Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse"

Transkript

1 Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse September 2006 Ane Kolstrup

2 CASA Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse September 2006 Ane Kolstrup Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse 8 CASA, September 2006 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord I de seneste 10 år har der været et fald i antal medlemmer af a-kasser i Danmark på 3 %. Nedgangen har været specielt kraftig inden for LO-området, hvor der nu er 15 % færre a-kassemedlemmer end i 1996, mens der har været en stigning uden for LO-området. Det negative i udviklingen forstærkes af, at det især er de unge, der har forladt a-kasserne eller slet ikke har meldt sig ind. Det er derfor naturligt at stille spørgsmålet om, hvorfor de unge fravælger a-kasserne? A-kassernes Samvirke har bedt CASA gennemføre en undersøgelse af de unges holdninger til a-kasserne. Undersøgelsen er kvalitativ og er baseret på 9 fokusgrupper med unge under 30 år med forskellig baggrund. I disse fokusgrupper er situationen blevet endevendt, og de unge er kommet med en række forklaringer og analyser af udviklingen. De unge har også været konstruktive, og der er kommet en række forslag til, hvordan man kan rette op på situationen nu og i fremtiden. Vi vil gerne takke deltagerne i fokusgrupperne for deres engagerede bidrag til undersøgelsen. Undersøgelsen er blevet suppleret med en række interview med konsulenter i 13 fagforbund og a-kasser, som har et godt førstehåndskendskab til de unge og deres holdninger til a-kasser. Vi vil også takke disse ungdomskonsulenter, fordi de gav sig tid til at fortælle om forholdene og problemerne. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-maj 2006 og er finansieret af A-kassernes Samvirke Alle interviewene er foretaget af konsulent cand.scient.soc. Ane Kolstrup, mens fokusgrupperne er gennemført af Ane Kolstrup og konsulent Henning Hansen. Rapporten er skrevet af Ane Kolstrup. Henning Hansen har været projektleder og kommenteret rapporten. CASA, september 2006

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning, sammenfatning og konklusion Udviklingen Metode Sammenfatning Manglende viden og information Mistillid (til fagforeningen) Ustabil relation til arbejdsmarkedet - et dårligt match til reglerne Optimisme fuld beskæftigelse Ansvarsforpligtelser A-kassen et rodet og besværligt system A-kassen har et umoderne image Konkurrencen på a-kasseområdet Hovedforskelle mellem AC/FTF-området og LO-området Konklusion De unges holdninger til a-kasserne inden for LO-området Motivation for medlemskab af en a-kasse Barrierer for a-kassemedlemskab Viden og information om a-kassen Generelle holdninger Kontingentet Love og regler Forskellige jobmarkeder Optimisme og fleksibilitet De unge og de ældre Indsatser og anbefalinger Problemer i forhold til nuværende indsats A-kasserepræsentanter er ikke synlige nok Tillidsrepræsentanternes rolle Forslag til en styrkelse af indsatsen Mere opsøgende information A-kasse-/fagforeningsrepræsentantens profil A-kassen mere visionær og fremtrædende Fremtidens a-kasse De unges holdninger til a-kasserne inden for AC- og FTF-området Motiver for medlemskab Fordelagtige dimittendregler A-kassen en faglig klub A-kassen opmuntrer og hjælper til jobsøgning Mere værdighed A-kassen matcher til zapperkulturen Årsager til fravalg af medlemskab Manglende viden og information A-kassen som en sæsonvare Der er ikke behov for ekstra velfærd Privat opsparing som alternativ...65

6 3.2.5 Et besværligt og rodet system A-kassens dobbeltroller Jobsikkerhed Kompensationsgraden er for lav Prisen Manglende tillid til de øvrige medlemmer Indsatser Forslag til en styrkelse af indsatsen Mere oplysning A-kasser opdelt efter dagpengeydelser Bedre atmosfære i a-kassen En fast sagsbehandler Bedre matchning mellem sagsbehandler og medlem Profilering af a-kassen Udfordringer og dilemmaer Lødig oplysning fri konkurrence Regeljunglen simple budskaber Ambitioner og ressourcer Individet den grå masse Kontrolorganisation serviceorganisation Litteratur Bilag

7 1 Indledning, sammenfatning og konklusion Formålet med denne undersøgelse er at indkredse, hvorfor mange unge fravælger medlemskab af en a-kasse enten ved, at de melder sig ud af a-kassen eller ved, at de aldrig bliver medlemmer. 1.1 Udviklingen I løbet af en 10 års periode fra er det samlede antal af medlemmer af a-kasser inden for LO-området blevet reduceret med 20 %. I samme periode er det samlede antal medlemmer af a-kasser kun blevet reduceret med 4 %, mens antal medlemmer af andre a-kasser (uden for LO-området) er vokset med 13 %. Figur 1: Udviklingen i antal medlemmer af A-kasser LO-området Andre A-kasser Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Disse forskydninger i medlemstallene er primært udtryk for, at der er sket nogle ændringer i erhvervsstrukturen på det danske arbejdsmarked i de sidste 10 år. Beskæftigelsen inden for landbrug mv. er faldet med 25 %, mens industri og byggeri er faldet med 9 %. Til gengæld er beskæftigelsen inden for finansiering mv. steget med 27 %, og inden for offentlige ydelser er den steget 6 %. 5

8 Beskæftigede i forskellige brancher Ændring i procent Landbrug mv % Industri og byggeri % Handel og transport % Finansiering mv % Offentlige ydelser % Alle beskæftigede % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Man kan konstatere, at beskæftigelsen inden for LO-området (især industri, byggeri, handel og transport) har været faldende, og dermed har også grundlaget for antal medlemmer af a-kasserne inden for LO-området været faldende de seneste 10 år. Derimod har medlemsgrundlaget for andre a-kasser været stigende. Tabellen viser, at det samlede antal beskæftigede er steget med 2 % i perioden , men i samme periode har arbejdsstyrken været næsten uændret. Dette skal sammenholdes med et fald på ca. 3 % i det samlede antal medlemmer af a-kasserne. Der har altså været et fald i procentdelen, der er medlem af en a-kasse. I 1996 var 79 % af arbejdsstyrken medlem af en a- kasse, men i 2004 var den faldet til 77 %. Et meget interessant spørgsmål er, hvordan de unge forholder sig til medlemskab af en a-kasse det er hovedspørgsmålet i denne rapport. I den følgende figur 2 vises antallet af medlemmer af a-kasser opdelt på aldersgrupper i 1996 og Figur 2: Antal medlemmer i forskellige aldersgrupper og år år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figuren viser, at der er sket en meget stor ændring i alderssammensætningen i a-kasserne. I 2006 var der betydeligt færre unge og betydeligt flere ældre, mens midtergruppen har været nogenlunde stabil. Antallet af

9 årige er således faldet med næsten 60 % i løbet af de sidste år, mens antallet af årige er steget med ca. 80 %. En stor del af disse ændringer er imidlertid et udslag af befolkningens og arbejdsstyrkens aldersmæssige forandringer i løbet af de sidste 10 år. Det viser figur 3. Figur 3: Procentdel af forskellige aldersgrupper, der er medlem af en a-kasse og år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 3 viser, at selv om man tager hensyn til den samlede arbejdsstyrkes aldersfordeling, er der alligevel sket en ændring af a-kassemedlemsskabet i perioden blandt de unge og de ældre. I 1996 var 37 % af de årige medlem af en a-kasse, men det var faldet til 20 % i Blandt de årige er procentdelen faldet fra 88 % i 1995 til 70 % i Til gengæld er procentdelen, der er medlem af en a-kasse steget blandt de årige fra 64 % i 1996 til 83 % i Analyserne viser meget klart, at de unge fravælger a-kassemedlemskab jo yngre personerne er, des flere har fravalgt a-kassen i løbet af de sidste 10 år. Denne tendens er ens for alle a-kasser, både a-kasser inden for LO-området og andre a-kasser. Men tendensen er dog mest tydelig inden for LO-området, hvor der er 47 % færre a-kassemedlemmer blandt de årige og 35 % færre blandt de årige. Analyserne viser også, at antal a-kassemedlemmer er nærmest uændret i aldersgruppen år. Spørgsmålet er derfor, om den relative nedgang i antallet af unge a-kassemedlemmer er et ungdomsfænomen, eller om det er et mere permanent fænomen? Vil de unge melde sig ind i en a-kasse, når de bliver lidt ældre, eller vil de forsætte med ikke at være medlemmer? 7

10 1.2 Metode Datagrundlaget for denne undersøgelse er fremskaffet på to forskellige måder/metoder. Den ene metode er interview med 18 konsulenter og ungdomskonsulenter fra 13 forskellige forbund/a-kasser om deres viden om de unge samt deres arbejde med information og rekruttering. Den anden metode er fokusgrupper. Der er foretaget 9 fokusgruppeinterview med unge, udvalgt efter forskellige kriterier. Formålet med disse er først og fremmest at indfange de unges holdninger til a-kasser og eventuelle barrierer for, at de ikke melder sig ind. Fokusgrupper omfatter en dialog mellem 4-9 personer, der er rettet mod forskellige temaer, som de enkelte deltagere forholder sig til. Møderne ledes af en ordstyrer, som følger en spørgeguide med relevante spørgsmål 1, fx: Holdninger til fagforeninger og a-kasser. Viden om a-kasser, og hvor får de den viden fra. Faktorer, som kan motivere til a-kassemedlemskab. Faktorer, som kan føre til fravalg af a-kassemedlemskab. Hvordan skal a-kassen se ud i fremtiden? Der er gennemført 9 fokusgrupper med unge mænd og kvinder under 30 år sammensat på følgende måde: To fokusgrupper med beskæftigede ikke-medlemmer. To fokusgrupper med beskæftigede medlemmer. To fokusgrupper med ledige medlemmer. En fokusgruppe med ikke-medlemmer i uddannelse. En fokusgruppe med ledige ikke-medlemmer. En fokusgruppe med en blandet deltagersammensætning. Fokusgrupperne er blevet sammensat af CASA i samarbejde med en række ungdomskonsulenter og konsulenter i forskellige fagforbund og a-kasser. Desuden er tre af fokusgrupperne blevet sammensat af Catinét Research. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de udsagn, rapporten er bygget op om, ikke er repræsentative for alle unge eller alle a-kasser. På baggrund af den kvalitative interviewmetode kan vi udlede forskellige holdninger til a- kasserne, som enten er formuleret med de unges egne ord eller af konsulenternes beskrivelser og erfaringer med de unge. Men vi kan principielt ikke udlede heraf, hvor udbredte holdningerne er blandt unge, som ikke direkte (via fokusgrupperne) eller indirekte (via konsulenterne) er beskrevet. Undersøgelsen tegner dog et billede, som rummer dybde og nuancer i holdningerne til a-kasserne. Derfor kan undersøgelsens deltagere være med til at gi- 1 Se spørgeguide i bilag for en oversigt over de spørgsmål, der er blevet diskuteret på fokusgruppemøderne. 8

11 ve nogle pejlemærker på, hvad der rører sig blandt de unge, hvilken føling a-kasserne har med dem, og hvilke fremtidige udfordringer a-kasserne på den baggrund står over for. 1.3 Sammenfatning Denne sammenfatning er centreret om hovedresultaterne i rapporten samt anbefalinger til initiativer, der kan motivere de unge til medlemskab af en a- kasse. Der er nuancer og forskelle i de unges holdninger til a-kasserne alt efter, om de er medlemmer eller potentielle medlemmer af a-kasser inden for LO- eller AC- og FTF-området. En uddybning heraf fremgår af rapportens to hovedkapitler. Afsnittene er bygget op om de barrierer for medlemskab af en a-kasse, som de unge har nævnt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at problemstillingerne ikke er repræsentative for en samlet gruppe af unge, men blot illustrerer en række forskellige holdninger og erfaringer, som er nævnt under undersøgelsens fokusgruppeinterview. Vi kan således ikke vurdere, hvor udbredte de forskellige problemstillinger er Manglende viden og information Problemstillinger A-kassen har ikke været diskussionsemne i folkeskolen eller i hjemmet. En del unge er ikke blevet spurgt, om de vil være medlem af en a-kasse. Nogle unge ved ikke, hvad a-kassen er, og opsøger ikke selv information. Nogle unge skelner ikke mellem a-kassen og fagforeningen. Nogle unge tror, at kontingentet er højere, end det er. Holdninger til a-kassen bygger ofte på forestillinger om a-kassen. Forslag De unge har behov for basale oplysninger om, hvorfor det er vigtigt at melde sig ind i en a-kasse, hvad deres kontingent går til, og hvor meget det reelt koster (uafhængigt af fagforeningskontingentet). Mere systematisk information er påkrævet, herunder at rette fokus på særlige brancher (fx it- og mediebranchen) og arbejdspladser, hvor færre unge er organiseret samt mod uddannelsesinstitutioner, der ikke har tradition for besøg fra fagforeningen/a-kassen, eller hvor der er behov for at kvalificere den opsøgende indsats, der allerede finder sted. De unge skal opsøges via reelle oplysningskampagner og ikke via smart reklame. A-kassen skal signalere troværdighed hele vejen igennem, hvilket er et behov, som den øgede konkurrence fra de tværfaglige a-kasser har forstærket. Med de unges egne ord tiltales de af tillid og kvalitet. Når fx kontingentet anses at være for højt, handler det ofte om, at de unge ikke ved, hvad de betaler til, og så er det billigere at undlade medlemskab. Et højnet 9

12 informationsniveau vil også kunne fastholde medlemskaber blandt gruppen af unge, som siver ud af a-kassen ved at undlade at betale kontingent eller, som skifter a-kassemedlemskab under falske forudsætninger, fordi de tror, at andre a-kasser er væsentligt billigere. Oplysningen om a-kasserne kan hente inspiration i argumenterne, som de unge benytter for at melde sig ind i en a-kasse, herunder økonomisk sikkerhed, værdighed, jobformidling og karrierehjælp. Flere konkrete historier om andre unges positive erfaringer med et a-kassemedlemskab kan rette de unges opmærksomhed mod de personlige fordele i et medlemskab. De unge har behov for, at a-kassen formidles på en måde, som de kan spejle sig selv og deres hverdag i Mistillid (til fagforeningen) Problemstillinger Historier om pamperi og misbrug. Uklarhed om a-kassernes forhold til politiske partier. Mistillid til de øvrige medlemmer. Forslag Mistillid til a-kassesystemet har en tæt sammenhæng med manglende viden og information. A-kassen skelnes ikke altid fra lignende institutioner og organisationer, og derfor kan enkeltsagshistorier om fx misbrug af midler i det politiske system eller i fagforeninger smitte af på a-kassernes image. Det samme gælder fagforeningernes partipolitiske relationer, som en del unge tager afstand fra. Problemet kan for nogle unges vedkommende afhjælpes ved, at der skabes endnu større åbenhed og klarhed om de partipolitiske relationer. Men en del mener, at a-kasserne ikke skal kunne forbindes med en politisk farve. Derimod ser flere unge gerne, at a-kasserne markerer sig i den politiske debat, når det drejer sig om at varetage medlemmernes interesser. Som led i den opsøgende information er det vigtigt, at a-kassen bliver mere synlig og ikke kun formidles gennem fagforeningsrepræsentanter. Det er svært for de unge at forstå, at der er forskel på a-kassen og fagforeningen, når de kun hører om a-kassen via fagforeningen. Nogle steder vil det være en fordel, at der alene oplyses om a-kassen ved særskilte arrangementer. De unge kan blive forvirrede og informationsmængden blive for tung, når repræsentanter fra henholdsvis a-kasse og fagforening informerer samtidig Ustabil relation til arbejdsmarkedet - et dårligt match til reglerne Problemstillinger En del unge skifter ofte job. Nogle unge, som ikke er startet på en uddannelse, har midlertidige job. 10

13 Nogle unge dropper ud af uddannelsen, rejser, tager orlov mm. A-kassens regler matcher ikke den ustabile gruppe af unge. Forslag Med en ustabil beskæftigelsessituation har de unge ideelt set behov for en løsgænger a-kasse, hvor midlertidige medlemskabsperioder tæller med i den anciennitet, som berettiger til dagpenge. Undtagelsen er gruppen af unge, som er omfattet af dimittendreglerne. De helt unge, som endnu ikke har valgt uddannelsesretning, har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe rammes ikke blot af anciennitetskravet, men også af reglen om, at unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse kun har ret til halv dagpengesats. I disse tilfælde kan øget oplysning om a-kassen ikke nødvendigvis skabe flere medlemskaber, fordi reglerne er decideret ufordelagtige for de unge. Der er derfor behov for mere fleksible regler, som er bedre tilpasset denne gruppe af unge Optimisme fuld beskæftigelse Problemstillinger Optimisme i forhold til beskæftigelsesmuligheder. Fleksibilitet over for jobmuligheder. Det giver prestige at have haft mange forskellige job. Forslag De unges optimisme i forhold til deres beskæftigelsessituation skyldes bl.a., at de ikke har oplevet en periode med alvorlig massearbejdsløshed. Desuden har de fået at vide, at de udgjorde små ungdomsårgange, som ville opleve arbejdskraftmangel, når de kom i den arbejdsduelige alder. Optimismen forstærkes blandt en stor gruppe unge (især dem uden uddannelse), som ikke har fundet deres jobtype endnu. Holdningen er, at de kan tage et rengøringsjob eller et job som tankpasser i tilfælde af ledighed. For nogle unge er det også (i perioder af deres liv) en livsstil at skifte mellem forskellige job, udlandsrejser mm., hvor ledighed ikke er et emne, de forholder sig til. Hvis a-kassen skal tilpasses denne gruppe af unge, kan man fx give dem mulighed for at gå på dagpenge i korte perioder, hvor der ikke stilles de samme krav til dem som til de øvrige ledige medlemmer. Denne gruppe af unge vil have svært ved at identificere sig med de arbejdsløse, og de mener, at a-kassens øvrige tilbud som hjælp til at skrive CV eller opkvalificeringskurser er tilegnet de rigtige arbejdsløse, som har ledighed som et mere permanent problem Ansvarsforpligtelser Problemstillinger En del unge har endnu ikke stiftet familie. Velfærdssamfundet som buffer. 11

14 Forslag De unge har mindre behov for økonomisk tryghed, når de ikke har en familie at forsørge. Desuden udgør velfærdsstaten et sikkerhedsnet bestående af solidariske sociale ydelser, som betyder, at en gruppe unge føler ansvarsfrihed i forhold til en yderligere forsikring af dem selv og deres kolleger. Hvis a-kasserne skal gøres mere attraktive blandt denne gruppe af unge, kræver det en større holdningsbearbejdning, som ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om a-kassernes indsats, men som fx også vedrører tonen i folkeskolen, debatten i medierne og traditionerne på de enkelte arbejdspladser. Alternativt vil de unges ansvarsfrihed nedtones, hvis kontanthjælpssatsen fremover bliver så lav, at det i højere grad bliver en decideret nødvendighed at melde sig ind i en a-kasse A-kassen et rodet og besværligt system Problemstillinger Servicen varierer for meget. I nogle a-kasser matcher sagsbehandlerne ikke i øjenhøjde. Reglerne er for komplicerede. Forslag Nogle unge efterlyser en mere standardiseret service i a-kassen. De fleste unge, som har kontakt med a-kassen, synes, at reglerne er indviklede, og nogle har indtryk af, at også sagsbehandlerne har vanskeligt ved at håndtere regeljunglen. Det forstærker opfattelsen af a-kassen som et uoverskueligt system. Uanset hvilke forudsætninger sagsbehandleren har for vejledningsarbejdet, er det vigtigt at indgå i en dialog og tale hen til og ikke ned til de unge medlemmer. Upræcis vejledning kombineret med en autoritær stil distancerer medlemmerne fra a-kassen. Mange vil gerne behandles som kunder, men føler sig behandlet som klienter. Især gruppen af unge med lange videregående uddannelser udfordrer traditionen om, at de fleste sagsbehandlere er HKere. De unge forventer både, at sagsbehandleren kender deres specifikke arbejdsmarked og faglige forudsætninger og samtidig er i stand til at formidle reglerne på en enkel facon. Det kan de færreste sagsbehandlere leve op til. Mere åbenhed, vidensdeling og kollegial sparring kan måske løsne op for nogle af de problemer, som opstår i mødet mellem sagsbehandler og medlem således, at medlemskontakten bliver et fælles ansvar blandt a-kassens ansatte. En anden mulighed er, at medlemmerne i videre udstrækning tilknyttes en fast sagsbehandler, som sikrer den røde tråd i kontakten med a- kassen. 12

15 1.3.7 A-kassen har et umoderne image Problemstillinger A-kassen forbindes med gamle mænd og røde seler. A-kassen er et levn fra forældregenerationen. Forslag Nogle unge får associationer til de gamles klub, når de tænker på a-kassen, og de efterlyser et mere ungdommeligt præg. Det kunne a-kassen bl.a. få ved at tilbyde sociale arrangementer for unge medlemmer, organisere flere netværksklubber eller chatforum eller ved at etablere en café, hvor a-kassekontoret kombineres med mulighed for at drikke kaffe i selskab med de øvrige medlemmer og ansatte således, at stemningen ligger mere i forlængelse af de unges livsstil. Flere elektroniske muligheder for fx at benytte sms i kontakten med a-kassen eller udfylde dagpengekort på Internettet samt længere og mere fleksible åbningstider er også aspekter, som tiltaler mange unge. Dog må disse initiativer ikke erstatte muligheden for den personlige kontakt. De unge vil gerne vejledes personligt Konkurrencen på a-kasseområdet Problemstillinger Mange valgmuligheder. Forvirring over konkurrencen på priser. Forslag Det frie valg mellem a-kasserne og den øgede konkurrence fra de tværfaglige a-kasser komplicerer de unges valg af eventuelt medlemskab, hvilket medfører, at nogle unge helt undlader at melde sig ind. Der er mange produkter på hylderne, og de unge kan ikke gennemskue, hvilken a-kasse de bør vælge. Også konkurrencen på fagforeningernes kontingentpriser forveksler en del unge med a-kassekontingentet, og de finder prisforskellene mistænkelige, når dagpengesatsen er den samme. I det lys får a-kasserne et troværdighedsproblem hos nogle unge. Mere neutral information, som de unge selv kan opsøge, er en idé. Det er også en mulighed, at en uvildig person præsenterer de forskellige a-kasser på uddannelsessteder for at undgå, at der opstår kommerciel konkurrence om de unges opmærksomhed. Mere radikalt ville nogle unge foretrække, at samtlige a-kasser (inden for LO-området) blev slået sammen i én samlet a-kasse opdelt i en række undersektioner. Det ville øge tilliden til, at der ikke er et bedre produkt på markedet, og det ville forenkle informationerne om a-kassen og dermed også de unges overvejelser over fordele og ulemper ved et medlemskab. 13

16 1.4 Hovedforskelle mellem AC/FTF-området og LOområdet Hovedforskellene er møntet på: Dimittendreglerne versus 25-årsreglen og anciennitetskravet. A-kassen som en faglig klub versus en udbetalingskasse. Færdiguddannede unge versus helt unge. Vurderingen af dagpengeniveauet afhænger af indkomstniveau. A-kassen giver flere fordele for unge inden for AC- og FTF-området! De unge inden for AC- og FTF-området har flest gode argumenter for at melde sig ind i en a-kasse. En ustabil beskæftigelsessituation, som får mange unge inden for LO-området til at fravælge a-kassemedlemskab, er derimod et vigtigt motiv for at melde sig ind blandt nyuddannede inden for AC- og FTF-området. Det skyldes, at dimittendreglerne sikrer, at de kan få dagpenge umiddelbart efter, de første gang risikerer at blive ledige, hvilket ikke gælder alle LO-grupper. Herimod betyder anciennitetskravet, at en gruppe unge inden for LO-området føler, at a-kassen ikke kan tilbyde dem noget, på det tidspunkt i deres arbejdsliv, hvor de er i størst risiko for ledighed. 25-årsreglen nedtoner yderligere fordele i et medlemskab blandt de helt unge, som der er flest af inden for LO-området. Blandt medlemmer eller potentielle medlemmer inden for LO-området er a- kassen først og fremmest en udbetalingskasse, som skal give god service og penge til tiden. De unge inden for AC- og FTF-området tildeler i højere grad a-kassen en betydning som en "eksklusiv" faglig klub. A-kassen ligger i forlængelse af studietidens faglige fællesskab. Man værner om sin faglige identitet og forventer jobformidling og vejledning inden for ens specifikke delarbejdsmarked i a-kassen. De unge inden for AC- og FTF-området stiller derfor også højere krav til (udvidet) service i a-kassen. Flere unge inden for LO-området lægger ikke samme symbolske eller personlige betydning i et a-kassemedlemskab, som er grundlæggende godt, så længe det er effektivt. Gruppen af unge inden for AC- og FTF-området, som er færdige med deres uddannelse, står ofte tættere på stiftelse af familie. De ønsker en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og er mere målrettede i forhold til valg af beskæftigelse. Det er faktorer, som matcher bedre med et stabilt a-kassemedlemskab. Anderledes er det for gruppen af helt unge inden for LO-området, som endnu ikke har valgt uddannelsesretning. De lever mere i nuet, de er endnu mere optimistiske, og de er ikke bange for at tage chancer i relation til deres fremtid. Hvis de melder sig ind i en a-kasse i dag, vil de måske ikke have behovet om et år, og når man alligevel ikke kan have et medlemskab på stand by, er et a-kassemedlemskab ikke lige så oplagt. Dette handler mere om aldersforskelle end uddannelsesmæssige forskelle blandt unge inden for henholdsvis LO-området og AC- og FTF-området. 14

17 På et punkt trækker holdningerne til a-kasserne i retning af lavere organiseringsgrad blandt unge inden for AC- og FTF-området. Unge med lange videregående uddannelser har ofte udsigt til højere lønninger, og det betyder, at flere unge inden for AC- og FTF-området ikke synes, at dagpengesatsen giver tilstrækkelig kompensation. For nogle unge er dagpenge og kontanthjælp stort set det samme, fordi de ville skulle ændre deres livsstil radikalt i tilfælde af ledighed. Her lægger flere unge inden for LO-området vægt på, at dagpengesatsen giver mulighed for at opretholde deres nuværende levestandard, og det har større betydning, at de vil få udbetalt flere penge på dagpenge end på kontanthjælp. 1.5 Konklusion Formålet med nærværende undersøgelse er at belyse, hvorfor de unge fravælger medlemskab af en a-kasse enten ved, at de ikke melder sig ind eller ved, at de melder sig ud af a-kassen. En helt overordnet konklusion er, at de unge ikke ved ret meget om a-kasserne. Dette gælder både medlemmer og ikke-medlemmer. Det er åbenlyst, at mange unge ikke melder sig ind i en a-kasse på grund af manglende viden, men der er også andre grunde til, at de mere bevidst fravælger medlemskab. Disse årsager hænger bl.a. sammen med deres situation på arbejdsmarkedet, deres generelle holdninger til fagbevægelsen, deres familiesituation samt holdningen om, at velfærdssamfundet udgør det mest nødvendige sikkerhedsnet, og at de derfor ikke har behov for en ekstra sikkerhed i form af et a-kassemedlemskab. Det er vanskeligt at sige, hvor meget den manglende information betyder i forhold til øvrige faktorer, fordi gruppen af unge, der ikke ved noget om a-kasserne, som regel heller ikke ved, hvorfor de ikke er medlem. Det er vigtigt at påpege, at de unge ikke er en homogen gruppe. Der er stor forskel på deres livssituation, hvilket har afgørende indflydelse på, om de er medlemmer eller ikke-medlemmer af en a-kasse. Gruppen af helt unge, som endnu ikke har bestemt sig for en uddannelsesretning, og ikke ved, hvad de vil beskæftige sig med på sigt, er mindre tilbøjelige til at melde sig ind i en a-kasse. De har en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de fx kombinerer forskellige ufaglærte job med længevarende udlandsrejser. Denne gruppe af unge er ikke bekymrede for fremtiden, og deres levevis harmonerer dårligt med de regler, der betinger dagpengeberettigelsen (anciennitetskravet og beskæftigelseskravet). En anden gruppe af unge er dem, der har en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet, eller som har færdiggjort deres uddannelse. De er mere tilbøjelige til at melde sig ind i en a-kasse, fordi de ikke i samme grad kan øjne alternativer til deres aktuelle jobsituation. De har uddannet sig til en type 15

18 beskæftigelse, de gerne vil bevare mange år frem, og ser derfor ikke et job som fx tankpasser eller butiksassistent som et oplagt alternativ og en tilstrækkelig sikkerhed i tilfælde af ledighed. For nogle unge er fravalget af a-kassen alene alders- og familiebestemt. Så længe de ikke skal tage vare på andre end dem selv, behøver de ikke at være medlem af en a-kasse. Men med de forpligtelser, som følger af at stifte familie, ændres behovet for tryghed. En anden gruppe af unge mener derimod ikke, at de vil have råd til at betale kontingent, når de skal forsørge en familie. Hvis der skal gøres en indsats for at fange de unges interesse for a-kassen, er det værd at være opmærksom på forskellen mellem aktive og passive fravalg af et medlemskab. Øget information kan motivere nogle af de unge, som ikke aktivt/bevidst har fravalgt medlemskab, men der skal en anden indsats til, hvis man vil nå gruppen af unge, som ved, hvorfor de ikke vil være medlem. Der lader således til at være et basalt behov for mere information på den ene side og på den anden side nogle mere radikale initiativer til at ændre på de regler, som gør a-kassen mindre attraktiv for de unge. Der er også brug for nogle visioner for, hvordan fremtidens a-kasse skal se ud, hvis den i højere grad skal appellere til unge. De unge vil gerne have en mere simpel, troværdig og synlig a-kasse, som har et klart brand, men som på den anden side også rummer fleksibilitet i forhold til deres forskellige behov og omskiftelige livssituation. Endelig er der også en gruppe unge, som a-kasserne vil have svært ved at nå. Det er de unge, som mener, at a-kasserne skal opfinde et behov, som de ikke har. De ved, at a-kassen kan give dem økonomisk sikkerhed, men de efterlyser andre og stærkere argumenter for et medlemskab. Med hensyn til den øgede information, er der en tendens til, at nogle a-kasser misforstår de unges behov i forhold til formen af denne informationsformidling. En del konsulenter benytter business-terminologi og taler om supersælgerteknikker, markedsføring, reklamefremstød mm. Men det er ikke en stil, der tiltaler alle unge. De ønsker flere oplysningskampagner end decideret reklame. Man må gerne forsøge at sælge dem et produkt, men a- kassen risikerer at miste troværdighed, hvis reklamebranchens metoder benyttes. Det er budskabet om, at a-kassen er baseret på interessen i at varetage de unges interesser, der skal endnu tydeligere frem. Hvis man forsøger at sælge a-kassen for glittet, risikerer man, at de unge opfatter det som endnu et kommercielt og unødvendigt produkt på markedet. Som forudsætning for at skabe fremtidens a-kasse, der appellerer mere til de unge, synes der at være et behov for en afklaring af a-kassens rolle i forhold til fagforeningen. Det kan være svært at formidle et klart billede af a- kassen og i det hele taget at skabe fremsynede visioner, når der internt er 16

19 uenighed om, hvor vigtig a-kassen egentlig er, og hvilken rolle den har. Er a-kassen et mindre nødvendigt vedhæng til fagforeningen, er a-kassen en uadskillig gren af fagforeningen, eller er a-kassen en selvstændig organisation? Selvom a-kassen er en juridisk afgrænset enhed, er der ikke enighed om dens image. Selv i de a-kasser, som fungerer helt organisatorisk separate, kan der være tvivl om, hvilke ben man skal stå på i forhold til værdier og visioner. Det forvirrer de unge, som ikke synes, at a-kassen træder tydeligt nok frem i offentligheden. 17

20 18

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014

LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014 LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014 FORBUND Hvad er egentlig organiserende fagforening? Fra Servicerende til inddragelse Kulturændring Tage ejerskab Tid ressourcer Inddragelse

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 18-12-08 DSA er billigst I Arbejdsdirektoratets årlige benchmarkingrapport, hvor landets a-kasser sammenlignes, dokumenteres

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og Anne Rytter Hansen CASA Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK DANA for dig og din virksomhed Det bedste valg for selvstændige DANA.DK 02 03 Når som helst, hvor som helst og med hvad som helst Det er svært at være noget for alle. Vi har valgt de selvstændige. DIG

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere