Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

2 Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

3 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Befolkningsudviklingen i kommunens delområder Forudsætninger for prognosen Historisk befolkningsudvikling Fødsler Dødsfald Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Befolkningsprognose 2018 og den faktiske udvikling Fødsler Indenlandsk nettotilflytning Nettoindvandring Døde Gennemsnitsalder og middellevetid Sammenligning af Befolkningsprognose 2019 og Befolkningsprognose Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet Tilflytning og boligpriser Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Boligmarkedet i Birkerød og Holte Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune Alders- og kønsfordeling Oprindelse Boligforhold Familieforhold Stillinger, erhverv og uddannelse Bilag Resultattabeller Sagsnr. 18/

4

5 Indledning Befolkningsprognose er udarbejdet i februar Prognosen er baseret på COWIs befolkningsprognosemodel, Demografix. Resultaterne af befolkningsprognosen giver blandt andet et billede af: hvor mange børn, der vil være i kommunens dagtilbud hvor mange børn, der vil være i skoledistrikterne udviklingen i antallet af ældre borgere hvor mange skatteydere, kommunen kan forvente i de kommende år Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en præcis forudsigelse, men en fremskrivning af befolkningsudviklingen baseret på historiske data og det forventede boligbyggeri. I rapporten præsenteres befolkningsprognosens resultater og forudsætninger. Rapporten er opdelt i følgende dele: 1. Kapitel 1 indeholder en kort sammenfatning af prognosen 2. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune, herunder for udvalgte aldersgrupper og delområder 3. Kapitel 3 omhandler forudsætningerne for befolkningsprognosen 4. Kapitel 4 belyser forskellen mellem prognosen fra 2018 og den faktiske udvikling 5. Kapitel 5 viser forskellen mellem den ny prognose og prognosen fra Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af boligmarkedet i Rudersdal Kommune og betydningen for befolkningsudviklingen 7. Kapitel 7 giver et miniportræt af rudersdalborgerne, hvis bolig- og familieforhold samt erhverv og uddannelse mv. sammenlignes med indbyggerne i Region Hovedstaden og i landet som helhed Sidst i rapporten er der en række bilag. Bilagene omfatter kort over distrikterne, boligprogrammet, prognosens område- og distriktsinddeling samt tabeller over befolkningsudviklingen opdelt på distrikter. Befolkningsprognosen er et centralt element i kommunens budgetlægning og planlægning. Budgetteringen af udgiftsbudgettet på en række store serviceområder bliver således reguleret i forhold til den forventede udvikling i antallet af indbyggere i den relevante aldersgruppe, ligesom skatteindtægter samt tilskuds- og udligningsbeløb er afhængige af befolkningsudviklingen. Herudover bliver befolkningsprognosen brugt til at vurdere behovet for pladser i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger samt behovet for plejeboliger mv. Befolkningsprognosen er godkendt som planlægningsgrundlag af Økonomiudvalget den 20. februar Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år tallet er således det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal den 1. januar Med mindre andet er nævnt, stammer data i de viste figurer og tabeller fra befolkningsprognosemodellen. Kontaktperson for befolkningsprognosen er Lone Neerhøj, Økonomi (lone@rudersdal.dk). 5

6

7 1. Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune viser, at indbyggertallet stiger fra indbyggere i 2019 til over indbyggere i Det er en stigning på mere end personer svarende til 3,6 procent. Ifølge prognosen er der en stigning i antallet af ældre borgere og i antallet af småbørn (0-5-årige), mens der bliver lidt færre børn i skolealderen. Samlet set bliver der også lidt færre personer i den mest erhvervsaktive alder fra år. Det betyder, at der vil være en stigning i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Udviklingstendensen for de nævnte aldersgrupper genkendes fra tidligere prognoser. Prognosen er blandt andet baseret på, at antallet af boliger vil stige med 966 i prognoseperioden (antal nyopførte boliger fratrukket antal nedlagte boliger). I lighed med 2018-prognosen er der tale om et relativt højt antal nye boliger. Som noget nyt i forhold til tidligere prognoser er der indregnet et erfaringsbaseret byggeri i sidste del af prognoseperioden. Det fremtidige boligbyggeri og indflytningen i de nye boliger er præget af betydelig usikkerhed, hvilket også gælder for antallet af fødsler og nettotilflytningen til kommunen, som har været kendetegnet ved markante udsving i de senere år. 7

8

9 2. Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Ifølge Befolkningsprognose stiger indbyggertallet i Rudersdal Kommune relativt meget frem til 2021, hvorefter stigningen er mere afdæmpet, jf. Figur 1. Den relativt store stigning i indbyggertallet i de første år skyldes primært det forudsatte boligbyggeri, jf. kapitel 3. Samlet forventes en stigning på mere end personer svarende til 3,6 procent i løbet af prognoseperioden. Dermed stiger indbyggertallet fra i 2019 til over indbyggere i Figur 1. Hidtidig og forventet udvikling i antal indbyggere i Rudersdal Kommune Som det fremgår af Tabel 1 er der udsigt til en markant stigning i antallet af ældre borgere i de kommende år. I 2031 vil næsten hver tredje af kommunens borgere være over 60 år ifølge prognosen. Antallet af 0-5-årige stiger med mere end 7 procent sammenlignet med 2019, mens antallet af børn i skolealderen ventes at falde med 1 procent. Der er endvidere en nedgang i antallet af borgere i den mest erhvervsaktive alder fra år. Tabel 1. Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper den 1. januar Status Prognose Ændring Relativ aldersfordeling (procent) Antal Procent år ,7 1,0 0,9 0-5 år ,6 6,2 6, år ,1 13,7 13, år ,4 11,2 10, år ,0 15,1 15, år ,3 25,1 22, år ,9 22,1 22,5 80+ år ,9 6,7 9,4 I alt ,6 100,0 100,0 9

10 Fra 2019 til 2023 er der en stigning i det samlede indbyggertal på omkring personer, jf. Tabel 2. Den langsigtede tendens til flere ældre gør sig også gældende i denne periode samtidig med, at der bliver flere småbørn og færre børn i skolealderen. Tabel 2. Befolkningsudvikling frem til år år år år år år år år I alt Som det fremgår af Figur 2 fraflytter de unge i stort antal kommunen, mens der er en markant tilgang af indbyggere, som har passeret 30 år. De aldersmæssige udsving i prognosens tal for 2031 afspejler i stor udstrækning indbyggertallet i de foregående år (med den tidsmæssige forskydning), idet udsvingene endvidere er påvirket af til- og fraflytning samt dødsfald. Figur 2. Antal indbyggere fordelt på alder 10

11 Udviklingen i antallet af kvinder og mænd er ret parallel både historisk og i prognoseperioden, jf. Figur 3. Historisk har der dog været en lidt stærkere stigning i antallet af mænd, således at forskellen er indsnævret med næsten 300 personer fra 2007 til Figur 3. Antal kvinder og mænd i Rudersdal Kommune I 2019 er der en lille nedgang i den gennemsnitlige husstandsstørrelse, jf. Tabel 3. Det er primært indflytningen i de 300 ungdomsboliger, der trækker den gennemsnitlige husstandsstørrelse ned. I den resterende del af prognoseperioden ventes indbyggertallet at vokse i samme takt som antallet af nye boliger, således at husstandsstørrelsen er stabil. Tabel 3. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,17 2,14 2,12 2,12 2,12 Kilde: Demografix-prognosemodel, Danmarks Statistik og boligprogram for Rudersdal Kommune for I de næste to afsnit beskrives udviklingen i alderssammensætningen og i indbyggertallet i de enkelte områder i kommunen. I kapitel 4 er der en gennemgang af prognosens forudsætninger, herunder forudsætningerne vedrørende boligbyggeriet. 2.1 Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Som figuren viser, er der udsigt til fald i indbyggertallet for aldersgrupperne mellem 10 og 29 år, år og år, mens der ifølge prognosen bliver flere indbyggere i de øvrige aldersgrupper (og især flere 80+ årige). Fra 2019 til 2031 ventes der at komme næsten 420 flere borgere over 90 år. 11

12 Figur 4. Antal indbyggere i 5- og 10-års aldersgrupper i 2019 og 2031 Et højt fødselstal i 2018 førte til en tydelig stigning i antal 0-årige fra 2018 til Antallet af 0- årige forventes at udgøre over 500 i alle prognoseårene med en svagt stigende tendens indtil hen mod slutningen af prognoseperioden, jf. Figur 5. Udviklingen afspejler, at fertiliteten (fødselshyppigheden) er stigende indtil 2027, hvorefter fertiliteten er svagt aftagende, hvilket fører til en lille nedgang i antallet af 0-årige. Figur 5. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-årige I figurerne nedenfor vises udviklingen i indbyggertallet i udvalgte aldersgrupper. Udviklingen afspejler primært, at de nuværende indbyggere rykker op i aldersgrupperne i løbet af prognoseperioden. Endvidere er indbyggertallet påvirket af det forudsatte boligbyggeri og den ventede nettotilflytning til kommunen. Derudover vil det forudsatte fald i dødeligheden føre til en stigning i antallet af ældre borgere. 12

13 Figur 6. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-5 årige Figur 7. Hidtidig og forventet udvikling i antal 6-15-årige 13

14 Figur 8. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 9. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 10. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige 14

15 Figur 11. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 12. Hidtidig og forventet udvikling i antal 80+ årige Det samlede billede med flere ældre borgere, flere småbørn og færre børn i skolealderen i løbet af prognoseårene er illustreret i Figur

16 Figur 13. Antal indbyggere i forskellige aldersgrupper (indeks 2019=100) Forsørgerbrøk og ældrebrøk I Figur 14 er vist udviklingen i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antal personer udenfor den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Som det fremgår, stiger forsørgerbrøken i Rudersdal Kommune, således at der i 2031 er over 0,8 person uden for den erhvervsaktive alder (dvs. børn og ældre) for hver årig. Ses der alene på forholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive, er der også her en stigende andel. Ifølge prognosen vil der i 2031 være knap en halv indbygger over 65 år for hver indbygger i den erhvervsaktive alder. Figur 14. Forsørgerbrøk og ældrebrøk 16

17 2.2 Befolkningsudviklingen i kommunens delområder I dette afsnit vises befolkningsudviklingen i kommunens bydele, skoledistrikter og daginstitutionsområder opdelt på forskellige aldersgrupper. Inddelingen i bydele, distrikter og områder fremgår af oversigten og kortene i bilagsdelen, hvor der også er mere detaljerede tabeller over befolkningsudviklingen i områderne. Bydele Som Tabel 4 viser, ventes indbyggertallet at stige i alle kommunens bydele på nær Høsterkøb og Trørød. Indbyggertallet i Holte er dog praktisk talt uændret fra 2019 til I løbet af prognoseperioden kommer der især flere indbyggere i Birkerød Vest og Vedbæk blandt andet som følge af det forudsatte byggeri ved Teglgården og på Henriksholm. Tabel 4. Antal indbyggere i bydelene i Rudersdal Kommune i 2019, 2023 og 2031 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,5 6,3 Birkerød Øst ,3 1,5 Bistrup ,6 1,3 Brådebæk- Sandbjerg ,8 6,7 Gl. Holte ,7 4,5 Holte ,1 0,0 Høsterkøb ,1-1,9 Kajerød ,8 4,1 Nærum ,8 5,3 Rude Skov Skodsborg ,6 7,9 Søllerød ,2 1,3 Trørød ,4-0,7 Vedbæk ,6 11,7 Ikke fordelt 1) ,3 250,0 I alt ,2 3,6 1) Denne gruppe består af personer, der er tilmeldt kommunens folkeregister, men ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune f.eks. på grund af udstationering i udlandet. Der er generelt en stigning i antallet af ældre borgere i kommunens bydele, jf. Tabel 5, men den procentvise stigning er særlig udtalt i Brådebæk-Sandbjerg, Høsterkøb, Birkerød Øst og Vest samt Bistrup. Stigningen afspejler primært fremskrivningen af de nuværende indbyggere i området, men nyt plejeboligbyggeri vil alt andet lige også øge antallet af 80+ årige i et givet område. 17

18 Tabel 5. Antal 80+ årige i bydelene i Rudersdal Kommune i 2019, 2023 og 2031 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,1 68,7 Birkerød Øst ,8 71,1 Bistrup ,1 68,0 Brådebæk- Sandbjerg ,9 112,5 Gl. Holte ,9 35,7 Holte ,5 38,6 Høsterkøb ,2 78,1 Kajerød ,8 37,6 Nærum ,6 26,8 Rude Skov Skodsborg ,8 47,4 Søllerød ,6 29,6 Trørød ,0 29,3 Vedbæk ,6 54,0 Ikke fordelt I alt ,8 45,9 Skoledistrikter Undervisningsministeriet afviste i januar 2019 at forlænge kommunens forsøgsordning med tre skoledistrikter. Derfor vender kommunen tilbage til 12 skoledistrikter fra skoleåret 2019/20. Som det fremgår af Tabel 6, ventes der at være tilbagegang i antallet af børn i skolealderen i hovedparten af skoledistrikterne. I fire distrikter er der en stigning (Birkerød, Nærum, Trørød og Vedbæk), hvilket blandt andet afspejler det forudsatte boligbyggeri i områderne. Tabel 6. Antal 6-15-årige i Rudersdal Kommunes skoledistrikter i 2019, 2023 og 2031 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Skole ,5 2,6 Bistrupskolen ,7-7,6 Dronninggårdskolen ,3-17,3 Høsterkøb Skole ,5-3,2 Ny Holte Skole ,0-12,7 Nærum Skole ,4 10,5 Sjælsøskolen ,8-10,2 Skovlyskolen ,9-3,8 Toftevangskolen ,1-0,3 Trørødskolen ,7 7,5 Vangeboskolen ,2-4,3 Vedbæk Skole ,1 10,9 Ikke fordelt ,2 394,1 I alt ,5-1,1 Note: Tabellen viser de 6-15-åriges bopælsområde. Antallet af elever i de enkelte skoler vil typisk afvige fra de viste tal, idet nogle af børnene f.eks. vil gå i en anden af kommunens skoler, i privatskole eller i en anden kommunes skole, lige som skolerne i Rudersdal Kommune kan have elever med bopæl i andre kommuner. 18

19 Daginstitutionsområder Der er ret stor variation mellem de enkelte daginstitutionsområder i kommunen med hensyn til udviklingen i antal 0-5-årige, jf. Tabel 7. I Hestkøb bliver der færre 0-5-årige i prognoseperioden svarende til en nedgang på 2 procent, mens der i Birkehaven en stigning på 18 procent. Den relativt store stigning i antallet af småbørn i Birkehavnes og Bøgebakkens områder skal ses i sammenhæng med det forudsatte boligbyggeri i området. Tabel 7. Antal 0-5-årige i Rudersdal Kommunes daginstitutionsområder i 2019, 2023 og 2031 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkehaven ,0 17,7 Bøgebakken ,4 9,7 Hestkøb ,1-1,7 Holte ,3 2,0 Ikke fordelt I alt ,1 7,6 Note: Inddelingen i daginstitutionsområder fremgår af kortet i bilaget. Birkehaven: Den østlige del af Birkerød og Høsterkøb-Sandbjerg Bøgebakken: Nærum, Gl. Holte, Trørød, Skodsborg og Vedbæk Hestkøb: Bistrup og den vestlige del af Birkerød Holte: Holte og Søllerød 19

20

21 3. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligprogrammet frem til I prognoseberegningerne er Rudersdal Kommune inddelt i 216 basisområder. Disse basisområder sammenlægges til 12 skoledistrikter, 4 daginstitutionsområder og 14 bydelsdistrikter. Områdeopdelingen er nærmere beskrevet i bilaget. Der er indhentet befolkningsdata frem til 1. januar Udtrækkene indeholder oplysninger for alle basisområder i kommunen om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen som til og fra kommunen. For at minimere beregningsusikkerheden er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, og som derfor er beregnet som samlede statistikenheder. Desuden er der udskilt områder med særlige befolkningsforhold, som for eksempel plejecentre. Indbyggertallet i disse områder er som udgangspunkt forudsat konstante over hele prognoseperioden (og benævnes derfor "konstantområder"). Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af balancen mellem fødsler og dødsfald samt balancen mellem til- og fraflytninger. Sammenhængen mellem indbyggertallets størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden I Demografix-prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald, genereres af befolkningen selv og ville være eneste årsag til ændringer i folketallet, hvis der ikke var til- og fraflytninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere til den eksisterende boligmasse, dels af antal tilflyttere til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere fra den eksisterende boligmasse og antal fraflyttere fra nedlagte boliger. Ved beregningen af tilflytningen skelnes der i modellen mellem tilflytninger fra andre kommuner og udenlandske tilflytninger. Befolkningsprognosen er ikke nogen egentlig forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, såfremt de forudsætninger, den bygger på, bliver opfyldt i hele prognoseperioden. Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fødselshyppighed, dødshyppighed mv. Usikkerheden vil være størst for delområder med små folketal. 21

22 Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen er baseret på befolkningsdata for de seneste fem år, det vil sige fra Endvidere er der indregnet en nettotilflytning af flygtninge (inkl. familiesammenførte) på 20 om året. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider, og fødselstallet f.eks. stiger voldsomt, eller hvis der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når en årgangs størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. 3.1 Historisk befolkningsudvikling Af Figur 15 fremgår, at Rudersdal Kommune havde en befolkningstilvækst, der var noget mindre end landsgennemsnittet og væsentligt lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden fra 2008 til Figur 15. Befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kommunens indbyggertal fulgte stort set med udviklingen på landsplan indtil 2017, hvor indbyggertallet i kommunen stagnerede, mens der fortsat var fremgang for landet som helhed. I 2018 blev forskellen indsnævret, idet kommunens indbyggertal steg 0,9 procent, mens der kun blev 0,4 procent flere indbyggere på landsplan og 0,7 procent flere i Region Hovedstaden. 22

23 Det er usædvanligt, at Rudersdal Kommune har en større stigning i indbyggertallet end regionsgennemsnittet. Fremgangen i indbyggertallet betød, at Rudersdal Kommune kom på top 10 listen over kommuner med størst vækst i indbyggertallet. Den relativt store stigning i antallet af indbyggere i løbet af 2018 skyldtes primært indflytningen i de nye ungdomsboliger i Nærum. Befolkningens nettobevægelse Der er flere faktorer, der spiller ind på den samlede nettobevægelse i Rudersdal Kommunes indbyggertal. En central faktor er det antal personer, der flytter til (og fra) kommunen fra (og til) andre kommuner. De væsentligste årsager til, at borgerne flytter, er: Uddannelse, jobskifte, ægteskab, og familieforøgelse. En anden vigtig faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land, samt det antal personer, der bevæger sig den modsatte vej. Endelig spiller antal fødte og døde en væsentlig rolle. Tabel 8. Befolkningens nettobevægelser i Rudersdal Kommune Befolkningen ultimo forrige år Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Korrektioner Befolkningstilvækst Befolkningen ultimo Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Ultimo-tallet offentliggøres efter ca. 1½ måned og svarer til det officielle indbyggertal pr. 1. januar året efter. Opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer blev ændret i En vandring opgøres nu efter det tidspunkt, hvor vandringen blev registreret, og ikke efter hvornår vandringen blev foretaget. Det er typisk mellem 10 og 20 procent af udvandringerne, der er foretaget før opgørelsesåret, mens det tilsvarende tal for indvandringerne er 1-3 procent. Som det fremgår af Tabel 8, har kommunen et negativ fødselsoverskud, idet antallet af døde overstiger antallet af fødte. Fødselsunderskuddet bliver dog som hovedregel mere end opvejet af nettotilflytningen fra ind- og udland. I de senere år har nettoindvandringen oversteget nettotilflytningen. Det har blandt andet sammenhæng med tilgangen af flygtninge til kommunen og tilflytningen til studieboliger. Samlet indebar disse bevægelser en stigning i indbyggertallet på 520 personer i Fødsler Figur 16 viser udviklingen i den samlede fødselshyppighed (fertilitet) for hele landet, hovedstadsregionen og Rudersdal Kommune. Fødselshyppigheden udviste en nedadgående tendens i kølvandet på den økonomiske krise, men rettede sig siden op. Der har været en tydelig stigning i fødselshyppigheden i Rudersdal Kommune siden 2014, og den gennemsnitlige fødselshyppighed nåede i 2018 op over 2,2 børn pr. kvinde. Det er den højeste fødselshyppighed i kommunen siden 1982, hvor fertiliteten første gang blev opgjort på kommuneniveau. 23

24 Fødselshyppigheden i kommunen er typisk noget større end lands- og (især) regionsgennemsnittet, og forskellen er blevet udvidet i de senere år. I 2017 og 2018 var der en betragtelig stigning i fødselshyppigheden i kommunen, mens der var nedgang i fødselshyppigheden for landet som helhed og for Region Hovedstaden. I 2018 havde Rudersdal Kommune den sjettehøjeste samlede fertilitet blandt landets kommuner. Som det fremgår af figuren, har der været større udsving i den samlede fødselshyppighed i Rudersdal Kommune end i regionen og landet som helhed, hvilket gør det vanskeligere at forudsige fødselstallet. Figur 16. Samlet antal fødsler pr kvinder i alderen år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Figuren viser det antal levendefødte, som kvinder vil føde i løbet af deres år, hvis de i hver aldersklasse føder det antal børn, som er angivet ved årets fertilitetskvotienter. I befolkningsprognosemodellen beregnes de forventede fremtidige fødsler ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og de aldersfordelte fødselshyppigheder. De aldersfordelte fødselshyppigheder, som er antal levendefødte i et givet år pr. kvinde i den pågældende aldersklasse, beregnes på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, føder 32-årige kvinder flest børn i Rudersdal Kommune. Herudover bygger beregningerne på den fertilitetsudvikling, som anvendes i DREAM-modellen. Det indebærer en stigning i den samlede fertilitet fra 1,8 barn pr årig kvinde i 2018 til 1,9 barn i DREAM-modellen er en økonomisk model, som blandt andet anvendes af regeringen til langsigtede fremskrivninger af den danske økonomi. 24

25 Figur 17. Aldersfordelte fødselshyppigheder i Rudersdal Kommune 3.3 Dødsfald Dødeligheden adskiller sig fra de andre elementer i befolkningsbalanceligningen, idet indbyggerne ikke på samme måde som ved fødsler og flytninger bestemmer, om de skal dø eller ej. Fødsler og flytninger er på mange måder påvirket af den generelle samfundsudvikling, mens dødeligheden kun ændres langsomt. Der er dog tale om en generel tendens i retning af en højere middellevetid. Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe målt i forhold til antal personer i den pågældende alder. Der er i prognosen antaget en stigende levetidsprofil og dermed aftagende dødelighed i de enkelte aldersgrupper. Da dødeligheden er forskellig for de to køn, beregnes den særskilt for kvinder og mænd. Dødshyppigheden er som udgangspunkt fastlagt ud fra landsdækkende køns- og aldersopdelte data. Dødshyppigheden følger DREAM-modellens prognose for de aldersbetingede dødshyppigheder. Da levealderen kan variere fra kommune til kommune, er der i Demografix foretaget en korrektion ud fra den relative aldersfordelte dødshyppighed i kommunen i forhold til landsgennemsnittet (på baggrund af de dødsfald der har været i de historiske år). Det indebærer, at der for Rudersdal Kommune er regnet med en dødshyppighed, der er 16 procent lavere end for landet som helhed. 3.4 Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Boligprogrammet, der er udarbejdet af Byplan, spiller en vigtig rolle for befolkningsprognosen, da opførelse af nye boliger normalt vil føre til en stigning i indbyggertallet. Boligprogrammet indeholder forudsætninger om antallet af opførte og nedlagte boliger, deres placering og hvilken boligtype, der er tale om. I prognoseberegningerne skelnes der mellem bevægelser i den eksisterende boligmasse og indflytning i nye boliger. Året efter, at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Det er lagt til grund, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 980 nye boliger i Rudersdal Kommune. Disse boliger fordeler sig på 6 boligtyper, jf. det detaljerede boligprogram i bilaget. Opsplit- 25

26 ningen på boligtyper påvirker de nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I samme periode ventes der nedlagt 14 boliger, således at der netto bliver opført 966 nye boliger. Kendskabet til mulige nye boliger er begrænset i slutningen af prognoseperioden. Derfor er usikkerheden i forbindelse med boligprogrammet stigende med prognoseårene. Hvis prognosen kun baseres på byggeri, der er konkret viden om, vil boligbyggeriet efter alt at dømme blive undervurderet ikke mindst i prognosens sidste år. Derfor er der som noget nyt indregnet et erfaringsbaseret byggeri af huse og etageboliger i de sidste 7 år af prognoseperioden, jf. bilaget med boligprogrammet. Siden 2007 er der samlet set opført over nye boliger i kommunen. Som det fremgår af markeringerne på kortet, er der særligt bygget nye boliger på Henriksholm, ved Linde Allé i Nærum og ved Teglgården i Birkerød. Endvidere medregnes omdannelsen af sommerhuse til helårsboliger (Brådebæk og Ubberød) som nye boliger. Nybyggede boliger i Rudersdal Kommune Note: Kortet viser reelt nye boliger (dvs. ikke nye boliger, der opføres som erstatning for en nedrevet bolig). Husstandsstørrelser Der er forskel både med hensyn til alder og antal personer, der f.eks. flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne, idet boligprogrammet for Rudersdal Kommune er opdelt på boligtyper. Ved prognoseberegningerne er anvendt de i tabellen viste husstandsstørrelser ved indflytning i de mest almindelige former for nye boliger i kommunen. 26

27 Tabel 9. Husstandsstørrelser for nye boliger Antal indflyttere pr. boligtype Parcelhus 3,19 Rækkehus (tæt-lav) 2,64 Etageboliger 2,11 Ungdomsboliger 1,01 Plejeboliger til ældre 1,08 Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Figur 18 illustrerer, hvor mange personer i hver aldersgruppe opførelsen af 100 nye boliger giver anledning til (baseret på historiske tilflytningstal til nye boliger i kommunen). Figur 18. Alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Rudersdal Kommune Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, der kommer henholdsvis fra Rudersdal Kommune og fra andre kommuner. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger sat til procent for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og 25 procent for ungdomsboliger samt 5 procent for plejeboliger til ældre. Normalt antages der at være en generel tendens til faldende husstandsstørrelse, hvilket betegnes som en udtynding af de pågældende områder. Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger, f.eks.: ønsket om et stigende boligareal pr. indbygger virkningen af en aldersfordeling med mange ældre borgere, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter i plejebolig skilsmisser, som fører til to nye (og mindre) husstande tendens til flere enlige eller senere etablering i parforhold 27

28 renoveringer, der medfører sammenlægning af mindre boliger Tendensen til udtynding er dog ikke helt entydig i Rudersdal Kommune, hvor der i nogle år har været en stigning i husstandsstørrelsen (fortætning). Fortætning i et område kan blandt andet opstå som følge af: en aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området ( sølvbryllupskvarterer som overtages af unge familier med børn) at familierne får flere børn. I Rudersdal Kommune har der været en stigning i antallet af store boliger, hvilket giver bedre mulighed for store husstande at perioder med høje boligpriser kan fastholde børnefamilier i boliger, der er mindre end ønsket at unge flytter senere hjemmefra eller i stigende udstrækning deler bolig med andre unge. I prognoseperioden er der en svag udtynding. Kommunefordeling Som det fremgår af kortene nedenfor, kommer de fleste tilflyttere fra de nærtliggende kommuner. Samme tendens gør sig gældende for fraflytningen, idet de nordlige kommuner tegner sig for relativt mange fraflyttere. Det samlede billede for de seneste fem år er, at Rudersdal Kommune har nettotilflytning fra Frederiksberg og kommunerne tættest på hovedstaden, men nettofraflytning til de nordlige kommuner i Region Hovedstaden og Københavns Kommune. For de øvrige kommuner er billedet mere blandet. Det varierer over årene, om kommunen har nettofraflytning til København eller nettotilflytning fra København. Ud over boligpriser, job og uddannelsesmuligheder mv. spiller familietilknytning en rolle for, hvor borgerne vælger at bosætte sig. Endvidere kan pensionister vælge at flytte bopælen til et eventuelt sommerhus, når betingelserne herfor er opfyldt. For de yngre aldersklasser er det typisk Københavns og Frederiksberg kommuner samt Lyngby-Taarbæk Kommune, der er tilflytningskommunerne. 28

29 Figur 19. Gns. antal tilflyttede til Rudersdal kommune i opdelt på fraflytningskommuner 29

30 Figur 20. Gns. antal fraflyttede fra Rudersdal Kommune i opdelt på tilflytningskommune 30

31 Figur 21. Gns. nettotilflytning til Rudersdal Kommune i

32

33 4. Befolkningsprognose 2018 og den faktiske udvikling I Befolkningsprognose var der ventet en stigning i indbyggertallet i løbet af 2018 på næsten 600 personer. Da indbyggertallet kun steg med 520, blev det faktiske indbyggertal 75 personer lavere end prognosens tal (svarende til en afvigelse på 0,1 procent), jf. Tabel 10. Tabel 10. Antal indbyggere den 1. januar 2019 Forskel Forskel Faktisk Prognose antal procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,7 80+ år ,8 I alt ,1 Hovedforklaringen på afvigelsen er, at den samlede nettotilflytning til kommunen blev mindre end forudsat. Endvidere bidrog et lidt større antal døde til, at indbyggertallet blev lavere end forudsat, mens fødselstallet trak i modsat retning. Som følge af det højere fødselstal var der flere småbørn end forventet pr. 1. januar 2019 til trods for, at der var færre årige end forudsat (forældregenerationen), jf. Tabel 10. Der var flere årige end prognosens skøn, hvilket skal ses i sammenhæng med, at alle ungdomsboligerne i Nærum blev klar til indflytning i I det boligprogram, der lå til grund for prognosen, var en del af boligerne først forudsat klar i Endvidere var der færre ældre end forudsat i prognosen til dels som følge af et større antal døde end forudsat. Udviklingen i 2018 var bemærkelsesværdig dels på grund af en stor fremgang i indbyggertallet, dels på grund af det høje fødselstal. Fremgangen i indbyggertallet betød, at Rudersdal Kommune kom på top 10 listen over kommuner med størst stigning i indbyggertallet. Den relativt store vækst i antallet af indbyggere skyldtes den store tilflytning til ungdomsboligerne i Nærum. Endvidere var der i 2018 et rekordhøjt antal fødte i forhold til antallet af kvinder i den fødedygtige alder (fertiliteten), hvilket ikke kan forudsiges i en prognosemodel baseret på historiske fødselsmønstre. Rudersdal Kommune havde den sjettehøjeste fertilitet blandt landets kommuner i Nedenfor ses der nærmere på de fire komponenter i befolkningsudviklingen: Fødsler Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring Dødsfald De anvendte tal er fra Danmarks Statistik. 33

34 4.1 Fødsler Der blev født 522 børn i kommunen i Det var en stigning på 44 børn i forhold til 2017, jf. Figur 22. Dermed steg fødselstallet for femte år i træk, hvilket er usædvanligt. Der foreligger fødselstal tilbage fra midten af 1970 erne. I perioden fra 1975 har der ikke tidligere været stigning i fødselstallet fem år i træk i Rudersdal Kommune, men kun tre år i træk enkelte gange før år Udviklingen i fødselstallet i Rudersdal Kommune afviger fra udviklingen på landsplan og i Region Hovedstaden. Her var der nedgang i fødselstallet i 2017 og stagnation i I prognosen var der regnet med, at fødselstallet i 2018 ville ligge på niveau med Det faktiske antal fødte overgik det forudsatte antal med 49. Figur 22. Antal levendefødte Hovedforklaringen på undervurderingen er, at fødselstallet pr. kvinde (fertiliteten) satte rekord i Der er offentliggjort fertilitetstal for kommunerne siden 1982, og i 2018 nåede den samlede fertilitet for første gang op over 2,2 børn pr. kvinde i Rudersdal Kommune, jf. Figur 23. Figur 23. Antal levendefødte pr kvinder i løbet af deres år 34

35 Fertiliteten i Rudersdal Kommune adskilte sig fra lands- og regionsgennemsnittet ved både at være relativt høj i 2018 og ved at udvise stigning fra 2017 til 2018, jf. Figur 16. Rudersdal Kommune havde den sjettehøjeste samlede fertilitet blandt landets kommuner i Den samlede fertilitet er det antal børn kvinder vil føde i løbet af den såkaldte fertile alder (fra år). Der var i 2018 en øget fødselshyppighed for de tre aldersgrupper i Rudersdal Kommune, der traditionelt føder flest børn, jf. Figur 24. Figur 24. Antal levendefødte pr kvinder i Rudersdal Kommune Der var samtidig en stigning i antallet af årige kvinder (som har den højeste fertilitet), mens der var stagnation for de to andre aldersgrupper fra 2018 til 2019, jf. Figur 25. Figur 25. Antal årige kvinder Note: Ekskl. filippinske statsborgere (au pairs). 35

36 Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Rudersdal Kommune var 30,5 år i 2018, mens landsgennemsnittet var 29,3 år. For samtlige fødende kvinder i kommunen var gennemsnitsalderen 32,9 år, mens landsgennemsnittet var 30,9 år. 4.2 Indenlandsk nettotilflytning Efter den store stigning i fraflytningen i 2017 var der i 2018 igen flere tilflyttere til kommunen end fraflyttere, jf. Figur 26. Samlet udgjorde nettotilflytningen fra andre kommuner næsten 100 i Figur 26. Antal til- og fraflyttede til/fra Rudersdal Kommune Nettotilflytningen af børn blev rettet op i 2018 efter nedgangen i 2017, jf. Tabel 11. Der var dog en væsentlig større stigning i nettotilflytningen af børn end for de årige, hvilket tyder på, at den enkelte familie gennemsnitligt medbragte flere børn i Der var en relativt stor nettofraflytning af seniorer i 2018, hvilket bidrager til at forklare, at prognosen overvurderede indbyggertallet for denne aldersgruppe (de årige). Tabel 11. Nettotilflytning fra andre kommuner opdelt på aldersgrupper år år år år år år år I alt

37 I 2018 kom den største nettotilflytning fra Gentofte Kommune med 77 nettotilflyttere. Frederiksberg, Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner var placeret på de tre næste pladser med henholdsvis 53, 42 og 32 nettotilflyttere. Kalundborg placerede sig blandt top-10 kommunerne med størst nettotilflytning til Rudersdal Kommune med en nettotilflytning på 16. Der var en bemærkelsesværdig stor nettofraflytning til Allerød Kommune i Der var 195 borgere, der flyttede fra Rudersdal til Allerød, mens kun 72 flyttede den anden vej. Det resulterede i en nettofraflytning på 123. Herudover var der som sædvanlig en stor nettofraflytningen fra Rudersdal til Hørsholm og Helsingør Kommuner (på henholdsvis 53 og 22 borgere). Der var i 2018 praktisk talt lige så mange tilflyttere fra Københavns Kommune, som borgere der flyttede den modsatte vej. 4.3 Nettoindvandring Samlet set udgjorde nettoindvandring til Rudersdal Kommune næsten 500 personer i 2018, jf. Tabel 12. Det er det største antal siden kommunens dannelse i 2007 og en markant stigning i forhold til Tabel 12. Antal nettoindvandrede til Rudersdal Kommune Indvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske Udvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske Nettoindvandring En stor del af tilflytterne til de nye ungdomsboliger i Nærum kom fra udlandet, hvilket er en væsentlig forklaring på det høje antal indvandrede i Som det fremgår af Figur 27, var der i 3. kvartal 2018 en betragtelig stigning i antallet af unge statsborgere fra andre lande, der indvandrede til kommunen. Der kom således over 100 flere unge til kommunen fra andre EU-lande sammenlignet med samme kvartal i Figur 27. Antal indvandrede årige efter statsborgerskab 37

38 Både blandt indvandrede og udvandrede udgør danske statsborgere langt den største gruppe. Det er især USA og Storbritannien, der tiltrækker rudersdalborgerne. Samlet bidrog nettoindvandringen af danske statsborgere til at forøge indbyggertallet med over 100 personer i Opgjort efter oprindelsesland var der næsten 150 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt kommunens indbyggere den 1. januar Døde Antal døde faldt lidt i 2018 efter det meget høje niveau i 2017, jf. Figur 28. Det samlede antal døde udgjorde 586, hvilket var 14 flere dødsfald end lagt til grund for prognosen. Figur 28. Antal døde i Rudersdal Kommune På landsplan var der en markant stigning i antal døde i 2018, og antal døde var det højeste siden Influenzaepidemien i foråret (som ikke indgik i den tilbudte vaccine) og den meget varme sommer nævnes som mulige forklaringer af Danmarks Statistik. 4.5 Gennemsnitsalder og middellevetid Stigning i antallet af ældre borgere bevirker isoleret set, at gennemsnitsalderen i Rudersdal Kommune vil være stigende, jf. Figur 29. Siden 2007 har der været en vedvarende stigning i gennemsnitsalderen, men dette mønster blev brudt i De mange tilflyttere til ungdomsboligerne i Nærum bidrog til at trække kommunens gennemsnitsalder en smule ned. For kommunens borgere under ét steg gennemsnitsalderen med 1,5 år fra 2007 til Stigningen var lidt større for mændene end for kvinderne. Den 1. januar 2019 var den ældste kvinde i kommunen 109 år, mens den ældste mand var 101 år. 38

39 Figur 29. Gennemsnitsalder i Rudersdal Kommune Den forventede middellevetid for en nyfødt i Rudersdal Kommune er 83,2 år mod 80,8 år på landsplan, jf. Figur 32. På fem år er middellevetiden i Rudersdal Kommune steget med 1,5 år. Figur 30. Middellevetid for en 0-årig Note: Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder (her en 0-årig) har tilbage at leve i, hvis deres dødlighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. 39

40

41 5. Sammenligning af Befolkningsprognose 2019 og Befolkningsprognose 2018 I Tabel 13 sammenlignes den ny befolkningsprognose med den foregående prognoses skøn for indbyggertallet i 2030 (som var slutåret i 2018-prognosen). Tabel 13. Sammenligning af indbyggertal i Forskel prognose prognose Antal Procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,2 80+ år ,9 I alt ,9 Note: Som følge af model-afrundinger kan der være små afvigelser mellem totaltal og summen af underkomponenterne. I 2030 ligger det samlede indbyggertal i den ny prognose ca. 500 personer højere end i prognosen. Det skyldes primært, at der i den ny prognose er indregnet et erfaringsbaseret byggeri i de sidste syv prognoseår, jf. kapitel 3. Endvidere bliver der født næsten 120 flere børn i løbet af prognoseperioden i den ny prognose, da den meget høje fertilitet i 2018 løfter beregningsgrundlaget. Det skal tages i betragtning, at tabellen viser den akkumulerede effekt på indbyggertallet efter 11 år. En forskel på 220 i 2030 svarer således til en forskel på 20 indbyggere om året. Den ny prognose har et større indbyggertal for alle aldersgrupper, bortset fra de årige prognosen overvurderede antallet af årige i 2019, hvorfor udgangspunktet for beregningerne er lavere i den ny prognose. For de øvrige aldersgrupper er det højere boligbyggeri en hovedforklaring på det opjusterede indbyggertal, mens børnetallet også påvirkes i opadgående retning af det højere fødselstal. 41

42

43 6. Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet påvirker kommunens indbyggertal og sammensætningen på aldersgrupper. Boligpriserne har f.eks. betydning for, hvem der har mulighed for at købe en bolig, lige som udbuddet af boliger vil påvirke beboersammensætningen. Udviklingen på boligmarkedet er vanskelig at forudsige, og indflydelsen herfra er et betydeligt usikkerhedsmoment i forhold til befolkningsprognosen. Boligpriser, salgstider og antal solgte boliger mv. er belyst med tal fra Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik, mens tal for ubeboede boliger og tilflytning er fra Danmarks Statistiks Statistikbank. I afsnit 7.3 er der en beskrivelse af boligsammensætning mv. i kommunen. 6.1 Udviklingen på boligmarkedet Som det fremgår af Figur 31, steg huspriserne i Rudersdal Kommune kraftigt op til finanskrisen, og der blev ikke givet afslag i prisen for boligerne set under ét. Stigningen i udbudsprisen fortsatte indtil foråret 2007, mens den realiserede handelspris aftog fra midten af Det varede således nogen tid, før huspriserne tilpassede sig den ændrede efterspørgsel under finanskrisen. Forskellen mellem udbudsprisen og salgsprisen toppede i begyndelsen af 2009, hvor det gennemsnitlige nedslag pr. m 2 udgjorde over kr. Huspriserne har haft en stigende tendens siden 2012, om end der var en lille nedgang i de to sidste kvartaler af Nedslaget i prisen udgjorde i gennemsnit kr. pr. m 2 i 2018, hvilket var det største nedslag siden Figur 31. Udbudspris og handelspris for huse i Rudersdal Kommune (kroner pr. m 2 ) Ved udgangen af 2018 var den gennemsnitlige handelspris for huse i kommunen ca kr. pr. m 2. Det var kr. mindre end toppunktet i andet kvartal 2006 svarende til en prisforskel på over 10 procent. Når der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden svarer prisforskellen realt til 25 procent. Boligpriserne ligger således fortsat et stykke fra niveauet før finanskrisen. Prisen på boliger har selvsagt betydning for, hvor mange og hvem der har mulighed for at købe en bolig i kommunen. Men påvirkningen går begge veje, idet efterspørgslen efter boliger vil påvirke boligprisen. Der findes ikke data for boligefterspørgslen, men forholdet mellem antallet af boliger til salg og antal solgte boliger kan give et indtryk af presset på boligmarkedet, jf. Figur

44 Figur 32. Antal solgte huse i Rudersdal Kommune (gns. af de seneste 4 kvartaler) Som det fremgår af figuren var der væsentligt større udsving i antallet af udbudte huse end i antallet af solgte huse indtil I 2005 og begyndelsen af 2006 svarede antallet af solgte huse stort set til antallet af huse til salg. Det ændrede sig markant siden hen, idet hussalget aftog - formentlig som reaktion på den kraftige prisstigning. Den efterfølgende nedgang i huspriserne var ledsaget af et faldende antal huse til salg. Siden rettede huspriserne sig op, og antallet af udbudte boliger steg. I de senere år har både antallet af udbudte og antal solgte huse udvist en svagt stigende tendens, dog med en afbøjning i Der var gennemsnitligt 450 huse til salg i Dermed var antallet af huse, som blev udbudt til salg, mere end tre gange så højt som antal solgte huse i Rudersdal Kommune. Det tyder ikke på, at der er pres på boligmarkedet i kommunen, hvilket understøttes af nedgangen i antallet af solgte huse og de lidt lavere boligpriser. Det samme billede fremgår af salgstiderne, jf. Figur 33. Salgstiden viser det gennemsnitlige antal dage, som de boliger, der er solgt i det pågældende kvartal, har været til salg. Figur 33. Gennemsnitlig salgstid for huse (antal dage, gennemsnit af seneste 4 kvartaler) 44

45 I Rudersdal Kommune steg den gennemsnitlige salgstid for et hus i 2018, mens der fortsat var en aftagende salgstid i regionen og for landet som helhed. I 2018 var den gennemsnitlige salgstid for huse i kommunen 154 dage, hvilket svarer til en salgstid på mere end 5 måneder. En anden indikator for presset på boligmarkedet er antallet af tomme boliger, jf. Tabel 14. Boliger kan f.eks. være ubeboede i forbindelse med, at én familie flytter ud og en anden familie senere flytter ind i boligen eller som følge af dødsfald. Endvidere omfatter opgørelsen nyopførte boliger, som endnu ikke er blevet solgt/beboet. Det samlede antal tomme boliger aftog fra 2014 til 2016, men steg herefter. Der var et relativt stort antal ubeboede parcelhuse i Det var især parcelhuse opført i 1960 erne, som stod tomme. Det kan skyldes, at disse huse er vanskeligere at sælge, men boligen kan også være registret som ubeboet i forbindelse med nedrivning af det hidtidige hus og opførelse af en ny bolig. Tabel 14. Antal ubeboede boliger i Rudersdal Kommune pr. 1. januar Parcelhuse mv Rækkehuse mv Etageboliger Kollegier Andet Tomme boliger i alt Kapitlet fokuserer på boligmarkedet for huse. Prisudvikling for lejligheder og huse har generelt været ret ensartet, som det fremgår af Figur 34 og Figur 31. Dog steg prisen på ejerlejligheder relativt meget i løbet af 2018, hvilket bevirkede, at prisen pr. kvadratmeter næsten var på niveau med kvadratmeterprisen for huse i slutningen af Figur 34. Udbudspris og handelspris for ejerlejligheder i Rudersdal Kommune (kr. pr. m 2 ) 45

46 6.2 Tilflytning og boligpriser Rudersdal Kommune har traditionelt haft nettotilflytning af årige, som er den typiske aldersgruppe for børnefamilier. Men der har været betydelige udsving i tilflytningen, som det fremgår af Figur 35. Omkring 40 procent af de årige tilflyttere kommer fra Københavns Kommune. Efter et relativt lave niveau i 2016 var der i de to følgende år en tydelig stigning i antallet af årige tilflyttere. I modsætning til 2017 kom stigningen i 2018 dog ikke fra København, da der var et lille fald i antallet af årige tilflyttere fra hovedstaden. Derimod kom der lidt flere årige tilflyttere fra København, hvilket var hovedårsagen til stigningen i den samlede tilflytning af årige. Figur 35. Antal årige tilflyttere fra andre kommuner Fra alle kommuner Fra Københavns Kommune år år år år Der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem tilflytningen til kommunen og udviklingen i boligpriserne. Som det fremgår af Figur 36, var der en markant stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune frem til midten af Stigningen i huspriserne blev ledsaget af en tydelig nedgang i tilflytningen til kommunen i Tilflytningen rettede sig op et par år senere, da huspriserne var kommet ned i et lavere leje. I 2015 var der igen en relativt stor stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune. Det kan bidrage til at forklare den efterfølgende nedgang i antallet af årige tilflyttere, da denne aldersgruppe typisk har en relativt lav opsparing og derfor har mere begrænsede muligheder for at købe de dyrere huse. Efter en afdæmpning af priserne i 2016, kom der i de to følgende år igen flere årige tilflyttere. Figur 36. Realiseret handelspris for huse (kroner pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal 46

47 Rudersdal Kommune er praktisk talt en fuldt udbygget kommune, hvilket bidrager til at holde priserne oppe især sammenlignet med landsudviklingen. Op til finanskrisen steg huspriserne relativt hurtigt i kommunen, men det efterfølgende prisfald blev også større end for landet som helhed. Generelt har udviklingen i kommunens huspriser ligget tæt op ad regionsgennemsnittet med en periodevis stærkere stigning i Rudersdal Kommune. Mønstret blev ændret i 2016, hvor huspriserne i kommunen aftog, mens huspriser i regionen udviste fortsat stigning. Selvom huspriserne i Rudersdal Kommune efterfølgende rettede sig op, har stigningen ikke kunnet følge med udviklingen i hovedstadsregionen. Udover påvirkningen af tilflytningen, kan boligpriserne også påvirke antallet af beboere pr. bolig og dermed spille en rolle for, om der er fortætning eller udtynding i kommunen, jf. afsnit 3.4. Højere boligpriser kan således give anledning til fortætning, hvis f.eks. børnefamilier af økonomiske grunde opgiver at købe en større bolig og bliver boende i den eksisterende bolig trods familieudvidelse. 6.3 Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner ligger tæt på hinanden og må antages i stor udstrækning at appellere til de samme boligkøbere, som ønsker et hus i nærheden af hovedstaden med gode skoler og god adgang til grønne områder mv. Huspriserne i de tre kommuner har i store træk haft et ensartet forløb, jf. Figur 37. Som det ses af figuren, har huspriserne i de to andre kommuner dog haft en stærkere stigning i de senere år først i Gentofte Kommune og derefter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Figur 37. Huspriser i udvalgte kommuner (kr. pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Den relativt kraftige stigning i huspriserne i de to kommuner var ledsaget af en nedgang i nettotilflytningen til kommunerne (antal tilflyttere minus antal fraflyttere). I 2015 og 2016 var nettotilflytningen negativ i begge kommuner, idet der var færre tilflyttere end fraflyttere, jf. Figur 38. Dermed adskilte de sig fra Rudersdal Kommune, hvor nettotilflytningen fra andre kommuner fortsat var positiv. Rudersdal Kommune oplevede tilmed en stigning i nettotilflytningen i 2016, hvilket kunne indikere, at de højere boligpriser i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner fik boligkøberne til at søge mod Rudersdal Kommune. I det seneste par år har stigningen i huspriserne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner været noget mere afdæmpet end i Gentofte Kommune. Samtidig har Gentofte haft nettofraflytning, mens udviklingen i Lyngby-Taarbæk blev vendt, så kommunen fik flere tilflyttere end fraflyttere. 47

48 Figur 38. Indenlandsk nettotilflytning (antal personer) I 2018 kom næsten halvdelen af tilflytterne til Gentofte Kommune fra Københavns Kommune, mens det drejede sig om ca. 30 procent for Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. Det er i stor udstrækning børnefamilier, der fraflytter hovedstaden. Det er nærliggende at antage, at bytteforholdet mellem lejligheder i hovedstaden og huse i omegnskommunerne spiller en rolle for familiernes flyttemønster. I 2004 lå kvadratmeterprisen for huse i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner stort set på niveau med kvadratmeterprisen for en lejlighed i København, mens priserne i Gentofte Kommune lå på et højere niveau, jf. Figur 39. Efter nogle år med relativt stor stigning i huspriserne steg lejlighedspriserne i hovedstaden væsentligt mere end huspriserne i de tre kommuner fra Forskellen er særlig stor i forhold til Rudersdal Kommune, hvor kvadratmeterprisen på et hus i gennemsnit har ligget 20 procent under kvadratmeterprisen på en lejlighed i København siden slutningen af Det vil alt andet lige gøre det lettere at finansiere et huskøb ved salg af en lejlighed i hovedstaden. Det hører dog med til billedet, at lejlighederne ofte vil være mindre end de huse, der efterspørges, hvilket efterlader et finansieringsbehov. Hertil kommer, at det ikke er alle potentielle boligkøbere, der bor i ejerbolig. Derfor har de stigende huspriser en væsentlig betydning, selvom prisen på lejlighederne måtte stige endnu mere. 48

49 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 Figur 39. Husprisernes relative udvikling i forhold til prisen på lejligheder i København Note: Salgsprisen for huse i de tre kommuner er sat i forhold til salgsprisen for lejligheder i Københavns Kommune (kvadratmeterprisen). En relativ pris på 100 viser, at de to priser er ens. 6.4 Boligmarkedet i Birkerød og Holte Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik giver mulighed for at belyse udviklingen på boligmarkedet i forskellige postnumre. Nedenfor er vist udviklingen i boligpriser, antal salg og salgstider i Birkerød og Holte. De øvrige postnumre i kommunen er udeladt, da der er en del huller i data på grund af for få eller manglende oplysninger. Det skal tages i betragtning, at det enkelte boligsalg i et delområde vil få større betydning for prisudvikling mv., jo færre boligsalg der er i området. Som det fremgår af Figur 40 ligger boligpriserne i Holte på et højere niveau end i Birkerød, men der har været en ensartet udvikling i boligpriserne. I Holte har kvadratmeterprisen på ejerlejligheder indhentet huspriserne, mens der i det seneste par år har været en udvidelse af prisforskellen mellem de to boligformer i Birkerød. Figur 40. Realiserede handelspriser (kr. pr. m 2 ) Holte Birkerød Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed 49

50 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 Siden 2006 har der været væsentligt flere huse til salg i Holte, end der er blevet solgt. Derimod har der siden midten af 2015 været nogenlunde samme antal ejerlejligheder til salg, som antal solgte lejligheder - dog med en udvidelse af forskellen i slutningen af Det lavere antal solgte lejligheder i slutningen af 2018 kan være påvirket af den højere pris på ejerlejlighederne. Figur 41. Antal solgte boliger og boliger til salg i Holte Hus Lejlighed Solgte boliger Boliger til salg, ultimo Solgte boliger Boliger til salg, ultimo I Birkerød ses stort set samme mønster som i Holte. Der har været væsentligt flere huse til salg, end der er blevet solgt i de enkelte kvartaler, mens antallet af udbudte og solgte lejligheder har nærmet sig hinanden. I Nærum har antallet af solgte ejerlejligheder ligget på niveau med antal udbudte lejligheder siden Det tyder på en høj efterspørgsel efter ejerlejligheder i kommunen. Figur 42. Antal solgte boliger og boliger til salg i Birkerød Hus Lejlighed Solgte boliger Boliger til salg Solgte boliger Boliger til salg Salgstiderne på huse har i de senere år udgjort omkring 150 dage i Holte og Birkerød. Ejerlejlighederne sælges typisk noget hurtigere med et gennemsnit på omkring 100 dage i både Holte og Birkerød. 50

51 51 Figur 43. Salgstider i Holte og Birkerød (antal dage) K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 Holte Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 2018K3 Birkerød Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed

52

53 7. Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune I dette kapitel er samlet nogle oplysninger om indbyggerne i Rudersdal Kommune og deres bolig-, familie-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold mv. Oplysningerne, som stammer fra Danmarks Statistik, er sammenlignet med indbyggerne i hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. 7.1 Alders- og kønsfordeling Som det fremgår af Tabel 15 har Rudersdal Kommune både en relativt stor andel børn og en relativt stor ældreandel, når der sammenlignes med hele landet og Region Hovedstaden. Det betyder alt andet lige, at det demografiske udgiftspres er større i Rudersdal Kommune. Den relativt store andel ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i kommunen er henholdsvis 1,7 og 3,3 år højere end lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 15. Aldersfordeling pr. 1. januar 2019 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune 0-14 år 16,5 16,7 18, år 58,0 61,2 52, år 20,9 18,1 22,1 80+ år 4,5 4,0 6,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitsalder 41,7 40,1 43,4 Den mere detaljerede aldersopdeling i befolkningspyramiderne nedenfor viser, at Rudersdal Kommune har relativt få borgere i alderen år. Det afspejler, at de unge flytter til hovedstaden for at studere. Derfor har kommunen også en mindre andel af kvinder i den mest fødedygtige alder, hvilket resulterer i en lidt mindre andel småbørn. Figur 44. Aldersfordeling pr. 1. januar 2019 Hele landet Rudersdal Kommune 105+ år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Der er en lidt større andel kvinder i Rudersdal Kommune end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Hovedstaden, jf. Tabel 16. Det skal ses i sammenhæng med den relativt større andel ældre i kommunen, idet kvinder typisk lever længere end mænd. 53

54 Tabel 16. Kønsfordeling pr. 1. januar 2019 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Mænd 49,8 49,1 48,6 Kvinder 50,2 50,9 51,4 I alt 100,0 100,0 100,0 7.2 Oprindelse Rudersdal Kommune har stort set samme andel borgere med dansk oprindelse som landsgennemsnittet, jf. Tabel 17. Kommunen har en lidt større andel borgere fra vestlige lande og en lidt mindre andel fra ikke-vestlige lande end landet som helhed. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Rudersdal Kommune flere indbyggere med dansk oprindelse og færre fra ikke-vestlige lande, mens der ikke er så stor forskel i andelen af indbyggere fra vestlige lande. Blandt indbyggere i Rudersdal Kommune, som ikke har dansk oprindelse, er Tyrkiet, Syrien, Polen og Iran de hyppigste oprindelseslande (hver med omkring 400 indbyggere i kommunen). Tabel 17. Indbyggere pr. 1. januar 2019 fordelt efter oprindelse (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Danmark 86,3 80,1 87,1 Vestlige lande 4,9 6,9 5,4 Ikke-vestlige lande 8,7 13,0 7,5 i alt 100,0 100,0 100,0 Note: Oprindelsesland er som udgangspunkt defineret ud fra moderens fødeland. En person med dansk oprindelse er en person, hvor mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 7.3 Boligforhold Boligfordelingen i Rudersdal Kommune minder meget om landsgennemsnittet, men afviger en del fra sammensætningen af boliger i Region Hovedstaden, jf. Tabel 18. Der er således væsentligt flere parcelhuse i Rudersdal Kommune, mens andelen af etageboliger ligger markant lavere end regionsgennemsnittet. Mere end hver sjette bolig i kommunen er en almen bolig, hvilket er en lavere andel end lands- og (især) regionsgennemsnittet. Rudersdal Kommune ligger dog i den halvdel af landets kommuner, der har flest almene boliger målt i forhold til antallet af boliger. Tabel 18. Beboede boliger opdelt på boligformer i 2018 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Parcelhus 43,5 22,4 42,6 Rækkehus mv. 15,0 13,0 16,5 Etagebolig 39,0 61,7 38,2 Øvrige boliger 2,6 2,9 2,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Andel almene boliger 20,6 24,3 17,5 Note: Øvrige boliger omfatter blandt andet stuehuse, kollegier og beboede fritidshuse. Rundt regnet halvdelen af de 80+ årige i Rudersdal Kommune bor i etagebolig. Men der er et stigende antal ældre borgere, som bor i hus, også selv om de er alene om boligen. Den 1. januar 2018 var der således 125 borgere over 90 år, som boede alene i et hus med mindst 4 værelser, 54

55 heraf havde 88 mindst 5 værelser, jf. Tabel 19. Denne udvikling kan afspejle flere forhold, herunder en god helbredstilstand blandt kommunens ældre borgere, at der kan være mangel på attraktive alternative boligformer og et ønske blandt de ældre om at blive boende i de kendte rammer. Tabel 19. Antal 90+ årige som bor alene i et hus opdelt på antal værelser Mindst 4 værelser Mindst 5 værelser I Rudersdal Kommune ejer 70 procent af borgerne deres bolig, jf. Figur 45. Det er relativt høj andel, især når der sammenlignes med hovedstadsregionen. Figur 45. Indbyggere fordelt på ejere og lejere af boligen i 2018 (procent) Sammenlignet med landsgennemsnittet og navnlig regionsgennemsnittet er der relativt få boliger under 100 m2 i Rudersdal Kommune og relativt mange boliger over 150 m2, jf. Tabel 20. Det gennemsnitlige boligareal pr. person er dog stort set det samme som landsgennemsnittet. Tabel 20. Beboede boliger opdelt på boligstørrelse i 2018 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune - 50 m 2 5,7 7,7 4, m 2 20,0 27,9 17, m 2 22,8 26,4 19, m 2 16,7 15,8 14, m 2 13,5 10,3 13, m 2 9,7 5,8 12, m 2 11,5 5,9 18,1 Uoplyst 0,1 0,1 0,1 I alt 100,0 100,0 100,0 Gns. areal pr. bolig (m 2 ) 112,2 96,9 124,3 Gns. areal pr. person (m 2 ) 52,3 45,1 55,0 Gns. antal personer pr. bolig 2,1 2,1 2,3 55

56 7.4 Familieforhold Antallet af børnefamilier i Rudersdal Kommune har ændret sig en del over de seneste 30 år, jf. Figur 46. Frem til midten af 1990'erne faldt antallet af børnefamilier. Herefter var antallet af børnefamilier relativt stabilt indtil 2000, hvor der indtraf en tydelig stigning. Fra var børnefamiliernes antal igen stort set uændret, mens der fra 2010 kom en fornyet stigning i antallet af børnefamilier. Efter flere år med et støt stigende antal børnefamilier, har der i det seneste par år været stagnation i antallet af familier med børn i kommunen. Som det også fremgår af figuren, var der fra midten af 1990 erne en klar stigning i antallet af familier med 3 eller flere børn. I de senere år har der været et svagt fald i antallet af disse børnefamilier. Figur 46. Antal børnefamilier i Rudersdal Kommune Mere end 30 procent af familierne i Rudersdal Kommune har børn, hvilket er lidt flere end landsog regionsgennemsnittet. Som det fremgår af Tabel 21 er der blandt børnefamilierne relativt mange familier med 2 og 3 børn i Rudersdal Kommune, mens andelen af de øvrige børnefamilier nogenlunde er på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 21. Familier fordelt efter antal børn pr. 1. januar 2019 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Familier uden børn 74,5 74,8 69,3 Familier med 1 barn 10,9 11,4 11,6 Familier med 2 børn 10,6 10,4 14,1 Familier med 3 børn 3,2 2,9 4,4 Familier med 4 børn 0,5 0,4 0,5 Familier med 5 og flere børn 0,1 0,1 0,1 Familier i alt 100,0 100,0 100,0 56

57 7.5 Stillinger, erhverv og uddannelse I Rudersdal Kommune er en relativt stor andel af indbyggerne selvstændige, og lønmodtagere med ledelsesarbejde eller på højeste niveau, jf. Tabel 22. Til gengæld udgør lønmodtagere på grundniveau en forholdsvis lav andel. Denne sammensætning er ikke overraskende, da de høje boligpriser i kommunen nødvendiggør et højt indtægtsgrundlag for de indbyggere, der bor i egen bolig. Endvidere udgør pensionisterne en ret stor andel af kommunens indbyggere sammenlignet med landsog regionsgennemsnittet, som det fremgik af alderssammensætningen ovenfor. Tabel 22. Indbyggernes stilling og beskæftigelsesstatus ultimo november 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Selvstændige 3,4 3,3 4,5 Lønmodtager med ledelsesarbejde 1,9 2,1 4,2 Lønmodtagere, højeste niveau 11,9 15,5 17,3 Lønmodtagere, mellemniveau 4,9 5,3 4,8 Lønmodtagere, grundniveau 19,2 17,6 11,3 Andre lønmodtagere 8,2 7,3 6,5 Arbejdsløse 1,8 1,9 1,2 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,3 3,0 1,5 Modtagere af efterløn og førtidspension 4,1 2,9 2,1 Pensionister 17,0 14,9 19,2 Under uddannelse 15,6 15,5 17,8 Andre uden for arbejdsstyrken 8,9 10,6 9,4 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Opgørelsen er foretaget i forhold til indbyggertallet. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge, revalidender og aktiverede. Andre uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet børn og unge. Sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet er der i Rudersdal Kommune en relativt lille del af de erhvervsaktive indbyggere, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægssektoren, transporterhverv og sociale institutioner, jf. Tabel 23. Tabel 23. Indbyggernes branchetilknytning ultimo november 2017 (andel af beskæftigede i pct.) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Landbrug mv. 2,6 0,6 0,6 Fremstillingsvirksomhed 10,6 6,3 7,7 Energi- og vandforsyning 0,8 0,6 0,7 Bygge- og anlæg 6,0 4,6 2,9 Handel og restaurant 19,8 19,2 17,9 Transport 4,7 4,6 3,1 It og kommunikation mv. 3,9 6,4 7,3 Finansiering og forsikring 4,4 6,0 8,5 Rådgivning og reklame mv. 6,0 8,5 12,5 Øvrige private serviceydelser 5,5 6,0 4,4 Offentlig administration 4,9 5,9 5,3 Undervisning 8,1 8,3 8,2 Sundhedsvæsen 6,5 6,6 7,4 Sociale institutioner 11,4 10,5 7,2 Øvrige ydelser og uoplyst 4,8 5,9 6,2 I alt 100,0 100,0 100,0 57

58 Derimod er forholdsvis mange beskæftiget inden for it og kommunikation, finansiering og forsikring samt ikke mindst rådgivning og reklame. Andelen, der er ansat inden for offentlig administration, svarer stort set til lands- og regionsgennemsnittet. I Tabel 24 er vist de 20 kommuner, hvorfra flest pendler til arbejdspladser i Rudersdal Kommune, og de 20 kommuner hvortil flest Rudersdalborgere pendler. Ikke overraskende er der den største pendling til og fra København. Der er nettoudpendling i forhold til Region Hovedstaden, mens der er flere, der pendler til arbejde i Rudersdal Kommune fra de øvrige regioner, end borgere i Rudersdal der arbejder i de pågældende regioner. Tabel 24. Antal pendlere til og fra Rudersdal Kommune i 2017 Fra Indpendlere Til Udpendlere København København Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Fredensborg Gentofte Hillerød Gladsaxe Gentofte 894 Ballerup 876 Hørsholm 869 Hillerød 756 Helsingør 868 Allerød 631 Furesø 852 Hørsholm 584 Allerød 805 Frederiksberg 513 Gladsaxe 772 Herlev 460 Frederiksberg 712 Furesø 429 Gribskov 564 Høje-Taastrup 357 Egedal 406 Fredensborg 331 Frederikssund 387 Brøndby 297 Ballerup 342 Glostrup 289 Roskilde 324 Helsingør 274 Halsnæs 323 Hvidovre 265 Hvidovre 221 Albertslund 205 Herlev 212 Tårnby 199 Greve 212 Roskilde 165 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Sjælland Region Sjælland 517 Region Midtjylland 237 Region Syddanmark 170 Region Syddanmark 216 Region Midtjylland 156 Region Nordjylland 80 Region Nordjylland 37 I alt I alt Note: Både bopæl og arbejdssted er opgjort ultimo november. Det samlede antal udpendlere omfatter ikke borgere i kommunen med arbejdssted uden for Danmark (11 personer i 2017). Som Tabel 25 viser, har indbyggerne i Rudersdal Kommune et relativt højt uddannelsesniveau. Andelen af indbyggere med en lang videregående uddannelse er således næsten tre gange så høj som landsgennemsnittet. Der er også lidt flere indbyggere med en mellemlang uddannelse. Modstykket er, at kommunen har en relativt lille andel indbyggere med erhvervsfaglige uddannelser eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 58

59 Tabel 25. Indbyggernes højeste fuldførte uddannelse i 2017 (andel af årige i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Grundskole 25,9 21,6 19,3 Almengymnasiale uddannelser 6,7 8,8 8,4 Erhvervsgymnasiale uddannelser mv. 3,5 3,6 3,6 Erhvervsfaglige uddannelser 29,9 22,4 16,4 - Handel og kontor 10,6 8,8 7,8 - Byggeriområdet 3,3 2,4 1,4 - Teknologiområdet 7,2 5,0 3,2 - Omsorg mv. 3,8 3,1 2,0 - Øvrige 5,0 3,2 2,1 Korte videregående uddannelser 4,9 4,9 4,6 Mellemlange videregående uddannelser 14,6 14,9 16,0 - Pædagogisk 6,0 5,2 4,3 - Sundhedsfaglig 3,0 2,8 3,4 - Økonomisk-merkantil 1,6 1,8 2,6 - Teknisk 1,9 1,9 3,0 - Øvrige 2,1 3,1 2,7 Bachelor 2,3 3,8 3,0 Lange videregående uddannelser 9,5 16,1 24,3 - Samfundsvidenskabelig 3,2 5,8 10,3 - Teknisk 1,0 1,7 3,9 - Sundhedsvidenskab 1,0 1,4 3,0 - Humanistisk 1,6 2,5 2,4 - Øvrige 2,8 4,7 4,7 Ph.d. og forskeruddannelser 0,8 1,5 2,9 Øvrige og uoplyst 1,8 2,3 1,6 I alt 100,0 100,0 100,0 59

60

61 8. Bilag Bilagsdelen af befolkningsprognosen indeholder følgende dele: 1. Kort over basisområder og distrikter 2. Boligprogram 3. Oversigt over prognosens distriktsopdeling mv. 4. Resultattabeller med udviklingen i indbyggertallet opdelt på aldersgrupper for: Hele kommunen Skoledistrikter Daginstitutionsområder Bydelsdistrikter 5. Udviklingen i indbyggertallet i basisområderne 61

62

63 63