Midtvejsevaluering af Brug for alle unge. 15. juni Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Brug fr alle unge 15. juni 2010 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin

2 Indhldsfrtegnelse 1. Sammenfatning g knklusiner 1 2. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven Ernst & Yung s knkrete tilgang til evalueringspgaven Frandringsteri Eksgene faktrer Datakilder Kvantitative tendenser på natinalt niveau 5 3. Evaluering af ungerllemdellerne Frandringsteri fr ungerllemdellerne Analyse Antallet af centrale ungerllemdelbesøg Udviklingen i de kvantitative indikatrer Kvalitative interviews g bservatiner Output g umiddelbare resultater Sammenfatning Evaluering af frældrerllemdellerne Frandringsteri fr frældrerllemdellerne Analyse Antallet af frældrerllemdelbesøg Udviklingen i de kvantitative indikatrer Kvalitative interviews g bservatiner Output g umiddelbare resultater Sammenfatning Evaluering af lektiecaféerne Frandringsteri fr lektiecaféerne Analyse Udviklingen i de kvantitative indikatrer Kvalitative interviews Output g umiddelbare resultater Effekt på længere sigt Sammenfatning Vidensbasaren Frivilligkampagnen Knklusiner g anbefalinger 29 Bilag: Interviewguides 32 Bilag 1: Interviewguide deltagere ved ungerllemdeller 32 Bilag 2: Interviewguide deltagere ved frældrerllemdeller 34 Bilag 3: Interviewguide arrangører ved ungerllemdeller 36 Bilag 4: Interviewguide arrangører ved frældrerllemdeller 39 Bilag 5: Interviewguide samarbejdspartnere ved rllemdeller 42 Bilag 6: Interviewguide deltagere ved lektiecaféer 45 Bilag 7: Interviewguide frivillige lektiehjælpere ved lektiecaféer 47 Bilag 8: Interviewguide repræsentanter fr rganisatin, hvr lektiecaféerne er fysisk beliggende 49 Bilag 9: Interviewguide samarbejdspartnere lektiecaféer 50

3 Midtvejsevaluering af Brug fr alle unge Opgaven er udført af: Ernst & Yung P/S Gyngemse Parkvej Søbrg Tlf.: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: Opgaven er udført fr: Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Hlbergsgade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: inm@inm.dk CVR-nr.:

4 1. Sammenfatning g knklusiner Dette er en midtvejsevaluering af Brug fr alle unge, en enhed henhørende under Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin (Integratinsministeriet). Evalueringen bygger videre på 1. periderapprt, der blev udarbejdet fr Brug fr alle unge i august/september Ved evalueringen af Brug fr alle unges initiativer, særligt med fkus på ungerllemdeller, frældrerllemdeller g lektiecaféerne, dannes et psitivt billede af de enkelte indsatser. Vi har evalueret både de centrale g de lkale ungerllemdeller g fundet, at kvalitativt udtrykker hvedparten af de interviewede både de unge tilhørere g arrangørerne en str tilfredshed med verværelsen af plæggene g flere angiver, at plæggene har virket mtiverende g inspirerende, særligt i frhld til at vælge g gennemføre en uddannelse. Evalueringen af frældrerllemdeller viser kvalitativt, at der verrdnet set herskede en str tilfredshed med frældrerllemdellerne fra tilhørernes side g tilhørerne nævnte, sm ved ungerllemdellerne, at plæggene både kunne virke mtiverende g inspirerende. Især er tilhørerne blevet inspireret til at søge mere uddannelsesinfrmatin. Kvantitativt er der fr frældrerllemdeller g ungerllemdeller umiddelbart ingen effekt at spre på karakterniveau g andelen af unge, der enten vergår til en ungdmsuddannelse eller 10. klasse. Det skal dg understreges, at det endnu er tidligt at frvente at finde en effekt her, da en del af målgruppen endnu ikke har afsluttet 9. klasse. Fr lektiecaféerne viste de kvantitative indikatrer, at tre ud af fem skler har plevet en stigning i karakterer, hvilket skal ses i sammenhæng med en neutral udvikling på det natinale niveau. Fr antallet af persner, der vergår til enten 10. klasse eller en ungdmsuddannelse efter 9. klasse, er der endvidere spret en udvikling fr t af sklerne, sm er mærkbart bedre end udviklingen på natinalt niveau, g det må således siges at være udtryk fr en begyndende psitiv udvikling. De kvantitative data viser således ikke en entydig udvikling, men fr flere skler er udviklingen psitiv. De kvalitative interviews viste str tilfredshed med lektiecaféerne fra elevernes side, g flere af dem kunne frtælle m knkrete psitive frandringer i deres sklegang. Således nævnte flere, at de var blevet mere aktive i sklen, samt at de syntes, at lektierne var blevet lettere at lave. Frivilligkampagnen, gennemført fra august 2009 til marts 2010, førte bl.a. til, at flere end deltg i fem events i Odense, København g Århus, g 130 persner meldte sig sm frivillige ved disse events. Heraf var persner med minritetsbaggrund. Endvidere skabte kampagnen 130 psitive presseklip g flere end unikke besøgere på Generelt var der str tilfredshed med kampagnen, gdt 85 pct. af deltagerne på de fem events fandt, at én eller flere aktiviteter på frivilligdagen har været udbytterige g interessante, mens 42 pct. af de nydanskere, der deltg, fandt det sandsynligt, at de inden fr et år vil deltage i frivilligt arbejde. Den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført sm evaluering af Vidensbasaren, afhldt den 25. marts 2009, viste, at der generelt herskede en str tilfredshed med Vidensbasaren blandt deltagerne. Særligt er det værd at bemærke, at 66 pct. svarede bekræftende på, at de har benyttet den nye viden g metder, de pnåede på basaren, samt at 44 pct. har svaret, at de benytter viden g metder ugentligt. At de nye præsenterede metder g den nye viden var relevant fr de pågældende persner underbygges yderligere af, at 85 pct. svarede psitivt bekræftende på, at udstillerne på basaren præsenterede relevante g faglige redskaber. 64 pct. tilkendegav, at de havde fået ny viden m vejledningsmetder g 68 pct. tilkendegav, at de havde fået ny viden m undervisningsmetder, der var relevant fr deres arbejde

5 På baggrund af evalueringens freløbige psitive resultat g indsatsernes fremtidige ptentiale har Ernst & Yung følgende anbefalinger til det videre arbejde: At Brug fr alle unge vervejer, hvrledes indsatserne kan kmbineres fr at øge deres effekt, så de bliver en del af en samlet, str indsats. At Brug fr alle unge vervejer, hvrdan samarbejdet med kmmunerne kan udbygges fr at sikre indsatsernes fremtidige frankring. At Brug fr alle unge tilpasser sine frandringsterier, så det medtænkes, hvrdan pfølgning sikres på et verrdnet styringsniveau. At Brug fr alle unge vervejer, hvrdan en øget lkal frankring af ungerllemdellerne kan kmbineres med frtsat at sikre et klart g ensartet kncept fr indsatsen. Et eksempel på dette kunne være brugen af den eksisterende Camp fr rllemdeller, hvr disse mødes g udveksler erfaringer g sparrer med hinanden. Samme vervejelser skal gøres i frbindelse med frældrerllemdellerne, hvis man vælger, at frældrerllemdellerne skal gøres lkale i samme mfang, sm det er sket fr ungerllemdellerne. Den verrdnede knklusin er, at Brug fr alle unge ved frældrerllemdellerne, ungerllemdellerne g lektiecaféerne har frmået at prette ngle initiativer, sm de invlverede generelt har udtrykt str tilfredshed med, g der gives udtryk fr, at indsatserne er relevante fr de pågældende målgrupper. Kvalitativt set gives der udtryk fr, at rllemdellerne bidrager til inspiratin g mtivatin g har hs flere af deltagerne øget deres refleksin mkring uddannelsesvalg, mens lektiecaféerne, ifølge elevernes egne pfattelse, kan bidrage til elevernes faglige resultater g gøre det sjvere at gå i skle. Endvidere viser resultaterne fra Vidensbasaren g Frivilligkampagnen, at deltagerne var tilfredse med arrangementerne. Set ud fra en kvalitativ synsvinkel hersker der således str tilfredshed med de evaluerede initiativer, g den verrdnede knklusin er, at de virker inspirerende g mtiverende ver fr deltagerne/brugerne særligt i frhld til at vælge g gennemføre en uddannelse. Det er dg ikke muligt at aflæse en entydig psitiv effekt i de kvantitative indikatrer. Frklaringer på dette kan være, at indsatserne ikke er intensive nk i sin karakter g skal kmbineres med en række andre frskellige indsatser, fr at en decideret effekt fr karakterer g vergang til ungdmsuddannelser kan måles. Endvidere vil ikke alle elever være repræsenteret i de kvantitative indikatrer, der freligger på nuværende tidspunkt Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven I nedenstående præsenteres Ernst & Yung s tilgang til denne midtvejsevaluering af Brug fr alle unge. Ved løsning af evalueringspgaver tager vi udgangspunkt i Ernst & Yung s Public Plicy Evaluatin Methdlgy. Metden er blevet skræddersyet g tilpasset til evalueringen af Brug fr alle unge, så vi tager hensyn til den knkrete pgave g dens frmål. Ved at tage udgangspunkt i en standardmetdik, sm efterfølgende tilpasses det enkelte evalueringsprjekt, sikrer vi, at det underliggende fundament er velafprøvet g kvalitetssikret, samt at der tages stilling til alle generelle evalueringsspørgsmål. 2.1 Ernst & Yung s knkrete tilgang til evalueringspgaven Fr at gennemføre en succesfuld effektevaluering ver længere tid er det vigtigt, at der indsamles følgende data på frskellige tidspunkter i den verrdnede evalueringsprces: At der fretages en før-måling (ex ante), hvr en baseline fastlægges, så der er et udgangspunkt at sammenligne med. Baseline er den indledende måling, sm er udgangs- 1 Der er elever, sm har været ekspneret ver fr en af indsatserne, men sm endnu ikke har afsluttet flkesklens 9. klasse. Derfr vil eventuelle tendenser, der kan aflæses på nuværende tidspunkt, skulle valideres med data fr de kmmende år

6 punktet, hvrfra effekten af de pågældende initiativer, i henhldsvis midtvejs- g slutevalueringerne, vil blive pgjrt imd (gennemført ved den 1. periderapprt). At der gennemføres midtvejsmålinger fr at se, m indikatrerne udvikler sig, sm de skal, g fr at kunne justere eller kvalificere igangværende indsatser (fkus i nærværende midtvejsevaluering). At der gennemføres efter-målinger (ex pst), så det bliver klarlagt, hvad effekterne har været, g m de frventede resultater er pnået (gennemføres januar 2011). I nedenstående figur har vi illustreret vres verrdnede tilgang til effektevaluering af de enkelte initiativer. Fkus i midtvejsevalueringen er på udviklingen af de kvantitative indikatrer, stillingtagen til datas pålidelighed samt at fremkmme med frbedringsfrslag til indsatserne. I frhld til det kvalitative aspekt er det vigtigt, at vi får afdækket, hvrdan brugerne, påvirkerne g Integratinsministeriets samarbejdspartnere har plevet de evaluerede indsatser. Figur 1. Ernst & Yung s mdel fr effektevaluering Ex ante Midtvejs Ex pst 1. Periderapprt (september 2009): Hvad er den frventedeeffekt? Hvad er baseline? Er effektmål frenelige med strategiskemål? Er indikatrer peratinaliseret påen gyldig måde? Er data pålidelig? Midtvejsevalueringen (juni 2010): Måling af førsteresultater g frslag tilfrbedringer: Udvikler indikatrerne sig sm frventet? Er indikatrer/data pålidelige? Slutevaluering (januar 2011): Måling af resultater g beslutningsgrundlag fr videre handling. Generel evaluering inklusiv måling af effekt Erfrventet effektpnået? Dataindsamlinggevalueringiløbetafheleprjektfrløbet Ved ex pst målingen kan der indhentes karaktergennemsnit fr 2010, ligesm indikatren vedrørende status efter vergangen fra flkesklens 9. klasse til ungdmsuddannelserne samt 10. klasse vil være tilgængelig til g med ptaget prim Frandringsteri I krte træk beskriver en frandringsteri, hvad man ønsker at pnå med det prjekt eller initiativ, man igangsætter. Dette indebærer en beskrivelse af, hvem der er målgruppen, hvilke udfrdringer der frventes at være frbundet hermed, hvilke virkemidler der kan g skal anvendes fr at realisere målsætningen, samt hvilke eksgene (udefrakmmende) faktrer der kan påvirke den langsigtede effekt. Der er således fkus på at afklare mål, ressurcer g aktiviteter, g især hvrdan disse hænger sammen fr at fastlægge prjektplan med en realistisk årsagsvirkningskæde, sm muliggør pnåelsen af de ønskede g frventede effekter ved prjektet. Knkret angives den frventede verrdnede effekt på langt sigt, g herefter nedbrydes denne i virkninger på mellemlangt sigt, krtsigtede resultater samt ressurcer. Frandringsterien er et redskab, der kan tydeliggøre en årsagsvirkningsrelatin, frdi den i høj grad frsøger at binde de investerede midler sammen med de knkrete effekter, der afstedkmmes. Ved brug af en frandringsteretisk tilgang kan man kmme med frudsigelser mkring de fremtidige implikatiner af fx en manglende pfyldelse af et umiddelbart resultat, da dette vil påvirke de efterfølgende led. Frandringsterien bør tage de eksgene faktrer aktivt med ind i evalueringen, hvilket betyder, at man i evalueringen tager højde fr de frskellige faktrer, der kan påvirke en given effekt

7 Brug fr alle unge har udarbejdet frandringsterier med årsagsvirkningsrelatiner fr hver af de evaluerede indsatser. Brug fr alle unge har dg ikke medtænkt ressurcer g eksgene faktrer i deres respektive frandringsterier. Dette medfører en risik fr, at udefrakmmende faktrer, sm fx færre praktikpladser, ikke medtages i vervejelserne, g at en indsats sm fx rllemdellerne dermed kunne blive urimeligt miskrediteret, såfremt den ikke lever p til de fastsatte målsætninger. Endvidere er det gså vigtigt, at frandringsterierne indehlder knkrete g kntinuerlige målsætninger samt knkrete input. I det fremtidige arbejde med frandringsterier bør Brug fr alle unge verveje, m eksgene faktrer kan indarbejdes. Endvidere bør Brug fr alle unge verveje, m der kan udarbejdes frandringsterier, der er mere rienterede md pfølgning g styring af indsatsen (dvs. makr-rienteret) frem fr den nuværende fkusering på mikr-niveauet. Endelig bør Brug fr alle unge verveje en klar ressurceangivelse med henblik på at fastlægge en verensstemmelse mellem effekt g ressurcer. 2.3 Eksgene faktrer Ved effektmålinger med en frandringsteretisk tilgang er den interne validitet en væsentlig udfrdring. Mange effekter kan være svære at islere eller henføre entydigt til et givent initiativs påvirkning, men med krtlægningen af de eksgene faktrer kan vi frhlde s til dem i vres frandringsteretiske set-up. Nedenfr er eksempler på eksgene faktrer. Figur 2. Eksgene faktrer i frhld til at flere unge med anden etnisk herkmst end dansk gennemfører en ungdmsuddannelse Opvækstmiljø Køn Stigende arbejdsløshed Sikre at flere unge med anden etnisk herkmst end dansk kan gennemføre en ungdmsuddannelse Frældre uddannelsesniveau Færre praktikpladser Bpæl Ved at inddrage venstående elementer i gentagne målinger, frandringsteri g kausalitetsbetragtninger sikrer vi, at evalueringens resultater præcist g nøjagtigt vurderer effekten af de pågældende initiativer hver fr sig såvel sm i frhld til den samlede strategi. 2.4 Datakilder Et yderligere element, der er centralt i effektevalueringer, er, hvilken type data der er tilgængelig eller kan indsamles. I denne rapprt inddrages både kvalitative g kvantitative data. Ideelt set får man de stærkeste frudsætninger fr at kunne vurdere effekten, når der er større mængder bjektive g kvantificerbare data til rådighed ver tid. Hermed muliggøres metdisk rbuste analyser af effekt af en given påvirkning. I den 1. periderapprt g midtvejsevalueringen har vi benyttet s af følgende kvantitative indikatrer: Karaktererne fra de bligatriske afgangsprøver fra 2006 til 2009 fr 9. klasserne 2. Status efter vergangen fra flkesklens 9. klasse til ungdmsuddannelserne samt 10. klasse. 2 Udviklingen i 9. klassernes afgangskarakterer er beregnet på baggrund af gennemsnittet i de bundne prøvefag, 9. klasserne er til eksamen i hvert år. Afgangskarakterer er valgt frem fr årskarakterer, da afgangskarakterer tildeles af en uvildig censr, g derfr frventes de, alt andet lige, at være mere sammenlignelige i frhld til andre grundsklers karakterer

8 Ovenstående er blevet benyttet på de skler, der var inkluderet i evalueringen i den 1. periderapprt. Knkret betyder dette, at denne evaluering består af kvantitativt data fr de skler, der blev evalueret i den 1. periderapprt kmbineret med kvalitative data indsamlet i frbindelse med både den 1. periderapprt g midtvejsevalueringen. Der er samlet fretaget mere end 70 interviews med brugere af lektiecaféer, frældre g unge, der har verværet rllemdelbesøg, arrangører, samarbejdspartnere, frivillige g repræsentanter fra de steder, hvr der afhldes lektiecaféer, samt en bservatinsanalyse. Det er desuden vigtigt at være pmærksm på, at der blev lagt frskellige baselines ved de frskellige indsatser. Dette skyldes, at rllemdelindsatserne, sm Integratinsministeriet har henvist til, hvedsageligt har fundet sted fra De udvalgte lektiecaféer har eksisteret siden 2005, g derfr er baseline blevet sat til I den peride er der sket et skift i brugen af karakterskala, hvr man er gået fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen. Fr at kunne sammenligne karaktererne fr lektiecaféerne benytter vi Undervisningsministeriet vergangsbr 3 mellem de t karakterskalaer. De steder, hvr der det er nødvendigt, har vi fretaget en prunding til det næstkmmende tal g derefter taget den karakter på 13-trinsskalen, der matchede 7- trinsskalaen. 2.5 Kvantitative tendenser på natinalt niveau På baggrund af de t kvantitative indikatrer, Afgangskarakterer fr 9. klasseelever ved de bundne afgangsprøver g Overgang fra 9. klasse til 10. klasse samt ungdmsuddannelserne (status efter tre måneder) vises udviklingen på natinalt niveau samt på de enkelte grundskler. Der udtrækkes data på begge niveauer, så man i de natinale tal vil kunne se en verrdnet trend, sm vil afspejle tiltag iværksat på natinalt niveau samt andre relevante natinale påvirkende (eksgene) variable. Når man dernæst sammenligner udviklingen i tallene på de enkelte grundskler, hvr indsatserne har været udrullet, med tallene på natinalt niveau, vil det være muligt at afgøre, m en given udvikling skyldes en udvikling på natinalt niveau eller grundskleniveau. I frhld til den anden indikatr Overgang fra 9. klasse til 10. klasse samt ungdmsuddannelserne sker der løbende en validering af tallene, g derfr er tallene i den 1. periderapprt fr de samme år g ppulatiner ikke nødvendigvis ens. Indikatr 1: Afgangskarakterer fr 9. klasseelever ved de bundne afgangsprøver På natinalt niveau har der været nedenstående udvikling i den kvantitative indikatr Afgangskarakterer fr 9. klasseelever ved de bundne afgangsprøver : Tabel 1. Landsgennemsnit fr alle danske grundsklers 9. klassers karakterer i de bundne prøvefag i periden 2006 til (13-trinskala) 2007 (13-trinskala) 2008 (7-trinskala (13- skala)) 2009 (7-trinskala (13- skala)) Landsgennemsnit 8,10 8,10 6,39 (8,20) 6,17 (8,10) Af venstående landsgennemsnit fr alle 9. klassers karakterer i de bundne prøvefag fremgår det, at der fra 2006 til 2009 ikke har været ngen nævneværdige ændringer i landsgennemsnittet, pgjrt på 13-skalaen. Således har landsgennemsnittet ligget stabilt på 8,1 i tre af de 3 Den benyttede vergangsbr kan findes på følgende internetside: 4 Ovenstående karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af landsgennemsnittet fr de bligatriske prøvefag fr alle landets 9. klasser. Karaktererne findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvr de er angivet på skleniveau, kmmuneniveau g natinalt niveau. Karaktererne kan ses via følgende link:

9 seneste fire år. 5 Dette betyder, at en udvikling på de enkelte grundskler psitiv sm negativ vil skyldes en udvikling, der ikke kan tilskrives natinale tendenser. Indikatr 2: Overgang fra 9. klasse til 10. klasse g ungdmsuddannelser (status efter tre måneder) På natinalt niveau har der været nedenstående udvikling i den kvantitative indikatr Overgang fra 9. klasse til 10. klasse g ungdmsuddannelser (status efter tre måneder) : Tabel 2. Elever, der vergår til ungdmsuddannelser g stadig er tilmeldt efter tre måneder. 6 (EOU) Overgang til udd. 3 mdr (pct) by Tid - Tilmelding by Til-uddannelse (EOU) Overgang til udd. 3 mdr (pct) Uplyst/ukendt 11,40% 9,70% 9,00% Grundsklen 48,30% 47,70% 49,40% Ikke kmpetencegivende udd. 1,20% 1,10% 0,60% Gymnasiale uddannelser 28,20% 29,80% 29,50% Erhvervsfaglige uddannelser 10,90% 11,70% 11,60% Ttal 100,00% 100,00% 100,00% Af tabellen ses, at der var været et fald i andelen, der er uplyst/ukendt, fra 11,40 pct. i 2006 til 9,00 pct. i Der er en vis usikkerhed frbundet med denne kategri, da den både indehlder unge, der ikke findes en status på, samt unge der ikke er vergået til en ungdmsuddannelse. Andelen af elever, der vergår til en ikke kmpetencegivende uddannelse, er frtsat meget lav g er endda faldet lidt til et niveau på 0,60 pct. i De øvrige kategrier fremstår frhldsvist stabile. Et fald i andelen af elever i kategrien uplyst/ukendt på de enkelte grundskler kan således være en del af en natinal tendens g vil ikke udelukkende kunne tilskrives de evaluerede indsatser. Det prcentvise tal fr antallet af persner, der frtsætter i grundsklen, hvilket vil sige 10. klasse, er frhldsvis stabilt, der er dg sket en mindre stigning fra 2007 til 2009 på 1,10 prcentpint. 3. Evaluering af ungerllemdellerne Ungerllemdeller er en indsats, der prindeligt blev udviklet af Brug fr alle unge fra centralt hld, men sm siden hen gså er blevet udbredt til resten af landet i frm af lkale rllemdelkrps. Således er der både centrale ungerllemdeller (rganiseret under Brug fr alle unge) g lkale ungerllemdeller (rganiseret lkalt g støttet i pstartsfasen af Brug fr alle unge). I nedenstående kapitel præsenteres både kvantitative g kvalitative resultater af evalueringen af ungerllemdellerne. Resultaterne bygger både på data indsamlet ved udarbejdelsen af 1. periderapprt samt ny data indsamlet ved midtvejsevalueringen. Fra 1. periderapprt kan fremhæves følgende centrale iagttagelser fr ungerllemdelindsatsen: På krt sigt blev der af de interviewede sklerepræsentanter g UU-vejledere registreret en øget (kultur)frståelse blandt eleverne samt en øget mtivatin til at gå i skle blandt enkelte elever. Flere elever udtrykker, at enten de eller en ven har ændret adfærd efter rllemdelbesøget. De interviewede sklerepræsentanter udtrykker, at det er prblematisk at registrere en effekt på lang sigt, da der kan være kmplikatiner ved sådanne effektmålinger grundet eksgene faktrer. 5 Dg er det værd at bemærke, at hvis man pgør de sidste t år efter 7-trinsskalaen, er der sket en negativ udvikling fra 2008 til 2009, hvr gennemsnittet er faldet med 0,22 karakterpint. 6 Undervisningsministeriet: -

10 Der kunne ikke registreres ngen nævneværdig frskel imellem centrale g lkale ungerllemdeller. Disse iagttagelser vil i det følgende blive suppleret med nye, interessante betragtninger, g ngle vil blive uddybet yderligere. I evalueringen af ungerllemdellerne har vi, ved både den tidligere g den nye dataindsamling, haft fkus på eleverne, g den plevelse de havde af de afhldte rllemdelbesøg. Dataindsamlingen er denne gang baseret på de plevelser, sm elever g arrangører 7 har gjrt sig umiddelbart efter rllemdelbesøgets afhldelse. 8 Dette er dernæst blevet suppleret med et perspektiverende interview af en af Integratinsministeriets samarbejdspartnere, Mette Jung, rllemdelkrdinatren fr det lkale rllemdelkrps i Fredericia-Middelfart. Det faktum, at det har været muligt at afhlde interviewene i umiddelbar frlængelse af ungerllemdelbesøgene, har sikret, at de unge tilhørere har haft dem i frisk erindring, g dermed kunne de i højere grad kmme med umiddelbare g mere uddybende betragtninger i frhld til ungerllemdelbesøget. Det betyder dg gså, at de betragtninger, de interviewede er fremkmmet med, ikke kan sige nget m en endelig effekt af et rllemdelbesøg, sm fx en øget kulturfrståelse. 3.1 Frandringsteri fr ungerllemdellerne I 0 præsenterer vi Brug fr alle unges frandringsteri fr ungerllemdelindsatsen. 9 De knkrete effekter af de unge rllemdeller, lkale sm centrale g på både mellemlangt g langt sigt, angives i gennemgangen af de kvantitative indikatrer, mens de plevede effekter hs de interviewede deltagere især vil være relevante i frhld til utputs g de umiddelbare resultater. 7 Alle interviewede elever g arrangører er således blevet interviewet samme dag sm ungerllemdelbesøget. Dette er dg med undtagelse af arrangøren fra Dyvekesklen, da denne først havde mulighed fr at blive interviewet ca. t uger efter arrangementet. 8 I den 1. periderapprt havde de interviewede verværet rllemdelbesøg, sm var blevet afhldt lang tid før, interviewene fandt sted. Dette betød, at de interviewede i højere grad kunne frtælle m knkrete plevede effekter sm følge af rllemdelbesøgene. Til gengæld std deres umiddelbare vurdering af det enkelte rllemdelbesøg ikke ligeså klar i deres erindring. 9 Frandringsterien er udviklet fr de centrale rllemdeller, men da vi igennem evalueringen af ungerllemdelindsatsen ikke har en klar skelnen mellem lkale g centrale ungerllemdeller, vil den fungere sm frandringsteri fr begge. Vi vil dg i et afsnit i dette kapitel vise de frskelle, der ifølge en lkalrllemdelkrdinatr eksisterer

11 Figur 3. Frandringsteri fr ungerllemdellerne (udviklet af Brug fr alle unge) 10. Fase Indsatser Prces/aktiviteter Output Resultater (umiddelbare) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Frældreuddannelsesniveau RM har frstået at indgå i dialg med målgruppen Flere unge synes, de har pnået kvalificeret viden m ungdmsuddannelserne Bpæl Prces Knsulenter Rllemdeller Oprettelse af kntakt til besøgssted Organisering: Matchingaf målgruppe g rllemdel Organisering: Fkus fr dialg g plæg Frberedelse hs målgruppe/påvirkere Bking g frberedelse af rllemdel Vidensdelingblandt rllemdeller Uddannelse af rllemdeller RM er blevet briefet g frberedt til mødet Der er afsat gd tid til dialg Der er skabt et frtrlighedsrum mellem RM g målgruppe, fx i frhld til gruppestørrelse ved dialg, lærer/vejleder tilstedeværelse RM taler i øjenhøjde g fremstår trværdig g ligeværdig Flere unge søger hjælp hs vejledere g lærere Flere unge synes, de har fået handlestrategier i frhld til familie g venner ang. frventninger g pres ved sklegang g uddannelsesvalg Flere unge føler sig inspireret g mtiveret til at deltage i freningslivet Flere unge føler, de har pnået kendskab til de muligheder, der findes i lkalmrådet Flere unge vælger en ungdmsuddannelse, der svarer til deres kvalifikatiner Flere unge deltager i freningslivet Flere unge deltager aktivt i det sciale miljø på uddannelsesinstitutinen Flere unge er bevidste m hvilke muligheder, der er fr hjælp i frhld til uddannelse g psøger hjælpen Stigende arbejdsløshed Færre praktikpladser Flere unge gennemfører en ungdmsuddannelse Flere unge føler sig sm en del af det danske samfund Opvækstmiljø Køn De unge kan relatere sig til de udfrdringer, RM har haft Flere unge frstår betydningen af at være aktiv i fritiden, fx i frhld til selvværd, livssituatin g følelse af medbrgerskab 3.2 Analyse I nedenstående præsenterer vi analysen, sm er blevet udarbejdet på baggrund af følgende data: Antallet af centrale ungerllemdelbesøg (pgørelse fretaget af Brug fr alle unge). Udviklingen i kvantitative indikatrer (effekt fastlægges dg kun i frhld til udvikling i karaktererne ved flkesklens bligatriske afgangsprøver i 9. klasse, da der endnu ikke freligger ny data fr vergang til ungdmsuddannelser fr ). Kvalitative interviews med tilhørere (elever), lkale arrangører på sklerne samt en af Brug fr alle unges samarbejdspartnere Antallet af centrale ungerllemdelbesøg I nedenstående fremgår Brug fr alle unges egen pgørelse af antallet af ungerllemdelbesøg 12. Brug fr alle unge har igennem de seneste år pgjrt antallet af ungerllemdelbesøg med henblik på at kunne følge udviklingen i antallet af besøg, g hvilke institutiner der besøges. I alt har der siden 2003 været 519 centrale rllemdelbesøg, g Integratinsministeriet estimerer, at rllemdellerne har været i dialg med deltagere i denne peride. 10 I frandringsterien fr unge rllemdeller har vi indsat eksgene faktrer (mørkegrå bkse), da Brug fr alle unge ikke selv havde medtaget disse. De eksgene faktrer er nødvendige at have med i vervejelserne, når man beskæftiger sig med en indsats, der kører ver længere tid, g sm samtidig kan påvirkes af en lang række faktrer, sm er uden fr den udførende parts indflydelse. Selvm alle pgaver udføres på den bedst mulige måde, kan man ende med et negativt resultat grundet stærkere eksgene faktrer. 11 Baseline blev i den 1. periderapprt fastsat til Tallene fr 2009 er endnu ikke blevet ffentliggjrt, g det er derfr ikke muligt at fastlægge en eventuel udvikling. 12 Ernst & Yung har ikke medvirket i frbindelse med indsamlingen af tallene g Brug fr alle unge er ansvarlige fr deres validitet

12 Tabel 3. Antal ungerllemdelbesøg i periden 2006 til 1. Kvartal 2010, baseret på Brug fr alle unges egne interne pgørelser kvartal 2010 Frventet mål fr hele 2010 Antal ungerllemdelbesøg (centrale) Der har været en vis spredning i antallet af rllemdelbesøg. I 2006 var der 45 ungerllemdelbesøg, hvilket faldt til 28 besøg i Herefter skete der dg en vldsm stigning til 84 besøg i I 2010 er målsætningen fr antallet af centrale ungerllemdelbesøg på 45. Det markante fald fra 84 besøg i 2009 til 45 frventede besøg i 2010 skyldes, at de lkale rllemdelkrps vil vertage en str del af de ungerllemdelbesøg, sm Brug fr alle unge tidligere arrangerede fra centralt hld. På nuværende tidspunkt er der 12 lkale ungerllemdelkrps spredt udver hele Danmark, der mdtager støtte fra Brug fr alle unge. Hertil kmmer fire krps, sm har mdtaget støtte g sm efterfølgende er blevet lkalt frankret. Ved neddrslingen af aktiviteterne fra centralt hld, er det dg vigtigt, at Brug fr alle unge er pmærksmme på især t frhld: 1. Ved at have en central frankring hs Brug fr alle unge af ungerllemdellerne har man sikret gde frudsætninger fr, at knceptet blev ensartet i sit udtryk, i verensstemmelse med hvad vi har registreret i de kvalitative interviews i 1. periderapprt g midtvejsevalueringen. Ved prettelse af flere lkale rllemdelkrps skal Brug fr alle unge være pmærksmme på, at der pstår en fare fr, at de lkale rllemdeller videreudvikler knceptet i frskellige retninger, der ptentielt kan skabe et uklart billede af rllemdellerne sm en samlet indsats, g sm ptentielt set gså kan miskreditere indsatsen. Dette har vi dg ikke set nget tegn på, hverken i nærværende eller tidligere evalueringer. 2. Endvidere sikrer man med ppririteringen af de lkale rllemdelkrps et gdt fundament fr, at ungerllemdellerne kan sprede deres tilstedeværelse i landet g dermed frøge antallet af unge, sm indsatsen kan påvirke. Endvidere kan rllemdellerne kmme ftere ud til de enkelte skler. Dermed frbedres frudsætningerne fr en større effekt hs tilhørerne. Med venstående in mente finder vi det vigtigt, at Brug fr alle unge vervejer, hvrledes de håndterer ændringen i strategien mkring ungerllemdellerne, g hvrdan de sikrer, at man på den ene side fasthlder et klart kncept, men samtidig sikrer en øget lkal frankring g dermed ptentielt set flere tilhørere. En øget lkal frankring kunne eventuelt gå igennem kmmunerne sm rganiserende mellemled, hvr Brug fr alle unge sm en central aktør kan have bedre mulighed fr at pnå adgang til disse. Netp adgangen til kmmunerne er et frhld, sm t af Brug fr alle unges samarbejdspartnere, Red Barnet Ungdm g Dansk Flygtningehjælp, har efterlyst i afhldte interviews Udviklingen i de kvantitative indikatrer Nedenfr præsenterer vi udviklingen i den kvantitative indikatr, der mhandler afgangskaraktererne fr 9. klasse eleverne ved de bundne afgangsprøver. Endvidere etablerer vi en baseline fr vergangen fra 9. klasse til henhldsvis 10. klasse samt ungdmsuddannelserne, da der endnu ikke findes tilstrækkelig ny data her. Udviklingen i venstående indikatrer kan ptentielt set vise tendenser i effekten af ungerllemdeller på mellemlangt sigt. Det skal dg nævnes, at vi ikke har mulighed fr at trække kvantitative data fr de fire effekter, sm Brug fr alle unge har angivet på mellemlangt sigt i frandringsterien. Resultaterne af nedenstående kan dg perspektiveres i frhld til disse. Man må eksempelvis frmde, at en stigning i karakterniveauet vil betyde bedre frudsætninger fr efterfølgende at kunne gennemføre en ungdmsuddannelse. På samme vis kan en relativ stigning i antallet af persner, der efter tre måneder er registreret på en ungdmsuddannelse, gså indikere, at flere unge gennemfører en ungdmsuddannelse

13 Indikatr 1: Afgangskarakterer fr 9. klasseelever ved de bundne afgangsprøver Nedenfr ses en tabel ver udviklingen i karakterer på udvalgte skler, der har haft besøg af ungerllemdeller. I den 1. periderapprt fastlagde vi baseline til at være 2008, g vi har fr første gang mulighed fr at vurdere udviklingen i frhld til den ene kvantitative indikatr, Karakterer ved flkesklens afgangsprøve i 9. klasse. Tabel 4. Ungerllemdeller udvikling i karakterer fr de bundne prøvefag ved flkesklens afgangsprøve i 9. klasse. Unge rllemdeller 2008 (7-trinskala (13- skala)) 2009 (7-trinskala (13- skala)) Udvikling fra 2008 til 2009 (7-trinskala) Klstervængets Skle 3,63 (6,80) 4,06 (7,10) 0,42 Blågårdsklen 5,70 (7,90) 4,99 (7,60) -0,71 Enghøjsklen 5,58 (7,80) 5,10 (7,60) -0,48 Valhøj Skle 5,41 (7,80) 5,34 (7,70) -0,07 Skvvangsklen 7,32 (8,60) 6,29 (8,20) -1,03 Klstervængets skle er den eneste skle, der har haft en psitiv udvikling i karakterer. Her er tale m en stigning fra 3,63 til 4,06. De fire andre skler har alle haft en negativ udvikling i karaktererne, fra et meget lille fald på 0,07 fr Valhøj Skle til et fald på 1,03 fr Skvvangsklen. Sammenligner man venstående udvikling med udviklingen på natinalt niveau, der var frhldsvis stabil, men dg med et mindre fald på 7-trinsskalaen, kan det knkluderes, at man endnu ikke kan registrere en langsigtet effekt af ungerllemdellerne. Det er dg frtsat tidligt at måle på denne indikatr, da der vil være en gruppe af elever, der har verværet ungerllemdelbesøg, men sm endnu ikke har afsluttet 9. klasse. Eventuelle tendenser, der kan spres på nuværende tidspunkt, vil kræve validering med indikatrernes udvikling i de kmmende år. Det skal endvidere understreges, at respndenterne udtrykker, at et rllemdelbesøg isleret set ikke kan medføre en stigning i karakterer, da denne påvirkning er fr lille i frhld til andre (eksgene) faktrer. Indikatr 2: Overgang fra 9. klasse til 10. klasse g ungdmsuddannelser (status efter tre måneder) Ungerllemdelindsatsen har hvedsageligt fundet sted i 2008, g derfr kan man tidligst frvente at se en effekt i Da der endnu ikke findes 2009-data fr elevers vergang til ungdmsuddannelser, nøjes vi med at etablere en baseline. Vi vil ved senere evalueringer følge udviklingen i denne kvantitative indikatr. Tabel 5. Ungerllemdeller udvikling i karakterer fr de bundne prøvefag ved flkesklens afgangsprøve i 9. klasse. Uplyst/ukendt Grundsklen Ikke kmpetencegivende udd. Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Ungerllemdeller Blågård Skle ,60% 63,50% 0,00% 25,00% 1,90% Enghøjsklen ,10% 30,80% 2,60% 51,30% 10,30% Klstervængets Heldagsskle ,70% 54,20% 0,00% 20,80% 8,30% Skvvangsklen ,80% 37,90% 0,00% 37,90% 10,30% Valhøj Skle ,70% 37,70% 0,00% 43,40% 13,20% 3.3 Kvalitative interviews g bservatiner I nedenstående gennemgang af ungerllemdeller vil vi anvende de kvalitative bservatiner, sm vi fretg, da vi verværede de centrale ungerllemdeller på besøg fr 8. klasserne på Dyvekesklen på Amager, ligesm vi gså vil anvende de kvalitative interviews, sm er blevet fretaget med elever g lkale arrangører fra Dyvekesklen g Kildevældssklen. Endvidere er Brug fr alle unges samarbejdspartner, den lkale rllemdelkrpskrdinatr, i Fredericia- Middelfart blevet interviewet

14 Generelt er der psitive tilbagemeldinger på rllemdelbesøgene: Jeg vil rigtig gerne have besøg af rllemdeller igen. (Elev i 8. klasse) Ja! De var fantastiske. (Dreng i 8. klasse svarer på, m han gerne vil have besøg af rllemdellerne igen.) I de følgende afsnit uddybes respndenternes plevelse af rllemdelbesøgene, g vi tydeliggør, hvad tilhørerne fandt interessant. Overrdnet er det især livshistrierne, sm rllemdellerne frtalte, der står særligt klar i erindringen hs de unge tilhørere Output g umiddelbare resultater I frandringsterien har Brug fr alle unge angivet en række frskellige utput, sm vi vil behandle i nedenstående. I den frbindelse har vi haft fkus på at fastlægge de umiddelbare utputs, sm Brug fr alle unge har angivet i deres frandringsteri. Rllemdellen har frstået at indgå i dialg med målgruppen samt taler i øjenhøjde g fremstår trværdig Ifølge samarbejdspartner Mette Jung er det vigtigt fr at pnå en kntakt med de unge, at de pågældende rllemdeller fremstår ægte, g at ung-til-ung -tilgangen virker, hvilket understøttes af UU-vejleder Sussie Jhansen. Samtalen ung-til-ung skaber en mindre distance mellem den unge rllemdel g tilhørerne, g det er centralt, at de unge kan relatere sig til rllemdellernes histrie. Det er en frudsætning fr, at de unge tager rllemdellens budskaber til sig, g at de kan relatere til rllemdellen. Derfr er det afgørende, at de unge rllemdeller afspejler den målgruppe, sm de skal møde på de enkelte skler. Det var rigtig gdt med infrmatin fra én fra ens egen generatin, fr da lærerne på sklen gik i skle, var det en anden tid, hvr alt var anderledes. (Pige i 8. klasse) Rllemdelbesøgene er fantastisk gde, frdi de frtæller den gde histrie. Rllemdellerne viser de unge, at man kan kmme p på hesten igen på trds af meget rd ( ). Det er dg vigtigt med ikke alt fr gde eksempler plægshlderne skal ligne mdtagerne. De skal gerne være lidt flssede i kanterne. (UU-vejleder Sussie Jhansen) Det er således vigtigt, at rllemdellen har frmået at indgå i dialg med målgruppen, hvilket eksempelvis udtrykkes af pigen fra 8. klasse. I nedenstående afsnit m, hvrvidt tilhørerne kunne relatere til de rllemdellens udfrdringer, underbygges dette yderligere. Tilhørerne kan relatere sig til rllemdellens udfrdringer Umiddelbart kunne tilhørerne relatere sig til de histrier, sm ungerllemdellerne frtalte, ligesm Ernst g Yungs egne bservatiner viste, at der under hele seancen var stilhed g kncentratin fra elevernes side. I frbindelse med interviewene udtalte en række tilhørere følgende: Oplægget mhandlede ngle af de prblemer, jeg selv har haft. (Pige i 8. klasse) Det var spændende at høre m andres histrier. Hvrdan de er kmmet igennem, samt hvilke muligheder der er efter 10. klasse. Det får mig til at tænke ver min egen fremtid. Jeg kan genkende meget fra mit eget liv. Jeg var før bange fr at spørge g bede m vejledning på sklen. Det var rigtig gdt, da de var sjve g gde til at hlde på éns pmærksmhed. Det gav s mange infrmatiner g pmærksmhed mkring mulighederne fr at søge infrmatiner på Internettet. (T piger i 8. klasse) Der var meget, man kunne nikke genkendende til, eksempelvis at lærerne er dumme, g man er skletræt. Det hele var rigtig gdt. Str inspiratin. (T piger i 8. klasse) Frtrlighedsrum mellem ungerllemdellen g tilhørerne Det er endvidere vigtigt, at der under rllemdelbesøget skabes et frtrlighedsrum mellem eleverne. De elever, vi interviewede umiddelbart efter et rllemdelbesøg, var blevet delt p i piger g drenge til gruppediskussinen. I 1. periderapprt gjrde ngle elever pmærksm på, at de syntes, at det var irriterende at blive pdelt i grupper. De ville gerne have hørt, hvad det

15 andet køn talte m. I midtvejsevalueringens dataindsamling var eleverne i højere grad tilhængere af pdelingen mellem piger g drenge: Gd ide, at vi blev splittet p, så alle kunne kmme med sin mening. Det er nemmere at spørge m nget, når man sidder i en lille gruppe. (Dreng i 8. klasse) Det var hyggeligt at blive delt p, men ikke nødvendigt fr at man turde stille spørgsmål. (T piger, 8. klasse). Gd struktur mkring besøget. Det var gdt med en pdeling, da man på den måde fik mere at vide m den mandlige plægshlder. Man turde stille andre typer af spørgsmål, når læreren ikke var til stede efter pdelingen. Man turde desuden stille andre spørgsmål, når pigerne ikke var der. (Tre drenge, 8. klasse) Ovenstående citater indikerer, at der blev skabt et frtrlighedsrum i frbindelse med pdelingen af drenge g piger. Det var ikke alle elever, der syntes, at det var en nødvendighed, at de blev delt, men flertallet synes dg at bakke p mkring pdelingen. Endvidere udtalte enkelte elever gså, at det var gdt, at lærerne ikke var til stede under den efterfølgende pdeling. Det gav dem mulighed fr at stille andre typer spørgsmål end de ellers ville. Der er afsat gd tid til dialg Vi spurgte de interviewede ind til den afsatte tid til dialg, g generelt virkede både arrangørerne g de unge tilhørere tilfredse, g derfr intensiverede vi fkus til andetsteds. Rllemdellen er blevet briefet g frberedt til mødet Vi interviewede ingen rllemdeller, derfr er det ikke muligt at vurdere, m rllemdellerne er blevet briefet g frberedt inden mødet. Vi spurgte de t arrangører, sm vi havde kntakt med i den nye dataindsamling, m, hvrdan de havde fastlagt, hvad rllemdellerne skulle frtælle. Her blev det frtalt, at der havde været dialg mellem arrangøren g rllemdelkrpset, inden rllemdelbesøget blev afhldt. Dermed er frudsætningerne fr, at rllemdellerne kunne være blevet briefet fastlagt, men m det reelt er sket, kan vi ikke måle. At de interviewede generelt var gdt tilfreds med mødet indikerer, at rllemdellernes budskaber var relevante fr den pågældende målgruppe. Dette tyder på, at rllemdellerne har været tilstrækkeligt frberedt g briefet til møderne. Kvalificeret viden m ungdmsuddannelserne g Flere søger hjælp hs vejlederne På rllemdelbesøget på Dyvekesklen gjrde den ene mandlige rllemdel, Ibrahim, meget ud af at frtælle, hvr bred skaren af uddannelser er i Danmark. I en af drengegrupperne, hvr man diskuterede uddannelse, var der fx følgende dialg: Rllemdel, Ibrahim: Ved I hvr mange uddannelser, der er i Danmark? Elev 1: 32. Elev 2: 56. Elev 3: Over 100. Ibrahim: Der er næsten uddannelser i Danmark. Ligegyldigt hvilken uddannelses I vælger, så er der næsten altid en ny vej at tage, hvis I har valgt frkert vejen ender aldrig blindt. Danmark er et af de eneste steder i verden, der giver jer penge fr at uddanne jer, g hvr alle kan få en uddannelse. Ovenstående illustrerer, at der i 8. klasse kan være elever med en begrænset viden m det danske uddannelsessystem, g rllemdellen kan bidrage til at øge denne viden. Da vi efterfølgende spurgte t af de drenge, der havde verværet rllemdelbesøget, m det danske uddannelsessystem, svarede de, at de havde fået et nyt perspektiv på det danske samfund, g at man er heldig, at man kan få gratis uddannelse g SU. Endvidere bekræftede flere elever efter rllemdelbesøget, at de ville søge hjælp hs deres vejledere, ligesm de ville kble det med besøg på frskellige hjemmesider. "Jeg vil spørge sklevejlederen g kigge på en hjemmeside, der beskriver, hvad man skal være gd til i frhld til bestemte uddannelser." (T piger fra 8. klasse) "Vi vil bruge vejlederen til at få råd g søge infrmatin på nettet." (Tre drenge fra 8. klasse)

16 Flere unge har fået handlestrategier i frhld til familiepres I de kvalitative tilbagemeldinger, både interviews g bservatiner, blev der brugt meget tid på at diskutere frældrenes frventninger til deres børns uddannelse, g hvrdan de unge håndterede dette. Dette var ligeledes et emne, der blev behandlet i den 1. periderapprt. De unge ser i ungerllemdellerne et eksempel på, at det kan lade sig gøre at verbevise sine frældre m sit uddannelsesvalg, selvm der er stre udfrdringer frbundet hermed. Samarbejdspartner Mette Jung beskriver, at rllemdellerne frtæller m, at det er en kamp, men at det gså er vigtigt at stå fast på, hvem man er. Mange af de unge sidder med den plevelse, at frældrene har fret alt fr dem ved at rejse til Danmark, g derfr skal de leve p til deres frventninger. Dette understøttes af arrangør Anne Kira Andersen fra Dyvekesklen, der beskriver, at det har givet de unge lys i øjnene at se, at der er en rllemdel, der er kmmet igennem med sit valg ver fr sine frældre. Her skabes et ptentiale fr en effekt af rllemdelbesøget. I bservatinsstudierne gjrde den mandlige rllemdel, Ibrahim, i et fællesplæg pmærksm på, at hans far havde givet ham str støtte i hans studie sm markedsføringsøknm på trds af, at han ikke vidste særlig meget m studieretningen. Rllemdellernes histrie kan tilsyneladende bidrage til at give inspiratin g mtivatin til at få taget denne svære samtale derhjemme, men hvrvidt det sker ligger uden fr rammerne af denne evaluering. "Vi snakkede meget m, når man bliver presset af sin familie. En nævnte eksempelvis at hans frældre ville have, at han skulle være læge, men han ønskede at blive pladesmed. Vi lærte, at man skal være realistisk mkring sin fremtid i frhld til egne evner g interesser. Man skal vælge ud fra, hvad man er gd til." (T piger fra 8. klasse) Vi fik gde råd m, hvrdan man håndterer, at ens frældre ønsker én til at tage en bestemt uddannelse. De frtalte, hvr man kan få hjælp, g at det eksempelvis kan være hs sin vejleder. (Pige i 8. klasse) Frældrene har meget stre frventninger til deres børns uddannelse, hvilket er i verensstemmelse med 1. periderapprts knklusiner. De efterfølgende interviews afspejlede gså, at netp den svære snak med sine frældre mkring uddannelsesvalg var nget, der var blevet diskuteret i frbindelse med rllemdelbesøget. Budskabet mkring de frældreprblematikker, der kan pstå ved uddannelsesvalg fr unge af anden etnisk herkmst end dansk, kan være frbundet med en vis berøringsangst. Her er det en frdel, at budskabet leveres af en ung persn, der afspejler målgruppen: De unge kan bedre håndtere den diskussin, fr der er jeg bare en dansk kvinde. Hvis du vejleder tsprgede, skal du have en str respekt fr, at det ikke er frdi, de er dumme g ikke ved, at et bestemt uddannelsesvalg ikke er realistisk, men at de balancerer mellem det realistiske g frældrenes frventninger. Der ligger en str pgave i frhld til frældre g fr frældrerllemdeller. De frældre, jeg mest har brug fr at snakke med, kmmer ikke, når jeg tilbyder mig sm vejleder, frdi enten frstår de det ikke, eller gså kikser det, g der er jeg meget afhængig af klasselærere g skler, g hvrdan de håndterer det. Frældrene kan ikke bare indse det, g det er et strt pres fr den unge (Mette Jung, samarbejdspartner). Mtivatin g inspiratin I interviewene spurgte vi både de unge tilhørere g arrangørerne, m de mente, at rllemdelplæggene påvirkede de unges mtivatin g inspiratin i frhld til at tage en uddannelse, hvilket blev bekræftet af respndenterne. I nedenstående fremhæves, at særligt rllemdellens livshistrie bidrager med den øgede mtivatin g inspiratin. Jeg kan frtælle rllemdellernes histrie til mine venner med prblemer, så de kan høre, at andre har haft det værre g er kmmet igennem. (Elev i 8. klasse) Jeg kunne gdt lide hans livshistrie det inspirerede g mtiverede mig. (Dreng i 8. klasse) Jeg har fået mere mtivatin til at få gennemført sklen. (Dreng i 8. klasse) Jeg vil kunne huske ham g hans histrie, g det vil nk kunne være en mtivatin til at gennemføre gymnasiet. Det var gdt, at han frtalte m gymnasiet g sprt, g hvrdan han ligesm tacklede det. (Dreng i 8. klasse)

17 Elevernes pfattelse understøttes af en arrangør, der har plevet en frskel i elevernes mtivatin, g sm plever, at eleverne virker mere reflekterede mkring deres uddannelsesvalg. Således har de gjrt sig tanker m, hvilken uddannelsesretning de gerne vil søge, g m hvrdan man kan pnå dette. Den øgede mtivatin g inspiratin kan give et muligt fundament fr, at de unge kan fretage ngle aktive valg i frhld til deres uddannelse. Rllemdellernes effekt kan endvidere udspringe i, at de unge får mere realistiske frventninger til sig selv, hvilket kan medvirke til, at flere unge træffer et uddannelsesvalg i verensstemmelse med deres kvalifikatiner. Jeg vælger nu 10. klasse, da rllemdellen nævnte, at mange ikke er mdne nk efter 9. klasse. (Pige i 8. klasse) Hun spurgte: Hvad vil du være, når du bliver str? Når man så svarede, spurgte hun: Ved du, hvad det vil sige at være ingeniør fr eksempel? Og det ved vi j ikke. (Elev i 8. klasse) De 8. klasser, vi var ved sidste år, har jeg været i gang med at lave uddannelsesplaner på, på de skler, hvr jeg selv er. Jeg har ikke indstillet ngen til ptagelsesprøve på gymnasiet, 13 det har jeg altid før haft. Måske frdi de har hørt ngle histrier m, at man kan tage 10. klasse, har jeg i år ikke haft de ttalt urealistiske, der søger ptagelse på gymnasiet ved ptagelsesprøve ( ) De har været mere afklarede i år, g jeg har ikke skullet diskutere med ngen. Der er blevet snakket rigtig meget m det, g det er min frnemmelse, at det har en effekt. (Samarbejdspartner Mette Jung) Det tyder ydermere på, at rllemdelbesøg har en effekt i frhld til, at de unge bliver mere reflekterede mkring deres uddannelsesvalg g får udvidet deres hrisnt i frhld til uddannelsesmuligheder. Således udtalte en pige, at rllemdelbesøget har fået hende til at tænke længere fremad mkring sit uddannelsesvalg, hvilket underbygges af arrangørens plevelse: Man lærer at tænke fremad i frhld til, hvilke fag man får brug fr i gymnasiet eller i frbindelse med anden uddannelse. Det blev klart, at sprg er vigtige i frhld til arbejdsmarkedet. Rllemdelbesøget fik mig til at verveje, hvad jeg vil. (Pige i 8. klasse) Vi har haft kæmpe glæde af rllemdelbesøget. Eleverne går g taler m, hvad man kan blive g m at besøge skler, g de har lavet private aftaler med rllemdellerne m at mødes g besøge skler sammen. (Arrangør Anne Kira Andreasen) De kvalitative tilbagemeldinger fra samarbejdspartneren g arrangører giver dg udtryk fr, at den ptentielle effekt af et rllemdelbesøg hænger sammen med, m der følges p på besøget fra klasselærere g vejledere, g m det er et led i en større indsats. Brug fr alle unge har plyst, at de har udarbejdet materiale til frberedelse g pfølgning på rllemdelbesøg, samt at der afprøves metder til et mere intensivt frløb. Fritidsaktiviteter Ved de rllemdelbesøg, hvr vi fretg interviews, havde der været en mindre diskussin m fritidsaktiviteter, men generelt var det ikke et emne, der blev fkuseret på i de frskellige rllemdelbesøg. Det er derfr ikke muligt at kmme med knkluderende bemærkninger m, hvrvidt eleverne pnåede en større indsigt i de tilbud, der er i lkalmrådet, betydningen af at være aktiv i fritiden, samt m de føler sig mere mtiveret g inspireret til at deltage i freningslivet. Plitisk indflydelse g fasthldelse afledte effekter Mette Jung, lkal rllemdelkrdinatr fra Fredericia-Middelfart, fremhæver t afledte effekter af rllemdelbesøgene, sm ikke findes i Brug fr alle unges frandringsteri. Man kan verveje at indarbejde disse, da det i højere grad vil afspejle bredden af mulige effekter. Det skal dg klarlægges, m de afledte effekter, man plever i Fredericia-Middelfart, er unikke, eller m de gså gør sig gældende fr de 15 andre lkale rllemdelkrps. I interviewet med Mette Jung udtaler hun bl.a., at det lkale rllemdelkrps har spillet en rlle sm sparring fr pliti- 13 Elever indstilles til ptagelsesprøve, hvis de ikke erklæres egnet

18 kerne i integratinsmæssige spørgsmål i lkalmrådet. Der findes endvidere en afledt effekt fr ungerllemdellerne selv, hvilket tydeliggøres i nedenstående: Rigtig mange vil gerne være med, g der er kæmpe prestige i at være en del af det, g det gør jeg meget ud af. Når de fx søger på uddannelse skriver jeg, at de har været rllemdeller, det er der identitet i. ( ) Det er gså frstærkende at blive rllemdel, g jeg har ngle stykker, sm jeg er sikker på, at vi kmmer til at se i samfundsbilledet. Jeg har en, sm hænger lidt tyndt i sin uddannelse, men sm bliver, frdi han gerne vil blive ved med at være rllemdel. Det gør gså en frskel fr selvtilliden. (Mette Jung, samarbejdspartner) Centrale g lkale rllemdeller I 1. periderapprt interviewede vi lærere g elever, der havde plevet både centrale g lkale rllemdeller. Her var knklusinen, at der ikke herskede ngen nævneværdig frskel på den måde, sm tilhørerne pfattede budskabet på, g måden hvrpå man udførte selve rllemdelbesøget. I den nye dataindsamling interviewede vi både persner g arrangører, der havde plevet et centralt g et lkalt rllemdelbesøg. Det er stadigvæk vres indtryk, at der i frhld til selve leveringen af budskaberne ikke kan spres en nævneværdig frskel mellem det centrale g det lkale rllemdelkrps, da de er bygget p mkring samme fremgangsmåde. Det skal dg anerkendes, at der ptentielt set kan være en frskel, men vi kan ikke registrere denne i de interviews, vi har gennemført med tilhørerne g arrangørerne. Den lkale rllemdelkrdinatr, sm vi interviewede, pegede dg på en række frskelligheder. De lkale rllemdelkrps har ifølge Mette Jung en række frskellige styrker i frhld til de centrale rllemdelkrps, hvilket både kan kmme til udtryk i frbindelse med selve plægget samt efterfølgende. En styrke ved de lkale rllemdeller er, at de unge kan møde rllemdellen i lkalsamfundet g derfr bedre kan relatere til rllemdellens histrie g dermed løbende følge p efter besøg på uddannelsen mv. Derudver beskriver Mette Jung, at der er frskel på de integratinsmæssige prblematikker, sm man plever rundt m i landet, g dette kan de lkale rllemdeller i højere grad tage højde fr ved at have frståelse fr de prblematikker, der findes i nærmrådet. På trds af, at de lkale rllemdelkrps har en række styrker i frhld til de centrale, understreger Mette Jung, at det stadig er meget væsentligt fr det lkale rllemdelkrps at have en tilknytning til det centrale niveau. Fr det lkale rllemdelkrps giver en kbling til Brug fr alle unge g Integratinsministeriet sm centrale aktører flere frdele. Fr det første spiller Integratinsministeriet en rlle fr legitimiteten af de lkale rllemdelkrps, da det giver pwer, at man kan henvise til en central aktør. Fr det andet giver det rllemdeller i det lkale rllemdelkrps nget, at de kan henvise til, at de er en del af en større indsats. Fr det tredje giver en tydelig frbindelse mellem det lkale g det centrale rllemdelkrps gså nget i frhld til vidensdeling, da de lkale rllemdeller i frbindelse med rllemdelcamps får mulighed fr at udveksle erfaringer med andre rllemdelkrps. Endelig kan de lkale rllemdelkrps kaste et psitivt lys tilbage på Integratinsministeriet. 3.4 Sammenfatning Karakterniveauet fr de udvalgte skler er faldet fr fire ud af de fem evaluerede skler, g det er dermed ikke muligt at spre en entydig effekt hs de evaluerede skler. Indikatren, der vedrører vergang til ungdmsuddannelse, etablerer udelukkende en baseline, da der endnu ikke findes 2009-data her. Det skal dg anføres, at det endnu er tidligt at måle på de kvantitative indikatrer, da der vil være elever, der har plevet et rllemdelbesøg, men sm endnu ikke har afsluttet 9. klasse endnu. I den kvalitative analyse er tilbagemeldingerne generelt af meget psitiv karakter. Flere respndenter, både vksne g unge, giver udtryk fr, at rllemdelbesøget giver de unge en øget viden m det danske uddannelsessystem g flere perspektiver på de uddannelsesmuligheder, der findes. Der er ptentiale fr, at denne øgede refleksin kan have en effekt, idet flere unge vælger en ungdmsuddannelse i verensstemmelse med deres kvalifikatiner. Således var der unge, der gav udtryk fr, at de på baggrund af, at de kunne relatere til rllemdellernes histrier, havde fået mere mtivatin g mere kvalificeret viden m uddannelsesmuligheder. Endvide

19 re kan rllemdelbesøget bidrage til de unges håndtering af frældrepres ved uddannelsesvalg i frm af mtivatin g inspiratin, da de kan se, at ngle af rllemdellerne er lykkedes med at verbevise deres frældre mkring valg af uddannelse. 4. Evaluering af frældrerllemdellerne Frældrerllemdellerne er en indsats, der er pbygget mkring samme kncept sm ungerllemdellerne, men dg med en anden målgruppe. Målgruppen her er frældrene til børn med anden etnisk herkmst end dansk. I nedenstående kapitel præsenteres både kvantitative g kvalitative resultater af evalueringen af frældrerllemdellerne. Resultaterne bygger både på data indsamlet ved udarbejdelsen af 1. periderapprt g ny data indsamlet ved midtvejsevalueringen. Fra 1. periderapprt fremhæves følgende iagttagelser fr frældrerllemdelindsatsen: Ngle frældre nævner knkret, at enten de eller et familiemedlem har ændret hldning til uddannelse g pdragelse efter deltagelse i et møde med frældrerllemdellerne. På mellemlangt sigt blev der ikke registreret en effekt på grundskleniveau, men der gives udtryk fr psitive umiddelbare effekter, eksempelvis at rllemdelbesøget har bidraget til en frbedring i skle-hjem-samarbejdet g med persnlig kntakt mellem skle g tsprgede frældre. I denne rapprt suppleres venstående med en række nye iagttagelser, der vil blive gennemgået nedenfr. I relatin til 1. periderapprts resultater g de nyere resultater skal det nævnes, at data er indsamlet på frskellige tidspunkter. Således blev data i frbindelse med den 1. periderapprt indsamlet et stykke tid efter, at rllemdelbesøgene var blevet afhldt, g dermed kan de pågældende persner have haft mulighed fr enten selv at ændre hldning eller påvirke et familiemedlem til det. Denne effekt kan umiddelbart ikke spres, når man interviewer de pågældende persner direkte efter rllemdelbesøgene, men til gengæld kan de kmme med knkrete indtryk, sm på sigt ud fra en frandringsteretisk betragtning kan medføre effekter. 4.1 Frandringsteri fr frældrerllemdellerne I nedenstående figur præsenterer vi Brug fr alle unges frandringsteri fr frældrerllemdelindsatsen. De kvalitative interview g bservatiner vil især blive brugt til at fastlægge utput g de umiddelbare resultater, sm vil kunne ses sm en knsekvens af frældrerllemdelbesøgene. De knkrete effekter på både mellemlangt g langt sigt af frældrerllemdellerne vil blive angivet i gennemgangen af de kvantitative indikatrer

20 Figur 4. Fase Indsatser Frandringsteri fr Frældrerllemdellerne (udviklet af Brug fr alle unge). Prces/aktiviteter Output Resultater (umiddelbare) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Stigende arbejdsløshed Prces Knsulenter Rllemdeller Frældreuddannelsesniveau Bpæl Oprettelse af kntakt til besøgssted Organisering: Matching af målgruppe g rllemdel Organisering: Fkus fr dialg g plæg Frberedelse hs målgruppe Bking af rllemdel g frberedelse af rllemdel Rllemdelbesøg Infrmatin m det danske uddannelsessystem g hvad det vil sige at være aktiv medbrger Tværkulturel viden Identifikatin med g spejling i den pågældende rllemdel Videregivelse af knkrete handlestrategier Inspiratin g mtivatin til at engagere sig i sine børns uddannelse Aktiv deltagelse i deres børns skle, fritid g hverdagsliv Større frståelse af deres rlle sm aktiv medbrger En hldningsændring g nuancering i tilgangen til uddannelse hs målgruppen Frståelse fr hvad det vil sige at være frældre i Danmark Målgruppens indsigt i det danske uddannelsessystem styrkes Målgruppen bliver bedre til at støtte, vejlede g mtivere deres børn gennem deres uddannelsesfrløb Øget frældresamarbejde mellem uddannelsesinstituti ner g hjemmet Fasthldelse af de unge på uddannelse Mere kvalificeret uddannelsesvalg Flere unge gennemfører en ungdmsuddannelse Opvækstmiljø Øget medbrgerskab Køn Færre praktikpladser 4.2 Analyse I det nedenstående præsenterer vi analysen, sm er blevet udarbejdet på baggrund af følgende data: Antallet af centrale frældrerllemdelbesøg (pgørelse fretaget af Brug fr alle unge). 14 Udviklingen i de kvantitative indikatrer (effekt fastlægges dg kun fr udvikling i karaktererne ved flkesklens bligatriske afgangsprøver i 9. klasse, da der endnu ikke freligger ny data fr vergang til ungdmsuddannelser). 15 Kvalitative interviews med tilhørere g lkale arrangører på de enkelte skler. 4.3 Antallet af frældrerllemdelbesøg Brug fr alle unge har igennem de seneste år pgjrt antallet af centrale frældrerllemdelbesøg med henblik på at kunne følge udviklingen i besøgsantallet, samt hvilke institutiner de besøger. Tabel 6. Brug fr alle unges egen pgørelse ver antallet af frældrerllemdelbesøg fra 2006 til 1. kvartal kvartal 2010 Frventet mål fr hele 2010 Antal frældrerllemdelbesøg Ernst & Yung har ikke medvirket i indsamlingen af tallene g Brug fr alle unge er ansvarlige fr deres validitet. 15 Baseline blev i den 1. periderapprt fastsat til Tallene fr 2009 er endnu ikke blevet ffentliggjrt, g det er derfr ikke muligt at fastlægge en eventuel udvikling