Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v Juni 1889, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Juli December 1891, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar December 1894, S Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) 208. De offentlige Jernbaner 1893/94. (Rapport sur les chemins de fer publics.)

3 MEDDELELSER FRA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU TOLVTE BIND KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG ,

4 Johannes Bjørnstad.s Bogtrykkeri.

5 Indhold. neddeleiser og Notitser. Side. Skibsfarten med ladte Fartøjer paa Storbritannien og Irland i 1891, 1892 og De norske Livsforsikringsselskabers Virksomhed i 1892, , 182 Ulykkesforsikringsselskabet Sigyns" Virksomhed i 1892, , 171 Hyrebeløb, opsparede af norske Sømænd i Aarene Udførselen fra Norge til Amerikas Forenede Stater. 15 Havnefondets Indtægter og Udgifter til 30 Juni Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser, udstedte i Aarene Opgave over Kornfragterne paa det sorte Hav, det azowske Hav, Donau og de russiske Østersøhavne i Aarene Norges Handel i Udvandringen fra Norge i Det norske Skibsbyggeri og den norske Handelsflaade i Norges Landbrug i , 128 Opgave over Løsøreforsikringsselskaber i Revideret Matrikulskyld amtsvis ved Udgangen af Formue og Indtægt efter Skatteligningen for Skattetaxter paa faste Eiendomme i Byerne ved Udligning af Byskat for Tabel over de gjensidige Skibsassuranceforeningers Virksomhed i Tabel over de private Aktiebankers Virksomhed i Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning ved Udgangen af Tabel over de norske Søforsikringsselskaber i Den norske Handelsflaade i Fældede Rovdyr og Rovfugle i Antal beboede Huse og Husholdninger med Angivelse af den hjemmehørende Folkemængde 1 Januar Norges Bergværksdrift i Postforsendelsen i Aarene Produktion og Forbrug af Ol i Aarene Gjennemsnitspriser for faste Ejendomme i Landdistrikterne thinglagsvis, beregnet efter Salg stedfundne i Aarene Opgave over Salg af faste Eiendomme i Landdistrikterne i 1893 samt over Skyldmarkens Gjennemsnitsværdi i 1893 og (amtsvis) Produktion og Forbrug af Brændevin i Aarene Breendevinssamlagene i Udfærdigede Bevillinger til Separation ( ) og Skilsmisse ( ) 198 Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i Norge i Bevilgninger til statistiske Formaal for Budgetterminen laanedlige Opgaver. Rigets Toldintrader i Foreløbige Opgaver over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i 1894.

6 Norges Trælastudførsel i Januar December 1893 til Januar December Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i December 1893 til November Norske Skibes Fart paa StoOritannien og Irland i Jernbanernes Driftsindtægter i September 1893 til Oktober 1894 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i December 1893 til November Uddrag af Norges Banks 139ger i 1891 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling. Brændevins- og Malttilvirk*g samt Afgift deraf i Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i No. 1. Forhandling.er ved det i Kristiania den 21, 22, 23 og 24 August 1894 afholdte nordiske siatistiske Mode. 2. Fortegnelse over Norges officielle Statistik med flere statistiske Værker. 1 Januar 1892 R1 hpcember 1894.

7 - Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No. I Indhold: 1. Toldintrader i Januar 1894 (Side 1) IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Januar 1894 (Side 2). - S. TrælastudfOrsel i Januar 1894 (Side 3-4) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i December 1893 (Side 5) Norske Skib es Far t paa Storbritannien og Irland i Januar 1894 (Side 5) Skibsfarten med ladte Fartøier paa Storbritannien og Irland (Side 6) Telegrafkorrespondance i December 1893 (Side 6). -8. Jernbanern es Driftsindttegter i November 1893 (Side 7). -9. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Januar 1894 (Side 7) Uddrag af Norge s Banks Bøger Januar 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Februar 1894 (Side 8) Antallet af Konkurser i Januar 1894 (Side 9) Opgave over Fiskeparti er, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Januar 1894 (Side 9) De norske Livsforsikringsselskabers Virksomhed i 1892 (Side 10-12) Ulykkesforsikringsselskabet Sigyns Virksomhed i 1892 (Side 13) _ HyrebelOb opsparede af norske Sømtend i Aarene 1869,-1893 (Side 14) Ud førselen fra Norge til Am erikas Forenede Stater i 1893 (Side 15-16). I. Rigets Toldintrader 1 Januar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Januar Maaned.I Udførselstold. Sr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Sr. I B. I de. 7 første Maaneder af Budgetaaret Kr Kr21 Anslaaet for det hele Budgetaar C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Januar UdfOrselstold 244 Kr I Indførselstold I Laste- og Fyrafgift for Udgiaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr

8 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Januar Maaned 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Artikler. ltidførsel. 1. Smør, almindeligt 2. -, kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 6. Byg, Malt 7. Ris 8. The Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 16. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 523). 18. Petroleum, Paraffinolie. 19. Salt (Kogsalt) Stenkul, Cinders og Kokes 21. Maskiner og Lokomotiver Værdi af ovenanforte Artikler Udførsel. (Norske Varer.)') 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 6. Smør, almindeligt 6. -, kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad. 21. Fyrstikker Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm') 25 Nikkelmalm') Værdi af ovenanførte Artikler mi PI a:1 go X kg. hl. Kr. Kr. kg. hl. - kg. hl. -, kg. 1 r.-t. m3 kg. Kr. Mængde. Januar ' , Værdi Kroner I ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 2) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

9 3. Norges Trælastudførsel i Januar a) Lande, hvortil udfort , Januar. Land e. Høvlet Last. Skaaren Last. Huggen Rund Splayed, Stav. Brænde Last. Last. etc. Ialt. m3 m3 Sverige Danmark Færøerne Island Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland IA Frankrige Portugal og Madeira. Spanien Italien Ægypten Algier Nord-Afrika forøvrigt Afrika forøvrigt Asien Australien Brasilien Argentina. Ialt 1894 I I

10 b) Byer, hvorfra udfort. Januar. Byer. lifivlet Skaaren Huggen Last. Last. Last. Rund Last. Stav. Splitved, Brænde etc. Ialt. msi m3 m3 ms ms ms Fredrikshald I Sarpsborg Fredrikstad Moss Drøbak Kristiania Drammen Holmestrand Larvik Krager Langesund Brevik 42f Porsgrund Skien Osterrisfir Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand.. Kristiansand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt

11 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I December Ankomne FartOier. Afgaaede Fartøjer. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. December DampfartOier. Seilfartøier Ialt Heraf Norske: Dampfartoier Seilfartflier Ialt Januar December ) DampfartOier.. Seilfartoier Ialt Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Ialt Januar Decemb er ) Dampfartøier SeilfartOier Ialt Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøjer. Afgaaede ladte Fartøjer Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar ) Opgaverne ere kun forelobige og omfatte ikke de til uopgivne Toldsteder i Ballast ankomne svenske Seilfartøier, der omhandles i Skibsfartsstatistikens Tabel 6 Anm.

12 6. Skibsfarten med ladte Fartfiler paa Storbritannien og Irland i 1891, 1892 og (Ifølge Meddelelse fra de forenede Rigers Generalkonsul i London.) Fartøiernes Nationalitet. Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte Fartøier I1893. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Britiske Fremmede Ialt Af de Fremmede var: Norske Tyske Nederlandske Svenske Danske Franske Spanske Andre Nationer Ialt Korrespondance ved den norske Statstelegraf i December 1893, sammenlignet med tidligere Aar. A. December Antal af taxerede Telegrammer: Til In dlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Kr Januar Deeemb er. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt I B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr

13 8. Jernbanernes Driftsindtægter i November Maaned B an er. Indtægter i Maanedens Lob. Trafikeret Længde. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Til- Indtægter. sammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. pr. Dag Ialt. og Banekm. Km. Kr. 0. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen.. Kongsvingerbanen.. Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb.. Drammen-Skienbanen.. Drammen-Randsfjordb.. Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen. Trondhjem-Storenbanen Merakerbahen Jæderbanen Bergen-Vossbanen. Hovedbanen , ! Samtlige Baner I samme Tidsrum ! ! ! Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de fem forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A MINIMI A. Tilvirkning af Brændevin : September-December.. Januar Liter Ialt (100 Pct. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: September-December Tons i Januar 2011.i o Ialt (stobsat Korn) Tons i C. Produktionsafgift af Brændevin: September-December..... Kr Januar Ialt Kr D. Produktionsafgift af Malt : September-December... Kr Januar Ialt Kr

14 8 10. Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af Januar Maaned 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 31 Januar-28 Februar Uddrag af Bankens Boger ultimo Januar 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning: Januar Januar i Bankens Kjteldere... Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaencle i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende udenlandske Værdipapirer Funderede Sedler... Kr Kr heraf i Omløb Altsaa i Kasse Andre Konti Kr Kr P assiv a. Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab ' Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Januar 28 Februar te Januar. 7de Februar. lide Februar. 22de Februar. 28de Februar. Guldbeholdning Sedler i Omløb - Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

15 IL Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 Januar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Januar Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger. OOOOOOOO 2 2 Drammen 1 3 Kristiansand Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift, i Januar 1894 sammenlignet med det foregaaende Aar. Januar Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Finmarken Amtskommune. Ialt: Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr lb

16 De norske Livsforsikrings- No. Den norske Livrenteforening. (Kristiania 1844.) Den gamle Den nye Afdeling. Afdeling. Kristiania alm. gjens. Forsørgelsesanstalt. (1847.) 2 Præmier.. Renter og andre Indtægter Indtægter: Kr Kr Kr ) Ialt Udgifter: Afsat til Præmiereserven Udbetalte Erstatninger Reassurancer') Udbetalte og afsatte Livrenter Reassurancer,). Reassuranceprtemier.. Udbetalte GjenkjObsvterdier. Omkostninger, Tab og andre Udgifter ' ) Ialt Overskud: 11 Udbetalt til Aktionterer Afsat til Bonusfond Afsat til andre Fonds Ialt Aktiva ved Aarets Udgang: Faste Eiendomme Obligationer med Pant i fast Eiendom Statsobligationer, Kommuneobligationer, andre Obligationer samt Aktier Udlaan mod Sikkerhed i Livsforsikringspolicer Forfaldne men ikke betalte Renter samt tilgodehavende Præmier I Banker og i Kasse Andre Aktiva Ialt Passiva ved Aarets Udgang: 23 Fuldt indbetalt Grundfond eller Garantifond 21 Præmiereserve Reservefonds og andre Fonds 26 Andre Passiva Ialt ) Heraf Kr Overskud paa afsat Skat. 2) Heraf Kr indbetalt af Bonusfondet til Uddeling. godtgjørelsen var for Hygea" Kr , for de øvrige Selskaber ingen. 5) Iberegnet Skat for 1892, anslaaet med Kr , 8) Heri medregnet Organisationskonto Kr

17 selskabers Virksomhed I Idun. (Kristiania 1861 ) Norsk Livrenteog Kapital- Forsikringsanstalt. (Kristiania 1873) Hygea. (Bergen 1884.) Brage. (Kristiania 1888.) Folke- pensions- kassen Glitne. (Kristiania 1890.) Tilsammen. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ) ) )3i 157 4) ) ) ReassurancegodtgjØrelsen var for Hygea" Kr , for de øvrige Selskaber ingen. 4) Reassurancetil Kr ) Heraf Kr Bonus. 7) Heri indbefattet Resten af Organisationskonto, afskrevet

18 12 For efternmvnte Livsforsikringsselskaber meddeles folgende Oplysninger angaaende deres lobende Forsikringer ved Udgangen af Aarene 1891 og Kristiania alm. gjens. Forsfirgelsesanstalt. Idun. Hygea. Brage. Tilsammen. Forsikringer 31 December Livsforsikring: Antal Policer Forsikret Belo]).. Kr Udstyrsforsikring : Antal Policer Forsikret BelOb.. Kr Livrenteforsikring: Antal Policer Aarlig Livrente.. Kr Overlevelsesrenter: Antal Policer Aarlig Livrente.. Kr Forsikringer 31 December Livsforsikring: Antal Policer Forsikret Belot). Kr Udstyrsforsikring: Antal Policer. 291 Forsikret Bela.. Kr Livrenteforsikring : Antal Policer Aarlig Livrente.. Kr Overlevelsesrenter: Antal Policer Aarlig Livrente Kr

19 Ulykkesforsikringsselskabet Sigyns" Virksomhed i (Kristiania 1885.) No Indtægter : Præmier. afsat uoptjent Præmie Renter og andre Indtægter. Udgifler: Ialt Udbetalte og afsatte Erstatninger Reassurancer.. Reassurancepnemier. Omkostninger og andre Udgifter Overskud : Udbetalt til Aktionærerne Afsat til Reservefondet Afsat til andre Fonds Ialt Ialt Kr ') No. Aktiva ved Aarets Udgang: Pantobligationer Hypothekbankobligationer TilgodehavendeProamier og Renter I Banker og i Kasse Andre Aktiva Ialt Passiva ved Aarets Udgang: Indbetalt Aktiekapital Reserve fondet Andre Fonds Andre Passiva Lobende Forsikringer ved Aarets Udgang: Antal Forsikrede.. Ialt Forsikret Beløb.. Kr. Skadeserstatninger i Aarets Løb: Antal Skadeserstatninger.. Kr Heraf Reassurandørernes Andel Kr. Kr , Til Belysning af Selskabets Virksomhed fra dets Begyndelse hidsættes folgende Opgave A a r. Henlagt til Reservefondet. Antal Forsikringssum. Forsikrede. Præmieindtægt afsat uoptjent Præmie. Udbetalte og afsatte Skadeserstatninger Reassurandørernes Andel. Udbetalt til Aktionærerne Kr. Kr. Antal. Kr. Kr. Kr ± OGO Sum Heraf Kr Gevinst overført fra ') Kr

20 Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene Ifølge Opgave fra Indredepartementet er der gjennem endel af de forenede Rigers Konsulater af norske Somænd i Tidsrummet fra Mai 1869 indtil Udgangen af Aaret 1893 indbetalt følgende Belob af opsparede Hyrer: 1869 og70af 149 SømtendKr _ af 662 Sømænd Kr Ialt er der i ovennævnte 25 Aar af Soincend opsparet Kr ), der efter Sønnendenes Hjemsteder og efter de Konsulater, hvorigjennem Beløbene ere indbetalte, fordeler sig paa følgende 1VIaade : Hjemsteder: Smaalenene.... Kr Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromps Finmarken Ialt Kr Konsulater: Algier Kr Amsterdam Antwerpen Barcelona Bordeaux Buenos Ayres Constantinopel Genua Gibraltar Hamburg Havre Kj obenhavn Leith London Marseille Melbourne New York Quebec Rio de Janeiro Andre Konsulater Ialt Kr Betydelige opsparede Beløb hjemsendes forøvrigt paa anden Maade, bl. A. gjennem skandinaviske SOmaudshjem.

21 Udførselen fra Norge til Amerikas Forenede Stater i Nedenstaaende Opgaver er velvillig meddelt Bureauet af de Forenede Staters Konsuler i Kristiania og Bergen. I A. Fra Kristiania Konsulatdistrikt. Varer. Mængde. Værdi Værdi, heri indpaa Udskib- befattet Fragt og ningsstedet. andre Omkostninger. Kroner. Kroner. 1. Bær (Tyttebær). Tdr , Bøger og Tidsskrifter Cellulose: tør, bleget Ton ubleget vaad, bleget ubleget Cement Tdr Fiskevarer : Ansios. Dunke toii, 3020/2, 1093/ Makrel, saltet Tdr Sild, røget Kg Gammelt Tougværk Glimmer Medicintran Ost Oxalsyre Skind Sølvvarer Tomme Petroleumstønder Stkr Liter Diverse Ialt

22 16 B. Fra Bergen Konsulatdistrikt. Varer. Værdi, heri indbefattet Fragt og andre Omkostninger. Kroner. 1. Ansios i Tønder, Træ- og Blikboxer Bær Boger Ost Medicin- og Damptran Tørfisk Klipfisk Pelsvarer Sild, saltet røget , Makrel, saltet Nautiske Instrumenter (Taagelure) Brisling, saltet Brisling og Sardiner i Olie Preserver af Kjød og Fisk Skind, tørrede Sølv i Arbeide Vin og Brændevin Træmasse, vaad og.kemisk Diverse Ialt 1893 Kr Ringvolds Bogtrykkeri.

23 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i Februar 1894 (Side 17) Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Februar 1894 (Side 18-19) Tr ælastudførsel i Februar 1894 (Side 20-21) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar 1894 (Side 22) Norske Skib es Fart paa Storbritannien og Irland i Februar 1894 (Side 22) Jernbanernes Driftsindtægter i December 1893 (Side 23) Havnefondets Indtægter og Udgifter til 30 Juni 1893 (Side 23). 8. Uddrag af Nor ges Banks Bøger Februar 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Marts 1894 (Side 24) Telegrafkorrespondance i Januar 1894 (Side 25) Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Februar 1894 (Side 25) Antallet af Konkurser i Februar 1894 (Side 26) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Februar 1894 (Side 26) Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser, udstedte i Aarene (Side 27). 14. Opgave over Kornfragt erne paa det sorte Hav, det azowske Hav, Donau og de russiske OstersOhavne i Aarene (Side 28). I. Rigets Toldintrader i Februar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. 1111M M r t A. I Februar Maaned Udførselstold 851 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr B. I de 8 første Maaneder af Budgetaa,ret Kr Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Februar Udførselstold 379 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr a

24 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. ' td et) C. pi ea 14 X `1? Februar. Mængde Indførsel. I. Smør, almindeligt 2. -, kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg, Malt. 7. Ris 8. The Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders og Kokes. 21. Maskiner og Lokomotiver Værdi af ovenanførte Artikler Udførsel. (Norske Varer.)') 1. TOrfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 6. Smør, almindeligt 6. -, kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran Fiskeguano Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit 23. Svovlkis Kobbermalms) 26. Nikkelmalms) Værdi af ovenanførte Artikler kg. hl. Kr. Kr. kg. - hl. - kg. hl. kg. 1 r -t tn.3 kg. Kr I) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget. Udførselen af svensk Vare. I) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

25 Februar Maaned samt Januar-Februar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. MUM Januar-F ebruar. Værdi. Mængde. Værdi Kroner. Kroner I '

26 4. ce H ce cl Ce vti Cn O 0 0 i a 0.44.cti In VD C,2 to co a) CD Cji r. "di r`. IC) tö Cs1 CD 0 00 CD CYD 0') Isa4 C,2 CD L.. eg OD 0 s 4) cð CÐ CÐ c 1 (.0 N in 0 0') c:;) 0.2 C,2 0 N N CÐ t0 CD Cti C.0 c ii 0 ccc 0 N k0 CT) dc 'di 1.0 is'. IC ccccq C.0 di 00 i - s s cy3 0 N :11 co CT) co cm CÐ C) CY) ":11 I i to ) C:5) ce X) t"- r... a) 00,d1 CY) C) N r i CM 1,.. 1. C) if) I, C:75 C,1 in C.C., 10 In LO r. ce r.,h1 C e 'CV N GO '7) st A 1.0 i s co s i is C.0 s c.f) -.14 to IO GO gct cce 0 0 a) LO to CÐ s- N cor..41 CI 0 N t. (7), 14, C) ttiOaD.41 0 co n 1.0 tr) LO v. CS, r. Ce H CÐ di LC P.C) O-4 p-s ccc co 00 r.11 po -14 a 4-,z co LO LO C I 10 CQ c3,14 0 s LC') C.0 LO ì. C C) ed si ce A 14 cc 00,t4 r. C 2 C I 1-0 1r-4 "r11 bp o 0-4 c0 N c ,n4 CT) C.0 co C) ces C)-- 1,- 0 ce ce ri ce 7, IT> 14 ce P C10 C) 1`.. s cos C.0 CÐ L's co co v *F4,. 'T.1 IX. 1.4 d to c.0 di C> co co N CÐ 0 CD 0 co ez c) co 0 r-i. ro.4. VD G, m..) CS, da C4). s. ri ri, TelI I o e. e to. ca <i> fi). o,.bi Vs 'ZS 0 d 0 TS g * 4-.1 "" _8 ; t, g ; Li 1 CI PI....2 t. il, cl fi...), Ir.1 eki '2 Pi,; li igi Fil a> 0 gl.0,s>. e t. d to ''''' "rii rd PI.2 ',4.,. 4,.4 ta 'F. E t,,, 1 g cti -i, w,,. -, to to 17.). I> i't ea P. 1.1,c_) 7.' , cilan4e-1 A Pa 1' N Ai c/1 itl zi x <4 4 <4 pá..,,--.

27 4 d 0,.,.0 a) P4 +. d H 74-0, Pr'' el.l). -t "4, k ' ril Pq r; d Ú2' rti.4 g. 0 ca bi' w to ce 0,4 W VVI"..MMt...10MCÐ1, O,d4 WVM.Xt...V.C,/ W...00t03t4GOWC,/=0,-.V.-..c0,-. e CD a) c. C,1 CD = t - - Cn M 0 CD V t0 kn V 1- CD tr3 C,/ V Fl r. -,,. CÐ C) '4 co V H4,..0 ).0 c..0 r..4 c.c) xj,...,...4 e r-4 v-4 Cn e CX) e s en e t e j4 s e d4 M e en e HI I 1- t. CÐ 0 C,/ C,2 Cq k0 4:7' en la V C.I.) r-4 t... r-4 1. I Co 8. GO cp ,=.. C,1 C 1 CD C.Ni i -.ts oz V,1400t-,-.M.04WMW,,3-41Mt :. --4r. Cn C,/ co,t, 0', c I,II cn co co x.cti co co... C') i... 0 C.) CD co 00 k0 kn in t- 0 co kn CD co s 0 I c0,-, c,1 1-..,,,...ck1 tv.-4,--4e.1.41 r -4 V -1 r,... d t d a,.4 co ii. çn c.2...,14 4,.11 e teq(:)91t0 toe M eq C.Ð,t Z, s st... "41 0 in PI,...,,i kn di t - k0 r-4 CÐ eli C.4 ol er3-14 i - M C) co V CÐ C) M L ce.3 rkl 1-4 co i -. CD M CD di co. C.,/ l'. k0 t 0. In. CD M co c..0 co,..,,nd.1,0,-, ,,nt...11 W kn,--,.--4 = t -=,-,C,11- W,--st i -kn 0... cor...co...4a...4 a..,...4,-, co a co k0 o cti... a) 4; -C'J.1-..C.O is. o s 1. e e e s a s s M 0 co T. rn "' in co inc,t a-.,s1.3 fil La t g 4,i j,.. 10 CD.. d H C74kn-dIVMM.-oc./..-4cOL knM I t r. CR Cq Crè 1.0 tti kn 00 0 t.- CY4 in co co in o,ti co co o co 7.., co co co co H. 1.4) C.5.. CD co e-4 CY",i4 co G.',I ko co Lo co cq co co P.I. in in N L-. C,1 CA c0 r. to iri, CZ) cz, c:q ) a:. ce o (4) Tr,1) CD rd., 13! g 0 rn 5. di ttttt t i e e e e e e is ii... e.-. it e t. CD L- t0.4. co,t4 E-- II c:.mm... II I 4 I I 4.. t...m.. 0 oz 0 c.c) i--- P.: -.) rn co N..-4,... V rd.4 Pi rn o ca 124,..4 iinomt-mmxinmr.mommvine.ico.i.co co cn2 cn N 00,14 r-4 c Cn CT, I-- tn 0 oz co -1..,ti I.-4 0 co c, ) co CD 0,--4-1 M i,v C7a co C54 k0..14 gi in -,I4 e-4 H41-4 i - H4 r-4 HI P4 g a, CD C J C,/ 4 I I 4 II I I I CD CNI r. te) 4" e., r. Cr., 0 bð gl 0 i.4 E,it... 'Z'" c0 g I 4 4 1, pi r. a c) a a i---...d,r-4 t4h4 4. r' C.,/ co I e-4i (7.J k: +j, c, 10 0 r.,2 0 t-,t, GO --. t - co co CD I-4 '41in Z.,2,11V C.0 CS) s`.4 t.. co C) 05.3 E rg 1-4 co,--, a.--4,-, a,,... co co cn.... a) ca. to,. c a c o r-.. 41,I4 co M r.., CD tn i:-,.., N 14 in co co r-4 1,... oo,-.., C:, CD,...4 VD CD cq co co co co C) Z.-,11...,... A :15. d rd ce.. rd.. rd rzi.0 rd 0 'al d E. It,. T$.. M caggp.'-'w,....0 b pl 754 g rd kg. rd,.'4' 8 '..., 'El dc. t,3 v. r2 o''' k OlulvITJ,,,,..mg 'CS (,,, ' 75 V,,.. V, fel. 17- ftd) )'' 'I). r1;1 b 1) k 7:1 0 p., 4.) o tst - ed r.,-. ad g022.26),dw E4.!igg kmk e. s. s. o d s..3,.., 0 :g rn e. i: -: 7-1 P., c,,..3g P4 Cf2 fr.4 ç::iwpigi-4114i-4ap-icnt9se-4440,4we-ix -4 od H

28 22 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Januar Ankomne FartOier. Afgaaede Fartfðier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Januar Dampfartfðier Seilfartøier Ialt Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Ialt Januar Dampfartøier. Seilfartøier Ialt Heraf Norsk e: Dampfartiðier.. Seilfartiðier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Februar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøler. IN Afgaaede ladte FartOier Januar Februar Ton Ton Ton Ton Ton Ton Ialt I

29 Jernbanernes Driftsindtægter i December Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Persontrafik. Godstrafik. Ø vrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr.,Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem--Størenbanen Merakerbanen Jaaderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen ! Samtlige Baner I samme Tidsrum l Havnefondets Indtægter og Udgifter fra dets Oprettelse til 30te Juni Indtægter = " Udgifter. Budgetaar. Renter. Fiskeafgift, Tilsammen. Havnearbeider. Mærker og Fæstigheder. Administration. Tilsammen ) Kr '2) ) Kr ) ) Kr Februar Juni Kr Kr Kr Gjtelder for Tidsrummet fra Iste Februar 1874 til 3ute Juni s) Heri indbefattet Kr , indkomne fra Tiendefondet. 3) Heri fratrukket Kr for Omdrag af Renter ved Indkjob af Hypothekbankobligationer. 4) Heri fratrukket Kr. 186 for Refusioner i forskjellige Aar. 5) Heri fratrukket Kr for Kurstab ved Salg af Hypothekbankobligationer samt Provision til Kreditkassen. Kr

30 24 8. Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af Februar Maaned 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 28 Februar-31 Marts Uddrag af Bankens Boger ultimo Februar 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning: Februar Februar i Bankens Kjældere... Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum.. Kr Kr Indenlandske Vexier og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer. udenlandske Funderede Sedler.. Kr Kr heraf i 0m Altsaa. i Kasse Andre Konti Passiv a. Kr Kr Funderede Sedler.. Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 28 Februar-31 Marts lide 28de Februar. 7de Marts. 24de. Marts. Marts. 31te Marts. Guldbeholdning.. Sedler i Omløb - Kasse. Foliomidler Anvendte Midler. Rentebærende Værdipapirer. Kroner OM Kroner Kroner Kroner Kroner

31 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Januar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. Januar Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de sex forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer A. Tilvirkning af Brændevin : September Januar 146 Liter Februar Š Ialt (100 Pct. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: September Januar.... Tons 6701.í Februar o Ialt (stobsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September Januar Kr Februar Ialt Kr D. Produktionsafgift af Malt: September Januar 331 Kr Februar Ialt Kr b

32 26 II. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Februar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Februar. Januar Februar Riget Byerne.. Bygderne Kristiania Bergen.... Trondhjem Stavanger Drammen Kristiansand Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift 1 Februar 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : Til Finmarken Amtskommune. - Ialt: F ebruar. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, TOrfisk, Kg Klipfisk, 1 Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar F ebruar. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, TOrfisk, Kg Klipfisk, / Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr

33 Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser, udstedte i Aarene I Aarene er der bleven udstedt midlertidige Nationalitetsbeviser for følgende Antal i Udlandet indkjobte Skibe : *) Antal Fartøier Deraf Dampskibe Indkjøbet er skeet i følgende Lan de: Danmark Rusland Tyskland Nederlandene Belgien Storbritannien og Irland Fr ankrige Spanien Deraf Dampskibe : Afrika Asien Australien Amerika Fartøierne fordele sig paa følgende T oldst e d er: Deraf Dampskibe: Fredrikshald Fredrikstad Moss Kristiania Drammen Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Brevik Porsgrund Skien Osterrisør Tvedestrand Arendal Kristiansand Mandal Farsund Egersund Stavanger Haugesund Bergen Kristiansund Andre Toldsteder *) Hertil kommer 18 i England indkjøbte Fiskesmakker; af disse er 1 indkjøbt til TOnsberg, 1 Kristiansand, 1 Mandal, 4 Egersund, 1 Stavanger, 1 Utsire, 1 Haugesund, 1 Bergen, 5 Aale. sund og 2 Kristiansund.

34 Opgave over Kornfragterne paa det sorte Hav, det azowske Hav, Donau og de russiske Østersøhavne i Aarene Nedenstaaende ved velvillig Imødekommenhed af et herværende Firma meddelte Opgave viser de højeste og laveste Fragter i hvert Aar fra 1870 til 1893 for de i Tabellen specificerede Havne ved det sorte og det azowske Hav, Donau og Østersøen. Indtil og med 1890 noteredes Fragterne fra førstnævnte Steder, som bekjendt, pr. Ton Talg svarende til 1.39 Ton Hvede, den siden nævnte Aar saavel for disse Havne som for Donauhavnene gjældende Fragtenhed. Den tidligere for Donaufragterne anvendte Fragtenhed, 1 Quarter Hvede, regnedes til 480 lbs. = Procent af 1 Ton Hvede. Aar. Azow. Nieolajeff. Odessa. Donau. Riga. Kronstadt pr. Ton Talg pr. Ton Talg pr. Ton Talg s. d. s. d. s. d. s. d. s. d. s. d Krig I pr. Ton Hvede pr. Ton Hvede. pr. Ton Hvede I G pr. Imperial pr. Quarter pr. Quarter Quarter Hvede Havre A, 320 lbs. Hvede A496 lbs. s. d. s. d. s. d. s. d. s. d. s. d O O O ' O : pr. Quarter pr. Quarter pr. Ton Hvede. Havre.Hvede O O Riligvolds Bogtrykkeri.

35 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i Marts 1894 (Side 29) Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Marts 1894 (Side 30-31) T r tel a s tudførsel i Marts 1894 (Side 32-33) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Februar 1894 (Side 34) Norsk e Skib es Fart paa Storbritannien og Irland i Marts 1894 (Side 34) Jernb an ern es Driftsindtægter i Januar 1894 (Side 35) T el e gr a fkorrespondance i Februar 1894 (Side 35) Uddrag af No s B an k s Bøger Niarts 1893 og 1891 samt foreløbig Oversigt over den u g en tli ge S tilling i April 1894 (Side 36) Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Marts 1894 (Side 37) Antallet af Konkurser i Marts 1894 (Side 37) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Marts 1894 (Side 38) Norges Handel i 1893 (Side 38) Udvandringen fra Norge i 1893 (Side 39-40) Det norske Skibsbyggeri og den norske Handelsflaade i 1893 (Side 41-42) Norges L an dbr ug i 1893 (Side 43-48). I. Rigets Toldintrader 1 Marts 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Marts Maaned Udførselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Ud.gaaende - Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr O ö Ialt Kr B. I de 9 første Maaneder af Budgetaaret. Kr. Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Marts Udførselstold 414 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende. Forskjellige Indtægter Ialt Kr

36 Foreløbig Opgave over indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. indforsel. 1. Smør, almindeligt 2. -, kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 6. Byg, 6. Malt 7. Ris 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup. 12. Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld Hamp 17. trldvarer (Tarif-No. 523). 18. Petroleum, Paraffinolie. 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes. 21. Maskiner og Lokomotiver Sum Udførsel. (Norske Varer.)') 1. Tørfisk. 2. Klipfisk Fedsird, saltet 4. An:tlen Sild, saltet 6. Smør, almindeligt 6. -, kunstigt If 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. SaalelEeder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, tør. 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør. 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker. 22. Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm'). M. Nikkelmalm 2) Sum Marts. rt:$ to Mængde. Beregnet Værdi. 83 PI `1) kg hl Kr Kr kg , hl , kg hl ' kg r.-t, m kg _ Kr. Kroner Kroner ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 2) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

37 Marts Maaned samt Januar-Marts 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-Marts. Beregnet Værdi Kroner. Kroner. Kroner Õ _ ' '

38 rc$ g firs 0 o.: to to re O 1.4 Ili cococncooco L Ct to coto to to (74 C co c O 0-4 cj r.- CQ to to i C,2 r*. CQ.41 L". co "..1 get, C:r4 '41 C 2 L' o to I". C* 00 C 2 4 C).. r. co CZ C I CÐ.-4 r... r. 1 4 e cq 9-4 CZ.tti C) N O'b to di CD r. L.- N N i--. N d CD :14CQ 00 N r -.41 o co di N o C,2 co co o to 00 1*- 0"4 00 CN/ N Cir) ICJ O'b GQ 00 0 t - 10 C.O N 02 L' r-4 ce d 1.4 C/1 5 Isx A cg 4ra' to c) co cs) co 00 co op c!) 0.) o co c) co a) co t-- to 00 GP to C,1 c= to to 00 CQco L co CM,J4,:ti co I'. eti LO co vo I 1.CDMCZO er k.i. 00 C 1 0 LO i 00 N 10 eit to N O*4 r ko CMCMi".1, 00..tti Ct ko (M 4.b - 4 N 4::n 00 co t N c. O,--, LO C,/ r... to... r. 1., 0 O''4.44 to.--, 0 0 co 0 LO CA r-i ct)" ee H re Co Tel ra 111 Q cc `1) 0 N wo co Lo o r.,4 az e. N GO.44 r i al cocor v-4 co o co co co i 1". t- N di co to N 0 a) InIn 0 ',14 co In r - Lo N 0 t 0 r. o co o g; Lo co `01 00 Mi re O o3 tg 4.41 rd (;) CM N CYD 5-1 ICJ at ti4 CQ 5 di c o c41-co- co co o co co o.-. Lo cr) LO= 4d4 C),4 OCZ 0 gd CZ CZ 'CV r. v. 1".. co00 00 NNOOD N N al o (:) La CM - 4 qttl co at at ktt at at 0 10 O N co t. Cr4 cz ;I ro 4. f.i et. C0 02 r if) ' ri. ri. Hbo (a 4.. f4' C 74 1 C * X rcs Pi r4i: o ii A ce '... ce g rd :m t'. e ce A s4 cv rd $1 CgSt a... '.I 0 Lie Z o 41.. rcl to r,:, 44, t..,!pi! fi 41'1 44 ce "al ;24 -;:i II' lsk 0 b0 uct). Il 4:'-1.q.11 $1 '11 4, 4J r.1 g tj TQI C 1, a 0. Cd r, t: (ie. L., al 17, to to 8..,-. ; Lei t4n o It4... ri2pinaeap:ichwaivai-i Ri 471 Z 'Zi :1 4 si P: I. ni

39 cd cd 0 cd ce H cp mj It PI 6 7a, " rcs d ci A b-1 a ce to to ce o tzi. a?, 8 t.,.t.1 ;-: 1,3,- g.2 et; et t ri co Co g3 g 4.) cir3 O kei -di cg te/ k e.0 -. CY) G I t IC CX) Cn Cn N (X) t tt4 `14 E 8 o e., co,-.02 In CÐ r-i co e.7).ttingvncn di in..-i al di... 0 'di r- r. al,-. p-4 al..., c,4 p-, 0D0d. t e c s s t - a) CY) ut et, - co N/ cc CCn CX) N e ko.41 C a co cor.c.000vg0 C*4 L... L.- CD AD di r "di s to Cn CZ 01 LO C.0 r. e - al GO 10 Cq CD') O.) cocq Cn LO co..,t1,t Cci CÐCQ 10 O N to lkr) l Cq CD LO..11 er) Cr) co L*--..c.ÐOODdid+ CZ co CD C73 L.-GOdiCnc.0t...-..diN C:7) N LO d. 4 C r- -di N co r. - 0 cp 00 di.41 dive) O,t1 al C5) C7) al CT) tp-4 di al N c Cn O r. N C.Ð.41 LO Cq e.0 d cd 1-1 ',II CZ k0 0 O LO N O 0 CZ u") al 10 co 1- co.41 d4 co.14 r. CD co al 0 C l co ì 0 cr, c) co LO c.0 r-4 00 k l C 0 di 0,d4c Cn4 N to N '4' N 00 r..4' 0:1 rcr ce r I 4.; ce H c's ea '4 6 (x).-4 u L.- 00 a) Cn a L.. Cn CÐ..0 0 e'fil LO L. CD di 1.0 Cn Cr)...-1 r--4 r. CZ ri 10.-.Nde 000 dq t.. 00 CÐO CÐ N t O N N co C.C) CS) c 1 0 r. 0/ 0 CZ La CZ co 1 CD.41 cki N 00 to -1. L.-- to.41 LO di CD N 1.0 N N CS) ri Cr) cece -- Cn 0 Cn r. e tck c") c 2 co c%1. c4 Cn to, e.0.-. CC).1 co al EI 0 al Cra 0') E.. r-e CD L al LO 1.-i r 4rd ri ce O i to N N.44 in 0 00 C.7) N L. co N ce al r. Pc$ ca A 14 C:t L--.,t4 r-,,-. cg) cn 0 est) al t- co a2,-i u'd a) L-- cn 0 =,--, = c.c) az,--, 0 al ce, 0 i - t.`0 0 0 CZ e.- Cr) CD C-4 "14 '41 L.- Cn L di al d. r. N P H C 1 CN2.-4 gdi,-4 r. r. a C) IC) v.. Cn ei o g'43 CZ C) c0 00 to D LO al L... re N.- el 01 di k Cn C I C7) al 'TS ce ce rh4 rj ce d N tti d4 0 in CV L.. OOML-.00)Cnt...0")NCÐ CD L'. O N CD V,CT) O'') CÐ 0 0 Ce 0 a/ c.0.cti ce co al 0 Ct cð 00 LCD O ti al t 0 0 u*.3 0 c,1 co Cn k- te) N oo 0.4,......di co o co C, e cv Crb,-4ete ri r. r d r d rd ce s:1 '8 4 :1 LI p p Ad 4,k1 tp.,.k1.74 ^1 0 rn rcs ria rd rd E to to '17: tc' r -E cl 4 'A r-- (:). s e.2). g ce e ce 4 ce r A 44' a aa ái :4 '6' t:'el X Et + S a

40 34 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 Februar = Ankomne FartOier. Afgaaede Fartoier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Februar Dampfartøier &Wartflier Ialt Heraf Norske: pampfartoier Seilfartøier 141; Ialt Janu ar Februar DampfartOier. SeilfartOier Ialt Heraf Norske: bampfartolier SeilfartOier Ialt Januar Februar DampfartOier. Seilfartøier Ialt Heraf Norske: DampfartOier SeilfartOier Ialt Januar Februar. Marts... Ton Ton Ton Ton Ton Ton Ialt I

41 Jernbanernes Driftsindtægter 1 Januar Maaned B an er Indtægter i Maanedens 1,013. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Joederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum ) ) ) ) Den de norske Baner i Januar 1890 tilkommende Andel af Samtrafiken med Sveriges Statsbaner - Kr er medtaget i de samlede Indtægter, men derimod ikke fordelt paa de enkelte Indtægtsposter. 7. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Februar 1894, sammenlignet med tidligere Aar. F ebruar. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet.. Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr I 11111= J M = Januar-Februar. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr "

42 Uddrag af Norges Banks Bøger ved Udgangen af Marts Maaned 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling I Tidsrummet 31 Marts-30 April Uddrag af Bankens Boger ultimo Marts 1893 og Aktiv a. Bankens Guldbeholdning : Marts Marts i Bankens Kjældere. Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet - 1 i Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum... Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler.... Kr Kr heraf i Omlfib Altsaa i Kasse Andre Konti Kr Kr Passiv a. Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Marts-30 April te Marts. 7de April. lide April. ilde April. 30te April. Guldbeholdning Sedler i Omløb Kasse Foliomidler.. Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner , Kroner

43 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de syv forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. September Februar Marts B. Tilvirkning af Malt: M A. Tilvirkning af Brændevin: September Februar 566 Liter Marts Ialt (100 Pet. Styrke) Liter Tons Ialt (stobsat Korn) Tons o C. Produktionsafgift af Brændevin: September Februar 806 Kr Marts D. Produktionsafgift af Malt: September Februar Marts Ialt Kr. Kr Ialt Kr , Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 Marts 1894, sammenlignet med tidligere Aar M1111 Marts. Januar Marts Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger Drammen... Kristiansand I- 4

44 38 II. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Marts 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Finmark en Ialt: Amtskommune Marts. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, TOrfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar Marts. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, 1 S tkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Norges Handel i I n d fø rselens samlede Vægt udgjorde Ton og dens Værdi Kr., Udførselens Vægt Ton og dens Værdi Kr. Til Sammenligning hidsættes Tallene for de 5 sidste Aar A Varemængde. Værdi. Indførsel Udførsel Indførsel Udførsel Udførsel -- af fremmede af norske af fremmede af fremmede af norske af fremmede Varer. Varer. Varer. Varer. Varer, Varer Ton Ton, Ton Kr Kr Kr Aaret 1893 staar saaledes, hvad Mængd en angaar, over samtlige foregaaende Aar. Værdien staar baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende over 1892, og, hvad Udførselen angaar, tillige over samtlige foregaaencle Aar, hvorimod Indførselsværdien var noget lavere ena i Aarene 1890 og 1891.

45 Udvandringen fra Norge i I Lighed med de i tidligere Aargange meddelte Oplysninger om Udvandringen (se senest Ellevte Bind, Side 50-51) hidsættes nedenstaaende Tabeller over : a) den samlede norske Udvandring i 1893, amtsvis fordelt efter Kjøn og Alder ; b) den samlede Udvandring over Norge i s. A. fordelt efter Maaneder, Nationalitet, Indskibningshavne in. v. a Den norske Udvandring i 1893 amtsvis, fordelt efter Kjøn og Alder. Amter. Samlet Antal norske Udvandrere. Deraf var : Mænd. Kvinder Aar. De Udvandredes Alder: Aar Aar. 65 Aar og derover. uopgivet. Smaalenene. Akershus Kristiania Hedemarken. Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal. Stavanger Søndre Bergenhus. Bergen. Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem. Nordre Trondhjem Nordland Troms0 Finmarken , Ialt Bygderne. Byerne Riget

46 M.44 Qz 0 2 it" az :? d4 o c Ñ L Oc.1., o C:t a5 C"4 0 0 M c74 L0.44 Ce 4c.0 M M 10 k0 04,1 Ct Ct 0 r.,t1 CD *-4i - c ,41 01 N r-1 C:;) c:de C*4 CC) OD 00 0 ce co L.0 00 I.- r-4 CD c rf r. klo r-1 at ri tip L.. ets 0 t C,1 Ce CA CC) gri 0 Ct 10 Ct.44 N al ct4 Cq %.0 a, eq co 88 co co v..o./ r. ri al v.. r. r. co 0'4 ce co 0-4 i0 00 i cr3 N C t M. 0 Ce Ce t N CC L0 Le ce ct kö r Lt, (1) CÐ Cq r. Ce to t - c%r c0 ci'3 at to O C.C) r. GÐ 4 N C tlz GO Ce c0 Cst it" L0 L 0 Cn L' kc'jr OODG,Ial C74 t - LC c c O Ot.44 N v.. r, 1".. =001M 0 L's 00 GO = c.c) C,1 Cq Cq CV ev t - VD 00 C:74 00 a) t MCDOCAL Cr4.41 al ri N id. 0'4.44 L 0 Ct 0 Cq r. ez al CI) CID.41 ce t. C mt4 Ct cet-00.4, MO.d4 0 '44.44 C.) (M at CA r. CD L lc* ri ce cr) cr) cg) M OD.44 0'3 k0 10 v. CCI, L0 C I CS/ 02 ri C0. Cts. Cr CA ri ri e-i T. ri 4. - CS H.... ct éci f) El.1) c3 0 r. 0 I. 4. A 'F. CD 4) 'd A ei) O. 0,z4 o 44 X 1-D -ti moz 4 4:

47 Det norske Skibsbyggeri og den norske Handelsfiaade i (Efter en af Direktøren i Det norske Veritas meddelt Opgave.) Under Bygning stod ved Aarsskiftet 1893 /94: Seilskibe af Træ (eller Staal). Dampskibe af Staal (eller Træ). Bygningssted. Omtrentlig Antal.Drægtighed i Ton Netto. Antal. Omtrentlig Drægtighed i Ton Netto. Kristiania Drammens Omegn 1 90 Larviks Do. 1 Østerrisør Do Tvedestrand og Omegn Arendals Omegn Grimstads Do Lillesand Kristiansand og Omegn Stavanger 1 2) Bergen og Omegn ) Molde Omegn 1 57 Kristiansunds Do Trondhjem Ialt I Ialt Seil- og Dampskibe 58, dr. ca Ton. 1 Heraf 2 Staalskibe, dr. 800 Ton. 2 Staalskib, dr. 600 Ton. 3 Her af 3 Træskibe, dr Ton. 3b

48 42 Landets Skibsbygningsvirksomhed i Aarene inkl. stiller si som følger: 1 ) Staaende i Bygning ved Aarets Begyndelse. Færdigbyggede, udrustede og satte i Fart i. Aaret. Satte i Bygning i Aaret. Sejlskibe. Dampskibe. Sejlskibe. Dampskibe. Seilskibe. Dampskibe.. Omtrent- Omtrent-.. Omtrent-. Omtrent- 73 Drægtig- i Drægtig- Z, lig Dræg- lig Dræg- 74 l i g Dræg- r.c.4 lig Dræg o +pl ;" hed i -,7, hed i...,). *5 : 44 tighed i 44 tighed i 4 ft tighed i 44 tighed i. --, TonNetto. 4e4 TonNetto. -,1 Ton Nett. Ton Netto. Ton Netto. Ton Netto G ) Tilkomst og Afgang til Det norske Veritas i Aaret 1893 har været følgende : Kjøbte i Udlandet. Byggede i Landet. Tabte Skibe. Solgte til Udlandet. Netto Afgang (--:--) Tilkomst (+). 71 ; -51 4,4 Drægtighed TonNetto Pci Drægtighed Ton Netto. Drægtig- CS CS -4"g' hed Ton Netto. -5 Drægtighed Ton Netto. 1-4 CS Drægtighed Ton Netto. Sejlskibe af Træ - Jern. - Staal , Sum Sejlskibe f Dampskibe af Træ. - Jern - - Staal d F Sum Dampskibe j Sum Seil- og Dampskibe 3) ) I denne Tabel er medtaget som staaende i Bygning Skibe, der er gaaede paa Vandet, men endnu ikke fuldfeerdige. 2) Et af disse Fartøier opbrændt paa Stabelen. 3) Af de i Udlandet kjøbte Skibe er 7 Staalskibe, dr Ton, nybyggede, de øvrige ældre.

49 Norges Landbrug i Om II østens Udfald 1893 har Landbrugsdirektøren under 23de December s. A. afgivet følgende Beretning til Indredepartementet : Efter en for Landbruget i det Hele taget gunstig Vaar indtraadte i det Sondenfjeldske og i det Vestenfjeldske til og med Stavanger Amt Tørke med stærk Varme, der varede, lige indtil den ved St. Hansdag-Tider afløstes af rigeligt Regn med varmt drivende Veir, der forbedrede Høstudsigterne meget; alligevel tegnede disse for Høhøstens Vedkommende kun undtagelsesvis til et Middelsaar, for Korn og især Poteter derimod tilfredsstillende. Det gode Vejr holdt sig udover Høsten og Indhøstningen foregik i Almindelighed under gunstige Forhold. Høstens Udfald har derfor i det Hele taget i disse Landsdele svaret til Forventningerne, tildels overtruffet dem, d. v. s. at Høavlingen i Mængde er bleven noget under det almindelige, medens Korn- og Potetavlingen har givet godt, tildels meget godt Udbytte ; om alle Produkter lyder enstemmig Beretning fra disse Landsdele, at de er af særdeles god Kvalitet og velbjergede. I det Vestenfjeldske forøvrigt, de Bergenhusiske og Romsdals Amter har Udfaldet svaret til de gode Forventninger og i det hele været tilfredsstillende, især for Poteter og Høavlingens Vedkommende. I det Nordenfjeldske falder Høstens Udbytte mindre jevnt ; medens den i de trondhjemske Amter, trods den kolde og regnfulde Eftersommer, betegnes som ret tilfredsstillende, berettes fra Nordlands Amt, at det ugunstige Veir, der varede fra Høbjergningens Begyndelse udover Høsten, ødelagde en Del af Avlingen og hemmede den øvrige i dens Udvikling, saaat Avlingen paa mange Steder ikke opnaaede Modenhed. Amtmanden slutter sin Beretning saaledes : Efter dette vil Aarets Host kun bidrage lidet til Letning af det Økonomiske Tryk fra ifjor. Da heller ikke Lofotfisket gav meget og Sildefisket, om end rigt, dog paa Grund af Priserne var lidet lønsomt, vil det forstaaes, at Tilstanden udover Bygderne ikke er den bedste, og at der fra enkelte meldes om Mangel paa Evne til Dækning af Kommunernes Forpligtelser." I Tromso Amt har Høstens Udfald ligeledes været lidet tilfredsstillende for Korn og Poteter. Allerede i den sidste Halvdel af August gjorde Frosten adskillig Skade paa mange Steder i Amtet, og det som da blev sparet strøg for en stor Del med mellem 10de og 16de September, da der faldt Sne, som fiere Dage blev liggende helt ned i Fjæren. Da nu heller ikke Fiskerierne," bemærker Amtmanden, har givet noget større Udbytte, er de økonomiske Forholde gjennemgaaende trykkende og for et stort Antal Familier er Tilværelsen bekymringsfuld.." Ogsaa i Finmarkens Amt gjorde Frosten Skade paa Avlingen, saa at Høstens Udfald for Rodfrugtens Vedkommende maa betegnes som mislykket. Høhøsten er derimod tilfredsstillende. 1) Angaaende Udsigterne for HOsten 1893 findes Beretning i Departements-Tidende for 3die Januar 1894, No S. 3 og fig.

50 Fra næsten alle Kanter af Landet meldes, at Tørraaddenhed har vist sig, dog neppe nogensteds i nogen hoi Grad ; fra Søndre Bergenhus Amt udtales Frygt for, at den i flere Herreder vil reducere Avlingen. Som antydet, har II OhOst en i det Søndenfjeldske og i den sydlige Del af det Vestenfjeldske givet noget under et Middelsaars Udbytte. Dette er saaledes Tilfældet i Akershus Amt med Undtagelse af Romerike, hvor Udbyttet for det meste gaar op til et Middelsaar, tildels endog derover, og i Smaalenenes Amt, hvor Udbyttet i Halvdelen af Herrederne er under middels ; Høbjergningen foregik bortseet fra et Par Herreder i sidstnævnte Amt -- under de gunstigste Veirforholde, og for begge Amter gjeelder, at det ringere Udbytte for nogen Del opveies saavel af Høets gode Kvalitet som af den rigeligere Avling af godt Halmfoder. Som en uheldig Undtagelse kan nævnes, at Hoavlingen paa enkelte Steder i Hvalers Lensmandsdistrikt i Smaalenene er saa ringe, at Kreaturholdet maa indskrænkes. I Hedemarkens Amt stiller Udbyttet sig mindre jevnt ; medens Høavlingen i de fleste Herreder i Hedemarken Fogderi i de nedre Bygder i Søndre Østerdalen har givet noget Nes og Ringsaker adskilligt under Middelsaar, er Udbyttet af Fjeldslaatterne godt, og i Glommedalens 3 øvrige Fogderier har man faaet et godt Middelsaar; Avlingen er i Regelen velbjerget og af god Kvalitet undtagen i Nordre Østerdalen, hvor den blev daarligere end ventet. I den største Del af Kristians Amt, nemlig i Toten og det meste af Hadeland og Land Fogderier samt i nogle Herreder i Gudbrandsdalen og Valdres, har Høavlingen været mere eller mindre under Middelsaars, forøvrigt middels eller deromkring. Sæterslaatterne har i Almindelighed givet rig Avling, i Valdres saa stor, at Faa kan erindre lignende. Kvaliteten er god. Ogsaa i Buskerud og Jarlsberg og Larvik Amter er Hønnengden noget under et Middelsaar, men da Avlingens Kvalitet er særdeles god, kan dette for en Del erstatte den mindre Kvantitet ; der er derfor ingen Frygt for Fodermangel, saameget mindre som det rigelige, gode Halmfoder vil yde en god Hjælp til Kreaturfoder. Forøvrigt falder Avlingen heller ikke i disse Amter jevnt ; i Buskerud Amt er Udbyttet i Hallingdal og Numedal middels, i enkelte Herreder derover, medens det i Buskerud Fogderi og i Sandsvær gjennemgaaende er under, tildels som i Øvre Eker, Lier, Fiskum og Krødsherred adskilligt under middels ; ringest er Udbyttet i Ringerike Fogderi, hvor Udbyttet er adskilligt i Norderhov betydeligt under et Middelsaar. I Larvik Fogderi har man faaet omtrent et Middelsaars, i Jarlsberg Fogderi et knapt Udbytte. Bratsberg Amt har i endel Herreder ikke naaet Middelsaaret, og kun undtagelsesvis, i Laardal og Rauland, har man faaet over et Middelsaar. I Nedenes Amt er det gjennemgaaende under et almindeligt Aars Udbytte, intetsteds over, og i Lister og Mandal Amt naar Høsten kun undtagelsesvis op til et middels Udbytte, som Regel adskilligt under ; Amtmanden udtaler imidlertid, at der neppe nogetsteds i Amtet befrygtes Fodermangel. Ogsaa i Stavanger Amt blev Høavlingen knap, paa adskillige Steder meget under det sædvanlige, men alligevel noget bedre end ventet, da Fjeld- og Udslaatter gav et godt Udbytte. Ogsaa i de sidst-

51 45 nævnte Amter er det avlede HO af udmærket god Kvalitet. I de øvrige Amter af det Vestenfjeldske har Udbyttet i Almindelighed været over et Middelsaar, kun paa nogle Steder i Søndre Bergenhus Amt under ; i flere Distrikter i sidstnævnte Amt fik man Avling som i et godt Middelsaar, og Avlingen betegnes som god og velbjerget saagodtsom over hele Amtet. Overalt i Nordre Bergenhus Amt fik man, uagtet ugunstigt Indbjergningsveir beskadigede endel af den rige Efterslaat, et godt Middelsaars Udbytte. Dette er ogsaa Tilfældet med Romdal og Søndmør Fogderier i Romsdals Amt saavel i Henseende til Mængde som i Kvalitet, uagtet Regn paa Slutningen af Slaatten for endel beskadigede Avlingen. I Nordmør Fogderi blev Udfaldet som i et almindeligt Aar. I det Nordenfjeldske betegnes for Søndre Trondhjems Amt Høhøsten som tilfredsstillende og tildels staaende over et Middelsaars, skjønt uheldigt Indbjergningsveir vistnok har bevirket, at Kvaliteten er mindre god. I den største Del af Nordre Trondhjems Amt har man faaet et godt Middelsaars Udbytte ; i de fleste Herreder i Namdalen Fogderi og i nogle Herreder af Stjør- og Værdalen Fogderi er Udbyttet dog kun som almindeligt eller, som i Frosten og Levanger Herreder, noget derunder. I Nordlands Amt var Udsigterne for Høsten lovende, men stærk Nedbør fra Høhøstens Begyndelse udover Høsten beskadigede meget Hø, som kom bedærvet i Hus ; Udbyttet kan derfor neppe ansættes til et Middelsaars i Værdi og som endnu mindre betegnes Udbyttet paa Fjeldgaardene, hvor Høet blev lidet og daarligt. For denne Slags Avlings Vedkommende kan Høstens Udfald i Tromso Amt gjennemsnitlig sættes til et Middelsaar, snarere lidt over ; Hømængden har været gjennemgaaende tilfredsstillende, tildels endog rig, og Kvaliteten god. Kun i Senjen tog Høet nogen Skade under Indbjergningen og er kommet mindre velbjerget i Hus. I Finmarkens Amt blev Udfaldet af Høhøsten saavel i Henseende til Mængde som til Kvalitet som i et bedre Middelsaar og vil paa de fleste Steder vise sig tilstrækkeligt for Behovet, i Alten vil der antagelig endog blive Overskud til Afsætning udenfor Distriktet, kun i Sydvaranger, hvor vistnok Kvantiteten blev som i et Middelsaar, antages Beholdningen, tiltrods for den store Nedslagtning i forrige Aar, at blive utilstrækkelig, da Foderet tog Skade af det mislige Veir under Indbjergningen. Sæterb ruget har gjennemgaaende givet et meget godt Udbytte. K ornh ø sten har i flere af Amterne givet et bedre Udbytte end i et Middelsaar, Vinter smd en dog ikke fuldt saa god som Vaarsmden, hvilket særligt er Tilfældet i nogle af de sydligste Herreder samt i Lom af Kristians Amt, samt paa enkelte Steder i Buskerud og Jarlsberg og Larvik Amter. Avlingen betegnes gjennemgaaende som velbjerget og af meget god Kvalitet. Som et godt Middelsaar betegnes Udfaldet af Kornavlingen i Smaalenenes Amt samt paa flere Steder i Akershus Amt, ister paa Romerike, og for intet Herred under et Middelsaar. Ligesaa godt har Udfaldet været for flere Distrikter af Hedemarkens Amt, saaledes i Vinger og Odalen saint Solo. Fogderier, medens den i Hedemarken og Sondre Østerdalen Fogderier ikke kom-

52 46 mer over middels, i Ringsaker og Tryssil ikke engang saa Wit; i de 3 nordligste Herreder af Nordre Østerdalen er Kornhøsten mislýkket og i Lille- Elvedalen og Rendalen under middels. Med Undtagelse af enkelte Distrikter Toten, Hadeland og Land samt Valdres Fogderier, hvor Udbyttet er noget under, har Kristians Amt faaet et middels Udbytte og Kvaliteten skildres som god, tildels udmærket. I Buskerud Amt har Kornhøsten i det hele lykkedes over Forventning, og gjennen-igaaende givet et større Udbytte, end man i Almindelighed venter sig, især af Vaarsæden, som i Buskerud Fogderi overalt slog godt, tildels udmærket godt, til, og i Ringerike samt Numedal og Sandsvær Fogderi gav god Afkastning ; i Hallingdal gav Bygget, som er den vigtigste Kornsort, et Udbytte soin i Middelsaar. I Jarlsberg og Larvik Amt har man faaet en god Kornhøst, i Brunlanes bedre end paa mange Aar, og Kvaliteten i Almindelighed fortrinlig ; i enkelte Herreder har dog Udbyttet været mindre heldigt, som i Lardal for Rugens Vedkommende og Hveden i Tjodling. Fra Bratsberg Amt lyder Beretningen idethele paa et Middelsaars Udbytte, noget over i de fleste Herreder i Bamle Fogderi og enkelte andre Steder, noget under i enkelte andre Herreder. Af Nedenes Amt har Nedenes Fogderi overalt faaet over middels og Scetersdalen et knapt saadant i Gjennemsnit. I Lister og Mandal samt Stavanger Amt har Kornhøsten været knap middels, bortseet fra enkelte Bygder i Mandal Fogderi, hvor man fik et ret godt Kornaar. Avlingen omtales imidlertid som velbjerget og af god Næringsværdi. I Søndre Bergenhus Amt regnes Kornhøsten som i et godt Middelsaar, medens man i Nordre Bergenhus kun fik et Middelsaar, i største Delen af Sogn dog noget over, i enkelte andre Distrikter som Jostedalen og Gloppen under. I Sønd- og Nordfjord samt tildels i Ytre Sogn tog Kornet paa de fleste Steder Skade af Regn, der faldt efter Skuren. Qgsaa i Romsdals Amt faldt der vedvarende Regn under Kornhøsten, saa Avlingen groede paa Roden og paa Hesje ; ikke destomindre anslaaes Kornhøsten overalt til Middelsaars. Som saadant ansees ogsaa Udbyttet i Sondre Trondhiems Amt, især for Byggets Vedkommende ; Havren led mere af Regn, saa det paa flere Steder saa daarligt ud med den ; noget af den maatte skjæres grøn, især i Kystdistrikterne ; Fogden i Fosen bemærker, at Erfaringen synes at godtgjøre, at man dette Fogderi hegger for meget Arbeide i Kornavl paa Bekostning af mere reel Engdyrkning og et deraf betinget udvidet Fjosstel. Kornhøsten gav i Nordre Trondhjems Amt et knapt Middelsaars Udbytte. Kornet er paa flere Steder af mindre god Kvalitet, dels paa Grund af den regnfulde Eftersommer, dels paa Grund af Frost. Dette gjoalder især i Namdalen Fogderi og end mere Meraker og de højere beliggende Strøg i Nedre Stjørdalen Herred, hvor Aaret forsaavidt paa det nærmeste maa betegnes som Uaar. I Værdalen Herred blev Kornavlingen baule i Mængde og i Godhed som i et godt Middelsaar, men Totaludbyttet blev for samtlige Distriktets Agerbrugsprodukter betydelig formindsket ved at store Strækninger af dyrket Mark lagdes ode ved Jordskredene iaar. Medens Kornhøsten for de ovenomha-ndlede Distrik-

53 47 ters Vedko mmende gjennemgaaende har været tilfredsstillende, kan dette ikke siges for Nordlands, Tromso og Finmarkens Amters Vedkommende. I Nordland maatte Havren, der særlig dyrkes i Søndre Helgeland, skjæres grøn paa de fleste Steder og naaede kun paa enkelte Gaarde den Modenhed, at den kan bruges til Sæd ; heller ikke Bygget blev overalt fuldmodent og Udbyttet gjennemgaaende lidet og mindre godt. Værst stiller det sig i Lofoten og Vesteraalen Fogderi, hvor Sæden har maattet bruges som Grønfoder. I Tromso Amt mislykkedes Kornet saagodtsom fuldstændig, idet man kun paa faa Gaarde inde i Fjordene i Senjen har faaet brugbar Avling; Agrene blev gjennerngaaende nedslaaede til Grønfoder. For Finmarkens Amt spiller Kornavlingen liden Rolle, idet Alten er det eneste Sted, hvor lidt Korn har været saaet; det Udbytte, man her fik, er km,' meget tarveligt. Over det hele Land bortseet fra de 3 nordligste Amter raader der almindelig Tilfredshed med P o t eth st en, og selv i Nordland og Troms0 Amter stiller Høsten sig for Poteterne bedre end for Kornet ; Udbyttet er gjennemgaaende adskilligt over Middelsaar, og Kvaliteten god. I Smaalenenes Amt fik man et godt Middelsaar og i den største Del af Akershus over, intetsteds under middels. Fraregnet, at Potethosten mislykkedes i TOnset og Tolgen og i Lille-Elvedalen blev ringere end almindeligt, har ogsaa Hedemarkens Amt faaet et godt Middelsaar, i Hedemarken Fogderi tildels endog rigt Udbytte. Paa en enkelt Bygd nær har man i Kristians Amt faaet adskilligt over Middelsaar, ligesom Kvantiteten i det hele er god. Som særdeles god betegnes Afkastningen i Buskerud Amt, især i Ringerike Fogderi var den mere end almindelig rig ; fra Veggli og Rollag meldes dog, at Udbyttet er noget forringet paa Grund af Tørraaddenhed. I Jarlsberg og Larvik samt Bratsberg Amter er ogsaa Udbyttet gjennemgaaende godt, i flere Herreder af sidstnævnte Distrikt endog adskilligt over det almindelige, saaledes i Gjerpen, Sannikedal, Drangedal, Saude, BO, Hjartdal og Laardal, hvorimod Kviteseid har faaet mindre. Af Nedenes Amt fik man i Nedenes Fogderi et godt Middelsaar og ligesaa eller derover i et Par Herreder af Sætersdalen, hvor Udbyttet forøvrigt ikke naaede hoiere end til et knapt Middelsaar. I Lister og Mandal Arnt har Udbyttet været rigeligt og af god Kvalitat, og i Stavanger Amt gjennemsnitlig meget over det almindelige. For de Bergenhusiske Amter skildres Udbyttet af Potethøsten ogsaa som meget godt, hvilket ligeledes gjælder Romsdals Amt, hvor man i Romsdal Fogderi endog fik en rig Afkastning. Amtmanden i Søndre Trondhjems Amt beretter, at Aarets Potetavling i det Hele er tilstrækkelig for Amtets Behov, men falder ujevnt, idet den paa enkelte Steder paa Gr und af Væde og Frost er bleven mislig, medens den andre Steder er ganske tilfredsstillende, for enkelte Herreder endog rig. I Nordre Trondhjems Amt har man i de to sydligste Fogderier faaet et godt og i Namdalen Fogderi et almindeligt Middelsaars Udbytte. I Meraker og de hoiere Strøg af Nedre Stjordalen Herred ødelagde Frosten for en stor Del Avlingen. I den sydlige Halvdel af Nordlands Amt er Afkastningen gjennerngaaende god, om end delvis med Frygt for Følgen af, at den ikke kom tør i Hus. I de

54 48 nordlige Distrikter af Salten, i flere Bygder under Lofoten og Vesteraalen blev Udbyttet betydeligt under et Middelsaar. Potethøsten betegnes for Tromso Amt i det Hele som betydeligt under Middelsaaret; i et Par af de sydligste Herreder, hvor Frosten ikke fik gjort saa megen Skade, er.avlingen ret tilfredsstillende, men gav forøvrigt faa Fold og Kvaliteten er daarlig. Naar undtages Nordvaranger, hvor den slog nogenlunde godt til, mislykkedes Potethøsten over hele Finmarkens Amt, væsentlig paa Grund af Frost, der indtraf i Slutningen af August og bevirkede, at Poteterne dels frøs i Jorden og dels senere raadnede i Kjælderne. Af andre Rodfrugter angives Turnipshøsten i Srnaalenenes Amt for Halvdelen af de Herreder, hvorfra Beretning foreligger, at have givet Middelsaars Udbytte, for den anden Halvdel under ; i Akershus Amt slog den mindre godt til i Asker og Bærum og paa Nesodden, bedre i Aas og Frogn. Fra Søndre Bergenhus berettes, at Udbyttet af Rodfrugter og Havevoexter er forholdsvis godt og paa de Steder i Nordre Trondhjems Amt, hvor Rodfrugter dyrkes, ansættes Udfaldet til middels eller noget derunder. Frugt avlen har for de Amter, hvorfra Beretning derom foreligger, mislykkes, dette er saaledes Tilfældet i Smaalenenes og Søndre Bergenhus Amt samt tildels i Nordre Bergenhus Amt, hvor den i det Hele blev ringe. Kirsebærhøsten paa Frosten mislykkedes paa det nærmeste. Amtmanden i Nordlands Amt beretter, at B æ rh østen for Søndre Helgeland var god, tildels rig, medens Multebærhøsten i Vesteraalen var mislig ; kun i Dverberg Praestegjeld indhøstedes ca TOnder. Fra de allerfleste Steder i Finmarkens Amt betegnes Bærhøsten som mislykket ; kun i Kistrand og Sydvaranger indsamledes henholdsvis 80 og 160 Ankere Multebær." Rimgvolds Bastrykkeri.

55 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i April 1894 (Side 49) IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i April 1894 (Side 50-51) Trælastudførsel i April 1894 (Side 52-53) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Marts 1894 (Side 54) Norske Skib es Fart paa Storbritannien og Irland i April 1894 (Side 54) Jernbanernes Driftsindtægter i Februar 1894 (Side 55) Telegrafkorrespondance i Marts 1891 (Side 55) Uddrag af Nor ges Banks Bøger April 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Mai 1894 (Side 56) Brændevins- og Malttilvirkning etc. i April 1894 (Side 57) Antallet af Konkurser i April 1894 (Side 57) Opgave over Fiskeparti er, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i April 1894 (Side 58) Opgave over Løsøreforsikringsselskaber i 1893 (Side 59) Revideret Matrikulskyld amtsvis ved Udgangen af Aarene (Side 60). I. Rigets Toldintrader i April 1894, sammenlignet med tidligere Aar A. I April Maaned Udførselstold 901 Kr Iudførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr B. I de 10 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar Kr ' C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo April Udførselstold Indførselstold Kr J Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Ind.gaaende.. 40 Forskjellige Indtægter Ialt Kr

56 Foreløbig Opgave over indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i be n Artikler. Mængde. Beregnet Værdi. ea PI Kroner. Kroner. Indførsel. 1. Smør, almindeligt kg , kunstigt Ost Rug, uformalet Byg, Malt Ris The Kaffe , Sukker ' Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt).... hl Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Lokomotiver. Kr Sum... tl Udførsel. (Norske Varer.)') 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet.. 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. -, kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is Trmlast Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad. 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm') 25. Nikkelmalm') Sum.... (1, Kr. kg. - hl. kg. Kr April B ; , _ , ; ' , , ! -( ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 5) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

57 April Maaned samt Januar-April 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-April. Mrengde. Beregnet Værdi i UM=. Kroner. Kroner. Kroner L ' , s ii, , , is, : ' g : io , :51: ii j o ' '

58 C/1 s:3 O to a0 5 e t0 CY) If) at kn c's) co 0 ci) co al cra ot ko t ko 5 ko in co 0 "E L c I o c:3) ke) c'.1) r CD G,t in /4 r. C.., )001ac0 a a cocor-4 r-t co azct C) ) C, i kt) p-4ci CS') Cq Cr4 01 C> e.0 r4 e.0 4-4C4) r-4 =CMCÐ /`44 02 `di CD di CÐ r Cq co kö WCAM a) a a-. an OD 0 C) oi L-- l Œ) -da C) I co co as co 01 O CC) CY) GS GNI LO a) CD tc) M ce) a-4 okr3 - C::) 01 1 : rn Gcg M.11 CS') -14 cð CI) a 0 cooz a.cp or) a-. a CI II - co CC k0 a) 0 co c co M Os.14 0 r. co L-- ko 01 C) co t0 at") C,2 0 CD Cr) - CÐ - 01 v.. r.4 10 I-. C.C t.. v. I MOZIOCID,14 t r. c0 C) C) p-a (;) di -cp M -cil 0) 01 0 k0 r-4 kc)...i r. 1 C 2 C.Ð LC) a r. `Gt. C.Ð 01 (M CD in IC) LC C) G 4 GNI co C).44,-. GS.14 CZ, ar) ao C) " E C.).14 a) r-4 t". kö. GS tt) CS C5),1.141 r. C) O eq v.. -C) CD r. i.". rl co co L / ot 0 its PI 54 k P".1 ` a CS M (3) 00 C) L--- i-- co 0,/.14 N a co an 00 Cq i-- 02 ccco cf) a--a Co Cq CC).CD Cr4 00 "14 r-4 r-4 0 CZ da cr4 M 01 (:) co cq ra "F3 A r-4 'di MONdit--01 co a L. GS CÐ kö IC) r-4 r..4:14 to Cq kö ko i-- ce) ad aokö i-- CC) co e-1 OD GS GS CD `I, Cs.14 ccr-4coco 0 0 r..,14 GS a 0 ar) i' 0 CD 0 CS GO if) 0).41 in Gq *-4 kr) c,0 r. r. a CS ar) co,-4 a knoci)i--cq a... a ko a C) ao --a (z) in a) co kn - C) i - i-- -cra c) cc).0 -da, ko 1/0//a/ ra gi -,... a to 7"... *F.,. d. E'D:4! H *0..s to cd H. d.. O. c,,:. pi X X c f'2 go, pi.... ') gi) tó A `41 rd.,, :I PI ce Ai., r,:$ g ci g13.-_-:. Cii '4.1 k -1 2). fi 5.1 +a... ;:l Q. ti f.i. s'i 4.'s _lq,, T. +a,.,.4 a..o 0 co ra 41 til.2 - ri. ' 1 ii 71 S." A :4 i 4 il FI E:. t,' fi,... 1') ce - cri MS 8 48 a..c:',.., - it ti, bo 8 +. ct A 4 E-1 Z 411 ao+' 4 P, m 0. :4' Z -hi 4'4' 44 p' 4.4 r-4 0) 0.14 an CS C) CS L".. r-4 1 kö M 0) kö C) 0) CD ano c-' kr) ot 01 P.-. di C)co in.44 at at a, ao op 4. 7: tti 1. I I

59 ....I r4 1.4 fat <4 I cd g g Cd.-z 4;,-. cs H rcr 4)... fl.) r" 0. - ;.,. ea ' `1) r/1 14 cd 4-, C/2 rd...; 51 1) A..4 $4.. bo-." t,,,.2 o 4``' 1:4 53 L-- CA t.- N 00 t0 CT) t C:n i- 0 C 1 N t- N Cn CA CZ 00 co = N C 1 CM L-- zt C:t t- V c4o co to.-.4 ext C;) CA.d. M 0, di r.1 C) 00 in G74 c: r a Cn - CZ Cg cl) C3b in co cp. 0 a),-.4,-.,--, 0,m a to... t-- co '-... at.4 cc) r. t.dk - CD kt, r-4 Cg to N... co L.-. C 2.cti CÐ CÐ N cg.-4,--... di Cg di.--.,-.., ce5 mi "di.- C 5" 4 N 10 co co to to t-- to to to to ko tv o co -,:l..,t4 CD CÐ LO : co..i. i-- co i co co co.41 iri OD i-- L-.d 4 N.--1.1,44 GrJ co irm at '- at F..ClC.,/ i.--4 N co GO Cc, CM trd aa N zti Cg M L..- M c t L-- Lo 00 oo O x -.) r+i kr") a) Cl v. L'- cð CC at co co co cr.,.:i, -14 at at CYDOeDegG010c-OMCAd100. M GO c.r) cgo 0 di C74 OD 0 c0 dr, CD e Cg W.,,, tg cð 0 M C)-c.f) c Ð XJ M r-, 0 Cq.0 di ' :i N Gg di CÐ - N di 00 LCD L.- c.2 p -. L.-- Cq -1 '-1 G',I CNZ v.-. co c., N N..di GO M di c0. 0 CÐ di Cb cð L - cao 0 M 0 c.ð Ce3,... i".. v...1,1 1.". GNI GNI,t,G.,/ (n.tti ' i"- i.- Cg.0 i'. cð GO 0 Cg Cg di di Li Cq 1-1 in L.- J.. co -- 4,... (73 C q 0 0.) 1.0 cl) cn 0 C.? Cg co GN2,f4 Cq M C) L.- CT., W r O.--4 co o 2.: cd ca c's 71 co cii,....--) Cg 1.0 c.0 0 cg.-.. M N. :t,c'z 0 i-- eð.--...c") In.-. cg CÐ c3-4 OD o ko,14 o o -14 co co i-- 00 cr) c.c) i... CC, i-- CC) r". Cn i- Cn CD Cn GO CX) 0,--. C,2 C f--4 C,1 0 In r. r..44 C0C000LOOC4.41 N c. 0 N 00 r- 0 = ,...Gg Ocgc00,-. Cg Cg r-.,--. Cg r-, r-4 ko C:).--.. L... c) cg -.. CD...:4 iii re / a r-.. -,f4 b0 I I a) i I II 1 I I I i 10 C,1 CD ta C.1 CZ O 1,1to ).0 i- N V cd 00." 0 co,... c,/ c,t M N r -, t... c./ Cn,-ti C7), ).-. ca H RI CD.1,. t.f4 t.,,..., 2 "4"..... g.4 eci 1-- cð 0 0 i- co tn GO C.0 OD t... C75,,ti 0 co C 2 Cn,P Cn to Co t. cq cn.-4 ccd.11 C'J r.. ko co c)...) -.1. ko.--k -.Is co.4-, co -II co i ,t4L-- c.ð c.c) i-- cc') Cg N i-- k di di cg 0 0 L.-- PI M L.-- u-a -. 'TN kn C.O C 1 0,1 in co c,/ kn --, oo r-. G,2.44 N N,-,,-, ri In C.,/ In (3., in a 8 Cn i L..- Cg.. OD CD if) 0 C,1,--4 C.,/ OD cg c.ð N eð N --. Cn CD I.- -. fl eq v. p-4 Gq i-- c.c. co = 0 M.-1,...,,,,...,...4 CD L..., 4 G4 - N c.2 M 1-4 4: cis '',1 VIC) 0010 Ct I easoc:)..en(osej, ri Cr) CM In G,1 I`. r-4, d,, - cr3 c.0 cot 4 GNI GNI ' (..:, cm C:,...4 ri,-4 P.. -,4 rd 0 cs g 14 0 /-- GO I /..- CD co 0 Cg L.- C.0 N c.e) di 0 00 s. I-- GNI r,q Cn d. cg c0 d, d. cg 1.0 p-. rt. CZ c r) ccb --, cg cg,r3 c) G.' r.. 10 C,1 co x oo..c") i-- Csb. ti 00 CD ŒD.0 00 Cg c0 xn ka.-i = C 2 C 1 Cf.)..-,I4 tr PI a, L... cn, ez) -.,f4 il C),0 I a i;;; in t".. tid -.,r, is.. 0 C C4 CC) in N i--,--4 0 '- d. bd Ts -5 t- -41 co --/, cn... CÐ N i-- 'di 00 r co,...,, t.. 0 kn GNI,..., t".cn g 10 CrJ. In 0 1 G 2 CC, r Cq CrJ i-- GO CD Cg.-4 Cr, s:""....t ; o co co e.z C.,/ I-- CD di CÐ Cq N Cg co tf5 Cg N c..0 ds 1 C Ð = LI D '14C 2 OD,:n kn.41 C 1 C:n C') an r. kra trj 1-4 C) 1.--i 1--.W S a'a N N : CID.tii N VD cm r-,..., ( ëzr-c:)..ocosc,c)... a. ),...u.,.. 4) I:-'...,.4.: C.,1. cg L-- ake5 cy5 1.0,-.-li Cg,sk cs a cq o,_, to cq co g 14 p-, - co Z"... csd cy-, -zr. co kcj ted N,11 -ia 741 H k:. Q p mi...,c$.... ms.. ed. r-cá Pd 0 rd i fil,g to41.. ea pi c'.. 0. rd. d cd. r- oc/ $.4 a) A. 'St. r_, MI 1,c,. CI).- "411 cl)4." P 8 F ern *T1 i 1, ti.d El Q'..w l'-'`. f3 a4.e It,d 41 d,q, 71 rc5 p, MI r, El 11 t;' g'i) bi" * l';' tg ffi, r, r't,' 1 g g3 :t..,, r gi1 illi ce, 0,.,, 11,4 '61ta' ill lg,1it '`.' 2 94 F-171 ct 2 d g Pit-AP4 XP44 Aga t=4 am airnts),e-4.4o lácgixe-iz 4

60 54. Skibsfarten ',idiom Norge, og Udlandet 1 Marts Ankomne Fartflier. Afgaaede Fartoier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Auto'. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Marts Dampfartoier Seilfartoier Ialt ' Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartplier Ialt 227 '74259J Januar Marts DampfartOier. SeilfartOier Ialt Heraf Norske: DampfartOier SeilfartOier I Ialt I Januar Marts DampfartOier SeilfartØier ' Ialt Heraf Norske: Dampfartglier.. Seilfartøier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i April 1894, sammenlignet med tidliger Aar. Ankomne ladte Fartøier Afgaaede ladte Fartøjer Januar Marts April Ton Ton Ton Ton Ton Ton Ialt

61 Jernbanernes Driftsindtægter i Februar Maaned Baner. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Person- Gods- Øvrige Tiltrafik. trafik. Indtægter. sammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Km. Sr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Stilrenbanen , Merakerbanen jtederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum ) ) ) Den de norske Baner i Februar 1890 tilkommende Andel af Samtrafiken med Sveriges Statsbaner -- Kr er medtaget i de samlede Indtægter, men derimod ikke fordelt paa de enkelte Indtægtsposter. 7: Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Marts 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. Marts Antal af taxeiede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Januar-Marts. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr

62 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af April Maaned 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 30 April-31 Mai Uddrag af Bankens Boger ultimo April 1893 og Aktiv a. Bankens Guldbeholdning : April April i Bankens Kjældere.. Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjøbte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler... Kr Br heraf i Omløb Altsaa i Kasse Andre Konti Passiv a. Kr Kr Funderede Sedler.. Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 April-31 Mai te April. 7de Mai. ilde Mai. 22de Mai. Bite Mai. Guldbeholdning Sedler i Omløb - Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

63 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de otte forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. = MI A. Tilvirkning af Brændevin: September Marts 522 Liter April Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: September Marts Tons April Ialt (stobsat Korn) Tons s C. Produktionsafgift af Brændevin: September Marts 544 Kr April Õ Ialt Kr D. Produktionsafgift af Malt: September Marts 264 Kr April Ialt Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i April 1894, sammenlignet med tidligere Aar. April.I Januar April Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjera Stavanger Drammen Kristiansand I 2 5 7b

64 58 II. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift. 1 April 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Finmarken Amtskommune. Ialt: April. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk,, Stkr Anden i Fartøi saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar April. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, 1 Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager --, Tdr

65 tr, o ti) C5 7T) pul : co ktt a-- co c.0 = r- r- 0 cv c) co r-, co -44 cn ot r a) O o co r- m r- m r....1,r1 v. v. ri 4 0'5 cq,41...di C." o0 ko r-.,.0 C)..,0 14 CV CZ O 0 L' (M L to Cn r ,Cr) 00 C..) v. 0 0 Q i ) 0, WO 0 A C000C20U2C,20/0 2 C74 e-4 r-4 o o ,0i. 0 CC) CX) cv to In kt C'S l (n to 1.0 LO 0) 05 r. :0 co 10 til t. e2 0 4 CZ C di Q t - C 2 I"- C.,/ -04 t7j CD i-. mdi 4 CD G T CD C*4 N N N t- co 0 Nil M co GO I-. 02 I... ki C get..41 CH 01 0 Cr) C,.? v. v. Q cn cq -41 to co M Id t *-4 01 et) C2 'TS C, to '- cr4 W vo CV W O ttr) (n o 01 0,t. 02 W ad r tra N CD xed / C.4 02 v..:14 Z t". 1. ce Lo N v. v. Cr4 CS v. v. c..2 v. -41 CC, C, ( C C) 0 C r.4 r-4 E kr2 "44 CC) vc) co 0 02 tc2 Q tr2 i - 0 C,/ C,2 = C35 10 OS C " 'CS CD C3') N 4 0.) r CS 1C Cra CS CSr.4 0 to to co0cD. L" QC) 02 0 to N 1.C2 l G',2 C4 02 co 02 co kt2 CS - 02 )42 IC2..14 C:72 C:52l et. C32 eni rcs H Q ) 0 0 O000 cogr. 1:-opcq ce00000 co020000coc,z00 GO Lo,4-3 Lo cn co N CD to 00 CV 02 C75 C75 CS) r-4 to t.- CÐ to tti 05 0 E.- Lca tc'3 to Le) 14.3 ICJ c0 r- k- es" et. t.c2 I.. 00 WM000000C000 r.4 r r-4 r ) or, o) c. c. Ch 00 GO 00 co co co oo co r... re v..4 v..1 ir. 4.2P. CS lit I H co.!f.4).'z'.e6 A 03 a) rai A :4) : g: g.c4. at -Li 4 0 Ei..- Ż1) -G 'L, 6- A E ". P' IT E Pq g 1 k ba 1.-.r.i ,7.470 '4 -,4 L'!) 1 %) Mk' eil.f., -r..4. pv0 c' '64 OIs, g':1) t!=i Et;. cq....

66 Revideret Matriku1skyld amtsvis ved Udgangen af Aarene Amter Mark. Ore. Mark. Øre. Mark. Ore. Mark. Ore. Mark. Ore. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland o6 Troms Ialt I A n m. Herredernes reviderede Matrikulskyld 31te Marts 1886 findes anført i Norsk Lovtidende 1886, 2den Afdeling, Side For Riget udgjorde Matrikulskylden ved nævnte Tidspunkt Mark 18 Ore. Opgave over Matrikulskylden ved Udgangen af Aarene er trykt i Meddelelsernes 9de Bind Side 62. Fra iste Januar 1893 er en Del af Strinden Herred i Søndre Trondhjems Amt indlemmet i Trondhjem Kjøbstad. Ringvolds Bogtrykkeri.

67 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i Mai 1894 (Side 61) Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Mai 1894 (Side 62-63) Trælastudførsel i Mai 1894 (Side 64-65) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i April 1894 (Side 66) Norske Skib es F art paa Storbritannien og Irland i Mai 1894 (Side 6(J) Jernb an ernes Driftsindtægter i Marts 1894 (Side 67) Telegrafkorrespondance i April 1894 (Side 67) Uddrag af Norges Banks Bøger Mai 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Juni 1894 (Side 68) Brændevins- og Malt tilvirkning etc. i Mai 1894 (Side 69) Antallet af Konkurser i Mai 1894 (Side 69) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Mai 1894 (Side 70) Formue og Indtægt efter Skatteligningen for 1893 (Side 71-77) S k a tt e tax te r paa faste Eiendomme i Byerne ved Udligningen af Byskat for Aarene (Side 78-79). I. Rigets Toldintrader i Mai 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Mai Maaned UdfOrselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. - - Iudgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt Kr B. I de 11 første Maaneder af Budgetaaret. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Mai Udførselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - Indgaaen de Forskjellige Indtægter. Kr I Ialt Kr

68 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. -, kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg, Malt 7. Ris 8. The 9. Kaffe Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 523). 18. Petroleum, Paraffinolie 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes. 21. Maskiner og Lokomotiver Sum Udførsel. (Norske Varer.) 1. Tørfisk 2. Klipfisk Fedsild, saltet 4. Auden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. -, kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn Tran Fiskeguano Havre Is Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad. 19. Cellulose, tør Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit 23. Svovlkis Kobbermalm') 25. Nikkelmalm') co rcs rcs Mai. tao at Mængde. 41 ea ;1 X kg. hl. Kr. Kr. kg Sum Kr. hl. kg. hl. kg. 1. r.-t. m3 kg , ," ! f i ' , ; ; Beregnet Værdi Kroner I Kroner ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget UdfOrselen af svensk Vare. 2) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

69 Mai Maaned samt Januar-Mai 1894, sammenlignet med tidligere Aar. _ Mængde. Januar-Mai. Beregnet Værdi i Kroner. Kroner. Kroner i io ii _ i O ' _ ? io O ii o o la

70 N rcs ee, 0 0 A 1.4 tv t 1:4 ca. es "E s co ICD.11 N 0 to N c.1 00 N r-o r. 0 0 GO to N p-t C) la LO..tti C 2 00 c N 0 co N GO.41 co 4 o N co co CD to a5 N...I to CÐ e)? s t0 CC) LO co L- di 10 CM to 0 r- t..- c.0 N 0 1 L' ,-.1 CM 0 CV r. to 0 ti"3 LO L N co co co r.- C.C. H. P. HI r. to CD P. r. 10 W u'd 02 e) ko co.0 stn c0 cid co GO N CD co di co CM co to r. t.cd C55 C 2 co o0 N o N o N co co 0) N 0 to et' OS co N di to ZO co Cq - N 0 0 Ica di co 00 co co o/ co N.41 co co 10 Cn 00 te)..:14 en a) 0 0 W cq N N 10 ko 02 eln cf) O tf) CM C 2 1CD."4L.- in to co eti CV N C,2 d4 N CD.4 CS ct C? to CS t - C- CC 00 H4 01 CD ÏCD di coc cz N r co In tit O i C55 co,i4cr)e..tti 0"4 C:Sb C,2 coogo to di 01 C.C) CY3 00 is 50 I.41 t,j '44 L.- co co C).41 r..1.1 MIN o co N co C 2 co N C5 0 N to N N in 0 4.* c, k ri P:1 CS +CZ C- 0 co co C- CV cv c az 0.4 o..14 o co CT3 CN2 co L' CN1..tf N N -.01 L... rci r2 0 d LLD CD co r. co Co ( H4 co to co 0.04 i co to tiq s C co -1.1 co cra to coco, t-coou Jot a) - 4 CY) N al).0 N 0 10 NC- co csscoto co TH CV t' C,2 o o 44 N.04 C) 00) C) '.44 to co co r -, to 05 oso 0 cf) o CtO r-4 CY) C) CNI.41 CV.14 ic3 co 10 to ea blt to. c, Ti. c -j. nt t- i O X x , d P.. 'Fi e óc , r. 0 d 4, 1:$ g.. 1: ; 7ei o 14.. PI. tæ c; i_. I rd,,,,,i1 Pare.:.21 pg rtil.5 i W re,. c2 i +4 1St 0 Al. ' I '7,4,2 1 e. t5 PI t.± ce to 1",:$ to '' ' El,-. ti tv) 0. cd v s -. I:, 0 0 maw41e-izxii'44 ß 1:1 i 64' -'1 ki 1"."4 Z Zi : rg : 4

71 S.4 ) 4.; H ca.; ce A 1-4 ci.) to bi 65 o co ee ei cd.04 ep 00 et, ut 0 Co o2 c 1 es co...14 L.- in cq cq 0 L-- 0 in 0C cq 4 N 00 r. al al in -cf. Ntf d4 0 CA 'al+ CC).icti ke, r. al 0 cv C7J t CD P. C.C) N GO co (= OD cra r. al N di 0 cð cra c.0 in CA M M era GO co CA CD s--. C,1 eti 'Ili.41 di 0 ti C,1 CV r. - CÐ s C s co 0 GO I"- C,1 CÐ Lot--cÐODeÐCAc.ÐcÐ 0=in C0 in CA 0 0 r. 0 L.- di N N N N di 0 in cq -41 ceeti Oœ Cq r-4,-.00,-.camgoonom.-4c,200co0cqc.ðorpcqc.0 v co cd i- cq co CA 00 in cq Mc cn co 0 cod, Cq L-- 0 N 0 L.- C 2 r-4 01 cr) e-4 c CV r-i r.l 1-4 s 0 C 2 N T-4 e -,14 co,h 0 eti CD C /--,ts 0 0 CD r--. Lo (n..zti i-- di co in co,--, az..44 CA G 2 10 cq 0 CD CA to - 4..ls CR ri t,t1 0 C 1 N.-e r. tcá 1-4 in 0 CZ O *-4 Cq di i- CD in -11 c,/ L.- di N 0-,.-4= i' CTJ CV r. 0 j co CÐ co ti GO OD CA C 2 C.4 0 CD C", CA E- P-4 E... C 1 C 2 eti 0", E.- N di cm al r-4 4. g 4 CC.:14 e kn in,--, 0 CA '- 0 C,./ LO a2 0.5,Le3 en 0 di r. 02 '4,sr. (;) H '14 = ' in cð 0 in 4 di di N d4 l e cs., 0 0 r- c ko oo kc C (In CC) - r -+ co,t1 ol V L.- di c LO CV CID 0 i lc:7 J L 'ev c,f4 o `di 10 CC N di di N CD N ri r. 5. mk fa 49 e e e 4 conon ee ko 0 4 em tt'j C iö 41 ir. E I, M e ei di e e cc 00 r. t tra 0 0 tq M CA 0 O 0, os A a, gi o rs M ko C,1 in 0 in di O M Pi e Cq CD ked ".4 l = O ets C 2 ell.44 in ko CZ r. ca co ca.44 te., co N.41 N er-4 r-e r. N 10 e r. e ep e co L.,. in is 'TN C,,/ di II t r.,41 ko CA ctio C,2,c4 M O tt'd di I.. VD in C.7', di e.44 al 1.0 CD 10 P. al - r.. E CZ - t". O s.c3 L,t4 r..44 in -di C Cq rcti /CD r-4 s-4 e-4 c./ e st cs N I 4 in CA cra ii +II r-s s 0 i' 02 CT) CV 02 1CD-C in.41 r-4 r. 0 kolo P:1 ;54 rd PI.cef! 51 0 rn c1) 13t rw rd k cd de.0 - r'4 rkl tt 7:1 E E 1;'kkbo ce * tz crl r=s) a Et, o 43 ce ce cd C13 7, cc CS d 0 5 a

72 66 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I April Ankomne Fartøier. Afgaaede FartØier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnag Antal. Tonnage. April Dampfartoier SeilfartOier Ialt Heraf Norske: DampfartOier. Seilfartøier Ialt Januar April Dampfartoier SeilfartOier Ialt Heraf Norske: Dampfartoier Seilfartøier I Ialt I Januar April Dampfartoier Seilfartøier Ialt Heraf Norske: DampfartOier Seilfartøier Ialt Januar April Mai.. Ton Ton Ton Ton. ' Ton Ton Ialt

73 Jernbanernes Driftsindtægter 1 Marts Maaned Baner. Indtægter i Maanedens Lfrib. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Km. Kr. 0, Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jæderbanen , Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum )854_ ) ) I de her opførte Indtægter er ogsaa medtaget den de norske Baner i Januar, Februar og Marts 1890 tilkommende Andel af Samtrafiken med Sveriges Statsbaner, nemlig henholdsvis Kr , Kr og Kr ) De paa Marts alene faldende indtægter. - Korrespondance ved den norske Statstelegraf i April 1894, sammenlignet med tidligere Aar. April. 1 A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet. Fra Udlandet Ialt Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Kr Januar-April. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr I

74 68 8. Uddrag af Norges Banks Bøger ved Udgangen af Mai Maaned 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 31 Mai-30 Juni Uddrag af Bankens Boger ultimo Mai 1893 og Aktiv a. Bankens Guldbeholdning: Mai Mai i Bankens Kjteldere. Kr gr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum..... Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjøbte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler.... Kr Kr heraf i Omløb Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Kr sr Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Mai-30 Tuni te Mai. 7de Juni. ilde Juni. 22de Juni. 30te Juni. Kroner. Guldbeholdning Sedler i Omløb Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner

75 Brændevins. og Malttilvirkning samt Afgift deraf 1 de ni forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin: September April Mai September April Mai B. Tilvirkning af Malt: Liter Ialt (100 Pct. Styrke) Liter Tons Ialt (stobsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September April 816 Kr Mai D. Produktionsafgift af Malt: Ialt Kr. September April Kr Mai Ialt Kr i ' Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Mai 1894, sammenlignet med tidligere Aar. M a i. Januar Mai Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger Drammen Kristiansand

76 0 II. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Mai 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Nordland Til Finmarken Ialt: og Tromso; Amtskommuner. Amtskommune Mai. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar Mai. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk Kg Klipfisk Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr

77 Formue og Indtægt efter Skatteligningen for Nedenstaaende Tabel indeholder Opgave over den antagne Formue og Tndtægt i Landets samtlige Byer og Herreder efter Skatteligningen for Opgaven er, soin bemærket ved tilsvarende Tabeller for foregaaende Aar, kun foreløbig, hvorfor den endelige Tabel, der vil blive indtagen i Kommunalstatistiken, vil være noget forskjellig fra nærværende. Til Sammenligning har man tilføiet Hovedsummerne for Byer, Bygder og Riget ifølge Skatteligningen for Byerne. Bygderne Riget. Antagen Formue. Antagen Indtægt Kr. Kr. Kr. Kr I Landsdele. Antagen Antagen Antagen Antagen Landsdele. Formue. Indtægt. Formue. Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Byerne. 1) Fredrikshald Sarpsborg. Fredrikstad Moss Son. Hølen Drøbak Kristiania Hamar. Kongsvinger Lillehammer Gjøvik Hønefoss Drammen Kongsberg Svelvilien Holmestrand Horten Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Langesund. Stathelle Brevik. Porsgrund Skien. fisterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand , Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Egersund Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalesund Molde Kristiansund Trond.h.jem Levanger Stenkjær Namsos MosjOen Bodø Troms Hammerfest Vadsø Vardø Ialt ) Ladestederne Hvitsten og Holmsbu ere medregnede under de Herreder, hvortil de hore (se Akershus og Buskerud Amter).

78 72 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Trøgstad Askim Spydeberg Skiptvet Rakkestad Eidsberg Rødenes Aremark Id Berg Skjeberg Hvaler Borge Varteig Tune Glemminge Ons0 Raade Rygge Moss Vaaler Hobøl H errederne. Smaalenene. Akershus, Ialt Hedemarken. Ringsaker Nes. Furnes Vang Løiten Romedal Stange Søndre Odalen. Nordre Odalen. Vinger Eidskogen Brandval Grue. Hof Aasnes Vaaler Elverum Tryssil Aamot Stor-Elvedalen. Sollien Ytre Rendalen. Øvre Rendalen Lille-Elvedalen TOnset Tolgen Kvikne il i Vestby') Kraakstad Aas Frogn Nesodden Aker Bærum Asker Urskog. Høland Enebak Fet Sørum Skedsmo Nittedalen Gjerdrum Ullensaker Nes Eidsvold Nannestad Hurdalen Fering Ialt Kristians. Dovre Lesje.. Skiaaker Lom Vaage Nordre Fron Søndre Fron Ringebu Øier Østre Gausdal. Ve stre. Gausdal Faaberg Biri Vardal Østre Toten Vestre Toten Jevnaker Gran.. Ialt Heraf Hvitsten Ladested antagen Formue Kr , antagen Indtægt Kr

79 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Søndre Land Nordre Land Søndre Aurdal Nordre Aurdal Vestre Slidre Østre Slidre Vang Sandeherred Tjølling. Fredriksværn Brunlanes Hedrum. Lardal Ialt Ialt Buskerud. Bratsberg. Drangedal Sannikedal Hole Skaat0 Norderhov Aadalen Nes Gol Aal Hol. Sigdal Modum Øvre Eker Nedre Eker. Lier Røken Hurum I) Sandsvær Flesberg Rollag. Nore Bamle Eidanger Slemdal Gjerpen Solum Hollen Lunde BØ. Saude Hitterdal Tinn.. Hovin Gransherred Hjartdal Seljord Kviteseid Nissedal Fyresdal Mo Ialt Laardal Vinje Rauland Jarlsberg og Larvik. Strømmen Skoger Sande Nedenes. Hof Botne Vegaarsheien Vaale Gjerstad Borre Søndeled Ramnes Dybvaag Andebu Holt. Stokke Aamli Sem Mykland NOtter Herefoss TjOin Froland Ialt Heraf Holmsbu Ladested antagen Formue Kr , antagen Indtægt Kr, b

80 1. (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsde Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Østre Moland. Barbu Tromø His0 Oiestad Fjære Landvig Eide.... Vestre Moland. Høvaag Birkenes Vegusdal Iveland. Hornnes Evje.. Bygland Valle Lister og Mandal. Tveid. Oddernes Vennesla... Øvrebø og Hægeland. Søgne... Halsaa og Hartmark. Holme Øislebø og Laudal. Finsland Bjelland og Grindum Aaseral Nordre ITndal Søndre linda' Vanse Herred Lyngdal Hægebostad Fjotland Kvinesdal Nes og Hitten% Bakke Siredalen Sogndal. Lund. Heskestad Bjerkreim Helleland Egersund Stavanger. Ialt Ialt Ogne Haa Klep Time Gjesdal Høiland Haaland Hetland Høle Fossan Strand Finn Rennes Mosterø Skudenes Aakre Avaldsnes Torvestad Skaare Tysvær Bokn Skjold Vass Vikedal Nerstrand Sjerner Fister A ar dal Hjelmeland , Jelse Sand Saude Suldal _ Ialt Sondre Bergenhus Strandebarm og Varaldsø Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg Sveen Valestrand Finnaas Stord Fitje Tysnes Fuse Os Fane Austevold Sund

81 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Antagen Formue. Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Fjeld Askøen Aarstad Haus Bruvik Hosanger Hammer Alversund 'feilfri Manger Lindaas Masfjorden Røldal Ullensvang Eidfjord Ulvik Graven Vikør. Jondal A:vanger Voss.. Vossestranden Nordre Bergenhus. Ialt Jostedalen Lyster Hafslo Aardal Lærdal Borgund Sogndal Aurland Leikanger Balestrand Vik Kirkeb Lavik og Brekke Gulen Sulen Hyllestad Askvold Ytre Holmedal Indre. Holmedal Jølster Førde Vevring Kinn Bremanger Selje Daviken. ' Eid Hornindilen Gloppen Breim Indviken Stryn Vannelven Sande Her0. Ulstein. Volden Orsten Hjørundfjord Sunnelven Norddalen. Stranden Stordalen Søkkelven Ørskog. Skodje Borgund Roald. Haram. Vestnes Vold. Eid. Romsdal. Grytten. Veg(... Eresfjord og Vistdalen Nesset Bols0 Frtenen. Aker0 Sandø Bud. Kvernes Frei (med Grip) Ore StrOmsneset Tingvold Oksendalen Sundalen Stangvik Surendalen. Rindalen Aure.. Halse. Tuf3teren Ecloi Ialt Ialt ' f

82 76 (Forts.) Landsdele. Antagen Antagen Formue. Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Søndre Trondhjem. 383 Osen Roan Stoksund Aafjorden Bjugn Frøien Hitteren Fillan Hevne Ørlandet Rissen Stadsbygden Orkedalen Meldalen Rennebu Opdal Røros Aalen Holtaalen. Singsaas. Budalen Støren Soknedalen Horg HOlandet Flaa.. Melhus Børseskognen Børsen Buviken Byneset Leinstranden Strinden Malvik Klæbu Selbu Nordre Trondbjem. Ialt Meraker Hegre Nedre StjOrdalen Leksviken Frosten Aasen Skogn Levanger Værdalen Ytterøen Mosviken og Verran Inderøen Sparbuen Skei.. Egge. 13 eitstad en Stod. Snaasen. Lierne Grong. Overhallen Klingen Vemundvik Fosnes Flatanger Nær0 Vikten. Leka.. Kolvereid Foldereid Nordland. Bindalen Brønnø Vega Velfjorden Tjøtta. Vefsen Hatfjelddalen Alstahaug Herø Dønnes Nesne Hemnes Mo Lr 0 Roteen Trz. Me10. Gildeskaal Beieren Bodø Skjerstad Saltdalen Sørfolden Nordfolden-Kjerring0 Steigen Hammerø Tysfjorden. Ankenes. Evenes Lødingen Ialt

83 77 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Vaagan. Gims0 Borge Buksnes Flakstad Vter0 Hadsel BO Øksnes Sortland Dverberg Lyngen Karls Helg Skjerv Nordreisen Kvænangen Ialt Tromso. Kvæfjord Trondenes Bjark0 Ibbestad Salangen Dyr0. Sørreisen Tran0 Berg Hilieu/ Lenviken Maalselven. Bardo Malangen Balsfjorden Tromsgisundet Ialt Finmarken. Kautokeino Alten Talvik. Loppen og Øksfjord Hasvik Hammerfest Kvalsund Maas0 Kjelvik Kistrand Karasjok Lebesby Tanen Næsseby Vads0 (Landdistriktet) Sydvaranger Vard0 Ialt

84 78 ( 3. Skattetaxter paa faste Ejendomme i Byerne ved Udligning af Byskat for Aarene I Forbindelse med Opgaver over Skattetaxter paa faste Ejendomme i Byerne for 1893 meddeles nedenfor berigtigede og fuldstændigere Opgaver for Aarene I Tabel 1 er opført de Byer, for hvilke Regler om Skattetaxter og om Førelse af Fortegnelse over skattepligtige Eiendomme enten ere givne ved Lov særskilt for vedkommende By eller bestemte ved Vedtægter, approberede i Henhold til Lov om Bykommunernes Skattevæsen af 15 April I Tabel 2 ere de øvrige Byer opførte, forsaavidt Eiendomsskat der er udlignet. I disse udlignes Skatten væsentlig paa Bygningernes Brandforsikringssum, tildels med Tillæg for ubebygget Grund in. v. Til Sammenligning er i begge Tabeller tilføiet Opgave over Forsikringssummen for de i den almindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger ved Aarets Begyndelse. Tabel 1. Byer Fredrikshald Fredrikstad. Moss Drøbak... Kristiania Hamar Kongsvinger') Lillehammer HOnefoss Drammen Kongsberg Svelviken Holmestrand Kragerø Langesund... Skien Østerrisør Arendal Grimstad Kristiansand') Mandal Flekkefjord Sogndal Kopervik Bergen Kristiansund Trondhjem Stenkjær Tromsø... Tilsammen Forsikringssum for de i den almindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger i ovenneevntebyer4) Kr. Kr. Kr. Kr ) _ i ' ) Se Tabel 2. 2) Eiendomsskatten er fordelt paa Bygninger efter Brandtaxt eller, i Mangel deraf, Skattetaxt og paa Grunde, bebyggede corn ubebyggede, efter Skattetaxt. 3) Belobet er den samlede skattepligtige Grund- og Brandtaxt. Paa Grund af Branden 1192 er Eiendomsskatten betydelig formindsket. 4) Drøbak er ikke medregnet for 1890.

85 79 Tabel 2. Byer Kr. Kr. Kr. Kr. Sarpsborg Son 'Wen Drøbak Gjøvik 2) Aasgaardstrand Larvik Stathelle Brevik Porsgrund Farsund Egersund Sandnes Stavanger... Skudeneshavn Haugesund.... Molde Levanger Namsos Hammerfest ). 1)_ 1)_ ) Tilsammen Forsikringssum for de i den almindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger i ovennævnte Byer4) I Tønsberg har kun et mindre Belob været udlignet, dels paa Huse tilhørende Udenbysboende, dels paa ubebygget Grund. I de øvrige 12 Byer, der ikke ere anførte i Tabel 1 og 2, har ingen,skat paa faste Eiendomme været udlignet. For disse 13 Byer udgjorde Forsikringssummerne for de i den al mindelige Brandforsikringsindretning optagne Bygninger nedenstaaende Belob: Kr. Kr. Kr. Kr ) Værdien ansat efter Skattetaxt, jfr. Tabel 1. 2) Ta,xtsummen ansættes saavidt muligt overensstemmende med Salgsværdien. Nedgangen bevirket ved Ildebranden i ) Drøbak er ikke medregnet for 1891, 1891 og 1893.

86 Meddelelser fra det statistiske Centralbureau udkommer regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Tmlastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse, Jernbanernes Driftsindtægter, Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, Telegrafkorrespondance, Konkurser m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kunne antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 sekstensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke. Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co. De 7 første Bind sælges underet for 7 Kr. Det statistiske Centralbureau, Juni Bingvolds Bogtrykkeri.

87 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i Juni 1894 (Side 81) Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Juni 1894 (Side 82-83) T r tel as tudførsel i Juni 1894 (Side 84-85) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Mai 1894 (Side 86) Norsk e Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Juni 1894 (Side 8 (i) Jernbanernes Driftsindtægter i April 1894 (Side 87) Telegrafkorrespondance i Mai 1894 (Side 87) Uddrag af Norges Banks Bøger Juni 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige S tilling i Juli 1894 (Side 88) Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Juni 1894 (Side 89) Antallet af Konkurser i Juni 1894 (Side 89) De gjensidige Skibs as sur an c eforeningers Virksomhed i 1892 (Side 90-91) De priv ate Aktiebankers Virksomhed i 1893 (Side 92-99) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juni 1894 (Side 100). I. Rigets Toldintrader i Juni 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Juni Maaned Udførselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt Kr I Budgetaaret Udførselstold 058 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr Anslaaet for det hele Budgetaar.... Kr

88 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i 4, Pti rci Mængde. br) Artikler. Beregnet Værdi. ea PI X (1) Kroner. Kroner. Indførsel Smør, almindeligt 972 kg , kunstigt Ost Rug, uformalet Byg, Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp 9097e Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Lokomotiver. Kr Sum Udførsel. (Norske Varer.)') 1. Tørfisk 2. Klipfisk Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. -, kunstigt 7. Ost Bomuldsgarn. 9. SaalelEeder 10. Rog n Tran Fiskeguano 13. Havre Is Kr. kg. - hl. - kg. hl Trælast Træmasse, tør Træmasse, vaad Cellulose, tør Cellulose, vaad. 21. Fyrstikker 22. Apatit 23. Svovlkis Kobbermalma). 25. Nikkelmalm 3) Sum Kr Juni Z , ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 2) Herunder ogssite endel Skjærsten.

89 83 - Juni Maaned samt Januar-Juni 1894, sammenlignet med tidligere Aar.,Tanuar-Juni. de. Beregnet Værdi i Kroner. Kroner. Kroner i f } Q io ii & ' is i io n f 16699G , s roo _

90 e-4 d H t:3- cr, 1> i;:q Cf) ta: rj 84 CA dl 10 C, di 00 CÐ C73 Cq IC3 di ci 1 N C i - 0 CD N CC) di 0) C 2 C73 t - C 1 at'd N i.. di C.C) 1.-- CC) 00 N L'.. CD CM te3 e) co )0 k0 k0 C73 L' C I O 00 N CÐ k0 0"3 di r-i t 0.4 L..-,-. cq r. c)i C) k......i I r I L... C73 i*"... N CQ di co CD Lo C13 0 r- CD 10-4 ).0 -. GO 1. C73 c.0 C73 r. rul -,d1 di i O tö N CX) C..0 C73d. co 0 co et' L.- N C.Ð cñ cq co - cz ce) CÐ 0 N N N CM OD c.0 v0 N tö CÐ rit N,-. CÐ ec) -,14 in CS:) i s 1 CM GO CÐ C73 GO 0 co co,.4 o 0-4 co co 00,14 co N (71 tf3 N CD k0 r d4 d4 :V CC di W di C:t yri co W N v0 W N W CS cd cd cd -1/41 o cm co -di co 0 N co GM CD C73 GO CM G 2 t.0 co 0 k0 r-100 ding0.-4l-- - OM.0 di,wc73c33.-4 N C73 W N N co CQ co N e0 L N rg ri Ce H OM N -di N V') CD.--i ez i' i i CV i Cn i ir 1 CD r. C,Z,,t, i - 10 c. 0 W di is L.- N..,p1 co to -.. x Lo r4 CR ti,c$ L.- v0 N CDNC73N i - C,1 CD 4.4 ri GO N c 1 MMUS= I. OCD WWi-cO W t*-- l k0 N 0 cr) cd W r- t- CD C) di di a to di e ,t4 N r. tr, C i*". C,1 L.- OM r. co LL, 140 CY) C73 00 C 2 Z. C73 C 2 42, et 4 d; f. 41 pq -44 I., L (;) o co o C) CÐ C7).-4 ri tip o s -. st r 00C73 I,* (X) CÐ di oì W t L (:3 to" O o3 01 N 00 - cr) ce, CD L.. tui. 4 W N CC) 7:11 W CÐ C3 00 di di 0 P 24) d,ba C73 di i.- 10 CD e.ð C 2 ILO 10 _ c r. al c s o -4 V) N co 03 0 op 00 k0 di 10 N CÐ. (X) C73 CS1 co C.,1 (y) t43-41 C 1 kc3 ).0 N 1f). OC di C73 N 4r4 c, Cq t- CQ to 00 I I I N. NM l I MM I no co i3= bo ce..,st 7 co 0 o X - X cili go ii o bo to. co c.-. o tṫ 0 ce.-1/4: c rd rg cl o 1.1, ca ',F4 {2 *.2 ;,,,, 44. a 'eg t9, f.' pei g 1,14.' r L. 4, to.co 71 o *2" '4 d. 7,4 ;-::1-5 ''. El V i, PI L. _Le :14: a..f. f':." * Ill i '1.4 cl ti I gt is cd co ^ 0, Ṗ--.,20 to te44.:74 0 k. cp A Pi 4 E.1 X P a ili3 w Ai a) 0 gi.1-1 Z al '4 r. co co o s, 8 09 co o co co GO CY3 t0 M tc3 eis O2 0.4 G14 GO GO rl cd

91 4.;,-.. ce H Mr.. a) ro ra..-, 83 PI... c.5.,i1 Pq. 8 5 N C.0 t OD OD te: OD OD !) ce: ce: 0: c ) N tn 0,=.1.1t CnC001.0==...4WCv.r.rieRt,d4C,/WP-4 e.,.., 0.4 CD tit 0 0 CS, L.- 0 N c= Z. t... N N 0.0 CC 0) 01'... C 2 qicti e.ð f..4 GO t". Ct, /-..,-4,-.1 mt.. cm.04 L... co N C:4: C.Ð co tt:...c.0,-, MC:...d...N...ko LC3!--1 v-4 eq Nc.Ð,... coko 4-4 I in Cn I.TS `di Gn 'di v-4 1 Ce3 In Nc tom NN.04MLOVWc.O.--4..C.Ð. t..--lio -o. ko,...co c--, co o r--. cq -, o co cq in N c0 c0 NH.N co H.,.,..., G,1 c0 C3:..11 Cn OD... to (X),t f-z I I k d 0 11 d I> d EZ rd...; PI r. 0.3 P4 4 0 cd ti, tn. to cd t. ;, cl M I4 Ul cn di di es) c, ) di GO,1 4 co c). c,/ cq ut GO N CZ 00 t... Mt.. Xt.. CÐ00 N MMC LCD L'.. 0 Lt: ir: Gq co,--. c.o,:ts co - N,..., 00 r... OD,-.4 0=N1.01.0GOON=,-.c.00=0000NN0M.N0 1--CDMUDdi00,-.M...WvOCT,WdiNNNWOD GOO '' 0 C) d, CD In CC> C ed t- it'd LO L'- r, C) ezd,--4 E NC O..--i CZ N, L... N I- C: N 0 (n LC: di N Cl H. 0 r-1 N C,2 N 4-4,-. N 4-4 Cl, C:n ,t4 t- co N CD,i4 C: C: C: i CC r N di Cv ,H CD GO t. N N.0 0 co co r. t N P...Nr..4= ii,-... az Inc,/ N Him t-00...c...0t0d4m,-.4e5,-it-c.010t-d'imi--diwn MCZdq.-402,li,-0,-.0d,r-k0Wc0=02=00c.O..41,-,M 1.1 CD.--1 di conmh.g0t-,-, di i'- 02 di GO GO CA Ca PI co co cn,,ticd cn ez r-4.= C:rJ 00 *di di,ti 1.0 vc"j,-. P. N,-.4 N....1,.... N i' II co N di,t4 02,f4 i.c) 0) "11 N cd N..., a).4.; C5) i... co st0 e. IQ sp,...r...1,..,-., t CQ ICD L CZ i-- c, =co -4.= -4l co ko.44n00,...,.d. co ,...,,...4..cf3 ko..d. co N. +a,... d H 02W0CZ (n1-c0.44C ,-*024C4: tot..00=0dt..000w ,..,d4t..t..00t rim co co.--. cn C: r, c0.-4, Lt:.04 L'.. C: 00 0,t1 PI 1'. VO0 Min =c0C0 -di...00 v-4 r. C,I 4 c./ a, a, rcs. 'co.. sco 'coo...14c0.--4 co OD. p. gl c). C.,2 C> C' co C,2 i MN N...0 t ea - E..di M.11,-i N *,---1,4 41) r- sa. ÇA.41 v.4 CI) x co tt: LC, Ir CZ C: ce...a w 00. NN...= =..,...n. 00 t-t- co N 0 L ,... N H. H. N j )...J 'V +;.. 0 d A,f4 M WW)000MN.000W10c N. v.. ko C,.* t i' C,2.01 tt:.14 L... N C7) H.,, c L co tti t. v.. i'.. co r. LC, 51 10,4 W,...,.., p. t v.. 0 a, to-1,2 bod 0 4 III...IMI..=,CD M.CQNM=N.. = OM...I c E '14 '4, t... r.,4 r.4 -Cr... ' CD 0 Cr) 0 tg la; d c' rkl i-4 rn.4-, a)..., u, N A...4=4...,144 41W.C.6W,OC(5.14,-,t..t...=,..Mr t... N.0.0,-t4 0''),ti co..-.0g lco,-14tc:c.iptf, :t0 b.c: ===in Ot..,...N 0.44=...i- NM0.14 N di km.. 10,4 N NN *-4...W... p-i C;) ko 'CD i i I i i i I i i t.. Mt.= Int.,t1 i"... "g LCD N i-- 0 con tc"j.-- co N 1-0 co M CD gcli co i ,-, c3.,-, XI.4. rti TS..ct 74 7i 0 rd 0 0 _ad. 5.4: : :41,. :..,4,: : PI E :.,4i 11 rẇ ;,,3.,.. d. _. 4, 'a,-, Mi'cl Pi cp -.r, 7.1 ttilflg.'4 41 1V2. 'T1'41t$1 2g.5.1 EWM T" If%i t"' C Eil. tagelt;,w,?...4 'Wg28:14...1E1:1,LIF4C, r..-. -,.: e1 g 1,4,1 " A..,1. l 0, - " i , r_, ol

92 86. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I Mai Ankomne Fartøier. Afgaaede Fartoier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Mai Dampfartoier 261 SeilfartOier Ialt Heraf Norsk e: DampfartOier Seilfartøier Ialt Januar Mai Dampfartøier. SeilfartOier Ialt Heraf Norsk e: Dampfartoier.. SeilfartOier Ialt Januar Mai Dampfartoier Seilfartflier Ialt * Heraf Norske: Dampfartoier SeilfartØler Ialt P Norske Skibes Fart paa Storbritannien og lrland i Joni 1894, sammenlignet med tidliger Aar. Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte Fartøier Januar Mai Juni Ton. Ton. Ton. Ton. Ton, Ton Ialt I

93 / Jernbanernes Driftsindtægter i April Maaned Baner. trafik. Trafikeret Længde. Km. I pr. Dag og Banekm. Person- Indtægter i Maanedens LØ1). Gods- Tiltrafik. Øvrige Indtægter. sammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Kr.Ø. Kr. O. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen 250 Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen 50 Kristiania-Drammenb. 53 Drammen-Skienbanen 158 Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen. 58 Hamar-Grundsetbanen 38 Grundset-Aamotbanen. 26 StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen 51 Merakerbanen 106 Jæderbanen 76 Bergen-Vossbanen. 108 Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum I , Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Mai 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Mai A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Telegrafstationernes Bruttoindtægter Ialt Kr Januar-Mai. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Kr

94 Uddrag af Norges Banks BOger ved Udgangen af Juni Maaned 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 30 Juni-31 Juli Uddrag af Bankens Boger ultimo Juni 1893 og A ktiva. Bankens Guldbeholdning : Juni Juni i Bankens Kjeeldere... Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Kr. e Kr Indenlandske Vexier og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske yexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler.. Kr Kr heraf i Omlob Altsaa i Kasse Andre Konti Kr Kr Passiv a. Funderede Sedler.. Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 Juni-31 Juli te Juni. 7de Juli. 16de Juli. 23de Juli. 31te Juli. Guldbeholdning Sedler i OmlOb - Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

95 89 9. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin: September Mai Juni Liter Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: i September Mai Tons i Juni Ialt (stobsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September Mai Juni September Mai Juni.... D. Produktionsafgift af Malt: Kr Ialt Kr. Kr Ialt Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Juni 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Juni. Januar Juni Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger... Drammen Kristiansand I 5 6b

96 90 II. Tabel over de gjensidige Skibsassurance- No. Foreninger. Overtagne Afgivne Reassurancer. Reassurancer. Beholden Forsikring. Afsat fra f. A. Egne Indtegninger. Antal Forsik- Policer. ringssum. Ind- Præmier (- - Reass. og Ristorno). Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr D Første Norske S Stavanger Kristiania.. D. S Arendals Drammens Bergens Agder Vestfoldske Norske Lloyd. Østlandske. Kragerø. Protector Grimstads. Bergens Jagtass. Reform... Bergens Dampsk ass. Nora Dampsk.ass. Tønsbergs. D. S. D. S... D. s ' " , Tilsammen

97 foreningers Virksomhed 1 Aaret tægter. Udgifter. Overskud af Andre Indtægter. Tilsammen. (Netto.) Erstatninger. Administration. Andre Afsat Udgifter. til n. A. Tilsammen. Indtægter. Udgifter. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr '

98 Tabel over de private Grundfond. i Reserve- og Delkrederefonds. No. Banker. Subskriberet. Deraf indbetalt 3V Ved Udgangen af ForOgelse (+) eller Formindskelse i Ved Udgangen af Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1 Den norske Kreditbk., Kr anla Kr.ania Bank o'g Kreditkasse Kristiania Handelsbank Kristiania Arbeiderbank Kristiania Folkebank Realkreditbanken, Kristiania d- 277 d d Fredrikstad Privatbank Sarpsborg og Omegns Privatbk Oplandske Kreditbank, Hamar d Tryssil Privatbank Drammens og Opl. Kreditbank I Drammens Privatbank. i d Horten og Omegns Privatbk Tønsberg Privatbank Larviks Privatbank.. Aktiekreditbk. i Sandefjord I Skiensfjd.s Kreditbk., Skien 16 Afdelingen i Porsgrund Afdelingen i Kragerø.. 17 Agdesidens Bank, Arendal S.fjeldske Privatbk., Kr.sand Time Privatbank I Stavanger Privatbank Skudenes Privatbank d Lateris I I A n m Foruden de i Tabellen medtagne Privatbanker var i 1893 i Virksomhed Aardals Privatbank Kvams Privatbank i Vikør med henholdsvis Kr og Kr. 777.

99 93 kktiebankers Virksomhed i Aaret I Indl aan. Indestaaencle alh Indsat i Udtaget i No. Paa Kassefolio. Paa andre Konti. Tilsammen. Paa Kassefolio. Paa andre Konti. Tilsammen. Paa Kassefolio. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr I Ryfylke) med et indbetalt Grundfond af Kr og et Overskud for Aaret af Kr. 612 (Aktieudbytte), samt

100 (Forts.) 5 Gmundfond. Reserve- og Delkrederefonds. No. Banker. Subskriberet. Deraf indbetalt 31/ Ved Udgangen af Forøgelse (+) eller Formindakelse i 189S. Ved Udgangen af Kr. Kr. Kr. Kr. XL Transport Ullensvang Privatbank Bergens Privatbank Bergens Kreditbank Aalesunds Kreditbank Aalesunds Landmandsbank Kristiansunds Kreditbank Trondhjems Handelsbank Trondhjems Realkreditbank Privatbanken, Trondhjem Afdelingen i Kristiansund I Den borgl.foren. Sp.bk.,Trdhj N.fjeldske Kreditbank, Trdhj : Stenkjærs Privatbank Indherreds Kreditbk.,Stenkjær..I r Namdals Privatbk., Namsos Ialt 35 Banker i ' : , I ;

101 I 10 It Indlaan. Indestaaende 3 % Indsat i Udtaget i 1b93. Paa Kassefolio. Paa andre Konti. Tilsammen. Paa Kassefolio. Paa andre Konti.. Tilsammen. Paa Kassefolio. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.. Kr ' '

102 96 (Forts.) Indla a n. (Forts.) No. Banker. Udtaget i (Forts.) Indestaaende 31/ Paa andre Konti. Tilsammen. Paa Kassefolio. Paa andre Konti. Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1 Den norske Kreditbk., Kr.ania Kr.ania Bank og Kreditkasse Kristiania Handelsbank Kristiania Arbeiderbank Kristiania Folkebank Realkreditbanken, Kristiania Fredrikstads Privatbank Sarpsborg og Omegns Privatbk Oplandske Kreditbank, Hamar ' Tryssil Privatbank Drammens og Opl. Kreditbank Drammens Privatbank $30 13 Horten og Omegns Privatbk TOnsberg Privatbank Larviks Privatbank. 15 I f Aktiebanken i Sandefjord Skiensfjd.s Kreditbk., Skien Afdelingen i Porsgrund Afdelingen i Kragerø Agdesidens Bank, Arendal S.fjeldske Privatbk., Kr.sand Time Privatbank Stavanger Privatbank Skudenes Privatbank Lateri s ) Endvidere er Kr tillagt Funktionærernes Pensionsfond. 2) Endvidere er Kr afsat til Pensionsi fast Eiendom Kr , heraf anbragt Kr Der indkom til Bankens Afdeling for Hypothekforsikring havdes til Forvaltning Obligationer til samlet Belob Kr ) Heraf Kr afsat paa Konto for paa Kassekredit Kr , 9) Heraf Kr til Udbytte-Reguleringsfond. 9) Endvidere er Kr afsat

103 i 25 Udlaan: Vexler og Vexelobligationer m. m. Aarets Overskud. - Udestaaende Diskonteret Indfriet TJdestaaende Aktieudbytte. til Henlagt Tilsammen. ' /I2 i i /, Fonds. No. Kr. Kr. Kr. Kr, Kr. Kr. Kr ) i ) ) ) I I io ) ) ] ) ) Øjemed.Endvidere afskrevet Er paa Organisationskonto. 4) I Aaret havdes til Anbringelse mod Pant 307 Laaneàndragender paa tils. Kr og bevilgedes 250 Laan paa tils. Kr Ved Aarets Udgang Tilskrivning paa Aktierne, hvilket Fond nu udgjør Kr ) Deraf paa Kassekredit Kr ) Deraf til Pensionsøiemed. 10) Endvidere er Kr afsat til Pensionsfond. 7a

104 98 (Forts.) MINIMINIIIIIR In dla an. (Forts.) No. Bank e r. Udtaget i (Forts.) Indestaaende 3 V Paa andre Konti. Tilsammen. Paa Kassefolio. Paa andre Konti. Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Transport Ullensvang Privatbank Bergens Privatbank. ' Bergens Kreditbank Aalesunds Kreditbank Aalesunds Landmandsbank Kristiansunds Kreditbank Trondhjems Handelsbank Trondhjems Realkreditbank ( Privatbanken, Trondhjem oa Afdelingen i Kristiansund Den borgl. Foren. Sp.bk., Trdhj N.fjeldske Kreditbank, Trdhj Stenkjærs Privatbank Indherreds Kreditbk,Stenkjær Namdals Privatbank, Namsos Ialt 35 Banker i 1893 I Desuden er Kr overført i ny Regning som ikke fordelt Ud bytte. 2) I Aaret havdes til Anbringelse thekforsikring 101 Laaueandragender paa tils. Kr og bevilgedes 65 Laan paa tils. Kr Ved Aarets

105 Udlaan: Vexier og Vexelobligationer m. m Aarets Overskud.. Udestaaende Diskonteret Indfriet i i Udestaaende Aktieudbytte. Henlagt til Fonds. Tilsammen. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ) ) I mod Pant i fast Eiendom Kr , heraf anbragt Kr Der indkom til Bankens Afdeling for Hypo. Udgang havdes til Forvaltning Obligationer til sam let Belob Kr '.

106 Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juni 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Finmarken Amtskommune Ialt: Juni. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Jan uar Juni. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Ringvolds Bogtrykkeri.

107 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i Juli 1894 (Side 101) IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Juli 1894 (Side ) Trælastudførsel i Juli 1894 (Side ) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Juni 1894 (Side 106) Norske Skib es Fart paa Storbritannien og Irland i Juli 1894 (Side 106) Jernbanernes Driftsindtægter i Mai 1894 (Side 107) Telegrafkorrespondance i Juni 1894 (Side 107) Uddrag af Norges Banks Bøger Juli 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i August 1894 (Side 108) Antallet af Konkurser i Juli 1894 (Side 109) Opgave over F iskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juli 1894 (Side 109) Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning ved Uagangen af 1893 (Side ). I. Rigets Toldintrader i Juli 1894, sammenlignet med tidligere Aar A. I Juli Maaned UdfOrselstold 046 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr , Anslaaet for det hele Budgetaar Kr B. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Juli Udførselstold Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende.. - Forskjellige Indtægter I Ialt Kr

108 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Juli. rcs to Artikler. Mængde. Beregnet Værdi. e X `1) Kroner. Kroner. Indførsel. I. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 6. By g, 6. Malt 7. Ris 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustagér 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 530) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Lokomotiver Sum Udførsel. (Norske Varer.) 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 6. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano 13. Havre Is 16. Trælast 17. Træmasse, 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm 2) Nikkelmalm 2) 'Sum... kg. hl. Kr. Kr. kg. hl. kg. hl Kr SOO ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. 5) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

109 Juli Maaned samt Januar-Juli 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-Juli. Beregnet Værdi Kroner. Kroner. Kroner ' , ' I

110 TS.4 11 O ci) eld to ce cd -4 di 0 di to N `14.ti4 C 2 co cì CÐ 4-4 r".. LO 1.0 t...44 Cq 0 00 r 1 1"... tto e O r4r-4 gel Ce GO 0 N CC, 1.ṭ trb N r. C 4 teb est..z14 1 cm - CA... c O di e.r, - N di c s:, 0, C 1 C4 cm I-- N.-. t. L" r 0 0 *-. 00 to C. LO LO LO C.Tb L-- '44 11 CD 0 r.4. r -.,t4 Co,f4 J.. L... r. r. Cq I. Cn C 2 G',2 `4. L-.. r- L-. 4:54 Ce N CD C 2 r. 10 en Z 10 r. Ct Cn 0 CZ CZ ri ri 'TV e... r". OD..t l' CÐ 0 r4 co V V 0 Cn 0 di 10 di - - N CI.04 N co.:t4 00 Cn 4 0 LO ' N te5 0 i*". CZ CD - 02 kt Le L's N r-4 L-. di di 0 Z-. Ce 1:14 1:14 is C 7 LO co Cn 0-3 es co O. CZ r "414 1', $.1 c P.4 r V r.00ooczcmg,/ dien ef. 0 to L co -+ CDC C ) CA CÐ Ce CT,.14 Ce 0 0 at to C 2 0 in CS:, CZ CD C CÐ LO LO ri N di 0 CZ C4 CM CM -.4 ap i r... Cq C,2 cv to ri di LC' LO i' CD `41t's t... CZ N tt,r-inc4c.0.14cr'ti di in - cq r. divon i-- r. N N Nt..C.060t..tOOb co 0 co, V' C74 0 di --4 OD Cb Ce 1". 0.:}4 CA 4,14 es 00 co i 0.4 -ok?) celt, c's) L-... r4 CZ es... 0 CZ CM - 0 cp. coco di in in CZ co 00 es a). 10 Cn ce..,14 r. r. Ot LO 1". es di 0 - r. 0 C) es CT, d ,41 O co 1".. Ot 0 to 0 0 ti, -4 s Ce t- C,/ ce ulp C 1.is GO 0 V t - 00 la 0 i ;14 mti "14 N N O 4 N s et, 01 L... (X) co co - C,/ L". co4 - oft. i VE Int CC).-iCCDCZ Cra CD L". LO C C5b r. t dic4 eitodivricz C%1 r. ri 1.0 Cq 00 es Cn LO LO 10 N 0 10 ce I: 5 44 c, te 00 r". C C G4 0 Cq 'di `di 0 es co co L' LO M et. 02 a3 C73 C Ce II

111 02 O +1, O cd A A a) ts) -rn b0 cfs a A 105 CA N OD 0 CM 0 L- - at CZ 0 CZ wds. OD Ch CC. t-,t4 cr.) (Iv a) Go to Cp C) CA 0 t *ev N r. CD 0 in N c:n LO L - 01 et. L... = 0 CM 0 0 N N 0 00 N r. CD 10 C',/ C,? R CV.ct. 0 d. di N N C.O rm ri T.- N CD to LO CÐ s ttl C C Cn CV a, 00 to 0 0 c r-4 CM r-4 14 CC) c.2 OGo te) Go Ct CD d, di del 02 i02 t c icð 00,t4 it'd N r. C' c.0 M 1-* 'ill 00 di t- CV co t-. CD æ CV Cn CÐ di co o c./ c5.) co to..--i to to ot co ot co cì co di 02 CV CM CV 0 r-4 r-i CÐ CM in H4 t- Ho Ho - H4 co a) co OD,H 02 in CV CZ..44 CQ 1 N CZ In to, z1., 02 L.- 00 I-- CA i C,1 CC) C! CZ ca co 0 C4 r-- at 00 coco.1%1 4-I C:.) 0 a/ CQ CD N 02 in Ho c., / 02 N i NNN InCANCÐp-40 C0c)...,ocqm cc.. CD t". r.. t- t- di t dt, CÐ 0 CD...-, di..44 i`.. N L"... Ol CD 0 to.44 LO r-, 0 CC V Ho r4 ri r-i Ho in CV CÐ c C CÐ,t1 0 CD o "'J in CD di CVOCÐdiCMt-diCoin0G0020Ddidi --otð0000goho cd cl t/j "do CM in di CV Ho oh M 02 co co co L-- ez) l cf) C I co -44 In 0 N. (z) 07) 00 sn.44 Cc i = CV.44 ri r-4 al, - CV 0 0 Ho LC) 01 CV r4 co.44 co di cocv 0 0 N CZ -tt, /0 10 LO ri ri CD al Q.) cor-4 T.. LCJ 1 cd H cc cl1 o a cq co L... cni odo in CM r.c7).-4czn Or LO Ct- ONC,ON c:Z.-*N incmc5:0.--.0cðcð o in in C: L`.. o in CM CD di ds C C) Lo -CZ P-o o -. 0 di CV In N co kt'd r-4 Pcr ILO CD sno tn CZ,d4 sn sn N t. 00 C;) C:n ri co j-- - ri t.cd e -18 N L' v-4 r. 02 r. N.o sn C5 0 ell - P-4 0 in N N sn 00 0 Cr) 0 In In o ri r. N CZ CV in 0 0 in in 0 co P-1 di di co CM di N sn L-- 0 r-1 Tt4 N r4o eq P-4 ri ai ti) cr',4 A CZ s Cq C eq s... tc) co... C.) N r cl:) v.) e, 1,0 P - CD N, coc:). 00 E N 00 CC) Lo.. co p-s N V ri,,.., ri r-i rl ea 71 -,st 0:1 1-4 CD al 0 al at CZ in co ko C t 0 In t-ko sn 0 CC) so I-- co.1, N sn,,t. co' C,2 co CZ co N.41 to -Tr. co co N tft 0 '4. ko LO ri ri c..:s.--, ii.14 cn i-- t.--. to 0 i d. 00 co in co L-- 00 In... ri Cq rq H Q.. Pcs Pc.. 74 Pd a rd PI ct r0 ty) 41.d pi Ei pl. Ti. t, fl g t.). 4 8ilii, ), -....m g 51 C , 4,--, d.0.', Sital ca d e. 0,I 7.1 0, il,1.,-. P0 rn co.ci gl,.0 2,3.0 r, E gl T. bo 'el 3 ti 6 r4 2 ctil 2 e l'.4'.r... V, '8 '4 Zi Ici e. a *r.ç4.r. I. 2 t'i F.: '''?',9 Fi cl "cd1.1v1pi ;.1W A g A Þ=1A XI PL1 cn H 44 o a t:=1 E-1 z.1 i a 2 t i '''') ;:l Ei C. g... '" 7b

112 Skibsfarten mellem Norge 'og Udlandet 1 Juni Ankomne Fartflier. Afgaaede Fartoier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Juni Dampfartoier. SeilfartOier Ialt Heraf Norske: Dampfartoier SeilfartOier Ialt Januar Juni Dampfartoier. Seilfartoier Ialt Heraf Norske: Dampfartoier Seilfartoier Ialt Januar Juni Dampfartoier SeilfartOier Ialt Heraf Norske: Dampfartoier. Seilfartøier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Juli 1894, sammenlignet med tidliger Aar. Ankomne ladte FartOier Afgaaede ladte Fartøier Ton.. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Juni Juli Ialt I

113 Jernbanernes Driftsindtægter i Mai Maaned Baner. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Person- trafik. Indtægter i Maanedens Lob. Øvrige Indtægter. Gods- trafik. TH. sammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen , Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen JEederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juni 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Fra Udlandet Juni. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Ialt Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Kr. Januar-Juni. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udiandet Fra- Udlandet... Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr. I

114 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af Juli 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 31 Juli-31 August Uddrag af Bankens Boger ultimo Juli 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : Juli Juli i Bankens Kjældere.. Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum.. Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler. heraf i Om Kr Kr Altsaa i Kasse Andre Konti Passiv a. Kr Kr Funderede Sedler.. Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto \ Konto for uopgjorte Tab Andre Konti ' Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Juli-31 August te Juli. 7de August. ilde August. 22de August. lite August. Guldbeholdning Sedler i Omløb - Kasse Foliomidler.. Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

115 Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 Juli 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Juli. Januar Juli Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem 'Stavanger Drammen Kristiansand Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift 1 Juli 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Juli. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Nordland Til Finmarken Ialt: og Troms0 Amtskommuner, Amtskommune Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk 1, Stkr Anden i Fartsgi saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar Juli. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, 1 Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager --, Tdr

116 110 II. Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning ved Udgangen af Landsdele. Forsikringssum 31 December Kjobstadafdelingen. Landafdelingen. Ialt. Ialt 31 December Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. I. llevedoversigt. Byerne Bygderne Riget I II. Byerne. Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Son Hølen Hvitsten Drøbak Kristiania Hamar.... Kongsvinger Lillehammer Gjøvik HOnefo -ss Drammen Holmsbu Kongsberg Svelviken Holmestrand. Horten Aasgaardstrand. Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø.. Langesund Stathelle Brevik Porsgrund Skien Osterrisør.. Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand Mandal.. Farsund.. Flekkefjord Sogndal (og Rægefjord) Egersund

117 111 (Forts.) = Landsdele. Forsikringssum 31 December KjObstadafdelingen. Landafdelingen. Ialt. Ialt 31 December Kroner. Kroner. 874 Sandnes Stavanger Skudeneshavn Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalesund Molde Kristiansund. Trondhjem Levanger Stenkjter Namsos Mosjøen Bodø Tromsø.. Hammerfest Vads0 Vardø Ialt Bygderne andsvis. Smaalenene Akershus Hedemarken. Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg. Nedenes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem..... Nordland.... Troms0 Finmarken Ialt I MI= Iv. Bygderne fogderivis. Rakkestad.. Idde og Marker Moss Aker og Follo.. Nedre Romerrike Øvre Romerlke

118 112 (Forts.) Lan dsd eie. NEM.. Forsikringssum 31 December Kjøbstadafdelingen. Land. Ialt. afdelingen. Ialt 31 December Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Hedemarken Vinger og Odalen , Solør Søndre Østerdalen Nordre Østerdalen Nordre Gudbrandsdalen Søndre Gudbrandsdalen Toten Hadeland og Land Valdres Ringerike Hallingdal Buskerud Numedal og Sandsvær Jarlsberg Larvik Bamle Nedre Telemarken Øvre Telemarken Nedenes Stetersdalen Mandal Lister Jaaderen og Dalene Ryfylke Søndhordland ' Nordhordland Hardanger og Voss Sogn Sønd- og Nordfjord Søndmør Romsdal Nordmør Fosen Orkedalen Guldalen Strinden og Selbu Stjør- og Værdalen Inderøen Namdalen Søndre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromsø Alten Hammerfest Tauen Varanger Vardø Ialt Ringvolds Bogtrykkeri.

119 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. T oldintrader i August 1894 (Side 113) Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i August 1894 (Side ) Trælastudførsel i August 1894 (Side ) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Juli 1894 (Side 118) Norske Skibes F ar t paa Storbritannien og Irland i August 1894 (Side 118) Jernb an er n es Driftsindtægter i Juni 1894 (Side 119) Telegrafkorrespondance i Juli 1894 (Side 119) Uddrag af Norges Banks Bøger August 1893 og 1894 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling i September 1894 (Side 120) Antallet af Konkurser i August 1894 (Side 121) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i August 1894 (Side 121) De norske Søforsikringsselskaber i 1893 (Side ) Den norske Handelsflaade i 1893 (Side ) Fældede Rovdyr og Rovfugle i 1893 (Side ) Norges Landbrug i 1893 (Side ) Antal beboede Huse og Husholdninger med Angivelse af elen hjemmehørende Folkemængde 1 Januar 1891 (Side 132). I. Rigets Toldintrader i August 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I August Maaned Udførselstold Indforselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - - Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt Kr B. 147 I de 2 første Maaneder af Budgetaaret Kr Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo August Udførselstold 578 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr

120 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler Kroner. Kroner. Indførsel. 1. Smør, almindeligt 2. - kunstigt. 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg 6. Malt 7. Ris 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade 13. Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager. 15. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 530). 18. Petroleum, Paraffinolie. 19. Salt (Kogsalt) 20. Stenkul, Cinders, Kokes. 21. Maskiner og Lokomotiver Sum Udførsel. (Norske Varer.) 5) 1. Tørfisk Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt 6. - kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder 10. Rogn 11. Tran Fiskeguano 13. Havre 14. Ol 15. Is Trmlast Træmasse, tør Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør Cellulose, va,ad 21. Fyrstikker 22. Apatit Svovlkis 24. Kobbermalm 2) 25. Nikkelmalm') b0 0 gl kg hl Sr. Kr. kg. - hl. kg. hl. kg. r.-t. m3 kg Mængde Augus t r ' ' i , ' j ' ' Beregnet Værdi , Sum Kr ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget UdfOrselen af svensk Vare. Herunder ogsaa endel Skjærsten.

121 August Maaned samt Januar-August 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-August. Mængde. Beregnet Værdi j Kroner. Kroner. Kroner. ' i n io n n a i , io n n i ' _ *

122 tfj CD 0 i". C 2 co :11 N s ttt C 4 C 0 CZ 00 eti Cr' O eti OM co o N N N N CZ al t". '14 t t, 0 C75 M GO 1C3 1.0 UtCQL'.0.41 L' ktt kit 0 r. 00c LO Ls Cri I Ct ri N S CI C4 CD 0, CD N ri N eft k0 Cg Cg CX) Cg et, ev t t00 eti CM eg t... il CM GO CX) CD C.C) CA r M C.C) a/ in In 0 "gi L` "Cf4 C).1.1 CS, co co...tti co to -di N Cg CA CM i....di 0 0.cti.-4 C 1 r 02 - U Z LCD V.3 oo,,-,,--, co coo...,--i co co Hi Cg k0 et, c14 ce ce cn c./ c./ cs.) -;t4ñ i4 co -4.O C C ct4 0 CrJ ,0 In 00 CV e C., C,1 CMCgCg,-, CD 00 kt, et, et, r. k CD L". W t'- Cri Cq t0 C Cg CM Cg Cg Cg Cg el4 GO 1r) Isk 4 Cr' i 0 i*". is.* '41 in Cn H4 CD. c j - 1 il Cn. i". 0 H.,f, CSJ CC '41i" 'II C73,-, 0 0 Cg..di Nti r. cs1 r-i ri N GO 1-CD CD Cri E" t 4. cd 0 in r N t0 eti O Cg r. 0 1,0 Cg C N 0 CM t.0 CD C:Z N CD cñ CriC- GO L". r. k0 10 OD r. CID C)i al t". C Cri O v-4 et cs CI).10 e CZ " 00 t i C.n CrJ "di 11 5 C 2 t,- t,- 00 Cg k0 OD LI) rd PI 1Z M. 00 CID CM NGO0 GO CD..cf, N ri 0 co 1 1L.5 CM eti L CZ k0 000 s icq tr' N ri L' LO N cz..) o oo r- t Cn e. II 1.0 e Ci CZ 00 Cr4 =MON N C N b 0 00 OD C N di ttt CZ tub ip. O.44 to -di O cri Cr' C) co co C,/ r. GO 10, C.O. In Cli HI 00 (n 1-1 eti N ot. Cl 41*-4 t's C5 0 0 H4 0' di et., Ts. 4..e,4 gil....:..tf co :. $4 03 H r 0.,--... te dcd 0 X X P.4..., to 1-i a * o * *Z O cd r>. á g 11'. Al 'S'..1/41,,,,..,:s 71..,.. 4 $:: cd pi I. 0 P il gü 1;4 ég 0 co. co..2 PI El il,: r ir, 'ci Le. h I. ag.2.,) ce 74 -,.;) Q,.. 4, pi.4t.v,.,,,,5 s:,,i, 'G. 4 o,,, ri,-, e. f., 0 +, ,:....,... TDI o II 8, t,',3,,.. 6,1 ril, *4 -I ; Le wpw.4 H za:11, wa,a2o,-,,,,,z X i H

123 117 `41 L ta. N t45 N C5 0 *-4 t"... 0 CY) N t's cm co CZ 0') co,14 L 4 t r-- cm cm co co N to N L'. - I C.0 0 di C.,1 r.. Cr) L" CV 4.; 0, ea GO 0 GO N Cq OD di N OD co in.ati.14 0 Itt 0 az d4 0 di,f4 GO N o Cnc ct4).11 r a.44 Nr - gc14 CD r-o r-4 N C,1 0 C", N N i 4 c 0, Cn c. 0 cn c.0 t.- N kö teb co 0 'TS r CZ C7)... N co i"... C 0 i"....-4n CY CC,t4 CC t.- N itl N.44 L-- -,11LCD 0 N cji 0,}4 01 v. VD c22.,1,,.44 N r-4 L' CD CD 0') t - co di 10 NNMON I0 -toc co L.- X c,2 MLOC)0 0') IC3 L.- cq cq.41 4rA,11 CA 0 r..41.,ii in...1 di N r.-1 0 di 0 a),--. I..- N a) N N a) N N 0 t,,t4...:ti N N to co i' ) Z t"- CZ i".. GO CZ 0 0 in 0 CY) di co.--. cc)...41 ol,0 Lo, ,1.1 C,2 i".. 0 C',1 C.,/ s--. trz,t 4 CZ di OD L-- 0 til r.-. N,--1 di N LC r. 'tt, N - p- N - 0 cy co C 0 a) N Oc.c5 'V? co C O NO MO 00 CNI co to bf) in in.t4 ì. in di C:55 C,/ j.t1. di,rd N bij c t kn ko co co cm co.41 CI l C bra O p O N N 'Tti 0 p-i Cn 0'3 in in 1... di 0') N in di.4* CD 0 in CÐ 0 in P-i d i 0') di 00 L'-- 0 LO L'.. 0 N di 00 N 0 0 G,2 CV 00 N ', 0'"J ic) ,-, 0 (.. 0) 0 di L... CY) N al r. e N.44, v.. LO r... CZ r-inoc,2 00cr, _...d4 r icack),44 N di in t-4 r-i v-i...4 r-4 (,.., v..4 ) ; 1St ce g.45 ).45 N.--, kc5 45 ).-. c) r...o0n 0 c.o kr)o ei4 0 1*- N,t N C;) Cl,4 r". r s O co H cr) aj.14 c%1 GO to r-s,14 C,C) r-s teb LO CY) ic3 L. ic) GC) I-- CY) N CA ke) N 14 0) 00 0) O C) l l 4 t *. ci.41 if) N O "- N to - p..41 r-4 G,Z 0.44 CY) G,2 l 00o C.4 r.-4 H.4 co ' co co N P4.4 O Cl O r.01 0 I"... C I ce3 c..44 N O o O 01 tc5 r. Cl 145 p L". Cl 00 to LOO a) LC) in in C.) in to ic) 0") 00 di 0 C") d. 0" in L` C") Cl in LCD e - r-4 0.J ta. C*4 ko o to 1:43 0 LO 414 s Cn r-4 10 O G, L-- lto E Clr-4 v-4 O to o o crci o CZ.44 Cl 0 in b. k0 t Cl -+ Cl di CZ 0 r- Cl O to ic3 Cl In Cl 0) Cl LC) 0 in 0 L-. di 1-4 Clkn LC3 O Cl LO CI '00 r Cn.11 a) C7) 00 L0 001 co 4 Cl o H rt/r 17:$ 74 ti r5 1 r,:i :,, 0 0 ti) g:1 4 ZX 45.. cd 5.r.,d g LI g pi -0, P. 71.c, gg p X1 k '' ce 0 g,..., ;4' rcn,.,-( -;'4. -'4,5, ' ' ) +:* 11', 'h 2. s4. r,,, 7.1 ct 1. 9',., rg -r. t',.`4 rcs c' rd. sr. _.?.,,) i- : r 1_. { t2 f: :-5, ai1,.. f i 1 i E,., e,,:i 3 ci1 0 t-,,i. ).. i 2,, ;41E..,,.., 52,. 22 r.4 ci 1 o c-' 11 41': i g'-.1' ' 4 4 o!i 4 '',41 a 44tta.'.4 c.,;4 g"-'i Et4+ Z

124 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I lull Ankomne Fartøier Afgaaede Fartøjer. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Juli Dampfartøier Seilfartøier Ialt Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Ialt Januar Juli Dampfartøier. Seilfartøier Ialt Heraf Norske: Dampfartøier. Seilfartøier Ialt i Januar Juli Dampfartøier Seilfartøier Ialt Heraf Norske: Dampfartøier. Seilfartøier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i August 1894, sammenlignet med tidligere Aar. IIIMIN Ankomne ladte Fartøjer Afgaaede ladte Fartøjer Januar Juli. August. Ton Ton. Ton Ton Ton Ton Ialt

125 Jernbanernes Driftsindtægter 1 Juni Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LØ13. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juli 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. Juli ' Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Januar-Juli. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til In landet Ud andet Fra Udlandet Ialt I B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr

126 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af August 1893 og samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 1 Tidsrummet 31 August-30 September Uddrag af Bankens Boger ultimo August 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : August August i Bankens Kjældere... Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Ud.laan mod Pant eller Depositum Kr Kr Indenlandske Vexier og Vexelobligationer thiestaaende i Boer og indkjøbte Panter Udenlandske Vexler Rentebterende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler.. Kr Kr heraf i Omløb Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Kr Kr Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr ' Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 August-30 September te August. 7de September. 15de September. 22de September. 30te September. Guldbeholdning Sedler i 0m Kasse Foliomidler Anvendte Midler. Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

127 Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i August 1894, sammenlignet med tidligere Aar. August. Januar August Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger Drammen Kristiansand Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i August 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Nordland og Tromsø Amtskommuner. Til Finmarken Amtskommune Ialt: Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, 1 Stkr August. Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg. - Fustager, Tdr Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg. Klipfisk, / Stkr. Januar August. Anden i Fartøi saltet Fisk, Kg. - Fustager, Tdr Sb

128 122 II. Tabel over de norske Søforsikrings- Brutto. Forsikringssum. Netto. Afsat. Aar, Indbetalt Reservefonds hvori No. Selskaber. Grundfond oprettet. pr. 31 Decbr. pr. 31 Decbr. Ind- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Kristiania036 WO Porsgrunds. Arendals. Stavangers /Eolus, Bergen. Union, Bergen. Poseidon, Kristiania. Trondhjems 1) Søndenfjeldske, Arendal Det forenede Bergenske i I125 Tilsammen ) Selskabet besluttedes opløst 23 Marts 1893 og er nu under Likvidation. 2) Belobet angiver Brutto- Kr A n m. Kragerø SOforsikringsselskab, Søforsikringsselskabet Alliance i Stavanger samt Arendals Fragtforsikrings-

129 123 selskaber i Aaret ttegter i Aaret. Udgifter i Aa,ret. Aarets Overskud. Præmier. Renter m. V. Ialt. Erstat- Omkostninger. ninger. Afsat. Ialt. Udbytte. Henlagt til Reservefonds. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ) ) ) ' v Indtægten af Præmier. 3) Heraf var Kr Reassurancepræmie. 4 Heraf afskrevet Grundfondet selskab er under Likvidation og har ikke afgivet Beretning for 1893.

130 Den norske Handelsflaade Den norske Handelsflaades Størrelse var ved Udgangen af 1893, som følger : Antal. Dampskibe 811 Sejlskibe Drægtighed i Ton. (Ny Maaling.) 1) Tilsammen Da Handelsflaaden den 31 December 1892 talte Fartøjer med en Drægtighed af Ton, viser der sig altsaa i Henseende til Antallet en Forøgelse af 7 Fartøjer, medens Drægtigheden viser en tilsyneladende Formindskelse af Ton. I Virkeligheden var imidlertid Tonnagen, bortseet fra de ved Ommaaling bevirkede Forandringer, alene formindsket med Ton, regnet efter den nye Maaling, eller med Ton, regnet efter den cadre Maaling. Af Dampskibe fandtes ved Udgangen af 1892 : 767, der efter den ældre Maaling udgjorde Ton og efter den nye (med Reduktion for endel endnu ikke ommaalte Fartøier) Ton. Der var altsaa for Dampskibenes Vedkommende en Forøgelse i Antallet af 44 Fartøier, medens deres Drægtighed tilsyneladende er bleven formindsket med Ton, men i Virkeligheden forøget med Ton. Regnet efter den ældre Maaling var Tonnagen ved Udgangen af 1893: , hvilket i Sammenligning med 1892 viser en ForOgelse af Ton. Seilskibene udgjorde ved Udgangen af 1892 : 6 739, drægtige Ton efter den,da gjældende Maaling. Ved senere Ommaalinger er denne Tonnage formindsket med Ton, altsaa til Ton. Herefter viser Seilskibene sig at være formindskede i 1893 med artøier ; Tonnagen viser tilsyneladende en Formindskelse af Ton, men er i Virkeligheden aftaget med Ton. 1) For endel endnu ikke ommaalte D am p f art Oi e r er deres Drægtighed bleven omberegnet til ny Tonnage ved at fradrage : for Dampskibe under 100 Ton: 25 Oh, ; Ton: 21 %, Ton: /0 ; Ton: 16.5 / 0 ; over Ton: 16.0 /0. (Disse Forholdstal er byggede paa henholdsvis 17, 11, 57, 54 og 7 Ommaalinger.) Derimod har man for Se ilskib enes Vedkommende ikke fundet det fornødent eller hensigtsmæssigt at foretage en tilsvarende Beregning, dab fordi Forskjellen mellem gammelt og nyt Maal her er forholdsvis mindre, dels fordi Beregningen vilde have været meget vidløftig. Ifølge Erfaring fra endel Ommaalinger skulde man forøvrigt antage, at der vil blive et Fradrag af 6 5 I0 ved Seilfartøier under 100 Ton (ifølge 20 Ommaalinger) og for de øvrige Klasser et Fradrag af henholdsvis 3.8 (V, (48 Fartøier), 3.6 Oh, (116), 3.35 / 0 (41) og 2.8 O/ 0 (5). Middeltallet heraf bliver, efter Handelsflaadens Fordeling paa de forskjellige Størrelsesklasser, 3.6 /o. Da nu de indtil 31 Decbr stedfundne Ommaalinger har formindsket Seilskibstonnagen med Ton, skulde efter ca Ton have været ommaalte og altsaa ca Ton gjenstaa at ommaale, hvoraf 3.6 O/, udgjør Ton. Seilskibsflaadens virkelige Størrelse den 31 Decbr skulde altsaa efter ny Maaling have udgjort ca Ton eller, da denne Beregning ikke kan ansees ganske sikker, sandsynligvis noget over Ton.

131 125 Tilgangen af Dampfartoier ved Nybygning og ved KjOb har i de sidste 5 Aar været: Ved Nybygning i Norge. Ved Nybygning i Udlandet. Ved IndkjOb fra Udlandet. A a r.antal Antal Antal Ton. Ton. Ton. Fartøier. Fartøjer. Fartoier ') ') 26 _ ') Af Seilfartoier har Tilgangen i de samme Aar været: Ved Nybygning i Norge. Ved Nybygning i Udlandet. Ved Indkjob fra Udlandet. A a r. Antal Antal Antal Ton. Ton. Ton. FartOier. Fartoier. Fartoier Forlisene udgjorde: Dampfartøier. SeilfartOier. A a r. Antal. Ton. Antal. Ton ) I denne Tabel er Opgaven, for Sammenligningens Skyld, anfort efter den gamle Maaling. Efter den nye udgjorde Tonnagen af de nybyggede og indkjobte Dampfartoier henholdsvis 2 886, og Ton, og af de forliste Dampskibe Ton.

132 Fældede Rovdyr og Rovfugle i Antal Præmier udbetalte for dræbte Rovdyr og Rovfugle har i 1893, sammenholdt med ), udgjort: Amter. BjOrne. Ulve. Gauper. Jerve. Ræve. Ørne. HØnsehøge. Smaalenene Akershus ) Hedemarken Kristians Buskerud il 342 Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal ) Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Finmarken Ialt I efternævnte Amter er derhos ifølge derom af vedkommende Amtsformandskab fattet Beslutning udbetalt Præmier for folgende Rovfugle : Amter. Hubroer Ravne Smaalenene Akershus Bratsberg Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Troms ) Endelig er i Lister og Mandal Amt udbetalt Præmier for 166 Sælhunde. 1) Oplysninger om de i foregaaende Aar udbetalte Præmier findes i tidligere Bind, senest i Ellevte Bind, Side ) Heraf 5 Falke. 3) Heraf 27 Falke. 4) Heraf 1. Stenugle.

133 127 Efter de Bureauet af Amtmændene velvillig meddelte Oplysninger er Bjørnene inden de respektive Amter fældede paa følgende Steder : Hedemarkens Am t, Søndre Osterdalen Fogderi: 1 paa Stygskaa,ra ved Ljørdalen i Tryssil Lensmandsdistrikt. Kristians Amt, Hadeland og Land Fogderi: 1 i Ostsinnen Sogn i Nordre Land Lensmandsdistrikt; Valdres Fogderi: 4 i Østre Slidre Lensmandsdistrikt. Bu sk e ru d Amt, Hallingdal Fogderi: 8 i Nes Lensmandsdistrikt; Buskerud Fogderi: 1 paa Ringnes's Grund i Krødsherred Lensmandsdistrikt og 1 paa Gaarden Holtes Grund i Ovre Eker Lensmandsdistrikt ; Numedal og Sandsvær Fogderi: 1 i Jondalen og 1 i Hedenstad Sogn i Ovre Sandsvær Lensmandsdistrikt, i i EftelOt Sogn i Ytre Sandsvær Lensmandsdistrikt, 1 i Flesberg Sogn i Flesberg Lensmandsdistrikt og 1 i Veggli Sogn i Rollag og Veggli Lensmandsdistrikt. Br at sb e r g Amt, Nedre Telemarken Fogderi: 1 i Saude Lensmandsdistrikt; Ovre Telemarken Fogderi : 1 i Gransherred Lensmandsdistrikt, 1 i Hjartdal Lensmandsdistrikt, 3 i Nissedal Lensmands.. distrikt, 2 i Fyresdal Lensmandsdistrikt, 1 i Mo Lensmandsdistrikt og 2 i Rauland Lensmandsdistrikt. Nedenes Amt, SEetersdalen Fogderi: L N o r dr e B er genhus Am t, Sogn Fogderi: 1 i Leikanger Herred i Leikanger Lensmandsdistrikt ; Sønd- og Nordfjord Fogderi: 1 i Naustdal Sogn i Førde Lensmandsdistrikt, 1 i Kinn Herred i Kinn og Vevring Lensinandsdistrikt, 1 i Hornindalen Lensmandsdistrikt, 1 i Gloppen og 1 i Breim Herred i Gloppen og Breim Lensmandsdistrikt. Ito ms dal s Amt, Søndmør Fogderi: 1 i Sunnelven Lensmandsdistrikt, 4 i Norddalen Herred i Dale Lensmandsdistrikt; Romsdals Fogderi: 1 i Maandalen i Vold Lensmandsdistrikt; Nordmør Fogderi: 1 i Ore Herred i Gjemnes Lensmandsdistrikt, 1 i Oksendalen og 1 i Sundalen Herred i Sundalen og Oksendalen Lensmandsdistrikt. No r dr e Tro ndhj ems Amt, Namdalen Fogderi: 1 ved Gaarden Nes i Grong Sogn, 1 i Gaarden Grungstads Udmark og 1 i Oiefjeldet i HOlandet Sogn i Grong Lensmandsdistrikt, 2 i Solumsfjeldet i Bangdalen i Klingen Sogn i Namsos Lensmandsdistrikt og 1 i Gaarden Laukviks Udmark i Flatanger Lensmandsdistrikt. No r dl an ds Am t, Søndre Helgeland Fogderi: 5; Salten Fogderi: 1 i Folden Lensmandsdistrikt, 1 i Steigen Lensmandsdistrikt og 3 i Lødingen Lensmandsdistrikt. Tromsø Amt, Senjen og Tromsø Fogderi: 2. Finmarkens Amt, Alten Fogderi: 4 i Alten Lensmandsdistrikt; Varanger Fogderi : 2 i Sydvaranger Lensmandsdistrikt. Ulv e n e er efter de af Amtmændene meddelte Oplysninger fordelte paa følgende Steder inden de respektive Amter : Kristi ans Amt, Søndre Gudbrandsdalen Fogderi: 1 i Søndre Fron Lensmandsdistrikt og 1 i Oier Lensmandsdistrikt. It o msdals Am t, Nordmør Fogderi: 1 i Oksendalen Herred i Sundalen og Oksendalen Lensmandsdistrikt og 2 i Halse Herred i Stangvik og Halse Lensmandsdistrikt. Søndre Tro ndhj ems Amt, Strinden og Selbu Fogderi; 3 i Tydalen Sogn i Selbu Lensmandsdistrikt. No r dr e Tron dhj ems Amt, Inderøen Fogderi: 1 i Sparbuen Præstegjeld i Sparbuen Lensmandsdistrikt; Namdalen Fogderi: 1 ved Lutternessæter ved Gaarden Løvsjøli i Nordli Sogn i Lierne Lensmandsdistrikt, 1 i Stenfjeldet i Røirviken Kapel og 1 i Smalaasen i Trones Kapel i Grong Lensmandsdistrikt og 1 i Nærheden af Myrmosæteren i Overhallen Lensmandsdistrikt. Tromsø Amt, Senjen og Tromsø Fogderi: 2. Finmarkens Am t, Alten Fogderi: 19 i Kautokeino Lensmandsdistrikt og 1 i Alten Lensmandsdistrikt; Hammerfest Fogderi: i i Hammerfest Herred i Hammerfest og Kvalsund Lensmandsdistrikt; Tauen Fogderi: 2 i Lebesby og Kjøllefjord Lensmandsdistrikt, 9 i Tanen Lensmandsdistrikt og 1 i Polmak Lensmandsdistrikt; Varanger Fogderi: 2 i Sydvaranger Lensmandsdistrikt.

134 Norges Landbrug i 1893.') Om Høst ens Tilstrækkelighed har Landbrugsdirektoriatet under 2 Mai sidstleden afgivet følgende Indberetning til Indredepartementet: Ifølge Direktoriatets Beretning af 23de December f. A. blev Udfaldet af Høsten 1893 i det Sønden- og Vestenfjeldske i det hele tilfredsstillende, dog saaledes, at Udbyttet af Høavlen i det Søndenfjeldske og enkelte af de vestlandske Amter i kvantitativ Henseende ikke naaede et Middelsaar. I det Nordenfjeldske faldt Udbyttet mindre jevnt, idet det for de trondhjemske Amter var ret tilfredsstillende, medens dette ikke kunde siges om de tre nordligste Amter. Beretningen om Tilstrækkeligheden lyder i det hele taget tilfredsstillende ; hertil har den usædvanlig milde Host og Vinter bidraget, særlig for Høets Vedkommende, idet det har været muligt for Smaakreaturerne at søge sit Foder ude længere end sædvanligt, ligesom der ikke har udfordredes en saa stærk Fodring som i almindelige Vintre. Høavlingen antages at ville vise sig tilstrækkelig over det hele Land, saafremt ikke Vaaren skulde blive sen og streng ; i mange Bygder haves der Overskud til Salg, paa samme Tid som der paa adskillige Steder hvor det almindeligt er Tilfældet har været nødvendigt at indkjøbe Foder, men dog kun undtagelsesvis i større Udstrækning end sædvanligt. I samtlige Herreder i Akershus Amt vil Foderet være tilstrækkeligt, dog med den sædvanlige Undtagelse af Hurdalen ; i flere Herreder haves endel Overskud, hvilket ogsaa er Tilfældet med flere Herreder i Smaalenene, hvor dog samtidig i flere Bygder Foderbeholdningerne ikke vil strække til, saaledes i Rødenes, Berg, Ono og Tune. I Hedemarkens Amt antages Avlingen i det hele at ville vise sig tilstrækkelig. I enkelte Distrikter af Solør og de østerdalske Fogderier maa kjøbes endel, paa samme Tid som Hedemarken Fogderi og Søndre Odalen Herred i Vinger og Odalen Fogderi har temmelig betydeligt Overskud. Fra Kristians Amt berettes, at der paa Grund af det knappe Udbytte af Høavlen foretages Indskrænkning i Besætningerne, hvilket i Forbindelse med den milde Vinter har bevirket, at Avlingen i det hele antages at ville slaa til, medmindre Vaaren skulde blive meget streng ; Bind og Fron Herreder nævnes som de gunstigst stillede Distrikter, hvor der haves Overskud ; i nogle Herreder, navnlig i Nordre Land, maa der kjøbes noget Foder. Hømængden vil i Buskerud samt Jarlsberg og Larvik Amter vise sig tilstrækkelig, for Jarlsberg Fogderi endog med betydeligt Overskud : i førstnævnte Amt maa der i Aadalen gjøres store Kjøb end sædvanligt ; imidlertid har flere Herreder Overskud ; for enkelte Bygder kommer det rigelige Halmfoder vel med. I Bratsberg og Nedenes Amter var Høavlingens Udbytte i Mængde paa mange Steder knap nok ; naar Foderet ikke destomindre antages at 1) Se nærværende Bind S. 43 fgg.

135 ville vise sig tilstrækkeligt, maa dette tilskrives, foruden Avlingens Godhed og den milde Vinter, tillige den Omstændighed, at Besætningerne paa sine Steder blev formindskede ; i Nedenes har ogsaa Halmfoderet bidraget til, at Høsten har strukket bedre til end ventet. I Nedenes Fogderi har man som sædvanlig indkjøbt endel H. Ogsaa i Lister og Mandal samt Stavanger Amter var den indhøstede Hømængde noget knap ; Fodermangel befrygtes imidlertid ikke, dels paa Grund af Tilgang paa andre Fodermidler som Løv og Poteter, hvoraf en Mængde avledes i disse Amter, dels fordi en betimelig Nedsættelse af Besætningerne har fundet Sted. En Hjælp har det ogsaa været, at Faarene har kunnet gaa ude. Det kan tillige bemærkes, at der paa flere Steder i Lister og Mandal Amt havdes Beholdninger tilovers fra 1892 Aars Host. I de Bergenhusiske og Romsdals Amter næres ingen Frygt for, at Hømængden ikke vil være tilstrækkelig til Besætningernes Fremfødning. Fra de Trondhjemske Amter lyder ogsaa Beretningerne tilfredsstillende, idet Foderet gjennemgaaende er fuldt tilstrækkeligt i flere Distrikter med Overskud; kun i enkelte Herreder i Guldalen Fogderi maa Foder kjøbes og i Fosen Fogderi har nogen Reduktion af Besætningerne fundet Sted. Som tidligere indberettet blev Høavlingens Værdi i Nordlands Amt betydeligt forringet paa Grund af det uheldige Veir under Indbjergningen; naar det ikke destomindre forventes at ville strække nogenlunde til, saafremt Vaaren ikke kommer sent, skyldes dette den Omstændighed, at Bofæet under det milde Hostveir kunde gaa ude længere end ellers. I Lofoten og Vesteraalen vil dog udkræves et godt Vinterfiske af Hensyn til Fodersurrogater, ligesom Kvægholdet i flere Besætninger er reduceret. Under samme Forudsætning af, at Vaaren ikke bliver altfor haard og langvarig, har man ogsaa i Tromso Amt Haab om, at Foderbeholdningerne vil vise sig tilstrækkelige ; Adgangen til Sildefoder har været ganske god, hvortil endvidere kommer, at dels Pengemangel, dels de sidste Aars ringe Udbytte af Korn- og Potetavlen har bevirket, at Besætningerne paa adskillige Steder er nedsatte for at skaffe Kontanter. Fra Finmarkens Amt berettes, at Høbeholdningerne ved Siden af de sædvanlige Surrogater Renmose, Fiskeaffald og Hvalkjød antagelig vil vise sig tilstrækkelige for Behovet. I Alten haves endog lidt tilovers til Salg ; i Sydvaranger, hvor Fodermangel befrygtedes, har et godt Vinterfiske rettet saaledes paa Forholdene, at Aaret maa betegnes som et af de heldigste. Som sædvanligt er indført endel Hø fra Murmankysten til Vardø Fogderi. K ornh ø st ens Tilstrækkelighed antages for det Søndenfjeldske og det Vestenfjeldske i det hele taget at ville stille sig som i Middelsaar, i det Nordenfjeldske, især i Nordlands og Tromsø Amter, adskilligt under. Paa de allerfleste Steder i det Søndenfjeldske maa der kjøbes Rug eller Rugmel, da denne Kornsort ikke dyrkes i den for Behovet fornødne Udstrækning. Dette er saaledes Tilfældet i Smaalenenes og Akershus Amter, hvor Kornhosten forøvrigt er tilstrækkelig og i flere Herreder giver et Overskud 9 a

136 130 til Salg. I Glemminge, Borge og Hvaler i Smaalenene er dog Kornhøstens Udbytte i det hele utilstrækkeligt. Som sædvanligt maa der i Hedemarkens Amt i Glommendalen kjøbes Kornvarer, især Rug- og Bygmel, i Søndre Østerdalen Fogderi og i Lille- Elvedalen mere end sædvanligt. Ligesaa maa der kjøbes Korn i Rendalens 2de Herreder i Nordre Østerdalen, hvor ellers Avlingen pleier at strække til. I Hedemarken Fogderi haves et temmelig betydeligt Overskud. I Kristians Amt vil Kornet --- bortseet fra Rugen i det Hele sina til; i Nordre Fron, Gran og den største Del af Toten har man Overskud, medens der i Gausdal, Nordre Land og en Del af Valdres maa indkjøbes noget. Buskerud Amt vil Kornavlingen overalt, hvor dette er almindeligt, dække Behovet; fra Hol meldes, at Kornet blev modent lige op til de øverste Fjeldbygder, saa at Kjøbet ogsaa der iaar vil blive ubetydeligt. I Norderhov haves endel til Salg. Amtmanden i Jarlsberg og Larvik Amt beretter, at Kornavlingen i Jarlsberg Fogderi vil strække til; i Larvik Fogderi maa det sædvanlige Tilskud tilføres ; desuden maa Rug kjøbes til begge Steder. I Bratsberg og Nedenes Amter vil den sædvanlige Forsyning tilførte Kornvarer udkræves, paa enkelte Steder noget mindre og i enkelte Bygder i Sætersdalen noget mere. I Lister og Mandal Amt antages en større Tilførsel end vanligt nødvendig. I Stavanger, de Bergenhusiske og Romsdals Amter antages Behovet a kræve det sædvanlige Tilskud af Korn indført fra andre Steder; i sidstnævnte Amt maa i saa Henseende gjøres Undtagelse for enkelte ydre Distrikter i Romsdal Fogderi, hvor Kornet tog saadan Skade under Indhøstningen, at det betvivles brugbart til Sæd. Inden Søndre Trondhjems Amt stiller Udsigterne for Avlingens Tilstrækkelighed sig temmelig forskjelligt : medens den i Orkedalen Fogderi vil være fuldt tilstrækkelig samt i Strinden og Selbu vil slaa nogenlunde til, maa der i Fosen Fogderi kjøbes betydeligt mere Korn, særlig til Sæd og Husbrug, end sædvanligt, og i Guldalen Fogderi er med Undtagelse af et Par Herreder Horg og Støren, der er nogenlunde selvhjulpne, Avlingen paa Grund af Frost utjenlig til Føde og Sæd. Ogsaa i Nordre Trondhjems Amt maa der i Namdalen Fogderi, særlig i de ydre Distrikter, kjøbes mere end almindeligt meget Korn- og Melvarer ; for de to sydligste Fogderier vil Kornet strække til, hvilket er at forstaa saaledes, at der i endel Herreder maa kjøbes Korn, medens der i andre haves noget tilovers. I Nordlands Amt mislykkedes Kornet, og Avlingen vil ikke paa langt nær strække til for Husholdningerne ; selv til Sæd vil Kjøb være nødvendigt i Lofoten og Vesteraalen, Søndre Helgeland og de nordligste Distrikter af Salten Fogderi. Om Forholdene i Amtet i det hele taget bemærker Amtmanden: Under disse Omstændigheder kan det ikke være anderledes, end at det økonomiske Tryk, der før hvilede over Amtet, som Følge af mislige

137 131 Aaringer paa Land og SO gjør sig endmere følbart, og enkelte Kommuner har paany maattet forhjælpes til Laan. Vistnok var Sildefisket ogsaa iaar rigt, men paa Grund af de yderst lave Priser lidet lønsomt, og den Tilflugt, som dette Fiskeri før afgav under Økonomiske Betryk, har Befolkningen i de senere Aar maattet undvære." Fra Tromso Amt berettes, at lijob af Korn og Melvarer vil blive langt større end almindeligt, og Sædkorn vil blive yderst vanskeligt at opdrive inden Distriktet. Amtmanden i Finmarkens Amt meddeler, at Beholdningen af Melvarer hvoraf omtrent Intet avles i Amtet, men for en ikke uvæsentlig Del erholdes gjennem Tuskhandel med Russerne har været nogenlunde tilstrækkelig for Behovet. Pot ethøsten slog for bele Riget med Undtagelse af de to nordligste Amter særdeles godt til, og med den nævnte Undtagelse har den i det hele vist sig fuldt tilstrækkelig og paa de fleste Steder givet større eller mindre Overskud til Salg. Poteten har efter at være lagt i Kjælderen holdt sig godt, og de enkelte Steder, som i Ullensaker i Akershus, i Vinger i Hedemarken, i Rollag og Nes i Buskerud, paa enkelte Steder i Ryfylke i Stavanger, samt i enkelte Herreder i Romsdal og de trondhjemske Amter, hvor Tørraaddenhed har vist sig, har den ikke grebet om sig i nogen nævneværdig Grad, tverti mod har Poteten holdt sig over Forventning fri for Sygdom. Som de Distrikter, der særlig kan glæde sig over betydeligt Overskud, kan nævnes Hedemarken og Sondre Østerdalen Fogderier af Hedemarkens Amt, Brænderidistrikterne i Kristians Amt, Jarlsberg og Larvik Amt, Lister og Mandal samt Stavanger Amt, hvor Poteterne tildels benyttes til Kreaturfoder ; desforuden har man i flere eller færre Bygder i de Øvrige Amter, undtagen Tromso og Finmarken, Overskud. Som de faa undta,gne Distrikter, hvor Potetavlingen ikke vil slaa til for Behovet, skal nævnes Nordre Osterdalen Fogderi (undtagen Rendalen) i Hedemarkens Amt, det tætbefolkede Kystdistrikt i Nedenes Amt, hvor Kjøbet imidlertid vil were mindre end vanligt, tildels Nordre Bergenhus Amt, dog intetsteds større Tilførsel end vanligt, den største Del af Guldalen Fogderi og enkelte Distrikter af Strinden og Selbu Fogderi i Søndre Trondhjems Amt, i enkelte Herreder i Nordre Trondhjems Amt samt i Lofoten og Vesteraalen Fogderi af Nordlands Amt. Hertil kommer sluttelig Troms0 Amt, hvor der i de fleste Bygder vil mangle det Fornødne til Sæd, og Finmarkens Amt, hvor Poteterne kedes fuldstændigt ; Amtmanden meddeler, at de færreste har Raad til at skaffe sig dem andetstedsfra ; endog Sædpoteter mangler og Befolkningen har i de fleste Tilfælde ikke Evne til at kjøbe ; særlig gjælder dette Alten."

138 Antal beboede Huse og Husholdninger med Angivelse af den hjemmehørende Folkemængde 1 Januar Amter. Antal beboede Familiehusholdninger. Antal enslige Antal Personer, som havde Natteleie i Ftehuse. Huse. Antal. Personer. Personer. kjon. Mandkj øn. Kvinde- Smaalenene Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik. Bratsberg.... Nedenes Lister og Mandal. Stavanger Søndre Bergenhus Bergen... Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland. Troms0 Finmarken Rekapitulation. Bygder. Byer Riget ) Antallet af Husholdninger i milde Stiftelser, Sygehuse, Fængsler, Opdragelsesanstalter og andre lignende Indretninger udgjorde 623 og Antallet af Personer i samme Antallet af saadanne særskilte Indretninger eller Anstalter udgjorde 600. Ringvolds Bogtrykkeri.

139 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i September 1894 (Side 133).-2. IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i September 1894 (Side ) Trælastudførsel i September 1894 (Side ).- 4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i August 1894 (Side 138) Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i September 1894 (Side 138). - G. Jernb an ern es Driftsindtægter i Juli 1894 (Side 139) Telegrafkorrespondance i August 1894 (Side 139) Uddrag af Norges Banks Bøger September 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 30 September-31 Oktober 1894 (Side 140) B ræ ndev ins- og Malt tilvirkning etc. i September 1894 (Side 141) Antallet af Konkurser i September 1894 (Side 141) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i September 1894 (Side 142) Norges B ergvrerksdrift i 1892 (Side ) Postforsendelsen i Aarene (Side 147). 14. Produktion og Forbrug af 01 i Aarene (Side 148). I. Rigets Toldintrader i September 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I September Maaned.I Udførselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - - Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt Kr. H B. I de 3 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr. I Anslaaet for det hele Budgetaar Kr I ' C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo September Udførselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende. - - Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Ialt Kr

140 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler i Artikler. indforsel. 4,. mt Ti bo 0 s::1 ro 20 X 4) Smør, almindeligt kg ;. kunstigt Ost Rug, uformalet Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust , Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 530) Petroleum, Paraffinolie Salt (Bogsalt) hl Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Lokomotiver... Kr EMI= Mængde. September. Beregnet Værdi , Kroner. Kroner Sum.... j Udførsel. (Norske Varero 1). Tørfisk kg , Klipfisk , Fedsild, saltet hl Anden Sild, saltet , Smør, almindeligt kg , kunstigt , ost ; , Bomuldsgarn , , saalelteder , , Rogn hl Tran Fiskeguano kg Havre ol Is S.. r.-t Trælast m Træmasse, tør kg , Træmasse, vaad i Cellulose, tør , Cellulose, vaad Fyrstikker Apatit "1 - - Svovlkis , Kobbermalm') Nikkelmalm') ;5. Sum Kr a) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. a) Herunder ogsaa endel Skjtersten.

141 September Maaned samt Januar-September 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-September. Mængde. Beregnet Værdi j Kroner. Kroner. Kroner i ! ! , io ! n ! L f _ i , , io u O94799! ,

142 5 r# 03 ri to ea CM LO 0 N N N. LO ca C) I-- 'TI4 CD ad4.-4 =000"4.-4Ser.. c.ð N C, N t"-- d. L-. L*-- C. 0 N L-- C. 0 N Lc, 10 CZ L-.- i - i-- 0 CD i.- I-- co L' is-. N.--, 0 r- r. Le3 i N i= art V r. N LO M r-4 H/ an at co N CZ CM -.la CD N -414 V i-- i-- di 0 r.... i-- t-- N 0 di an an c N M i-- E-- p. Cn,ztt,t4 1.0 N OW p.00c0.4100nm cs, N Cr) c.0 00 t :HOOCM N,,t1 1- to co N I-- C 7 N co ss %la at co 0 N c:, 0 i-.4,cð N... ca 00 C) ICJ r -...., a-. CZ r - LO Cn 0 0 Cr,,11 ut N 0 LO co 00 CT) N 0 N CZ In L-- LO ICD 0 d. in 4. co co an 0) Ct a) N an to N 0 CZ 00 N co -,14 c.0 00 ce ce Z". a) N -.4 at N an co N di.4. 0 Ot O.44 Ct NNattC00cÐt-cat00,-.,f4 en.--a to C) at co at CC) Ct an -i.41 0 f.,.2 r - an HI CM 0 i-- N N.44 LC -4,H CM HI i"... r. H4 in r. OI t Hi to i-- 0 ta 0-1 N co CT,.- eld 1--. di di L-- H4 r....,.. CC,.41 t--. a) 1 C.C) r. an N 0 CT) tl'q cta,t. L-- H. 9-4 In N r. tc N dict p.n0konoodot l. LO LO to N LO i - 10 N N N t i4or. Hi H4 00 N LCD 10 Crz 00,zt. N.04 i-- a-4 0 di 0 0 co M O 1:'- I"-.41OC) q-j4 co co LO In In.-4 v '4 l 0 co co N act Oc -163 rto ót 0 ce 00 CÐ co n an N co p. CY) Ot an osoco ca NCT)t-.00 li, Cra LO Ir. t i".. in C) N c.0 N 0 0 eti r - CrJskO `14 Cr., a N an 0') L-- `di da co 00 co 0 N.4. i - O M co ca an.44 0 N LC5 C 1 to Cn 00 LCD 0 o LO 0 N 00 is- C12) N I-. LC 00 0 In CÐ 'TN N at at c) I N L-- co LO 1.0 'et! r. O 00 LCZ E- et. N kc) c CÐ r. HS In LCD N a sco N c.c) to N res V 0-0 H rg d H.. t s es al.4.9 rc 0 cd T., I 74'. 0. cd 49? r:= Ce 43 r:1 ;Pi.4 63 t, P. 4t4 734ró d to :1 rf. E - Z Z 14- :=1-41 psi

143 137 Ot CD CM f QD 00 Ot mv Itt t r. at CA G.,/ OD at QD ut r. Ot co r. l C 0/ CD ot 0* ut r. 0 Ct 0/ mt. v. t,t. a' I'm CD Cq t". 00 4D "' cn cm r- cm cm. f en CD 00 ev CM t ele 00 0 ut 00 CQ CQ mt., CD r t". ŒD Cn C 4 t ut Ut cc k "-I C 1 lcq i'.41 r-4 tr 4 r. r. = ud r...,.0 ud km cd r- co,h mm Ot mv CD Ot mv Ot CM r- ut ot ut a) r. ot,-.. ut ot ot m? ut Cg C) ad CM mv OD cm cg QD QD Ot C) QD k... C) 01 at ut t Cn,ti cm at ce cn,v at ut ce Cg ut Cg mi. mt. 0/ r. 0 = co 0 t cn o/ co ca cle GO cg co ce t.ð G 1 cr3 C Q C 1 CZ cq C) r. Ot mt, qot ut v-4!ti 11 r-4 g 0 d P4 14 f Ut Ot r. ot OD GO CD cc O ed.' OD r- ot CD QD 00 r. r. mv 01 en Cs/ 0/ 0/ t- mv mv C) 01 QD Ot C) t ev at mv ut r. mk4 ev r. co cg L... a),, er,o co a) ut Ot ut ce QD cg cg CM OD miti Cg r. 0 co ut r. Ut Ot ut r. 00 QD QD GO m0 r. ul ut kcj 1.0 cq r. v-4 mti 0/ r. Ot t- ut ev at r- QD 00 r- 00 mv ot cg ut cg CM at cm co c) ci r. a mm ut a cn at r- j. e QD Cocg CM u) Ot GO Ot ut C) cg CD mv r- mtl..14 r GO ot ce ce e.n4 CD ev ca GD QD r- cg Ot ul ut mn cn -4 at at ce mti mt. mtl mt. 0/ cm t-,h k- ad cd ko ev f- C) ca CQ OD r- ut ut C) cn, co r- eti co er cd cq ko r mv ot j t CD f r. CD 00,v r- UD Cs/ ot r-4!di r. r. Cq CrJ ap at op op,v ut r1 r-i r-4 r-4ace cd H d P L'... P c 2.-. eu CD Cq E... r- v-4 C:, Cn 1.0 CC) 1. i".. j... CÐ di i"... t In r. 00 r. In CD 0 cot-,-. cp CQ N CM ot ot OD ot ot ot mv mv CD ot 0 r- t- QD r- ot ca es) ut ut at C) at c) at ut CD Q: ot r- cg c0 mv k- CD ot ap CM k- mv mil ot QD CD mv u) ca CD Cg ot ut ap,v OD a3 me ul cg mv CD GO CD ap c) La, ica i C 2 CD in e-s ca CQ qt., P. mr.. Ot k- ut cð at co r. co CD co OD! CD Ot mti GO OD r- cg r. mv QDca E ot r. r- mv ot p ce CD c C'a mt4ca E ca CQ CQ CQ r. uö r- C r. QD ut OD r- r-4 ace r...,11,t. C.00tr"..CCM,ti CMCMcOcgCtOOk- c) 0 0 cq 0 GO = I.- Cn GO to co 0 G,/ cð mil at co Ot r. upcomerpor-iotr.atoocti-- cg r. mil VD 00 CQ 1.0 VD,... r-.,--. p - Ca F. In.44C 2 r-4 r. QD Ct cq t...,14 ot C) ut cg cg GO CM 0* ap k- k. t- cg C) mn ca mv cg Ot mv r- cn ot OD,..., Ct cg 0 VD car-4 r. GO ill... "'... eq 2 ce d Al 14 CD to 0-, co co cn co c,1.1 Co i co 00 t- r- r. 00 ut r- co r4qd ot ot GO CD CD OD cg QD ot r- QD k- co mv ut C) c/ ot ot,. r- r. C) ca ca ot r- co mn cout cocg OD ut mv 00 ut ca -ca r. IA d CQ CA cm co j", ca ri r-4 ut Cg C) at mig CQ ca ced ett CQ 7-54, rd r d....'cc.. rd a,., a.4 L g E I'D ' 41?-1PI I. 13. d,..c, 71 al LI ci,,' F,itrc-4 cd. A4.E, rt i., - g g,..-. i-,. r4 sa, d cd cd g. p,1,g,.., '?2 d E E 4:». rn t, fi b 1' d,.. ca a T. cd ci, 1. d....) d g 17,. Si i 1 PI ca E ct g Cc1:1 2. w 1 p-4 g a ;:q4..1 p'qi 4,11 il Et <4.-' *ä1 w E-I Z 11 b

144 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I August Ankomne FartOier. Afgaaede Fartoier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. August Dampfartøier. Seilfartgiier ; Ialt Heraf Norske: Dampfartøier SeilfartOier ' Ialt I Januar August DampfartOier. Seilfartoier t Ialt Heraf Norske: DampfartOier. Seilfartgiier I Ialt I Januar August DampfartOier Seilfartøier , Ialt Heraf Norske: Dampfartoier. SeilfartOier ' Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i September 1894, sammenlignet med tidliger Aar Ankomne ladte FartOier. Afgaaede ladte FartOier I Januar August. September Ton Ton Ton ' Ton Ton Ton Ialt

145 Jernbanernes Driftsindtægter i Juli Maaned Baner. Trafikeret Længde. Persontrafik , Indtægter i Maanedens Lob. I Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen ,95 Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum ; Korrespondance ved den norske Statstelegraf i August 1894, sammenlignet med tidligere Aar. August..A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Ialt Kr Januar-August. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Ialt Kr

146 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af September 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 30 September-31 Oktober Uddrag af Bankens Boger ultimo September 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : September September i Bankens Kjældere... Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum..... Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler... Kr Kr heraf i Omlfzib Altsaa i Kasse Andre Konti Kr Kr Passiva. Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 September 31 Oktober te September. 8de Oktober. lide Oktober. 22de Oktober. 31 te Oktober. Guldbeholdning Sedler i Omlob. - Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

147 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i den forste Maaned af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September Liter Ialt (100 Pet. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: September Tons ) Ialt (styibsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: Kr1 September 886 Ialt Kr D. Produktionsafgift af Malt: Kr1)24 September 935 Ialt Kr ') ) Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne 1 September 1894, sammenlignet med tidligere Aar.. September. Januar September Riget Byerne Bygderne Kristiania. Bergen Trondhjem Stavanger. Drammen Kristiansand _ ) Heri indbefattet Produktion ved et Malteri i Juli Tons med Afgift Kr, og ved to Malterier i Juli og August Tons med Afgift Kr ) Heri indbefattet delvis Produktion i Maanederne Juli og August.

148 142 II. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i September 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Til Finmarken Ialt: Amtskommune Septe.mber. Sild, Tdr Tran, Leirer, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartøj Ballet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar September. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager --, Tdr

149 Norties Bergværksdrift i I892.') I 1892 har her i Landet foregaaet Bergværksdrift paa Solv, Guld, Kobber og Svovlkis, Nikkel, Kobolt, Jern og Zink samt Apatit og Feltspat. Angaaende Driften paa hver enkelt af disse meddeles nedenstaaende Opgaver for 1892 og de fire foregaaende Aar. So lv. Produktionen af Sølverts og SOlv har stillet sig saaledes : Produktions- Antagen mængde.værdi. Mandskab. Ton. Kr , Heraf falder paa det Staten tilhørende Kongsberg Sølvværk: Ton. Kr. Mandskab Den øvrige Produktion i 1892, 291 Ton, falder paa Jakob Knudsens Grube i Vefsen. Ved Kongsberg Sølvværks Smeltehytte er der af fint Sølv udbragt : Mandskab Kg. ved Hytten G ul d. Driften har havt folgende Resultat : Produktions- Antagen mængde. Værdi. Mandskab. Gr. Kr Af Produktionen i 1892 falder Gr. paa Gruberne paa Bømmelen, Resten, 259 Gr., paa Jakob Knudsens Grube i Vefsen. K obber og Svovlkis. Folgende Tabel viser Produktionen (i Ton) af Kobbermalm og Svovlkis, hvilken sidste ogsaa gjerne indeholder noget Kobber,) Da de bergvcerksstatistiske Tabeller og Indberetninger for ovennævnte Aar først agtes offentliggjorte i Forbindelse med de tilsvarende Opgaver for 1893, har man, ligesom ifjor for Aaret 1891, anseet det for nyttigt i nærværende Meddelelser at indtage en foreløbig Oversigt for 1892.

150 Heraf ved Ialt Visnes. Ytterfien. Kobbermalm. Svovlkis. ROros Kobbermalm. Svovlkis Prodduktionsværdien anslaaes til nedenstaaende Beløb: Kobbermalm. Svovlkis. Kr. Kr Følgende Tabel viser Kobberhytternes Produktion (i Ton): Produceret Kobber. Ialt. Ved ItOros Antallet af de ved Kisgruberne og Kobberværkerne beskjæftigede Arbeidere udgjorde Ved Kis- Ved Kobber- Ved Kobber- gruberne. gruberne. hyttedrift De vigtigste Produktionssteder for Kobber i 1892 er : Roos Værks Gruber Ton, Sulitjelma Gruber i Skjerstad Ton, Aamdal Værks Grube i Mo og Moland Ton og Meraker Værks Gruber Ton, og for Svovlkis: Visnes i Avaldsnes Ton, Roos Værks Gruber Ton, Killingdals Grube i Aalen Ton, Ytterøens Gruber Ton og Sulitjelma Gruber i Skjerstad Ton. Nikk e lproduktionen vil fremgaa af nedenstaaende Tabel : IMIIIIMI Nikkelmalm. Hytteprodukternes Mandskab. Ialt udvundet, Forsmeltet, omtrentlige Nikkel, Værdi, Ved Grube- Ved Hytte- Ton. Ton. Ton. Kr. driften. driften. Indhold af 1 metallisk 1 Ialt. Ialt l

151 145 Af Produktionen i 1892 falder Ton paa Ringerikes Værks Gruber, Ton paa Evje Værks Grube og Resten, 475 Ton, paa Eiterjordets Grube i Beieren. Af den forsmeltede Mængde falder Ton paa Væleren Hytte (Ringerikes Værk) og Ton paa Evje Værks Hytte, Resten, 57 Ton, paa Modum Blaafarveværk. K ob oltproduktion finder kun Sted ved Modum Blaafarveværk og gaar ud paa at levere Mellemprodukter fra Hytten til videre Bearbeidelse i Udlandet. Disse Produkters Indhold af metallisk Kobolt antages at kunne sættes til: Kg. til Værdi Kr Jern produktionen vil sees af nedenstaaende Tabel: G-rubedrift. Hyttedrift. A ar. skab. Produceret, Ton. Jernmalm. Værdi, Kr. Rujern. Stangjern og Staal. Ton. Kr. Ton. Kr. Mandskab. Mand Af den i 1892 producerede Jernmalm falder 610 Ton paa den Nes Jernværk tilhørende Klodeberg Grube i Ostre Moland, der har beskjæftiget 4 Mand, Resten, ca. 250 Ton, paa Gruber ved Langvandet i Mo (Nordland). Zink produktionen var, som følger Produceret Antagen Zinkmalm. Værdi. Mandskab. Ton. Kr Den hele Produktion i 1892 falder paa Birkeland i Saude (Ryfylke). Distriktsbergmesternes Indberetninger indeholde ikke Oplysning om Driften paa ikke-metalliske Mineralier, af hvilke Apatit og Feltspat ere de vigtigste; angaaende disse indeholdes Oplysning i følgende Tabel, der er hentet fra Handelsstatistiken: 12a

152 146 Mængde, Ton. Værdi, Kroner. Apatit. Feltspat. Apatit. Feltspat D e s t 0 r s t e B e rg v æ rk e r i Landet eller de, der i noget af de heromhandlede Aar beskjæftigede 100 eller flere Arbeidere ved Grube- og Hyttedrift tilsammen, er følgende: Antal Arbeidere. 1. Røros Kobberværk. 2. Kongsberg Sølvværk. 3. Aamdal Kobberværk 4. Visnes Kobberværk og Kisgruber 5. Moduli). Blaafarvevaark Sulitjelma Kobber- og Kisgruber. 7. Birkelands Zinkgrube Hommelvikens Extraktionsværk ? Angaaende A rb eidernes Antal og deres Fordeling paa de forskjellige Produktionsgrene (Apatit og Feltspat ikke medregnet) meddeler følgende Sammendrag Oplysning: Bobber SOlv. Guld. Nikkel. Kobolt. Jern. Zink. Ialt. og Kis Forholdet mellem de ved Grube- og Hyttedrift beskjæftigede Arbeidere udgjorde Ved Grubedrift. Ved Hyttedrift P r o du ktionsvmrdien af Grube- og Hyttedrift i hvert af de heromhandlede Aar samt gjennemsnitlig aarlig i de nærmest foregaaende Femaarsperioder er anslaaet til nedenstaaende Beløb : Grubeprodukter. Hytteprodukter. Kr. Kr

153 ces CX) 147 C.0 CV cci 0 10 c;;;" cci co cci co Cci N p - CD to co 88 L.CD N CC 0 0 c.c, 00 N CD 0 (2> co cci ici N C,2 G,2 CX) C,/ C7D ced C:) 1.0 p-4 CC C C r-t.11 C) C:) 00 N C5D C, r -4 ICD r-4 cx) N C co co r-t CC 0 0 co co e.0 P-. CC) as, 0 0 C) C C CC ced 0 i CC) V CC) C,2,14 co CD LO 0 Cr) C7) 0 C 1 C) I ' L cá o o ct.) I

154 Produktion og Forbrug af Ol i Aarene (For tidligere Aar henvises til Statistisk Aarbog" for 1884, Side 56.) A a ri) Korn sat i StOb Kg. Deraf tilvirket Malt. 2) duceret Indførsel af Malt. 3) Malt medgaaet til Brcendevinsproduktionen. 4) Malt, hvoraf tilvirket 01. Deraf pro ) Udførsel af 01. 6) Indenlandsk Forbrug: Ialt. pr. Indb Kg Kg Kg Kg. Hl. Hl. Hl. Liter J s Ovenstaaende Tabel over Produktionen og Forbruget af 01 i Aarene slutter sig til de i Statistisk Aarbog" tidligere meddelte Tabeller for Aarene Det maa dog bemærkes, at Opgaverne kun er ganske kalkulemæssige, idet Tallene er fremkomne ved Beregninger, hvor flere af Faktorerne kun ufuldkomment kjendes. Man har saaledes benyttet Forholdstal, som om der kun har været tilvirket bayersk 01, da der imidlertid ogsaa brygges en Del Sødtøl og andre lettere ølsorter, skulde Tallene over Forbruget i Virkeligheden være noget høiere. I en paa lignende Maade beregnet Opgave for Aarene , indtaget i Indstilling fra den ved kgl. Res. af 17 Oktober 1884 nedsatte saakaldte Malt- og Brændevinskommission (Sth. Prp. O. No. 11 for 1892, Bilag No. 6, S. 116), sees Kommissionen at være kommen til noget større Tal, idet der her er taget Hensyn til Brygningen af de lettere ølsorter 7). 1) Tilvirkningen gjælder den Termin, der afsluttes i nedenstaaende Aar. 2) Antaget, at 1000 Kg. Korn giver 810 Kg Malt. 3) Udførsel fradraget. 4) Antaget, at der til 1000 Liter Brændevin (A, 50 pct.) er medgaaet 311 Kg. Malt. Beregningen slutter sig til Tilvirkningsterminerne ikke til Kalenderaaret. 3) Antaget, at der af 1000 Kg. Malt tilvirkes 32.5 Hl. Exportd eller 35 Hl. almindeligt Bayerøl. 6) Med Fradrag af indfort 01, Porter, Ale etc. 7) Kommissionen har gaaet ud fra, at 1000 Kg. Korn giver 750 Kg. Malt og at der af 1000 Kg. Malt tilvirke s 50 Hl. 01. Rettelse. I Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning ved Udgangen af 1893" bedes foretaget følgende Rettelser S I Roved oversi gt for Bye e i Kjobstadafdelingen skal staa Kr og i 3die Rubrik ialt For Ri get i lijobstadafdelingen og i 3die Rubrik ialt S For Tr ondhjern i Kjobstadafdelingen og i 3die Rubrik ialt For Byerne ialt i Kjobstadafdelingen og i 3die Rubrik ialt Ringvolds Bogtrykkeri.

155 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i Oktober 1891 (Side 119) Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Oktober 1894 (Side ). 3. Trælastudførsel i Oktober 1891 (Side ). -4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandeti September 1894 (Side 151) No rske Skibes F art paa Storbritannien og Irland i Oktober 1891 (Side 154) Jerub an ernes Driftsindtægter i August 1891 (Side 155) Telegrafkorrespondance i September 1894 (Side 155) Uddrag af Norge s Banks BOger Oktober 1891 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 31 Oktober-30 November 1894 (Side 156) Brændevins- o g Malt tilvirkning etc. i Oktober 1891 (Side 157) Antallet af Konkurser i Oktober 1894 (Side 157) Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Oktober 1894 (Side 158) Gj e nn e m- snit spri ser for fa ste Eiendomme i Landdistrikterne thinglagsvis, beregnet efter Salg stedfundne i Aarene (Side ) S al g af fa ste E ien do mm e i Landdistrikterne i1893 samt Skyldmark ens Gjennemsnitsvoerdi i 1893 (Side 170) -14. Ulykkesforsikringsselskabet Sigyns" Virksomhed i 1893 (Side 171) Produktion og Forbrug af Br æn de vi n i Aarene (Side 172). I. Rigets Toldintrader i Oktober 1894, sammenlignet med tidligere Aar A. I Oktober Maaned.I Udførselstold Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr. I B. I de 4 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar. Kr. I ' C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Oktober Udførselstold 066 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for -1- Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr

156 Artikler. Indførsel. 2. Foreløbig Opgave over indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i rd rd to. 41 g e x - 1. Tørfisk kg Klipfisk Fedsild, saltet hl Anden Sild, saltet Smør, almindeligt kg kunstigt Ost Bomuldsgarn Saalelteder O. Rogn hl Tran Fiskeguano kg Havre Is r -t Trælast m Træmasse, tør kg Træmasse, vaad Cellulose, tør O. Cellulose, vaad ,1. Fyrstikker ,2. Apatit Svovlkis Kobbermalm 2) Nikkelmalm') rse Cf ' Mængde. Oktober. Beregnet Værdi Kroner. Kroner. 1. Smør, almindeligt kg kunstigt ost Rug, uformalet Byg Malt Ris The Kaffe LO. Sukker Li. sirup LI. Tobaksblade L3. Brændevin og Spiritus paa Fust L4. Vin paa Fustager L5. Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 530) L8. Petroleum, Paraffinolie L9. Salt (Kogsalt) hl ;O. Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Lokomotiver.. Kr L-21. Sum Kr Udførsel. (Norske Varer.) 1) 1) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. Herunder ogsaa endel Skjærsten.

157 Oktober Maaned samt Januar-Oktober 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Oktober. Mængde. Beregnet Værdi i Kroner. Kroner , i Kroner ' G

158 152 GN1.--, C") GO es),--, CZ 0 ',I.( --, OD C 2 s in co v cn en I--,t1... c) cd ,/.. 10 C) GO Cq G.,1 10 0,1 i*". C.C) CL 10 is- is-..,t di CÐ N it') in N,..0 is- r- 'a..."? co is- c.0 in in i- - I 0,.....di CD 9-4..dt r...0 "Tti N L' M..,t+ N r. it"3 -. a)... o o.71 j v. v. o--.j co. 1; 0 GO in 0 CZ r-i r. 0,1 r. C;) 54 PEI' t0 e. r) 1-4 I... 1,1 CN/ I I => IC Z I = I cc r/1 0 d 1:4 OD C I I in 10 s Cn 0 is- GO is- CC) CZ in CD CM CD CZ in 00 in N r. I r. N GO CN/ OCC)CC o N (X) 00 In CZ CD CY) LO CM a)N,:tINN,-4 I,til I I M I eq. 0 N - 0 i - CZ r. bo sc. C.,2 0 r. isca 00 0 OD 0 CÐ 'C di CM cq v. CD i C..0 0 is- 0 cc).cti N C0 o i C.0 Cn N C.0 0 CS) OD r. CD 10 C, ,N N cc) Tti OD 0 CM is-. OD cc ce,h1 cn cc 'di a al Ñ CD 0 co N i.41-4 CZ 0,t1 e., -0,t.eD'Cipeqc.ON(00.-4,,ticÐ GONONOte.Ð a CZ CD M x3 a) N r--.sn2-4 is- N N itt C.0 is- CZ co r. N r, o N IN- N C0 0 0"4 r. co.41 'ev cc '43 L-.--4 ts- in C 2,th. in CZ ph ex, is-.:11 CM is- _ CÐ ti.-ii-cð.14ncðcð 44 is- 0 GO Ls. sh in.-.4 c".) c;:i r../.tis.d. x0.41 r-s,h in N N r....,cc u-) I.44 CZ, to s ts in C,1... C:n r. v. 'CS Ls- itt in N C.C) OD GO,-4 r - x0 OD is. r.-44n.41 OD gell 00 CÐ in CZ :t.1 in ti,t1.41 in C.. co xt, 0 0.ttl 0 0 N N N 'C) 3'. 93 P:1 cc a; in 0 v...1 CÐC) P...N N CÐ CD CX) N OD r-4 M Cr) C,2 ICJ N eti r-4 N..,14 C in CD CD C' v. TS 0 ca M A in 'id+ 0 G,2 10 CD C)_ in 10 Ot D 0 al CD Cn w.,14 C". '41 co o co. to 0 Ln o cc cd c cs d itt s s lo).41 s-4 l tr..44 ao N M M 0 M CD ko,0 s scccc) /sin C,2 CD it) OD CM 0.41 CM CCC M r. VZ 0 C I r-s if) Ls- =.41 N in in di 0 C'- in C C'- OD CrJ 10 I. C.- N 00 N N 0 N CD C").41 CM OD C'-0 rri,q..+. o cq LIḌ ca. CA -er 1 4. " t1 OD r. r-i Hi rd -r.i Cd. ri. 4. bc a. o X. x I I.2 cll il. edd pl o, ),. tg. go.. es 1). ad Is.,, rcs PI PI ce..w. rd El. fal gi) Z cp.c., P., pi,l1 74 p.i. ti PI -9..??.,0 Eo i-cs ce.. S 1).11 bo.24' 7,31 ;..,, -5 pi.. -, g "4-,L4 ptce 74.2.), 6,.6., rel,1", PI.t C) `174 g r`t`l) j-t f8 g 'V' 1..2 ; a tf) 1;.. ca ea r a a A P i 1.'.1 E. i X 4) 1 4: 8 1 :i.1 cn 6- 't i :'-' i" Fi -7:I X :4 ; 41 4.:4'

159 TF r, C> ea ,4 cn cd r+a TS 4.; d bo fa0 A 1: CÐ mt. CD in tit b. GO "-I In ea ted C 1 N N N 01 t". - 4 OD d4 c.,201c4oca C N tocmca0mncal CAiMCÐ t4 r D c D `d. OD C74 CD it, CM 0.4,1, co N CC> CD Cr4 Cn 4:7z 0/ 0 C,1 it t - N 0 CÐ.d4 tc) kc CÐ it'a N r- 0 r--4 r GO in CÐ in r 4 L- N r. I 'TN Cn C) CY) 00,:n,M CD a L'. IC p-4 p-i bra CA in M c( c 3 co 1... or) ca CD CD 0 CÐ CM Cq N in tn L M CA CD 10 N CD N in in N r-4 0 CD 4-4 M CD L-- I - P, C) I cq co - 4 cq c N L r ',N 0 t-m.44nco c,2 LO - 4t-r-40C4 N di.4. cogv N 1-.4 C,Itr.JCV 010 r O CV O u') co 0"5 N..14 N.:14 N tn l 4 r-4 CD.11 CM.44 cn c co cq C 2.0 CA Ce., r-4 C C,2 in co Cq r--400nncð c. 0 t CM CD M CM M 4-4 M CD 1.0 M r-4 r-i v-4 l N tn N N di d4 i"..44gol-.mto,i4 e.00-dimod 0 0 CM.44 ic" 0.44 ic.3 CD co 0 M o co M L.-- p-1 CC cji cti G,2 CM C 2 i... C\I LO CA c.0 CD r N...,t1 co i r co a) 0.44 L". r.,14 r. r-4 CV 1 cn ce M co it-5 M in co 1.0 N co c0 0 0 co N co M co c0 co co CM.41 to C"J 0 0 Z.- 0 co in 00 t- co co co o 0 co L... r-4 0 cot C,2 O it"3 r..4: CD C C7, 4.4 C C"; N " Ct. ICJ r. v-4 r r-4 r-4 r-4 5 4:2 ce g P.44 CM N s 1..,14r r... r... VD 0 CM c0 00cocoC,1 L.- GO r-4 I-- N 'di N N N oc).u Ñ u u or...11,-4 coco co r-4 cd H I...MM.:Z.44 p-imnc00,11cm00o3-.1c ,- t.. oco in co vii co 04 0,-.1 L-- N t- LO r G\I it'd t t- C,2 1C3 0 co L-. i'... L.-- CM CM L N co 10 i CM L..-,-4 (M I-- N,I4 00 In,-.. Cq co r-4 CV r. rd" a). 3.1 (1.) T. r -4 co cor.4 r co.41 CM M 0,2 co co.44 r co co di M 0 N cd +0 E - 4coì *-4,t4- - w CV,t1 if3 co u'd.44 CI rts 54ce P o 00 co C,1 co,ta 1-4 N.4.,j4 co N cop N - 4 di co -.4 in N co -, 00,n N tn 1*- cot"- r. N, 4 r-d co L...- i 0 0 i MGO MM= CM to 43 to e., 4-4 ì-.44 di 00 M i`. C.C. be cd E cv co -41 co co co ICD p-4,,, 0 i 4 r-4 r. r. Hi ce cd N r-4 r-in a O N co 0 0 D L- N 1--,rn C:n co Cq in r-1 LO co co.-4,ji p-4 CM 0 C 1 r-4.41 O co CV aq kcj Co N cq, r-4 4e) N 1-4 L..- C,2 CA CM CZ) co co co ce,.c.d ao o co co co oo co cn. I ' Ts.. Ts.. o.. Tso Ts 1 *. t5 P:1 i b'' 45 ce 0 fli. o. irs t'l,1. Ts g,' gl,4 -; : rg...ci 0... r),., r.),, g,,,,i0, : :, :_. i d T.: 4:'. -4. cu rd rp Fd uó A rts P., ' rzi gi E,g, '17: to up -- i.eg) Fc,,:i. 2,:i E rt 2 0 V,., cud o cl cd ci ci., c-, 6 ',E:i l'n p. 'il. P4 1 LI 4 14'41 4 a 1:::1 a 4 p., w 0. E-4-4 ;511.1:;:l c''' g '-', Zd.4 10 b,-..

160 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I September Ankomne FartOier. Afgaaede Fartglier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. September Dampfartøier. Seilfartoier ' Ialt I Heraf Norske: DampfartOier SeilfartOier Ialt Januar September Dampfartøier Seilfartøier Ialt I Heraf Norske: Dampfartoier Seilfartøier I Ialt Januar September I Dampfartøier Seilfartgger Ialt I Heraf Norske: DampfartOier Seilfartøier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Oktober 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte FartOier.IAfgaaede ladte FartOier I Januar September Oktober Ton Ton Ton Tou Ton Ton Ialt

161 Jernbanernes Driftsindtægter 1 August Maaned Baner. Indtægter i Maanedens LOb. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Km. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum , Korrespondance ved den norske Statstelegraf i September 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. Sep tember Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr I Januar-S eptemb er. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr

162 Uddrag af Norges Banks BOger ved Udgangen af Oktober 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 31 Oktober-30 November Uddrag af Bankens Boger ultimo Oktober 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning: Oktober Oktober i Bankens Kjteldere. Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler : Udlaan mod Pant eller Depositum Kr Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer - ' Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler... Kr Kr heraf i OmlOb Altsaa i Kasse Andre Konti Kr Kr Passiv a. Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 Oktober -30 November lite Oktober. 7de November. 15de November. 22de November. 30te November. Guldbeholdning Sedler i OmlOb - Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner

163 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de to første Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer I A. Tilvirkning af Brændevin: 1 September 386 Liter Otkober September Oktober B. Tilvirkning af Malt: Ialt (100 Pet. Styrke) Liter Tons Ialt (stobsat Korn) Tons o o i 2201.s C. Produktionsafgift af Brændevin: 1 September 886 Kr Oktober D. Produktionsafgift af Malt: September.... Oktober Ialt Kr Kr Ialt Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne I Oktober 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Oktober Januar Oktober Riget Byerne Bygderne Kristiania. Bergen Trondhjem Stavanger Drammen Kristiansand

164 158 II. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift 1 Oktober 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Nordland Til Finmarken og Troms0 Amtskommuner. Amtskommune. Ialt: Oktober. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, 1Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr Januar Oktober. Sild, Tdr " Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr

165 Gjennemsnitspriser for faste Eiendomme i Landdistrikterne thinglagsvis, beregnet efter Salg stedfundne i Aarene ') Thinglag. Antal medregnede Salg. 1) Matrikulskyld. Kjøbesum. Gjennem. snitspris pr. Skyldmark. Mark. Ore. Kroner. Kroner. Smaalenene. Trøgstad Askim Spydeberg Skiptvet Rakkestad Eidsberg Rødenes Aremark Id Berg Skjeberg Hvaler Borge Varteig Tune (Lensmandsdistrikt) Glemminge (Lensmandsdistrikt). Onsø Raade Vaaler Hobøl Rygge Amtet Salg, hvor særlige Forholde kunne antages at have betinget en væsentlig høiere KjObesum end for almindelige Jordbrug, saasom: til Eiendommen hørende betydelig Skov, Industrianlæg, stor Husværdi, saadan Beliggenhed ved By, at det Solgte kan antages bestemt til Byggetomt eller lignende, ere ikke medtagne. Paa den anden Side er heller ikke medtaget Salg, hvor Slægtskab eller andre personlige Forholde kunne antages at have havt Indflydelse paa Fastsættelse af KjObesummens Størrelse, f. Ex. Salg mellem Forældre og Born. Endvidere er ikke medtaget Eiendomme udlagte ved Skifte eller solgte ved Tvangsauktion m. m.

166 160 (Forts) T hin gl a g. Antal medregnede Salg. Matrikulskyld. KjObesum. Gj ennemsnitspris pr. Skyldmark. Akershus. Aas og Frogn Vestby Kraakstad Nesodden. Aker Asker Bærum Mark. Ore. Kroner. Kroner G Urskog HOland Enebak Fet SOrum Skedsmo Nittedalen Gjerdrum Ullensaker Nes Eidsvold Nannestad Hurdalen Amtet G Vang Ringsaker Nes Loiten Romedal Stange Hedemarken G SOndre Odalen Nordre Odalen Eidskogen Vinger Brandval Grue Hof Aasnes Vaaler Elverum Tryssil Aamot * Stor-Elvedalen Øvre Rendalen Ytre Rendalen Lille-Elvedalen TOnset Tolgen Kvikne Amtet

167 _ (Forts ) Thin glag. Antal medregnede Salg. Matrikulskyld. Kjøbesum. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Lesje Skiaaker Lom Vaage Nordre Fron Kristians '35 30 Mark. Ore. Kroner. Kroner Søndre Fron Ringebu Oier Gausdal Faaberg Uš Biri Ostre Toten Vestre Toten Vardal Jevnaker Gran Søndre Land Nordre Land Søndre Aurdal. Nordre Aurdal Vestre Slidre Ostre Slidre Vang Amtet ' Norderhov Hole A.adalen Nes Gol Aal Hol Buskerud Sigdal Modum Ovre Eker Nedre Eker Røken Hurum Lier Sandsvær Flesberg Rollag og Veggli Nore og Opdal Amtet a

168 162 (Forts.) ' M1 Thin glag. Antal medregnede Salg. KjObesum. 1VIatrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. strømmen Skoger Sande Hof Botne Vaale Borre Ramnes Andebu Stokke Sem NOtter0 Tj0m0 Jarlsberg og Larvik. Mark. Ore. Kroner. Kroner Sandeherred Tjølling Brunlanes Hedrum Lardal Amtet Drangedal.. Sannikedal Skaat0 Bamle Eidanger Gjerpen Solum Hollen Lunde BO Saude Hitterdal Tinn Gransherred Hjartdal Seljord Kviteseid Nissedal Fyresdal Mo Laardal Vinje Rauland Bratsberg Amtet

169 163 (Forts.) Thinglag. Antal medregnede Salg. Matrikul- Gjennem- Kjøbesum. snitspris pr. skyld. Skyldmark. Nedenes. Gjerstad Vegaarsheien Søndeled Dybvaag Holt Aamli Herefoss Øiestad Ostre Moland Landvig og Fjære Sand Vegusdal Hornnes Bygland Valle Amtet Mark. Ore. Kroner. Kroner Odde Øvrebø Søgne Leirkjær Heddeland Bjelland Aaseral Nordre Undal Søndre Undal Helvig. Lyngdal Hægebostad Kvinesdal Fjotland 5 Bakke Siredalen Flekkefjord Lister og Mandal Amtet Stavanger. Sogndal Lund Helleland og Bjerkreim. Egersund Haa Klep Time Gjesdal Holland Haaland lie tl and

170 (Forts.) Thin glag. Antal medregnede Salg. Kjøbesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Stavanger. (Forts.) Mark. Ore. Kroner. Kroner. Skjold..... Vikedal. Nerstrand Hjelmeland Aardal Jelse Sand. Suldal Rae Strand Finnig Rennesig Skudenes Avaldsnes Tysvær. Torvestad , Amtet Sondre Bergenhus. Strandebarm Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg Sveen. Finnaas. Stord Fitje Tysnes Fuse Os Fane Sund Austevold Fjeld A arstad Haus Bruvik Hosanger Hammer Alversund Manger Lindaas. Masfjorden Røldal. Ullensvang Ulvik Eidfjord

171 (Forts.) Thin glag. Antal medregnede Salg. KjObesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr. Skyldmark. Sondre Bergenhus. (Forts.) Vikør Jondal. Voss.. 2Evanger. Vossestranden Mark. Øre Kroner. Kroner Amtet Nordre Bergenhus. Jostedalen Lyster Hafslo Aardal. Lærdal Borgund Sogndal Aurland Leikanger Balestrand Vik.. Lavik. Kirkebø. Gulen Sulen. Hyllestad Askvold... Ytre Holmedal Indre Holmedal. Jølster Førde. Kinn og Vevring. Bremanger.. Selje.. Daviken. Eid. Hornindalen Gloppen... Breim. Indviken «Stryn Amtet

172 1 66 (Forts.) Thinglag. Antal medregnede Salg. Kjøbesum. Matrikulskyld. Gjennemsnitspris pr Skyldmark Romsdal. Mark. Ore. Kroner. Kroner. 58 Vannelven Sande Her Ulstein Volden Orsten Hjørundfjord Sunnelven Norddalen Stranden Ørskog Skodje Borgund Haram Vestnes Vold og Eid Romsdal Ve0 Nesset Bols0 Sund Vaag0 Gjemnes Tingvold Kvernes. Oksendalen Sundalen Stangvik Halse Tusteren Edo Surendalen Rindalen Aure Amtet ' I ' Bjørnør Aafjorden Bjugn. Orlandet Frøien. Hitteren Fillan. Hevne. Stadsbygdeli Rissen Orkedalen. Meldalen Rennebu Opdal Sondre Trondbjem

173 (Forts. Thinglag. Antal medregnede Salg. Matrikulskyld. KjObesum. Gj ennemsnitspris pr. Skyld mark. Sondre Trondhjem. (Forts.) Rfiros Holtaalen Aalen Singsaas Støren. Budalen Horg. Soknedalen Melhus. Flaa.. Holandet Leinstranden Borsen Borseskognen Byneset. Buviken Strinden Klæbu Selbu Mark, Ore. Kroner, Kroner Amtet Hegre Meraker Nedre StjOrdalen Leksviken Frosten. Aasen Skogn Værdalen Levanger Nordre Trondhjem. Ytterøen Mosviken og Verran Inderpien Sparbuen Stod Beitstaden. Snaasen Lierne... Grong Overhallen Namsos. Fosnes. Flatanger Nærgi. Leka Kolvereid Amtet

174 - 168 (Forts) Thinglag. Antal medregnede Salg. Matrikulskyld. KjObe sum. Gjennemsuitspris pr. Skyldmark. Bindalen Brønn0 Vega Tjøtta Alstahaug Vefsen Nordland. Mark. Ore. Kroner. Kroner Nesne Hemnes Mo Luro Rød0 Me10 Bod0 Gildeskaal og Beieren Skjerstad Saltdalen Folden.. Engeloen og Ledingen Hammerø Hegstad og Tjeldesund Ofoten Vaagan Gimsø, Valberg og Borge Buksnes og Hol Flakstad Værø og Røst Hadsel 330 Moines Sortland Dverberg Amtet KvFefjord Tron.denes. Maalselven Salangen Ibbestad Tranø Berg.. Lenviken Balsfjorden Tromsøsundet Lyngen Rarls0 Skjervø Tromso ' Amtet

175 169 Sammendrag for Amterne. Gjennelnsnitspriser pr. Skyldmark. A mter Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes '2218 Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Roms dal SOndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland TromsO Riget (Finmarken undt.) De her anførte Gjennemsnitspriser ere, saavel for de enkelte Amter som for Riget, blevne beregnede paa den Maade, at den samlede Salgssum for de medregnede Ejendomme er bleven divideret med deres samlede Matrikulskyld. 11 b

176 Opgave over Salg af faste Eiendomme i Landdistrikterne samt over Skyldmarkens Gjennemsnitsværdi i 1893 og (amtsvis) Amter. Antal medregnede Salg '). Samlet Skyld. KjObesum. Gjennemsnitsvterdi beregnet pr. Skyldmark. GjennemsnitsvEerdi beregnet pr. Skyldmark. Skyldmark. Kroner. Kroner. Kroner. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal SOndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland ot TromsO Ialt I I Se Side 159 Anm.

177 No I ndtægter : Præmier afsat uoptjent Præmie Renter og andre Indtægter. Ialt Kr.I No, Tilgodehavende Præmier og Renter I Banker og i Kasse. Andre Aktiva Ialt Kr Udgifter : Udbetalte og afsatte Erstatninger Reassurancer ') Reassuranceprzemier.. Omkostninger og andre Udgifter Ialt Passiva ved Aarets Udgang : Indbetalt Aktiekapital. Reservefondet Andre Fonds Andre Passiva Ialt ' 13 Overskud Udbetalt til Aktionærertie Afsat til Reservefondet. Afsat til andre Fonds. Ialt Aktiva ved Aarets Udgang : Pantobligationer. FIypothekbankobligationer I Lobende Forsikringer ved Aarets Udgang: Antal Forsikrede Forsikret Belot, Kr Skadeserstatninger i Aarets Løb: Antal Skadeserstatninger... Kr Heraf Reassurandyirern e san del Kr A a r. Ant al Forsikrede. Forsikringssum. Præmieindtægt afsat uoptjent Præmie. Udbetalte og afsatte Skadeserstatninger Reassurandørernes Andel. Udbetalt til Aktionærerne. Henlagt iil Reservefondet Kr. Kr. Antal. Kr. Kr. Kr Sum ) Kr

178 Produktion og Forbrug af Brændevin i Aarene (For tidligere Aar henvises til Statistisk Aarbog" for 1884, Side 56.) Aar. Inden- Indførsel Samme Udførsel Samme landsk af beregnet af beregnet Produktion udenlandsk til til Brændevin Brændevin Brændevin Brændevin af 50 Pct. og af 50 Pct. og af 50 Pct. Styrke. Spiritus. Styrke. Spiritus. Styrke. Altsaa Overskudsindførsel af 50 Pct. Styrke. Indenlandsk Forbrug af Brændevin af 50 Pct. Styrke: pr. Ialt. Indbygger. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter venstaaende Tabel over Produktionen og Forbruget af Brændevin i Aarene slutter sig til de i Statistisk Aarbog" tidligere meddelte Tabeller for Aarene Det maa bemærkes, at Forbruget af det Brændevin, der drikkes, er noget store, da man ved ovenstaaende Beregninger er gaaet ud fra en Gjennernsnitsstyrke af 50 Pct. Alkohol, medens det i Virkeligheden er nogle Pct. lavere. Ringvolds Bogtrykkeri.

179 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No. II Indhold: 1. Toldintrader i November 1894 (Side 173).- 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i November 1894 (Side ) Trælastudførsel i November 1894 (Side ) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Oktober 1894 (Side 178) Norske Skib es Far t paa Storbritannien og Irland i November 1894 (Side 178) Jernbanernes Driftsindttegter i September 1894 (Side 119) T ele gr a fkorrespondance i Oktober 1894 (Side 179) Uddrag af Nor ges Banks Bøger November 1894 samt forelobig Oversigt over den ugentlige Stilling 30 November-31 December 1894 (Side 180) - 9. Brændevin s- og Malt tilvirkning etc. i November 1891 (Side 181) Opgave over Fiskeparti er, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i November 1894 (Side 181) De norske Livsforsikringsselskabers Virksomhed i 1893 (Side ) Antallet af Konkurs er i November 1894 (Side 185) Breendevinssamlagene i 1893 (Side ) Udfærdigede Bevillinger til Separation ( ) og Skilsmisse ( ) (Side 198). I. Rigets Toldintrader i November 1894, sammenlignet med tidligere Aar = A. I November Maaned.I Udførselstold Kr J. i Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter Ialt Kr. I B. I de 5 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar. Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo November.I Udførselstold Kr. I indorselstold _ I Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - _. _ - - Indgaaende - Forskjellige Indtægter Ialt Kr

180 Fore lobig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler i Artikler. indførsel. rz`ìms. ) bo (,) PI 4:1 EF3.ti M M Mængde. November. Beregnet Værdi Kroner. kroner. 1. Smør, almindeligt kg kunstigt Ost I. Rug, uformalet Byg Malt Ris I. The Kaffe ). Sukker I. Sirup !. Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust I. Vin paa Fustager i. Bomuld Hamp r. Uldvarer (Tarif-No. 530) Petroleum, Paraffinolie ). Salt (Kogsalt) hl Stenkul, Cinders, Kokes Maskiner og Lokomotiver... Kr Sum Kr ' (Jdforsel. (Norske Varero ii) 1 f f.. Tørfisk kg ;. Klipfisk Fedsild, saltet hl Anden Sild, saltet Smør, almindeligt kg kunstigt '. Ost Bomuldsgarn SaalelEeder l Rogn hl Tran Fiskeguano kg , Havre ' ; Is r -t l3257 I Trælast ni, Træmasse, tør 18.Træmasse, vaad Cellulose, tør kg , Cellulose, vand Fyrstikker , Apatit Svovlkis Kobbermalm 2) Nikkelmalm 2) , Sum iv. I ) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsa,a medtaget Udførselen af svensk Vare. Herunder ogsaa endel Skjærsten.

181 November Maaned samt Januar-November 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Mængde. Januar-November. Beregnet Værdi i Kroner. Kroner. Kroner SOO ,

182 176 em c Cf) cst.c14.e14 N.,:t4 In CYb N.04 LC) M N N mto N L.-- Cq cct" L' CfJ "4. LO LO LO LCD C'5 1`.. Cn CD i - C.Ð - -. M 0 - in C) t - 01 CZ> in co cra GO N wttf CZ),t. t- t-- C Cr, N Z-- Cr, -..zti M '41 C0..t. 0 r-4 Cra 0 in 00 C c, cn,--. cq,--, r. (;) N,ii i C..- V.-4..ttl r. eq Cq L... (0 r-i innn00... GO in 1 ---,ii , N..:N1 d. o..,1.4 I t a, 1 CT, 0 N I"- di N '14 CD r-i N 0 r--i CÐ Cn c:7', co OD CC v. r-4..:±1 C (Q_ -cf.+ r-i - di Crz M 0 0 t- CD 0 di N N I Cr, t - 1*-- co,f r - a ra ca c3 eii.m I-1 0 N d, tid,--4 I" N di di C:7'',.--4 C,0 d4 L.-- co ap co t... C, cz) t-.-. cv co co co t-n co co N CT', N 00 CÐ cr, N... N ce e-i CD r N Z.- X N.--, x zo-.--c cm cr,,--,.-4 r LC'D CS,... M 1`.- CD C7, N 00 co di 01 CY", t- co ca di di d, t C'', I"- 0 ' =t, t... Cr,... t-,41 /". V.) 4,-.4 r - j... co,i, co CC CD..,t L'... T... GO 7.1.j % cm (7) --., in i".. 0 CÐ N 'II :i. 00 'Cri set 4" co, co,... N CÐ r. N C', N N ' ',-.. 0 Cr, Cr, N N CY', ) 0 L N CD 0.-. Cd r-4,14 CD,t e..0 F. -li c:) r. o CD r., cn CT, N C-,.-.. N r. r. i'-- (Y) L' ,t, L-,c14 co.1. M 00 0 co co 0 00 cc l' N dt, CC co N 0 L'.- LO 0 d. N "14 al CT, Ts 0 N at.:14 a CC C50 4. I'ċe al.!v L.,. C) L'...di N dti N OD 02 C, cti co 0 co..;t4 'TN C0 CCC 01 LO 05', - r - 0 L--.41 i OD c:t... 0 r - 0/ i. i"... a) c) co co r - to - co cz;) co co r. 0 OD N In r. r-4 "CtI r. '4: CT) C*, 00 N N (Q MI MI rti ce.... Iti G,2 C74 CZ Ok CA 00 4! d 1..4 '''. Ag r..74 -' tio.. v., to.. a,-, o. bo. ce t> C).. CC rd r o..,, a.41 a> rti. g.?,,,.. g ci,a...,..4 4:?, Z1a il 73 ; tel tt tá 1.1 rd -E.1 g T.:,11 tt o "rt, 0 -.) tii.q cd i.f2..:1 ri,t5 "t)o c47.1 ct) o cd.1 Cd.0 71 ""' *a o,... ; ca to t, vl A P.1 P 'A 41) (2, c',' ' '-. 1 x rd :ad.4 r:'-ci <'

183 . a) 4 E Q t> 0 Z I k d ce 1-1 4CD 0,,,,j t 0 c5.,-, '4 `1? (f) ÇA t> d 4-) W,:, -4.; g. 0 c3 g ,..., UV W.,,.., - Ii,,..6., -,1,kJ-,Ul.J ,,,,,, UV,..., 4 1. s._, We -Ny, v.-% t.jtj v.-,,,,,,,.../ C.. s..5m. 14 M,..MMM.,11.14.M...=MC00=ts... M=00... co C"".-4,-.4N=CMI '..,M000=N...,..=',VM, a("3,nmoos-.ncont.,t40a0m/ =00f N',Ht Z CCN f i--goo0,-..l cdc.0,-...,11,-,00...,... N,..., co,--4,-.1 r....,0=,n=1.0=nr...0o m=mmcdincedin P. P, inr..m.,mw CLOLOWCDM, = M coc.ocq cc, t-n C.01.00t-Neti..14 CÐOO CA C..0 cti.-4,4.5 Nt-N C 1, co cn co...,,pi ez s in.--i 0 co leil - 0 1`.. (:::) '.4.1 GV G,2 r-4...4,m C.O=C001.0 CD coc,/ in --+ t '',.t 0 02 CD.-4t C VD C,110,,,Nt.-,r, ' M 0,2 r-.4. CC M co c)...4 cq,it co O Ooo c) oo to co cn,--,, / co, inin.trvoom/"...,1..mr _0000n, Mt-- Cn co in r C. in,i.,,t4 CT, CT, CT, 0 0 Gq CID C,/ -O i.-- cr.,1 t--,t--... L'.- N 00 el,t Cr, N L..- cot-, GNI CÐ N ,70,-...,,,,...,11 3--,,t4,--, g d co 1 04 Oci) C.Ð C..Ð,±i if:,,i'l 00 t-.,-n ZS:, CC 0 05, 0/ ' i 'rig,d CA -.) 0 M,S,00,141.0CDCIDC -,1,0c.O NI-C -, to cut' C,I 1 C,2 CC C.h e---, Gq ICI-0'Z; M r -e In i` 'CI,..11 t 0,..1 M "-, C\IC.C, M 0 714,fi t,,...4,14,-., - 1 Cq.,t1 L- --4 C.,/ 1--- CZ Ntl 0 ca, 4. d. d d g, N in -. in t's in tn C9 M 04 --, C,2 co in CS,,t, CT, 0-,,--. c..0 c Ð ).c.z L-- cq,o c) f--4 -,t+ c,/ N 00.--', co 0 r--,bn NOG,I=,t,MM,-.NGN/r, -IC,c,2NinM,4=.-4cq,--.LocDt- cot- c,.o T-4t---44,.0m ,t+-4mc:.,t,..cti 1.0 C iv ,-4,.....,-... / CT, co co c../ 41 (1) CD '1 4 C;) r-1 i t ee I (:) I e CI j... r... tp- 4.; 00,t4 Cr,,14 vo 0 C.C) t L- oi.ot--- 5 u) m-1, c./ co r. in la d t-co cq...-4 L- t-- -It 4 N -.4.1c0 c... cm CT, C.0,L0 L- 14 +; ^. d H CWCA'd4 =C.OWOC'14 M=C.C.-.", it..."-.0,. 07 CDC,IC,2,..apt0C.0.--4,1,,O,14,-4 1,..14 C,/,14,..14N1-..,..0,0,00:),,,,t4o000,11N:0,-4N,-.1.p.-,,...Ð ==c..0 N=10 MN N...InN,t.,... r. L.o N r. i". 0,..4 co CS, rar0.,,,,, Go, Qm3,. Lo,,,,.70 tcd to I e a a an C) ,... Gr,...= 0 Cti C,1 C? ;tit. 2 an CIr. C,ICID.4,,. P ief,,-.4 SZ... =0,d1N ,,PC WM,...t...s.00 rt I l 04' anm NanarD=1.0=0M,tiN O co GO 0 L n 0 o re = 0 00,--. t I an. CM c.ð "." C C 4 c0c,/ r..--, "-tot...4= 4-.. o X C/1"". P: d 'CA ;:l Q te0 -. bt) ',/ o A. s ti 1 s ide 14,ti e a a a I a a a a e.-.1 a CÐ a $ G 2 CM N,..4 in 00 r. ',PI N N N ed I I s N s s. c".',2 s i Cn i i Lo i i I 0 f-40 ett4.. 1 co co L 0 co 0 eti.01 N N N,i4 N N co O 2 4.; CI g,w A rn co L--,i,c,/ CD co... s cq I-- 0 r.. r-4 a co a a -,i4 C) ef, N 10 et et. 14,t1C.C) C.0 CD r". r. 010, "44k0 OLO 00 tn ch G N N,-.., N 1.0 r. M r C t. G.,/ e C CD I e e e e e e e i e e e e e - e 1,...C.00D '..1 ON c. e... OD C I,,.. 1st ca E i". 1 r--,-, *--, b.0 I CZ v.-i... i-z c z d H eee Cll Pq rd. 'CS.. 1,pd,:, e "Li e r?::' d 2:i g 0 '14, 4fITZ1..dgc kg 2 4..w.1'''' ri, 1st. P : , d d, de.a4t0.- r. 0, - '1.; C4,. ', r'6'g?, -.. ''.4tia t.. r 'bp ' t rtl g CD +. rtgl C '', -, 4-,, cf., ' r-,2, '.',4 '' s. #1 Å' 1!., " a/, ` _ 4t, i.1, _ `l z,, a2 ::,c. "4: 71 1 L 3 r. -4, nr'.b! 4 L. v_. '13, , I, a

184 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I Oktober Ankomne Fartøier. Afgaaede Fartøjer. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Oktober Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Dampfartoier Seilfartglier Heraf Norske: Dampfartøier SeilfartOier. Ialt f Ialt " Januar Oktober Dampfartoier SeilfartOier Ialt Heraf Norske: Dampfartoier.. Seilfartøier S Ialt Januar Oktober Dampfartøier SeilfartOier Ialt I Heraf Norske: Dampfartoier Seilfartylier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i November 1894, sammenlignet med tidligere Aar. Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte Fartøjer Januar Oktober November Ton Ton Ton Ton Ton Ton Ialt

185 Jernbanernes Driftsindtægter i September Maaned Baner. Trafikeret Længde. IIIIIMM = Indtægter i Maanedeus Lfib. Persontrafik. Godstrafik. Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen r Hovedbanen Samtlige Baner I sämme Tidsrum i j Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Oktober 1894, sammenlignet med tidligere Aar. 0 ktober Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Ialt Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Kr Januar-Oktober. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet Ialt B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr I

186 Uddrag af Norges Banks Boger ved Udgangen af November 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 30 November-3I December Uddrag af Bankens Boger ultimo November 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : November November i Bankens Kjeeldere.. Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler : Udlaan mod Pant eller Depositum... Kr Kr Indenlandske Vexier og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer ' udenlandske Funderede Sedler. Kr Kr heraf i OmlOb Altsaa i Kasse Andre Konti Passiva. Kr Kr Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 30 November-31 December te November. 7de December. lide De cember. 22de December. 31te December. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Guldbeholdning Sedler i 0m Kasse Foliomidler Anvendte Midler Rentebærende Værdipapirer

187 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de tre første Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer. IIMME = A. Tilvirkning af Brændevin: September Oktober November... Ialt (100 Pet. Styrke) Liter I Liter G B. Tilvirkning af Malt: 1 September Oktober Tons November Ialt (stobsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September Oktober Kr November D. Produktionsafgift af Malt: September Oktober November Ialt Kr Kr Ialt Kr. I Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i November 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar Til Nordland og Troms0 Amtskommuner. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: Til Finmarken Amtskommune. Ialt: Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, 1 Stkr November. Anden i Fartøi saltet Fisk, Kg. - Fustager, Tdr... Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, / Stkr. Januar November. Anden i Fart0i saltet Fisk, Kg. - Fustager _..., TC.r, i i

188 182 II. De norske Livsforsikrings No. Indtægter : Præmier og Indskud. 2 Renter og andre Indtægter. 3 Ialt Udgifter: 4 Afsat til Præmiereserven 5 Udbetalte Erstatninger -2. Reassurancer'). 6 Udbetalte og afsatte Livrenter -,.--- Reassurancer 3) 7 Reassurancepræmier 8 Udbetalte Gjenkjøbsværdier.. 9 Omkostninger, Tab og andre Udgifter. 10 Ialt Overskud : 11 Udbetalt til Aktionærer 12 Afsat til Bonusfond 13 Afsat til andre Fonds 14 Ialt I Aktiva ved Aarets Udgang: 15 Faste Ejendomme 16 Pantobligationer 17 Statsobligationer, Kommuneobligationer, andre Obligationer samt Aktier.. 18 Udlaan mod Sikkerhed i Livsforsikringspolicer. 19 Forfaldne men ikke betalte Renter samt tilgodehavende Præmier 20 I Banker og i Kasse. 21 Andre Aktiva 22 Ialt Passiva ved Aarets Udgang: 23 Fuldt indbetalt Grundfond eller Garantifond. 24 Præmiereserve.. 25 Reservefonds og andre Fonds 26 Andre Passiva 27 Ialt Den norske Livrenteforening. (Kristiania 1844.) Den gamle Afdeling. Kr. Den nye Afdeling. Kr. Kristiania alm. Wens. Forsørgelsesanstalt. (1847.) Kr ) Heraf Kr indbetalt af Bonusfondet til Uddeling. 2) Reassurancegodtgjørelsen var for Hygea" Hygea" Kr , for de Øvrige Selskaber ingen. 4) Heraf Kr Bonus. 5) Heri medregnet

189 183 selskabers Virksomhed Idan. (Kristiania 1861.) Norsk Livrenteog Kapital- Forsikringsanstalt. (Kristiania 1873.) Hygea. (Bergen 1884.) Brage. (Kristiania 1888.) Folkepensionskassen Glitne. (Kristiania 1890.) Tilsammen. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ') ) ' ii I Kr , for,,brage" Kr , for de Øvrige Selskaber ingen. 3) ReassurancegodtgjØrilsen var for Organisationskonto Kr

190 184 For efternaavnte Livsforsikringsselskaber meddeles følgende Oplysninger angaaende deres lobende Forsikringer ved Udgangen af Aarene 1892 og / MII Kristiania alm giens. ForsOrgelsesanstalt. Idun. Hygea. Brage. Tilsammen. Forsikringer 31 December Livsforsikring: Antal Policer Forsikret Belot).. Kr. 795G Udstyrsforsikring: Antal Policer Forsikret BelOb.. Kr Livrenteforsikring: Antal Policer A arlig Livrente.. Kr Overlevelsesrenter: Antal Policer Aarlig Livrente.. Kr Forsikrin ger 31 December 1893 Livsforsikring: Antal Policer Forsikret Belob.. Kr Udstyrsforsikring: Antal Policer Forsikret BelOb.. Kr Livrenteforsikring: Antal Policer Aarlig Livrente. Kr Overlevelsesrenter: Antal Policer Aarlig Livrente.. Kr

191 Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i November 1894, sammenlignet med tidligere Aar. November. J anu ar N o v emb er Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem 1 (j Stavanger Drammen Kristiansand Brændevinssamlagene i 1893'). Indtil December 1894 er der i Henhold til Lov af 3die Mai 1871 med-. delt Approbation paa Vedtægter for BrEendevinssamlag i ialt 51 Kjøbstceder og Ladesteder. Af Byer med særegen Kommunebestyrelse 2), og hvor Brændevinshandel foregaar 2), er der.saaledes nu kun igjen 3, der mangle Brændevinssamlag, nemlig: Son, Hølen og Stathelle, af hvilke ingen efter Folketællingen i 1891 talte over 800 Indb. Det ældste Samlag i Riget er Kristiansands, hvis Vedtægter approberedes i 1871, dernæst kommer Fredrikshald, Larvik, Tønsberg og Porsgrund i Samtlige 51 Samlag fordele sig efter Tiden for Vedtægternes Approbation saaledes : i : 20 Samlag, : : : 3 Af de anførte 51 Brændevinssamlag var et, nemlig Langesunds Samlag, midlertidig ikke i Virksomhed i 1890 og Det begyndte imidlertid igjen sin Virksomhed 1 Jan Til Oplysning om Samlagenes Omsætning hidsættes omstaaende Tabel, der for Aarreekken angiver dels det samlede Forbrug af Brænde- 1) Oplysninger om Brændevinssamlagene i de foregaaende Aar findes i tidligere Bind, senest i Ellevte Bind, S ) Hvitsten og Holmsbu udgjøre ikke særskilte Kommuner. I Sandnes, Kopervik, Skudeneshavn, Haugesund og Florpi foregaar for Tiden ingen Brtendevinshandel, da Adgangen dertil er knyttet til kongelig Bevilling og saadan ikke er meddelt. I tre af disse Byer, nemlig i Sandnes, Kopervik og Floro, findes derimod Samlag for Handel med fðl og Vin m. m. 12b

192 186 vin i hele Riget, saaledes som dette kan beregnes efter Produktion, Indførsel og Udførsel, dels det Kvantum, der er solgt af Samlagene. Med Hensyn til disse Opgaver maa det imidlertid bemærkes, at Brændevinsmængden ved Beregningen af Rigets Forbrug er omsat til 50 Procents Styrke, medens det af Samlagene solgte Kvantum er opført, saaledes som dette af Samlagene er meddelt, uden nærmere Angivelse af Procenten. For 1888 erholdt man imidlertid ved Henvendelse til endel af de større Samlag Opgave for 14 saadanne over Styrken af det af dein i Aaret solgte Brændevin. Heraf fremgik, at Brændevinet for disse Samlags Vedkommende gjennemsnitlig holdt Procent. At man ved Beregningen. af det samlede Forbrug i Riget gaar ud fra en noget Were Procentstyrke end sidstanførte for Brændevinssamlagene gjældende Tal, synes at maatte give et ialfald tilnærmelsesvis rigtigt Resultat, da denne Beregningsmaade for en Del opveier det Fradrag, der -ellers skulde gjøres for Brændevin og Spiritus anvendt i industrielt Øiemed. Imidlertid er man tilbøielig til at antage, at man gaar vel langt i denne Retning ved at basere Beregningen paa en Gjennemsnitsstyrke af 50 Pct., hvoraf skulde følge, at Samlagenes Brændevinssalg i Forhold til Rigets Forbrug sandsynligvis er lidt mindre end her beregnet. Paa Beregningen af Rigets samlede Alkoholforbrug har heromhandlede Omstændighed ingen Indflydelse. Samlet beregnet Forbrug i Riget. Liter. Solgt af Samlagene. Liter. Procent o Vil man af Samlagenes Omsætning opgjore sig en Mening om Brændevinsforbruget i de enkelte Aar, kan man selvfølgelig ikke uden videre lægge de her meddelte Opgaver over de samlede Salgsmængder til Grund, men man maa undersøge, hvorledes Forholdet stiller sig, naar man fordeler Samlagene i Grupper efter den Tid, hvori de under uforandrede Vilkaar have virket. Idet man til nærmere Forstaaelse heraf henviser til en i iste Bind, No. 7, S. 110 indtagen Opsats om Brændevinssamlagene, indskrænker man sig her

193 187 til at hidsætte følgende Tabel, der viser Omsætningen i Aarene for 4 forskjellige Grupper af Samlag 1 ): A ar. 15 Samlag ældre end Samlag fra Samlag fra Samlag fra Liter Liter. Liter. Liter. - I Betragter man i den første af de meddelte Tabeller særskilt Forholdet mellem de to sidste Aar, vil det sees, at det samlede Forbrug i Riget er steget med Liter eller 11 Procent, medens Samlagenes Omsætning er aftaget med Liter eller 1.4 Procent. Af den sidste Tabel, hvor Samlagene er opført gruppevis, viser der sig ligeledes Nedgang, naar bortsees fra den ældste Gruppe, hvor Omsætningen er steget med henved Liter. Idet man angaaende Aarsagen til denne Uoverensstemmelse tillader sig at henvise til tidligere Aarsberetninger, skal man erindre om, at det samlede Forbrug i Riget i 1892 rimeligvis har været noget høiere end efter Importen og Produktionen beregnet, idet Beholdningerne, som man ved Beregningen ikke har kunnet tage Hensyn til, ved Udgangen af 1891 synes at have været større end sædvanligt. Efter dette skulde altsaa Forbruget i 1893 were steget mindre, end Handelsstatistikens og Produktionsstatistikens Tal ligefrem udviser. Da derhos Brændevinssamlagene endog viser sig i 1893 gjennemsnitlig at have solgt lidt m in dr e end i 1892, er man vistnok berettiget til at gaa ud fra, at Rigets samlede Konsumtion af Brændevin i 1892 og 1893 har holdt sig paa nogenlunde det samme Niveau. For de syv største Samlags Vedkommende stillede Omsætningen i de fem sidste Aar sig, som følger 1) 4 Samlag ere i denne Tabel ikke medtagne, nemlig Kristiania og Drammen, der ikke ere eneberettigede til Salg, Trondhjems, der forst fra 1890 af erholdt alle Rettigheder, samt Lillehammers, hvis Virksomhed forst begyndte i 1889.

194 Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger Kristiansand Fredrikstad Skien 8952G Efter den Side 186 meddelte Tabel udgjorde Samlagenes Omsætning i Procent af Rigets Forbrug mod 51.3 Procent i Fraregnes de siden 1885 tilkomne 6 nye Samlag, bliver Procenten i 1886, 1887, 1888, 1889, 1890, og 1893 henholdsvis 35.7, 36.9, 33 8, 37.5, 41.9, 42.9, 42.4 og Ifølge de indsendte Opgaver er der af Samlagene i 1893 afhændet i Partier paa 40 Liter eller derover Liter eller 3.5 Procent af den samlede Omsætning. I de 5 nærmest foregaaende Aar stiller Forholdet sig saaledes : Solgt i Partier paa 40 Liter og derover Liter Procent af den samlede Omsætning. Med Hensyn til Omsætningens Fordeling paa de enkelte Samlag i 1893 benvises til den som Bilag meddelte Tabel 1, der tillige giver Oplysning om Samlagenes Bruttoindtægt, Udgifter samt Overskud for nævnte Aar. Tabellen udviser, at Samlagenes samlede Bruttoindtægt i 1893 har udgjort..... Kr deres Udgifter altsaa igjen som Nettooverskud Kr deri indbefattet, hvad der er afskrevet til Reservefonds samt paa faste Eiendomme og Inventarium. Overskudet var saaledes i 1893 lidt mindre end i 1892, da det belob sig til Kr ). Af Udgifterne i 1893, Kr , udgjorde, som det sees : Kommuneskat samt Indtægtsskat til Statskassen Kr Brændevinsafgift og Vinafgift Ialt Kr ) At det her anførte Beløb ikke stemmer med det tidligere meddelte, kommer af, at man nu har erholdt fulcistændigere Oplysninger, end man tidligere var i Besiddelse af.

195 189 eller 34.0 Procent af de samlede Udgifter. I 1892 var Procenten 31.4, i , i og i De heromhandlede Belob har saaledes ikke varieret meget fra det ene Aar til det andet. Den af Samlagene for 1893 betalte Brændevinsafgift svarer (efter 13 1/3 Ore pr. Liter) til et Kvantum af Liter, medens deres hele Detailomsætning androg til eller henimod Liter mindre. Ved at sammenholde Indtægt og Udgift i 1893 med de i samme Aar afhændede Kvanta Brændevin udkommer som gjennemsnitlig Bruttoindtægt pr. Liter Kr og som Udgift Kr. 0.63, altsaa Nettooverskud pr. Liter 47 Ore. For 1892 udgjorde de tilsvarende Belob henholdsvis Kr. 1.07, 0.59 og 0.48 og for 1891 Kr. 1.06, 0.58 og Som ovenfor anfort, udgjorde det samlede Overskud for 1893 Kr Herat er til Reservefonds o. 1. afsat. Kr samt afskrevet paa faste Eiendomme og Inventarium , tilsammen Resten af Overskudet Kr er enten allerede disponeret til almennyttige øjemed eller vil senere erholde saadan Anvendelse, idet Midlerne i saa Fald ere henlagte til dertil bestemte Fonds eller forøvrigt henstaa ubrugte. I udgjorde de tilsvarende Beløb: Afsat til Reservefonds Kr Kr Kr Kr Afskrevet paa fasteeiendomme og Inventarium Anvendt eller afsat til almennyttige Øiemed Ialt Overskud Kr Kr Kr Kr Ved til det nys anførte Overskudsbeløb for 1893, Kr , at lægge hvad der af Samlagene er erlagt i Kommuneskat samt i Brændevins- og ølafgift for Aaret, nemlig de ovennævnte Kr. Indtægtsskat til Statskassen antagelig ca Kr Kr., udkommer i samlet Sum Kr , der udgjor det Belob, som i 1893 er kommet vedkommende Byer tilgode af Samlagenes Bruttoindtægt. For Aarene vare de paa lignende 1VIaade beregnede Beløb følgende : i 1881 Kr , i 1882 Kr , i 1883 Kr , i 1884 Kr , i 1885 Kr , i 1886 Kr , i 1887 Kr , i 1888 Kr , i 1889 Kr , i 1890 Kr , i 1891 Kr og i 1892 Kr Beløbene have altsaa, som det sees, stadig været i stærkt Stigende, undtagen for det sidste Aar. For de 12 Aar udgjøre de ovennævnte Belob i Gjennemsnit Kr aarlig. Om den specielle Anvendelse af den til almennyttige øjemed disponerede Del af Samlagenes Overskud for 1892 og 1893 hidsættes nedenstaaende Oplysninger. Som ovenfor anført, udgjorde disse Be1013 for 1892 Kr og for 1893 Kr , hvortil kommer endel fra tidligere Aar gjenstaaende udisponerede Overskudsbel0b, nemlig for 1892 Kr ) og for 1) deraf vedkommende Kristiansands Samlag Kr

196 Kr ), saaledes at det hele Belob, hvorfor der i nedenstaaende Tabel er gjort nærmere Rede, udgjor for 1892: Kr Kr = Kr , og for 1893 : Kr Kr ,--- Kr De uddelte Overskuds Anvendelse var folgende : Indremissionen - Kr Kirkebygninger Andre kirkelige eller religiøse Formal - _ Musæer, Samlinger samt andre videnskabelige Oiemed Bibliotheker, Læseværelser, Læseselskaber Folkeskolen: Skolebygninger Bibliotheker og Samlinger Iøvrigt Middelskoler og høiere Skoler: Bygninger Bibliotheker og Samlinger Iøvrigt Aftenskoler, Søndagsskoler, SOmandsskoler, tekniske Skoler, Arbeiderakademi o Husflids-, Haandgjernings- og Husholdningsskoler Stipendier for Haandværkere m. fl Børneasyler, Børnehjem, Opdragelsesanstalter Magdalenehjem Ynglingeforeninger Afholdsforeninger, Afholdssagen Arbeiderforeninger, Arbeiderhjem etc Sømandshjem m v Sømands-, Haandværker-. og andre Foreninger Offentlige Sygehuse Diakonisser Syge- og Understøttelsesforeninger Fattighuse Fattiges Understøttelse, Pleie, Bespisning Skytterlag Gymnastikvæsen Badehuse Tegneskoler Theatre, Festivitetslokaler, Forlystelsessteder etc, Musikvæsen, Sang Andre kunstneriske Formaal Jernbanebidrag 2) Oparbeidelse af Gader og Veianlæg 3) Andre Bidrag til Kommunikationsvæsenet Gadebelysning Vandværker, Vandledning, Kloakvæsen _ Brandvæsen Offentlige Parker, Træplantning m. v Læger Politi Til Disposition for Kommuner uden nærmere Angivelse af Oiemed Andre Formaal Ialt uddelt Kr Henlagt til Bidragsfond eller henstaaende ubrugt Tilsammen Kr ) deraf Arendal Kr ) deraf Kristiansand Kr (af ældre Midler). 3) deraf Kristiansand Kr (ligesaa).

197 191 Blandt de Formaal, der har været Gjenstand for Understøttelse af Samlagenes Overskud, indtager, som det sees, Skolevæsenet ubetinget den første Plads, idet der til samme ialt er bidraget for 1892 Kr og for 1893 Kr Medregnes hertil endvidere Husflids- og lignende Skoler samt Tegneskoler, stiger Beløbene til henholdsvis Kr og Kr , hvorhos det er at mærke, at de under Muswer og Samlinger", Bibliotheker" og Gymnastikveesen" opførte Bidrag ligeledes delvis vedkomme Undervisningen. Alt i alt er der saaledes til Skolevæsenet for 1892 ydet over 13 Procent og for 1893 over 15 Procent af det samlede Bidragsbel0b, hvorhos næsten samtlige de bidragsydende Samlag have deltaget heri. Som andre væsentlige Formaal kommer dernæst Jernbanebidrag" med henholdsvis 12 1 /2 og 7 Pct., Vandværker o. s. v." med 10 og 9 3/4 Pct., Børneasyler o. s. v." med 7 1/2 og 7 1 /4 Pct. samt endelig Oparbeidelse af Gader og Veianlæg" med 7 Pct. for begge Aar. Videre er der, som det sees, til Offentlige Parker", Theatre o. s. v.", Musæer", Sygehuse" og Badehuse" bidraget ganske betydelige Beløb. Til direkte Fremme af Afholdssagen er der af respektive 38 og 37 Samlag ialt ydet for 1892 Kr og for 1893 Kr eller henholdsvis 1.5 og 1.3 Procent af de samlede Bidrag. For en Række af tidligere Aar stiller Samlagenes Bidrag til Afholdssagen, procentvis beregnet af det samlede Overskud, sig saaledes: i , i , i , i , i , i , i , i , i og i Efter Opgaver indtagne i Schemaer, der af Bureauet til Supplering af Samlagenes trykte Beretninger har været udsendte til Udfyldning for 1893, hidsætter man som Tabel 2 en Oversigt over, hvor meget der af Brændevinssamlagene i 1893 er solgt af de forskjellige Ølsorter samt af Vin. Det vil sees, at det samlede Salg udgjorde: af Liter, deraf bayersk Liter, samt af Vin Liter. Efter de samme Sehemaer meddeler man nedenfor en noget fuldstændigere Opgave end tidligere over, hvormange Gange Berusede eller Mindreaarige er blevn.e bortviste fra Samlagenes Udskjænkningssteder, saint over Antallet af Arrestationer for Drukkenskab, tildels i Forbindelse med Gadeuorden, alt for Aaret 1893: Antal Antal Bortvis- Arresta- - Bortvis- Arrestafinger. tioner. tioner. Fredrikshald. 161 Sarpsborg..? 120 Fredrikstad Moss..? 229 Drobak Kristiania Hamar Kongsvinger? 22 Lillehammer Gjøvik 175

198 192 Antal Antal Bortvis- Arresta- ninger. tioner. Antal Antal Bortvis- Arrestafinger. tioner. Drammen.? Egersund.? 102 Svelvik.? 14 Stavanger.? 305 Holmestrand.? 66 Bergen Horten Aalesund Tønsberg Molde Sandefjord Kristiansund Langesund? 57 Trondhjem Porsgrund.? 112 Levanger Brevik 520? Stenkjær Skien Namsos? 12 Tvedestrand? 36 Mosjøen? 26 Arendal Bodo? 154 Grimstad.? 68 Tromso Kristiansand.? 872 Vadsø? 69 Mandal.? 34 Vard0? 76 Flekkefjord? 18 For de 3 største Byer hidsættes til Sammenligning den i forrige Beretning meddelte Opgave over Bortvisninger og Arrestationer i A arene : Bortvisninger: Kristiania Bergen Trondbjem Arrestationer: Kristiania Bergen Trondhj em Til Slutning meddeler man i Tabel 3 en Oversigt over Størrelsen af Bruandevinssamlagenes Fonds ved Udgangen af 1893, nemlig det indbetalte Grundfond, Reservefonds, udisponeret Overskud fra det 10bende og delvis fra tidligere Aar samt andre forskjellige Fonds. Det vil sees, at det indbetalte Grundfond for samtlige Samlag tilsammen udgjorde henimod Kr. og Reservefondene det dobbelte Belob.

199 Tabel 1. Breendevinssamlagenes Omsætning i Samlag. Omsætning Bruttoindtægt. af Brændevin. Liter. Kr. Samlede Udgifter. afgift. Indtægtsskat til Statskassen. Kr. Kr. Deraf var: Kommu- Briendeneskat. vinsafgift. Kr. Kr. 01- og Vin- Kr. Netto- Overskud. Kr. 1. Fredrikshald 2. Sarpsborg.. 3. Fredrikstad. 4. Moss 5. Drøbak. 6. Kristiania 7. Hamar 8. Kongsvinger 9. Lillehammer 10. Gjøvik 11. Hønefoss. 12. Drammen. 13. Kongsberg 14. Svelviken. 15. Holmestrand 16. Horten 17. Aasgaardstrand 18. Tønsberg. 19. Sandefjord 20. Larvik. 21. Kragerø. 22. Langesund. 23. Brevik 24. Porsgrund 25. Skien 26. Osterrisør. 27. Tvedestrand. 28. Arendal Grimstad Lillesand Kristiansand 32. Mandal. 33. Farsund. 34. Flekkefjord Sogndal ) ) Egersund ) Herunder Indtægtsskat til Statskassen. 13 a

200 (Forts) Samlag. Omsætning af Brændevin. Brutto. indtægt. Samlede Udgifter. Indtægtsskat til Statskassen. Liter. Kr. - Kr. Kr. Netto- Kommuneskat. Kr. Deraf var : 01- og B rændevinsafgift. Vinafgift. Overskud. Kr. Kr. Kr. 37. Stavanger Bergen Aalesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen Bodo Tromsø Hammerfest Vadsø Vardø ') Si Ialt Samlag ) Herunder Indtægtsskat til Statskassen.

201 .4-4 -I Is, ;1:1,sk rn, 4 '-' : ca 11 ro a I c.c) s I ',Pi s a s 0/ ii I I 1.0 <::::,,--, CD C:73 a C( O v.-. (.'JC:rJC,1 =C OO C ("A 1...,t, r. r. VD C.: 1 v-4 r. r. C,1 r. v.. i kn a (;) s s e.--i s r... s..:14 a a ii s s = a co i00 N N N t,-. 4 s.).... c p. N it") X)..) CT) a-4 CD..-4 ''' A,t cez `14 0 ',PI,-s - 00 r - Cn CM 0 C) C.0 t - t.0. 4M 0-4 V cs, 00 an N.ce) I i co a) N r-- r-i -di p:i 0 LC) N L--œ 00 N a) -- N CD - C '''i ff '-' Ca'i; ' '7) C.-0' Cg2 e.'.4 N r--. CC) -- 0 d x0 r-4 N N.-. cð co to co r -,-.. cð di N i G 1 N v.. v-4 k-.-4 a a a c,.. cq a a a.14 a a,0 a,t,00 Cq 10 C::::, C0 r--. GO C,1-4 GO CZ CD 0 t.0,b4.f. c.0 di di N di,-. 0 C4 C.t) o.r.i CD r. r. 02 C.,/ A A.-4. -ra 10 0')... N c=),--. N co TO,:,. 2 CZ,-4 - co -14 a tia ca,.., gi c3 Cf) ;:i pi rci cd %-i. g 0 rd rt co 0 rd a) rt:$ rn c.).!,-± T., s..4.2,--. cs g g,.., rd ;4:74',-. g to g.2ce-4-2 g.,. 5, 2,,,,. FLI. Is, 0_ clad g o c.) rg ceg a g co. '4.1 Ti g rd. cd (I,co,-. I'd a ::." `", 1St,....., g 1St 1St r'i g E Go pi. rb4 ;:i '4tp Q 'dfa g r.,1 g E '2 rid, ',..9 E r',3 t 7,.4 c.,., F-1 7.,.r,.. d... 0 tad, ci, cd 0,..i,..,. o cd ce cd H.c.-4W fr4cnfr.lwra-,4xwe-ii-iwzxiae-11> k:,z, d d,-; oi c,3 4.3,..4,.: co'..73 (3-1 v3 4'.3.3 t.: cc; cs; c; r. C, C, C, C' e) C. r3 co co co co co co c, co -4,-,14,i...,ti -4...t..1,.ti.44.cti kc,... 5 ca co... il -i 4 co. 10 in a CZ 10 a -d i 0 N 0,--, d v. C),-i...) - i C,C) s.-4 s0,..d di,ti.,11 a a ii a a a r:i,s). -.. rcs 'cs co t - a a a a e) aaaaaaaaooaii at-, a a a ce.a s:, N r. GO 0 0 CZ N CD N G 1 -i-. '1". cc),11-4 tz im F, ca PP r. r-4 di tf) Cr) a) Ct C) 1- v0 Gt /... I,. CD itm Cn C:n i"-- 00 tra 00 Ca 00 I-- N GO CZ N, N t- CÐ c.c) tra,i 00 0 C 2 Cl") a) co Cl bo -d4 c:) L--- t- co cq j--- p. -44 a) C. c) c) co c3') Cl) CZ (X) :,.., di '. 0) O L-- GO to e.c) di 14,t GO -di -.. C;) `..- CeD 4. 'Clq,F11`.. C.0 --, *-4 - Cq Ctl G,1 'II s - di r- G,1 P. N...4 c) -; L-- C'J N'id 1,t4 i`..0 CnOt. a N C 0 a 11). c.: -, GO... a) G GO - t". g 0 a) cs) v) -cti Lc) o u-) -41 co ot co N N co di :. A 1.-i,-.4 a -i a - r Z) SS Z TM,--1 fii ce rn..... i'd.... g,_., cd rd. ;1,11 cd ZDA E TS rg,b1,3 4:2.d... g,,,,,, 0 1,i be 0...1,,' t rts,,. 0. rg,.... pi Cl2 CD qd 4) t.,4 0 'a 0,D. ril r g h,4, g g. Úl dg 4; E.2 : Z3 g d..4-4,htl.1 ri2pi "t#21 VI.. ce..-i cd.4 ci,.3.0 C.,. Q., o i: W k rd p., rg pi, 4, +.2E bi)..; ''') 5 tx 2, 5 t,bt,u2 Fi::$.1. bi) b0 '' bn g ;8 2 te.,.., 0 o 1.", 11 ce g 7»., :',--, Z V4 0 '.' " 8 0 QC;I g.e.. cq 2.), 0 ri ' r. C.) w A14 W 4 c A W cn g <4 E-icni4W4PaP-icnza,-../..) :,.,.; k:- «3 d o,-: c:i cy3 4.3,:;, k.: 0,3 d c ; rri i?c C c I

202 Tabel 3. Brcendevinssamlagenes Fonds ved Udgangen af samlag. Indb etalt Grundfond. Reservefonds. Udisponeret Overskud fra det lobende og tildels fra tidligere Aar. Andre Fonds 1 ) Kr. Kr.I Kr. Kr. 1. Fredrikshald 2. Sarpsborg Fredrikstad 4. Moss.. 5. Drøbak Kristiania 7. Hamar 8. Kongsvinger Lillehammer 10. Gjøvik Hønefoss ' Drammen 13. Kongsberg 14. Svelviken 15. Holmestrand 16. Horten 17. Aasgaardstrand 18. Tønsberg 19. Sandefjord 20. Larvik 21. Kragerø 22. Langesund 23. Brevik 24. Porsgrund 25. Skien 26. Osterrisør Tvedestrand 28. Arendal Grimstad 30. Lillesand 31. Kristiansand. 32. Mandal 33. Farsund o : i Fredrikshald Pensionsfond", i Kristiania Reguleringsfond", i Aasgaardstrand Byggefond", i Tønsberg Extrafond", i Sandefjord Driftsfond", i Bergen og Kristiansund Fond til Indløsning af Olrettighedei", i Stenkjær Driftsfond", i Namsos og Mosjøen Byggefond".

203 (Forts.) Samlag. Indbetalt Grundfond. Reserve- fonds. Udisponeret Overskud fra det lobende og tildels fra tidligere Aar. Andre Fonds. Kr. Kr. Kr. Kr. 34. Flekkefjord 35. Sogndal 36. Egersund 37. Stavanger 38. Bergen. 39. Aalesund 40. Molde 41. Kristiansund. 42. Trondhjem 43 Levanger 44. Stenkjær. 45. Namsos 46. Mosjøen 47. Bodø 48. Tromsø 49. Hammerfest 50. Vads0 51. Vard Ialt isfri ) Heraf fra tidligere Aar ialt Kr

204 Udfærdigede Bevillinger til Separation ( ) og Skilsmisse ( ). Antal Bevillinger Antal Bevillinger A ar. til Separation. til Skilsmisse A a r. til Separation. til Skilsmisse Opgave foreligger ikke. Meddelelser fra det statistiske Centralbureau" udkommer regelni cessig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trmlastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse, Jernbanernes Driftsindtægter, Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, Telegrafkorrespondance, Konkurser m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kunne antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 seksten. sidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke. Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co. De 7 første Bind sælges underet for 7 Kr. Det statistiske Centralbureau, December Johannes BjOrnstads Bogtrykkeri.

205 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tolvte Bind. No Indhold: 1. Toldintrader i December 1894 (Side 199).- 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i December 1894 (Side ) Tr ælastudførsel i December 1894 (Side ) Skib sfar t e n mellem Norge og Udlandet i November 1894 (Side 204) No rske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i December 1894 (Side 204) Jernbanernes Driftsindtægter i Oktober 1894 (Side 205) T ele gr afkorrespondance i November 1894 (Side 205) Uddrag af Norge s Banks Bøger December 1891 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling 31 December Januar 1895 (Side 206) Brmndevins- og Malt tilvirkning etc. i December 1894 (Side 207) Antallet af K onkur s er i December 1894 (Side 207) Opgave over iskep ar ti er, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i December 1894 (Side 208), Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i Norge 1893(Side 209) Bevilgninger til statistiske Formaal for Budgetterminen (Side 210). _ I. Rigets Toldintrader i December 1894, sammenlignet med tidligere Aar. A. I December Maaned Udførselstold Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende - - Indgaaende Forskjellige Indtægter Kr Õ Ialt Kr. 963Z B. I de 6 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr A.nslaaet for dot hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo December Udførselstold 724 Kr Indførselstold Laste- og Fyrafgift for Udgaaende.. - Indgaaende Forskjellige Indtægter , Ialt Sr

206 q00 2. Forefobig Opgave over Worse' og Udførsel af enkelte Hovedartikler Artikler. Pc$ PI $ =NMI Mængde. December Beregnet Værdi Indforsel. I. Smør, almindeligt 2. - kunstigt 3. Ost 4. Rug, uformalet 5. Byg 6. Malt.. 7. Ris 8. The. 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager. 16. Bomuld 16. Hamp 17. Uldvarer (Tarif-No. 530) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) Stenkul, Cinders, Kokes. 21. Maskiner og Lokomotiver Sum. kg. hl. Kr. Kr , ' Kroner Kroner SOO , Udførsel. (Norske Varer.) 1) 1. TOrfisk 2. Klipfisk. 3. Fe±rlaild,, saltet. 4. Anden Sild, saltet 6. Smør, almindeligt 6. kunstigt 7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelieder 10. Rogn 11. Tran 12. Fiskeguano. 13. Havre Of 15. Is,. 16. Trælast 17. Trwmasse, tflr 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm') 25. Nikkelmalm') Sum.. kg. -- hl. --- kg. - hl. - kg. 1. r.-t. m3 kg , f , ' ) tit:4er Trmlast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare. s) Ueruader_agsaa-andel_ Sitifer.sten.

207 December Maaned samt Januar-December 1894, sammenlignet ueð tidlijere Aar. IMP= januar-d ecember, Mængde. Beregnet Vterdi : Kroner. Kroner. Kroner ' I ' SOO " ' Œ G ,

208 et.4 O.1 8 coo t. )0 C) a) co md, cgt cz) ce t.. cst 0..,A4... M2..;t4 et cq c.d ot et t et co CC).14 CD C4 L- w0 CD H. CD.-* 0,1 N 10 co MI l'- GO 1:73 0 L':' L' 1".., tip c.c) ep xo LO GO H. i - N,t i LC) a) t... e..o.04 d.../ ar e) N, N t CD N t..-+ CD ct+... OD 0), cp r. I'. CA co = C0NC,C0 r. C., Cn )0 to ',14 N, co 1..4 tz z... ez t... 'id. met, 0 co Ho 0,/ is GO 02 m2 L co N 4 C) CQ VD to tr4 14-J N In to C.O.04 - I t-- to a) ca co cg.../ co s I -di cr, at to 0 f...3 ',44 L',.. CZ CC Hi N N - et).-4 Gt... cx) -4,,--. N mt.' C),t1,J4 In e".4 Cr4 to CD ut ca C,1 Z... 0 co io 0 mt. cq co ca C.O 00 0") 0 co 0 CZ CQ tcd ca go co cq,ltti ICZ 0 t--- t4. t C) to a.p.c4000= Hut MM cq ea.0 L'a 00 CZ GO C14 CM 'ev l O cott') C L' O C) C.) 0 tt) C *-4 tt) o (X) i.. ko,tf tr) 1st ct t - co mt. co co tet co et c O C,.04Z c 0) al C::) Hi Co Co C.0 N VD * =0,r) rx) 1,...4 C7) 05 t co ot Ñ to CQ -4' r-4-44,..4 (X) 1"... CZ Z... d N tx) CI) H kö co 1CD C 0 10 C:r4 00 C)CM r.,1 OD ko t co 00 C.0 tf) N.11 Z..- - a() tdi 01.1 'tt4 ko CQ kez CZ r. ca ca R C I 0'4 00 to trz co C.0 00 co.41 CT) eti MI t- it), ca o CD to te o I N 0) r. C) CS) ea 'TN 03 caca Cy; I 'Mt, $ 1,-, 6-0 co. 0 C, (1 2 O co - 0 t0 er) 1,4 N I,. C) ce..3fl al r. r. CQ Cq,-) co 4. N OD 0 cocokb.c,2 10.tt, fol kf) L.-- co co c./ i-co O 00 co "44 11 MI ko. ck2.- 1;:n C 1 Clt tti N.. a k IV I. '0.Le to it. 71 nomoimaymismemmil..,3 f..." Q;. o p d. 0 X Xi..?. ro g.to bc, O 4.). 03 C. cd TS.F:44 0 r;'.. 41? scd 0 a Ai a.) ' rcs Pi.,:i ri rt 0 4. sg. Li.5 ers : :'.!.). g.g CD... to..4 8,. 7, 's. 2'. 4 ''S.0 13 Va.,21 i., a) 'Z ;4. to a, ;=.1 pl Ili r,, r ::,.,.1 seil - 0 Ai g ro' Tv'.sz O 73 4 r.,.'. 'o tip *3 p-. '6' a t 0 3 e., ea 'bo., 4). ; -ti co. ` ca 4' r4 2 ;,4 41 E. A' A'..az, 4 4 at cd Fl "4 X :41 *k CIA GO 2 ot r4 II Ca.1

209 ce Cf) s.1 ce P-1 2 O3 OD cr) c,/ (;) CX) V LC" i N (:)"..St N OD r - V V in Cf) CD.1. N in '',34 C) CÐ 0 CZ co co Q t ict..11 TN 0 N 0 V N CD CZ co 10 r. cc - 00 In V CN CD CD GO in CZ 0 in in -. N wee CZ) Cf0 eq co CZ 0 co c 1*- CD CZ.04 r4 CrZ 1.1 CD 10 in CD N N GO 0 GO C", in CZ,n in OD C'J in in in in C", 00 CZ itd CD.=14N.4,14 CD in 0 L". ce 4 co CX) C r, CD.41 V N Cq in V. -.Ttl CD co Go I, C Cq p-4 C.Q 00 CZ V CS, a) CD L' in N 0 cq.20 cq to et. F (ci Occe C) CeC.*1 Cr) C) ",i4 00 r.-4 C.0 CZ V in C)...4 P. 10 I's.. CZ,... CZ (;) i N C t di,±4 Lo mt. vz CD 1.- Cr, itti CM N ',cf., 0 cg.1.*.d., * s: GO in C7, Cq in 0 Ln r4 CZ N C) N CÐ Ckt V,ti,M 1/4'1,/ P t... V. = O t.- M C , i-- i.,-. :0 4-4 rl rirl Cti rl PH.4,14 p-4 C't C.0 co - to N C. c snoe co,,t4 C:5O cr, N get, Lcz C) C. C.,/ r P - V 4 N, CD in LCD ' GNI (=c '.14 r. "it V, - V N O... in CZ CD L - N 0 Cl in,4:), i= N 4 3v 0 0 co co co co c ce e.c).44 Q t". LCD In N CZ) CZ 00 N ICJ r. = C:) a; OD "itt. in kt-3 CZ r-4 tl) t...,t4 In r". (;) i,-... et1 C, CD CX) in 00 CZ 1,. V OD 00 r - in 0 I-- CD in.01 Cn N Cq r.r t 4-4 CD 1-0 ce C 2 t.. 0 o-- t 't Ct 0 In to i..-...t = co --. N CZ -I, 'TS CYD 0 cm in CD, in i'. -,11..ti t, (..:;) r4 v. r4 O...1 C) co Ln cn i-- N V -. N N in - k0 -,14 1 ' ce CD.41 t- 0 di iitt, in in CZ CM in rq4.; V V in -+ CD V.itt, t.0 sen (,) c J N N ClOcZu- c, O cd P4 4 e a) bo b13 0 ce Cq cccz N cc C.7J c C t E ' CC r-i ce ca ce CZ.0i CDCZC', Cr, C 2 N di C`,1 CD C:::) 1.0 N C Cq VC Cn r4 10 CI 0.2 C,1 Oe C:5-J TS..?Q "C' g " 0 rt Po '0. Ft...'Q. 0 * c, p: f3,. o.ro. $.4 ce.,,,rti 4). a, <1, r., bi,, fr.: CD,C3 to) uo.. r,:j.., rl, T., E,W,..,.W ' ,e Gi., 4C) a, fig 724 MS Z1, «Q 94 E gl F.' to bo.0.. ra. 0 tt, O E. 1"/ pl o Fi...z Q 1,1,it.i.) 0 tt..., cd,-.. cd 1:3c.) 0 ":,4 cn t'4.4, 4: 1 ') :4 t:ii :31 4 '; 2, cll r: i Et; :4$ 3g tt4" A i-1

210 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I November Ankomne Fartøjer. Ladte: Ballastede. Afgaaede FartØier. Ladte. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal.1 Tonnage: Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. November DampfartOier Seilfartoier Ialt Heraf Norsk e: Dampfartøier SeilfartOier S _ Ialt , Janu ar November 1897: DampfartOier Seilfartoier Ialt Heraf Norske: DampfartOier Seilfartøier Ialt ' Januar November Dampfartøier Seilfartøier f Ialt Heraf Norske: Dampfartigier eilfartoier Ialt Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i December 1894, sammenlignet med tidligere Aar. _7- Ankomne ladte Fartøjer Afgaaede ladte Fartøjer I Januar November. December Ton Ton. Ton Ton. Ton Ton Ialt ,1 11,

211 Jernbanernes Driftsindtægter i Oktober Maaned B an er. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Person- 4ods- Øvrige Til- Indtrafik. trafik. tægter. sammen. Km. Kr. 0. Kr. Ø. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. 1 Smaalenbanen Kongsvingerbanen Kongsvinger-Flisenbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarban en Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-Storenbanen Merakerbanen Joaderbanen Bergen-Vossbanen , Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum k , , ' , , , , ,75' ,05, ; l2 44t , , , , , Korrespondance ved den norske Statstelegraf i November 1894, sammenlignet med tidligere Aar. November. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet - Udlandet Fra Udlandet B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter - - Januar-N ovember. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet. - Udlandet Fra Udlandet B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Ialt 132 NCI Kr Ialt Kr

212 Uddrag af Norges Banks BOger ved Udgangen af December 1893 og 1894 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Tidsrummet 31 December Januar Uddrag af Bankens Boger ultimo December 1893 og Aktiva. Bankens Guldbeholdning : December December i Bankens Kjældere... Kr Kr hos Kommissionærer i Udlandet Kr Kr Anvendte Midler: Udlaan mod Pant eller Depositum Kr Indenlandske Vexler og Vexelobligationer Udestaaende i Boer og indkjobte Panter Udenlandske Vexler Rentebærende indenlandske Værdipapirer udenlandske Funderede Sedler.. Kr heraf i Omlob Kr Kr Altsaa i Kasse Andre Konti Kr Kr Passiva. Funderede Sedler Kr Kr Aktieeiernes Indskud Reservefondet Foliokonto Vindings- og Tabs- og Interessekonto Konto for uopgjorte Tab Andre Konti Kr Kr Ugentlig Oversigt for Tidsrummet 31 December Januar te December. 7de 15de 22de Januar. Januar. Januar. 31te Januar. Guldbeholdning Sedler i Omløb - Kasse Foliomidler Anvendte Midler. Rentebærende Værdipapirer Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner

213 Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de fire forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med tidligere Terminer = A. Tilvirkning af Brændevin: September November _Liter December Ialt (100 Pct. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt: 2 September November Tons December Ialt (stobsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September November Kr December Ialt Kr D. Produktionsafgift af Malt: September November Kr December Ialt Kr MMINIIIIIIMI Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i December 1894, sammenlignet med tidligere Aar. December M1 Januar December Riget Byerne Bygderne Kristiania 2 4 Bergen 1 3 Trondhjem 1 1 Stavanger i 1 Drammen - - Kristiansand

214 208 II. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i December 1894, sammenlignet med det foregaaende Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: TH. Nordland Til Finmarken - Ialt: og Troms0 Amtskommuner. Amtskommune. ----"""`" ""^ December. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tofisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk, Kg. - Fustager, Tdr Januar December. Sild, Tdr Tran, Lever, Rogn, Tørfisk, Kg Klipfisk, Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk, Kg Fustager, Tdr

215 , Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i Norge i Efter Norsk Jæger- og Fisker-Forenings Tidsskrift, 4de Hefte 1894, Side , hidsættes en Opgave over de i liv'ert Fogderi i 1893 fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort: a. Elgsdyr og Vildren. AMIN Fogderier. Elgsdyr. Vild- Elgsdyr. Fogderier. Okser. 1 Kjør. j Ialt. ren. Okser. Kjør. Ialt. Vild- ren. Rakkestad Idde og Marker. 85 i 18 Moss 1282O Aker og Follo Nedre Romerike Ovre Romerike Hedemarken Vinger og dalen Solør 9 i Søndre Østerdalen Nordre Østerdalen Nordre Gudbrandsdalen» Søndre Gudbrandsdalen Toten Hadeland og Land Valdres Ringerike Hallingdal Buskerud Numedal og Sandsvær Jarlsberg Larvik Bamle Nedre Telemarken Øvre Telemarken. Scatersdalen. Lister.. Ryfylke Hardanger og Voss Sogn SOndmor Romsdal. NordmOr 2 Fosen. 27 Orkedalen. Guldalen I Strinden og Selbu StjOr- og Værdalen Inderfien 19 Namdalen. Søndre Helgeland 24 Alten 5 Ialt t i b. Hjor Ryfylke Fogderi Nordhordldnd Søndhordlancl Sogn SOnd- og Nordfjord NordmOr Fogderi Fosen Ialt a

216 Bevilgninger til statistiske Formaal for Budgetterminen Jfr. Ellevte Bind, Side 234. For Budgetterminen 1 Juli Juni 1895 er til statistiske Formaal bevilget følgende Beløb: I. Det statistiske Centralbureau. a. Bureauets almindelige Budget. Lønninger for Bureauets Embedsmænd..... Kr Lønninger til Kopister og Extraskrivere samt Godtgjørelse for Extraarbeide hvoraf extraordinært Kr De statistiske Værkers Udgivelse i Trykken Schemaer og Cirkulærer Bibliotheket Forsendelse af statistiske Værker, Telegrammer ni. v Almindelige Kontorudgifter Husleie Tilfældige Udgifter hvoraf extraordinært Kr hvoraf extraordinært Kr b. Særskilt Bevilgning. Tilsammen Kr Til Bestridelse af yderligere Udgifter ved den. almindelige Folketælling i januar 1891 m. v. indtil Kr H. Udgivelse af den Del af den officielle Statistik, der ikke udgives ved det statistiske Centralbureau. (Væsentlig Trykuingsudgifter.) Til Disposition for : Kirke- og Undervisnings-Departementet Kr foruden hvad der er i Behold af tidligere Bevilgninger. Justits- og Politi-Departementet : a. Til Udgivelse af Beretninger om Strafanstalterne og Distriktsfængslerne.. Kr b. Til Udgivelse af medicinalstatistiske Værker Departementet for det Indre : a. Til Udgivelse af Beretning Om Veterinærvæsenet i 1892 og 1893 Kr b. Til Udgivelse af Post- og Telegrafstatistik for i Forsvars-Departem entet Tilsammen Kr Januar Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri.

217 Forhandlinger ved det i Kristiania den 21, 22, 23 og 24 August 1894 afholdte nordiske statistiske Mode. No. I til Meddelelser fra det statistiske Centralbureau", 12te Kristiania

218 Det Mallingske Bogtrykkeri.

219 Forhandlinger ved det i Kristiania den 21, 22, 23 og 24 August 1894 afholdte nordiske statistiske Mode, Paa det tredie nordiske statistiske Mode i Kjobenhavn 1891 vedtog man, at Cheferne for de tre nordiske Rigers statistiske Bureauer skulde forhandle om, hvorvidt det næste Mode skulde blive at afholde i 1893 eller 1894, hvorhos det overdroges til Direktoren for Norges statistiske Centralbureau at indlede disse Forhandlinger. Efterat man i 1893 var bleven enige om at udsætte Modet til 1894, aabnedes det fjerde nordiske statistiske Mode Kristiania den 21 August d. A. Ligesom ved de foregaaende Moder var Deltagerne: Chefen for Sveriges statistiske Centralbureau, Hr. Overdirektør E. Sidenbladh, Chefen for Danmarks statistiske Bureau, Hr. Bureauchef Marius Gad, samt Chefen for Norges statistiske Centralbureau, Hr. Direktor A. N. Kicer. Som Sekretær ved Modet fungerede Anden-Sekretær i det statistiske Centralbureau, Hr. Aug. C. Mohr. Paa Mødet,. som sluttede den 24 August, forelaa til Forhandling i Overensstemmelse med det af Deltagerne i Løbet af Aaret 1894 vedtagne Program folgende nedenfor aftrykte Betænkninger (se Side 9 fgg.), hvilke forud var blevne tilstillede Modets Deltagere. A) Statistiken over Arealets Benyttelse, Udsæden og Masten af Chefen for Danmarks statistiske Bureau. B) Omfanget og Indholdet af en Fabrikstatistik af Chefen for Sveriges statistiske Centralbureau. C) Socialstatistik særlig forsaavidt angaar Arbeidslønninger samt andre Lønnings- og Indtægtsforhold af Chefen for Norges statistiske Centralbureau. Efter at have gjennemgaaet og diskuteret de i Betænkningerne gjorte Henstillinger, vedtog man folgende

220 - 2 - Beslutninger: Vedkommende Statistiken over Arealets Benyttelse, Udsæden og Hosten. 1. Statistiske Oplysninger om Arealets Benyttelse samt om Udsædens Storreise indsamles i alle 3 nordiske Riger med Mellemrum af hoist 10 eller 5 Aar, forsaavidt de ikke kunne blive aarlige. 2. Udstrækningen af disse Oplysninger bverlades til de enkelte statistiske Bureauer efter den forskjellige Beskaffenhed af Landenes Areal og andre bestemmende Forhold, men de bor mindst omfatte de Arealer, som anvendes til Agerbrug (til Dyrkning af Kulturplanter og Høslæt) samt til Have og Skov. 3. Om Hosten indhentes aarlige Oplysninger, saavel i foreløbige Indberetninger til et brugeligt Skjon over eller en foreløbig Beregning af Hostens Udfald som i endelige Opgivelser af det indvundne Høstudbytte. 4. ' Oplysningerne om Hosten specialiseres saaledes, at enhver Sædeart eller andet Høstudbytte faar sin egen Rubrik, medmindre dets Betydning i og for sig er ringe og dets Art af en saadan Beskaffenhed, at det passende kan indordnes med andre lignende i en fælles Rubrik. 5. Oplysningerne om Hosten skulle indeholde Talangivelser om, hvormeget der er indhostet i Forhold til Arealet og for Hovedkornsorternes Vedkommende tillige om disses Vægt i Forhold til Maalenheden. De skulle derhos give en Fremstilling baade af de indvundne Kvantiteter af de enkelte Hostprodukter og af disses i Penge beregnede Værdi 6. I Henseende til den Fremgangsmaade, der er bleven befulgt ved Tilveiebringelsen af de ovenomhandlede Oplysninger, bell- der i vedkommende statistiske Værk meddeles Forklaring. 33_ Vedkommende Omfanget og Indholdet af en Fabrikstatistik. A. Omfanget af Industristatistiken.. Indus tr i s tati stik en i A lm i n de lighe d Wr omfatte alle de Næringsgrene, som uden direkte at benytte Naturens frembringende Kraft har til Formaal at forfærdige Varer og andre Gjenstande til Salg eller for andre Personers Regning eller at tildanne (appretere) saadanne Varer m. m. efter Kjøberes (Bestilleres) Behov. 2. Til Industristatistiken holier saaledes ikke Jordbrug, Skovdrift og Fiskeri med Binæringer, og derfor heller ikke Handelsgartnerier o. dl., men vel Sagbrug, Møllebrug, Meierier, Svineslagterier, Sildesalterier og lignende Anlæg, forsaavidt disse sidstnævnte ikke drives alene for Husbehov, (i hvilket Tilfælde de ikke medtages i Industristatistiken). Saadanne Anf. Ex. Meierier, som drives dels til Husbehov, dels for Andre (til Salg), medtages i Industristatistiken, forsaavidt den sidstnævnte Del af Virksomheden kan ansees for den overveiende, og forsaavidt Anlægget er af det Omfang, at det drives som en selvstændig Virksomhed.

221 3. Industristatistiken deles i Statistik vedkommende B ergvæ rk s dri ften (Bergværksstatistik) og Statistik vedkommende F abriker eller, saavidt muligt, Fabriker og Haan dv æ r k (Fabrikstatistik). Skulde (saaledes som i Danmark) de Næringsgrene, som egentlig burde henføres til Bergværksdrift, være af saa underordnet Betydning, at de ikke hensigtsmæssig kan gjøres til Gjenstand for en særskilt Statistik, indtages de i Fabrikstatistiken. 4. I Statistiken vedk ommende Bergværksdrif ten redegjøres for Grubedrift og Hyttedrift. Til Grubedrift, hvortil i egentlig Forstand horer Brydning og Opfordring af Ertser (heri iberegnet ogsaa Svovlkis og Blyerts) og af Stenkul samt ildfast Ler, ben', om muligt, tillige regnes Brydning af visse Stenarter (saasom Kalksten, Marmor, Sandsten, Skifer, Apatit, Feltspat, Kvarts m. m.). Til Hyttedrift bor henregnes ikke alene Tilvirkning af Metaller (Rujern, Bessemer-, Martin- o. 1. Jern og Staal, Kobber, Bly m. m.), hvad enten det endelige Produkt erholdes ad den saakaldte torre eller va,ade Vei, men ogsaa andre ved Driften tilveiebragte Produkter (Blyglød, Solverglød, Svovl, Rodfarve, Vitriol, Alun o. dl.). Herhen hører ogsaa Tilvirkning af Stangjern samt visse grovere smedede Produkter. Kalkbrænding, Kridttilvirkning, Tilhugning af Molleog Slibestene, Torvindustri, Isskjæring til Salg og lignende behandles i Fabrikstatistiken, 5. Til Statistiken vedkommende Fabriker (og Haandværk) horer alle de ovenfor under Post 1 som Gjenstand for Industristatistiken i Almindeliglighed nævnte Industrigrene, med de i Post 2 omhandlede Begrænsninger, forsaavidt de ikke ifølge Post 4 medtages i Bergværksstatistiken. B. Indholdet af Statistiken vedkommende Fabriker (og liaandværk). 1. Opgaver til denne Statistik skal meddeles for hver Fabrik om a) Eiere; b) 0 vne og Maskiner, som er væsentlige og karakteristiske for Fabrikationen ; e) Drivkraft, nemlig hvorvidt Fabriken drives med Haandkraft (alene), Kreaturvandringer, Vindhjul, Vandhjul (Turbiner), Dampmaskiner, Varmluftsmaskiner, Gasmotorer, Petroleumsmotorer, elektriske Motorer o. s. v., alt med Angivelse af saavel Antal som Styrke i Hestekræfter (nominelle og, om muligt, tillige effektive), dog saaledes, at Opgaver over Styrken ikke fordres for Haandkraft og Kreaturvandringer. Herved bemærkes, at hvis en Motors Styrke ikke kan opgives noiagtig, bør den idetmindste meddeles approximativt Arb eids sty rk en, med Opgave saavel over Driftspersonalet som over det egentlige Arbeidspersonale, samtlige fordelte efter Kjøn, hvorhos Driftspersonalet deles i Eier (saafremt denne deltager i Bestyrelsen), Disponent eller administrerende Direktor, Forvaltere eller Brugsfuldmægtige (Inspektorer), Ingeniører eller Værksmestere, Kontorister Arbeidspersonalet inddeles i Arbeidere over 18 Aar og under 18 Aar, idet disse Aldersklasser yderligere kan deles efter vedkommende Lands Lovgivning og andre Hensyn. Arbeidernes Antal, ligesom det øvrige Personales, opgives i Middeltal for den Tid, i hvilken Virksomheden har været i Gang i Aaret (Driftstiden), ) Drif tst id en, hvorved angives, naar i Aaret Virksomheden begyndte og naar den sluttede, hvorhos det er "ønskeligt, at der i Forbindelse hermed tilveiebringes Opgaver over det samlede Antal Dagværk, rk

222 4 lykke sh ændels er i Aaret ved Fabrikens Drift, med Angivelse af, hvormange Personer af hvert Kjøn over og under 1 8 Aar der er blevet dræbte eller blevet skadede med Men for Levetiden (Invaliditet) eller med blot forbigaaende Skade, hvorhos angives Antallet af de enkelte Ulykkeshændelser samt deres Aarsag og Beskaffenhed ; endelig g) forsaavidt Forholdene maatte tillade det, Produktionens K v antit e t og V ær di, de forbrugte Raam a t eri ali er og de udbetalte Arbeidslonninger. Da imidlertid Tilveiebringelsen af disse Opgaver kunde støde paa adskillige Vanskeligheder, tor man ikke stille samme i Udsigt, uagtet der for Sveriges Vedkommende allerede i en hængere Række af Aar er meddelt Oplysninger om Produktionens Kvantitet og Bruttoværdi. 2. For Haandv ærk s v irk so m hecler, som drives i saa ringe Omfang, at de ikke kan ligestilles med Fabriker og derfor ikke ved Meddelelsen af Opgaverne kan behandles som saadanne, begrænses Opgaverne for hvert Slags Virksomhed til: Antal Haandværkere og Antal Arbeidere af hvert Kjøn. 3. I hvilken Udstrækning de forskjellige ovenfor under No. 1 og 2 omhandlede Oplysninger kan meddeles aarlig eller alene med Mellemrum af visse Aar, henstilles til nærmere Overveielse af vedkommende Landes statistiske Bureauer. C_ Vedkommende Socialstatistiken særlig forsaavidt angaar Arbeidslønninger samt andre Lønnings- og Indtægtsforhold. Socialstatistiske Undersøgelser angaaende Arbeidslønninger samt andre Lønnings- og Indtægtsforhold erkjendes som en Sag af stor praktiskstatistisk Betydning. Med Anerkjendelse af, hvad der ad privat Vei er bleven udrettet paa dette Omraade, finder man i Betragtning af de betydelige Vanskeligheder, som skulle overvindes, at heromhandlede Undersøgelser ikke kan ventes i tilbørlig Grad fremmede uden væsentlig Støtte af det Offentlige. 2. Under hvilken Form man end organiserer Arbeidet, bor Undersøgelserne drives i nær Tilslutning til og i Overensstemmelse med Planen for den almindelige officielle Statistik.. Undersøgelserne bor ikke indskrænke sig til blot at konstatere de sædvanlige eller gjennemsnitlige Lønninger, men ogsaa gaa ud paa at paavise de paa Arbeidets og Stillingens Beskaffenhed beroende forskjellige Grader af Lønninger inden vedkommende Næringsgren. 4. Det vil være ønskeligt, at der i Forbindelse hermed tilveiebringes almindelige Oplysninger om Indtægtsforholdene for de vigtigste Erhvervsog Samfundsgrupper, om muligt tillige saaledes, at det paavises, hvorledes Indtægterne stiller sig for Individer i de forskjellige Aldersklasser. 5. Man Wm- derhos søge konstateret Arbeidslønnens Størrelse til forskjellige Tider og saa- vidt muligt folge dens Udvikling. 6. Frerngangsmaaden ved de heromhandlede Undersøgelser vil overhovedet bero paa de forskpllige Forhold i hvert Land og paa Beskaffenheden af de forhaandenværende Materialier.

223 Oplysningerne bor søges ved Henvendelser saavel til offentlige Autoriteter og private Arbeidsgivere som til Arbeiderkorporationer og enkelte Arbeidere. Undersøgelserne kunne delvis foretages ved statistisk uddannede, særskilt udsendte Personer, der paa selve Stedet kunne have Anledning til at samtale med Arbeidsgivere, private Betjente og Arbeidere, lagttage Forholdene og knytte Forbindelser med dem, der kunne være skikkede og villige til gratis eller mod Godtgjørelse at tilveiebringe de forønskede Oplysninger. Under mere udviklede Forholde vil der kunne blive Sporgsmaal om Ansættelse af Korrespondenter paa de vigtigste Steder, der, i Lighed med de af Board of Trade ansatte, kunde indsende regelmæssige Meddelelser angaaende Arbeidsmarkedets Tilstand.. I Henseende til den Form, hvori de forskjellige Oplysninger skulle søges indhentede, tor det maaske være hensigtsmæssigt efter Omstændighederne at kombinere den individuelle og den generelle Methode. Opmærksomheden maa ogsaa were henvendt paa, at værdifulde Oplysninger i visse Tilfælde kunne erhverves gjennem Afskrifter eller Uddrag af Skattelister, private eller offentlige Regnskabsbøger, Arbeidslister in. m. eller ved disses Udlaan til statistisk Bearbeidelse. 8. Da Iværksættelsen af det ovenfor antydede Program ikke vil kunne ske uden ved sagkyndige, videnskabeligt (særlig nationaløkonomisk) uddannede Personer, maa der gives disse en saadan Stilling, at de kunne antages varigen at ville blive knyttede til heromhandlede Arbeider. 9. For, saavidt muligt, at fremme Ensartethed mellem de socialstatistiske Undersøgelser i de nordiske Lande ansees det ønskeligt, at vedkommende Institutioner, der behandle denne Gren af Statistiken, holder hverandre jour med disse Arbeiders Udvikling ved Tilsendelse af de anvendte Cirkulærer, Schemaer og officielle Dokumenter indeholdende Resultater af Bearbeidelsen, samt Meddelelse af Oplysninger om privat Skrifter angaaende samme Gjenstand. Handelsstatistiken. Efterat Behandlingen af de tre forannævnte Emner var afsluttet, optog Direktør Kicer til fortsat Diskussion det paa Mederne i Kristiania (1889) og i Kjobenhavn (1891) behandlede Sporgsmaal om, hvorledes man bedst kunde sikre noiagtige og overensstemmende Opgaver over Vareførselen mellem de skandinaviske Lande, særlig mellem Norge og Sverige. Direktor Kicer gav et kort Referat af, hvad der hidtil var passeret i Sagen, hvilket i det folgende gjengives i en fuldstændigere Form. Paa Foranledning af det norske Indredepartements daværende Chef, Hr. Statsraad Arctander, havde han i en Skrivelse til Overdirektor Sidenbladh af 9 December 1886 bragt denne Sag paa Bane. I nævnte Skrivelse erindrede han om, at de svenske og norske statistiske Opgaver ov.er Samhandelen mellem begge Riger udviste ganske betydelige indbyrdes Uoverensstemmelser, saa betydelige, at de nødvendigvis maatte vække Tvivl angaaende Opgavernes Bragbarhed. Uoverensstemmelsen gjorde sig stærkest gjældende for den Del af Omsætningen, der foregik over Landgrænsen, hvad der ogsaa var rimeligt, da denne Trafik var meget vanskelig at kontrollere. Efterat det ved nogle Exempler var paavist, at Opgaverne i begge Landes Statistik var fuldstændigst, hvad Indforselen angik, medens de for Udforselens Vedkommende var

224 overmaade ufuldstændige, ja rent misvisende, udtalte han i Skrivelsen videre, at der burde gjøres noget til Opnaaelse af større Fuldstændighed og Overensstemmelse samt at der ved Forhandlinger mellem vedkommende svenske og norske Autoriteter maatte kunne opnaaes betydeligt bedre Resultater. Efter en Bemærkning om, at det i Henseende til den Varetrafik, som foregik pr. Jernbane, vel ikke skulde være saa vanskeligt at opnaa væsentlig Overensstemmelse mellem begge Landes Statistik, udtaltes, at Sagen stillede sig vanskeligere, hvad den øvrige Landværtstrafik angik, men at han foreløbig havde tænkt sig et Arrangement gaaende ud paa gjensidig at sende hinanden Kopier af sine Opgaver i betimelig Tid til at kunne benyttes for Handelsstatistiken og derefter behandle dem efter en i Fællesskab vedtagen Plan. For Tiden antoges det, at man med Hensyn til den landværts foregaaende Omsætning mellem de to Lande vilde komme til det rigtigste Resultat, naar man benyttede de svenske Opgaver, forsaavidt angik Indførselen fra Norge til Sverige, og de norske Opgaver, forsaavidt angik Indførselen fra Sverige til Norge. Herved vilde Udførselen fra begge Lande komme til at opvise forøgede Mængder og Værdier. Men der kunde blive Sporgsmaal om at fuldstændiggjøre Opgaverne endmere ved i den Detail, som Originalopgaverne maatte give Anledning til at sammenholde det ene Lands Opgaver over udførte med det andet Lands Opgaver over indførte Artikler. Forøvrigt bemærkede han i Slutningen af Skrivelsen, at han ved denne alene havde til Hensigt foreløbig at bringe Sagen paa Bane. Han begjærte derfor Overdirektør Sidenbladhs Udtalelse angaaende denne Sag og særskilt om denne vilde tilraade at optage Sagen strax eller om det paa Grund af Omstændighederne vilde være bedre at vente dermed. I Svarskrivelse af 17 December 1886 havde Overdirektør Sidenbladh meddelt, at han i Sagens Anledning havde tilskrevet den svenske Generaltolddirektør, da han med fuld Erkjendelse af de Vanskeligheder, hvormed det paa begge Hold var forbunden rigtig nøjagtigt at registrere Varetrafiken over Rigsgrænsen, antog, at man med god Villie hos vedkommende Toldmyndigheder maatte kunne komme ganske langt. I den nævnte Skrivelse til Generaltolddirektøren anførte Overdirektør Sidenbladh bl. a. med Hensyn til Direktor Kieers foreløbige Forslag om gjensidig Benyttelse af Indførselsopgaverne, at dette efter hans Mening konsekvent maatte lede til en lignende Fremgangsmaade ogsaa i andre Tilfælde, hvor der paa lignende Maade klagedes over manglende Overensstemmelse i de internationale Opgaver, men da man derved lidt efter lidt vilde bringes til at forlade en antagelig over den hele Verden befulgt og efter hans Mening rigtig Grundsætning, nemlig at hvert Land for sig skulde bygge sin Handelsstatistik paa egne Opgaver, havde han antaget, at den foreslaaede Fremgangsmaade kun var en Udvej i Nødstilfælde, som kun da skulde benyttes, naar det havde vist sig, at vedkommende Toldmyndigheder ikke kunde skaffe, hver for sit Land, brugbare Primæropgaver til Udredning af det internationale Vareombytte. I Henhold til det ovenanførte maatte det, efter Overdirektør Sidenbladhs Mening, først bringes paa det rene, om de svenske og norske Toldmyndigheder virkelig savnede Udvei til at kunne istandbringe en nedagtig Registrering af Varetrafiken over Rigsgrænsen. Senere havde det norske Indredepartement i Skrivelse af 15 April 1889 henledet Opmærksomheden paa de i Storthingets Mode den 7 Marts neestfør fremkomne Udtalelser ang. visse Uoverensstemmelser mellem den norske og den svenske Statistiks Opgaver vedkommende Vareførselen mellem Rigerne. I nævnte Mode var Sagen bragt paa Bane af Repræsentanten Arctander, der bl. a. ved en Række af Exempler paaviste og nærmere udviklede Uoverensstemmelser i de ovennævnte Statistiker. Om dette Spørgsmaal forhandledes derneest paa det i Kristiania i 1889

225 afholdte nordiske statistiske Mode, men da det under samme var bleven oplyst, at Sporgsmaalet for Tiden var under Behandling hos vedkommende svenske Myndigheder, ansaa man det hensigts-maassigst at afvente Resultatet af disse Overveielser (Forhandlingerne S. 60). Lignende Beslutning blev fattet paa det tredie nordiske statistiske Mode i Kjøbenhavn i 1891 (Forhandlingerne S. 22). Endelig har Spørgsmaalet i den senere Tid været behandlet i forskjellige Avisopsatser. Direktor Kiwr konkluderede med at foreslaa. at man, for nu at bringe Sagen et Skridt videre, skulde enes om at henstille til vedkommende Autoriteter ved Hjælp af detaillerede Undersøgelser for de vigtigste Artikler og for et af de folgende Aar, at soge nærmere udredet Aarsagen til de mest fremtrædende Uoverensstemmelser mellem de respektive Angivelser samt Beskaffenheden af vedkomm elide Vareexpeditioner. I Anledning heraf oplyste Overdirektør Sidenbladh, at han tilligemed daværende Præsident i det svenske Kommercekollegium, Wærn, for flere Aar siden af den svenske Regjering havde faaet i Opdrag at indgive Forslag til Afhjælpelse af Manglerne i Næringsstatistiken. I Linledning heraf og fornemmelig da Spergsmaalet havde været under Behandling paa Rigsdagen i 1894, \Tar Præsident Wærn og han i Mai Maaned sidstleden indgaaet med en Henstillen til Regjeringen. Som Folge heraf formente han, at Sporgsmaalet under de nuværende Forhold og indtil man fik Kundskab om Regjeringens Beslutning i Sagen, ikke for nærværende burde foranledige nogen Beslutning af Modet. Under disse Omstændigheder enedes man om, at det var rigtigst at udsætte denne Sags videre Behandling til næste Mode. Nordiske statistiske Mosier. Forinden det fjerde nordiske statistiske Mode afsluttedes, blev man foreløbig enig om, at det femte Mode skulde afholdes i Stockholm i Sommeren Cheferne for de tre nordiske Rigers statistiske Bureauer skulde senere nærmere forhandle om de Sporgsmaal, som skulde sættes under Forhandling. Indtil videre ansaaes det for ønskeligt, at Overdirektør Sidenbladh forberedede den videre Behandling af Industristatistiken, Direktor Man Spørgsmaal vedkommende den sociale Statistik og Hr. Bureauchef Gad et eller andet Emne henhørende under den finantsielle Statistik. Kristiania i September A. N. Kiwr. Aug. C. Mohr.

226

227 Bilag I. Arealets Benyttelse, Udsæden og Hosten. Emploi de la terre, se'mences et récolte. Paa det 2det nordiske statistiske Mode i Stockholm i September Maaned 1890 behandledes ifølge tidligere Bestemmelse det af Chefen for Danmarks statistiske Bureau udarbejdede Forslag om < Afholdelsen af Kreaturtællinger» og i Fortsættelse heraf fremlagdes fremdeles paa det 3die nordiske statistiske Mode, der afholdtes i Kjobenhavn den 21de til 24de September 1891, som Bidrag til Forhandlings-Æmnerne fra dansk Side Oplysninger og Henstillinger vedrørende den Del af,tordbrugs-statistiken, der angaar «Jordbrugenes Fordeling efter deres Størrelse og Driftsherre-Forhold», hvilken ligeledes blev endelig behandlet. Det blev dernæst ved Mødets Slutning vedtaget, at undertegnede Chef for Danmarks statistiske Bureau til et eventuelt nyt Mode for hvis Afholdelse Tidspunket dog ikke blev endelig fastsat vilde have at forberede en Forhandling om den øvrige Del af Jordbrugs-Statistiken, altsaa, med Hensyn til «Arealets Benyttelse, Udsæden og Hosten». Som Folge heraf forelægges i det Folgende: I) en Fremstilling af Hovedtrækkene i den Del af Jordbrugs-Statistiken, som omhandler Arealets Benyttelse, Udsæden og Høsten, saaledes som den hidtil forefindes i de af de 3 nordiske Rigers statistiske Bureauer udgivne Værker, samt fremdeles i den af «Kaiserliches Statistisches Amt» for det tyske Rige (og af Königl. Preuss. stat. Bur. for Preussen) udgivne Statistik; II) Bemærkninger om de væsentligste Forskjelligheder i de nævnte Rigers Behandling af de ommeldte Dele af Jordbrugs-Statistiken og de derpaa grundede Henstillinger til Afstemning paa det 4de nordiske statistiske Mode i Kristiania. L Den forolizzonde &alti over Anales Bellyttelso, Men og Men. Statistique actuelle sur l'emploi de la terre, sur les séinences et sur la récolte. A. Danmark. a. Arealets Benyttelse og Sterrelsen af Udsæden. Emploi de la terre et sémences. De første Oplysninger om Jordernes Dyrkning bleve i Danmark indsamlede i Aaret 1838 (i Forbindelse med Opgivelser om Kreaturholdet) og findes trykte i «Statistisk Tabelværks ældste Række, 5te Hæfte», udgivet i 1842 af den da bestaaende kgl. Tabelværks-Kommission. Disse Oplysninger

228 - 10 omfattede imidlertid kun Udsæden og Gjennernsnitsfoldene af de forskjellige Kornsorter, af Bælgsæd, Kartofler og andre Rodfrugter samt Udsæden af Klover- og Græsfrø, tilligemed Udstrækningen af det Areal, der blev anvendt til Dyrkning af Raps, Hor og Hamp, og Udbyttet af samme; saa vel som Udbyttet af Kommen, Humle og Tobak. Derimod have de senere Indsamlinger af hvilke den forste fandt Sted i Juli 1861 paa Foranstaltning af det statistiske Bureau, hvorefter lignende Indsamlinger ere blevne foretagne hvert 5te Aar indtil 1881 incl. og endelig en sidste iværksat den 16de Juli 1888 (alle i Forening med almindelige Kreaturtællinger) først og fremmest havt til Formaal at tilvejebringe Oplysninger om Arealets Anvendelse, men ved Siden heraf tillige om Størrelsen af Udsæden. Imellem de 6 Indsamlinger af denne Art, der saaledes ere foretagne fra 1861 til 1888, er der imidlertid den Forskjel, at medens der ved de 4 forste, fra 1861 til 1876, kun indhentedes Oplysning om Størrelsen af det be s a a e de (dyrkede) Areal, altsaa om det Areal, der anvendtes til Dyrkning af de forskjellige Sædarter, Rodfrugter og Handelsplanter, samt til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng, Fælleder og Overdrev og i 1876 endvidere til Have, omfatte de 2 sidste Indsamlinger, i 1881 og 1888, Landets hele Areal, idet der ved disse Indsamlinger tillige blev forlangt Opgivelser om Arealet for Skov, Moser og Kjær, Hedestrækfinger, Flyvesandsstrækninger, Stenmarker eller andre udyrkede Strækninger, Byggegrunde og G aardspladse, Hegn, Veje, Gangstier og Vandareal (den saakaldte Søplan større Indsøer mellem Sognegrænserne) ikke medregnet). De ved de anførte 6 Indsamlinger benyttede S k em a e r, der bleve udsendte til Udfyldning til hvert enkelt Sogn i Landet, nemlig 1) en Optegnelsesliste for de enkelte Ejendomme i Sognet og 2) en summarisk Oversigt for hele Sognet og soin ved de 4 forste Indsamlinger, bortset fra enkelte mindre Forandringer, i det Væsentlige vare de samme, ligesom ogsaa de ved de 2 sidste Indsamlinger anvendte Skemaer i alt væsentligt have været ens findes for Aarene 1876 og 1881 trykte i Indledningen til «Statistisk Tabelværk, Fjerde Række, Litra C. Nr. 4», der omhandler Arealets Benyttelse og Størrelsen af Udsæden den 15de Juli Til Vejledning for By- eller Sogneraadet ved Affattelsen af den summariske Oversigt for hele Sognet har det statistiske Bureau tillige ved de 2 sidste Indsamlinger ladet foretage en Udskrift af Matrikel-Protokollerne og i Henhold hertil tilstillet hvert Sogn en Angivelse af Sognets hele Mat r i k el - Areal, der ordenligvis maa samstemme med Oversigtens samlede Areal. Resultaterne af den s idst for e t agne Ind s a m ling, der, som allerede admit, fandt Sted den 1 6de Juli , ere offentliggjorte i «Statistisk Tabelværk, Fjerde Række, Litra C. Nr. 7 : Arealets Benyttelse og Størrelsen af Udsæden den 16de Juli 1888», udgivet i Marts De i dette Værk tryk te Tab ell er over Areal et s B e ny t t el s e indeholde Oplysninger for hver enkelt Kjobstad og hvert enkelt Landdistrikt i hele Landet og omfatte folgende Rubriker :

229 "-' r6 9?012.9Ittd8U9 m./pl :mu ft' 'puy lagusaq uowwusiu &:.. -ityttn2 la a2n5.cacts aaupoltri 2o p2aects re7_, i,c4t 1 I,-7,..IN-aqs, sauaueos kri c.0, adlsvpva al sa.tdv,p 201o1 up.c.14 4 "6 :Ivery eligewdo GIEN ;op re g iof2tyrt E-1,4 rta2upo1nlu1rnig e2iraji 4 1 crs,--q.z29npul, saluv2c1,-, 7.,..ioluuldsjapuuH eiptly lj..1 ce vz200 solun.sawavas surnv Jol2rujpoll eipuy,) dt..td1 9p sautw,od N c.,,-1 g *aagol.rux,_.: 'tif g.., a)...,,..1.,) s... 1'1 r,:,. oi El... cu cd as a, 06 (3) az F. cd P CZ -tt,..., rz:1,,, H,..1,-, ro E, im4 Pci g H,..q 8pm &:.,.. g 7i$, i..lopopuoio H4 f't E,,4 ce 4,-, t,,..,5 g 0 aa p.5 'SeUt,4 tg f="4 ToquopoTAT in g 4,.saaaf '101,1110a saasaa..10,1nia '820d. 4 rci it/ g H 4 rt g E-i,..q s... g '.10).1a, -,:$ ca H,4 -al cu s. CC; <I U2S2).L.IDO,:, 73 '7:1 opompog g E-4,..4 'II Id '9upa,D.oinvii 'ag.to -4 %mg ra; H,4 rd rt $,, H,4.9762as s:, r. c f5.2nll iv g E.,4 4 1ttmo.,/ apanll --- cu cj <6 S=3 a) 0 ;-1 CU rtlbi),.., 1) +. CL) bn E ;., o 01. N-q8-1 sauatifios,4 ras g H,..q i. G; co cr; N oc),71,c;,-..,1,.. 6. '" ; N 87.,cock1:uîa sa2 samlo,29 219p7 Up.t.i91 r6 t. g :Jor2pn eunind0 g 41 ou.i s! qoa sod7 79 S.191,7UPS' 9U221.1,9110` 8927)11 ".; pé p0irt3puua 2o rzi g aops2uuo `afoa `a20ll H I-4 suonvw, sap selva p. r,; sietautaavgluca ospuld 4:1,=1 -spxerup 2o opuni2o22sa E-4 ): sannaui $a.c.c4 la xnaltay,d spue..102ultnipi4s 4:1 g opolpspn 2 0 Jamvtuuols E--1,4.luv(inout, a2qvs 4 '' Pcs gl.puusoasig H 4 (sapto97) sa,taftn.tq s:4 ti 'Japori.E.. -1 cz I-1 8: la sa.ingno7 aæfx 2o aoson rd ce H,4 oq la sp.tof 4 "'.(Jeem.uuld) Aolis re,',' 3.ulp..tvf a Av H mi g.ola imn.lp,cr : 7v./QE lu.ui aapaiixa `2rta,., t `Ituig `4wisoli "usa31.v.pir rg.1 Ae : uowwusiu unututoo a5d.inocl 4 red 21qusu12jv Hl iv id- A A0 2o JapaHoga H F-1 sp.cot Ilua Pcs ",-; c\i G; oi,-, '1 - z ;:i CD..,,-cl c,, - sg a) PW a) ce,,, 5 eu t2 to ts-5 <1 4-4 re '''4 '902cliaoaup a.t?vd D G' 4 7; 'Tua Apt" 1 re.,..1,,2 amclittoo a.tavav f 4.'6 S rc/ g '31C1a II0.1 1 E.,,..4., otepamb : 89Q.k9V p alim eujsæii.9 20 rai g E-16.1 _i0a0in yu TAV Ill suy,of : savav la ae.,t1 4,; œjð 0ral g 10A0 IN yu lwis0 H m. E-it-4 1.a.trim cl. '21;quswa2jv 45 PI ine..,4

230 12 Opgivelserne om S t orr elsen af Udsæden af de forskjellige Kornsorter samt af Bælgsæd og Kartofler ere derimod i Tabelværket ikke meddelte sognevis, men kun summarisk for hvert Overevrighedsdistrikt i Landet Overovrigheds- Hvede. froment. Rug. seigle. Byg. orge. Havre. avoine. Boghvede. sarrasin. Distrikterne. Bailliages. 1) ed Q., Pq g u-cs t.; PA g ZT: 3 I cv ce Pq Q., Z") rrj t6 Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Foruden de i Tabellerne trykte Oplysninger indeholdt imidlertid Skemaerne forskjellige yderligere Opgivelser, der ikke kunde finde Plads i de tabellariske Oversigter. Saaledes vare «Andre Rodfrugter» (end Kartofler), «Andre Handelsplanter» (end Raps) og «skov», der i Tabellerne hver især kun optage én samlet Rubrik, paa Skemaerne specificerede paa følgende Maade: «Andre Rodfrugter» vare delte i : 1) Runkelroer, 2) Sukkerroer, 3) Gulerødder, 4) Turnips, 5) Kaalrabi og 6) Andre Rodfrugter og Kaalarter ; «Andre Handelsplanter» 1) Kommen (og Sennep), 2) Hør (og Hamp), 3) Humle og 4) Tobak, for Kommen (og Sennep) samt for Sol- (og Hamp) blev tillige Udsæden anført ; hvorhos det under «Skovene» blev særlig angivet, hvor stor en Del af det til Skov anvendte Areal der var beplantet med 1) Bog, 2) andre Lovtræer og 3) Naaletreeer, samt 4) hvormeget der henlaa som aabne Pletter i Skoven. Fremdeles indeholdt Skemaerne Oplysning om, hvormeget der af «Moser og Kjær» blev benyttet til Torveskjær, endvidere om Udstrækningen af «det drainede Areal» og endelig om, hvor stor en Del af det besaaede Areal der i hvert Sogn var, foruden Besaaningen med Korn, tillige udlagt med «Kløverog Græsfrø», samt om Størrelsen af den Udsæd af Fro, som dertil var anvendt. Alle disse Forhold, der, som anført, af Mangel paa Plads ikke kunde medtages i Tabellerne, ere derimod omhandlede i Indledningen til TabelvFerket. Hostens Udfald har i Aaret 189 paa Hvede. Rug. Byg. Havre. Bælgsæd. Boghvede. (43.r. yai,a ) 'ELI W Si,', Z A.4.; a.) a2 -a r (1.1. cd C; ) o s. 7,1 '21 cd Raps og andre Handelsplanter.*) 4e; Til Udfyldning af de ovenstaaende Rubriker ønskes anvendt Betegnelserne ug. (udmærket god), Til «andre Handelsplanter» henregnes Her, Hu mle, Kommen m. m.

231 13 og have nedenstaaende Tabelform (idet Størrelsen af Udsæden er sammenstillet med Størrelsen af det besaaede Areal): I I Ærter. pois. Vikker. vesces. Benner. fèves. til Modenhed. mûrs. Blandsæd: mélanges : til Grøntfoder. verts. Kartofler. pommes de terre. g zs) g r) f-4 Pc1.1 z t3 7i 4 P-D C11.4!,k pciá`4 e r es 13? eri Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr. Tdr. Land. Tdr.. Hasten. Récolte Den danske Host-Statistik falder i 2 Dele, nemlig: 1) en foreløbig Beretning om Høstens TI dfald i Almindelighed og 2) en Beregning af H ø s t- Udbyttets Størrelse og Værdi. 1) Høstens Udfald. Siden Slutningen af forrige Aarhundrede er der i Danmark bleven udarbejdet aarlige officielle Høst-Beretninger, hvilke til Grundlag havde skematiske Indberetninger, der indsendtes af Amtmændene, og paa hvilke for hver enkelt Kornsort saavel for Kvantiteten som for Kvaliteten var anført en Karakterbetegnelse (udmærket godt, meget godt, godt, temmelig godt, maadelig og slet). Efter det statistiske Bureaus Oprettelse (i 1850) er denne Beretning bleven udarbejdet i Bureauet og indtil Aaret 1878 trykt i det kgl. Landhusholdningsselskabs Aarsberetninger. Fra 1878 er Beretningen om Høstens Udfald derimod bleven offentliggjort sammen med den ligeledes af Bureauet foretagne Beregning af Høst-Udbyttets Størrelse og Værdi dels som Særtryk, dels soin integrerende Del af «Statistiske Meddelelser». Det Skema, der hvert Efteraar i et større Antal Eksemplarer fra Bureauet tilstilles Amtmændene til Indberetning om den tilendebragte Host, har nu folgende Form: Gods og i nærmeste Omegn været Kartofler. Sukkerroer. Andre Rodfrugter. Agerho. Enghe. Anmærkninger ,3 1,4 4.; -4, til Oplysning om Aarsagen til, at Hosten, med Hensyn til een eller flere Sædarter, tegner til at ville blive afvigende fra det Almindelige. meget god), g. (god, svarende til Midd el 11 s t), tg. (temmelig god), mdl. maadelig), slet.

232 14 Skemaet, der af Amtmændene udfyldes for Amtet i sin Helhed, i Henhold til Oplysninger indhentede fra forskjellige Ejendomsbesiddere, Landboforeninger o. s. v. i det paagjældende Amt, samt forsynes med oplysende Bemærkninger om Vejrliget, Sædens Beskaffenhed, Plantesygdomme og Insektangreb, skal fra Amterne i udfyldt Stand være tilbagesendt til det statistiske Bureau inden Udgangen af Oktober Maaned. 2) Hostens Udbytte. En Beregning af Host-Udbyttets Størrelse og Værdi blev forste Gang foretagen af det statistiske Bureau for Aaret 1 875, men er derefter bleven Sogn, var Gjennemsnits-Udbyttet af Hoster af Hvede. af Rug. at Byg. af Havre. af Boghvede. Hollandsk Hollandsk Tdr. Vægt i R Tdr. Vægt i R Tdr. pr. Td. Korn. pr. Td. Korn. Hollandsk Vægt i R pr. Td. Korn. Tdr. Hollandsk Vægt i R pr. Td. Korn. Tdr. Ovenstaaende Skema ønskes udfyldt saaledes, at der for enhver af de anførte Kornsorter m. m. n e in sn it paa 1 Tønde Land af de Jorder, som i Sognet vare besaaede med vedkommende sorternes Vedkommende ønskes angivet den gjennemsnitlige Vægt pr Tønde. Antages de indomsættes de til Læs af denne Størrelse, saaledes at f. Eks. 10 Læs Hø à, 800 R opføres som 8 kunne anføres paa Bagsiden. Ved Cirkulære fra Indenrigsministeriet blev det paalagt Amtmændene at drage Omsorg for, at By- og Sogneraadene udfyldte de dem tilstillede Skemaer saa betids, at de udfyldte Eksemplarer kunde fra Amterne were indsendte til det statistiske Bureau inden Udgangen af Marts Maaned. Fristen for Tilbagesendelsen blev sat saa sent, fordi man frygtede for, at By- og Sogneraadene, hvis Spørgsmaalene forlangtes besvarede, forinden det kunde antages, at Ud- Oversigt over Udbyttet Amt. Bailliage. Udbytte i Tønder. Hvede. froment. Værdi i Kroner. Udbytte i Tønder. Rug. seigle. Værdi i Kroner. Udbytte i Tønder. Byg. orge. Værdi i Kroner. Oversigt over Udbyttet Amt. Bailliage. Kartofler. pommes de terre. Udbytte i Tønder. Værdi i Kroner Andre Rodfrugter. autres racines. Udbytte i Tønder. Værdi i Kroner.

233 -- 15 fortsat for hvert af de folgende Aar. Host-Udbyttets Størrelse beregnes ved Hjælp af aarlige Opgivelser fra Landets samtlige By- og Sogneraad om det Udbytte, der i hvert enkelt Sogn gjennemsnitlig er indvundet pr. Td. Lanà af de vigtigere Sæd- og Plantearter, i Forbindelse med de senest foreliggende Oplysninger om Størrelsen af det Areal, der i hvert af Landets Sogne anvendes til Dyrkning af de paagjeeldende Sæd- og Plantearter, hvorhos Værdien af Høst-Udbyttet udregnes med Benyttelse af de Priser paa de forskjellige Afgrøder, der dels fremgaa af Aarets Kapitelstakster, dels ad anden Vej blive tilvejebragte. Det Skema til Oplysning om Gjennemsnitsudbyttet pr. Td. Land af de vigtigere Sæd- og Plantearter, der hvert Aar af Bureauet udsendes gjennem Amterne til samtlige By- og Sogneraad, har nu følgende Form : Herred, Amt Aaret 1893 pr. Tonde Land af Ærter og anden Bælgsæd. af Blandsæd. af andre af andre af Kartofler. Rodfrugter, af Raps. (Sukkerroer Handelsplanter. af Ager- He af Eng-He. særskilt). Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Læs (h 1000 R). Læs (h 1000 R). igives med Tal, hvormange Tønder eller Læs der i Aaret 1893 skjønnes at være avlet i Gj enornsort, Rodfrugt eller Handelsplante, eller som vare anvendte til Høavl, hvorhos der for Korn- Tiede Læs Hø at have i Gjennemsnit havt en mindre eller større Vægt end 1000 R pr. Læs, æs Hø, og 10 Læs Hø à 1200 R som 12 Læs He og saa fremdeles. Oplysende Anmærkninger tærskningen i det Væsentlige var tilendebragt, ikke vilde være i Stand til at udfylde Skemaet med den tilstrækkelige Nøjagtighed. Fra 1892 liar man dog ment at kunne indskrænke Tidsfristen for Indsendelsen til Udgangen af Februar Maaned. Hovedresultaterne af Beregningen meddeles i Host-Beretningen for Landets enkelte Overøvrighedsdistrikter i nedenstaaende Tabelform : f Hosten i Aaret Havre. avoine. Boghvede. sarrasin. Ærter og anden Bælgsæd. légumes. Blandsæd. mélanges. Udbytte i 'fonder. Værdi i Kroner. Udbytte i 'Lander. Værdi i Kroner. Udbytte i Tønder. Værdi i Kroner. Udbytte i 'fonder. Værdi i Kroner. Hosten i Aaret 1893 (fortsat). Udbytte Tønder. Raps. colza. Værdi i Kroner. Ager-He. trèfle et herbes. Udbytte i Læs IL 1000 R, Værdi i Kroner. Eng-He. foin. Udbytte i Læs 1000_,R. Værdi i Kroner. Den samlede Værdi i Kroner. valeur totale en Kr.

234 16 -- Foruden forskjellige Gjennemsnits- og Procentberegninger og Sammenligninger med foregaaende Aar indeholder Beretningen tillige en Tabel, der viser, hvor stort F o 1 d-udbyttet (o: Udbyttet pr. Td. Land) gjennemsnitlig har været i de enkelte Overovrighedsdistrikter af hver af Landets 4 Hovedkornsorter Hvede, Rug, Byg og Havre. B. N orge. Den norske Agerbrugs-Statistik hviler paa Opgaver over Størrelsen af Udsæden, over Foldigheden og over Udsæden pr. Maal Jord af de forskjellige Kornsorter og Poteter. Oplysningerne om Størrelsen af Udsæden af de forskjellige Kornsorter og af Poteter paa hvert enkelt Brug i Landet indsamles, ligesom Oplysningerne om Kreaturbestanden, i Forbindelse med Folketællingerne, der fra 1835 til 1875 ere blevne foretagne hvert 10de Aar, men derefter først ved Udgangen af Aaret Derimod meddeles Opgaverne over F ol d i g he d og over 'Udsæd p r. M aal Jord herredsvis af Lensmændene i disses Femaars-Beretninger, og for ikke, saaledes som tidligere, at lade disse Oplysningers Tilvejebringelse bero paa et almindeligt Skjøn af Lensmændene, ere de i 1875 blevne «tilvejebragte paa den Maade, at Lensmændene først have indhentet Opgaver fra endel (mindst 5) Gaarde inden hvert Herred, der ere blevne udvalgte med det Hensyn for Oje, at de kunne antages at repræsentere det almindelige Forhold i Distriktet, og derefter er Opgaven for Herredet i Regelen fremkommen ved en ligefrem Udregning af Middeltallet for de enkelte Gaarde.» Den senest offentliggjorte a lm ind elige Statistik over det norske Jordbrugs Tilstand findes trykt i «Norges officielle Statistik, C. No. 15 : Statistik angaaende det norske Jordbrug, fornemmelig i Femaarsperioden og i Aaret 1875», udgivet af Det statistiske Centralbureau i Juni Dette Tabelværk indeholder, foruden Opgaver vedrørende «Fædriften», endvidere følgende Tabeller: 1) «Opgaver over Udsæd af de forskjellige Kornsorter og Poteter m. m. i Aaret 1875», i nedenstaaende Form : I Riget og dets Dele. 6 Pc1 ';'). Tdr. - bi 4 Tdr. b0 4' Tdr. 4,-, o..k1 1 Tdr. a? p. Pt I>,c7,. '',,... Tdr. - ct),.., 1$,,... c% g =,..,..,,,-. Tdr..2 p -. Tdr. E '"m 0 P.I Tdr. : Tdr. ''':' :: gi R -4,,0 Tdr...-:; Eg-7dd r.,... d.--, rcl -=_-_- 2) «Opgaver over Udsæd af de forskjellige Kornsorter og Poteter i 1865 og over Forholdet mellem Folkemængde og Udsæd i 1865 og 1875 samt mellem Antallet af egentlige Jordbrug og Udsæd i 1875», idet der i Tabellen er angivet, hvor stor Udsæden af de forskjellige Kornsorter og Poteter i 1865 og 1875 har været for hvert 1000 Indbyggere i hele Riget og dets enkelte Dele, samt hvor mange Tønder der i 1875 i Rigets forskjellige Dele gjennemsnitlig blev saaet for hvert Jordbrug 1) af Kornsæd og 2) af Poteter. 3) «Sammenligning mellem Udsæden af hvert Slags Korn samt mellem Poteter og Korn i 1865 og 1875», nemlig: «af hvert 100 Tdr. udsaaet Korn

235 17 var (i 1865 og i 1875): Hvede, Rug, Byg, Blandkorn, Havre og Erter», og «af hvert 100 Tdr. Korn og Poteter var (i 1865 og i 1875): Korn, Poteter». Fremdeles findes i det anførte Værk Tabeller over «Foldighed», «antagelig Avling», «Udsæd og Avling pr. Maal Jord», samt «Agerareal», hvilke Tabeller ifølge Indledningen til Tabelværket, Side XV, ere fremkomne paa folgende Maade: «Forst har man ved at multiplicere hvert Herreds Udsæd (meddelt i Tabel 11) med den af Lensmændene herredsvis opgivne Foldighed fundet hvert Herreds Avling, og Tabel 15 er derefter fremkommen ved simpel Addition af de for Herrederne udkomne Summer. Derefter har man udregnet Tabel 14 over Foldigheden ved for hvert enkelt Distrikt at dividere Avling med Udsæd. Denne Tabel indeholder saaledes det geometriske (ikke det arithmetisk e) Gjennemsnit af Lensmændenes Opgaver over Foldigheden. Agerarealet i Tabel 19 er dernæst udregnet ved herredsvis at dividere den samlede Udsæd med Lens mændenes Talopgaver over den sædvanlige Udsæd pr. Maal og sammenlægge Kvotienten for Herrederne til Fogderier og videre opover. Heraf har man da endelig beregnet Tabel 18 over Udsæd og Avling pr. Maal ved at dividere henholdsvis Opgaverne over Udsæd (Tabel 11) og over Avling (Tabel 15) med Agerarealet. Tabel 18 meddeler altsa,a ogsaa overalt det geometriske Middeltal.» Altsaa: 4) «Opgaver over Foldigheden af de forskjellige Kornsorter og af Poteter i Femaarsperioderne og samt i Aaret 1875». 5) copgaver over den ant agelige A vling af Korn og Poteter i Aaret 1875 og gjennemsnitlig for Aarene samt over Avlingen af andre Rodfrugter end Poteter i Aaret (Udsæd ikke fradraget)». 6) Beregnet Størrelse af det til Korn- og Potetesavlen ni. V. i Aaret 1875 anvendte Agerareal», i folgende Tabelform Riget og dets Dele I ros Maal Jord, tilsaaet med: ai) r=1 ros gc u o 7) «Opgaver over den almindelige Udsæd og over Avling pr. Maal Jord af de forskjellige Kornsorter og Poteter gjennemsnitlig for Femaaret og Femaaret ». Endvidere: 8) «Opgaver over de paa Produktionsstederne gjældende Priser paa de forskjellige Kornsorter og Poteter i Aarene », og 9) «Opgaver over Korn- og Potetesavlingens Værdi i Gjennemsnit for Aarene efter de pa.a Produktionsstederne gjeeldende Priser» ; samt 10) «Opgaver over de i Bygderne ved Udgangen af 1875 anvendte Landbrugsmaskiner af nedenstaaende Slags» Tærskemaskiner og Høstemaskiner), og 11) «Opgaver over, hvorvidt Avlingen af de vigtigste Kornsorter og af Poteter er tilstrækkelig for de enkelte Herreders Forbrug». I Indledningen til Tabelveerket er der fremdeles opstillet forskjellige Beregninger over Udsæd og over Avl i Hektoliter og pr. Hektar, idet 1 Td. er regnet = Hektoliter og 1 Maal Jord Hektar. Desuden har man foretaget en Reduktion saavel af Udsæden som af Avlen af de forskjellige 2

236 Kornsorter og Poteter til «Bygværdi» efter følgende Forhold: 1 Hektoliter Byg = 3/4 Hektoliter Hvede, Rug eller Erter 1 1/2 Hektoliter Blandkorn =_ 2 Hektoliter Havre=- 3 Hektoliter Poteter. -- Derhos er der gjennemsnitlig for Femaaret for Kongeriget under Et dels beregnet, hvor meget der pr. Individ er avlet i Hektoliter af Hvede, Rug, Byg, Havre og Poteter, dels gjort et tilnærmelsesvis Overslag over den samlede Mængde af Korn og Poteter, alt beregnet til Bygværdi, der efter Tillæg og Fradrag af de gjennemsnitlig ind- og udforte Kornvarer samt med Fradrag af, hvad der maa antages forbrugt til Brændevins- og Øl-Produktion og til Udsæd -- har været tilovers for det øvrige Forbrug (til Føde for Mennesker og Kreaturer) samt Forbruget pr. Individ. Siden den ovenfor omtalte almindelige Statistik over «det norske Jordbrug Aaret 1875» har det statistiske Centralbureau i 1888 udgivet et mindre Tabelværk, betitlet: «Norges officielle Statistik, Tredie Række No. 54. Statistiske Oplysninger vedkommende Norges Jordbrug og Fædrift i Tiaarsperioden », idet man, som der siges i Forordet til dette Værk, skjønt en ny almindelig Statistik over Jordbrug og Fædrift ikke vilde kunne haves, førend der ved den næste Folketælling paany erhvervedes Opgaver over Udsædens Størrelse og over Kreaturholdet, dog har «anset det af Interesse at offentliggjøre endel landbrugsstatistiske Oplysninger, der væsentlig ere byggede paa de i Forbindelse med Femaarsberetningerne af Lensmændene meddelte schematiske Opgaver samt for Markedsprisernes Vedkommende paa Kvartalsopgaver fra Fogderne». De Tabeller i det nævnte Værk, der angaa de her omhandlede Æmner, ere følgende: 1) «Opgaver over den almindelige Udsæd p r. Maal (10 Ar) af de forskjellige Kornsorter og af Poteter i Aarene og ; 2) Opgaver over den gjennemsnitlige A vl p r. Maal (10 Ar) af de forskjellige Kornsorter og af Poteter i Aarene og ; 3) Opgaver over den gjennemsnitlige F oldighed af de forskjellige Kornsorter og af Poteter i Aarene og ; 4) Opgaver over de paa Produktionsstederne gjældende Mark edspriser paa de forskjellige Kornsorter og paa Poteter i Aarene ; 5) Opgave over Antallet af de i Bygderne ved Udgangen af 1875 og 1885 anvendte Hostemaskiner for Slaat og Skur samt Damptærskemaskiner; 6) Opgaver over de gjennemsnitlige 1Viarkedspriser paa de forskjellige Kornsorter og Poteter for Riget i Aarene (Kroner pr. Hektoliter); 7) K apitelstaxterne for Rug, Byg og Havre i Gjennemsnit for de 5 sydlige Stifter i Aarene » Resultaterne af de' Opgaver, der, som foran berørt, ere blevne indsamlede i Forbindelse med en almindelig Folketælling ved Udgangen af 1890, foreligge hidtil kun for Offentligheden i 2 i «Statistisk Aarbog for Kongeriget Norg e, 13de Aargang, 1893» S trykte Tabeller, nemlig: «Tabel 37. Beregnet Areal, samt Udsæd af Korn og Poteter amtsvis i Aaret 1890» ; og «Tabel 38. Beregnet Gjennemsnitsavling af Korn og Poteter samt Avlingens Gjennemsnitsværdi amtsvis i Femaaret ».

237 19 C. Sverig. Som anført i Bilag A. (Kreaturtællinger) til «Förhandlingar vid nordiska statistiska mötet i Stockholm 1890» (se «Statistisk Tidskrift, årgång 1890», S. 114) indeholder ifølge «Bidrag till Sveriges officiela Statistik, N, Jordbruk och Boskapsskötsel, III: Hushållnings-Sällskapens Berättelser för året 1867 jemte Sammandrag, utarbetadt i Kungl. Statistiska Centralbyrån», Sammandrag S. 9 det svenske Tabelværk fra 1802 til 1820 aarlige jordbrugsstatistiske Opgivelser fra Præsterne, hvilke Opgivelser imidlertid viste sig at være temmelig værdiløse. Fra 1822 til 1865 søgte man derfor at fremskaffe en Jordbrugs-Statistik igjennem Lensstyrelsernes Femaarsberetninger, (hvilket forøvrigt var forsøgt allerede i forrige Aarhundrede), men heller ikke ad denne Vej opnaaedes noget tilfredsstillende Resultat. Som Folge heraf blev det 1865 besluttet at give Landhusholdnings-Selskaberne det Hverv, hvert Aar at tilvejebringe og sammenarbejde omfattende jordbrugs statistiske Oplysninger for hvert af Landets Len og at indsende disse Beretninger med vedføjede Bemærkninger til det statistiske Centralbureau 1), som udarbejder en sammendragen Fremstilling af de deri indeholdte Opgivelser og udgiver Beretningerne tilligemed Sammendraget. Det senest foreliggende Værk af denne Art er: «Bidrag till Sveriges officiela Statistik, N, Jordbruk och Boskapsskötsel, XXVIII: Hushållningssällskapens Berättelser för år 1892, jetnte Sammandrag, utarbetadt i Statistiska Centralbyrån», udgivet i Januar Dette Værk indeholder, foruden Oplysninger om Jordbrugenes Antal og Fordeling samt om Kreaturbestanden, tillige omstaaende Rubriker vedrørende A r e al ets Anv endelse, Udsæden og Høsten m. m. Areal Opgivelserne omfatte altsaa, som det af de S trykte Rubriker vil ses, ikk e Landets hele Areal, men angaa: 1) Have, 2) Ager og anden dyrket Jord, 3) Eng og 4) Skov. Det vil fremdeles ses, at Fordelingen af det dyrkede Areal ikke udstrækker sig til de enkelte Sæd- og Plantearter, men kun til visse Grupper af disse, saasom Høstsæd, Vaarstraasæd o. s. v. Imidlertid har man -- ved at sammenstille disse Areal-Opgivelser med Opgivelserne om Ildsæds Mængden af de enkelte Sæd- og Plantearter samt ved at benytte nogle i «Bidrag till Sver. off. Stat., N, Jordbruk och Boskapsskötsel, XXVI: Hushållningssällskapens Berättelser for år 1890», Sammandrag S. 9, omtalte Oplysninger om Udsædens Tæthed for hver af de forskjellige Planter --- i Sammendraget (saavel for 1890 som for 1891 og 1892) opstillet en Beregning af det Areal, der maa antages i hele Riget under Et at have været anvendt til hver enkelt Sæd- og Planteart samt til Brak. Endvidere findes der i Sammendraget, blandt andet, en Beregning af «K orn talet» (p Foldudbyttet) for folgende 4 Grupper, hver især tagen under Et: «Höstsdd», «Vårstråsäd», «Baljväxter» og «Potatis», samt en Reduktion af Høstudbyttet af de forskjellige Sædarter og af Rodfrugter til «Ragvitirde», efter folgende Forhold: «10 hektoliter råg 7 hektol. hvete 8 hektol, ärter eller annan trindsäd = 11 hektol. korn 14 hektol. blandsäd 17 hektol. hafre = 40 hektol. potatis och andra rotfrukter», hvilken Reduktion er foretagen i Sammendragene fra og med Aar Tillige har det statistiske Centralbureau -- lige siden «Hushållningssällskapens Berättelser» begyndte at udgives af Centralbureauet (altsaa siden 1865) i de af Bureauet udarbejdede Sammendrag, ved at sammenstille Landhusholdnings-Selskabernes Opgivelser om Udsæd og Host med de Oplys-. unger, der af Generaltoldbestyrelsen samt af Kontrol- og Justeringsbureauet 1) Husholdnings-Selskabernes Beretninger for 1892 indkom til det statistiske Centralbureau inden December Maaneds Udgang *

238 Område. Socknar och härad (fögderier, tingslag) samt städer. 13. Hela egovidden (utan vatten). 14. Träd-, humleoch kålgård. 16. Åker och annan odlad jord. Hektar. Deraf 16. Naturlig äng. 17. Skogbärande mark Område. Socknar och härad (fögderier, tingslag) samt städer Höstsäd. (Höst-)Hvete. (Höst-)Rag. (Var-)Hvete. (Var-)Rå. ai :cue, rci 4.W cc 37' I Utsäde Vårsäd: Korn. r Hekto- 2 Område. Socknar och härad (fögderier, tingslag) samt städer I I GO Lin och hampa. Spå- Frö. nadsämne. P:z ;.4 Hektoliter. Deciton. Utsäde och Skörd. Gräs och andra f0 derväxter. Andra växtslag. Frö (klöf- I ver-, timotej- o. d..) odlad jord). Hö (från Bohvete, Raps. Tobak. Spergel. -4 Pc' : cc -1/41 co :ce o :t54 cc Deciton. Hektoliter. Deciton. Hektoliter. o cc rz; :C5 cc 2 3 afgives dels om Ind- og Udførsel af Korn og Rodfrugter, dels om, hvor meget der heraf forbruges til Brændevinsbrænding (og til Tilvirkning af Pressegjær), samt ved Fradrag af de Beleb, der ere medgaaede til Udsæd, anstillet en Beregning over de Kvantiteter af Sæd og Rodfrugter, som for hvert Konsumtionsaar (regnet fra 1. Oktober til 30. September) have

239 Stråsäd. Vårsäd. Spånads- Andra växter. rotfrukter. Hektar. Höstsad. Baljväxter. Odlade egoviddens användning. Rotfrukter. Gras och andra foderväxter -fill bete och grön _ till foder. höskörd. Potatis. Andra växtslag. Träde J I I Ich Skörd. ;tråsti.d. Hafre. Blandsdd. :cd :cd Ärter. Vårsäd: 13aljväxter. Bönor. I Vicker. rz::$ ccd Rotfrukter. Potatis. Rofvor, rötter o. d. Sockerbetor. -cs ocs L. E o iter. Deciton Vidd af under året verkstälda jordförbättringar. o Z.4 tan Hektar. 2 vær et disponible til Befolkningens Fode og til Kreaturernes Fodring. Fremstillingen heraf for Konsumtionsaaret findes trykt i «Bidrag till Sveriges officiela Statistik, N, Jordbruk och Boskapsskötsel XXVIII: Hushållningssällskapens Berättelser for år 1892», Sammandrag S. 10. Denne Beregning blev tidligere udfort efter Rumfang, men for 1891 og 1892 er den

240 bleven foretagen efter Vægt (Kilogram). De Kvantiteter af Korn, der ere blevne indførte eller udførte i formalet Tilstand, blive ved Beregningen omsatte til uformalet Korn efter en i Anm. til S. 10 angiven Maalestok. I Henhold til de fremkomne Resultater har man dernæst beregnet, hvor mange Kilogram af hver af de vigtigste Sædarter samt af Rodfrugter der i det enkelte Konsumtionsaar have været disponible for hver Person af Befolkningen, samt endelig, ved at sammenstille Resultaterne efter Femaarsperioder, hvor stort det aarlige Forbrug pr. Individ (Kreaturfode iberegnet) af disse Sædarter og af Rodfrugter har været indenfor hver Femaarsperiode. I de Bemærkninger, der ledsage Husholdnings-Selskabernes Beretninger, gives for hvert af Rigets Len Oplysning om: «Väderlek, sånings- och skördetider», «Skördens beskaffenhet» (herunder Plantesygdomme), «Spanmålens (o: det tærskede Korns) vigt» (1 kilogram för 1 hektoliter), «Blandsädens vanliga sammansättning», og om «Foderskörden, beräknad i medeltal på 1 hektar,» nemlig.angivelse i Deciton for: «vårsädeshalm», «höstsädeshalm» og «ho från naturlig ang» (om «höskörden från odlad jord» oplyser Tabellens Rubrik 57), ved Hjælp af disse Opgivelser om «Foderskörden» i hvert af Lenene i Forbindelse med de tilsvarende Arealopgivelser har man i Sammendraget foretaget en omtrentlig Bedømmelse af hele Rigets Foderhest i Millioner Deciton særskilt for: evårsädeshalm», «höstsädeshalm», c hö från naturlig äng» og «116 från odlad jord». Endelig indeholde Husholdnings-Selskabernes Bemærkninger ogsaa Oplysning om tarbetsprisen». Da Resultaterne af de Opgivelser om Hosten, der tilvejebringes igjennem Husholdnings-Selskaberne, imidlertid først kunne foreligge offentlig efter Forlobet af et Aar eller mere, har man tillige fra og med Aaret 1874 indfort en anden Fremgangsmaade for at kunne fremskaffe saadanne Oplysninger umiddelbart efter Hostens Afslutning, selv om de derved vundne Resultater kun maa betragtes som tilnærmelsesvis rigtige. Det statistiske Centralbureau modtager nemlig i Slutningen af Oktober og Begyndelsen af November dels fra hver af de forskjellige Lensstyrelser en almindelig Bedømmelse af Høstens Udfald i Lenet med Benyttelse af Karakterbetegnelserne: cymnig, riklig (eller mycket god), god, nära god, öfver medelmåttig, fullt medelmåttig, medelmåttig, nära medelmåttig, under medelmåttig, betydligt under medelmåttig, knapp eller ringa skörd (eller 1/3 under medelmåttan), nästan missväxt (eller half skörd), og missväxt», dels fra hvert Lensmands Distrikt (ialt 520) en Angivelse af det 0 korntal» (Foldudbytte), de forskjellige Sædarter samt Potatis maa antages at have givet gjennemsnitlig i Distriktet, samt af «Sädesslagens medel vigt (i kilogram för 1 hektoliter)». Paa Grundlag af disse Indberetninger udarbejder det statistiske Centralbureau en Høstberetning, i hvilken det k v ant i ta tive Udbytte af Sæd og Kartofler for hvert Len beregnes ved at multiplicere de senest foreliggende Opgivelser fra Husholdnings-Selskaberne om Størrelsen af Udsæden (efterat de nødvendige Ændringer heri ere foretagne i Forhold til den Forøgelse eller Formindskelse, de nærmest forudgaaende Aar have udvist i denne Henseende) med det, i Henhold til de fra Lensmændene modtagne Opgivelser, beregnede Foldudbytte for Lenet. Kvantiteterne beregnes i Hektoliter, der for Hovedtallenes Vedkommende tillige omsættes til Tønder. I Henhold til de derved fremkomne Resultater har man derpaa for hele Riget under Et foretaget dels en Beregning over de forskjellige Sædarters Total-Vægt (i Kilogram), ved Hjælp af Opgivelserne om «Sädesslagens medelvigt», dels en Beregning af Hostens Værdi, hvad Sæd og Potatis angaar, idet man for Sædarternes Vedkommende har benyttet de Priser, der i den. sidste Halvdel af Oktober og den forste Halvdel af November i det paagjæl-

241 dende Aar have været givne paa Børserne i Stockholm, Göteborg og Malmö for de forskjellige Arter af indenlandsk Sæd, medens Kartoffelhøstens Værdi er beregnet efter de gængse Markedspriser. Den sidst udkomne Høstberetning er: «Bidrag till Sveriges officiela Statistik, N, Jordbruk och Boskapsskötsel: Sammandrag.af Kungl. Maj : ts Befallningshafvandes Årsväxtberättelser för år 1893 (årgång 20), utarbetadt i Statistiska Centralbyrån», udgivet d. 18. November I Sammendraget til Tabelværket over Husholdnings-Selskabernes Beretfinger sammenholdes de af «Årsväxtberättelserna» fremgaaende ReSultater med de tilsvarende Resultater ifølge «Hushållningssällskapens Berättelser), og selvfølgelig frembyder Sammenligningen i flere Henseender ikke ubetydelige Afvigelser. D. Tyskland.. Aandwirthschaftliche Bodenbenutzung». En efter fælles Forskrifter foretagen almindelig Indsamling af Oplysninger om Arealets Benyttelse i hele det tyske Rige fandt forste Gang Sted i Aaret 1878 og er derefter bleven gjentagen i Aarene 1883 og I de Bestemmelser, der af Forbundsraadet vare trufne for de to forste Indsamlinger af denne Art, fandtes ingen Regel fastsat med Hensyn til deres periodiske Gjentagelse; men ved Beslutning af Forbundsraadet af 7. Juli 1892 er det bleven bestemt, at slige Oplysninger for Fremtiden skulle indsamles i alle tyske Stater hvert 10de Aar. De ved den nævnte Forbundsraads-Beslutning vedtagne «Bestimmungen für die Ermittelung der landwirthschaftlichen Bodenbenutzung), der i enkelte Henseender afvige fra de tidligere trufne Bestemmelser, findes trykte i «Vierteljahrshefte zur Statistik des Deutschen Reichs, herausgegeben vom Kaiserlichen Statistischen Amt, Jahrgang 1893, erstes Heft», og omfatte folgende 7 Punkter: «1. Eine Ermittelung der landwirthschaftlichen Bodenbenutzung soll in allen Staaten im Jahre 1893 und künftig von zehn zu zehn Jahren stattfinden. 2. Sie ist in jedem Staate nach politischen oder Katastergerneinden, Gemarkungen oder ähnlichen Bezirken vorzunehmen, welche kleinere Abschnitte der Einheit des Kreises (oder Amtes) bilden. Das Erhebungsformular ist in der Anlage 1 beigefügt. Den einzelnen Staaten bleibt überlassen, die Form desselben den örtlichen Verhältnissen und der Erhebungsmethode entsprechend zu ändern. 3. Das Ergebniss der neuesten katastermässigen oder sonstigen amtlichen Vermessung des Erhebungsbezirks beziehungsweise der Fortschreibung derselben (Vermessungsberichtigung) ist als Anhalt für die Ermittelung im Eingang des Formulars (Nachweisung A), thunlichst unter Angabe des Jahres der Vermessung oder Vermessungsberichtigung, mit denjenigen Unterscheidungen zu vermerken, welche diese Vermessung etc. bezüglich der einzelnen Arten der Bodenbenutzung (Kulturarten) macht. Die daselbst bezeichneten Nachweisungen sind den die Erhebung ausführenden Stellen schon vor oder bei der Erhebung zu geben ; von wem dieselben einzutragen sind, bleibt der. Bestimmung der Landesregierung überlassen. 4. Die Fläche der Acker- und Gartenländereien, der Weiden, Weinberge und Forsten ist in jedem Bezirk nach den im Formular (Nachweisungen B

242 und C) genannten Anbau- und Nutzungsarten näher zu unterscheiden. Flächenangaben für den Anbau anderer, nicht genannter Frttchte sind dagegen, wie das Formular ergiebt, pur da gefordert, wo dieser Anbau von örtlicher Wichtigkeit oder grösserer Ausdehnung ist. 5. Der Anbau als Hauptfrucht oder Hauptnutzung und der als Nebennutzung (Vor-, Neben-, Nach- oder Stoppelfrucht) ist, soweit das Formular es fordert, aus einander zu halten. Welche von zwei neben einander stehenden oder auf einander folgenden Früchten die Hauptfrucht sei, entscheidet überall die überwiegende Wichtigkeit. Für Nebennutzung (Vor-, Neben-, Nach- oder Stoppelfrucht Spalte 3 der Nachweisung B des Formulars) kann nur ein Areal in Betracht kommen, welches bereits als mit einer Hauptfrucht besetzt (in Spalte 2 der Nachweisung B) verzeichnet ist. Insbesondere sind unter Nach- oder Stoppelfrüchten diejenigen Früchte zu verstehen, welche, wie z. B. Stoppelriiben, Stoppelsaat, auf eine im Erhebungsjahre gewonnene Hauptfrucht folgen und noch in demselben Jahre geerntet werden. Nicht zu den Nachfrüchten zu rechnen sind die erst in dem auf die Erhebung nächstfolgenden Jahre Ertrag liefernden Früchte (z. B. im Herbst des Erhebungsjahres angesdeter Raps, Winterweizen, Winterroggen, unter Hauptfrucht angesäeter Stoppelklee u. s. w.), ebensowenig der zweite Schnitt von Futterpflanzen (z. B. von Klee). 6. Die Bestimmung der sachkundigen Organe, welche in den einzelnen Erhebungsbezirken zur Feststellung der Bodenbenutzung und des Anbaues der verschiedenen Früchte zu verwenden sind, ist Sache des einzelnen Staates ; indess wird angenommen, dass,- vorbehaltlich besonderer Anordnungen in Betreff der Forsten und Holzungen, in der Regel die Ortsbehörden mit der Leitung der Aufnahme beauftragt und sachkundige Personen zugezogen, thunlichst auch, insbesondere bei den einzelnen grösseren Besitzern, Umfragen gehalten werden. Es ist den Erhebungsorganen eine Anleitung zu ertheilen, wofür die Anlage 2 Gesichtspunkte enthält. 7. Zusammenstellungen der Aufnahmeergebnisse für den Staat beziehungsweise für die Provinzen und grösseren Verwaltungsbezirke, mit den in Anlage 1 gemachten Unterscheidungen, sind dem Kaiserlichen Statistischen Amt spätestens bis zum O. Juni des auf die Erhebung folgenden Jahres erstmalig also bis zum 30. Juni 1894 nebst den für die Erhebung erlassenen Vorschriften und sonstigen wünschenswerthen Erläuterungen mitzutheilen.» Som fælles Monster-Skema for Indsamlingen af Opgivelserne foreskreves følgende:

243 Anlage 1. Staat Verwaltungsbezirk Erhebungsbezirk (Gemarkung, Gemeinde, Forstbezirk etc.-) Nr. Ermittelung der landwirthschaftliclien Bodenbenutzung im Bezirke A. Die neueste Katastral- (oder sonstige amtliche) Vermessung mit einem (Vermessungsberichtigung) vom Jahre 18 verzeichnet für Flächeninhalt den Erhebungsbezirk folgende Arten der Bodenbenutzung (Kultur- von Hektaren. arten): a) (Acker). b) (u. s. w.).. c) d) e) f) g) h) Ciesammtfläche des Erhebungsbezirks.

244 Noch : Anlage I. Bemerkungen, betreffend die Ausfüllung der Nachweisungen B und C des Musters. 1. Nur da sind Zahleneintrige zu machen, wo Bich in den dafür bestimmten Spalten punktirte Linien finden. 2. Wo Roggen; Hafer, Buchweizen, Kartoffeln als Neb en nutzung in Forsten oder in Feldwaldwirthschaften (Haubergen) gebaut werden, sind die Anbauflachen nicht in der Nachweisung B oder bei C I, sondern bei C V (Forsten etc.) aufzuführen. B. Anbau auf Acker- und Gartenländereien im Sommer des Jahres Berner. kungen NVeizen a. Getreide und Hülsenfrüchte. 2. Spelz (Dinkel, Fesen) und Emer. 3. Einkorn. 4. Roggen.. 6. Gerste.. 6. Hafer 7. Buchweizen (Haidekorn) 8. Hirse 9. Mais { zum Griinfuttergewinn zum Körnergewinn 10. Erbsen. 11. Linsen 12. Bohnen f feldmässig gebaute Speisebohnen 1 Ackerbohnen (Saubohnen) 13. Wicken { zum Grünfutter (auch Heu). zum Körnergewinn 1 zum Unterpflügen f Winter k Sommer f Winter 1 Sommer f Winter 1 Sommer f Winter k Sommer f Winter k Sommer 14. Lupinen zu Futter (nicht zu Drusch). zu Drusch Menggetreide (2 oder mehrere Getreide- f Winter arten in vermischtem Anbau) Sommer 16. Mischfrucht (Getreide und f zum Grünfuttergewinn Hülsenfrucht ; Wickfutter) k zum Körnergewinn 17. Nicht besonders genannte Arten von Getreide oder Hülsenfrüchte. Zusammen a..

245 ; 27 Noch : Anlage I. Noch : B. Anbau auf Acker und G-artenländereien im Sommer des Jahres Bernerkungen Flachenübertrag a. b. Hackfrüchte und Gemüse. 1. Kartoffeln.. 2. Topinambur... zur Zuckerfabrikation 3. Zucker- und Runkelrüben / als Futterrüben... zur Samengewinnung 4. Möhren (Wurzeln).. 5. Weisse (Stoppel-) Rüben 6. Kohlrüben (Wrucken) 7. Kraut- und Feldkohl 8. Andere feldmässig gebaute Hackfrüchte oder Gemüse zusammengefasst von denen jedoch diejenigen, deren Anbau von örtlicher Wichtigkeit oder grösserer Ausdehnung ist (z. B. Gurken, Zwiebeln, Spargel, Meerrettig, Blumenkohl), besonders zu nennen und ausser in obiger Summe.noch-. mals mit ihrer Fläche hier einzusetzen sind. C. Handelsgewächse. 1. Raps, Rübsen, Awehl, Biewitz { Winter Sommer 2. Leindotter 3. Mohn.... zum Grünfrittergewinn 4. Senf zum Körnergewinn.. 5. Flac (Lein) Hanf Taback. 8. Hopfen. 9. Cichorien 10. Weberkarden (Kardendistel) Kümmel 12. Andere feldmassig angebaute Handelsgewächse zusammengefasst von denen jedoch diejenigen, deren Anbau von örtlicher Wichtigkeit oder grösserer Ausdehnung ist (wie z. B. Korbweiden), besonders zu nennen und ausser in obiger Summe nochmals mit ihrer Fluche auszu-. werfen sind. Zuzammen a., b. und c

246 Noch : Anlage I. Noch : B. Anbau auf Acker und Gartenländereien im Sommer des Jahres. z zoz o, Bernerkungen Flächenübertrag a., b. und d. Futterpflanzen. 1. Klee aller Art. 2. Luzerne *). 3. Esparsette Serradella Spörgel (Knörich, Knell) 6. Grassaat aller Art, einschliesslich Kleegras Mischung von Klee und Gras) *).. Davon zum Samengewinn hektar. e. Brache (nicht bestellte, im Sommer des Aufnahmejahres zur Brache beackerte Felder).. f. Ackerweide (im Sommer des Aufnahmejahres nicht bestellte, auch nicht beackerte, jedoch zur Weide benutzte Ackerfelder) g. Haus- und Obstgärten (einschliesslich Baumschulen) und gartenmässig angebautes Feld, bei dem die den einzelnen Früchten gewidmete Fläche wegen zu starker V er m s ch un g der Kultur nicht einzeln nachweisbar ist. Zusammen Acker- und Gartenländereien.

247 Noch: Anlage f.. 2 C. Die Art der Bodenbenutzung im gesammten Erhebungsbezirk wurde ermittelt, wie folgt: Nach dem Bestande im Sommer des Jahres Hektar. Bemerkungen. I. Acker- und Gartenländereien (wie unter B Summe Spalte 2). II. Wiesen (ausschliesslich oder vorvviegend zu Hen - gewinn benutzt) III Weiden (ausschliesslich oder vorwiegend durch Weidegang benutzt) und Hutungen : a) reiche Weiden, von im Durchschnitt der Hektar. Jahre mindestens 15 Meter-(Doppel-)Zentner (zu 100 kg.) Heuweidewerth oder mindestens 1 Kuhweide auf den Hektar. b) geringere Weiden und Hutungen. Summe der Weiden und Hutungen IV. Weinberge (auch Weingarten): Hektar. a) un Ertrag stehende... b) nicht im Ertrag stehende. Summe der Weinberge (auch Weingarten) V. Forsten und Holzungen (zur Holzzucht benutzte Flachen einschliesslich der Räumden und Blössen) *). Davon waren im Sommer des Aufnahmejahres zu landwirthschaftlicher Nebennutzung oder in Feldwaldwirthschaft (Haubergen) bestellt Hektar. mit Roggen» Hafer..» Buchweizen» Kartoffeln. VI. Haus- und Hofräume... VII. Oed- und Unland (einschliesslich der reinen "'aideländereien und der weder zum Ackerbau, noch als Griinland benutzten Moore, sowie der Steinbrüche, Lehm-, Thongruben und dergleichen, soweit diese nicht bei den Forsten gerechnet sind). VIII. Wegeland, Gewässer etc.. Gesammtfläche des Erhebungsbezirks. Alle innerhalb der Waldungen belegenen, dauernd als Acker oder Wiese benutzten Flächen, gleichviel ob sie der Forstverwaltung unterstellt sind oder nicht, dem Waldbesitzer gehören oder nicht, kommen nicht bei Ziffer V, sondern als Acker bei Ziffer I oder Wiese bei Ziffer II in Ansatz. Entsprechend sind bei Ziffer IH die Flächen einzurechnen, welche dauernd lediglich der Weidenutzung dienen, Dagegen sind der Weidenutzung dienende Räumden (räumlich, d. h. weitläufig bestandene, mit nicht genügendem Holzbestainde versehene Flachen) und Blössen (nur zeitweilig nicht bestandene Waldflächen, bei denen aber die Holzzucht beabsichtigt wird) den Forsten und Holzungen bei Ziffer V hinzuzurechnen. Letzteres gilt auch von denjenigen Blössen, welche vorübergehend als Acker oder Wiese benutzt werden. Oedländereien, Haidefiächen etc., deren Aufforstung zwar zweckmässig sein würde, aber noch nicht in Angriff genommen ist, sind den Forsten und Holzungen nicht hinzuzurechnen, sondern bei Ziffer VII in Ansatz zu bringen.

248 30 Hertil slutter sig -- som «A nlage 2» «Gesichtspunkte für eine Anleitung zur Ermittelung der landwirthschaftlichen Bo-denbenutzung», nemlig: 1) «Gegenstand der Erhebung», 2) «Organe für die Erhebung» ; 3) «Zeit der Erhebung», hvorom det hedder : «Die Ermittelung des Umfangs der Hauptnutzung des Ackerlandes, sowie des Umfangs der übrigen Kulturarten ist im Juli vorzunehmen. Für die Ermittelung des Umfangs der Nebennutzung des Ackerlandes wird sich in der Regel der September empfehlen. Bei der letzteren Ermittelung sind auch für Klee, Luzerne und Grassaat die im Aufnahmejahre zur Samengewinnung dienenden Flächen festzustellen» ; 4) «Erhebungsverfahren» ; 5) «Zeitpunkt der Einsendung». Den tyske Statistik over Arealets Benyttelse omfatter altsaa, ligesom den danske, L an dets hele Areal, idet Opgivelserne, paa samme Maade som i Danmark, kontrolleres ved Hjælp af M atrik el- A realet. De for hele det tyske Rige fremkomne Resultater af den i 1878 foretagne Indsamling af Oplysninger om Arealets Benyttelse ere af Kaiserliches Statistisches Amt offentliggjorte i «Monatshefte zur Statistik des Deutschen Reichs, Jahrgang 1880, Februar-Heft» samt i et i 1881 udgivet Værk : «Die Bodenkultur des Deutschen Reichs. Atlas der landwirthschaftlichen Bodenbenutzung nebst Darstellung der Forstfläche nach der Aufnahme im Jahre 1878 mit Tabellen und erläuterndem Text», og Resultaterne af Indsamlingen i 1883 i «Monatshefte zur Statistik des Deutschen Reichs, Jahrgang 1885, Januar-Heft». I den indledende Text til Oversigterne for 1883 bemærkes S. I. 11 : «Die Erfahrungen, wie sie insbesondere in Preussen, nach der Darstellung in Heft LXXXI der Preussischen Statistik, bezüglich der Sorgfalt und Genauigkeit der Aufnahmen auch dieses Mal gemacht worden sind, legen den Gedanken nahe, dass für die Erhebung eine bloss formelle Kontrole der aus den Gemeinden mitgetheilten Ergebnisse, wie sie durch die vorgesetzten poli-. tischen Behörden und die statistische Centralstelle, bei der das Material zur Bearbeitung koncentrirt wird, angestellt werden kann, nicht genügt. Vielmehr kann nur durch eine thunlichst ausgiebige Betheiligung der vorhandenen sachverständigen Organe bei der Erhebung ein der Wirklichkeit entsprechendes Bild gegeben und insbesondere auch vermieden werden, dass durch mangelhafte Berichtigung der Ergebnisse früherer Erhebungen sich die Fehler derselben auf die neuen Zahlen fortpflanzen. Es ware sehr zu wünschen, dass es künftig gelänge, das Interesse der Landwirthe an diesen für die Kenntniss ihrer Verhältnisse so wichtigen Erhebungen noch mehr zu beleben und durch Herbeiziehung der landwirthschaftlichen Vereine oder einzelner hervorragender Sachverständiger zur Prüfung der aus den Gemeinden beigebrachten Materialien eine wirklich befriedigende Ausführung zu sichern. Allerdings wird man daran nicht zweifeln brauchen, dass diese in Deutschland durchgeführte Anbau-Ermittelung an Zuverlässigkeit der Ergebnisse denen von entsprechenden Erhebungen in irgend einem anderen Staate mindestens nicht nachsteht, und dass ihre Zahlen genügen, uns ein in den grossen Zügen richtiges Bild von den Anbau-Verhältnissen zu geben und um mit Hilfe der Einte Nachweise als Grundlagen für die ungefähre Berechnung der Ernte Mengen zu dienen.» Samtidig med Opgivelserne vedrørende Arealets Benyttelse blev der i 1883 tillige indsamlet Oplysning om, hvor stort det gjennemsnitlige Udbytte pr. Hektar i den siden den sidste Indsamling om Arealets Benyttelse forløbne Periode af Aar havde været af forskjellige Planter, hvis Dyrkning kun finder Sted i mindre Omfang, og soin derfor fra 1882 ikke mere skulde medtages i de aarlige Host-Beretninger. Disse Planter vare folgende: 1) «Menggetreide (2 oder mehr Getreidearten in vermischtem Anbau), 2) Mischfrucht (Getreide

249 31 und Hülsenfrucht), 3) Hirse, 4) Mais (zum Grünfutter- und Körnergewinn), 5) Bohnen, feldmässig gebaute Speisebohnen (nicht Saubohnen), 6) Linsen, 7) Topinarnbur, 8) Runkelriiben zur Zuckerfabrikation, 9) Kraut- und Feldkohl, 10) Leindotter, 11) Mohn, 12) Senf (zum Grünfutter und Samengewinn), 13) Flacks, Lein, 14) Hanf, 15) Taback, 16) (Jichorie, 17) Weberkarden (Kardendistel), 18) Kümmel». Denne sidstnævnte Indsamling af Oplysninger bortfaldt imidlertid atter i 1893, medens «lvienggetreide (zwei oder mehr Getreidearten)», ( Mischfrucht (Getreide Und Hülsenfrüchte gemischt)», «Zuckerrüben» og «Mais» (som Foderplante) paany bleve optagne i de aarlige Host- Oversigter. (De særlig for Kongeriget Preussens Vedkommende indvundne Resultater af Indsamlingen om Arealets Benyttelse i 1883 ere offentliggjorte i det af Königliches Preussisches statistisches Bureau i 1884.udgivne Værk: Preussische Statistik, LXXXI: Die Ergebnisse der Ermittelung der landwirthschaftlichen Bodenbenutzung und des Ernteertrages im preussischen Staate im Jahre 1883». I Indledningen til dette Værk S. IV findes Oplysning om forskjellige Afvigelser i de i den preussiske Stat benyttede Skemaer fra de af Forbundsraadet for den paagjældende Indsamling foreskrevne Formularer, hvilke «Abänderungen wurden vorgenommen, um für die Erhebungsbehörden jede Veranlassung zu einer irrthümlichen Auslegung der Fragen thunlichst auszuschliessen». Ifølge samme Indlednings S. VIII blev Indsamlingen i 1883 i Kongeriget Preussen foretagen i Tidsrummet fra 15. Oktober til 15. November Som allerede anført, blev det af Forbundsraadet under 7. Juli 1892 bestemt, at ved Indsamlingen om Arealets Benyttelse i 1893 skulde Opgivelserne om Omfanget af «die Hauptnutzung des Ackerlandes» saavelsom om Omfanget af de øvrige Dyrkningsmaader tilvejebringes i Juli 1VIaaned og Oplysningerne vedrørende Udstrækningen af «die Nebennutzung des Ackerlandes» i Reglen i September Maaned.) b. (Saatenstands und vorläufige Erntenachrichten». Ved den of tere omtalte Beslutning af Forbundsraadet af 7. Juli 1892 blev det tillige vedtaget, at der i alle tyske Stater fra og med Aaret 1893 fremtidig skulde i Midten af hver af Maanederne April November indsamles Efterretninger om de vigtigste Sædarters, Kartoflernes, Kløverets og Engenes Tilstand samt i de 3 Maaneder September, Oktober og November desuden foreløbige Oplysninger om Hostens Udfald for disse Afgrøders Vedkommende. De herom vedtagne Bestemmelser, der ligeledes findes trykte i «Vierteljahrshefte zur Statistik des Deutschen Reichs, Jahrgang 1893, erstes Heft», ere følgende: «1. Ueber den Saatenstand von Winter- und Sommer-Weizen, Winterund Sommer-Spelz, Winter- und Sommer-Roggen, Sommer-Gerste, Hafer, Kartoffeln, Klee (auch Luzerne) und den Stand der Wiesen sind in allen Bundesstaaten vom Jahre 1893 ab in der Zeit vom April bis November um die Mitte jedes Monats Nachrichten einzuziehen. 'Heber den Ausfall der Ernte sind für Roggen im September, für Weizen, Spelz und Gerste im Oktober, für die übrigen vorgenannten Früchte im November vorläufige Erhebungen vorzunehmen. 2. Die Beurtheilung des Saatenstandes hat in Gestalt von Noten mit nachfolgender Abstufung zu geschehen : 1. sehr gut, 2. gut, 3. mittel (durchschnittlich), 4. gering, 5. sehr gering. - Die Angaben uber den Ernteausfall sind in denselben Noten oder in Gewicht der vom Hektar geernteten Frucht zu machen.

250 Die Landesregierungen treffen Bestimmung über die Bildung der Bezirke, für welche, und die Organe, durch welche der Nachrichtendienst zu besorgen ist. Es empfiehlt sich, bei der Bildung der Bezirke auf die natur lichen Verhältnisse Riicksicht zu nehmen, und mit der Berichterstattung Vertrauensmanner der landwirthschaftlichen Vereine zu beauftragen. 4. Für die Saatenstands- und vorläufigen Ernteberichte wird das anliegende Muster empfohlen. Dasselbe gilt für die Monate September bis November. In den Monaten April bis August, in denen nur Saatenstandsberichte eingefordert werden, fallen die Rubriken für den vorläufigen Erntebericht weg, ebenso die zugehörige Anmerkung. Es empfiehlt sich, für die einzelnen Monate besondere den Verhältnissen angepasste Karten herauszugeben. Insbesondere würden für die Monate Aim il und Mai Angaben über den Umfang der wegen Auswinterung etc. umgepfliigten Fläche in Prozent der Anbaufläche der betreffenden Frucht zu machen sein. 5. Die Berichte sind entweder unmittelbar an das Kaiserliche Statistische Amt oder an eine Landescentralstelle einzusenden. Im ersteren Falle werden die Landescentralstellen dafür Sorge tragen, dass dem Kaiserlichen Statistischen Amt die Vertrauensmänner, von welchen die Berichte einzufordern und zu erstatten sind, rechtzeitig bezeichnet werden und überhaupt Alles geschieht, was zur Aufrechterhaltung des pünktlichen und ununterbrochenen Nachrichtendienstes erforderlich ist. Im Falle der Sammlung und Zusammenstellung der Nachrichten durch Landescentralstellen ist dem Kaiserlichen Statistischen Amt vor Ablauf des jedesmaligen Berichtsmonats eine Nachweisung mitzutheilen, welche bei Preussen, Bayern, Sachsen, Württemberg, Baden, Hessen, Oldenburg, Elsass-Lothringen für jeden grösseren Bezirk (Regierungsbezirk, Kreishauptmannschaft etc.), bei den übrigen Staaten für das Gebiet im Ganzen, sowie fur die einzelnen Früchte die Durchschnittsnote des Saatenstandes und bezüglich des Ernteausfalls je nach der Erhebungsweise entweder ebenfalls die Durchschnittsnote oder den durchschnittlichen Hektarertrag angiebt. Den Noten über den Saatenstand ist eine kurze Schilderung der Gesammtlage beizufügen. Den Nachweisungen über den Ernteausfall in Form von Noten ist für jedes Jahr ein Schliissel beizufügen, aus dem für den Staat beziehungsweise für die grösseren Bezirke die Bedeutung der Noten in Erntemengen für das Hektar zu ersehen ist. 6. Das Kaiserliche Statistische Amt hat aus den bei ihm eingehenden Nachweisungen eine Uebersicht aufzustellen und schleunigst zu veröffentlichen.» Det som Bilag vedføjede Monster til et Indberetnings Kort for Maanederne September til November har omstaaende Form :

251 Anlage zu Ziffer 4. Saatenstands- (und vorläufiger Ernte-) Bericht. Erhebungsbezirk : für den Monat 189. Mitte dieses Monats berechtigt der Stand der Saaten zu der Erwartung einer Nr. 1 sehr guten, Nr. 2 guten, Nr. 3 mittleren (durchschnittlichen), Nr. 4 geringen, Nr. 5 sehr geringen Ernte. td CD + '41.1 CD 0 t-1- CP:3 CD P CD g cp g: CD g CD CT 4:tg CD t:$ CD CAI CD Winter-Weizen.. Sommer-Weizen. Winter-Spelz Sommer-Spelz.. Winter-Roggen.. Sommer-Roggen. Sommer-Gerste.. Hafer Kartoffeln..... Klee (auch Luzerne) Wiesen CD CD CD CA Ci) 00 CD 5. z CD ="' P.+ CD 5 CD CD CR CD 0 4') Angaben über den Ausfall der Ernte sind für Roggen nur im September, für Weizen, Spelz und Gerste im Oktober, für die übrigen Früchte im November zu machen. Statt der Angaben im Gewicht sind solche in Noten7zuliissig. Der Vertrauensmann des LandwirthschaftlichenlVereins 7/7) CD CD CA a 0 g. CD CD P CD (D Ort und Poststation Unterschrift

252 Resultaterne af de paa denne Maade for A aret 1893 indsamlede Efterretninger ere af Kaiserliches Statistiches Amt meddelte i «"Vierteljahrshefte zur Statistik des Deutschen Reichs, Jahrgang 1893, viertes Heft». Flertallet af Staterne have ladet Beretningerne indsende til «Landes-Centralstellen», der have sammenarbejdet de modtagne Meddelelser og derpaa i den sidste Halvdel af hver Mulled tilstillet Kaiserliches Statistisches Amt dem i Form af Lands-Oversigter. Kun fra 9 mindre Stater samt fra Elsass-Lothringen ere Tillidsmændenes Beretninger blevne indsendte direkte til Kaiserliches Statistisches Amt. (Medens altsaa saadanne fo r e I eb i g e Efterretninger om Aarets Afgroder først ere begyndte at indsamles i hele det tyske Rige fra og med 1893, har man derimod i Kongeriget Preussen allerede i en længere Aarrække foretaget 2 aarlige Indsamlinger af lignende Art for de vigtigste Sæd- og Plantearters Vedkommende, nemlig den ene --- der har fundet Sted siden 1846 i Juni eller Juli Maaned for at tilvejebringe Oplysninger om Hostudsigterne og den and en der er bleven iværksat siden 1859 i den sidste Halvdel af Oktober Maaned for paa Grundlag af forskjellige Prøvetærskninger at skaffe Oplysning om Udbyttet pr. Hektar. Begge Indsamlinger bleve paa Foranstaltning af Ministeren for «Landwirthschaft, Domänen und Forsten» foretagen af «die landwirthschaftlichen Vereine» og udstrakte sig kun til «wenige Gemeindeund Gutsbezirken in jedem Kreise». Ved den forste bleve Opgivelserne forlangte «in Procenten einer Mittelernte = 100», ved den anden fordredes angivet Udbyttet pr. Hektar i Kilogram. Se herom nærmere i «Preussische Statistik, LXXI1I», Einleitung S. XVII XX og «Preussische Statistik XCVII», Einleitung S. XIX XX. En virkelig Statistik over Host-Udbyttet er derimod i Preussen, ligesom i det samlede tyske Rige, først bleven iværksat fra og med De, i Henhold til Forbundsraads-Beslutningen af 7. Juli 1892, i Kongeriget Preussen i de enkelte Maaneder April til November 1893 indsamlede «Saatenstandsberichte» ere, med Undtagelse af Beretningerne for Oktober og November, optagne i Indledningen til Preussische Statistik, 126: Die Ergebnisse der Ermittelung des Ernteertrages im preussischen Staate für das Jahr 1892.» Af de der aftrykte Bestemmelser for Indsamlingen i Preussen skulle følgende (se «Einleitung», S. XXIII) anføres : «Um die vorbezeichnet6n Erhebungen in Preussen möglichst sachgemäss durchführen zu können, ist jeder Landkreis (Oberamtsbezirk) unter möglichster Berücksichtigung gleichmässiger Produktionsverhältnisse in Berichtsbezirke zu theilen. Für je einen dieser Bezirke hat ein Vertrauensmann über den Saatenstand und Ernteausfall zu berichten. Als Berichterstatter haben die Vertrauensmänner zu wirken, welche die landwirthshaftlichen PrQvinzial- bezw. Centralvereine dem. Minister für Landvvirthschaft, Domänen und Forsten bezeichnen. Zu den Obliegenheiten derselben wird es gehören, sich über den Saatenstand in den einzelnen Monaten und den Ausfall der Ernte innerhalb ihres Bezirkes ein möglichst zutreffendes Urtheil zu bilden. Um letzteres für die Erhebungen abgeben zu können, erhält jeder Vertrauensmann in der ersten Hälfte eines jeden in Frage kommenden Monats vom Königlichen statistischen Bureau, das mit der Leitung dieser Erhebung beauftragt ist, eine Postkarte mit bezahlter Antwort zugeschickt. Die Ausfüllung der Antwortskarte hat dem Vordruck entsprechend in der Zeit vom 14. bis 16. jedes Monats zu erfolgen, worauf die Karte un v erz glic h der -Post zur Rücksendung an das Königliche statistische Bureau zu übergeben ist.» «In den Karten für April und Mai sind ausserdem (ausser den Noten) Mittheilungen über den Umfang der wegen Auswinterung u. dgl. umgepflügten Flächen in Prozent der Anbaufläche der betreffenden Frucht zu machen.»

253 35 -- «In der Karte für November ist zu vermerken, wieviel Prozent der geernteten Kartoffeln krank waren.» «In der Spalte «Bemerkungen» ist in allen Karten eine «kurze Schilderung der Gesammtlage» beizufügen ; wobei etwaige Verwüstungen durch Hagelschlag, Frost, TJeberschwemmungen u. s. w., die in solchem Umfange stattgefunden haben, dass hierdurch der Ernteertrag eine wesentliche Verringerung erfährt, annähernd (in Prozent der Anbaufläche) zu vermerken sind.») C. Ernteertrag». En Indsamling af Opgivelser om Host-Udbyttet i hele det tyske Rige blev forste Gang paabudt for Aaret 1878 og omfattede alle de dyrkede Sæd og Plantearter. Lignende Indsamlinger ere derefter blevne foretagne i hvert af de efterfølgende Aar. Det er imidlertid allerede under «die landwirthschaftliche Bodenbenutzung» omtalt, at fra 1882 blev Omfanget af de Sæd- og Plantearter, om hvis Udbytte der hvert Aar skulde tilvejebringes Oplysning, noget indskrænket, se foran S. 30, men at fra 1893 «Menggetreide», «Mischfrucht», «Zuckerrüben» og «Mais» (som Foderplante) atter ere blevne optagne i den aarlige Statistik over Hostens Udbytte. Denne Statistik bygges paa Opgivelser om det Udbytte, der indenfor hvert enkelt Distrikt"gjennemsnitlig er indvundet af de forskjellige Sæd- og Plantearter i 100 Kilogram pr. Hektar (for Vinens Vedkommende i Hektoliter pr. Hektar) i Forbindelse med de senest foreliggende Arealopgivelser, dog med de Ændringer i disse, der kunne folge af berigtigende Opgivelser ved Indsamlingerne om Host-Udbyttet. Under 7. Juli 1892 har Forbnndsraadet vedtaget de efterfølgende, ligeledes i «Vierteljahrsh. z. Stat. d. Deutsch. Reichs, Jahrg. 1893, erstes H.» trykte, Bestemmelser med Hensyn til «die Ermittelung des Ernteertrags» «1. In allen Bundesstaaten soll vom Jahre 1893 ab jährlich eine Ermittelung der Ernteerträge bezüglich aller derjenigen Früchte vorgenommen werden, welche in der das Erhebungsformular enthaltenden Anlage 1 verzeichnet sind. 2. Der Ernteertrag jeder Frueht ist nach dem Gewicht der Erntemasse auszusprechen, welche im Erhebungsjahre auf dem Gebiete des einzelnen Erhebungsbezirks durchschnittlich vom Hektar gewonnen worden ist. Für Wein findet die Angabe nach der Zahl der Hektoliter Weinmost statt, welche auf dem Hektar der im Ertrag stehenden Weinberge erzeugt wurden. 3. Die Angaben sind überall auf Grund möglichst umfassend eingezogener Nachrichten und sachkundiger Begutachtung festzustellen. Welche Organe hierfür zu benutzen sind, und ob die Angaben zunächst in Gemeinde- oder ähnlichen kleineren Erhebungsbezirken gesammelt werden sollen, bleibt dem einzelnen Staate zu bestimmen überlassen. Den Erhebungsorganen ist eine Anleitung zu ertheilen. Insofern die Erhebung gemeindeweise erfolgt, enthält die Anlage 2 für diese Anleitung Gesichtspunkte. 4. Von jedem Staate ist bis zum 1. Juni des auf die Ernte folgenden Jahres eine Uebersicht der Anbauflächen, unter Berücksichtigung der darin seit dem Vorjahre eingetretenen Aenderungen, der Gesammtertrage und der Durchschnittserträge vom Hektar für sämmtliche in der Anlage 1 genannten Früchte, nach Provinzen und sonstigen grösseren Verwaltungsbezirken geordnet, dem Kaiserlichen Statistischen Amt zu übersenden. Die Erfassung der jährlichen Verschiebungen des Anbaues in den zwischen den Anbauerhebungsjahren liegenden Jahren ist auch in den Staaten sicher zu stellen, welche den Anbau nicht jährlich erheben ; sie erfolgt mindestens

254 36 schätzungsweise und zwar für Weizen, Spelz, Roggen, Gersten, Hafer, Kartoffeln, Zuckerrüben, Hopfen und Klee. Die Erntemengen der einzelnen Früchte sind auf 0-rund der bei der jedesmal letzten Aufnahme des Anbauverhältnisses gewonnenen Flächenangaben, unter Berücksichtigung der Anbauverschiebungen zu berechnen. Es empfiehlt sich, die Berechnung für jeden Erhebungsbezirk nach Massgabe der Anlage 3 vorzunehmen; das Muster für die aus den Abschlüssen der Erhebungsbezirke zu bewirkende Berechnung der Hauptsummen und Durchschnitte für die Staaten und grösseren Verwaltungsbezirke giebt die Anlage Ueber den Ausfall der Strohernte von den einzelnen Getreidearten und Hülsenfrüchten, des Ertrages von Serradella als Nachfrucht und des Weideertrags von Wiesen und Weiden, sowie liber Feldschäden in den einzelnen Staaten und grösseren Verwaltungsbezirken sind allgemeine Bemerkungen aufzustellen und dem Kaiserlichen Statistischen Amt mitzutheilen. 6. Das Kaiserliche Statistische Amt veröffentlicht die Darstellungen der Ernteergebnisse für die einzelnen Staaten nach Provinzen oder sonstigen grösseren Verwaltungsbezirken.» De for de enkelte Stater fremkomne Resultater skulle altsaa være Kaiserliches Statistisches Amt tilstillede inden den 1. Juni i det paa Hesten folgende Aar. Som fælles Mønster Skema til Indsamling af Opgivelserne om Høst Udbyttet foreskreves følgende:

255 37 Anlage I. Erhebungsmuster für die Ermittelung des Ernteertrags im Jahre 18. Staat, Regierungsbezirk (Provinz), Kreis (Amt), Gemeinde. Zur Beachtung: 1. Zahleneinträge sind nur da zu machen, wo dies durch Punktirung der Zeilen angedeutet ist. 2. Die Ertragsangaben haben sich überall auf die Hauptfrucht zu beziehen ; nur bei den weissen (Steck-, Stoppel-) Rüben, sowie bei Serradella ist ausserdem der Ertrag der Nachfrucht anzugeben. Frucht- und Kulturarten. I. Auf Acker- (und Garten-) land. a. Getreide und Hülsenfrüchte. f Weizen Winter. * Sommer Spelz (Dinkel, Fesen) und Einer f Winter (in Körnern). *. ), Sommer f Winter Roggen. Sommer Gerste I Winter... * Sommer Menggetreide (zwei oder mehr Ge- f Winter treidearten).. k Sommer Hafer Buchweizen. * Erbsen. Ackerbohnen (Saubohnen Wicken Mischfrucht (Getreide und Hülsenfrüchte gemischt) b. Hackfrüchte. Kartoffeln (gesunde und kranke) 1). Runkelrüben zu Futter.. Zuckerrüben Möhren Weisse (Steck-, Stoppel-) fl als Hauptfrucht Rüben 1. als Nachfrucht Kohlrüben (Wrucken, Oberrüben) ha. ha. 100 kg. 1) Von den eingebrachten Kartoffeln sind durchschnittlich erkrankt Prozent.

256 Noch : Anlage I. 17:S cdi 7.4 o 18 wurden durchschnittlich vom Hektar geerntet an. Frucht- und Kulturarten. rn s--"" GO 'Ect bo o 41..w cp1 4 4:1 P.1 C. Handelsgewitchse. Raps, Rübsen, Awehl, Biewitz. Hopfen (Fruchtzapfen).. d. Futterpflanzen. Winter i Sommer Klee zu Samen und Futter Lupinen zu Drusch und Futter Luzerne Esparsette als Hauptfrucht Serradella i als Nachfrucht Mais Grassaat aller Art ha.... ha-100 kg. J 100 kg. Zahleneinträge. II. Von den Wiesen und Weiden. Heu, Grummet (Oehmd) der Wiesen. Weideertrag der Wiesen und Weiden (Hutungen). Weinmost Ill. Von den in Ertrag stehenden Weinbergen (auch Weingärten). durchschnittvom licher Hektar Werth des Hekto- Hektoliters liter. Mk. 1 Für Serradella als, Nachfrucht und für Weideertrag nur anzugeben, o «gut»,.mittel» oder (gering» Bemerkungen liber Feldschäden (Pflanzenkrankheiten, Mäusefrass Hagelschlag, Frost, Wasserschaden u. elergl.)»

257 Hertil slutter sig efterfølgende Bilag: Anlage 2: «Gesichtspunkte für eine A nleitung zur Ermittelung des Ernteertrags, sofern die Erhebung gemeindeweise geschieht,» nemlig: 1) «Gegenstand der Erhebung», hvorunder skal anføres : «Bei Körnerfrüchten ist als Erntemasse überall der gesammte Körnerertrag (also nicht etwa nach Abzug der Aussaat) zu verstehen» ; 2) «Organe für die Erhebung», 3) «Zeit der Erhebung», 4) «Erhebungsverfahren» og 5) «Zeitpunkt der Einsendung». Anlage 3: «Berechnungsmuster für die Ermittelung des Ernteertrags in den einzelner.; Erhebungsbezirken», og Anlage 4: «Zusammenstellungsmuster zur Berechnung des Ernteertrags für die grösseren Verwaltungsbezirke und Staaten». Oplysningerne om Hest-Udbyttet afgives altsaa i det tyske Rige saavel for Sædarterne, Rodfrugterne og Handelsplanterne som for Foderplanterne og Høet efter Vægt. Straa udbyttet af Sædarterne (Kornsorterne og Bælgsæden) blev ogsaa tidligere forlangt opgivet efter Vægt, men fra 1893 fordres det (jfr. Bestemmelsernes Punkt 5 og Skemaet) kun karakteriseret. Udbyttet af Vin-Hosten opgives derimod i Hektoliter pr. Hektar, og fra 1893 skal tillige Gjennemsnitsværdien pr. Hektoliter angives. Bemærkninger oin «Erntesehäden» ere først fra 1893 blevne optagne paa det for alle tyske Stater foreskrevne Skema. Resultaterne af de aarlige Indsamlinger om det i hele det tyske Rige indvundne Host-Udbytte ere af Kaiserliches Statistisches Amt*blevne offentliggjorte i den sidste Halvdel af det paa Masten folgende Aar: indtil 1892 «Monatshefte zur Statistik des Deutschen Reichs» (i «Jahrgang 1891» med 3 kartografiske Fremstillinger af Hosten af Rug, af Hvede og Spelt og af Kartofler efter (jennemsnit af Tiaaret ) og fra 1892 i «Vierteljahrshefte zur Stat. des Deutsch. Reichs». Den senest offentliggjorte Statistik af denne Art, nemlig for «das Erntejahr 18 92/93» (: Hosten i 1892, idet Ilostaaret regnes fra 1. Juli til 30te Juni) er trykt i «Vierteljahrshefte, Jahrgang 1893, drittes Heft». I Tabellerne er Kilogram-Angivelserne, ogsaa for Foderplanterne og Høet samt for Straaudbyttet af Sædarterne, omsatte til Tons A, 1000 Kilogram, idet der for de enkelte Stater og Landsdele er opfort, foruden det til Dyrkningen af hver Sæd- og Planteart anvendte Areal, dels hvor mange Tønder der af samme gjennemsnitlig er avlet pr. Hektar, dels hvor stort det samlede Udbytte i 'Dander har været. Derhos bliver der for det tyske Rige under Et dels foretaget en Beregning over Gjennemsnits-Udbyttet af de forskjellige Sæd- og Plantearter i det sidst forløbne Tiaar, dels for de 4 Hovedkornsorter Rug, Hvede, Byg og Havre samt for Kartofler, paa Grundlag af det for hver af disse Afgrøder beregnede Host-Udbytte, ved Tillæg og Fradrag af de ind- og udførte Kvantiteter, givet en Oversigt over de Forraa d, der heraf i hvert enkelt Aar have været til R aa dig h e d, samt fremdeles ved at fradrage de Beløb, der ville være at anvende til Udsæd for det folgende Aar, over de Forraad, der af disse Afgrøder have været disponible til egenligt F or brug, altsaa til Fortæring og Fabrikation (Ølbrygning, Brændevinsbrænding). I Noter til Tabellen oplyses Beregningsmaaden med Hensyn til de ind- og udførte Kvantiteter af Mel og Malt, samt hvilke Meddelelser om den gjennemsnitlige Udsæd pr. Hektar der have været benyttede til Overslaget, over Udsæds-Mængderne. Forovrigt findes der ingen Opgivelser om eller Beregninger over Udsæden i den tyske Jordbrugs-Statistik. I de to forste af Kaiserliches Statistisches Amt udgivne Host-Beretninger, altsaa for 18 78/79 og I 8 79/so, var tillige foretaget en Beregning af de Kvantiteter Sæd og Kartofler, der maatte antages at være forbrugte til ølbrygning og Brændevinsbrænding, og i Beretningen om Hosten i 18 79/so var fremdeles i de indledende Bemærkninger for hvert af Aarene 18 78/79 og 18 79/8o opgjort

258 Værdien i Reichsmark af Total-Summerne af det i det samlede Tyskland indvun.dne Udbytte af hver af de fire Hovedkornsorter og af Kartofler. Senere er der derimod ikke i den tyske Høst Statistik foretaget nogen Værdi-Beregning af Høst Udbyttet (fra 1893 skal dog, som allerede anført, Værdien af «Weinmost» beregnes). (I Kongeriget Preussen ere Indsamlingerne om det virkelige Host- Udbytte, som tidligere omtalt, først begyndte fra og med Aaret 1878, fra hvilket Aar de, som foran anført, bleve paabudte iværksatte i alle tyske Stater. De foretages i Preussen i Februar Maaned. Den senest foreliggende Statistik over Hosten i Preussen, nemlig for 1892, er det af Königl. Preuss. stat. Bureau i September 1893 udgivne Værk: «Preussische Statistik, 126: Die Ergebnisse der Ermittelung des Ernteertrages im preussischen Staate für das Jahr Mit zwei Tafeln graphischer Darstellungen» (nemlig «Hagelschdden» i 1892). I Tabellerne over Høst-Udbyttet gives for Kongeriget, Provinserne og de enkelte Kredse Oplysning om: 1) «Anbaufläche in Hektar», 2) «Hektar-Ertrag in 100 kg.» og 3) «Gesammt-Ertrag in 100 kg.» Indled.- ningen til Tabellerne indeholder forskjellige (3jennemsnits- og Procentberegninger, Sammenligninger med foregaaende Aar og Sammenligninger af de ved «die endgültige Februar-Ermittelung des Ernteertrags» fremkomne Resultater med Resultaterne af «die vorläufige Ernteschatzung bei der Oktober-Ermittelung». Derhos gives der saavel i omfattende Tabeller som i Indledningen en Fremstilling af de i Aarets Lob forekomne «Ernteschäden» (hvorunder endogsaa de Beskadigelser, der have været en Folge af Troppeøvelser) og særlig en udførlig Fremstilling af de ved «Hagelschlag» foraarsagede Skader, der i Preussen ere Gjenstand for megen Opmærksomhed, idet der med Hensyn til disse siden 1883 paa et særskilt Tillægs-Skema indsamles Oplysninger om: Hagelvejrets Hyppighed, Antallet af de indtrufne Tilfælde og de Tidspunkter, paa hvilke de ere indtrufne, Omfanget af de beskadigede Arealer og Skadernes Størrelse, angiven i Reichsmark, samt hvor mange af de beskadigede Arealer der have været forsikrede og de Erstatningssummer, der ere blevne udbetalte paa Grund af Forsikring. Grafiske Fremstillinger af de i Aarene forekomne «Hagelschäden» ledsage de 6 sidste Høst-Beretninger, der indeholdes i «Preussische Statistik» XCVII, 105, 110, 115, 119 og 126. I Tilslutning til de af Forbundsraadet i 1892 vedtagne Bestemmelser, har man i Preussen, se «Preuss. Stat., 126», Einleitung S. XXIII, foreskrevet, at fra 1893 og fremtidig skulle de Opgivelser, der fremkomme ved «die endgültige Februar-Ermittelling des Ernteertrags», inden de indsendes til dt statistiske Bureau, i Tiden fra 10. Februar til 10. Marts underkastes en Prøvelse og eventuel Berigtigelse af de «landwirthschaftliche Vertra,uensmanner til hvem Afgivelsen af Meddelelserne til de forudgaaende Saatenstandsberichte und vorläufige Erntenachrichten» har været overdraget.) III Bourinillior, Remarques. Af foranstaaende Fremstilling af Tilvejebringelsen af Materialet til en Statistik over Arealets Benyttelse, Udsæden og Hosten og af de indvundne Opgivelsers Bearbejdelse i de 3 nordiske Riger samt i Tyskland vil det være umiddelbart indlysende, at der saa langt fra kan siges at følges en i det Hele

259 4 1 taget ensartet Fremgangsmaade, at det tvertimod er Tilfældet, at hvert Rige er gaaet sine særegne Veje efter de temmelig uligeartede nationale Forhold. Dette viser sig saavel med Hensyn til den Hyppighed, hvormed Materialet indsamles, soin i Henseende til de Organer, gjennem hvilke, og det Omfang, hvori dette Materiale tilvejebringes. Den Bearbejdelse, som derefter foregaar i de paagjeeldende Bureauer, er ligeledes noget forskjellig. Hvad Statistiken over Arealets Benyttelse angaar, vil det saaledes ses, at i D anmark ere de Opgivelser, der danne Grundlaget for denne, hidtil som oftest blevne indkrævede hvert 5te Aar (efter Bestemmelsen skulle de dog for Fremtiden kun ordenligvis indsamles med I Oaarige Mellemrum), hvorimod der i Sver ig fremskaffes Areal-Opgivelser hvert Aar. I T yskland er Reglen ikke meget afvigende fra den danske, idet man indskrænker sig til en Indsamling om «die landwirthschaftliche Bodenbenutzung» hvert 10de Aar, hvorved dog maa bemærkes, at Opgivelserne om de til de vigtigste dyrkede Sæd- og Plantearter anvendte Arealer her søges ændrede fra Aar til Aar samtidig med Opgivelserne om Høst Udbyttet, overensstemmende med de Forhold, der da ere tilstede. Med Hensyn til de Organer, gjennem hvilke de originale lokale Oplysninger 3: Grundmaterialet for den statistiske Behandling indhentes, er Forholdet ogsaa paa det nærmeste ens i D anm ar k og Tyskland. I Danmark udsendes nemlig Skemaer til Udfyldning til hvert enkelt Sogneraad og Byraad, altsaa til de kommunale Myndigheder, soin ifølge Lovgivningen ere forpligtede til at meddele Regjeringen de Oplysninger, der af samme maatte forlanges om Folketal, Kvæghold og andre Forhold i Kommunen; paa tilsvarende Maade afkræves Opgivelserne i Tyskland direkte af Kommunerne eller lignende mindre Distrikter. I Sve ri g tilvejebringes Materialet derimod af Landhusholdnings-Selskaberne, der selv udarbejde tabellariske Oversigter for hvert af Landets Len, sognevis og herredsvis, og derpaa afgive Tabellerne med oplysende Bemærkninger til det statistiske Centralbureau. I Da nmark og Ty s kl an d paaleegges det vedkommende Kommunalbestyrelse at afgive en fuldstændig Redegjørelse for hele Arealets Benyttelse, altsaa ikke alene for det dyrkede og besaaede Areal eller tillige for det Areal, der er bevokset med Skov eller paa anden Maade giver et direkte Udbytte for Befolkningen, men ogsaa for de Strækninger, der henligge som væsenligst ode og ufrugtbare, medens man i S v erig alene forlanger Oplysninger om det til Have, Ager og anden dyrket Jord samt Eng og Skov anvendte Areal. I Modsætning til hvad der i den omhandlede Henseende iværksættes i Danmark, Sverig og Tyskland, er der i Nor g e hidtil ikke bleven foretagen nogen direkte Indsamling af Opgivelser om Arealets Anvendelse, men de Oplysninger, der i saa Henseende forefindes, hvile kun paa en Beregning, der som oftest hvert 10de Aar --- er bleven foretagen for de forskjellige Sædarter, Kartoflerne og andre Rodfrugter ved Hjælp af Opgivelser om Udsædens Størrelse, der indsamles samtidig med Folketællingerne, i Forbindelse med de Oplysninger om Udsæden pr. Maal Jord, der af Lensmændene meddeles herredsvis i deres femaarige Beretninger. For Ho s t-s ta ti stikens Vedkommende maa bemærkes, at man baade i Danm a r k, Sve r ig og T ysk 1 and hvert Aar indhenter saavel foreløbige Efterretninger om Hostens Forløb, hvad de vigtigste Afgrøder angaar, som senere fuldstændigere og i faste Talstørrelser udtrykte Opgivelser til Konstatering af det endelige Host-Udbytte af alle de vigtigere i disse Lande dyrkede Sæd- og Plantearter, hver for sig. Medens disse sidste Opgivelser i alle 3 Lande fremskaffes ad de Veje, som ovenfor ere paaviste for Tilvejebringelsen af Oplysningerne om Arealets Benyttelse, følges derimod med Hensyn til de foreløbige Meddelelser en anden Fremgangsmaade, der tillige er endel forskjellig i hvert af Landene. I Danma rk indskrænker man sig i denne Henseende

260 42 til en af Amtmændene for hvert Amt, paa Grundlag af forskjellige af dem indenfor Amtet indhentede Oplysninger, meddelt skematisk Karakteristik af Hostens Udfald for de paagjældende Sæd- og Plantearter, med ledsagende Bemærkninger. I S verig afgives en lignende karakteriserende Bedømmelse af Hostens Udfald af Lensstyrelserne for hvert Len, men ved Siden heraf indhentes tillige fra hvert af de 520 Lensmandsdistrikter Opgivelser om det gjennemsnitlige Fold-Udbytte, som de forskjellige Sædarter og Kartoflerne antagelig have givet, og Høst-Udbyttet af disse Afgrøder beregnes derpaa foreløbig for hvert Len med Benyttelse af de seneste af Landhusholdnings-Selskaberne tilvejebragte Oplysninger om Udsæds-Mængderne. I Tyskland gaar man 1 denne Henseende endnu videre, idet man deler Kredsen (Amtet) i forskjellige Distrikter og paalægger en Tillidsmand i hvert Distrikt for dettes Vedkommende i Tidsrummet April November at afgive maanedlige Indberetninger om Sædarternes, Kartoflernes, Kløverens og Engenes Tilstand samt i de 3 sidste Maaneder tillige om Udbyttet. I Norge haves derimod endnu ikke nogen aarlig Host-Statistik, men Opgivelser om den gjennemsnitlige Foldighed af de forskjellige Kornsorter og af Kartofler meddeles for de enkelte Herreder i Lensmændenes Femaars-Beretninger, og ved Hjælp af disse Opgivelser i Forbindelse med de ved Folketællingerne indhentede Oplysninger om Udsæds-Mængderne har man med længere Mellemrum foretaget en Beregning af den antagelige Avling af Korn og Kartofler. Med Hensyn til Udarbejdelsen af de statistiske Resultater skal det særlig fremhæves, at, medens man i det danske og i de tyske statistiske Bureauer maa behandle hele det indkomne Materiale fra Grunden af, saavel hvad Arealet som hvad Hosten angaar, ligesom ogsaa de i Norge i disse Henseender foretagne Beregninger ere udførte i det statistiske Centralbureau, behøver derimod Sverigs statistiske Centralbureau kun at kontrolere og at foretage et Sammendrag af de af hvert af Landhusholdnings-Selskaberne allerede udarbejdede tabellariske Oversigter og hertil knytte lignende Betragtninger, som i de andre Lande, over de udkomne Resultater. Det vil dernæst blandt andet være bleven bemærket, at man i de 3 nordiske Lande indhenter Oplysninger om Udsæden, men at dette ikke finder Sted i Tyskland, samt at Opgivelserne i Sverig og i Norge, i Forbindelse med Fold-Opgivelserne, danne Grundlaget for Beregningen af Host- Udbyttets Størrelse, hvorimod dette i Danmark beregnes ved Hjælp af Arealet og Fold-Opgivelserne og i Tyskland ved Hjælp af Arealet og Opgivelser om det gjennemsnitlige Udbytte i Kilogram pr. Hektar, ligesom det allerede er omtalt, at Udsæds-Opgivelserne danne det eneste Grundlag for Arealberegningerne i Norge. I de 3 nordiske Lande foretages derhos en Værdi-Beregning af Host-Udbyttet, hvilket ikke sker i Tyskland. Af det i den forudgaaende Fremstilling anførte skal man fremdeles henlede Opmærksomheden paa, at man i Sverig og Tyskland, og tilnærmelsesvis ogsaa i Norge, samtidig med Fremstillingen af de Resultater, der ere fremkomne om Host-Udbyttets Størrelse, foretager en Beregning over de Korn- og Kartoffel-Forraad, der ere blevne tilovers til Forbrug i Landet efter Tillæg og Fradrag af de ind- og udførte Kvantiteter og efter Fradrag af Udsæden, samt i Sverig med Fradrag af hvad der er forbrugt til Brændevinsbrænding og til Tilvirkning af Pressegjær, og i Norge med Fradrag af hvad der maa antages forbrugt til Brændevins- og Ol- Produktion. I Tyskland sker en lignende Beregning, men man fradrager ikke de Kvantiteter, der kunne medgaa til Ølbrygning og Brændevinsbrænding. En Beregning af denne Art er hidtil ikke bleven foretagen i den danske Host-Statistik. Efter foranstaaende sammentrængte Overblik over de vmsenligste Forskjelligheder mellem de 3 nordiske Rigers Statistik over Arealets Anvendelse og Hostens Udbytte turde det være indlysende, at der er mere end nok af

261 Uoverensstemmelser, som det theoretisk set kunde være ønskeligt at faa helt eller delvis fjernede, og vi ere saaledes naaede til Hovedspørgsmaalet «H v ad kan der iværksættes til Tilvejebringelse af en større eller mindre Ensartethed i Rigernes Jordbrugsstatistik, forsaavidt de her omhandlede Forhold angaar»? Svaret skjønnes desværre at maatte blive det temmelig negative, at der paa Grund af de meget uensartede fysiske Forhold (Jordbund og Klima) og de ligeledes meget forskjellige Lovgivnings- og Administrations Ordninger, særlig for Danmark i Modsætning til de 2 andre Riger, kun bliver Rum for faa Tilnærmelser. Danmark er henvist til at soge sine Oplysninger gjennem de kommunale Myndighe der; her findes vistnok foruden det kongelige Landhusholdnings-Selskab, hvis Virksomhed omfatter hele Landet, et efter Landets Størrelse temmelig stort Antal af forskjellige stedlige landøkonomiske Selskaber, men deres Organisation har været fuldstændig overladt til det private Initiativ, og deres Opstaaen, deres Formaal, deres Virkeomraade og Virkemaade er ikke Resultatet af en samlet prineipmæssig Plan, men er iværksat efter de Indflydelser, som have faaet Overvægten indenfor de Egne eller personlige Kredse, der af meget vekslende Grunde have sluttet sig sammen. De ere derfor ogsaa undergivne Omskiftelser, som gjøre dem mindre skikkede til Organer for en fast regelmæssig statistisk Ordning. Vender man sig dernæst til Betragtningen af de statistiske Oplysninger om A reale ts Ben y tt e I s e, vil det straks falde i Øinene, at de forskjelligartede geologiske og klimatiske Forhold ere en naturlig Aarsag til, at man i Danmark efterhaanden er kommen til en saa, vidtgaaende Statistik, at der med visse Mellemrum gjøres fuldstændig Rede for Anvendelsen af al 0-rund, fra den mest frugtbringende indtil den ringeste, medens man i de 2 andre Riger væsenligst maa indskrænke sig til Oplysninger om den dyrkede Jord og dennes Frembringelser. Heri kan næppe foretages nogen Forandring. Danmark kan ikke indlade sig paa en Frgmgangsrnaade, som i Virkeligheden vilde være et Tilbageskridt, og for de 2 andre Riger vil det aabenbart være enten umuligt eller i det mindste uforholdsmæssig besværligt at gaa over til det danske System. Her er et Omraade, hvor der formentlig kun kan arbejdes med Haab om virkeligt Udbytte paa en stokre Udligning mellem den n or s ke og svensk e Statistik. Dette bliver altsaa en Opgave, med Hensyn til hvis Løsning Danmark maa forholde sig passiv, ogsaa i Henseende til det Sporgsmaal, om det i Broderlandene vil være hensigtsmæssigt at indsamle et aarligt Materiale. Det danske statistiske Bureau vil næppe kunne indlade sig paa at komme bort fra den Bestemmelse, som sidst er tagen og hvor Hovedreglen er den, at der kun skal indhentes nye Opgivelser med et Mellemrum af 10 Aar, medmindre ekstraordinære Omstændigheder maatte medføre, at man en enkelt G-ang indskjød en Undersøgelse efter kun 5 Aars Forløb. Grunden er den, at Udviklingen i Danmark vel stadig er fremskridende, men Fremskridtet foregaar saa temmelig jævnt og er allerede naaet saa vidt, at det er langt vigtigere med ikke altfor store Mellemrum at faa saa nøjagtige, fyldige og sikre Opgivelser, som det overhovedet er tænkeligt at indvinde, end at faa dem hyppigere og mindre korrekte. Det kan nok lykkes at indhente et godt statistisk Materiale for hvert Aar, naar man kan paalægge Meddelerne at afgive dette enten som Embedspligt eller mod et passende Vederlag, men man skuffer sig, naar man tror med Virkning at kunne kræve det samme under andre Forhold, medmindre da Oplysningerne ere af den Natur, at Sporgsmaalene af Vedkommende kunne besvares med nogenlunde Lethed, f. Eks. alene ved Anvendelsen af sundt Omdømme og et kortere Arbejde ved et Skrivebord. Naar Talen derimod er om et statistisk Materiale som det her omhandlede, om en detailleret Opgivelse af Anvendelsen af de

262 44 enkelte Sognes Arealer i saa naje Overensstemmelse med Virkeligheden, at man i Sandhed kan stole paa det Billede af Landets Tilstand, som derefter kan gives saa gaar det ikke an at trætte Folk (in casu Kommunalbestyrelserne) ved en idelig Gjentagelse af et saa vidtløftigt og faktisk temmelig besværligt Arbejde. Udførelsen kan i saa Tilfælde kun ventes at blive paa bedste Beskub. Erfaringen viser derimod, at Arbejdet kan være i enhver Henseende forsvarligt, naar det kun paakræves efter et saa langt Tidslob, at de paagjældende Indsamlere ikke alene kunne indse det rimelige i, at nye Oplysninger indkræves, men tillige for en stor Del fole sig interesserede i, at saadanne tilvejebringes. Hvad H ø s t-s tatistiken angaar, da er Forholdet et andet. Det skiftende Vejrlig bar en saadan Indflydelse paa Host-Udbyttet, at dette i de enkelte Aar kan veksle mellem stort, middel og ringe, uden at der i saa Henseende kan forudsiges noget eller opstilles nogen Art af Regelmæssighed. Her maa man altsaa have en aarlig Statistik, og Sporgsmaalene kunne ogsaa om Hosten affattes saaledes, at deres Besvarelse ikke kan antages at foranledige særligt Besvær for de vedkommende Personer, som i Reglen paa Forhaand ville vide ret god Besked om de faktisk tilstedeværende Forhold indenfor deres nærmeste Kreds. Med de Forskjelligheder; som staa i Forbindelse med de uensartede Kilder, der staa til de statistiske Bureauers Raadighed, kan det ogsaa siges, at Danmarks og Sverigs Host-Statistik saa nogenlunde give de samme Oplysninger dels i de foreløbige Indberetninger og dels i de endelige Opgivelser og de paa disse byggede Beregninger. Paa dette Omraade skjønnes der ikke at være Grund til at foreslaa storre Forandringer, hvis Gjennemforelse kunde stode paa praktiske Vanskeligheder. For Danmarks Vedkommende vil det næppe have nogen Betydning at faa tilvejebragt en Slags Opgjorelse af Hasten, bygget som i Sverig paa de kort efter Høsten afgivne foreløbige Meddelelser. Naar man i Tyskland ved Indberetninger fra Tillidsmænd i de enkelte Distrikter paa en Maade otficielt følger med Udviklingen fra Sædetid til Høst, da kunde man jo vel nok tilvejebringe noget lignende i de 3 nordiske Riger, men det indses ikke, at man derved vilde faa noget væsenligt at vide, som - man ikke paa anden Maade, særlig gjennem den offentlige Presse, er eller kan være fuldstændig jour med. De nordiske Riger ere ikke saa store, at man i vore Dage behøver dette Middel for at være tilstrækkelig bekjendt med Tilstandens Udvikling i det Hele taget. Spørgsmaalet om, hvorvidt der under Opgjorelserne om Host-Udbyttets Størrelse Wør inddrages en Beregning over, hvormeget af Hosten der niaa antages at ville medgaa til Udsæd og til forskjelligt andet Brug, Brændevinsbrænding og ølbrygning m. m., for at tinde et tilnærmelsesvis Udtry for, hvormeget der kan blive til Rest til umiddelbar F ode f or Mennesker og Husdy r, formenes ikke at have saa megen Interesse, at det bor opstilles som et almindeligt Formaal for den nordiske Statistik. Forbrugen til de beskattede Erhverv, Brændevinsbrænding og finere spirituøse Ølsorter, vil i Reglen let kunne oplyses under vedkommende Produktionsstatistik, og Udsæden er i det mindste i Danmark temmelig konstant, men Tilvejebringelsen af yderligere paalidelige Oplysninger vil stode paa store Vanskeligheder. Spørgsmaalets Besvarelse synes ogsaa i vore Dage for de 3 nordiske Riger at være af meget underordnet Betydning. Samfærdselen fra de store Kornlande er nu saa, let og saa billig, at Forsyningen paa ingen Maade i væsenlig Grad afhænger af den indenlandske Frembringelse. Det er Frembringelsen i de store Kornlande og de deraf folgende Markedspriser, som nu spiller Rolle. Fremskaffelsen til Forbrugsstederne sker, endogsaa i de største Masser, uden Vanskeligheder, der kunne sammenlignes hermed. Forholdet er i saa Henseende et helt andet, end det var for en Menneskealder siden, Dersom man ved en Inddragning under

263 45 13eregningen af ind- og udfort Korn vil søge et Resultat for, h vad d er gj e n- nemsnitlig i femaarige Perioder er forbrugt til Fode for Mennesker og Dyr, sammenstillet med Befolkningstallet, saa skjønnes en sa,adan Beregning for Danmarks Vedkommende de paapegede Vanskeligheder ved at udsondre det øvrige Forbrug, at maatte blive lidet oplysende, da vitterlig betydelige Kvantiteter forbruges til Dyreføde, uden at det er muligt at konstatere hvormeget. Det er med andre Ord saa meget mere som Forbrugen til Dyrefoder, særlig efter Høhøstens og Halmhostens Beskaffenhed, kan være meget vekslende saavel i Henseende til Stoffernes Mængde som til deres Art ugjørligt at foretage nogen paalidelig statistisk Opgjørelse af, hvad der af de forskjellige Kornsorter har fundet Anvendelse til direkte Fode for de menneskelige Individer. I Henhold til foranstaaende Bemærkninger antages det ikke for tilraadeligt at binde de 3 nordiske Rigers statistiske Bureauer ved Vedtagelsen af vidtgaaende almindelige Regler om Behandlingen af de heromhandlede Æmner. Forfatteren af den foreliggende Fremstilling skal indskrænke sig til at foreslaa folgende In ds till inger til A fs tem ni ng paa det 4de nordiske statistiske Mode: 1. Statistiske Oplysninger om Arealets Benyttelse indsamles i alle 3 nordiske Riger med Mellemrum af højst 10 Aar. 2. Udstrækningen af disse Oplysninger overlades til de enkelte statistiske Bureauer efter den forskjellige Beskaffenhed af Landenes Areal og andre bestemmende Forhold, men de bør mindst omfatte de Arealer, som anvendes til Agerbrug (til Dyrkning af Kulturplanter og Høslæt) samt til Have og Skov. 3. Om Hosten indhentes aarlige Oplysninger, saavel i foreløbige Indberetninger til et brugeligt Skjøn over Høstens Udfald som i endelige Opgivelser af det indvundne Høst-Udbytte, de sidstnævnte for hvert Sogn eller, hvor det antages hensigtsmæssigt, for Distrikter af Sognet. 4. Oplysningerne om Høsten specialiseres saaledes, at enhver Sædeart eller andet Høst-Udbytte faar sin egen Rubrik, medmindre dets Betydning i og for sig er ringe og dets Art af en sandan Beskaffenhed, at det passende kan indordnes med andre lignende i en fælles Rubrik. 5. Oplysningerne om Masten skulle indeholde bestemte Talangivelser om de indvundne Fold og for Hovedkornsorternes Vedkommende tillige om disses Vægt i Forhold til Maalenheden. 6. De tabellariske Oversigter over Høsten, som offentliggjøres, skulle give en Fremstilling baade af de indvundne Kvantiteter af de enkelte Hostprodukter og af disses efter Priserne i Penge beregnede Værdi -- i det mindste amts- eller lensvis. Det overlades derimod til de enkelte Bureauers frie Skjøn, hvorvidt de i deres om Høsten udgivne Værker ville gaa mere eller mindre i Detail eller foretage forskjellige andre Beregninger til Sammenligninger mellem Høst-Udbyttet og andre Forhold, der formentlig kunne paavirkes af samme. Kjøbenhavn, d. iste Juli Marius Gad.

264 Bilag II. Promemoria angående omfanget och innehållet af en fabriks-statistik. Vid folkräkningar torde väl i alla länder undersökningar anställas angående folkets fördelning å yrken, hvadan således en yrkesstatistik är en mycket vanlig sak, men deremot vill det synas, som om helt få länder hafva något så när fullständig industristatistik, d. v. s. en statistik, som redogör ej allenast för de vid industriela yrken sysselsatta personerna utan Oven för industrierna i och för sig sjelfva. Till dessa senare länder hör Sveri g e, hvarest af Kommersekollegium hrligen utgifvas såsom delar af serien Bidrag till Sveriges Officiela Statistik en publikation om Bergshandteringen samt en om Fabriker och manufakturer. I Finland offentliggöras likaledes årligen i dess officiela statistik under rubriken Industri-statistik redogörelser om Bergshandteringen m. m. och om Fabriker och Handtverkerier. Norge s officielle statistik innehåller berättelser om Norges Bergværksdrift, hvilka dock pläga af Det statistiske Centralbureau publiceras blott hvart annat di., men då för tvenne dr på en gång, hvadan äfven de Norska bergsberättelserna kunna auses vara årliga. Deremot är den likaledes i den officiela statistiken intagna och af Centralbyrån utgifna Statistik over Norges Fabrikanlæg en redogörelse för endast hvart feinte år (senast år 1890). Att i D an mark icke finnes någon bergverksstatistik, är lätt förklarligt, dh', såsom bekant derstädes icke utöfvas någon bergsdrift, såvida man ej såsom sådan skulle räkna den stenbrytning, som här och livar förekommer. Men dessutom saknar Danmarks statistik någon mot de öfriga Nordiska ländernas fabriksberättelser svarande redogörelse för landet. För vissa delar af riket äro dock sådana redogörelser publicerade, nemligen en Haandverks- og Industristatistik for Staden Kjøbenhavn i Aaret 1882, som utgör 7e delen af Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik, och Dansk Provindsindustri, statistisk fremstillet af J. T. Bayer, hvilken senare publikation, tryckt 1885, dock synes vara ett mera enskildt företag och väl icke kan göra anspråk på att vara fullständigt, synnerligast som arbetet icke omfattar hufvudstaden och dess omnejd. Dessutom torde böra erinras, att Danska Ministerialtidenden äfvensom de af Köpenhamns magistrat u.tgifna Statistiske Oplysninger om Staden Kobenhavn innehålla uppgifter om drifkraft, arbetare, olyckshändelser o. dyl. vid de under fabriksinspektoraten stående anläggningar. Ofvannämnda bergsberättelser för Sverige, Finland och Norge äro till innehållet ganska nära öfverensstämmande med hvarandra. Deremot förefinnes en bestämd skilnad mellan å ena sidan den Svenska och Finska och å den andra sidan den Norska och Köpenhamnska fabriksberättelsen, i det att de båda senare icke redogöra något för sjelfva tillverkningarna, hvilket deremot de Svenska och Finska berättelserna göra, likasom det sker i alla bergsberättelserna och äfven i ofvannämnda Bayers Provindsindustri.

265 De digra publikationer, som föreligga såsom frukt af den i Tysk land den 5 juni 1882 företagna särskilda och dyrbara räkningen af de olika näringsgrenarna, utgöra ock en Gewerbestatistik, der man förgäfves söker några upplysningar om produktionen. (För innehållet ä,r närmare redogjordt i den af mig lemnade P. M., som finnes intagen i Forhandlinger ved det 1 Kristiania 1889 afholdte fælles nordiske statistiske Mode.) Förbigående tills vidare bergsberättelserna och hållande oss endast till fa brik sber ättels erna, kan beträffande särskildt den Svenska erinras, att denna har gamla anor, då den kan föras ända till 1739 års hallordning eller kanhända ännu längre tillbaka. I lagstiftningen gjordes visserligen skilnad mellan L ena sidan handtverk, som lydde under skrån, och å andra sidan fabriker och manufakturer, hvilkas idkare sattes under Hallrätt, men hvilka yrken vore att hänföra till det ena eller andra slaget, är icke fullt tydligt. I 1770 års förnyade Hallordning definieras näringsidkarne sålunda : «Fabrikörer äro de, som med vederbörliga privilegier hafva inrättat ordentlige manufaktuner» ; «Manufakturister och mästare äro de, som sitt handtverk lärt samt efter vunnet burskap detsamma drifva». Skiljaktigheten tyckes sålunda mynna7 ut i en privilegiifråga, men har i nyare tider allt mera utplånats, så att i gällande näringsförfattningar talas om «fabrik, handtverk eller annan handtering», men manufakturer nämnas icke längre särskildt. Emellertid redogör Kommersekollegii berättelse enligt verkets instruktion (förnyad 1891) fortfarande för «Fabriker och manufakturer», ehuru den rätteligen omfattar fabriker och handtverk. Härvid bör dock anmärkas att för fabriker redogöres långt mera fullständigt än för handtverk, då för de förra uppgifter meddelas om drifkraft, redskap, tillverkningsqvantiteter och värde, arbetspersonal och erlagd skatt (bevillning) m. m. ; men för handtverk endast om arbetsstyrka och bevillning. Ehuru industrierna i allmänhet lyda under Kommersekollegium, hafva dock vissa industrigrenar sorterat under andra myndigheter, och hafva i följd häraf dessa grenar icke behandlats i kollegiets berättelser. Den svenska näringsstatistiken upptager derför ej så betydande industriela anläggningar som qvarnar och sågar, krutbruk, bränvinsbrännerier m. fl. Kungl. Majt. har derför för flere år sedan uppdragit åt dåvarande presidenten i Kommersekollegium C. Fr. Wærn och mig att utarbeta förslag till afhjelpande af dessa jemte andra bristfälligheter i näringsstatistiken i hela sin omfattning, således beträffande ej allenast fabriker och handtverk utan äfven angående bergshandtering, handel och sjöfart, men denna vidtomfattande fråga har ännu ej fått sin lösning. För den Fin sk a industriela statistiken gäller sedan 1886, att denna skall omfatta alla områden af industriel verksamhet endast i landets städer och köpingar, medan densamma å landsbygden omfattar endast sådana industriela inrättningar och verkstäder, i hvilka mekanisk drifkraft användes, eller der arbetet bedrifves i enkom härför afsedda ruin eller verkstäder. Industristatistiken i Finland redogör derför icke för de egentliga handtverkerierna å landsbygden, såsom i Sverige sker, men deremot har den Finska industristatistiken det företräde framför den Svenska, att man i Finland, i motsats till förhållandet i Sverige, får uppgifter om äfven handtverkeriernas produktionsvärde, på samma sätt som om fabrikernas tillverkningar. I No rska fabriksberättelsen är handtverksindustrien icke medtagen, och med hänsyn till skilnaden mellan fabriks- och handtverksdrift har man enligt regel låtit verksamhetens beskaffenhet vara afgörande. Beträffande sådana industrigrenar, som i allmänna uppfattningen än hänföras till den ena än till den andra af dessa klasser, allteftersom driften försiggår i större eller mindre omfattning, t. ex. garfverier, färgerier, krukmakerier o. s. v., har man 1885 och 1890 följt den regeln att anse som handtverk hvarje sådan rörelse, son)

266 48 sysselsätter högst 3 arbetare ; denna gräns sattes förr vid 5 arbetare. Förr medtogos shsom fabriker alla anläggningar, som voro uppgifna som fabriker, dock med den begränsning, i alseende qvarnar och sågverk, att de förstnämnda skulle förmala minst 500 tunnor sad och de senare försåga minst 50 tolfter timmer om året. År 1885 har man deremot uteslutit från fabriksstatistiken alla s. k. fabriksanläggningar, vid hvilka ej under året arbetats minst 300 dagsverken. Anläggningar med 1 arbetare hafva derför upptagits, om de drifvits hela året (300 dagar) ; anläggningar med 2 arbetare, när de varit i gång minst 150 dagar o. s. v. I följd häraf uteslötos år 1885 och år 1890 ur uppgifterna om fabriker en mängd aniflggningar, i synnerhet qvarnar och sågverk, hvilka äro i verksamhet blott en kortare tid af året. Industristatistiken för Köpenhamn upptager handtverk och industriela företag utan begränsning, och redovisa tabellerna sålunda för förrättningar utan medhjelpare, med 1, 2, 3 o. s. v. ända till 100 medhjelpare och derutöfver. De under Danska fabriksinspektoraten stående anläggningar, för hvilka *enligt hvad ofvan är nämndt särskildt redogöres, äro: fabriker och fabriksmässigt drifna; verkstäder, försåvidt deri sysselsättas personer under 18 års ålder eller nyttjas maskiner, drifna med mekanisk eller djurs kraft ; mejerier och laridtbruk samt andra icke industriela anläggningar, försåvidt maskinerna i dessa drifvas med ång- eller gaskraft eller dylikt. Omfånget af industristatistiken är, såsom nog synes, ingalunda lika bestämdt i de särskilda länderna. -Uti ett ofvan omförmäldt utlåtande, som af presidenten Wærn och mig till Regeringen afgifvits beträffande nödiga förbättringar i den svenska näringsstatistiken, hafva vi uttalat såsom vår mening, att industristatistiken bör omfatta alla de yrken, hvilka afse förfärdigandet af varor till afsalu eller sådana varors appretering till lämplighet för köpares behof, således utom egentligt förfärdigande omfattande äfven färgning, målning, lackering eller rengöring. Deremot skulle icke i industristatistiken upptagas sådana industriela anläggningar, som utom menskligt arbete äfven påkalla och begagna naturens alstringsförmåga, såsom handelsträdgårdar, fisken, fiskodlingsanstalter m. fi. dylika, och naturligtvis icke heller allt hvad jordbruk heter samt likaledes icke mejeri-handtering och andra binäringar till jordbruket, åtminstone då de afse tillgodogörande af eget jordbruks produkter. Såsom allmän regel för bestämmandet af omfånget för den svenska fabriksstatistiken hafva vi (presidenten Wærn och jag) vidare föreslagit, att häri skulle upptagas endast de verk, af hvilka inkomst, när sådan af dem erhålles, enligt bevillningsförordningen blir för inkomst af rörelse eller yrke räknad. I följd häraf skulle qvarnar, sågverk, bryggerier in. fl. då icke upptagas i fabriksberättelsen, när de äro anlagda endast för husbehof. Mejerier skulle likaledes enligt samma förordning till en del upptagas i fabriksberättelsen, andra icke. Om alltså hvad Sverige beträffar en viss svensk lagstiftning ansetts böra läggas till grund för bestämmandet af omfånget för fabriksstatistiken, kan naturligtvis för öfriga Skandinaviska länder icke samma grund läggas, utan lär väl hvart land för sig få söka utfinna någonting deremot svarande, hvilket i viss mån afser blott bestämmandet af gränsen nedåt, eller der husslöjden får anses vidtaga. När särskilda berättelser om bergshandteringen afgifvas, måste från industristatistiken afskiljas hvad som bör hänföras till nämnda handtering, men älven denna begränsning dr ingalunda lätt gjord. Planen för den_ svenska bergsberättelsen är, till en del enligt Wærns och mitt förslag, år 1892 omarbetad, och redogör denna berättelse alltså för: uppfordringen ur jern- och andra grufvor ; tillverkning af tackjern, gjutgods

267 49 framstäldt direkt från masugn, smältstycken, stångjern m. m. Pinto andra gröfre tillverkningar (grof plåt, jernvägsskenor, ankaren m. m.), tillverkningen af andra metaller än jern (såsom guld, silfver, bly, koppar m. m.), äfvensom öfrigt vid bergverken beredda produkter (svafvel, vitriol, rödfärg, alun, brunsten, blyerts o. s. v.); hvarjemte redogöres för motorer, arbetare, inmutningar m. m. I 1892 års bergsberättelse dro uteslutna uppgifter om gjutgods erhållet genom tackjerns omsmältning i gjuterier, om tillverkningen af spik, redskap och diverse annan manufaktur m. m., hvilket lärer skola hädanefter intagas i fabriksberättelsen. Tilverkningen af vitriol, rödfärg, alun m. in. borde väl egentligen anses vara vanlig kemisk industri och derfor rätteligen tillhöra fabriksberättelserna, men då de af ålder räknats såsom bergsprodukter, hafva de upptagits och fortfarande bibehållits i bergsstatistiken. I Norska bergsberättelsen lemnas detaljerade uppgifter för grufvedriften och för hyttedriften, saint således älven för tackjernsblåsningen, men deremot icke, såsom i Sverige, för flere andra grenar af bruksrörelsen, såsom tillverkningen af smältstycken och htskilliga andra gröfre jernvaror m. m. Stangjernsoch stålproduktionen omnämnes visserligen i den Norska berättelsen, men mera summariskt, och likaledes upptagas derstädes i öfversigten öfver bergverksdriften apatit och fältspat såsom grufveprodukter, men äro uppgifterna härom hemtade ur handelsstatistiken, hvarvid produktion och export tagits såsom likbetydande. Under sådana förhållanden och då i Danmark icke någon bergsberättelse kan ifrågasättas, torde man svårligen kunna draga någon bestämd gräns mellan fabriks- och bergsberättelsen, utan få nöja sig med att låta desse komplettera hvarandra, saint derför uppställa endast den allmänna bestämmelsen, att i fabriksberättelsen bör såvidt möjligt redogöras för all industriel verksamhet, med undantag dels af den del af denna verksamhet, för hvilken redogöres i möjligen befintlig särskild bergsberättelse, och dels af sådan industri, livarför utom menskligt arbete erfordras naturens alstringsförmåga. Hvad beträffar inn e hall et a f fa briksberät t el s e n hafva vi (Wærn och jag) föreslagit för den Svenska berättelsen de uppgifter, som äro intagna å här bifogade blanketter No. 1 och No. 2, af hvilka No. I, tryckt å halfark, skulle användas för fabrikerna, beträffande hvilka uppgifterna skulle meddelas af hvarje särskildt verks egare eller föreståndare, och No. 2, tryckt å helt ark, användas för de handtverkerier, som icke kunna likställas med fabriker, och för hvilka magistraterna i städerna och kronofogdarne å landet skulle lemna summariska uppgifter. I rubriken till fabriksbla nk e t t en (No. 1) begäres uppgift om verkets egar e och om a nlägg nin g sår. Såväl Svenska som Norska berättelsen meddelar uppgifter om huruvida enskilda personer eller bolag ega fabriker af olika slag, och vore det meningen, att sådan upplysning bör äfven framdeles meddelas. Norska berättelsen, men icke den n. v. Svenska, klassificerar dessutom fabrikerna efter ålder, hvilket synes vara en ganska intressant upplysning och derför upptagits å förslaget. Älven Bayer i sin Danska provinsindustri meddelar uppgift om hvar fabriks anläggningsår samt dessutom om anläggarens namn. Likasom spinneriers storlek och afverkningsförmága pläga bedömas efter antalet befintliga spindlar, och väfverier efter sina vdfstolar, kunna äfven åtskilliga andra fabriksinrättningar anses vara karakteriserade af vissa slags maskinerier och redskap. I n. v. Svenska fabriksberättelsen förekommer visserligen en kolumn för cantal begagnade maskiner och redskap», men då häri sammanföres i en summa allt möjligt, likt och olikt, är denna uppgift full- 4

268 50 komligt värdelös. I dess ställe innehåller den föreslagna nya fabriksblanketten en särskild afdelning, hvari uppgifter skola meddelas om de vä,sentligaste ugnarna och maski ne r n a, af hvilka nagra mera kända och vanliga äro a, blanketten redan angifna, men de öfriga böra, allt efter meddelarens egna och sakkunniga bepröfvande, af honom tillskrifvas. Med ett sådant förfaringssätt riskerar man visserligen att i senare hänseendet erhålla olikartade uppgifter för samma slags fabriker, men denna olägenhet torde kunna så småningom afhjelpas, sedan man af de inkomna uppgifterna funnit hvilka ytterligare ugnar och maskiner tyckas vara sá. pass allmänna, att de böra å blanketten tryckas. I nära samband med användandet af vissa karakteristiska ugnar och maskiner står frågan om begagnad dr if kraf t, och hafva derfor särskilda uppgifter å blanketten begärts t) såväl om olika slag af d.rifkraft, som om dervid utvecklad styrka, uttryckt i hästkrafter, hvilka väl i allmänhet torde vara de nominella. Sådana uppgifter meddelas också redan mer eller mindre fullständigt. Till frågan om drifkraften ställer sig nära frågan om a rb e t sk r aft en och anses detta ämne vara af den betydelse för industristatistiken, att uppgifter om arbetsstyrkan meddelas i hvarje sådan statistik, och utgöra dessa uppgifter i många fall nästan hela innehållet af densamma, hvarvid man ofta nog äfven inskränker sig till upplysningar om blott de s. k. arbetarne, men redovisas stundom äfven driftspersonalen: Af blankettens afdelning 4) synes, huru man tänkt sig, att hithörande uppgifter borde hvad Sverige beträffar vara beskaffade. För arbetare göres vanligen en åldersfördelning, hvilken dock för Sverige stannat vid grupperna: öfver och under 18 Ala för hvartdera könet, och har man i Sverige Wen förut nöjt sig med endast denna åldersfördelning. I den Norska fabriksberättelsen klassificeras arbetarne skilda till kön vuxna, unga personer (14-18 år) samt barn i åldern år och under 12 år. Den Köpenhamnska berättelsen fördelar s. k. medhjelpare i åldersgrupperna , 15-18, 18-25, 25-55, 55-60, öfver 60 år, med skilnad mellan såväl kön som civilstand, och iakttages detta dfven beträffande s. k. hufvudpersoner (utan åldersfördelning). För både hufvudpersoner och medhjelpare upplyses dessutom, huruvida personerna äro födda i Köpenhamn, det öfriga Danmark, Sverige eller det öfriga utlandet. I Danska fabriksinspektoratens berättelser delas arbetarne efter åldern i: barn mellan 10 och 14 år, unga personer mellan 14 och 18 år samt vuxna. Såsom synes, har man i alla tre länderna raft åldern 18 ár vara en bestämd gräns, och torde man böra hålla på åtminstone denna. Men mihända borde man utstracka åldersfördelningen under 18 år, så att den blefve densamma soin i Norge, synnerligast som Svenska förordningen (af år 1881) angående minderåriges användande i arbete vid fabrik, handtverk eller annan handtering gifver föreskrifter för just samma åldrar, hvarom här är fråga. Med fast afseende på de många ämnen, som böra i en något så när fullständig industristatistik filet, torde man deremot få afstå', från någon klassifikation af arbetare öfver 18 år äfvensom från hela civilståndsindelningen och från uppgifter om födelseorten. I sammanhang harmed torde böra erinras, att Norska fabriksberättelsen aften upplyser om hela antalet af under året vid livar fabrik utgjorda d.agsverken, Afvensom om driftstiden, fördelad i: t. o. m. 13, 14-26, 27-39, veckor. For den Svenska fabriksberättelsen hafva vi (Wærn och jag) ansett en begäran om uppgifter om de utgjorda dagsverkena vara en nyhet, 1) Att dessa afdelningar 1) och 3) å blanketten ej följa omedelbart efter hvarandra, beror af typografiska skal.

269 som vi icke borde föreslå, och älven från begäran om upplysningar angående driftstiden hafva vi afstått, fast medgifvas må, att dessa senare borde i det hela taget kunna lätt meddelas. I n. v. fabriksberättelser för Sverige upplyses om huru många fabriker under året varit i gång eller stående, men att vidare redogöra för de senare, hafva vi ansett onödigt. Den i ett observandum uti slutet af blanketten intagna föreskriften, att uppgift skall insändas äfven för under året obegagnadt, brukbart verk, afser endast kontroll, att uppgifter om alla kända anläggningar meddelas. Arbetstidens dagliga längd och arb et sl önens storlek äro vigtiga frågor för dagen, men torde dessa icke böra behandlas i fabriksberättelsen, utan blifva föremål för de särskilda social statistiska undersökningar, som numera flerestädes ifrågasättas. Deremot synas de oly ck sh än d el s e r, som vid fabriksdriften inträffa, böra i industristatistiken redovisas, och innehåller derfor den föreslagna fabriksblanketten for Sverige en särskild afdelning for detta ämne. Of van är påpekad den vasentliga skilnaden i fabriksberättelserna a ena - sidan för Sverige och Finland och å den andra för Norge och Köpenhamn, i det att de båda senare, i motsats till de förra, icke redogöra för sjelfva pr o du ktionen. I inledningen till den Köpenhamnska berättelsen framhållas (å sid. 25 och 26) de många vanskligheter, som möta för åstadkommandet af en produktionsstatistik, och onekligen måste man i mångt och mycket gifva författaren rätt derutin.nan, men dessa svårigheter få dock enligt mitt förmenande ej anses vara så stora, att man för deras skull öfvergifver hela saken. Tvärtom vågar jag hålla före, att uppgifterna om de olika tillverkningarna äro af den betydelse för hela industristatistiken, att, huru ofullkomliga de.än kunna blifva, de dock böra anskaffas och offentliggöras. Jag är nemligen viss derom, att just denna del af industristatistiken är den, som mest intresserar den stora allmänheten, och om man får veta, t. ex. att ett visst antal tegelbruk haft så och så många ringugnar, sysselsatt det eller det antalet arbetare o. s. v., skall detta och dylikt anses vara af långt mindre praktisk intresse, än att få veta, att så eller så många tusen murtegel, taktegel, tegelrör o. s. v. tillverkats. Man tanke sig för jemförelses skull, huru föga belåten man skulle vara med en handelsstatistik, som icke meddelade, huru många kilogram kaffe, socker m. m. införts, eller huru många kubikmeter olika trävaror utförts, utan på sin höjd upplyste om att för införseln af kolonialvaror eller utförsel af trävaror användts så eller så många jernvägsvagnar eller fartyg med ett visst lästetal och den eller den besättningsstyrkan. Att på förhand bestämma, hvilka olika slag af tillverkningar skola uppgifvas och huru mycket detaljeradt detta i hvarje fall bör ske, är knappast möjligt, utan måste väl pröfningen häraf öfverlåtas åt kvar fabrikant för sig. Då nu härvid lätt kan inträffa, att tilverkningarne från samma slags fabriker kunna blifva af de särskilda fabrikanterna något olika grupperade, så komma nog svårigheter att uppstå för det statistiska embetsverket vid sammanställningen och summeringen för offentliggörandet af de inkomna uppgifterna, men dels genom utfärdandet af en lämplig P. M. angående de tillverkningar, om hvilka upplysningar önskas från åtminstone de vigtigare slagen af fabriker, dels genom begäran i särskilda fall om nödiga förtydliganden af de inkomna uppgifterna, dels genom sammanslagning i generellare grupper af de erhållna uppgifterna, hvilka å blanketten för deras meddelande böra begäras så detaljerade som möjligt, böra de motsedda svårigheterna för publicerandet kunna öfvervinnas. Men ieke alla fabrikers tillverkningar äro sådana, att dessa kunna till qvantiteten lämpligen angifvas, och får man då nöja sig med uppgift om blott tillverkningarnes v ärd e. Sådant värde måste ock uppgifvas äfven för de tillverkningar, som äro angifna till qvantiteten, hvarigenom det blir möjligt att 4*

270 52 -- erhålla jemförelsepunkter mellan de särskilda fabrikationerna samt slutsummor. Vid bestämmandet af dessa värden borde väl rätteligen den använda* råvarans eller halffabrikatets värde fråndragas, men detta torde man måhända ännu ej kunna förutsätta såsom görligt, utan nödgas hålla till godo med hvar fabriks värdesumma utan hänsyn till de deri ingående materialiernas värden, oaktadt dessa för särskilda slag af fabrikationer kunna vara högst olika. Åtminstone ett undantag från denna allmänna regel plägar man här i Sverige göra, i det vid färgning, malning o. dyl icke inräknas det ämne, som färgats, målats o. s. v. Antagligen kunde man med skäl göra älven flere andra dylika undantag. Dessa fordringar på uppgifter om tillverkningarnes qvantitet och värde begränsas i Sverige till att gälla endast de egentliga fabrikerna, hvaremot man icke ansett sig kunna ställa samma fordringar på de vanliga hand tve r- k eri e rna. I Finland åter göres icke sådan begränsning, utan meddelas äfven för dessa produktionens bruttovärde, hvaremot några uppgifter om de tillverkade qvantiteterna icke kunna lemnas, annat än undantagsvis, något som man också måste vänta blifva händelsen. Af 1891 års Finska berättelse får man derför veta exempelvis, att 318 skrädderier (d. v. s. skräddare) i städer och köpingar producerat för ett värde af 3 millioner mark, men 524 skomakerier (skomakare) för 1 1/2 million mark, med en arbetspersonal (mästarne inräknade) för de förra om 1,520 och för de senare om 1,344. Onekligen äro dylika upplysningar af stort intresse, men det vill synas mig vara synnerligen vanskligt för vanliga skräddare och skomakare samt dylika handtverkare att kunna med någon säkerhet angifva värdet af sitt årsarbete, och har man också i Sverige, såsom nyss nämndes, icke tilltrott sig att fordra dylika uppgifter. För uppgifter om de vanliga handtverkerierna har derför föreslagits ett mycket enklare blankettformulär an för de egentliga fabrikerna. Se bilagda blankett No. 2. För såväl fabriker som handtverkerier har man i Sverige uppgifter om den bevillning (direkt skatt till staten), hvartill dessa blifvit taxerade, hvilket dock föreslagits skola ändras så till vida, att hädanefter icke den påförda bevillningen, utan den för bevillning uppskattade inkomsten skulle angifvas, varande orsaken till denna föreslagna förändring, att för små inkomstbelopp icke någon eller blott en reducerad bevillning erlägges. Denne skattefråga torde dock måhända icke kunna uppsättas å det gemensamma programmet för den Skandinaviska industristatistiken. Beträffande slutligen allmänna planen för bearbe tandet och offen tug - görand et af in du stristatistike n, torde denna del af frågan, hvilken i och för sig dr ganska omfattande, icke böra upptagas till öfverläggning förr, an man enats om omfånget och innehållet af denna statistik. Sammanfattningen af hvad sålunda blifvit i allmänhet yttradt torde blifva beträffande A) Omfånget af industristatistiken. In dustristatistik en i all ni änhet bär omfatta alla de näringsgrenar, som utan direkt anlitande af naturens alstringskraft afse förfärdigandet af varor till afsalu eller sådana varors appretering till lämplighet för köpares (beställares) behof.

271 ) Till industristatistiken htir saledes icke jordbruk, skogsskötsel och fiske med binäringar, och derfor icke heller handelsträdgårdar, fröklängningsanstalter o. dyl., men väl sågverk, qvarnar, mejerier, sillsalterier ni. m. sådant, för så vidt dessa senare anstalter icke drifvas endast för husbehof, då de icke upptagas i industristatistiken. Sådana anstalter, t. ex. mejerier, som drifvas dels till husbehof, dels för andra (till afsalu), upptagas i industristatistiken, om den senare verksamheten kan anses vara öfvervägande och om anstalten är af den omfattning, att den är att betrakta som en (frail det egna jordbruket och boskapsskötseln) skild industriell anläggning. 3) Industristatistiken delas i en berättelse om bergshandte ring (bergsberättelse) och en om fabriker och hand tv erk (fabriksberättelse). Skulle (såsom i Danmark) de näringsgrenar, som kunde hänföras till bergshandtering, vara af så underordnad betydelse, att de ej kunna lampligen blifva föremål för särskild berättelse, intagas de i fabriksberättelsen. 4) I berättelsen om b erg sh an dteri ng redogöres för grufbrytning och hyttedrift. Till grufbrytning, hvartill egentligen hör brytning och uppfordring af malmer, häri inräknade Oven svafvelkis och blyerts ) och af stenkol jemte eldfast lera, bör om möjligt räknas äfven brytningen af vissa stenarter (såsom kalksten, sandsten, skiffer, apatit, fältspat, qvarts m.). Hyttedriften bör anses omfatta ej allenast tillverkningen af metaller (tackjern, bessemer-, martin- o. dyl. jern och stål, koppar, bly m. m.), vare sig slutliga produkten erhallits på den s. k. torra eller våta vägen, utan Oven andra vid driften erhållna produkter (blyglete, silfverglitt, svafvel, rödfdrg, vitriol, alun o. dyl.). Hit hör äfven den med hyttedrift vid bruken vanligen förenade tillverkningen af stangjern, hvartill nära ansluta sig vissa gröfre smidesprodukter. Till bergsindustrien kunde man ock räkna kalkbränning, tillhuggning af qvarn- och slipstenar m. ni,, och plägar man stundom hit älven hänföra torfindustrien, men detta likasom måhända åtskilliga af ofvannämnda industrigrenar eller tillverkningar torde lika lämpligt kunna hänföras till fabriksindustrien. 5) Till berättelsen om fabriker och handtverk höra alla de under mom. 1 härofvan såsom föremål för industristatistiken i allmänhet nämnda industrigrenar, med de i mom. 2 omförmälda begränsningar och för såvidt de ej upptagas i bergsberättelsen (enligt mom. 4). B) Innehållet at' berättelsen om fabriker och handtverk. 1) Till denna berättelse lemnas uppgifter för hvarje fabrik om a) egare; b) anlä'ggningsår; c) u g n ar och m ask iner, som äro för fabrikationen väsentliga och karakteristiska ; d) dn i fkraft, nemligen huruvida fabriken drifves med handkraft (endast), kreatursvandringar, vindhjul, vattenhjul (turbiner), ångmaskiner, varmluftsmaskiner, gasmaskiner, petroleummaskiner, elektriska motorer o. s. v., allt med angifvande af såväl antal som styrka i hästkrafter, dock att sistnämnda uppgift ej erfordras för handkraft och kreatursvandringar. Härvid anmärkes, att om motors styrka ej kan exakt uppgifvas, lemnas åtminstone en approximativ uppgift; e) ar bet skr af te n, med. uppgift om såväl driftspersonalen som den egentliga arbetspersonalen, samtlige fördelade efter kön, hvarjemte driftspersonalen fördelas i egare (derest denne i förvaltningen deltagit),

272 disponent eller verkställande direktör, förvaltare eller inspektorer, in.geniörer eller verkmästare, kontorspersonal ; arbetspersonalen uppdelas i arbetare öfver 18 år och under 18 ár, kunnande dessa sistnämnda ytterligare fördelas efter åldrarna 14-18, och under 12 ar. Arbetarnes antal, likasom den öfriga personalen, uppgifves i medeltal för den tid, under hvilken verket varit i gång under året, f) drifts ti d e n, hvarvid angifves huruvida fabriken under året varit i gång mindre än 3, 3-6, 6-9 eller 9-12 månader; g) ol y c k sh a n d el ser under året vid fabrikens drift, med angifvande at huru många personer af hvartdera könet, öfver och under 18 år, blifvit dödade eller blifvit skadade, med men för lifstiden (invaliditet) eller med endast öfvergående skada, livarjemte angifves antalet af de särskilda olyckshändelserna samt deras orsak och beskaffenhet; samt ) pr oduktionens qvantitet och värde, med iakttagande att de olika tillverkningarne specificeras temligen detaljeradt och att qvantiteterna angifvas så vidt möjligt i vigt, men, der detta ej lämpligen kan ske, J stycketal eller i annat mått, lifvensom att värdet- beräknas efter medelpris vid försäljningarne under året eller, der sådana ej skett, efter _ gängse medelpris å försäljningsorterna inom landet, samt att vid värdesattningarne intet afdrag göres för värdet af de i slutprodukten ingående materialierna, dock att vid färgning, målning och dylikt icke inräknas det ämne, som färgats, målats o. s. v. Angående ha n dtve rk erier, hvilka bedrifvas i den ringa omfattning, att de icke kunna likställas med fabriker och derför icke kunna vid uppgifternas meddelande behandlas såsom sådana, begränsas uppgifterna för hvarje slag af yrke till: antal handtverkare och antal arbetare af hvartdera könet. C) Bearbetandet och offentliggörandet af berättelsen om fabriker och handtverk. Planen härför utarbetas och upptages till ämne för öfverläggning först sedan omfånget och innehållet för denna statistik blifvit bestämd. Stockholm i juni Elis Sidenbladh.

273 Blankett No. I. Användes för fabriker, sågverk, qvarnar och dylika verk. Uppgift om Verket eges af: (fabrik o. dyl.) stad (socken) af län för år 189 Verket anlades år (Är visst anläggningsår ej kändt, angifves året ungefärligen, men sa nära som möjligt ; t. ex. Omkring 1836). 1. Ugnar och maskiner (endast de väsentligaste och ej motorer, för hvilka senare redôgöres under afd. 3 Antal. Antal. Antal. G-jutugnar 'Slipstenar Spindlar Ringugnar Qvarnstenar... par Väfstolar..... Brännugnar Valsar par, - Sågramar Pappersmaskiner... Vattenhammare.. Sågklingor (cirkelságar) Tryckpressar Ånghammare..... Hyfvelmaskiner.... Litografiska pressar. dingpannor (för koknine Retorter Destilleringsapparater,e A Tillverkningar. Olika slag af tillverkningar (hvilka specificeras detaljeradt). Vigt. 1 Kg. Stycken. ' 1 Värde. 2 Kronor. Summa Qvantiteterna angifvas så, vidt möjligt ar i vigt, men, der detta ej kan ske, i stycketal eller i annat mått, som då i prickade kolumnhufvudet angifves. 2 Värdet beräknas efter medelpris vid försäljningarna under året eller, der sådana ej skett, efter gängse medelpris (å försäljningsorterna inom landet)

274 Drifkraft. 5. Inkomst. Handkraft (endast) Kreatursvandringar Vindhjul Vattenhjul (turbiner).. Ingmaskiner..... Varmluftsmaskiner Gasmaskiner Petroleummaskiner Elektriska motorer Antal. Hästkrafter. För bevillning uppskattad inkomst 6. Olyckshändelser. Öfver 18 år. Män. Qv. tinder 18 år. Män. Kronor. I Anm. Här införes hela det taxerade inkomstbeloppet och ej den pafördabevillningen. Qv. Dödade Anni. Om motors styrka ej kan exakt uppgifvas, lemnas åtminstone en approximativ uppgift. Skadade, med men för lifstiden (invaliditet) 4. Personal. do., med öfvergående skada Män. Qv. Summa. Summa Egare (derest denne i förvaltningen deltagit). Disponent eller verkställande direktör. Förvaltare eller inspe torer Ingeniörer och verksmästare Kontorspersonal.. Arbetare, ðfver 18 år. do., under 18 in Summa Anm. Arbetarnes antal, likasom öfriga personalen, uppgifves i medeltal för den tid, under hvilken verket varit i gång under året. Antal särskilda olyckshindelser Olyckshändelsernas orsak och beskaffenhet (for hvarje särskild olyckshändelse) :. Anmärkningar: den 189 Postadress: (Egare, föreståndare). O bs.! Denna blankett ifylles och instindes till Magistraten eller Kronofogden i orten inom den 1 April näst efter redogörelseåret. Uppgift insändes äfven for under året obegagnadt, brukbart verk.

275 Blankett No. 2. Användes för handtverkerier. Uppgift om handtverkare 1 i stad (socken) af län för år Handtverkarnes 2 Antal Handtverkare. Yrke. Namn. Män. Qvin. Antal Arbetare. Män. Qvin. För be villning UPPskattad inkomst Kr., Om en näringsidkare, hvars yrke vanligen räknas till ha,ndtverk, bedrifver yrket på ett fabriksmessigt sätt, upptages han jernte sina arbetare icke A, denna blankett (No. 2), utan 6. en fabriks blankett (No. 1). Vanliga bagerier upptagas sålunda å blankett No. 2, men for ett s. k. ångbageri redogðres A, blankett No. 1. Handtverkarne ordnas alfabetiskt efter yrkets benämning, så att exempelvis alla skomakare följa omedelbart efter hvarandra, likaledes alla skräddare o. s. v. Då yrkesgruppen omfattar två eller flere handtverkare, summeras gruppens fem sista kolumner hvar för sig och sättes summan på särskild rad under gruppen. 3 Här införes handtverkarens hela taxerade inkomstbelopp för yrket, och ej den p&- förda bevillningen.

276 Bilag III. Socialstatistik, særlig forsaavidt angaar Arbeidslønninger samt andre Lønnings- og Indtægtsforhold. Norge. Oplysninger om Arbeidslønninger findes meddelt i Norges officielle Statistik III No. 61: Tabeller vedkommende Arbeidslønninger i Aarene 1875, 1880, 1885 samt delvis tidligere Aar». Summariske Opgaver for 1890 findes derhos i «Meddelelser fra det statistiske Centralbureau» 1893, S For tidligere Aar findes Opgaver trykt i Femaarsberetningerne om Rigets økonomiske Tilstand, af hvilke dog alene Bèretningen for Aarene meddeler en tabellarisk Oversigt (C. No 2, Beretning om Rigets økonomiske Tilstand i Aarene , andet Hefte, S ). Førstnævnte Statistik (No. 61), der er den fuldstændigste, som hidtil i Norge er offentliggjort angaaende heromhandlede Gjenstand, giver Oplysning om de sædvanlige Lønninger for ialt 57 forskjellige Klasser af mandlige Arbeidere, Tjenere derunder indbefattede, men alene for 4 Klasser af kvindelige Arbeidere og Tjenere. For 13 af disse Klasser meddeles Opgaver saavel for Landdistrikter som for Byer, for 8 andre kun for Landdistrikterne og for 40 kun for Byerne. (Svende og Arbeidere tilhørende samme Haandværksgren, f. Ex. Smedesvende og Smedearbeidere, er her regnet som to særskilte Klasser; hvis saadanne Haandværkssvende og Arbeidere kun regnes som en Klasse for hvert Haandveerk, reduceres Klassernes Antal fra 57 til 46.) I Henseende til Arbeidslonnens Forskjellighed inden Rigets forskjellige Dele er der for Landdistrikternes Vedkommende meddelt Opgaver saavel amtsvis som fogderivis, og for Byernes Vedkommende amtsvis samt for Byer med 3000 Indbyggere og derover. Til Grund for disse Opgaver ligger schematiske Oplysninger for hvert Herred og for liver By angaaende den «sædvanlige Aarsløn» for Tjenere (heri ikke iberegnet Værdien af Kost og Logis) og den «sædvanlige Dagløn» for de særskilt nævnte Klasser af Arbeidere. Saafremt Arbeiderne havde frit Hus, Brænde eller Brug af Jord, skulde Værdien heraf være medregnet ved Ansættelsen af Daglønnen. Opgaverne er for de enkelte Herreder meddelte af vedkommende Lensmænd og for de enkelte Byer af Magistraterne. De for Fogderierne meddelte Opgaver er de arithmetiske Gjennernsnit af Opgaverne for Fogderiernes enkelte Herreder. Amtstallene er ligeledes de arithmetiske Gjennemsnit af Herredstallene (altsaa ikke af Fogderitallene); og paa samme Maade er Gjennemsnitstallene for samtlige Landdistrikter beregnet paa Grundlag af Herredstallene. For Byernes Vedkommende er Amtstallene det arithmetiske Gjennemsnit af Opgaverne for de til hvert Amt horende Byer. Derimod er Gjennemsnitsopgaverne for Rigets samtlige Byer beregnet paa den Maade, at man har ind-

277 delt de enkelte Byer i 12 forskjellige Grupper, hvorved man dels har taget Hensyn til Byernes Folkemængde, dels til deres geografiske Beliggenhed. Indenfor hver af disse Grupper er Gjennemsnitstallene beregnet arithmetisk og Summen af disse Gjennemsnitstal, divideret med 12, antaget at repræsentere den gjennemsnitlige Arbejdsløn i Rigets samtlige Byer (jfr. Norges officielle Statistik III No. 61, S. 15, Anm. 2). Paa denne Maade har man sogt, saavidt muligt, at undgaa den Feil, der vilde opstaa ved at tillægge Opgaverne over Arbeidslonninger i de mindre Byer en i Forhold til deres Betydning for stor Indflydelse paa Beregningen af Gjennemsnitstallet for Byerne overhovedet. (Jfr. dansk «Nationaløkonomisk Tidsskrift» 1894 S. 51, hvor der gjøres Rede for en i Danmark anvendt analog Fremgangsma,ade.) De ovenfor omhandlede Opgaver har man imidlertid ikke fundet at være fyldestgjørende. Dels er nemlig «den sædvanlige Arbeidslon» et Begreb af en noget svævende Besliaffenhed og derfor navnlig under Nutidens mere udviklede Forhold vanskelig at konstatere uden en stone Række af planmæssigen udførte Undersøgelser. Dels er Oplysning om den gjennemsnitlige Dagløn, selv forudsat, at det har lykkedes at bestemme den noiagtigt, ikke tilstrækkelig, idet det i berombandlede Forhold for det første hovedsagelig maa komme an paa at oplyse Aarsindtægten i de forskjellige Arbeidsbrancher, hvilken ikke er givet med Daglønnens Størrelse, og det derhos er af Interesse at udrede de indenfor samme Arbeidsbranche ofte temmelig stærkt udprægede Forskjelligheder I Henseende til Indtægtsforholdene. I Erkjendelsen heraf har det statistiske Centralbureau siden 1892 indledet detaillerede Undersøgelser angaaende Arbeidernes Lønnings- og Indtægtsforhold inden enkelte Virksomhedsgrene og til en Begyndelse hovedsagelig beskjeeftiget sig med Skovdrift, Tømmerflødning og Træindustri samt delvis med Textilindustrien og Tobakindustrien. Der har ved personlige Henvendelser af enkelte i Bureauet ansatte Funktionærer været indhentet forskjellige Oplysninger angaaende Produktionsforholdene og navnlig angaaende Arbeiderforhold ved en Flerhed af industrielle Anlæg, beliggende dels i Kristiania, dels i de nærmest omliggende Amter. De Oplysninger, man paa denne Maade har erhvervet, er dels af beskrivende, dels af schematisk Art, og vil deres Beskaffenhed fremgaa af vedlagte i disse Dage trykte Socialschema No. 1 og No. 2, af hvilke det forste er en noget forkortet Gjengivelse af et ældre, noget mere detailleret Schema. Socialschema No. 2 er, som det vil sees, beregnet paa generelle Opgaver for de Fabriker eller andre Virksomheder, for hvis enkelte Arbeidere man som Exempler indsamler de i Socialschema No. 1 indeholdte specielle Oplysninger, og vil saaledes tjene til Supplering og Kontrollering af disse. Ved nævnte Socialschema No. 2 haaber man for en Række af nye Fabriker for en væsentlig Del at erholde Oplysninger, svarende til dem, som man hidtil for en Flerhed af Fabriker og Brug har faaet ved mundtlige Henvendelser. I Forbindelse hermed vil man nævne, at man for et stort Antal Personer i alle Slags Livsstillinger i forskjellige Herreder og Byer har ladet afskrive Personsedler efter det ved sidste Folketælling indkomne Materiale og indsendt disse til de kommunale Autoriteter med Anmodning om at paafore Oplysning om Vedkommendes Formue og Indtægt. Ved disse Undersøgelser har man mat megen Forekommenhed hos de Autoriteter, Forretningsdrivende og Arbeidere, til hvem man i Sagens Alliedfling har henvendt sig. Fra flere Brug har man faaet overladt eller udlaant Lønningslister og andre Opgaver over deres forskjellige Arbeideres Fortjeneste,

278 tildels for flere Aar. Af de i Socialschema No. 1 indeholdte Oplysninger har det hidtil kun lykkedes at erholde ca Schemaer udfyldte, men der er i det hele taget indsamlet et ikke ubetydeligt Materiale, som imidlertid endnu i det væsentlige venter paa sin Bearbeidelse. For Trælastindustrien med Skovdrift og Temmerfiedning haaber man dog i en nær Fremtid at kunne udgive nogle Resultater af de anstillede Understagelser. Særskilt for Kristiania findes Oplysninger om Arbeidslonninger i det af Magistraten udgivne»statistiske Meddelelser angaaende Christiania By», hvoraf der indtil og med 1893 er udgivet 7 Aargange. Foruden for Tjenestekarle og Tjenestepiger samt Dagarbeidere oplyses for en Række af forskjellige Slags Industriarbeidere efter Opgave fra den norske Haandværks- og Industriforening Størrelsen af den almindelige Dagkm samt delvis dennes Maximums- og Minimumsbelob. Derhos anfores paa samme Maade Maanedshyren for Sømænd. Disse Opgaver slutter sig til de føromtalte i Forbindelse med Femaarsberetningerne for 1875, 1880 og 1885 indhentede Oplysninger, men er siden 1886 meddelt for hvert Aar og omfatter flere Klasser af Arbeidere. For Kristiania Brand- og Ingeniervæsens Arbeidsafdelinger meddeles lignende Opgaver for 9 forskjellige Klasser af Formænd og Arbeidere. I forste Aargang af heromhandlede «Statistiske Meddelelser» findes disse Opgaver S. 111 meddelt for hvert af Aarene , i de senere Aargange er de meddelt aarlig fra og med Aaret 1884 og for for hvert femte Aar. (For Aarene er disse Opgaver derhos aftrykt i Norges officielle Statistik III No. 61.) I Forbindelse hermed kan nævnes, at Arbeidslønnen i hvert enkelt af Aarene ved de offentlige Jernbane- og Veianlæg udenfor Kristiania efter Opgaver af jernbanedirektøren og Veidirektor en findes trykt for Aar ene i «Tabellarisk Fremstilling af Norges okonomiske Udvikling i Aa,rene » i Storth. Dok. No. 1 for 1878 samt ogsaa udgivet særskilt for Aarene i forste Aargang af «Statistisk A arbog for Kongeriget Norge» og for Aarene i samme Værks femte Aargang (jfr. ogsaa Norges off. Stat. III No. 61). -Under den heromhan.dlede Del af Programmet for det fælles nordiske Mode er som Gjenstand for Overvejelserne foruden Arbeidslønninger ogsaa nævnt «andre Lønnings - og Indtægtsforhold». Denne Tilfoielse er grundet i den Betragtning, at ikke alene den egentlige Arbeiderklasses, men ogsaa de øvrige Samfundsklassers okonomiske Vilkaar har Krav paa statistisk Undersøgelse. Om man end med Rette særlig bagger Vægt paa *Undersogelser angaaende Arbeiderklassens Kaar, Wm det erindres, at det til en ret Vurdering af disse holier, at de sees ikke isoleret, men i Sammenligning med de ovrige Samfundsklassers, saa at man ogsaa fra dette Synspunkt ledes til en i heromhandlede Henseende noget niere udvidet Ramme for de socialstatistiske Undersogelser, end hvad der ofte opstilles som saadan. Angaaende Planen for disse Undersogelser, saavelsom angaaende det forhaandenværende statistiske Materiale og de deraf udledede Resultater, kan for Norges Vedkommende i det hele henvises til en af Undertegnede nylig forfattet Afhandling om «Indtægts- og Formuesforhold i Norge», der er trykt som Tillæg til cstatsekonomisk Tidsskrift» for 1892 og 1893.

279 Af nævnte Afhandlings Indhold skal her fremhæves de i 4 meddelte detaillerede Oplysninger om Gjennemsnitsindtægterne i de forskjellige Livsstillinger, den i 5 paa Grundlag heraf og i Tilknytning til Folketællingen af 1891 anstillede Beregning over de forskjellige Samfundsklassers og Næringsveies Andel i den samlede Nationalindtægt; fremdeles de forskjellige Oplysninger om Indtægternes Fordeling efter deres stone og mindre Belob, hvilke Oplysninger bl. a. ogsaa er meddelt for endel særskilte Livsstillinger. Det maa vistnok erkjendes, hvad der ogsaa i Afhandlingen er fremholdt, at det benyttede Materiale i flere Henseender er skrobeligt. Imidlertid tor man haabe ved fortsat Samling fra forskjelligt Hold af lignende Oplysninger om Indtægterne i de forskjellige Livsstillinger og ved indbyrdes Sammenligning af de forskjellige Kilder efterhaanden at kunne tilveiebringe væsentlige Bidrag til Belysning af de heromhandlede Forhold foruden de, der allerede er blevne leverede. Som en for Norge vigtig Kilde fremhæves de i Anledning af den kommunale Indtægtsskat samt Indtægtsskatten til Statskassen forte Fortegnelser over Skatyderne med hosfoiet Oplysning om livers Formue og Indtægt.

280 Socialsohema No No. By (Herred) No. Fabrik (Forretning) No. Navn 1. I hvilket Aar fedt? Hvor fodt? 2. Om ugift, gift, Enke(mand)? (Understreg det Ord, som passer.). a. Hvad Slags Arbeide (Arbeidsafdeling)? (San specielt som muligt angivet.) b. Stilling (f. Eks. Værksmester, Formand, fast Arbeider, Losarbeider, Lærling osv.)? C. Naar ansat ved Fabriken (Forretninge n)? Særlig Uddannelse. Antal Dagværk i Aaret, som han (hun) har arbeidet ved Fabriken (etc.) (fraregnet Dage, der tabtes ved Sygdom, Dage ved Mangel paa Anledning til Arbeide og Dage af andre Grunde). Hvormange af ovenanforte Dagværk er udført som Natarbeide? Overarbeide (i Tilfælde hvormeget)? Søndagsarbeide (ligesaa)?. a. Arbeidslon og Arbeidspriser: Kr. i Timeløn, Daglon, Ugeløn, Maanedsløn, Aarsløn ; Akkord alene eller sammen med Andre. (Understreg det Ord, som passer.) De vigtigste Akkordpriser: b. Hvormeget har han (hun) fortjent i folgende Uger? i Ugen fra til Kr. i Ugen fra til Kr. i Ugen fra til Kr. i Ugen fra til Kr. Hvormeget antages den samlede Aarsindtægt at have udgjort? Kr. Havdes desuden anden Slags Godtgjørelse (fri Bolig, fri Ved, Kr. til Jul, Kr. til St. Hans. osv.)? 6. Havde han (hun) Indtægter ved Arbeide udenfor Fabriken (etc.) eller andre Biindtægter, f. Eks. af eget Hus, af Husdyr osv.? (I Tilfælde nærmere Oplysninger.) 7. Hvormeget betaltes i Husleie? Eller for Kost og Logis? Hvormange Minutters Vei bor han (hun) fra Arbeidsstedet? Tillægsspørgsmaal for Familieforsorgere. r. Af hvormange Personer bestaar Husstanden foruden af Hovedpersonen? Hustru, Born og andre Slægtninge. Haves nogen at forsørge udenfor Huset? If. Bidrager nogen af disse til Familiens Underhold og i Tilfælde hvormeget? IlL Oplysninger om Logerende og Kostgjamgere, specielt hvad de betaler 1) Ugerne vælges af den, der udfylder Opgaven, med det Hensyn for Oie, at de tilsammen saavidt muligt repræsenterer det gjennemsnitlige Forhold,

281 63 Socialschema No. 2. Opgave over Arbeids- og Lonningsforhold i Aaret , ved Fabrik (Forretning) No. i By (Herred) No. De forskjellige Slags Arbeidere. i) Antal. Arbeidsi on og Arbeidspriser. 2) Omtrentlig gjennemsnitlig Ugefortjeneste pr. Mand. aantal ezerlearg9r3 pr. Mand. Anmærkninger. Faste Arbeidere samt andre ved Pabriken (Forre t- ningen) ansatte Personer: Kroner. Løse Arbeidere: Den regelmæssige daglige Arbeidstid 3) om Sommeren er Timer, nemlig fra til med Hvil fra Om Lørdagen sluttes Kl. Gjælder dette alle Arbeidere? (I modsat Fald bedes Oplysninger anbragt i Rubriken «Anmærkninger».) Er Arbeidstiden forskjellig til andre Aarstider, i Tilfælde hvorledes? Natarbeide anvendt i Aaret og i Tilfælde i hvilken Tidstrækning? 1) f. Eks. Kontorister, Værksmestere, Formænd, Hovlere, Kløvsaggutter, Skjærere -- Væversker, Spindersker, Spolersker osv. 2) f. Eks. Kr pr. Dag, Kr pr. Time, Kr pr. Tylvt. 3) Oplysninger om Arbeidstiden vil ogsaa kunne formes paa anden Maade, om Besvarelsen derved falder lettere.

282 Sverige. Oplysninger om Arbeidslonninger og om andre Lønnings- og Indtægtsforhold findes spredte i en Række forskjelligartede Publikationer. Hvad Arbeidslønninger angaar, kan først nævnes,, Arbetareförsäkringskomiténs betänkande. III. Statistiska undersökningar. Häftet I. Olycksfall i arbetet.» Paa Grundlag af Arbeidsgivernes Meddelelser om de tilsk a d e- komne Arbeideres Ugeaflonninger i Aaret 1 September August 1885 meddeles i Indledningen S og i Tabel No. 25 en Arbeidslen-Statistik. Tabel No. 25 fordeler 3471 tilskadekomne Arbeidere i Grupper efter en Ugeløn af til og med 3 Kr., 3-6 Kr., 6-12 Kr., Kr., Kr. og over 30 Kr., særskilt for Mænd og Kvinder og særskilt for Arbeidere beskjeeftigede ved Jordbrug, Grubedrift og Industri (73 forskjellige Virksomhedsgrene), &fart (4 Slags), Jernbanedrift (4), Stats- og Kommunalforvaltning (8). For hvert Slags af disse Arbeidsgrene angives ogsaa den gj ennems n. itlige Ugeløn for tilskadekomne Arbeidere over og under 18 Aar, særskilt for Mænd og Kvinder. -- S findes Sammendrag af Tab. 25 samt den gjennemsnitlige Ugeløn fur folgende Aldersklasser: under 20 Aar, Aar, Aar o. s. v. (femaarlige Klasser) til 75 Aar alt specificeret for mandlige Arbeidere ved Jordbrug, Industri, Mart, Jernveistrafik, Stats- og Kommunalforvaltning, kvindelige Arbeidere (sidstnævnte dog kun for de 3 yngste Aldersgrupper). --- I Hefte III af samme Komites statistiske Undersøgelser («Pensionsinnrättningar för statens civile betjente, underbefäl och manskap vid armén och flottan. samt kommunernas betjente») findes S. 5 Oplysninger om Aarslon, Tjenstgjoringspenge og Alderstillæg for ca. 850 Betjente (Vagtmestere m. v.), som har Pensionsret i «allmänna indragningsstaten» (1885), S. 11 det samme for 720 Postbetjente («Vaktbetjente» m. m.) (1885), S. 22 ligesaa for 1033 Over- og Underbetjente ved Toldvæsenet (i 1885), S. 29 laveste, hoieste og gjennemsnitlige Aarsgodtgjørelse for 27 forskjellige Slags Betjente ved Statens Jernbanedrift (ialt 3832 Personer) i 1885, S. 31 fordeles de sidstnævnte efter 'Størrelsen af deres Aarslen in. v. («arvode»). (1019 Betjente har 480 Kr., 747 har 540 Kr., 497 har 800 Kr. o. s. v.); S. 38 findes Redegjørelse for Lønningsforhold for Betjente ved Telegrafvæsenet, 4 Vagtmestere, og S for Betjente ved Riksbanken og Riksgäldskontoret, 31 d 5 --= 36 Betjente. I «Betdnkande angående minderårigas antagande och användande i fabrik, handtverk eller annan handtering» af 1877 findes S en Tabel over *Arbetslönerne vid de verk, vid hvilka minderåriga företrädesvis dro anstälda»: Hoiest, lavest og gjennemsnitlig Ugeløn for Arbeidere under 15 Aar, mellem 15 og 18 Aar, over 18 Aar, særskilt for Akkordarbeidere og andre Arbeidere, i Glasverker, Malmgruber, Metalfabriker, mekaniske Værksteder, Fyrstikfabriker, Væverier og Spinderier,. Papirmasse- og Papirfa,briker, Sagbrug og Tobaksfabriker. For Arbeidere mellem Aar og over 18 Aar særskilt for Mænd og Kvinder. S findes Schemaer og Sporgsmaal, der synes at maatte vane tilstillede Arbeidsgivere ; de nævnte Oplysninger i Tabellen S svarer til Tabel-Schema II, Rubr

283 Angaaende Kropsarbeideres Lønninger findes ogsaa en nyere Redegjorelse, nemlig «Arbetareskyddskomiteens Betänkande 1892» (Tab. 12 S. 300 o. flg.). Om Jordbrugsarbeidernes Lønningsforhold findes siden 1865 for hvert Aar Opgaver for hvert län i Landhusholdningsselskabernes Beretninger, trykte i «Bidrag till Sveriges officiela statistik: N. Jordbruk och boskapsskötsel. Hushallningssällskapens berättelser, jemte sammandrag, utarbetadt i Statistiska Centralbyrån» (Oplysning om Arbeidspriser mangler dog for enkelte län i enkelte tidligere Aar.) Der meddeles : Arslon, i husbondes kost, 1) för dräng, 2) för piga; 3) värdet af stat och lön för dräng, 4) för piga. 5) Sommardagsverkspris för man, 6) för qvinna; 7) Vinterdagsverkspris för man, 8) för qvinna.» Sammendrag, hvor alt dette opstilles tabellarisk lansvis og for Riget, findes for Aarene i «Statistisk Tidskrift» 1877, S (af O. Printzsköld), og fra og med 1876 i ovennævnte officielle Jordbrugsstatistik (N), (se f. Ex. Aargangen 1891, Ind]. S. 13). Om Jordarbeidernes økonomiske Forhold findes derhos endel detaillerede Oplysninger i e Skrifter utgifna af Lorénska Stiftelsen», No. 1 og No. 6: «T jenar e, Statare och Torpar e» (af Urban v. Feilitzen), hvori bl. a. meddeles nogle specificerede Regnskabsuddrag angaaende Indtægter og Udgifter for forskjellige Klasser af Arbeidere. Om Indtægtsforhold i Almindelighed findes adskillige Oplysninger i det i Anledning af Skattevæsenet tilveiebragte statistiske Materiale angaaende Taxeringer af fast Eiendom og af Indtægt af Kapital og Arbeide. Saaledes findes i den af «Kungl. Finansdepartementet» udgivne «Öfversigt - af 1876 års bevillningstaxering, Stockholm 1879» de, der svare Skat af Kapital og Arbeide, inddelte i folgende Grupper efter Indtægtens Størrelse : I) Antal Skattepligtige med Afdrag efter «Bevillningsstadgans» 8 og en Indtægt af: under 600 Kr., Kr., Kr. og Kr. II) Antal Skattepligtige uden saadant Afdrag, med en Indtægt af: til og med 1800 Kr., Kr., Kr., 6000 Kr. og derover. For hver Gruppe er dens samlede Indtægt angivet. Disse Oplysninger meddeles for hvert län, fögderi og sogn og for hver by; Sammendrag for Landet, for Byerne og for Riget. I qskatteregleringskomiténs betänkande. II. Tabeller. Stockholm 1882» findes ogsaa adskilligt statistisk Materiale vedkommende Indtægtsforhold. Publikationen er delt i 2 Hefter, nemlig: «A. Direkta skatter och besvär till stat och kommun» og «B. Öfversigt af antalet skattskyldige». I førstnævnte Hefte (A) findes S og for hvert län og for hver stad: den samlede beskattede Indtægt af Kapital og Arbeide, specificeret for forskjellige Slags Virksomhedsgrene, nemlig: «bank- och kreditanstalter, forsäkringsbolag, arrende af bevillningsfri jordbruksfastighet, handel, handtverk och fabriker, bergverk, sågverk, skeppsbyggeri, skeppsrederi, bränvinstillverkning, maltdryckers tillverkning, annan näring eller yrke allmän tjenst eller pension, enskild tjenst eller pension». I det andet Hefte (B) findes Antallet af de skattepligtige private og juridiske Person'er i 1879 fordelt efter Storrelsen. af deres Skat eller «påförd bevillning», særskilt for Skatter af faste Eiendomme og af Kapital og Arbeide. Til disse Tabeller slutter sig «Skatteregleringskomiténs statistiska tabeller. Bearbetning och kommentar af. J. Hellstenius» i tre Afsnit (2 Hefter), nemlig: «I. Direkta skatter och besvär till staten. Stockholm 1885» ; «II. Direkta skatter och besvär till kommunen. III års Bevillnings-statistik. 5

284 66... Stockholm 1886». Navnlig sidstnævnte Afsnit er af Interesse i Henseende til Sporgsmaalet om Indtægternes Fordeling, S o. flg. Folgende Grupper er opstillet for Indtægt af Kapital eller Arbeide : under 500 Kr., 500 til 800, 800 til 1300., 1300 til 1800, 1800 til 2500, 2500 til 5000, 5000 til , Kr. og derover. I Forbindelse hermed henledes ogsaa Opmærksomheden paa de Formularer, der er trykte i Slutningen af «Skatteregleringskomiténs betänkande I». Et Materiale af denne Art vilde bl. a. kunne bidrage til Oplysning om Indtægternes Størrelse i forskjellige Livsstillinger kombineret med Alder, Familiens Størrelse m. En nyere Oversigt (for A aret 1 891) over Beskatningen af Indtægt af Kapital og Arbeide, fordelt efter Indtægtsgrupper, findes i Riksdagens Protokol for 1893: I: I : 1. Statsverkspropositionen, nærmest foran «ITtgifterna». I «Generalsammandrag öfver bevillningen» findes for hele Riget samme Oplysninger som i den nedenfor omhandlede Tabel 1 07 for Stockholms stad. I de aarlige Berättelser angående Stockholms kommunalförvaltning» findes en Tabel (for Tab. 1 07), som indeholder «Öfversigt öfver bevillningen af fast egendom samt af inkomst i Stockholm». I denne Tabel oplyses for Indtægtens Vedkommende : Sum af antagen Indtægt af a) Kapital, b) Næringsdrift, c) offentlig Tjeneste eller Pension, d) privat Tjeneste eller Pension. Opgaver herover haves fra 1864 af Aarg. for 1868 og ). Tabel 110 for 1802 og tilsvarende Tabeller for ældre Aar fra 1870 af indeholder Fordeling af de skatskyldige i 35 Indtægtsgrupper, nemlig: under 400 Kr. (i ældre Aar: Rdlr.), Kr. (Rdlr.), Kr. o. s. v. til 2000, , o. s. v. til 5000, , o. s. v. til 50000, , , 100,000 Kr. (Rdlr.) og derover. Ogsaa i enkelte Hefter af Valgs tatist ik en findes Indtægtsopgaver, idet den kommunale Stemmeret staar i den Forbindelse med Skatteforhold, at den enkelte Skattepligtige med visse Modifikationer bar et Antal Stemmer, som staar i Forhold til hans Skat, og Stemmeret til Andetkammer betinges af baade Bolig i og betalt Skat til Valgkommunen og ent en en Indtægt af Kapital eller Arbeide, ansat til mindst 800 Kr., eller Eiendoms- eller visse Brugsrettigheder til fast Eiendom til en vis Minimumsværdi Indtægts-Statistik findes i følgende Hefter af «Bidrag till Sveriges officiela statistik: R. Valstatistik» II. «Kommunala rösträtten år 1871», der for hver Kommune og i Sammendrag giver Oplysning om Antallet af Stemmeberettigede, fordelt i Grupper efter deres Stemmetal, altsaa efter Størrelsen af deres Skat. For Landdistrikternes Vedkommende findes desuden angivet Antallet af dem, der er skatlagt :.alene for Jordeiendom, b) alene for andre Beskatningsgjenstande, c) for begge Dele (Skat af a gav indtil ) dobbelt saa stort Stemmetal som Skat af b). I Byerne angives Antallet af dem, som er skatlagt: a) alene for fast Eiendom, b) alene for Indtægt af Kapital eller Arbeide, c) for begge Dele. (Ny Redegjørelse (for 1892) er under Udarbejdelse.) VII, 1: «Redogörelse angående valratt till Riksdagens andra kammare år Antal röstberättigade, såväl de som nu ega som e hvilka genom nedflyttning af de i 14 R. O. föreskrifna gränser skulle erhålla valrätt.» Her meddeles Antallet af de Stemmeberettigede (delt i a) Eiere af fast Eiendom, b) Arrendatorer, Erlæggere af Indtægtsskat; Gruppe c fordeles efter: Indtægt Kr., Kr., Kr., 800 Kr. og derover.) 1) Ophævet ved kgl. Forordning af 2/ , den traadte ikraft Vi 1893.

285 6 7 VII, 2: «Do. Do. Yrkesfördelning för röstberättigade, sa,väl de som nu ega o. s. v.» For samtlige län, de 16 storre Byer, de øvrige Byer, i Sammendrag, meddeles for 21 Li v s s tilling s kl a ss er: Antal Stemmeberettigede til Andetkammer, fordelte i: a) Eiere af Jordbrug (Undergrupper efter Taxtværdien), b) Eiere af anden fast Eiendom (ligesaa), Forpagtere, d) Skattepligtige for Indtægt (Undergrupper : Kr., Kr., Kr., 4000 Kr. og derover). For de samme Livsstillinger og Skattefundamenter meddeles Antallet af de ikke stemmeberettigede Skatteydere. I Indledningen S. XIII findes en Tabel over de for Indtægt skattepligtige, men ikke stemmeberettigede, hvor de 21 Livsstillinger kombineres med Indtægtsgrupperne Kr., Kr. og Kr., for Landet, Stæderne og Riget. For de offentlige Funktionærers Aflønninger og Pensioner findes detaillerede Oplysninger i «Bidrag till Sveriges officiela statistik : X. Aflönings- och pensions-statistik». Syv Beretninger, afgivne af det Statistiske Bureau : I: 1 (1881) om «S tatsrådet, Högsta Domstolen, och de centrala embetsverken samt för Riksdagen och dess embetsverk»; I: 2 (1883) om «stater och karer» under Justits- og Udenrigs-departementerne; I: 3 (1886) om do. under Land- og Söforsvars-departementerne; I: 4 ( 1/3 1887) om do. under Civildepartementet; I: 5 ( 15/7 1887) om do. under Finants departementet; I: 6 og I : 7 (1889 og 1891) om do. under Ecklesiastik-departementet. Beretningerne indeholder Oplysninger om Antallet af samtlige Mere eller lavere Stilling e r og de dertil knyttede Lønninger af forskjellig Art (saasom fast kontant Lon, Tjenstgjoringspenge, Alderstillæg o. s. v.) samt Pensioner, men derimod ikke Oplysninger for selve Funkti onære rn e, saa at det f. Eks. ikke af Tabellerne kan sees, hvormange Funktionærer gjennem Alderstillæg er rykket op i en høiere Lønningsgrad eller hvorvidt en Funktionær har noget Bierhverv, hvorved hans Indtægter forøges. I hver Beretnings Indledning findes et Generalsammendrag for den samlede Lon inden de forskjellige Afdelinger af vedk. Embedsverk ; i I: 6 (S. findes Antallet af «Kyrkoherdar» og af «Komministrar» for hvert Stift og for Riget med Angivelse af deres samlede kontante Lon og Takstværdien af Bolig og Jord, den af Lonreguleringskommissionerne beregnede hele Aflønning og den deraf udregnede Gjennemsnitslon; men heri er ikke for nogen af disse Funktionærer indbefattet Værdien af visse Naturalydelser, hvilke dog angives i Tabellerne; for Kirkesangere o. a. lavere Kirkebetjente angives Naturalydelserne i Forbindelse med Oplysningerne om deres kontante Aflonning. I I: 5 findes (S. II og VI) Oplysninger om Post- og Telegraf-lønninger, og i I: 7 (S. VI) om Lærerlønninger ved «Allmänna läroverk» (Offentlige Skoler for den høiere Almendannnelse). Sluttelig skal her erindres om, at det hele Spørgsmaal om den hensigtsmæssigste Framgangsmaade ved Indsamling, Bearbeidelse og Offentliggjørelse ved Statens Forsorg af en svensk Arbeiderstatistik for nærværende er under Overveielse hos vedkommende Autoriteter i Henhold til en af Riksdagen til Kongen fremsat Begjæring, jfr. Bib. till Riksd. Prot. 1893, 1 Saml. 2 Afd. 2 Band 1 Häft (Nr. 3), 8 Saml. 2 Afd. 1 Band 6 H. (Nr. 9) og 2 Band 10 H. (Nr. 10) samt 10 Saml. 1 Afd. 1 Band 20 II. (Nr. 85). Den i Anledning af denne Sag begjærte Udredning er overdraget til Kommerce- Kollegiet og det Statistiske Centralbureau.

286 68 Danmark. Det mest omfattende Kildeværk angaaende Arbeidslønningerne i Danmark er, saavidt vides, endnu de i 1874 udgivne «Oplysninger om Arbeidernes oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872», udgivne af Indenrigsministeriet. Til Grundlag for denne Statistik ligger 3 forskjellige Schemaer (S. XL XLII): A. Til Oplysning om Arbeider-Befolkningens Vilkaar, forsaavidt angaar Fabrikdrift og Haandværksdrift; B. Til Oplysning om Land-Arbeider-Befolkningens Vilkaar ; C. Til Oplysning om Arbeider-Befolkningens Vilkaar i Almindelighed. Førstnævnte Schema (A) udsendtes af Byraadene og Sogneraadene til enhver Arbeidsgiver, der drev en Fabrik eller et Haandværk, naar han til Bedriften anvendte Medhjælpere. Paa Schemaet skulde ikke opføres Tjenestetyende, ei heller Medhjælpere af hoiere Klasse, saasom Kontorister, Opsynspersonale, egentlige Teknikere. Der spurgtes I) om Antallet af de i Bedriften beskjæftigede Arbeidere, inddelte i faste Arbeidere og temporære Arbeidere med Sondring efter Kjøn, Alder (under 1 3 Aar, 13-18, over 18 Aar), for sidstnævnte Klasse tillige efter ægteskabelig Stilling. Derhos spurgtes underet for samtlige Arbeidere, hvormange simple Arbeidere uden nogen Fagdannelse der var, samt 2) hvormange der arbeidede i Akkord og hvormange for Daglen. Spergsmaal 3, der er Hovedspørgsmaalet angaaende Lonningsforholdene, er saalydende: Om Sommeren Om Vinteren 3. I Gjennernsnit fortjenes : Rdl. Sk. Rdl. Sk. ved Ak kord af Voxne (over 18 Aar). fmm.nd 1Kvinder - unge Mennesker (13-18 Aar) f kkvinder Mæ.rid - Børn (under 13 Aar) Mcend Dagløn af Voxne (over 18 Aar) Kvinder { - unge Mennesker (13-18 Aar) { Mee. nd Kvinder - Børn (under 13 Aar) Forovrigt spurgtes 4) om den daglige Arbeidstid; 5) om Anvendelse af Dampkraft ; 6) om der foruden den angivne Løn tillige ydedes endnu andre Præstationer, f. Ex. Kost, Bolig, Lægehjælp, Medicin, og til hvilken Værdi disse Ydelser ansattes ; 7) om Arbeidet var stadigt hele Aaret rundt eller i modsat Fald, i hvor lang Tid af Aaret Arbeiderne kunde holdes beskjæftiget; 8) om Arbeidets Beskaffenhed; 9) om Arbeideren i Regelen drev noget Bierhverv; 10) om hvorvidt Hustruerne bidrog til Familiens Underhold ved særskilt Erhverv ; 11) om Arbeideren fik nogen Andel i Bedriftens Udbytte; 12) om Alderdomsforsorgelse, Sygekasser m. m. ; endelig 13) i hvilket Forhold Arbeiderne overgik til selvstændige Stillinger, f. Ex. som Mestere o. desl. eller til højere Arbeidsstillinger, f. Ex. som Teknikere, Inspektions- eller Kontorpersonale o. desl. Schema B skulde udfyldes af Sogneraadene og af Byraadene. I dette Schema sporges først om Antallet af Selveler-Husmænd og af Leie-Husmænd med under 2 Skpr. Hartkorn ; af jordløse Selveier-Husmænd og Leie-Husmænd samt Indsiddere, Inderster etc. (ialt 5 forskjellige Klasser), med Hensyn til hvilke det derhos søgtes oplyst, hvormange af det opgivne Antal der var Handlende og Professionister. Angaaencle Landarbeidernes Gjennemsnitsfortjeneste spurgtes om Daglønnen med og uden Kost samt Indtægten ved Akkordarbeide særskilt paa de storre Landeiendomme over 12 Tdr. Hartkorn og paa de mindre ; fremdeles om Lønnen

287 69 for faste Tjenestefolk om Sommeren og om Vinteren. Alle disse Oplysninger skulde meddeles særskilt for Voxne (over 18 Aar), for unge Mennesker (13-18 Aar) og for Born. Forovrigt indeholdt Schema B de samme eller lignende Sporgsmaal angaaende Arbeidstid, Akkordarbeide, Bierhverv som ovenfor er omtalt under Schema A. Schema C skulde udfyldes af Arbeidsgivere, der stadigt sysselsatte et Antal af mindst 20 Arbeidere, og desuden af samtlige Byraad og Sogneraad samt et enkelt Sporgsmaal (angaaende Ægteskabsalderen) ved Præsternes Medvirkning. Der spurgtes her om, hvorledes en Arbeider Families Udgifter i Al mindelighed fordelte sig paa de forskjellige Udgiftsposter, navnlig paa a) Bus leie, b) Fode. c) Klæder, d) Tobak og Brændevin, og derhos om forskjellige andre Forhold, bl a. om en ordentlig Arbeider -Families Erhverv i Almindelighed var tilstrækkeligt til dens tarvelige Udkomme, om Arbeideren jævnlig var i Gjæld, m. m. Resultatet af den paa Grundlag af disse Schemaer foretagne Bearbeidelse foreligger i en Række af Tabeller, der dels for de enkelte Amter, dels for storre Landsdele samt for hele Kongeriget i det væsentlige indeholder folgende Oplysninger 1. Antallet af de i Bedriften beskjæftigede Personer, for hvilke Oplysninger haves, inddelt i voxne Mænd, voxne Kvinder, unge Mennesker og Born -) Gjennemsnitlig daglig Lon til voxne Mænd og voxne Kvinder, for voxne Mænd; 3. Daglig Arbeidstid voxne Kvinder, 4. Daglige Hviletimer unge Mennesker 5. Aarlig Arbeidstid» Born. Ved samtlige disse Opgaver er der skjelnet mellem a) den store Bedrift, hvor Dampkraft anvendes og hvor denne ikke anvendes, og b) Haandværksdrift i Almindelighed, inddelt i 9 forskjellige Fag, Tabel 1-8), men for Kjøbenhavns Vedkommende i 29, foruden Fabrikarbeidere i en samlet Gruppe, Tabel 29. Derhos gives Oplysning om, hvormange af det samlede Antal Arb e id e r e der var Akkord-Arbeidere og hvormange der var Arbeidere paa Dagløn, samt hvormange af d et samlede Ant al vo xne Mænd der arbejdede paa egen Kost og Logis og hvormange paa Arbeidsherrens Kost og Logis. Ligeledes er der meddelt en Oversigt over den samlede Sum, der i de forskjellige Bedrifter aarlig betales i Lon til de voxne Mænd og Kvinder, for hvilke Oplysning haves (Hensyn taget til den (lode Tid). For 400 Mænd og 100 Kvinder i forskjellige industrielle Bedrifter i Kjebenhavn meddeles derhos en detailleret Oversigt over den daglige Arbeidsfortjeneste inddelt efter dennes forskjellige Satser fra 3 Rdlr. ned til 1 Mk. 6 Sk. For Landarbeidernes Vedkommende meddeles bl. a. Oplysning om den daglige Gjennemsnitsfortjeneste for Sommer og Vinter, i Dagløn med og uden Kost samt ved Akkord, og Gjennemsnitslonnen for faste Tjenestefolk for voxne Mænd og Kvinder, Unge og Born. Til disse Tabeller slutter sig en udforlig Indledning, der foruden en Oversigt over Hovedresultatet af Tabellerne tillige indeholder endel andre Oplysninger af socialstatistisk Interesse, blandt hvilke kan fremhæves de S. XVI o. fg. meddelte angaaende Arbeiderfamiliers Indtægter og Udgifter.

288 Det heromhandlede Værk er i «Nationaløkonomisk Tidsskrift» IV, Side 218, 321 o. fg. gjort til Gjenstand for en.indgaaende Undersøgelse af Professor W. Scharling i en Afhandling betitlet: «Den danske Arbeiderstands økonomiske Vilkaar*. Om Arbeidslonnen i Danmark i 1892 foreligger der i samme Tidsskrift 1893 (3die Række I) en Afhandling af Cand. pol. A. Jensen og i Aargangen 1894, 1ste og 2det Hefte en Afhandling om Arbeidslonnen. i KjebstFederne 1892 af Professor Harald Westergaard. I sidstnævnte Skrift henvises derhos for Landdistrikternes Vedkommende til en Afhandling af Cand. pol. Koefoed i Tidsskrift for Landokonomi Materialet til disse Undersøgelser er tilveiebragt efter Indenrigsministeriets Foranstaltning ved de lokale Øvrigheders Henvendelse til Arbeidsgivere, hvilke Oplysninger er blevne bearbeidede af Universitetets statistiske Laboratorium. Foruden den almindelige Dagkm for Arbeidsmænd er for 1892 oplyst Gjennemsnitslonnen for 10 forskjellige Klasser af industrielle Arbeidere, deriblandt Syersker. For Kjøbenhavns Vedkommende er der angaaende samme Gjenstand udgivet et særskilt Skrift, betitlet «Arbejdslønnen i Kobenhavn i Aaret 1892» ved Kontorchef M. Rubin, udgivet af Københavns Magistrat. I dette Skrift findes oplyst Maximums-, Minimums- og Crjennemsnitslønnen for Drenge, Svende, Mestersvende, Arbeidsmænd og for Kvinder samt Akkordugefortjeneste for Svende, Arbeidsmænd og Kvinder sysselsatte i 72 forskjellige Slags industrielle Virksomheder. For de samme Virksomheder gives tillige Oplysninger om den daglige Arbeidstid, om Spisetid, om Overarbeide og om Sondagsarbeide. De tabellariske Opgaver ledsages af forskjellige til samme knyttede detaillerede Bemærkninger samt af en indledende Oversigt. --- Tilsvarende, men sammariske Opgaver for 1882 er indlemmet (som Tabel IV) i det i 1883 udgivne Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 7. Af andre Skrifter, der giver Oplysning om Arbeiderlønnens Størrelse, kan nævnes : «Syersker» af Protokolsekretær P. Sveistrup, der meddeler en Række detaillerede Opgaver om Arbejdsløn, Arbeidstid, Arbeidsledighed, Alder, Helbredsforfatning m. m. for kjobenhavnske Syersker, bygget paa 837 Individualopgaver, indsamlede efter Foranstaltning af «Dansk Kvindesamfund» ved personlige Henvendelser af Kvinder til de enkelte Syersker. Fremdeles kan mærkes «Dansk Provindsindustri», statistisk fremstillet af.t. T. Bayer, et Skrift, der for et stort Antal af Virksomheder af forskjellig Slags indeholder Opgaver over den samlede Arbeidsstyrke og den samlede Arbejdsløn, hvoraf forskjellige Gjennemsnitslonninger er udledet; «Oplysninger mn Fabrik- og Haandværks-Arbejdernes Fortjeneste i Odense, meddelte af Arbejderne selv. Odense Mai 1873» ; «Skematiske Oplysninger om Fabrik- og Haand.vcerksarbejdernes Fortjeneste i Odense. Med en Skrivelse til Odense Byraad fra Fr. Krebs og Fr. Christophersen», Odense October Angaaende Landarbeidernes Indtægter findes Oplysninger for Aarene 1888, 1872, 1871, 'I 851 og tidligere Aar i Professor Falbe Hansens Skrift «Stavnsbaands-Lesningen og Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Standpunkt». Kjebenhavn 1889, 2den Del S. 111 og 112, 128, 130. Endelig henvises til Falbe-Hansens og Scharlings «Danmarks Statistik» I S. 756 o. fg., II S og sammes i 1891 udgivne Supplement, S , samt til forskjellige Afhandlinger i Nationaløkonomisk Tidsskrift, bl. a. W. Scharling: Om Bestemmelsen af en Families Indtægt» (XVII, S. 197 o. fg.); Th. Sorensen : «Tilveiebringelsen af Arbeiderstatistik» (Ny Række VIII, S. 46 o. fg.).

289 71 -- Med Hensyn til Indtægtsforholdene i Almindelighed findes en Beregning over Danmarks samlede Nationalindkomst i den ovenfor citerede «Danmarks Statistik» I S , jfr. IV, S. 272 o. fg., hvor der ogsaa er meddelt nogle Oplysninger om den beskattede Indtægts Fordeling paa forskjellige Indtægtsklasser ( Kr., Kr., Kr., Kr. og mere). Disse Opgaver angaa væsentlig A aret Derimod findes for Kjøbenhavns Vedkommende nogle Oplysninger angaaende sidstnævnte Forhold for de senere Aar i «Statistiske Oplysninger om Staden København» IV S. 118, hvorhos den samlede i Kjobenhavn beskattede Indtægt i hvert af Aarene findes anført i en Afhandling af Expeditionssekretær Jensen, betitlet «Indkomstskatten i Kjobenhavn», i Nationalekonomisk Tidsskrift, Ny Række IX S. 92 o. fg., jfr. for 1889: «Danmark i 1890», Supplementbind til «Danmarks Statistik» S ). Slutningsbemærkninger. Paa Grundlag af foranstaaende Oplysninger angaaende Lønnings- og Indtægtsstatistikens Stilling 1 de nordiske Riger samt under Henvisning til de i andre Lande foretagne Arbeider paa dette Felt, hvorom det skulde være for vidtløftigt og derhos mindre fornødent her nærmere at indlade sig, sammenfatter Indlederen sine Anskuelser om denne Sag i følgende Satser, der maaske kunne sættes under Diskussion ved det forestaaende fællesnordiske Mode: 1. Socialstatistiske Undersøgelser angaaende Arbeidslønninger samt andre Lønnings- og Indtægtsforhold erkjendes som en Sag af fremtrædende praktiskstatistisk Betydning, og lam' derfor disse Forhold i særlig Grad gjøres til Gjenstand for statistisk Forskning. 2. Med al Anerkjendelse af, hvad der ad privat Vei er bleven udrettet paa dette Felt, finder man, at heromhandlede Undersøgelser ikke kan ventes i tilbørlig Grad fremmet ved private Midler alene, hvorfor de ber støttes af det Offentlige og særlig af Statsmyndighederne. 3. Hvad enten denne Sag søges fremmet ved Oprettelsen af særlige arbeidsstatistiske Bureauer eller som Led af de statistiske Centralbureauers Virksomhed, bor de heromhandlede Undersøgelser drives i nær Tilslutning til og i Overensstemmelse med Planen for den almindelige officielle Statistik, særlig Befolkningsstatistiken og Næringsveienes Statistik. 4. Undersøgelserne bor aldeles ikke indskrænke sig til den sædvanlige Lon for Dagarbeide og for Arbeide i forskjellige Virksomhedsgrene ; men man maa ogsaa soge at konstatere de forskjellige Indtægter, der indenfor de enkelte Virksomhedsgrene oppebæres for Arbeide af forskjellig Beskaffenhed og i de forskjellige Stillinger. 5. I Forbindelse hermed bor der søges tilveiebragt Oplysninger angaaende Indtægternes Fordeling i de vigtigste Grupper af Livsstillinger og Sam- 1) I et Skrift, der er udkommet, efterat ovenstaaende var nedskrevet, og soin har til Titel: «indkomstforholdene i Kobenhavn. (Ved Marcus Rubin. Udgivet af Københavns Magistrat», 1894), er der givet meget fuldstændige Oplysninger angaaende nævnte Gjenstand for en Række af forskjellige Livsstillinger.

290 72 fundsklasser og, om muligt, ogsaa angaaende Indtægtsforholdene i de forskjellige Aldersklasser. 6. Man bør derhos søge konstateret Arbeidslonn.ens Størrelse til forskjeellig Tider og saavidt muligt følge dens Udvikling fra Aar til Aar, 7. Fremgangsmaaden ved de heromhandlede Undersøgelser vil overhovedet bero paa de forskjellige Forhold i hvert Land og paa Beskaffenheden af de forhaandenværende Materialier (Skattelister, Regnskaber eller andre offentlige eller private Optegnelser, som der erholdes Adgang til at benytte). Oplysningerne bør søges ved Henvendelse saavel til offentlige og private Arbeidsgivere som til Aibeiderkorporationer og Arbeidere. Det anbefales at lade Undersøgelserne delvis fôretage ved statistisk uddannede, særskilt udsendte Personer, der paa selve Stedet kunne have Anledning til at samtale med Arbeidsgivere, private Betjente og Arbeidere, iagttage Forholdene og knytte Forbindelser med dem, der kunne være skikkede og villige til gratis eller mod Godtgjørelse at tilveiebringe de forønskede Oplysninger. Under mere udviklede Forholde vil der kunne blive Spørgsmaal om Ansættelse af Korrespondenter paa de vigtigste Steder, der, i Lighed med de af Board of Trade ansatte, kunde indsende regelmæssige Meddelelser angaaende Arbeidsmarkedets Tilstand. 8. I Henseende til den Form, hvori de forskjellige Oplysninger skulle søges indhentede, tor det være hensigtsmæssigt efter Omstændighederne at kombinere den individuelle og den generelle Methode. I mange Tilfælde vil værdifulde Oplysninger kunne erhverves ved Afskrifter eller Ilddrag af private og offentlige Regnskabsbøger, Arbeidslister m. in. eller ogsaa ved sammes Udlaan til statistisk Benyttelse og Bearbeidelse. 9. Iværksættelse af det ovenfor antydede Program vil ikke kunne ske uden under speciel Ledelse af sagkyndige, nationaløkonomisk uddannede Personer, og mod en saadan. G-odtgjørelse, at de kunne antages varigen at ville blive knyttede til heromhandlede Arbeide. 10. For, saavidt muligt, at fremme Ensartethed mellem de socialstatistiske Undersøgelser i de nordiske Lande, ansees det ønskeligt, at Cheferne for de respektive statistiske Bureauer holder sine Kolleger à jour med disse Arbeiders Udvikling ved Tilsendelsen af de anvendte Cirkulærer, Schemaer og officielle Dokumenter indeholdende Resultater af Bearbeidelsen, samt Meddelelse af Oplysninger om private Skrifter angaaende samme Gjenstand. Derhos henstilles denne Statistik til fortsatte Overveielser og Forhandlinger mellem de nordiske statistiske Bureauer. Kristiania i Juli A. N. Kim% Til foranstaaende Satser sluttede sig følgende af Bureauchef Gad paa Fællesmodets første Dag fremlagte Redaktionsændringer: Istedetfor 1) og 2) sættes : 1) Socialstatistiske Undersøgelser angaaende Arbejdslønninger samt andre Lønnings- og Indtægtsforhold erkjendes som en Sag af saa stor praktisk statistisk Betydning; at de ikke længere bor overlades til privat Behandling alene, men snarest muligt bor. indordnes

291 73 under de 2Emner, som behandles af de tre nordiske Rigers Stats bureauer. Istedetfor 3) sættes: 2) Undersøgelserne foretages i saa nær Overensstemmelse, som ske kan, med den almindelige Befolkningsstatistik, Erh vervsstatistiken og andre statistiske Undersøgelser, der strække sig ind paa Omraader, som staa i naturlig Forbindelse med Lønnings- og Indtmgtsstatistiken. I 4) udgaar det tredje Ord qaldeles», saa at Affattelsen bliver: 3) Undersøgelserne bor ikke indskrænke sig til den sædvanlige Len for Dagarbejde og for Arbejde i forskjellige Virksomhedsgrene, men man maa ogsaa efter Om stæn dighe d erne soge at konstatere de forskjellige Indtægter, der indenfor de enkelte Virksomhedsgrene oppebæres for Arbejde af forskjellig Beskaffenhed og i de forskjellige Stillinger. Istedetfor 5) sættes: 4) I Forbindelse hermed Wr der søges tilvejebragt Oplysninger angaaende Indtægtsforholdene for de vigtigste Erhvervs- og Samfundsgrupper, om muligt tillige saaledes, at det paavises, hvorledes Indtægterne svinge for Individerne i de forskjellige Aldersklasser. Istedetfor 6) sættes: 5) Man bor derhos soge konstateret Arbejdslønnens Størrelse og dens Udviklingsgang efter Forløbet af visse bestemte Mellemrum (hvert 10de eller maaske hvert 5te Aar). Istedetfor 7) sættes 6) og tr edj e Stykk e heraf angaaende Udsendelse af statistisk uddannede Personer u d ga a r. -- De to forste Stykker forblive uforandrede. Istedetfor 8) sættes: 7) I.Henseende til den Form, hvori de forskjellige Oplysninger skulle søges indhentede, tor det maaske være hensigtsmæssigt efter Omstændighederne at kombinere den individuelle og den generelle Methode. Opmærksomheden maa ogsaa være henvendt paa, at værdifulde Oplysninger i visse Tilfælde kunne erhverves gj ennem Afskrifter eller Uddrag af private og offentlige Regnskabsbøger, Arbejdslister m. m. eller ved disses Udlaan til statistisk Bearbejdelse. Istedetfor 9) sættes: 8) Da Iværksættelsen af det ovenfor antydede Program ikk e vil kunne ske uden under speciel Ledelse af sagkyndige, nationaløkonomisk uddannede Personer, maa der gives disse en fast betrygget Stilling med et saadant V e d erlag, at de kunne antages varigen at ville blive knyttede til heromhandlede Arbejder. Den sidste Indstilling (10) forbliver uforandret. Kun mndres: 10) til 9).

292 Fortegnelse over Norges officielle Statistik med flere statistiske Værker. 1 Januar December (Catalogue de la Statistique officielle de la Norvége, publiée depuis ler janvier 1892 à 31 décembre 1894.) For Tiden indtil 1 Januar 1892 henvises til den i 1889 udgivne Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. V. med efterfølgende Fortsættelse for Tidsrummet 1 Juli December V, Norges officielle Statistik, Tredie Række (in 8vo). (Statistique officielle de la Norvége, troisième série, in 80) No De offentlige Jernbaner. Beretning om de norske Jernbaners Drift i Terminen iste Juli te Juni Afgivet til den Kgl. Norske Regjerings Departement for de offentlige Arbeider fra Styrelsen for Statsbanerne. (Rapport sur les chemins de fer publics, publié par la Direction des chemins de fer.) Kristiania XL (Anhang) 121 S Den civile Retspleie i Aaret Udgivet af det statistiske Centralbureau. (Statistique de la justice civile, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania 1892, V 4-76 S Tabeller vedkommende Norges Skibsfart i Aaret Udgivne af det statistiske Centralbureau, (Statistique de la navigation de la Norvége, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania X -I- 134 S Rekruteringsstatistik for den norske Armee for Aaret Udgiven af Forsvars-Departementets Armeeafdeling. (Statistique. du recrutement, publiée par le Ministère de la Défense Division de l'armée.) Kristiania S., 151. Tabeller vedkommende Skiftevæsenet i Norge i Aaret 1889 tilligemed Opgave over de efter Overformynder-Regnskaberne for Aaret 1889 under Rigets Overformynderiers Bestyrelse henstaaende Midler. Ud-

293 givne af det statistiske Centralbureau. (Tableaux des successions, des faillites et des biens pupillaires, publiés par le Bureau central de Statistique.) Kristiania XIV S. No Statistik over Norges kommunale Finantser i Aaret Udgiven af det statistiske Centralbureau. (Statistique des finances des communes, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania S Beretning om veterinærvamenet i Norge for året Udgiven af overlægen for det civile veterinærvæsen. (Compte rendu du service vétérinaire en Norvége en 1890, publié par le chef du service vétérinaire civil.) Kristiania S Tabeller vedkommende Norges Handel i Aaret Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Statistique du commerce, publiée par le Bureau central de Statistique,) Kristiania XX --I- 234 S Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aaret Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Tableaux du mouvement de la population, publiés par le Bureau central de Statistique.) Kristiania S Tabeller vedkommende Norges Sparebanker i Aaret Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Statistique des caisses d'épargne, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania IX 71 S Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for Aaret iste Juli 1889 til 30te Juni Udgiven af Expeditionschefen for Strafanstalt- og Fængselsvæsenet. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires, publiée par le chef d'expédition de administration des prisons.) Kristiania S Den norske Statstelegrafs Statistik for Afgiven til Departementet for det Indre af Telegraf-Direktøren. (Statistique des télégraphes de 'État, publiée par le Directeur des télégraphes.) Kristiania S Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aaret Udgiven af Expeditionschefen for Strafanstalt- og Fængselsvæsenet. (Statistique des prisons départementales, publiée par le chef d'expédition de l'administration des prisons.) Kristiania S Tabeller vedkommende Norges Postvæsen for Aaret Udgivne af Departementet for det Indre, Poststyrelsen. (Statistique postale, publiée par l'administration des postes, au Ministère de l'intérieur.) Kristiania S Beretning om de Spedalske i Norge i Femaaret Med Benyttelse af de af Overlægen for den spedalske Sygdom meddelte Opgayer udgiven af Direktøren for det civile Medicinalvæsen. (Rapport sur les lépreux en Norvége pour les années , publié par le Directeur de l'administration des affaires médicales.) Kristiania VIII 132 S Beretning om Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Norge Udgiven af Direktoren for det civile Medicinalvæsen. (Rapport sur l'état sanitaire et médical, publié par le Directeur de l'administration des affaires médicales.) Kristiania CLXXXIV S Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1891 samt Beretninger angaaende deres Drift m. v. Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Statistique des grandes pêches maritimes, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania XXVI 95 S Oversigt over Sindssygeasylernes Virksomhed i Aaret Efter de fra Asylerne indkomne Aarsberetninger udgiven af Medicinaldirektøren.

294 (Statistique des hospices d'aliénés, publiée par le Directeur de l'administration des affaires médicales.) Kristiania IV + 81 S. No Tabeller vedkommende Norges Bergvearksdrift i Aarene 1889 og Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Statistique des mines et usines en Norvége en 1889 et 1890, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania X LXIX S Den civile Retspleie i Aaret (Statistique de la justice civile.) Kristiania VI + 76 S Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aaret (Tableaux du mouvement de la population.) Kristiania S De offentlige Jernbaner. Beretning om de norske Jernbaners Drift i Terminen iste Juli te Juni (Rapport sur les chemins de fer publics.) Kristiania XLI (Anhang) 62 S Tabeller vedkommende Norges Skibsfart i Aaret (Statistique de la navigation.) Kristiania X -I S Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af Aaret Udgiven af det statistiske Centralbureau. (Statistique des établissements industriels, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania XXIV S, 171. Tabeller vedkommende Skiftevæsenet i Norge i Aaret 1890 tilligemed Opgave over de efter Overformynder-Regnskaberne for Aaret 1890 under Rigets Overformynderiers Bestyrelse henstaaende Midler. (Tableaux des successions, des faillites et des biens pupillaires.) Kristiania XIV + 51 S Rekruteringsstatistik for den norske Armee for Aaret (Statistique du recrutement.) Kristiania S Tabeller vedkommende Norges Sparebanker i Aaret (Statistique des caisses d'épargne.) Kristiania X -I- 71 S Tabeller vedkommende Norges Handel i Aaret (Statistique du commerce.) Kristiania XXI -I S Beretning om Skolevæsenets Tilstand i Kongeriget Norge for Aaret Udgiven af Kirke- og Undervisnings-Departementet. (Statistique de l'instruction publique, publiée par le Ministère des Cultes et de l'instruction publique.) Kristiania S Den norske Statstelegrafs Statistik for (Statistique des télégraphes de l'état.) Kristiania S Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for Aaret 1ste Juli 1890 til 30te Juni (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) Kristiania S Statistik over Norges kommunale Finantser i Aaret (Statistique des finances des communes,) Kristiania XXXIII -I- 99 S Tabeller vedkommende Norges Postvæsen for Aaret (Statistique postale.) Kristiania VI + 53 S Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aaret (Statistique des prisons départementales.) Kristiania _ Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året (Compte rendu du service vétérinaire.) Kristiania VIII S Tabeller vedkommende Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger, forsaavidt angaar dens Virksomhed i Aarene Udgivne af Departementet for de offentlige Arbeider.!' (Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie, publiée par le Ministère des Travaux publics.) Kristiania X S.

295 No Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1892 samt Beretninger angaaende deres Drift m. v. (Statistique des grandes pêches maritimes.) Kristiania XIV 4-99 S Tabeller vedkommende Norges Kriminalstatistik for Aaret Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Statistique de la justice criminelle, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania S Beretning om Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Norge (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Kristiania OLIV H- 336 S Den civile Retspleie i Aaret (Statistique de la justice civile.) Kristiania S De offentlige Jernbaner. Beretning om de norske Jernbaners Drift i Terminen lste Juli te Juni (Rapport sur les chemins de fer publics.) Kristiania XLII S. (Anhang) 57 S Tabeller vedkommende Norges Kriminalstatistik for Aaret (Statistique de la justice criminelle.) Kristiania S Oversigt over Sindssygeasylernes Virksomhed i Aaret (Statistique des hospices d'aliénés.) Kristiania IV + 72 S. d- 44 S Tabeller vedkommende Skiftevæsenet i Norge i Aaret 1891 tilligemed Opgave over de efter Overformynder-Regnskaberne for Aaret 1891 under Rigets Overformynderiers Bestyrelse henstaaende Midler. (Tableaux des successions, des faillites et des biens pupillaires.) Kristiania S Tabeller vedkommende Norges Handel i Aaret (Statistique du commerce.) Kristiania XXII 234 S Tabeller vedkommende Norges Skibsfart i Aaret (Statistique de la navigation) Kristiania XI S Tabeller vedkommende Norges Sparebanker i Aaret (Statistique des caisses d'épargne.) Kristiania X + 71 S Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aaret (Statistique des prisons départementales.) Kristiania S Beretning om Skolevæsenets Tilstand i Kongeriget Norge for Aaret (Statistique de l'instruction publique.) Kristiania LI S Statistik over Norges kommunale Finantser i Aaret (Statistique des finances des communes.) Kristiania S Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året (Compte rendu du)ervice vétérinaire.) Kristiania XI S Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for Aaret iste Juli 1891 til 30te Juni (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) Kristiania S Rekruteringsstatistik for den norske Armee for Aaret (Statistique du recrutement.) Kristiania S. 200 Den norske Statstelegrafs Statistik for (Statistique des télegraphes de l'état.) Kristiania S Tabeller vedkommende Norges Postvæsen for Aaret (Statistique postale.) Kristiania VI + 54 S Folketællingen i Kongeriget Norge Iste Januar Folkemængde i Rigets forskjellige administrative Inddelinger. Udgivet af det statistiske Centralbureau. (Recensement du ler Janvier 1891: Population des Divisions administratives, publié par le Bureau central de Statistique.) Kristiania X S Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1893 samt Beretninger angaaende deres Drift m. v. (Statistique des grandes pêches maritimes.) Kristiania XIV S.

296 5 No Den civile Retspleie i Aaret (Statistique de la justice civile.) Kristiania S Fattigstatistik for Aaret Udgiven af det statistiske Centralbureau. (Statistique de l'assistance publique, publiée par le Bureau central de Statistique.) Kristiania XXVII S Beretninger om Amternes økonomiske Tilstand i Femaaret Udgivne af det statistiske Centralbureau. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période , publiés par le Bureau antral de Statistique.) I. (Smaalenene-Lister og Mandal.) Kristiania a S. II. (Stavanger-Finmarken.) Kristiania S. VI. Andre statistiske Værker, udgivne af det statistiske Centralbureau. (Autres publications du Bureau central de Statistique.) Statistique internationale. Navigation maritime. IV. Mouvement de la navigation. Ouvrage rédigé par A. N. Kicer. Publié par le Bureau central de Statistique du Royaume de Norvége. Christiania to. LXXXIII S. Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Tolvte Aargang Udgivet af det statistiske Centralbureau. (Annuaire statistique de la Norvége. Douzième année Publié par le Bureau central de Statistique.) Kristiania vo. 148 S. - Trettende Aargang (Treizième année ) ib vo. 184 S. - Fjortende Aargang (Quatorzième année ) ib vo, 198 S. Meddelelser fra det statistiske Centralbureau. Tiende Bind Kristiania vo. 188 S. Med Tillæg No. 1: Tømmerflødning i de norske Vasdrag i Aarene S.,1 2: Statistik vedkommende Valgmandsvalgene og Storthingsvalgene (Udarbeidet af J. Uthei m.) 39 S. - Ellevte Bind ib vo. 234 S. - Tolvte Bind ib vo. 210 S. Med Tillæg No. 1 : Forhandlinger ved det i Kristiania den 21, 22, 23 og 24 August 1894 afholdte nordiske statistiske Mode. 73 S. - 2: Fortegnelse over Norges officielle Statistik med flere statistiske Værker. 1 Januar December S. Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 31 Januar Udgiven af det statistiske Centralb -ureau. Kristiania vo. 94 S.

297 Indhold. (Table des matières.) 1. Befolkning. (Population.) Side. Folketælling. (Recensement.) (Pages.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No Folkemængdens Bevægelse. (Mouvement de la population.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No Stemmeret, Valgstatistik. (Statistique électorale) Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, Tiende Bind, Tillæg No Rekrutering. (Recrutement.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Det civile Medicinalvæsen. (Service de santé.) Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene. (État sanitaire et médical.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No De Spedalske. (Lépreux.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No Veterinærvæsen. (Service vétérinaire.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Sindssygeasylerne. (Hospices d'aliénés.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No

298 7 5. Retsvæsen. (Justice.) Side (Pages.) Kriminalret. (Justice criminelle.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No Skiftevæsen. (Successions et faillites, biens pupillaires.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Civilret. (Justice civile.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No No Strafarbeidsanstalter, Distriktsfængsler. (Établissements pénitentiaires, prisons départementales.) Strafarbeidsanstalter. (Établissements pénitentiaires.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Distriktsfængsler. (Prisons départementales.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Fattigvæsen. (Assistance publique.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No Skolevæsen. (Instruction publique.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No Beretninger om Rigets økonomiske Tilstand. (Rapports sur retat économique des prefectures.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No

299 lo. Faste Ejendomme, Jordbrug, Skovvæsen. (Prop?' iétés foncières, agriculture, forêts) Side (Pages.) Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, Tiende Bind, Tillæg No Fiskerier. (Niches) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Bergværker. (Mines et usines.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No Fabriker, industrielle Forhold, Arbeidslen. (Industrie, salaires des ouvriers.) Norges officielle Statistik, Tredie RTkke No Kommunikationsvæsen. (Communications.) Jernbaner. (Chemins de fer.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No. 147 No No Statstelegrafen. (Télégraphes de l'état.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Postvæsen. (Postes). Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Handel og Skibsfart. (Commerce, navigation.) Handel. (Commerce.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No

300 Skibsfart. (Navigation.) Side. (Pages.) Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Sparebanker. (Caisses d'épargne. Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Assurance. (Assurances. Norges officielle Statistik, Tredie Række No Finantser. (Finances.) Kommunale Finantser. (Finances des communes). Norges officielle Statistik, Tredie Række No No No Forskjellige Værker. (Publications diverses.) Statistique internationale. Navigation maritime: Mouvement de la navigation Statistisk Aarbog. (Annuaire statistique) Meddelelser fra det statistiske Centralbureau. (Journal d/u Bureau central de Statistique) 5 Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Fortegnelse over Norges officielle Statistik na. V...

301 De statistiske Værker kunne, forsaavidt Beholdning haves, erholdes tilkjobs hos Bureauets Kommissionær D'Hrr. H. Aschehoug & Co. i Kristiania. Prisen for Norges officielle Statistik Tredie Række er i Almindelighed Kr pr. Hefte. Forsaavidt betraaffer de i nærværende Fortegnelse opførte Hefter, bemærkes dog: Hefte No. 206 koster Kr pr. Del. Hefterne No. 147, 149, 154, 162, 163, 168, 169, 170, 174, 175, 182, 183, 185, 187, 191, 192, 195, 197, 203 koster Kr , 177, 198 koster Kr Statistisk Aarbog koster Kr pr. Aargang. (Aargangene swages underet for Kr ) Meddelelser fra det statistiske Centralbureau koster Kr pr. Bind. (De 10 første Bind sælges underet for Kr ) Af efternmvnte Hefter er Bureauets Beholdning meget knap, hvorfor man vil være taknemlig for at erholde tilstillet Exemplarer af samme, der muligvis maatte kunne undværes: Folkemængdens Bevægelse , 1866, Kriminalstatistik 1883, Beretninger om den økonomiske Tilstand i Femaarene , , , Handelsstatistik 1880, 1882, Skibsfartsstatistik Sparebankstatistik Oversigt over Kongeriget Norges Indtægter og Udgifter Kommunale Finantser 1866, Det statistiske Centralbureau, Kristiania i Januar 1895.

302 Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet folgende Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I, II, III, IV. Christiania 1876, 1881, 1887, International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Fjortende Aargang, Kristiania (Annuaire statistique de la Norvége.) Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Tolvte Bind, Kristiania (Journal du Bureau central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 31 Januar Kristiania Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni Kristiania Do. for Tidsrummet 1 Juli December 1891 og for Tidsrummet 1 Januar December 1894, trykte som Tillseg til Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, Niende Bind og Tolvte Bind. Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser. Samtlige Værker er at erholde tilkjobs hos H. Aschehoug & Co., Kristiania. 27 Februar (

303 [