Norges officielle Statistik, Anden Rækker (Statistique fiddle de la Norvége, deuxième série,)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Anden Rækker (Statistique fiddle de la Norvége, deuxième série,) A. No. 1. Skolestatistik 1875, 1880, (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. I. Fattigstatistik 1878 & 1879, 1880, (Statistique de l'assistance publique, 3 volumes.) B. 1. Kriminalstatistiske Tabeller 1879, 1880, (Statistique de lajustice criminelle, 3 volumes.) B. 2. B. 3. Skifteveesenet SO, (Tableaux des successions et faillites, 2 volumes.) b)rigets Strafarbeidsanstalter 1879, 1880 (lote Halvaar) 1880/81, , 1882/83. (Rap- ports sur les établissements pénitentiaires, 4 volumes.) C. I. a) Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketmllingen i Norge i Januar (Études démographiques sur les résultats rio recensement général du 31 décembre 1875, 1 volume.) 1. b) Folkemængdens BevEegelse (I. Tabeller for hvert af Aarene II b. C. Sammendrag at Tabellerne for Aarene ), 1881, 1882, (Mouvement de la population, 8 volumes.) C. 2. Femaarsheretninger om Amternes Økonomiske Tilstand for (Rapports quinquennaux sur l'état économique des prefectures, 2 volumes.) C. 3 a. Norges Handel 1880, 1881, 1882, (Tableaux du commerce, 4 volumes.) 3 b. Norges Skibsfart 1870, 1880, 1881, 1882, (Tableaux de la navigation, 5 volumes.) C. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1878, 1870, 1880, (Rapports sur l'état C. 6 b, Sindssygeasylernes Virksomhed 1880, 1081, 1882, (Statistique des asiles d'aliénés, sanitaire et medical, 4 volumes.) 1 volumes.) Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (Statistique C. de l'institution genérale des assurances des ntiments contre l'incendie, 1 volume.) C. 8. De offentlige Jernbaner (Sammendrag af Direktionernes Driftsberetninger) 1879/80, 1880/81, 1881/82, 1882/83, 1881/81. (Résumé des rapports annuels sur l'exploitation des chemins de fer norvégiens, 5 volumes.) Norges Fiskerier 1079, 1880, 1881, 1882, (Grandes pcmhes maritimes, 5 volumes.) C. Le volume pour 1881 eontient un résumé en anglais pour les années 1866 N C Norges kommunale Finantser 1878, 1879, (Finances des communes, 3 volumes.) C. 12. Norges Bergvmrksdrift , (Tableaux de l'exploitation des mines et usines, 2 volumes.) C. 13. Norges Fabrikanlmg den late November (Renseignements statistiques sur les établissements industriels, 1 volume.) C. 16. Uddrag af Aarsberetniuger fra de forenede Rigers Xonsuler for Aaret 1880, 1881, 1882, D. 2. Norges Sparebanker , 1379, 1880, 1881 & 1882, (Statistique des caisses (Rapports consulaires, 4 volumes.). d'épargne, 5 volumes.) B. i Rekruteringsstatistik for den norske Armee , (Statistique du recrutement,'2 volumes.) F. 1. Den norske Statstelegraf 1880, 1881, 1882, (Statistique des télégraphes de l'état, 4 volumes.) F. Norges Postvæsen 1880, 1881, 1882, (Statistique postale, 4 volumes.) Fortsættelse: se Omslagets &lie Side. io -

3 MEDDELELSER FRA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. TREDIE BIND KRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI

4 Indhold. Afhandlinger.og Notitser. Side. Udvandringen fra Norge i Fældede Rovdyr og Rovfugle i Norges Landbrug i Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene Midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene Tømmerflødning i de norske Vasdrag i Aarene (Af Forstkandidat A. K. Myhrvold.) 21, 57 og 81 Udvandringen fra Norge i BrEendevinssamlagene i Norges Sparebanker ved Udgangen af Fældede Rovdyr og Rovfugle i Beretning til Indredepartementet fra Direktør lifter om de internationale sta tistiske Wider i Paris og London i Opgave over Salg af faste Ejendomme og GjennemsnitsvEerdi pr. Skylddaler i Tabel over de private Aktiebankers Virksomhed i Frugtbarhedsforholclene i Ægteskabet. (Af Direktor KiEer.) 144 Formue og Indtægt efter Skatteligningen for Tabel over de gjensidige Skibsassuranceforeningers Virksomhed i Undersøgelse angaaende Antallet af fremmede Reisende i Norge Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsilsringsindretning den 31te December Civil Retsstatistik Tabeller. Opgaver (maanedsvis) over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Foreløbige Opgaver (maanedsvis) over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Norges Trælastudførsel Januar November 1885 (maanedsvis). Rigets Toldintrader i 1885 (maanedsvis). Brændevins- og Malttilvirkning saint Afgift deraf Januar November 1885 (maanedsvis). Jernbanernes Indtægter December 1884 Oktober 1885 (rnaanedsvis). Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i 1885 (maanedsvis).

5 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No. I In dh o 1 d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Januar 1885 (Side 1). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Januar 1885 (Side 2). 3. Rigets Toldintrader i Januar 1885 (Side 3). 4. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Januar 1885 (Side 4). 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Januar 1884 Januar 1885 (Side 5). 6. Jernbanernes Indtægter i December 1884 (Side 5). 7. Udvandringen fra Norge i 1883 (Side 6). 8. Fældede Rovdyr og Rovfugle i 1883 (Side 8). 9. Norges Landbrug i 1884 (Side 10). 10. Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene (Side 15). 11. Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene (Side 16). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Januar Maaned Januar Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Tromsø til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Sild.. Tdr Tran,." Ialt Rogn Tørfisk kg Klipfisk Stkr Anden i Fartøi saltet Fisk kg. - Foust. Tdr

6 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Januar Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Artikler. ø. rzl rd to rcl ea PI X Januar ludforsel. 1. Smør 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 10. Tobaksblade. 11. Brændevin og Spiritus. 12. Vin paa Foustager. 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 520) 16. Petroleum, Paraffinolie 17. Salt (Kogsalt) Stenkul 19. Maskiner kg. hl. kr , ? ? Udførsel. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tran 10. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15 Træmasse, vand tør Fyrstikker. 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm )). 21. Nikkelmalm.. kg. - hl. - kg. kg ' ? i i Herunder, ogsaa endel Skjærsten.

7 3. Rigets Toldintrader i Januar Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Januar Maaned Udførselstold af 272 Trælast Kr V- Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr. I B. I de 7 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr ' Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr SOO 000 C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Januar Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift.--, * Laste- og Fyrpenge.... Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr t

8 4. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de 5 forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin: ' September December Januar Liter i õ Tilsammen Liter B. Tilvirkning af Malt: September December Januar Tons 7 394: i Tilsammen Tons o o C. Produktionsafgift af Brændevin: September December Januar Kr J Tilsammen Kr D. Produktionsafgift af Malt: September December Januar Kr Tilsammen Kr

9 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Januar 1884 Januar = Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Januar Februar.. Marts April -- Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar ' Jernbanernes Indtægter i December Maaned ( 884. Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. 'Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Kr. Kr. Fredrikshald Grændsen Kristiania Fredrikshald 1) Hovedbanen Kongsvingerbanen Nordbanerne Deraf: Hedemarksbanen Merakerbanen Kristiania DrammenbanQn Drammen Randsfjordbanen.. Grevskabsbanen 2) Jtederbanen V ossebanen 3) Tilsammen I I samme Tidsrum / e i) Banestrækningen Ski Sarpsborg, 80 Sm.,' aabnet 24de November ) Laurvik Skien, 46 3) Aabnet lite Juli 1883.

10 7. Udvandringen fra Norge i I Tilslutning til de i lste Bind, Side 89 o. fig., og 2det Bind, Side , meddelte Opgaver hidsættes følgende tvende Tabeller, der indeholde Oplysning om : a) den samlede norske Udvandring i 1883, amtsvis, samt fordelt efter Kjøn og Alder; b) den samlede Udvandring over Norge i 1883, fordelt efter Maaneder, Nationalitet, Indskibningshavne o. s. v. a) Den norske Udvandring i 1883, amtsvis, fordelt efter Kjøn og Alder. Amtei. Deraf var: Mænd. Kvinder Aar. De Udvandredes Alder: Aar Aar. 65 Aar og derover. Samlet Antal norske Udvandrede. flopgivet. 496 Smaalenene Akershus Kristiania Hedemarken. Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedentes Lister og Mandal. Stavanger... SOndre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal SOndre Trondhjem Nordre Trondhjem. Nordland Troms0 Finmarken ' Bygderne Tils. Š154 Byerne Riget

11 b) Den samlede Udvandring over Norge i 1883, fordelt efter Maaneder,.Nationalitet, Indskibningshavne m. v. Maan.eder. Samlet Udvandring over Norge. Norske. Deraf var : -Udvandring over de enkelte Havne: Deraf med: Svenske. Andre. Kristiania. Kristianssand. Stavanger. Bergen. Trondhjem. Andre Byer. Dampskib. Seilskib, Januar 138 Februar 542 Marts April Mai Juni Juli August September Oktober 881 November. 418 December. 114 Tilsammen

12 8 8. Fældede Rovdyr og Rovfugle i Antal Præmier udbetalte for dræbte Rovdyr og Rovfugle har i 1883 sammenholdt med Aareno ) udgjort : A in t e r. Bjørne. Ulve. Gauper. Jerve. Ræve 2). Orne. Hønsehøge. imaalenene k.kershus ) Iedemarken Cristians ` uskerud Farlsberg og Laurvik ratsberg iedenws Aster og Mandal Eitavanger ndre Bergenhus ordre Bergenhus iomsdal ;Ondre Trondhjem ordre Trondhjem ordland L'romsØ inmarken Ialt I efternævnte Amter er derhos ifølge derom af vedkommende Amtsformandskab fattet Beslutning udbetalt Præmie for folgende Dyr Hu broer Smaalenene Akershus Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Nordland ') Oplysning om de i tidligere Aar udbetalte Præmier findes i iste Bind, Side 144, og 2det Bind, Side 57. 2) Ræven er først i optaget blandt de præmiedygtige Rovdyr. De i tidligere Aar udbetalte Præmier gjælde derfor kun enkelte Amter, hvor der ifølge derom af vedkommende Amtsformandskab fattet Beslutning har været udbetalt Præmie. 3) Heraf 6 Falke.

13 9 -- Rayne i Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Tromsø Kraaker og Skjærer K. S. K "'"-St- K ;:- -11"."--S. Akershus. _.. _ Kristians _..., Jarlsberg og Laurvik ; Søndre Bergenhus ' Nordre Bergenhus Romsdal Af foranstaaende Tabeller sees : Af Bj ø ruse er der i 1883 fældet færre end i noget tidligere Aar med Undtagelse af 1881, der opviser det samme Antal. Over Halvdelen falder paa Nordre Trondhjems, Bratsbergs og Buskeruds Amter, nemlig resp. 21, 17 og 11 mod. 14, 19 og 9 i I Nordre Bergenhus Amt, der i 1882 kunde opvise et Antal af 17 Bjørne, er der i 1883 kun fældet 7. Antallet af fældede Ulve er tiltaget noget. Medens samtlige i 18,82 med Undtagelse af 2, sog i 1881 med Undtagelse af 1 dræbtes i.finmarkens Amt, er der i 1883 fældet ikke mindre end 14 Ulve i Søndre Trondhjem.s Amt. Af de øvrige 18 kommer 17 paa Finmarken. Af Gaup er er der fældet flere end i Bratsbergs Amt staar West med 20, dernæst kommer Nordre Trondhjem med 13 og Nordland med vare de tilsvarende Tal 5, 14 og 4. Af Jerve er der fældet langt færre end i de foregaaende Aar. Finmarkens Amt staar som sædvanligt høiest, Men har dog et betydeligt mindre. Antal at opvise end i 1882, nemlig 17 mod 49. Dernæst kommar Kristians Amt med 12 eller det samme Antal som i 1881, medens der i 1882 ingen fældedes.. Antallet af dræbte Ræ ve er gaaet betydeligt ned mod de tre foregaaende Aar, nemlig til mod i 1882, i 1881 og i Det er fornemmelig i Landets 5 nordlige Amter, at der er Nedgang, og da især i Finmarken, hvor Antallet af fældede Ræve er forsvindende sammenlignet med tidligere Aar. I de øvfige. Amter er der derimod paa et Par Undtagelser nær Stigning mod 1882: Nærmere Oplysninger om *Forholdet findes i omstaaende Tabel, der viser Antallet af Præmier udbetalt for Ræv i de 4 sidste Aar.

14 10 Amter M111 Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenies Lister og Mandal. * Stavanger Søndre Bergenhus. Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms0 Finmarken ' Z Ialt Af Otne og Hønsehøge er der fældet flere end i Det største Antal Orne falder saavel i 1883 som i 1882 paa Nordlands Amt,.nemlig resp. 319 og 201. Dernæst kommer Tromso Amt med 314 mod 40' i I 1883 er altsaa næsten det halve Antal Orne fældet i disse to Amter. Af Honsehøge ere de fleste fældede i Søndre Trondhjems, Smaalenenes og Nedenws Amter, nemlig 457, 428 og 421 mod 136, 364 og 361 i Med Hensyn til Præmier udbetalte for Hub r o er, Ravn e, Kr a ak er og S kj ærer henvises til ovenstaaende Tabeller, hvoraf det vil sees, at siden 1883 udbetales ogsaa i Smaalenenes Amt Præmier for Hubro, i Tromso Amt for Ravn og i Kristians Amt for Kraake og Skjære. 9. Norges Landbrug Om Uds igtern e fo r Høsten har Landbrugsdirektøren under 30te August 1884 afgivet følgende Beretning til Indre-Departementet: Efter de fra Amtmændene modtagne Beretninger, der er afgivne i Tiden fra 28de Juli til 21de August, har man herved den Ære at. fremkomme med Beretning om Udsigterne for Høsten : I det Søndenfjeldske kom Vaaren sent, og en kold og tør Forsommer satte saavel Ager som Eng betydeligt tilbage ; først i Slutningen af Juni og i Begyndelsen af Juli indtraadte varmt drivende Veir næsten overalt med lidet Regn., der i Midten af Juli afløstes af ustadigt, regnfuldt og tildels koldt Veir, hvorved Hobjergningen mangesteds forsinkedes, navnlig i Kristians Amt, medens denne dog i det Hele er foregaaet under gunstige Vilkaar.

15 11 Paa Vestlandet indtraadte Vaaren efter en saagodtsom sneløs Vinter tidlig, og Vaararbeidet afsluttedes i Almindelighed noget før end sædvanligt, men en kold og tør Forsommer hemmede ogsad her Vegetationens Udvikling, indtil varmt Veir i Slutningen af Juni rettede noget lierpaa. I Nordlands Amt var Marken efter en mild Vinter saagodtsom fri for Tæle, men Vaararbeidet blev dog betydeligt forsinket. paa Grund af koldt Veir i hele Mai, først i Midten af Juni indtraadte. en mildere Temperatur, tildels ledsaget af velgjørende Regn, medens Juli i det Hele var tør. I Tromso Amt blev Markerne efter en mild Vinter med ringe Snemængde tidlig snebare, og det *saa i April ud til at ville blive tidlig Vaar, men i Mai indtraf koldt og tort Veir med nordlige og vestlige Vinde, der vedvarede udover i Juni, først i Begyndelsen af Juli blev Temperaturen mildere. I det store maa Udsigterne for det hele Land betragtes som lovende et almindeligt Middelsaars Udbytte eller derunder, undtagen hvad Potetesavlingen angaar, da denne saagodtsom overalt lover et godt Udbytte. Høhøsten angives i det SOndenfjeldske at were omtrent som et Middelsaar, men under et - saadant i de sydlige Herreder af Smaalenene, i Ringsaker af Hedemarkens Amt hvor navnlig den naturlige Eng har lidt af Tørke, i Buskeruds Amt og i Jarlsberg og Laurviks Amt; da imidlertid Indhøstningen som nævnt i Almindelighed har foregaaet under gunstige Vilkaar, antages Kvaliteten at være god. I Nedentes og Lister og Mandals Amter antages Høavlingen at være ringere end i et Middelsaar. I Stavanger Amt, i de bergenske Amter og i Romsdals Amt er Udsigterne derimod ganske gode, i Særdeleshed i Søndre Bergenhus Amt, hvor det i flere Distrikter tegner til et endog meget godt Middelsaar. I det Nordenfjeldske antages Udbyttet at blive omtrent som i et Middelsaar, undtagen i Beieren, i den Øvre Del af Saltdalen, i Mo og i større Dele af Hemnws i Nordlands Amt, hvor Høhøsten ansees for mislykket. I Nordre Trondhjems Amt og i søndre Helgeland i Nordlands Amt antages Udbyttet at være som i et godt Middelsaar. Sæter dr ift e n. Flytningen til Sæteren er i Buskeruds Amt foregaaet senere end sædvanligt; Havnegangene vare daarlige ved Ankomsten, men have dog senere taget sig noget op. I Bratsbergs Amt synes Sæterdriften derimod at love god Afkastning, hvorimod den i de bergenske Amter ikke antages at ville give vanligt Udbytte ; Beiterne og Udslaatterne er i flere Distrikter i Hardanger og Voss Fogderi ødelagte- af Markmus og i Nordre Bergenhus Amt har Kreaturerne lidt ondt under Uveir. Vint e rsæ den angives over det hele Land at staa ganske lovende og at ville give omtrent et Middelsaarsudbytte, undtagen i Kristians Amt, i Buskeruds Amt, i Lister og Mandals Amt, i søndre Helgeland og Salten af Nordlands Amt saint i Tromsø Amt, hvor Udbyttet befrygtes at ville blive under et Middelsaar. Fleresteds i det Søndenfjeldske klages over Ugræs i Agrene, hvorhos voldsomme Regn- og Hagelbyger har anrettet stor Skade paa Agrene i Dele af Bratsbergs Amt og i enkelte Dele af Strinden og Guldals Fogderi samt i Hevne af Fosen i det Nordenfjeldske.

16 12 Vaarsæden antages i det SOndenfjeldske og i Nordlands og Tromsø Amter at ville give et lidet tilfredsstillende Udbytte og der klages jevnlig over meget.ugræs og Mark ; paa Vestlandet og i de trondhjemske Amter staar Sæden derimod i det Hele bedre og lover næsten overalt et 1V1iddelsaars Udbytte. Po tet e rne staar efter Beretningerne næsten overalt særdeles lovende undtagen i Dele af Kristians Amt. I Hallingdal og i Numedal og Sandsvær i Buskeruds Amt, paa hoiereliggende Steder i Bratsbergs Amt, i Sætersdalen i Nedenæs Amt, paa enkelte. Steder i Lister og Mandais Amt samt i Sondre Trondhjems Amt har Nattekulden anrettet nogen Skade ; om Sygdom nævnes ikke. Fr ugt avlen antages at ville give et ringe Udbytte. Beretning fra Amtmanden i Finmarkens Amt er endnu ikke modtaget." Om HOB t ens Udfald har Landbrugsdirektøren under 1 lte December 1884 afgivet folgende Beretning til Indre-Departementet:, Efter de fra Rigets Amtmænd modtagne Beretninger, der er givne i Tiden fra 21de Oktober til 26de November, har man herved den Ære at meddele Følgende angaaende Udfaldet ;if indeværende. Aars Iløst : Veiret har i Lobet af Sommeren og Hosten udover været mildt og tort. Avlingen er derfor næsten overalt indbjerget under de gunstigste Omstændigheder. Navnlig paa Grund af Kvalitetens Godhed maa indeværende Aars Host i det Hele og Store betegnes som et godt Middelsaar for Kornets Vedkommende og,.naar de nordligste Amter undtages, som et 1VIiddelsaar eller maaske noget over for Høets Vedkommende. Derimod er Potetavlen, der lovede godt, saagodtsom over det hele Land betydelig forringet paa Grund. af Sygdom, Høhøs ten har i det Søndenfjeldske saagodtsom overalt faldt meget godt ud. Vistnok har fleresteds, saaledes i Aker og Follo Fogderi, i enkelte Herreder i Smaalenene, i Ringsakers Herred, i Laurviks Fogderi samt i Lister og Mandais Amt, Hømængden tildels været mindre end i et Middelsaar og specielt mindre end i det udmærkede HOaar i 1883, men det gunstige Veir under Høstningen bevirkede en saa god Kvalitet, at Foderværdien endog paa disse Steder antagelig naar et Middelsaar. I Sætersdalens Fogderi, hvor Udbyttet idethele kuu er som i et knapt Middelsaar, var især Heislaatterne daarlige paa Grund af forliden Sommervarme. De sydlige Dele af nævnte Fogderi gav derimod et meget godt Udbytte.. I det Vestenfjeldske og i de trondhjemske Amter er HOavlen ligeledes idethele god., Navnlig er dette Tilfældet i Søndre Bergenhus Amt, hvor drivende Veir saagodtsom over hele Amtet har bevirket et godt og i flere Distrikter et meget godt Middelsaars Udbytte. I Nordre Bergenhus er dog HOsten noget knap, og falder tildels under et Middelsaar i nogle Distrikter af Romsdals Amt. I flere. Distrikter i SOndre Trondhjems Amt betegnes derimod Avlen endog som rigelig og naar ligeledes inden Nordre Trondhjems Amt i StjOr- og Værdalen og i InderOen et godt Middelsaars Udbytte.

17 -- 13 I Nordlands, Tromsø og i store Dele af Finmarkens Amt er Høhøsten nærmest paa Grund af Tørken bleven meget mindre end i et Middelsaar. I Nordlands Amt bar Høsten kun i enkelte Herreder som i Lur0 naaet et Middelsaar, men i Beieren, Saltdalen og Mo er Udbyttet meget misligt. Indsamling af Fodersurrogater har derfor fundet Sted i betydelig Udstrækning. I Tromsø Amt sættes Udbyttet til neppe over 2/3 af et Middelsaar. I Finmarkens Amt naar.udbyttet henimod et Middelsaar i Altens Fogderi, i de ydre Distrikter af Hammerfest Fogderi og i Tanadalen, men i Amtets øvrige Dele er det betydeligt under. Høet er forøvrigt i alle tre Amter kommet velbjerget i Hus, kun i Nordvaranger i Finmarkens Amt vanskeliggjorde taaget og regnfuldt Veir Indbjergningen, saa at Høet der tildels har taget Skade. I Nordlands og Tromso Amter maa Besætningerne reduceres betydeligt. Høstbeitningen har over det hele Rige "paa Grund af den milde Host kunnet foregaa betydeligt længere end sædvanligt., Paa Østlandet har Sæterdri ft en givet tilfredsstillende Udbytte. Paa Vestlandet, hvor det kolde Foraar gjorde Fjeldbeiterne sent tilgjængelige, er Udbyttet mindre end sædvanligt. Udbyttet af Budraatten i Maalselven blev adskilligt over forrige Aars. V in ters wde n, hvoraf der forøvrigt i flere Distrikter ifjor saaedes mindre end sædvanligt, har iclethele slaaet godt til og giver et Middelsaars, tildels endog et godt Middelsaars, Udbytte. Det er kun i enkelte Distrikter, som i de sydlige Dele af Kristians Amt, i Ringsaker, at Udbyttet har været mindre godt, og i Solør, hvor Vintersæden tildels døde ud. Vaarsæden bar i det Store taget over det hele Land givet et godt Middelsaars Udbytte. Stærk Varme og Tørke har vistnok paa flere Steder i det Vesten- og Nordenfjeldske fordrevet Kornet noget og gjort det mindre kjernefuldt, men Kvaliteten synes forøvrigt næsten overalt at være fortrinlig. I Kraakstad i Akershus Amt har Rust gjort Skade paa Kornet. Forøvrigt hører man kun enkeltvis om forringet Kvalitet, saaledes fra Kystdistrikterne i Laurviks Fogderi, hvor Høstningen var sen, og fra Sætersdalen paa Grund af uheldigt Høstningsveir. Det er imidlertid kun undtagelsesvis, at Kornhøsten ikke har naaet Middelsaars Udbytte, saaledes i Lister og Mandais Amt, i søndre SøndmOre og i Inderøen. Uagtet ogsaa i Nordlands og Tromsø Amter Kornet led adskilligt ved Tørken, er clog Avlen gjennemgaaende ogsaa der meget tilfredsstillende. I Nordlands Amt er der paa sine Steder (i Stegen og Skjerstad) naaet adskilligt over et Middelsaars Udbytte, og i Tromso, hvor Kornet idethele blev fuldvægtigt og modent, har Høsten idethele været bedre end i et almindeligt Aar. For Finmarkens Amt bemærkes, at det i Alten udsaaede Byg saavel i kvantitativ som i kvalitativ Henseende har givet et meget godt Udbytte. Som meddelt i Beretningen om Udsigterne for Høsten, lovede Pot et ern e en særdeles god Iløst. Det tørre Veir udover Høsten har imidlertid skadet Væxten, og Sygdom har angrebet Knollerne saagodtsom over hele Riget. I

18 14 Kristiania Stift har Potetavlen desuagtet givet et Middelsaars eller maaske tildels noget under et Middelsaars Udbytte. Fra Akershus Amt meldes specielt, at hvor man har benyttet de i den senere Tid indførte nye Potetsorter ( Champion" og Magnum bonum"), har Udbyttet været udmærket og Knollerne fri for Sygdom. I Hamars Stift gav Poteterne. i Hedemarkens Amt en meget stor Afkastning i SolOr var Avlen endog uhørt rig, uden at Tørraaddenheden, som har vist sig over hele Hedemarkens Fogderi og i -et Par Distrikter af Vinger og Odalen, har anrettet nogen væsentlig Skade. I Kristians Amt har Avlen med Undtagelse af nordre Gudbrandsdalen og Dele af Toten, hvor den var mindre heldig, givet et Middelsaars, tildels endog et godt Middelsaars Udbytte, uagtet Tørraaddenheden ogsaa her har optraadt i de fleste Distrikter. I Kristianssands Stift naar Høsten med Undtagelse af Stavanger Amt, hvor Udbyttet er tilfredsstillende, i flere Distrikter endog meget godt forøvrigt ikke op til et Middelsaars Udbytte. I Bratsbergs Amt, hvor Potetavlen lovede et mere end almindeligt Udbytte, har Avlen været ringe, dels fordi Græsset i Sommerens Løb beskadigedes af Frost, og dels fordi Sygdom angreb Planterne. I Rauland er saaledes Høsten ganske mislykket. Inden Nedenaas Amt har Høsten været daarlig i Valle og Bygland samt enkelte Distrikter af Nedenses, i hvilke sidste den endog betegnes soin tildels mislykket. I de indre Distrikter i Søndre Bergenhus Amt er Avlen tilfredsstillende, i Kystdistrikterne, hvor Tørraaddenhed har optraadt stærkere, derimod mindre. I Nordre Bergenhus Amt har Poteterne faldt smaa og Avlen idethele noget knap.. I Romsdals Amt, i de trondhiemske Amter og i Nordlands Amt har Potetavlen for største Delen været meget uheldig og Udbyttet idet7 hele meget under et IVIiddelisaar. Navnlig har Høsten været mislig i hele Romsdals Amt, inden Søndre Trondhjems Amt i Strinden og Selbu Fogderi (dog med Undtagelse af Strindens Herred) og i hele Fosens Fogderi, hvor Udbyttet neppe naar Halvdelen af et almindeligt Aars. I Ørkedal i Søndre Trondhjems Amt er Avlen derimod meget bedre. Inden Nordre Trondhjems Amt er der i Inderøens Fogderi høstet betydeligt under et Middelsaars Udbytte, og i Sødistrikterne i Namdals Fogderi maa Avlen ansees som mislykket. I Nordlands Amt led Potetesagrene betydeligt af Tørken, saaledes at der i Gjennemsnit neppe er naaet 5 Fold. Alene i Salten angives Udbyttet i Regelen som i et Middelsaar. I Troms0 Amt gav Poteterne et ganske godt Udbytte. Foldrigheden opgives fra 3 til 14 Fold og kan formentlig i Gjennemsnit sættes til omkring 6 Fold. Men der viser sig Tegn til Sygdom, som frygtes at ville forringe Forraadet i Løbet af Vinteren. Finmarkens Amt er det eneste Amt, hvorfra der iaar ikke meldes om Sygdom paa Poteterne, alligevel betegnes Potetavlen soin ganske mislykket for østfinmarkens Vedkommende, hvorimod Poteterne i Vestfinmarken har givet en middels Afkastning. F rug t avle n har idethele givet ringe Udbytte. Bærhøsten var paa Vestlandet og i Rigets nordligste Egne daarlig, naar undtages i Vestfinmarken, hvor den har givet et godt Middelsaars Udbytte.

19 13 I Sogndals Herred i Nordre Bergenhus Amt er forsøgt Tobaksavl. Efter Indberetning fra Lensmanden skal dertil være anvendt ca. 20 Maal Jord, og Avlen anslaaes til en Værdi af Kr , hvilket Resultat rimeligvis vil foranledige nye og udvidede ForsOg." 10. Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene Ifølge Opgave fra Indre-Departementet er der gjennem en Del af de forenede Rigers Konsulater af norske Sømænd i Tidsrummet fra Mai 1869 indtil Udgangen af Aaret 1884 indbetalt følgende Belot) af opsparede Hyrer: 1869 (Mai December) af 51 Somænd Kr , _ ' f Tilsammen er der i ovennævnte 16 Aar af Sømænd opsparet Kroner, der efter Sømændenes Hjemsteder fordele sig paa følgende Maade: Kristiania Kr Smaalenene Akershus Buskerud Kristians Hedemarken Jarlsberg og Laurvik _ Bratsberg Nedems _ Lister og Mandal Stavanger Bergen Kr Sondre Bergenhus _ Nordre Bergenhus Romsdal _ Søndre Trondhjem. _ Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken Tilsammen Kr

20 16 II. Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene I Aarene 1877 til 1884 er der bleven udstedt midlertidige Nationalitetsbeviser for følgende Antal i Udlandet inclkjøbte Skibe : Antal Fartøjer Deraf Dampskibe Indkjøbet er skeet i følgende L a n d e: Sverige Danmark Storbritannien og Irland Tyskland Rusland Holland Belgien Frankrige Spanien Italien. _ østerrige Amerika ' Fartøierne fordele sig paa følgende T ol d s t e der: Kristiania Drobak Moss Fredriksstad Sarpsborg ' Fredrikshald Drammen Holmestrand Horten Tønsberg Sandefjord Laurvik Langesund Porsgrund Skien I3revik Kragerø Osterrisør Tvedestrand Arendal Kristianssand Mandal Farsund Ekersund Stavanger Haugesund Bergen Kristianssund Andre Toldsteder Ringvolds Bogtrykkeri.

21 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No In dh ol el: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Februar samt Januar Februar 1885 (Side 17). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Februar samt Januar Februar 1885 (Side 1?_.<). 3. Rigets Toldintrader i Februar 1885 (Side 20). 4. Tømmerflødning i de norske Vasdrag i Aarene (Side 21). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Februar Maaned samt Januar Februar Fiskepartier, hvoraf betali Medicinalafgift : til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt. Februar Sild.. Tdr Tran Rogn Tørfisk kg Klipfisk... i Stkr. - - Anden i Fartøj saltet Fisk kg. - - Foust. Tdr Januar Februar Sild Tdr Tran Rogn Tørfisk kg Klipfisk i Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk kg Foust. _... Tdr

22 Foreløbig Opgave over lndførsel, og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. cv te F ebruar 83 PI X '1) Indførsel Smør 514 kg Rug Byg Malt?? Ris The Kaffe Sukker Sirup?? Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 520) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt).. hl Stenkul Maskiner kr Udførsel. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tr an 10. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm 21. Nikkelmalm 1) I) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. hl. kg.. - hl. kg. hl. 1 r -t kg ???? ??

23 Februar Maaned samt Januar-Februar 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Februar ; i ?? ?? io ii ???? ?? 44288G io ii i i i ç i ) S8 3443W ???? i ,. 2*

24 3. Rigets Toldintrader i Februar Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Februar Maaned ; , 16 Udførselstold af Trælast 885 Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr B. I de 8 første Maaneder af Budgetaaret Kr Anslaaet for det hele Budgetaar Kr SOO 000 C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Februar Erdførselstold af Trælast893 Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr. I

25 21 4. Tømmerflødning 1 de norske Vasdrag 1 Aarene (Af Forstkandidat A. K. Myhrvol d.) Nedenstaaende Oversigt er hovedsagelig bygget paa de af det statistiske Centralbureau i Forbindelse med Amtmændenes Femaarsberetninger indhentede Opgaver over Tømmerflødningen i de forskjellige Vasdrag i Aarene og Fremstillingen slutter sig, som det vil sees, i alt væsentligt til den Redegjørelse vedkommende samme Gjenstand, som Forstmester M ej - d ell har givet for Aarene i Broch's Statistisk Årbog, Side Fra Klaras (Tryssilelvens) Tømmerdistrikt, der omfatter Halvdelen af Tolgen, en Del af Rendalen (Ytre) og den større Del af Tryssil, antages i Gjennemsnit i Tiaaret aarlig at were fremflødet ca Tylvter Tømmer til Sverige ; Længde Fod, Top 8-13 Tommer. De opgivne aarlige Kvanta er: Tylvter Tylvter fredrikshalds Tømmerdistrikt omfatter Tistas Vasdrag saint de til Grændsesøen Stora Le fra Norge 10bende Irasdrag, hvorfra aarlig en større Mængde Last gjennem Otteid Kanal kommer over i Tistas Vasdrag. En Del Last, isser Smaalast, fremkjøres til Jernbanen eller skjæres ved de langs Vasdraget liggende Sagbrug og fremdrives derpaa til Jernbane (f. Ex. Blakjer Station). I Vasdraget har i Gjennemsnit for Aarene aarlig været frem.. flødet Tylvter Tøminer, antagelig midlere Længde 17 Fod 8 1/2 " Top ; heri er ikke medregnet den gjennem Otteid Kanal fremdrevne Last, der for det samme Tidsrum udgjør i Gjennemsnit aarlig Tylvter. I de enkelte Aar af Perioden er ifølge Flødningsopgaverne følgende Kvanta blevet fremflødet : Tylvter Tylvter For 1880 kommer hertil lidt Smaalast, en Del Props samt en Del mindre Last fra Enningdalen (Berbyelven). I ovenstaaende Opgave er ikke indbefattet det gjennem Otteid Kanal kommende Tømmer, hvis aarlige Mængde vil sees af følgende Opgave :

26 Tylvter Tylvter Af skaaren Last Planker og Bord er i Vasdraget til Tistedalen fremflødet følgende aarlige Kvanta : Tylvter Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter. Ved Skulerild Ltendse i Høland sker Optælling af det Tømmer, der kommer fra det Ø st lig e Vasdrag : Skjærvangen (Soot's Kanal), Sitten, Mjærmen og Mjærmenelv (Distrikterne : Eidskogens sydligste Del, Sitskogen og en Del af Høland) med gjennemsnitlig aarlig Tylvter fremflødet Tømmer, saint fra det v e s tug e Vasdrag: Birkelangen og 1101andselv (med Distrikterne Urskog og Holand) med et gjennemsnitlig aarligt Kvantum af Tylvter Tømmer. Ved selve Lændsen er optait: Tylvter Tylvter Ei eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter Tømmer. I det s y dl i g e Vasdrag (nedenfor Skulerud Lændse), der omfatter Distrikterne Rødentes, Romskogen, Ødemark, Aremark samt en Del af Berg og Id (tilligemed de til Stora Le lobende Vasdrag), er dog fraregnet TOmmeret gjennem Otteid Kanal i Aarene gjennemsnitlig aarlig fremflødet Tylvter. 3. Glommens Tømmerdistrikt indtil Udløbet i Øieren -- Norges største TOmmerdistrikt omfatter næsten hele Hedemarkens Amt, begge Gudbrandsdalens Fogderier, Totens Fogderi, den største Del af Ovre Romerikes og en Del af Nedre Romerikes Fogderier ( Nordflødningen"). Efter Optælling ved Distriktets Hovedlændse, F etsun d ved Øierens nordre Ende, er der i Gjennemsnit aarlig i Tiaaret fremflødet ca Tylvter Tømmer, midlere Længde 20 Fod 8 Tommers Top ; heri er medregnet Tømmer, der fra svenske Skove kommer over. i Glommens Bivasdrag og som alene for Flisvasdragets Vedkommende kan. anslaaes til ca Tylvter aarlig.

27 23 (Ved Eidsvold optages en stor Del af det fra Mjøsen og Gudbrandsdalen fremflødede TOmmer for at føres paa Jernbane ; af TOmmer, der flødes over Storsjøen i Odalen, optages ogsaa en Del, der da fra Skarnæs Station fores videre pr. Jernbane. En mindre Del Tømmer dog væsentligst Smaalast og Brænde kjøres ogsaa direkte til Distriktets forskjellige Jernbanestationer.) Nedenstaaende Opgave viser nærmere det aarlige Kvantum, der i Tiaaret er udarbeidet og fremflødet ved Fetsund Ltendse : Tylvter Tylvter Som Underafdelinger af Glommens Distrikt bemærkes : a. Glommen til og med Folla, omfattende foruden Hovedvasdraget følgende Bivasdrag, hvori Flødning foregaar Haaelv eller Dalselv, Tunna, Faaen, Sevilla, Folla, Grimsa med Myrbækken, Kakela, Einunda, Høsta,_ Solna og Ouma. Fra Tolgen og nordenfor fremflødes kun ubetydeligt. I Distriktet antages i Gjennemsnit aarlig at være fremflødet Tylvter..b. Glommen fra Folla til ovenfor Renas UdlOb, omfattende foruden Hovedelven følgende Flødningsvasdrag : Tegningen, Nea, Setningen, Storbækken, Hira, Tresaaen, Rokka, Trya, Atna (nordre og søndre), Imsa, Elaaen (nordre og søndre), Sekunna, Neta, Stenbækken, Hovda og Btekkebækken, Himla med Svartbækken, Skynna. Distriktet indbefatter den søndre Del af Lilleelvedalen, Storelvedalen og en Del af Rendalen og af Aamot. Det i Gjennemsnit aarlig fremflødede Kvantum i dette Distrikt anslaaes til Tylvter. C. Osas Distrikt, omfattende Dele af Tryssil og Aamot med Flødningsvasdragene : Osensjøen, Osa (nordre og søndre), Villa, Blikaaen, Br0a, Ena og Ulvsjøerne, Lektningen, Næringen, Slemma med Luva og Knubba, Æra (østre og vestre), Tverena og Lilleulvaaen. I Gjennemsnit aarlig antagelig fremfigdet Tylvter. d. Renas Tømmerdistrikt omfatter Flodningsvasdragene : Væraaen, Finstada'aen (Lilleaaen og Brya?), Neka, Tysla (nordre og søndre), Undsetaaen, Rena (nordre og søndre), Fuggaa, Renaaen til Mistra, Grata, Mistra (nordre og søndre),,flena, Lombnæssjøen, Storsjøen, Deja, Julussa, Ringsaasbmkken og ROta. Fra Distriktet, der indbefatter den større Del af Rendalen samt en Del af. Aamot, er i Gjennemsnit aarlig fremflødet Tylvter. e. Glommen nedenfor Rena indtil ovenfor Flisas UdlOb. Foruden Hovedelven omfatter Distriktet Flødningsvasdragene : Aasta, Djupa til Aasta, Lekjærna, Olcsna Terningaaen, Norderaaen, Jømna, Horna og Røa, Agaaen, Bronkaaen med Till0b, Sorma vestre, Tveraaen, Magntesaaen,

28 24 Bjua, Hasla nordre (med Tandliaa, Dypen og Ostertjernet), Skya, Jesaassjøen, Hasla (søndre og store). Til dette Distrikt regnes Dele af Aamot, Elverum, Vaaler, Aasnees, Øier i Gudbrandsdalen, Ringsaker, Vang samt LOiten. Det gjennemsnitlig aarlig fremflødede Kvantum antages at udgjøre Tylvter. f. Flisas Distrikt omfatter Flødningsvasdragene : Ulvaaen, Renaaen, Flisa Enebergsbeekken, Barsjøbækken, Halaaen, Halsjøen, Svartbækken, Flisa store eller nordre, Lindaaen, Krokaaen, Kynnavasdraget, Silkeaaen, Bølaaen, Fløiaaen og Haukbækken, Jæraaen, Tyskaaen med Gransjobwkken, Husa,bEekken med Kanal, Vermundsjøen, Alunbækken, Sorma østre, Nya samt S v ensky as drag en e" : Rangen med Afvundsaasjøen og Afvundsaaen, Borangentjern og Borangsaaen, Dypaaen med Dypensjø, Smøraaen og Midtskogsaaen ; disse sidstnævnte Vasdrag har sit Tilløb til Vermundsjøen og derfra til Flisenelv. Dele af Elverum, Vaaler og Aasnws tilhører dette Distrikt, hvorfra der gjennemsnitlig aarlig er fremflodet Tylvter, deraf ca Tylvter aarlig gjennem selve Svenskvasdragene". g. Glommen fra Flisoset til Gjølstadfos i Brandvold omfatter foruden Hovedelven : Vestaaen og Fjælaaen, Navnaaen og Grautaaen, Gaardsjøen, Domma, Agnaaen med Sahlbækken og Gjettjern, Tjuraaen samt bergsaaen. Distriktet bestaar af Hof og en større Del af Grue og af Brandvold. Herfra gjennemsnitlig aarlig fremflødet Tylvter. h. Skadsens Vasdrag, Skadsen og Nueren, omfatter Dele af Grue og Brandvold. (I dette Vasdrag overføres ogsaa en Del af det TOmmer, der flødes i de tilgrændsende Vasdrag, ROgden og Rotna, der har AflOb til Venom.) I Gjennemsnit aarlig fremflødet Tylvter. Foruden gjennem Roden og Rotnas Vasdrag flødes der ogsaa en mindre Del Tømmer fra norske Skove over til Sverige gjennem flere mindre Grændsevasdrag i Vinger og Eidskogen, deriblandt Møkern og Varildsjøens samt Vrangselvens Vasdrag og Børrusaaen, Billingsha, Buelv m. Fl. i. Nordre Odalens Vasdrag med Udløb gjennem Ouselven i Glommen omfatter Flødningsvasdragene : Ostvandsaaen, Juraaen, Grytaaen, Tannaaen, Faldaaen, Gaukaaen, Rasensjø og Gransjø, Haugsaaen, Troftaaen, Løsetaaen, Kuggerudsaa, MOrkaaen, Storsjøen, Opstadaa og Ouselv. Til dette Distrikt hører Nordre Odalen med Dele af Stange og Romedal og lidt af Søndre Odalen (og H-of). Gjennemsnitlig aarlig fremflødet Kvantum Tylvter. k. Glommen forøvrigt fra GjOlstadfos til Bingsfos i SOrum, hvor Luandserne ved Bingen tjener til Opsamling og Magasinering af alt Tommer, som flødes i Glommens Vasdrag, og hvorfra det efterhaanden nedslippes til Arbeidshendserne ved Fetsund i Fet. Foruden Hovedelven haves her følgende Bivasdrag : Præstegaardstjernet, Østbølaaen, Digeren og Øiun-

29 25 gen, Vingersjøen, Verksaaen, Sloaaen og Dølensjø, Dystaa, Ulvaaen og Faldaaen, Sagstuaaen, Fosaaen og Sæteraaen. Distriktet indbefatter den større Del af Vinger, Søndre Odalen, Næs, Urskog, Sørum og Fet. En større Del af det i Distriktet huggede Tommer fremføres til Jernbane. I det hele Distrikt Glommen fra Gjølstadfos til Fundenfos og fra Fundenfos til Bingsfos (kfr. Broch's Statistisk Årbog , Side 566 og 567 k og n") er i Gjennemsnit aarlig fremflødet Tylvter. Omstaaende hovedtabel udviser for hvert. enkelt Aar af Tiaaret den fra ovennævnte Distrikter a k fremflødede Tømmermængde, sammenstillet efter de aarlige Generalrapporter over Tømmerflødningen i Glommen" til Fællesflødningens Bestyrelse. I disse Generalrapporter er dog Distriktsinddelingen noget forskjellig fra den ovenfor, i det Væsentlige efter 13roch's Stat Årh., Side benyttede, nemlig saaledes som følger : lste Distrikt fra Steibroen i Lilleelvedalen til Ophus i Storelvedalen med Glommen ovenfor Steibroen, Bielvene til Glommen saint Rendalsvasdraget indtil søndre Ende af Storsjøen. 2det fra Ophus i Storelvedalen til Eigfos i Vaaler, søndre Rena og Osvasdraget. 3die fra Eigfos i Vaaler til Flisoset i Aasnæs samt Flisvasdraget. 4de fra Flisoset i Aasnws til Gjølstadfos i Brandvold. 5te Glommen fra Gjølstadfos i Brandvold til Bingsfos saint Vormen. 6te Vasdragene i Nordre Odalen.

30 Antal Tylvter Tommer mærket for Floclning 49: Distrikter a. Glommen til og med Folla f. b. Fra Folla til ovenfor Rena E C.Osas Vasdrag O 13 ON d. Renas Vasdrag f e. Glommen mellem Rena og Flisa f. f 1. Flisas HovedtillOb ( f2. Svenskvasdragene g. Glommen fra Flisa til Gjølstadfos '4 h. Skadsens Vasdrag I E3 i. Nordre Odalens Vasdrag k. Glommen fra GjOlstadfos til Bingsfos ?, ] Sum I Gj ennem snit aarlig for Tidsrummet saaledes fremflodet fra samtlige ovennævnte Distrikter af NordflOdningen" : Tylvter Tommer. *) Den hele Opgave er udarbejdet efter. Specialopgaverne over det i hvert enkelt Aar for hvert særskilt Vasdrag i Nordflødningen fraregnet Mjøsens og Vormens Distrikter opgivne Tylvtantal mærket for Flødning".

31 27 Angaaende Flødningen i Gudb r an dsla ag en s o g Mj Os en s Tømmerdistrikt, der omfatter næsten hele Nordre og Søndre Gudbrandsdalens, Totens og den større Del af Hedemarkens Fogderier samt Feiringens Anneks til Hurdalen, meddeles her nedenstaaende Specialopgaver, der dog væsentligst vedrører Distriktets nordre og vestre Del, Kristians Amt, da nærmere Opgaver for Hedemarkens Amts Vedkommende mangler. Forøvrigt er Flødningen i de inden sidstnævnte Amt værende mindre Vasdrag, som Flagstadelven i Vang, Svartelven i Løiten, Romedal og Vang, og Vigselven i Romedal og Stange, kun ganske ubetydelig; til Mjosstrandene fremkjøres derimod en Del Tømmer, mest af mindre Dimensioner antagelig 12 it 1400 Tylvter aarlig hvilket da slippes i Mjøsen og fremflødes ( bommes") til Minne. I Aarene er fremflødet (med Dampskib) over Mjøsen fra Lillehammer til Eidsvold gjennemsnitlig aarlig Tylvter Tømmer af Gjennemsnitsdimension 20 Fod, Top 10 Tommer. De aarlige Kvanta opgives at være : Tylvter Tylvter Il _ Heraf er følgende aarlige Mængder fra selve L a a g e n s Va,sdrag, nemlig : Tylvter Tylvter _ , eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter. Den øvrige Del af Hovidkvantumet, dor udgjorde i Aarene tilsammen Tylvter og er fremflødet gjennem de flødbare Bivasdrag i Kristians Amt : Rindenelv, Vismundelv, Stokkeelv og Hundselv med Kongelstadelv og fra Herrederne Faaberg (aarlig ca Tylvter), Bind, Vardal og Toten. Desuden nedflødes der i ovennævnte. Bivasdrag. gjennemsnitlig aarlig ca Tylvter Tømmer --dog mest Smaalast; tildels Toptømmer og Sliberitømmer - til de større Sagbrug ved Lillehammer og Gjøvik. I de førnævnte Generalrapporter er følgende aarlige Kvanta af det til Mjøsen og Bielve til Flødning mærkede Tommer medtagne i Fællesflødningens Opgaver og saaledes indbefattede i den Side 23 angivne Hovedopgave fra *Fetsund. Lændse, men ikke, som ogsaa tidligere bemærket, opførte i Hovedtabellen Side 26, nemlig :

32 Opgave mangler Tylvter Tylvter over ca ? I Gjennemsnit for sidste Femaar altsaa Tylvter aarlig. Til Nordflødningen borer ogsaa, som ovenfor nævnt, V orm ens Distrikt (Underafdeling in" i Broch's Stat. Årb., Side 567) til Sammenløbet med Glommen (Nwstangen) med Andelvens Flødningsvasdrag, omfattende Eidsvold, Hurdalens Hovedsogn, Del af Nannestad og Næs. Af den Trælast, der fremflødes i dette Distrikts Vasdrag (Hurdalselven, Skrukkelienelv, Gjødingelv, Hurdalsjø) og som i Aarene antages i Gjennemsnit at have udgjort Tylvter Tømmer aarlig, fremføres den.største Del til Jernbanen. Nedenstaaende Opgave udviser (efter Generalrapporterne), hvad der i det heromhandlede Tiaar er fremflødet til Glommen fra: a) Hurdalsj0 og b) Vormen. Tilsammen. Andelven eller i Gjennemsnit aarlig fra hele Distriktet Tylvter, hvoraf fra Hurdalsjø og Andelvens Vasdrag Tylvter og fra Vormen Tylvter. Af andre Flødningsvasdrag til : ud i) Øieren kan mærkes : Lerelven og Nitelven. I førstnævnte Ely er der fra Nannestad Hovedsogn, Bjerke Anneks samt (i 1879 og 1880) fra Hadelands Almenning i Femaaret fremflødet følgende Mængder Tømmer for Fællesflødningens Regning: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter Tømmer, midlere Dimension 16 Fod, Top 8 Tommer, samt aarlig Favne Stokkeved, 10 Fod lang.

33 -- 29 I Nitelvens Vasd.rag fra Hadeland og Nitedal er til Lillestrømmen i Aarene fremflødet : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter. For Femaaret findes kun opgivet ca. 360 Tylvter Tømmer aarlig fremflødet til Næs Sag samt en Del Stokkeved. I Varaaen er i fremflødet til Varaa og Gahn Brug i Fet : Tylvter For andre Bivasdrag nedenfor Øieren, som f. Eks. Lekumelv og Rakkestadelv, haves ingen nærmere Opgaver forhaanden ; der slippes dog kun mindre Mængder Tømmer i Hovedvasdraget nedenfor Mørkfos. Vedkommende Afflødningen og Fremflødningen af det i Tiaarsperioden ved Fetsund Lændse expederede Tømmer anføres her nedenstaaende Detailopgaver hentede fra Rapporterne. Ved at sammenligne dem med Opgaverne over det til Flødnin g opgivne ni ærkede TOmmer viser der sig dog større Uoverensstemmelser, der antages at maatte have sin Grund dels i de ufuldstændige Opgaver for Mjøsens og Gudbrandsdalsflødningens Vedkomm ende, dels deri, at en Del TOmmer, som ikke er opgivet, dog er medkommet i Flødningen, dels deri, at en Del indeliggende Tømmer senere er bleven fremflødet, og endelig i Mangelen af Opgaver for Flødningen fra Distrikterne nedenfor Mørkfos.

34 30 Fra Fetsund LEendse er : Ved Buskildsrud og IsTws Ltendser i Eidsberg er : A a r. udarbejdet og flaget til Strømmen og Brugene ved Øieren. udarbejdet og bommet til Mørkfos ved Øierens nedre Ende. udskilt og afflødet til Brugene ved Sarpsfos, Glengsb.0- len, Sanne og Soli. udskilt og bommet til Furuholmen i Varteig.*) Tylvter. Tylvter. Tylvter. Tylvter samtlige Antal Tylvter pas Beret Sarpsfos, gjenn em sn T Gjsntl. aarlig I I sidste Fernaar, , opgives af Magistraten i Fredriksstad følgende Mængder Tømmer at have passeret Sa rp sfossen: Tylvter b eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter imod, som ovenfor angivet, i : Tylvter -- i Middeltal for begge Perioder tilsammen altsaa Tylvter. Fra Fredriksstad er udskibet følgende Antal Kommereelæster Trælast i Tiaaret (efter Amtmændenes Femaarsberetninge0 : K.-L K.-L eller i Gjennemsnit aarlig K.-L. (1 K.-L. 2,08 Reg.-Ton). A nm. I de respektive Femaarsberetninger findes nærmere Opgaver over al den Tr ælas t, der i Glommens ligesom i Fredrikshalds Tømmerdistrikt er ført pr. Jernbane ; men er disse Opgaver ikke medtagne her, da det ikke godt lader sig gjøre at udskille det Tømmer, der som flødet senere føres pr. Bane, og det som, kjøres direkte til de enkelte Stationer. *) hvor Tommer til Fredriksstad opflaades for senere at slippes paa Sarpsfos og derefter opsamles i Hvidsten Loandse i Borge.

35 31 4. ilosseelvens Tømmerdistrikt omfatter Dele af Enebak og Kraakstad, Haabøl med Tomter, Vaaler med Svindal, Raade,. Rygge, Ono og Tune. Hovedvasdrag Haabølelv,.Svindalselv og Bjerkeelv. I Gjennemsnit for Aarene er af Tømmer 14 Fod, 9 1/2" Top og Smaalast tilsammen aarlig fremflødét ca Tylvter. Desuden fremkjøres ogsaa direkte til Moss Sagbrug en mindre Del Tømmer. I de enkelte Aar af Perioden er fremflødet følgende Mængder, deri for det første Femaar medregnet opgivne Tylvter - Smaalast, væsentlig fra Herrederne i Moss og Tune Fogderi: Haabøl, Vaaler og Rygge Tylvter Tylvter k Ai dette Kvantum opgives for gjennenisnitlig 700 Tylvter aarlig at være fr semflødef fra Enebak, Tylvter fra Haabøl og Tomter og Tylvter fra s Vaaler og Svindal, dog fraregnet Smaalasten. 5. I Oppegaards- eller Ljanselven foregaar, ligesom i de tre folgende Vasdrag, nemlig Nordmarkens, Lysakérelvens og Sandvikselvens, kun for en ringe Del Tømmerflødning. Gjennem den førstnævnte Ely flødes Tømmer fra Ski Anneks til Kraakstad, Nordby Anneks til Aas, Oppegaards Anneks til Nmodden samt fra den sydlige Del af Østre Aker. I Aarene , hvorover alene Opgaver haves, er fra de nævnte Distrikter fremodet: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 580 Tylvter 16 Fod 11" Top. 6. I Nordmarkens Vasdrag fra Katnosa i Jævnaker. til Maridalsvandet er fra de Hadelandske Almenninger i Jævnaker og fra Skove i Nordmarken. i Aarene fremflødet følgende Mængder Tømmer (16 Fod, Top 10 ") og Stokkeved (11 Fod, Top 6-7 ") Tommer. Stokkeved. Aar. Tylvter. Favne eller i Gjennemsnit aarlig 890 Tylvter Tømmer og Favne Stokkeved. Lændse ved Maridalsvandet. (Fortsættes.)

36 Meddelelser fra det statistiske Centralbureau vil herefter udkomme regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Tmelastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Jernbanernes Driftsindtægter m. V. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 sextensidige Ark, og naar et saadant er færdigt, vil man lade udgaa et fælles Titelblad og en samlet Indholdsfortegnelse. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Subskription modtages i D'Hrr. H. Aschehoug & Co.'s Boghandel. Enkelte Numere sælges ikke. Det statistiske Centralbureau, Marts Ringvolds Bogtrykkeri.

37 Meddelelser fra D et statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Marts samt Januar Marts 1885 (Side 33). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Marts samt Januar Marts 1885 (Side 34). 3. Norges Trælastudførsel i Januar og Februar 1885 (Side 36). 4. Rigets Toldintrader i Marts 1885 (Side 38). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Februar 1885 (Side 39). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Marts 1884 Marts 1885 (Side 40). 7. Jernbanernes Indtægter i Januar 1885 (Side 40). 8. Udvandringen fra Norge i 1884 (Side 41). 9. Brændevinssamlagene i 1883 (Side 43). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Marts Maaned samt Januar Marts Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Tromsø til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Marts Sild Tdr Tran Rogn TOrfisk kg Klipfisk ? Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg. - Foust. Tdr Januar Marts Sild.. Tdr Tran Rogn Tørfisk kg Klipfisk Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr Ialt.

38 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i MINP Artikler. g Ek3 rcl '1) Marts Indførsel. 1. Smør 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 10. Tobaksblade 11. Brændevin og Spiritus paa Foust 12. Vin paa Foustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 520). 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner kg. hl. kr ?? ?? Udførsel. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelæder 8. Rogn 9. Tr an 10. Fiskeguano 11. Havre 12. Ol 13. Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm ]) 21. Nikkelmalm. 1) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. hl. - kg. hl. - kg. hl. 1 r -t - kg ???? ?? ????

39 Marts Maaned samt Januar-Marts 1885, sammenlignet med tidligere Aar , Januar-Marts ? ' : Q i *

40 3. Norges Trælastudførsel i Januar og Februar a) Lande, hvortil udfort: L an de. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. tømmer. Mine- Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stav. Splitved, Subber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r. -t. 4 Sverige 3 Danmark 6 38 Island og Færøerne 87 Tyskland Russiske Havne ved Nordishavet.. Storbrit. og Irland. Holland Belgien Frankrige Spanien Portugal Italien Afrika Laplatastaterne Brasilien Australien Ialt

41 . b) Byer, hvorfra udfort. B y e r. Høvlet Last. Skaaren. Last : Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 din. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. Fredrikshald.... i 8 ' Fredriksstad Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand I Tønsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Krager Osterrisør Tvedestrand Arendal Grimstad " Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem , Namsos Andre Byer Ialt I t

42 4. Rigets Toldintrader i Marts Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Marts Maaned! Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge. Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr B. I de 9 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr * Anslaaet for det hele Budgetaar Kr I SOO 000 C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Marts. I Udførselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr

43 _ 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de 6 forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer A. Tilvirkning af Brændevin; September Januar Februar Liter ] Tilsammen Liter B. Tilvirkning af Malt: September Januar Februar Tons o o Tilsammen Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September Januar Kr Februar D. Produktionsafgift af Malt: Tilsammen Kr September Januar Kr Februar Tilsammen Kr

44 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Marts I884-Marts Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Marts April - Mai Juni - Juli - August - September - Oktober - November - December - Januar Februar Marts Kr. Kr. Kr. Kr. Kr * Jernbanernes Indtægter i Januar Maaned ( 885. Trafikeret Indtægter i Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Baner. Længde. Madnedens Lgib. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. O. Kr. Ø. Kr. Fredrikshald-GrEendsen Kristiania-Fredrikshald 1) Hovedbanen Kongsvingerbanen Nordbanerne Deraf: Hedemark.sbanen Merakerbanen Kristiania-Dramnienbanen Drammen-Randsfjordbanen Grevskabsb amen 2) jtederbanen V ossebanen 3) x Tilsammen I samme Tidsrum / I) Banestrækningen Ski-Sarpsborg, 80 Km., aabnet 24de November ) - Laurvik-Skien, ) Aabnet lite Juli 1883.

45 , Udvandringen fra Norge I I Tilslutning til de senest i nærværende Aargang, Side 6-7, meddelte Opgaver hidsættes følgende tvende Tabeller, der indeholde Oplysning om : a) den samlede norske Udvandring i 1884, amtsvis, fordelt efter Kjøn og Alder; b) den samlede Udvandring over Norge i 1884, fordelt efter Maaneder, Nationalitet, Indskibningshavne o. s. v. a) Den norske Udvandring i 1884, amtsvis, fordelt efter Kion og Alder. Am ter. Samlet Antal norske Udvandrede. Deraf var: Mænd. Kvinder Aar. De Udvandredes Alder: Aar Aar. 65 Aar uopgivet. og derover Smaalenene Akershus Kristiania Hedemarken. Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedences.. Lister og Mandal. Stavanger Sondre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal SOndre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland.. Troms0 Finmarken ' _ / Bygderne Tils. Byerne Riget * ri

46 ) Den samlede Udvandring over Norge i 1884, fordelt efter Maaneder, Nationalitet, Indskibningshavne m. v. Maaneder. Samlet Udvandring over Norge. Deraf var: Udvandring over de enkelte Havne : Deraf med: Norske. Svenske. Andre. Kristiania. Kristianssand. Stavanger. Bergen. Trondhjem. Andre Byer. Dampskib. Seilskib. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Tilsammen

47 Brændevinssamlagene i I de sidste Notitser angaaende Brændevinssamlagene, indtagne i 2d et Bind No. 5, S , oplystes, at der indtil November 1883 var oprettet Brændevinssamlag i ialt 46 KjObstwder og Ladesteder. I Tidsrummet senere indtil Marts 1885 er der yderligere meddelt Approbation paa Vedtægter for 1 saadant Samlag til, nemlig for Kristiania ved hst Resolution af 22de August Ialt existerer der saaledes nu Breendevinssamlag i 47 Byer, medens kun følgende 6 Byer med særskilte Kommunebestyrelser, og hvor Brændevinshandel foregaar, ikke har saadanne Samlag, nemlig : Son, Hølen, Lillehammer, Svelvik, Stathelle og Sogndal. Den for Kristiania Samlag meddelte Approbation er først gjeeldende fra iste Januar 1885, dg er Samlaget desuden, saavidt vides, ikke tænkt at skulle træde i Virksomhed for den lste Januar De to i 1883 oprettede Samlag, 110nefos og Moss, begyndte først at. virke den lste Januar 1884, og vil saaledes heller ikke disse omfattes af nærværende Undersøgelser, der skulle beskjæftige sig med Samlagenes Virksomhed i Derimod foreligger der nu fra de tre i 1882 oprettede Samlag i Trondhjem, Sarpsborg og Kongsberg, der begyndte at virke den iste Januar 1883, Beretninger om deres første Virkeaar og disse er saaledes indbefattede i nedenstaaende Opgaver. Til Oplysning om Samlagenes Omsætning hidsættes følgende Tabel, der for Aarrækken angiver dels det samlede Forbrug af Brændevin i hele Riget, saaledes som dette kan beregnes efter Produktion, Indførsel og Udførsel, dels det Kvantum, der er solgt af Samlagene : Samlet Forbrug i Riget. Liter. Deraf solgtes af Samlagene. Procent o Vil man af Samlagenes Omsætning opgjøre sig en Mening om Gangen i Landets Brændevinsforbrug, kan man selvfølgelig ikke uden videre lægge de her meddelte Opgaver over de samlede Salgsmængder til Grund, men man maa undersøge, hvorledes Forholdet stiller sig, naar man fordeler Samlagene i Crupper efter den Tid, hvori de under uforandrede Vilkaar har virket. Idet man til nærmere Forstaaelse heraf henviser til en i lste Bind No. 7 indtagen Opsats om Braandevinssamlagene, S. 110, indskrænker man sig her til at hidsætte følgende Tabel, der viser Omsætningen i Aarene for 5 forskjellige Grupper af Samlag :

48 -- 44 Aar. 15 Samlag ældre end Samlag fra Samlag fra Samlag fra Samlag fra Liter. Liter. Liter. Liter. Liter Betragter man i den første af de meddelte Tabeller særskilt Forholdet mellem de to sidste Aar, vil det sees, at det samlede Forbrug i Riget er aftaget fra 1882 til 1883 med Liter eller omtrent 1 1 Procent. Derimod viser der sig i Samlagenes samlede Omsætning en liden Stigning, idet de i ovenstaaende Tabel medregnede 41 Samlag har solgt tilsammen Liter mere i 1883 end i 1882, hvilket svarer til en Forøgelse af omtrent 2.4 Procent. Ved i den sidst meddelte Tabel at undersøge de for de enkelte Grupper opførtet.ligsmængder erfares ligeledes, at alle Grupper, alene med Undtagelse af en enkelt, hvor det solgte Kvantum i begge Aar har været omtrent det samme, udviser en større eller mindre Stigning. Der er altsaa, som det sees, ogsaa i 1883, i Lighed med hvad der har været Tilfældet i de to foregaaende Aar, en Uoverensstemmelse mellem Opgaverne for det hele Rige og for Samlagene. Uoverensstemmelsen, der denne Gang dog ikke er saa stor som tidligere, antages at kunne forklares paa lignende Maade som før skeet, idet man væsentlig maa udlede den fra, at det samlede Forbrug i Riget i et enkelt Aar kun paa en meget ufuldkommen Maade kan beregnes, nemlig ved at sammenstille Aarets Produktion med Ind- og Udførselen i samme Tidsrum, hvorved Opgaven selvfølgelig ikke altid vil kunne blive fuldt paalidelig. Ved at undersøge de nævnte Faktorer for 1883 erfares det, at Overskudet af UdfOrselen var noget nær det samme i 1883 som i 1882 ( L. i 1883 mod L. i 1882), medens derimod Produktionen i 1883 var noget over Liter mindre end i det foregaaende Aar. Som det vil erindres af de sidste Notitser om Brændevinssamlagene (2det Bind No. 5, S. 67), kom man for Aaret 1882 til, det Resultat, at Beholdningen af Brændevin ved Aarets Udgang paa Grund af den mindre Udførsel maatte have været betydelig større end sædvanligt, og at det som Aarets Forbrug beregnede Literantal derfor maatte reduceres adskilligt, forinden det svarede til Virkeligheden. Sammenholder man, hvad der her er anført, vil det let indsees, at 1883 Aars Forbrug, uanseet Aarets mindre Produktion, godt kan have været ligesaa stort eller endog større end det foregaaende Aars, forudsat kun - at Beholdningen ved Udgangen af 1883 har været af en nogenlunde gjennemsnitlig Størrelse. Og man er i Virkeligheden tilbøielig til at antage, at dette Forhold er noget nær det rette. Som i tidligere Meddelelser anført,

49 45 er nemlig de fra Samlagene modtagne Opgaver fuldkommen nøiagtige, og man kan saaledes vistnok betragte dem som en temmelig sikker Maalestok for Brændevinsforbruget i Landet. Man synes derfor berettiget til at slutte, at Konsumtionen inden det hele Rige i 1883 ikke er gaaet tilbage, men har holdt sig nogenlunde paa den samme Højde som i dot foregaaende Aar. Efter den første af de meddelte Tabeller udgjorde Samlagenes Omsætning i Procent af det samlede Forbrug i Riget mod i og i 188' Procent. At Procenten i 1883 saaledes er store end i de to foregaaeilde Aar, kommer naturligvis nærmest af, at der nu er kommet 3 nye Samlag til. Fraregnes nemlig de disse vedkommende Salgsmængder, udgjør Samlagenes Omsætning kun 29.3 Procent af det hele Riges, hvilket nogenlunde svarer saavel til Forholdet i 1881 som tillige i 1882, naar Hensyn. tages til, at det samlede Forbrug i sidstnævnte Aar bør sættes noget Were end i Tabellen opført for at svare til Virkeligheden. Ifølge de indsendte Opgaver er der af Samlagene i 1883 afhændet i Partier paa 40 Liter eller derover L. eller vel 1/15 af den samlede Omsætning, hvilket nøiagtig svarer til Forholdet i I 1881 udgjorde Omsætningen i Partier kun 1/20 af den samlede Omsætning. Med Hensyn til Omsætningens Fordeling paa de enkelte Samlag i 1883 henvises til den som Bilag paa Side 48 meddelte Tabel, der tillige giver Oplysning om Samlagenes Bruttoindtægt, Udgifter samt Overskud for nævnte Aar. Tabellen udviser, at Samlagenes samlede Bruttoindtægt i 1883 har udgjort Kr deres Udgifter altsaa igjen som Nettooverskud Kr deri indbefattet, hvad der er afskrevet til Reservefonds samt paa faste Eiendomme og Inventarium. Overskudet var altssa noget større end i 1882, da det androg til Kr Af Forøgelsen falder imidlertid Kr paa de 3 nye Samlag, saaledes at kun Resten, Kr , bliver den virkelige Stigning for de 41 tidligere bestaaende Samlag. Fra var Stigningen adskillig større, nemlig omtrent Kr. Af Udgifterne i 1883, Kr , udgjorde, som det sees : Kommuneskatter.. Kr Brændevinsafgift og Vinskat Tilsammen Kr eller 32.6 Procent af de samlede Udgifter. Saavel i 1881 som 1882 var Procenten no. Dén af Samlagene for 1883 betalte Brændevinsafgift svarer (efter 13 1/3 Ore pr. Liter) til et Kvantum af Liter. Da den hele Omsætning i Detail kun androg til Liter, maatte altsaa Samlagene i Virkeligheden erlægge Afgift af Liter mere, end de havde solgt. Heraf

50 46 vedkommer imidlertid ikke mindre end Halvdelen, nemlig Liter, de 3 nye Samlag, medens altsaa de 41 ældre Samlag kun har erlagt Afgift for Liter formeget. Den tilsvarende Forskjel udgjorde : i Liter og Om der end saaledes endnu er langt igjen til fuld Overensstemmelse mellem den betalte Afgift og det virkelig stedfundne Salg, sees der dog aarlig at være skeet nogen Tilnærmelse dertil. Ved at sammenholde Indtægt og Udgift i 1883 med det i.samme Aar afhændede Kvantum Brændevin, udkommer som gjennemsnitlig Bruttoindtægt pr. Liter omtrent 88 Ore og som Udgift 57 Ore, altsaa Nettooverskud pr. Liter 31 Ore. Udskiller man imidlertid de 3 nye Samlag fra den ældre Gruppe, vil det findes, at Forholdet stiller sig saaledes : pr. Bruttoindtægt UdgiftNettooverskud pr. Liter. pr. Liter. pr. Liter. for de 3 nye Samlag. 72 Ore. 62 Ore ældre. 90 1/2 561/2 34 Til Sammenligning hidsættes de tilsvarende Opgaver for de to foregaaende Aar: pr. Bruttoindtægt Udgift Nettooversknd Liter. pr. Liter. pr. Liter Ore. 59 Ore. 32 Ore Det vil altsaa sees, at de 41 ældre Samlag for 1882 og 1883 fremviser næsten ganske de samme Tal, og at specielt Nettoudbyttet pr. Liter er det samme i begge Aar. For de 3 nye Samlags Vedkommende stiller derimod Indtægter og Udgifter i 1883 sig mindre regulære, antagelig som en Folge af, at det har været Samlagenes første Virkeaar. Soin ovenfor anfort, udgjorde Overskudet for 1883 Kr Heraf er til Reservefonds afsat Kr samt afskrevet paa faste Eiendomme og Inventarium Kr Resten af Overskudet, Kr , er enten allerede disponeret til almennyttige Øiemed eller vil senere erholde saadan Anvendelse, idet Midlerne i saa Fald ere henlagte til dertil bestemte Fonds eller forøvrigt henstaa ubrugte. I 1881 og 1882 udgjorde de tilsvarende Beløb: Afsat til Reservefonds.. Kr Kr *) Afskrevet paa faste Eiendomme og Inventarium *) Anvendt eller afsat til almennyttige Øierned *) Tilsammen Overskud Kr Kr Ved til det nys anførte Overskudsbeløb for 1883, Kr , at lægge de Kr., der, som ovennævnt, af Samlagene er erlagt i Kommuneskatter samt i Brændevins- og ølafgift for Aaret, udkommer i samlet Sum Kr , der udgjør det Belob, som i 1883 er kommet vedkommende *) At de her anførte Tal for 1882 ikke ganske stemmer med de tidligere meddelte, kommer af, at man nu har erholdt fuldstændigere Oplysninger om Midlernes Anvendelse, end man tidligere var i Besiddelse af.

51 -- 47 Byer tilgode af Samlagenes Bruttoindtægt. I 1881 androg det tilsvarende Belob til Kr 'og i 1882 til Kr Belobet har altsaa stadig været i Stigende. Fra 1881 til 1882 udgjorde Forøgelsen, som det sees, henimod og fra endog over Kr. Om den specielle Anvendelse af den til almennyttige Øiemed disponerede Del af Samlagenes Overskud er der for 1883 endnu ikke modtaget fuldstændige Oplysninger. Derimod hidsættes nedenfor en Opgave, der gjælder Overskudet for Som ovenfor anført, udgjorde dette Kr Foruden denne Sum er i Opmen medtaget endel fra tidligere Aar gjenstaaende udisponerede Overs1sudsbeløb, tilsammen Kr Paa den anden Side henstod der som ubrugt ved Udgangen af 1882 Kr Det hele Bel0b, hvorfor der i nedenstaaende Tabel er gjort nærmere Rede, udgjør altsaa Kr F Kr Kr Kr Overskudets Anvendelse var følgende : Indremissionen Kr Andre kirkelige eller religiøse Formaal Musreer og andre videnskabelige Øiemed Bibliotheker, Læseselskaber Skolebygninger Skolevæsenet iøvrigt Husflids-, Haandgjernings- og Husholdningsskoler Børnehjem, Opdragelsesanstalter Ynglingeforeninger Magdalenastiftelser Afholdsforeninger Arbeiderforeninger, Arbeiderhjem etc SOmandshjem m v Offentlig Sygepleie Diakonisser Syge- og Understøttelsesforeninger Fattiges Pleie og Bespisning Fattighuse Skytterlag 900 Gymnastikvæsen Tegneskoler 051 Theatre, Forsamlingshuse etc Musikvæsen, Sang Andre kunstneriske Formaal 700 Offentlige Parker, Træplantning etc Badeanstalter Jernbanebidrag Kommunikationsvæsen, Gadebelysning Vandværk, Brandvæsen, Kloaker Andre Formaal Henlagt til Bidragsfonds Tilsammen Kr Hertil kommer hvad der, som ovenfor anført, endnu henstod som udisponeret ved Udgangen af Tilsammen Kr J. K.

52 Tabel over Brandevinssamlagenes Omsætning i =111111=111 AIM Samlag. Omsætning af Brændevin. Samlede Udgifter. Deraf var: Netto- Kommuneskat. Brændevinsafgift. 01- og Vinafgift. Bruttoindtægt. Overskud. Liter. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1. Kristianssand ') Fredrikshald Laurvik Tønsberg Porsgrund Sandefjord Langesund Ekersund Flekkefjord ) Mandal Kragerø Stavanger Fredriksstad Tvedestrand Lillesand Grimstad ) Arendal t8. OsterrisOr Brevik Drammen Farsund !2. Drøbak I3. Bergen !4. Namsos Kongsvinger !6. Troms Kristianssund Hamar Levanger Gjøvik Horten Holmestrand Stenkjær ) Mosjøen Hammerfest ) Vardø Bodø Molde Aasaardstrand (). Aalesund Skien Trondhjem ,3. Sarpsborg :4. Konvsberct U Tilsammen ' ) Inkl. Brandkontingent. 2) Inkl. Vandafgift og Brandkontingent. 3) Inkl. Vandafgift. Ringvolds Bogtrykkeri.

53 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i April samt Januar April 1885 (Side 49). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i April samt Januar--April 1885 (Side 50). 3: Norges Trælastudførsel i Januar Marts 1885 (Side 52). 4. Rigets Toldintrader i April 1885 (Side 54). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Marts 1885 (Side 55). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Marts 1884 April 1885 (Side 56). 7. Jernbanernes Indtægter i Februar 1885 (Side 56). 8. TOmmerflødning i de norske Vasdrag i karene (fortsat fra No. 2) (Side 57). 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i April Maaned samt Januar April Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. - April Sild.. Tdr Tran Rogn Tørfisk kg Klipfisk ) Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk kg Foust. Tdr Januar April Sild Tdr Tran Rogn Tørfisk kg Klipfisk I1 t Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr Ialt. 4

54 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler i Artikler. rci)rt::; ta. g April Indforsel. i. Smør kg Rug Byg Malt -?? Ris The Kaffe Sukker Sirup -?? Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 520) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskiner kr Udførsel. 1. Tørfisk.... kg Klipfisk ' Fedsild hl t. Anden Sild Smør kg.???? 3. Bomuldsgarn Z. SaalelEeder Rogn hl ). Tr an ). Fiskeguano L. Havre 1!.. 01 kg. hl. 1.? ? L. Is r -t L. Trælast i. Trwmasse, vaad kg. 1 i. - tør r. Fyrstikker 1 3. Apatit 1 1. Svovlkis 2 1. Kobbermalm I) 2. Nikkelmalm n ? ' ? ? ? I) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

55 April Maaned samt Januar-April 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-April o3 967b i L ?? Ó O ?? io ii , * , G ???? ?? ? io Š ii i ' i ??..? s? , & i 71a ' *

56 3. Norges Trælastudførsel i Januar Marts a) Lande, hvortil udfort. L an de. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers Dansk etc. Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. "iverige Danmark :sland og FærOerne Tyskland lussiske Havne ved Nordishavet E3torbrit. og Irland lolland elgien Frankrige panien ?ortugal :taljen kfrika E.aplatastaterne rasilien " kustralien Ialt i '

57 ., b) Byer, hvorfra udført. - B y e r. Høvlet Last. Skaaren Last : Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. MinetOmmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg /foss Kristiania Drammen Holmestrand TOnsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Kragero Østerrisor ; Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand - 226' Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer i i , Ialt I ( I

58 4. Rigets Toldintrader i April Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I April Maaned Udførselstold af Trælast... Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr B. I de 10 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr SOO 000 C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo April : Udførselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr

59 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de 7 forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: 5 September Februar 813 Liter Marts Tilsammen. Liter B. Tilvirkning af Malt: September Februar Tons I 1 Marts ol cji Tilsammen Tons s s i C. Produktionsafgift af Brændevin: September Februar Kr Mart's Tilsammen Kr D. Produktionsafgift af Malt: 1 September Februar Kr Marts Tilsammen Kr

60 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Marts April Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til BelOb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.. Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April , Jernbanernes Indtægter i Februar Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. O. Kr.Ø. Kr. Fredrikshald-Grændsen Kristiania-Fredrikshald ') o 11.4 Hovedbanen Kongsvingerbanen Nordbanerne s Deraf: Hedemarksbanen Merakerbanen o Kristiania-Drammenbanen Drammen-Ra,ndsfjordbanen Drammen-Skienbanen 2 ) Jæderbanen :2 Bergen-Vossbanen 3) Tilsammen I samme Tidsrum / I) Banestrækningen Ski-Sarpsborg, 80 Km., aabnet 24de November ) Laurvik-Skien, ) Aabnet lite Juli 1883.

61 57 8. Tømmerflødning 1 de norske Vasdrag i Aarene (Forts.) (Af Forstkandidat A. K. My lirvol d.) 7. I Lysakerelven med Sørkedalselven er fra Skove paa Ringerike og fra Bogstad Skove i Vestre Aker fremflødet : A ar. Tommer. Stokkeved. Tylvter. Favne eller gjennemsnitlig aarlig Tylvter Tømmer og Favne Stokkeved, optalte ved Bogstadvandets Lcendse. Dimensioner antagelig som ved Nordmarkens Vasdrag. 8. I Sandvikselven, der væsentlig dannes af Isi- og Lommeelv, er fra Ringerike i det sidste Femaar opgivet at være fremflødet gjennemsnitlig aarlig Tylvter Tømmer, midlere Længde 18 Fod, Top 8 Tommer. 9. Lierelvens Vasdrag omfatter Lier og den mellem dette Dalføre, Tyrifjorden og Drammenselven indesluttede Fjeldmasse, der væsentligst har sit Afløb gjennem Glittrevand og Glittreelven til Lierelven. I Gjennemsnit for Aarene er der fremflødet og optalt (ved Lunds? Lændse) aarlig Tylvter Tømmer, midlere Længde antagelig 22 Fod 8 1/2 " Top. I de enkelte Aar er efter Opgaverne fremflødet : Tylvter, Tylvter, Desuden kjøres der overland til Drammen foruden mindre Last, saasom Minetømmer og Stik, ogsaa stort Tømmer af Dimension som det flødede ; i Aarene blev tilsammen af Tømmer og Smaalast fremkjørt Tylvter, hvoraf ca. 40 Pct. Smaalast (17 Fod 6" Top). 10. Drammenselvens Tømmerdistrikt omfatter Valders, Hadeland og Lands, Ringerikes og Hallingdals Fogderier, Sigdal, Modum og Eker i Buskeruds Fogderi samt Hof og en Del af Botne i Jarlsbergs Fogderi. I Aarene antages efter forhaandenværende Opgaver i Gjennemsnit at være fremflødet Tylvter aarlig, midlere Længde 22 Fod, Top 8 Tommer. Ifølge OpgAve fra Tømmerdirektionen i Drammen blev der fremflødet følgende Kvanta i de enkelte Aar af Tidsrummet Tylvter, Tylvter,

62 58 I Opgaverne for er ikke medregnet - ca. '7 500 Tylvter fra den nederste Del af Vasdraget, ligesom for ikke er medtaget Tylvter, der er flødet i Hovedvasdraget udenfor Fællesflødningen; derimod er medregnet det gjennem Vestfoselv udenfor Fællesflødningen fremflødede Tømmer. En betydelig Del Last fremføres ogsaa pr. Jernbane. Udskibningen af. Trælst fra Drammen udgjorde i Femaaret gjennemsnitlig Kommerceltesier aarlig og i Femaaret i Gjennemsnit K.-L. aarlig. Underafdelinger af. Vasdraget er : 1.. Randsfjordens Vasdrag med Randselven og Distrikterne Hadeland og Land, en Del. af Valders og Toten samt lidt af Gudbrandsdalen. I Gjennem- Snit for er aarlig fremflødet Tylvter. Af Specialopgaver - for denne Underafdeling kan anføres følgende : a. Ved Landshængslet" i den nordligste Del af Randsfjorden samledes i fra Etna, Dokka: m. fl.. (fra Etnedilen og Biriddalen) følgende aarlige Mængder: Tylvter heraf gjennem Etnaelv b. Ved Lomdalshængslet" paavestre Side af Fjorden (Lomdalselv) c. Ved Bjønhængslet" i Gran Bragna-Aadalselv med Spirillen omfatter den største Del af Valders,. Aadalen i Ringerikes Fogderi, en mindre Del af Land og Hadeland saint Hallingdal. I Gjennemsnit i Tiaaret antages at være fremflødet Tylvter Tømmer (Bjælker og Dansklast) aarlig. For Baagnas Vedkommende til Valdershængslet" haves følgende Specialopgave for Aarene : Tylvter, Tylvter, eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter, hvoraf Bjælker og Dansklast Tylvter. (I Urula" er fra Hedalen til Spirillen i tilsammen fremflfzidet Tylvter og i gjennemsnitlig aarlig Tylvter Tommer.) 3. Sognedalens Vasdrag, omfattende Sognedalen, en Del af Krødsherred Anneks til Sigdal og Flaa Anneks til Naas samt Lunder Anneks til Norderhov, med i et gjennemsnitlig aarlig fremflødet Kvantum af Tylvter. 4. Hallingdalselven med Snarumselven omfatter Hallingdals Fogderi, en Del af Krødsherred og Snarums Anneks til Modum. I Gjennemsnit for er aarlig freinflødet Tylvter.

63 Simoas eller Sigdals Vasdrag omfatter Sigdal med Eggedals "Anneks og Nykirke :Anneks til Modum. I Aarene er gjennemsnitlig aarlig fremflødet Tylvter. 6. I Hovedelven fra Tyrifjorden antages fra Modum, Snarum og.. en Del af Eker i Gjennemsnit aarlig i Aarene at være fremflødet Tylvter.. 7. Vestfoselven med Ekern- og Fiskumvand omfatter Hof, Eker, Fiskum samt den nordlige Del af Botne i Jarlsberg. Over Vestfossen antages udenfor Fællesflødningen". i Gjennemsnit.for Tiaaret et være gaaet Tylvter aarlig, reduçeret til Rundlast og iberegnet Kult og. Smaalast. Nedenstaaende Tabel udviser den aarlige Flødning i de ovennævntei Underafdelinger for hvert af Aarene samt den hele Mængde i Femaaret Randsfjords Vasdrag Bægna og Spirillen Sognedalselven. Hallingdalselven Sigdalselven.. Tyrifjorden og Hovedelven.. Vestfoselv, Eker. Anm. Af det Dampskibet LOven" angivne Tommer i Randsfjordens Vasdrag blev med til Hadelands Vasbund fremført: Antal Tylvter eller tilsammen altsaa Tylvter, hvoraf Tylvter opgives at være Smaalast (18 Fod, Top 7 1e), Resten Tommer (22 Fod, Top 8"). 11. I Sandeelvens Vasdrag ' er der efter Optælling ved Hertsgaardens" Lændse i Aarene i Gjennemsnit aarlig fremflødet Tylvter 'roamer (18-20 Fod, Top samt Tylvter Smaalast (12 Fod., Top '37-6"). Distriktet omfatter Skoger og Sande, fra'.hvilket sidste Herred- Tømmeret, hovedsagelig kommer. I de enkelte Aar af nævnte Tidsrum er fremflodet: Tylvter Tømmer og Tylvter Smaalast, _ I Aarene 1871 og 1872 opgives at være flødet ca. 400 Tylvter Bjælker og Tømmer aarlig.

64 Aslichens Vasdrag, der væsentlig dannes af Rammeselven og Afterkedamselven, omfatter den sydlige Del af Botne, den største Del af Vaale, Ramnees med Vivestad, den østlige Del af Andebu, den største Del af Arendals Anneks til Stokke samt en Del af Stems Herred. Gjennemsnitlig i Tiaaret har der efter Lændseopgaverne aarlig været fremflødet Tylvter Tommer og Bjælker samt Tylvter Smaalast (Props indtil over 24 Fod og Juffers). De aarlige Kvanta sees af folgende Opgave : 1871 i 085 Tylvter Tømmer og Tylvter Smaalast, , _ 13. Numedalslaagens Tømmerdistrikt omfatter Numedal og Sandsværs Fogderi, den østlige Del af Grandsherred (Ovre Telemarken), Laurdal, den største Del af Hedrum og Tjølling Herreder samt Dele af Andebu og Sandeherred. Distriktet er delt i to Underafdelinger, øvre og nedre Numedalslaagen ; begge er igjen inddelt, den første i 6, den sidste i 5 Roder. I owe Distrikt, fra øvre Ende af Paulsbufjord til Stadshængslet ved Kongsberg, er i Tiaaret gjennemsnitlig aarlig fremflødet Tylvter, mest Battenstømmer, samt Lægter Ved. Ved Kongsberg optages Veden tilligemed den største Del af Tømmeret, der forædles sammesteds. Efter Flødningsbestyrelsens Opgaver fremflødedes : Tylvter, Tylvter, I Opgaven for er medregnet ca Tylvter Smaalast ; i første Femaar flødedes tilsammen Lagter, i det sidste Lag.. ter Ved. I n e dr e Distrikt, søndenfor Kongsberg, er ifølge Opgaver fra Flødnings.. bestyrelsen fremflødet : Tylvter, Tylvter,

65 61 I denne sidste Opgave er indbefattet det gjennem Kongsberghængslet slupne Tømmer, der i udgjorde tilsammen ca beregnede" Tylvter og i ca virkelige Tylvter. Det i Tiaaret gjennemsnitlig aarlig i Distriktet flødede Kvantum beløber sig altsaa til Tylvter med en Gjennemsnitsdimension af 20 Fod 6" Top. Smaalasten (under 6" Top), der er medregnet i de aarlige Opgaver, udgjorde i Femaaret gjennemsnitlig Tylvter, i Femaaret Tylvter aarlig. I begge Distrikter tilsammen er der efter ovenstaaende Opgaver i Tiaaret i Gjennemsnit aarlig fremflødet ca Tylvter TOmmer. 14. Farriselvens Vasdrag omfatter den sydlige Del af Flesberg, Slemdal, den vestlige Del af Hedrum samt Kjose Anneks til Brunlanoes. Ifølge nedenfor anførte Specialopgaver antages det i Vasdritget aarlig fremflødede Kvantum i Gjennemsnit for Tiaaret at have udgjort ca Tylvter Tømmer (22 Fod 8" Top) og ca Tylvter Smaalast, tilsammen ca Tylvter. Af den hele Mængde Last antages 2/3 at være fra Slemdal., Aarsopgaverne for antages at være følgende : Tylvter TOmmer og Tylvter Smaalast, eller i Gjennemsnit aarlig tilsammen Tylvter, hvoraf ca Tylvter Tømmer og ca Tylvter Smaalast. For Femaaret opgives at være fremflødet tilsammen Tylvter Last (hvoraf ca Tylvter antages at were Smaalast) og fordelt paa de enkelte Aar saaledes : Tylvter, eller i Gjennemsnit aarlig ca Tylvter. I selve Slemd al s Vasdrag, der, udmunder i Farrisvandet, er opgivet i Perioden at være fremflødet : Tylvter, eller tilsammen Tylvter Tømmer.

66 Skiens.Tømmerdistrikt omfatter den største Del af Øvre Telemarken (med Undtagelse af Skafse Anneks til Mo, Vraadals. Anneks til Hviteseid Og Nissedal), hele Nedre Telemarken saint.eidanger, Gjerpen og Bamble Herreder. Efter de forhaandenværende Opgaver er der ï Gjennemsnit i Tiaaret aarlig passeret, dels giennem Sluserne ved Løveid og (dels i Skotfoisen*), tilsammen Tylvter Last, herunder indbefattet saavel Tominer - (18-24 Fod 8-9" Top) som Langved (25-30 Fod og over. 7" Top) og Smaalast (24 Fod 5" Top og derunder). De.aarlige var følgende : Tylvter, , Tylvter, , 914 ' Š9 n Smaalasten udgjorde i de enkelte Aar af Perioden :. k I ; , Antal Tylvter I Hovedopgaven for antages det gjennem Falkumelven (Laksefjeld-, Mo- og Boelv) kommende Tømmer at 'were medregnet ; det udgjorde : Antal Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter 12 Fod 10" Top af den hele Mængde var Tylter Smaalast (12 Fod. 4" Top).. Da forøvrigt fuldstændige Specialopgaver over Mængden af det i Distriktet& enkelte Underafdelinger fremflø. dede Tømmer mangler,. kan. nedenfo. r- kun meddeles enkelte Opgaver for nogle større Elva, og Vasdrag. Saaledes er i Tinnelven. s Vasdrag, der omfatter Mjøsstrandens Anneks til Rauland, Tinn, den største Del af Grandsheired og Lilleherreds Anneks. til Hiterdal. fremflødet : Tylvter Tylvter Tylvter Tømmer. Langved. Smaalast ,681' ' , '.2.65I ' ',.,, : Gjennemsnitlig aarlig ca I Aaret 1880 flødedes Tylvter Tommer (og Langved) samt Tylvter Smaalast. s.. 4,..... I Hjertdøla (Hiterdals Vasdritg, -Omfattende Tudal,..Hjertdal,. Saudland og Hiterdal), er fremflodet : -.. *) Af TOmmeret gik i Femaaret Pot. og i 1876'-16 ' faa 92 Pct. gjennem Sluserne, Resten passerede Skotfossen.

67 63 Tylvter Tylvter Tømmer. Smaalast O Gjennemsnitlig aarlig For Jukse Vasdrag (til Hiterdalsvandet) haves for sidste Femaar folgende Opgave over dels fra Saude og dels fra Hiterdal fremflodet Tømmer : Antal Tylvter eller gjennemsnitlig aarlig Tylvter, midlere Længde 22 Fod 7" Top for Tømmerets Vedkommende, og beløb dette sig kun til en Trediedel af det bele Kvantum. I Boelvens Vasdrag (fra Flatdal, Silgjord, Bo og tildels Næs) opgives at være fremflodet i Aarene følgende Kvanta : Tylvter, hvoraf Smaalast Tylvter, % Smaalasten udgjorde 10 Pct Gjennemsnit aarlig altsaa Tylvter, midlere Længde 24 Fod, 7 1/2." Top. Det vestfjeldske" Vasdrag (Songa med Bandak-, Hviteseid- og Flaavand) fra Tokedalen til Ulefos i Hollen omfatter Rauland, Vinje, Mo, Laardal, Hviteseid, Lunde, Hollen og en Del af Solum. Ved Ulefos-Eidselvens Lændse er der opgivet i Tiaaret at være opteellet nedenanførte Mængder Last, i Gjennemsnit aarlig Tylvter Langved og Tylvter TOmmer og Smaalast ; den omtrentlige Gjennemsnitsdimension for Femaaret Fod, Top 71/2". Tylvter Langved. Tømmer. Smaalast Q

68 I Skifjeldelv og Lerkupelv i Gjerpen foregaar ogsaa endel Flødning, hvorover dog kun ufuldstændige Meddelelser haves. 16. Til Skiens Tømmerdistrikt henføres ogsaa lierre- eller Bolvikselvens Vasdrag, der udmunder i Frierfjord og omfatter Kilebygdens og Mælums Annekssogne til Solum, en Del af Hollen, Drangedal og Bamble. Vasdraget er delt i to Afdelinger et Ostre" (Kilevandets) og et vestre" Vasdrag. Nedenstaaende Opgave over den i Tiaaret flødede Last er dog ikke her medtaget under det foregaaende Tømmerdistrikt; i Gjennemsnit aarlig fremflødedes Tylvter ; TOmmerets Dimensioner : Fod 7" Top, Smaalastens : 24 Fod 4" Top. Tylvter TOmmer, hvoraf Smaalast Ty1vter, G I Aabyelv eller Bjerkesetelv i Bamble er der i Gjennemsnit aarlig fremflødet 250 Tylvter Tømmer (24 Fod, Top 7") og Tylvter Smaalast (24 Fod 4" Top). Af nedenstaaende opgivne Aarsopgaver er tilsammen Tylvter TOmmer, Resten Smaalast. Den flødede Lastemængde udgjorde : Tylvter, Tylvter, En Del Last leveres ogsaa langs Strandene, antagelig Tylvter aarlig. 18. I Belle Vasdrag, der udmunder i Hellefjord, er der fremflødet fobgende Mængder (dog mest mindre) Last fra Sandøkedal og lidt fra Bamble : Tylvter, Tylvter, eller gjennemsnitlig Tylvter aarlig. 19. Kragero Tømmerdistrikt omfatter Drangedal med Tørisdals Anneks og noget af Sandøkedal, med Udløb gjennem Kammerfoselven i Kilefjord ved Kragerø. I Gjennemsnit for Aarene er der aarlig gjennem nævnte Elv fremflødet Tylvter, hvoraf ca Tylvter Smaalast. Tommerdimension : 24 Fod 7" Top.

69 De aarlige Opgaver er følgende: Tylvter, Tylvter, G Det sidste Fernaars Tylvteantal fordeles paa de- enkelte Underafdelinger af Vasdraget, efter forhaandenværende Specialopgaver, saaledes som følgende Oversigt viser : Gjennem- Underafdelinger sthtlig aarlig. Torisdalselvens Vasdrag med Bjaarvand 5 Solbergselven 4 Drangedals Vasdrag Storelven eller Krogelv Det nedre" Vasdrag (Bamble & Sanclokedal) Gjerestadelv og Sondeledelv omfatter Gjerestad Sogn med en Del af Vegarsheiens Anneks til samme samt en mindre Del af Søndeled. I Gjennemsnit for Aarene antages aarlig at være fremflødet Tylvter Tømmer (20 Fod, Top 7") samt Tylvter Smaalast. Nedenstaaende Aarsopgaver omfatter sams" Last, hvoraf Smaalasten i første Femaar udgjorde tilsammen noget over Halvdelen og i sidste Femaar omtrent 3/4 af den hele Mængde. I de enkelte Aar fremflødedes : Tylvter, Tylvter, I Aarene fremflødedes desuden aarlig ca. 70 Tylvter Bord samt en ubetydelig Del Last udenfor den egentlige Flødningstid. Af den samlede Mængde Last i er over V, bleven udskilt ved Tangen" Bom i den øvre Ende af Gjerestadvandet. Fra Rjukanelv i Søndeled er i Femaaret tilsammen fremdrevet til Osterrisør ca Tylvter Last især fra Vegarsheien. 21. Vegarsheiens Vasdrag eller Neesværkselven omfatter den største Del af Vegarsheiens Herred og en større Del af Holt Herred. I Vasdra'get kommer ogsaa, omend kun i ringe Mængde, Tømmer fra Gjerestad og Omlid Sogne. Det er (?) inddelt i 4 Roder : 1) H01 til nauglandsvand, 2) Hauglandsvand til Ubergsvand, 3) Ubergsvand til Bergehølen og 4) Bergehølen til Sundsdalsbom i Holt. De væsentligste Bivasdrag er Espelandselv og Songeelv. I de enkelte Aar opgives at være fremflødet :

70 Tylvter, ca Tylvter, ca eller gjennemsnitlig aarlig Tylvter sams" Tømmer. Smaalasten (24 Fod, Top 4") belob sig i Aarene til gjennemsnitlig Tylvter aarlig og i til Tylvter. Tømmerets Dimensioner opgives i første Femaar til 28 Fod 8" Top, i sidste Femaar til 25 -Fod 7" Top. Fraregnet Pct. er den største Mængde af Tømmeret fra Vegarsheiens Sogn. Desuden er der fra den nedre Del af nævnte Sogn ligesom ogsaa fra Holt aarlig flødet i særskilte" Flødninger udenfor Fællesflødningen Tylvter. 22. Arendals Tømmerdistrikt dannes af Nisser- eller Nidelvens Vasdrag og omfatter den største Del af Skafse Anneks til Mo, Vraadals Anneks til Hviteseid, Nissedal og Moland i Ovre Telemarkens Fogderi, Bratsbergs Amt ( det øvre Vasdrag"), samt af Nedences Amt: Aamlid med Gjoevedals Anneks, Oiestad, en Del af Hisø, Froland og Dele af Fjære og Landvik ( det nedre Vasdrag"). I Gjennemsnit for Aarene antages at være fremflødet til Messel Bom i Froland Tylvter Tømmer (28 Fod 7'/ 2" Top?) aarlig, heraf er gjennemsnitlig ca Tylvter aarlig fra det øvre Vasdrag (Bratsbergs Amt). I de enkelte Aar af Tiaarsperioden har været fremflødet folgende Mængder Last 0 Tømmer og Smaalast: Tylvter, Tylvter, Af det samlede Kvantum for udgjorde Smaalasten tilsammen Tylvter. (3 Tylvter Smaalast er beregnet til 1 Tylvt Tømmer.) For Aarene haves kun særskilt Opgave over Smaalastens Mængde fra Nedenaes Fogderi (den nedre Del af Vasdraget) og udgjorde den tilsammen Tylvter. Af ovenstaaende ved Messel Bom optalte Antal Tylvter er følgende aarlige Mængder fra Vasdragets øvre Del 3 : indtil Groendsen mellem Bratsberg og Nedenæs, Resten altsaa fra den nedre Del: Tylvter, Tylvter, Af Specialopgaver, hvoraf kun for Aarene er forhaanden, hidsættes følgende distriktsvise Sammendrag :

71 Distrikter Vraavandets. Nisservandets til Tvetsund.. Fra Tvetsund til Amtsgrændsen (med Rodaaen og Heimdola) Fyrriselvens Vasdrag (med Fyrris- og Drangsvand). Gjævelv med Espelidelv og Gangsheibtek.... Fra Amtsgmendsen til Omfos (med Karlselv, Katteraaselv, ostre og vestre Fiskvatselv) Fra Ornfos i Aamlid til og med Nelaug (med Stigvatselv og Heldola) For de nedre Dele af Vasdraget haves ingen nærmere Opgaver ca Gjennemsnitlig aarlig ' Anm. 1. I Aarene fremflodedes i Fyrriselvens Yasdrag (og medregnet en mindre Del igjennem Espelidelv) fra Moland tilsammen Tylvter, eller gjennemsnitlig aarlig Tylvter. 2. Pet i Espelidelv i sidste Femaar fremflodede Antal Tylvter antages at udgjore i det hele : eller 640 Tylvter aarlig. 3. Til Grimstad er af det aarlig i Vasdraget fremflødede Antal Tylvter gaaet folgende Mængder, nemlig : Tylvter, Tylvter, " eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter.

72 68 Gureboelv og Skiftencesbgek, der har Udløb i Rorevandet, som igjen staar i Forbindelse med Nidelvens Hovedvasdrag, er i Femaaret opgivet at være fremflødet Tylvter Last aarlig, hvoraf Halvdelen TOmmer, samt i sidste Fernaar i Skiftenæsbcekken 750 Tylvter tilsammen og hvoraf 1/4 er Tømmer (13 Fod 8 1/2." Top). I Birk aas elv e n, der udmunder i Sønlevand i Landviks Sogn, flødes ogsaa en Del Tømmer, der især føres over til Grimstad. I Aarene fremfløded-es følgende Mængder Tømmer (13 Fod 8 1/2" Top) og Smaalast (18 Fod 5" Top): Gjennem- snitlig aarlig. Antal Tylvter Tømmer Smaalast I sidste Femaar fremflødedes i Ojennemsnit Tylvter aarlig, hvoraf dog Smaalasten opgives at have udgjort 4/5 ; Tømmerets Dimension 15 Fod 6" Top. 23. Til Grimevandene drives ogsaa Tømmer "(fra Vestre Moland), ligesaa gjennem Ithelven med Udløb strax øst for Lillesand. Herover haves dog ingen specielle Opgaver ; kan for det sidste Femaars VedkoMmende antagelig sættes til i Gjennemsnit tilsammen Tylvter aarlig, mest Smaalast. 24. Topdalselvens Vasdrag til Topdalsfjorden omfatter Lille Topdals og Myklands Annekser til Aamlid med lidt af Hovedsognet, Heirefos, Birkences, Veigusdal, en Del af Iveland og Evje samt en større Del af Tvet Sogn i Mandals Fogderi. Vasdraget er delt i 3 Distrikter, nemlig : a) fra Standarfossen i Lille Topdal til Flaksvandsbom i Birkenæs ; af større Bielve kan her mærkes Uldalselv, der falder ud i Heirefosfjorden, og Flakselv i Flaksvandet ; b) fra Flaksvandsbom til. Sandmesevjen i Tvet ; c) fra Sandnæsevjen til Renneklev. I Vasdraget er ifølge nedenstdaende Opgaver i Gjennemsnit a,arlig fremflødet Tylvter, hvoraf ca. 5 Pct. Smaalast ; ved Flaksvandsbom er alene udskillet * Tylvter aarlig. Tømmerets Længde i opgives at være indtil 24 Fod 8" Top fra Mykland og Lille Topdal, indtil 24 Fod 7" Top fra Heirefos og fra Birkenæs Fod 7-16" Top. Smaalasten opgives i til 16 Fod 5" Top og derunder, i til Fod 3" Top. Den aarlige Fremflødning har udgjort : Tylvter, Tylvter,

73 69 Opgaverne for gjælder kun Distriktet a", og er i samme medregnet ca Tylvter Smaalast. Udenfor Fællesflødningen opgives i samme Tidsrum at være flødet Tylvter. I Opgaverne for sidste Femaar er medregnet fra Distrikt b" Tylvter, fra Distrikt c" Tylvter samt Tylvter, hvilket sidste Antal er leveret udenfor Fællesflødningen ; derimod er ikke medregnet for samme Tidsrum ca Tylvter Smaalast. Til Boens Sagbrug i Distriktet b" afgik: Antal Tylvter tilsammen altsaa Tylvter, hvoraf ca Tylvter Smaalast. Af de i Distriktet a" i sidste Femaar tilsammen fremflødede Tylvter antages ca at være fra Hovedvasdraget ovenfor Heirefosfjorden (Heirefos, Mykland, Lille-Topdal og tildels Aamlid), ca fra Uldalselven (Heirefos, Mykland og tildels Veigusdal), ca fra Heirefosfjorden og nedenfor (Heirefos og Birkenæs), ca fra Flakselven, og Resten, ca Tylvter, at være sluppet i selve Flaksvandet. A n ni. I Aaret 1870 beløb Fremflødningen af TOmmer til Flaksvandet sig til Tylvter. 25. Otteraaens eller Torrisdalselvens Vasdrag omfatter den største Del af Sætersdalens Fogderi, med Undtagelse af Veigusdal, samt af Mandals Fogderi : Øvrebø og Tegland, Venneslanci og Oddernæs. Vasdraget er delt i folgende 8 -- otte Flødningsdistrikter: Første Distrikt : fra øverst i Dalen til Sarvfos i Bykle, Andet Sarvfos til Flaarenden i Valle, Tredie Flaarenden til Strømmen, Fj erde Strømmen- til Guldsmedmoen, Femte Guldsmedmoen til Faret, Sjette Faret til Kile, Syvende Kile til Venneslands Bom, Ottende Venneslands Bom til Strai Bom. 1 hele Vasdraget fra Sætersdalen til Kristianssand er i Gjennemsnit i Aarene fremflødet ca Tylvter Tømmer aarlig. I. de enkelte Aar har været fremflødet (i til Venneslands Bom, i i hele Vasdraget) : Tylvter, Tylvter, :

74 70 Nedenstaaende Opgave udviser de Kvanta, der i Tiaaret aarligen er fremflødet fra de enkelte Distrikter. Hertil kommer desuden for Aarene 1874 og 1875 tilsammen Tylvter Smaalast fra 5te, 6te og 7de Distrikt. Af de i de fire -nederste Flødningsdistrikter i Femaaret tilsammen flødede Tylvter er Tylvter Smaalast. Fra 1 ste Distrikt er i Tiaaret intet fremflødet. 2det 3die Distrikt. Distrikt. 4de 5te 6te 7de Distrikt. Distrikt. Distrikt. Distrikt. 8de Distrikt Gj enne m snitlig aarlig Da ovenstaaende Hovedopgave for Aarene udviser større aarlige Kvanta, har der antagelig i disse fire Aar været flødet en stare Del udenfor Fællesflødningen. I Aaret 1870 fremfiødedes til Venneslands Bom Tylvter. Speciel Opgave over Dimensioner mangler; for Valle Herreds Vedkommende opgives son) Gjennemsnitsdimension 18 Fod, Top 10 Tommer..26. Søgneelvens Vasdrag omfatter Hæglands Anneks til Øvrebø, Hovedsognet, en Del af Finsland samt Søgne Herred Tømmeret, der optages ved 11011en Bom, udgjorde for Aarene i Gjennemsnit Tylvter (18 Fod Top 6 Y2") aarlig. Ved nævnte Bom angives at være optaget : Tylvter, Sum Tylvter, Omtrent Halvdelen af ovenstaaende Kvanta er Smaalast (14 Fod). Foruden det gjennem Søgneelven frernflødede Tømmer opgives for gjennemsnitlig aarlig at være frembragt direkte til Udskibningsstederrie over Tylvter.. I Bivasdraget Lundeelven er i sidste Femaar aarlig fremflødet over 1 000' Tylvter Tømmer. 27. Mandalselvens Vasdrag omfatter Aaseral, Grindem, Bjelland, en Del af Finsland, Løvdal Øslebø, Holme saint en Del af Halsaa og Hartmark.

75 71 Af Tømmer er i Aarene i Gjennemsnit fremflødet Tylvter aarlig, af Bord gjennemsnitlig Tylvter. I de enkelte Aar er -af Tømmer fremflødet: Tylvter, Tylvter, ' l l Af Bord fremflødedes tilsammen i første Femaar Tylvter, i sidsie Femaar Tylvter. Halvdelen af det opgivne Tømmer antages at have en Længde af 12 Fod 9-10" Top ; Resten er dansk Last, Minetømmer og lidt Props, hvoraf en Del kjøres over Land. Alle Bord samt en ikke ubetydelig Del af Tommeret opgives at fremdrives ved Særflødning". Optælling finder Sted ved Moll", mellem Birkenæs Born og Lindlands Bom, samt ved den sidstnævnte Bom. 28. Uftdalselvens Vasdrag omfatter en Del af Grindem og Bjelland, Nordre og Søndre Undal saint Valle Sogn. Efter Optællinger ved Hage Bom og Skoftelands Bom er i Aarene gjennemsnitlig fremflødet Tylvter (12 Fod, Top 7") aarlig. Aarsopgaverne udviser : Tylvter, Tylvter, Lyngdalselvens Vasdrag omfatter Ekens Anneks til Hægebostad, Hovedsognet 'og Lyngdal. I første Femaarsperiode antages fremflødet gjennemsnitlig ca Tylvter aarlig, i Tylvter aarlig. Midlere Dimension 12 Fod, Top 9". Ved Berge Born optaltes : Tylvter, I Kvinaelven, der gjennemløber Fjotlands og Kvinesdals Herreder, antages i Tiaaret aarlig at være flødet i Gjennemsnit Tylvter TOmmer, mest Fods Længde og 5-8" Top. 31. I Gylandselven og Siredalens Vasdrag Sireaaen fremdrives fra Gyland, Fjotland og Bakke Sogne kun en ubetydelig Mængde Tømmer, der især skjæres til TOndestav og Ores til Flekkefjord. Opgaver mangler.

76 72 Nedenstaaende Opgave angiver (i Ton) Mængden af den fra Udskibningsstederne i Lister og Mandais Amt i Aarene udskibede Last : Udskibningssted Sum. Kristianssand Mandal*) Farsund Flekkefjord Sum Af Flødningsopgaver for Stavanger Amt haves kun nedenstaaende for Suled al selve n, omfattende (Røldal), Suledal samt en mindre Del af Sand. I Femaaret er. fremflødet og optaallet ved Sands" Bom : Tylvter, = eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter større og mindre, 8-30 Fods Tommer, deriblandt en Del Spirer à 32 til 76 Fods Længde og 5 8" Top. I Vosseelve n, Sondre Bergenhus Amt, opgives fra Vangens eller Vos Herred at være fremflødet i Aarene i Gjennemsnit aarlig 80 Tylvter Tømmer (24-40 Fod, 6-10" Top) samt 90 Tylvter Smaalast (12-24 Fod, 4---6" Top). Over Flødningen i Nordre Bergenhus Amt haves ingen specielle Opgaver. En ubetydelig Flødning foregaar fra Lcerdals Herred. I Romsdals Amt foregaar en Del Flødning hovedsagelig i Sur e n d ale ns og Rindal en s Vasdrag, S urn a med Bivasdrag (bl. a. Rinna og Folla), hvori i Femaaret flødedes tilsammen ca Tylvter Tømmer (10 Fod 10" Top). Fra Stangviks Herred gjennem Bæverelv m. fl. mindre tive antages at være fremdrevet i samme Tidsrum A, Tylvter omtrentlig af lignende Dimensioner. Fra Nordmøre Fogderi opgives at være fremdrevet til Udskibning i Femaaret i Gjennemsnit ca Tylvter Tømmer aarlig. Til D riv a kommer ogsaa en Del Tømmer, hvorover dog ingen nærmere Opgave haves. Udskibningen af Trælast fra Amtet foregaar væsentligst over Kristianssund ; den udgjorde for Aarene i Gjennemsnit aarlig Ton, saaledes fordelt paa de enkelte Aar : Ton I de tre sidstnævnte Amter tilvirkes aarlig en betydeligere Del Tøndestay samt Tøndebaand, der for en Del ogsaa udføres. (Sluttes) *) I Aarene udskibedes herfra tilsammen Ton. Ringvolds Bogtrykkeri.

77 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhold: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Mai samt Januar Mai 1885 (Side 73). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Mai samt Januar Mai 1885 (Side 74). 3. Norges Trælastudførsel i Januar April 1885 (Side 76). 4. Rigets Toldintrader i Mai 1885 (Side 78). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i April 1885 (Side 79). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Marts 1884 Mai 1885 (Side 80). 7. Jernbanernes Indtægter i Marts 1885 (Side 80). 8. TØmmerflødning i de norske Yasdrag i Aarene (sluttet fra No. 4) (Side 81). 9. Norges Sparebanker ved Udgangen af 1884 (Side 84). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf -der er betalt Medicinalafgift i Mai Maaned samt Januar Mai Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt. Mai Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg i Klipfisk e Stkr Anden i Fart0i saltet Fisk kg Foust. Tdr Januar Mai Sild. Tdr Tran _ Lever Rogn Tørfisk. kg i Klipfisk i Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg _. - Foust. Tdr )

78 ' Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler i Artikler. a?. ms to 7:$ e 0 Al x 83 e0 Maj ' Indførsel.. 1. SmOr kg Rug Byg Malt?? Ris The Kaffe Sukker Sirup?? Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 520) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt)..... hl Stenkul D. Maskiner kr Udførsel. 1. TOrfisk kg Klipfisk I.Fedsild hl t. Anden Sild i. SmOr kg.???? 3. Bomuldsgarn r. Saalelteder Rogn hl 'Tr an Fiskeguano kg.?? Havre Ol hl. i Is r -t Trælast _. 1 Vrærnasse, vaad kg. ) tør 17. Fyrstikker Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm') 21, Nikkelma1m 3)? ? ? ? ) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

79 Mal Maaned samt Januar-Mai 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Mai , ' i ?? G E ?? O ???? t ?? io it i i ????

80 3. Norges Trælastudførsel i Januar April a) Lande, hvortil udfort. Lande. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. Sverige Danmark Island og Færøerne Tyskland I Russiske Havne ved Nordishavet.. Storbrit. og Irland Holland ' Belgien Frankrige Spanien Portugal Italien Afrika Laplatastaterne Brasilien Australien Ialt Januar Februar ' Deraf marts April

81 b) Byer, hvorfra udfort. B y e r. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. - Stik. et. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. 1 Fredrikshald Fredriksstad i Sarpsborg Moss Kristiania ' Drammen Holmestrand TOnsberg " - ". ".. " Sandefjord - " ' ' Laurvik Skien Porsgruvd Brevik Krager Østerrisør Tvedestrand , Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer I Ialt

82 4. Rigets Toldintrader i Mai Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Mai Maaned Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge. Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr B. I de 11 første Maaneder af Budgetaaret.. Anslaaet for det hele Budgetaar Kr. Kr SOO 000 C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Mai , Udførselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Opheggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr

83 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de 8 forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September Marts April Liter Tilsammen Liter i B. Tilvirkning af Malt: September Marts April Tons l Tilsammen Tons o C. Produktionsafgift af Brændevin: September Marts Kr April D. Produktionsafgift af Malt: Tilsammen Kr September Marts Kr April Tilsammen Kr I

84 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Marts Mai Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Jernbanernes Indtægter i Marts Maaned Trafikeret Indtægter i Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. B a n Længde. Maanedens LOb. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Fredrikshald-Grændsen 33 Kristiania-Fredrikshald 1) 217 Hovedbanen 68 Kongsvingerbanen 122 Nordbanerne 494 Deraf: Hedemarksbanen 58 Merakerbanen 106 Kristiania-Drammenbanen. 53 Drammen-Randsfjordbanen 143 Drammen-Skienbanen 2) 158 Jæderbanen 76 Bergen-Yossbanen. 3) Tilsammen I samme Tidsrum oo ) Banestrækningen Ski-Sarpsborg, 80 Km., aabnet 24de November ) Laurvik-Skien, ) Aabnet Ilte Juli 1883.

85 Tømmerflødning 1 de norske Vasdrag 1 Aarene (Slutn ) (Af Forstkandidat A. K. My hrvol d.) I Sondre Trondhjems Amt opgives, at der tilsammen i de forskjellige Flødningsvasdrag i Perioden gjennemsnitlig aarlig er flødet ' Tylvter Tømmer. Af større Flødningsvasclrag inden Amtet kan mærkes : a. Orkla med Bielve Inna, Byna, Svorka in. fl. Distriktet omfatter den største Del af Orkedal og en Del af HOilandets Anneks til Melhus, Rennebu, Meldal samt den største Del af Kvikne med Inset i Hedemarkens Amt. I Tiaaret antages i Gjennemsnit aarlig at være fremflødet Tylvter, midlere Dimension 24 Fod 8" Top ; fra Inset alene er i Tiaaret fremflødet tilsammen over Tylvter. For Perioden opgives i Orkla at være fremflødet : Antal Tylvter Heraf er tilsammen Tylvter Smaalast. Anm. Fra Høilandet fremkjøres ogsaa endel Tømmer og sendes i de senere Aar pr. Jernbane fra Melhus Station. b. Gula med Bielve Hesjaelv, Holta, Forra, Sokna, Sunna. Distriktet omfatter Guldalens Fogderi, med Undtagelse af.r0ros og Høilandets Herreder; antagelig er her i Tiaaret i Gjennemsnit fremflødet Tylvter aarlig. Fra dette Distrikt foregaar ogsaa direkte Trælasttransport pr. Bane til Udskibningsstederne. En Opgave fra Gulosets Lændse ved Sundet" udviser som indbjerget i Aarene følgende Mængder : Antal Tylvter C. I Nidelven eller Nea foregaar en Del Flødning fra Selbu med Tydalen, Klæbbu og en Del af Strinden, antagelig i Gjennemsnit 4 A, Tylvter aarlig. Af andre Flødningsvasdrag inden Amtet haves Driva, Budvikelven, Humla samt Vasdragene i Fosens Fogderi (Aafjord og Hevne Herreder). I sidstnævnte Herreders Vasdrag er i Perioden gjennemsnitlig aarlig fremflødet antageligvis respektive 700 og Tylvter. A n m. For Orklas og Gulas Vedkommende findes en Del mere detaillerede Opgaver, som dog er for mangelfulde til at kunne medtages her ; i det Hele taget er Opgaverne over Tømmerflødningen inden dette Amt meget ufuldstændige. Tømmerets Dimensioner er ogsaa meget forskjellige, saaat det har sine Vanskeligheder at kunne opstille en Gjennemsnitsstørrelse for samme. Angaaende Tømmerflødningen i Nordre Trondhjems Amt henvises til omstaaende Tabel :

86 Vasdrag I Gjennemsnit Gjennemsnitsdimension. Al. Top. 1. Stjordalselv (Hegre, Meraker og Stjørdalen) ? 2 250? 7 8" 2. Værd.alselven (Herredet afsamme Navn) (1 500 Favne Ved aarlig.) 3. Figgaelv eller Leksdalselv (Sparbu) ? 7 8" 4. Stenkjærelv ell. Byelv med Ogna- og Snaasenelv (Stod, Ogna : Sparbu, Snaasen) ? " 5. Bagna med Oksdola, Gilten og Oven m. fl. -- (Beitstaden,Namsos) ? 10 9" 6. Namsenelv med 16 Bivasdrag*) (Grong og Overhalden, en Del af Snaasen) " *) Deriblandt Høilandets Vasdrag, i hvilket i Gjennemsnit aarljg i antages at være flødet Tylvter Tommer. Anm. 1. I Stenkjærelven er ogsaa fremflødet en Del mindre Tommer udenfor det ovenfor angivne. (Inden Amtet flere Sage.) 2. I Vetterhusbottens Vasdrag, fra Ekornvand i Namsos Herred, opgives som fremflødet i gjennemsnitlig 530 Tylvter aarlig (8 Alen 10" Top) Fra de nordligste Dele af Amtet (gjennem Vasdragene : Opløelv med Lyelv & Aljøsundelv, Foldenfjord og Eiterfjorden) antages at være fremflodet i Gjennemsnit aarlig ( ) ca Tylvter (9 Alen 9" Top).

87 83 Inden Amtet flødes ogsaa en Del TOmmer over til Sveriges Vasdrag som : Indalselfven og Ångermanelfven gjennem søndre og nordre Finlielv i Snaasen. I de første tre Aar af heromhandlede Tiaar opgives her at være fremflødet tilsammen Tylvter Tommer, 8 Alen 11" Top. I Stjørdalselven er foruden det i Perioden opgivne Kvantum ogsaa fremflødet i Gjennemsnit aarlig Tylvter smaat Tømmer ( Vedskog"). Af det for Aarene 1876, 1877 og 1878 anførte Tylvteantal henregnes kun i det Hele ca Tylvter til Tommer, det øvrige derimod til Smaalast, tildels Toptømmer. Fra Namsos er tilsammen i Femaaret udskibet Kommercelæster og i Femaaret : K.-L Ton). I Nordlands Amt er opgivet i Aarene at være fremflødet i Gjennemsnit aarlig i derværende Vasdrag Tylvter, hvoraf 2/3 alene er fra Vefsens Vasdrag. Som midlere Dimension opgives : 8 Alen 8 1/2" Top. I V efs en s Vasdrag, hvortil hører Hatfjelddalens og Svenningdalens Vasdrag, er i Femaaret gjennemsnitlig aarlig fremflødet Tylvter Tømmer (12 Alen 9" Top) samt Tylvter Smaalast. I de enkelte Aar af Tiaarsperioden opgives ved Mosjøens Lændse at være optællet følgende Antal Tylvter TOmmer: Tylvter, Tylvter, eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter. I Bindalen s Vasdrag (Aaelv, Eidelv) opgives som fremflødet i Aarene følgende Mængder : I Gjennemsnit aarlig. Antal Tylvter Fra tvende større Brug : Halsøen og Risøen (henholdsvis i Vefsen og Bindalen) er i sidste Fema,ar tilsammen udskibet K.-L. (= Ton) Trælast. Af andre Vasdrag haves Ranenelv, Beierelven og Saltdalens Vasdrag, i hvilke samtlige dog kun ringe Mængder Tømmer (i de to sidstnævnte Vasdrag fra Statens Skove) aarlig fremflødes, antagelig Tylvter. Fra Statens Skove er fo-røvrigt opgivet at være fremflødet i: T Beierelv (til Dok- 1110) SaltdalensVasdrag (til Sundby) '

88 84 I Tromso Amt er Maalselven det væsentligste Flødningsvasdrag tilligemed Bielvene Bardoelv og Divielv, omfattende Maalselvens, Bardodalens og Balsfjordens Herréder. I Tiaaret angives herfra at være fremflodet i Gjennemsnit aarlig 600 Tylvter Tømmer (Sag- og Bygningstømmer). De aarlige Mængder opgives at være følgende: Tylvter, Tylvter, I Reisenelv, i Skjervø Herred, er i sidste Femaar opgivet at være fremflødet fra Statsskov tilsammen 777 Tylvter Tommer. Tømmerflødningen inden Finmarkens Amt er hoist ubetydelig selv i de storre Vasdrag, som Altenelv og Tanaelv. I den førstnævnte er for sidste Femaar opgivet tilsammen 300 Tylvter (10 Al. 7") Tommer ; i Tanaelv fremføres i Gjennemsnit ikke over 100 Tylvter aarlig. 9. Norges Sparebanker ved Udgangen af Ved Udgangen af 1884 havde vort Land ialt 328 autoriserede Sparebanker, hvoraf 64 i Byerne og 264 i Landdistrikterne 1 ). Af de i Sparebankstatistiken for 1883 opførte Banker er 1 nu udgaaet, nemlig Porsgrunds Sparekasse, der standsede sin Virksomhed i Slutningen af Derimod er 5 nye Sparebanker komne til, nemlig : Fron Sogns Sparebank i Akershus Amt (Plan approberet den 7 Dear. 1883, Virksomheden paabegyndt den 1 Marts 1884), Aurlands Sparebank i Nordre Bergenhus Amt (Plan appr. den 18 Mai 1883, Virksomheden paabegyndt den 14 April 1884), Gjerestads og Tverdalsoens Sparebanker i Nedenæs Amt (Plan appr. henholdsvis den 11 og 18 Januar 1884) saint Namdals Sparebank i Nordre Trondhjems Amt (Plan appr. den 29 Marts 1884). Den ældste af de i Virksomhed værende Sparebanker er Kristiania Sparebank, hvis Plan blev autoriseret i 1822 ; derefter kommer Bergens, Trondhjems og Drammens Sparebanker, der skriver sig fra 1823, og derefter Kristianssands og Arendals, der oprettedes i De øvrige 322 Sparebanker fordeler sig efter S ti ft else stiden saaledes : 1) Akers Sparebank er som tidligere henwgnet blandt Landsparebankerne.

89 85 Antal Sparebanker. 18M M Antal Sparebanker Det samlede An t al af In dskydere eller rettere af Indskudskonti Sparebankboger var ved Udgangen af 1884 i Bysparebankerne 231,807 og i Landsparebankerne 146,508, tilsammen i alle Sparebankei- 378,315. Sammenholdt med Folketallet ') stiller Forholdet sig saaledes, at der gjennemsnitlig i det hele Rige kommer 195 Indskydere paa hvert 1000 Indvaanere, særskilt i Landdistrikterne derimod alene 97, men i Byerne 541, altsaa ikke langt fra 6 Gange flere. Herved maa imidlertid erindres, at Byernes Sparebanker i stor Udstrækning søges af det omliggende Landdistrikt, medens det neppe er mange Landsparebanker, der i nogen nævneværdig Grad benyttes af Bybefolkningen. Indskydernes samlede Tilgodehavende udgjorde ved sarnme Aars Udgang 166,177,769 Kr. mod 158,540,463 Kr. i Der viser sig altsaa en Tilvæxt i Aarets Lob af 7,637,306 Kr., hvoraf imidlertid 6,472,348 Kr. sees at hidrøre fra de Indskyderne godskrevne Renter, saa at altsaa de nye Kapitalindskud kun har andraget til 1,164,958 Kr. Hvorledes dette Forhold har stillet sig i Lobet af den nærmest forudgaaende Periode, vil sees af folgende Tabel, der for hvert af de sidste 13 Aar viser for det forste Indskudskapitalens aarlige Tilveext og dernæst de to Faktorer, hvoraf denne Tilvæxt er afhængig, nemlig Renteafkastningen og Forholdet mellem de indsatte og de udtagne Kapitaler. Mere indsat end Indskudskapitalens Belobet af udtaget (+) eller Tilvæxt (+) eller de Indskyderne mere udtaget end Formindskelse (-1.--). godskrevne Renter. indsat (----). i F d , ' : : F : F i d I d I Den hjemmehørende Folkemængde ved Udgangen af 1884 er anslaaet til 1,938,000, hvoraf 1,510,000 i Landdistrikterne og 428,000 i Byerne.

90 86 Naar man betragter den sidste af disse tre Kolonner, faar man et klart Indtryk af den overordentlige Kapitalopsamling, der fandt Sted i Begyndelsen af Syttiaarene, og det voldsomme Omslag, der indtraf i Alene i de to Aar 1873 og 1874 blev der indsat 23,977,804 Kr. mere end udtaget, d. e. der blev i disse Aar opsparet omtrent ligesaa meget, som der i alle de 7 paafølgende Aar blev forbrugt (nemlig 24,441,627 Kr. mere udtaget end indskudt). Særligt uheldige Aar var 1878 og 1879 ; i begge disse Aar er Overskudet af de udtagne Belob over de indsatte endog større end hele Renteafkastningen, saa at selve Indskudskapitalen gik I ned i 1878 med 874,883 Kr. og i 1879 med 2,676,210 Kr. I de sidste 3 Aar har atter Summen af de indsatte Belob oversteget Summen af de udtagne, men det har dog væsentlig været gjennem de opsparede Renter, at den samlede Indskudskapital har erholdt sin Tilvæxt. Da Antallet af Indskydere i 1884 var og deres samlede Tilgodehavende 166,177,769 Kr., faar man ud, at der gjennemsnitlig paa hver Indskyder (eller rettere paa hver Sparebankbog) kommer et Belob af 439 Kr. Den tilsvarende Sum var i Kr., men i Kr. og i Kr. Om Indskudskapitalens Klassifikation efter smaa og store Indskud indeholder Tabellerne nogen Oplysning, forsaavidt der nemlig er sondret mellem Indskud under og over 500 Kr. Paa disse tvende Grupper var Indskydere og Indskudskapital saaledes fordelt Antal Indskydere. Indskudskapital. Indskud under 500 Kr Kr. Indskud over Procentvis beregnet stillede Forholdet sig saaledes: Antal -Indskydere. Indskudskapital. Under 500 Kr Over Sum 100 pct. 100 pct. Den Gruppe af Indskydere, der hver havde over.500 Kr. indestaaende i Sparebankerne, udgjorde altsaa i Antal mindre end 19 pct. af samtlige Indskydere, men deres Tilgodehavende gik op til næsten 82 pct. af, Sparebankernes samlede Indskudskapital, hvorimod omvendt Gruppen under 500 Kr. tæller over 81 pct. af samtlige Indskydere, uden at deres Beholdning andrager til niere end ca. 18 pct. af samtlige Indskyderes. Sparebankernes egen Formue udgjorde ved 1884 Aars Udgang ialt 21,346,301 Kr., hvilket, naar det tænkes ligeligt fordelt paa samtlige 328 Indretninger, giver omtrent 65,000 Kr. paa hver. Bysparebankerne er -dog betydeligt rigere end Landsparebankerne ; disses gjennemsnitlige Formue var ca. 32,400 Kr., hines derimod omtrent 200,000 Kr., altsas mere end 6 Gange saa meget. Beregner man imidlertid Forholdet mellem Sparebankernes Formue og deres Indskudskapital, vil man finde, at for hvert 100 Kr., der tilhørte Indskyderne, udgjorde Formuen i Bysparebankerne 12.2 Kr., i Landspareban-

91 kerne 14.0 Kr. og i samtlige Sparebanker overhovedet 12.9 Kr. Omtrent paa samme Maack stiller Forholdet sig, naar man sammenligner de større Sparekasser med de mindre. Landets 23 største Sparebanker 1) med en samlet Indskudssum af 86,413,095 Kr. havde nemlig i 1884 en Formue af tilsammen 10,428,237 Kr. eller 12.1 pct. af Indskudene, medens de øvrige 305 Sparekasser med Indskudskapital 79,764,674 Kr. ejede ialt 10,918,064 Kr., hvilket svarer til Kr. for hvert 100 Kr., der indestod for Indskyderne. Sammenlignet med Indskydernes Eiendom (Sparebankernes Gjald) synes altsaa de mindre Banker gjennemsnitlig at sidde inde med en vel saa stor Reservekapital som de større Banker. Den hele Sum, der henstod under vore Sparebankers Forv alt n in g, det vil altsaa sige : de indskudte Kapitaler med Tillæg af Sparekassernes egen Formue samt undtagelsesvis og for en liden Del optagne Laan, udgjorde ved Udgangen af Kr., der var anbragt saaledes : I Vexier og Vexelobligationer Kr. eller 74.8 pct. - Pantobligationer andre Udlaan Hypothekbankobligationer, Statsobligationer, Aktier og lignende Værdipapirer faste Eiendomme og Inventarium Renterestancer og forskudte Omkostninger andre Banker Kassebeholdning Tilsammen Kr. eller pct. Forholdet mellem de forskjellige Anbringelsesmaader stiller sig dog gjennemgaaende temmelig forskjelligt, naar man sammenligner Byernes og Landdistrikternes Sparebanker eller - hvad der bliver nogetn2er det samme - de større Sparebanker med de mindre. Procentvis beregnet var nemlig Kapitalen i 1884 anbragt saaledes : By- Land- De 23 største De øvrige sparebanker. sparebanker. Sparebanker. Sparebanker. I Vexler og Vexelobligationer pct pct pct pct. - Pantobligationer andre Udlaan Værdipapirer ,9-15.o - 1.o - - faste Eiendomme og Inventarium Renterestancer og forskudte Omkostninger andre Banker ,- Kassebeholdning pct pct pct pct. 1) O: alle med en Forvaltningskapital paa over P/2 Mill. Kr.

92 -- 88 Man synes heraf at være berettiga til at slutte, at _de større Sparebanker -- ligesom Bysparebankerne idethele med sine 15 pct. i let realisable Værdipapirer, 10 pct. i Pantobligationer og 7 pct. i Foliomidler har sørget for en solidere Anbringelse af sine Midler end de mindre Landsparebanker, som gjennemsnitlig har mellem 85 og 90 pct. af sin Forvaltningskapital udestaaende mod personlig Sikkerhed. Det maa dog bemærkes, at de anførte Tal maaske tør være lidt visende, idet der specielt er nogen Grund til at tro, at der under Vexler og Vexelobligationer" delvis or opført Udlaan, som i Virkeligheden har været sikret ved en eller anden Form af Pant. Sparebankernes Administrationsudgifter, derunder ogsaa indbefattet Skatter, udgjorde : i Kr. eller 0.50 pct. af Forvaltningskapitalen, overhovedet altsaa knapt 1/2 pct. af Forvaltningskapitalen. Ved de ovennævnte 23 største Sparebanker var Procenten i 1884 i Gjennemsnit 0.45; der er altsaa i denne Henseende ingen nævneværdig Forskjel mellem de større Sparekasser og de mindre. B. S. Ringvolds Bogtrykkeri.

93 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhold: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juni samt Januar Juni 1885 (Side 89). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og ildførsel af enkelte Hovedartikler i Juni samt Januar Juni 1885 (Side 90). 3. Norges Trælastudførsel i Januar Mai 1885 (Side 92). 4. Rigets Toldintrader i Juni 1885 (Side 94). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Mai 1885 (Side 95). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse April 1884 Juni 1885 (Side 96). 7. Jernbanernes Indtægter i April 1885 (Side 96). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juni Maaned samt Januar Juni Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt. Juni Sild Tdr Tran., Lever Rogn Torfisk kg Klipfisk i ) Stkr Anden i Fartoi. saltet Fisk kg: Foust. Tdr Januar Juni Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk I t Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr Ob

94 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. qz1 tx) r0 83 PI X c') Juni lndforsel Smør 263 kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 520) Petroleum, Paraffinolie Salt (Bogsalt) hl Stenkul Maskiner kr Udførsel. 1. TOrfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tr an 10. Fiskeguano 11. Havre 12. Ol 13. Is 14. Trælast 16. Træmasse, vaad tfir 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm') 21. Nikkelmalm") 3) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. hl. kg. hl. kg. hl. 1 r -t kg ???? ??

95 Juni Maaned samt Januar-Juni 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Juni Ill s i i

96 3. Norges Trælastudførsel i Januar Mai a) Lande, hvortil udfort. L ande, Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Balks, Sleepers etc. Minetømmer. Stik etc. suffers Dansk etc. Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. r.-t. Sverige 291 Danmark Island og Færøerne Tyskland 136 Russiske Havne ved Nordishavet.. - Storbrit. og Irland Holland Belgien Frankrige Spanien 781 Portugal 188 Italien 147 Afrika Laplatastaterne. 311 Brasilien Australien Ialt r.-t r.-t r.-t. r.-t Januar Februar Deraf i Marts April Mai r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t

97 1 b) Byer, hvorfra udfort. B y e r. Høvlet Last. Skaaren Last : Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stav. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. 1, 1 Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Laurvik ' f Skien Porsgrund Brevik Kragerø Østerrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer I Ialt }

98 4. Rigets Toldintrader i Juni Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I auni Maaned I Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr Í B. I Budgetaaret i Udførselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsseafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr SOO 000

99 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de 9 forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September April Mai Liter B. Tilvirkning af Malt: Tilsammen Liter September April Tons o Mai C. Produktionsafgift af Brændevin: Tilsammen Tons s o September April Kr Mai D. Produktionsafgift af Malt: Tilsammen Kr September April Kr Mai Tilsammen Kr

100 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse April Juni Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Paa Deraf Metalfondet kan udstedes Extrafond. Sedler til Belob: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. April Mai Juni - Juli August - September Oktober - November - December - Januar Februar - Marts -- April - Mai - Juni t i Jernbanernes Indtægter i April Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Fredrikshald-GrEendsen Kristiania-Fredrikshald Hovedbanen Kongsvingerbanin Nordbanerne Deraf: Hedemarksbanen Merakerbanen Kristiania-Drammenbanen Drammen-Randsfjordbanen. Drammen-Skienbanen 2) JEederbanen Bergen-Vossbanen 3) os s Tilsammen I. samme Tidsrum / os Banestrækningen Ski-Sarpsborg, 80 Km., aabnet 24de November Laurvik-Skien, Aabnet lite Juli Ringvolds Bogtrykkeri.

101 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhold: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juli samt Januar Juli 1885 (Side 97). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Juli samt Januar--Juli 1885 (Side 98). 3. Norges Trælastudførsel i Januar Juni 1885 (Side 100). 4. Rigets Toldintrader i Juli 1885 (Side 102). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Terminen (Side 103). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Mai 1884 Juli 1885 (Side 104). 7. Jernbanernes Indtægter i Mai 1885 (Side 104). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juli Maaned samt Januar Juli Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt. Juli Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg I 021 Klipfisk I Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr Januar Juli Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk t' Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr a

102 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler.. rd mi tk. PI 4:1 2 $1 c') Juli Inaforsel. 1. Smør kg Rug Byg Malt -?? Ris The Kaffe Sukker Sirup -?? LO. Tobaksblade S Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld L4. Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie ,7. Salt (Kogsalt) hl i8. Stenkul Maskiner kr Udførsel. 1. Tørfisk kg Klipfisk Fedsild hl Anden Sild Smør kg.???? 6. Bomuldsgarn Saaleleder Rogn hl Tr an O. Fiskeguano kg.?? Havre hl Is r -t Trælast Trwmasse, vaad kg tør Fyrstikker Apatit -???? 9. Svovlkis D. Kobbermalmi) Nikkelmalm, I) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

103 Juli Maaned samt Januar-Juli 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Juli i ?? ? -? io ii : b ???? G , ?? io ii i ) ' ???? i _

104 I 3. Norges Trælastudførsel i Januar Juni a) Lande, hvortil udfort. Lande. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Splitved, Stav. Kubber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. iverige H i Danmark :sland og Færøerne il Tyskland lussiske Havne ved Nordishavet torbrit. og Irland.. 726O lolland elgien Frankrige ;panien ?ortugal :tauen k.frika :Japlatastaterne rasilien k_ustralien Ialt ,

105 b) Byer, hvorfra udfort. Byer. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetonmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt I Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Laurvik i Skien Porsgrund Brevik Krager Østerrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer Ialt '

106 4. Rigets Toldintrader i Juli Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. 1 A. I Juli Maaned.I Udførselstold af Trælast 003 Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr z.d Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr. I B. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Juli Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr

107 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer. A. Tilvirkning af Brændevin: September Mai Juni Liter B. Tilvirkning af Malt: Tilsammen Liter September Mai Juni. Tons s o o 61.2 Tilsammen Tons i C. Produktionsafgift af Brændevin: September Mai Kr Juni D. Produktionsafgift af Malt: Tilsammen Kr September Mai Kr Juni Tilsammen Kr

108 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Mai Juli Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Mai Juni Juli August September Oktober 3( November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli Jernbanernes Indtægter i Mai Maaned /MOM. Trafikeret Indtægter i Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Baner. Længde. Maanedens LOb. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. O. Kr. Ø. Kr. Fredrikshald-Gmndsen Kristiania-Fredrikshald ') Hovedbanen Kongsvingerbanen Nordbanerne N Deraf: Hedemarksbanen Merakerbanen Kristiania-Drammenbanen. Drammen-Randsfjordbanen Drammen-Skienbanen, ) Jæderbanen Bergen-Vossbanen 3) n Tilsammen I samme Tidsrum ') Banestrækningen Ski-Sarpsborg, 80 Km., aabnet 24de November ) Laurvik-Skien, ) Aabnet lite Juli Ringvolds Bogtrykkeri.

109 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indh o 1 d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i August samt Januar August 1885 (Side 105). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i August samt Januar August 1885 (Side 106). 3. Norges Trælastudførsel i Januar Juli 1885 (Side 108). 4. Rigets Toldintrader i August 1885 (Side 110). S. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Juni 1884 August 1885 (Side 111)..6. Jernbanernes Indtægter i Juni 1885 (Side 111). 7. Fældede Rovdyr og Rovfugle i 1884 (Side 112). 8. Beretning til Indredepartementet fra Direktør Kiær om de internationale statistiske MOder i Paris og London i 1885 (Side 114). 9. Opgave over Salg af faste Eiendomme og Gjennemsnitsværdi pr. Skylddaler i 1884 (Side 119). 10. Tabel over de private Aktiebankers Virksomhed i 1884 (Side 132). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i August Maaned samt Januar August Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt. August Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk S1 Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Foust. Tdr Januar August Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk. kg ( Klipfisk t Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr b

110 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler Artikler. rto b0 a 41 ea gl August Ind førsel Smør 696 kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie Z Salt (Kogsalt) Stenkul hl Maskiner kr Udførsel. 1. Tørfisk. 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelveder 8. Rogn 9. Tran 10. Fiskeguano 11. Havre 12, Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad 16. tizir 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm') 21. Nikkelmalm') 11) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg hl kg hl kg. hl r -t kg li ' ? Ï

111 August Maaned samt Januar-August 1885, sammenlignet med tidligere Aar M. Januar-August g t i i i

112 3. Norges Trælastudførsel i Januar Juli a) Lande, hvortil udfort. 14 a n de. Hoylet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Balks, Minetømmer. Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops Stay. Splitved, r.-t. r.-t. r. -t. r. -t. r. -t. r.-t. r. -t. r.-t. r.-t. r.-t. r. -t. r.-t. r.-t. r.-t. -Sverige Danmark Esland og Færøerne Tyskland Russiske Havne ved Nordishavet itorbrit. og Irland Elolland Belgien Frankrige Stpanien Portugal [talien kfrika Gaplatastaterne Brasilien '287 kustralien over 19 dm. under 19 dm. Kubber, Breende. Ialt Ialt., iste Kvartal )eraf 2det Juli

113 b) Byer, hvorfra udfort. Byer. Høvlet Last. Skaaren Last : Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sisepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stav. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand TOnsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Krager OsterrisOr Tvedestrand Arendal ' Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer I ' Ialt

114 4. Rigets Toldintrader i August Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I August Maaned.I Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge.. Forskjellige Indtægter.... Kr g Tilsammen Kr B. I de 2 første Maaneder af Budgetaaret. Kr. I Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo August.I Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold OplEeggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Kr Ì S Tilsammen Kr

115 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Juni I884-August Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August Jernbanernes Indtægter i Juni Maaned Trafikeret Indtægter i Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Baner. Længde. Maanedens LOb. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Fredrikshald-Grændsen Kristiania-Fredriksbald 1) Hovedbanen... Kongsvingerbanen. Nordbanerne Deraf: Hedemarksbanen Merakerbanen Kristiania-Drammenbanen. Drammen-Randsfjordbanen Drammen-Skienbanen 2 ) Jæderbanen Bergen-Vossbanen 3) o i oi , Tilsammen I samme Tidsrum / ) Banestrækningen Ski-Sarpsborg, 80 Km., aabnet 240e November ) - Laurvik-Skien, 46-3) Aabnet ilte Juli 1883.

116 Fældede Rovdyr og Rovfugle i Antal Præmier udbetalte for dræbte Rovdyr og Rovfugle har i 1884 sammenholdt Med Aarene ) udgjort: A Ml Amter. Bjørne. Ulve. Gauper. Jerve. Ræve. Orne. 1-10n s e - hyige. imaalenene kkershus ledemarken Kristians uskerud Farlsberg og Laurvik ratsberg SI edences "Aster og Mandal itavanger iondre Bergenhus çordre Bergenhus lomsdal ndre Trondhjem qordre Trondhjem q-ordland rromso Finmarken Ialt I efternævnte Amter er derhos ifolge derom af vedkommende Amtsformandskab fattet Beslutning udbetalt Præmie for følgende Dyr : Hubroer Smaalenene Akershus Stavanger M Søndre Bergenhus Nordre 13ergenhus _ Nordland ') Oplysning om de i tidligere Aar udbetalte Præmier findes i iste Bind, Side 144, i 2det Bind, Side 57, og i nærværende Bind, Side 8.

117 Rayne Sondre Bergenhus. 60 Nordre Bergenhus. 11 Romsdal Tromso ) - 56 Kraaker og Skjærer _4. K. S. K. S.K. S. K. S. Akershus Kristians Jarlsberg og Laurvik _ Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal ) - - Af foranstaaende Tabeller sees : Af B jorne er der i 1884 fældet flere end i Nordlands Amt staar Wiest med 18, dernæst kommer Romsdal med 16 og Bratsberg med 14. I 1883 var de tilsvarende. Tal 4, 7 og 17. I Nordre Trondhjems Amt, der i 1883 opviste det hoieste Antal, nemlig 21, er der i 1884 kun fældet 10. Af Ulve er der fældet betydeligt flere end i de nærmest foregaaende Aar og maa man gaa tilbage lige til for at finde et store Antal. Af det samlede Antal 65 falder ikke mindre end 59 p. aa Finmarkens Amt mod 17 i I Sondre Trondhjems Amt, hvor der i 1883 fældedes 14, er der 1883 kun fældet 2. Antallet af fældede G au p er er omtrent det samme som i Buskeruds, Bratsbergs og Sondre Trondhjems Amter staar West med resp. 15, 11 og 11 mod i 1883 resp. 10, 20 og 10. Af Je r v e er der fældet flere end i Finmarkens Amt staar som sædvanligt Wiest, nemlig med 17 eller det samme Antal som i Dernæst kommer Sondre Trondhjems Amt med 8 og Nordland med 6 mod resp. 3 og i I Kristians Amt, som i 1883 kunde opvise et Antal af 12, er der i 1884 kun fældet 4. Antallet af dræbte R æ v e, der i 1883 var gaaet betydeligt ned, nemlig til mod i 1882, har i 1884 været i.stigende og er paa det nærmeste lige hoit som i 1882, men har ikke paa langt nær naaet Tallene i 1881 og I 1883 var det fornemmelig i Landets 5 nordlige Amter, at I) I Romsdals Amt udbetales siden 1884 ikke Præmie for fældede Ravne, Kraaker og Skjærer ; det samme er Tilfælde i jarlsberg og Laurviks Amt for Kraaker og Skjærer. 8 a

118 114 der var Nedgang, medens der i de øvrige Amter paa et Par Undtagelser 'leer var Stigning. I 1884 er der derimod Stigning saavel i de nordlige som i de sydlige Amter, for de sidstes Vedkommende dog med et Par Undtagelser. Nærmere Oplysninger om Forholdet findes i nedenstaaende Tabel, der viser Antallet af Præmier udbetalt for Ræv i de 5 sidste Aar. Amter Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedentes Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken Ialt Af Ø rne er der fældet færre end i 1883, af HOnsehOge derimod flere. Det største Antal Ørne falder nu, som i tidligere Aar, paa Nordlands Amt, nemlig 265 mod 319 i Dernæst kommer Søndre Trondhjems Amt -med 97 og Tromso Amt med 96 mod resp. 314 og 83 i Af Hønse høge ere de fleste fældede i Sinaalenenes, Nordre Trondhjeins og Nedenæs Amter, nemlig 478, 402 og 392 mod i 1883, resp. 428, 323 og 421. Med Hensyn til Præmier udbetalte for Hubr o e r, Ravn e, Kraaker og Skj ærer henvises 1il ovenstaaende Tabeller, hvoraf det vil sees, at i Romsdals og Jarlsberg og Laurviks Amter udbetales der ikke niere Præmie for Kraake og Skjære, og i det førstnævnte af disse Amter heller ikke mere for Ravn. 8. Beretning til Indredepartementet om de Internationale statistiske Moder i Paris og London i Da jeg i Henhold til Kongelig Resolution af 6te f. M. paa det statistiske Centralbureaus Vegne har fremmødt ved de internationale statistiske MOder, der fra 15de 18de og fra 22de-24de Juni ere blevne afholdte i Paris og

119 London i Anledning af de derværende statistiske Selskabers 25- og 50-a.arige Jubilæer, har jeg herved den Ære at indgive Indberetning om Resultaterne af nævnte Møder. I dem begge deltog foruden Selskabernes egne Medlemmer et forholdsvis betydeligt Antal officielt delegerede og andre fremmede Statistikere, deriblandt fra Italien, østerrige, Ungarn, Schweiz, Belgien, Holland, Rusland, de Forenede Stater og Brasilien. Blandt de mere fremragende Statistikere, der deltog i Møderne, kan nævnes Bodio, Perozzo (Rom), Neumann-Spallart, Inarna-Sternegg (Wien), Keleti, Hunfalvy og Körösi (Buda-Pesth), Léon Say*), Levasseur, Cheysson *), de Foville, Loua og Bertillon (Paris), Sir Rawson Rawson, R. Giffen *), Mouat *), Edgeworth*), Jeans *) (London), Walker (Washington), Kummer*) (Bern) o. a. MOderne optoges hovedsagelig af statistiske Meddelelser af forskjellige Slags, blandt hvilke jeg særlig skal tillade mig at fremhæve : 1) Ved Parisermødet: Histoire de la Société de Statistique af M. de Malarce. Histoire du mouvement de la population française af M. E. Levasseur. Études graphiques sur divers problèmes économiqües af M. E. Cheysson. De la Taille de l'homme en France et dans quelques pays étrangers af M. Jacques Bertillon. Communications sur l'état de la statistique en France et dans différents pays (meddelte af Repræsentanterne for de forskjellige Lande). Ogsaa Undertegnede havde her Anledning til at holde et kortere Foredrag : Fécondité du mariage (Frugtbarhedsforholdene), et Emne, i Henseende til hvilket Norge besidder enestaaende statistiske Data, der have tildraget sig adskillig Opmærksomhed i Udlandet. 2) Ved Londonermødet: History of the Statistical Society of London, af Dr. Mouat. Some General Uses of Statistical Knowledge, af Dr. R. Giffen. On the Unification of Census Record Tables, af J. Körösi. On the Graphic Methods of Statistics, af Professor Marshall samt af M. E. Levasseur. Methods of Statistics, af F. Y. Edgeworth. Résumé of the results of the International Statistical Congresses and Sketch of proposed form of an International Statistical Association, af Professor Neumann- Sp allart. Enkelte af disse Foredrag foranledigede Diskussion, men Tiden var, navnlig hvad Parisermødet angaar, i Forhold til Gjenstandenes Mængde for knap til, at der kunde blive nogen indgaaende Meningsudvexling i selve Møderne. Det statistiske Selskab i Paris havde i et af sine tidligere Møder bestemt en international Præmie af fr for den bedste statistiske Afhandling over et Emne, der skulde fastsættes af en fransk Kornite i Samraad med de *) Disse deltog kun i et af MOderne.

120 116 fremmede Statistikere. Efter de under JubilteumsmOdet stedfundne Forhandlinger vedtoges folgende alternative Emner for en Prisafhandling : 1) De kommunale Finantser, 2) Kriminalstatistik, 3) Statistik over Nationalvelstanden, 4) Prisernes Indflydelse paa Forbruget af enkelte Artikler. Det vigtigste Resultat af de nu afholdte statistiske Moder er imidlertid den i London besluttede og allerede delvis iværksatte Oprettelse af en international statistisk Association. Trangen til en Gjenoptagelse og en fastere Organisation af de allerede i 10 Aar afbrudte internationale statistiske Kongresser har allerede længe gjort sig gjældende blandt de ledende Statistikere, og at Londonnermødet nu bar fort til en forhaabentlig tilfredsstillende Loping, skyldtes ikke alene den udmærkede Dygtighed, hvormed Forslagsstilleren, Professor Dr. Neumann- Spallart, fremholdt denne Sag, men ogsaa den Omstændighed, at Forslaget modte et stærkt følt Behov. I det ovenfor nævnte Foredrag, hvori Dr. Neumann-Spallart giver en Resumé af Resultaterne af de internationale statistiske Kongresser, udtaler han bl. a., at paa Statistikens Omraade er Adskillelse (Isolation) meningsløs, medens alt opnaaes ved Forening ( disunion means nothing, whilst union means everything"). Naturforskeren kan uden ydre Hjælp udføre de mest betydningsfulde videnskabelige Undersøgelser. Statistikeren derimod kan intet udrette alene, og naar ikke ensartede Methoder anvendes, bliver de enkelte Bureauers Arbeider relativ betydningsløse, idet de hverken fore til en fuld Forstaaelse af det enkelte Lands sociale og økonomiske Forhold, eller yde det rette Bidrag til Kundskaben om de almenmenneskelige Forholde, som en international Statistik kunde give. Forslagsstilleren paapegede videre, hvilke betydelige Fremskridt de internationale statistiske Kongresser har fremkaldt i heromhandlede Henseende, og betonede stærkt, at man maatte benytte den gunstige Anledning, som nu gaves ved det londonske Selskabs Jubilæum. Man burde ogsaa søge at fjerne forskjellige Ufuldkommenheder, som havde vist sig at klæbe ved den Maade, hvorpaa de internationale statistiske Kongresser hidtil have været organiserede, navnlig forsaavidt det ikke har kunnet undgaaes, at et forholdsvis betydeligt Antal ikke-kompetente Kongresmedlemmer, statistiske Dilettanter fra det Land, hvor Kongresserne ere blevne holdte have taget Del i disses Beslutninger og derved for en Del berøvet dem den Autoritet, som de vilde have, naar Beslutningerne vare fremgaaede som Resultat af Forhandlinger og Overveielser mellem Fagmænd. En anden Ulempe, som navnlig har gjort sig gjeeldende ved den ved Kongressen i St. Petersburg oprettede saakaldte permanente Kommission", var dennes officielle eller halv-officielle Karakter, idet vedkommende Regjeringer tildels har næret den Betænkelighed, at en fast officiel Organisation af det internationale statistiske Samarbeide muligens kunde fore til, at de dennem sine Delegerede bleve bundne til Forpligtelser, som de ikke Ønskede at overtage.

121 117 Det Forslag, som Dr. Neumann-Spallart nu fremsatte, gik ud paa Oprettelsen af en privat international Association, organiseret i Lighed med det Institut de Droit International", som indenfor sit Omraade i forholdsvis kort Tid har vundet en saa almindelig Anerkjendelse. Dette Forslag blev gjennemgaaet af en af Forsamlingen valgt Komite paa 10 Medlemmer under Forsæde af Dr. Monat og derefter i en noget ændret Form enstemmig vedtaget. Dets vigtigste Bestemmelser ere : 1. Det internationale statistiske Institut" har til Formaal at fremme den administrative og videnskabelige Statistik ved, saavidt at søge indført Ensartethed i de statistiske Methoder og Tabeller, ved at henlede Regjeringernes Opmærksomhed paa de Spørgsmaal, som det kan være ønskeligt at løse ved statistiske Iagttagelser, ved Udgivelse af internationale statistiske Skrifter samt paa andre (nærmere betegnede) Maader. 2. I Almindelighed skal der være et MOde hvert andet Aar. 3. Institutet bestaar af a) Medlemmer, b) Associerede og c) Æresm edlemm er. 4. Institutet vælger sine M e dl emmer blandt Cheferne for de statistiske Bureauer, Medlemmerne af statistiske Centralkomtnissioner eller af statistiskd Selskaber samt andre, der have udmærket sig paa den administrative eller videnskabelige Statistiks Felt. Antallet af Medlemmer kan ikke overstige De Asso ci erede vælges af Institutets Medlemmer blandt Personer, hvis Kundskaber kunne være nyttige for Institutet. De ere nærværende i Møderne med raadgivende Stemme ; dog deltage de ikke i Behandlingen af Spørgsmaal om Statuter, Reglementer, Valg saint Institutets økonomiske Anliggender. Antallet af de Associerede maa ikke overstige Antallet af Medlemmerne. 6. Der skal ikke ved noget nyt Valg paa Medlemmer eller Associerede kunne tildeles nogen Stat eller Konføderation af Stater saa mange Pladse, at de overstige '/5 af det samlede Antal. 7. Æresmedlemmer modtage Institutets Skrifter og nyde alle de effektive Medlemmers Rettigheder og Prærogativer handle om Valg af en Præsident, to Vicepræsidenter, en Generalsekretær in. m. saint om Organisationen af Institutets Bureau og Møder. 15. Institutet offentliggjør: 1) en Kvartalsbulletin, 2) en statistisk international Aarbog, 3) specielle international-statistiske Arbeider. Bullet in e n vil indeholde : a) Indberetninger om den officielle Statistiks Organisation i de forskjellige Lande, om indførte Reformer i samme, Personalforandringer in. v.; b) Meddelelser om de vigtigste Resultater af nye Iagttagelser; c) en international statistisk Bibliografi, der giver en Fortegnelse over nye Værker, samt over Indholdet af statistiske Revuer og Tidsskrifter.

122 118 Den st at isti ske A arb o g vil indeholde de internationale statistiske Sammenligninger, som kunne gjøres efter Meddelelser fra de forskjellige Lande. 16. Institutets Udgifter dækkes: 1) ved Medlemmernes og de Associeredes Bidrag, der fastsættes til 1 Pund Sterling 25 Francs = Mark ; 2) ved Bidrag, som forventes fra statistiske Centralkommissioner, Bureauer og Selskaber, mod at disse faar Ret til et vist Antal Exemplarer af Institutets Skrifter ; 3) ved Legater og Gaver. 17. Disse Statuter ere provisoriske. De skulle revideres ved Institutets førstkommende Mode, og kunne senere revideres, naar mindst 25 Medlemmer forlange det. Det forste Valg paa Medlemmer skede i det Mode, der afsluttede det londonske statistiske Selskabs Jubilæum. En Liste paa nogle og femti Medlemmer fra forskjellige Lande, deriblandt Norge, vedtoges med Akklamation. Derefter sammentraadte -de i Modet tilstedeværende valgte Medlemmer for at opncevne histitutets Præsident, Vicepræsidenter og Generalsekretær. Valgte blev : til Præsident : Sir Rawson Rawson ; til Viceprmsidenter: D'Ilrr. Levasseur og Neutnann-Spallart; til Generalsekretær: Hr. Bodio. Den Maade, hvorpaa Bureauet er sammensat, borger for, at det nye Institut vil gjøre en god Begyndelse. Det næste Skridt vil nu blive officiel Meddelelse om Institutets Oprettelse saint de valgte Medlemmers Vedtagelse af Valget, hvorefter disse ville have at vælge de Associerede. Det var almindelig antaget blandt 3/Wets Deltagere, at Oprettelsen af det internationale statistiske Institut vilde betegne en Epoke i Statistikens Udvikling, og der var derfor en almindelig Tilfredshed med Modets Resultat. Foruden det direkte Udbytte, som de nu i Paris og London afholdte internationale MOder have givet ved de flere interessante Foredrag, soin have været afholdte, samt ved de der fattede praktiske Beslutninger, have de i ikke ringe Grad bidraget til mellem Statistikerne at knytte og befæste de personlige Forbindelser, som allerede have vist sig at være af megen Betydning for Statistikens Fremgang, og hvis Vedligeholdelse saavel for Bytteforbindelsernes Skyld som i andre Henseender medfører Fordele, som er af adskillig Betydning. Forøvrigt tillader jeg mig at henvise til de trykte Forhandlinger, som i sin Tid ville blive offentliggjorte i det franske og det engelske statistiske Selskabs Tidsskrifter. Kristiania den 7de Juli A. N. lficer.

123 Opgave over Salg af faste Ejendomme og Gjennemsnitsværdi pr. Skylddaler i 1884 '). Salg uden Paahefte af Føderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikul- skyld. Kjobesum. Ant al Salg. KjObesum. snitsværdi pr. Skylddaler. 2) Dl. Skl. Kroner. Dl. Ski. Kroner. Kroner. Smaalenene. Id Aremark Berg Skjeberg. Hval0erne Borge.. Varteig Ons0. Tune ( Glemminge). Raade.. Vaaler Haabol Rygge.. Rakkestad Eidsberg Rødences. Skibtvet Spydeberg Askim. Trygstad ' Smaalenenes Amt I I Akershus. Aker Asker. Bærum Vestby Kraakstad Ncesodden Aas og Fron Roland i) Jfr. Meddelelser, 2det Bind, Side 101 o. flgg. 2) Ved Beregningen af Gjennemsnitsværdien er Matrikulskylden omsat til Daler med to Decimaler.

124 UMW/ 120 (Forts.) Salg ud en Paahefte af Føderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Salg. Kjøbesum. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. Kjøbesum. snitsværdi pr. Skylddaler. Dl.Ski. Kroner. Dl.Ski. Kroner. Kroner. Urskog. Enebak Fet Sørum Skedsmo Nitedal Næs Ullensaker Gjerdrum. Eidsvold. Nannestad Hurdalen Akershus Amt Ì I I Hedemarken. Søndre Odalen Nordre Odalen Eidskog. Vinger Brandvold Grue Hof.. Aasnæs Vaaler. Elverum Tryssil. Aamot Storelvedalen. Lilleelvedalen. Ovre Rendalen Ytre Rendalen. TOnset Tolgen. Kvikne '

125 121 - (Forts. Salg uden Paahefte af Foderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Salg. KjObesum. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. Kjobesum. snitswerdi pr. Skylddaler. Dl. Skl. Kroner. Dl.Ski. Kroner. Kroner. Romedal G53 Loiten Stange , Ns Ringsaker Vang Hedemarkens Amt Kristians. Ostre Toten Vestre Toten hind Vardal Faaberg Gausdal Oier Ringebu SOndre Fron Nordre Fron Lesje Vaage Lom Tævnaker Gran SOndre Land Nordre Land SOndre Aurdal Nordre Aurdal Østre Slidre Vestre Slidre Vang Kristians Amt b

126 122 (Forts) Salg uden Paahefte af Føderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thingl ag. Antal Salg. Kjøbesum. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. Kjøbesum. snitsværdi pr. Skylddaler. Dl. Ski. Kroner. Dl. Skl. Kroner. Kroner. Buskerud. Nws. Gol Aal Hol Sandsvær Flesberg Rollag og Vægli. Nore og Op dal. Aadalen Hole... Norderhov Lier Røken Hurum liker Modum Sigdal Buskeruds Amt Jarlsberg og Laurv1k. Strømmen Skoger Sande Hof Botne Vaale Borre Ramnæs Andebu.. Særn Stokke NOter0 Tjømø

127 123 (Forts.) Salg u den Paahefte af Foderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Salg. Matrikul- skyld. KjObesum. Antal Salg. Ma trikulskyld. Kjobesum. snitsvuerdi pr. Skylddaler. Ski. Kroner. Dl. Ski. i Kroner. Kroner. Sandeherred Tioning ' Hedrum Laurdal Brunlames farlsb. og Laurv.s Amtl I Bratsberg. Bamble SandOkedal Skaato Drangedal Gjerpen. Eidanger Solum Hollen Lunde Saude Hiterdal Tinn. Grandsherred Hjertdal. Silgjord. Hviteseid. Nissedal. Mo Laardal Vinje Fyresdal Rauland I Bratsb ergs Amt I I 4 505

128 124 (Ports) =11 Salg ud en Paahefte af Føderaad. Samtlige Salg. Gj ennem- Thinglag. Antal Salg. Kjøb esum. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. KjObesum. snitsværdi pr. Skylddaler. Nedenms. Dl.Ski. Kroner. Dl.Ski. Kroner. Kroner. Søndeled Gjerestad Vegarsheien Dybvaag: Holt ,038 Øiestad Aamli Ostre Moland Sand Landvik og Fjære Veigusdal Hordnæs Bygland Valle Nedences Amt Lister og Mandal. Odde Øvrebø ' Søgne L erkj mi Heddeland Bjelland Søndre Undal Nordre Undal Aaseral Lyngdal Hwgebosta d Helvik Kvinesdal Bakke Siredalen Flekkefjord I Lister og MandalsAmt S

129 125 (Forts.) Salg uden Paahefte af FOderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Matrikul- Salg. skyld. KjObesum. Antal Salg. Matrikulskyld. KjObesum. snitsværdi pr. Skylddaler. Dl. Ski. Kroner. Stavanger. 1 Sogndal Lunde Helleland og Birkrem Ekersund Haa Time Gjæsdal Klep Holland Haaland Hetland Hjelmeland Aardal ,Wse Sand og Saude Suledal Nerstrand Vikedal Skjold Høle Strand Rennes0 Finno Tysvær Skudesnves Avaldsnæs Torvestad Dl. Ski. Kroner. Kroner Stavanger Amt I I Sondre Bergenhus. Finnaas. 9 Fjære 11 Fjoelberg

130 126 (Forts.) =111= ! Salg udeis Paahefte af Foderaad. Samtlige Salg. Gjennem- T hing lag. Antal Salg. Kjobesum. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. KjObesum. snitsværdi pr. Skylddaler. Skl. Kroner. Skl. Kroner. I Kroner. Etne Fitje StordOen Skonevik Kvindherred Tysnæs Strandebarm Jondal Vikør Ulvik Ullensvang (4- ROldal) Vossestranden Vangen ( Evanger Fuse Os Fane Sund Fjeld Aarstad Hammer Hosanger Manger Lindaas Haus Masfjorden Bruvik.. Sondre Bergenhus Antt i Nordre Bergenhus. Sogndal Norum Solvorn Marifjæren

131 . 127 (Forts.) Salg uden Paahefte af Føderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Salg. KjObesum. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. Kjøbesum. snitsværdi pr. Skylddaler... Dl. Skl. Kroner. Dl. Skl. Kroner. Kroner. Jostedal Q Lyster Aardal Lærdal Borgund Aurland Nuerø Lekanger t392 Tjugum Vik Gulen Utvær Klævold Ladvik Askevold FOrde a i Brandsø Bremanger Ytre Dale Indre Dale Jølster Stat Daviken Eid Hornindal Indviken Stryn Gloppen Bredeim NordreBergenhusAmt Romsdal. Vanelven Volden Orsten

132 128 (Forts.) Thinglag. Antal Salg. Salg uden Paahefte af FOderaad. Kjobesum. Antal Salg. Samtlige Salg. daler. Matrikulskyld. Matrikulskyld. Kjobesum, Gjennemsnitsværdi pr. Skyld Dl. Ski, Kroner. Dl.Ski. Kroner. Kroner. Hjørendfjord Sand Her Ulvsten Stranden Norddalen Sunnelven Borgund Ørskog Skodje Harham Vestnæs Vold (og Eid) Romsdal Ve Næsset Bols Sund Vaag Gimnæs Tingvold J Kvernues Øksendalen Sundalen Stangvik Halse Tustern Edel Surendalen _ Rindalen Aure Romsdals Amt

133 129 (Forts.) T hin gl a g. Antal Salg. Salg udesi Paahefte af Fødera ad.. Kjøbesum. Antal Salg. Matrikulskyld. Samtlige Salg. Matrikulskyld. KjObesum. Gjennemsnitsværdi pr. Skylddaler. Dl.Ski. Kroner. Ski. Kroner. Kroner. Sondre Trondbjem, Orkedal Meldalen Rennebu Opdal Røros. Støren. Budal. Horg Soknedalen Holtaalen Aale n. Sin.gsaas. Melhus Flaa HOilandet Leinstranden Børsen.. Børseskogn Bynæsset. Budviken Strinden. Kluebbu Selbu Hiteren. Frøien. Hevne. Stadsbygden Rissen.. Orlandet. Aafjorden Bjørnør SondreTrondhjemsAnit a G

134 130 (Forts.) Salg ude n Paahefte af Ffideraad. Samtlige Salg. Gj ennem- Thinglag. Antal Matrikul- Salg. skyld. KjObesum. Ant al Salg. Matrik ulskyld. Kjobesum. snitsværdi pr. Skylddaler. Nordre Trondhjem. Dl. Skl. Kroner. I Dl. Skl. Kroner. Kroner. Nedre StjOrdalen Øvre StjOrdalen Frosten Aasen Skogn Leksviken Værdalen Levanger ' Ytter0en Mosviken og Verran Inderyien Sparbu Stod Beitstaden Snaasen Namsos Overhalden Grong Lierne FosnEes Flatanger Ncer0 og Kolvereid Lek ,NordreTrondhjemsAmtj I Nordland. Bindalen BrOnnO Alstahaug Vefsen Nwsne Hemnms Mo - Rod

135 131 (Slutn.) =111=MINM Salg ud en Paabefte af Fgderaad. Samtlige Salg. Gjennem- Thinglag. Antal Salg. Matrikulskyld. Matrikulskyld. Kjgbesum. Antal Salg. Kjobesum. snitsvverdi pr. Skylddaler. Ski. Kroner. I BodO. Gildeskaal og Beieren Skjerstad og a1tda1en Folden ' i102 Engelg og Ledingen Hammerg.. Hveggestad og Tjældesund Ofoten Flakstad, Værg og Rgst Buksnues og Hol.. Vaagen Gimsg, Valberg og Borge Kalsnms og Ulvgen. Sortland... Venje og Malnces Barkestad og Langenæs. Myre og Andentes Nordlands Amt I Tromso.. Kvcedfjord Trondenms 2 - Si I Ibestad Trang Berg. i Lenvik Maalselven TromsgsundetI Balsfjorden Karlsg.. i Lyngen Skjervg )1.Ski. Kroner. Kroner Troins0 And I I

136 Tabel over de private i._ Grundfond. Reserve- og Delkrederefonds. No. Banker.. Subskriberet. Deraf indbetalt 31/ Ved Udgangen af Forøgelse ( + ) eller Formindskelse (---) i1884. Ved Udgangen af Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. 1 Kristiania Bank og Kreditkasse Bergens Privatbank Norske Kreditbank Trondhjems Privatbank :-- 1) Stavanger Kreditbank... i Drammens Privatbank... i Nordenfjeldske Kreditbank d TOnsbergs Privatbank I ) Drammens o. Opl.sKreditbank 3) ± j 3) Arendals Privatbank.. i Kristianssunds Kreditbank ) Bergens Kreditbank Oplandske Kreditbank (Hamar) I Aalesunds Kreditbank d Stavanger Privatbank F Kristiania Handelsbank.. 5) Skiensfjordens Kreditbank Tilsammen d ') Foruden de her anførte Kr. af Reservefondet er tillige Kr. af Aarets Overskud, tils Ved en i 1884 foretagen Udvidelse af Aktiekapitalen fra Kr. til Kr. er det saakaldte dene, som ved Udgangen af 1884 med Tillæg af Aarets Overskud skulde have udgjort Kr., bleven 3) Af det oprindelig subskriberede Grundfond, Kr., var ved Udgangen af 1883 indbetalt Kr. Reservefond Kr. 4) Af Aarets Overskud, Kr., er Kr. henlagt til Delkrederefond, medens de øvrige Kr. i 5) Det oprindelig subskriberede Grundfond var 2 Mill. Kr. ; heraf blev imidlertid Kr. i Generalforsamling 6) Herunder ogsaa indbefattet, hvad der er indbetalt paa Kassekredit. 7) Herunder ogsaa indbefattet, hvad der er udlaant paa Kassekredit.

137 133 Aktiebankers Virksomhed i Indlaan. Inclestaaende 3'/, Indsat i Udtaget No. Paa Paa Paa Paa Paa Tilsammen. Tilsammen. Kassefolio. andre Konti. Kassefolio. andre Konti. Kassefolio. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner ) ' ) ) Kr., overført til Rekambiokonto. Fyldningsfond, der pr. 3 V, 2 83 udgjorde Kr., overført til Aktiekapitalkonto ; derved er altsaa Reservefon.- reduceret til Kr. Deraf er ved Bestyrelsens Beslutning af 13de Marts 1885 overført til Afskrivningskonto Kr. og til et Forbindelse med det hele Reservefond, Kr., er afskrevet som Tab. i Marts 1884 besluttet afskrevet som Tab.

138 (Forts.) Indl a a n. (Forts.) No. B ank e r. i Indestaaende 3/ Paa andre Konti. Tilsammen. Paa Kassefolio. Paa andre Konti. Tilsammen. Kroner. Kroner. Kroner, Kroner. Kroner. Kristiania Bank og Kreditkasse 2 Bergens Privatbank 3 Norske Kreditbank. 4 Trondhjems Privatbank 5 Stavanger Kreditbank. 6 Drammens Privatbank. 7 Nordenfjeldske Kreditbank. 8 TOnsbergs Privatbank. 9 Drammens o. Opl. s Kreditbank 10 Arendals Privatbank. 11 Kristianssunds Kreditbank 12 Bergens Kreditbank plandske Kreditbank (Hamar) 14 Aalesunds Kreditbank. 15 Stavanger Privatbank. 16 Kristiania Handelsbank. 17 Skiensfjordens Kreditbank Sou X Tilsammen ,) Deraf paa Kassekredit Kr.,) Deraf paa Kassekredit Kr. 3) At denne Sum ikke stemmer med den i sidste Linie under Rubrik 22 opførte, kommer af, at der i et Pat for 1883 var opgivet.

139 U dlaan. Aarets Overskud. Udestaaende Diskonteret. Indfriet Udestaaende Aktie- Henlagt 31/ i i /,2 84. udbytte. til Fonds. Tilsammen. No. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner i : : ; ') ) I - T ; : : ) I Bankers Regnskaber for 1884 er opført et andet Beløb som udestaaende den 31/i2 83, end der i deres Regnskaber

140 Meddelelser fra det statistiske Centralbureau udkommer nu regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trmlastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion saint Afgift dei-af, Jernbanernes Driftsindtægter ni. V. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke,omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 sextensidige Ark og, naar et saadant er færdigt, vil man lade udgaa et fælles Titelblad og en samlet Indholdsfortegnelse. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Subskription modtages i D'Hrr. H. Aschehoug & Co.'s Boghandel. Enkelte Numere sælges ikke. Det statistiske Centralbureau, September Ringvolds Bogtrykkeri.

141 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhold 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i September samt Januar September 1885 (Side 137). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i September samt Januar September 1885 (Side 138). 3. Norges TrEelastudførsel i Januar August 1885 (Side 140). 4. Rigets Toldintrader i September 1885 (Side 142). 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Juli 1884 September 1885 (Side 143). 6. Jernbanernes Indtægter i Juli 1885 (Side 143). 7. Frugtbarhedsforhohlene i Ægteskabet. Af Direktør Kiper (Side 144). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i September Maaned samt Januar September Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: - til Nordlands og Tromso til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. September Sild Tdr Tran ' Lever Rogn Tørfiskkg Klipfisk... * Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg ' Foust. Tdr Januar September Sild. Tdr Tran Lever Rogn Torfisk. kg I Klipfisk i Stkr SOG Anden i Fartoi saltet Fisk kg Foust. Tdr b

142 Foreløbig Opgave over lndførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i 11 PCS Artikler September Indførsel Smør 435 kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt).. hl Stenkul Maskiner kr Udforsel. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tran 10. Fiskeguano 11. Havre, Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm 5). 21. Nikkelmalm') 5) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. hl. kg. hl. - kg. hl. 1. r -t kg ??

143 September Maaned samt Januar-September 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-September i ho

144 3. Norges Trælastudførsel i Januar August a) Lande, hvortil udfort. Lande. Hoviet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Balks, Minetømmer. Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stav. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. 4verige Janmark :sland og Færøerne Tyskland lussiske Havne ved g i Nordishavet torbrit. og Irland f lolland elgien I Frankrige ' panien I I 807 Portugal [talien kfrika [4aplatastaterne rasilien iustralien Jan. August ' I I ' '

145 b) Byer, hvorfra udfort. Skaaren Høvlet Last: Byer. Planker, Bjælker. Spirer. Last. Battens, Bord etc. Balks, Sleepers etc. Minetommer. Stik etc. luffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stav. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. Fredrikshald. Fredriksstad. Sarpsborg Moss Kristiania Drammen.. Holmestrand. TOnsberg Sandefjord Laurvik Skien.. Porsgrund Brevik Krager0 Østerrisør Tvedestrand. Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem. Namsos Andre Byer li S ' Ialt j

146 4. Rigets Toldintrader i September Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I September Maaned Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplægge.lsesafgift Laste- og Fyrpenge... Forskjellige Indtægter... Kr Tilsammen Kr SO G. B. I de 3 første Maaneder af Budgetaaret. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo September Udførselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr

147 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Jull 1884-September Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Juli August - September - Oktober - November - December Januar Februar - Marts - April - Mai - Juni Juli - August - September Jernbanernes Indtægter 1 Juli Maaned B an ser. Indtægter i Maanedens Lob. Trafikeret Længde. Persontrafik. Gods- trafik- øvrige Indtægter. Tilsammen. pr. Dag og Bane- k km. Km. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr. Ø.Kr. Ø. Smaalensbanen Kongsvingerb an en 'it Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen k Jtederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I I samme Tidsrum

148 Frugtbarhedsforholdene i Ægteskabet. Foredrag holdt af Direktør K imr i det statistiske Selskab i Paris ved sammes 25 Aars Jubilteum. (Oversat fra Fransk.) Spørgsmaalet om Ægteskabets Frugtbarhed er et af de vigtigste i den demografiske Videnskab. Folkenes Oprindelse og Fremtid beror i første Række paa Fødslerne, der er det Grundlag, hvorpaa de menneskelige Samfund rekonstrueres under Slægternes stadige Vexlen. Det er nylig udtalt af en fransk Statistiker 1), at Befolkningsspørgsmaalet paa et eller andet Punkt berører alle Samfundets Interesser. Det samme gjælder det Spørgsmaal, som vi her skulle behandle, og man kan tilføie, at Evnen til at bringe nye menneskelige Væsener til Verden er en Livsfunktion, der i sig selv hører til de mest karakteristiske sociale Fænomener. Naar jeg i denne Kreds vover at behandle dette baade vanskelige og betydningsfulde Spørgsmaal, der har været studeret af saamange fremragende Statistikere, er det, fordi vi i Norge besidde visse statistiske Opgaver, der kunne belyse en særskilt Side af Spørgsmaalet, paa hvilken jeg anser det nyttigt at henlede Opmærksomheden. Jeg vil nemlig tale nogle Ord om den Indflydelse, som.2e gtef æ 11 e rn es Ald er Over paa Frugtbarheden. I. Frugtbarhedsforholdene i Ægteskabet bestemmes sædvanligvis ved at sammenligne Antallet af ægte Fødsler med Antallet af gifte Kvinder i Alderen 15 til 50 Aar. Uden at benegte Værdien af denne Sammenligning, maa det imidlertid bemærkes, at der i denne store Gruppe Kvinder er saa betydelige, paa Ægtefællernes Alder beroende, Forskjelligheder, at det synes mig aldeles nødvendigt at drage ogsaa dette Element ind i Undersøgelsen om Frugtbarheden. I Norge, til Exempel, udgjør det aarlige Antal af ægte Fødsler omtrent 26 Levendefødte paa 100 gifte Kvinder fra 15 til 50 Aar, hvilket er lidt under Gjennemsnitsfrugtbarheden i Europa. Men ved at beregne Frugtbarheden særskilt for hver Femaarsgruppe Mænd og Kvinder bar jeg fundet, at i den frugtbareste Gruppe, det vil sige den, hvor Manden og Kvinden begga er mellem 20 og 25 Aar, er Frugtbarheden over 50 0, eller det Dobbelte af Gjennemsnittet. I flere andre Femaarsgruppey overstiger Frugtbarheden Naar Kvinden derimod er over 45 Aar, falder Procentforholdet under 4 0. I Almindelighed viser det sig, at Ægteskabets Frugtbarhed vistnok hovedsagelig afhænger af Kvindens Alder, men at ogsaa Mandens Alder over en vis Indflydelse herpaa. Efter disse almindelige Bemærkninger gaar jeg over til en summarisk Udvikling af de statistiske Metoder, soin jeg har anvendt ved mine Bereg- ') M. Cheysson.

149 145 ninger og skal derefter meddele nogle mere detaillerede Oplysninger om Resultaterne. Til Afgjørelse af Spørgsmaalet om Alderens Indflydelse paa Frugtbarheden har jeg benyttet følgende statistiske Data : 1) Antallet af ægte Fødsler fordelt efter Faderens og Moderens Alder 1) i femaarige Grupper, 2) Antallet af gifte Mænd og Kvinder ifølge Folketællingen fordelt i de samme Aldersgrupper. At indhente Oplysning om Faderens og Moderens Alder blev anbefalet af den internationale statistiske Kongres i Haag i 1869 og af den demografiske Kongres i Paris i Oplysninger herom har vort statistiske Centralbureau kunnet samle i 14 Aar, takket vore Præsters velvillige Imødekommen. Man modtager nemlig hvert Aar en Seddel for hver enkelt Fødsel med Angivelse af Faderens og Moderens Alder. Da imidlertid Bearbeidelsen af disse Sedler kræver meget Arbeide, har man ikke seet sig istand til at udarbeide Tabeller for hvert Aar, men alene for.aarene og Undersøgelsernes samlede Antal omfatter imidlertid allerede Fødsler, hvoraf Levendefødte og Dødfødte 2), ægte og uægte Fødsler. Jeg henregner disse Oplysninger til de interessanteste, som Bureauet besidder. Mig bekjendt, har endnu intet Land Fødselstabeller med Angivelse af baade Faderens og Moderens Alder med Undtagelse af Elsass- Lothringen for Aarene 1872 og 1873 ( Fødsler). Dog besidder Sverige, Finland og Danmark Oplysninger om Frugtbarheden efter MOdrenes Alder. I de følgende Beregninger har jeg anvendt Tallene for Aarene ), fordi disse Aar gruppere sig om Folketvellingsaaret 1875, saaledes at man direkte kan sammenligne Antallet af Fødsler med Antallet af Ægteskaber fordelt efter de samme Aldersgrupper for de gifte Mænd og Kvinder. Antallet af ægtefødte (levendefødte) Born, for hvilke der haves Oplysninger om Ægtefællernes Alder i de nævnte Aar, gaar op til (87 6 af Totalsummen). Ved at reducere dette Antal til , et Tal, der ligger Gjennemsnittet af ægte Fødsler i Aarene meget nær, har jeg faaet følgende Tabel: i) Alderen er angivet efter 11 ds elsa ar e t. 2) Med Hensyn til de Dødfødte bemærkes, at Bearbeidelsen kun omfatter Aarene og ) Norges officielle Statistik: Folkemængdens Bevægelse Side 40 og Side a

150 146 Det aarlige Antal ægte Fodsier fordelt efter Faderens og Moderens Alder. Faderens Alder. Moderens Alder og derover. Ialt Fædre Aar ' \ \ i , og derover Ialt MOdre Hvor værdifulde disse Oplysninger om Fødslerne fordelte efter Forældrenes Alder end ere, ere de dog ikke tilstrækkelige for vort Øiemed, som gaar ud paa at bestemme Frugtbarheden i de forskjellige Aldersgrupper. Til Opnaaelse heraf maa man have Oplysninger om Antallet af gifte Mænd og Kvinder fordelte i Aldersgrupper paa samme Maade. som ovenfor anført. De norske, ligesom de fleste andre Landes, Folketoollingstabeller angive Befolkningen fordelt efter Alder og ægteskabelig Stilling ; men for at lose vort Spørgsmaal, maa man kjende de to Ægtefællers gj ensidig e Al ders fo rhol d. Man maa saaledes til Exempel vide, hvormange Ægtemænd i Alderen Aar var gifte med Hustruer i Alderen 15 til 20, 20 til 25, Aar etc. Saadanne detaillerede Oplysninger har jeg ikke fundet i andre Folketællingstabellei. end i Folkettellingstabellerne for England for 1871, for Schweiz i 1870 og 1880 og for Staden Berlin i 1871 og I mange Lande offentliggjør man statistiske Data om de aarlig indgaaede Ægteskaber fordelt efter Ægtefællernes gjensidige Alder. Dog tror jeg, idet jeg fuldt ud vurderer Vigtigheden af disse Data, at det vilde være endnu nyttigere at samle analoge Oplysninger om de existerende Ægteskaber og at her er et stort Hul at udfylde. Disse Oplysninger mangle ogsaa i de sidste norske Folkettellingstabeller, men, for saa meget som muligt at rette paa denne Mangel, har jeg ladet foretage en ny Bearbeidelse for et Antal af omtrent Ægteskaber og sørget for, at Landets forskjellige Distrikter ved denne Bearbeidelse bleve repræsenterede i et passende Forhold. Vistnok kan Tallet synes altfor lidet

151 til deraf at drage noiagtige Følgeslutninger om Fordelingen af. samtlige Ægteskaber, der er imidlertid en saa stor Regelmæssighed i disse Forhold, at selv et indskrænket Antal er tilstrækkeligt for tilnærmelsesvis at bestemme Gjennemsnitsforholdet ; følgelig har jeg ved at k o in bin ere de Forholdstal, der resultere af den omtalte partielle Bearbeidelse, med Folketællingens nøiagtige Tal over Ægtefællerne fordelte efter Alder kunnet beregne den tilnærmelsesvis rigtige Fordeling af samtlige Ægteskaber fordelte i fernaarige Grupper efter Ægtefællernes respektive Alder. Af denne Beregning fremgaar de Side 148 anførte Tal reducerede til / io af de i 1875 bestaaende Ægteskaber. Dersom man dividerer det aarlige Antal ægte Fødsler i Aarene (der svarer til Aaret 1875) med Antallet af Ægteskaber ved Udgangen af Aaret 1875 fordelte efter Ægtefællernes respektive Alder - dog saaledes at man ikke beregner de kombinerede Grupper, soin ikke tælle mindst Ægteskaber (følgelig for den foregaaende Tabels reducerede Tal : 200 Ægteskaber) - erholder man følgende Resultater : Aarligt Antal af ægte lodsler pr. 100 Ægteskaber. Hustruens Alder. Ægtemandens Ialt Ægtemænd. Alder = ; I ; Aar og derover o , Ialt Hustruer Disse Forholdstal ere meget interessante, men de udtrykke endnu ikke paa en nøiagtig IVIaade Frugtbarheden for de forskjellige Grupper af Ægtefæller. Thi det maa vel bemærkes, at blandt de Ægteskaber, som bestod ved (Fortsættes Side 149.)

152 Alderskombinationer Ægtefæller den 3lie DeCemb er Ægtemænd i Alderen /MI Kvinder i Alderen under I Ialt Ægtemænd. (Folketællingens Tal.) I under 20 Aar ' Ialt Kvinder : Beregnede Tal olketællingens Tal S ) Heri indbefattet 1.5 over 100 Aar.

153 (Fortsat fra Side 147.) Udgangen af Aaret 1875, var der et vist Antal, der vare indgaaede i Aarets Lob og hvis Frugtbarhed ikke kunde vise sig i det samme Aar paa Grund af det Tidsrum, soin maa hengaa mellem Konceptionen og Fødselen. For at fjerne dette forstyrrende Element kan man anvende to forskjellige Fremgangsmaader : 1) fratrække et vist Antal Ægteskaber indgaaede i 1875, 2) tilføje et vist Antal Fødsler stedfundne i 1876 og resulterende af Ægteskaber indgaaede i Ved at vælge den sidste Fremgangsmaade, har jeg fundet ved Hjælp af de Data, som vi besidde om Antallet af Fødsler sammenholdt med Egteskabsaaret, at man maa tilføje til Antallet af Fødsler for Hustruer viede i 1875 tilnærmelsesvis for Alderen fra 15 til 19 Aar, 27 for 20 til 24 Aar, for 25 til 29 Aar, for 30 til 34 Aar, 20 for 35 til 39 Aar, 10 for 40 til 44 Aar, for 45 til 49 Aar og 0.1 for 50 til 54 Aar. Efter den Berigtigelse, som resulterer af den her angivne Beregning, vil Tabellen over Frugtbarhedsforholdene i Ægteskabet se ud, som følger: Aarligt Antal af cute Fødsler pr. 100 Ægteskaber. Ægtemandens Hustruens Alder. Alder Ialt Ægtemænd Aar : o o i og derover 0.20 Ialt Hustruer I 43.o 36.o o Vi have saaledes fundet, at Frugtbarheden for Hustruer i Alderen Aar er mindre end i den følgende Gruppe, Aar, i hvilken den gjennemsnitlig udgjør Fra denne Alder af aftager Frugtbarheden paa en særdeles regulær Maade, nemlig til for Alderen fra Aar, og til 36 og 30 9é for de to følgende Grupper. Efter det 40de Aar aftager For-

154 150 holdet meget hurtigere og allerede for Alderen udgjør Frugtbarheden ikke mere end Efter det 50de Aar forsvinder den næsten ganske. Tilsvarende Beregninger udførte for Sverige, Danmark og Finlands Vedkom.mende vise i det Store taget lignende Resultater med Undtagelse af for Alderen Aar, for hvilken de to første Landes Statistik synes at angive en Frugtbarhed lidt større end for Alderen Aar. I alle disse Beregninger gjør sig imidlertid gjældende den Indflydelse, som Mandens Alder udøver, og da i de forskjellige Grupper af gifte Kvinder Mandens Gjennemsnitsalder voxer med Hustruens, er det nødvendigt at udskille dette forstyrrende Element for rigtigen at kunne konstatere Kvindens specielle Frugtbarhed i hver Aldersgruppe. Det er derfor, jeg har beregnet Frugtbarheden for hver femaarig Gruppe af Mænd og Kvinder efter deres respektire Alder. Ved at undersøge ovenstaaende Tabel vil det sees, at i Almindelighed aftager de til samme. Aldersklasse hørende Kvinders Frugtbarhed, eftersom Mandens Alder tiltager. Den Formindskelse, som skyldes Mand ens større Alder, er ikke iaa stærk soin den, der skyldes Kvindens Alder, og, omvendt af hvad der er Tilfældet med Kvinderne, viser ikke Formindskelsen i Mændenes Frugtbarhed sig paa en mere fremtrædende Maade i Alderen Aar end i de yngre Klasser. I de mere fremskredne Aldersklasser synes Formindskelsen at være lidt stærkere, dog uden at være særdeles hurtig. Med Hensyn til Klassen under 20 Aar viser Mandens Frugtbarhed sig at være meget mindre end i de følgende Klasser. Dersom man sammenligner Frugtbarhedsprocenterne for de Mænd, der ere gifte med Kvinder tilhørende samme Aldersgrupper, vil mau finde den gjennemsnitlige Formindskelse i den ene femaarlige Gruppes Forhold til den folgende udtrykt ved følgende Række : Forhold til Forhold til Mænd. (Kvinder.) den foregaa- Gruppen ende Gruppe Aar : (20-29) =-- 100: : (20-34) =-- 100: : (25-44) 100: : (25-49) = 100: : (30-54) = : : ( ) =-- (100 : 81.2) (64) 50-54: (45-54) = (100: 66.7) (41) For de to sidste Klasser Mænd kan man ikke betragte Resultate ne som sikre, da Beregningen kun grunder sig paa Frugtbarhedsforhold iagtt gne for Kvinder i Alderen Aar. Skulde man have noiagtigere R sultater, maatte man samle fuldstoendigere Oplysninger om Alderskombination rue for Mend og Hustruer.

155 151 Hustruernes sp e cie 11 e Frugtbarhe d kan tilnærmelsesvis beregnes paa følgende Mande : De gifte Kvinders Alder. Den almindelige Frugtbarhed i hosstaaende Aldersklasser. Mændenes Mændenes Kvindernes Gjennemsnits- specielle specielle alder. Frugtbarhed. Frugtbarhed.') pct. 28 Aar 93.0 pct. 44 pct _ _ 36 _ 88.6 _ o IV. De Resultater, som jeg ovenfor har angivet, kunne for Tiden ikke udtrykkes i noiagtige Tal, væsentlig fordi Opgaverne over de gifte Mænds og Kvinders Alderskombinationer ikke ere fuldstændige. Imidlertid har jeg ikke taget i Betragtning at meddele disse foreløbige Resultater, da jeg betragter dem som nøiagtige i jdet Væsentlige og fordi det forekommer mig nyttigt, at lignende Undersøgelser anstilles i Lande, som besidde større Kræfter og rigere Materialier end Norge, hvor det samlede Antal Fødsler kun gaar op til omkring aarlig. Det er derhos kun ved at sammenholdes med lignende Beregninger i andre Lande, at de for Norges Vedkommende gjorte Beregninger faa sin fulde Nytte. 1 det Hele taget tror jeg, at en Undersøgelse af den Indflydelse, som Ægtefællernes Alder udøver paa Frugtbarheden, maaske kan fore os til en rigtigere Bedømmelse af de Aarsager, som i Almindelighed indvirke paa Frugtbarheden. Som Supple in e n t til den foregaaende Undersøgelse, tror jeg, det kan være af Interesse at meddele nogle Resultater af Beregninger med Hensyn til de Dodfødte efter Æ gtefee Herne s Alde r, da dette Forhold staar i nær Berøring med det Spørgsmaal, som har beskjgeftiget os ovenfor. Disse Beregninger ere baserede paa Fødsler, stedfundne i Norge i og , hvoraf 9, Levendefødte og DødfOdte, hvilket giver et Gjennemsnitsforhold af Dødfødte paa 100 Fødsler. Forholdet for de forskjellige Aldersgrupper af Ægtefæller er angivet i følgende Tabel: 1) Efter deres Gjennemsnitsalder i Forhold til Ægtefæller i Alderen 20 til 24 Aar.

156 Mandens Alder. Hustruens Alder Ialt (2.2) o * o * 3.o * * * * 4.8* * 65 og derover (3.5) Ialt 2.7* 2.o (9.6) 2.85 Disse Tal vise, at Antallet af de DO d fødte i Forhold til Mødrene folger de samme Regler som Frugtharheden i Almindelighed, det vil nemlig sees, at de i saa Henseende gunstigste Alderstrin ogsaa fremvise det ringeste Antal af D ødfødt e. Med Hensyn til Mændene er det overraskende at se, at den omvendte Regel gjør sig gjældende i de fleste Tilfælde. Jeg vil ikke her indlade ulig patt at undersøge Aarsagerne, jeg konstaterer alene dette Faktum, der, som det synes mig, indbyder til at fortsætte Undersøgelserne med Hensyn til dette Emne. Forholdet er ogsaa bleven beregnet for de Dødfødte særskilt for hvert Kj Ø n og altid med det almindelig kjendte Resultat, at Antallet af Dødfødte er større for Gutter end Piger. Kristiania i Juni ) De Forhold, som ikke have til Basis mindst Fødsler, ere kun undtagelsesvis beregnede, men ere da satte i Parenthes. Naar Antallet af Fødsler har været under 2 000, ere Tallene mærkede med en Stjerne. Ringvolds Bogtrykkeri.

157 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No In d h old: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Oktober samt Januar Oktober 1885 (Side 153). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Oktober samt Januar Oktober 1885 (Side 154). 3. Norges Trælastudførsel i Januar September 1885 (Side 156). 4. Rigets Toldintrader i Oktober 1885 (Side 158). 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse August 1884 Oktober 1885 (Side 159). 6. Jernbanernes Indtægter i August 1885 (Side 159). 7. Formue og Indtægt efter Skatteligningen for 1884 (Side 160). 8. Tabel over de gjensidige Skibsassuranceforeningers Virksomhed i 1883 (Side 166). 9. Undersøgelse angaaende Antallet af fremmede Reisende i Norge (Side 168). 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Oktober Maaned samt Januar Oktober Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Tromsø til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt....., Oktober Sild Tdr Tran Lever - - Rogn Tørfisk IT Klipfisk I ) Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Foust. Tdr. 28 I 29 Januar Oktober Sild. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Foust. Tdr b

158 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler. n gl Oktober Indførsel Smør 289 kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie f Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskiner kr Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udførsel. 5. Smør. 6. Bomuldsgarn 7. Saalelseder 8. Rogn 9. Tran 10. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Trmmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm) 21. Nikkelmalm') 1) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. - hl. - kg. hl. - kg. hl. 1. r -t kg f *?? to *

159 Oktober Maaned samt Januar-Oktober 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Oktober W ?? ' ?? ' ???? , ?? i i ???? ; I

160 3. Norges Trælastudførsel 1 Januar September a) Lande, hvortil udfort. Lande. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Balks, Sleepers etc. Mine- tømmer. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. Sverige Danmark Island og Færøerne Tyskland Russiske Havne ved Nordishavet.. Storbrit. og Irland. Holland Belgien Frankrige Spanien Portugal Italien Afrika Laplatastaterne. Brasilien Australien Jan. September 1885 r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t L-t r.-t r.-t r.-t r.-t r.-t ' r.-t Š

161 b Byer, hvorfra udfort. Byer. Høvlet Last. Skaaren Last : Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. tømmer. Mine- Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Splitved, Stav. Kubber, Brænde. Ialt. 15 Fredrikshald Fredriksstad. Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand. Tønsberg Sandefjord 81 Laurvik Skien Porsgrund Brevik Krageṙti Osterrisør Tvedestrand. Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer 'gig I I Ialt I j

162 4. Rigets Toldintrader i Oktober Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I Oktober 1VIaaned ITdførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge. Forskjellige Indtægter Kr BO Tilsammen Kr ' B. I de 4 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr. Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Oktober Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr. I

163 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse August 1884-Oktober Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. August September Oktober November December anu ar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober Kr Kr Baner. 6. Jernbanernes Indtægter i August Maaned = W Indtægter i Maanedens LOb. Trafikeret Længde. Persontrafik. Gods- trafik- Øvrige Indtægter. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. pr. Dag og Banekm. Tilsammen. Kr. Ø. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. I a 1 t. Kr. Ø. Kr. Ø.. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienban.en Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen JEederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner , I samme Tidsrum /

164 Formue og Indtægt efter Skatteligningen for Nedenstaaende Tabel indeholder en Opgave over den antagne Formue og Indtægt i Landets samtlige Byer og Herreder efter Skatteligningen for 1884, soin var den første, der foregik paa Grundlag af den nye Lov om det kommunale Skattevmsen af 15de April Opgaven er imidlertid kun foreløbig, og det er ikke umuligt, at et og andet Tal kan blive berigtiget i den endelige Tabel, der i sin Tid vil blive indtaget i Kommunalstatistiken. Opgaven viser. at den samlede Formue og Indtægt var: Byerne. Bygderne. Riget. Antagen Formue Kr Kr Kr. Antagen Indtægt " , Landsdele. Antagen Antagen Formue. Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Byerne. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Son Hølen Drøbak Kristiania Kongsvinger Hamar Gjøvik Lillehammer HOnefos Kongsberg Drammen Holmsbo. Svelvik. Holmestrand Horten Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord L aurvik Brevik Porsgrund Skien Stathelle Langesund Kragerø Østerrisør Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal "" Ekersund Sandnæs Stavanger Kopervik Skudesnæshavn Haugesund Bergen Florø Aalesund Molde Kristianssund. Trondbjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen. Bodø Tromsø Hammerfest Vardø Vadsø Herrederne. Smaalenene. Id Aremark Berg Skjeberg. Hvaløerne Borge Varteig Glemminge Tune Ons0 Raade Rygge... Moss Landdistrikt Vaaler Haabøl Tilsammen j a

165 . 161 (Forts) Lap dsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antageu Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Rakkestad Rødentes Trygstad Eidsberg. Askim Skibtvet Spydeberg Tilsammen Tønset Tolgen. Kvikne Romedal Loiten Stange Vang Næs Ringsaker A kershus. Vestby (med Hvitsten) Kraakstad Aas Fron Ntesodden. Aker Bærum Asker Høland Urskog Enebak Fet SOnl im Skedsmo Nitedal Næs Eidsvold Ullensaker Gjerdrum Nannestad Hurdalen Feiringen Bedemarken. Eidskog Vinger Søndre Odalen Nordre Odalen Brandvold Grue.. Hof Aasntes Vaaler Elverum Tryssil Aamot... Storelvedalen Øvre Rendalen Ytre Rendalen Lilleelvedalen Tilsammen Kristians. Tilsammeu Ostre Toten Vestre Toten Vardal Bind Øier Ringebu Sollien Søndre Fron Faaberg Ostre Gausdal Vestre Gausdal Nordre Fron.. Dovre Lesje Vaage. Lom Skiaker Jtevnaker Gran Søndre Land Nordre Land Søndre Aurdal Nordre Aurdal Ostre Slidre Vestre Slidre. Vang Tilsammen Buskerud Ntes Gol Aal Hol Sandsvær Flesberg Rollag Nore Hole Norderbov

166 . 162 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Aadalen Sigdal Modum Eker Lier Røken Hurum - - Holmsbo Mo Vinje Rauland Nissedal Fyresdal Tilsammen Tilsammen Jarlsberg og Laurvik. Strømmen Skoger Sande Hof Botne Vaale Borre Stem Rammes Andebu Stokke. Tj0m0 NOter0 Sandeherred Tjølling Hedrum Laurdal Brunlantes Fredriksvaern Bratsberg. Eidanger Gjerpen Slemdal Bamble Sandøkedal Skaat0 Drangedal Solum Hollen Saude Hiterdal Lunde. Bø Grandsherred Tinn Hjertdal Silgjord Hviteseid Laardal. Tilsammen Nedenæs. Søndeled Dybvaag Holt Vegarsheien Gjerestad Østre Moland Barbo Trora0 Øiestad His?' Froland Aamli Mykland Fjære Eide Landvik Heirefos Vestre Moland HOivaag Birkenæs Evje Veigusdal Hordntes og Iveland Bygland Valle Tilsammen Lister og Mandal. Tvet.. Odderntes Vennesland Øvrebø og Htegland Søgne Halsaa og Hartmark Aaseral Holme Øslebø og Løvdal. Finsland Bjelland og Grindem Søndre Undal Nordre Undal. Lyngdal Hægebostad ea

167 163 (Forts) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Herod.. Vanse Kvinesdal Fjotland Nees og Hiter0 Bakke Siredalen Stavanger. Tilsammen Sogndal Lunde v Jondal ca. 110 Heskestad 000 Vossestranden Helleland Birkrem Ekersunds Landdistrikt Ogne Haa Time Gjtesdal Klep. Holland Haaland Hetland HOle Fossan Strand Aardal Hjelmeland Fister. Jælse Sand Saude Suledal Rennesgi Moster0 Finno Nerstrand Sjærner0. Vike dal Bukken Tysvær Skjold.. Skudefinws Avaldsnoes Torvestad Skaare cioo Voss Os Fuse Fane Sund Fjeld AskOen Aarstad Haus Bruvik Hammer Hosanger Manger Her Lindaas Masfjorden Lyster Hafslo Sogndal Aurland Jostedal Lekanger Balestrand Tilsammen Kr Kr. I Sondre Bergenhus Sveen Fjtelberg Etne Skonevik Kvindherred Stordøen Valestrand Finnaas Fitje Tysntes Strandebarm og Varalds0 Roldal Ullensvang Ulvik kor Tilsammen Nordre Bergenhus Lærdal Borgund Aardal Vik Kltevold Ladvik og Brekke Evindvik Utvær.. Hyllestad Kr. Kr I) I) ') Opgaven gjtelder 1885.

168 164 (Forts) Landsdele. Antagen Antagen Formue. Indtmgt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtmgt. Kr. Kr Ml Kr. Kr. Askevold Ytre Holmedal Indre Holmedal. Vefring. Førde... J01ster. Kinn.. Bremanger Daviken Gloppen Indviken Stryn Eid Hornindal SelØ Romsdal. Vanelven Volden Orsten HjØrendfjord Stranden Norddal en Sunnelven Sandø HerØ Ulvsten Borgund Orskog Søkelven Skodje Harham Vestmes Eid Vold Gryten VeØ Næsset BolsØ Aker0 Sand0 FrEenen Bud Kvernæs Fred0 Ore Tingvold Strømsntesset ksenda1en Sundalen Stangvik Tilsammen I = Halse Surendalen Rindalen Edø Tustern Aure Tilsammen Sondre Trondbjem. Orkedal. Meldalen... Rennebu Opdal Melhus Flaa Høilandet Horg Støren Budal Soknedalen Singsaas Holtaalen Aalen Røros Børsen. Budviken Byntesset Leinstranden Klmbbu Selbu Strinden Hevne... Stadsbygden Rissen Hiteren. Frøien.. Ørlandet Bjugn Aafjord. Bjørnør Tilsammen Nordre Trondbjem. Nedre Stjørdalen.. Hegre Meraker Frosten Aasen Skogn Levanger Landdistrikt Værdalen

169 165 (Slutn.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Leksviken Ytterøen Mosviken og Verran. Inderøen... Sparbu.. Stod Egge Snaasen Beitstaden Namsos Landdistrikt Overhalden Grong.. Lierne.. Fosntes Flatanger Kolvereid Nter0. Vikten. Lek0 Nordland. Tilsammen Bindalen Brønn0 Velfjorden Vey?, TjøttO Alstahaug Her,/ Vefsen Hatfjelddalen Ntesne Hemntes Mo Lurø Trtenen 1.0(10 Me10 Gildeskaal Beieren Bodø Landdistrikt Skjerstad Saltdalen Folden Stegen.. Hammerø Lødingen Tysfjorden Evindntes Ankenæs Vterø Flakstad Buksnes ' Borge Gims0 Vaagen Hadsel Sortland BO Oksntes Dverberg Tromso. Kvtedfjord. Trondentes Sand Ibestad Salaannog e. n Berg Lenvik Hilles0 Maalselven Bardodalen Tromsøsundet Balsfjorden. Malangen Karls0 Lyngen Skjervig Kvænangen Tilsammen Finmarkeri. Tilsammen Loppen og Øksfjord Talvik Alten Kautokeino Hasvik Hammerfest Landdistrikt Kvalsund Maas0 Kjelvik Kistrand Lebesby Tanen Karasjok Ntesseby Vard0 Landdistrikt. Vads0 Sydvaranger Tilsammen ca

170 Tabel over de gjensidige Skibsassurance- Egne Indtegninger. Overtagne Afgivne Beholden Ind- Foreninger. Antal Skibe. Forsikringssum. Reassurancer. Reassurancer. Forsikring. Afsat fra f. A. Præmier (-:-- Reass. og Ristorno). Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1. Første Norske Stavanger 83/ Arendals Drammens Bergens Agder Vestfoldske Norske Lloyd Østlandske Kragerø Kristiania: Protector Grimstads Bergens Jagtass Reform BergensDampsk.ass Nora : Tønsbergs Tilsammen I I A n m. Opgaven over Risikoen gjtelder for Drammens, Kragerø og Kristiania Foreninger samt Reform og Forholdet i August Maaned. For de øvrige Foreninger gjeelder Opgaven Forsikringssummen i Aarets

171 167 foreningers Virksomhed i tregter. Udgifter. Overskud af Andre Indtfpgter. Erstatfinger. Tilsammen. I Indtægter. Udgifter. Administration. Udgifter. til n. A. Andre Afsat Tilsammen. (Netto.) No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr , il I Bergens Dampskibsassuraneeforening Forholdet, saaledes som det stille de sig ved Aarets Udgang, og for Østlandske LOb.

172 Undersøgelse angaaende Antallet af fremmede Reisende I Norge. I det statistiske Centralbureau har man nylig foretaget en UndersOgelse for om muligt at finde Støttepunkter for et brugbart Skjøn med Hensyn til Antallet af de fremmede Reisende, som i forrige Aar (1884) har besøgt Norge. Idet man gik ud fra, at den allerstørste Del af disse Reisende kommer i Berøring med de større Hoteller i Byerne og idet man fremdeles antog, at de fleste af disse meddeler de offentlige Blade Opgaver over anmeldte Reisende", lod man tage Udskrifter af disse Meddelelser i Aviserne, saaledes at hver enkelt Reisendes Navn og Hjemland blev anført paa en liden Seddel med Tilføjelse af Tiden for Anmeldelsen. Arbeidet blev dog kun udført for de Byer, hvor man havde Grund til at formode en noget større Konflux af Reisende, nemlig Kristiania, Kristianssand, Stavanger, Bergen, Molde, Trondhjem og Tromsø. Det viste sig imidlertid strax, at de nævnte Opgaver var høist mangelfulde. For en enkelt By, Kristianssand, indeholdt de lokale Blade ingensomhelst Meddelelse om anmeldte Reisende, og for flere af de øvrige Byers Vedkommende kunde Opgaven sees at were alt andet end fuldstændig. Skjønt altsaa UndersOgelsens Resultat alene har Betydning som angivende et Minimumstal, om hvis Afstand fra det virkelige Antal man ikke vover at udtale nogen Mening, har man dog troet, at det kunde were af nogen Interesse. Ved Optællingen af de udskrevne Sedler viste det sig, at der fra de foran nævnte Byers Hoteller i LObet af 1884 var anmeldte tilsammen fremmede Reisende, hvoraf i Kristiania, i Trondhjem, i Bergen og 989 i Molde. Dette Tal repræsenterer imidlertid.ikke et ligesaa stort Antal Reisende, efterdi de samme Personer selvfølgelig er talte flere Gange, forsaavidt de har været anmeldte paa forskjellige Steder. Efterat disse Dubletter var udsorterede (efter Vedkommendes Navn), var Antallet af Sedler reduceret til Disse Reisende fordeler sig efter Nationalitet og efter Aarstiden for Anmeldelsen saaledes : Svenske Januar Danske 723 Februar Englændere Marts Tyskere April Hollændere 144 Mai Franskmænd 476 Juni.. Osterrigere og Ungarere 185 Juli Russere 117 August Finlændere 78 September Amerikanere 746 Oktober Andre 224 November December Tilsammen Tilsammen Af den første Kolonne sees, at Hovedmengden af de Fremmede bestaar af Englændere og dernæst af Tyskere og Svensker, hvilke to Nationaliteter optræder med omtrent samme Antal. Amerikanerne kommer først som den fjerde Nation i Rækken og efter dem følger Dansker og Franskmænd. Med Hensyn til Aarstiden viste det sig, at den egentlige Touriststeson alene falder i de 4 Maaneder fra Juni til September, som tilsammen optræden med Reisende eller mere end 4/5 af det hele Antal. De Fremmede, der udenfor disse Maaneder besøger vort Land, hører vistnok for den allerstørste Del til Klassen Handelsreisende. B. S. Ringvolds Bogtrykkeri.

173 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. I No., II Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i November samt Januar November 1885 (Side 169). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i November samt Januar November 1885 (Side 170). 3. Norges Trælastudførsel i Januar Oktober 1885 (Side 172). 4. Rigets Toldintrader i November 1885 (Side 174). 5. Brændevins- og Malttilvirkning ete. i September og Oktober 1885 (Side 175). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse September 1884 November 1885 (Side 176). 7. Jernbanernes Indtægter i September 1885 (Side 176). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medioinalafgift 1 November Maaned samt Januar November Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Tromsø til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. Ialt. November Sild Tdr Tran Lever - - Rogn 2-2 Tørfisk. kg Klipfisk I ? Stkr Anden i Fartfesi saltet Fisk kg Foust...._...._ Tdr Januar November Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk i i Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Foust. Tdr lib

174 Foreløbig Opgave over lndforsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler. TS TS 83 gl X 's November Indførsel Smør 076 kg Rug Byg Malt The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskiner kr Udførsel. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 8. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tran 10. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 20. Kobbermalm 21. Nikkelmalm).. I) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. hl. kg. hl., kg. hl. 1 r -t., kg ???? ??

175 November Maaned samt Januar-November 1885, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-November : i i ( i

176 3. Norges Trælastudførsel i Januar Oktober a) Lande, hvortil udført. L ande. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Balks, Minetømmer. Sleepen etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Subber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. Sverige Danmark Island og Færøerne Tyskland Russiske Havne ved Nordishavet Storbrit. og Irland Holland Belgien Frankrige Spanien Portugal [taljen Afrika Laplatastaterne Brasilien Australien Jan. Oktober i j

177 b) Byer, hvorfra udfort. Byer. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers Dansk etc. Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stav. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. 18 Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand. Tønsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Kragerø Osterrisør Tvedestrand... Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos Andre Byer J Ialt j I

178 4. Rigets Toldintrader i November Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I November Maaned Udførselstold af Trælast Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Kr Tilsammen Kr B. I de 6 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar.. Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo November Udførselstold af Trælast.... Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr

179 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de to forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September Oktober Liter Tilsammen Liter B. Tilvirkning af Malt: September Oktober Tons Tilsammen Tons C. Produktionsafgift af Brændevin: September Kr Oktober Tilsammen Kr I D. Produktionsafgift af Malt: September Kr Oktober Tilsammen Kr

180 Norges Banks Metalbehold/ling og Seddelmasse September November Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. September '297 Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November s Jernbanernes Indtægter i September Maaned Bauer. Trafikeret Længde. AM, Indtægter i Maanedens LOb. Persontrafik. Gods- trafik- Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. I a 1 t. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. O. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. - Smaalensbanen M Kongsvingerbaneu Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Stfiren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerba-nen Jtederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum Ringvolds Bogtrykkeri.

181 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Tredie Bind. No Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i December samt Januar December 1885 (Side 177). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i December saint Januar December 1886 (Side 178). 3. Norges Trælastudførsel i Januar November 1885 (Side 180). 4. Rigets Toldintrader i December 1885 (Side 182). 6. Brtendevins- og Malttilvirkning etc. i November 1885 (Side 183). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Oktober 1884 December 1885 (Side 184). 7. Jernbanernes Indtægter i Oktober 1885 (Side 184). 8. Opgave over Forsikringssummer i den almindelige Brandforsikringsindretning den 31te December 1884 (Side 185). 9. Civil Retsstatistik 1883 (Side 188). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift 1 December Maaned samt Januar December Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms0 til Finmarkens Amtskommuner. Amtskommune. December Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk... I i Stkr Anden i Fart0i. saltet Fisk kg Foust. Tdr Januar December Sila Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk. kg Klipfisk Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Foust. a... Tdr Ialt. 12 a

182 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler. 0.) '0 TS 43, ;1 X December Indførsel Smor 742 kg Rug,_ Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup.. OOOOOOO Tobaksblade ' Brændevin og Spiritus paa Foust Vin paa Foustager d Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 523) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 10. Maskiner hl. - kr Udførsel. 1. TOrfisk 2. -Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild. 5. SmOr Bomuldsgarn 7. Sa' aielteder 8.. Rogn 9. Tran 10. Fiskeguano 11. Havre Is Trælast ,,Træmasse, vaad, tør 17. Ryrstikker 18. Apatit 19: s -Svövlkis* 20. Kobbermalm.. I) Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg. hl. kg. -hl. - kg. hl. 1* r.-t. kg..1 11, ' ???? ?? * * ??? '

183 December Maaned samt Januar-December 1885, sammenlignet med tidligere Aar. januar-december , T ; , ??? i I ??? ,? s ell

184 3. Norges Trælastudførsel i Januar November a) Lande, hvortil udfort. Lande. Høvlet Last. Skaaren Last: Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sleepers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. r.-t. Sverige Danmark Island og FærOerne Tyskland Russiske Havne ved Nordishavet.. Storbrit. og Irland ] Holland Belgien Frankrige Spanien Portugal Italien Afrika Laplatastaterne Brasilien Australien (X) Jan. November

185 b) Byer, hvorfra udfort. B y e r. Høvlet Last. Skaaren Last : Planker, Battens, Bord etc. Bjælker. Spirer. Minetømmer. Balks, Sle e- pers etc. Stik etc. Juffers etc. Dansk Last. Pitprops over under 19 dm. 19 dm. Stay. Splitved, Kubber, Brænde. Ialt. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Kristiania Drammen Holmestrand Tønsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Krager ØsterrisOr , Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Trondhjem Namsos ' e Andre Byer Ialt I

186 4. Rigets Toldintrader i December Maaned 1885, sammenlignet med tidligere Aar. A. I December Maaned : Udførselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Opheggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr. 462C B. I de 6 første Maaneder af Budgetaaret.. Kr Anslaaet for det hele Budgetaar Kr C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo December I, UdfOrselstold af Trælast Kr Do. - andre Varer Indførselstold Oplæggelsesafgift Laste- og Fyrpenge Forskjellige Indtægter Tilsammen Kr

187 1 5. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de tre forste Maaneder af Terminen , sammenlignet med foregaaende Terminer A. Tilvirkning af Brændevin: September Oktober. November... Liter Til sammen Liter September Oktober November B. Tilvirkning af Malt:.. Tons o , Tilsammen Tons C. Produktionsafgift af Brænd evin: September Oktober November Kr Tiisammen Kr D. Produktionsafgift af Ma t : September Oktober November Kr Ti sammen Kr

188 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Oktober 1884-December Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli Au gu kt September Oktober November December O Š Jernbanernes Indtægter i Oktober Maaned Baner. Indtægter i Maanedens LOb. Trafikeret Længde. Persontrafik. Gods- trafik- Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. pr. Dag Ialt. og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr.Ø.Kr.Ø. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jtederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner , I I samme Tidsrum Kr. Ø.Kr. Ø

189 Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning den 3Ite December Kjobstadafdelingen. Landafdelingen. Tilsammen. I. Bovedoversigt. Kroner. Kroner. Kroner. Byerne Bygderne Riget II. Byerne. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Son Hølen Hvitsten Drøbak Kristiania Kongsvinger Hamar Gjøvik Lillehammer HOnefos Kongsberg Drammen Holmsbo Svelvik Holmestrand Horten Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Stathelle Langesund Kragerø Osterrisyir Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Ekersund Sandnæs, b

190 rs6 (Forts.) Kjøbstad- afdelingen. Land- afdelingen. Tilsammen. Kroner. Kroner. Kroner. Stavanger Skudesnwshavn Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalesun.d Molde Kristianssund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen Bodø Tromsø Hammerfest Vardø Vadsø Hl. Bygderne angsvis. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenues Lister og Mandal Stavauger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Finmarken IV. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss og Tune Rakkestad Aker og Follo Nedre Romerike Ovre Romerike

191 (Forts.) 187 / KjObstadafdelingen. Land. afdelingen. Tilsammen. Kroner. Kroner. Kroner. Vinger og Odalen Solør Søndre Østerdalen Nordre Østerdalen Hedemarken Toten Søndre Gudbrandsdalen Nordre Gudbrandsdalen Hadeland og Land Valders Hallingdal Numedal og Sandsvær Ringerike Buskerud Jarlsberg L aurvik Bamble Nedre Telemarken Øvre Telemarken Nedenæs Sætersdalen Mandal Lister Jæderen. og Dalerne Ryfylke Søndhordland Hardanger og Voss Nordhordland Sogn Sønd- og Nordfjord Søndmøre Romsdal Nordmøre Orkedal Guldal Strinden og Selbu Fosen Stjør- og Værdal Inderøen Namdal Søndre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromsø Alten Hammerfest Tanen Vardø Varanger Sum

192 Civil Retsstatistik A. Opgave over Antallet at de ved Forligelseskommissionerne I. Sager, som henhøre under det almindelige For- No. D istrikter. Antal Sager, foretagne ved Forligelseskommissionerne. Forligt, hævet eller afvist. Deraf blev : Afgjort ved Kjendelse i Henhold til L. 8 Mai 1869, kfr. L. 29 Mai 1879, 1 a, 1 b, 3 og 4, samt L. 17 Juni L a. L b. L L L. "/ Tilsammen. I, Oversigt Riget Rigets Landdistrikter Rigets Kjøb- og Ladesteder " Amterne. Smaalenene. 2 Akershus.. 9 Kristiania 4 Hedemarken 5 Kristians. 6 Buskerud 7 Jarlsberg og Laurvik 8 Bratsberg 9 Nedenws. 10 Lister og Mandal. 11 Stavanger 12 Søndre Bergenhus 13 Bergen Nordre Bergenhus 15 Romsdal Søndre Trondhjem 17 Nordre Trondhjem 18 Nordland. 19 Tromsø.. 20 Finmarken Sum , Landdistrikterne amtsvis Smaalenene. Akershus.. Hedemarken. Kristians.. Buskerud.... Jarlsberg og Laurvik. Bratsberg... Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal.... Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland *) Overensstemmende med Lev 8 Mai (derunder indbefattet 13 4)

193 189 og Underretterne m, v. i de forskjellige Landsdele i 1883 behandlede private Sager ligelsesvæsen. Udsat. Til Retten Ved Retten 2. Sager, som efter at være paakjendt ved Kommissionerne ere indankede til Retten..) 3. Po itigager forsaavidt de kunne forliges. Samlet Antal Sager. Forligt. Deraf blev : Udsat. 4. Gjæsterets- og Søretssager. Samlet Antal Sager. Forligt. Deraf blev: foretagne foretagne henvist. foretaget. Paadømt. Paadømt. Udsat. No I 4 I 431 I I

194 190 (Forts) Sager, som henhøre under det almindelige For- Antal Deraf blev : Sager, Afgjort ved Kjendelse i Henhold til L. 8 Mai 1869, foretagne Forligt, kfr. L. 29 Mai 1879, 1 a 1 b, 3 og 4, samt ved L. 17 Juni Forligel- hævet seskom- eller L L L L L. ' 7/6 Tilmissionerne. afvist. 1 a. 1 b sammen. No. Distrikter Troms0 Finmarken Sum IV. Kjob- og Ladestederne amtsvis. Smaalenene Akershus. Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud.... Jarlsberg og Laurvik. Bratsberg.., Nedentes... Lister og Mandal Stavanger... Bergen Nordre Bergenhus- Romsdal Søndre Trondhjem- Nordre Trondhjem Nordland Troms0 Finmarken Sum, V. he store Byer. Fredrikshald Fredriksstad Moss Kristiania Drammen. Kongsberg TOnsberg Laurvik Skien. Kragerø Arendal Kristianssand Stavanger Bergen.. Aalesund.. Kristianssund Trondhjem Troms l *) Overensstemmende med Lov 8 Mai (derunder indbefattet 13 a).

195 Politisager, forsaavidt de ligelsesvcesen. 2. Sager, kunne forliges. Gjæs terets og Søretssager. _ som efter at være Deraf blev : Deraf blev: Samlet Samlet paakjendt Til Ved ved Kom- Antal Antal missionerne Retten Retten fore- Paa- fore Pa a - - Udsat. Forligt.. Udsat. Forligt. Udsat. hen- fore- ere indankede til tagne tagne dømt. dømt. vist. taget. Sager. Sager. Retten.*) No l I * - - i , , V i j - I , _. _ : ' _ _

196 192 Civil Retsstatistik B. Opgave over Antallet af de ved Stiftsoverretterne i 1883 behandlede private og offentlige Sager. Private Sager. Offentlige Sager. Retterne. Tilbagestaaende fra tidligere Aar. I Aarets LOb Sum. I Aarets LOb paa - dømte eller hævede, Hen- Tils taa- bageende staaved ende Aarets fra tid- Ud- ligere gang. Aar. I Aarets LOb inkaminerede. inkaminerede. Sum. I Aarets LOb paadømte eller hævede. Henstaaende ved Aarets Udgang. Kristiania : isteafdeling den Afdeling Kristianssand Bergen Trondhjem I Summa I Meddelelser fra det statistiske Centralbureau" udkommer regelmæssig med et Nunier hver 1VIaaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Tmlastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Jernbanernes Driftsindtægter m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 sextensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke. Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co. Det statistiske Centralbureau, Januar Ringvolds Bogtrykkeri.

197 Fortsættelse. (Suite.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvège, troisième série.) No. I. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Eigers Konsuler for Aaret (Rapports con- sulaires.) - 2. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'êtat.) - 3. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) - 4. Norges Handel (Tableaux du commerce.) - 5. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) G. Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) - 7. Norges Postvæsen (Statistique pestale.) - S. Strafarbeidsanstalter 1883/84. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des asiles d'aliénés.) Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Norges Fiskerier 1884.' (Grandes pêches maritimes.) Hos H. Aschehoug & Co. erholdes ligeledes tilkjobs folgende af det statistiske Centralbureau udgivne Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. II. Les marines marchande s Christiania 1876 & Hefter. Annuaire statistique de la Norve ge. Première-Cinquième Année ( ). Kristiania Aargange. Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. FOrste-Femté Aargang ( ). Kristiania Aargange. Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. FOrste Bind ( ), Andet Bind ( ), Tredie Bind (1885). Kristiania Oversigt over Kongeriget Norges geistlige, civile og judicielle Inddeling med Angivelse af Folkemængden efter Folketællingen 31te December Kristiania Hefte. Med Tillæg udgivet Site Marts A la librairie H. Aschehoug et Cie ou trouve aussi les ouvrages suivants, publiés par le Bureau central de Statistique: Statistique internationale. Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. II. Les marines marchandes. Kristiania 1876 & volumes (en français). Annuaire statistique de la Norvége. Première 3. Cinquième Année (1879 à 1884). Kristiania volumes (en français). Journal du Bureau central de Statistique. ler, 2ième & 3ième vol. ( , & 1885). 15 janvier 1886.

198 - 18E=73-