Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1"

Transkript

1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning Der gives store tilskud til pensionsopsparing og efterløn. Indbetaling på arbejdsmarkedspension eller pensionsforsikring med løbende udbetaling kan fratrækkes i den øvre ende af indkomstskatten. Tilskuddet består i en asymmetri ved ind- og udbetaling af pensionen, i afkastbeskatningen. Tilskud der forstærkes af fradragsretten. For en person, der betaler topskat ved indbetaling til pensionsordningen, og hvor opsparingen løber over 35 vil tilskuddet udgøre ca. 1 mill. kr. En tilsvarende beregning er gennemført for en modtager af efterløn. Her er indbetalingsperioden 30 år. For en person, der går på efterløn som 60 årig, vil tilskuddet udgøre ca kr. Pensionsopsparing har stået på igennem en lang periode. De akkumulerede pensionsformuer udgør i mia. kr. (1½ gang det årlige bruttonationalprodukt), hvoraf ca mia. er udskudt skat. Pensionsopsparingen og pensionsformuens størrelse har betydelige konsekvenser for den offentlige sektor i form af mistede skatte- og renteindtægter. De kan opgøres til alt efter forudsætninger at ligge mellem 70 mia.kr. og 100 mia.kr. årligt. Dette beløb vil være stigende i takt med at arbejdsmarkedspensioner bliver mere udbredte og formuen forøges. Efterlønsordningen har et mindre omfang. Omkostningen for den offentlige sektor skønnes at ligge i størrelsesordenen 8 mia.kr. på årsbasis. Dette beløb vil dog formentlig mindskes, da antallet af potentielle efterlønsmodtagere vil falde i fremtiden. Indledning Sigtet med dette notat er at redegøre for nogle principielle forskelle i beskatning af hhv. arbejdsmarkedspension og efterløn (for en person uden arbejdsmarkedspension). Da det i første række er de overordnede forhold, der 1 Stor tak til lektor Nils Enrum og professor Jørgen Goul Andersen for løbende at have givet kommentarer og input. 1

2 skal præsenteres, vil de efterfølgende regnestykker ligeledes primært skulle illustrere disse principper, samt give en indikation af størrelsesordner. Regnestykkerne prætenderer ikke at afspejle de specifikke forhold i en 35/30 års periode, idet disse forhold løbende er blevet ændret, som en konsekvens af ændrede økonomiske forhold og politiske indgreb (lovgivning og økonomiske vilkår) og varierer ydermere fra person til person. Sigtet er derimod at opstille en model, der kan give svar på, hvorledes nogle overordnede og i store træk gennemsnitlige forhold øver indflydelse på værdien af hhv. pensionsopsparing og efterløn, hvis forholdene blev fikseret i Modellen vil være så generel, at allerede vedtagne ændringer med virkning i fremtiden (skattereform og velfærdsforlig) vil kunne inddrages, således at effekten heraf i forhold til de aktuelt gældende regler vil kunne belyses (i regneeksempler). Arbejdsmarkedspension Afsæt tages i de vilkår, der karakteriserer de arbejdsmarkedspensioner, som en række funktionærgrupper navnlig i den offentlige sektor har haft som en del af deres overenskomst i mere end 35 år. Det er personer, der typisk har været placeret i den øvre ende af indkomstskatteskalaen, og som i særlig grad har kunnet drage fordel af, at pensionsopsparing kan fradrages i toppen af den skattepligtige indkomst. Disse pensionsordninger kom i stand som et led i ændring i stillingsstrukturen i den offentlige sektor fra tjenestemandsstillinger med indbygget pension til overenskomstansættelser, hvor der løbende bliver indbetalt en del af bruttolønnen (i dag typisk 17 pct. for ansatte under Djøfoverenskomst). Fra begyndelsen af 1990erne blev arbejdsmarkedspensioner en del af stort set alle overenskomster på det danske arbejdsmarked. Det betød, at langt større grupper end hidtil kunne drage fordel af fradragsretten; men for adskillige af disse grupper gjaldt det, at de ikke betalte top- og for nogen grupper heller ikke den nu afskaffede mellemskat, hvorved skattefordelen ved pensionsopsparing reduceres betydeligt. 2 Principper og skattesatser bag et simpelt regnestykke Regnestykket gennemføres i 2010 pris- og lønniveau (altså ingen realvækst og ingen inflation, men med en antagelse om en realforrentning af pensionsopsparing (før skat), se nedenfor om fastsættelse af realrenten); men med typiske skattesatser, der gælder for 2011: 2 Hvor udbredt pensionsordninger var før 1990 i den private sektor, er det svært at danne sig et fuldstændigt billede, idet der hele tiden har været mulighed for at tegne private pensionsforsikringer og kapitalpensionsordninger, der også var karakteriseret ved skattemæssig fradragsret ved indbetaling. 2

3 Tabel 1 skattesatser af betydning for pensionsopsparing og -forrentning 1. Højeste marginal personlig indkomstskat (inkl. kirkeskat).. 52, 2 pct. 2. Laveste marginal personlig indkomstskat (inkl. kirkeskat). 37,3 pct. 3. Skattemæssig værdi af negativ kapitalindkomst. 33,7 pct. 4. Afkastbeskatning af pensionsformuer.. 15,0 pct. Kilde: se nedenfor vedr. mere specifikke angivelser Skattemæssigt er der 3 effekter i spil, der giver mulighed for at opnå et tilskud til opsparingen. 1. Fradragsretten for pensionsindbetalinger (gearings-effekten) 2. Forskel i beskatning ved pensionsindbetaling og -udbetaling (1. og 2.) 3. Forskel i beskatning af pensionsafkast (4.) og andet afkast (3.) Disse skattemæssige incitamenter var (formentlig) oprindeligt begrundet i et samfundsøkonomisk ønske om at fremme langsigtet opsparing. Det hensigtsmæssige heri skal ikke diskuteres her; men det vil altid have gjort sig gældende, at personer med relativt høje indkomster har størst mulighed for at gennemføre en sådan opsparing enten ved egne eller ved lånte midler. Det betyder at enhver tilskudsordning vil begunstige den øvre ende af indkomstskatteskalaen. Et forhold der delvis er kompenseret for ved udformningen af den almindelige folkepension, idet pensionstillægget (ca kr. på årsbasis) er indkomstafhængigt og aftrappes ved supplerende indkomst f.eks. pensionsudbetalinger. 1. Fradragsret og gearing af pensionsindbetaling. Når pensionsordninger diskuteres i befolkningen, og når pengeinstitutter søger at skabe interesse for pensionsopsparing i de sidste dage af december måned, er det fradragsretten, der navnlig fremhæves. Her er to effekter ( fordele ) i spil. For det første det forhold, at man indbetaler (likviditetsbelastningen) kun ca. halvdelen (hvis man betaler topskat) af det aftalte pensionsbeløb. Staten indbetaler den anden halvdel i og med, at indkomstskatten reduceres med et beløb svarende til den anden halvdel. Der står 1000 kr. på kontoen; men man har kun betalt de 478 kr. selv. Fradragsretten betyder i praksis, at staten giver et uforrentet lån svarende til den udskudte skat. Det eneste krav staten stiller er, at der skal betales 15 pct. skat af det afkast som opnås på dette lån og at det akkumulerede afkast beskattes med 37,3 pct. 3. Der ville heller ikke være nogen fordel forbundet med fradragsretten, hvis: 3 Det ville svare til, at man kunne gå i banken med et investeringsprojekt, hvortil man lånte halvdelen af pengene til en ekstraordinær lav rente i form af 15 pct. af afkastet i modsætning til den normale rente på 33,7 pct. 3

4 1. skattesatsen ved ind- og udbetaling var den samme 2. afkastet efter skat var det samme af pensionsopsparing, som af anden fri opsparing. Med andre ord, hvis der var fuldstændig symmetri i beskatningen både ved ind- og udbetaling af pensionsopsparing og af de årlige afkast, så ville der ikke skattemæssigt være nogen fordel ved at binde pengene i 35 år. Men som det fremgår af tabel 1, så er der betydelige forskelle i skattesatserne til fordel for pensionsopsparing. Fradragsretten (asymmetri ved ind- og udbetaling) Det helt afgørende for værdien af fradragsretten af pensionsopsparing er størrelsen af de to skattemæssige asymmetrien, hhv. ved ind- og udbetaling og ved løbende beskatning af afkastet af pensionsopsparingen. Forskellen i skattesats ved ind- og udbetaling er umiddelbar til at forstå og er beregnet nedenfor i tabel 2. Eksemplet er blot en illustration af effekten af den simple indkomstsskatte asymmetri. Det ville udgøre hele det skattemæssige tilskud, hvis der ikke var forskelle i afkastbeskatningen. Beregningen er blot en angivelse af en størrelsesorden, jfr. mine forbehold ovenfor. Eksempel: en gennemsnits akademisk medarbejder ansat under overenskomst mellem Djøf og finansministeriet. (afrundede tal) Tabel 2 Indkomstskatte asymmetri Bruttoløn (ved 16 års anciennitet) kr. Pensionsbidrag 17 pct kr. - Arbejdsmarkedsbidrag 8 pct kr. Årlig pensionsindbetaling.. ca kr. Pensionsindbetaling igennem 35 år kr. Under forudsætning af, at de i 2011 gældende skatteregler benyttes i en 35 års periode, vil den skattemæssige værdi af pensionsindbetalingen være bestemt af marginalskatten for personlig indkomst på 52,2 pct. Hvis det ydermere antages, at pensionisten ved udbetaling ikke betaler topskat (grænse / kr.), så vil marginalskatten af pensionsudbetalingen være 37,3 pct. 4 Indkomstskatte asymmetri (52,2-37,3) pct. af kr. = kr. 4 Se 4

5 Afkastbeskatning (asymmetri og fradrags-/gearingseffekt) Værdien af en pensionsopsparing afhænger desuden af, hvilken beskatning afkastet af pensionsopsparingen er underkastet. I tabel 1 ovenfor fremgår det, at beskatningen er væsentligt lavere for pensionsafkast end for frie midler 5 A. Skattesats Afkast der akkumuleres på en pensionsopsparing beskattes med 15 pct. (gældende fra 2001 vedtaget i 1998.) Afkast af privat opsparing beskattes som kapitalindkomst 6. Beskatningsprocenten varierer ganske meget afhængig af om skatteyderen har et positivt afkast eller negativ kapitalindkomst (nettolåntagning): Tabel 3 Asymmetrier i beskatning af kapitalindkomst Højeste positive kapitalindkomst 48,2 pct. Laveste positive kapitalindkomst 37,3 pct. Negativ kapitalindkomst.. 33,7 pct 7. Pensionsafkast. 15,0 pct. Incitamentet til at indbetale på en pensionsordning vil være ekstra stærkt, hvis alternativet er fri opsparing, der beskattes med den højeste sats (48,2 pct.); men det vil næppe karakterisere en person midt i sit arbejdsliv, hvor der typisk er store prioritetsydelser, som alternativt til pensionsopsparing vil kunne nedbringes. Det gør skattesatsen for negativ kapitalindkomst relevant i de fleste tilfælde. Her er den skattemæssige værdi 33,7 pct., hvilket lægges til grund for beregning af værdien af afkastskatte asymmetri : 5 Jeg springer her diskussionen over, om det har en samfundsøkonomisk interesse at sikre en lang bindingsperiode for pensionsopsparing. I takt med den øgede fleksibilitet med hensyn til også for husholdninger løbende at tilpasse finansielle aktiver og passiver har dette hensyn ændret karakter. Denne øgede fleksibilitet muliggør, at husholdninger gennem øget låntagning kan udnytte skattemæssige asymmetrier. Dette forhold må antages at ligge bag den øvre grænse på kr. pr. år pr. person, der er indført med virkning for 2010 for indbetalinger på pensioner med løbende udbetalinger (tidligere var der kun et loft over indbetaling på kapitalpension). 6 Behandlingen af kapitalindkomst: En persons kapitalindkomst opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter, kursgevinster på fordringer m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter, kurstab på fordringer m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne m.v. er større end renteindtægterne m.v. Man taler i disse to situationer om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst. I nogle af beskatningsgrundlagene medregnes hele eller dele af en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Kilde: 7 Som en del af skattereformen nedsættes satsen for negativ kapitalindkomst frem til 2019 til ca. 25,5 pct., se: 5

6 Asymmetri i afkastskatte-satsen: 33,7 pct pct. = 18,7 pct. Dette indebærer, at selv om der ikke var fradragsret ved indbetaling på pensionsordningen, så ville alene en lavere beskatning af afkastet give en tilskyndelse (tilskud) til pensionsopsparingen i forhold til almindelig opsparing. B. Lav afkastbeskatning og fradragsret forstærker hinanden Betydningen af denne asymmetri er afhængig af afkastets størrelse. Skatteministeriet antager, at det normale nominelle afkast på aktier vil være ca. 7 pct. p.a. og for obligationer ca. 5 pct. p.a. Afkastskatten betales af det nominelle afkast. I de efterfølgende beregninger er med inspiration fra skatteministeriet 6 pct. p.a. lagt til grund for beregningerne. 8 Denne antagelse indebærer, at efter-skat renten ved pensionsopsparing vil være 6 pct * (1-0,15) = 5,1 pct., mens efter-skat renten ved en fri placering vil være 6 pct. * (1-0,337)= 4,0 pct. p.a. Denne afkast-asymmetri har yderligere den effekt, at fradragsretten for pensionsindbetalinger, der reelt er at ligne med et lån fra staten, beskattes mere lempeligt end fri placering, hvilket øger værdien af pensionsopsparingen. I princippet låner staten pensionsopspareren 52,2 kroner, for hver 100 kr. der indskydes på en pensionsopsparing. Herved har vi en sammensat effekt, der er gensidigt forstærkende: 1 En afkast-asymmetri (beskrevet ovenfor) og 2. et billigt statslån (også kaldet gearing-effekten), idet staten låner skattebesparelsen på 52,2 pct. af det indbetalte beløb til pensionsindskyderen, der kun skal betale (6 pct. - 5,1 pct.) = 0,9 pct. i rente af lånet. Et lån som staten skal finansiere til 3-4 pct. p.a. (uden fradragsret) 9. C. Nominel forrentning har et element af inflationssikring 8 Der er en betydelig usikkerhed forbundet med skønnene som følge af, at hele skattegrundlaget opgøres efter lagerprincippet og dermed påvirkes af kursudviklingen på aktier og obligationer mv., der kan svinge meget fra år til år. I et år med et normalafkast anslås skatteprovenuet af pensionsafkastskatten, at ligge i størrelsesordenen 21 mia. kr. (inkl. Den Sociale Pensionsfond), hvor normalafkastet er defineret som et årligt afkast for aktier på 7 pct. og 5 pct. for obligationer og andre investeringsaktiver. Kilde: 9 Jeg har ikke gennem ført en fuldstændig diskussion af påvirkningen af statsfinanserne, idet staten ved udbetaling vil få en skatteindtægt på 37,3 pct. af 5,1 pct. p.a. = 1,9 pct. p.a., der lagt til de allerede indbetalte 0,9 pct. p.a. giver 2,8 pct. p.a. hvilket dog er i underkanten af, hvad staten skal betale i rente. Hertil kommer den risiko, som staten løber ved at give disse lån i form af udskudt skat til pensionsselskaber/privatpersoner, der kan gå fallit. På den baggrund er det rimeligt at gennemføre beregningen under antagelse af, at renten på pensionsafkast og forrentning af statslån inkl. risiko ved at staten taber på sine store udeståender i form af udskudt skat, ca mia.kr., jfr. konklusionen. 6

7 Beregningen af den samlede tilskrivning af afkast på pensionsopsparingen er således baseret på en nominel rente på 6 pct. p.a. Denne rente vil være sammensat af hhv. et element, der skal dække den forventede inflation og dernæst en realrente (plus en debitor-risiko). Der er lagt en forventet årlig inflation på 2 pct. til grund for beregningen. Det indebærer, at en omregning af det akkumulerede afkast over den her betragtede 35 års periode til prisniveau vil kræve, at værdien af det akkumulerede afkast i år 2045 bliver nedskrevet med (1,02) 35 = 2,00. Dette er lagt til grund for den endelige opgørelse af pensionsformuens værdi i række 5 i tabel 4. Tabel 4 Pensionsformue forrentet med 6 pct. p.a. under forskellige skattemæssige forudsætninger ( tilskud ) Begge tilskud fradragsret 15% afkastskat ingen tilskud Kroner fradrag+ 52,2+15,0 fradrag+52,2+33,7 ikke-fradrag+15,0 ikke-fradrag +33,7 1. Indskud pr. år Akk. Formue Akk. Formue efter skat 4. Heraf egen opsparing 5. Akk. afkast Akk. Formue efter skat, prisniveau Note 1. Række 3 Række 4 = Række 5 Note 2. Dette er en ikke helt enkelt beregning. Udgangspunktet er, at 6 pct. p.a. er en nominel rente, hvoraf 2 pct. skyldes inflation. Forrentningens realværdi vil derfor skulle reduceres, hvilket over en 35 års periode kan beregnes til: (1,02) 35 = 2,00 (en halvering af det akk. afkast), f.eks ( )/2 = kr. Samlet skattemæssigt tilskud i 2010-prisniveau: = ,- kr (ca. 1 mill.kr.) Effekternes relative størrelse: Fordelt på de enkelte effekter: 1. asymmetri i indkomstbeskatning, (52,2-37,3) pct. af kr. = kr. 2. asymmetri i afkastbeskatning ( ) = ,- kr. 3. fradragsretten (gearing) ( ) = ,- kr. I alt ,- kr. Asymmetri- og gearings-effekt er multiplikative og kan derfor også fordeles således: 4. asymmetri i indkomstbeskatning, (52,2-37,3) pct. af kr. = kr. 5. asymmetri i afkastbeskatning ( ) = ,- kr. 6. fradragsretten (gearing) ( ) = ,- kr. I alt ,- kr. 7

8 Med de nugældende regler, og en antagelse om et renteniveau på 6 pct. og inflation på 2 pct. fordeler de tre effekter sig med nogenlunde samme styrke. Fradragsretten har dog en tre-dobbelt effekt på de offentlige budgetter: 1. det udskyder skattebetalingen i op til 35 år, hvilket er en likviditetsbelastning, 2. muliggør asymmetri ved hhv. ind- og udbetaling og 3. forstærker effekten af en asymmetri i rentebeskatningen (idet skattefradraget i så fald kan betragtes som et lavt forrentet (billigt) lån). Størrelsen af asymmetrien i beskatning af afkastet er også afhængig af rentens højde. Generelt kan det siges at jo højere det løbende afkast er, desto større fordel er der forbundet med asymmetrien i afkastbeskatningen, der er baseret på et nominelt princip. Det samfundsøkonomiske modstykke til pensionstilskuddet (opgjort for ét enkelt normal år) Hvordan indregnes de penge på de offentlige budgetter, der modsvarer de betydelige tilskud til arbejdsmarkedspensioner, der ovenfor er beskrevet. Det blev vist, at der til alle arbejdsmarkedspensioner er betydelige tilskud, idet alle har glæde af fradragsretten, såvel som asymmetri i afkastbeskatningen. Derimod er der kun en asymmetri i hhv. ind- og udbetaling for personer, der betaler topskat. Beregningen viste, at for personer, der betaler topskat udgør tilskuddet over en 35 års periode ca. 1 mill. kr. Dette forklarer, hvorfor denne opsparingsform er særligt populær blandt den tredjedel af skatteydere, der betaler topskat og som indtil sidste år kunne indsætte ubegrænset på pensioner med rate eller løbende udbetalinger. Uanset at der er blevet lagt loft over det maksimale beløb, der kan indbetales af en enkelt person, så vil alene arbejdsmarkedspensionernes stigende udbredelse medføre, at det beløb, der samlet set indsættes på pensionsopsparing vil vokse i de kommende år. Nedenfor er der givet en oversigt over de omkostninger, som de offentlige kasser har i form af mistede skatteindtægter og øgede renteudgifter (p.gr.a. den udskudte skat). I 2009 udgjorde pensionsindbetalinger ca. 100 mia. kr., nettoindbetalingen vil være mindre (p.gr.a. udbetalinger her var 2009 specielt, idet SP-opsparingen blev frigivet, hvilket gav en betydelig ekstraordinær skatteindtægt). Størrelsen af forskellen i skattesats ved ind- og udbetaling er anslået til 10 pct. Hertil kommer effekten af den likviditetsbelastning, som fradragsretten medfører for al pensionsopsparing. I et normalt er den antaget at være ca. 45 pct. af nettoindbetalingen (ca. 80 mia. kr.) svarende til ca. 35 mia. kr. Asymmetrien i afkastbeskatningen belaster ligeledes driftsbudgettet i form af mindskede indtægter. Lægges et gnst. afkast på 6 pct. til grund for beregningen, betyder det, at der mistes ca. 8

9 20 mia. kr. om året (svarende til det beløb der sædvanligvis indbetales 2010 er ekstraordinært med en indbetaling på godt 40 mia. kr.) Nok så belastende for de offentlige kasser er dog den samlede udskudte skattebetaling (hele skattekreditten), der beløber sig til alt i alt mia.kr. (Pensionsformuerne er opgjort ved udgangen af 2009 til mia.kr. heraf er 37,3 pct. udskudt skat svarende til mia. kr.). Staten kan i øjeblikket finansiere sig (langfristet) til ca. 4 pct. p.a., men hertil bør lægges en debitorrisiko (risikoen for at en (eller flere) pensionskasse går fallit, jfr. de amerikanske erfaringer. En risiko der uden overdrivelse kan fastsættes til 2 pct. hvorved vi lander på 6 pct. (svarende til det afkast pensionssparerne er antaget at opnå)). 6 pct. af mia. kr. er 60 mia. kr. Tabel 5 Finansielle omkostninger for den offentlige sektor af pensionsopsparingen i et normal år (2009-tal) Udgifter, der direkte belaster driftsbudgettet: 1. Asymmetri i ind- og udbetaling ca. 10 pct. af 100 mia.kr. 10 mia. kr. 2. Asymmetri i afkastbeskatning (33,7pct. 15 pct.).. 20 mia. kr. 3. Forrentning af udskudt skat (4 pct. af mia.kr) mia. kr. Subtotal 70 mia. kr. 4. Fradragsret,likviditetsbelastning for nettopensionsindbetaling 35 mia. kr. I alt 105 mia. kr. ======== Uden for budgettet: (5. Debitorrisiko 2 pct. af mia. kr 20 mia. kr.) Kort om efterlønnens privat- og samfundsøkonomiske konsekvenser. Privatøkonomiske konsekvenser Efterlønsordningen har ligeledes karakter af en pensionsopsparing. Hovedprincippet for at opnå efterløn ved 60 års-alderen er, at man har indbetalt efterlønsbidrag (og været medlem af en A-kasse) i 30 år. Det berettiger en forsikret person til at gå på efterløn som 60 årig, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efterlønnen udgør 91 pct. af dagpengeniveauet, hvis man går på efterløn som 60 eller 61 årig. Venter man til 62 år kan det fulde dagpengebeløb opnås. Dog gælder det, at hvis man har pensionsopsparing, så vil den blive delvist modregnet for personer, der går på efterløn inden 62 års alderen. Venter man til man er fyldt 62 år, sker der kun modregning i det 9

10 omfang pensionsopsparingen kommer til udbetaling (eller hvis man har anden form for indkomst), mens man modtager efterløn. Tabel 6 Efterløn, efterlønsbidrag og tilskud Efterløn efter skat bidrag+rente tilskud' 60 år , , ,7 61 år , , ,8 62 år , , ,1 65 år , Efterlønsbidraget udgør 5364 kr. (2010-niveau) pr. år. Det indbetales igennem 30 år og er at ligne med et rentefrit lån til staten. Den mistede forrentning er medregnet ved opgørelsen af den samlede omkostning (efterlønsbidrag + mistet rente). Omvendt opnår staten en rentegevinst, idet dens låntagning vil være tilsvarende mindre. En lånerente på 6 pct. er benyttet, der er fradragsberettiget for efterlønsopspareren. Denne rente antages at indeholde en inflations-kompensation på 2 pct. så alt i alt er efterskat realrenten sat til 2 pct. p.a. Af tabel 6 ses det, at en person, der går på efterløn som 60 årig får et tilskud fra staten på ca kr. For den 62 årige efterlønsmodtager er tilskuddet kun kr.; men til gengæld vil der ikke ske nogen modregning for øvrig pensionsopsparing. Det gør 62 års-reglen specielt attraktiv for personer, der har en arbejdsmarkeds- eller kapitalpension ved siden af (ikke mindst hvis man kan udskyde udbetalingen fra disse pensioner indtil efterlønsperioden afslutning, det vil sige indtil man fylder 65 år) 10. Samfundsøkonomiske konsekvenser Jeg vil primært fokusere på implikationerne for de offentlige driftsbudgetter. I 2009 udgjorde efterlønsudbetalingen ca. 21 mia. kr. hvilket efter skat udgør 21 mia. kr. x 0,627 = 13,2 mia. kr. Efterlønsbidraget udgør kr./ år. Der er ca. 1 mill. personer, der indbetaler til ordningen, hvilket giver 5,3 mia.kr., der er fradragsberettiget: 5,3 mia. kr. x 0,627 = 3,3 mia. Endelig skal der også indregnes en indtægt i form af indbetalte efterlønsbidrag. Størrelsen heraf er vanskelig at opgøre, idet der ikke findes nogen præcis opgørelsen af indbetalte efterlønsbidrag. Hvis den nugældende ordning havde løbet i 30 år, så ville medlemmerne i gennemsnit have indbetalt bidrag i 15 år: kr. x 0,627 x 15 år x 1 mill. = ca. 50 mia. kr. hvilket giver staten en løbende rentebesparelse på ca. 50 mia. kr x 0,04 = 2 mia. kr. Tabel 7 Efterlønsordningen betydning for de offentlige budgetter, Man kan uden modregning supplere sin efterløn ved optagelse af lån eller ved at bruge af fri formue. 10

11 1. Efter skat udgift.. 13,2 mia. kr. 2. efterlønsbidrag efter skat -3,3 mia. kr. 3. rentebesparelse.. -2,0 mia. kr. Nettoudgift 7,9 mia. kr. ========= Det spørgsmål der ofte rejses i den politiske debat er, som disse 7,9 mia. kr. kunne opnås i besparelse, hvis efterlønsordningen blev afskaffet. Besvarelsen af dette spørgsmål på naturligvis hvile på en række specifikke antagelser. Udgangspunktet for besvarelsen må være en vurdering af, hvilken alternativ indkomst denne gruppe af efterlønsmodtagere vil kunne opnå og om afskaffelsen vil have andre direkte og væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Helt afgørende er dels efterlønsmodtagernes helbred dels konjunktursituationen. Om efterlønsmodtagerne i en situation, hvor efterlønnen bortfalder, i stedet vil være berettiget til en anden form for indkomsterstattende social ydelse, f.eks. førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Det har der været gennemført en række undersøgelser af er i varierende grad konkluderer, at et ikke ubetydeligt antal personer vil overgå til anden offentlig forsørgelse. Ikke mindst konjunktursituationen er her af stor betydning. Hvis der er udbredt arbejdsløshed vil en afskaffelse af efterlønnen ikke kunne ændre afgørende på beskæftigelsessituationen. Arbejdsløsheden vil formentlig blive omfordelt, idet en række ældre medarbejdere vil fastholde deres beskæftigelse, men så til gengæld efterlade flere i de yngre generationer i arbejdsløshed. Det øgede udbud af ubeskæftigelse vil ikke i sig selv fremkalde flere jobs. Tværtimod vil der være en risiko for, at eventuelle besparelser på de offentlige budgetter vil reducere købekraften i samfundet og dermed trække beskæftigelsen ned. Hvorvidt det øgede udbud af arbejdskraft (potentielle efterlønnere) vil have en løndæmpende effekt er ligeledes omdiskuteret. Sædvanligvis antages det, at en øget arbejdsløshed vil dæmpe lønudviklingen og derigennem bidrage til en forbedring af konkurrenceevnen. I hvilket omfang endsige med hvilken styrke denne effekt gør sig gældende, når der er tale om afskaffelse af efterløn (eller forhøjelse af pensionsalderen) er ikke tilfredsstillende belyst; men effekten må antages at være svagere end ved en mere gennemsnitlig forøgelse af arbejdsløsheden. Sammenfatning Ovenstående gennemgang af tilskuddene til pensions- og efterlønsordninger har demonstreret, at der ydes betragtelige tilskud til begge former for opsparing. Tilskuddene til traditionelle arbejdsmarkedspensioner 11

12 består primært i asymmetrier i indkomstbeskatningen og afkast- og rentebeskatning. Disse effekter forstærkes yderligere op af de skattemæssige fradrag, der knytter sig til pensionsindbetalinger, og som udgør en betydelig likviditetsbelastning for den offentlige sektor. I runde tal modtager en person med høj indkomst (dvs. over indkomstgrænsen for topskat ca kr./år) et tilskud på ca. 1 mill. kr., hvorimod tilskuddet til en efterlønsmodtager udgør ca kr. for en 60 årig og kr. for en 62 årig (der så til gengæld ikke bliver modregnet af anden pensionsopsparing). Det er klart, at i en økonomisk situation, hvor de offentlige budgetter er under pres, og hvor den øgede globalisering har fjernet knaphed på finansiel lånekapital er det naturligt at stille det spørgsmål, om disse store tilskud er samfundsøkonomiske hensigtsmæssige. Desuden fremføres det argument, at der i fremtiden muligvis vil mangle arbejdskraft, hvilket tilsiger at pensionsalderen hæves for både private og offentlige pensioner og at tilskuddet reduceres, for derved at mindske incitamentet til tidligere tilbagetrækning. Belastningen af de offentlige budgetter er betydelig. Arbejdsmarkedspensionerne koster et sted mellem 70 og 100 mia.kr. i mistede indtægter pr. år. Hertil skal lægges andre pensionsordninger, hvor fokus navnlig har været rettet med efterlønsordningen. Hvor stor besparelsen her vil være, er overordentligt svært at beregne, idet der ikke foreligger grundige undersøgelser af, hvorledes potentielle efterlønsmodtagere vil reagere endsige om der overhovedet er mulighed for beskæftigelse (og i så fald om det bliver på bekostning af en højere ungdomsarbejdsløshed). En tilfredsstillende besvarelse af disse samfundsøkonomiske spørgsmål ville kræve et langt mere omfattende og dybdegående udredningsarbejde, end der hidtil er blevet fremlagt. 12

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond 24. marts 2009 Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og beklagede, at Peer Suhr

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere