FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte i 2006 et rækkehus i lige sameje. Ved indflytningen forærede Mads Ida et guldsmykke til kr. i anledning af deres 5 års bryllupsdag. Han regnede med, at han havde fået en rigtig god kontrakt med et stort firma. Det viste sig kort efter, at kontrakten glippede, og Mads økonomi var derfor stadig meget anstrengt. Efter at have solgt sit firma blev han ansat i det offentlige. Ægtefællerne købte i 2011 en bil. De betalte hver halvdelen og lånte i fællesskab kr. i deres bank for at kunne betale hele bilen kontant. Ida blev i 2012 påkørt af en bil og fik i den anledning en personskadeerstatning udbetalt på kr. For beløbet købte hun straks nogle aktier i Novo Nordisk til en værdi af kr. For de resterende kr. købte hun en billig grund på Langeland, hvorfra hun stammede. Efter nogle måneder blev det klart, at Ida på grund af sit uheld måtte have en særlig cykel for at kunne komme på arbejde, idet Mads var nødt til at bruge bilen som led i sit arbejde. Cyklen kostede hende kr. I februar 2014 var Mads Ida utro med Katrine i forbindelse med en firmafest, og efter skænderier med Ida flyttede han den 1. juni 2014 sammen med Katrine i et ægteskabslignende forhold. Ida, der håbede, at Mads ville flytte hjem igen, gjorde foreløbig intet ved situationen. Da Mads ikke var flyttet tilbage, meddelte hun ham den 1. oktober 2014, at hun til Statsforvaltningen den 1. september 2014 havde indgivet ansøgning om børnebidrag, hvor hun havde anmodet om bidrag til børnene fra den 1. juni 2014, da han intet havde betalt til børnene siden sin fraflytning. Var han ikke flyttet tilbage senest den 15. oktober 2014, ville hun endvidere søge skilsmisse på grund af hans utroskab. Da han ikke var vendt hjem, indgav hun derefter den 18. oktober 2014 ansøgning om skilsmisse, subsidiært separation. Børnebidragsresolution blev af Statsforvaltningen udfærdiget den 16. 1

2 oktober Bidragenes størrelse blev fastsat til i alt kr. månedligt, og bidraget var i øvrigt fastsat i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Med virkning fra hvilket tidspunkt er Mads pålagt børnebidrag? Er Ida berettiget til skilsmisse? Boopgørelsestidspunktet blev fastsat til den 15. december På dette tidspunkt havde Mads ikke betalt bidrag overhovedet. Ægtefællernes bilgæld til banken var da kr., og de øvrige værdier var på samme tidspunkt: Friværdien af deres rækkehus kr., guldsmykket kr., Idas cykel kr., Novo-aktierne kr., grunden på Langeland kr. og bilen kr. I øvrigt havde ægtefællerne alene værdiløst indbo. Den 18. oktober 2014 var bilgælden kr. Frem til boopgørelsestidspunktet var der på bilgælden betalt kr. i afdrag og påløbet 600 kr. i renter. Det blev under skiftet oplyst, at begge ægtefæller havde betalt hver halvdelen af afdragene på bilgælden. Mads havde den 18. oktober kr. på sin konto, og Ida havde kr. på sin. Hvordan skal fællesboet deles og parternes mellemværende i videst muligt omfang afregnes, når begge ønsker mest muligt? 2

3 Vejledende besvarelse til opgave 1 1. Børnebidragene Bidrag efter BFL 13, stk. 2, vil blive fastsat med virkning fra den ændring, der giver anledning til bidragsfastsættelsen, altså Mads fraflytning den 1. juni 2014, da ansøgningen er indgivet inden 6 måneder herefter. (De studenter, der kender den nye bekg. 626/2014 skal vide, at fristen nu er 2 måneder. Fristen er så overskredet, og bidrag fastsættes fra anmodningen, dvs. fra 1.9. Der skal dermed 2 gange kr. med i boopgørelsen. Vi forlanger ikke, at studenterne kender den nye bekendtgørelse.). Bidrag pålægges månedsvis forud, hvorfor Mads på ophørstidspunktet skylder forfaldne bidrag fra den 1.6. til og med den 1.10., i alt kr. Bidragene tilkommer børnene, jf. BFL 18, stk. 1, og skal derfor i boopgørelsen alene medtages som passiv i Mads bodel. Familieret 2012 s Skilsmisse Ida må antages i hvert fald ved sin meddelelse den 1. oktober 2014 at have frafaldet sin ret til skilsmisse for den utroskab, der allerede har fundet sted, jf. ÆL 33, stk. 1, 2. pkt., men den er samtidig en meddelelse om, at hvis utroskaben fortsætter, så vil hun søge skilsmisse efter ÆL 33, stk. 1. Hun har derfor ret til skilsmisse. Familieret s s. 73 f. 3. Formueordningen er fælleseje, da der ikke er oprettet ægtepagt. 4. Personskadeerstatningen Personskadeerstatningen er omfattet af EAL 18, stk. 2. Det udbetalte beløb på kr. kan derfor udtages uden deling, i det omfang beløbet ikke kan anses som forbrugt. Er beløbet til stede i et surrogat, er det ikke forbrugt. De kr., der er købt Novo-aktier for, skal derfor ikke deles, da aktierne er steget i værdi. Grunden på Langeland er derimod faldet i værdi, hvorfor Ida kun kan udtage kr. af de kr., som grunden kostede. I alt kan Ida uden deling udtage kr. Familieret s s. 308 ff. 5. Forlods udtagelse i medfør af ÆSKL 59 Idas cykel er kr. værd. Den kan udtages forlods af hende, da den udelukkende tjener til hendes personlige brug, og da værdien ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, jf. ÆSKL 59, stk. 1. 3

4 Smykker kan udtages forlods, hvis de udelukkende tjener til ens personlige brug, hvad guldsmykket til kr. gør for Ida, uanset om det er Mads eller Idas. Men værdien overstiger, hvad der kan udtages forlods af Ida. Der kan tages hensyn til, at hun også udtager cyklen. Familieret 2012 s Guldsmykket Da guldsmykket ikke kan udtages forlods, er det nødvendigt at fastslå, hvem det tilhører. Da Mads økonomi faktisk var dårlig, da han forærede Ida smykket til kr., stod gaven i misforhold til hans kår. Gaven krævede derfor ægtepagt, jf. RVL 30, stk. 1, 2. pkt., og gaven er derfor ugyldig, hvorfor smykket er Mads. Familieret 2012 s Bankgælden Gælden knytter sig til et i lige sameje ejet aktiv. Hver må derfor bære halvdelen af gælden. Begge hæfter over for banken for gælden og kan påberåbe sig reglen i ÆSKL 56. Afgørende for, hvilke aktiver og passiver, der skal medtages i bodelene, er de aktiver og passiver, der er på ophørstidspunktet, men de medtages til værdien på boopgørelsestidspunktet, jf. ÆSKL 50, 51 og 52. På ophørstidspunktet, der er udløbet af det døgn, hvor Ida indgav ansøgning om skilsmisse, skyldes der kr. Dertil kommer de påløbne renter frem til boopgørelsestidspunktet på 600 kr. Der skal derfor medtages et passiv på kr. i boopgørelsen med kr. til hver. Familieret 2012 s. 258 f., 260, 269 og Andre aktiver og passiver Mads har en konto med kr., halvdelen af husets friværdi med kr., og halvdelen af bilen kr. Ida har en konto med kr., halvdelen af husets friværdi med kr., og halvdelen af bilen kr., samt grunden og Novo-aktierne. 9. Boopgørelse Mads bodel Idas bodel Rækkehusandel kr kr. Bilandel kr kr. Konti kr kr. Børnebidrag kr. Banklån kr kr. Guldsmykket kr. 4

5 Novo-aktier kr. Grunden kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning Forlods Ida, jf. EAL 18, stk kr. Ligedeling af = kr kr. Boslodder kr kr. Boslodstilsvar Ida til Mads kr. Heri kan Ida, som den der har ret til at indkræve børnebidragene, da hun forsørger børnene, jf. BFL 18, stk. 2, indkræve bidragene ved at modregne de kr., som Mads skylder. Ida kan også modregne de børnebidrag, der forfaldt den og den 1.12., dvs. yderligere kr. Ida betaler derfor kun kr. til Mads. Hun kan desuden kræve, at Mads betaler eller stiller sikkerhed for sin del af banklånet på de nu kr., eventuelt med resten af boslodstilsvaret, hvis Mads ikke selv kan. Tilsvarende kan Mads kræve, at Ida stiller sikkerhed for eller betaler sin del, jf. ÆSKL 56. Familieret 2012 s. 55, 257, 270 og

6 Opgave 2 Fanny og Lennart blev gift i Begge havde fra deres tidligere ægteskaber et barn. Fanny havde sønnen Søren og Lennart datteren Sara. Endvidere havde de fællesbørnene Fie og Frederik. Ægtefællerne oprettede i forbindelse med ægteskabets indgåelse en formgyldig ægtepagt, hvorefter arv og gave fra tredjemand skulle være fuldstændigt særeje. I 2008 døde Fanny. Fannys bodel var da kr. og Lennarts kr. Lennart havde desuden en arv på kr. og modtog i anledning af Fannys død yderligere kr. fra Fannys livsforsikringsselskab. Fanny havde i et formgyldigt testamente fra 2007 bestemt, at Søren, hvis økonomi uforskyldt var meget dårlig, allerede ved hendes død skulle modtage kr., hvis han samtykkede i, at Lennart overtog resten af fællesboet til uskiftet bo. De kr. skulle ikke afkortes i hans arv efter hende, når det uskiftede bo blev skiftet. Efter aftale med Søren om betaling af arven på de kr. overtog Lennart med samtykke fra Søren resten af fællesboet til uskiftet bo. Fie, der med sin ægtefælle Tim havde døtrene Dorte og Dina, døde i I 2012 begærede Lennart det uskiftede bo skiftet. Af værdier havde Lennart da sin arv på kr., de kr. fra Fannys livsforsikring samt andre værdier for kr. De øvrige arvinger, bortset fra Dorte ved værgen Tim, påstod, at Dina, der var født i 2009, slet ikke var arving efter Fanny, da hun ikke levede, da Fanny døde. Hvordan skal boet skiftes, når alle ønsker mest muligt? testamente: I 2014 døde Lennart, der i 2013 havde oprettet følgende formgyldige 1. Dina og Dorte skal have deres legale arv. Arven skal udredes kontant. 2. Frederik skal have sin tvangsarv også udredt kontant og ikke mere. 3. Sara skal være arving til kr. 4. Søren skal arve resten. 6

7 Lennart efterlod sig en formue på kr. Både Sara, Frederik og Søren ønskede at udtage en bil til en værdi af kr. og en båd til kr. Hvordan skal boet efter Lennart deles, når alle ønsker mest muligt, og hvem kan udtage bilen og båden? 7

8 Vejledende besvarelse til opgave 2 1. Skifte af det uskiftede bo hvad indgår? I skiftet indgår kun de kr., jf. AL 23. Arven på kr. er i henhold til ægtepagten Lennarts fuldstændige særeje, jf. AL 23, stk. 1, og livsforsikringen indgår heller ikke, da den er udbetalt i anledning af Fannys død, jf. AL 23, stk. 2, og da der skiftes i længstlevendes levende live. Arveret 2013 s. 85 og Hvad falder i arv efter Fanny? Der er udredt arv ved førstafdødes død på kr. Bodelene var i alt på 1 mio. kr. Arven var Lennarts fuldstændige særeje i henhold til ægtepagten, og forsikringen tilfaldt Lennart uden om boet, jf. FAL 102, stk. 2, 2. pkt. Boslodderne var derfor kr., jf. RVL 16, stk. 2, og der er dermed udredt arv efter Fanny med 1/5 af hendes boslod. (Forsikringen er heller ikke en del af boet ved skiftet i levende live, jf. AL 23, stk. 2). Fannys andel af det uskiftede bo er derfor 4/9 og Lennarts 5/9. Derfor falder der kr. i arv efter Fanny hendes boslod og kr. tilfalder Lennart som hans boslod. Arveret 2013 s. 88, 115, 116 og 117. Arveretlig Materialesamling s Hvem arver Fanny, og hvor meget arver de? Fannys arvinger er, jf. AL 28, stk. 1, nr. 2, modsætningsvis, ægtefællen Lennart, der arver ½, altså kr., jf. AL 9, stk. 1. De resterende kr. arver særbarnet Søren og fællesbørnene Frederik og Fie, jf. AL 1, stk. 1. Fællesbarnet Fie er dog død, og i hendes sted træder døtrene Dorte og Dina, jf. AL 1, stk. 2. Det er uden betydning, hvornår Dina er født. Arven falder først, når der begæres skifte. Det afgørende er, om hun lever, når skifteanmodningen fremsættes, jf. AL 28, stk. 1, nr. 2. Tim er ikke arving. I øvrigt er kun Dorte berettiget til at rejse indsigelsen, jf. AL 79. De andre ville ikke arve mere, hvis de fik medhold i deres indsigelse, da det alene ville være Dorte, der så indtrådte i Fies andel. Det følger af Fannys testamente, at Søren indgår på lige fod med de øvrige arvinger, selv om han allerede har modtaget arv. Fannys testationskompetence på ¾ er ved testationen til fordel for Søren ikke overskredet. Fannys kr. deles derfor, jf. 28, stk. 3, 1. pkt., med kr. til Lennart, jf. AL 9, stk. 1, kr. til Søren, til Frederik og kr. hver til Dorte og Dina, jf. AL 1, stk. 1 og 2. Arveret 2013 s. 39, 55, 115 ff., 182 og

9 4. Boet efter Lennart hvem er arvinger, og hvor meget arver de? Tvangsarvinger efter Lennart er Sara, Frederik, Dorte og Dina. Søren er residualarving. De kr. skal deles med legal arv til Dorte og Dina på ½ af 1/3, jf. AL 1, stk. 1 og 2, og testamentet. Dorte og Dina arver hver kr. Frederik skal kun have tvangsarv på ¼ af kr., jf. testamentet og AL 1, stk. 1, og 5, stk. 1. Frederik arver derfor kr. Sara skal arve kr. Til rest er kr., som tilfalder Søren, jf. testamentet. Den kvantitative testationskompetence på ¾ er klart overholdt. Arveret 2013 s. 39, 220 og 238 ff. 5. Udtagelsesretten og testationskompetencen Lennart er, jf. AL 50, stk. 2, 1. pkt., jf. 59, berettiget til at bestemme, at en arving skal have sin tvangsarv og/eller friarv udbetalt kontant. Dermed har arvingen ingen udtagelsesret. Dina, Dorte og Frederik kan derfor ikke udtage noget. Det kan kun Sara og Søren. Testationen til Sara kan ikke forstås som et sumlegat, når man sammenholder den med testamentets pkt. 1 og 2. Da ingen af dem har fået tillagt udløsningsret efter AL 50, stk. 2, 3. punktum, kan de kun udtage genstande inden for deres arvelod, jf. AL 6 og AL 40. Søren kan derfor ikke udtage båden, da værdien overstiger hans arvelod. Bilen til kr. kan han udtage, men det kan og vil Sara også. Når hun får båden udlagt, har hun stadig kr. at udtage på. Der skal derfor trækkes lod om bilen, da der ikke er oplysninger om særlig erindringsværdi for nogen af dem, jf. AL 6, stk. 2. Arveret 2013 s. 49 f., 238 ff. og 241 f. 9

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR - 1 06.11.2015-10 (20150303) Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR Af advokat (L) Bodil Christiansen

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Privat skifte og bobestyrerbehandling

Privat skifte og bobestyrerbehandling - 1 Privat skifte og bobestyrerbehandling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De færreste mennesker kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. To centrale

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Til lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2011 Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen] Retsudvalget L 100 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2007 3. udkast (Yderligere ændringsforslag fra justitsministeren) Betænkning

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.

Forslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2013-1219 bgn 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven (Vold og seksuelle

Læs mere

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler. Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere