Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose og boligmarkedet i Rudersdal Kommune

2 B -

3 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Befolkningsudviklingen i kommunens delområder Forudsætninger for prognosen Historisk befolkningsudvikling Fødsler Dødsfald Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Flygtninge Befolkningsprognose 2017 og den faktiske udvikling Sammenligning af Befolkningsprognose 2018 og Befolkningsprognose Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet Tilflytning og boligpriser Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune Alders- og kønsfordeling Oprindelse Boligforhold Familieforhold Stillinger, erhverv og uddannelse Bilag Resultattabeller Sagsnr. 18/491 3

4

5 Indledning Befolkningsprognose er udarbejdet i februar Prognosen er baseret på COWIs befolkningsprognosemodel, Demografix. Resultaterne af befolkningsprognosen giver blandt andet et billede af: hvor mange børn, der vil være i kommunens dagtilbud hvor mange elever, der vil være i skolerne udviklingen i antallet af ældre borgere hvor mange skatteydere, kommunen kan forvente i de kommende år Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en præcis forudsigelse, men en fremskrivning af befolkningsudviklingen baseret på historiske data og det forventede boligbyggeri. I rapporten præsenteres befolkningsprognosens resultater og forudsætninger. Rapporten er opdelt i følgende dele: 1. Kapitel 1 indeholder en kort sammenfatning af prognosen 2. I kapitel 2 gennemgås befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune, herunder for udvalgte aldersgrupper og delområder 3. I kapitel 3 gennemgås forudsætningerne for befolkningsprognosen 4. Kapitel 4 belyser forskellen mellem prognosen fra 2017 og den faktiske udvikling 5. Kapitel 5 viser forskellen mellem den ny prognose og prognosen fra Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af boligmarkedet i Rudersdal Kommune og betydningen for befolkningsudviklingen 7. Kapitel 7 giver et miniportræt af rudersdalborgerne, hvis bolig- og familieforhold samt erhverv og uddannelse mv. sammenlignes med indbyggerne i Region Hovedstaden og i landet som helhed Sidst i rapporten præsenteres en række bilag. Bilagene omfatter kort over distrikterne, boligprogrammet, prognosens område- og distriktsinddeling samt tabeller over befolkningsudviklingen opdelt på distrikter. Befolkningsprognosen er et centralt element i kommunens budgetlægning og planlægning. Budgetteringen af udgiftsbudgettet på en række store serviceområder bliver således reguleret i forhold til den forventede udvikling i antallet af indbyggere i den relevante aldersgruppe, ligesom skatteindtægter samt tilskuds- og udligningsbeløb er afhængige af befolkningsudviklingen. Herudover bruges befolkningsprognosen til at vurdere behovet for pladser i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger samt behovet for plejeboliger mv. Befolkningsprognosen er godkendt som planlægningsgrundlag af Økonomiudvalget den 14. marts Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år tallet er således det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal den 1. januar Med mindre andet er nævnt, stammer data i de viste figurer og tabeller fra befolkningsprognosemodellen. Kontaktperson for befolkningsprognosen er Lone Neerhøj, Økonomi (lone@rudersdal.dk). 5

6

7 1. Sammenfatning Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune viser, at indbyggertallet stiger fra indbyggere i 2018 til ca indbyggere i Det er en stigning på næsten personer svarende til 3,5 procent. Ifølge prognosen er der en stigning i antallet af ældre borgere og i antallet af småbørn (0-5-årige), mens der bliver færre børn i skolealderen og samlet set lidt færre personer i den mest erhvervsaktive alder fra år. Det betyder, at der vil være en stigning i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Udviklingstendensen for de nævnte aldersgrupper genkendes fra tidligere prognoser. Prognosen er blandt andet baseret på, at antallet af boliger vil stige med 947 i prognoseperioden (antal nyopførte boliger fratrukket antal nedlagte boliger). I lighed med 2017-prognosen er der tale om et usædvanligt højt antal nye boliger sammenlignet med tidligere prognoser. Det kan primært tilskrives den planlagte opførelse af 279 ungdomsboliger i Nærum. Det fremtidige boligbyggeri og indflytningen i de nye boliger er præget af betydelig usikkerhed, hvilket også gælder for antallet af fødsler og nettotilflytningen til kommunen, som har været kendetegnet ved markante udsving i de senere år. Der har i det seneste par år været en betragtelig reduktion i antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark. Som følge heraf har Udlændingestyrelsen løbende nedjusteret kommunernes flygtningekvoter. Den ny befolkningsprognose indebærer, at der i prognoseperioden er indregnet ca. 140 færre flygtninge sammenlignet med 2017-prognosen. Det er ifølge sagens natur forbundet med stor usikkerhed at vurdere det fremtidige antal flygtninge i kommunen. 7

8

9 2. Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Ifølge Befolkningsprognose stiger indbyggertallet i Rudersdal Kommune relativt meget frem til 2021, hvorefter stigningen er mere afdæmpet, jf. Figur 1. Den relativt store stigning i indbyggertallet i de første år skyldes primært det forudsatte boligbyggeri, jf. kapitel 3. Samlet forventes en stigning på næsten personer svarende til 3,5 procent i løbet af prognoseperioden. Dermed stiger indbyggertallet fra i 2018 til ca indbyggere i Figur 1. Hidtidig og forventet udvikling i antal indbyggere i Rudersdal Kommune Som det fremgår af Tabel 1 er der udsigt til en markant stigning i antallet af ældre borgere i de kommende år. I 2030 vil næsten hver tredje af kommunens borgere være over 60 år ifølge prognosen. Antallet af børn i skolealderen ventes at falde med 4 procent, mens antallet af 0-5-årige stiger med mere end 7 procent sammenlignet med Der er endvidere en lille nedgang i antallet af borgere i den mest erhvervsaktive alder fra år. Tabel 1. Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper den 1. januar Status Prognose Ændring Relativ aldersfordeling (procent) Antal Procent år ,6 0,9 0,9 0-5 år ,2 6,1 6, år ,9 13,8 12, år ,3 11,1 10, år ,0 15,1 15, år ,4 25,1 23, år ,4 22,3 23,1 80+ år ,0 6,6 9,4 I alt ,5 100,0 100,0 9

10 Fra 2018 til 2022 er der en stigning i det samlede indbyggertal på omkring personer, jf. Tabel 2. Den langsigtede tendens til flere ældre gør sig også gældende i denne periode samtidig med, at der bliver flere småbørn og færre børn i skolealderen. Tabel 2. Befolkningsudvikling frem til år år år år år år år år I alt Som det fremgår af Figur 2 fraflytter de unge i stort antal kommunen, mens der er en markant tilgang af indbyggere, som har passeret 30 år. De aldersmæssige udsving i prognosens tal for 2030 afspejler i stor udstrækning indbyggertallet i de foregående år (med den tidsmæssige forskydning), idet udsvingene endvidere er påvirket af til- og fraflytning samt dødsfald. Figur 2. Antal indbyggere fordelt på alder 10

11 Udviklingen i antallet af kvinder og mænd er ret parallel både historisk og i prognoseperioden, jf. Figur 3. Historisk har der dog været en lidt stærkere stigning i antallet af mænd, således at forskellen er indsnævret med lidt over 200 personer fra 2007 til Figur 3. Antal kvinder og mænd i Rudersdal Kommune I 2019 er der en lille nedgang i den gennemsnitlige husstandsstørrelse, jf. Tabel 3. Det er primært det forventede byggeri af 300 ungdomsboliger, der trækker den gennemsnitlige husstandsstørrelse ned. I den resterende del af prognoseperioden ventes indbyggertallet at vokse i samme takt som antallet af nye boliger, således at husstandsstørrelsen er stabil. Tabel 3. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,14 2,17 2,18 2,17 2,15 2,16 2,17 2,18 2,18 2,16 2, Antal boliger Antal indbyggere Gns. husstandsstørrelse 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 Kilde: Demografix-prognosemodel, Danmarks Statistik og boligprogram for Rudersdal Kommune for I de næste to afsnit beskrives udviklingen i alderssammensætningen og i indbyggertallet i de enkelte områder i kommunen. I kapitel 4 er der en gennemgang af prognosens forudsætninger, herunder forudsætningerne vedrørende boligbyggeriet. 2.1 Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Som Figur 4 viser, er der udsigt til fald i indbyggertallet for aldersgrupperne mellem 5 og 29 år og år samt år, mens der ifølge prognosen bliver flere indbyggere i de øvrige aldersgrup- 11

12 per (og især flere 80+ årige). Fra 2018 til 2030 ventes antallet af borgere over 90 år at stige fra 760 til Figur 4. Antal indbyggere i 5- og 10-års aldersgrupper i 2018 og 2030 Efter nogle år med relativt få 0-årige, var der en tydelig stigning i 2016, og det højere niveau blev opretholdt i det næste par år, jf. Figur 5. Stigningen skyldes et højere fødselstal efter fire år med bemærkelsesværdigt få fødsler. Fødselstilbøjeligheden er stigende i hovedparten af prognoseårene, men aftager svagt i slutningen af prognoseperioden, hvilket fører til en lille nedgang i antallet af 0-årige efter Figur 5. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-årige 12

13 I figurerne nedenfor vises udviklingen i indbyggertallet i udvalgte aldersgrupper. Udviklingen afspejler primært, at de nuværende indbyggere rykker op i aldersgrupperne i løbet af prognoseperioden. Endvidere er indbyggertallet påvirket af det forudsatte boligbyggeri og den ventede nettotilflytning til kommunen. Derudover vil det forventede fald i dødeligheden føre til en stigning i antallet af ældre borgere. Figur 6. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-5 årige Figur 7. Hidtidig og forventet udvikling i antal 6-15-årige 13

14 Figur 8. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 9. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 10. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige 14

15 Figur 11. Hidtidig og forventet udvikling i antal årige Figur 12. Hidtidig og forventet udvikling i antal 80+ årige Det samlede billede med flere ældre borgere, flere småbørn og færre børn i skolealderen i løbet af prognoseårene er illustreret i Figur

16 Figur 13. Antal indbyggere i forskellige aldersgrupper (indeks 2018=100) Forsørgerbrøk og ældrebrøk I Figur 14 er vist udviklingen i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antal personer udenfor den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Som det fremgår, stiger forsørgerbrøken i Rudersdal Kommune, således at der i 2030 er 0,8 person uden for den erhvervsaktive alder (dvs. børn og ældre) for hver årig. Ses der alene på forholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive, er der også her en stigende andel. Ifølge prognosen vil der i 2030 være knap en halv indbygger over 65 år for hver indbygger i den erhvervsaktive alder. Figur 14. Forsørgerbrøk og ældrebrøk 16

17 2.2 Befolkningsudviklingen i kommunens delområder I dette afsnit vises befolkningsudviklingen i kommunens bydele, skoledistrikter og daginstitutionsområder opdelt på forskellige aldersgrupper. Inddelingen i bydele, distrikter og områder fremgår af oversigten og kortene i bilaget. Endvidere viser bilagstabellerne en mere detaljeret befolkningsudvikling i områderne. Bydele Som Tabel 4 viser, ventes indbyggertallet at stige i alle kommunens bydele på nær Bistrup. Indbyggertallet i Birkerød Øst og Trørød er dog praktisk talt uændret fra 2018 til I løbet af prognoseperioden kommer der især flere indbyggere i Nærum og Vedbæk blandt andet som følge af det forudsatte byggeri af 280 ungdomsboliger i Nærum og 160 nye boliger på Henriksholm. Tabel 4. Antal indbyggere i bydelene i Rudersdal Kommune i 2018, 2022 og 2030 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,4 2,5 Birkerød Øst ,2 0,2 Bistrup ,9-1,9 Brådebæk- Sandbjerg ,2 7,9 Gl. Holte ,4 8,5 Holte ,4 1,3 Høsterkøb ,6 2,2 Kajerød ,7 4,6 Nærum ,3 10,4 Rude Skov Skodsborg ,1 10,0 Søllerød ,2 1,1 Trørød ,5 0,2 Vedbæk ,5 10,6 Ikke fordelt 1) ,2 11,1 I alt ,9 3,5 1) Denne gruppe består af personer, der er tilmeldt kommunens folkeregister, men ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune f.eks. på grund af udstationering i udlandet. Der er generelt en stigning i antallet af ældre borgere i kommunens bydele, jf. Tabel 5, men den procentvise stigning er særlig udtalt i Brådebæk-Sandbjerg, Høsterkøb, Birkerød Øst og Vedbæk. Stigningen afspejler primært fremskrivningen af de nuværende indbyggere i området, men nyt plejeboligbyggeri påvirker også tallene. 17

18 Tabel 5. Antal 80+ årige i bydelene i Rudersdal Kommune i 2018, 2022 og 2030 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød Vest ,6 56,5 Birkerød Øst ,5 74,5 Bistrup ,9 57,4 Brådebæk- Sandbjerg ,7 179,9 Gl. Holte ,6 42,5 Holte ,5 40,5 Høsterkøb ,0 92,4 Kajerød ,6 42,8 Nærum ,9 31,4 Rude Skov Skodsborg ,0 41,3 Søllerød ,6 40,7 Trørød ,7 43,1 Vedbæk ,2 63,3 Ikke fordelt I alt ,5 48,0 Skoledistrikter Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2017, at de daværende 12 skoledistrikter skulle erstattes af tre skoledistrikter som forsøg i de kommende to skoleår. Som det fremgår af Tabel 6, ventes der at være tilbagegang i antallet af børn i skolealderen i to af de tre nye skoledistrikter. Stigningen i Skoledistrikt Nærum/Trørød/Vedbæk skyldes blandt andet det forventede boligbyggeri i området. Tabel 6. Antal 6-15-årige i Rudersdal Kommunes skoledistrikter i 2018, 2022 og 2030 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkerød ,3-8,0 Holte/Søllerød ,2-13,3 Nærum/Trørød/Vedbæk ,2 10,6 Ikke fordelt ,5 1,5 I alt ,9-3,9 Note: Tabellen viser de 6-15-åriges bopælsområde. Antallet af elever i de enkelte skoler vil typisk afvige fra de viste tal, idet nogle af børnene f.eks. vil gå i en anden af kommunens skoler, i privatskole eller i en anden kommunes skole, lige som skolerne i Rudersdal Kommune kan have elever med bopæl i andre kommuner. 18

19 Daginstitutionsområder Der er ret stor variation mellem de enkelte daginstitutionsområder i kommunen med hensyn til udviklingen i antal 0-5-årige, jf. Tabel 7. I Hestkøb bliver der 30 færre 0-5-årige i prognoseperioden svarende til en nedgang på 3,9 procent, mens der i Birkehaven og Bøgebakken er tocifrede stigningsprocenter. Der er en særlig stor stigning i antallet af småbørn i Bøgebakkens område, hvilket skal ses i sammenhæng med det forudsatte boligbyggeri i området. Tabel 7. Antal 0-5-årige i Rudersdal Kommunes daginstitutionsområder i 2018, 2022 og 2030 Ændring (antal) Ændring (procent) Birkehaven ,8 10,8 Bøgebakken ,7 12,6 Hestkøb ,7-3,9 Holte ,9 6,8 Ikke fordelt I alt ,7 7,2 Note: Inddelingen i daginstitutionsområder fremgår af kortet i bilaget. Birkehaven: Den østlige del af Birkerød og Høsterkøb-Sandbjerg Bøgebakken: Nærum, Gl. Holte, Trørød, Skodsborg og Vedbæk Hestkøb: Bistrup og den vestlige del af Birkerød Holte: Holte og Søllerød 19

20

21 3. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligprogrammet frem til I prognoseberegningerne er Rudersdal Kommune inddelt i 219 basisområder. Disse basisområder sammenlægges til 3 skolegrunddistrikter, 4 daginstitutionsområder, 3 pasningsområder, 7 hjemmeplejedistrikter og 14 bydelsdistrikter. Områdeopdelingen er nærmere beskrevet i bilaget. Der er indhentet befolkningsdata frem til 1. januar Udtrækkene indeholder oplysninger for alle basisområder i kommunen om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen som til og fra kommunen. For at minimere beregningsusikkerheden er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, og som derfor er beregnet som samlede statistikenheder. Desuden er der udskilt områder med særlige befolkningsforhold, som for eksempel plejecentre. Indbyggertallet i disse områder er som udgangspunkt forudsat konstante over hele prognoseperioden (og benævnes derfor "konstantområder"). Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af balancen mellem fødsler og dødsfald samt balancen mellem til- og fraflytninger. Sammenhængen mellem indbyggertallets størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden I Demografix-prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald, genereres af befolkningen selv og ville være eneste årsag til ændringer i folketallet, hvis der ikke var til- og fraflytninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere til den eksisterende boligmasse, dels af antal tilflyttere til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere fra den eksisterende boligmasse og antal fraflyttere fra nedlagte boliger. Ved beregningen af tilflytningen skelnes der i modellen mellem tilflytninger fra andre kommuner og udenlandske tilflytninger. Befolkningsprognosen er ikke nogen egentlig forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, såfremt de forudsætninger, den bygger på, bliver opfyldt i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være størst usikkerhed knyttet til delområder med små folketal. Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fødselshyppighed, dødshyppighed mv. 21

22 Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen er som udgangspunkt baseret på befolkningsdata fra Dødeligheden er dog beregnet på grundlag af data for de seneste fem år, således at tendensen til lavere dødelighed får tydeligere effekt i prognoseårene. Endvidere er der en særskilt beregning for tilflytning af flygtninge, jf. afsnit 3.5. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider, og fødselstallet f.eks. stiger voldsomt, eller hvis der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når en årgangs størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. 3.1 Historisk befolkningsudvikling Af Figur 15 fremgår, at Rudersdal Kommune havde en befolkningstilvækst, der var noget mindre end landsgennemsnittet og væsentligt lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden fra 2008 til Figur 15. Befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kommunens indbyggertal fulgte stort set med udviklingen på landsplan indtil 2017, hvor indbyggertallet i kommunen stagnerede, mens der fortsat var fremgang for landet som helhed. Den afdæmpede befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune skal blandt andet ses i lyset af de begrænsede muligheder for nybyggeri som følge af, at kommunen praktisk talt er fuldt udbygget. 22

23 Befolkningens nettobevægelse Der er flere faktorer, der spiller ind på den samlede nettobevægelse i Rudersdal Kommunes indbyggertal. En central faktor er det antal personer, der flytter til og fra kommunen fra andre kommuner. De væsentligste årsager til, at borgerne flytter, er: Uddannelse, jobskifte, ægteskab, og familieforøgelse. En anden vigtig faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land, samt det antal personer, der bevæger sig den modsatte vej. Endelig spiller antal fødte og døde (fødselsoverskuddet) en væsentlig rolle. Tabel 8. Befolkningens nettobevægelser i Rudersdal Kommune Befolkningen ultimo forrige år Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Korrektioner Befolkningstilvækst Befolkningen ultimo Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Ultimo-tallet offentliggøres efter ca. 1½ måned og svarer til det officielle indbyggertal pr. 1. januar året efter. Opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer blev ændret i En vandring opgøres nu efter det tidspunkt, hvor vandringen blev registreret, og ikke efter hvornår vandringen blev foretaget. Det er typisk mellem 10 og 20 procent af udvandringerne, der er foretaget før opgørelsesåret, mens det tilsvarende tal for indvandringerne er 2-3 procent. Som det fremgår af Tabel 8, har kommunen et negativ fødselsoverskud, idet antallet af døde overstiger antallet af fødte. Fødselsunderskuddet bliver dog som hovedregel mere end opvejet af nettotilflytningen fra ind- og udland. Det var dog ikke tilfældet i 2011 og 2017, hvor der var flere fraflyttere end tilflyttere fra andre kommuner. I de senere år har nettoindvandringen oversteget nettotilflytningen. Det har blandt andet sammenhæng med tilgangen af flygtninge til kommunen, jf. afsnit 4.5. Samlet indebar disse bevægelser en reduktion i indbyggertallet på 144 personer i Fødsler Figur 16 viser udviklingen i den samlede fødselshyppighed (fertilitet) for hele landet, hovedstadsregionen og Rudersdal Kommune. Fødselshyppigheden i Rudersdal Kommune udviste en nedadgående tendens i kølvandet på den økonomiske krise, men rettede sig siden op. Der var en tydelig stigning i fødselshyppigheden efter 2014, og den gennemsnitlige fødselshyppighed i kommunen nåede op over 2 børn pr. kvinde i 2016 for første gang siden Stigningen i fødselshyppigheden fortsatte i Rudersdal Kommune i 2017, mens der var nedgang i fødselshyppigheden for landet som helhed og for Region Hovedstaden. Fødselshyppigheden i kommunen er typisk noget større end lands- og (især) regionsgennemsnittet, og forskellen er blevet udvidet i de senere år. Som det fremgår af figuren, har der været større udsving i den samlede fødselshyppighed i Rudersdal Kommune end i regionen og landet som helhed, hvilket gør det vanskeligere at forudsige fødselstallet. 23

24 Figur 16. Samlet antal fødsler pr kvinder i alderen år Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Figuren viser det antal levendefødte, som kvinder vil føde i løbet af deres år, hvis de i hver aldersklasse føder det antal børn, som er angivet ved årets fertilitetskvotienter. I befolkningsprognosemodellen beregnes de forventede fremtidige fødsler ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og de aldersfordelte fødselshyppigheder, jf. Figur 17. De aldersfordelte fødselshyppigheder, som er antal levendefødte i et givet år pr. kvinde i den pågældende aldersklasse, beregnes på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, føder 32-årige kvinder flest børn i Rudersdal Kommune (baseret på gennemsnittet for ). Figur 17. Aldersfordelte fødselshyppigheder i Rudersdal Kommune 24

25 Herudover bygger beregningerne på den fertilitetsudvikling, som anvendes i DREAM-modellen. Det indebærer en stigning i den samlede fertilitet fra 1,8 barn pr årig kvinde i 2017 til 1,9 barn i DREAM-modellen er en økonomisk model, som blandt andet anvendes af regeringen til langsigtede fremskrivninger af den danske økonomi. 3.3 Dødsfald Dødeligheden adskiller sig fra de andre elementer i befolkningsbalanceligningen, idet indbyggerne ikke på samme måde som ved fødsler og flytninger bestemmer, om de skal dø eller ej. Fødsler og flytninger er på mange måder påvirket af den generelle samfundsudvikling, mens dødeligheden kun ændres langsomt. Der er dog tale om en generel tendens i retning af en højere middellevetid. Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe målt i forhold til antal personer i den pågældende alder. Der er i prognosen antaget en stigende levetidsprofil og dermed aftagende dødelighed i de enkelte aldersgrupper. Da dødeligheden er forskellig for de to køn, beregnes den særskilt for kvinder og mænd. Dødshyppigheden er som udgangspunkt fastlagt ud fra landsdækkende, køns- og aldersopdelte data og følger DREAM-modellens prognose for de aldersbetingede dødshyppigheder. Da levealderen kan variere fra kommune til kommune, er der i Demografix foretaget en korrektion ud fra den relative aldersfordelte dødshyppighed i kommunen i forhold til landsgennemsnittet (på baggrund af de dødsfald der har været i de historiske år). Det indebærer, at der for Rudersdal Kommune er regnet med en dødshyppighed, der er 16 procent lavere end for landet som helhed. 3.4 Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Boligprogrammet, der er udarbejdet af Byplan, spiller en vigtig rolle for befolkningsprognosen, da opførelse af nye boliger normalt vil føre til en stigning i indbyggertallet. Boligprogrammet indeholder forudsætninger om antallet af opførte og nedlagte boliger, deres placering og hvilken boligtype, der er tale om. I prognoseberegningerne skelnes der mellem bevægelser i den eksisterende boligmasse og indflytning i nye boliger. Året efter, at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Det er lagt til grund, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 961 nye boliger i Rudersdal Kommune (heraf ca. 279 ungdomsboliger i Nærum og 161 boliger på Henriksholm). Disse boliger fordeler sig på 6 boligtyper, jf. det detaljerede boligprogram i bilaget. Opsplitningen på boligtyper påvirker de nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I samme periode ventes der nedlagt 14 boliger, således at der netto bliver opført 947 nye boliger. Kendskabet til mulige nye boliger er begrænset i slutningen af prognoseperioden. Derfor er usikkerheden i forbindelse med boligprogrammet stigende med prognoseårene. Siden 2007 er der samlet set opført over 800 nye boliger i kommunen. Som det fremgår af markeringerne på kortet, er der særligt bygget nye boliger på Henriksholm, ved Linde Allé i Nærum og ved Teglgården i Birkerød. Endvidere medregnes omdannelsen af fritidshuse til helårsboliger (Brådebæk og Ubberød) som nye boliger. 25

26 Nybyggede boliger i Rudersdal Kommune Note: Kortet viser reelt nye boliger (dvs. ikke nye boliger, der opføres som erstatning for en nedrevet bolig). Husstandsstørrelser Der er forskel på alder og antal personer, der f.eks. flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne, idet boligprogrammet for Rudersdal Kommune er opdelt på boligtyper. Ved prognoseberegningerne er anvendt de i Tabel 9 viste husstandsstørrelser ved indflytning i de mest almindelige former for nye boliger i kommunen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Figur 18 illustrerer, hvor mange personer i en aldersgruppe opførelsen af 100 nye boliger giver anledning til (baseret på historiske tilflytningstal til nye boliger i kommunen). Tabel 9. Husstandsstørrelser for nye boliger Antal indflyttere pr. boligtype Parcelhus 3,21 Rækkehus (tæt-lav) 2,57 Etageboliger 1,85 Ungdomsboliger 1,08 Plejeboliger til ældre 1,00 26

27 Figur 18. Alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Rudersdal Kommune Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Rudersdal Kommune og fra andre kommuner. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger sat til procent for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og 25 procent for ungdomsboliger samt 5 procent for plejeboliger til ældre. Normalt antages der at være en generel tendens til faldende husstandsstørrelse, hvilket betegnes som en udtynding af de pågældende områder. Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger, f.eks.: Ønsket om et stigende boligareal pr. indbygger Virkningen af en aldersfordeling med mange ældre borgere, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter i plejebolig Skilsmisser, som fører til to nye (og mindre) husstande Tendens til flere enlige eller senere etablering i parforhold Renoveringer og lignende, der f.eks. medfører sammenlægning af mindre lejligheder Tendensen til udtynding er dog ikke helt entydig i Rudersdal Kommune, hvor der i flere perioder har været en stigning i husstandsstørrelsen (fortætning). Fortætning i et område kan blandt andet opstå som følge af: En aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området ( sølvbryllupskvarterer som overtages af unge familier med børn). At familierne får flere børn. I Rudersdal Kommune har der været en stigning i antallet af store boliger, som giver bedre mulighed for store husstande At perioder med høje boligpriser kan fastholde børnefamilier i boliger, der er mindre end ønsket At unge flytter senere hjemmefra eller i stigende udstrækning deler bolig med andre unge. I prognoseperioden er der en svag fortætning, der dog er så lille, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse praktisk talt er uændret. 27

28 Kommunefordeling Som det fremgår af kortene nedenfor, kommer de fleste tilflyttere fra de nærtliggende kommuner. Samme tendens gør sig gældende for fraflytningen, idet de nordlige kommuner tegner sig for relativt mange fraflyttere. Det samlede billede for de seneste fem år er, at Rudersdal Kommune har nettotilflytning fra Frederiksberg og kommunerne tættest på hovedstaden, men nettofraflytning til de nordlige kommuner i Region Hovedstaden og Københavns Kommune. For de øvrige kommuner er billedet mere blandet. Det varierer over årene, om kommunen har nettofraflytning til København. Det var tilfældet i 2016 og 2017, mens der var nettotilflytning fra Københavns Kommune i de foregående fire år. Ud over boligpriser, job og uddannelsesmuligheder mv. spiller familietilknytning en rolle for, hvor borgerne vælger at bosætte sig. Endvidere kan pensionister vælge at flytte bopælen til et eventuelt sommerhus, når betingelserne herfor er opfyldt. For de yngre aldersklasser er det typisk Københavns og Frederiksberg kommuner samt Lyngby-Taarbæk Kommune, der er tilflytningskommunerne. 3.5 Flygtninge Efter den store stigning i 2015 har der været en tydelig nedgang i antallet af flygtninge, der kommer til Rudersdal Kommune. Som det fremgår af Figur 19 var der i 2017 det laveste antal tilflyttede statsborgere siden 2013 fra de lande/områder, hvorfra hovedparten af kommunens flygtninge kommer. Figur 19. Antal tilflyttede statsborgere fra udvalgte lande til Rudersdal Kommune Note: Andre omfatter indvandrede fra Afghanistan, Irak, Somalia og Sudan. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Udlændingestyrelsen fordeler de visiterede flygtninge til kommunerne ud fra fastsatte kvoter. Udlændingestyrelsens kvoter følger ikke kalenderåret, men omfatter perioden fra marts til februar. I 2014 og 2015 blev Rudersdal Kommunes kvote fastsat til henholdsvis 47 og 126 personer. Ifølge den først udmeldte kommunekvote skulle Rudersdal Kommune modtage 214 flygtninge i 2016 (ekskl. familiesammenføringer). I oktober 2016 blev denne kvote mere end halveret til 102 flygtninge i lyset af, at der kom væsentligt færre flygtninge til Danmark end forudsat. 28

29 Samme mønster gentog sig i 2017, hvor Styrelsen først udmeldte en kvote på 90 flygtninge, som indgik i grundlaget for kommunens befolkningsprognose for Senere blev kvoten nedjusteret til 37. Inklusiv familiesammenførte kom der omkring 70 flygtninge til kommunen i I 2018 er Rudersdal Kommune tildelt en kvote på 36 flygtninge (ekskl. familiesammenføringer). I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage 55 flygtninge inkl. familiesammenføringer i I de følgende år er der indregnet omkring 30 flygtninge om året. Det svarende til gennemsnittet for , dog uden 2015 og 2016 hvor tilgangen af flygtninge var usædvanlig høj. Det indebærer, at der samlet set er indregnet ca. 140 færre flygtninge i prognoseperioden sammenlignet med 2017-prognosen. Ud over de usikkerhedsmomenter, der normalt er forbundet med fremskrivningen af befolkningsudviklingen, er der ifølge sagens natur særlig stor usikkerhed forbundet med vurderingen af nettotilflytningen af flygtninge i prognoseperioden. Denne nettotilflytning vil blandt andet afhænge af: Omfang og varighed af krige og konflikter i Syrien og andre steder Overholdelse af EU-aftaler om flygtninge, herunder ikke mindst aftalen med Tyrkiet Antal flygtninge der kommer til Danmark, og Rudersdal Kommunes andel heraf Antallet af familiesammenføringer for de flygtninge, som bor i kommunen, og disse familiers størrelse Mulig fraflytning blandt flygtningene i kommunen (især efter afslutning af integrationsprogrammet, som kan have en varighed på op til fem år) Eventuelle beslutninger i Folketinget om ændrede regler for flygtninge Hertil kommer usikkerheden om, i hvilken udstrækning flygtningene tilflytter boliger, som alternativt ville have tiltrukket andre tilflyttere. 29

30 Figur 20. Gns. antal tilflyttede til Rudersdal kommune i opdelt på fraflytningskommuner 30

31 Figur 21. Gns. antal fraflyttede fra Rudersdal Kommune i opdelt på tilflytningskommune 31

32 Figur 22. Gns. nettotilflytning til Rudersdal Kommune i

33 4. Befolkningsprognose 2017 og den faktiske udvikling I Befolkningsprognose var der ventet en stigning i indbyggertallet i løbet af 2017 på ca. 170 personer. Da indbyggertallet i stedet faldt med 144, blev det faktiske indbyggertal næsten 320 personer lavere end prognosens tal (svarende til en afvigelse på -0,6 procent), jf. Tabel 10. Tabel 10. Antal indbyggere den 1. januar 2018 Forskel Forskel Faktisk Prognose antal procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,0 80+ år ,7 I alt ,6 Hovedforklaringen på afvigelsen er, at den samlede nettotilflytning til kommunen blev mindre end forudsat. Det skyldes primært en højere nettofraflytning til andre kommuner, men samtidig kom der omkring 100 færre flygtninge (inkl. familiesammenførte) til kommunen end det forudsatte antal på 170. Prognosen tog udgangspunkt i den af Udlændingestyrelsen udmeldte kvote på 90 flygtninge (ekskl. familiesammenføringer) og en forventning om ca. 80 familiesammenførte i Kvoten blev senere kraftigt nedrevideret af Styrelsen. Endvidere bidrog et større antal døde til, at indbyggertallet blev lavere, mens fødselstallet trak i modsat retning. Trods de flere fødsler var antallet af småbørn betydeligt lavere end forventet pr. 1. januar 2018, jf. Tabel 10. Det samme gjorde sig gældende for antallet af børn i skolealderen og de årige (forældrene). Det skal ses i sammenhæng med, at nettotilflytningen blev mindre end ventet. Endvidere bevirkede en højere dødelighed, at antallet af ældre blev væsentligt lavere end forudsat. Udviklingen i 2017 afveg betydeligt i forhold til de senere år for alle hovedkomponenter, hvilket er svært at fange i en prognosemodel. Fødselstallet var således det højeste siden 2010, mens antallet af døde var det største siden 2008, jf. Figur 23. Den indenlandske nettotilflytning var negativ for første gang siden 2011, og nettoindvandringen var den laveste siden Nedenfor ses der nærmere på de fire komponenter i befolkningsudviklingen: Fødsler Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring Dødsfald De anvendte tal er fra Danmarks Statistik. 33

34 Figur 23. Befolkningstilvækst i Rudersdal Kommune (antal personer) Fødsler Der blev født 478 børn i Rudersdal Kommune i Det var en stigning i forhold til 2016, jf. Figur 24. Dermed afveg Rudersdal Kommune fra udviklingen på landsplan og i Region Hovedstaden, hvor der var nedgang i fødselstallet. I prognosen var der regnet med, at fødselstallet i 2017 stort set ville være på niveau med det foregående par år. Stigningen i fødselstallet betød, at der blev født 24 flere børn end forudsat. Figur 24. Antal levendefødte Der var i 2017 en øget fertilitet (fødselstilbøjelighed) for de to aldersgrupper i Rudersdal Kommune, der traditionelt føder flest børn, jf. Figur 25. Derimod aftog fertiliteten for de årige kvinder efter en betydelig stigning i de to foregående år. Den samlede fertilitet steg til 2,1 barn pr. kvinde, hvilket var det højeste niveau siden

35 Figur 25. Antal levendefødte pr kvinder i Rudersdal Kommune Endvidere steg antallet af årige kvinder, mens der blev færre årige kvinder fra 2017 til 2018, jf. Figur 26. Figur 26. Antal årige kvinder Note: Ekskl. filippinske statsborgere (au pairs). 35

36 Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Rudersdal Kommune var 30,8 år i 2017, mens landsgennemsnittet var 29,2 år. For samtlige fødende kvinder i kommunen var gennemsnitsalderen 33,0 år, mens landsgennemsnittet var 30,8 år. Der var tale om en stigning i de fødende rudersdalkvinders alder i 2017 efter et relativt stort fald i Indenlandsk nettotilflytning Ved udarbejdelsen af 2017-prognosen var der en formodning om, at de senere års store nettotilflytning til kommunen kunne risikere at blive afløst af nettofraflytning i løbet af prognoseperioden, jf. kapitel 3.4 i rapporten om prognosen for Som det fremgik af Figur 23 kom vendepunktet allerede i Samlet var der 132 flere borgere, der forlod Rudersdal Kommune til fordel for en anden kommune, end der flyttede til kommunen i Det er en markant ændring i forhold til de foregående fem år og den største nettofraflytning siden Sammenlignet med det foregående par år var der i 2017 en tydelig stigning i fraflytningen, mens tilflytningen stagnerede, jf. Figur 27. Figur 27. Antal til- og fraflyttede til/fra Rudersdal Kommune Der var fortsat nettotilflytning af børnefamilier til kommunen i Trods en stigning i nettotilflytningen af årige i 2017 var nettotilflytningen af småbørn og børn i skolealderen dog noget mindre end i 2016, jf. Tabel 11. Samtidig var der en betydelig nettofraflytning af seniorer og ikke mindst af unge i studiealderen. Hovedparten af stigningen i nettofraflytningen af de årige skyldes en øget nettotilflytning til Københavns Kommune. Samlet set kom den største nettotilflytning i 2017 fra Lyngby-Taarbæk Kommune med 110 nettotilflyttere. Gentofte, Frederiksberg og Frederikssund kommuner var placeret på de tre næste pladser med henholdsvis 47, 33 og 19 nettotilflyttere. Som noget nyt placerede en jysk kommune sig blandt top-10 kommunerne med størst nettotilflytning til Rudersdal Kommune, idet Aalborg med 13 nettotilflyttere var på en delt 9.plads sammen med Næstved. 36

37 Tabel 11. Nettotilflytning fra andre kommuner opdelt på aldersgrupper år år år år år år år I alt I forhold til 2016 var der en betydelig stigning i antallet af børnefamilier, som flyttede fra København til Rudersdal i Men den øgede fraflytning af unge fra Rudersdal til København betød, at nettofraflytningen til København var den højeste blandt samtlige kommuner i 2017 (73). Herudover var nettofraflytningen fra Rudersdal Kommune som sædvanlig størst til de nordlige kommuner (Hillerød, Hørsholm og Helsingør). Nettoindvandring I alt var der en nettoindvandring til Rudersdal Kommune på 120 personer i 2017, hvilket var det laveste antal siden 2011, jf. Tabel 12. Årsagen til nedgangen var blandt andet et lavere antal indvandrede fra de traditionelle flygtningelande. Men Rudersdal Kommune havde også en mærkbar nedgang i indvandringen fra vestlige lande i modsat udviklingen på landsplan. Tabel 12. Antal nettoindvandrede til Rudersdal Kommune Indvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske syriske statsløse iranske Eritrea m.fl. 1) Udvandring i alt heraf danske statsborgere filippinske Nettoindvandring ) Omfatter statsborgere fra Eritrea, Somalia, Afghanistan, Irak og Pakistan. Såvel blandt indvandrede som udvandrede udgør danske statsborgere langt den største gruppe. Samlet bidrog nettoindvandringen af danske statsborgere til at forøge indbyggertallet med 34 personer i Det var en nedgang i forhold til 2016, idet der både var et fald i indvandringen af danske statsborgere og en stigning i udvandringen. Det er især USA og Storbritannien, der tiltrækker rudersdalborgerne. Efter tre år med et aftagende antal indvandrede filippinske statsborgere (au pairs), var der i 2017 en tydelig stigning i indvandringen fra Filippinerne Opgjort efter oprindelsesland var der næsten 150 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt kommunens indbyggere pr. 1. januar

38 Døde Antallet af døde udgjorde over 600 i 2017 for første gang siden 2008, jf. Figur 28. Der var ventet en stigning på omkring 30, men stigningen i antallet af døde blev endnu større. I forhold til prognosen døde der ca. 50 flere i 2017 end forudsat. Figur 28. Antal døde i Rudersdal Kommune Gennemsnitsalder og middellevetid Den fortsatte stigning i antallet af ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i Rudersdal Kommune er stigende, jf. Figur 29. For kommunens borgere under ét steg gennemsnitsalderen med 1,6 år fra 2007 til Stigningen var lidt større for mændene end for kvinderne. Den 1. januar 2018 var den ældste kvinde i kommunen 108 år, mens den ældste mand var 100 år. 38

39 Figur 29. Gennemsnitsalder i Rudersdal Kommune Den forventede middellevetid for en nyfødt i Rudersdal Kommune er 83,1 år mod 80,6 år på landsplan, jf. Figur 30. På fem år er middellevetiden i Rudersdal Kommune steget med næsten 2 år. Figur 30. Middellevetid for en 0-årig Note: Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder (her en 0-årig) har tilbage at leve i, hvis deres dødlighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. 39

40

41 5. Sammenligning af Befolkningsprognose 2018 og Befolkningsprognose 2017 I Tabel 13 sammenlignes den ny befolkningsprognose med den foregående prognoses skøn for indbyggertallet i 2029 (som var slutåret i 2017-prognosen). Tabel 13. Sammenligning af indbyggertal i Forskel prognose prognose Antal Procent 0-5 år , år , år , år , år , år ,3 80+ år ,1 I alt ,9 Note: Som følge af model-afrundinger kan der f.eks. være små afvigelser mellem totaltal og summen af underkomponenterne. Det samlede indbyggertal er ca. 550 personer lavere end i 2017-prognosen. Det skyldes primært, at udgangspunktet for prognosen (indbyggertallet i 2018) blev 318 personer lavere end forudsat i 2017-prognosen. Hertil kommer, at der er indregnet ca. 140 færre flygtninge end i 2017-prognosen. Det skal tages i betragtning, at tabel 3 viser den akkumulerede effekt på indbyggertallet efter 11 år. Antallet af småbørn og børn i skolealderen er lavere i den nye prognose blandt andet som følge af, at der var færre børn i 2018 end forudsat i 2017-prognosen. Endvidere påvirkes tallene af, at der også var væsentligt færre i forældregenerationen (de årige) i 2018, hvilket påvirker fødselstallet i prognoseperioden. Derimod er der kun mindre forskelle for de ældre aldersgrupper. 41

42

43 6. Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet påvirker kommunens indbyggertal og sammensætningen på aldersgrupper. Boligpriserne har således betydning for, hvem der har mulighed for at købe en bolig, lige som udbuddet af boliger har indflydelse på beboersammensætningen. Udviklingen på boligmarkedet er belyst med tal fra Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik, mens tal for ubeboede boliger og tilflytning er fra Danmarks Statistiks Statistikbank. I afsnit 7.3 er der en beskrivelse af boligsammensætning mv. i kommunen. 6.1 Udviklingen på boligmarkedet Som det fremgår af Figur 31, steg huspriserne i Rudersdal Kommune kraftigt op til finanskrisen, og der blev ikke givet afslag i prisen for boligerne set under ét. Stigningen i udbudsprisen fortsatte indtil foråret 2007, mens den realiserede handelspris aftog fra midten af Det varede således nogen tid, før huspriserne tilpassede sig den ændrede efterspørgsel under finanskrisen. Forskellen mellem udbudsprisen og salgsprisen toppede i begyndelsen af 2009, hvor det gennemsnitlige nedslag pr. m 2 udgjorde over kr. Siden 2012 har huspriserne igen haft en stigende tendens, og nedslaget i prisen har ligget omkring kr. pr. m 2 i det seneste par år. Figur 31. Udbudspris og handelspris for huse i Rudersdal Kommune (kroner pr. m 2 ) Ved udgangen af 2017 var den gennemsnitlige handelspris for huse i kommunen ca kr. pr. m 2. Det var kr. mindre end toppunktet i andet kvartal 2006 svarende til en prisforskel på 10 procent. Når der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden svarer prisforskellen realt til 24 procent. Boligpriserne ligger således fortsat et stykke fra niveauet før finanskrisen. Prisen på boliger har selvsagt betydning for, hvor mange og hvem der har mulighed for at købe en bolig i kommunen. Men påvirkningen går begge veje, idet efterspørgslen efter boliger vil påvirke boligprisen. Der findes ikke data for boligefterspørgslen, men forholdet mellem antallet af boliger til salg og antal solgte boliger kan give et indtryk af presset på boligmarkedet, jf. Figur

44 Figur 32. Antal solgte huse i Rudersdal Kommune (gns. af de seneste 4 kvartaler) Som det fremgår af figuren er der væsentligt større udsving i antallet af udbudte huse end i antallet af solgte huse. I slutningen af 2005 og begyndelsen af 2006 svarede antallet af solgte huse stort set til antallet af huse til salg. Det ændrede sig markant siden hen, idet hussalget aftog - formentlig som reaktion på den kraftige prisstigning. Den efterfølgende nedgang i huspriserne var ledsaget af et faldende antal huse til salg. Siden rettede huspriserne sig op, og antallet af udbudte boliger steg. I de seneste år har antallet af udbudte huse udvist en svagt stigende tendens, og der var i 2017 over 450 huse til salg. Dermed er antallet af huse, som er udbudt til salg, mere end tre gange så højt som antal solgte huse i Rudersdal Kommune. Det indikerer ikke, at der er pres på boligmarkedet i kommunen, om end antallet af solgte huse har været stigende og lå på et relativt højt niveau i Det samme billede fremgår af salgstiderne. Salgstiden viser det gennemsnitlige antal dage, som de boliger, der er solgt i det pågældende kvartal, har været til salg, jf. Figur 33. Figur 33. Gennemsnitlig salgstid for huse (antal dage, gennemsnit af seneste 4 kvartaler) 44

45 I Rudersdal Kommune faldt den gennemsnitlige salgstid for et hus i andet halvår 2017, og der var ligeledes en aftagende tendens i regionen og for landet som helhed. I 2017 lå den gennemsnitlige salgstid for huse i kommunen på 138 dage, hvilket var det laveste niveau siden midten af Der var dog stadig tale om en salgstid på næsten 5 måneder, hvilket ikke tyder på en overophedning af boligmarkedet. En anden indikator for presset på boligmarkedet er antallet af tomme boliger, jf. Tabel 14. Boliger kan f.eks. være ubeboede i forbindelse med, at én familie flytter ud og en anden familie senere flytter ind i boligen eller som følge af dødsfald. Endvidere omfatter opgørelsen nyopførte boliger, som endnu ikke er blevet solgt/beboet. Det samlede antallet tomme boliger aftog fra 2014 til 2016, men steg i Der er således ikke umiddelbart tegn på et øget pres på boligmarkedet bedømt ud fra denne indikator. Antallet af ubeboede parcelhuse har været forholdsvis stabilt i perioden, mens der er større udsving for rækkehuse og etageboliger. Tabel 14. Antal ubeboede boliger i Rudersdal Kommune pr. 1. januar Parcelhuse mv Rækkehuse mv Etageboliger Kollegier Andet Tomme boliger i alt Kapitlet fokuserer på boligmarkedet for huse. Prisudvikling for lejligheder og huse har generelt været ret ensartet, som det fremgår af Figur 34 og Figur 31. Modsat prisen på huse faldt prisen på ejerlejligheder dog i slutningen af 2017, således at prisen pr. kvadratmeter var kr. højere for huse end for lejligheder ved udgangen af Figur 34. Udbudspris og handelspris for ejerlejligheder i Rudersdal Kommune (kr. pr. m 2 ) 45

46 6.2 Tilflytning og boligpriser Rudersdal Kommune har i alle år haft nettotilflytning af børnefamilier. En stor del af de tilflyttede børnefamilier kommer fra hovedstaden. Tilflytterne fra Københavns Kommune udgør således næsten halvdelen af de årige tilflyttere til kommunen. Som det fremgår af Figur 35, har der været betydelige udsving i antallet af årige tilflyttere (som er den typiske aldersgruppe for børnefamilier). Efter det relativt lave niveau i 2016 var der i 2017 en tydelig stigning i antallet af årige tilflyttere fra andre kommuner. Stigningen kan mere end fuldt ud forklares ved flere tilflyttere fra Københavns Kommune. Derimod var der en nedgang i tilflytningen af årige til dels som følge af færre tilflyttere fra hovedstadskommunen. Figur 35. Antal tilflyttere fra andre kommuner i udvalgte aldre Fra alle kommuner Fra Københavns Kommune år år år år Der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem tilflytningen til kommunen og udviklingen i boligpriserne. Som det fremgår af Figur 36, var der en relativt kraftig stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune frem til Stigningen i huspriserne blev ledsaget af en markant nedgang i tilflytningen til kommunen i Tilflytningen rettede sig op et par år senere, da huspriserne var kommet ned i et lavere leje. I 2015 var der igen en markant stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune. Det kan bidrage til at forklare den efterfølgende nedgang i antallet af årige tilflyttere, da denne aldersgruppe typisk har en relativt lav opsparing og derfor har mere begrænsede muligheder for at købe de dyrere huse. Efter en afdæmpning af priserne i 2016, kom der i løbet af 2017 fornyet opdrift i huspriserne. Figur 36. Realiseret handelspris for huse (kroner pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Rudersdal Kommune er praktisk talt en fuldt udbygget kommune, hvilket bidrager til at holde priserne oppe især sammenlignet med landsudviklingen. Op til finanskrisen steg huspriserne rela- 46

47 tivt hurtigt i kommunen, men det efterfølgende prisfald blev også større end for landet som helhed. Generelt har udviklingen i kommunens huspriser ligget tæt op ad regionsgennemsnittet med en periodevis stærkere stigning i Rudersdal Kommune. Mønstret blev ændret i 2016, hvor huspriserne i kommunen var aftagende, mens huspriser i regionen udviste fortsat stigning. Til gengæld steg huspriserne i Rudersdal Kommune relativt meget i 2017 sammenlignet med både lands- og regionsgennemsnittet. Udover påvirkningen af tilflytningen, kan boligpriserne også påvirke antallet af beboere pr. bolig og dermed spille en rolle for, om der er fortætning eller udtynding i kommunen, jf. afsnit 3.4. Højere boligpriser kan således give anledning til fortætning, hvis f.eks. børnefamilier af økonomiske grunde opgiver at købe en større bolig og bliver boende i den eksisterende bolig trods familieudvidelse Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner ligger tæt på hinanden og må antages i stor udstrækning at appellere til de samme boligkøbere, som ønsker et hus i nærheden af hovedstaden og med god adgang til grønne områder mv. Huspriserne i de tre kommuner har i store træk haft et ensartet forløb, jf. Figur 37. Som det ses af figuren, har huspriserne de to andre kommuner dog haft en stærkere stigning i de senere år først i Gentofte Kommune og derefter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Figur 37. Huspriser i udvalgte kommuner (kr. pr. m 2 ) Kroner Indeks kvt. = Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Den relativt kraftige stigning i huspriserne i de to kommuner var ledsaget af en nedgang i nettotilflytningen til kommunerne (antal tilflyttere minus antal fraflyttere). I 2015 og 2016 var nettotilflytningen negativ i begge kommuner, idet der var færre tilflyttere end fraflyttere, jf. Figur 38. Dermed adskiller de sig fra Rudersdal Kommune, hvor nettotilflytningen fra andre kommuner fortsat var positiv. Rudersdal Kommune oplevede tilmed en stigning i nettotilflytningen i 2016, hvilket kan indikere, at de højere boligpriser i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner blandt andet fik boligkøberne til at søge mod Rudersdal Kommune. I løbet af 2017 fortsatte stigningen i huspriserne i Rudersdal Kommune, mens der periodevis var nedgang i priserne i de to andre kommuner. Den lidt mere afdæmpede prisudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommuner var ledsaget af en vending i nettotilflytningen, der var svagt positiv i Derimod var der nettofraflytning i både Gentofte og Rudersdal Kommuner. 47

48 Figur 38. Indenlandsk nettotilflytning (antal personer) Udviklingen på boligmarkedet er vanskelig at forudsige, og indflydelsen herfra er et betydeligt usikkerhedsmoment i forhold til befolkningsprognosen. I 2017 kom næsten halvdelen af tilflytterne til Gentofte Kommune fra Københavns Kommune, mens det drejede sig om ca. 30 procent for Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. Det er i stor udstrækning børnefamilier, der fraflytter hovedstaden. Det er nærliggende at antage, at bytteforholdet mellem lejligheder i hovedstaden og huse i omegnskommunerne spiller en rolle for familiernes flyttemønster. I 2004 lå kvadratmeterprisen for huse i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner stort set på niveau med kvadratmeterprisen for en lejlighed i København, mens priserne i Gentofte Kommune lå på et højere niveau, jf. Figur 39. Efter en relativt stor stigning i huspriserne steg lejlighedspriserne i hovedstaden væsentligt mere end huspriserne i de tre kommuner fra Forskellen er særlig stor i forhold til Rudersdal Kommune, hvor kvadratmeterprisen på et hus i gennemsnit har ligget 20 procent under kvadratmeterprisen på en lejlighed i København siden slutningen af Det vil alt andet lige gøre det lettere at finansiere et huskøb ved salg af en lejlighed i hovedstaden. Det hører dog med til billedet, at lejlighederne ofte vil være mindre end de huse, der efterspørges (og derfor kræver yderligere finansiering). Hertil kommer, at det ikke er alle potentielle boligkøbere, der bor i ejerlejlighed. Derfor har de stigende huspriser en væsentlig betydning, selvom prisen på lejlighederne måtte stige endnu mere. 48

49 Figur 39. Husprisernes relative udvikling i forhold til prisen på lejligheder i København Note: Salgsprisen for huse i de tre kommuner er sat i forhold til salgsprisen for lejligheder i Københavns Kommune (kvadratmeterprisen). En relativ pris på 100 viser, at de to priser er ens. 49

50

51 7. Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune I dette kapitel er samlet nogle oplysninger om indbyggerne i Rudersdal Kommune og deres bolig-, familie-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold mv. Oplysningerne, som stammer fra Danmarks Statistik, er sammenlignet med indbyggerne i hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. 7.1 Alders- og kønsfordeling Som det fremgår af Tabel 15 har Rudersdal Kommune både en relativt stor andel af børn og en relativt stor ældreandel, når der sammenlignes med hele landet og Region Hovedstaden. Det betyder alt andet lige, at det demografiske udgiftspres er større i Rudersdal Kommune. Den relativt store andel ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i kommunen er henholdsvis 2 og 3,5 år højere end lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 15. Aldersfordeling pr. 1. januar 2018 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune 0-14 år 16,6 16,8 18, år 58,2 61,3 52, år 20,8 18,0 22,3 80+ år 4,4 3,9 6,6 I alt 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitsalder 41,5 40,0 43,5 Den mere detaljerede aldersopdeling i befolkningspyramiderne nedenfor viser, at Rudersdal Kommune har relativt få borgere i 20'erne og 30'erne. Det afspejler, at de unge flytter til hovedstaden for at studere. Derfor har kommunen også en mindre andel af kvinder i den mest fødedygtige alder, hvilket resulterer i relativt få småbørn. Figur 40. Aldersfordeling pr. 1. januar 2018 Hele landet Rudersdal Kommune 105+ år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Der er en lidt større andel kvinder i Rudersdal Kommune end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Hovedstaden, jf. Tabel 16. Det skal ses i sammenhæng med den relativt større andel ældre i kommunen, idet kvinder typisk lever længere end mænd. 51

52 Tabel 16. Kønsfordeling pr. 1. januar 2018 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Mænd 49,8 49,1 48,5 Kvinder 50,2 50,9 51,5 I alt 100,0 100,0 100,0 7.2 Oprindelse Rudersdal Kommune har stort set samme andel borgere med dansk oprindelse som landsgennemsnittet, jf. Tabel 17. Derimod har kommunen en lidt større andel borgere fra vestlige lande og en lidt mindre andel fra ikke-vestlige lande end landet som helhed. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Rudersdal Kommune flere indbyggere med dansk oprindelse og færre fra ikkevestlige lande, mens der ikke er så stor forskel i andelen af indbyggere fra vestlige lande. Blandt indbyggere i Rudersdal Kommune, som ikke har dansk oprindelse, er Tyrkiet, Polen og Syrien de hyppigste oprindelseslande (hver med omkring 400 indbyggere i kommunen). Tabel 17. Indbyggere pr. 1. januar 2018 fordelt efter oprindelse (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Danmark 86,7 80,6 87,8 Vestlige lande 4,8 6,7 5,0 Ikke-vestlige lande 8,5 12,7 7,2 i alt 100,0 100,0 100,0 Note: Oprindelsesland er som udgangspunkt defineret ud fra moderens fødeland. En person med dansk oprindelse er en person, hvor mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 7.3 Boligforhold Boligfordelingen i Rudersdal Kommune minder meget om landsgennemsnittet, men afviger en del fra sammensætningen af boliger i Region Hovedstaden, jf. Tabel 18. Der er således væsentligt flere parcelhuse i Rudersdal Kommune, mens andelen af etageboliger ligger markant lavere end regionsgennemsnittet. Hver sjette bolig i kommunen er en almen bolig. Det er en lidt lavere andel end lands- og (især) regionsgennemsnittet. Tabel 18. Beboede boliger opdelt på boligformer i 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Parcelhus 43,7 22,5 42,6 Rækkehus mv. 14,9 12,9 16,4 Etagebolig 38,8 61,5 38,0 Øvrige boliger 2,6 3,0 3,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Andel almene boliger 20,6 24,4 17,0 Note: Øvrige boliger omfatter blandt andet stuehuse, kollegier og beboede fritidshuse. Rundt regnet halvdelen af de 80+ årige i Rudersdal Kommune bor i etagebolig. Men der er et stigende antal ældre borgere, som bor i hus, også selv om de er alene om boligen. Den 1. januar 2017 var der således 125 borgere over 90 år, som boede alene i et hus med mindst 4 værelser, heraf havde 86 mindst 5 værelser, jf. Tabel 19. Denne udvikling kan afspejle flere forhold, herunder 52

53 en god helbredstilstand blandt kommunens ældre borgere, at der kan være mangel på attraktive alternative boligformer og et ønske blandt de ældre om at blive boende i de kendte rammer. Tabel 19. Antal 90+ årige som bor alene i et hus opdelt på antal værelser Mindst 4 værelser Mindst 5 værelser Den store andel af parcel- og rækkehuse i kommunen betyder, at der i Rudersdal Kommune også er en relativt stor andel af borgerne, der ejer deres bolig, jf. Figur 41. Det er særlig udpræget, når der sammenlignes med hovedstadsregionen. Figur 41. Indbyggere fordelt på ejere og lejere af boligen i 2017 (procent) Sammenlignet med landsgennemsnittet og især regionsgennemsnittet er der relativt få boliger under 100 m 2 i Rudersdal Kommune og relativt mange boliger over 150 m 2, jf. Tabel 20. Tabel 20. Beboede boliger opdelt på boligstørrelse i 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune - 50 m 2 5,7 7,7 4, m 2 20,1 28,1 17, m 2 22,8 26,4 18, m 2 16,7 15,7 14, m 2 13,5 10,3 14, m 2 9,6 5,8 12, m 2 11,4 5,8 17,7 Uoplyst 0,2 0,2 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 Gns. areal pr. bolig (m 2 ) 112,1 96,8 123,9 Gns. areal pr. person (m 2 ) 52,2 45,1 54,7 53

54 7.4 Familieforhold Antallet af børnefamilier i Rudersdal Kommune har ændret sig en del over de seneste 30 år, jf. Figur 42. Frem til midten af 1990'erne faldt antallet af børnefamilier. Herefter var antallet af børnefamilier relativt stabilt indtil 2000, hvor der indtraf en tydelig stigning. Fra var børnefamiliernes antal igen stort set uændret, mens der fra 2010 kom en fornyet stigning i antallet af børnefamilier. Efter flere år med et støt stigende antal børnefamilier, blev der i løbet af 2017 færre familier med børn i kommunen. Som det også fremgår af figuren, var der fra midten af 1990 erne en stigning i antallet af familier med 3 eller flere børn. I de senere år har der været stagnation i antallet af familier med 3 eller flere børn, og i 2018 var der en tydelig nedgang. Figur 42. Antal børnefamilier i Rudersdal Kommune Mere end 30 procent af familierne i Rudersdal Kommune har børn, hvilket er lidt flere end landsog regionsgennemsnittet. Som det fremgår af Tabel 21 er der blandt børnefamilierne relativt mange familier med 2 og 3 børn i Rudersdal Kommune, mens andelen af de øvrige børnefamilier nogenlunde er på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 21. Familier fordelt efter antal børn pr. 1. januar 2018 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Familier uden børn 74,4 74,8 69,0 Familier med 1 barn 11,0 11,4 11,7 Familier med 2 børn 10,7 10,4 14,2 Familier med 3 børn 3,3 2,9 4,4 Familier med 4 børn 0,5 0,5 0,5 Familier med 5 og flere børn 0,1 0,1 0,1 Familier i alt 100,0 100,0 100,0 54

55 7.5 Stillinger, erhverv og uddannelse I Rudersdal Kommune er en relativt stor andel af indbyggerne selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau, jf. Tabel 22. Til gengæld udgør lønmodtagere på grundniveau, arbejdsløse og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken en forholdsvis lav andel. Denne befolkningssammensætning er ikke overraskende, da de høje boligpriser i kommunen nødvendiggør, at de indbyggere, der bor i egen bolig, har et højt indtægtsgrundlag. Som det fremgik af alderssammensætningen ovenfor, udgør pensionisterne også en ret stor andel af kommunens indbyggere sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 22. Indbyggernes stilling og beskæftigelsesstatus ultimo november 2016 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Selvstændige 3,4 3,4 4,6 Topledere 1,9 2,1 4,4 Lønmodtagere, højeste niveau 11,7 15,2 17,1 Lønmodtagere, mellemniveau 4,8 5,3 4,8 Lønmodtagere, grundniveau 19,1 17,5 11,2 Andre lønmodtagere 8,0 7,2 6,3 Arbejdsløse 1,7 1,9 1,3 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,5 3,2 1,5 Modtagere af efterløn og førtidspension 4,3 3,1 2,3 Pensionister 16,8 14,8 19,0 Andre uden for arbejdsstyrken 24,7 26,3 27,6 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Opgørelsen er foretaget i forhold til indbyggertallet. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge, revalidender og aktiverede. Andre uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet børn og unge og personer under uddannelse. Sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet er der i Rudersdal Kommune en relativt lille del af de erhvervsaktive indbyggere, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægssektoren, transporterhverv og sociale institutioner, jf. Tabel 23. Tabel 23. Indbyggernes branchetilknytning ultimo november 2016 (andel af beskæftigede i pct.) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Landbrug mv. 2,6 0,5 0,5 Fremstillingsvirksomhed 10,6 6,3 7,6 Energi- og vandforsyning 0,8 0,6 0,7 Bygge- og anlæg 5,9 4,5 2,8 Handel og restaurant 19,7 19,1 17,9 Transport 4,8 4,7 3,1 It og kommunikation mv. 3,9 6,4 7,3 Finansiering og forsikring 4,4 6,0 8,4 Rådgivning og reklame mv. 5,9 8,5 13,0 Øvrige private serviceydelser 5,4 6,0 4,3 Offentlig administration 4,9 5,9 5,3 Undervisning 8,2 8,4 8,1 Sundhedsvæsen 6,6 6,8 7,6 Sociale institutioner 11,5 10,4 7,3 Øvrige ydelser og uoplyst 4,7 5,8 6,1 I alt 100,0 100,0 100,0 55

56 Derimod er forholdsvis mange beskæftiget inden for private serviceydelser som it og kommunikation, finansiering og forsikring samt ikke mindst rådgivning og reklame. Andelen, der er ansat inden for offentlig administration, svarer stort set til lands- og regionsgennemsnittet. Som Tabel 24 viser, har indbyggerne i Rudersdal Kommune et relativt højt uddannelsesniveau. Andelen af indbyggere med en lang videregående uddannelse er således næsten tre gange så høj som landsgennemsnittet. Der er også lidt flere indbyggere med en mellemlang uddannelse. Modstykket er, at kommunen har en relativt lille andel indbyggere med erhvervsfaglige uddannelser eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Tabel 24. Indbyggernes højeste fuldførte uddannelse i 2017 (andel af årige i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Grundskole 26,4 22,0 19,5 Almengymnasiale uddannelser 6,6 8,8 8,3 Erhvervsgymnasiale uddannelser mv. 3,3 3,5 3,3 Erhvervsfaglige uddannelser 30,3 23,0 16,8 - Handel og kontor 10,9 9,1 8,2 - Byggeriområdet 3,4 2,4 1,4 - Teknologiområdet 7,4 5,1 3,2 - Omsorg mv. 3,8 3,1 2,0 - Øvrige 4,9 3,2 2,0 Korte videregående uddannelser 4,8 4,7 4,4 Mellemlange videregående uddannelser 14,3 14,6 16,2 - Pædagogisk 6,0 5,3 4,4 - Sundhedsfaglig 3,0 2,8 3,4 - Økonomisk-merkantil 1,5 1,7 2,6 - Teknisk 1,9 1,9 3,1 - Øvrige 1,9 2,8 2,8 Bachelor 2,3 3,9 2,9 Lange videregående uddannelser 9,1 15,4 23,9 - Samfundsvidenskabelig 3,0 5,5 10,0 - Teknisk 1,0 1,7 3,8 - Sundhedsvidenskab 1,0 1,3 3,0 - Humanistisk 1,5 2,4 2,4 - Øvrige 2,7 4,5 4,7 Ph.d. og forskeruddannelser 0,8 1,4 2,7 Øvrige og uoplyst 2,2 2,8 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 56

57 8. Bilag Bilagsdelen af befolkningsprognosen indeholder følgende dele: 1. Kort over basisområder og distrikter 2. Boligprogram 3. Oversigt over prognosens distriktsopdeling mv. 4. Resultattabeller med udviklingen i indbyggertallet opdelt på aldersgrupper for: Hele kommunen Skoledistrikter Daginstitutionsområder Pasningsgarantiområder Hjemmeplejedistrikter Bydelsdistrikter 5. Udviklingen i indbyggertallet i basisområderne 57

58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63