Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose

2

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Befolkningsudviklingen i kommunens delområder Forudsætninger for prognosen Historisk befolkningsudvikling Fødsler Dødsfald Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Flygtninge Befolkningsprognose 2014 og den faktiske udvikling Sammenligning af Befolkningsprognose 2015 og Befolkningsprognose Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune Alders- og kønsfordeling Oprindelse Boligforhold Familieforhold Stillinger, erhverv og uddannelse Bilag Sagsnr. 16/27 3

4

5 Forord Befolkningsprognose er udarbejdet i februar Prognosen er baseret på COWIs befolkningsprognosemodel, Demografix. Resultaterne af befolkningsprognosen giver blandt andet et billede af: hvor mange børn, der vil være i kommunens dagtilbud hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne hvor mange ældre borgere, der vil være i kommunen i de kommende år hvor mange skatteydere, kommunen kan forvente i de kommende år Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en præcis forudsigelse, men en fremskrivning af befolkningsudviklingen baseret på historiske data og det forventede boligbyggeri. I rapporten præsenteres befolkningsprognosens resultater og forudsætninger. Rapporten er opdelt i følgende dele: 1. Kapitel 1 indeholder en kort sammenfatning af prognosen 2. I kapitel 2 gennemgås befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune, herunder for udvalgte aldersgrupper og delområder 3. I kapitel 3 gennemgås forudsætningerne for befolkningsprognosen 4. Kapitel 4 belyser forskellen mellem prognosen fra 2015 og den faktiske udvikling 5. Kapitel 5 viser forskellen mellem den ny prognose og prognosen fra Kapitel 6 giver et miniportræt af rudersdalborgerne, hvis bolig- og familieforhold samt erhverv og uddannelse mv. sammenlignes med indbyggerne i Region Hovedstaden og i landet som helhed Sidst i rapporten præsenteres en række bilag. Bilagene omfatter kort over distrikterne, boligprogrammet, prognosens område- og distriktsinddeling samt tabeller over befolkningsudviklingen opdelt på distrikter. Befolkningsprognosen er et centralt element i kommunens budgetlægning og planlægning. Budgetteringen af udgiftsbudgettet på en række store serviceområder bliver således reguleret i forhold til den forventede udvikling i antallet af indbyggere i den relevante aldersgruppe, ligesom skatteindtægter samt tilskuds- og udligningsbeløb er afhængige af befolkningsudviklingen. Herudover bruges befolkningsprognosen til at vurdere behovet for pladser i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger samt behovet for plejeboliger mv. Befolkningsprognosen er godkendt som planlægningsgrundlag af Økonomiudvalget den 16. marts Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år tallet er således det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal den 1. januar Med mindre andet er nævnt, stammer data i de viste figurer og tabeller fra befolkningsprognosemodellen. Kontaktperson for befolkningsprognosen er Lone Neerhøj, Økonomi (lone@rudersdal.dk). 5

6

7 1. Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune viser, at indbyggertallet stiger fra indbyggere i 2016 til ca indbyggere i Det er en stigning på næsten personer svarende til 4,4 procent. Ifølge prognosen er der en stigning i antallet af ældre borgere og i antallet af småbørn (0-5-årige), mens der bliver færre børn i skolealderen og færre personer i den mest erhvervsaktive alder fra år. Det betyder, at der vil være en stigning i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Stigningen i antallet af ældre borgere og reduktionen i antallet af 6-15-årige genkendes fra tidligere prognoser. I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage omkring flygtninge inkl. familiesammenføringer i de kommende fire år. Det er ifølge sagens natur forbundet med stor usikkerhed at vurdere det fremtidige antal flygtninge i kommunen. Endvidere er det lagt til grund for prognosen, at antallet af boliger vil stige med 631 i prognoseperioden (antal opførte boliger fratrukket antal nedlagte boliger). Det fremtidige boligbyggeri og indflytningen i de nye boliger er præget af betydelig usikkerhed, hvilket også gælder for antallet af fødsler og nettotilflytningen til kommunen, da der har været markante udsving heri i de senere år. 7

8

9 2. Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Ifølge Befolkningsprognose stiger indbyggertallet i Rudersdal Kommune relativt meget frem til 2020, hvorefter stigningen aftager. Fra 2026 er indbyggertallet relativt stabilt, jf. Figur 1. Den relativt store stigning i indbyggertallet i de første år skyldes primært en kombination af den forventede nettotilflytning af flygtninge og det forudsatte boligbyggeri på Henriksholm, jf. kapitel 3. Samlet forventes en stigning på næsten personer svarende til 4,4 procent i prognoseperioden. Dermed stiger indbyggertallet fra indbyggere i 2016 til ca indbyggere i Figur 1. Hidtidig og forventet udvikling i antal indbyggere i Rudersdal Kommune Som det fremgår af Tabel 1 er der udsigt til en markant stigning i antallet af ældre borgere i de kommende år. I 2028 vil næsten hver tredje af kommunens borgere være over 60 år ifølge prognosen. Antallet af børn i skolealderen ventes at falde med 2,6 procent, og der er ligeledes et fald i antallet af borgere i den mest erhvervsaktive alder fra år. Derimod er der en stigning i antallet af 0-5-årige på 7 procent sammenlignet med Tabel 1. Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper den 1. januar Status Prognose Ændring Relativ aldersfordeling (pct.) Antal Procent år ,6 0,9 0,9 0-5 år ,0 6,3 6, år ,6 14,0 13, år ,4 10,9 10, år ,3 15,4 15, år ,7 25,2 23, år ,5 21,8 22,7 80+ år ,7 6,4 9,1 I alt ,4 100,0 100,0 9

10 Fra 2016 til 2020 er der en stigning i det samlede indbyggertal på næsten personer, jf. Tabel 2. Den langsigtede tendens til flere ældre gør sig også gældende i denne periode samtidig med, at der bliver lidt flere småbørn og lidt færre børn i skolealderen. Tabel 2. Befolkningsudvikling frem til år år år år år år år år I alt Udviklingen i antallet af kvinder og mænd er ret parallel både historisk og i prognoseperioden, jf. Figur 2. Figur 2. Antal kvinder og mænd i Rudersdal Kommune Antallet af nye boliger vokser lidt langsommere end indbyggertallet i de første progoseår, hvilket betyder, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse øges lidt, jf. Tabel 3. I resten af prognoseperioden ventes indbyggertallet at vokse i takt med antallet af boliger, således at husstandsstørrelsen er ret konstant. 10

11 Tabel 3. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,14 2,13 2,14 2,17 2,18 2,17 2,15 2,16 2,17 2,18 2, Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,20 2,21 2,21 2,21 2,21 2,21 2,22 2,22 2,22 2,22 2,22 Kilde: Demografix-prognosemodel, Danmarks Statistik og boligprogram for Rudersdal Kommune for I de næste to afsnit beskrives forskydninger i alderssammensætningen og forskydninger i indbyggertallet mellem de enkelte områder i kommunen. I kapitel 4 er der en gennemgang af prognosens forudsætninger, herunder forudsætningerne vedrørende boligbyggeriet. 2.1 Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Som Figur 3 viser, er der udsigt til fald i indbyggertallet for aldersgrupperne mellem 5 og 19 år og år, mens der ifølge prognosen bliver flere indbyggere i de øvrige aldersgrupper og især flere 80+ årige. Figur 3. Antal indbyggere i 5- og 10-års aldersgrupper i 2016 og 2028 Efter nogle år med relativt få 0-årige, var der en tydelig stigning fra 2015 til 2016, jf. Figur 4. Stigningen skyldes en forøgelse af fødselstallet i 2015 efter fire år med bemærkelsesværdigt få fødsler. Fødselstilbøjeligheden er stigende i hovedparten af prognoseårene, men aftager svagt i slutningen af prognoseperioden, hvilket fører til en lille nedgang i antallet af 0-årige. 11

12 Figur 4. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-årige I figurerne nedenfor vises udviklingen i indbyggertallet i udvalgte aldersgrupper. Udviklingen afspejler primært, at de nuværende indbyggere rykker op i aldersgrupperne i løbet af prognoseperioden. Endvidere er indbyggertallet påvirket af det forudsatte boligbyggeri (særligt de nye boliger på Henriksholm) og forudsætningerne om en betydelig nettotilflytning af flygtninge i Derudover vil det forventede fald i dødeligheden føre til en stigning i antallet af ældre borgere. Figur 5. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-5 årige 12

13 Figur 6. Hidtidig og forventet udvikling i antal 6-15-årige Figur 7. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 8. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige 13

14 Figur 9. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 10. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 11. Hidtidig og forventet udvikling i antal 80+ årige 14

15 Det samlede billede med flere ældre borgere og færre børn i skolealderen i løbet af prognoseårene er illustreret i Figur 12. Figur 12. Antal indbyggere i forskellige aldersgrupper (indeks 2016=100) Forsørgerbrøk og ældrebrøk I Figur 13 er vist udviklingen i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antal personer udenfor den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Som det fremgår, stiger forsørgerbrøken i Rudersdal Kommune, således at der i 2028 er 0,8 person uden for den erhvervsaktive alder (dvs. børn og ældre) for hver årig. Ses der alene på forholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive, er der også her en stigende andel. Ifølge prognosen vil der i 2026 være knap en halv indbygger over 65 år for hver indbygger i den erhvervsaktive alder. Figur 13. Forsørgerbrøk og ældrebrøk 15

16 2.2 Befolkningsudviklingen i kommunens delområder I dette afsnit vises befolkningsudviklingen i kommunens bydele, skoledistrikter og daginstitutionsområder opdelt på forskellige aldersgrupper. Inddelingen i bydele, distrikter og områder fremgår af oversigten og kortene i bilaget. Endvidere viser bilagstabellerne en mere detaljeret befolkningsudvikling i områderne. Bydele Som Tabel 4 viser, ventes indbyggertallet at stige i alle kommunens bydele på nær Bistrup. Der kommer især flere indbyggere fra 2016 til 2028 i Vedbæk, Skodsborg og Brådebæk-Sandbjerg opgjort efter procentvis stigning. Den markante stigning i indbyggertallet i Vedbæk skyldes det forudsatte byggeri af ca. 220 nye boliger på Henriksholm. Tabel 4. Antal indbyggere i bydelene i Rudersdal Kommune i 2016, 2020 og 2028 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,7 2,4 Birkerød Øst ,7 2,3 Bistrup ,6-4,4 Brådebæk- Sandbjerg ,9 9,9 Gl. Holte ,1 7,1 Holte ,4 3,9 Høsterkøb ,4 3,1 Kajerød ,8 6,9 Nærum ,9 6,3 Rude Skov ,7 6,5 Skodsborg ,7 15,6 Søllerød ,8 4,4 Trørød ,1 0,9 Vedbæk ,3 18,1 Ikke fordelt 1) ,3-9,0 I alt ,7 4,4 1) Denne gruppe består af personer, der ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune blandt andet som følge af, at de kan være udstationeret af staten mv. Der er generelt en stigning i antallet af ældre borgere i kommunens bydele, jf. Tabel 5, men stigningen er særlig udtalt i Brådebæk-Sandbjerg, Birkerød Øst, Høsterkøb og Vedbæk. Stigningen afspejler primært fremskrivningen af de nuværende indbyggere i området, men nyt plejeboligbyggeri påvirker også tallene. 16

17 Tabel 5. Antal 80+ årige i bydelene i Rudersdal Kommune i 2016, 2020 og 2028 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,8 54,5 Birkerød Øst ,1 86,8 Bistrup ,7 43,6 Brådebæk- Sandbjerg ,0 169,1 Gl. Holte ,0 41,4 Holte ,4 43,6 Høsterkøb ,9 70,8 Kajerød ,8 50,4 Nærum ,0 38,2 Rude Skov Skodsborg ,0 40,2 Søllerød ,8 53,7 Trørød ,6 18,0 Vedbæk ,1 79,0 Ikke fordelt 1) I alt ,3 48,7 1) Denne gruppe består af personer, der ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune blandt andet som følge af, at de kan være udstationeret af staten mv. Skoledistrikter Som det fremgår af Tabel 6 ventes der at være tilbagegang i antal 6-15-årige i alle skoledistrikter fra 2016 til bortset fra Nærum, Trørød og Vedbæk Skoledistrikter. Der ventes relativt store fald i antallet af børn i skolealderen i skoledistriktet for Ny Holte Skole, Bistrupskolen og Dronninggårdskolen. Fordelingen af flygtningefamilier påvirker antallet af 6-15-åriges fordeling på skoledistrikter. Tabel 6. Antal 6-15-årige i Rudersdal Kommunes skoledistrikter i 2016, 2020 og 2028 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Skole ,5-7,0 Bistrupskolen ,9-11,1 Dronninggårdskolen ,4-9,0 Høsterkøb Skole ,9-3,1 Ny Holte Skole ,8-12,9 Nærum Skole ,6 1,7 Sjælsøskolen ,6-6,4 Skovlyskolen ,4-2,9 Toftevangskolen ,6-2,1 Trørødskolen ,6 5,7 Vangeboskolen ,1-3,4 Vedbæk Skole ,3 17,2 Ikke fordelt ,3 35,8 Note: Tabellen viser de 6-15-åriges bopælsområde. Antallet af elever i de enkelte skoler vil typisk afvige fra de viste tal, idet nogle af børnene f.eks. vil gå i en anden af kommunens skoler, i privatskole eller i en anden kommunes skole, lige som skolerne i Rudersdal Kommune kan have elever med bopæl i andre kommuner. 17

18 Daginstitutionsområder Der er ret stor variation mellem de enkelte daginstitutionsområder i kommunen med hensyn til udviklingen i antal 0-5-årige, jf. Tabel 7. I Hestkøb er der et fald i antal 0-5-årige, mens der er stigning i de øvrige daginstitutionsområder. Der er særligt store stigninger i Bøllemosen og Skovkanten, når den procentvise udvikling frem til 2028 betragtes. Stigningen i Bøllemosen skal også her ses i sammenhæng med nybyggeriet på Henriksholm, som blandt andet forventes at tiltrække børnefamilier. Endvidere spiller fordelingen af flygtningefamilier en rolle. Tabel 7. Antal 0-5-årige i Rudersdal Kommunes daginstitutionsområder i 2016, 2020 og 2028 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkehaven ,1 10,8 Bøllemosen ,7 14,8 Hestkøb ,5-5,6 Holte ,7 2,3 Skovkanten ,8 17,9 Ikke fordelt ,9 13,1 Note: Inddelingen i daginstitutionsområder fremgår af kortet i bilaget. Birkehaven: Den østlige del af Birkerød og Høsterkøb-Sandbjerg Bøllemosen: Vedbæk, Trørød, Skodsborg og en del af Nærum Hestkøb: Bistrup og den vestlige del af Birkerød Holte: Holte Skovkanten: Gl. Holte, Søllerød og en del af Nærum. 18

19 3. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligprogrammet frem til I prognoseberegningerne er Rudersdal Kommune inddelt i 201 basisområder. Disse basisområder sammenlægges til 12 skoledistrikter, 5 daginstitutionsområder, 3 pasningsområder og 14 bydelsdistrikter. Områdeopdelingen er nærmere beskrevet i bilaget. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden 1. januar januar Udtrækkene indeholder oplysninger for alle basisområder i kommunen om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen som til og fra kommunen. For at minimere beregningsusikkerheden er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, og som derfor er beregnet som samlede statistikenheder. Desuden er der udskilt områder med særlige befolkningsforhold, som for eksempel plejecentre. Indbyggertallet i disse områder er som udgangspunkt forudsat konstante over hele prognoseperioden (og benævnes derfor "konstantområder"). Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af balancen mellem fødsler og dødsfald samt balancen mellem til- og fraflytninger. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden I Demografix-prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald, genereres af befolkningen selv og ville være eneste årsag til ændringer i folketallet, hvis der ikke var til- og fraflytninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere til den eksisterende boligmasse, dels af antal tilflyttere til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere fra den eksisterende boligmasse og antal fraflyttere fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen egentlig forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, såfremt de forudsætninger, den bygger på, bliver opfyldt i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fødselshyppighed, dødshyppighed mv. 19

20 Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune er som udgangspunkt baseret på befolkningsdata fra de seneste fem år. Dermed bliver fødsels- og flyttemønster mv. ikke påvirket af eventuelle atypiske bevægelser under de største opsvings- og kriseår. Endvidere indgår 2014 ikke i beregningerne af flytteparametrene, da der var en relativt stor fortætning i boligmassen i dette år, mens der normalt antages at være udtynding på længere sigt, jf. nedenfor. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider, og fødselstallet f.eks. stiger voldsomt, eller hvis der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når en årgangs størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. 3.1 Historisk befolkningsudvikling Af Figur 14 fremgår, at Rudersdal Kommune efter en stabil periode havde jævn befolkningsfremgang fra begyndelsen af 2009 til slutningen af 2010, hvor der indtrådte et lille fald i indbyggertallet. Figur 14. Befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Siden slutningen af 2012 har indbyggertallet rettet sig op, så der samlet har været en stigning på over 3 procent fra 2008 til Kommunen har i de seneste år haft en befolkningsudvikling som nogenlunde svarer til landet som helhed, mens der har været en noget stærkere befolkningstil- 20

21 vækst i Region Hovedstaden. Den afdæmpede befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune skal blandt andet ses i lyset af de begrænsede muligheder for nybyggeri som følge af, at kommunen praktisk talt er fuldt udbygget. Befolkningens nettobevægelse Der er flere faktorer, der spiller ind på den samlede nettobevægelse i Rudersdal Kommunes indbyggertal. En central faktor er det antal personer, der flytter til og fra kommunen fra andre kommuner. De væsentligste årsager til, at borgerne flytter, er: Jobskifte, ægteskab, uddannelse og familieforøgelse. En anden faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land, samt det antal personer, der bevæger sig den modsatte vej. Endelig spiller antal fødte og døde (fødselsoverskuddet) en vigtig rolle. Tabel 8. Befolkningens nettobevægelser i Rudersdal Kommune Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Ultimo-tallet offentliggøres efter ca. 1½ måned og svarer til det officielle indbyggertal pr. 1. januar året efter. Primo-tallet offentliggøres derimod først efter 1 år og 1½ måned. Dermed bliver dette tal korrigeret for de oplysninger, som indkommer i årets løb. Der er typisk tale om oplysninger om udvandringer, som først indberettes med forsinkelse (primo-tallet bliver dermed mindre end ultimo-tallet). Som det fremgår af Tabel 8 har der i de seneste 6 år været et negativ fødselsoverskud, idet antallet af døde oversteg antallet af fødte. Fødselsunderskuddet blev dog mere end opvejet af en betydelig nettoindvandring til kommunen i samme periode. Desuden har der i næsten alle år været nettotilflytning til kommunen fra andre kommuner. I de senere år har nettoindvandringen oversteget nettotilflytningen mest tydeligt i Det har blandt andet sammenhæng med tilgangen af flygtninge til kommunen, jf. afsnit 4.5. Samlet indebar disse bevægelser en befolkningstilvækst på 382 personer i Fødsler Figur 15 viser udviklingen i den samlede fødselshyppighed (fertilitet) for hele landet, hovedstadsregionen og Rudersdal Kommune. Fødselshyppigheden i Rudersdal Kommune udviste en nedadgående tendens i kølvandet på den økonomiske krise, men rettede sig op i de senere år. Den gennemsnitlige fødselshyppighed i kommunen var næsten 2 børn pr. kvinde i 2015, hvilket var en tydelig stigning i forhold til det foregående par år. Fødselshyppigheden i kommunen er væsentligt større end lands- og (især) regionsgennemsnittet, og udviklingen i 2015 bidrog til at øge forskellen. Som det fremgår af figuren, har der været større udsving i den samlede fødselshyppighed i Rudersdal Kommune end i regionen og landet som helhed, hvilket gør det vanskeligere at forudsige fødselstallet. 21

22 Figur 15. Samlet antal fødsler pr kvinder i alderen år Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figuren viser det antal levendefødte, som kvinder vil føde i løbet af deres år, hvis de i hver aldersklasse føder det antal børn, som er angivet ved årets fertilitetskvotienter. I befolkningsprognosemodellen beregnes de forventede fremtidige fødsler ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og de aldersfordelte fødselshyppigheder, jf. Figur 16. De aldersfordelte fødselshyppigheder, som er antal levendefødte i et givet år pr. kvinde i den pågældende aldersklasse, beregnes på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, føder 32-årige kvinder normalt flest børn (baseret på gennemsnit for ). Figur 16. Aldersfordelte fødselshyppigheder i Rudersdal Kommune 22

23 Udgangspunktet for beregningerne er den fertilitetsudvikling, som anvendes i DREAM-modellen, hvilket indebærer en stigning i den samlede fertilitet fra 1,7 barn pr årig kvinde i 2015 til 1,9 barn i DREAM-modellen er en økonomisk model, som blandt andet anvendes af regeringen til langsigtede fremskrivninger af den danske økonomi. 3.3 Dødsfald Dødeligheden adskiller sig fra de andre elementer i befolkningsbalanceligningen, idet indbyggerne ikke på samme måde som ved fødsler og flytninger bestemmer, om de skal dø eller ej. Fødsler og flytninger er på mange måder påvirket af den generelle samfundsudvikling, mens dødeligheden kun ændres langsomt. Der er dog tale om en generel tendens i retning af en højere middellevetid. Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe målt i forhold til antal personer i den pågældende alder. Der er i prognosen antaget en stigende levetidsprofil og dermed aftagende dødelighed i de enkelte aldersgrupper. Da dødeligheden er forskellig for de to køn, beregnes den særskilt for kvinder og mænd. Dødshyppigheden er som udgangspunkt fastlagt ud fra landsdækkende, køns- og aldersopdelte data og følger DREAM-modellens prognose for de aldersbetingede dødshyppigheder. Da levealderen kan variere fra kommune til kommune, er der i Demografix foretaget en korrektion ud fra den relative aldersfordelte dødshyppighed i kommunen i forhold til landsgennemsnittet (på baggrund af de dødsfald der har været i de historiske år). Det indebærer, at der for Rudersdal Kommune er regnet med en dødshyppighed, der er 16 procent lavere end for landet som helhed. 3.4 Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Boligprogrammet, der er udarbejdet af Byplan, spiller en vigtig rolle for befolkningsprognosen, da opførelse af nye boliger normalt vil føre til en stigning i indbyggertallet. Boligprogrammet indeholder forudsætninger om antallet af opførte og nedlagte boliger, deres placering og hvilken boligtype, der er tale om. I prognoseberegningerne skelnes der mellem bevægelser i den eksisterende boligmasse og indflytning i nye boliger. Året efter, at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Det er lagt til grund, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 747 nye boliger i Rudersdal Kommune (heraf ca. 220 boliger på Henriksholm). Disse boliger fordeler sig på 5 boligtyper, jf. det detaljerede boligprogram i bilaget. Opsplitningen på boligtyper påvirker de nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I samme periode ventes der nedlagt 116 boliger, således at der netto bliver opført 631 nye boliger. Kendskabet til mulige nye boliger er begrænset i slutningen af prognoseperioden. Derfor er usikkerheden i forbindelse med boligprogrammet stigende med prognoseårene. Husstandsstørrelser Der er forskel på alder og antal personer, der f.eks. flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne, idet boligprogrammet for Rudersdal Kommune er opdelt på boligtyper. Ved prognoseberegningerne er anvendt de i Tabel 9 viste husstandsstørrelser ved indflytning i de mest almindelige former for nye boliger i kommunen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Figur 17 illustrerer, hvor mange personer i en aldersgruppe opførelsen af 100 nye boliger giver anledning til (baseret på historiske tilflytningstal til nye boliger i kommunen). Kommunens gennemsnitlige husstandsstørrelse fremkommer ved at summere antallet af personer pr. bolig for alle aldersgrupper. 23

24 Tabel 9. Husstandsstørrelser for nye boliger Antal indflyttere pr. boligtype Parcelhus 3,25 Rækkehus (tæt-lav) 2,62 Etageboliger 1,75 Plejeboliger 1,00 Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Rudersdal Kommune og fra andre kommuner. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger sat til procent for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og til 5 procent for plejeboliger/ældreboliger. Figur 17. Alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Rudersdal Kommune Normalt antages der at være en generel tendens til faldende husstandsstørrelse, hvilket betegnes som en udtynding af de pågældende områder. Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger, f.eks.: Ønsket om et stigende boligareal pr. indbygger Virkningen af en aldersfordeling med mange ældre borgere, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter i plejebolig Flere skilsmisser Tendens til flere enlige eller senere etablering i parforhold Renoveringer og lignende, der f.eks. medfører sammenlægning af mindre lejligheder 24

25 Tendensen til udtynding er dog ikke helt entydig i Rudersdal Kommune. I var der således en stigning i husstandsstørrelsen i kommunen (fortætning). Fortætning i et område kan skyldes virkningen af en aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området ( sølvbryllupskvarterer som overtages af unge familier med børn). I prognoseperioden er der også en svag fortætning svarende til en lille stigning i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. Årsagen hertil er antagelsen om et fortsat stort antal flygtninge i de kommende år, jf. nedenfor. Uden denne antagelse ville der - især i de første prognoseår - være udtynding i boligmassen. Som det fremgår af kortene nedenfor, kommer de fleste tilflyttere fra de nærtliggende kommuner. Samme tendens gør sig gældende for fraflytningen, idet de nordlige kommuner tegner sig for relativt mange fraflyttere. Det samlede billede er, at Rudersdal Kommune har nettotilflytning fra København og Frederiksberg og kommunerne tættest på hovedstaden, men nettofraflytning til de nordlige kommuner i Region Hovedstaden. For de øvrige kommuner er billedet mere blandet. Ud over boligpriser, job og uddannelsesmuligheder mv. spiller familietilknytning en rolle for, hvor borgerne vælger at bosætte sig. Endvidere kan pensionister vælge at flytte bopælen til et eventuelt sommerhus, når betingelserne herfor er opfyldt. For de yngre aldersklasser er det typisk Københavns og Frederiksberg kommuner, der er tilflytningskommunerne. 3.5 Flygtninge Der var i 2015 en markant stigning i antallet af personer, som søgte asyl i Danmark, og stigningen ventes at fortsætte i Udlændingestyrelsen fordeler de visiterede flygtninge til kommunerne ud fra fastsatte kvoter. I 2014 og 2015 blev Rudersdal Kommunes kvote fastsat til henholdsvis 47 og 126 personer. Ifølge den udmeldte kommunekvote for 2016 skal Rudersdal Kommune modtage 214 flygtninge, hvortil kommer familiesammenføringer. Udlændingestyrelsens kvoter følger ikke kalenderåret, men omfatter perioden fra marts til februar. Figur 18. Antal tilflyttede statsborgere fra udvalgte lande til Rudersdal Kommune Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 25

26 Som det fremgår af Figur 18 har der været en markant øget tilflytning af statsborgere fra de tre lande/områder, hvorfra hovedparten af kommunens flygtninge kommer. Ud over de usikkerhedsmomenter, der normalt er forbundet med fremskrivningen af befolkningsudviklingen, er der ifølge sagens natur særlig stor usikkerhed forbundet med vurderingen af nettotilflytningen af flygtninge i prognoseperioden. Denne nettotilflytning vil blandt andet afhænge af: Varigheden af krigen i Syrien Konflikter andre steder i verdenen Antal flygtninge, der kommer til Danmark og Rudersdal Kommunes andel heraf Antallet af familiesammenføringer for de flygtninge, som bor i kommunen, og disse familiers størrelse Mulig fraflytning blandt flygtningene i kommunen (især efter den 3-årige integrationsperiode) Eventuelle beslutninger i Folketinget om ændrede regler for flygtninge Hertil kommer usikkerheden om, i hvilken udstrækning flygtningene tilflytter boliger, som alternativt ville have tiltrukket andre tilflyttere. I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage 325 flygtninge inkl. familiesammenføringer i både 2016 og 2017 og 200 flygtninge i hvert af de næste to år. Fra 2020 er indregnet et antal flygtninge svarende til gennemsnittet for I beregningsmodellen er benyttet et særskilt modul til fremskrivning af udviklingen i antal flygtninge. Som udgangspunkt bliver flygtningene geografisk placeret i de ejendomme, kommunen har købt/lejet til formålet (i den udstrækning der er ledig plads). Det resterende antal flygtninge er fordelt af modellen ud fra størrelsen på de basisområder, kommunen er opdelt i. Endvidere er flygtningene fordelt på alder og køn svarende til den historiske fordeling. 26

27 Figur 19. Antal tilflyttede til Rudersdal kommune i opdelt på fraflytningskommuner 27

28 Figur 20. Antal fraflyttede fra Rudersdal Kommune i opdelt på tilflytningskommune 28

29 Figur 21. Nettotilflytning til Rudersdal Kommune i

30

31 4. Befolkningsprognose 2015 og den faktiske udvikling I Befolkningsprognose var der ventet en stigning i indbyggertallet i løbet af 2015 på ca. 360 personer. Da antallet af indbyggere voksede med knap 300 blev det faktiske indbyggertal 65 personer mindre end prognosens tal svarende til en afvigelse på -0,1 procent, jf. Tabel 10. Tabel 10. Antal indbyggere den 1. januar 2016 Forskel Forskel Faktisk Prognose antal procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,3 80+ år ,6 I alt ,1 For de fleste aldersgrupper er der ret små afvigelser mellem befolkningsprognosens tal og det officielt opgjorte indbyggertal for 1. januar Sammenlignet med prognosen var der den største afvigelse i aldersgruppen 80+ år som følge af en større dødelighed end ventet, jf. nedenfor. Nedenfor ses der nærmere på 4 centrale komponenter i befolkningsudviklingen: Fødsler Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring Dødsfald De anvendte tal er fra Danmarks Statistik. Fødsler Der blev født 454 børn i Rudersdal Kommune i 2015, jf. Figur 22. Det er en tydelig stigning i forhold til de to foregående år, og 39 flere børn end lagt til grund i prognosen. Figur 22. Antal levendefødte 31

32 Der var i 2015 en stigning i fertiliteten (fødselstilbøjeligheden) for de tre aldersgrupper i Rudersdal Kommune, der føder flest børn, jf. Figur 23. De årige kvinder (som føder næstflest børn pr kvinder), havde i 2015 en fertilitet, der lå på et højere niveau end før finanskrisen, mens fertiliteten for den mest fødedygtige aldersgruppe var tæt på niveauet i Figur 23 Antal levendefødte pr kvinder i Rudersdal Kommune Stigningen i fertiliteten var hovedårsagen til det øgede antal fødsler i Men en lille stigning i antallet af kvinder i de mest fødedygtige aldre påvirkede også fødselstallet positivt, jf. Figur 24. Figur 24. Antal årige kvinder Note: Ekskl. filippinske statsborgere (au pairs). 32

33 Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Rudersdal Kommunen var 30,8 år i 2015, mens landsgennemsnittet var 29,1 år. For samtlige fødende kvinder i kommunen var gennemsnitsalderen 33,3 år, mens landsgennemsnittet var 30,9 år. Indenlandsk nettotilflytning Efter 3 år med stigning i nettotilflytningen til kommunen var der i 2015 en mere afdæmpet nettotilflytning, som det fremgår af Figur 25. Der var dog stadig flere tilflyttere end fraflyttere. Samlet var der 101 flere borgere, der flyttede til Rudersdal Kommune fra andre kommuner i 2015, end borgere der forlod kommunen til fordel for en anden kommune. Figur 25. Antal nettotilflyttede til Rudersdal Kommune Note: I 2008 var der lige mange til- og fraflyttede. Nettotilflytningen af børn i skolealderen faldt til et mere normalt niveau i 2015 efter det høje niveau i 2014, jf. Tabel 11. Der var fortsat en stor nettotilflytning af småbørn i 2015, men dog lidt mindre end i de foregående to år, hvilket også gælder for de årige (forældrene). Efter en årrække med stabilitet var der i 2015 en tydelig stigning i nettofraflytning af unge i alderen år. Tabel 11. Nettotilflytning fra andre kommuner opdelt på aldersgrupper år år år år år år år I alt Samlet set kom den største nettotilflytning i 2015 fra Lyngby-Taarbæk kommune med 116 nettotilflyttere. Frederiksberg og Gentofte kommuner er placeret på de to næste pladser med henholdsvis 50 og 49 nettotilflyttere. 33

34 Til trods for en øget tilflytning fra København var nettotilflytningen fra København ikke blandt topscorerne i Det skyldes en øget fraflytning fra Rudersdal til København blandt de unge. I 2015 var der således næsten 100 flere unge i alderen år, der flyttede til København, end året før. Når alle aldersgrupper betragtes under ét, var nettofraflytningen fra Rudersdal Kommune størst til de nordlige kommuner: Hillerød, Allerød og Hørsholm Kommuner, hvortil der var en nettofraflytning på mellem 71 og 45 personer i Nettoindvandring Nettoindvandring steg med 31 personer i 2015 til 422. Den højere nettoindvandring skyldes en større indvandring til kommunen og ikke en lavere udvandring, jf. Tabel 12. Udviklingen i indvandringen dækker over nogle modsatrettede tendenser: Der var en betragtelig stigning i indvandringen fra ikke-vestlige lande som følge af tilstrømningen af flygtninge. I modsat retning trækker blandt andet et lavere antal (gen)indvandrede danske statsborgere. Tabel 12. Antal nettoindvandrede til Rudersdal Kommune Indvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske syriske statsløse Udvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske Nettoindvandring Note: Danmarks Statistik oplyser, at udvandringstallene er undervurderet med ca. 15 pct. på grund af forsinkede indberetninger. Som Tabel 12 viser, har der været en betragtelig stigning i antal indvandrede fra Syrien i Der kom også væsentligt flere statsløse til kommunen i Det skal dog bemærkes, at tallene fra Danmarks Statistik ikke er opdelt på flygtninge og ikke-flygtninge. Når der ses på antallet af indvandrede statsborgere fra de traditionelle flygtningelande, er der således mulighed for, at der kan være enkelte ikke-flygtninge iblandt. Beskæftigelsesområdet har opgjort antallet af flygtninge, der kom til Rudersdal Kommune i 2015, til 189 (inkl. familiesammenførte). Dette tal er tæt på befolkningsprognosens skøn for antallet af flygtninge på 200. Indvandringen af flygtninge modvirkes i en vis udstrækning af et faldende antal indvandrede filippinske statsborgere (au pairs). I 2015 var der næsten balance mellem indvandrede og udvandrede filippinere. Det er en væsentlig ændring i forhold til , hvor denne gruppe af indvandrere bidrog til at forøge kommunens indbyggertal med omkring 110 personer i hvert af de to år. Opgjort efter oprindelsesland var der 142 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt kommunens indbyggere pr. 1. januar Både blandt indvandrede og udvandrede udgør danske statsborgere langt den største gruppe. Der var i 2015 en nedgang i indvandringen og en stigning i udvandringen af danske statsborgere. Samlet bidrog danske statsborgere til nettoindvandringen med 20 personer. 34

35 Døde Antallet af døde steg ret markant i 2015, jf. Figur 26. Det samlede antal døde udgjorde 595, hvilket er en stigning på 77. Der var ventet en stigning i antallet af døde, men stigningen blev 39 større end skønnet i befolkningsprognosen. Stigningen i dødeligheden er en væsentlig forklaring på, at indbyggertallet blev lidt mindre end forudsat, og at der var færre 80+ årige pr. 1. januar 2016 end lagt til grund i befolkningsprognosen. Figur 26. Antal døde i Rudersdal Kommune Der var især en relativt stor stigning i antallet af døde 90+ årige i 2015 efter nedgangen i 2014, jf. Tabel 13. Stigningen i antallet af døde genfindes på landsplan, men ikke så udpræget som for Rudersdal Kommune. Tabel 13. Antal borgere og antal døde 90+ årige i Rudersdal Kommune Antal døde 90+ årige Antal 90+ årige medio året Antal døde pr årig 21,0 21,4 21,4 21,4 18,7 23,5 Gennemsnitsalder og middellevetid Trods stigningen i antal døde i 2015 var der fortsat en stigning i antallet af 80+ årige, som var større end den samlede stigning i indbyggertallet. Den relativt store stigning i antallet af ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen også er stigende, jf. Figur 27. Den 1. januar 2016 var den ældste kvinde i kommunen 107 år, mens den ældste mand var 100 år. 35

36 Figur 27. Gennemsnitsalder i Rudersdal Kommune Den forventede middellevetid for en 0-årig er stigende, som det ses af Figur 28. I Rudersdal Kommune kan en nyfødt forvente at leve i 82,4 år, mens landsgennemsnittet er 80,1 år. I den seneste 5 års periode er stigningen i middellevetiden dog aftaget både for landet som helhed og (især) i Rudersdal Kommune. Figur 28. Middellevetid for en 0-årig Note: Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder (her en 0-årig) har tilbage at leve i, hvis deres dødlighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. 36

37 5. Sammenligning af Befolkningsprognose 2016 og Befolkningsprognose 2015 I Tabel 14 sammenlignes den ny befolkningsprognose med den foregående prognoses skøn for indbyggertallet i 2027 (som var slutåret i 2015-prognosen). Tabel 14. Sammenligning af aldersfordeling i Forskel prognose prognose Antal Procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,5 80+ år ,5 I alt ,1 Note: Som følge af model-afrundinger kan der være små afvigelser mellem totaltal og summen af underkomponenterne. Indbyggertallet i den ny prognose er højere for alle aldersgrupper, bortset fra de 80+ årige. Det lidt lavere antal 80+ årige skal ses i sammenhæng med, at antallet af 80+ årige pr. 1. januar 2016 var 56 personer lavere end skønnet i 2015-prognosen som følge af en øget dødelighed, jf. kapitel 4. Dermed bliver udgangspunktet for prognosen for 80+ årige lavere i den ny prognose. Samlet er indbyggertallet personer højere i 2027 i 2016-prognosen, hvilket kan tilskrives de i afsnit 3.5 nævnte forudsætninger om øget nettotilflytning af flygtninge. Uden det større antal flygtninge ville 2016-prognosen ligge ret tæt på 2015-prognosen. 37

38

39 6. Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune I dette kapitel er samlet nogle oplysninger om indbyggerne i Rudersdal Kommune og deres bolig-, familie-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold mv. Oplysningerne, som stammer fra Danmarks Statistik, er sammenlignet med indbyggerne i hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. 6.1 Alders- og kønsfordeling Som det fremgår af Tabel 15 har Rudersdal Kommune både en relativt stor andel af børn og en relativt stor ældreandel, når der sammenlignes med hele landet og Region Hovedstaden. Det betyder alt andet lige, at det demografiske udgiftspres er større i Rudersdal Kommune. Den relativt store andel ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i kommunen er 2-3 år større end landsog regionsgennemsnittet. Tabel 15. Aldersfordeling pr. 1. januar 2016 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune 0-14 år 16,8 16,9 18, år 58,4 61,3 53, år 20,5 17,9 21,8 80+ år 4,3 3,8 6,4 I alt 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitsalder 41,2 39,8 43,1 Som den mere detaljerede aldersopdeling i befolkningspyramiderne nedenfor viser, har Rudersdal Kommune relativt få borgere i 20'erne og 30'erne. Det afspejler, at de unge flytter til hovedstaden for at studere. Derfor har kommunen også en mindre andel af kvinder i den mest fødedygtige alder, hvilket resulterer i relativt få småbørn. Figur 29. Aldersfordeling pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Hele landet år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Rudersdal Kommune Mænd Kvinder Mænd Kvinder 39

40 Der er en lidt større andel kvinder i Rudersdal Kommune end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Hovedstaden, jf. Tabel 16. Det skal ses i sammenhæng med den relativt større andel ældre i kommunen, idet kvinder typisk lever længere end mænd. Tabel 16. Kønsfordeling pr. 1. januar 2016 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Mænd 49,7 49,1 48,7 Kvinder 50,3 50,9 51,3 I alt 100,0 100,0 100,0 6.2 Oprindelse Rudersdal Kommune har stort set samme andel af borgere med dansk oprindelse som landsgennemsnittet, jf. Tabel 17. Derimod har Rudersdal en lidt større andel af borgere fra vestlige lande og en lidt mindre andel fra ikke-vestlige lande end landet som helhed. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Rudersdal Kommune flere indbyggere med dansk oprindelse og færre fra ikkevestlige lande, mens der ikke er så stor forskel i andelen af indbyggere fra vestlige lande. Tabel 17. Indbyggere pr. 1. januar 2016 fordelt efter oprindelse (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Danmark 87,7 81,7 88,4 Vestlige lande 4,4 6,2 5,0 Ikke-vestlige lande 7,9 12,1 6,6 i alt 100,0 100,0 100,0 Note: En person med dansk oprindelse er en person, hvor mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 6.3 Boligforhold Boligfordelingen i Rudersdal Kommune minder meget om landsgennemsnittet, men afviger en del fra sammensætningen af boliger i Region Hovedstaden, jf. Tabel 18. Der er således væsentligt flere parcelhuse i Rudersdal Kommune, mens andelen af etageboliger ligger markant lavere end regionsgennemsnittet. Tabel 18. Beboede boliger opdelt på boligformer i 2016 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Parcelhus 43,9 22,7 43,0 Rækkehus mv. 14,8 12,9 16,5 Etagebolig 38,7 61,5 37,6 Øvrige boliger 2,6 2,9 2,9 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Øvrige boliger omfatter blandt andet stuehuse, kollegier og beboede fritidshuse. 40

41 Den store andel af parcel- og rækkehuse betyder, at der i Rudersdal Kommune også er en relativt stor andel af borgerne, der ejer deres bolig, jf. Figur 30. Det er særlig udpræget, når der sammenlignes med hovedstadsregionen. Figur 30. Indbyggere fordelt på ejere og lejere af boligen i 2016 (procent) Den større andel af parcel- og rækkehuse betyder også, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er lidt større i Rudersdal Kommune end lands- og regionsgennemsnittet, jf. Tabel 19. Tabel 19. Gennemsnitlig husstandsstørrelse i 2016 Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Antal indbyggere pr. bolig 2,16 2,15 2,28 Note: Omfatter kun beboede boliger. Sammenlignet med landsgennemsnittet og især regionsgennemsnittet er der relativt få boliger under 100 m 2 i Rudersdal Kommune og relativt mange boliger over 150 m 2, jf. Tabel 20. Tabel 20. Beboede boliger opdelt på boligstørrelse i 2016 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune - 50 m 2 5,7 7,7 5, m 2 20,1 28,2 17, m 2 22,9 26,5 18, m 2 16,7 15,6 14, m 2 13,6 10,2 14, m 2 9,6 5,8 12, m 2 11,2 5,8 17,5 Uoplyst 0,2 0,2 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 Gns. areal pr. bolig (m 2 ) 111,9 96,6 123,8 Gns. areal pr. person (m 2 ) 52,2 45,2 54,6 41

42 6.4 Familieforhold Antallet af børnefamilier i Rudersdal Kommune har ændret sig en del over de seneste 30 år, jf. Figur 31. Frem til midten af 1990'erne faldt antallet af børnefamilier. Herefter var antallet af børnefamilier relativt stabilt indtil 2000, hvor der indtraf en tydelig stigning. Fra var børnefamiliernes antal igen stort set uændret, mens der fra 2010 kom en fornyet stigning i antallet af børnefamilier. Som det også fremgår af figuren, var der fra midten af 1990 erne en stigning i antallet af familier med 3 eller flere børn indtil 2008, hvor stigningstakten aftog. I de senere år har der været stagnation i antallet af familier med 3 eller flere børn. Figur 31. Antal børnefamilier i Rudersdal Kommune Over 30 procent af familierne i Rudersdal Kommune har børn, hvilket er lidt flere end lands- og regionsgennemsnittet. Som det fremgår af Tabel 21 er der blandt børnefamilierne relativt mange familier med 2 og 3 børn i Rudersdal Kommune, mens andelen af de øvrige børnefamilier nogenlunde er på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 21. Familier fordelt efter antal børn pr. 1. januar 2016 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Familier uden børn 74,0 74,6 68,7 Familier med 1 barn 11,0 11,4 11,8 Familier med 2 børn 10,9 10,5 14,4 Familier med 3 børn 3,3 2,9 4,5 Familier med 4 børn 0,6 0,5 0,6 Familier med 5 og flere børn 0,1 0,1 0,1 Familier i alt 100,0 100,0 100,0 42

43 6.5 Stillinger, erhverv og uddannelse I Rudersdal Kommune er en relativt stor andel af indbyggerne selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau, jf. Tabel 22. Til gengæld er andelen af lønmodtagere på grundniveau og andelen af arbejdsløse samt personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken forholdsvis lav. Denne befolkningssammensætning er ikke overraskende, da de høje boligpriser i kommunen nødvendiggør, at de indbyggere, der bor i egen bolig, har et højt indtægtsgrundlag. Som det fremgik af alderssammensætningen ovenfor, udgør pensionisterne også en ret stor andel af kommunens indbyggere sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 22. Indbyggernes stilling og beskæftigelsesstatus i 2014 (procent) Region Hele landet Hovedstaden Rudersdal Kommune Selvstændige 3,5 3,4 4,6 Topledere 1,9 2,1 4,3 Lønmodtagere, højeste niveau 11,2 14,4 16,7 Lønmodtagere, mellemniveau 4,8 5,3 4,9 Lønmodtagere, grundniveau 18,7 17,3 10,9 Andre lønmodtagere 8,1 7,2 6,6 Arbejdsløse 1,9 2,2 1,1 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,5 3,3 1,6 Modtagere af efterløn og førtidspension 5,0 3,6 2,5 Pensionister 16,4 14,6 18,8 Andre uden for arbejdsstyrken 25,1 26,5 28,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Opgørelsen er foretaget i forhold til indbyggertallet. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge, revalidender og aktiverede. Andre uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet børn og unge og personer under uddannelse. Sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet er der i Rudersdal Kommune en relativt lille del af de erhvervsaktive indbyggere, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægssektoren, transporterhverv og sociale institutioner, jf. Tabel 23. Tabel 23. Indbyggernes branchetilknytning i 2014 (andel af beskæftigede i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Landbrug mv. 2,8 0,5 0,6 Fremstillingsvirksomhed 10,7 6,3 7,7 Energi- og vandforsyning 0,8 0,6 0,6 Bygge- og anlæg 5,7 4,4 2,6 Handel og restaurant 19,3 18,6 17,2 Transport 4,9 5,0 3,3 It og kommunikation mv. 3,7 6,2 7,3 Finansiering og forsikring 4,5 6,1 8,4 Rådgivning og reklame mv. 5,7 8,2 12,7 Øvrige private serviceydelser 5,2 5,8 3,9 Offentlig administration 5,0 6,0 5,3 Undervisning 8,4 8,5 8,4 Sundhedsvæsen 6,6 6,9 7,6 Sociale institutioner 12,0 11,1 7,7 Øvrige ydelser og uoplyst 4,8 5,8 6,6 I alt 100,0 100,0 100,0 43

44 Derimod er forholdsvis mange beskæftiget inden for private serviceydelser som it og kommunikation, finansiering og forsikring samt ikke mindst rådgivning og reklame. Andelen, der er ansat inden for offentlig administration, svarer stort set til landsgennemsnittet, men ligger lidt under regionsgennemsnittet. Som Tabel 24 viser, har indbyggerne i Rudersdal Kommune et relativt højt uddannelsesniveau. Andelen af indbyggere med en lang videregående uddannelse er således tre gange så høj som landsgennemsnittet. Der er også flere indbyggere med en mellemlang uddannelse, mens andelen med kort videregående uddannelse ligger på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Modstykket er, at kommunen har en relativt lille andel indbyggere med erhvervsuddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Tabel 24. Indbyggernes højeste fuldførte uddannelse i 2015 (andel af årige i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Grundskole 27,0 22,5 19,2 Almengymnasiale uddannelser 6,3 8,8 8,3 Erhvervsgymnasiale uddannelser mv. 2,9 3,0 3,0 Erhvervsfaglige uddannelser 30,8 23,7 17,4 - Handel og kontor 11,4 9,8 8,8 - Byggeriområdet 3,5 2,5 1,4 - Teknologiområdet 7,7 5,5 3,5 - Omsorg mv. 3,8 3,1 2,1 - Øvrige 4,4 2,8 1,6 Korte videregående uddannelser 4,1 3,9 4,0 Mellemlange videregående uddannelser 13,4 13,4 15,4 - Pædagogisk 6,0 5,4 4,6 - Sundhedsfaglig 2,9 2,8 3,4 - Økonomisk-merkantil 1,4 1,6 2,6 - Teknisk 1,8 1,9 3,1 - Øvrige 1,2 1,7 1,7 Bachelor 2,3 4,0 3,1 Lange videregående uddannelser 7,5 12,7 22,0 - Samfundsvidenskabelig 2,6 4,9 9,4 - Teknisk 0,9 1,5 3,8 - Sundhedsvidenskab 0,9 1,3 3,1 - Humanistisk 1,4 2,3 2,3 - Øvrige 1,7 2,7 3,5 Ph.d. og forskeruddannelser 0,5 1,0 2,2 Øvrige og uoplyst 5,2 7,0 5,5 I alt 100,0 100,0 100,0 44

45 7. Bilag Bilagsdelen af befolkningsprognosen indeholder følgende dele: 1. Kort over basisområder og distrikter 2. Boligprogram 3. Oversigt over prognosens distriktsopdeling mv. 4. Resultattabeller med udviklingen i indbyggertallet opdelt på aldersgrupper for: Hele kommunen Skoledistrikter Daginstitutionsområder Pasningsgarantiområder Bydelsdistrikter 5. Udviklingen i indbyggertallet i basisområderne 45

46 46

47 47

48 48

49 49