Handlingsplan for. d rlige boliger, mmende bygninger og udenomsarealer. i Randers kommune

Transkript

1 Handlingsplan for sk d rlige boliger, mmende bygninger og udenomsarealer i Randers kommune

2 Indholdsfortegnelse: Handlingsplan for d rlige boliger, sk mmende bygninger og udenomsarealer i Randers Kommune 3 Beskrivelse 3 Afgr nsning, prioritering og kortl gning 3 M ls tning 5 Virkemidler for den umiddelbare indsats 5 Sundheds- eller sikkerhedsm ssigt farlige bygninger 5 Ejendomme med v sentlige mangler og ikke-słmmelige forhold 6 Oplag (rod) p ejendommen 6 Opkłb 7 Anvendelse af virkemidler 7 Den mere langsigtede indsats 8 Omr defornyelse og landsbyforskłnnelse 8 Tilskudsordning 9 Foruds tninger 9 Tv rfaglig arbejdsgruppe og tilhłrende sekretariat 9 konomi 10 Personalem ssige ressourcer 11 Bilag: Arbejdsgangsbeskrivelse for udarbejdelsen af et p bud om afhj lpning

3 Handlingsplan for d rlige boliger, sk udenomsarealer i Randers Kommune mmende bygninger og Beskrivelse Rundt om i Randers Kommune, kan man stłde p adskillige boliger/ejendomme, der skiller sig ud ved at v re sk mmende. Det kan v re bygninger af en s rlig lav kvalitet og/eller vedligeholdelsesstandard, samt ejendomme med sk mmende oplag. Henvendelse fra ejendomsm glere og borgere samt overv gning af berammede tvangsauktioner inden for kommunen har medfłrt, at forvaltningen p.t. har en observationsliste p 55 ejendomme, der er besigtiget eller skal vurderes/besigtiges med henblik p vurdering af ejendommens og bygningens karakter. Selvom der m forventes og accepteres en vis forskelligartethed i udtryk og vedligeholdelsesstand for de ejendomme, der er beliggende i kommunen, er der gode grunde til at arbejde p, at minimere eller eliminere antallet af sk mmende ejendomme i kommunen. De 2 v sentligste grunde hertil er, 1) at sikre beboernes liv og helbred, og 2) at undg, at de d rlige boliger f r en afsmittende effekt i kvarteret eller lokalomr det, hvor de ligger, s ledes at der skabes en negativ spiral i omr det med flere d rlige boliger til fłlge. De d rlige boliger, sk mmende bygninger og udenomsarealer defineres i denne forbindelse som v rende ejendomme, med bygninger af sundhedsskadelig og/eller sikkerhedsm ssig uforsvarlig karakter, ejendomme med bygninger med v sentlige mangler og ejendomme med et sk mmende oplag af genstande/affald. Ejendomme med skimmelsvamp uden nogen yderligere bygningsm ssige eller sk mmende forhold holdes ude af denne handlingsplan og behandles som hidtil, hvilket vil sige lłbende, n r forvaltningen modtager anmeldelser herom. S fremt sagsbehandleren af skimmelsvampsagen konstaterer, at det er bygningsm ssige forhold, der er skyld i skimmelsvampen, overg r ejendommen til observationslisten over d rlige ejendomme og medtages i sagsbehandlingen efter denne handlingsplan. Afgr nsning, prioritering og kortl gning Der vurderes, at v re mellem 100 og 150 ejendomme i Randers Kommune, der falder ind under kategorien d rlige boliger, sk mmende bygninger eller udenomsarealer. Disse ejendomme er endnu ikke alle kortlagt/identificeret. P nuv rende tidspunkt arbejdes der ud fra den n vnte aktuelle observationsliste, der er opst et ved henvendelser fra ejendomsm glere og borgere samt via forvaltningens overv gning af berammede tvangsauktioner. N r hovedparten af kommunens ejendomme er kortlagt/identificeret, er det ikke realistisk at forestille sig, at kommunen kan iv rks tte foranstaltninger for alle disse

4 inden for de fłrste par r. Forvaltningen vurderer, at en indsats p omr det vil f den stłrste gavnlige effekt, hvis den i fłrste omgang prim rt koncentreres om de v rste ejendomme. En kategorisering af de sk mmende ejendomme med henblik p en prioritering imellem dem, er derfor et vigtigt og nłdvendigt v rktłj for det fremtidige arbejde p omr det. Ejendommene foresl s kategoriseret som herunder, hvor T0 er de typer sager for hvilke der er 0-tolerance, fordi hensynet til beboere eller miljłet głr, at sagen skal behandles straks, herefter prioriteres T1-, T2- og T3-sagerne: Sundheds / sikkerhedsm ssig uforsvarlig bygning Bygning med v sentlige mangler jfr. byggelovens 14 Sk mmende bygning af regul r bygningsm ssig kvalitet Ingen bygningsm ssige forhold Skrotbiler 2 Almindeligt Beboet Ubeboet Oplag MBL 19 1 skrammel T0(L) 3 T2 T0(L) T0(L) T0(L) T2 T3 T0(L) T1(L) T2 U U T0(L) T1(L) T2/3 T0(L) T1(L) T2/3 Af de 55 ejendomme p den aktuelle observationsliste, der er opst et ved henvendelser fra ejendomsm glere og borgere samt overv gning af berammede tvangsauktioner vurderes det, at der antalsm ssigt er tale om ca.: T0 T1 T2 T3 U 6 ejendomme ingen ejendomme 7 ejendomme 6 ejendomme 36 ejendomme er uden for kategorisering og fjernes fra listen Der er her et stort antal af ejendomme, der ved kategoriseringen falder uden for de ejendomstyper, der behandles efter denne handlingsplan. Dette skyldes bl.a. at en stor del af disse ejendomme oprindeligt vedrłrer afklaring af fugt/skimmelsvamp eller, at de er optaget p listen, fordi de har v ret p tvangsauktion, og hvor det efterfłlgende har vist sig, at de ikke har en s dan karakter, at de błr figurere p observationslisten. Kortl gningen af de d rlige ejendomme i kommunen, der skal behandles efter 1 Her er tale om decideret miljłfarligt affald 2 Oplag af biler der ikke er til reparation (hos enkeltmands-v rksteder er det over 5 biler) 3 (L) betyder, at der er tale om en lovbestemt handlepligt for kommunen, handlepligten er mere akut for MBL 19 end for skrotbilerne 4

5 denne handlingsplan foresl s delvist foretaget i forbindelse med den nedenfor n vnte kortl gning og registrering af landsbyers og kvarterers tilstand. Her forventes dog kun at kunne kortl gges de ejendomme, hvor problemerne kan konstateres udefra, og ikke ejendomme med indvendige mangler ved bygningerne som d rlige sanit re forhold m.v. En kortl gning af disse indvendige mangler kan ske ved henvendelse fra lejere eller andre borgere, eller fra andre forvaltninger eks. boligstłttekontoret som n vnt nedenfor under punktet arbejdsgruppe. M ls tning Det er forvaltningens m ls tning at den overvejende del af de forventede ejendomme, der kan kategoriseres som d rlige ejendomme type T0 til T3 vil v re identificeret i lłbet af 1. halvdel af Ud fra den ovenfor n vnte kompleksitet af sagerne, og den vurderede m ngde T0 og T1 ejendomme, er det inden for de nuv rende ressourcer forvaltningens m ls tning, at alle konstaterede T0 ejendomme altid er under sagsbehandling, og at der herudover kan sagsbehandles 10 sager om ret, der vil blive prioriteret ud fra den ovenfor opstillede kategorisering. Forvaltningen vil i 2010 igangs tte udarbejdelse af 2 planer for omr defornyelse. Hvert af de fłlgende r igangs ttes udarbejdelse af 3 planer for omr defornyelse. Fordi udarbejdelsen af planer for omr defornyelse kan have et meget forskelligt tidsm ssigt forlłb, p 2 r eller mere, vil forvaltningen tage hensyn til antallet af planer under udarbejdelse, og hłjest igangs tte nye planer, s ledes der ikke er mere end 6 igangv rende planer samtidigt. Virkemidler for den umiddelbare indsats Er der tale om en beboet bolig med overh ngende sundheds- eller sikkerhedsrisiko opstartes sagen med en formel varslings- eller p budsskrivelse. Langt de fleste sager om d rlige boliger, sk mmende bygninger og udenomsarealer opstartes dog ved en (uformel) henvendelse til ejeren i et forsłg p at drłfte forholdene og dermed lłse dem ad frivillighedens vej. Hvis det ikke lykkes at n til enighed med ejeren, kan kommunen anvende forskellige regler p omr det for at tvinge ejeren til at rette op p forholdene. Virkemidlerne for at ndre status for disse ejendomme er adskillige; Sundheds- eller sikkerhedsm ssigt farlige bygninger Disse bygninger defineres som bygninger, der er decideret farlige at opholde sig i eller i n rheden af, og hvor et eller flere forhold som; tłrt, varmt, lyst, mulighed for udluftning, ordentligt drikkevand og spildevandsaflłb samt adgang til WC ikke er til stede. Efter reglerne i byfornyelsesloven gives der her enten: - p bud om afhj lpning, eller - forbud mod beboelse og/eller ophold (kondemnering), 5

6 - evt. efterfłlgende p bud om nedrivning. Udstedelse af disse p bud og forbud er sagsbehandlingsm ssigt og ressourcem ssigt kr vende. Der opstartes med en varsling af en besigtigelse. Ejendommen besigtiges herefter med henblik p at udarbejde: - en efterfłlgende sundhedsm ssig vurdering, - en łkonomisk opgłrelse, og - en vurdering af om det er łkonomisk fornuftigt at kr ve afhj lpning frem for bare at udstede forbud mod beboelse eller ophold og efterfłlgende kr ve ejendommen nedrevet. P dette grundlag l gges sagen op til politisk beslutning om udstedelse af p bud om afhj lpning eller forbud mod beboelse og/eller ophold. Herefter kommer den egentlige forbuds/p budsudarbejdelse med inds ttelse af behłrige frister og evt. stillingtagen til ejerens ombygningsforslag. Eksempel En forfalden bygning, der er beboet af ejeren selv, og som vurderes som v rende en v sentlig sundhedsrisiko p grund af huller i tag og gavl med sammenstyrtningsrisiko. Denne ejendom vil skulle rłmmes ved forbud mod beboelse og ophold og efterfłlgende kr ves istandsat med p bud om afhj lpning, - eller hvis dette ikke st r m l med resten af bygningens kvalitet og den deraf opn ede restlevetid kr ves afsp rret og evt. nedrevet ved et afsp rrings og et nedrivningsp bud. Herudover har ejeren ret til at anmode om genhusning og łkonomisk tilskud til genhusningen, hvilket ogs kr ver sagsbehandling. Som eksempel p den omfattende sagsbehandling vedl gges en arbejdsgangsbeskrivelse for udarbejdelsen af et p bud om afhj lpning. Ejendomme med v sentlige mangler og ikke-słmmelige forhold Disse ejendomme defineres som ejendomme med mangler, der ikke er deciderede sundheds- eller sikkerhedsm ssigt uforsvarlige, men hvor manglerne dog ikke er uv sentlige samt ejendomme der fremtr der usłmmelige i forhold til deres omgivelser. Her er fłrste tvangsm ssige skridt ogs varsling af en besigtigelse. Herefter giver byggeloven mulighed for at meddele et p bud med en frist til at f forholdene bragt i orden. Hvis p buddet ikke opfyldes er eneste sanktion at anl gge retssag med henblik p at f en dom, der fastsl r pligten til lovliggłrelse og som samtidig p l gger tvangsbłder indtil lovliggłrelsen sker. I sidste ende vil det v re muligt at udfłre arbejdet for ejeren/brugens regning. Oplag (rod) p ejendommen Ejendomme med oplag defineres som ejendomme med en udendłrs opbevaret og iłjnefaldende samling af genstande af en ikke uv sentlig m ngde. Der varsles ogs her en besigtigelse af ejendommen, hvis det er nłdvendigt for at vurderes oplagets karakter. Den mest anvendte mulighed er her at udstede p bud eller forbud efter miljłbeskyttelsesloven til sikring af forsvarlig opbevaring, behandling og bortskaffelse af affald. Der er tale om affald, n r indehaveren agter at skille sig af med genstanden(e) eller er forpligtet til at skille sig af med dem hvilket i sidste ende er 6

7 kommunalbestyrelsens afgłrelse. Det er ogs en mulighed at udstede p bud efter byggeloven. Efter byggeloven er kriteriet at oplaget f r ejendommen til at fremtr de i en usłmmelig stand i forhold til dens beliggenhed. P buddet skal herefter g p, at ejeren eller brugeren skal bringe ejendommen i en słmmelig stand. Sagsgangen for p bud om oprydning og bortskaffelse af oplag/affald opstartes sidelłbende med sagsgangen for p bud og forbud vedrłrende bygningen, n r der er tale om ejendomme, hvor begge forhold głr sig g ldende. Opkłb Der er naturligvis ogs muligheden for at erhverve ejendommen ved en handel med ejeren eller ved kłb p tvangsauktion. Dette virkemiddel kr ver dog, at kommunen har et lovligt form l med opkłbet af ejendommen, hvilket opkłb til nedrivning ikke automatisk er. Et lovligt form l med opkłbet kr ver, at der er tale om en saglig begrundelse herfor eks. kondemnable forhold alts sundheds- eller sikkerhedsm ssigt farlige forhold ved bygningerne eller forfłlgelse af planm ssige form l det v re sig byfornyelsesplaner eller omr defornyelsesplaner efter byfornyelsesloven eller lokalplaner ifłlge planloven. Anvendelse af virkemidler Sammenfattende for p buddene og forbuddene efter byfornyelsesloven, byggeloven og miljłbeskyttelsesloven kan det konkluderes, at der er tale om en omfattende sagsbehandling med en hel del sagsskridt, og hvorved der skal gives ejeren eller brugeren en eller flere tidsfrister under sagsforlłbet. Sagsbehandlingen i disse sager vurderes at kunne str kke sig fra alt mellem 4 m neder til flere r - f.eks. i de tilf lde, hvor ejeren tilvejebringer et ombygningsforslag, som kommunen m afvise og ejeren efterfłlgende klager over denne afgłrelse. Herudover kan der ogs efterfłlgende opst uenighed om stłrrelsen p den erstatning ejeren har ret til, og hvor kommunens afgłrelse af erstatningsstłrrelsen skal indbringes for taksationsmyndighederne. Disse p bud og forbud er derfor ikke s rligt velegnede som virkemidler i en situation, hvor der forventes en hurtig indsats, der skal give synlige resultater inden for en kortere periode. Ulemperne ved fremgangsm den om p bud og forbud efter byfornyelsesloven er den meget omfattende og langstrakte sagsbehandling. Fordelen er, at der er statsrefusion p 50 % for langt de fleste af kommunens udgifter ved disse fremgangsm der. Set i forhold hertil er fordelen ved opkłb af ejendomme til nedrivning den forholdsvis begr nsede sagsbehandling og det meget kortere tidsforlłb. Ulempen her er, at der ikke er statsrefusion for nogen af kommunens udgifter herved. De łkonomiske aspekter ved valget mellem disse virkemidler beskrives n rmere nedenfor under afsnittet łkonomi. Der arbejdes ud fra et łnske om, at kunne p virke s mange d rlige ejendomme som muligt, hvorfor der l gges v gt p, at f de afsatte midler til at str kke s langt som muligt. N r sagen om den d rlige bolig ikke kan lłses ad frivillighedens vej, vil p bud og 7

8 forbud efter byfornyelsesloven af den grund blive de overvejende anvendte fremgangsm der frem for opkłb - p trods af den omfattende sagsbehandling det medfłrer. Der vil dog blive arbejdet med opkłb i det omfang det er lovligt, hvor ejeren af ejendomme selv er interesseret i at lłse problemstillingen ved at afh nde ejendommen, og hvor den kan kłbes for et s beskedent belłb, at en vurdering af kłbesummen i forhold besparelsen p tid og ressourcer medfłrer, at opkłb bliver oplagt. P buds- og forbudsreglernes kompleksitet og de sparsomme domstolsafgłrelser p omr det głr, at det ikke er s rligt velafprłvet i praksis, hvor gr nsen g r for, hvorn r noget er d rligt- eller rodet nok til der kan udstedes forbud og p bud eller hvor lange frister der skal gives i p buddene. Det giver en stor risiko for nogen diskussion og uenighed med ejerne eller brugerne af ejendommene. Der er derfor en risiko for, at der vil blive indgivet en del klager eller anlagt en del retssager mod kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen. Ved s danne klager eller domstolsbehandlinger kan dog kun behandles, om forvaltningen har forst et og dermed anvendt loven rigtigt og ikke om forvaltningen har skłnnet rigtigt ved at vurdere, at der f.eks. er tale om en sundhedsm ssig risiko eller et sk mmende oplag. Som n vnt nedenfor vil der p sigt blive arbejdet med at kombinere anvendelsen af disse p bud og forbud med en tilskudsordning i et forsłg p, at situationerne i hłjere grad kan lłses ad frivillighedens vej og dermed mere pragmatisk og hurtigere. Den mere langsigtede indsats Omr defornyelse og landsbyforskłnnelse Som en del af indsatsen foresl s der iv rksat omr defornyelse af de landsbyer og kvarterer, der er v rst ramt af disse d rlige ejendomme. Inden planer for omr defornyelse udarbejdes skal der gennemfłres en kortl gning og registrering af landsbyers og kvarterers tilstand for bygning og helhed, karakter og kulturmiljł, idet en kortl gning er en v sentlig foruds tning for at kunne prioritere gennemfłrelse af planerne. Kortl gningen er ogs en v sentlig foruds tning for p anden m de at gennemfłre tiltag, som kan understłtte udviklingsmulighederne. Kortl gning og registrering er et omfattende stykke arbejde, hvorfor der er tale om en langsigtet indsats. Imidlertid kan dette arbejde kombineres med den gennemgang, der skal ske i forbindelse med vurdering af byggemulighederne i den enkelte landsbyer, som det er beskrevet i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Endelig kan der ogs samtidig ske en kortl gning af bevaringsv rdige bygninger og af de d rlige ejendomme, der skal behandles efter denne handlingsplan. Gennemfłrelse af planer for omr defornyelse kan tilvejebringe grundlaget for opkłb af ejendomme, idet et s dant er betinget af et sagligt form l jfr. det tidligere anfłrte om opkłb. Herudover kan s danne planer muliggłre den nedenfor n vnte tilskudsordning. Udarbejdelsen af plangrundlaget vil derfor v re en vigtig brik i den fremtidige indsats mod 8

9 d rlige ejendomme. Kortl gningen og registreringen forventes igangsat i august/september Udarbejdelse af planer vil efter en prioritering derefter kunne igangs ttes i fłrste halvdel af Det skal dog bem rkes, at puljen med statstilskud til omr defornyelse har en samlet ramme p kun 50 mio. kr. om ret, hvorfor der ikke er sikkerhed for at der kan opn s tilskud til den enkelte plan det fłrste eller de fłrste r, der słges tilskud til dem. Tilskudsordning En kommune kan yde lovlig stłtte til istands ttelse af private ejendomme, hvis der er tale om bevaringsv rdige bygninger eller efter reglerne i byfornyelsesloven. Brug af reglerne i byfornyelsesloven kr ver, at der er vedtaget en omr defornyelsesplan for det omr de ejendommen ligger i eller, at der er truffet en s rskilt byfornyelsesbeslutning for ejendommen. Som supplement til de ovenfor n vnte midler af tvangsm ssig karakter, foresl s det derfor, at der p sigt oprettes en bygningsforbedringspulje, hvor ejerne af denne type ejendomme kan słge tilskud til istands ttelse. En s dan ordning vil have den fordel, at den kombinerer den ovenfor n vnte tvang med en mulighed for hj lp, hvilket kan vise sig at głre ejerne af husene mere positivt indstillede overfor at efterkomme p krav om istands ttelsen af ejendommene. En virkning heraf vil kunne v re, at forbedringerne kan ske hurtigere end gennem en l ngere sagsbehandling, hvor ejerne er modvillige. Ansłgningerne til en s dan bygningsforbedringspulje vil kunne behandles af et bygningsforbedringsudvalg, der ogs udarbejder kriterierne for at opn tilskud. Ud over at v re et positivt element i den enkelte p budssag vil en s dan tilskudsordning i hłj grad ogs v re et vigtigt element i den forebyggende indsats mod d rlige boliger. Hvis en s dan tilskudsordning bliver etableret p et godt grundlag, og der afs ttes faste midler hertil, vil den endda kunne blive en faktor, der f r vendt risikoen for en negativ spiral i et omr de til en positiv spiral ved at bidrage til forskłnnelse og dermed en positiv udvikling for de berłrte byer eller omr der. Det foresl s derfor, at det nuv rende bevaringsudvalg udvides kompetencem ssigt til ogs at v re bygningsbevaringsudvalg. Denne fremgangsm de giver en relativ enkel og ubureaukratisk behandling af stłttesager, men kr ver dog, at der rligt er en pulje til bygningsforbedring, da dette er en foruds tning for at opn statstilskud. Det foresl s derfor, at der af den afsatte pulje til indsatsen mod d rlige boliger fra 2011 rligt bruges op til kr. til s dan en tilskudsordning. Tilskudsordningen vil med 50 % refusion for tilskud til de d rlige ejendomme give mulighed for at yde en samlet stłtte p op til kr. om ret. Foruds tninger Tv rfaglig arbejdsgruppe og tilhłrende sekretariat Da problemstillingen med de d rlige boliger ofte kr ver indsats fra flere forskellige afdelinger i forvaltningen, alt efter hvilket stadie sagsbehandlingen befinder sig i, neds ttes der en st ende arbejdsgruppe repr senteret af: 9

10 - stadsarkitektens kontor, - byggesag, - miljł, - fast ejendom og - Social og Arbejdsmarkeds-forvaltningen for at sikre en optimal vejledning og stłtte for de ejere/lejere, der m fraflytte boligerne. For at sikre en glidende sagsbehandling oprettes en sekretariatsfunktion for arbejdsgruppen, der varetager selve sagsbehandlingen omkring de d rlige boliger ved inddragelsen af arbejdsgruppen eller de faglige kompetencer, der er nłdvendige p de forskellige stadier af sagsbehandlingen. Sekretariatsfunktionen oprettes i afdelingen for Fast Ejendom. For at sikre en lovlig anvendelse af de n vnte regler p omr det udarbejdes der arbejdsprocedurer for de enkelte virkemidler, hvorefter disse gennemg s af en ekstern konsulent b de med henblik p lovlighed, men ogs med henblik p at opn en s effektiv indsats som muligt. Med henblik p, at krydsreferere kommunens oplysninger om boliger, samarbejdes der med boligstłttekontoret og folkeregistret, s dan disse 2 afdelinger f r besked, n r der nedl gges forbud mod beboelse af en bolig. Boligstłttekontoret vil kunne bruge oplysningerne i forhold til deres sagsbehandling, og omvendt vil boligstłttekontoret kunne give besked, hvis de stłder p en d rlig bolig. De 2 afdelinger vil ogs kunne give arbejdsgruppen besked, hvis der słges boligstłtte til en bolig, der ikke m bebos, eller hvis der oprettes folkeregisteradresse i en. Arbejdsgruppen f r dermed mulighed for i hłjere grad at h ndh ve forbuddet i praksis uden at skulle overv ge forbudsejendommene. Herudover samarbejdes der med Social- og arbejdsmarkedsforvaltningens gadeplanindsats og bostłtteindsats, der vil have mulighed for at f igangsat forbedringer af forholdene for deres borgere, hvis de giver besked til arbejdsgruppen, n r de konstaterer, at deres borgere bor under forhold, der kan hłre ind under kategoriseringen af de d rlige boliger. konomi Det vurderes, at der ud over personaleressourcer fra de enkelte afdelinger gennemsnitligt skal bruges kr pr. ejendom, der kondemneres og nedrives og kr pr. ejendom, der gives p bud om afhj lpning ved anvendelse af byfornyelseslovens regler. N r det er byfornyelseslovens regler, der anvendes, er der refusion for 50 % af visse af kommunens udgifter til erstatning, godtgłrelse, nedrivning, huslejeudligning m.v., hvis disse kan holdes inden for kommunens refusionsramme. Kommunens refusionsramme for 2009 er p 4,8 mio. kr. Anvendes kommunens afsatte midler for 2008 til 2012 p 4 mio. kr. hovedsageligt inden for disse virkemidler vil kommunen derfor for disse midler opn forbedringer for op til 8 mio. kr. samlet set, hvilket ud fra ovenn vnte vurdering af udgifterne vil svare til 46 ejendomme, der kan kondemneres og nedrives og 15 ejendomme der gives p bud om afhj lpning. Dette vil s ledes betyde, at indsatsen vil have indflydelse p en v sentlig del af de mellem 100 og 150 ejendomme, der vurderes at findes af denne slags i kommunen. 10

11 Hvis der omvendt er tale om, at indsatsen hovedsageligt best r af opkłb af ejendomme, vurderes det, at der gennemsnitligt skal bruges kr pr. ejendom til selve kłbet og efterfłlgende nedrivning. Der er her ikke mulighed for refusion for kłbesummen, og der er kun mulighed for refusion for nedrivningsudgifterne, hvis ejendommen er omfattet af en plan for omr defornyelse, eller hvis den er kondemeret. Hvis opkłb bruges som det foretrukne virkemiddel for s vidt det overhovedet er lovligt i det enkelte tilf lde vil der s ledes kun kunne kłbes 16 ejendomme for de afsatte midler i r 2008 til Hvis indsatsen hovedsageligt skal ske ved p bud og forbud kombineret med enkelte opkłb af ejendomme og oprettelse af en tilskudsordning, foruds tter det imidlertid, at de afsatte 4 mio. kr. for 2008 til 2012 ikke fremst r som en pulje til byfornyelse i landdistrikter. Forvaltningen foresl r derfor, at dette ndres til, at midlerne fremst r som en afsat pulje til indsatsen mod d rlige boliger, sk mmende bygninger og udenomsarealer. Og at der fra den afsatte pulje fra 2011 bruges op til kr om ret til den foresl ede tilskudsordning. Personalem ssige ressourcer Indsatsen mod de d rlige boliger kan via den n vnte organisering igangs ttes inden for forvaltningens samlede personalem ssige ressourcer. Arbejdet med kortl gningen af kommunens landsbyer og kvarterer kan som n vnt igangs ttes i lłbet af august/september og udarbejdelse af planer vil derefter kunne igangs ttes i prioriteret r kkefłlge i fłrste halvdel af