Etaternes demografi på Frederik VI s tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etaternes demografi på Frederik VI s tid 1784 1839"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Konferensafhandling Børge Fogsgaard Etaternes demografi på Frederik VI s tid Vejleder: Gunner Lind 1 Afleveret: April 2005

2 Jeg vil hermed gerne takke professor Hans Chr. Johansen, Syddansk Universitet og professor Martin Schwarz Lausten, Teologisk fakultet, Københavns Universitet for venlig imødekommenhed og hjælp. En særlig tak skal gå til afdelingschef Otto Andersen, Danmarks Statistik for manuduktion og hjælp udi de aldersbetingede dødskvotienter. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Grith Erichsen for et minutiøst korrekturarbejde. Forsideillustration: Indskudsbevis for enkepension for Charlotte Amalia Hansen i Den almindelige Enkekasse, tegnet af hendes mand kaptajn Mads Lunn den 12. juli (RA). 2

3 Indholdsfortegnelse Grafer og illustrationer Indledning Den historisk-demografiske analyse Forskningskarakteristik Datamaterialet Den almindelige Enkekasse Institutionen og dens omfang Registrering og klassificering Folketællinger Officersdatabasen Begrænsninger og mangler i datamaterialet Enkekassen Folketællinger Officersdatabasen Periodens karakteristika Økonomi Økonomisk stilstand og reformer ( ) Højkonjunktur ( ) Krigsår ( ) Økonomisk sammenbrud og national krise ( ) Sundhedsforhold Hygiejne og boligforhold Epidemier Sundhedsvæsenet Fertilitet Nuptialitet Metode Kønsproportionering Andel af varigt gifte mænd og kvinder Førstegangsvielser Førstegangsvielser i helstaten Førstegangsvielser pr. region Førstegangsvielser pr. etatsgruppering Flergangsvielser Enker og enkemænd Flergangsvielser Det førægteskabelige samliv

4 8.6. Delkonklusion nuptialitet Mobilitet Metode Embedsmændenes regionale fordeling Etaternes sammensætning Militæret Administrationen Kirken Retsvæsenet Mobilitet pr. region København Sjælland Fyn Jylland Slesvig Holsten Delkonklusion mobilitet Mortalitet Metode Enkekassens population Dødelighed efter etatsgruppering Dødelighed efter geografi Delkonklusion mortalitet Specialets opsummering og konklusion Summary in English Bilag Vielser Førstegangs vielser pr. region Førstegangs vielser pr. etatsgruppe Mobilitet Absolut fordeling efter opholdssted Procentvis fordeling efter opholdssted Absolut fordeling efter fødested Procentvis fordeling efter fødested, totalpopulation Procentvis fordeling efter fødested, mænd Procentvis fordeling efter fødested, kvinder Mortalitet Aldersbetingede dødskvotienter. A-gruppering Aldersbetingede dødskvotienter. B-gruppering Aldersbetingede dødskvotienter. Dansk standard Aldersbetingede dødskvotienter, etatsopdelt

5 Aldersbetingede dødskvotienter, geografisk opdelt Kilder og litteratur Utrykte kilder Trykte kilder og litteratur

6 Grafer og illustrationer Antal indskud i Den almindelige Enkekasse Antal førstegangsindskud pr. etatsgruppe pr. år Antal førstegangsvielser pr. etatsgruppe pr. år Pensionsstørrelse i relation til afdragsordning Officerers og præsters førstegangsvielser Pristal Pristal Pristal december april Pristal Procentvis andel af afdragsordninger Pristal Fertilitet Danmark Folketællinger for København 1787, 1801 og Procentvis fordeling af mænd over 19 år i København 1787, 1801 og Procentvis fordeling af kvinder over 19 år i København 1787, 1801 og Kønsproportioneringen for København 1787, 1801 og Kønsproportionering, mænd 10 år ældre end kvinder Aldersopdelt andel af gifte kvinder i København Aldersopdelt andel af gifte kvinder i København Aldersopdelt andel af gifte kvinder i København Aldersopdelt andel af gifte embedsmænd og mænd i København Aldersopdelt andel af gifte embedsmænd og mænd i København Aldersopdelt andel af gifte embedsmænd og mænd i København Procentvis andel gifte officerer København Officerers antal af ungkarleår fra første bestalling Procentvis andel af gifte officerer af stikprøvepopulationen Førstegangsvielser i helstaten pr. år Aldersforskel ved vielser i helstaten. 5-års perioder Antal førstegangsvielser pr. region Mænds alder ved første vielse pr. region. 5 års perioder Kvinders alder ved første vielse pr. region. 5 års perioder Aldersforskel ved første vielse pr. region. 5 års perioder Antal førstegangsvielser pr. etatsgruppe Mænds alder ved første vielse pr. etatsgruppe. 5 års perioder Kvinders alder ved første vielse pr. etatsgruppe. 5 års perioder Aldersforskel ved første vielse pr. etatsgruppe. 5 års perioder Enker og enkemænd. Procentandel af den totale population Genvielsesprocent af totale population Nyt ægteskab for enkemænd. 5 års perioder Længde af enkestand for mænd før nyt ægteskab. 5 års perioder Flergangsvielser i helstaten Aldersforskel og antal vielser pr. år Vielser pr indbyggere, Danmark Procentvis andel af uægteskabelige fødsler i Danmark Procentvis fordeling af befolkningen efter landsdel (eksklusiv Norge) Procentvis fordeling af embedsmænd efter opholdssted Absolut fordeling af embedsmænd efter opholdssted

7 Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested Absolut fordeling af embedsmænd efter fødested Procentvis fordeling efter opholdssted. Militæret Procentvis fordeling efter fødested. Militæret Procentvis fordeling efter opholdssted. Administrationen Procentvis fordeling efter fødested. Administrationen Procentvis fordeling efter opholdssted. Kirken Procentvis fordeling efter fødested. Kirken Procentvis fordeling efter opholdssted. Retsvæsenet Procentvis fordeling efter fødestedsted. Retsvæsenet Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. København Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. København Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Sjælland Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Sjælland Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Fyn Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Fyn Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Jylland Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Jylland Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Slesvig Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Slesvig Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Holsten Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Holsten Aldersbetinget dødskvotient. Grupperingseksempel Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Kvinder år

8 1. Indledning Den befolkningsmæssige sammensætning inden for helstatens 1 rammer var i Frederik VI s de facto regeringstid, det vil sige fra hans statskup som kronprins i 1784 til hans død i 1839, kendetegnet ved en overordentlig stor diversitet. Der var en stor national sproglig (eller etnisk om man vil) forskellighed. De to officielle regeringssprog var tysk og dansk, men herudover var der store befolkningsgrupper, der talte frisisk, plattysk, islandsk, færøsk, norske dialekter, grønlandsk, samisk, finsk samt forskellige lokalsprog i de oversøiske kolonier. Til trods herfor, var det ikke det etniske eller nationale tilhørshold, der havde den største betydning for individets selvforståelse og identitet, men derimod individets placering i samfundet. Der var en afgrund mellem de forskellige sociale lags levevilkår inden for helstatens befolkningsgrupper. Levevilkårene for de holstenske livegne og de stavnsbundne bønder i Danmark var markant anderledes end de, der var gældende for byernes håndværkere, det gryende borgerskab eller aristokratiet som yderste modpol. Før nationalismens indtog i den sidste del af Frederik VI s regeringsperiode, var individets identitet først og fremmest knyttet til dets stand. Nærværende demografiske undersøgelse omhandler en sådan stand. Embedsmandsstanden, den enevældige konges magtapparat, var den lim, der bandt helstaten sammen. Det blev forventet, at embedsmanden udførte sit arbejde for kongen uden skelen til personlige eller andres særinteresser. I den sene enevælde var ansættelsesforholdet mellem embedsmænd og statsmagten personliggjort gennem ansættelsesbrevet. Det var en kongelig udnævnelse, signeret af majestæten selv. Embedsmanden var kongens betjent 2. Han var personligt bundet til kongen gennem sin embedsed. Det er derfor kun naturligt, hvis de mennesker, der søgte optagelse i embedsmandsstanden, havde en livsstrategi med en forventning om, at deres arbejde og loyalitet ville blive belønnet med et godt liv. Nærværende speciale vil gennem en demografisk analyse af embedsmandsstanden og de tilgængelige komparative analyser af totalbefolkningen og befolkningsgrupper vise, om embedsmandsstanden faktuelt set blev belønnet med et godt liv. Embedsmandsstanden i Danmark (kongeriget) er fokusmål for specialet, men analyserne vil i videst muligt omfang medtage komparative data fra Norge og hertugdømmerne, hvor data er tilgængelige. Hovedvægten i specialet er lagt på den deskriptive demografi, hvor de demografiske variabler beskrives og analyseres inden for demografiens standard komponenter: Fertilitet Nuptialitet Mobilitet 1 Ved helstaten forstås alle landområder kontrolleret af regeringen (den enevældige konge) i København. Det vil sige Danmark, Norge (til 1814), hertugdømmerne Slesvig, Holsten, Lauenburg (fra 1814), Island, Færøerne, Grønland samt kolonierne i Dansk Vestindien, Dansk Guinea samt Trankebar. 2 Det er et definitionsspørgsmål, om enevældens præster kan kaldes embedsmænd. Meget af kirkegodset var blevet solgt til private i det 18. århundrede, og som en konsekvens af dette var præsten i verdslig henseende underlagt kirkeejeren. Til trods for at disse patronatskald blev forvaltet af kirkeejeren, førte bisperne tilsyn, ligesom også de private præster var underlagt bestemmelser i bog 2 Om Religionen i Danske Lov. Kongelige resolutioner m.v., der omhandler præster, skelner aldrig mellem disse to ansættelsesformer. 8

9 Mortalitet Det foreliggende datamateriale yder dog ingen hjælp til en bedømmelse af embedsmandsstandens fertilitet. Til trods herfor vil også denne vigtige demografiske variabel blive diskuteret. For at højne læsbarheden og billedliggøre analyserne, vil specialets data, i modsætning til det meste af den foreliggende litteratur omhandlende deskriptiv demografi, blive vist i grafform, overalt hvor det er muligt. Moderne it-værktøj har lettet dette førhen så omkostnings- og arbejdskrævende arbejde. Essentielle data vil endvidere blive vist med eksakte værdier i tabelform som bilag. Eftersom levevilkårene har en stor betydning for befolkningsudviklingen, vil analysen af de demografiske komponenter i specialet ikke blive gennemført alene ud fra en isoleret demografisk indgangsvinkel. Ikke-demografiske forhold og de dertil knyttede discipliner, såsom f.eks. nationaløkonomi, historie og sociologi vil blive inddraget i analysen, hvor det skønnes relevant. Specialet skal dog på ingen måde opfattes som en antropologisk analyse af embedsmandsstanden, borgerskabet eller middelklassen i det 18. og 19 århundrede, men vil kunne bidrage til sådanne studier med faktuelle data. Makroundersøgelser og de dertil knyttede statistiske metoder har været foretaget med data fra Danmark (kongeriget) for fertilitet, nuptialitet samt mortalitetsanalyser og vil indgå som kontrol- og sammenligningselement i nærværende speciale. Netop kombinationen af den arbejdsmæssige lette makroundersøgelse og den meget arbejdskrævende indsamling af mikrodata for specifikke befolkningsgrupper, det være sig fra kirkebøger, lægdsruller eller lignende, vil give et mere præcist billede af befolkningsudviklingen og give belæg for makroundersøgelsens resultater og/eller danne basis for korrektioner. Dette speciale er baseret på data fra Den almindelige Enkekasse. Denne kilde har aldrig før været benyttet til demografiske undersøgelser, til trods for, at den giver mulighed for eksakte demografiske beregninger af en specifik befolkningsgruppes vielsesmønstre og dødelighed. Det er endvidere åbenbart, at de store makroundersøgelser har en indbygget fejlmulighed, netop fordi de behandler data af store dimensioner i tid og/eller rum. Signifikante forskelle mellem regioner, erhvervsgrupper eller anden gruppering bliver ikke synlige gennem makroundersøgelserne. Mikroundersøgelser efterlyses derfor overalt inden for demografiforskningen 3. Dette speciale er en sådan mikroundersøgelse. 3 Dyrvik (1983), side 14., Johansen (2002), side 32. 9

10 2. Den historisk-demografiske analyse Historisk demografi er en analyse af ændringerne i en befolknings størrelse, struktur og geografiske fordeling gennem tiderne. Endvidere klarlægges de bevægelser, som er sket i de pågældende befolkninger. De demografiske komponenter i en analyse vil traditionelt være den pågældende periodes levendefødte, dødsfald, ind og udvandring, vielser og skilsmisser. Hver af komponenterne kan herefter undersøges i sammenhæng med f.eks. fødested, bopæl, erhverv, ægteskabelig stilling og udviklingen i samfundet i en snæver eller bred forstand. Når der er stor interesse for at få analyseret eksempelvis dødeligheden i enevældens samfund, er det ikke blot for at fastsætte f. eks., hvornår en forskydning i dødelighedsniveauet satte ind 4. I historisk demografi er det analysen af, hvilke faktorer der påvirker de demografiske determinanter såsom fødsler, dødsfald, ind - og udvandring, flytninger, vielser (aldersfordeling) samt skilsmisser, altså befolkningens sociale vilkår, der er interessant. Det er nemlig ikke kun de sundhedsmæssige forhold, der påvirker en befolknings livsvilkår. Forhold som lovgivning, økonomi, beskæftigelse, hygiejne, boligforhold, urbanisering samt samlivsforhold har en stor indflydelse på befolkningsudviklingen i ethvert samfund. Kun få lande kan præstere statistiske oplysninger fra første halvdel af 1800-tallet eller tidligere. De nordiske lande er blandt de få lande, hvor tidlig statistisk data er tilgængeligt 5. Der blev i 1645 og 1646 udstedt forordninger om førelse af kirkebøger i hvert sogn, således at kirkebogen skulle indeholde oplysninger om fødsler, vielser og dødsfald. Fra 1735 findes årlige opgørelser af det samlede antal levendefødte og døde. De første folketællinger fandt sted i 1769 og omfattede hele helstaten. Sognepræsten og andre stedlige myndigheder blev pålagt at udfærdige tællingslister, der indeholdt summariske opgørelser over stedes beboere. Imidlertid tager den langt overvejende danske forskning og litteratur om emnet sit udgangspunkt i Det er der naturligvis en årsag til. Først fra 1840 blev der i Danmark og hertugdømmerne foretaget folketællinger med faste intervaller og med krav om ensartet dataregistrering. Dette muliggør, at beregninger over fertilitet og udarbejdelsen af overlevelsestavler kan ske uden nævneværdige metodiske problemer. Statistikerne er på sikker grund fra 1840 og frem. For tiden før 1840 findes der de omtalte summariske opgørelser over fødte og døde samt et antal folketællinger, hvor den første som nævnt blev udført som en summarisk optælling i I 1787 blev der i Danmark for første gang optalt pr. person. I 1801 blev der igen optalt i Danmark og Norge. I 1803 i Hertugdømmerne. I 1834 i Danmark og endelig i 1835 i Hertugdømmerne. Det vil sige, at periodiseringsproblematikken og områdedefinitionen bliver særdeles vanskelig at håndtere. Yderligere er en del optællingslister gået tabt fra 1801tællingen i Danmark og især 1803tællingen fra Slesvig-Holsten. Derud- 4 Se afsnit Mortalitet. 5 Drake, side 150: Our examination of statistical sources has substantially borne out the traditional view that Scandinavia has been better served than most areas, and for a longer period, by her administrators. Their efforts have made these countries something like a Mecca for demographic historians. 10

11 over er der sat en del spørgsmålstegn ved pålideligheden af de første folketællinger. 6 Der er dog udviklet matematiske modeller og metoder for at kunne beregne fertilitet og mortalitet 7 på et sådant ufuldstændigt materiale. Hvad angår tilgængelige nuptialitetsdata fra perioden, så er forholdet langt mere problematisk. Data om vielsesalderens udvikling er reelt ikke tilgængelige før efter og det endda summarisk. Først fra 1812 kom der krav om at notere alder på de viede i kirkebogen, men det tog adskillige år, før alle præster fulgte denne bestemmelse. Det var endvidere fortsat overladt til præstens forgodtbefindende, hvad der blev noteret om brudgommens erhverv og parrets førægteskabelige status. Dette, samt manglen på ensartede fortrykte kirkebøger, bevirker, at det er vanskeligt at kvalificere og klassificere data. Men også for dette område er der udviklet matematiske modeller 9 for at overvinde forhindringerne. Ved at opdele befolkningen i en folketælling efter køn, alder og civilstand, kan man beregne den gennemsnitlige vielsesalder ved 1. vielse. Der er naturligvis et meget stort usikkerhedsmoment ved en sådan metode, idet det materiale, der beregnes på, er et statistisk materiale, hvor ægteskaberne reelt kan have været indgået 10 til 30 år før optællingstidspunktet. Men i mangel af mere eksakte data har metoden i vidt omfang været benyttet ved makroundersøgelser af ægteskabsdata. De makroundersøgelser, der som nævnt er udarbejdet for Danmark, er i sagens natur baseret på gennemsnittet af hele befolkningen. Det er massernes demografi, det vil sige bøndernes. Derfor er hovedparten af de demografiske analyser og forskningsresultater i Danmark et udsagn om bønderne. Eftersom befolkningen var så rigidt opdelt i stande i slutningen af det 18. århundrede, er det et interessant spørgsmål, hvor meget forskellen i livsvilkår kommer til udtryk gennem en demografisk analyse af data fra embedsmandsstanden; en stand, der senere udviklede sig til at blive en del af det 19. århundredes middelklasse og borgerskab. 6 Otto Andersen (1972) samt Johansen (1970). 7 Se afsnit Mortalitet. 8 Statistisk Tabelværk. 9 John Hajnal, SPAM (Singulate Mean Age at Marriage), se afsnit Forskningskarakteristik. 11

12 3. Forskningskarakteristik Demografi som en matematisk disciplin fik et afgørende gennembrud allerede i midten af 19. århundrede, hvorimod historisk demografi som disciplin er af relativ nyere dato. I 1950 erne begyndte historikere i stigende grad at se den befolkningsmæssige udvikling som en vigtig faktor for bedømmelsen af et samfunds økonomiske og sociale ændringer. Behovet for udvikling af metoder blev åbenbar. Foregangslandet var Frankrig og gennem 1960 erne sås et stigende antal publikationer, hvor demografer/matematikere og historikere overlappede hinanden eller samarbejdede på en lang række forskningsopgaver. Forskningen kan groft deles op i tre discipliner: Metodik, indsamling/beskrivelse af demografiske data samt sociologisk og antropologisk tolkning af demografiske data. Kendetegnene for en lang række af de deskriptive demografiske undersøgelser er, at de publiceres som store tabelværker med en rudimentær eller endog manglende tolkning af data og en manglende konklusion på undersøgelserne. Data fremlægges, men tolkningen af data foretages i andre publikationer eller overlades til andre historikere. Årsagen til dette synes ikke at være berøringsangst over for emnet, men mere et bevidst valg om afgrænsning af de forskellige discipliner. Denne rigide opdeling kan være af traditionel karakter, idet netop demograferne, og ikke historikerne, var primus motor ved de tidlige historisk demografiske undersøgelser Perioden 1965 til 1975 kan på mange måder betragtes som det gyldne tiår for historisk demografiforskning. En række banebrydende værker, der blev publiceret i denne periode, satte standarden for metode og databearbejdning. Det gælder eksempelvis franskmanden Louis Henry, der med sine familiekonstruktionsmetoder i f.eks. La population de la Norvége depuis de deux siècles fra 1970 blev kopieret overalt, eller amerikaneren John Hajnals matematiske formler for beregning af Singulate Mean Age at Marriage, der dannede basis for hans European Marriage Patterns in Perspective fra Det massive udbud af historisk demografiske publikationer aftog i 1980 erne, men de sidste fem år har den historisk demografiske forskning fået en ny opblomstring med mange publikationer, specialer og afhandlinger. Årsagen til denne renæssance skal ikke ses som en fornyet interesse; den mener jeg i og for sig altid har været til stede. Det er uden tvivl de nye tekniske muligheder for indsamling og elektronisk bearbejdning af data, der har faciliteret denne udvikling. Da nærværende speciale primært er en demografisk undersøgelse af danske og sekundært en undersøgelse af norske og slesvig-holstenske forhold, vil jeg især fremhæve nedenstående forskere, der har været beskæftiget med demografiundersøgelser inden for dette område. Et skelsættende værk for dansk historisk demografi er Hans Chr. Johansens Befolkningsudvikling og familiestruktur i det 18. århundrede fra 1975, der bearbejder kirkebogsdata fra 26 danske landsogne samt data fra folketællingerne i 1787 og 1801 fra de samme sogne. Ikke blot bearbejdes og analyseres dansk befolkningsdata i større omfang i overensstemmelse med moderne demografiske metoder, men bogen kan indirekte læses som en lærebog i historisk demografi, idet dens beskrivelse af de benyttede kilder og metoder er yderst detaljerede og instruktive. Hans Chr. Johansen er uden for al tvivl den person, der har haft den største betydning for dansk historisk demografiforskning, 12

13 ikke blot på grund af hans store produktion, men også fordi hans forfatterskab har så mange forskellige indfaldsvinkler til emnet. Hans forskning er blevet afrundet og opsummeret i Danish Population History fra Hans Chr. Johansens forfatterskab er i nærværende speciale i stor udstrækning blevet brugt som med - og modspiller. I lighed med udviklingen i udlandet har demografer i Danmark vist stor interesse for at arbejde med historisk demografi. Københavns Universitets Statistiske Institut v/otto Andersen publicerede en række forskningsresultater gennem 1970 erne og afsluttede med Danish Period Life Tables fra Disse publikationer er i vid udstrækning blevet refereret og benyttet af historiske demografer, bl.a. af Hans Chr. Johansen. Englænderen Michael Drake publicerede i 1969 sin doktordisputats Population and Society in Norway Den blev, til trods for en massiv kritik fra norske historikere 10, den referenceramme alle i dag bruger for norsk historisk demografi. Nordmanden Ståle Dyrvik har endvidere udgivet en lang række publikationer, dels egne og dels som hovedredaktør af udgivelser med norske forskningsresultater. Disse undersøgelser er baseret på enkeltsogne med små populationer, hvorfor det kan være vanskeligt at skabe sig et reelt overblik. Det har ikke været muligt at finde demografiske analyser, der specifikt omhandler befolkningen i Slesvig-Holsten. Tysk historisk demografisk forskning er, med en ca. 10 års forsinkelse i forhold til Frankrig, England og Skandinavien, blevet intensiveret, og der udgives mange publikationer. Her skal fremhæves Arthur E. Imhof, der har et stort forfatterskab bag sig. Han har nøje analyseret data fra en lang række tyske stater og provinser; men ikke fra Slesvig-Holsten, til trods for at data er til rådighed qua 1803 og 1835 folketællingerne samt den meget disciplinerede kirkebogsføring, der er kendetegnene for hertugdømmerne 11 i den behandlede periode. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at bruge tabelmaterialet fra hans meget omfattende værk Lebenswartungen in Deutschland, Norwegen und Schweden im 19. und 20. Jahrhundert fra 1995, idet bogen netop pointerer de demografiske forskelligheder mellem de tyske stater. Lars Hennings har i 1990 erne, som måske den eneste, indgående beskæftiget sig med befolkningsudviklingen i Slesvig-Holsten. Hans arbejde er, til trods for elementer af demografisk analyse, mere af en sociologisk og hjemstavnshistorisk karakter. Som nævnt er der de senere år publiceret et større antal af nye forskningsresultater, især demografiske mikroundersøgelser. Det har dog ikke været muligt at finde materiale, bortset fra Hans Chr. Johansens og Otto Andersens forfatterskaber, der kunne bruges til reelle komparative analyser. Specialets periodisering ligger tidsmæssigt før de fleste af disse undersøgelser, ligesom mikroundersøgelserne generelt har et specifikt sigte, der er uvedkommende for specialets population. En undtagelse er Ph.d. afhandlingen af Anette Jensen fra 2003, der indeholder en analyse af vielsesmønstret i Slagelse, Varde, Bogense og Århus fra 1814 til Den blev af mange norske historikere anset for uvidenskabelig. Afhandlingen er i overensstemmelse med angelsaksisk tradition skrevet nærmest som et essay med utallige anekdoter. 11 I modsætning til kirkebogsføringen i kongeriget, var der i Slesvig-Holsten i den behandlede periode en tradition for i kirkebogen at liste børn efter afdøde. Ud fra et historisk demografisk synspunkt ligger der her en guldgrube og venter på en fertilitetsanalyse. 13

14 Den foreliggende litteratur om historisk demografi er primært brugt til fastlæggelse af metode og metodik. For specialets beskrivelser af tidens politiske og økonomiske forhold er der især trukket på Ole Feldbæks, Hans Chr. Johansens og Svend Aage Hansens publikationer om perioden. 14

15 4. Datamaterialet Kilden og dermed datamaterialet for nærværende speciale er primært en egen transskription og klassificering af data for indskyderne og disses hustruer i Den almindelige Enkekasse. Mangler i dette materiale er forsøgt udbedret med diverse stater omhandlende de forskellige etater 12. Ved manglende fødested hos indskydere og/eller hustruer er Cd en med folketællingen af 1845 fra DDA ligeledes benyttet. Til brug for nuptialitetsanalysen er der benyttet folketællingsdata fra DDA. Endvidere er der ligeledes til brug for nuptialitetsanalysen blevet benyttet en privat database over danske officerer Den almindelige Enkekasse Institutionen og dens omfang Efter kongelig resolution af 30. august blev Den almindelige Enkekasse stiftet. Enkekassen skulle afløse Land-Militair-Etatens Pensionskasse af 1739, der var rådet i økonomisk uføre på grund af, at udgifterne til enkepension og faderløse børn ikke kunne finansieres af medlemmernes indskud. Den almindelige Enkekasse blev, som navnet antyder, udelukkende oprettet med det formål at kunne yde enkepension. Udover det landmilitære officerskorps skulle søofficerer samt kongeligt udnævnte civile betjente i kongens riger, hertugdømmer og lande tvangsmæssigt oprette en enkepension ved indgåelse af ægteskab. Kassen var endvidere åben for alle andre borgere, der måtte ønske at oprette en enkepension. Fastsættelsen af størrelsen af enkepensionen blev beregnet ud fra to forhold: Pensionen skulle stå i forhold til den gage, som indskyderen oppebar. En enke efter en major havde standsmæssige krav, som en enke efter en portkontrollør i København ikke havde. For hvert trin opad i karrieren skulle indskyderen regulere enkepensionens størrelse med et tillægsindskud, således at enkepensionen kom i overensstemmelse med indskyderens nye gage. Enkepensionens størrelse udgjorde typisk 30 % til 50 % af mandens årlige gage 14, dog minimum 10 rigsdaler i sølv og maksimum 400 rigsdaler i sølv pr. år. Efter pengereformen i 1813 og inflationen blev maksimum hævet til 600 rigsdaler. Indskuddets størrelse blev, i modsætning til hvad havde været gældende for den landmilitære pensionskasse, gjort afhængigt af indskyderen og hustruens alder samt aldersforskellen dem imellem. 12 Se litteraturlisten. Staterne er generelt mangelfulde eller direkte fejlbehæftede for den pågældende periode. En lysende undtagelse er Topsøe-Jensen: Officerer i Den Dansk-norske Søetat Schou, 1775 side 84 ss. 14 Den procentvise størrelse af pensionen i forhold til gagen varierede fra etat til etat. Militæret og søetaten havde den højeste procent. Hoffets civilansatte den laveste. 15

16 Finansieringen af de udbetalte enkepensioner skulle foretages gennem tre indtægtskilder. Samtlige kongeligt ansatte 15, uanset om de blev gift eller ej, måtte afgive første måneds gage eller første måneds lønforhøjelse til Den almindelige Enkekasse. Dernæst indskuddet, der i princippet var en engang-for-alle indbetalt kapital til dækning af pensionen. Dette indskud kunne, afhængig af alderen på indskyder og hustru, beløbe sig til et eller flere års gage. Endelig, som den tredje og en meget vigtig indtægtskilde, forrentningen af den indskudte kapital. Fundatsen for Den almindelige Enkekasse nødvendiggjorde, at der, i modsætning til den militære pensionskasse, blev stillet krav til udarbejdelse af mortalitetstabeller samt krav til indskyderne og disses hustruer, om at kunne dokumentere deres alder. Mortalitetstabeller var allerede under stor diskussion blevet udarbejdet i begyndelsen af 1770 erne. Disse var dog forholdsvis enkle og baseret på en gennemsnitlig forventet levealder og ikke på en differentieret mortalitetsprognose for hvert enkelt alderstrin. Forventningerne til den gennemsnitlige levealder var ens for begge køn. Det skal her pointeres, at enkekassens matematikere udmærket var klar over, at kvinder over en hvis alder gennemsnitligt ville leve længere end jævnaldrende mænd. Forudsætningen i mortalitetstabellerne var dog, at et stort antal kvinder mellem 20 og 40 år ville dø af barselsrelaterede sygdomme, og at dette, i sidste ende, ville betyde, at den gennemsnitlige levealder var ens for begge køn. Usikkerhedsmomentet omkring mortalitetslisterne bevirkede imidlertid, at enkekassen blev pålagt et krav om at registrere dødsdato på både indskydere og hustruer, uanset om enkepensionen kom til udbetaling eller ej. Dette ville sikre en fremtidig mulighed af en revision af mortalitetstabellerne ud fra historisk materiale. Af betydning for den videre analyse af data fra Enkekassen skal nævnes følgende bestemmelser i fundatsen: Kun raske mænd kunne tegne en enkepension. For at Enkekassen kunne påtage sig risikoen med at oprette en enkepension, skulle den potentielle indskyder stille med en sundhedsattest. Dette krav er naturligvis i modstrid med ønsket om at udarbejde relevante dødelighedsanalyser på materialet fra Enkekassen. Det har dog reelt ingen betydning, idet centraladministrationen allerede i 1780 erne erkendte, at virkningerne af denne bestemmelse ikke var ønskelige. Praksis blev, at indskydere uden en ren sundhedsattest blev optaget, men for Postpensionskassens regning og risiko. Det ses af brevvekslingen, at oprettelsen af disse pensioner blev begrænset til minimumsbeløb. Hvis en enke indgik i et nyt ægteskab, blev udbetalingen af pensionen standset, men blev genoptaget, hvis hun blev enke på ny. Pensionen forblev kvindens ejendom. Ved en eventuel skilsmisse blev pensionen udbetalt ved den fraskilte mands død, for så vidt kvinden ikke sad i ægteskab. Disse bestemmelser kan have spillet en rolle for enkers overvejelser om nyt ægteskab 16. Enkemænd skulle gøre fuldt indskud ved nyt ægteskab. Denne bestemmelse kan ligeledes have virket hæmmende på embedsmænds ønske om at indgå nye ægteskaber I fundatsen defineret som kongelig betjente. 16 Se afsnit Nuptialitet. 17 Der er adskillige eksempler på, at mænd betalte afdrag på indskud for både en afdød og en nuværende hustru. 16

17 Allerede den 25. februar 1785 blev en ny indskudstabel udarbejdet, og endelig den 4. august 1788 blev fundatsen ændret således, at enhver, der nød løn fra kongens kasse og var kongeligt udnævnt, skulle oprette enkepension ved giftermål. Præster måtte ikke, under bødestraf på 100 rigsdaler, vie embedsmænd uden sikkerhed for indbetaling til enkekassen. Endvidere skulle alle embedsmænd, der tidligere ikke havde været omfattet af fundatsen og ikke havde sikret deres hustruer gennem anden pensionsordning, foretage indskud med tilbagevirkende kraft. Den nye fundats muliggjorde afdragsordninger for indskud på op til 12 år i stedet for de gældende 4 år. Dette forhold skulle også få en afgørende betydning, se figur 1. I praksis betød de nye bestemmelser, at alle præster, dommere, prokuratorer, fogeder samt ansatte ved hoffet og i oktrojerede selskaber blev omfattet af bestemmelserne 18. Antal indskud Figur 1: Antal indskud i Den almindelige Enkekasse Tabet af Norge i 1814 bevirkede, at Den norske Enkekasse blev oprettet ved en fundats af med samme regler og bestemmelser, som gjaldt for Den almindelige Enkekasse. Efter forhandling om den norske andel af kapitalen i Den almindelige Enkekasse blev sagsakterne for samtlige indskydere med bopæl i Norge pr. 1. jan 1820, hvor hustruen fortsat levede, overført til Den norske Enkekasse i slutningen af Efter kun et års tid opgav man i Den almindelige Enkekasse at videreføre det statistiske materiale for disse personer. Den almindelige Enkekasse ophørte med at modtage nye indskud i 1845, angiveligt på grund af, at de benyttede mortalitetstabeller var fejlbehæftede, og man dermed havde 18 At dømme ud fra pensionstegningerne må præster og lokaladministratorer i Grønland, Island, Færøerne samt Finmarken i Norge have været undtagne for kravet. Jeg har dog ikke kunnet finde bestemmelser, der bekræfter dette forhold. 17

18 større pensionsudbetalinger, end der var dækning for i kapitalen 19. Den almindelige Enkekasse udbetalte den sidste enkepension i I tidsrummet 1775 til 1845 blev der foretaget indskud i Enkekassen fordelt på ægteskaber indgået af indskydere (mænd) og hustruer 20. Fundatsrevisionen af 1788 bevirkede en massiv tilgang de efterfølgende fire år. Fra dette tidspunkt er samtlige 21 kongeligt udnævnte gifte embedsmænd registreret i Den almindelige Enkekasse Registrering og klassificering Ud fra materialet i Enkekassen 22 er der oprettet en database med følgende indhold: Indskyder: Indskudsnummer Navn (eller kæde til nyt indskudsnummer) Erhverv/stilling som angivet Erhverv angivet som etat (klassificeret efter nedenstående tabel) Erhvervsbopæl, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Født, dato Født, sted Født, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Død, dato Død, sted Død, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Kæde til hustru/hustruer Hustru: Indskudsnummer Navn Født, dato Født, sted Født, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Død, dato Død, sted Død, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Kæde til indskyder/indskydere Markering og dato for nyt ægteskab (en ny ægtefælle er ikke nødvendigvis embedsmand) 19 Dette forhold er accepteret af historikerne (eks. Bro Jørgensen), men jeg har kunnet konstatere, efter en gennemgang af kapitalbevægelserne i Enkekassen, at der under hyperinflationen og i kriseårene efter 1813 blev tabt endog meget store summer på investeringer i godser og landejendomme i øvrigt. Den manglende afkastning på kapitalen, for ikke at sige den manglende kapital, har uden tvivl spillet en stor rolle for Enkekassens dårlige økonomi. 20 For det åbenbare misforhold mellem antallet af kvinder og mænd, se afsnit Nuptialitet. 21 Udover de nævnte undtagelser er der konstateret mangler. F.eks. er Johan Ludvig Heiberg ikke registreret, sandsynligvis fordi hustruen var berettiget til selvstændig pension. Ligeledes er N.F.S. Grundtvig, uvis af hvilken grund, ej heller indskrevet. 22 Inskriptionsprotokoller og dåbsattester. 18

19 Pr. indskud: Dato Indskud (kontant) Indskud (afbetaling) Pensionsstørrelse Erhverv opsplittet i etater/arbejdsområder har følgende klassificering: Amtsadministrationen/lokal regering Centraladministrationen Forstvæsenet Hoffet Justitsrelateret Kirken Københavns Universitet Lokaladministrationen Militæret Oktrojerede selskaber Politi/fogeder Postvæsenet Sundhedsvæsenet Søetaten Toldvæsenet Undervisning En eksakt opdeling af Frederik VI s embedsmandskorps i etater ud fra nutidige kriterier er ikke mulig. Den enevældige stat havde en yderst økonomisk og pragmatisk indstilling til brugen af embedsmandskorpset. Mange embedsmænd havde dobbeltroller som f.eks. distriktskirurg og postmester eller f.eks. hjælpepræst og lærer ved borgerskolen. Mange kopister ved centraladministrationen arbejdede også for Københavns magistrat. Visse embedsfunktioner havde, set med nutidens øjne, et indbygget modsætningsforhold. Eksempelvis var grænserne flydende mellem den udøvende og dømmende magt, i den forstand at f.eks. en foged kunne optræde i begge funktioner. Mange embedsmænd skiftede endvidere funktion i deres karriereforløb. Et typisk karriereforløb for en embedsmand begyndte med en volontørstilling i centraladministrationen, derefter en udnævnelse til (betalt) kancellist, for til slut at ende med et embede i lokaladministrationen et sted i helstaten. Toldbetjente blev efter 1814 i vidt omfang rekrutteret blandt de mange aftakkede officerer. Præsterne fra patronatskaldene og prokuratorerne kan efter nutidens definition kun vanskeligt defineres som embedsmænd, men er medtaget, eftersom de i perioden blev defineret som kongelige betjente, og derfor underlagt de samme bestemmelser, som andre grupper af embedsmænd. 19

20 Rubriceringen af data efter etater er tolket ud fra stillingsbetegnelsen ved første indskud, det vil sige ved personens giftermål. Analyse af data fra de enkelte etater bliver dog for uoverskuelig og vil for visse etaters vedkommende resultere i for små populationer. Det er derfor nødvendigt at gruppere etaterne i beslægtede grupper. Erhverv (etat) vil i nærværende speciale blive opdelt som følger: Administration: Central-, amts - og lokaladministration, distriktskirurger samt postvæsenet 23 Kirke: Kirke og undervisning Militær: Militæret, søetaten samt toldvæsenet 24 Retsvæsenet: Dommere, prokuratorer samt politi/fogeder Andet: Hoffet, private indskydere, oktrojerede selskaber samt forstvæsenet 25 Land eller landsdel har følgende klassificering: København (inkl. Frederiksberg) 26 Sjælland med omliggende øer Fyn med omliggende øer Nørrejylland Bornholm Slesvig Holsten Norge Færøerne Island Grønland Danske kolonier Tyske stater Udland, andet Denne klassificering skulle muliggøre en detaljeret sammenligning af data fra de forskellige egne af helstaten. For at kunne arbejde med store populationer, og dermed sikre det mest korrekte resultat, vil data i de efterfølgende analyser blive opdelt efter København, dansk provins, Slesvig-Holsten og Norge. Færøerne, Island, kolonier samt udland udgør for små populationer. Mobilitetsanalyserne vil dog blive udført på grundlag af den detaljerede klassificering Folketællinger For at analysere, hvor stor en del af befolkningen der giftede sig eller forblev varigt ugifte, er materiale fra tre folketællinger i København, nemlig fra 1. juli 1787, 1. februar Disse embedsmænd er en ensartet gruppe. Bosat i København og i købstæderne. Samme basisuddannelse, med undtagelse af den lille gruppe af distriktskirurger. 24 Toldvæsenet er medtaget under denne gruppe, fordi tolderne i vid udstrækning blev rekrutteret fra officerskorpset. 25 Disse grupper består af små populationer. Et fælles kendetegn er, at pensionstegningen skete sent i karriereforløbet, dvs. efter indgåelse af giftermål. 26 Jeg har skønnet, at Frederiksberg, til trods for dets placering uden for voldene, var en integreret del af det københavnske miljø. 20

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Charlotte Nielsen Forskningsservice >> >> Disposition Hvorfor kombinere surveys og registerdata? Registerstruktur og indsamling af data i

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Demografi - Spørgsmål til teksten

Demografi - Spørgsmål til teksten Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder

3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder 33 3. Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder Den befolkning, hvis størrelse, sammensætning og bevægelser søges belyst i dette hæfte, består (bortset fra de tabeller, der vedrører asylansøgninger)

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Det nye demografiske danmarkskort

Det nye demografiske danmarkskort TemaPubl 2006:4 Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner Otto Andersen Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner TemaPubl 2006:4 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv.

Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for Højkvalitetsdata 23. juli 2008 Dokumentationsvejledning Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for højkvalitetsdata består af: Hans Hummelgaard (fmd.) (akf og medlem

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere