Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse"

Transkript

1 Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse September 2006 Ane Kolstrup

2 CASA Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse September 2006 Ane Kolstrup Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Unges holdninger til a-kasser En kvalitativ undersøgelse 8 CASA, September 2006 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord I de seneste 10 år har der været et fald i antal medlemmer af a-kasser i Danmark på 3 %. Nedgangen har været specielt kraftig inden for LO-området, hvor der nu er 15 % færre a-kassemedlemmer end i 1996, mens der har været en stigning uden for LO-området. Det negative i udviklingen forstærkes af, at det især er de unge, der har forladt a-kasserne eller slet ikke har meldt sig ind. Det er derfor naturligt at stille spørgsmålet om, hvorfor de unge fravælger a-kasserne? A-kassernes Samvirke har bedt CASA gennemføre en undersøgelse af de unges holdninger til a-kasserne. Undersøgelsen er kvalitativ og er baseret på 9 fokusgrupper med unge under 30 år med forskellig baggrund. I disse fokusgrupper er situationen blevet endevendt, og de unge er kommet med en række forklaringer og analyser af udviklingen. De unge har også været konstruktive, og der er kommet en række forslag til, hvordan man kan rette op på situationen nu og i fremtiden. Vi vil gerne takke deltagerne i fokusgrupperne for deres engagerede bidrag til undersøgelsen. Undersøgelsen er blevet suppleret med en række interview med konsulenter i 13 fagforbund og a-kasser, som har et godt førstehåndskendskab til de unge og deres holdninger til a-kasser. Vi vil også takke disse ungdomskonsulenter, fordi de gav sig tid til at fortælle om forholdene og problemerne. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-maj 2006 og er finansieret af A-kassernes Samvirke Alle interviewene er foretaget af konsulent cand.scient.soc. Ane Kolstrup, mens fokusgrupperne er gennemført af Ane Kolstrup og konsulent Henning Hansen. Rapporten er skrevet af Ane Kolstrup. Henning Hansen har været projektleder og kommenteret rapporten. CASA, september 2006

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning, sammenfatning og konklusion Udviklingen Metode Sammenfatning Manglende viden og information Mistillid (til fagforeningen) Ustabil relation til arbejdsmarkedet - et dårligt match til reglerne Optimisme fuld beskæftigelse Ansvarsforpligtelser A-kassen et rodet og besværligt system A-kassen har et umoderne image Konkurrencen på a-kasseområdet Hovedforskelle mellem AC/FTF-området og LO-området Konklusion De unges holdninger til a-kasserne inden for LO-området Motivation for medlemskab af en a-kasse Barrierer for a-kassemedlemskab Viden og information om a-kassen Generelle holdninger Kontingentet Love og regler Forskellige jobmarkeder Optimisme og fleksibilitet De unge og de ældre Indsatser og anbefalinger Problemer i forhold til nuværende indsats A-kasserepræsentanter er ikke synlige nok Tillidsrepræsentanternes rolle Forslag til en styrkelse af indsatsen Mere opsøgende information A-kasse-/fagforeningsrepræsentantens profil A-kassen mere visionær og fremtrædende Fremtidens a-kasse De unges holdninger til a-kasserne inden for AC- og FTF-området Motiver for medlemskab Fordelagtige dimittendregler A-kassen en faglig klub A-kassen opmuntrer og hjælper til jobsøgning Mere værdighed A-kassen matcher til zapperkulturen Årsager til fravalg af medlemskab Manglende viden og information A-kassen som en sæsonvare Der er ikke behov for ekstra velfærd Privat opsparing som alternativ...65

6 3.2.5 Et besværligt og rodet system A-kassens dobbeltroller Jobsikkerhed Kompensationsgraden er for lav Prisen Manglende tillid til de øvrige medlemmer Indsatser Forslag til en styrkelse af indsatsen Mere oplysning A-kasser opdelt efter dagpengeydelser Bedre atmosfære i a-kassen En fast sagsbehandler Bedre matchning mellem sagsbehandler og medlem Profilering af a-kassen Udfordringer og dilemmaer Lødig oplysning fri konkurrence Regeljunglen simple budskaber Ambitioner og ressourcer Individet den grå masse Kontrolorganisation serviceorganisation Litteratur Bilag

7 1 Indledning, sammenfatning og konklusion Formålet med denne undersøgelse er at indkredse, hvorfor mange unge fravælger medlemskab af en a-kasse enten ved, at de melder sig ud af a-kassen eller ved, at de aldrig bliver medlemmer. 1.1 Udviklingen I løbet af en 10 års periode fra er det samlede antal af medlemmer af a-kasser inden for LO-området blevet reduceret med 20 %. I samme periode er det samlede antal medlemmer af a-kasser kun blevet reduceret med 4 %, mens antal medlemmer af andre a-kasser (uden for LO-området) er vokset med 13 %. Figur 1: Udviklingen i antal medlemmer af A-kasser LO-området Andre A-kasser Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Disse forskydninger i medlemstallene er primært udtryk for, at der er sket nogle ændringer i erhvervsstrukturen på det danske arbejdsmarked i de sidste 10 år. Beskæftigelsen inden for landbrug mv. er faldet med 25 %, mens industri og byggeri er faldet med 9 %. Til gengæld er beskæftigelsen inden for finansiering mv. steget med 27 %, og inden for offentlige ydelser er den steget 6 %. 5

8 Beskæftigede i forskellige brancher Ændring i procent Landbrug mv % Industri og byggeri % Handel og transport % Finansiering mv % Offentlige ydelser % Alle beskæftigede % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Man kan konstatere, at beskæftigelsen inden for LO-området (især industri, byggeri, handel og transport) har været faldende, og dermed har også grundlaget for antal medlemmer af a-kasserne inden for LO-området været faldende de seneste 10 år. Derimod har medlemsgrundlaget for andre a-kasser været stigende. Tabellen viser, at det samlede antal beskæftigede er steget med 2 % i perioden , men i samme periode har arbejdsstyrken været næsten uændret. Dette skal sammenholdes med et fald på ca. 3 % i det samlede antal medlemmer af a-kasserne. Der har altså været et fald i procentdelen, der er medlem af en a-kasse. I 1996 var 79 % af arbejdsstyrken medlem af en a- kasse, men i 2004 var den faldet til 77 %. Et meget interessant spørgsmål er, hvordan de unge forholder sig til medlemskab af en a-kasse det er hovedspørgsmålet i denne rapport. I den følgende figur 2 vises antallet af medlemmer af a-kasser opdelt på aldersgrupper i 1996 og Figur 2: Antal medlemmer i forskellige aldersgrupper og år år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figuren viser, at der er sket en meget stor ændring i alderssammensætningen i a-kasserne. I 2006 var der betydeligt færre unge og betydeligt flere ældre, mens midtergruppen har været nogenlunde stabil. Antallet af

9 årige er således faldet med næsten 60 % i løbet af de sidste år, mens antallet af årige er steget med ca. 80 %. En stor del af disse ændringer er imidlertid et udslag af befolkningens og arbejdsstyrkens aldersmæssige forandringer i løbet af de sidste 10 år. Det viser figur 3. Figur 3: Procentdel af forskellige aldersgrupper, der er medlem af en a-kasse og år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 3 viser, at selv om man tager hensyn til den samlede arbejdsstyrkes aldersfordeling, er der alligevel sket en ændring af a-kassemedlemsskabet i perioden blandt de unge og de ældre. I 1996 var 37 % af de årige medlem af en a-kasse, men det var faldet til 20 % i Blandt de årige er procentdelen faldet fra 88 % i 1995 til 70 % i Til gengæld er procentdelen, der er medlem af en a-kasse steget blandt de årige fra 64 % i 1996 til 83 % i Analyserne viser meget klart, at de unge fravælger a-kassemedlemskab jo yngre personerne er, des flere har fravalgt a-kassen i løbet af de sidste 10 år. Denne tendens er ens for alle a-kasser, både a-kasser inden for LO-området og andre a-kasser. Men tendensen er dog mest tydelig inden for LO-området, hvor der er 47 % færre a-kassemedlemmer blandt de årige og 35 % færre blandt de årige. Analyserne viser også, at antal a-kassemedlemmer er nærmest uændret i aldersgruppen år. Spørgsmålet er derfor, om den relative nedgang i antallet af unge a-kassemedlemmer er et ungdomsfænomen, eller om det er et mere permanent fænomen? Vil de unge melde sig ind i en a-kasse, når de bliver lidt ældre, eller vil de forsætte med ikke at være medlemmer? 7

10 1.2 Metode Datagrundlaget for denne undersøgelse er fremskaffet på to forskellige måder/metoder. Den ene metode er interview med 18 konsulenter og ungdomskonsulenter fra 13 forskellige forbund/a-kasser om deres viden om de unge samt deres arbejde med information og rekruttering. Den anden metode er fokusgrupper. Der er foretaget 9 fokusgruppeinterview med unge, udvalgt efter forskellige kriterier. Formålet med disse er først og fremmest at indfange de unges holdninger til a-kasser og eventuelle barrierer for, at de ikke melder sig ind. Fokusgrupper omfatter en dialog mellem 4-9 personer, der er rettet mod forskellige temaer, som de enkelte deltagere forholder sig til. Møderne ledes af en ordstyrer, som følger en spørgeguide med relevante spørgsmål 1, fx: Holdninger til fagforeninger og a-kasser. Viden om a-kasser, og hvor får de den viden fra. Faktorer, som kan motivere til a-kassemedlemskab. Faktorer, som kan føre til fravalg af a-kassemedlemskab. Hvordan skal a-kassen se ud i fremtiden? Der er gennemført 9 fokusgrupper med unge mænd og kvinder under 30 år sammensat på følgende måde: To fokusgrupper med beskæftigede ikke-medlemmer. To fokusgrupper med beskæftigede medlemmer. To fokusgrupper med ledige medlemmer. En fokusgruppe med ikke-medlemmer i uddannelse. En fokusgruppe med ledige ikke-medlemmer. En fokusgruppe med en blandet deltagersammensætning. Fokusgrupperne er blevet sammensat af CASA i samarbejde med en række ungdomskonsulenter og konsulenter i forskellige fagforbund og a-kasser. Desuden er tre af fokusgrupperne blevet sammensat af Catinét Research. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de udsagn, rapporten er bygget op om, ikke er repræsentative for alle unge eller alle a-kasser. På baggrund af den kvalitative interviewmetode kan vi udlede forskellige holdninger til a- kasserne, som enten er formuleret med de unges egne ord eller af konsulenternes beskrivelser og erfaringer med de unge. Men vi kan principielt ikke udlede heraf, hvor udbredte holdningerne er blandt unge, som ikke direkte (via fokusgrupperne) eller indirekte (via konsulenterne) er beskrevet. Undersøgelsen tegner dog et billede, som rummer dybde og nuancer i holdningerne til a-kasserne. Derfor kan undersøgelsens deltagere være med til at gi- 1 Se spørgeguide i bilag for en oversigt over de spørgsmål, der er blevet diskuteret på fokusgruppemøderne. 8

11 ve nogle pejlemærker på, hvad der rører sig blandt de unge, hvilken føling a-kasserne har med dem, og hvilke fremtidige udfordringer a-kasserne på den baggrund står over for. 1.3 Sammenfatning Denne sammenfatning er centreret om hovedresultaterne i rapporten samt anbefalinger til initiativer, der kan motivere de unge til medlemskab af en a- kasse. Der er nuancer og forskelle i de unges holdninger til a-kasserne alt efter, om de er medlemmer eller potentielle medlemmer af a-kasser inden for LO- eller AC- og FTF-området. En uddybning heraf fremgår af rapportens to hovedkapitler. Afsnittene er bygget op om de barrierer for medlemskab af en a-kasse, som de unge har nævnt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at problemstillingerne ikke er repræsentative for en samlet gruppe af unge, men blot illustrerer en række forskellige holdninger og erfaringer, som er nævnt under undersøgelsens fokusgruppeinterview. Vi kan således ikke vurdere, hvor udbredte de forskellige problemstillinger er Manglende viden og information Problemstillinger A-kassen har ikke været diskussionsemne i folkeskolen eller i hjemmet. En del unge er ikke blevet spurgt, om de vil være medlem af en a-kasse. Nogle unge ved ikke, hvad a-kassen er, og opsøger ikke selv information. Nogle unge skelner ikke mellem a-kassen og fagforeningen. Nogle unge tror, at kontingentet er højere, end det er. Holdninger til a-kassen bygger ofte på forestillinger om a-kassen. Forslag De unge har behov for basale oplysninger om, hvorfor det er vigtigt at melde sig ind i en a-kasse, hvad deres kontingent går til, og hvor meget det reelt koster (uafhængigt af fagforeningskontingentet). Mere systematisk information er påkrævet, herunder at rette fokus på særlige brancher (fx it- og mediebranchen) og arbejdspladser, hvor færre unge er organiseret samt mod uddannelsesinstitutioner, der ikke har tradition for besøg fra fagforeningen/a-kassen, eller hvor der er behov for at kvalificere den opsøgende indsats, der allerede finder sted. De unge skal opsøges via reelle oplysningskampagner og ikke via smart reklame. A-kassen skal signalere troværdighed hele vejen igennem, hvilket er et behov, som den øgede konkurrence fra de tværfaglige a-kasser har forstærket. Med de unges egne ord tiltales de af tillid og kvalitet. Når fx kontingentet anses at være for højt, handler det ofte om, at de unge ikke ved, hvad de betaler til, og så er det billigere at undlade medlemskab. Et højnet 9

12 informationsniveau vil også kunne fastholde medlemskaber blandt gruppen af unge, som siver ud af a-kassen ved at undlade at betale kontingent eller, som skifter a-kassemedlemskab under falske forudsætninger, fordi de tror, at andre a-kasser er væsentligt billigere. Oplysningen om a-kasserne kan hente inspiration i argumenterne, som de unge benytter for at melde sig ind i en a-kasse, herunder økonomisk sikkerhed, værdighed, jobformidling og karrierehjælp. Flere konkrete historier om andre unges positive erfaringer med et a-kassemedlemskab kan rette de unges opmærksomhed mod de personlige fordele i et medlemskab. De unge har behov for, at a-kassen formidles på en måde, som de kan spejle sig selv og deres hverdag i Mistillid (til fagforeningen) Problemstillinger Historier om pamperi og misbrug. Uklarhed om a-kassernes forhold til politiske partier. Mistillid til de øvrige medlemmer. Forslag Mistillid til a-kassesystemet har en tæt sammenhæng med manglende viden og information. A-kassen skelnes ikke altid fra lignende institutioner og organisationer, og derfor kan enkeltsagshistorier om fx misbrug af midler i det politiske system eller i fagforeninger smitte af på a-kassernes image. Det samme gælder fagforeningernes partipolitiske relationer, som en del unge tager afstand fra. Problemet kan for nogle unges vedkommende afhjælpes ved, at der skabes endnu større åbenhed og klarhed om de partipolitiske relationer. Men en del mener, at a-kasserne ikke skal kunne forbindes med en politisk farve. Derimod ser flere unge gerne, at a-kasserne markerer sig i den politiske debat, når det drejer sig om at varetage medlemmernes interesser. Som led i den opsøgende information er det vigtigt, at a-kassen bliver mere synlig og ikke kun formidles gennem fagforeningsrepræsentanter. Det er svært for de unge at forstå, at der er forskel på a-kassen og fagforeningen, når de kun hører om a-kassen via fagforeningen. Nogle steder vil det være en fordel, at der alene oplyses om a-kassen ved særskilte arrangementer. De unge kan blive forvirrede og informationsmængden blive for tung, når repræsentanter fra henholdsvis a-kasse og fagforening informerer samtidig Ustabil relation til arbejdsmarkedet - et dårligt match til reglerne Problemstillinger En del unge skifter ofte job. Nogle unge, som ikke er startet på en uddannelse, har midlertidige job. 10

13 Nogle unge dropper ud af uddannelsen, rejser, tager orlov mm. A-kassens regler matcher ikke den ustabile gruppe af unge. Forslag Med en ustabil beskæftigelsessituation har de unge ideelt set behov for en løsgænger a-kasse, hvor midlertidige medlemskabsperioder tæller med i den anciennitet, som berettiger til dagpenge. Undtagelsen er gruppen af unge, som er omfattet af dimittendreglerne. De helt unge, som endnu ikke har valgt uddannelsesretning, har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe rammes ikke blot af anciennitetskravet, men også af reglen om, at unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse kun har ret til halv dagpengesats. I disse tilfælde kan øget oplysning om a-kassen ikke nødvendigvis skabe flere medlemskaber, fordi reglerne er decideret ufordelagtige for de unge. Der er derfor behov for mere fleksible regler, som er bedre tilpasset denne gruppe af unge Optimisme fuld beskæftigelse Problemstillinger Optimisme i forhold til beskæftigelsesmuligheder. Fleksibilitet over for jobmuligheder. Det giver prestige at have haft mange forskellige job. Forslag De unges optimisme i forhold til deres beskæftigelsessituation skyldes bl.a., at de ikke har oplevet en periode med alvorlig massearbejdsløshed. Desuden har de fået at vide, at de udgjorde små ungdomsårgange, som ville opleve arbejdskraftmangel, når de kom i den arbejdsduelige alder. Optimismen forstærkes blandt en stor gruppe unge (især dem uden uddannelse), som ikke har fundet deres jobtype endnu. Holdningen er, at de kan tage et rengøringsjob eller et job som tankpasser i tilfælde af ledighed. For nogle unge er det også (i perioder af deres liv) en livsstil at skifte mellem forskellige job, udlandsrejser mm., hvor ledighed ikke er et emne, de forholder sig til. Hvis a-kassen skal tilpasses denne gruppe af unge, kan man fx give dem mulighed for at gå på dagpenge i korte perioder, hvor der ikke stilles de samme krav til dem som til de øvrige ledige medlemmer. Denne gruppe af unge vil have svært ved at identificere sig med de arbejdsløse, og de mener, at a-kassens øvrige tilbud som hjælp til at skrive CV eller opkvalificeringskurser er tilegnet de rigtige arbejdsløse, som har ledighed som et mere permanent problem Ansvarsforpligtelser Problemstillinger En del unge har endnu ikke stiftet familie. Velfærdssamfundet som buffer. 11

14 Forslag De unge har mindre behov for økonomisk tryghed, når de ikke har en familie at forsørge. Desuden udgør velfærdsstaten et sikkerhedsnet bestående af solidariske sociale ydelser, som betyder, at en gruppe unge føler ansvarsfrihed i forhold til en yderligere forsikring af dem selv og deres kolleger. Hvis a-kasserne skal gøres mere attraktive blandt denne gruppe af unge, kræver det en større holdningsbearbejdning, som ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om a-kassernes indsats, men som fx også vedrører tonen i folkeskolen, debatten i medierne og traditionerne på de enkelte arbejdspladser. Alternativt vil de unges ansvarsfrihed nedtones, hvis kontanthjælpssatsen fremover bliver så lav, at det i højere grad bliver en decideret nødvendighed at melde sig ind i en a-kasse A-kassen et rodet og besværligt system Problemstillinger Servicen varierer for meget. I nogle a-kasser matcher sagsbehandlerne ikke i øjenhøjde. Reglerne er for komplicerede. Forslag Nogle unge efterlyser en mere standardiseret service i a-kassen. De fleste unge, som har kontakt med a-kassen, synes, at reglerne er indviklede, og nogle har indtryk af, at også sagsbehandlerne har vanskeligt ved at håndtere regeljunglen. Det forstærker opfattelsen af a-kassen som et uoverskueligt system. Uanset hvilke forudsætninger sagsbehandleren har for vejledningsarbejdet, er det vigtigt at indgå i en dialog og tale hen til og ikke ned til de unge medlemmer. Upræcis vejledning kombineret med en autoritær stil distancerer medlemmerne fra a-kassen. Mange vil gerne behandles som kunder, men føler sig behandlet som klienter. Især gruppen af unge med lange videregående uddannelser udfordrer traditionen om, at de fleste sagsbehandlere er HKere. De unge forventer både, at sagsbehandleren kender deres specifikke arbejdsmarked og faglige forudsætninger og samtidig er i stand til at formidle reglerne på en enkel facon. Det kan de færreste sagsbehandlere leve op til. Mere åbenhed, vidensdeling og kollegial sparring kan måske løsne op for nogle af de problemer, som opstår i mødet mellem sagsbehandler og medlem således, at medlemskontakten bliver et fælles ansvar blandt a-kassens ansatte. En anden mulighed er, at medlemmerne i videre udstrækning tilknyttes en fast sagsbehandler, som sikrer den røde tråd i kontakten med a- kassen. 12

15 1.3.7 A-kassen har et umoderne image Problemstillinger A-kassen forbindes med gamle mænd og røde seler. A-kassen er et levn fra forældregenerationen. Forslag Nogle unge får associationer til de gamles klub, når de tænker på a-kassen, og de efterlyser et mere ungdommeligt præg. Det kunne a-kassen bl.a. få ved at tilbyde sociale arrangementer for unge medlemmer, organisere flere netværksklubber eller chatforum eller ved at etablere en café, hvor a-kassekontoret kombineres med mulighed for at drikke kaffe i selskab med de øvrige medlemmer og ansatte således, at stemningen ligger mere i forlængelse af de unges livsstil. Flere elektroniske muligheder for fx at benytte sms i kontakten med a-kassen eller udfylde dagpengekort på Internettet samt længere og mere fleksible åbningstider er også aspekter, som tiltaler mange unge. Dog må disse initiativer ikke erstatte muligheden for den personlige kontakt. De unge vil gerne vejledes personligt Konkurrencen på a-kasseområdet Problemstillinger Mange valgmuligheder. Forvirring over konkurrencen på priser. Forslag Det frie valg mellem a-kasserne og den øgede konkurrence fra de tværfaglige a-kasser komplicerer de unges valg af eventuelt medlemskab, hvilket medfører, at nogle unge helt undlader at melde sig ind. Der er mange produkter på hylderne, og de unge kan ikke gennemskue, hvilken a-kasse de bør vælge. Også konkurrencen på fagforeningernes kontingentpriser forveksler en del unge med a-kassekontingentet, og de finder prisforskellene mistænkelige, når dagpengesatsen er den samme. I det lys får a-kasserne et troværdighedsproblem hos nogle unge. Mere neutral information, som de unge selv kan opsøge, er en idé. Det er også en mulighed, at en uvildig person præsenterer de forskellige a-kasser på uddannelsessteder for at undgå, at der opstår kommerciel konkurrence om de unges opmærksomhed. Mere radikalt ville nogle unge foretrække, at samtlige a-kasser (inden for LO-området) blev slået sammen i én samlet a-kasse opdelt i en række undersektioner. Det ville øge tilliden til, at der ikke er et bedre produkt på markedet, og det ville forenkle informationerne om a-kassen og dermed også de unges overvejelser over fordele og ulemper ved et medlemskab. 13

16 1.4 Hovedforskelle mellem AC/FTF-området og LOområdet Hovedforskellene er møntet på: Dimittendreglerne versus 25-årsreglen og anciennitetskravet. A-kassen som en faglig klub versus en udbetalingskasse. Færdiguddannede unge versus helt unge. Vurderingen af dagpengeniveauet afhænger af indkomstniveau. A-kassen giver flere fordele for unge inden for AC- og FTF-området! De unge inden for AC- og FTF-området har flest gode argumenter for at melde sig ind i en a-kasse. En ustabil beskæftigelsessituation, som får mange unge inden for LO-området til at fravælge a-kassemedlemskab, er derimod et vigtigt motiv for at melde sig ind blandt nyuddannede inden for AC- og FTF-området. Det skyldes, at dimittendreglerne sikrer, at de kan få dagpenge umiddelbart efter, de første gang risikerer at blive ledige, hvilket ikke gælder alle LO-grupper. Herimod betyder anciennitetskravet, at en gruppe unge inden for LO-området føler, at a-kassen ikke kan tilbyde dem noget, på det tidspunkt i deres arbejdsliv, hvor de er i størst risiko for ledighed. 25-årsreglen nedtoner yderligere fordele i et medlemskab blandt de helt unge, som der er flest af inden for LO-området. Blandt medlemmer eller potentielle medlemmer inden for LO-området er a- kassen først og fremmest en udbetalingskasse, som skal give god service og penge til tiden. De unge inden for AC- og FTF-området tildeler i højere grad a-kassen en betydning som en "eksklusiv" faglig klub. A-kassen ligger i forlængelse af studietidens faglige fællesskab. Man værner om sin faglige identitet og forventer jobformidling og vejledning inden for ens specifikke delarbejdsmarked i a-kassen. De unge inden for AC- og FTF-området stiller derfor også højere krav til (udvidet) service i a-kassen. Flere unge inden for LO-området lægger ikke samme symbolske eller personlige betydning i et a-kassemedlemskab, som er grundlæggende godt, så længe det er effektivt. Gruppen af unge inden for AC- og FTF-området, som er færdige med deres uddannelse, står ofte tættere på stiftelse af familie. De ønsker en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og er mere målrettede i forhold til valg af beskæftigelse. Det er faktorer, som matcher bedre med et stabilt a-kassemedlemskab. Anderledes er det for gruppen af helt unge inden for LO-området, som endnu ikke har valgt uddannelsesretning. De lever mere i nuet, de er endnu mere optimistiske, og de er ikke bange for at tage chancer i relation til deres fremtid. Hvis de melder sig ind i en a-kasse i dag, vil de måske ikke have behovet om et år, og når man alligevel ikke kan have et medlemskab på stand by, er et a-kassemedlemskab ikke lige så oplagt. Dette handler mere om aldersforskelle end uddannelsesmæssige forskelle blandt unge inden for henholdsvis LO-området og AC- og FTF-området. 14

17 På et punkt trækker holdningerne til a-kasserne i retning af lavere organiseringsgrad blandt unge inden for AC- og FTF-området. Unge med lange videregående uddannelser har ofte udsigt til højere lønninger, og det betyder, at flere unge inden for AC- og FTF-området ikke synes, at dagpengesatsen giver tilstrækkelig kompensation. For nogle unge er dagpenge og kontanthjælp stort set det samme, fordi de ville skulle ændre deres livsstil radikalt i tilfælde af ledighed. Her lægger flere unge inden for LO-området vægt på, at dagpengesatsen giver mulighed for at opretholde deres nuværende levestandard, og det har større betydning, at de vil få udbetalt flere penge på dagpenge end på kontanthjælp. 1.5 Konklusion Formålet med nærværende undersøgelse er at belyse, hvorfor de unge fravælger medlemskab af en a-kasse enten ved, at de ikke melder sig ind eller ved, at de melder sig ud af a-kassen. En helt overordnet konklusion er, at de unge ikke ved ret meget om a-kasserne. Dette gælder både medlemmer og ikke-medlemmer. Det er åbenlyst, at mange unge ikke melder sig ind i en a-kasse på grund af manglende viden, men der er også andre grunde til, at de mere bevidst fravælger medlemskab. Disse årsager hænger bl.a. sammen med deres situation på arbejdsmarkedet, deres generelle holdninger til fagbevægelsen, deres familiesituation samt holdningen om, at velfærdssamfundet udgør det mest nødvendige sikkerhedsnet, og at de derfor ikke har behov for en ekstra sikkerhed i form af et a-kassemedlemskab. Det er vanskeligt at sige, hvor meget den manglende information betyder i forhold til øvrige faktorer, fordi gruppen af unge, der ikke ved noget om a-kasserne, som regel heller ikke ved, hvorfor de ikke er medlem. Det er vigtigt at påpege, at de unge ikke er en homogen gruppe. Der er stor forskel på deres livssituation, hvilket har afgørende indflydelse på, om de er medlemmer eller ikke-medlemmer af en a-kasse. Gruppen af helt unge, som endnu ikke har bestemt sig for en uddannelsesretning, og ikke ved, hvad de vil beskæftige sig med på sigt, er mindre tilbøjelige til at melde sig ind i en a-kasse. De har en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de fx kombinerer forskellige ufaglærte job med længevarende udlandsrejser. Denne gruppe af unge er ikke bekymrede for fremtiden, og deres levevis harmonerer dårligt med de regler, der betinger dagpengeberettigelsen (anciennitetskravet og beskæftigelseskravet). En anden gruppe af unge er dem, der har en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet, eller som har færdiggjort deres uddannelse. De er mere tilbøjelige til at melde sig ind i en a-kasse, fordi de ikke i samme grad kan øjne alternativer til deres aktuelle jobsituation. De har uddannet sig til en type 15

18 beskæftigelse, de gerne vil bevare mange år frem, og ser derfor ikke et job som fx tankpasser eller butiksassistent som et oplagt alternativ og en tilstrækkelig sikkerhed i tilfælde af ledighed. For nogle unge er fravalget af a-kassen alene alders- og familiebestemt. Så længe de ikke skal tage vare på andre end dem selv, behøver de ikke at være medlem af en a-kasse. Men med de forpligtelser, som følger af at stifte familie, ændres behovet for tryghed. En anden gruppe af unge mener derimod ikke, at de vil have råd til at betale kontingent, når de skal forsørge en familie. Hvis der skal gøres en indsats for at fange de unges interesse for a-kassen, er det værd at være opmærksom på forskellen mellem aktive og passive fravalg af et medlemskab. Øget information kan motivere nogle af de unge, som ikke aktivt/bevidst har fravalgt medlemskab, men der skal en anden indsats til, hvis man vil nå gruppen af unge, som ved, hvorfor de ikke vil være medlem. Der lader således til at være et basalt behov for mere information på den ene side og på den anden side nogle mere radikale initiativer til at ændre på de regler, som gør a-kassen mindre attraktiv for de unge. Der er også brug for nogle visioner for, hvordan fremtidens a-kasse skal se ud, hvis den i højere grad skal appellere til unge. De unge vil gerne have en mere simpel, troværdig og synlig a-kasse, som har et klart brand, men som på den anden side også rummer fleksibilitet i forhold til deres forskellige behov og omskiftelige livssituation. Endelig er der også en gruppe unge, som a-kasserne vil have svært ved at nå. Det er de unge, som mener, at a-kasserne skal opfinde et behov, som de ikke har. De ved, at a-kassen kan give dem økonomisk sikkerhed, men de efterlyser andre og stærkere argumenter for et medlemskab. Med hensyn til den øgede information, er der en tendens til, at nogle a-kasser misforstår de unges behov i forhold til formen af denne informationsformidling. En del konsulenter benytter business-terminologi og taler om supersælgerteknikker, markedsføring, reklamefremstød mm. Men det er ikke en stil, der tiltaler alle unge. De ønsker flere oplysningskampagner end decideret reklame. Man må gerne forsøge at sælge dem et produkt, men a- kassen risikerer at miste troværdighed, hvis reklamebranchens metoder benyttes. Det er budskabet om, at a-kassen er baseret på interessen i at varetage de unges interesser, der skal endnu tydeligere frem. Hvis man forsøger at sælge a-kassen for glittet, risikerer man, at de unge opfatter det som endnu et kommercielt og unødvendigt produkt på markedet. Som forudsætning for at skabe fremtidens a-kasse, der appellerer mere til de unge, synes der at være et behov for en afklaring af a-kassens rolle i forhold til fagforeningen. Det kan være svært at formidle et klart billede af a- kassen og i det hele taget at skabe fremsynede visioner, når der internt er 16

19 uenighed om, hvor vigtig a-kassen egentlig er, og hvilken rolle den har. Er a-kassen et mindre nødvendigt vedhæng til fagforeningen, er a-kassen en uadskillig gren af fagforeningen, eller er a-kassen en selvstændig organisation? Selvom a-kassen er en juridisk afgrænset enhed, er der ikke enighed om dens image. Selv i de a-kasser, som fungerer helt organisatorisk separate, kan der være tvivl om, hvilke ben man skal stå på i forhold til værdier og visioner. Det forvirrer de unge, som ikke synes, at a-kassen træder tydeligt nok frem i offentligheden. 17

20 18

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så?

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så? Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Nyuddannet og hvad så? Indhold: Optagelse som nyuddannet 3 Hvornår har du ret til dagpenge? 4 Hvis du er medlem i forvejen 5 Feriedagpenge

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Peter Sendt: 21. maj 2014 13:52 Til: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven

Peter <peter@.dk> Sendt: 21. maj 2014 13:52 Til: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven Peter Fra: Peter Sendt: 21. maj 2014 13:52 Til: Emne: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven Kære Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere