Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Transkript

1 Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse

2 Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie Cancerregistret Kræfttype og dato CPR-registret Stillingsbetegnelse Evt. dødsdato Ca lønmodtagere med kræft

3 Datakilder til ATP-Cancerregisteret CPR-nummer* + + Kilde-registre Cancer CPR (1942) (1968) ATP (1964) + Firmanavn (SE-nr) Dato for ansættelsesstart Dato for ansættelsesophør Branche(koder) Stillingsbetegnelse (socialgruppe) Vitalstatus Dødsdato CPR-nr. for børn CPR-nr. for forældre Kræftdiagnose Diagnosedato Diagnose-grundlag * Inklusive information om køn og fødselsdag

4 Personer der indgår i undersøgelsen Lønmodtagere med 51 kræftformer (og kontrolpersoner ) Født Diagnosealder år Diagnoseperiode Første primære cancer Erhverv: AT s 49 branchegrupper

5 Case i ATP-Cancerregisterkoblingen ( ) 97) Anmeldt til Cancerregisteret* Mænd Kvinder ej første primære cancer ATP-medlemskab Inkluderet i undersøgelsen (79%) (63%) *opfylder alderskriterier m.v.

6 Eksempler på inkluderede kræftformer Kræftform Mænd Kvinde I alt Non-melanom hud Lunge, primær Bryst Urinblære Lungehinde Næse og bihule

7 Fordele og ulemper ved registerundersøgelser til vurdering af risiko for kræft + Nationale resultater + Lille statistisk usikkerhed på resultater + Intet bortfald + Ingen forkerte svar + Kan give ideer til ukendte årsager - Siger ikke (direkte) noget om årsag - Sjældent informationer om livsstilsfaktorer - Beskriver fortidens udsættelse

8 Oversigt:Variation i kræftrisici i 49 branchegrupper - mænd Grafik: Ugebrevet A4

9 Oversigt: Variation i kræftrisici i 49 branchegrupper - kvinder Grafik: Ugebrevet A4

10 Branchevariation i risiko ( ) 97) i 10 forskellige organer (mænd( mænd) ) i 49 brancher Lunge (40.373) Hud (32.157) Prostata (19.107) Blære (18.784) Tyktarm (14.310) Endetarm (10.726) Nyre (8.326) Mavesæk (7.852) Hjerne- (6.613) Bugspytkirtel (6.009) - +

11 Branchevariation i risiko ( ) 97) i 10 forskellige organer (kvinder) i 49 brancher Bryst (43.061) Hud (23.099) Tyktarm (11.151) Lunge (13817) Livmoderhals (11.471) Livmoder (8.582) Æggestok (8.661) Modermærke (6.361) Hjerne- (5.401) Endetarm (5.145) - +

12 Brancher med laveste og højeste relativ risiko for de hyppigste kræftformer blandt mænd Kræftform N99 Laveste risiko Branche RR 1 Højeste risiko Branche RR 2 RR 2 /RR 1 Hud (anden) 2794 Landbrug 0,5 Medicinalindustri mv. 1,5 3,0 Lunge 1975 Landbrug 0,6 Hotel + restauration 1,5 2,5 Blærehalskirtel 1760 Landbrug 0,7 Kemisk industri 1.2 1,7 Tyk- og endetarm 1729 Landbrug 0,7 Militær + politi 1,3 1,8 Urinblære 1244 Landbrug 0,6 Brændvæsen og redn. 1,5 2,5 Hjerne mv. 456 Brød, tobak, chokolade 0,7 Pra. læger, tandl. mv. 1,6 2,3 Leukæmi 436 Supermark. + varehuse 0,7 Metal, stålværk, støb. 1,8 2,6 Nyre mv. 427 Landbrug 0,6 Hotel + restauration 1,4 2,4 Modermærke 418 Svine- og kreaturslagt. 0,7 Militær + politi 1,3 1,9 Non-Hodgkins 400 Tekstil- beklædn. læder 0,6 Skibsværfter 1,2 2,0

13 Brancher med laveste og højeste relative risiko for de hyppigste kræftformer blandt kvinder Kræftform N1999 Laveste risiko Branche RR 1 Højeste risiko Branche RR 2 RR 2 /RR 1 Bryst 3776 Personlig pleje + service 0,8 Færdiggørelsesarbejde 1,9 2,4 Hud, anden 2843 Landbrug 0,6 El- + elektonikindustri 1,2 2,0 Tyk- og endetarm 1772 Prak. læger, tandl. m.fl. 0,8 Trykkerier m.v. 1,4 1,8 Lunge 1515 Undervisning + forskn. 0.7 Metal, stålv., støberi 2,2 3,1 Æggestokke 619 Murer, snedker, tømrer 0,5 Jern- og metalvareind. 1,3 2,6 Livmoder 604 Sygehuse mv. 0,9 Metal-, stålv., støberi 2,6 2,9 Modermærke 540 Plast, gummi, mineralol. 0,7 Gartneri + skovbrug 1,4 2,0 Hjerne mv. 512 Transport af gods 0,7 Sten- ler og glas 1,5 2,2 Livmoderhals 427 Kontor- og adminst. 0,9 Svine- og kreaturslagt. 2,1 2,3 Urinblære 411 Dag og døgnins. f. børn 0,7 Papir- og papvareind. 1,7 2,5

14 Risiko # for udvalgte kræftformer indenfor landbrug ( ) 97) Kræftform Mænd Kvinder N RR N RR Læbe 103 1,9* 3 1,6 Hud, anden 514 0,5* 130 0,7* Tobaksrelaterede ,6* 200 0,8* Lungehinde 6 0,2* 0 - Blærehalskirtel 416 0,7* - - Bryst 9 1, ,9* # min 1 års ansættelse; min 10 års latenstid; *p<0,05

15 Lunge- og bughindekræft, mænd ( ) 97) Lungehinde Bughinde Branchegruppe xx Case RR* 95% SG Case RR* 95% SG Skibsværfter 128 6,0 (4,9-7,5) 10 5,6 (2,7-10,7) Isolering + installation 56 3,9 (2,9-5,3) 10 9,5 (4,5-18,3) El- og varmeforsyning 35 3,2 (2,2-4.6) Jern og metalindustri 61 1,5 (1,1-1,9) 2 0,5 (0,1-1,7) Jord, beton og belægning 77 1,3 (1,0-1,4) 5 0,9 (0,3-2,1) Murer-, snedker og tømrer 61 1,3 (1,0-1,6) 4 1,0 (0,3-2,5) Maskinindustri 60 1,3 (1,0-1,7) 3 0,7 (0,2-2,0) *Justeret for socialgruppe, alder, HWE (inkl. 10 års latenstid); xx Min 1 års ansættelse

16 Asbest og lungehindekræft i Danmark ( ) 99) Asbest/år Kg x Antal 0 JH maj År 0

17 Overvejelser ved prioritering af fremtidige undersøgelser Kræftformens hyppighed Store grupper (f.eks. Forsvaret) Kvinder (især særlige organer) Fokus på kritiske perioder Mindre fokus på kemikalier

18 Udvalgte brancher med øget risiko for brystkræft Branchegruppe Mænd Kvinder N RR* (S.G.) N RR* (S.G.) Jern- og metalstøberier 13 4,3 (2,3-7,5) 130 1,1 (0,8-1,4) Jern- og metalindustri 25 1,8 (1,1-2,7) 834 1,1 (1,0-1,2) Elektronik industri 15 2,2 (1,2-3,6) 877 1,2 (1,1-1,3) Færdiggørelsesarbejde 2 0,8 (0,1-2,5) 56 1,9 (1,2-3,2) Trykkerier 9 1,1 (0,5-2,1) 858 1,1 (1,0-1,2) Transport af passagerer 23 1,0 (0,6-1,5) 701 1,2 (1,0-1,3) Medicinalvareindustri 3 2,6 (0,6-7,1) 265 1,4 (1,1-1,7) Rengøring, vaskeri, renseri 2 0,6 (0,7-1,2) ,1 (1,0-1,2) Militær og politi 12 1,0 (0,5-1,7) 679 1,2 (1,1-1,3) Svine- og kreaturslagterier 6 1,1 (0,4-2,4) 249 1,3 (1,1-1,5) *min 1 års ansættelse; min 10 års latenstid

19 Potentielt (biologisk) kritiske perioder i et kvindeliv Før fødsel Fra fødsel og indtil menstruation Fra menstruation til første fødsel. Under graviditet. Fra første fødsel og indtil overgangsalder Efter overgangsalder

20 Mors og fars arbejde som årsag til testikelkræft? Testikelkræft er den hyppigste kræftform blandt unge mænd Danmark har verdensrekord i forekomst Årsager er stort set ukendte Danmark har rekord i andel af kvindelige lønmodtagere Mistanke om påvirkninger umiddelbart før befrugtning eller i forsterlivet Registerundersøgelse ved at være slut

21 Aspekter ved Nyt ATP- Cancerregister Kræft fra ( M K) Information om børn (> 1935) Information om forældre (> 1955) Information om fødselssted Udviklingstendenser i risiko Alder ved eksponering

22 Kemikalier og kræft: Triklorethylen (TCE) Kræftfremkaldende i dyreforsøg. IARC: sandsynligvis kræftfremkaldende Udbredt organisk opløsningsmiddel (jern- og metalindustri) Findes i grundvandet (USA): 6 mia. $ To danske undersøgelser Fælles Nordisk undersøgelse i gang

23 Eksempler på andre igangværende aktiviteter Organiske opløsningsmidler og brystkræft Årsager til kræft blandt Forsvarets ansatte Kræft i kødindustrien Asfalt og lungekræft en multicenterundersøgelse Udendørsarbejde og kræft Natarbejde og kræft

24 Elektrisk lys - en milepæl i moderne liv Vores evolutionære fortid: klart, fuld-spektret dagslys mørke nætter Moderne liv: dæmpet, spektrum-begrænset indendørs lys lys om natten ( lys forurening )

25 IR/ Kvinder i arbejdsstyrken og risiko for brystkræft % i arbejdsstyrken % (15-69 år) IR/

26 Døgnrytme-forstyrelses forstyrelses- hypotesen (Melatoninhypotesen) Udsættelse for (kunstig) lys om natten hæmmer melatonin-produktionen og kan øge risikoen for brystkræft mv. R.G. Stevens 1987

27 Produktion af melatonin i løbet af døgnet Melatonin tidspunkt

28 Virkning af forskellig intensitet af lys-om om-natten påvirkninger på melatonin sekretion Mørke 500 lux 60 Melatonin lux 0 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 Time 10 Tændt lys

29 Mulige biologiske mekanismer bag melatonins beskyttende virkning Hæmmer af celledeling Øger af immunforsvar Ødelægger af frie radikaler Styrker virkningen af p53-genet

30 Epidemiologiske undersøgelser af natarbejde og brystkræft Metode: Dansk registerundersøgelse (Case-kontrol) * Cancerregistret (N=7035), ATP, CPR Resultat: Øget brystkræftrisiko på 50% ved natarbejde Risiko vokser med øget varighed af natarbejde Kritik: Definition af natarbejde Anden livsstil (alkohol, lægemidler, fysisk aktivitet.)

31 Epidemiologiske undersøgelser af natarbejde og brystkræft Seattle, case-control study, interview-undersøgelse ~800 brystkræfttilfælde (Davis et al., JNCI, 93:1557, 2001) OR = 1.6 for nogensinde graveyard shift p-trend=0.02 Væsentligste kritik: valg af kontrolpersoner lav andel med graveyard shift

32 Brystkræft Nat-skifte skifte-arbejde i amerikanske sygeplejerske studie Schernhammer ES, Laden F, Speizer FE, Willett WC, Hunter DJ, Kawachi I, Fuchs CS, Colditz GA amerikanske sygeplejersker 10% øget risiko ved op til 29 års skiftearbejde 40% øget risiko ved 30 år og derover (JNCI, 2001) Lavere melatonin og højere østrogen hos skiftearbejdere (C.E.B.P, 2004) Væsentligste kritik: definition af roterende skifearbejde : >= 3 nætter per måned

33 Brystkræftrisiko blandt norske sygeplejersker Jenny-Anne S Lie et al., 2005 Nested case-kontol undersøgelse (N=44.835) BC (N=537) i perioden Data om erhvervshistorie fra sygeplejerskeregister og folketællinger (JEM) Reproduktionsdata fra Norges Statistik Resultater: 0-14 års natarbejde: RR = års natarb. RR = 1,2 >= 30 års natarb. RR = 1,8 (p<0.01)

34 Igangværende undersøgelser af nat- arbejde og brystkræft i Denmark Prospektiv spsk-undersøgelse af brystkræft blandt danske sygeplejersker Nested case-kontrol undersøgelse af 350 sygeplejersker med brystkræft Case-kontrol undersøgelse af 1200 industriansatte kvinder med brystkræft Registerundersøgelse af mødre til døtre med BC

35

36 Vil du vide mere? Rapporten: Kræftsygelighed ( ) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper findes på Kræftportalen cancer.dk

37 WHO s (IARC) vurdering af kræftfremkaldende påvirkninger Gruppe 1 2A 2B 3 Vurdering Kræftfremkaldende for mennesker Sandsynligvis kræftfremkaldende Muligvis kræftfremkaldende Ikke klassificerbar Antal