, skal aftaleenheden derfor lave en s rskilt redegłrelse for overskridelsen overfor byr det. Der er efter forvaltningens opfattelse mange rsager til overskridelsen. Hoved rsagen er, at den fulde udstr kning af budgetproblemerne er blevet erkendt for sent, og som en konsekvens heraf er den ledelsesm ssige reaktion blevet tilsvarende forsinket. Omr det udarbejdede allerede i efter ret 2008 fłrste version handleplaner, men bl.a. omrokeringer og naturlig afgang blandt medarbejderne slog ikke igennem s hurtigt, som man havde regnet med i planerne. Samtidig har ledelsen v ret tłvende med at forcere planerne af frygt for, at det skulle komme til at g for h rdt ud over servicen til de ldre. Foruden problemerne med at realisere de oprindelige handleplaner for omr det har ledelsen p Kollektivhuset ogs haft sv rt ved normeringsm ssigt at tilpasse sig til, at den forventede ibrugtagning af korttidspladser ikke blev realiseret i 2009 som oprindelig planlagt. Ledelsen har endvidere haft vanskeligheder med łkonomistyringen, dels som fłlge af at der helt frem til midt p ret var usikkerhed om natcentrets łkonomiske betydning for det łvrige centers drift, dels fordi ibrugtagningen af lłnsumsstyringsprogrammet blev forsinket. Efter sommerferien er det imidlertid helt tydeligt, at fłrste udgave af handleplanerne langtfra er omfattende nok til at overholde budgettet, s omr det har i realiteten haft et eftersl b i hele 2009, som nu resulterer i et underskud for hele ret. Da den fulde konsekvens af omr dets łkonomiske situation stod klar for lederne i august - og der blev udarbejdet reviderede handlingsplaner - kom der st rke reaktioner fra medarbejderne og tillidsrepr sentanterne. Forvaltningen har derfor i slutningen af september deltaget i et młde p Kollektivhuset med medarbejdere, tillidsrepr sentanter og ledelsen, hvor det blev indg et aftaler som skal medvirke til, at alle parter fremover f r fuldt kendskab til omfanget, hensigten og virkningen af de personalem ssige tiltag, der er nłdvendige for at overholde omr dets budget. Forvaltningen vil lłbende fłlge op p denne proces, og der er forelłbig aftalt nyt młde i slutningen af oktober. Som det indledningsvis blev n vnt ender Kollektivhusets regnskab for 2009 med et underskud, som omr det skal bruge 3 r for at afvikle. Forvaltningen vil i 2010 lave m nedlige opfłlgninger med Kollektivhusets ledelse om den łkonomiske situation og sikre, at der bliver taget de nłdvendige skridt til at overholde rsbudgettet inklusive aftalerne for afvikling af underskuddet fra Fordeling af lłnbudgetterne for 2010 Sundheds- og ldreudvalget godkendte d. 11. december 2008 en revideret model for fordeling af ldreomr dets lłnbudget. Modellen best r af fłlgende seks delmodeller. Det skal bem rkes, at der arbejdes med normtal i forhold til fx antal boliger, men at dette tal, inden den endelige fordeling, reduceres,

7 - 7 - s ledes at det tilpasses det samlede budget p ldreomr det. Modellen er udviklet i et samarbejde mellem medarbejderrepr sentanter, omr deledere og forvaltningen. Modellen er ikke p alle punkter udtryk for den hłjeste retf rdighed, men parterne er enige om, at den grundl ggende tager hłjde for de fleste problemstillinger p ldreomr det. Det har erfaringsm ssigt vist sig, at omr decentrene har sv rt ved at h ndtere store udsving i lłnbudgetterne s rligt i nedadg ende retning. Forvaltningen anbefaler derfor, at alle delmodeller i 2010 er u łvrige reguleringer holdes p et minimum. ndrede i forhold til 2009, og at Sammenfattende vil der for det enkelte omr decenter alene ske reguleringer i 2010 som fłlge af ndring i antal pleje- eller dłgnbemandede boliger ndring i visiteret timetal p fritvalgsomr det Bidrag fra hvert omr decenter p gennemsnitligt ca kr. til f g lden fra 2007 og 2008 lles afvikling af For det enkelte omr decenter kan der dog v re stłrre forskydninger som fłlge af op- eller nedgange i frit-valgsomr det eller antallet af boliger. Efter r d fra KLs konsulenttjeneste tilbageholdes der i i mods et mindre rammebelłb til senere fordeling. tning til tidligere r - kun Hele lłnbudgettet uddeles fra rets start, og der foretages ikke regulering i lłbet af ret, selv om et omr decenter har tomme plejeboliger eller fritvalgsomr det ndrer sig. Som fłlge af at der ikke blev afsat penge til drift af et Tryghedshotel p Kollektivhuset i 2010, fastholdes ligeledes antallet af aflastnings- og korttidspladser u ndret i forhold til Det foruds ttes samtidig at hele lejem let p Kollektivhuset bevares med henblik p at etablere Tryghedshotellet p sigt. En beskrivelse af modellens elementer ses i bilag Status i łvrigt i forhold til budgetanalysen a. Skive-analysen Forvaltningsledelsen har i forl ngelse af budgetrapportens anbefalinger słgt inspiration ved at besłge en kommune som, i 7 by regi indenfor ldreomr det, har en mindre udgift pr. borger. Analysen viser, at Skive har en anderledes organisationsopbygning, men at besparelsespotentialet set i sammenligning med Randers ligger i at centralisere nogle af aktiviteterne (specielt p aktivitets- og cafe-omr det) s ledes, der kan ske stordriftsfordele. Dette vil medfłre en forringet/mindre service over for borgerne, blandt andet i form af, at en del af det nuv rende n rhedsprincip vil forsvinde. Endelig har Skive alene demens- og plejeboliger (ingen dłgnbemandede boliger men forholdsvis flere plejeboliger) samt samlet fritvalgs-omr det til personer i eget hjem inden for selve Skive by i et distrikt. b. kononomistyringsh ndbogen

8 - 8 - Form let med łkonomih ndbogen er at give stłrre viden om de prim re styringsdata og nłgletal i forhold til budgetterne. H ndbogen vil beskrive brugen af de konkrete redskaber, ldreomr det har til r dighed i łkonomistyringen, samt procedurer i at kunne identificere og fremskaffe nłgletal ud fra de forskellige redskaber. konomih ndbogen vil ogs indeholde procedurer, omr derne kan fłlge for at sikre den nłdvendige opfłlgning p łkonomi samt procedure for budgetl gning. konomih ndbogen vil indeholde et rshjul, der fłlger kommunens og rshjul for łkonomistyring ldreomr dets c. ldreomr dets organisering ldreomr dets nuv rende geografiske og organisatoriske opdeling blev fastlagt ved kommunesammenl gningen i Ud fra knap 3 rs erfaringer kan man konstatere, at organisationen p mange m der har fungeret godt, selv om det ikke helt har v ret muligt at realisere de stordriftsfordele, som kommunalreformen gav forventning om. Det har endvidere vist sig, at den łkonomiske styring af omr det af forskellige grunde ikke har fungeret optimalt. Spłrgsm let er, hvilken betydning organisationen af omr det har haft p ovenn vnte problemstillinger og - ikke mindst om en anden organisation i hłjere grad kan bidrage til en optimering af omr det. Forvaltningen har p begyndt et forlłb, som er startet med et besłg i lborgs ldre- og handicapforvaltning d. 19. oktober I denne proces vil der blive hentet inspiration til en efterfłlgende drłftelse med omr delederne om udviklingspunkter for den nuv rende organisation. Planen er at lave et procesforlłb med medarbejderrepr sentanter, ledere og MEDudvalg, som indtil sommeren 2010 skal drłfte forslag til en eventuel ndret organisation p ldreomr det med det prim re m l at forbedre stordriftsfordelene og de łkonomiske styringsmuligheder p omr det. 7. Indstillinger P baggrund af dette notat indstilles det a. b. c. d. e. at underskuddene fra 2007 og 2008 indefryses p en central konto p ldreomr det at afviklingsplanen over en 2 rig periode for underskuddet i 2007 og 2008 godkendes at Kollektivhuset bliver bedt om lłbende at afrapportere til ledelsen vedr. den udarbejdede handleplan for afvikling af underskuddet at principperne for fordelingsmodellen godkendes at notatet i łvrigt tages til efterretning

9 - 9 - Bilag 1: ldreboligplanen Boligplanens driftsbesparelse Forslag r 2010 Sum for r 2011 Sum for r /- antal boliger 1. Nye boliger p infanterivej dłgnb. 2. Nye boliger p Thors Bakke dłgnb. 3. Kristrupcentret plejeb. Nedl ggelse af 7 plejeboliger 4. Lindev nget dłgnb. Nedl ggelse af 21 boliger 5. Bakkeg rden Ombygning af 7 demensboliger til 6 2- rumsdłgnbemandeboliger. 6. Harridslev 5 boliger overdrages til socialforvaltningen demensb. + 6 dłgnb plejeb. 7. Nedl gge 8 tomgangsboliger som er sv re at udleje 8. Estimeret huslejetab Belłb for det individuelle r Besparelsen r 2011 akkumuleret Besparelsen r 2012 akkumuleret dłgnb.

10 Bilag 2: Fordelingsmodellen p ldreomr det Delmodel 1: Ledelse og administration m.v. Delmodel 2: Plejeboliger Delmodel 3 A: Personlig og praktisk hj lp i private boliger (fritvalgsomr det) (note 3) Delmodel 3 B: Hjemmesygepleje i private boliger (fritvalgs-omr det) Delmodel 4: Aktivitetsomr det Delmodel 5: Kłkkenomr det Delmodel 6: vrige Noter: 1) 2) 3) 4) 5) Afsat til Omr deledere, distrikts- og centerledere, aktivitetsledere, administrativt personale og teknisk servicemedarbejdere Basismedarbejdere i genoptr ning-, pleje/aflastning-, dłgnbemandede og demensboliger (inklusive sygepleje) Basismedarbejdere, der leverer personlig og praktisk hj lp i private boliger Basismedarbejdere, der leverer hjemmesygepleje i private boliger Basismedarbejdere p aktivitetsomr det inkl. genoptr ning efter serviceloven Basismedarbejdere i kłkkener og cafeer (inklusive leder) Natcenteret Hospice Psykiatri Tildelingsprincip Der tildeles 1 omr deleder og 1 aktivitetsleder pr. omr de. Der tildeles 1 distrikts-/centerleder ud fra en norm p 35 fuldtidsstillinger. (note 2) Nuv rende administrative stillinger (27) fordeles efter omr dets samlede stillingsantal.teknisk servicemedarbejdere =nuv rende antal. Dłgnbemandede boliger tildeles 0,50 stilling minus reduktion Plejeboliger tildeles 0,88 stilling minus reduktion Demensboliger tildeles 1,1 stilling minus reduktion Genoptr ningspladser tildeles 1,25 stilling minus reduktion Tildeles efter gennemsnittet af visiterede timer p fritvalgsomr det i seneste tre kvartaler. Det visiterede timetal omregnes med ATAprocenten. Omr der med land= 50, blandede omr der= 52 og byomr der 54 (Eks.: hvis ATA er 54 % udlłser 1 visiteret time1,85 lłntime) Tildeles som 13 % af gennemsnittet af visiterede timer til personlig og praktisk hj lp p frit-valgs omr det i seneste tre kvartaler. Der anvendes samme ATA-procenter som i delmodel 3A. Hvert omr de tildeles 2 stillinger. Endvidere tildeles i forhold til antal plejeboliger og antal borgere + 75 r efter fłlgende nłgletal: pr. plejebolig: 0, stilling og pr rig = 0, stilling Der foretages endvidere reduktion i forhold til budgettilpasning (note 4) Tildeling fasts ttes ud fra egenproduktion d.v.s. samlet salg minus kiosksalg og indkłb fra Madservice Kronjylland Der foretages endvidere reduktion i forhold til budgettilpasning (note 5) + 1 stilling pr. cafø i omr det. 28 stillinger 2,2 stilling pr. plads Fast normering pr. bof llesskab rets reduktionsprocent er den procentsats, som normtallene skal nedskrives med for at f antallet af stillinger, der er til r dighed i budgettet, til at passe til de normer, der er anvendt i modellen. KL anbefaler, at der pr. distriktsleder afs ttes 0,5 planl ggerstilling (ej indregnet) Tildeling er inklusive afregning til private leverandłrer Eksklusive genoptr ning efter sundhedsloven, som finansieres s rskilt Kłkkentildelingen sker efter fłlgende effektivitetstal: rlig produktion Bruttoeffektivitet < , , ,36 > ,27