Dagbladsundersøgelse 2006

Transkript

1 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle afdække løn- og arbejdsforhold for freelancere, der arbejder for dagbladene. Formålet med undersøgelsen var, at vi på et mere kvalificeret grundlag kan lægge strategi og rejse krav i det store forhandlingsudvalg. Spørgsmålene til den webbbaserede undersøgelse er designet af Trykte medier og før anvendelse sendt i høring ved to af fællesoverenskomstens tillidsrepræsentanter Lene Sarup og Torben Duch Holm. Michael Bager har stået for den tekniske del af undersøgelsen, og Anja Dybris og undertegnede har efterfølgende bearbejdet resultaterne i den form, der bliver fremlagt i dag. Skulle der være fejl i fremlæggelsen, skyldes det vores manglende evner og ikke ond vilje. Og vi foreslår, at det overlades til faglig afdeling at bearbejde undersøgelsens resultater til et informationsmateriale, vi kan bruge i det videre arbejde. Medlemmerne er også bedt komme med deres personlige kommentarer, og svarene giver dels en fornemmelse af freelancernes kollektive oplevelse på dagbladsområdet dels konkret viden om, hvordan freelancerne bliver mødt på adskillige medier. Vi gengiver i dette papir et udvalg af besvarelserne og understreger, at vi har lovet medlemmerne fuld anonymitet. Så hvis I af en kommentar mener at kunne genkende en konkret freelancer, vil vi bede jer ikke forfølge denne tro eller viden. Overordnet om undersøgelsen: 1464 er spurgt. 494 har reageret. 76 ved at framelde sig elektronisk. 75 meddelte, at de ikke tilhørte målgruppen. 343 besvarede spørgeskemaet. Men 88 leverede ikke til dagbladene. Det vil sige, at 255 svar danner grundlag for undersøgelsen. Fordeling: Skrivende 176 Fotografer 68 Layouter Grafiker 6 Tegner/Illustrator 5

2 Efter bolig: 146 bor i postnumrene bor i postnumrene bor i udlandet Efter køn: 93 kvinder 162 mænd Efter hvem de primært arbejder for: Landsdækkende dagblade 135 (53 procent) Regionale og lokale dagblade 33 (33 procent) Gratis landsdækkende aviser og trafikaviser 7 (3 procent) Gratis ugeaviser 26 (10 procent) Andre/Intet svar 54 (21 procent) Hvad ved vi om de skrivende? Stykpris Langt de fleste - får stykpris. 64 % får mindre end kr. for en halv side. Gælder for alle bladtyper - dog betaler gratis ugeaviser oftere over % får mindre end kr. for en helside. Ingen gratis landsdækkende eller trafik-aviser betaler over 5000 kr. for en helsidesartikel. 98 % får mindre end kr. for et opslag Timepris Kun et fåtal får timepris 25 i alt. Stor forskel på kvinder og mænd. Mændene er bedst betalt. Her får halvdelen over 500 i timen - en femtedel får kr./t. Mens resten det vil sige omkring 30 procent er nede i det røde felt.

3 40 % af kvinderne får kr. i timen, 1/3 får kr. Mens resten altså ganske få - får en betaling, vi kan anse som rimelig. Af de der arbejder for regionale og lokale dagblade på timebetaling ligger timelønnen for mere end halvdelens vedkommende mellem 101 og 250 kroner. Om skrivende ved vi desuden, at 46 procent og markant flere mænd end kvinder fotograferer. 47 %, får ikke særskilt betaling for fotos. Kun 1/3 af kvinderne mod godt halvdelen af mændene får/forlanger betaling. Landsdækkende dagblade betaler særskilt for 70 % af de skrivendes billeder. Regionale og lokale betaler kun hvert tiende, Mens gratis og landsdækkende trafikaviser betaler særskilt for 15 % af billederne og gratis ugeaviser betaler særskilt for hvert tredje billede. Når der betales særskilt betales fotos typisk med kr. stk. (39 %) 33 % under det beløb. 28 % over. Mænd tjener mest på fotos. På Landsdækkende dagblade er stykpris fra under 200 til over 800. På regionale og lokale dagblade udelukkende Halvdelen af de gratis landsdækkende aviser og trafikaviserne betaler fra per billede, mens den anden halvdel betaler fra per billede. Samme tendens ses for de gratis ugeaviser - som dog oftere betaler kr. Hvad ved vi om fotograferne? Aflønning fotografer Fotografer aflønnes nogenlunde ligeligt enten med styk eller timepris. Timepris Lidt mere en halvdelen får timepris - tre-fjerdedele af dem - 76 % - får over 500 kr. i timen. Resten under. <

4 > % i alt 46 Fotografer stykpris Lidt under halvdelen af fotograferne får stykpris. En god tredjedel af dem - 36 % - får kr. stykket % >1000 Fotografer skriver Ca. en femtedel - 17 % - af fotograferne skriver artikler til deres fotos. 1/3 af dem får ikke særskilt betaling for det. Kun halvdelen af fotograferne får penge for kørsel i egen bil til opgaver. Hvad ved vi om grafikere? Af de fem, der arbejder på timepris, tager de to mellem 101 og 250 kroner i timen, mens andre to kan inkassere mellem 251 og 500 kroner i timen og en enkelt ligger over dette beløb. Hvad ved vi om vikarer? Halvdelen får under 250 kroner i timen og kvinderne er dårligst lønnet. Ugeaviserne betaler 50 procent af vikarerne under dette niveau, mens de tilsvarende tal for henholdsvis regionale og lokale dagblade og gratis ugeaviser er 55 og 65 procent. Kun godt halvdelen af vikarerne får feriepenge og mindre end hver femte pension. 29 procent af vikarerne lægger gratis bil og benzin til.

5 Hvad ved vi om samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og freelancere? Færre end halvdelen taler med tillidsrepræsentanten i forbindelse med opgaver og vikariat i det hele taget, og halvdelen af de, der gør, taler først med tillidsrepræsentanten efter de har fået opgaven eller vikariatet. Grafikere og layoutere er flittigst til at kontakte tillidsrepræsentanten. En slags konklusion: Mindst 255 af FreelanceGruppens freelancere leverer til dagbladene, Undersøgelsen bekræfter den kollektive oplevelse i gruppen af, at det blandt disse udgivere for mange freelancere er svært at opnå en tilfredsstillende pris for sit arbejde. Kvinder står svagere i forhandlingssituationen end mænd og to ud af tre kvinder må vi anse som underbetalt, pakkepriser er snarere undtagelsen end reglen, journalister fotograferer og fotografer skriver ofte uden rimelig merbetaling, udgiverne sparer også kørepenge, feriepenge og pensionsindbetalinger i det omfang, de kan slippe af sted med det, og tillidsrepræsentanterne bliver brugt for lidt og for uhensigtsmæssigt. Udvalgte kommentarer: Generelt antyder spørgeskemaet at der nok engang er lagt op til ufleksibel fagforenings betonkommunisme hvor man hellere bruger tid på at klynke end på at få lavet noget arbejde. Bl.a. Børsen vil samtidig med en lav pris for et opslag inkl. billeder også have retten til at lægge artikler ud på nettet - uden yderligere lønkompensation., Cirka 4500 for en artikel til Berlingske Rejsemagasin + samme beløb for fotos. De har været utrolig langsomme til at betale. B.T. betaler kr. for opslag i rejsetillæg inklusive fotos. Jeg blev ringet op og tilbudt en fast tilknytning til Politikens lørdagsliv og var til samtale med redaktøren, men takkede nej, da de kun ville betale højst 2500 kr. for reportager og features. Og heller ikke ville give en bonus som et gratis abonnement på avisen. Det har jeg simpelthen ikke råd til Det er sindssygt vigtigt at tage fat på vores forhold. På Politiken bliver vi spist af med to priser: 1000 for en nyhed, 1900 for alt andet. Nordjyske betaler 3000 for en helside inkl. billeder. JP 3500 for et opslag med billeder anslag. ALT FOR LIDT! Jeg har kun skrevet en enkelt artikel for Berlingske tidende. Jeg fik foretrækker fagbladene der betaler taksten.

6 Jeg leverer af og til billeder + tekst til Politikens PS og får betaling for den samlede pakke. ca kr. for en helside - Jeg skriver for Jyllands-Posten og får intet tillæg når mine artikler videreudnyttes på nettet og hos Infomedia (og det gør stort set alle artikler). Det ville være skønt med en fælles-aftale omkring de forhold: Lige som Berlingskes freelancere har det. "Forholdene på NORDJYSKE Stiftstidende er i dag så hårrejsende på specialblads-området, at forbundet i realiteten burde iværksætte en boykot! For 10 år siden fik vi freelancere kr. pr tabloidside tekst. Den steg på et tidspunkt til kr. I dag er der journalister (DJ-medlemmer), der leverer stof til de samme specialblade for kroner pr. tabloid- side. Og INGEN får over kroner i dag. Altså en alvorlig reallønsnedgang! Freelancerne har ikke mulighed for at forhandle med de ansvarlige på avisen, der afviser enhver lønsnak med 'at det er der ikke råd til lige nu'. Og da bladets medarbejderforening og tillidsrepræsentant heller ikke er interesserede i at indgå i arbejde for at skaffe freelancerne anstændige lønvilkår, forringes reallønnen dag for dag! Mit svar er baseret på et enkelt salg af artikel til Søndagsavisen og en enkelt artikel til JP i år. Til Søndagsavisen solgte jeg en portræthistorie + to fotos fra udlandet for kr. Den fyldte en halv side i bladet - her havde jeg selv taget foto. Jyllandsposten fik to historier + et foto, 1. artikel: næsten et opslag i JP International 2. artikel: en henvisning i JP Erhverv samme dag. Pris: kr. plus feriepenge. Der trykkes stadig alt for meget på prisen. Gennemsnitsbetaling til freelancere er ikke steget de sidste mange år. Det er afgørende for mig, at dagbladene skal betale for genbrug af billederne. Vi må ikke sælge vores ophavsret! Det er svært at svare præcist. Her ser min løn ringe ud pr. stk., men jeg kan holde en timepris på over kr. 500,00. Det seneste år har jeg kun leveret til en regional avis en eller to gange. Det sker altid som et restitualprodukt eller lokal vinkling af et emne, som jeg ellers har skrevet om for et landsdækkende magasin eller fagblad. Ellers er der ingen sammenhæng mellem aflønning og arbejdsindsats. Faste pakke-priser breder sig - bør måske indgå i en undersøgelse... Generelt går jeg udenom aviser, da der betales for dårligt. Kun hvis jeg laver noget for andre, og der falder historier af lige til højrebenet gider jeg kontakte en avis. I aflønningsmulighederne ligger jeg faktisk lige på vippen mellem jeres to niveauer - jeg får ca kr. for en halvside, ca for en helside og dermed for et opslag (har dog aldrig lavet et helt opslag). Jeg har dog også arbejdet for et andet landsdækkende dagblad, hvor lønniveauet var langt under dette.

7 Jeg tager af og til en uges vikariat til plus feriepenge og kørepenge. Alt for lidt, men bladet har faktisk den faste regel, at en vikar ikke må få mere i personligt tillæg end den lavest lønnede faste medarbejder. Jeg arbejder både for aviser og magasiner, og begge steder har jeg bemærket, at lønningerne ikke er steget de sidste fem-seks år. Flere gange har jeg sagt nej til at lave artikler, fordi jeg til den løn faktisk hellere ville holde fri med mine børn, end at knokle i fire dage for 3000 kr. Jeg bliver enormt dårligt betalt for mine artikler til et landsdækkende medie. Min forhandling med avisen endte med, at de fortalte mig at jeg måtte gå et andet sted hen, hvis jeg ville lave kvalitet. De har haft samme liniebetaling i 20 år, den har ikke ændret sig. Som nystartet freelancer synes jeg det er rystende, at forholdene på dagblade er så ringe. Jeg har heldigvis andre kunder, men vil gøre alt for at styrke dagbladenes respekt for og betaling for kvalitetsfreelancere. Jeg får 3000 pr. artikel ex foto, en fast side om ugen, når jeg regner det om til timeløn bliver det ca. 325 kr. i timen, det hænger fint sammen - bedre end da jeg var fastansat. Jeg skriver ikke længere til avisen netop fordi jeg synes forholdene var for ringe. Det gælder både løn og arbejdsforhold. På et tidspunkt skrev jeg en forsideartikel plus et opslag inde i avisen og det fik jeg 3500 for. Jeg synes det er pinligt at landsdækkende aviser betaler 2000 kroner for en artikel og regner med at få billederne gratis. Med håbet om brugbare resultater som er til gavn for fotografer så man undgår tåbelige aftaler som Aller og Polfoto - Man er jo også i konkurrence med vellønnede skolelærere eller fastansatte journalister, som blot skal bruge lidt ekstra til ferien. Til dagblade sælger jeg kun artikler, der har været bragt andre steder - fordi de betaler så dårligt.