Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Herningsholm Erhvervsskole (Udd.center Herning) Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato 22. april 2014 Underskrift: (bestyrelsesformanden) 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer... 4 Hvem falder fra på uddannelserne? Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Overordnet resultat og indsats i handlingsplan for Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Obligatoriske indsatsområder Valgfrie indsatsområder Bilag A Bilag B

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2013 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 21,3 16, ,9 16, Hovedforløb under ét 4,9 7,4 5 6, Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Skolen ønsker at revidere vort måltal for Skolens begrundelse herfor kan ses på side 5 midt. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har flg. indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se afsnit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2014 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Større arbejdsstyrke på sigt. I tidligere udarbejdede prognoser har det været forventningen, at arbejdsstyrken ville være faldende på længere sigt, og at det som følge heraf med stor sandsynlighed ville opstå mangel på arbejdskraft. Som følge af vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen er det nu forventningen, at arbejdsstyrken vil være stigende på 10 års sigt. Udviklingen skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, således at der reelt opstår efterspørgsel efter den ekstra arbejdskraft. Samtidig er det helt afgørende at arbejdstyrken rettidigt tilføjes de kompetencer, der er behov for. Ledigheden i Herning er steget svagt Ledigheden i Herning er i løbet af 2012 steget med 2 % til i alt ledige. Det har bragt den samlede ledighedsprocent op på 5,4 %, hvilket er lidt højere end ledigheden i Midtjylland (5,2 %). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Det illustreres blandt andet af, at antallet af ufaglærte beskæftigede i Herning i løbet af de seneste 10 år er faldet med 25 %, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 30 %. Denne udvikling betyder, at der fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. Derfor vil en del af de ufaglærte ledige have behov for et kompetenceløft for at øge deres jobchancer. Fra: Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommuneanalyse 2013 og Herning kommunes beskæftigelsesplan 2014 Nedenstående analyseres på frafaldsdata for hhv. Herningsholm Erhvervsskoles grundforløb og hovedforløb. Frafaldsdataene undersøges ved hjælp af data trukket fra UNI-C, data fra EASY og endelig også på udtræk fra elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra Elevtrivselsundersøgelsen 2013 I undersøgelsen angiver 62 % af eleverne på grundforløbet, at de indenfor den seneste måned er blevet væk fra undervisningen. Når mængden af fravær matches med hvor godt eleverne trives, er det karakteristisk, at elever med fravær har en lavere elevtrivsel end de elever, der ikke blevet væk fra undervisningen. I undersøgelsen angiver 13 % af eleverne, at de seriøst har overvejet at stoppe på uddannelsen. 42 % angiver personlige årsager som baggrund for denne overvejelse. Resten angiver forhold som enten uddannelsen, praktikken eller skolen, som årsag. Fra elevtrivselsundersøgelsen angiver 85 % af eleverne endvidere, at kravene i uddannelsen er tilpas, mens 5 % mener at kravene er for store og 10 % at de er for små. At matche elevernes behov er altså stadig en udfordring. Endelig skal bemærkes at Herningsholm Erhvervsskole ligesom sidste år ligger 81 indekspoint på spørgsmålet Skolen interesser sig for, om jeg fuldfører min uddannelse og dermed er placeret 2 indekspoint over regionsgennemsnittet. Udviklingen i tilgangen til grundforløbene Tilgangen til grunduddannelserne i de seneste år har udviklet sig i en negativ retning. Det gælder i høj grad for 2012/13, hvor tilgangen var væsentligt lavere end vi regnede med. Med den nye erhvervsskolereform 1 og uddannelsespålægget 2 forventer vi, at dette billede vil vende således, at vi forvente, at forholdsvis flere unge vil i gang med en erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesregion Midtjyllands prognoser for Arbejdsmarkedet i Herning Kommune viser således, at 1 Aftale om bedre og mere attraktive Erhvervsuddannelser, 24. februar 2014, Regeringen 2 Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er alle under 30 år omfattet af et uddannelsespålæg. Unge, der kan starte på en uddannelse, skal således hurtigst muligt i gang med en uddannelse. Unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse 4

5 der er udsigt til en vækst i byggeaktiviteterne i de kommende år. Til gengæld har industrien tabt mange arbejdspladser. Strukturændringerne og lavkonjunkturen har over en årrække betydet en bedre produktionsudvikling: Produktionen stiger mens der forventes et mindre fald i beskæftigelsen. Konkluderende ser det på den korte bane lovende ud for Herningsholm Erhvervsskole: vi kan forvente en øget tilgang af elever og der er brug for dem i erhvervslivet. Går vi lidt dybere er billedet noget mere nuanceret og giver skolen en række udfordringer at løse. De elever der vil søge ind på skolen primært på grund af uddannelsespålægget, er en relativ svag gruppe af elever, der samtidig ikke er voldsomt motiveret til at blive faglært. Vi oplever en samtidig vigende tilgang af unge elever fra folkeskolerne. Det betyder at gennemsnitsalderen på de elever, der starter på grundforløbet er blevet højere. Eleverne er nu i gennemsnit 22,1 år, når de starter en erhvervsuddannelse. 3 Opgaven vil i de kommende år formentlig blive at klæde eleverne bade fagligt og ikke mindst socialt på til at kunne gennemføre en uddannelse. I den forbindelse vurderer uddannelsesvejledere og uddannelsesledere samt faglærere på skolen at vi vil få et A- og B-hold. En lille eksklusiv skare af topmotiverede og fagligt dygtige elever på A-holdet. B-holdet vil være en stor skare af frafaldstruede unge, der ikke kun er skolesvage men også har en række sociale og menneskelige problemstillinger at slås med. Det er ud fra disse forudsætninger, at vi forventer at måltallet for Afbrud uden omvalg 6 måneder efter start kommer til at ligge helt oppe på 18 %. Når vi fortsat forventer at måltallet ligger på 18 % også i 2015 skyldes det, at vi synes det er vanskeligt at komme med et kvalificeret bud da reformen træder i kraft i Vi vurderer at omorganiseringerne vil betyde, at måltallet vil lægge på 18 %. Skal vi fortsat tiltrække de skole-og ressourcestærke elever, er skolen nødt til samtidig at kunne tilbyde nogle uddannelsesforløb, der matcher deres behov for en stærk faglig progression. Herningsholm Erhvervsskole har derfor valgt at have et stærkt fokus på de fagligt stærke og motiverede elever gennem vore talentklasser, Centres of Excellence, og deltagelse i DM og VM i World Skills. Med anerkendelsen og coaching af talenterne ønsker vi at skabe nogle synlige rollemodeller for de øvrige elever. Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at skolen har justeret sit overordnede pædagogiske grundlag, således at der er kommet øget fokus på fagligheden. Endvidere er skolens vejledning skiftet fra at være fastholdelsesvejledning til gennemførelsesvejledning. Overgang fra grundforløb til hovedforløb. Lavkonjunkturen har sat sine alvorlige negative spor i overgangen af elever fra grundforløb til hovedforløb. I forbindelse med Handlingsplanen for 2010 gik 919 elever over fra grundforløbene til hovedforløbene. Dette tal faldt med Handlingsplanen for 2011til 706. Af Handlingsplanen for 2013 fortsatte faldet til 610 elever. Heldigvis er denne tendens måske ved at vende: Vi er glade for at kunne skrive i Handlingsplan 2014 at tilgangen af elever på hovedforløbene er steget til 716. Der er således i løbet af fire år sket et fald på ca. 200 elever, hvor det for alvor dykkede i den forrige Handlingsplan. Meget tyder heldigvis på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i området er i bedring 4 blandt andet på grund af en gradvis bedring i de internationale konjunkturer. Udviklingen forventes dog kun at medføre 3 Tal fra Faglært til fremtiden, UVM 4 Analyserapport 2013, Beskæftigelsesregion Midtjylland 5

6 mindre stigninger i beskæftigelsen i Midtjylland og forventes at være koncentreret om bygge- og anlægsbranchen og dele af den private servicesektor. Inden for industrien forventes et mindre fald i beskæftigelsen og inden for den offentlige sektor forventes en mindre fremgang. Indtil 2013 ser det ud til at optagene indenfor hovedforløbene igen er stigende. Der er en positiv udvikling indenfor områderne Merkantil (særligt Detailhandel med specialer), cykel- og motorcykeluddannelsen, industriteknikeruddannelsen, murer og snedker. Der er tilbagegang ved tømrer, vvs og frisør. Denne tilbagegang hos murer og vvs kan skyldes, at selvom Bygge og anlægssektoren bliver et vækstområde, er branchen ikke indstillet på at tage flere elever ind i praktik. Vi forventer derfor at udviklingen i tilgangen til hovedforløbene vil begynde at stige, fordi der er flere elever der vælger skolepraktik som den alternative mulighed i forhold til ordinær praktikplads. Tabel 2.1. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

7 2006/ / / / / / /2013 Elevsammensætningen I det følgende beskrives skolens elevsammensætning på grundforløbene, som den ser ud i forbindelse med udarbejdelsen af denne handlingsplan Tabel 2.2. Elevsammensætningen fordelt på køn i perioden 2006/ /2013 Antal 2006/ / / / / / /2013 Kvinde Mand Total Figur 2.3 Udviklingen i den procentuelle kønsfordeling % Kvinde Mand Groft sagt kan man sige, at 1/3 af skolens elever er kvinder og 2/3 er mænd. Elevsammensætningen har i forbindelse med de sidste fem handlingsplaner ligget meget stabilt. Der er således ikke her umiddelbart udfordringer i forbindelse med Handlingsplanen for

8 Tabel 2.4 Elevsammensætningen fordelt på køn og alder 2008/ /2013 Antal Kvinder Mænd 2008/ / / / / / / / / /13-17 år år år år I alt Figur 2.5 Den procentuelle udvikling i kvindernes aldersfordeling 40 Kvindernes aldersfordeling år % år år 25- år / / / / /13 8

9 Figur 2.6 Den procentuelle udvikling i mændene aldersfordeling 60 Mændenes aldersfordeling år % år år 25- år / / / / /13 Elevsammensætningen fordelt på køn og alder har ændret sig en del hen over årene, og det er her et ret tydeligt billede af, at gennemsnitsalderen for elever, der starter på skolen, er blevet højere. Der er sket et markant fald af de 17 årige og yngre blandt både mænd og kvinder. Alligevel er der stadig flest i den aldersgruppe blandt mændene. Hos kvinderne er der sket et markant fald hos årige således at der nu er forholdsmæssigt flest kvinder på 25 år og ældre. Elevsammensætningen fordelt på herkomst Det er i år ikke muligt at sige noget om elevernes herkomst. UNI-C har valgt at fjerne herkomst fra statistikken, fordi det ofte var så små antal pr. uddannelse med udenlandsk herkomst, at det ikke var anonymt nok, for de elever det drejede sig om. 5 Elevernes uddannelse. Det har gennem de seneste år været et gennemgående træk, at mange af skolens elever kommer med et relativt lavt gennemsnit fra folkeskolen. Sådan er billedet fortsat. Dermed følger skolen den tendens, der tegner alle erhvervsskoler i Danmark: Det er fortsat de fagligt svageste i folkeskolen, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Der er på baggrund af elevernes alder 28 procent af eleverne, som vi intet ved om, idet de er for gamle til at deres afgangsresultat fra folkeskolen indgår i UNI-C s forløbsstatistik. 5 Jævnfør telefonsamtale med Laura Girotti fra UNI-C. 9

10 Udelader man denne gruppe er der 44 % af eleverne, der har et lavt gennemsnit fra folkeskolen (under 5 på 7trins-skalaen). 20 % af eleverne har en karakter mellem 5 og 7 efter 7trins-skalaen. Kun 8 % af eleverne har et højt gennemsnit (over 7 på 7trins-skalaen). De 28 % af eleverne, hvis gennemsnit vi ikke kender, må formodes at have en resultatprofil, der ligner den gruppe af elever, hvor vi kender gennemsnittet. Denne vurdering bygger vi på DEAs undersøgelse af elevernes uddannelse (se fakta boks). Selvom denne undersøgelse blev foretaget på baggrund af UNI-C s data fra 2011/2012, mener vi at konklusionerne også gælder for denne Handlingsplan. Især mændene har et lavt gennemsnit fra folkeskolen. Faktisk har 49 % af mændene dette lave gennemsnit det er et fald på 2 procentpoint i forhold til Handlingsplan Det samme fald kan vi iagttage hos kvinderne, hvor kun 34 % har et gennemsnit fra folkeskolen på under 5. En undersøgelse, foretaget af tænketanken DEA viser, at kun én pct. af de fagligt dygtigste elever i 9. klasse (snit på 8 eller over) søgte ind på en erhvervsuddannelse i Ca. otte pct. søgte HHX, mens hele 53 pct. af de fagligt dygtigste søgte STX. Af de fagligt svageste (snit under 4) søgte hele 20 pct. ind på en erhvervsuddannelse, mens langt hovedparten valgte at tage et grundskoleår mere i 10. klasse. Ser man alene på de elever, der søgte EUD, var det over 40 pct., der havde et karaktergennemsnit under 4, mens det blot var 1,6 pct. af dem, der søgte STX, der havde et Tilsvarende lavt gennemsnit. Forskellene i rekrutteringsgrundlaget for de forskellige ungdomsuddannelser illustrerer tydeligt, hvilke faglige Udfordringer de danske erhvervsskoler står overfor. Undersøgelsens metode Analysen er blevet til på baggrund af en særkørsel hos UNI C, der viser andelen med et givent karaktergennemsnit i de bundne prøver til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i skoleåret 2011/2012. Ser man på de enkelte uddannelser, og stadigt forudsætter, at de elever, som vi mangler karakteroplysninger på, har en eksamensprofil nogenlunde på niveau med de 72 % af eleverne, vi har eksamensresultater på, så viser det sig, at 4 uddannelser er særligt præget af elever med lavt karaktergennemsnit. Det gælder Transport og logistik, hvor 85 % af eleverne har et eksamensgennemsnit fra folkeskolen på under 5, Produktion og udvikling (praktikvejselever), hvor 58 % af eleverne har under 5 i gennemsnit, Bil, fly og andre transportmidler, hvor 53 % af eleverne ligger under 5, Transport og logistik (praktikvejselever), hvor 50 % af eleverne ligger under 5 i gennemsnit samt Bygge og anlæg, hvor tallet er 49 %. På EUX er det Produktion og udvikling hvor 60 % (og 50 % for praktikvejselevernes vedkommende) af eleverne kommer med et gennemsnit på under 5. På alle øvrige uddannelser har færre end gennemsnittet af elever 44 % - dette lave karakterniveau fra folkeskolen. Bedst klarer eleverne i Strøm, styring og it sig, idet her kun er 22 % af eleverne, der har et eksamensgennemsnit fra folkeskolen på under 5. 10

11 Hvem falder fra på uddannelserne? I det følgende vil vi prøve at tegne et billede af de elever, der typisk er frafaldstruede. Køn og alder I forbindelse med handlingsplan for 2013 glædede vi os over at forskellen mellem mænd og kvinders frafaldsprocent var mindsket ligesom at frafaldet var mindsket generelt. I år er det desværre gået den forkerte vej. Det samlede frafald er steget til 20,95 %. Dette dækker over, at mændenes samlede frafald er steget med 6 procentpoint til 22,69 ligesom kvinderne er kommet op på 17,89 %, hvilket er en stigning på 1,73 procentpoint. Tabel 2.7. Afbrud uden omvalg fordelt på køn og alder 2012/2013 Køn Alder (år) Antal % af aldersgruppe ,90 Kvinder , , ,74 Kvinder I alt 78 17, ,20 Mænd , , ,24 Mænd I alt ,69 Hovedtotal ,95 Det ses endvidere af tabellen, at det i særdeleshed er mænd i alderen år, der har et højt antal afbrud set i forhold til at hele elevgruppen har et afbrud, der ligger på ca. 21 %. I handleplanen for 2013 kunne vi glæde os over, at antallet af afbrud blandt de årige mænd omsider var kommet ned på linje med de øvrige aldersgrupper. I år må vi erkende, at det atter er en gruppe der skal have en særlig bevågenhed. Blandt kvinderne kan vi se, at det også her er de årige, der har den højeste andel af afbrud. Hvorfor det lige er de årige, der adskiller sig fra den øvrige elevgruppe, er der ikke nogen umiddelbar forklaring på. Det gør det også vanskeligt at pege på metoder, der kan få afbrudstallet til at falde. 11

12 Afbrud og karakterniveau fra folkeskolen. Oven for konstaterede vi, at en stor gruppe elever på grundforløbene har et lavt karakterniveau (under 5 i gennemsnit) fra folkeskolen. Betyder det så også, at det især er denne gruppe, der afbryder? På teknisk EUD falder kvinder med et lavt gennemsnit oftere fra end andre kvinder på uddannelsen. Det drejer sig om 30,4 %, hvor afbrudstallet for samtlige kvinder er 17,89 %: Det samme billede ses i nogen grad for mændenes vedkommende, idet 26,4 % af de mænd, der afbryder, har et lavt karaktergennemsnit. Til sammenligning er afbrudstallene for samtlige mænd 22,69 %. Kort sagt, har en stor del af de kvinder der afbrød uddannelsen på teknisk EUD i 2012/2013 det til fælles, at de havde et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen. På merkantil EUD viser det sig, at i modsætning til Handlingsplanen for 2013 kvinder med et lavt karakterniveau fra folkeskolen ikke i væsentligt højere omfang end kvinder generelt på uddannelsen afbryder uddannelsen. Det drejer sig således kun om ca. 19 % af kvinderne i. Heller ikke mænd med et lavt karakterniveau afbryder i større omfang end samtlige mænd i gruppen. Der er her tale om 13 % i forhold til afbrudstallene for samtlige mænd på 22,69 %. Man kan således sige, at især kvinder på teknisk EUD er i en speciel risikogruppe for at afbryde, hvis deres gennemsnitskarakterer fra folkeskolen ligger lavt. Generelt må hele gruppen dog anses for at være potentielt afbrudstruet, idet der er en række faglige udfordringer, specielt matematik, sprog og it, der volder disse elever problemer. At dette ikke afspejles i statistikken for 2012/2013 kan skyldes, at der er nu er faktorer der vægter højere i beslutningen om at afbryde uddannelsen. Skoleindgang og praktikindgang Af de 252 elever, der i 2012/2013 havde afbrudt deres uddannelse uden omvalg, kommer de 34 fra praktikindgangsvejen og de 8 fra EUX. Der er totalt 197 elever i den gruppe, der har valgt praktikindgangen og 53, der har valgt EUX. Frafaldet på praktikindgangsvejen er således 17,26 %, mens frafaldet på EUX er på 15,09 %. Frafaldet på praktikindgangen og EUX er således 3-5 procentpoint lavere end hele elevgruppen. At frafaldet generelt er lavere på praktikvejsindgangen og EUX er ikke overraskende, da netop disse elever opleves som mere målrettede og engagerede end de øvrige elever. 12

13 Afbrud i forhold til uddannelsesudbud Ser man på afbrud i forhold til de konkrete uddannelsesudbud viser der sig følgende billede: Tabel 2.8. Antal afbrud på de enkelte uddannelser og indgange 2011/2012 og 2012/2013. Uddannelse Antal 2011/2012 Andel i % Antal 2012/2013 Andel i % Produktion og udvikling 19 27, ,94 Produktion og udvikling 3 11,54 2 7,69 P Strøm, styring og it 13 14, ,76 Strøm, styring og it ,67 P Bil, fly og andre 21 17, ,48 transportml. Bil, fly og andre 2 14, ,18 transportml. P Bygge og anlæg 46 24, ,88 Bygge og anlæg 8 8, ,33 P Transport og logistik 5 18, ,46 Transport og logistik P Merkantil 64 14, ,97 Merkantil P 4 17, ,27 Medieproduktion 7 13, ,05 Medieproduktion P Sundhed, omsorg 12 14, ,21 og pædagogik Sundhed, omsorg og pædagogik P Krop og stil 1 5, ,75 Krop og stil P 5 12, ,16 I alt , ,95 I det følgende ser vi primært på de elever, der har valgt skoleindgangsvejen, idet det især denne gruppe, som skolen har indflydelse på, når man ser afbrudsperioden. Det ses tydeligt, at der er sket en forskydning af hvilke uddannelser, der har et specielt stort antal afbrud. Hvor andelen af afbrud var særligt stort på Produktion og udvikling i 2011/2012 (ca. 27 %) er det i 2012/2013 Transport og logistik (ca. 38 %). 13

14 Sundhed, omsorg og pædagogik desværre er kommet op på andenpladsen (ca. 36 %), Produktion og udvikling er nu på tredjepladsen (med ca. 33 %). Afbruddet på Bygge og anlæg ligger fortsat højt (ca. 27 %) og det samme gælder nu også Strøm styring og it (ca. 25 %). Der er her en alvorlig udfordring for afdelingerne i Hvilke elever afbryder på de enkelte uddannelser? Selvom de største problemer ligger på fem uddannelser, er det nødvendigt, at alle uddannelserne mere eller mindre konkret gør en indsats for de elevgrupper, der er mest frafaldstruede på området. Ved at analysere på alder, køn og karakterniveau kan man få et billede heraf. Tabel 2.9. Hvilke elever afbryder uden omvalg på skoleindgangsdelen i 2012/2013 Uddannelse Antal Andel (%) Produktion og udvikling 28 32, Strøm, styring og it 26 24, Bil, fly og andre transportmidler 18 17, Bygge og anlæg 50 26, Transport og logistik 5 38, Merkantil 59 14, Medieproduktion 8 19, Sundhed, omsorg og pædagogik 21 36, Krop og stil 3 18, I alt 218 Aldersgruppe Køn Karakter niveau M Under 8 M/K M/K M M Under 5 M Under 8 M Spredt Under 5 M Under 5 M Under 8 M/K M/K M M Under 5 K Under 8 K Under 8 Af ovenstående tabel ses, at det især er de årige, de årige og elever på 25 år og derover der afbryder uden omvalg. Endvidere ses at det er elever med karakterniveau under 8. Det er i højere grad mændene, der har et karakterniveau under 5. Elevernes valg af uddannelse er stadig meget kønsbestemt og det gælder også afbrud. 14

15 status 1 status 2 status 3 status 6 status 9 status 12 status 18 status 24 status 30 Hvornår falder eleverne fra? Som det fremgår af nedenstående figur, er det største frafald blandt grundforløbseleverne i de første 2 måneder, og næsten lige så meget i den tredje måned. I de næste tre måneder er det samlede frafald stort set det samme som i hver af de tre første måneder. Går vi dybere ned i tallene, viser det sig at denne tendens gælder både kvinder og mænd. Tabel Antal afbrud uden omvalg på grundforløbet, fordelt over antal måneder fra tilgangstidspunktet / / / Hvorfor falder eleverne fra på grundforløbet? Fra EASY-A er trukket en afbrudsopgørelse på skolens grundforløb i perioden 1/ frem til 1/ , hvor afbruddet er opgjort ud fra elevernes status pr. 1/ dog således at historiske afgangsårsager indgår. I nedenstående figur er angivet udvalgte afbrudsårsager, der relaterer sig til frafald. Som det fremgår af figuren, er de primære årsager der er registreret hhv. Fortrudt uddannelsen, Bortvist og Personlige forhold. 6 Alle elever, der har gået på et EUD-grundforløb i 1. halvår 2013 (fra den 1. januar 2013 til den 1. juli 2013) er medtaget i opgørelsen. Dataene i dette dokument er trukket i easy-a den 5. august elever optræder flere gange i statistikken. EGU og EUX-eleverne er ikke medtaget i statistikken. Praktikvejselever bliver ved med at stå som ej afgangsmeldt indtil de har fået deres svendebrev. 15

16 Bortvist Ej bestået Fortrudt udd. Ikke udd. parat Læreforh. oph. Niveau for højt Person. forhold Skiftet skole Sygdom Antal elever Figur Afbrudsårsager, der relaterer sig til frafald, på grundforløbet 2012/ Koden Fortrudt uddannelsen anvendes ifølge vejledningen når den primære årsag til afbruddet er omvalg. Hvor der kan defineres en afbrudsårsag, der ligger forud for omvalget, bruges denne kode. Anvendes for elever, der har påbegyndt uddannelsen. Går vi dybere i tallene, kan vi se at 24 ud af de 70 elever, der har fået tildelt afgangskoden fortrudt uddannelsen, har angivet at de er i gang med ny uddannelse på anden skole. Der er ikke så meget at sige til årsagerne Bortvist (typisk forsømmelser) og Ej bestået. Her er tale om to vægtige grunde til at eleven ikke længere går på grundforløbet. Koden Personlige forhold stemmer meget godt overens med, at grundforløbseleverne i Elevtrivselsundersøgelsen også har angivet personlige forhold som værende den væsentligste årsag til, at de seriøst har overvejet at droppe ud af uddannelsen. Hovedforløb Målet om at maksimalt 5 % af eleverne må falde fra på hovedforløbene er desværre ikke nået i 2012/2013. Frafaldet endte på 6,6 %. Ser man på, hvem der afbryder uddannelsen, viser det sig, at kvinderne i en lidt højere grad end mændene falder fra. I alt er det 7,17 % af kvinderne, der afbryder, mens det for mændenes vedkommende er tale om 6,29 %. Faldet i afbrud i forhold til 2011/2012 er faldet både blandt kvinder og mænd. 16

17 status 1 status 2 status 3 status 6 status 9 status 12 status 18 status 24 Antal elever Tabel Antal afbrud uden omvalg på hovedforløbet i 2012/2013, fordelt over antal måneder fra tilgangstidspunktet / / / Blandt uddannelserne er det især på Kontoruddannelser med specialer og Handelsuddannelser med specialer, at der i hovedforløbene er et ret stort antal afbrud. I alt er der 22,5 % af eleverne på Kontoruddannelser med specialer og 11,11 % af eleverne på Handelsuddannelser med specialer, der afbryder. Skolens muligheder for at påvirke antallet af afbrud i hovedforløbene er ikke særligt store, idet hovedparten af afbruddene finder sted i praktikperioden i virksomhederne. Skolens største udfordring er, at for få elever går videre i hovedforløbene. Der er således i løbet af fire år sket et fald på ca. 200 elever. Der gøres aktuelt en betydelig indsats for at få flere ud i hovedforløbene. 17

18 Skema 2.13: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen I henhold til forløbsstatistikken har Herningsholm Erhvervsskole et frafald på 20,9 % på grundforløbet, hvilket er cirka 1 procentpoint bedre end landsgennemsnittet Uddannelser Der er dog en række udfordringer, som der i forbindelse med Handlingsplanen for 2014 skal tages højde for. Som i resten af Danmark er antallet af tilmeldinger fra klasserne til erhvervsuddannelserne vigende og er nu på 13,5 % i Herning. En væsentlig del af elevgruppen rekrutteres ikke direkte fra folkeskolens afgangsklasser, men fra andre målgrupper. Det er dermed en ældre målgruppe, der rekrutteres og begrebet ungdomsuddannelser udfordres. Der er især tre uddannelser, hvor frafaldet adskiller sig markant i forhold til gennemsnittet, nemlig Transport og logistik, der har et afbrud uden omvalg på cirka 38 %, Sundhed, omsorg og pædagogik, der har et frafald på cirka 36 % og Produktion og udvikling med et frafald på ca. 33 %. Endnu to uddannelser: Bygge og anlæg og Strøm, styring og it ligger over gennemsnittet for skolen. Der er således en klar udfordring på Transport og logistik, Sundhed, omsorg og pædagogik og på Produktion og udvikling. Skal skolens frafald yderligere ned, skal disse tre uddannelser yde et ret markant bidrag hertil. Skolens elever I forhold til tidligere år er der ikke sket væsentlige ændringer i skolens elevbestand. Det er stadig mænd, der er flest af, nemlig 64 % af alle. Kvinderne udgør således 36 %, hvilket er stort set som i de tidligere år. Eleverne har i gennemsnit forholdsvis lave karaktergennemsnit fra folkeskolen. 44 % har således under 5 i gennemsnit, mens kun 8 % har over 7 i gennemsnit. Det er især mændene, der har de lave gennemsnit: Godt halvdelen ligger på et gennemsnit på under 5. Især på fire uddannelser er karaktergennemsnittet fra folkeskolen forholdsvist lavt. Det drejer sig om Transport og logistik, hvor 85 % af eleverne har et gennemsnit på under 5 fra folkeskolen, men også Bil, fly og andre transportmidler og Bygge og anlæg. På EUX er det Produktion og udvikling der har forholdsvist mange elever med et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen. Generelt er det elever med et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen, der lidt oftere end øvrige elever afbryder uden omvalg. Dette er ikke overraskende, idet langt de fleste uddannelser kræver et ret godt niveau i både at kunne tale og skrive dansk, et godt niveau i matematik og et godt niveau i fremmedsprog. Vi kan se, at især kvinder på teknisk EUD er i en speciel risikogruppe for at afbryde, hvis deres karaktergennemsnit fra folkeskolen ligger lavt. Elevoptag sker løbende, og her viser det sig, at elever der optages i årets andet kvartal har et forholdsvist stort frafald, mens elever, der optages i fjerde kvartal, forholdsmæssigt falder noget mindre fra end gennemsnittet. Dette skyldes muligvis de forskelige måder at introducere eleverne til uddannelserne på. Det er forholdsmæssigt flere mænd end kvinder, der falder fra, når man ser isoleret på afbrud uden omvalg på skolen. For begge køn gælder, at det især er elever mellem år, der falder fra. 18

19 Særegne kendetegn ved de enkelte uddannelser Der er forskellige kendetegn i frafaldsmønstret fra uddannelse til uddannelse. På Medieproduktion er det, de helt unge elever op til 17 år, der falder fra. Det er især de årige, der afbryder uden omvalg på følgende uddannelser: Strøm, styring og it, Bygge og anlæg og Transport og logistik. På uddannelserne Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler ; Merkantil og Sundhed, omsorg og pædagogik er eleverne generelt ældre, når de afbryder, nemlig mere end 20 år.. På Krop og stil sker afbrud af uddannelsen spredt på alle aldersgrupper. Skema 2.14: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De unge elever (op til 23 år) af begge køn På grundforløbet Transport og logistik, Strøm, styring og it og Bygge og anlæg samt Medieproduktion Fortrudt uddannelse Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på 23 år og derover af begge køn På grundforløbet Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler ; Merkantil og Sundhed, omsorg og pædagogik Personlige og sociale udfordringer 19

20 Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk På grundforløbet Sundhed, omsorg og pædagogik : tandklinikassistentuddannelsen Det er en kulturel/religiøs problemstilling: Nogle af kvinderne må af religiøse/kulturelle grunde ikke ordne tænder på mænd ligesom der kan være problemer med krav til at ærmerne skal være smøget op af hygiejnehensyn. 20

21 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 I forbindelse med Handlingsplanen for 2013 gjorde vi opmærksom på, at skolen næppe ville være i stand til i løbet af 2013 af få frafaldet på grundforløbet ned på de 14 %, som Ministeriet for Børn og Undervisning forventede. Det er således skolens generelle indtryk, at andelen af elever med personlige og/eller sociale problemer er stigende på grundforløbet. Endvidere har en meget stor gruppe af eleverne faglige og indlæringsmæssige problemer. Selvom disse elever er erklæret uddannelsesparate, må vi desværre konstatere, at en del af disse elever rent faktisk ikke er det. Resultatet er blevet 20,9 %. På trods af en forstærket vejledningsindsats må vi erkende, at vores værst tænkelige anelser holdt stik. Der er sket et massivt frafald på grunduddannelserne. Frafaldet på hovedforløbene er faldet fra 7,4 % til 6,6 %. Det anser skolen som en lille succes, selvom vi havde forventet at frafaldet ville falde til 5 %. Overordnet resultat og indsats i handlingsplan for 2013 Herningsholm Erhvervsskole har således på grundforløbene som forudset ikke nået det af ministeriet fastsatte mål. På hovedforløbene er det ikke lykkedes at reducere frafaldet til 5 %. Det lykkedes dog at nedbringe frafaldet med 0,8 procentpoint. Både på grundforløbene og i hovedforløbene er de indsatser, der er beskrevet i Handlingsplanen for 2013 blevet gennemført i mere eller mindre grad på alle uddannelser. Selvom de beskrevne initiativer på grundforløbene således har haft mulighed for at virke og øjensynligt også har virket er der dog en række faktorer, der har været svært påvirkelige, selvom skolen har modtaget en ministeriel støtte til at etablere en moderne tilgang til fag og pædagogik. Ungearbejdsløshedspakken i 1996/1999 og de efterfølgende tiltag har sammen med konjunkturerne betydet, at mindre motiverede eller umodne unge er gået i gang med en uddannelse. Der findes i dag en stor gruppe af uafklarede elever på skolen, og mange af dem, der skubbes ind på uddannelserne har væsentligt færre ressourcer til og dårligere forudsætninger for at gennemføre dem. Det er skolens generelle indtryk udtrykt af både uddannelsesledere, vejledere, kontaktlærere og elevcoach at andelen af elever med store personlige og/eller sociale problemer er stigende på grundforløbene. Endvidere har en meget stor gruppe af eleverne faglige og indlæringsmæssige problemer. Selv om disse elever er erklæret uddannelsesparate, må vi nok desværre konstatere, at en del af disse elever rent faktisk ikke er det. Endelig kan vi se ud fra vore egne registreringer af afgangsårsager, at cirka hver tredje elev afbryder, fordi de har fortrudt uddannelsen. Dette indikerer, at den information, som eleverne har fået om de enkelte uddannelser fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) ikke i alle tilfælde har været tilstrækkelig. Dette vil naturligvis således som det har været i det forløbne år fortsat være et emne i den fremtidige dialog mellem skolen og UU. Som en naturlig konsekvens af, at elevsammensætningen har ændret sig, har skolen i 2013 haft fokus på at fastholde de svagere elever i uddannelserne gennem trivsels- og styrkepædagogik. Uddannelseslederne påviser, at den differentierede undervisning og organiseringen af grundforløbene har en positiv betydning for frafald. Det store frafald vi har oplevet i 2013 kunne have været større. 21

22 Vi må desværre erkende at mentorordninger, lektiecafé og den lange række af trivselsfremmende tiltag, som skolen har etableret for at mindske frafaldet, ikke fylder voldsomt i elevernes bevidsthed. Det er snarere de teoretiske fagelementer, der nemt kan relateres og omsættes til praksis, der virker motiverende på eleverne. Ligeledes opleves værkstedsundervisning og praktikperioder som en positiv kontrast til folkeskolen. At skolen med sin undervisningsform har et generelt potentiale til at fastholde svage elever alene fordi den praktiske undervisning adskiller sig fra disse elevers tidligere skoleerfaring er en af grundene til, at skolen i 2014 har flyttet fokus til den faglige læring. Sammen med omlægningen af vejledningen fra fastholdelses- til gennemførelsesvejledning er det tillige et udtryk for at skolen ønsker at markere, at vi helt i tråd med erhvervsskolereformen og arbejdsmarkedets krav - fremover vil tilbyde langt mere stringente og målrettede forløb for eleverne. Skolen skal ikke længere for enhver pris have alle igennem den uddannelse, som eleverne har besluttet sig til på forhånd. Hvis den unge ikke har en seriøs chance for at komme igennem sin uddannelse på normeret tid eller ikke har en realistisk chance for en praktikplads, vil den unge blive guidet hen på en anden uddannelse. 22

23 Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2014 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne Skema 3.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Indsats med medfinansiering nr.: Baggrund/beskrivelse af problemstillingen jf. tidligere handlingsplan Titel Udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne. Gennem arbejdet med Udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne blev der udarbejdet et kompetenceudviklingsprojekt for EUDunderviserne og lederne, nemlig Faglighed i nye klæder. Det overordnede mål med kompetenceudviklingsprojektet er at halvere frafaldet på såvel grundforløb som hovedforløb i skoleåret 2012/2013. Dette skal ske ved at lade positiv psykologi, styrkepædagogik og Martin Seligmanns fem trivselsparametre (emotion, relation, præstation, mening og engagement) være konkrete elementer i en anerkendende tilgang til eleverne. Skolen ser det som en udfordring, at komme i tæt dialog med den voksende andel af eleverne, for hvem uddannelses- og arbejdsmarkedskulturen er fremmed og dermed også læringskulturen på skolen. Disse elever kommer ofte fra miljøer, hvor det at tage en uddannelse og/eller at have et arbejde ikke er en naturlig del af dagligdagen og dermed normen. Eleverne har generelt et lavt eksamensgennemsnit fra folkeskolen, da disse elevers fokus ofte har været et andet end skolemiljøet. Der er en risiko for, at når disse elever starter på Herningsholm Erhvervsskole, så vil de opleve at skolemiljøet og senere også praktikperioderne ikke passer til deres behov og forudsætninger. En typisk reaktion på dette er utilfredshed, fravær og frafald. Vi har erkendt at vi skal dreje på nogle andre knapper. Vi bliver nødt til at møde denne gruppe af elever lige netop der hvor de er i deres liv og med anerkendende pædagogik få dem til at flytte sig både menneskeligt og fagligt. Samtidig har vi fagligt stærke elever, der skal udfordres og støttes i deres faglige progression. Skolens fokus på talentudvikling er ligeledes en del af den anerkendende tilgang. Den forventede effekt af projektet er 1. Øget motivation og trivsel hos eleverne 23

24 2. En øget modstandskraft hos eleverne mod virkningerne af personlige og sociale problemer 3. Øget medarbejdertrivsel med baggrund i at arbejde med mere motiverede og tilfredse elever 4. En forbedring af skolens statistiske resultater i forhold til ministeriets forventninger og krav med henblik på øget gennemførelse og elevtilfredshed. 5. Forbedring af skolens økonomiske bundlinje. Starttidspunkt 2012 Sluttidspunkt 2013 Initiativer/redskaber De konkrete aktiviteter skolen har planlagt for 2012 og 2013 i arbejdet med de udfordringer, vi har med elevgruppen og planlægning og gennemførelsen af undervisningen tager afsæt i indsatsmålene for Faglighed i nye klæder : 1. Afholdelse af teoretisk oplæg som introduktion til positiv psykologi, styrkepædagogik og trivselselementer for alle medarbejdere med elevkontakt og deres ledere. 2. Implementering af elementerne i undervisningsplanlægningen, gennemførelsen og i kommunikationen generelt, samt 3. Udvikling af en systematik i uddannelsesledernes ledelsesarbejde med henblik på at stimulere processen og opfølgningen på resultaterne. Uddannelseslederne skal i højere grad være ledere på uddannelsen end blot ledere overfor personalet. Helt konkret har skolen grebet det an ved at starte ud med, at alle undervisere, ledere og andre der dagligt er i kontakt med eleverne kom på et todages kursus i uge 31 i Her underviste en ekstern og en intern konsulent/ procescoach i den anerkendende pædagogik, som Seligmann repræsenterer. Sigtet var at alle skulle have et fælles afsæt, fælles pædagogiske værdier og samme sprog. Dog med den modifikation, at det er op til de forskellige afdelinger at udvikle og bruge de redskaber, der er relevante for dem. Herefter blev igangsat en introduktion til og udvikling af coaching af først uddannelseslederne og herefter underviserne. Coaching i anvendelsen af anerkendende pædagogik af lærerteams/makkerpar skal gøres 2 gange. Den første coaching fandt sted i peroden august 2012 til juni Den anden coaching fandt sted i efteråret Mellem coachingsessionerne var der tre praksisforløb, hvor underviserne skulle bruge den anerkendende pædagogik på eget uddannelsesområde. Målet med at coache med en ekstern konsulent, er at det skal virke udviklende, forpligtende og befordrende for supervision som kollegialt arbejdsredskab, med den hensigt at lærerne efterfølgende kan blive selvkørende på området. Responsen på coachingforløbet var positiv. 24

25 Det oprindelige mål med indsatsen/forventet effekt. Evaluering af indsatsen blev det antal elever fastholdt, som man forventede? Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra dette indsatsområde i det videre arbejde med øget gennemførelse? Hvad har virket/ikke virket? Pædagogisk Råd afholdt derfor endnu et todages kursus i uge 31 i Her blev arbejdet videre med kompetenceudviklingsprojektet for at sikre kontinuiteten. Pædagogisk Råd ønskede at nedenstående punkter bliver berørt i forhold til øget kompetenceløft: Manglende elevforudsætninger som vilkår, hvor Koblingen mellem skole og praktik stadig er en udfordring Fokus på pædagogisk ledelse- den fælles front Differentiering hvilke metoder og mål? Strømlining af fastholdelsesindsatsen Nødvendigheden af at have superbrugere til specialstøtte i hver afdeling Ledernes tilstedeværelse ved kurser Diagnoser og pædagogik er underviserne klædt godt nok på til denne udfordring? Nødvendigheden af, at underviserne får projektkompetencer Undervisernes konflikthåndtering At kunne forstå gråzonesprog Undervisning i at bruge de interaktive tavler pædagogisk. Dette indsatsområde skulle i forbindelse med Handlingsplan 2013 gerne betyde, at yderligere 15 elever gennemfører den uddannelse, de er startet på Tallene fra UNI-C viser at frafaldet er øget fra 16, 5 % til 20,9 %. Samtidig er fuldførelsesprocenten faldet ca. 10 procent. Det indikerer, at vi ikke har haft succes med at fastholde yderligere 15 elever. Det er vanskeligt at registrere de forventede resultater under processen. Vi vil alligevel hævde, at ville frafaldet have været endnu større uden denne indsats. Det er et vitalt område at arbejde videre med i forhold til især de svagere elever. Selvom skolen med Handlingsplan 2014 har valgt at andet fokus nemlig fagligheden vil der stadig være et behov for støttende aktiviteter til eleverne. Endvidere har skolen opnået en lang række pædagogiske kompetencer som på lidt længere bane vil øge fastholdelsen af flere elever. Der arbejdes videre med implementering af indsatserne på skolen. 25

26 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Skolens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag er funderet FPDG, jf. HP 13? på en anerkendende tilgang til eleverne med et erhvervsrettet fokus Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Gennem arbejdet med de to indsatsområder i Handlingsplanen 2012 Nedbringelse af frafaldet fra 82 til 50 over en 2 årig periode (egenfinansieret), og Udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne (medfinansieret) Blev der udarbejdet et kompetenceudviklingsprojekt for EUDunderviserne og lederne, nemlig Faglighed i nye klæder. Skolen ville sikre, at det didaktiske og pædagogiske grundlag forankres i arbejdet med udvikling af undervisning og lærermiljø gennem blandt andet brugen af aktivitetsbeskrivelser i skolens øvrige arbejde med kvalitetsudvikling. I bilag B ses eksempler på aktivitetsbeskrivelserne. Der foregår en mangfoldighed af indsatser og projekter på Herningsholm Erhvervsskole. Gennem udvikling af og brug af aktivitetsbeskrivelser ønskede vi dels at få et overblik over og mulighed for strategisk prioritering af indsatsområder på skolens arbejde med det didaktiske og pædagogiske grundlag. Et andet sigte med brugen af aktivitetsbeskrivelserne var at kunne følge systematisk op på de konkrete indsatser og resultater. Gennem opfølgningen har vi en aktiv dialog med de respektive uddannelsesledere og faglærere, således at de indsatser, de har fokus på, er indsatser, der er relevante og giver mening for dem i de forskellige uddannelsesområder. At det giver mening og at vi har en dialogbaseret opfølgning er vores middel til at arbejde for at arbejdet forankres i hver enkelt afdeling. Derudover er det et resultatmål for institutionen. Endvidere blev besluttet, at skolen med afsæt i todages kurset i uge 31- ville inkorporere øget fokus på øget differentiering i afdelingernes mål og handleplaner. Men i mellemtiden oplevede skolen et skift i fokus: I arbejdet med Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 valgte skolen at have øget fokus på de lokale uddannelsesplaner (LUP) og i denne sammenhæng også at justere skolens fælles pædagogiske grundlag. Gennem afdelingernes aktive medvirken i at revidere de lokale uddannelsesplaner, sikres det, at indholdet af de lokale uddannelsesplaner modsvarer den faktiske praktisk faglige, teoretisk fagfaglige og nyfaglige undervisning, der gennemføres dagligt på de enkelte uddannelser. 26

27 Sigtet er overordnet, at skabe yderlig fokus på fagfaglig kvalitet i erhvervsuddannelserne, hvilket skal skærpe erhvervsuddannelsernes bevågenhed og anseelse hos erhvervslivet og hos nuværende og kommende elever. Arbejdet med at styrke fagligheden skal anspore til en kulturforandringsproces i organisationen, hvorigennem ledelse og medarbejdere bevidstgøres om, at Herningsholm Erhvervsskole ønsker at arbejde målrettet på at fremme elevernes teoretisk fagfaglige såvel som praktisk faglige og nyfaglige kompetencer. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Vi skrev i Handlingsplan 2013, at det ikke var muligt at måle effekt efter kun et år. I stedet ville vi gennemføre en nulpunkts måling i form af en kvantitativ undersøgelse af kendskabet til arbejdet med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag blandt en repræsentativ gruppe af elever og medarbejdere. Med fokusgruppeinterview ville vi gå dybere ind og forsøge at belyse forståelse og betydning af dette arbejde hos eleverne og undervisere. Vi vil følge op med samme målinger i 2014 og 2015 og se om billedet ændrer sig og på den baggrund justere arbejdet med det pædagogiske grundlag. Det kan være vi skal have en anden type indsatser og/eller styrke indsatserne. I 2016 vil vi evaluere arbejdet og bruge vores erfaringer i et strategisk mål for skolen. Uddannelseslederne og lederne frarådede imidlertid at sende spørgeskema til den omtalte repræsentative gruppe af medarbejdere og elever, da vort pædagogiske grundlag er så nyt at det først skal forankres hos uddannelseslederne og dermed ikke er kendt endnu af hverken medarbejdere og elever. Kvalitetsafdelingen valgte derfor i første omgang at spørge indtil implementeringen af det fælles pædagogiske grundlag hos uddannelseslederne på EUD. Det er her arbejdet ligger og det er her der skal være fokus. Fokus ligger alene på det fælles pædagogiske grundlag. Udover at nå Handlingsplanens mål er det egentlige motiv at bruge materialet til en egentlig strategi for fastholdelse af eleverne på Herningsholm Erhvervsskole. Med en formuleret strategi og en fælles pædagogisk grundlag vil skolen herefter sikre at det bliver implementeret i medarbejderne daglige arbejde i didaktikken. Kvalitetsafdelingen har endvidere afholdt semistrukturerede interviews mede hvert fagområdes uddannelsesleder, vejledningen samt eventuelle ressourcepersoner. Sigtet var at følge op på Handlingsplanens initiativer samt orientere hinanden om de udfordringer de forskellige uddannelser har. 27