En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport En teoretisk og empirisk tilgang Arthur Mystek Nr. 65/2001 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 65/2001 En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport En teoretisk og empirisk tilgang Arthur Mystek ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Københavns Universitet Speciale, november 2001 Vejleder: Hans Keiding En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport - En teoretisk og empirisk tilgang Udarbejdet af: Arthur Mystek Stud. Polit.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord Problemformulering Medicinmarkedet Konkurrencetilstande på lægemiddelmarkedet Negative mængderabatter og eksempler på manglende konkurrence Offentlig overvågning Mellemleddet Den praktiserende læge Forskning og udvikling Patenter Lægemiddel statistik Andre medicinmarkeder Generelt om Europæiske medicinmarkeder Kopikrigen Monopolistisk/Oligopolistisk adfærd Prissætning under monopol Førstegrads prisdiskriminering Anden og tredjegrads prisdiskriminering De negative effekter af monopol De positive effekter af monopol Oligopol Dødvægttabet under oligopol Kvalitet under oligopol Omkostningerne under oligopol Prisdiskriminering under oligopol Prisdiskriminering og parallelimport Parallelimport Parallelimport i Danmark Parallelimport i Europa Prisforskelle mellem original og parallelimporterede produkter Handels - teoretisk tilgang til parallelimport problematikken Free entry betingelsen Ressourcespild ved parallelimport Andre handels teoretiske tilgange. 65 1

6 6. Positive velfærdseffekter af parallelimport Besparelserne forårsaget af parallelimport Konkurrenceforbedring og indirekte besparelser Overgang fra monopol til oligopol Cost inefficines teoretisk tilgang Parallelimport og Patent races Generelt om de positive velfærdseffekter Negative velfærdseffekter af parallelimport Williamsons omkostnings teori Prisdiskriminering og velfærdstab Effekter af parallelimport op R&D Transportomkostningerne Negative mængderabatter og parallelimport NMR- modellen NMR- modellen og velfærdsøkonomisk tilgang Generelt om de negative velfærdseffekter Effekternes omfang og betydning Vurdering af effekterne Konklusion Parallelimport set ud fra globalt perspektiv Parallelimport set ud fra et dansk perspektiv Perspektivering Udvidelse af bagatelgrænsen Adgangsbarrierer og mulighed for konkurrenceforøgelse Kontrol over mellemledet på medicinmarkedet Information som et middel imod de negative mængderabatter Litteraturliste Appendiks 110 2

7 1. Forord I opgaven skal der gives en vurdering af parallelimport set ud fra et velfærdsøkonomisk perspektiv. Parallelimport eller parallelhandel opstår ved at købe et produkt på lavprismarkedet for at sælge dette igen med fortjeneste på højprismarkedet. Set ud fra en udbredt økonomisk tankegang er parallelhandel et udmærket fænomen. Lige så snart der opstår en mulighed for arbitragefortjeneste vil en parallelimportør tiltræde og udnytte denne mulighed. Producenterne vil hermed være udsat for forøget konkurrence, og dette vil tilskynde dem til at forhindre parallelimport ved at lukke for arbitrage fortjenesten. Denne ovenstående konkurrenceforbedring vil medføre prisreduceringer samt besparelser for agenterne i økonomien. Således har man på grund af det ovenstående i EU-regi givet tilladelse til at parallelimportere produkterne, begrundet i fri marked ideologien samt et ønske om at svække de monopolistiske markedstilstande. Da medicinpriser i Danmark er ganske høje, har medicinbranchen i særlig grad været udsat for parallelimport. Derfor er det oplagt at bruge medicinmarkedet til at belyse parallelhandelsproblematikken. Dog skal det bemærkes, at parallelimport også findes indenfor andre produktgrupper. Det er således muligt at købe parallelimporterede drikkevarer samt mærketøj. Men parallelimport af disse er af begrænset omfang og må betragtes som af mindre væsentlighed set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. I det følgende skal det undersøges hvorvidt der findes andre parallelimport relaterede effekter, såvel positive som negative, der i højere grad kan belyse problematikken. Efter problemformuleringen vil der blive givet en beskrivelse af medicinmarkedet og dets konkurrenceforhold. Herunder bliver der redegjort for den særegne struktur på medicinmarkedet. Derefter gives der i afsnit 4 en beskrivelse af monopolistisk samt oligopolistisk konkurrence. Dette er det teoretiske afsnit i opgaven, og en del af argumenterne bliver senere fremført på baggrund af dette afsnit. I det følgende afsnit gives der en beskrivelse af parallelimports optræden på medicinmarkedet. Selve beskrivelsen af parallelimport kommer således relativt sent i opgaven, men efter min vurdering er det bedst at belyse selve medicinmarkedet, før man begynder at beskrive en andel af dette. I de to næste afsnit fremføres der de positive samt de negative velfærdsøkonomiske effekter forbundet med parallelimportørernes optræden på medicinmarkedet. Derefter bliver der redegjort for effekternes størrelse for at understøtte konklusionen i afsnit 9. I opgavens sidste afsnit gives der perspektivering. 3

8 Under selve skriveprocessen viste det sig meget besværligt at fremskaffe de nødvendige informationer angående omkostningsstrukturen, produktionsstedet med mere. Jeg har op til flere gange kontaktet medicinbranchen samt parallelimportørerne. I de fleste tilfælde har jeg til min store frustration ikke modtaget noget svar. Dette stiller mig i en vanskelig situation ved selve vurderingen af de parallelimport relaterede effekter. Jeg har dog fået stor hjælp fra flere offentlige institutioner. Jeg vil derfor gerne takke Konkurrencestyrelsen, Sundhedsministeriet, samt Lægemiddelstyrelsen for oplysninger angående parallelimport, medicinpriser samt generelle oplysninger om medicinmarkedet. Jeg har derudover modtaget hjælp til litteratursøgning fra Hans Keiding. Dette gælder litteraturen om spilleteori og om prisdiskriminering under oligopol ( The effects of third degree price discrimination in oligopoly, Thomas J. Holmes), hvilket er det centrale teoretiske fundament for opgaven. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke for hele vejledningsprocessen. 2. Problemformulering. Formålet med denne opgave er at belyse problematikken bag parallelimport og give en velfærdsøkonomisk vurdering af fænomenet. Herunder skal der fremføres teori og argumenter for og imod parallelimports tilstedeværelse på medicinmarkedet. Hensigten med opgaven er at få besvaret følgende spørgsmål : Hvor betydningsfuld er parallelimport? Hvilke effekter kan man relatere til parallelimportfænomenet? Er parallelhandel altid til fordel for samfundet? Kan der være tale om tilfælde, hvor parallelhandel bør forhindres? Endeligt kan man spørge: Hvad kan man gøre for at bedre udnytte de positive velfærdsøkonomiske effekter? 3.Medicinmarkedet i Danmark Det forholder sig således at medicinmarkedet er et meget anderledes marked i forhold til det traditionelle marked for forbrugsgoder, som man er vant til at analysere i økonomisk teori. Der hersker ikke fuldkommen konkurrence mellem de forskellige lægemiddelproducenter, og der er tale om en slags prisovervågning fra det offentliges side. Lægemidler er omfattet af forskellige regelsæt, som stiller krav til kliniske tests før markedsføringen, men også til selve formen for 4

9 markedsføringen. En ting som også i høj grad er med til at karakterisere lægemiddelforsyningen i Danmark er finansieringen. Derudover er der også et mellemled, som adskiller køberen / forbrugeren fra producenten, hvilket er utypisk for en økonomisk teori og derfor interessant. I det følgende skal vi kigge mere på de ovenstående karakteristika ved medicinmarkedet i Danmark.(Der bliver også givet en kort beskrivelse af prisreguleringer på andre europæiske medicinmarkeder.) Konkurrencetilstande på lægemiddelmarkedet. Der findes mange forskellige medicinalvirksomheder på det danske medicinmarked. Her kan vi finde tilstedeværelsen af både store medicinalgiganter såvel som små medicinalvirksomheder, som f.eks. apoteker, der også har tilladelse til medicinproduktion.(de sidste bliver ofte forbigået, når man taler om lægemiddelproblematikken). Produkterne, som disse virksomheder afsætter, kan opdeles i to forskellige grupper: 1 a) unikke præparater, som er beskyttet af en patent og derfor ikke kan kopieres af konkurrenterne. Der kan dog også være tale om præparater, som kræver en know how tilgang i produktionen eller en betydelig startinvestering, hvilket afholder andre virksomheder fra at udvikle et lignende produkt. Virksomheder, som forhandler med disse produkter vil have en dominant stilling overfor de potentielle konkurrenter. Dermed kan vi her tale om monopolistisk adfærd. b) præparater, som kan substitutters af andre produkter som mere eller mindre indeholder samme kemiske stoffer. Her kan der også være tale om kopipræparater for produkter, som ikke længere er patentbeskyttet. I dette tilfælde vil der være tale om en oligopolisk konkurrence på markedet, hvor der findes flere virksomheder, som konkurrerer mod hinanden. På baggrund af regnskabsmateriale fra har jeg analyseret forholdet mellem overskudsgraden og totalkapitalens omsætningshastighed. Overskudsgraden defineres som: Ordinært resultat inkl. finansielle indtægter / Nettoomsætning, mens totalkapitalens omsætningshastighed er: Nettoomsætning / Gennemsnitlig totalkapital 3. Nedenstående graf viser sammenhængen mellem disse to størrelser for fjorten danske medicinalvirksomheder. Figur1. Forholdet mellem overskudsgraden og totalkapitalens omsætningshastighed for udvalgte medicinalvirksomheder. 1 Lægemiddelforsyning i Danmark (1998)side 18 2 Fra Konkurrencestyrelsen 3 Strategisk regnskabsanalyse side 65. 5

10 overskudsgrad omsætningshastighed Det fremgår af grafen, at medicinalvirksomheder har en høj overskudsgrad i forhold til deres omsætningshastighed. En sådan sammenhæng er typisk for produktions-virksomheder, som er beskyttet af adgangsbarrierer. Det kunne f.eks. være voldsomme starts- eller forsknings- og udviklingsomkostninger eller høj risiko. Disse virksomheder vil derfor ikke blive udsat for fuldkommen konkurrence. Dette forhold mellem overskudsgraden og totalkapitalens omsætningshastighed er nemlig karakteristisk for monopol- eller oligopolstillinger på markedet. Punkterne i den øverste del af grafen og tæt på y- aksen repræsenterer virksomheder, som mere eller mindre har monopol- stilling, mens virksomheder, som ligger mere centralt, repræsenterer oligopol. 4 Hvis det derimod drejer sig om handelsvirksomheder, vil omsætningshastigheden være meget større i forhold til overskudsgraden. Disse virksomheder vil typisk være udsat for enorm konkurrence. Læg mærke til den afvigende observation yderst til venstre på figuren med koordinaterne (4,6 ; 1,32). Dette punkt repræsenterer en parallelimportvirksomhed. Da virksomheden er en handelsvirksomhed og ikke en producent ses en høj omsætningshastighed og lav overskudsgrad. Min analyse er kun baseret på en stikprøveundersøgelse, hvor fjorten medicinalvirksomheder blev undersøgt. Det vil være mere korrekt at undersøge hele udfaldsrummet, men dette ligger uden for opgavens rammer. Således er der ikke tale om fuldkommen konkurrence på det danske lægemiddelmarked, idet der både finder monopolistisk og oligopolistisk adfærd sted. Derudover vil der typisk ikke være fuldkommen information for de forskellige produkter og det kan heller ikke udelukkes at præparaterne ikke er perfekte substitutter. Hvad angår selve distributionen, så finder den sted via apotekerne. Det forholder sig således at prisen på et præparat skal være den samme over hele landet. Dermed er der ikke arbitrage muligheder ved at købe samme præparat i en del af landet og sælge det i en anden del, og 6

11 forbrugeren har ikke nogen økonomisk interesse i at foretrække et bestemt apotek frem for et andet. Apotekernes indtjening er baseret på en fast sats af den pris, som produkterne sælges for. Dette betyder, at apotekerne har incitament til at udlevere de dyreste præparater til forbrugerne. (Der findes dog lovgivning på området). Dvs. at selve distributionen af medicin ikke er særligt fleksibel, og der er nærmest et monopol på dette område. 5 Dette distributionssystem rejser sammen med den tidskudspolitik (som bliver beskrevet i det følgende afsnit) endnu et konkurrencemæssigt problem, hvilket er, at prisforskelle hos producenterne ikke nødvendigvis slår igennem hos forbrugerne. Hvis man eksempelvis har to præparater, som er perfekte substitutter med en pris forskel mindre end de 5% (bagatelgrænsen). Og lad os sige at disse præparater koster 600 kr. for det ene og 629 kr. for det andet. Det offentlige finansierer 50% af det, som overstiger 500 kr., dvs. henholdsvis 50 % af de 100 kr. for det ene præparat og 50 % af 129 kr. for det andet. Apoteket i vil dette tilfælde sælge præparatet til 629 kr., og forbrugeren må selv betale de 500 kr. plus de 50 % af 129 kr. Dette eksempel viser, at forbrugeren ingen påvirkning har på beslutningen om hvilket præparat han køber. Markedets mekanismer er i dette tilfælde sat ud af kraft, hvilket er yderst uheldigt for forbrugernes privatøkonomi og de statslige udgifter til sundhedssektoren men også for et i forvejen svagt konkurrencemarked. Derudover forholder det sig sådan at apotekerne hverken må give eller modtage rabatter på de forhandlede medicinprodukter. Således kan vi konkludere, at der ikke findes fuldkommen konkurrence på lægemiddelmarkedet, og at der findes visse stivheder hvad angår selve distribution af produkterne til forbrugerne Negative mængderabatter og eksempler på manglende konkurrence. Resultaterne af ufuldkommen konkurrence er iøjefaldende. Således findes der forskellige former for afvigelser, som af og til kan have en ret bizar karakterer. For at underbygge påstanden om konkurrenceforholdet på lægemiddelmarkedet vil jeg her komme med nogle eksempler på ovennævnte afvigelser. Det mest mærkværdige eksempel, som jeg har stiftet bekendtskab med i forbindelse medicinmarkedet, må utvivlsomt siges at være negative mængderabatter. I forbindelse med beskrivelsen af medicinmarkedet har jeg foretaget en undersøgelse af medicinpriserne i landet. Undersøgelsen er baseret på data fra Lægemiddelstyrelsen 6 og 4 Strategisk regnskabsanalyse side 69 5 På nuværende tidspunkt er det muligt at købe håndkøbsmedicin i flere forskellige supermarkeder. Hvilet må betragtes som konkurrence forbedring på området

12 omhandler gældende priser i perioden fra 30/ til 14/ Undersøgelsen behandler stikprøver af forskellige medicinalpræparater. Undersøgelsen omfatter såvel original- som parallelimporterede præparater. Undersøgelsen påviser, at der findes negative mængderabatter på medicinmarkedet her i landet. Følgende eksempler på det ovenstående fremgik af undersøgelsen: Lægemidlet Bonyl er receptpligtigt og produceres af virksomheden Orion Pharma. Bonyl sælges i flere forskellige pakningsstørrelser og med forskellige styrker. Det bemærkelsesværdige er, at 100 tabletter med styrken 500 mg koster 163,4 kr, mens 200 tabletter med samme styrke koster 343,05 kr.! Dvs. at hvis patienten købte 2 pakker med 100 stk. i hver, vil han kun skulle betale 326,8 kr. og dermed spare 16.7 kr. Der er altså tale om en negativ mængderabat. Lægemidlet Brenospor forhandles både som creme og som gel. Alle udgaver af Brenospor har samme styrke og forhandles af parallelimportfirmaet Paranova Danmark. En tube gel a 40 g sælges på recept til 53,95 kr., mens 80 g gel (faktisk 2 tuber a 40 g) sælges for 119,7kr.! Patienten vil spare 11,8 kr. ved at købe de 2 gange 40g hver for sig. Dvs. endnu et eksempel på negativ mængderabat. Budoesonid er et lægemiddel, som er parallelimporteret af Cross Pharma og sælges på recept. Lægemidlet sælges i flere forskellige pakninger. Undersøgelsen påviser, at 100 doser af Budoesonid med styrken 400 mikg/dosis sælges på recept til 269,05 kr., mens 2 gange 100 doser med samme styrke sælges til 604,75kr. Forbrugeren vil i dette tilfælde kunne spare 66,65 kr. ved at købe to pakker separat. Igen er der her tale om negativ mængderabat. Lægemidlet Zovir, som anvendes imod herpes og forhandles af Glaxo Wellcome, sælges i 12 forskellige pakninger med forskellige styrker. Pakken med 25 tabletter med styrken 200 mg sælges til kr., mens 100 tabletter med samme styrke sælges til kr. Her ser vi igen et eksempel på negativ mængderabat. Der findes en række andre mere komplicerede udgaver af negative mængderabatter samt andre rabatfordrejninger. I nogle tilfælde drejer det sig om forskellige doseringer samt forskellige antal tabletter i pakken. I et sådant tilfælde er det nødvendigt at foretage en omregning, således at en sammenligning er mulig. For eksempel sælges Cimecodan i syv forskellige udgaver. Pakken med 30 tabletter med styrken 400 mg sælges for 48,7 kr. Pakken med 60 tabletter med styrken 200 mg koster 51,75 kr. Ved omregning ses det, at begge pakker har samme effektive styrke. Men der er altså prisforskel. 8

13 Endnu et spændende eksempel på sære forhold på markedet er afsætning af lægemidlet Triquilar. Triquilar (126 stk.) koster 293,7 kr. Ifølge Lægemiddelstyrelsen findes der et identisk lægemiddel, som bliver solgt under et andet navn: Trinordiol (126 stk.), hvilket sælges til 296,5 kr. Det er bemærkelsesværdigt, at begge præparater sælges af samme parallelimportvirksomhed: Orifarm. Som før nævnt er analysen baseret på en stikprøveundersøgelse, som kun udgør et lille udsnit af samtlige medicinpræparater i landet. Der kræves videre analyse af medicin-priserne for at opklare, hvor mange af disse negative mængderabatter, der findes på medicinmarkedet. Videre undersøgelse af problemet viser, at eksistensen af de negative mængderabatter ikke er noget forbigående fænomen, men faktisk har eksisteret i flere år: Det følgende eksempel stammer fra Nedenstående tabel viser priserne for fire produkter. Zovir er et originalprodukt. Paranova er et tilsvarende parallelimporteret produkt. Geavir og Orivir er begge kopipræparater af Zovir og anvendes i behandlingen af samme sygdom. 7 Tabel 1 Produkt 25 stk. 100 stk. Zovir 140,90 kr. 755,00 kr. Paranova ,50 kr. Geavir 134,85 kr. 737,55 kr. Orivir ,55 kr. Det fremgår af tabellen, at det parallelimporterede produkt er dyrere end det originalt solgte produkt. Derudover ses det, at Zovir sælges for 140,9 kr. (25 stk.) og 755 kr. (100 stk.). Forbrugeren vil spare 191,4 kr. ved at købe fire pakker (25 stk.) i stedet for at købe en pakke med 100 stk. Det samme ser vi i afsætningen af kopipræparatet Geavir. Dvs. at vi her igen ser eksempler på negative mængderabatter. De ovenstående eksempler tyder på, at de negative mængderabatter optræder hyppigt i forbindelse med parallelimporterede produkter, men ikke altid. Spørgsmålet er om de negative mængderabatter især er tilknyttet parallelimporterede produkter. Det er svært at generalisere på baggrund af en stikprøveundersøgelse, idet man kan løbe ind i induktionsproblemet, men det fremgår af undersøgelsen, at de negative mængderabatter eksisterer både hos originalproducenterne og parallelimportørerne. Dog antyder undersøgelsen, at der er en tendens til, at disse sære rabatter hyppigere optræder i forbindelse med 9

14 parallelimport. Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en mere uddybende undersøgelse af hele det danske medicinmarked, for yderligere at belyse problematikken, men på grund af markedets store omfang ligger en sådan undersøgelse udenfor opgavens rammer. Dette kunne eventuelt være en opgave for Konkurrencestyrelsen eller en lignende organisation. De negative mængderabatter virker mærkværdige, og der rejser sig uundgåeligt et spørgsmål : Hvordan er det muligt? Umiddelbart kan jeg forstille mig, at svaret skal søges i spilleteori, asymmetrisk information samt forskellig efterspørgsel på de forskellige pakningsstørrelser. (Mere herom senere.) Et andet eksempel på ufuldkommen konkurrence på lægemiddelmarkedet er ligesom før nævnt tilstedeværelsen af monopol. Præparatet Elyol kan købes i syv forskellige former. Prisen på fem af de syv mulige former lå mellem 0,6øre pr. mg. og 2,9 øre pr. mg. ( I 1999 priser). For de fem former for Elysol findes der andre produkter, som behandler samme sygdomme. For de to sidste former Crem og Dentalgel findes der ikke noget konkurrerende produkt. Prisen for disse sidste to produkter er 34 øre pr. mg. og 134 øre pr. mg. Producenten har altså monopolstilling på disse to sidstnævnte produkter, og forbrugerne bliver nødt til at betale monopolprisen. Derudover kan man også nævne, at Novo Nordisks insulinsalg kan betragtes som endnu et eksempel på monopolistisk adfærd Offentlig overvågning Da en monopolistisk adfærd eller mere generelt mangel på tilstedeværelse af fuldkommen konkurrence er en negativ eksternalitet og derfor ikke er en Pareto optimal tilstand i økonomien, kræves der offentlige indgreb for at genetablere (hvis det er muligt ) den korrekte tilstand på markedet. Derudover ønsker man fra det offentlige side at sikre forbrugerne troværdige præparater, som har en dokumenteret virkning og samtidig nedbringe prisen for præparaterne, idet den offentlige sektor står for en betydelig del af finansieringen af medicinforbruget i landet. Det offentlige organ har flere instrumenter til rådighed for at genskabe Pareto efficiens 8 og give markedsadgang til de produkter, som er gennemprøvet via kliniske tests: 1.Administrative styringsmidler 2.Traditionelle økonomiske styringsmidler 3.Nyere økonomiske styringsmidler Man har på det danske lægemiddelmarked valgt at anvende alle 3 styringsmidler. 7 Ugebrevet Mandag Morgen nr.20 maj Prioritering & styring, side

15 Som eksempler på administrative styringsmidler kan nævnes, at der kræves tilladelser til at markedsføre medicinpræparater, og for nogle præparater er der indført forbud mod markedsføring. Det er lægemiddelstyrelsen, som behandler ansøgninger om markedsføring i Danmark. En ansøger skal dokumentere lægemidlets kvalitet, sikkerhed og effekt. Derudover indeholder lægemiddelloven regler om virksomhedsgodkendelse og kontrol, standardisering samt mærkning og reklame. Derudover kan det nævnes, at lægernes receptsystem er et eksempel på rationering. Derudover ser vi en række traditionelle økonomiske styringsmidler som f.eks. medicintilskud for patienterne og en vis priskontrol over medicinpræparater. Ifølge det nye tilskudssystem 9 så gælder der at en person over 18 år ikke får tilskud, hvis personens samlede udgift til køb af tilskudsberettiget medicin ikke overstiger 500 kr. inden for en periode på et år. Patienten over 18 år får tilskud på 50 % til den del af udgiften, der ligger mellem 500 og 1200 kr. og 75 % til den del af udgiften, der ligger mellem 1200 og 2800 kr. Patienten får tilskud på 85% til de udgifter, der overstiger 2800 kr. Hvis patienten er kronisk syg, og hans egenbetaling overstiger 3600 kr. i løbet af et år vil det overstegne beløb være betalt af tilskuddet. En døende patient får betalt hele udgiften (uafhængigt om medicinen er tilskudsberettiget eller ej). Som eksempel på det tredje styringsmiddel kan man nævne de frivillige aftaler mellem medicinalfirmaer og det offentlige. I det følgende vil jeg kort beskrive de aftaler, som i de senere år blev indgået mellem de offentlige organer og Mefa (de danske producenter) samt Medif (de udenlandske producenter). Siden 1994 har der faktisk været en vis prisbegrænsning på det danske medicinmarked. 10 I periodens begyndelse gik medicinalindustrien med til at lægge et låg på priserne i en periode på et år. Derefter indgik man en aftale om at sænke priserne på næsten al receptpligtig medicin på i gennemsnittet 5%. Således ønskede man at aflaste de offentlige udgifter til lægemidler. Aftalen resulterede ganske rigtigt i at priserne fald. Men virksomhederne fik selv lov til at bestemme hvor prisreduceringen skulle finde sted. Således har producenterne sænket prisen på netop de præparater, hvor de i forvejen havde været udsat for konkurrence fra parallelimporten. Dvs. prisreduktion blev vægtet mere på de præparater hvor prissænkning havde en strategisk betydning og ikke så meget på produkter, hvor virksomhederne mere eller mindre havde monopol- eller duopolstilling på markedet. Aftalen har nok været fordelagtig for den offentlige 9 Sundhedsministeriet,Nye medicintilskud fra 1 marts Organisering af lægemiddelsalget i Danmark november 1999,Lægemiddelpriserne 11

16 sektor, idet man har opnået en prissænkning på 5%. Men en prisnedsætning på de konkurrenceudsatte præparater skulle alligevel finde sted. Så den endelige effekt af aftalen kan diskuteres. I 1997 har man igen indgået en aftale. Denne gang indebar aftalen en prissænkning på 5% (på medicin med tilskud) og 2% (på medicin uden tilskud). I foråret 97 prøvede man igen at indgå en aftale om endnu en prisreduktion. På det tidspunkt var producenterne uenige om hvorvidt man skulle acceptere udkastet fra myndighedernes side eller ej. Nogle medlemmer af MEFA, som for eksempel Novo Nordisk og Lundbeck, var villige til prisnedskæringer, men organisationens generelle holdning til regerings forslag var udpræget negativ, og Løvens Kemiske Fabrik ville ikke være med til flere nedsættelser. I et brev til finansministeren skrev Løvens administrerende direktør Ernst Lundving : vi vil ikke forsætte med at grave vores egen grav. Dette resulterede i at MEFA var nødt til at afslå udkastet, og Novo Nordisk samt Lundbeck meldte sig ud af organisationen. Forhandlingerne brød sammen, og plan B blev sat i kraft. Denne plan havde langt større langsigtede effekter for producenterne end de før omtalte prisreduktioner. Den nye lov om medicinpriser indholdt følgende punkter 11 : 1.Fra 1. april 97 blev der indført pristop på alle lægemidler. Prisbegrænsningen gjaldt frem til 1. marts Der blev åbnet for nye muligheder for substitution af originalprodukterne, som havde til formål at reducere de offentlige udgifter til sygesikring. 3.Referencesystemet blev udvidet. Her har man udvidet systemet med analoge lægemidler, hvor man før kun har anvendt synonyme lægemidler til at vurdere hvor store tilskuddene skulle være. Formålet her var også at nedbringe udgifterne til sygesikringen. 4.Der blev indført loft over hvor meget nye lægemidler kan koste. Grænsen blev gennemsnittet af prisen i EU. Formålet med det sidste punkt var at forhindre producenterne i at kompensere sig selv ved tilgengæld at kræve højere priser på nyudviklede lægemidler. Parallelimportørerne var tilfredse med loven, idet der ikke var foretaget en prisreducering af samme karakter som i 94. I 1998 indgik man igen en aftale, hvor medicinproducenter forpligtede sig til at nedsætte priserne på nogle præparater samt at priserne ikke måtte overstige niveauet fra 30. jan 98. Det forholder sig sådan, at medicinalvirksomhederne frit selv kan prissætte deres produkter.(tilgengæld har medicinalvirksomhederne lovet prisnedsættelser.) Således kan der her ikke være tale om en direkte priskontrol fra det offentliges side. Derefter skal disse virksomheder underrette Lægemiddelstyrelsen om det bestemte prisniveau. Her følger man en undtagelsesbestemmelse, hvilket betyder at man kan fravige den almindelig prisfastsætning på 12

17 markedet, idet man anser medicinalvirksomhederne for forskningstunge. Prisændringer kan finde sted hver 14 dag. (Denne 14 dages prisstivhed har også en konkurrence begrænsende effekt. Hvis man eksempelvis tager udgangspunkt i Cornot konkurrencen uden for ligevægten, vil der gå længere tid før ligevægten indtræffer. Dette tidsinterval har tidligere været begrundet i at en formidling af prisændringen kræver tid. Det skal dog bemærkes at den teknologiske udvikling i dag har muliggjort et langt kortere tidsinterval.) Den direkte offentlige priskontrol ligger i stedet for dels i detailleddet, hvor der er bindende priser i handlen mellem grossisten og apotekerne og dels mellem apotekerne og forbrugerne Mellemleddet Den praktiserende læge For agenterne på et almindeligt marked findes der en direkte forbindelse mellem producenten/ forhandleren og forbrugeren. Agenterne træffer selv beslutningerne, hvad angår købstidspunktet, kvaliteten og formen på det ønskede produkt. Producenterne har incitament til at overbevise og vejlede forbrugerne i varens kvalitet og anvendelse. Dette sker via reklamerne. På følgende figur ser vi en forenklet struktur af sådan et marked og hvordan det fungerer. 12 Figur2 Forbruger Producent Forbrugerne træffer i dette tilfælde en beslutning givet deres præferencer og en given mængde af information om pris og kvalitet og evt. serviceydelser forbundet med produktet. Situationen på medicinmarkedet er anderledes. Her har de fleste forbrugere ingen viden om produkternes kvalitet, kemiske indhold, bivirkninger og de sygdomme, som produkterne skal behandle. Et valg af det forkerte produkt kan resultere i diverse bivirkninger og i værste tilfælde dødsfald. Kort sagt er patienten ikke i stand til selv at træffe en rational beslutning hvad angår dosering eller valg af præparatet. Et rationalt valg kræver her en sundhedsfaglig uddannelse. Derfor er det nødvendigt at uddelegere beslutningsprocessen til en ekspert med den nødvendig viden, som på patientens vegne i stedet kan tage stilling til problemet. Denne ekspert, som oftest er den praktiserende læge, er en slags mellemled mellem producenterne/ forhandlerne, den offentlige sektor og forbrugerne. På den følgende figur ser vi igen et markeds struktur, men denne gang har vi læger som ordinerer medicin til forbrugerne. 11 Børsens Nyhedsmagasinet nr7 11 april 1997, side Lægemiddelforsyning i Danmark (1998) side 20 13

18 Derudover optræder den offentlige sektor, som også har del i finansieringen af medicinudgifterne. Her ser vi en meget utraditionel markedsstruktur. En del af medicinprodukterne kan forhandles direkte i håndkøb (uden recept) mellem producenterne og forbrugerne. Det drejer sig fortrinsvis om medicin, som ikke er til større fare for forbrugeren og hvor en forkert dosering ikke vil have livsfarlige konsekvenser. Der findes dog også håndkøbsmedicin, som ved overdreven dosering kan forvolde skade på forbrugerens liv og helbred. Forbruger Producent Figur3 Læge Det offentlige Lægerne tager derimod stilling til den receptpligtige medicin, og det er deres valg af præparater, der er det afgørende. Som det fremgår på figuren har både den offentlige sektor og producenterne mulighed for at påvirke lægernes valg af præparater. Det offentlige har igen mulighed for at anvende styringsmidler, og i Danmark har man valgt at anvende ikke-økonomiske instrumenter. Det vil sige at man ikke anvender styringsmidler, som har en direkte effekt på lægernes privatøkonomi. Det kan f.eks. være råd om at udskrive recept på det billigste præparat, såfremt det har samme sundhedsmæssigt virkning. Producenterne har derimod incitament til at fremme salget af deres egne produkter, og på den måde få fordele på markedet. Derfor ønsker producenterne at påvirke lægernes ordinering via reklamer og forskellige slags informationsseminarer. En kontrol over dette mellemled på markedet vil naturligvis føre til en monopolstilling for receptpligtig medicin. Således ser vi gennem tiden at medicinalvirksomhederne allokerer store ressource mængder til dette formål. F.eks. brugte den danske medicinalindustri i ,7% af deres omsætning (omsætningen var på 9 milliarder) på information og reklame, hvilket er mere end medicinalbranchen har brugt på 14

19 forskning. 13 Men det skal også huskes, at den offentlige sektor står for en ganske lille del af lægemiddelinformationen i forhold til producenterne, og at reklamerne også har en positiv virkning: De forsyner lægen med ny viden og fremmer den korrekte anvendelse af præparatet. Udover en vis påvirkning på ordineringen af lægemidler fra producenternes side opstår der et andet problem, når lægerne ønsker at forfølge deres egne økonomiske mål. Det er blevet bemærket tidligere, at på grund af asymmetrisk information er det ikke muligt for patienten selv at vælge den optimale behandling. Det betyder i princippet, at lægen både er udbyder og efterspørger af konsultationer samt lægemidler, og samtidig ikke er belastet af udgifterne forbundet hermed, 14 hvilket må betragtes som en meget uheldig markedstilstand set fra patientens side. Hvis det er tilfældet, at lægen træffer beslutninger i overensstemmelse med patientens egne behandlingsønsker (hvis man antager, at patienten har den nødvendige ekspertise), afspejler lægen den korrekte efterspørgsel efter behandlinger og medicin forbrug. Her optræder lægen som en repræsentant for patienten. Problemet opstår derimod, hvis lægen forfølger sit egen ønske om profitmaksimering. I dette tilfælde løber man ind i Supplier- induced demand problemet, som i høj grad ligner Principal agent problem fra Finansieringsteori. Her afspejler lægen den efterspørgsel, som er baseret på hans egne præferencer, og som er bedst for hans maksimeringsproblem. Det vil typisk være, at efterspørgslen vil være mindre end det optimale niveau, set fra patientens side. Dette resulterer i et alt for stort mængde af ydelser udbudt af lægen samt kan resultere i for lavt forbrug af medicin. (Derimod kan der være tale om forøgelse i forbrug af risikofri medicinalteknologi.) Denne interessante samhæng er især relevant for finansieringssystemer, hvor der er fuldt eller stort tilskud til medicinudgifterne, og når der findes den såkaldte risikofri medicinalteknologi. Det sidstnævnte skal tolkes som en behandlingsmetode, som giver en ganske lille virkning og ikke volder skade på patienten. Hvis man ser bort fra etiske regler, kan man forestille sig at lægen kan blive drevet af økonomiske incitamenter ved behandlingen af ikke alvorlige sygdomme. Således er det muligt, at lægen vælger den behandlingsmetode, der kræver flest lægekonsultationer, da lægens indkomst her afhænger af antallet af konsultationer Ugebrevet Mandag Morgen nr. 20, 25 maj 1999 side Zweifel og Breyer side , Zweifel skriver her kun om forøgelse af ydelser i kraft af Supplier induced demand. 15 Her kan man forstille sig at mindre syge patienter, bliver nedprioriteret med hensyn til deres medicinforbrug. 15

20 3.1.5.Forskning og udvikling Fremstillingen af nye og mere effektive lægemidler kræver en meget stor mængde af både fysisk kapital og af humankapital. Her er det nødvendigt at etablere et produktionsapparat samt anskaffe sig medarbejdere med den nødvendige viden, der kræves til forskning og udvikling men også til selve produktionen af præparater. Der er vigtigt at bemærke, at udgifterne ikke ophører med opfindelsen af det nye produkt. Der kræves ifølge loven forskellige kliniske tests, så det nye markedsførte produkt ikke har uforudsete bivirkninger, som kan være til fare for patienten eller hans omgivelser. Ifølge Zweifel og Breyer, 16 varer udviklingen af et medicinsk præparat omkring 11 år. Når virksomheden har udviklet noget, som kunne være et potential produkt, er det nødvendigt at gennemføre en række tests på dyr. Disse dyreforsøg finder sted før der overhovedet bliver tale om teste præparatet på mennesker. Disse animalske forsøg tager ca. to år. Derefter følger i udviklingsprocessen en relativ kort periode, hvor præparatets egenskaber er fundet, så produktet kan blive registreret hos myndighederne. Derefter følger en periode, hvor man gennemfører kliniske tests, som har til formål at opklare, hvorvidt præparatet er sikkert for mennesker at bruge, både på kort og på langt sigt. Produktet testes på både syge og raske patienter for at påvise sundhedsmæssige effekter og evt. bivirkninger. Den nødvendig dokumentation afleveres hos sundhedsmyndighederne og godkendelses-tiden er ca. to år. Der anvendes paralleltests på forskellige hospitaler for at påvise eventuelle uventede langsigtede effekter ved anvendelsen af produktet. Det er naturligvis producenten, der skal finansiere disse udgifter. Man må heller ikke glemme reklameudgifterne, som er forbundet med selve markedsføringen af de nyudviklede produkter. Ifølge undersøgelsen (Zweifel og Breyer) af medicinmarkedet, fremgår det, at det gennemsnitlig kapitalafkast for medicinalvirksomheder er positivt og ligger omkring de 5%. Dette må betragtes som forholdsvis godt sammenlignet med andre industrigrene. Det er dog tankevækkende, at den forventede værdi i undersøgelsen er negativ. Undersøgelsen tyder altså på, at der er et stort antal projekter, som aldrig bliver gennemført og bliver lagt til side, hvor den investerede kapital må betragtes som delvist tabt eller fuldstændigt tabt, hvis investeringen ikke har været reversibel. Men idet det gennemsnitlige afkast er positivt, er der noget, der tyder på, at de forsknings- og udviklingsprojekter, som bliver gennemført også giver en meget stor indtjening. Således kan man antage, at forskning og udvikling af medicinalprodukter er et kapitalintensivt foretagende. 16 Health Economics side

21 Derimod er kopiproducenter delvist fritaget for forsknings- og udviklingsomkostninger, hvilket gør dem bedre stillet på markedet. Derudover bærer virksomheder, der selv har forsket i at udvikle nye produkter, omkostninger ved at være først, da virksomheder, der kommer senere på markedet med et pågældende produkt, kan lære af de førstes fejltagelser og dermed selv undgå omkostningsfulde fejltagelser. I økonomisk historie findes der flere forskellige eksempler på disse her omtalte omkostninger. Således finder man hos Madison eksemplet fra de britiske jernbaner. Ved første udlægning af togbaner har man anvendt jernskinner. Det indebar en stor omkostning at vedligeholde disse togbaner. I andre lande har man observeret dette og har anvendt stål i stedet for jern. Dette har reduceret vedligeholdelsesomkostningerne i disse lande. Således har Stor Britannien båret omkostninger ved at være først. I medicinalindustrien kunne det dreje sig om udvikling af nye produktionsmetoder, specialapparater osv. Dog har kopiproducenterne stadig omkostninger ved at kopiere, producere samt markedsføre deres egne produkter. Derudover er kopiproducenterne ikke beskyttet af patent. I nedenstående tabel ses der medicinindustriens F&U udgifter i perioden fra 1990, til Alle tal er opgjort i mio.kr F&U Tabel 2. Forskning og udvikling i medicinalindustri. Det fremgår af tabellen, at udgifterne til F&U har været stigende gennem hele perioden. Den procentvise ændring i perioden er 27%, hvilket må betragtes som en betydelig forøgelse i perioden. I 1999 var lægemiddelindustriens omsætning på 8,6 18 milliarder kr., hvoraf 4614 mio.kr blev anvendt på F&U. Dette udgør en høj andel af omsætningen, hvilket igen bekræfter, at branchen er forskningskrævende Patenterne Patenterne kan betragtes som en kontrakt eller rettighed til at producere og sælge et pågældende produkt uden indblanding fra konkurrenterne. Det er således ikke muligt for kopiproducenterne 17 Lif. Forskning og udvikling. Tallerne bygger på en undersøgelse foretaget blandt Lifs medlemmer. Der froekommer et data brud efter 1997,hvor data fra Mefa anvendes i stedet for. 18 Lægemiddelstyrelsen, kvartalsstatistik. 17

22 at markedsføre et kopiprodukt, så længe originalproducenten har et patent. Hvis virksomhederne ikke tager patent på deres produkter, er det lovligt straks at kopiere disse produkter og sælge dem som perfekte substitutter, hvilket vil vanskeliggøre indtjeningen af produktions- og udviklingsomkostningerne for originalproducenterne. Det vil altså sige at for at undgå konkurrence er det optimalt for forskningstunge virksomheder at tegne et patent allerede i forskningsperioden. Dette vil give virksomhederne en monopolstilling, så længe patentet løber. Længden af et patent er 20 år 19, og patentperioden løber fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indleveret til patentkontoret. Som før bemærket tager det ofte mellem 10 og 12 år at udvikle et nyt medicinalprodukt, fra forskningen påbegyndes, til det er parat til afsætning på markedet. Dette betyder, at producenten i realiteten kun har mellem 8 til 10 års patentbeskyttelse. Det er dog muligt at forlænge beskyttelsen, så længden af den effektive patentperiode maksimalt bliver 15 år. I løbet af den nævnte patentperiode skal producenten tjene en betydelig del af forskningsudgifterne og fremstillingsudgifterne ind samt finansiere kommende projekter. Ældre økonomiske overvejelser foretaget bl.a. John Stuard Mill, og utilitaristen Jeremy Bentham 20, har anbefalet patentsystemet, idet man anså det for at være nødvendigt for at skabe grundlaget for forskning og dynamisk efficiens i økonomien.( Men allerede på samme tidspunkt har andre økonomer rejst kritik, idet de mente at den økonomiske innovation alligevel var mulig uden patent systemet.) Der var således antaget at patenter skaber mulighed for stor indtjening, hvilket vil være en slags drivkraft for virksomhederne. Ifølge senere tilgange vil dette være medvirkende til at opnå høje vækstrater i de forskningstunge grene af økonomien, for ikke tale om indirekte effekter, de såkaldte spillover effekter af R&D på andre industrigrene i landet 21. Derudover kan man nævne Kreativ destruktion fra Karl Marx, hvor nyopfundne produkter fortrænger ældre og dårligere produkter fra markedet, love of variety 22, idet der skabes flere nyere produkter til glæde for forbrugeren, samt stigende produktkvalitet ved nye opfindelser. Et vigtigt argument for patentbeskyttelse er at denne sikrer spredning af teknologi i verden. Dette sker i kraft af at patentholderen giver en detaljeret beskrivelse af opfindelsen, hvilket muliggør for andre agenter at fremstille et perfekt substitut efter patentperiodens udløb. I det 20. århundrede har patentsystemet været udsat for stærk kritik bl.a. af Arnold Plant og Arrow. Ifølge Plant (1974) skabes der rigtigt nok incitament til innovationer, men der fremmes kun bestemte former for produkter, hvilket giver en ikke optimal allokering af ressourcerne i økonomien. Arrow (1962) argumenterede for at på grund af informations særlige egenskaber vil der blive allokeret utilstrækkelige ressourcer til innovationer. Dette sker i kraft af at 19 Organisering af lægemiddelsalget i Danmark Patenttens økonomiske begrundelse og funktion, side Lucas modellen. 22 Romer modellen

23 patentholderen ikke er i stand til fuldstændigt at tilegne sig den samfundsmæssige værdi af opfindelsen, men også p.g.a. at informationen er vanskelig at afsætte på markedet. Patenter alene vil ikke være i stand til at løse problemet. Derfor kræves der subsidier fra det offentliges side. Arrow påpeger også at via patentbeskyttelser sker der også en teknologi hindring. Man kan f.eks. forestille sig, at en videre udvikling af et teknologisk fremstød ikke kan forbedres videre pga. patentbeskyttelsen. Dvs. samtidig med at man via beskyttelsen giver incitament til udvikling, hæmmer man samme, idet man forhindrer andre i at drage nytte og videreudvikle. Fritz Machlups (1958) undersøgelse af det amerikanske patentsystem tyder på, at der ikke findes beviser på at patent systemet giver velfærdsforbedringer for samfundet. Det skal også bemærkes, at patenter skaber monopolstillinger på markedet og dermed en afvigelse fra Pareto optimal tilstand i økonomien, hvilket igen bringer de klassiske problemer forbundet med dette fænomen. Derudover giver patentsystemet ifølge J.F. Reinganum mulighed for rent seeking adfærd på markedet. Idet virksomhederne konkurrerer mod hinanden ved at allokere midler til R&D for at opnå en monopolstilling på markedet. 23 Dette sker via patent races og kan bedre forklares ved at anvende følgende model. Lad os antage, at der findes i alt (n) identiske virksomheder på markedet, som alle søger efter at opfinde et nyt produkt og dermed få en dominerende stilling på markedet. Den virksomhed, som først lancerer et nyudviklet produkt tegner et patent, som forhindrer alle andre (n-1) virksomheder i at imitere dette produkt. Lad (P) være en konstant værdi, som tilfalder virksomheden, hvis denne vinder patent race. Hvis dette er tilfældet, vil de resterende(n-1) virksomheders profit være lig med nul, idet de ikke kan udnytte deres forskning og udvikling til noget. Det antages, at forskning og udvikling spiller en betydelig, men ikke afgørende rolle ved udviklingen af dette nye produkt. Hvis virksomhed (i) anvender x i ressourcer på R&D, så vil denne virksomhed være klar med et nyt produkt på tidspunktet t i = t(x i ), men dette tidspunkt er tilfældigt, idet det antages, at succes til et givet tidspunkt kun er stokastisk relateret til udgiften til R&D. Sandsynligheden for at virksomheden (i) har succes ved at forske i det planlagte projekt, til tidspunktet (t) er: (1) Pr(t(x i ) t) = 1- exp (-h(x i ) t) Idet det antages, at den stokastiske variabel følger en ekspotential fordeling, hvor h(x i ) er en to gange differentiabel og strengt voksende funktion. Derudover opfylder funktionen følgende: (2) h(0) = 0 = Lim h (x), for x 23 Economic Growth side 263 samt Handbook of industrial organization kap 14 19

24 (3) h (x), 0 for x, x (4) h(x)/x ), h (x) for x, x Dette gælder for ( x, x ) således at 0 x x <. Derudover antager man, at alle virksomheder har sammen diskonterings rate (r). Succes i denne model er udelukkende det, at virksomheden gennemfører projektet med et positivt resultat og er ikke ensbetydende med, at virksomheden er den første, som bliver færdig med udviklingen og dermed vinder konkurrencen. Derfor er det nødvendigt at udregne sandsynligheden for at virksomheden (i) bliver den første til at gennemføre projektet til ethvert tidspunkt (t). Idet der antages, at n virksomheders processer er stokastisk uafhængige, er denne sandsynlighed følgende:, + for alle k i) = h(x i ) exp (- h( x ) t ) dt (5) Pr(t(x i ) [ t t dt], t( xk ) f t For en eksponentiel fordeling er det forventede tidspunkt for en opfindelse givet som : (6) 1/ h x ). ( j Lad a være en aggregeret rival hazard rate som er defineret ved : j i (7) a i = h x ) ( j Vel at substituere ligning (7) ind i ligning (5) fås følgende udtryk for sandsynligheden, som afhænger af parameteren (a). Da modellen er symmetrisk, kan man skrive den forventede pay off for enhver virksomhed i økonomien som funktion af deres egen investering (x) samt (a). Den nedenstående ligning beskriver denne sammenhæng. 0 (8) V(x,a) = Pe rt h( x)exp( at h( x) t) dt x n j=1 Ph( x) = x a + h( x) + r j, hvor e -rt er diskonteringsfaktoren. I ovenstående ligning ser vi en tilbagediskonteret værdi (P) gange med h(x)exp(-at h(x)t)dt, hvilket er et udtryk for sandsynligheden for, at virksomheden er den første på tidspunktet t med at introducere det nye produkt. Størrelsen (x) er den investerede kapital, som skal trækkes fra for at få et udtryk for fortjenesten. Det er værd at bemærke her, at ifølge ligning (8) indgår både (r) og udtrykket for rival hazard rate samt h(x) i ligningens nævner. Således er disse størrelser med til at reducere værdien V(x,a). Det er selvfølgeligt indlysende, at diskonteringen samt rival hazard rate reducerer værdien af fremtidens afkast, idet en forøget investering foretaget af konkurrenterne vil give disse fordele og tilskynde det forventede tidspunkt for deres opfindelse ifølge ligning (6) og (7), 20

25 hvilket reducerer den enkelte virksomheds forventede profit. Størrelsen h(x) optræden i nævneren skyldes det faktum at det er nødvendigt at vurdere den enkeltes virksomhed indsats i forhold til hele markedets forskning. Man kan vise, at Nash ligevægtens forventede profit er faldende når antallet af virksomheder (n) vokser. Dvs. der er et potentiale for indgang af nye virksomheder på markedet, indtil profitten i Nash ligevægten V(x,a ) er lig med 0. Hvis nu en virksomhed vælger x > x dvs. et investerings- niveau, som ligger over det optimale, vil dens profit være negativ. Hvis man derimod forestiller sig et kooperativt spil, hvor alle firmaer samarbejder med hinanden om udviklingen af det nye produkt og derefter deles om profitten, vil det være optimalt at maksimere værdien af en enkelt virksomhed mht. x, således at V(x ) = 0. I dette tilfælde findes der ikke noget indbyrdes konkurrence for at være første med det nye produkt. Størrelsen (P) i sådan et tilfælde vil være ganget med ssh. for at gennemføre projektet som er giver ved (1). Under visse antagelser om pay off funktionens egenskaber er det muligt at vise at der sker en resurse spild dvs. at x < x. Udleding af dette resultat kræver en del teoretiske antagelser ang. forskellige funktioner i modellen, hvilket ikke er relevant for opgaven, hvorfor jeg vil benytte en forsimplet udgave af modellen til at vise det ovenstående problem. 24 Der findes tre identiske virksomheder i modellen: A, B og C. Hver af disse vælger simultant en bestemt mængde af midler (x i 0 for i = a,b,c) til at forske i udviklingen af et nyt produkt. Det antages, at alle tre firmaer er risikoneutrale, og at diskonteringsfaktoren er lig med nul. Størrelsen V betegner værdien af et patent, mens T(x i ) angiver tidspunktet, på hvilket opfindelsen finder sted. Det antages, at T (x i ) er negativ. Payoffs for spillet er givet ved ligningen (9) (9) 1) Π i = V xi for T(x i ) < T(x j ) ( i j) hvis virksomheden (i) får patent V 2) Π i = xi 3 for T(x i ) = T(x j ) hvis alle tre virksomheder får patent 3) Π i = xi for T(x i ) > T(x j ) hvis virksomhed (i) ikke får patent I dette spil findes der ikke nogen ligevægt bestående af rene strategier, idet payoff funktioner ikke er kontinuerte. Derimod findes der en ligevægt med blandende strategier. 24 Rasmusen, side