1. Datagrundlag. Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007

Transkript

1 / Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 I dette notat beskrives, hvorledes risindeksene, der i Konkurrenceredegørelse 2007 anvendes til at sammenligne de danske riser med riserne i EU9-landene, er udregnet og hvilke data, der er benyttet. KONKURRENCESTYRELSEN Beregningerne tager udgangsunkt i ris- og forbrugsstatistik fra Eurostat. Prisstatistikken ogør forbrugerriser, det vil sige den endelige ris, som forbrugeren betaler inklusive moms og afgifter. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET ormålet med analysen i Konkurrenceredegørelse 2007 er at vurdere, hvor stor en del af risdannelsen å det danske marked, der skyldes utilstrækkelig konkurrence i forhold til en række sammenlignelige lande. Til det formål udarbeder Konkurrencestyrelsen et nettorisindeks ved at rense forbrugerriserne for moms og afgifter. Der er en klar tendens til, at velstående lande har et høere risniveau end mindre velstående lande. Derfor velstandskorrigeres nettoriserne. Danmark har et velstandsniveau, der er høere end EU9-gennemsnittet, så det danske risniveau bliver nedusteret, mens det forholder sig modsat for lande med en velstand under EU9- gennemsnittet. I det efterfølgende beskrives først de anvendte data og dernæst metoden.. Datagrundlag Til brug for beregning af velstandskorrigerede nettoriser modtager Konkurrencestyrelsen årligt olysninger om det relative risniveau for 46 vare- og tenestegruer dækkende rivatforbruget (forbrugerriser) samt det samlede rivatforbrug af disse varer og tenester fra Eurostat. Statistikken dækker de 25 EUmedlemslande samt de 6 EU-ansøgerlande. Data er indsamlet af de nationale statistikbureauer og dækker en række velsecificerede varer og tenester, som er reræsentative for forbrugsmønsteret i det enkelte land. Endvidere anvendes en række detalerede tal for moms, afgifter og riser fra OECD, Euroa-Kommissionen og Euro-Med-Stat. EU9-landene består foruden Danmark af Belgien, inland, rankrig, Holland, Italien, Sverige, Storbritannien og Tyskland.

2 2/4 Købekraftsariteter Eurostat ogør det relative risniveau mellem to lande som forholdet mellem købekraftsariteten (PPP) mellem disse to lande og den nominelle valutakurs. Købekraftsariteten er risforholdet mellem landene for en kurv af varer og tenester, der afseler det nationale forbrug. Så vidt det er muligt indsamles riser for varer og tenester af samme kvalitet. I det følgende beskrives hvilken metode Eurostat benytter til at udarbede deres risindeks. Købekraftsariteten mellem fx Danmark og Storbritannien for en given vare- eller tenestegrue udregnes som: (.) PPP i DK / GB P DK GB, =, P P i, DK P i, GB hvor og er risen for en bestemt grue af varer eller tenester, i lokal valuta i henholdsvis Danmark og Storbritannien. Det relative risniveau i Danmark udregnes derå som: (.2) PPP DK / GB DK =, e DK / GB hvor e DK/GB angiver valutakursen i kr./und. Bemærk, at eller tenesten i kroner, mens i, DK P i, DK er risen for varen (skrevet med småt bogstav, ) er et indeks, der angiver den relative ris i Danmark for en vare eller teneste i forhold til risen i England angivet i kroner. Købekraftsariteterne udregnes for alle ar af lande og for hver enkelt vare- og tenestegrue. or at tage høde for forskelle i det nationale forbrug, beregner Eurostat i raksis to købekraftsariteter for hvert ar af lande; én for de varer og tenester, der er reræsentative for det ene land, og én for de, der er reræsentative for det andet land. Det geometriske gennemsnit af disse to købekraftsariteter benyttes til udarbedelsen af risindekset. Eurostat normerer risindekset, således at det gennemsnitlige niveau for EU25 er lig 00, dvs. at (.2) måler risen i Danmark i forhold til gennemsnittet i EU25 2. Hvis i, DK boks. i, DK er større end, er det udtryk for et høt risniveau i Danmark, og hvis omvendt er mindre end, er det udtryk for et lavt risniveau, f. eksemel i 2 Eurostats ristal for årene o til og med 2004 sammenlignes med gennemsnittet for EU5.

3 3/4 Boks Eksemel å udregning af risniveau Hvis en sammenlignelig varekurv koster 50 kr. i Danmark og 5 und i Storbritannien, vil PPP-valutakursen for disse varer være 0 kr./und, f. ligning (.). Den nominelle valutakurs ligger i skrivende stund å omkring kr./und. I dette eksemel er det relative risniveau i Danmark: 0/ = 9%, f. ligning (.2). Konsekvensen af dette er, at det for en engelsk forbruger kan betale sig at veksle de 5 und til 55 kroner og købe varekurven i Danmark frem for i England. Dermed vil den engelske forbruger have 5 kroner til yderligere forbrug. I dette eksemel tages der ikke høde for, at transortomkostninger mv. kan forhindre forbrugeren i at udnytte risforskellen mellem de to lande. Eurostats data til og med 2004 dækker som udgangsunkt 90 vare- og tenestegruer relateret til rivatforbruget. Konkurrencestyrelsen ferner dog 5 oster, da de enten er irrelevante for analysen, eller fordi indenlandsk forbrug som ogort af Danmarks Statistik er nul. Disse oster er: Preserved Milk, Narcotics, Animal Drawn Vehicles, Prostitution og ISIM (Indirekte målte finansielle formidlingstenester). Der benyttes derfor 85 vare- og tenestegruer til rissammenligningen for or 2005, der er det seneste statistik-dækkede år, ogøres kun riser for 46 vareog tenestegruer, da Eurostat har sammenlagt en række gruer. Eksemelvis er de to varegruer Beef og Veal lagt sammen til Beef and Veal. Efter at have fernet de fem ovennævnte oster anvender Konkurrencestyrelsen 4 vare- og tenestegruer til beregningerne for Eurostat odaterer årligt en trededel af vare- og tenestegrueriserne å baggrund af nye risindsamlinger. I de år, hvor en given grue ikke odateres, fremskrives risen ved hæl af et tilsvarende forbrugerrisindeks, HICP. Lønninger, vægte og husleeundersøgelser, der anvendes til sammenligninger af riser å boligforbrug, bliver udarbedet å årlig basis. Eurostats ristal for 2005 er foreløbige i den forstand, at eventuelle unøagtigheder bliver korrigeret frem til udgangen af Tallene for 2004 er endelige. Ud over risdata modtager Konkurrencestyrelsen tal for rivatforbruget af de samme vare- og tenestegruer. Disse forbrugsdata er baseret å de enkelte landes nationalregnskab og benyttes som forbrugsvægte til at aggregere de underliggende vare- og tenestegruer til overordnede oster. Bemærk, at Eurostat kun giver adgang til ris- og forbrugsdata for de 46 vare- eller tenestegruer til forskningsformål. Adgang til ris- og forbrugsdata i mere aggregeret form er tilgængelig å nedenstående link. htt://e.eurostat.ec.euroa.eu/

4 4/4 Data til moms- og afgiftskorrektion Til brug for moms- og afgiftskorrektionen benyttes statistik fra OECD, Euroa- Kommissionen og Euro-Med-Stat. OECD samler i sin årlige ublikation Revenue Statistics data for OECDmedlemslandenes offentlige indtægter, herunder afgiftsindtægterne å en række vare- og tenestegruer. I Revenue Statistics anvendes landetabellerne med Tax Revenues, mere konkret vare- og tenestesecifikke afgifter under osterne 520 Taxes on secific goods and services og 52 Paid by households: motor vehicles. Hvert land har tyisk to oster for bilafgifter: Én betalt af husholdninger og én betalt af andre. Da Konkurrencestyrelsen kun beregner nettorisindeks for rivatforbruget, renses kun for de afgifter, der er betalt af husholdningerne På baggrund heraf fordeles afgifterne å Eurostats vare- og tenestegruer. I tilfælde, hvor OECD s afgiftsost dækker over flere vare- og tenestegruer i Eurostats statistik, fordeles afgiften å de relevante gruer ved at vægte med forbruget. Dette er eksemelvis tilfældet for bilafgifter, hvor OECD har én ost, der dækker husholdningernes afgiftsbetalinger ved køb af motorkøretøer. Eurostat har derimod ris- og forbrugsstatistik for fem forskellige klasser af bil odelt efter motorstørrelse og -tye samt for motorcykler. OECD s Revenue Statistics 2006 kan findes å følgende link (adgang til SourceOECD er åkrævet): htt://miranda.sourceoecd.org/vl= /cl=24/nw=/rsv/~6684/v2006 n7/s/l Hovedkilden for momskorrektionen er VAT Rates Alied in the Member States of the Euroean Community fra Euroa-Kommissionens hemmeside. I dette dokument listes momssatserne i EU-landene for overordnede vare- og tenestegruer. or medicin er dette dokument ikke tilstrækkeligt detaleret, fordi der i en række medlemslande er differentieret moms for henholdsvis recetligtig og ikkerecetligtig medicin. Derfor benyttes endvidere data fra Euro-Med-Stat, en grue finansieret af Euroa-Kommissionen. Data til brug for momskorrektion kan findes å følgende to link. På Euro-Med- Stats hemmeside trykkes å linket The Library of Euroean Union Pharmaceutical Indicators : htt://ec.euroa.eu/taxation_customs/taxation/vat/how_vat_works/rates/ind ex_en.htm htt:// Data til velstandskorrektion Nettorisindekset velstandskorrigeres ved hæl af data fra OECD for årene Udgangsunktet er hér OECD s Comarative Price Levels, der grundlæg-

5 5/4 gende er udregnet efter samme metode som Eurostats statistik (metodedokumentet til udregning af PPP-risindeks er udarbedet i samarbede mellem OECD og Eurostat). Der er dog forskelle i indsamlingsfrekvens mv. OECD s ristal korrigeres for moms og afgifter ogort i ovennævnte Revenue Statistics. Da Konkurrencestyrelsen ikke har tal for samtlige OECD-landes momsrovenu fra rivatforbruget alene, benyttes i stedet tal for landenes totale momsrovenu. or at sikre konsistens mellem skatter og forbrugstal ved moms- og afgiftskorrektionen, benyttes tal for det totale forbrug, inal Consumtion Exenditure, frem for tal for det rivate forbrug. Som mål for landenes velstandsniveau benyttes BNP r. caita omregnet til USD med den løbende PPP-vekselkurs. Det er et mål for det relative velstandsniveau i et land i forhold til USA. Data er hentet fra SourceOECD s hemmeside: htt:// 2. Metode I dette afsnit beskrives Konkurrencestyrelsens metode til at rense forbrugerrisindekset for moms og afgifter, samt hvorledes risniveauet korrigeres for velstandsforskelle. Moms- og afgiftskorrektion for vare- og tenestegruer I første trin udregnes, hvor stor andel af forbruget af en given vare, i et givent land,, som tilgår sælgeren, når moms og afgifter er betalt: (2.) t δ =. + m c m er momssatsen i rocent, t er andre vare- og teneste-secifikke afgifter, og c er forbrug. c og t er begge ogort i national valuta. Moms og afgifter udgør dermed ( δ ) af forbruget, f. boks 2.

6 6/4 Boks 2 Eksemel å udregning af moms- og afgiftsandelen Antag at en vare beskattes med en moms å 25 ct. og, at staten modtager kr. i afgifter ud af et samlet rivatforbrug å 8 mio. kr. Dette giver, f. (2.): δ = + 25% = 78,8% Dette betyder, at 78,8 ct. af det endelige forbrug går til sælgeren, mens 22,2 ct. af forbruget går til staten i form af moms og afgifter. Da OECD endnu ikke har offentliggort afgiftsstatistik for år 2005, er moms- og afgiftsarameteren for 2004 anvendt til korrektion af forbrugerriserne for Da Eurostat som nævnt ovenfor usterede antallet af vare- og tenestekategorier i 2005, er forbrugs- og afgiftstallene for 2004 tilasset i henhold til den nye odeling. Nettorisindekset for den i te vare- eller tenestegrue beregnes som: (2.2) q N 00, = 9 9 s = q s hvor s =,,9 reræsenterer EU9-landene og q er beregnet som: (2.3) = δ, q i, idet er det relative forbrugerrisindeks baseret å tal fra Eurostat, f. (.2). Bemærk at nettorisindekset, N i,, er konstrueret således, at det aritmetiske gennemsnit for EU9-landene er lig 00 f. (2.2).

7 7/4 Boks 3 Eksemel å udregning af nettorisindeks I dette eksemel udregnes nettorisindekset for en enkelt vare eller teneste for tre lande. Tal skrevet med kursiv er tilfældigt valgte og forstås som statistisk data lig det ovenfor beskrevne fra Eurostat, OECD og Euroa-Kommissionen. De øvrige tal er udregnet. Land Land 2 Land 3 Relativ forbrugerris f. (.2) orbrug Momssats i ct. 25 7,5 22 Afgifter δ i ct. f. (2.) 80,0 80,0 73,4 q f. (2.3) 86,4 82,4 7,9 Relativ nettoris f. (2.2) 07,7 02,7 89,6 I analysen benyttes et simelt gennemsnit frem for et vægtet gennemsnit af risniveauet i EU9-landene. Dette sikrer, at hvert enkelt marked har lige stor betydning i sammenligningen. Dermed veer riserne i mindre lande lige så meget som riserne i større lande, og det undgås, at sammenligningsgrundlaget domineres af de store lande i EU9. Moms- og afgiftskorrektion for overordnede risindeks Nettorisindekset for et lands samlede rivatforbrug udregnes å en lidt anden måde. Det skyldes, at der er usikkerhed knyttet til ovenstående metode, fordi vare- og tenestegrueringerne i Eurostats risstatistik og OECD s afgiftsstatistik ikke altid harmonerer, f. ovenfor. Nettorisindekset for rivatforbruget findes som: (2.4) k, k N = s = s hvor k er defineret som: i i ci (2.5) k =, δ C,, dvs. et vægtet gennemsnit af forbrugsriserne multiliceret med δ, som er den andel af det samlede rivatforbrug, som tilgår sælgerne, når moms og afgifter er betalt:

8 8/4 (2.6) M + T δ =, C hvor: C = c i i, er det samlede rivatforbrug i land. m M = c er de samlede momsindbetalinger, der orinder fra i + m rivatforbruget i land. T = t er summen af vare- og tenestesecifikke afgiftsindbetalinger i land i i,. Samme fremgangsmåde er benyttet til at udregne risindeks for varer, tenester samt nationale og internationale tenester, idet der her inkluderes de relevante vareog tenestegruer.

9 9/4 Boks 4 Eksemel å udregning af nettorisindeks for rivatforbruget I dette eksemel udregnes nettorisindekset for rivatforbruget for tre lande, hvor der handles tre varer og tenester. I tabel er oskrevet en række valgte værdier for land for forbrugerrisindeks, rivatforbrug, momssats samt vare- og tenestesecifikke skatter og afgifter. Talgrundlaget er lig det ovenfor beskrevne fra Eurostat, OECD og Euroa- Kommissionen. Tabel - Udregning af forbrugerrisindeks for rivatforbruget i land Vare/teneste Relativ forbrugerris f. (.2) Privatforbrug (kr.) Momssats (ct.) Skat og afgifter (kr.) I første omgang udregnes et vægtet gennemsnit af forbrugerriserne for land : (i.) = 99, De samlede momsbetalinger for land beregnes til: 20% + 20% 2% + 2% (ii.) ( ) + 35 = 3, 58 Den andel af det totale rivatforbrug, som tilgår sælgerne i økonomien i land, når moms og afgifter er betalt, findes som: 3, (iii.) δ = = 0, δ benyttes til at udregne q ved at multilicere med tallet fundet i (i.): (iv.) q = 99,3 0,78 77, 32 = Antages det, at det for de to øvrige lande gælder, at q 2 = 9,5 q 3 = 84,7, har land følgende nettorisindeks for rivatforbruget: (v.) 77,32 00 N = = ( 77,32 9,5 84,7) ,50 og Den her beskrevne momskorrektion, som er anvendt i Konkurrenceredegørelse 2007, adskiller sig fra metoden benyttet i tidligere redegørelser. Ved beregningen af det overordnede nettorisindeks for rivatforbruget, herunder vare- og tenesteindeksene, renses i år kun for de momsindbetalinger, som kan henføres til rivatforbruget. Tidligere blev de samlede momsindbetalinger benyttet, dvs. også momsindbetalinger, der hidrørte fra fx den offentlige sektors indkøb og boliginvesterin-

10 0/4 ger. Det indebar en for kraftig korrektion af forbrugerriserne i en varierende grad landene imellem. Særligt det danske indeks blev korrigeret for kraftigt - se afsnit om usikkerhederne ved risberegningerne nedenfor. Velstandskorrektion Sammenhængen mellem et lands velstandsniveau og landets risniveau er estimeret ved en lineær regression med anvendelse af OLS med 29 observationer (lande): N, OECD (2.7) = α + β Y + ε, hvor N OECD, er det relative nettorisniveau i land, givet som OECD s Comarative Price Levels korrigeret for moms og afgifter. er PPP-korrigeret BNP r. caita. β er den estimerede sammenhæng mellem et lands velstandsniveau og landets risniveau. α er en niveauarameter, og ε er en usikkerhedsarameter, der reræsenterer den del af risdannelsen, som sammenhængen ikke kan forklare. Sammenhængen kan fx ikke fange særlige nationale forhold, der er uafhængige af velstandsniveauet, selvom disse kan have en betydelig indvirkning å risniveauet. Nettorisindekset, der benyttes i (2.7), er udregnet som: Y (2.8) q, N, OECD OECD = OECD 29 s = q s hvor s =,, 29 reræsenterer de 30 OECD-lande eksklusive Luxembourg. OECD er beregnet som: q (2.9) q OECD ~ M + T, C CPL = C CPL hvor P er risindekset (Comarative Price Level) for land. M ~ er de samlede momsindbetalinger ifølge OECD s Revenue Statistics i land, og samlede forbrug, inal Consumtion Exenditure, i land. C C er det or at mindske usikkerheden i det enkelte lands risindeks benyttes et gennemsnit af nettorisindekset over tre år, Prisdata for årene efter 2004 var ikke tilgængeligt ved udarbedelsen af Konkurrenceredegørelse Tilsvarende benyttes gennemsnitlig PPP-korrigeret BNP r. caita for årene I denne model er β estimeret til 0,0027 og er signifikant forskellig fra nul med en t- værdi å kna 0. Modellen har en forklaringsgrad, R 2, å 79 ct.

11 /4 Den estimerede βˆ benyttes til at finde velstandskorrektionen, λ, for EU9-landene: ( ) β (2.0) λ Y Y ˆ. = EU 9 Y EU9 er gennemsnitlig BNP r. caita (PPP-korrigeret) for EU9-landene for årene Da βˆ, dvs. sammenhængen mellem velstand og risniveau, er ositiv, vil lande med en velstand høere end den gennemsnitlige i EU9 have en negativ korrektionsfaktor, λ. or Danmarks vedkommende er λ lig -4,8, dvs. at riseffekten af, at det danske BNP r. caita er høere end EU9-gennemsnittet, anslås til kna 5 ct. oint. Det velfærdskorrigerede nettorisindeks udregnes som: VK N (2.) = + λ 3. Usikkerheder ved nettorisindekset Udregningerne af nettorisindeksene og de bagvedliggende data er behæftet med en række usikkerheder, som der bør tages forbehold for. Statistik fra Eurostat Eurostat har udførlige retningslinier til indsamling af risstatistik, og PPPstatistikken betragtes som det bedst egnede til at sammenligne EU-landene. Uanset retningslinierne er det imidlertid vanskeligt at definere kurve af varer og tenester, som er fuldt ud sammenlignelige mellem lande. Blandt andet kan forskelle i forbrugsmønstre og varierende roduktkvalitet vanskeliggøre rissammenligninger. Særligt kan risen å visse tenester være svær at sammenligne. Eksemelvis er varegruen Mælk, ost og æg ifølge Eurostats tal ca. 0 ct. billigere i Danmark. Det skyldes, at indekset indeholder bl.a. yoghurt, som i udlandet i høere grad end i Danmark bruges som et dyrt dessertrodukt. Ifølge Styrelsens egne beregninger er risen å mælk alene omtrent å niveau med EU9- gennemsnittet 3. or visse tenesteydelser kan det være et roblem at finde en markedsris. Prisen å eksemelvis sundhedsydelser er afhængig af obygningen af det nationale sundhedssystem. Det er lettere at finde sammenlignelige riser å varer som sukker og kaffe, der kan defineres relativt ræcist. Eurostat korrigerer ikke for kortvarige tilbudskamagner under fire uger. Som nævnt i Konkurrenceredegørelse 2007, tyder det å, at risindekset for sodavand i Danmark er for hø i forhold til de faktiske detailriser, da en væsentlig andel af sodavand i Danmark bliver solgt å tilbud under listerisen, som benyttes af Eurostat. Det kan ikke udelukkes, at kortvarige tilbud er mere udbredte i Danmark end i de øvrige EU9-lande, men data, der muliggør en kvantificering, er ikke tilgængelige. 3 Styrelsen får regelmæssigt udtræk fra Danmarks Statistik om risen å enkelte rodukter, herunder meerirodukter.

12 2/4 Moms- og afgiftskorrektion Der er visse usikkerheder behæftet ved momskorrektionen. or det første har Konkurrencestyrelsen ikke faktiske tal for momsindbetalinger fordelt å Eurostats vare- og tenestegruer, men beregner indbetalingerne å baggrund af forbrugstal. Denne beregning kan være uræcis for de oster, der dækker over varer eller tenester med differentieret moms. Dette er dog kun et roblem for ganske enkelte vare- og tenestegruer, herunder Medicin. I Sverige er der fx differentieret moms å recetligtig medicin og håndkøbsmedicin. Ved køb af håndkøbsmedicin betales 25 ct. i moms, mens køb af recetligtig medicin er fritaget for moms. I dette tilfælde er den gennemsnitlige momssats for medicinforbruget i Sverige anslået ved hæl af forbrugstal fra OECD. På baggrund heraf er den gennemsnitlige momssats å medicin i Sverige anslået til 2,75 ct. Samme fremgangsmåde er benyttet for rankrig og Storbritannien, hvor momsreglerne ligeledes skelner mellem recetligtig medicin og håndkøbsmedicin. or det andet korrigeres forbrugerriserne ikke for den moms, som visse rivate virksomheder, hvis rodukter ikke er ålagt moms, betaler i forbindelse med deres indkøb. Normalt modregnes en virksomheds momsbetalinger ved indkøb med de momsindbetalinger, der fremkommer ved salg af virksomhedens rodukter. Dette er imidlertid ikke muligt for fx udbydere af finansielle tenester, da en stor andel af disse tenester ikke er momsbelagte. I sådanne tilfælde vil virksomheders momsbetalinger formentlig øge rodukternes nettoris. I de fleste tilfælde vil disse momsbetalinger dog kun udgøre en lille del af virksomhedens omkostninger og dermed kun åvirke riserne i begrænset omfang. orskellen mellem det totale momsrovenu og det momsrovenu, der kan henføres til rivatforbruget, er blandt EU9-landene relativt størst for Sverige og Danmark, f. tabel 2.

13 3/4 Tabel 2 Samlet momsrovenu, 2004 Momsrovenu samlet (mio. NC) Momsrovenu - rivatforbrug (mio. NC) Danmark Belgien Tyskland inland rankrig Holland Italien Sverige Storbritannien Kilde: OECD Revenue Statistic og Konkurrencestyrelsens egne beregninger. Anmærkning: Momsrovenu er angivet i mio. i national valuta (NC). Det samlede momsrovenu er hentet fra Revenue Statistics Momsrovenu fra rivatforbrug er udregnet å baggrund af forbrugsdata, f. ovenfor beskrevne metode. Der er også usikkerhed knyttet til korrektionen for afgifter. Priserne fra Eurostat er ikke ogort å samme detaleringsniveau som afgifterne fra OECD. Det betyder i en række tilfælde, at en afgift fordeles å flere vare- og tenesteoster vægtet efter forbruget. Som nævnt ovenfor er dette bl.a. tilfældet for bilafgifterne. Dette medfører usikkerhed å nettoriserne for de enkelte vare- og tenestegruer, men i mindre grad for de overordnede indeks. Velfærdskorrektion Velfærdskorrektionen af nettoriserne er ligeledes genstand for en række usikkerheder, som kan henføres til såvel data som den lineære regression. Eurostats og OECD s ristal korrigeres med forskellige momstal. Som nævnt ovenfor korrigeres Eurostats tal med den moms, som kan henføres direkte til rivatforbruget, mens OECD s tal korrigeres med de totale momsindbetalinger grundet manglende data for andre end EU9-landene. Der er dog i en vis grad taget høde for dette, da de totale momsindbetalinger sættes i forhold til inal Consumtion Exenditure, dvs. det samlede endelige forbrug og ikke blot rivatforbruget. Der er også usikkerhed knyttet til den emiriske sammenhæng. Der er for det første usikkerhed i estimatet af sammenhængen. 95 ct. konfidensintervallet for β viser en usikkerhed af den velstandskorrigerede nettoris å +/- ct. for Danmarks vedkommende. or det andet kan velstandseffekten være stærkere eller svagere i de enkelte lande, end den generelle sammenhæng tilsiger. Det betyder, at korrektionen både kan være for lille og for stor i de enkelte lande.

14 Endelig er det ikke entydigt, hvad der er det mest retvisende mål for velstand. I korrektionen er anvendt PPP-usteret BNP r. caita, men andre mål kunne give andre effekter. 4/4