Etaternes demografi på Frederik VI s tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etaternes demografi på Frederik VI s tid 1784 1839"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Konferensafhandling Børge Fogsgaard Etaternes demografi på Frederik VI s tid Vejleder: Gunner Lind 1 Afleveret: April 2005

2 Jeg vil hermed gerne takke professor Hans Chr. Johansen, Syddansk Universitet og professor Martin Schwarz Lausten, Teologisk fakultet, Københavns Universitet for venlig imødekommenhed og hjælp. En særlig tak skal gå til afdelingschef Otto Andersen, Danmarks Statistik for manuduktion og hjælp udi de aldersbetingede dødskvotienter. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Grith Erichsen for et minutiøst korrekturarbejde. Forsideillustration: Indskudsbevis for enkepension for Charlotte Amalia Hansen i Den almindelige Enkekasse, tegnet af hendes mand kaptajn Mads Lunn den 12. juli (RA). 2

3 Indholdsfortegnelse Grafer og illustrationer Indledning Den historisk-demografiske analyse Forskningskarakteristik Datamaterialet Den almindelige Enkekasse Institutionen og dens omfang Registrering og klassificering Folketællinger Officersdatabasen Begrænsninger og mangler i datamaterialet Enkekassen Folketællinger Officersdatabasen Periodens karakteristika Økonomi Økonomisk stilstand og reformer ( ) Højkonjunktur ( ) Krigsår ( ) Økonomisk sammenbrud og national krise ( ) Sundhedsforhold Hygiejne og boligforhold Epidemier Sundhedsvæsenet Fertilitet Nuptialitet Metode Kønsproportionering Andel af varigt gifte mænd og kvinder Førstegangsvielser Førstegangsvielser i helstaten Førstegangsvielser pr. region Førstegangsvielser pr. etatsgruppering Flergangsvielser Enker og enkemænd Flergangsvielser Det førægteskabelige samliv

4 8.6. Delkonklusion nuptialitet Mobilitet Metode Embedsmændenes regionale fordeling Etaternes sammensætning Militæret Administrationen Kirken Retsvæsenet Mobilitet pr. region København Sjælland Fyn Jylland Slesvig Holsten Delkonklusion mobilitet Mortalitet Metode Enkekassens population Dødelighed efter etatsgruppering Dødelighed efter geografi Delkonklusion mortalitet Specialets opsummering og konklusion Summary in English Bilag Vielser Førstegangs vielser pr. region Førstegangs vielser pr. etatsgruppe Mobilitet Absolut fordeling efter opholdssted Procentvis fordeling efter opholdssted Absolut fordeling efter fødested Procentvis fordeling efter fødested, totalpopulation Procentvis fordeling efter fødested, mænd Procentvis fordeling efter fødested, kvinder Mortalitet Aldersbetingede dødskvotienter. A-gruppering Aldersbetingede dødskvotienter. B-gruppering Aldersbetingede dødskvotienter. Dansk standard Aldersbetingede dødskvotienter, etatsopdelt

5 Aldersbetingede dødskvotienter, geografisk opdelt Kilder og litteratur Utrykte kilder Trykte kilder og litteratur

6 Grafer og illustrationer Antal indskud i Den almindelige Enkekasse Antal førstegangsindskud pr. etatsgruppe pr. år Antal førstegangsvielser pr. etatsgruppe pr. år Pensionsstørrelse i relation til afdragsordning Officerers og præsters førstegangsvielser Pristal Pristal Pristal december april Pristal Procentvis andel af afdragsordninger Pristal Fertilitet Danmark Folketællinger for København 1787, 1801 og Procentvis fordeling af mænd over 19 år i København 1787, 1801 og Procentvis fordeling af kvinder over 19 år i København 1787, 1801 og Kønsproportioneringen for København 1787, 1801 og Kønsproportionering, mænd 10 år ældre end kvinder Aldersopdelt andel af gifte kvinder i København Aldersopdelt andel af gifte kvinder i København Aldersopdelt andel af gifte kvinder i København Aldersopdelt andel af gifte embedsmænd og mænd i København Aldersopdelt andel af gifte embedsmænd og mænd i København Aldersopdelt andel af gifte embedsmænd og mænd i København Procentvis andel gifte officerer København Officerers antal af ungkarleår fra første bestalling Procentvis andel af gifte officerer af stikprøvepopulationen Førstegangsvielser i helstaten pr. år Aldersforskel ved vielser i helstaten. 5-års perioder Antal førstegangsvielser pr. region Mænds alder ved første vielse pr. region. 5 års perioder Kvinders alder ved første vielse pr. region. 5 års perioder Aldersforskel ved første vielse pr. region. 5 års perioder Antal førstegangsvielser pr. etatsgruppe Mænds alder ved første vielse pr. etatsgruppe. 5 års perioder Kvinders alder ved første vielse pr. etatsgruppe. 5 års perioder Aldersforskel ved første vielse pr. etatsgruppe. 5 års perioder Enker og enkemænd. Procentandel af den totale population Genvielsesprocent af totale population Nyt ægteskab for enkemænd. 5 års perioder Længde af enkestand for mænd før nyt ægteskab. 5 års perioder Flergangsvielser i helstaten Aldersforskel og antal vielser pr. år Vielser pr indbyggere, Danmark Procentvis andel af uægteskabelige fødsler i Danmark Procentvis fordeling af befolkningen efter landsdel (eksklusiv Norge) Procentvis fordeling af embedsmænd efter opholdssted Absolut fordeling af embedsmænd efter opholdssted

7 Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested Absolut fordeling af embedsmænd efter fødested Procentvis fordeling efter opholdssted. Militæret Procentvis fordeling efter fødested. Militæret Procentvis fordeling efter opholdssted. Administrationen Procentvis fordeling efter fødested. Administrationen Procentvis fordeling efter opholdssted. Kirken Procentvis fordeling efter fødested. Kirken Procentvis fordeling efter opholdssted. Retsvæsenet Procentvis fordeling efter fødestedsted. Retsvæsenet Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. København Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. København Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Sjælland Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Sjælland Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Fyn Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Fyn Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Jylland Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Jylland Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Slesvig Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Slesvig Procentvis fordeling af embedsmænd efter fødested. Holsten Procentvis fordeling af hustruer efter fødested. Holsten Aldersbetinget dødskvotient. Grupperingseksempel Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter. Enkekassen, mænd og kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, etatsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Kvinder år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Mænd år Aldersbetingede dødskvotienter, landsdelsgrupperet. Kvinder år

8 1. Indledning Den befolkningsmæssige sammensætning inden for helstatens 1 rammer var i Frederik VI s de facto regeringstid, det vil sige fra hans statskup som kronprins i 1784 til hans død i 1839, kendetegnet ved en overordentlig stor diversitet. Der var en stor national sproglig (eller etnisk om man vil) forskellighed. De to officielle regeringssprog var tysk og dansk, men herudover var der store befolkningsgrupper, der talte frisisk, plattysk, islandsk, færøsk, norske dialekter, grønlandsk, samisk, finsk samt forskellige lokalsprog i de oversøiske kolonier. Til trods herfor, var det ikke det etniske eller nationale tilhørshold, der havde den største betydning for individets selvforståelse og identitet, men derimod individets placering i samfundet. Der var en afgrund mellem de forskellige sociale lags levevilkår inden for helstatens befolkningsgrupper. Levevilkårene for de holstenske livegne og de stavnsbundne bønder i Danmark var markant anderledes end de, der var gældende for byernes håndværkere, det gryende borgerskab eller aristokratiet som yderste modpol. Før nationalismens indtog i den sidste del af Frederik VI s regeringsperiode, var individets identitet først og fremmest knyttet til dets stand. Nærværende demografiske undersøgelse omhandler en sådan stand. Embedsmandsstanden, den enevældige konges magtapparat, var den lim, der bandt helstaten sammen. Det blev forventet, at embedsmanden udførte sit arbejde for kongen uden skelen til personlige eller andres særinteresser. I den sene enevælde var ansættelsesforholdet mellem embedsmænd og statsmagten personliggjort gennem ansættelsesbrevet. Det var en kongelig udnævnelse, signeret af majestæten selv. Embedsmanden var kongens betjent 2. Han var personligt bundet til kongen gennem sin embedsed. Det er derfor kun naturligt, hvis de mennesker, der søgte optagelse i embedsmandsstanden, havde en livsstrategi med en forventning om, at deres arbejde og loyalitet ville blive belønnet med et godt liv. Nærværende speciale vil gennem en demografisk analyse af embedsmandsstanden og de tilgængelige komparative analyser af totalbefolkningen og befolkningsgrupper vise, om embedsmandsstanden faktuelt set blev belønnet med et godt liv. Embedsmandsstanden i Danmark (kongeriget) er fokusmål for specialet, men analyserne vil i videst muligt omfang medtage komparative data fra Norge og hertugdømmerne, hvor data er tilgængelige. Hovedvægten i specialet er lagt på den deskriptive demografi, hvor de demografiske variabler beskrives og analyseres inden for demografiens standard komponenter: Fertilitet Nuptialitet Mobilitet 1 Ved helstaten forstås alle landområder kontrolleret af regeringen (den enevældige konge) i København. Det vil sige Danmark, Norge (til 1814), hertugdømmerne Slesvig, Holsten, Lauenburg (fra 1814), Island, Færøerne, Grønland samt kolonierne i Dansk Vestindien, Dansk Guinea samt Trankebar. 2 Det er et definitionsspørgsmål, om enevældens præster kan kaldes embedsmænd. Meget af kirkegodset var blevet solgt til private i det 18. århundrede, og som en konsekvens af dette var præsten i verdslig henseende underlagt kirkeejeren. Til trods for at disse patronatskald blev forvaltet af kirkeejeren, førte bisperne tilsyn, ligesom også de private præster var underlagt bestemmelser i bog 2 Om Religionen i Danske Lov. Kongelige resolutioner m.v., der omhandler præster, skelner aldrig mellem disse to ansættelsesformer. 8

9 Mortalitet Det foreliggende datamateriale yder dog ingen hjælp til en bedømmelse af embedsmandsstandens fertilitet. Til trods herfor vil også denne vigtige demografiske variabel blive diskuteret. For at højne læsbarheden og billedliggøre analyserne, vil specialets data, i modsætning til det meste af den foreliggende litteratur omhandlende deskriptiv demografi, blive vist i grafform, overalt hvor det er muligt. Moderne it-værktøj har lettet dette førhen så omkostnings- og arbejdskrævende arbejde. Essentielle data vil endvidere blive vist med eksakte værdier i tabelform som bilag. Eftersom levevilkårene har en stor betydning for befolkningsudviklingen, vil analysen af de demografiske komponenter i specialet ikke blive gennemført alene ud fra en isoleret demografisk indgangsvinkel. Ikke-demografiske forhold og de dertil knyttede discipliner, såsom f.eks. nationaløkonomi, historie og sociologi vil blive inddraget i analysen, hvor det skønnes relevant. Specialet skal dog på ingen måde opfattes som en antropologisk analyse af embedsmandsstanden, borgerskabet eller middelklassen i det 18. og 19 århundrede, men vil kunne bidrage til sådanne studier med faktuelle data. Makroundersøgelser og de dertil knyttede statistiske metoder har været foretaget med data fra Danmark (kongeriget) for fertilitet, nuptialitet samt mortalitetsanalyser og vil indgå som kontrol- og sammenligningselement i nærværende speciale. Netop kombinationen af den arbejdsmæssige lette makroundersøgelse og den meget arbejdskrævende indsamling af mikrodata for specifikke befolkningsgrupper, det være sig fra kirkebøger, lægdsruller eller lignende, vil give et mere præcist billede af befolkningsudviklingen og give belæg for makroundersøgelsens resultater og/eller danne basis for korrektioner. Dette speciale er baseret på data fra Den almindelige Enkekasse. Denne kilde har aldrig før været benyttet til demografiske undersøgelser, til trods for, at den giver mulighed for eksakte demografiske beregninger af en specifik befolkningsgruppes vielsesmønstre og dødelighed. Det er endvidere åbenbart, at de store makroundersøgelser har en indbygget fejlmulighed, netop fordi de behandler data af store dimensioner i tid og/eller rum. Signifikante forskelle mellem regioner, erhvervsgrupper eller anden gruppering bliver ikke synlige gennem makroundersøgelserne. Mikroundersøgelser efterlyses derfor overalt inden for demografiforskningen 3. Dette speciale er en sådan mikroundersøgelse. 3 Dyrvik (1983), side 14., Johansen (2002), side 32. 9

10 2. Den historisk-demografiske analyse Historisk demografi er en analyse af ændringerne i en befolknings størrelse, struktur og geografiske fordeling gennem tiderne. Endvidere klarlægges de bevægelser, som er sket i de pågældende befolkninger. De demografiske komponenter i en analyse vil traditionelt være den pågældende periodes levendefødte, dødsfald, ind og udvandring, vielser og skilsmisser. Hver af komponenterne kan herefter undersøges i sammenhæng med f.eks. fødested, bopæl, erhverv, ægteskabelig stilling og udviklingen i samfundet i en snæver eller bred forstand. Når der er stor interesse for at få analyseret eksempelvis dødeligheden i enevældens samfund, er det ikke blot for at fastsætte f. eks., hvornår en forskydning i dødelighedsniveauet satte ind 4. I historisk demografi er det analysen af, hvilke faktorer der påvirker de demografiske determinanter såsom fødsler, dødsfald, ind - og udvandring, flytninger, vielser (aldersfordeling) samt skilsmisser, altså befolkningens sociale vilkår, der er interessant. Det er nemlig ikke kun de sundhedsmæssige forhold, der påvirker en befolknings livsvilkår. Forhold som lovgivning, økonomi, beskæftigelse, hygiejne, boligforhold, urbanisering samt samlivsforhold har en stor indflydelse på befolkningsudviklingen i ethvert samfund. Kun få lande kan præstere statistiske oplysninger fra første halvdel af 1800-tallet eller tidligere. De nordiske lande er blandt de få lande, hvor tidlig statistisk data er tilgængeligt 5. Der blev i 1645 og 1646 udstedt forordninger om førelse af kirkebøger i hvert sogn, således at kirkebogen skulle indeholde oplysninger om fødsler, vielser og dødsfald. Fra 1735 findes årlige opgørelser af det samlede antal levendefødte og døde. De første folketællinger fandt sted i 1769 og omfattede hele helstaten. Sognepræsten og andre stedlige myndigheder blev pålagt at udfærdige tællingslister, der indeholdt summariske opgørelser over stedes beboere. Imidlertid tager den langt overvejende danske forskning og litteratur om emnet sit udgangspunkt i Det er der naturligvis en årsag til. Først fra 1840 blev der i Danmark og hertugdømmerne foretaget folketællinger med faste intervaller og med krav om ensartet dataregistrering. Dette muliggør, at beregninger over fertilitet og udarbejdelsen af overlevelsestavler kan ske uden nævneværdige metodiske problemer. Statistikerne er på sikker grund fra 1840 og frem. For tiden før 1840 findes der de omtalte summariske opgørelser over fødte og døde samt et antal folketællinger, hvor den første som nævnt blev udført som en summarisk optælling i I 1787 blev der i Danmark for første gang optalt pr. person. I 1801 blev der igen optalt i Danmark og Norge. I 1803 i Hertugdømmerne. I 1834 i Danmark og endelig i 1835 i Hertugdømmerne. Det vil sige, at periodiseringsproblematikken og områdedefinitionen bliver særdeles vanskelig at håndtere. Yderligere er en del optællingslister gået tabt fra 1801tællingen i Danmark og især 1803tællingen fra Slesvig-Holsten. Derud- 4 Se afsnit Mortalitet. 5 Drake, side 150: Our examination of statistical sources has substantially borne out the traditional view that Scandinavia has been better served than most areas, and for a longer period, by her administrators. Their efforts have made these countries something like a Mecca for demographic historians. 10

11 over er der sat en del spørgsmålstegn ved pålideligheden af de første folketællinger. 6 Der er dog udviklet matematiske modeller og metoder for at kunne beregne fertilitet og mortalitet 7 på et sådant ufuldstændigt materiale. Hvad angår tilgængelige nuptialitetsdata fra perioden, så er forholdet langt mere problematisk. Data om vielsesalderens udvikling er reelt ikke tilgængelige før efter og det endda summarisk. Først fra 1812 kom der krav om at notere alder på de viede i kirkebogen, men det tog adskillige år, før alle præster fulgte denne bestemmelse. Det var endvidere fortsat overladt til præstens forgodtbefindende, hvad der blev noteret om brudgommens erhverv og parrets førægteskabelige status. Dette, samt manglen på ensartede fortrykte kirkebøger, bevirker, at det er vanskeligt at kvalificere og klassificere data. Men også for dette område er der udviklet matematiske modeller 9 for at overvinde forhindringerne. Ved at opdele befolkningen i en folketælling efter køn, alder og civilstand, kan man beregne den gennemsnitlige vielsesalder ved 1. vielse. Der er naturligvis et meget stort usikkerhedsmoment ved en sådan metode, idet det materiale, der beregnes på, er et statistisk materiale, hvor ægteskaberne reelt kan have været indgået 10 til 30 år før optællingstidspunktet. Men i mangel af mere eksakte data har metoden i vidt omfang været benyttet ved makroundersøgelser af ægteskabsdata. De makroundersøgelser, der som nævnt er udarbejdet for Danmark, er i sagens natur baseret på gennemsnittet af hele befolkningen. Det er massernes demografi, det vil sige bøndernes. Derfor er hovedparten af de demografiske analyser og forskningsresultater i Danmark et udsagn om bønderne. Eftersom befolkningen var så rigidt opdelt i stande i slutningen af det 18. århundrede, er det et interessant spørgsmål, hvor meget forskellen i livsvilkår kommer til udtryk gennem en demografisk analyse af data fra embedsmandsstanden; en stand, der senere udviklede sig til at blive en del af det 19. århundredes middelklasse og borgerskab. 6 Otto Andersen (1972) samt Johansen (1970). 7 Se afsnit Mortalitet. 8 Statistisk Tabelværk. 9 John Hajnal, SPAM (Singulate Mean Age at Marriage), se afsnit Forskningskarakteristik. 11

12 3. Forskningskarakteristik Demografi som en matematisk disciplin fik et afgørende gennembrud allerede i midten af 19. århundrede, hvorimod historisk demografi som disciplin er af relativ nyere dato. I 1950 erne begyndte historikere i stigende grad at se den befolkningsmæssige udvikling som en vigtig faktor for bedømmelsen af et samfunds økonomiske og sociale ændringer. Behovet for udvikling af metoder blev åbenbar. Foregangslandet var Frankrig og gennem 1960 erne sås et stigende antal publikationer, hvor demografer/matematikere og historikere overlappede hinanden eller samarbejdede på en lang række forskningsopgaver. Forskningen kan groft deles op i tre discipliner: Metodik, indsamling/beskrivelse af demografiske data samt sociologisk og antropologisk tolkning af demografiske data. Kendetegnene for en lang række af de deskriptive demografiske undersøgelser er, at de publiceres som store tabelværker med en rudimentær eller endog manglende tolkning af data og en manglende konklusion på undersøgelserne. Data fremlægges, men tolkningen af data foretages i andre publikationer eller overlades til andre historikere. Årsagen til dette synes ikke at være berøringsangst over for emnet, men mere et bevidst valg om afgrænsning af de forskellige discipliner. Denne rigide opdeling kan være af traditionel karakter, idet netop demograferne, og ikke historikerne, var primus motor ved de tidlige historisk demografiske undersøgelser Perioden 1965 til 1975 kan på mange måder betragtes som det gyldne tiår for historisk demografiforskning. En række banebrydende værker, der blev publiceret i denne periode, satte standarden for metode og databearbejdning. Det gælder eksempelvis franskmanden Louis Henry, der med sine familiekonstruktionsmetoder i f.eks. La population de la Norvége depuis de deux siècles fra 1970 blev kopieret overalt, eller amerikaneren John Hajnals matematiske formler for beregning af Singulate Mean Age at Marriage, der dannede basis for hans European Marriage Patterns in Perspective fra Det massive udbud af historisk demografiske publikationer aftog i 1980 erne, men de sidste fem år har den historisk demografiske forskning fået en ny opblomstring med mange publikationer, specialer og afhandlinger. Årsagen til denne renæssance skal ikke ses som en fornyet interesse; den mener jeg i og for sig altid har været til stede. Det er uden tvivl de nye tekniske muligheder for indsamling og elektronisk bearbejdning af data, der har faciliteret denne udvikling. Da nærværende speciale primært er en demografisk undersøgelse af danske og sekundært en undersøgelse af norske og slesvig-holstenske forhold, vil jeg især fremhæve nedenstående forskere, der har været beskæftiget med demografiundersøgelser inden for dette område. Et skelsættende værk for dansk historisk demografi er Hans Chr. Johansens Befolkningsudvikling og familiestruktur i det 18. århundrede fra 1975, der bearbejder kirkebogsdata fra 26 danske landsogne samt data fra folketællingerne i 1787 og 1801 fra de samme sogne. Ikke blot bearbejdes og analyseres dansk befolkningsdata i større omfang i overensstemmelse med moderne demografiske metoder, men bogen kan indirekte læses som en lærebog i historisk demografi, idet dens beskrivelse af de benyttede kilder og metoder er yderst detaljerede og instruktive. Hans Chr. Johansen er uden for al tvivl den person, der har haft den største betydning for dansk historisk demografiforskning, 12

13 ikke blot på grund af hans store produktion, men også fordi hans forfatterskab har så mange forskellige indfaldsvinkler til emnet. Hans forskning er blevet afrundet og opsummeret i Danish Population History fra Hans Chr. Johansens forfatterskab er i nærværende speciale i stor udstrækning blevet brugt som med - og modspiller. I lighed med udviklingen i udlandet har demografer i Danmark vist stor interesse for at arbejde med historisk demografi. Københavns Universitets Statistiske Institut v/otto Andersen publicerede en række forskningsresultater gennem 1970 erne og afsluttede med Danish Period Life Tables fra Disse publikationer er i vid udstrækning blevet refereret og benyttet af historiske demografer, bl.a. af Hans Chr. Johansen. Englænderen Michael Drake publicerede i 1969 sin doktordisputats Population and Society in Norway Den blev, til trods for en massiv kritik fra norske historikere 10, den referenceramme alle i dag bruger for norsk historisk demografi. Nordmanden Ståle Dyrvik har endvidere udgivet en lang række publikationer, dels egne og dels som hovedredaktør af udgivelser med norske forskningsresultater. Disse undersøgelser er baseret på enkeltsogne med små populationer, hvorfor det kan være vanskeligt at skabe sig et reelt overblik. Det har ikke været muligt at finde demografiske analyser, der specifikt omhandler befolkningen i Slesvig-Holsten. Tysk historisk demografisk forskning er, med en ca. 10 års forsinkelse i forhold til Frankrig, England og Skandinavien, blevet intensiveret, og der udgives mange publikationer. Her skal fremhæves Arthur E. Imhof, der har et stort forfatterskab bag sig. Han har nøje analyseret data fra en lang række tyske stater og provinser; men ikke fra Slesvig-Holsten, til trods for at data er til rådighed qua 1803 og 1835 folketællingerne samt den meget disciplinerede kirkebogsføring, der er kendetegnene for hertugdømmerne 11 i den behandlede periode. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at bruge tabelmaterialet fra hans meget omfattende værk Lebenswartungen in Deutschland, Norwegen und Schweden im 19. und 20. Jahrhundert fra 1995, idet bogen netop pointerer de demografiske forskelligheder mellem de tyske stater. Lars Hennings har i 1990 erne, som måske den eneste, indgående beskæftiget sig med befolkningsudviklingen i Slesvig-Holsten. Hans arbejde er, til trods for elementer af demografisk analyse, mere af en sociologisk og hjemstavnshistorisk karakter. Som nævnt er der de senere år publiceret et større antal af nye forskningsresultater, især demografiske mikroundersøgelser. Det har dog ikke været muligt at finde materiale, bortset fra Hans Chr. Johansens og Otto Andersens forfatterskaber, der kunne bruges til reelle komparative analyser. Specialets periodisering ligger tidsmæssigt før de fleste af disse undersøgelser, ligesom mikroundersøgelserne generelt har et specifikt sigte, der er uvedkommende for specialets population. En undtagelse er Ph.d. afhandlingen af Anette Jensen fra 2003, der indeholder en analyse af vielsesmønstret i Slagelse, Varde, Bogense og Århus fra 1814 til Den blev af mange norske historikere anset for uvidenskabelig. Afhandlingen er i overensstemmelse med angelsaksisk tradition skrevet nærmest som et essay med utallige anekdoter. 11 I modsætning til kirkebogsføringen i kongeriget, var der i Slesvig-Holsten i den behandlede periode en tradition for i kirkebogen at liste børn efter afdøde. Ud fra et historisk demografisk synspunkt ligger der her en guldgrube og venter på en fertilitetsanalyse. 13

14 Den foreliggende litteratur om historisk demografi er primært brugt til fastlæggelse af metode og metodik. For specialets beskrivelser af tidens politiske og økonomiske forhold er der især trukket på Ole Feldbæks, Hans Chr. Johansens og Svend Aage Hansens publikationer om perioden. 14

15 4. Datamaterialet Kilden og dermed datamaterialet for nærværende speciale er primært en egen transskription og klassificering af data for indskyderne og disses hustruer i Den almindelige Enkekasse. Mangler i dette materiale er forsøgt udbedret med diverse stater omhandlende de forskellige etater 12. Ved manglende fødested hos indskydere og/eller hustruer er Cd en med folketællingen af 1845 fra DDA ligeledes benyttet. Til brug for nuptialitetsanalysen er der benyttet folketællingsdata fra DDA. Endvidere er der ligeledes til brug for nuptialitetsanalysen blevet benyttet en privat database over danske officerer Den almindelige Enkekasse Institutionen og dens omfang Efter kongelig resolution af 30. august blev Den almindelige Enkekasse stiftet. Enkekassen skulle afløse Land-Militair-Etatens Pensionskasse af 1739, der var rådet i økonomisk uføre på grund af, at udgifterne til enkepension og faderløse børn ikke kunne finansieres af medlemmernes indskud. Den almindelige Enkekasse blev, som navnet antyder, udelukkende oprettet med det formål at kunne yde enkepension. Udover det landmilitære officerskorps skulle søofficerer samt kongeligt udnævnte civile betjente i kongens riger, hertugdømmer og lande tvangsmæssigt oprette en enkepension ved indgåelse af ægteskab. Kassen var endvidere åben for alle andre borgere, der måtte ønske at oprette en enkepension. Fastsættelsen af størrelsen af enkepensionen blev beregnet ud fra to forhold: Pensionen skulle stå i forhold til den gage, som indskyderen oppebar. En enke efter en major havde standsmæssige krav, som en enke efter en portkontrollør i København ikke havde. For hvert trin opad i karrieren skulle indskyderen regulere enkepensionens størrelse med et tillægsindskud, således at enkepensionen kom i overensstemmelse med indskyderens nye gage. Enkepensionens størrelse udgjorde typisk 30 % til 50 % af mandens årlige gage 14, dog minimum 10 rigsdaler i sølv og maksimum 400 rigsdaler i sølv pr. år. Efter pengereformen i 1813 og inflationen blev maksimum hævet til 600 rigsdaler. Indskuddets størrelse blev, i modsætning til hvad havde været gældende for den landmilitære pensionskasse, gjort afhængigt af indskyderen og hustruens alder samt aldersforskellen dem imellem. 12 Se litteraturlisten. Staterne er generelt mangelfulde eller direkte fejlbehæftede for den pågældende periode. En lysende undtagelse er Topsøe-Jensen: Officerer i Den Dansk-norske Søetat Schou, 1775 side 84 ss. 14 Den procentvise størrelse af pensionen i forhold til gagen varierede fra etat til etat. Militæret og søetaten havde den højeste procent. Hoffets civilansatte den laveste. 15

16 Finansieringen af de udbetalte enkepensioner skulle foretages gennem tre indtægtskilder. Samtlige kongeligt ansatte 15, uanset om de blev gift eller ej, måtte afgive første måneds gage eller første måneds lønforhøjelse til Den almindelige Enkekasse. Dernæst indskuddet, der i princippet var en engang-for-alle indbetalt kapital til dækning af pensionen. Dette indskud kunne, afhængig af alderen på indskyder og hustru, beløbe sig til et eller flere års gage. Endelig, som den tredje og en meget vigtig indtægtskilde, forrentningen af den indskudte kapital. Fundatsen for Den almindelige Enkekasse nødvendiggjorde, at der, i modsætning til den militære pensionskasse, blev stillet krav til udarbejdelse af mortalitetstabeller samt krav til indskyderne og disses hustruer, om at kunne dokumentere deres alder. Mortalitetstabeller var allerede under stor diskussion blevet udarbejdet i begyndelsen af 1770 erne. Disse var dog forholdsvis enkle og baseret på en gennemsnitlig forventet levealder og ikke på en differentieret mortalitetsprognose for hvert enkelt alderstrin. Forventningerne til den gennemsnitlige levealder var ens for begge køn. Det skal her pointeres, at enkekassens matematikere udmærket var klar over, at kvinder over en hvis alder gennemsnitligt ville leve længere end jævnaldrende mænd. Forudsætningen i mortalitetstabellerne var dog, at et stort antal kvinder mellem 20 og 40 år ville dø af barselsrelaterede sygdomme, og at dette, i sidste ende, ville betyde, at den gennemsnitlige levealder var ens for begge køn. Usikkerhedsmomentet omkring mortalitetslisterne bevirkede imidlertid, at enkekassen blev pålagt et krav om at registrere dødsdato på både indskydere og hustruer, uanset om enkepensionen kom til udbetaling eller ej. Dette ville sikre en fremtidig mulighed af en revision af mortalitetstabellerne ud fra historisk materiale. Af betydning for den videre analyse af data fra Enkekassen skal nævnes følgende bestemmelser i fundatsen: Kun raske mænd kunne tegne en enkepension. For at Enkekassen kunne påtage sig risikoen med at oprette en enkepension, skulle den potentielle indskyder stille med en sundhedsattest. Dette krav er naturligvis i modstrid med ønsket om at udarbejde relevante dødelighedsanalyser på materialet fra Enkekassen. Det har dog reelt ingen betydning, idet centraladministrationen allerede i 1780 erne erkendte, at virkningerne af denne bestemmelse ikke var ønskelige. Praksis blev, at indskydere uden en ren sundhedsattest blev optaget, men for Postpensionskassens regning og risiko. Det ses af brevvekslingen, at oprettelsen af disse pensioner blev begrænset til minimumsbeløb. Hvis en enke indgik i et nyt ægteskab, blev udbetalingen af pensionen standset, men blev genoptaget, hvis hun blev enke på ny. Pensionen forblev kvindens ejendom. Ved en eventuel skilsmisse blev pensionen udbetalt ved den fraskilte mands død, for så vidt kvinden ikke sad i ægteskab. Disse bestemmelser kan have spillet en rolle for enkers overvejelser om nyt ægteskab 16. Enkemænd skulle gøre fuldt indskud ved nyt ægteskab. Denne bestemmelse kan ligeledes have virket hæmmende på embedsmænds ønske om at indgå nye ægteskaber I fundatsen defineret som kongelig betjente. 16 Se afsnit Nuptialitet. 17 Der er adskillige eksempler på, at mænd betalte afdrag på indskud for både en afdød og en nuværende hustru. 16

17 Allerede den 25. februar 1785 blev en ny indskudstabel udarbejdet, og endelig den 4. august 1788 blev fundatsen ændret således, at enhver, der nød løn fra kongens kasse og var kongeligt udnævnt, skulle oprette enkepension ved giftermål. Præster måtte ikke, under bødestraf på 100 rigsdaler, vie embedsmænd uden sikkerhed for indbetaling til enkekassen. Endvidere skulle alle embedsmænd, der tidligere ikke havde været omfattet af fundatsen og ikke havde sikret deres hustruer gennem anden pensionsordning, foretage indskud med tilbagevirkende kraft. Den nye fundats muliggjorde afdragsordninger for indskud på op til 12 år i stedet for de gældende 4 år. Dette forhold skulle også få en afgørende betydning, se figur 1. I praksis betød de nye bestemmelser, at alle præster, dommere, prokuratorer, fogeder samt ansatte ved hoffet og i oktrojerede selskaber blev omfattet af bestemmelserne 18. Antal indskud Figur 1: Antal indskud i Den almindelige Enkekasse Tabet af Norge i 1814 bevirkede, at Den norske Enkekasse blev oprettet ved en fundats af med samme regler og bestemmelser, som gjaldt for Den almindelige Enkekasse. Efter forhandling om den norske andel af kapitalen i Den almindelige Enkekasse blev sagsakterne for samtlige indskydere med bopæl i Norge pr. 1. jan 1820, hvor hustruen fortsat levede, overført til Den norske Enkekasse i slutningen af Efter kun et års tid opgav man i Den almindelige Enkekasse at videreføre det statistiske materiale for disse personer. Den almindelige Enkekasse ophørte med at modtage nye indskud i 1845, angiveligt på grund af, at de benyttede mortalitetstabeller var fejlbehæftede, og man dermed havde 18 At dømme ud fra pensionstegningerne må præster og lokaladministratorer i Grønland, Island, Færøerne samt Finmarken i Norge have været undtagne for kravet. Jeg har dog ikke kunnet finde bestemmelser, der bekræfter dette forhold. 17

18 større pensionsudbetalinger, end der var dækning for i kapitalen 19. Den almindelige Enkekasse udbetalte den sidste enkepension i I tidsrummet 1775 til 1845 blev der foretaget indskud i Enkekassen fordelt på ægteskaber indgået af indskydere (mænd) og hustruer 20. Fundatsrevisionen af 1788 bevirkede en massiv tilgang de efterfølgende fire år. Fra dette tidspunkt er samtlige 21 kongeligt udnævnte gifte embedsmænd registreret i Den almindelige Enkekasse Registrering og klassificering Ud fra materialet i Enkekassen 22 er der oprettet en database med følgende indhold: Indskyder: Indskudsnummer Navn (eller kæde til nyt indskudsnummer) Erhverv/stilling som angivet Erhverv angivet som etat (klassificeret efter nedenstående tabel) Erhvervsbopæl, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Født, dato Født, sted Født, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Død, dato Død, sted Død, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Kæde til hustru/hustruer Hustru: Indskudsnummer Navn Født, dato Født, sted Født, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Død, dato Død, sted Død, land eller landsdel (klassificeret efter nedenstående tabel) Kæde til indskyder/indskydere Markering og dato for nyt ægteskab (en ny ægtefælle er ikke nødvendigvis embedsmand) 19 Dette forhold er accepteret af historikerne (eks. Bro Jørgensen), men jeg har kunnet konstatere, efter en gennemgang af kapitalbevægelserne i Enkekassen, at der under hyperinflationen og i kriseårene efter 1813 blev tabt endog meget store summer på investeringer i godser og landejendomme i øvrigt. Den manglende afkastning på kapitalen, for ikke at sige den manglende kapital, har uden tvivl spillet en stor rolle for Enkekassens dårlige økonomi. 20 For det åbenbare misforhold mellem antallet af kvinder og mænd, se afsnit Nuptialitet. 21 Udover de nævnte undtagelser er der konstateret mangler. F.eks. er Johan Ludvig Heiberg ikke registreret, sandsynligvis fordi hustruen var berettiget til selvstændig pension. Ligeledes er N.F.S. Grundtvig, uvis af hvilken grund, ej heller indskrevet. 22 Inskriptionsprotokoller og dåbsattester. 18

19 Pr. indskud: Dato Indskud (kontant) Indskud (afbetaling) Pensionsstørrelse Erhverv opsplittet i etater/arbejdsområder har følgende klassificering: Amtsadministrationen/lokal regering Centraladministrationen Forstvæsenet Hoffet Justitsrelateret Kirken Københavns Universitet Lokaladministrationen Militæret Oktrojerede selskaber Politi/fogeder Postvæsenet Sundhedsvæsenet Søetaten Toldvæsenet Undervisning En eksakt opdeling af Frederik VI s embedsmandskorps i etater ud fra nutidige kriterier er ikke mulig. Den enevældige stat havde en yderst økonomisk og pragmatisk indstilling til brugen af embedsmandskorpset. Mange embedsmænd havde dobbeltroller som f.eks. distriktskirurg og postmester eller f.eks. hjælpepræst og lærer ved borgerskolen. Mange kopister ved centraladministrationen arbejdede også for Københavns magistrat. Visse embedsfunktioner havde, set med nutidens øjne, et indbygget modsætningsforhold. Eksempelvis var grænserne flydende mellem den udøvende og dømmende magt, i den forstand at f.eks. en foged kunne optræde i begge funktioner. Mange embedsmænd skiftede endvidere funktion i deres karriereforløb. Et typisk karriereforløb for en embedsmand begyndte med en volontørstilling i centraladministrationen, derefter en udnævnelse til (betalt) kancellist, for til slut at ende med et embede i lokaladministrationen et sted i helstaten. Toldbetjente blev efter 1814 i vidt omfang rekrutteret blandt de mange aftakkede officerer. Præsterne fra patronatskaldene og prokuratorerne kan efter nutidens definition kun vanskeligt defineres som embedsmænd, men er medtaget, eftersom de i perioden blev defineret som kongelige betjente, og derfor underlagt de samme bestemmelser, som andre grupper af embedsmænd. 19

20 Rubriceringen af data efter etater er tolket ud fra stillingsbetegnelsen ved første indskud, det vil sige ved personens giftermål. Analyse af data fra de enkelte etater bliver dog for uoverskuelig og vil for visse etaters vedkommende resultere i for små populationer. Det er derfor nødvendigt at gruppere etaterne i beslægtede grupper. Erhverv (etat) vil i nærværende speciale blive opdelt som følger: Administration: Central-, amts - og lokaladministration, distriktskirurger samt postvæsenet 23 Kirke: Kirke og undervisning Militær: Militæret, søetaten samt toldvæsenet 24 Retsvæsenet: Dommere, prokuratorer samt politi/fogeder Andet: Hoffet, private indskydere, oktrojerede selskaber samt forstvæsenet 25 Land eller landsdel har følgende klassificering: København (inkl. Frederiksberg) 26 Sjælland med omliggende øer Fyn med omliggende øer Nørrejylland Bornholm Slesvig Holsten Norge Færøerne Island Grønland Danske kolonier Tyske stater Udland, andet Denne klassificering skulle muliggøre en detaljeret sammenligning af data fra de forskellige egne af helstaten. For at kunne arbejde med store populationer, og dermed sikre det mest korrekte resultat, vil data i de efterfølgende analyser blive opdelt efter København, dansk provins, Slesvig-Holsten og Norge. Færøerne, Island, kolonier samt udland udgør for små populationer. Mobilitetsanalyserne vil dog blive udført på grundlag af den detaljerede klassificering Folketællinger For at analysere, hvor stor en del af befolkningen der giftede sig eller forblev varigt ugifte, er materiale fra tre folketællinger i København, nemlig fra 1. juli 1787, 1. februar Disse embedsmænd er en ensartet gruppe. Bosat i København og i købstæderne. Samme basisuddannelse, med undtagelse af den lille gruppe af distriktskirurger. 24 Toldvæsenet er medtaget under denne gruppe, fordi tolderne i vid udstrækning blev rekrutteret fra officerskorpset. 25 Disse grupper består af små populationer. Et fælles kendetegn er, at pensionstegningen skete sent i karriereforløbet, dvs. efter indgåelse af giftermål. 26 Jeg har skønnet, at Frederiksberg, til trods for dets placering uden for voldene, var en integreret del af det københavnske miljø. 20

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Enkestanden i Danmark 1801

Enkestanden i Danmark 1801 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere