Midtvejsevaluering og status 2010

Transkript

1 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Tidlig Indsats overfor Gravide Familier Midtvejsevaluering og status 2010 Evalueringsrapport for projekt Tidlig Indsats overfor Gravide Familier

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING RESUMÉ INTRODUKTION TIL PROJEKTET BESKRIVELSE AF EVALUERINGENS METODE PROCES EVALUERING Opgørelse af visiterede familier Status for de enkelte byer Opkvalificering af personale Ekstern supervision Karakteristik af de visiterede familier Kvalitative interviews Status vedrørende familierne Overensstemmelse med målgruppen Tilbud og tiltag Konceptintegritet IMPACT EVALUERING Udvikling ved deltagelse i Tidlig Indsats Indsats- og auditgruppernes vurdering af projektets effekt Opnåelse af målsætninger OUTCOME EVALUERING KONKLUSION OG ANBEFALINGER

4 1. INDLEDNING Hermed foreligger midtvejsevalueringen af projekt Tidlig Indsats overfor Gravide Familier (herefter kaldet Tidlig Indsats ) implementeret fra 2007 til Formålet med denne evalueringsrapport er at dokumentere projektets aktiviteter samt at gøre status over projektets forløb, udvikling og hidtidige resultater. Evalueringsrapporten giver anledning til at reflektere over projektets succeser og udfordringer for alle, der er involveret i Tidlig Indsats. Evalueringen er en intern evaluering foretaget af PAARISA. 2. RESUMÉ Siden 2007 er der visiteret 291 familier til projekt Tidlig Indsats, som er opstartet i 13 byer. I de byer, hvor projektet på nuværende tidspunkt er fungerende, udgør andelen af visiterede familier gennemsnitlig 14,6% af alle nybagte forældre. PAARISA vurderer, at der formentlig er endnu flere nybagte forældre, som ville have gavn af at deltage i Tidlig Indsats. Familierne i Tidlig Indsats er kendetegnet ved at have komplekse problemstillinger. En stor andel af forældrene: - er unge. Mere end halvdelen er under 23 år. - har udbredte misbrugsproblemer. Der er problemer med alkohol, hash eller ludomani hos næsten alle familierne. - har begrænsede uddannelsesmæssige ressourcer. Størstedelen har ikke færdiggjort folkeskolen. En stor andel er arbejdsløse. - har andre børn anbragt uden for hjemmet pga. omsorgssvigt. - er selv omsorgssvigtede. Størstedelen har selv oplevet problemer med alkohol/hash i deres barndomshjem. Mere end halvdelen har været udsat for vold som barn. - har været udsat for seksuelt misbrug eller incest. To-tredjedele er på et tidspunkt i deres liv blevet udsat for seksuel tvang. - har en utilfredsstillende boligsituation. Omkring halvdelen bor hos familie/venner eller har ingen bolig. Det primære behov hos familierne handler om at bidrage til, at de ydre rammer er i orden. Det inkluderer sikring af tilfredsstillende bolig, institutionsplads, økonomisk støtte samt tilbud om misbrugsbehandling. Derudover fokuseres tiltagene omkring vejledning om forældrerollen og tiltag i forhold til psykisk trivsel. Erfaringerne med Tidlig Indsats er overordnet set positive. Via det tværfaglige samarbejde er der skabt forebyggende resultater af betydende karakter for familierne. Projektet har for flertallet af de visiterede familier medført en positiv forskel i forhold til deres generelle livssituation, forældreevner og barnets trivsel. De faggrupper, der deltager i projektets indsatsgrupper, vurderer, at 4

5 indsatsen overfor målgruppen af udsatte familier er bedre ved hjælp af Tidlig Indsats end den ville have været uden projektet. På trods af at der nogle steder opleves samarbejdsvanskeligheder på tværs af sundheds- og socialsektoren, er Tidlig Indsats et kvalitetsmæssigt løft set i forhold til den traditionelle, meget faggruppeopdelte praksis for opsporing og iværksættelse af indsats. Det vil på længere sigt være hensigtsmæssigt at sikre, at en større andel af de lettere familier med behov for særlig støtte også inkluderes i projektet, frem for primært at fokusere på de mest udsatte familier. På baggrund af nærværende midtvejsevaluering konkluderes det, at der gennem projekt Tidlig Indsats opnås en intensiveret og styrket indsats i forebyggelsen af omsorgssvigt af børn. Der er dog fortsat mange udfordringer på området, og indsatsen overfor udsatte familier og børn ville kunne drage fordel af yderligere styrkelse af projektet i fremtiden. Der er flere områder, hvorpå projektet kan styrkes. Det er tydeligt, at de hensigtsmæssige og nødvendige handlemuligheder i forhold til de udsatte familier på mange områder er begrænsede. Hvis projektet fuldt skal virke efter sin hensigt, er der behov for tilførsel af både økonomiske og personalemæssige ressourcer, således at de konkrete handlemuligheder omkring hjælp til den enkelte familie øges. 3. INTRODUKTION TIL PROJEKTET Projekt Tidlig Indsats blev opstartet i 2007 gennem et samarbejde mellem Departementet for Sundhed, Departementet for Sociale Anliggender og PAARISA. Lokalt implementeres projektet af sundhedsvæsenet og kommunerne. Det overordnede formål med det landsdækkende projekt er at forebygge tidlig omsorgssvigt blandt børn (fra graviditet til to år) ved at yde støtte til familier med behov for særlig støtte. Det centrale i projektet er det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsvæsen og socialvæsen om at opspore sårbare familier samt udarbejde handleplaner og iværksætte tilbud og tiltag for familierne. Dette sker i lokalt oprettede indsatsgrupper bestående af nøglepersoner indenfor sundhedsvæsen og socialvæsen samt andre lokale ressourcepersoner. Der oprettes endvidere lokale auditgrupper, som består af ressourcepersoner med beslutningskompetence. Auditgruppen er ansvarlig for, at projektet prioriteres lokalt, og at aktuelle handlemuligheder evalueres, samt at yderligere behov viderebringes til det relevante niveau. For yderligere oplysninger omkring projektet henvises til anden revision af projektbeskrivelsen fra BESKRIVELSE AF EVALUERINGENS METODE Til proces- og virkningsevalueringen er udarbejdet monitoreringsredskaber og indikatorer. Evalueringens design er beskrevet nærmere i anden revision af projektbeskrivelsen fra

6 Evalueringen er opdelt i tre dele: proces, impact og outcome evaluering. Proces evaluering fokuserer på, om projektet implementeres som planlagt og fungerer som forventet. Impact evaluering fokuserer på, om projektet har de umiddelbare effekter, som forventes. Outcome evaluering fokuserer på, om projektet har den langsigtede effekt, der er hensigten, og relaterer sig dermed til opnåelse af projektets formål. Nedenfor beskrives kort det datamateriale, som danner baggrund for evalueringen. I september-oktober 2010 blev der indsamlet projektjournaler, handlingsplaner, opfølgningsskemaer og mødereferater fra alle indsatsgrupper. Beskrivelse af aktiviteter, tilbud/tiltag, forløb og familiernes udvikling baseres på dette materiale, som løbende er udarbejdet af indsatsgrupperne. Indsatsgrupperne er endvidere blevet bedt om at give deres fagprofessionelle vurdering af hver enkelt families udvikling fra inklusion i projektet. Der er gennemført kvalitative interviews med seks familier om deres deltagelse i projektet, generelle livssituation, udvikling og forældrerollen. Derudover er gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt en andel af de visiterede familier for at kunne udarbejde en karakteristik af projektets deltagergruppe og vurdere i hvilket omfang, denne stemmer overens med projektets målgruppe. Endelig har medlemmer af både indsats- og auditgrupper besvaret et spørgeskema omkring samarbejdet i Tidlig Indsats og deres personlige vurdering af effekten af projektet. Evalueringen bærer præg af, at monitoreringsredskaberne (især opfølgningsskemaet) først er taget i brug inden for det seneste år. I mange indsatsgrupper benytter man endnu ikke monitoreringsredskaberne konsekvent. Den aktuelle status og udvikling over tid er således langt fra kendt for alle familier. Skemaet vedr. indsatsgruppens fagprofessionelle vurdering af familiernes udvikling er kun udfyldt for lidt over en tredjedel af familierne. Dette skyldes dels personalemæssige problematikker i indsatsgrupperne 1, som gør, at ikke alle indsatsgruppernes medlemmer er fuldt opdaterede om familiernes udvikling. Der er også indsatsgrupper, hvor deltagelse fra socialvæsenet ikke er optimal, og hvor personaleudskiftningen er stor. Den manglende registrering synes endvidere at skyldes en utilstrækkelig opmærksomhed på vigtigheden af kontinuerlig skriftlig monitorering med henblik på evaluering. Den inkonsekvente monitoreringspraksis er et væsentligt forhold mht. grundlaget for midtvejsevalueringens konklusioner. Indsatsgruppernes brug af monitoreringsredskaberne forventes at blive mere konsekvent over tid. 1 Se afsnit 5.2 Status for de enkelte byer 6

7 5. PROCES EVALUERING I det følgende afsnit om proces evaluering gives en vurdering af, i hvilket omfang projektets komponenter er gennemført som planlagt. Det vurderes endvidere, i hvilken grad deltagergruppen stemmer overens med den definerede målgruppe. Endelig gives en beskrivelse af, hvilke tilbud, tiltag og indsatser, der er iværksat for målgruppen. Disse aspekter bidrager til en vurdering af projektets konceptintegritet. 5.1 Opgørelse af visiterede familier Siden 2007 har indsatsgrupperne registreret, at der er visiteret 291 familier til projekt Tidlig Indsats. Den geografiske fordeling fremgår af tabel 1. I seks byer 2 er projektet opstartet i 2010, hvorfor antallet af visiterede familier her endnu er lille. Det fremgår af tabellen, at andelen af visiterede familier set i forhold til det samledes antal levendefødte siden projektopstart varierer geografisk. Eksempelvis udgør de visiterede familier i Paamiut 34,5% af alle nybagte forældre siden projektstart. I Ilulissat er denne andel 11%. Denne variation er dog ikke nødvendigvis udtryk for en geografisk forskel i behovet for Tidlig Indsats. Som det fremgår af afsnit 5.2 Status for de enkelte byer varierer vilkårene for projektet fra by til by. Implementeringen af projektet er meget afhængigt af personalesituationen lokalt. I eksempelvis Tasiilaq har projektets indsatsgruppe ikke mødtes gennem længere tid, hvorfor visitation til projektet og dermed procentandelen i figur 1 er væsentlig lavere, end man ville forvente. Derudover er det erfaringen, at visitator ofte prioriterer at visitere de mest udsatte familier til projektet. Det vurderes f.eks. at dette er tilfældet i Nuuk, som trods den relativt lave procentandel har visiteret over 100 familier. Der er således kontinuerligt mange familier, der skal ydes støtte, hvilket kan betyde, at der i mindre grad er opmærksomhed på de lettere familier. Siden projektopstart er gennemsnitlig 13,1% af alle nybagte forældre i de byer, hvor Tidlig Indsats er opstartet, visiteret til projektet. Opgøres dette kun for byer med indsatsgrupper, som har været opstartet mere end seks måneder, er andelen af visiterede familier 14,6% af alle nybagte forældre. PAARISA skønner, at omkring 25-30% af alle nybagte forældre ville kunne profitere af at deltage i Tidlig Indsats. Dette skøn er baseret på PAARISA s kendskab til og arbejde med målgruppen. Undersøgelser viser, at omkring 30% af alle mødre selv har været udsat for omsorgssvigt 3. I eksempelvis Christensens et al. s undersøgelse 4 oplyste 35% af mødrene, at de har været udsat for seksuelt misbrug som barn. En del af denne gruppe af mødre må formodes, at have behov for støtte i forbindelse med forældrerollen. Førnævnte undersøgelse viste også, at omkring hvert fjerde barn udsættes for omsorgssvigt 4. Derudover bliver næsten 15% af alle børn født af teenagemødre 3. Der er naturligvis overlap mellem de beskrevne 2 Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Qaqortoq, Uummannaq, Qaanaaq og Maniitsoq. 3 Kahlig, W. & Banerjee, N. (2007) Børn og unge i Grønland en antologi. MIPI, Ilisimatusarfik, Milik Publishing, Nuuk, s. 226f. 4 Christensen, E., Kristensen, L. G. & Baviskar, S. (2009) Børn i Grønland. En kortlægning af 0-14 årige børns og familiers trivsel. Departementet for Familie og Sundhed & Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. 7

8 grupper, og det skønnes, at omkring 25-30% af alle nybagte forældre ville have gavn af deltagelse i Tidlig Indsats. I rapportens afsluttende konklusion (afsnit 8) gives anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at hele denne gruppe af familier inkluderes i Tidlig Indsats. Tabel 1. Geografisk fordeling af visiterede familier By Antal visiterede 2010 Fødselstal (a) (b) Antal levendefødte siden projektopstart % visiterede af fødselstal siden projektopstart 2007 Nuuk ,5 Aasiaat ,5 Tasiilaq ,4 Ittoqqortoormiit , Sisimiut ,7 Paamiut , Ilulissat ,0 Upernavik Maniitsoq ,1 (c) Qasigiannguit Qeqertarsuaq Qaqortoq Uummannaq Qaanaaq (c) (c) (c) (c) (c) Total ,1 Total ved opstart >6 måneder siden ,6 (a) Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, (b) Fødselstallet for 2010 er endnu ikke opgjort, hvorfor tallet for 2009 benyttes som tilnærmelse. (c) Procent-andel ikke beregnet, da projektet enten ikke er opstartet eller netop opstartet. 5.2 Status for de enkelte byer Projektet implementeres som planlagt og er opstartet i 13 byer 5 på nuværende tidspunkt 6. I alle byer er nedsat tværfaglige indsatsgrupper, som afholder møder regelmæssigt. Nedsættelse af auditgrupper har flere steder været problematisk pga. manglende personale og/eller tid til deltagelse. Alle steder udarbejdes handlingsplaner for de visiterede gravide, om end brug af projektets monitoreringsredskaber i nogle grupper er mangelfuld. Alle steder implementeres relevante indsatser for de visiterede familier. 5 Projektet er yderligere forsøgt opstartet i Upernavik, se side Projektet opstartes i Narsaq, Nanortalik og Kangaatsiaq i

9 5.2.1 Nuuk Indsatsgruppen i Nuuk har mødtes regelmæssigt hver anden uge. Der har tidligere været en del samarbejdsvanskeligheder og frustrationer i indsatsgruppen. Gruppen har dog modtaget ekstern supervision, hvilket forhåbentlig på sigt vil være med til at forbedre samarbejdet. Der planlægges endvidere afholdelse af et samarbejdskursus. Indsatsgruppen har desuden udarbejdet en ny procedure for samarbejdet i Nuuk. Ifølge denne nye procedure, som der arbejdes efter fremover, er sagsbehandlerne tovholdere for de enkelte sagers forløb. Det centrale i den nye procedure er en fleksibel team-sammensætning, hvor tovholderen sammensætter teamet i henhold til den enkelte families behov. Teamet kan således variere fra sag til sag og over tid. Teamet indkaldes til møder ad hoc. Hensigten med den nye procedure er at team-sammensætningen tager udgangspunkt i den gravides behov og samtidig optimeres mødeaktiviteten for alle faggrupper, idet den enkelte fagperson kun deltager i møder, hvor dennes deltagelse er relevant. Auditgruppen i Nuuk mødes 1-2 gange årligt. Der er i øjeblikket ikke tilknyttet en jordemoder til projektet, hvilket er problematisk i forhold til tidlig opsporing. Der er iværksat en række andre positive tiltag i Nuuk. Der er bl.a. blevet tilknyttet to socialrådgivere, der har udsatte gravide som primære arbejdsområde. Dette er i høj grad med til at skabe mulighed for iværksættelse af nødvendige tiltag. Boligmanglen er en af de store udfordringer i Nuuk. Over halvdelen af familiernes boligsituation er utilfredsstillende (bor hos familie/venner eller har ingen bolig) og flere har akut boligmangel. De fleste af disse er opskrevet på venteliste til socialbolig, men der er typisk flere års ventetid på tildeling af socialbolig. Det vurderes samtidig, at en stor andel af familierne, der mangler bolig, har behov for et mere omfattende tilbud med støtte i forhold til mor/barn-relationen. Der er etableret flere kommunale bofællesskaber, hvor der er tilknyttet familievejledere. Det vurderes, at dette er et godt tilbud. Der er endvidere oprettet et værested, Hjerterummet, hvor gravide og småbørnsfamilier kan få råd og vejledning. I den forbindelse er også afholdt flere forældrekurser. Der er desuden oprettet en netværksgruppe for voldsramte kvinder. Mangel på daginstitutionspladser og misbrug af alkohol/hash er andre væsentlige problemer i Nuuk. For mere end en tredjedel af familierne er der registreret problemer med misbrug. Minimum otte forældre har deltaget i tilbuddet om gratis misbrugsbehandling gennem projektet Sisimiut Indsatsgruppen i Sisimiut afholder regelmæssigt møder ca. hver tredje uge. Der har været stor udskiftning blandt medarbejderne i indsatsgruppen, hvilket har været med til at begrænse tiltagene for og opfølgningen med familierne. Der har til tider været problemer med kommunikationen mellem socialforvaltningen og sundhedscentret. I forbindelse med opstart af nye medarbejdere i indsatsgruppen efterspørges opfølgningsbesøg fra projektkoordinator. Det har endnu ikke været muligt at nedsætte en auditgruppe. 9

10 Der er fortsat mange familier, for hvem der er alvorlig bekymring, men hvor det ikke har været muligt at iværksætte de nødvendige tiltag. Flere af sagerne bærer præg af manglende opfølgning fra socialforvaltningen. En stor andel af familierne visiteres til projektet pga. boligmangel og behov for økonomisk støtte. De fleste af familierne med behov for hjælp til bolig, har i forbindelse med deltagelse i projektet fået egen bolig. Der er udbredte misbrugsproblemer blandt familierne; for mere end en tredjedel er der registreret alvorlige misbrugsproblemer. Et par familier har taget imod tilbuddet om gratis misbrugsbehandling gennem projektet. Der er endvidere en stor andel af familierne, hvor der er bekymring for psykiske problemer, og der er for flere familier iværksat samtaleterapi Aasiaat Indsatsgruppen i Aasiaat er meget velfungerende. Der planlægges fremover to årlige møder med auditgruppen. Der er i forbindelse med projektet udviklet et tilbud til kommende forældre om praktik i vuggestue. Ved denne praktik får de kommende forældre praktisk erfaring med spædbarnspleje og samtidig støtte til at udvikle forældre- og omsorgsevner. Tilbuddet har været afviklet med succes. Manglende mulighed for lønkompensation i praktikperioden kan dog være et problem. Flere andre indsatsgrupper har ladet sig inspirere af Aasiaats tiltag med praktik i vuggestue. For 60% af familierne i Aasiaat er der registreret bekymring for forældrenes omsorgsevne eller mistanke om/rapporteret omsorgssvigt. For omkring halvdelen af de familier, hvor misbrugsstatus er registreret, er der misbrug hos enten barnemoder eller barnefader Paamiut Indsatsgruppen i Paamiut er velfungerende, om end der ønskes øget deltagelse fra velfærdskontoret. Samarbejdet mellem familiecentret og sygehuset fungerer dog godt. Visitator vurderer konsekvent for alle gravide, om deltagelse i projektet er relevant. Alle forældre i Tidlig Indsats deltager i forældreskole, som tager afsæt i materialet fra Klar til barn Maniitsoq Projektet er opstartet i februar 2010 i Maniitsoq, men der er allerede visiteret 13 familier. Der er nedsat indsats- og auditgruppe. Indsatsgruppen mødes regelmæssigt. Der har været nogle samarbejdsvanskeligheder mellem sundheds- og socialvæsen, som især synes at skyldes manglende handlemuligheder men også i nogen grad manglende opfølgning fra socialforvaltningen. For mere end 80% af familierne i Maniitsoq er der bekymring om forældrenes omsorgsevne eller rapporteret omsorgssvigt. For kun 18% er der ingen problemer med misbrug. 7 Klar til barn er et forældrekursus, som forbereder de kommende forældre på forældrerollen og styrker deres kompetencer som forældre. 10

11 5.2.6 Ilulissat Projektet er opstartet i Ilulissat i april Der er nedsat en indsatsgruppe, som er velfungerende. Der blev afholdt opfølgningsmøde mellem indsatsgruppen og projektkoordinator i maj Det er tydeligt, at socialforvaltningen har travlt, og mulighed for tilknytning af én sagsbehandler med Tidlig Indsats som primære arbejdsområde efterspørges. Indsatsgruppen har desværre ikke tilsendt opfølgningsskemaer eller referater i forbindelse med evalueringen. Der er derfor begrænset viden om de visiterede familier i Ilulissat, om end problemstillingerne er lig de overordnede problemstillinger i resten af landet Tasiilaq Arbejdet med Tidlig Indsats i Tasiilaq har i en længere periode ikke fungeret. Regelmæssige møder i indsatsgruppen er dog netop blevet genoptaget primo oktober Der er positive forventninger til det fremtidige samarbejde. Der er nu nedsat auditgruppe. Man har tidligere oplevet samarbejdsvanskeligheder mellem socialvæsen og sundhedsvæsen. Frustrationerne syntes at stamme fra manglende umiddelbar løsning af diskuterede problemer, fordi repræsentanterne fra velfærdsforvaltningen ikke havde beslutningskompetence. Familierne i Tidlig Indsats i Tasiilaq er meget udsatte og har mange sociale problemer. Det vurderes, at langt størstedelen af familierne, som indgår i Tidlig Indsats, har alvorlige alkoholproblemer. Derudover er pengespil og ludomani også et stort problem. Mange af familierne har indtil flere ældre børn anbragt uden for hjemmet. Tilbuddet om gratis misbrugsbehandling for forældre i Tidlig Indsats har ikke været benyttet, fordi der ikke har været ressourcer hos velfærdsforvaltningen til at varetage børnepasning under behandlingsforløbet. I mange tilfælde er projektjournalerne ikke tilstrækkeligt udfyldt, hvilket kan være problematisk for indsatsgruppens videre arbejde med familierne Ittoqqortoormiit Det er på nuværende tidspunkt pga. personalesituationen ikke muligt at nedsætte en tværsektoriel indsatsgruppe i Ittoqqortoormiit. Der er dog en ressourceperson fra sundhedsvæsenet, som arbejder med målgruppen Qaqortoq Qaqortoq havde besøg af projektmedarbejdere i april 2010 med henblik på projektopstart. På trods af stor interesse fra sundhedsvæsenet, har det dog hidtil ikke været muligt at iværksætte indsatsgruppens arbejde, da deltagelse fra socialforvaltningen ikke har været mulig. Der er etableret en indsatsgruppe bestående af sundhedspersonale og vuggestueleder. Gruppen har afholdt et par møder og tilbudt deltagelse i projektet for et par familier, men uden mødedeltagelse fra socialforvaltningen er handlemulighederne meget begrænsede. Der er dog forhåbning om fremtidig deltagelse af sagsbehandler. 11

12 Qasigiannguit Qasigiannguit havde besøg af projektmedarbejdere i maj 2010 med henblik på projektopstart. Der er nedsat indsats- og auditgruppe. Indsatsgruppen har afholdt et par møder, men der er endnu kun et par familier visiteret til projektet Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq havde besøg af projektmedarbejdere i juni 2010 med henblik på projektopstart. Der er nedsat indsats- og auditgruppe. Begge grupper har afholdt møder, men der er endnu kun én familie visiteret til projektet Upernavik Opstart af indsatsgruppe var ved introduktionsbesøg i 2009 ikke mulig, da der hverken kunne tilknyttes jordemoder, sundhedsplejerske eller sagsbehandler Uummannaq Projektet er introduceret og opstartet i september Der er nedsat indsats- og auditgruppe. Indsatsgruppen har afholdt deres første møde Qaanaaq Projektet er introduceret og opstartet i september Der er nedsat indsats- og auditgruppe. Indsatsgruppen har afholdt deres første møde, og der er allerede visiteret tre familier. 5.3 Opkvalificering af personale Indsatsgruppernes medlemmer har hvert år haft mulighed for at deltage i kurset Den gode barndom 8, som især er hensigtsmæssigt i forbindelse med introduktion til arbejdet med målgruppen. Derudover er der siden 2009 årligt afholdt et modul af basisuddannelsen i supervision med deltagere fra indsatsgrupperne. Tredje og sidste modul afholdes i foråret Afholdelse af supervisionskurset har været en stor succes, og som følge af meget stor efterspørgsel planlægges endnu et kursusforløb (med tre moduler) opstartet i efteråret Kurset er med til at forbedre forståelsen af dynamikken i tværfagligt samarbejde, og kursusdeltagerne får konkrete redskaber til at udvikle og forbedre samarbejdet. 5.4 Ekstern supervision Alle indsatsgrupperne tilbydes ekstern supervision, men det har dog flere steder været vanskeligt at finde lokale supervisorer. Projektkoordinatoren benyttes ofte som supervisor. 5.5 Karakteristik af de visiterede familier 30 personer 9 fra Nuuk, Paamiut og Ilulissat har besvaret et spørgeskema med henblik på at lave en demografisk og socioøkonomisk karakteristik af de familier, der visiteres til projektet. Personerne er udvalgt af de lokale 8 Den gode barndom er et kursus om børns normale psykiske udvikling, omsorgssvigt, observationer af omsorgssvigt og (be)handlingsmuligheder. 9 Svarende til ca. 10% af det samlede antal af visiterede familier. 12

13 indsatsgrupper og formodes at være repræsentative for hele gruppen af deltagere i projektet 10. De personer, der har besvaret spørgeskemaet, er i gennemsnit 25,1 år og har i gennemsnit 1,4 børn. 87% er kvinder. Størstedelen er karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau; 81% har afbrudt deres uddannelse mellem 8. og 12. klasse. Der er desuden relativt høj arbejdsløshed i gruppen; kun en tredjedel har fuldtids lønarbejde. Af de resterende er en fjerdedel arbejdsløse, 15% på barselsorlov og 10% studerende. Størstedelen (80%) er gift eller lever i et fast parforhold. Halvdelen af familierne har egen bolig, mens 43% bor hos venner/familie eller i bofællesskab 11. Størstedelen (80%) har ofte eller af og til oplevet problemer med alkohol i deres barndomshjem. De fleste af forældrene angiver selv at have et forholdsvist sjældent alkoholforbrug; 75% drikker alkohol sjældnere end tre gange om måneden. For to-tredjedele er det mere end en måned siden de sidst har drukket alkohol. Der er dog en mindre gruppe, hvis alkoholforbrug må betegnes som stort; 10% drikker alkohol mellem en og seks gange om ugen (se figur 1). Næsten 60% fik mere end seks genstande ved sidste indtag af alkohol. Figur 1. Hvor ofte drikker du øl, vin eller spiritus? n=20 En femtedel angiver at have eller tidligere have haft problemer med ludomani. For en fjerdedel har der ofte eller af og til været problemer med hash i deres barndomshjem. Næsten halvdelen angiver at ryge hash en til tre gange om måneden eller oftere. 14% ryger hash hver dag eller næsten hver dag (se figur 2). Over halvdelen angiver, at der ofte eller af og til er problemer med alkohol, hash eller ludomani i deres husstand og/eller nære omgangskreds. 10 Om end gruppen ikke er geografisk repræsentativ. 11 Èn person har angivet, at hun/han ingen bolig har. 13

14 Figur 2. Hvor ofte inden for det sidste år har du røget hash? n=21 Næsten alle de adspurgte forældre (93%) har på et eller andet tidspunkt i deres liv været udsat for vold eller seksuel tvang % har været udsat for en eller anden form for vold som barn. Det er oftest forældre/stedforældre/plejeforældre eller venner/bekendte, der udsatte personen for vold. To-tredjedele har været udsat for en eller anden form for vold som voksen (se tabel 2). Det er oftest nuværende eller tidligere samlever, der har udsat personen for vold. Tabel 2. Hyppighed af vold og seksuel tvang blandt forældrene Vold Seksuel tvang Barn Voksen Barn Ung Voksen (<18 år) (>18 år) (<13 år) (13-17 år) (>18 år) n % 60,7% 65,5% 47,6% 36,8% 20,0% 63% er på et tidspunkt i deres liv blevet tvunget til eller forsøgt tvunget til en eller anden form for seksuel aktivitet. Næsten halvdelen af forældrene har været udsat for seksuel tvang som barn (under 13 år). 37% har været udsat for tvang som ung (13-17 år) og 20% som voksen (se tabel 2). Mange har været udsat for seksuel tvang igennem flere af de nævnte perioder. Blandt de forældre, der har oplevet problemer med alkohol eller hash i deres barndomshjem, er der en signifikant større andel, som på et tidspunkt i deres liv har oplevet seksuel tvang (se tabel 3). Der synes også at være en større andel af de forældre, der har været udsat for seksuel tvang, som selv har misbrug af alkohol eller hash (data ikke vist). Denne association er dog ikke statistisk signifikant. 12 Defineret ved positiv tilkendegivelse ved spørgsmålet: Er du nogensinde blevet tvunget til eller forsøgt tvunget til nogen form for seksuel aktivitet? 14

15 De ovenfor nævnte sammenhænge er eksempler på kompleksiteten af målgruppens problemer. Tabel 3. Sammenhæng mellem problemer med alkohol/hash i barndomshjemmet for forældre og oplevet seksuel tvang Seksuel tvang Ja Nej Total Ja (16) Problemer med 72,7% alkohol/hash i barndomshjem Nej (1) 20,0% Total (17) 63,0% χ 2 =4,857, df=1, p=0,028 (6) 27,3% (4) 80,0% (10) 37,0% (22) 100% (5) 100% (27) 100% 5.6 Kvalitative interviews Der er gennemført seks kvalitative interviews med forældre, som deltager i projektet i Nuuk. Udvælgelsen af interviewpersoner er sket med hjælp fra Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq. 13 Hensigten med de kvalitative interviews er at få dybdegående viden om interviewpersonernes opfattelse af og oplevelse med deltagelse i projektet. Interviewene giver således et nuanceret billede af projektet set fra målgruppens side. De ydre rammer Overordnet set peger interviewene på, at Tidlig Indsats i Nuuk i høj grad bidrager til, at de ydre rammer for disse familier er i orden, dvs. at familierne har bolig, daginstitutionsplads og fravær af misbrug. Som beskrevet tidligere er dette dog langt fra tilfældet for alle deltagere i Nuuk. Alle interviewpersonerne har modtaget hjælp i forbindelse med bolig. Alle bor eller har på et tidspunkt boet i et af Kommuneqarfik Sermersooqs bofællesskaber for kommende forældre/børnefamilier. Alle de interviewede forældre har været berørt af misbrug enten ved eget misbrug, samleverens eller forældrenes misbrug. Halvdelen af de interviewede har selv haft behov for og har modtaget tilbud om misbrugsbehandling. I den forbindelse understregede en af forældrene, at det havde stor betydning for at kunne komme succesfuldt gennem misbrugsbehandlingen, at han kunne komme hjem til et misbrugsfrit hjem (dvs. bofællesskabet frem for svigerforældrenes lejlighed). Flere af forældrene nævnte, at det jo især var for deres barns skyld, at de ønskede at være fri for misbrug. 13 Det kan ikke umiddelbart antages, at interviewpersonerne er repræsentative for alle deltagere i projektet nationalt. Muligheden for, at velfærdsforvaltningen især har formidlet kontakt til interviewpersoner, som velfærdsforvaltningen mener, har fået den nødvendige hjælp og støtte, bør tages i betragtning. Interviewpersonerne har modtaget forholdsvis mange tiltag i forbindelse med projektet. Interviewpersonerne kan således formodes at være nogle af de mere ressourcesvage forældre i projektet. Udvælgelsesproceduren er valgt af praktiske årsager. 15

16 Alle forældrene understregede, at de efter, at der er kommet styr på rammerne (bolig og misbrug), nu har overskud til at søge job og/eller påbegynde uddannelse. Der er kommet overskud til at begynde at tænke på fremtiden: Jeg er ikke færdig med min folkeskole, så jeg har tænkt mig at gøre den færdig mest for børnenes skyld, så de har det bedre og kan få en bedre fremtid. (Interviewperson F) Psykisk trivsel Interviewene tydeliggør dog også, at selvom de ydre omstændigheder er kommet i orden, har mange af forældrene fortsat problemer relateret til deres psykiske trivsel. Stort set alle de interviewede forældre fortalte om en meget turbulent baggrund præget af eksempelvis en svær barndom, seksuelle misbrug, kriminalitet, mange flytninger, mange brudte parforhold og tidligere tvangsfjernede børn. Mange af forældrene beskriver et ønske om og behov for at få bearbejdet de følelsesmæssige aspekter i relation til denne problemfyldte baggrund. Flere udtrykte ønske om psykolog-samtaler. Forældrerollen og barnets trivsel Alle forældrene giver udtryk for, at de er glade for at være forældre: Jeg er meget, meget glad for at være far. Jeg gør meget for at tage mig godt af hende. Og jeg får tit at vide fra andre, at jeg virker til at være en god far. Jeg synes, at det enormt opmuntrende at få den reaktion fra andre at jeg gør det godt som far. ( ) Jeg synes faktisk selv, at jeg er en god far. Og det har jeg vidst i lang tid. (Interviewperson E) Forældrene føler sig alle som gode forældre, dvs. at deres såkaldte paternal self-efficacy, altså deres tro på egen evne som forældre, er høj. Flere fortæller, at de er blevet mere sikre på og trygge ved forældrerollen over tid: Det er rigtig dejligt at være mor men også hårdt. Men jeg synes, at jeg er en god mor. ( ) Jeg er blevet bedre i forhold til dengang [da sønnen var nyfødt]. (Interviewperson F) Forældrene er glade for forældrerollen og alle påpeger, at de synes, at børnene trives: Hun trives. Hun er frisk og glad og stille og rolig. Hun sover hele natten igennem. ( ) Hun er en glad lille pige. ( ) Hun trives fint. (Interviewperson A) Der er dog alligevel for flere af forældrene usikkerheder og tvivl i forhold til forældrerollen og konkrete opgaver relateret til pasningen af deres barn. Flere efterspørger mere konkret støtte samt råd og vejledning i forhold til forældrerollen, f.eks. i form af daglig støtte i hjemmet eller i form af kurser om børnepasning og opdragelse. Flere af forældrene har tidligere deltaget i forældrekurser afholdt af Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket de har haft stort udbytte af: Det giver os værktøjer. ( ) Det hjælper meget (Interviewperson C) Tilfredshed med Tidlig Indsats Alle de omtalte aspekter er naturligvis væsentlige for barnets trivsel, og for at familielivet fungerer optimalt. Der er således tydeligt, at der er flere områder, hvor projektet fortsat kan gøre en stor forskel for familierne. 16

17 For alle de interviewede forældre har projektet dog efter deres eget udsagn i høj grad været med til at ændre deres situation og muliggøre deres positive udvikling samt trivslen hos deres børn: Jeg vil bare godt sige, at det er godt, vi har projektet. Jeg er meget taknemmelig jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Tidlig Indsats. Jeg ved ikke, hvor jeg ville have været uden. Det er bare rigtig, rigtig godt. (Interviewperson F) 5.7 Status vedrørende familierne Indsatsgrupperne har registreret den nuværende status for 185 familier. Status er registreret vha. opfølgningsskemaet, som er det primære monitoreringsredskab i projektet. Det skal dog bemærkes, at registreringen af status i mange tilfælde er mangelfuld, hvilket også fremgår af de efterfølgende opgørelser og figurer. Den utilstrækkelige registrering er især problematisk i forhold til vurdering af udvikling over tid, hvilket gør, at det er vanskeligt at se, om der faktisk sker en positiv effekt over tid. Figur 3. Aldersfordeling for forældrene n=182 Gennemsnitsalderen for de visiterede mødre er 24,1 år. Det er bemærkelsesværdigt, at der er relativt få meget unge mødre (<18 år) visiteret til projektet (se figur 3). Mere end halvdelen af de visiterede er dog under 23 år. For omkring halvdelen af de familier, hvor forældrenes omsorgsevne er vurderet, er der ved statusopgørelsen ikke bekymring for omsorgsevnen. For omkring en tredjedel er der registreret bekymring for forældre-evnen, og for hhv. 7% og 10% er der enten mistanke om omsorgssvigt eller rapporteret omsorgssvigt/anbringelse af barn (se figur 4). Denne fordeling er udtryk for et øjebliksbillede, idet der kontinuerligt sker en udvikling/ændring. For langt de fleste vurderes det, at der er sket en forbedring mht. forældrenes omsorgsevne, men for mindst 14 familier er der sket en forværring. 17

18 Figur 4. Vurdering af forældres omsorgsevne n = 128 For omkring halvdelen af de familier, hvor boligsituationen er registreret, vurderes denne at være tilfredsstillende. En fjerdedel bor derimod hos venner/familie og yderligere en fjerdedel er reelt uden bolig (se tabel 5). For 30 familier har indsatsgrupperne registreret, at der er sket en positiv udvikling mht. deres boligsituation. For de resterende familier er det ikke registreret, hvorvidt der er sket en ændring. For en tredjedel af de familier, hvor misbrugsstatus er registreret, vurderes det, at der ikke er problemer med misbrug. Men for 43% er der misbrug hos enten barnemoder eller barnefader/partner. For 14% er der problemer med misbrug hos bedsteforældre, hvilket er et reelt problem, idet mange af familierne bor hos bedsteforældrene (se tabel 5). For 19 familier har indsatsgrupperne registreret, at der er sket en positiv udvikling mht. misbrugsproblemer i familien. For de resterende familier er det ikke registreret, hvorvidt der er sket en ændring. Det fremgår af tabel 5, at halvdelen af mødrene, hvor beskæftigelse er registreret, har arbejde eller er under uddannelse. Det fremgår dog også, at der er en relativt stor andel (37%) af de mødre, som ikke har arbejde eller studerer, som faktisk ønsker det. For kun tre mødre er der registreret en ændring på dette område. Ca. halvdelen af de familier, hvor status mht. daginstitutionsplads er registreret 14, har daginstitutionsplads til barnet. Men yderligere 40% ønsker institutionsplads. Størstedelen af disse er opskrevet på venteliste. Kun for 11 familier er det registreret, hvorvidt der er sket en udvikling på dette område. 14 I alt 78 familier 18

19 Tabel 5. Opgørelse af boligsituation og misbrug af alkohol/hash Antal % Bolig Tilfredsstillende boligsituation Bor hos familie el. venner Uden bolig/ønsker bolig Andet 4 2 Total Misbrug Misbrug hos barnemoder Misbrug hos barnefader/partner Misbrug hos bedsteforældre Misbrug hos venner 1 1 Ingen problemer med misbrug Andet Total Beskæftigelse Barnemoder har arbejde Barnemoder under uddannelse Barnemoder ønsker videre uddannelse Barnemoder ønsker arbejde Barnemoder ønsker ikke arbejde/uddannelse 2 2 Andet Total Overensstemmelse med målgruppen På baggrund af det ovenstående, vurderes det, at de faktisk visiterede familier til projektet i høj grad stemmer overens med projektets målgruppe, som udgøres af forældre, der: - er meget unge - er misbrugere af hash/alkohol/andet - har begrænsede intellektuelle ressourcer - har andre børn anbragt uden for hjemmet grundet omsorgssvigt - selv er omsorgssvigtet - har været udsat for seksuelt misbrug Mere end halvdelen af mødrene er under 23 år. Mange af de forældre, som ikke kan betegnes som unge, har ældre børn anbragt uden for hjemmet. Eget, samleverens eller forældrenes misbrug af hash og alkohol udgør et stort problem for størstedelen af familierne i Tidlig Indsats. Det er desuden meget tydeligt, at mange af forældrene selv har været udsat for omsorgssvigt under deres opvækst, herunder vold og seksuelt misbrug. Derudover visiteres en del familier til projektet pga. akut boligmangel, som truer både familiens og barnets trivsel. Det vurderes, at visitationen til projektet sker i overensstemmelse med den definerede målgruppe. 5.9 Tilbud og tiltag Nedenstående figur 5 giver et indblik i fordelingen af iværksatte tilbud og tiltag, om end det anførte antal ikke er en nøjagtig opgørelse af alle tilbud og tiltag, idet indsatsgrupperne for størstedelen af familierne ikke har registreret alle iværksatte tilbud og tiltag. 19

20 Det er tydeligt, at det primære behov hos familierne handler om at bidrage til, at rammerne for familierne er i orden. Det inkluderer opskrivning på bolig-venteliste, venteliste til institutionsplads, økonomisk støtte samt tilbud om misbrugsbehandling. Derudover fokuseres tilbuddene omkring vejledning om forældrerollen, herunder ekstra besøg af sundhedsplejerske samt tilknytning af familievejleder eller hjemme-hos er 15. Endelig synes der at være stort behov for psykologbehandling/terapi. Det er bemærkelsesværdigt, at der i forbindelse med iværksættelse af tiltag lokalt synes at være relativt lille fokus på uddannelses- og erhvervsvejledning, som ellers er et bærende element i selvforsørgelse på længere sigt. Figur 5. Tilbud og tiltag for familierne Yderligere tiltag end de i figur 5 nævnte, inkluderer bl.a. hyppige konsultationer hos jordemoder, forældrekursus, praktik i vuggestue, netværksgruppe for voldsramte kvinder, ophold på krisecenter, oprettelse af bofællesskaber samt familiepleje for både (ung) mor og barn. PAARISA har i samarbejde med Departementet for Sociale Anliggender i 2010 udarbejdet et tilbud om gratis misbrugsbehandling for (især gravide) forældre i Tidlig Indsats. Omkring 20 forældre har i perioden juli 2010 til ultimo oktober 2010 modtaget dette tilbud. Det vurderes dog, at behovet reelt er væsentligt større. Det er imidlertid blevet tydeligt, at varetagelse af børnepasning er et problem i relation til at kunne deltage i behandlingen Konceptintegritet På baggrund af de ovenstående beskrivelser og opgørelser vurderes det, at projektets konceptintegritet er høj. Det vil sige, at størstedelen af projektets komponenter er implementeret som planlagt og fungerer efter 15 Hjemmehos ere er personale ansat til at være til stede i hjemmet og støtte familier med særlige problemer. 20

21 hensigten. I 13 byer er nedsat fungerende indsatsgrupper, som visiterer, udformer handleplaner og iværksætter tiltag. I nogle byer har indsatsgrupperne dog pga. utilstrækkelig personalesituation og/eller samarbejdsvanskeligheder ikke fungeret gennem kortere eller længere perioder. Flere steder er deltagelsen fra socialvæsenet mangelfuld. Det er ligeledes nogle steder vanskeligt at oprette auditgrupper, og nogle steder fungerer de oprettede auditgrupper ikke efter hensigten. Flere af indsatsgrupperne benytter endnu ikke monitoreringsredskaberne konsekvent. Det vurderes, at visitationen til projektet sker i overensstemmelse med den definerede målgruppe, om end det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at en større andel af de lettere familier med behov for støtte inkluderes i projektet frem for primært at fokusere på de mest udsatte familier. Nødvendige tiltag og indsatser iværksættes så vidt muligt, men som det vil fremgå af de følgende afsnit, er indsatsen præget af begrænsede handlemuligheder. 6. IMPACT EVALUERING 6.1 Udvikling ved deltagelse i Tidlig Indsats For omkring 120 familier har indsatsgrupperne foretaget en fagprofessionel vurdering af de enkelte visiterede familiers udvikling fra inklusion i projektet til nuværende tidspunkt. For omkring tre-fjerdedele af disse familier vurderer indsatsgrupperne, at der overordnet set er sket en positiv udvikling mht. den generelle livssituation 16. For 16% vurderes det, at der er sket en negativ eller ingen udvikling. For de resterende 7% kan udviklingen ikke umiddelbart vurderes 17 (se figur 6). Figur 6. Udvikling af generel livssituation n= En positiv ændring af den generelle livssituation kan f.eks. være ændring mht. boligsituation, daginstitution, misbrug, arbejde/uddannelse. En positiv ændring betegnes som en positiv udvikling på et eller flere af disse eller lignende områder. 17 I de tilfælde, hvor indsatsgruppen ikke umiddelbart har kunnet vurdere status for familien/barnet, skyldes det ofte, at indsatsgruppen ikke har haft kontakt til familien i en periode. Det kan også skyldes, at det ikke er en samlet indsatsgruppe, der har udfyldt det pågældende skema, og at den person, der har udfyldt skemaet, ikke har opdateret information om familiens status. 21

22 For over halvdelen af de familier, hvor dette aspekt er registreret 18, vurderes det, at der er sket en positiv udvikling i familiens evne til omsorg for barnet. For omkring 7% er der registreret en negativ udvikling på dette punkt. Det kan formodes, denne negative udvikling ikke som sådan er en konsekvens af deltagelse i projektet, men derimod skyldes, at omsorgsproblemerne ikke kan forebygges for en mindre andel af forældrene. 19 For de resterende familier kan status ikke umiddelbart vurderes. For omkring halvdelen af familierne 20 er der sket en positiv ændring af moderens fysiske eller psykiske velbefindende. For 12% er der derimod sket en negativ ændring. For de resterende kan status ikke umiddelbart vurderes. For omkring 80% af familierne 21 vurderes det, at barnet trives på nuværende tidspunkt. I 11% af familierne vurderes det, at barnet ikke trives, mens det ikke umiddelbart kan vurderes for 8%. 6.2 Indsats- og auditgruppernes vurdering af projektets effekt 31 personer 22 fra indsats- og auditgrupper har udfyldt et spørgeskema vedr. samarbejdsmodellen i Tidlig Indsats og har i den forbindelse også angivet deres vurdering af effekten af projektet. Overordnet vurderes samarbejdet i indsatsgrupperne at være velfungerende (se figur 7). Omkring 60% angiver, at samarbejdet fungerer godt eller rigtig godt. 13% vurderer, at samarbejdet fungerer dårligt eller rigtig dårligt. En femtedel vurderer samarbejdet som fungerende midt i mellem. Figur 7. Hvordan har samarbejdet i indsatsgruppen fungeret? n=31 18 I alt 87 familier. 19 Det kan skyldes forskellige omstændigheder, f,eks. at forældrene selv blev så omsorgssvigtede som børn, at de ikke har evne til omsorg for barnet. 20 Hvor dette er registreret (84 familier). 21 Hvor dette er registreret (93 familier). 22 Svarende til ca. 50% af alle medlemmer af indsats- og auditgrupper. 22

23 Som det fremgik af afsnit 5.2 har der i flere byer været udtalte samarbejdsvanskeligheder i den hidtidige projektperiode. Samarbejdsvanskelighederne opstår typisk mellem sundheds- og socialvæsen. Der er fortsat meget stor faglig interesse for Tidlig Indsats. De medarbejdere, der deltager i indsats- og auditgrupper, udviser stort engagement og entusiasme. Det er tydeligt, at der er stor lyst til at gøre en forskel for de udsatte familier. Der er et fælles ønske om, at Tidlig Indsats skal fungere. Det er dog også tydeligt, at der er plads til forbedring. Det gælder bl.a. i forhold til forbedring af samarbejdet mellem social- og sundhedsvæsen, som mange steder er præget af manglende forståelse for hinandens ansvar og foreliggende ressourcer: Det er svært at samarbejde tværfagligt pga. urealistiske forventninger til kommunen og sagsbehandlerne. Som sagt urealistiske målsætninger i forhold til de faktiske muligheder for at tilbyde hjælpe-foranstaltninger. (Medlem af indsatsgruppe) Vanskelighederne skyldes også forskelle i uddannelse, kultur og kompetencer. Udfordringerne ved tværfagligt samarbejde er i projektperioden blevet meget tydelige, og det er med til at understrege behovet for projekter med fokus på tværfaglighed som metode. Med projektet er dog også skabt forum for at løse samarbejdsvanskelighederne. Figur 8. Bedre indsats overfor målgruppen med Tidlig Indsats end uden projektet? n=30 Tre-fjerdedele af de personer, der har besvaret spørgeskemaet, indikerer, at de mener, at indsatsen overfor målgruppen af udsatte familier har været bedre ved hjælp af Tidlig Indsats end den ville have været uden projektet (se figur 8). Dette begrundes bl.a. med, at indsatsen koordineres bedre, at man fanger familierne tidligere, og at der således kan iværksættes indsats lige så snart behovet opdages: Der har været en større bevågenhed omkring målgruppen og dermed en større og mere målrettet indsats i de unge familier. ( ) Den tidlige registrering af risikofamilierne giver bedre mulighed for at tage hånd om de unge mødre fra starten både med forebyggende og behandlende indsats. Familierne er inde i varmen fra starten og skal ikke selv gå fra sted til sted for at få hjælp. (Medlem af indsatsgruppe) 23

24 Det understreges altså, at Tidlig Indsats er et kvalitetsmæssigt løft set i forhold til den traditionelle, meget faggruppeopdelte praksis for opsporing og iværksættelse af indsats. Det er dog meget tydeligt, at der er store udfordringer med hensyn til handlemuligheder i projektet, herunder: - udbredt boligmangel - ikke tilstrækkeligt antal daginstitutionspladser - manglende mulighed for psykologbehandling/terapi - behov for vejledning og konkret støtte i forhold til forældrerollen - utilstrækkelige anbringelses- og døgnbehandlingsmuligheder (inklusiv mulighed for observation og vurdering af mor/barnforhold) Der er i det hele taget utilstrækkelig økonomi til at tilbyde nødvendige tilbud og tiltag. Flere af indsatsgruppernes medlemmer giver udtryk for stor frustration med arbejdet, fordi det begrænses af de manglende handlemuligheder. Flere medlemmer af indsatsgrupperne beskriver, at nogle klienter gives falske forventninger med deres accept af deltagelse, idet deres reelle behov ikke kan dækkes. Frustrationen over de utilstrækkelige handlemuligheder er også forbundet med manglende personalemæssige ressourcer i især socialforvaltningerne. Flere af indsatsgrupperne peger på, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der lokalt kan afsættes en sagsbehandler, hvis primære arbejdsområde er at varetage målgruppen i Tidlig Indsats. Der synes flere steder at være utilstrækkelig støtte fra auditgrupperne, hvilket i nogle tilfælde måske skyldes, at der blandt auditgruppernes medlemmer er tvivl om gruppens rolle. 6.3 Opnåelse af målsætninger På baggrund af de ovenstående beskrivelser er det vanskeligt at konkludere endeligt mht. opnåelse af projektets overordnede målsætninger. Dette skyldes især den utilstrækkelige registrering, som vanskeliggør vurdering af udvikling over tid. Der synes dog, at være klare positive tendenser. Med hensyn til målsætningen om øget evne til at drage omsorg for barnet, vurderer indsatsgrupperne, at der er sket en positiv udvikling mht. forældrenes omsorgsevne for over halvdelen af familierne 23. Indsatsgrupperne vurderer også, at der for størstedelen af familierne er sket en positiv udvikling mht. den generelle livssituation. Denne positive udvikling er dog på baggrund af de nuværende registreringer vanskelig at specificere omkring økonomisk, bolig- og arbejdsmæssig situation, om end der for en væsentlig andel er registreret specifikke positive ændringer på disse områder. Indsatsgrupperne vurderer, at der for omkring halvdelen af familierne er sket en positiv ændring af barnemoderens fysiske eller psykiske velbefindende. Det vurderes endvidere for størstedelen af familierne, at barnet trives. Som beskrevet ovenfor er det dog også tydeligt, at det pga. manglende ressourcer ofte er vanskeligt at iværksætte de indsatser, som vurderes 23 For de familier, hvor udviklingen er registreret. 24