Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper"

Transkript

1 Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper At-rapport nr

2 Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) ISBN nr Udgivet marts 2003 af: Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Telefon

3 Kræftsygelighed ( ) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper Johnni Hansen Andrea Meersohn Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

4 Forord Denne rapport er udarbejdet efter anmodning fra Arbejdstilsynet og er samfinancieret af Arbejdstilsynet og Kræftens Bekæmpelser, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Bent Horn Andersen, Birgit Bülow, Nanna Brandorff og Ole Svane fra Arbejdstilsynet har fulgt rapportens tilblivelse og takkes hermed for gode kommentarer og ideer undervejs. København, december

5 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Introduktion Formål Materiale og metode Resultater og kommentarer Diskussion af materiale og metode Referenceliste Tabel 1. Eksklusioner, og inkluderede case i ATP-cancerregisterkoblingen ( ).. 28 Tabel 2. Tabel 3. Primær kræft ( ) blandt personer født , fordelt på køn og lønmodtagerstatus.. 29 Antal kontrolpersoner valgt til hver case, fordelt på køn 31 Tabel 4-X. Risiko for kræft ( ) blandt lønmodtagere ansat min. 1 år indenfor ATbranchegruppen X i perioden : Metal-, stålværker og støberier.32 02: Fremstilling af transportmidler.33 03: Skibsværfter : El- og varmeforsyning : Jern- og metalvareindustri 36 06: Maskindustri.37 07: El- og elektronikindustri : Autobranchen 39 2

6 09: Jord, beton og belægning 40 10: Murer-, snedker- og tømrerforretninger : Færdiggørelsesarbejde 42 12: Isolation og installation : Trykkerier og udgivervirksomheder : Papir- og papvarer samt bogbinding : Engroshandel : Transport af gods 47 17: Transport af passagerer : Brandvæsen og redningskorps 49 19: Tekstil, beklædning og læder : Træ- og møbelindustri.51 21: Plast, gummi og mineralolie : Sten, ler og glas : Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv.54 24: Kemisk industri : Tunge råmaterialer og halvfabrikata : Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer : Kontor og administration 58 28: Butikker : Supermarkeder og varehuse 60 30: Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding : Personlig pleje og anden service.62 32: Rengøringsvirksomhed, vaskerier og renserier : Telekommunikation 64 34: Militær og politi mv 65 35: Hotel og restauration : Kultur mv 67 37: Svine- og kreaturslagterier : Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker : Konserves og drikkevarer : Brød, tobak, chokolade og sukkervarer : Mejeriprodukter og margarine : Landbrug.73 43: Gartneri og skovbrug : Sygehuse.75 45: Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne.76 46: Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 77 47: Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv : Undervisning og forskning : Fiskeri mv : Øvrige..81 Tabel 5. Organspecifik risiko for kræft ( ) blandt mænd (a) og kvinder (b) fordelt på branchegrupper, hvor den relative risiko er signifikant lavere eller højere end forventet, sorteret efter stigende relativ risiko (OR just )...82 Figur 1. Variable i det koblede ATP-cancerregister Figur 2. Undersøgelsesgruppen defineret ved kalendertid, alder, potentielt medlemskab af ATP-ordningen, samt opfølgning for kræft 99 Figur 3. Kræftformer der forårsages af tobaksrygning og/eller alkoholdrikning Bilag 1. Relationer mellem de tre benyttede branchekodesystemer: "AT", "DB" og "DSE" 101 3

7 1. Sammenfatning Det har gennem flere hundrede år været kendt, at visse påvirkninger i arbejdsmiljøet kan være årsag til kræft, og at forskellige påvirkninger er relateret til forskellige kræftformer. Denne undersøgelse har til formål at give et samlet billede af forskelle i risici for hver af 51 forskellige kræftsygdomme blandt lønmodtagere i Danmark fordelt på de 49 branchegrupper som Arbejdstilsynet normalt benytter. Undersøgelsen, der er baseret på de seneste data fra Cancerregistret, omfatter i alt lønmodtagere i alderen år, der har fået konstateret kræft for første gang i perioden Undersøgelsen bygger på en kobling af redigerede landsdækkende registerdata, der stammer fra Cancerregistret, ATP-registret (erhvervshistorie), og CPR-registret (vitalstatus og stillingsbetegnelse). Koblingen af informationer mellem registrene er foretaget på personniveau via det unikke individuelle CPR-nummer. I forholdt til tidligere lignende undersøgelser er der i nærværende studie taget hensyn til, at der forud for kræftsygdommen skal være forløbet mindst 10 år fra ansættelsen i en bestemt branchegruppe, samt at ansættelsens varighed i en given branchegruppe skal have været mindst et år. Dette har til formål at reducere støj på resultaterne fra andre årsagsfaktorer. Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som en serie af uafhængige casekontrol undersøgelser. Den relative risiko (OR) for hver af de 51 kræftformer er estimeret ved hjælp af betinget logistisk regression, og er beregnet både med og uden justering for socialgruppe samt healthy worker effect. Endelig er der for hver OR beregnet 95% sikkerhedsgrænser. I alt er der fundet 246 signifikant øget justerede OR (statistisk sammenhæng mellem ansættelse i en bestemt branchegruppe og risiko for en bestem kræftform) blandt mænd og 183 blandt kvinder, samt 121 signifikant formindskede OR blandt mænd og 55 tilsvarende blandt kvinder. Antallet af signifikante sammenhænge, såvel forøgede som formindskede, varierer relativt meget fra branchegruppe til branchegruppe. Årsager til forskelle i risici mellem branchegrupperne kan både være forskelle i arbejdsmiljøpåvirkninger og forskelle i kulturbestemte påvirkninger, de såkaldte livsstilspåvirkninger som f.eks. tobaksrygning, alkoholindtagelse og udsættelse for sollys, der er veldokumenterede årsager til visse, men langtfra alle kræftformer. I undersøgelsen er der genfundet en række klassiske sammenhænge mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og øget risiko for bestemte kræftformer. Eksempler herpå er øget 4

8 forekomst af næsekræft blandt ansatte indenfor murer-, tømrer- og snedkerforretninger, og i træ- og møbelindustrien (træstøv), samt øget forekomst af lunge- og lungehindekræft blandt mænd, der har arbejdet indenfor branchegrupper med typisk udsættelse for asbest, f.eks. i isoleringsindustrien og på skibsværfter. Der er især fem branchegrupper, hvor der for både kvinder og mænd findes de flest signifikant øgede risici ( hotel og restauration, konserves og drikkevarer, transport af passagerer, militær og politi, samt jern- og metalvareindustri ). Risikoen for lungekræft, der er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark, er øget for begge køn i samtlige de nævnte branchegrupper. Ansatte inden for hotel og restauration har tillige de højeste relative risici for visse kræftformer. Endvidere findes der enkelte brancher (f.eks. skibsværfter), hvor en lang række kræftformer er øget for mænd men ikke for kvinder, og omvendt branchegrupper, hvor risikoen for en række kræftformer er øget for kvinder, men ikke for mænd (f.eks. tekstil, beklædning og læder ). Da arbejdsopgaverne for de to køn, og dermed udsættelsen for muligt kræftfremkaldende påvirkninger er markant forskellige i de nævnte branchegrupper, peger dette således også i retning af arbejdsmiljøfaktorer som mulig medvirkende årsag. Omvendt findes der også visse brancher, hvor risikoen for en del kræftformer er signifikant mindre end for gennemsnittet, og hvor der tillige ofte også i de samme branchegrupper findes de mindste relative risici. For mændenes vedkommende gælder det ansatte indenfor landbrug, fiskeri, samt gartneri og skovbrug. For kvindernes vedkommende er det indenfor den største branchegruppe ( kontor og administration ), hvor der findes flest kræftformer med signifikant nedsat risiko, herunder risikoen for lungekræft. Brystkræft er den hyppigste kræftform for kvinder, og der indgår i undersøgelsen i alt kvinder med denne type kræft. Selvom denne kræftform indtil for nylig normalt ikke har været sat i relation til arbejdsmiljøpåvirkninger, ses der i denne undersøgelse betydelige forskelle i relative risici for brystkræft mellem forskellige branchegrupper. Disse forskelle kan ikke umiddelbart forklares ved kendte risikofaktorer som forskel i fødselsmønster mv., og peger derfor i retning af påvirkninger i arbejdsmiljøet. Endelig er der for både mænd og kvinder fundet en række branchegrupper med øget risiko for specifikke kræftformer, der ikke tidligere har været beskrevet i den videnskabelige litteratur. Nogle få eksempler herpå er øget risiko for brystkræft blandt kvinder ansat indenfor militær og politi samt indenfor svine- og kreaturslagterier, øget risiko for bindevævskræft blandt mænd og kvinder ansat inden for kontor- og administration, samt øget risiko for 5

9 testikelkræft blandt murer, snedkerer og tømrer. Styrken ved det etablerede overvågningssystem er især den nationale dækning med et usædvanligt store antal inkluderede kræfttilfælde, og den deraf følgende relative store statistiske styrke selv for relativt sjældne kræftformer, den relativ lange opfølgningsperiode, hensyntagen til den for kræftsygdomme karakteristiske latenstid, mulighed for at inkludere dosis-respons sammenhænge via varigheden af ansættelsen, samt eliminering af nogle af epidemiologiens store metodeproblemer, nemlig informations- og selektionsbias. Endelig er de oprensede data opbygget således, at det er relativt hurtigt at foretage yderligere risikoanalyser på undergrupper til AT-branchegrupperne (ned til firmaniveau), samt at foretage yderligere analyser i forhold til bestemte tidsperioder, samt varighed af ansættelse med videre. Begrænsningerne er som i andre tilsvarende overvågningssystemer især "massesignifikans", dvs. at nogle af de observerede sammenhænge kan skyldes tilfældig statistisk variation. Endvidere inkluderer undersøgelsen udelukkende lønmodtagere, og ikke personer, der i perioden har været permanent arbejdsgivere (f.eks. selvstændige i landbrug eller selvstændige håndværkere). Endelig mangler der som altid i registerundersøgelser individuelle oplysninger om "livsstilsrelaterede risikofaktorer" som f.eks. tobaksrygning, alkoholindtagelse og soldyrkning, hvilket i nogle tilfælde kan vanskeliggøre tolkning af bagved liggende årsager til observerede øgede risici. Generelt konkluderes det, at nærværende overvågningssystem er et enestående redskab til både at dokumentere forskelle og udvikling i kræftrisici i forskellige brancher, og til at generere nye hypoteser om mulige sammenhænge mellem arbejdsmiljø og kræft, der efterfølgende kan belyses i ad hos undersøgelser baseret på indhentning af mere detaljerede individuelle data. 6

10 2. Introduktion Ved den seneste opgørelse fra Cancerregistret, der omfatter året 1998, blev der rapporteret næsten tilfælde af kræft i Danmark. Antallet har været jævnt stigende siden 1943, hvor den systematiske landsdækkende registrering af nye kræfttilfælde blev påbegyndt i Danmark (National Board of Health 2002). Det kan beregnes, at sandsynligheden for, at en mand udvikler kræft (eksklusiv non-melanom hudkræft) inden 80 års-alderen er ca. 48% mens det tilsvarende tal for kvinder er ca. 42%. Kræft er således set over et livsforløb blevet en "almindelig sygdom", og er tillige i Danmark og andre vestlige lande på trods af stadig bedre behandlingsmuligheder (Storm and Engholm 2002) blevet den hyppigste dødsårsag (Sundhedsstyrelsen 1998). Ubehandlet er kræft normalt en dødelig sygdom, og årsager til kræft er kun delvis kendte. Det er derfor naturligt, at denne sygdom tiltrækker stor opmærksomhed. Det er velkendt, at personer i forskellige lande, forskellige social grupperinger og forskellige erhverv normalt ofte har markant forskellige risici for specifikke kræftformer. Disse forskelle peger således på, at miljøet i bredeste forstand, har stor indflydelse på den enkeltes kræftrisiko. Det vides også, at kendte risikofaktorer ikke er årsag til kræft generelt, men oftest er rettet mod et eller få specifikke organer. Imidlertid er det kun sjældent, at de bagvedliggende årsager til kræft kendes i detaljer. Det er således indtil videre kun ca. en tredjedel af alle kræfttilfælde, der kan forklares ved mere eller mindre kendte specifikke årsagsfaktorer (Olsen et al. 1997). Udredningen af årsager til kræft kompliceres yderligere af, at der dels ofte er en lang periode mellem udsættelsen for påvirkningen og den senere kræftsygdom ( latenstid ), samt at der ofte er flere konkurrerende og nogle gange samvirkende årsager til den sammen kræftsygdom (f.eks. er både tobaksrygning, asbest-, krom- og nikkeludsættelse forbundet med en øget risiko for lungekræft). Det har dog i mere end 200 år været kendt, at udsættelse for visse påvirkninger i arbejdsmiljøet, herunder især bestemte kemikalier, kan være medvirkende årsag til kræft (Checkoway et al. 1989). Blandt de i alt ca. 90 påvirkninger (her iblandt især specifikke kemikalier og arbejdsprocesser), der af International Agency for Research on Cancer indtil videre er dokumenteret som "sikkert kræftfremkaldende" for mennesker, sker udsættelsen for størsteparten af påvirkningerne i forskellige dele af arbejdsmiljøet. Gennem de sidste ca. 25 år har der været givet en række vurderinger, hvor stor en andel af kræfttilfældene i den industrialiserede del af verden, der kan tilskrives 7

11 arbejdsmiljøpåvirkninger, og disse har varieret fra under 1% til omkring 40% (Tomatis et al. 1997). I en nordisk undersøgelse fra 1997 blev det estimeret, at de erhvervspåvirkninger, der er dokumenteret som "sikkert kræftfremkaldende" for mennesker, er årsag til ca. 4% af alle kræftsygdomme blandt mænd i Danmark (Dreyer et al. 1997a). Dette skal dog ses i relation til, at ca. to-tredjedele af årsager til kræft endnu ikke er kendte (Olsen et al. 1997). Endelig er det ved hjælp af en anden beregningsmetode vurderet, at 6-8% af alle tilfælde af kræftforårsagede hospitalsindlæggelser for mænd og 4-5% for kvinder kan tilskrives arbejdsmiljøet i Danmark (Bach et al. 2002). I Finland blev det endelig for nyligt vurderet at arbejdsmiljøet var skyld i 8% af alle kræftdødsfald (Nurminen and Karjalainen 2001). Udsættelse for påvirkninger med kræftfremkaldende potentiale i (dele af) arbejdsmiljøet er ofte tusindefold kraftigere end tilsvarende påvirkninger i det generelle miljø; men i modsætning til i det generelle miljø, hvor relativt mange personer er udsat for relativt små påvirkninger, sker udsættelsen for specifikke kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet (f.eks. asbest eller benzen) ofte kun massivt blandt mindre sub-grupper (WHO/IARC/CEC 1986; Kauppinen et al, 2000). Det er for nyligt vurderet, at i alt ca. 24% af arbejdsstyrken i Danmark (i varierende omfang) udsættes for påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er sikkert eller sandsynligt kræftfremkaldende (Kauppinen et al, 2000). Overvågning af sammenhænge mellem erhverv og kræft på basis af store datamaterialer kan derfor dels bruges til at følge udviklingen i kræftmønsteret indenfor risikoerhverv, og potentielt bidrage til opdagelse af nye årsagssammenhænge, der ikke tidligere har været beskrevet (Hansen 1992). Allerede for ca. 150 år siden kortlagde man dødelighed af kræft og andre sygdomme i relation til erhverv i England og Wales. Kortlægningen var alene baseret på oplysninger fra dødsattester (stilling, dødsårsag, m.v.) (The Registrar General for England and Wales 1938). Det første danske forsøg på en kortlægning af kræftudbredelse går tilbage til 1908, hvor der til alle erhvervsaktive danske læger blev udsendt et spørgeskema vedrørende patienter, der dette år var under behandling for kræft den 1. april (Fibiger and Trier 1910). I alt indgik der oplysninger om 1135 kræfttilfælde. Konklusionen på undersøgelsen var, "at det ikke var muligt at relatere kræft og erhverv på basis af det foreliggende datamateriale". Basalt set var denne undersøgelse også blot et forsøg på at kategorisere kræftpatienterne med hensyn til bopæl i byer eller på landet, idet denne grove inddeling var en indikator for erhvervet (landarbejder eller håndværks/industriarbejder) 8

12 I 1941 publicerede Cancerregistrets senere grundlægger Johannes Clemmesen den første egentlige danske kortlægning af kræft og erhverv ( ), baseret på dødsattester blandt (mandlige) forsørgere inddelt i 6 hovederhverv. Formålet var, "at belyse hvilke grupper i Danmark, hvor kræft var hyppigst, og at drage de konklusioner der er mulige fra sådan undersøgelser." Det generelle billede fra undersøgelsen var, at beskæftigede indenfor landbruget havde en lav risiko for de fleste kræftformer, mens den største risiko findes inden for grupperne industri og transport. Dette var særlig udtalt for lungekræft. Clemmesen konkluderede: "Der er utvivlsomt en relation mellem erhverv og kræft" (Clemmesen 1941). Senere har Elsebeth Lynge udnyttet, at det via CPR-nummeret er muligt at koble erhvervsoplysninger fra Folketællingen (den 9. november 1970) med personer i Cancerregistret, og derved beregne relative risici for ansatte i forskellige brancher og jobkategorier sammenlignet med alle erhvervsaktive (Lynge and Thygesen 1988a; Lynge and Thygesen 1988b). Dette overvågningssystem er senest opdateret til 1987, og metoden anvendes tillige i de andre nordiske lande, hvorfor det er muligt at danne fælles-nordiske opgørelser (Andersen et al. 1999). Fortolkningen af undersøgelser, der er baseret på folketællingsdata, er imidlertid begrænset af, at erhvervsoplysningerne stammer fra dét job og den branche personen (tilfældigvis) var ansat i på dagen for folketællingen, og at der således ikke findes erhvervsoplysninger for perioden før eller efter denne dag. Endelig var Jørgen H. Olsen og Ole Møller Jensen de første der udnyttede, at alle lønmodtageres individuelle ansættelser på firmaniveau (tilbage til 1964) kan rekonstrueres fra registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), hvor alle lønmodtagere er obligatoriske medlemmer og kobles med Cancerregistret, således at erhvervsforløbet forud for kræftsygdom (i stedet for erhverv på en enkelt dag) kan udnyttes. Registerkobling omfattede ved etableringen midt i 1980'erne lønmodtagere med kræft diagnosticeret i perioden (Olsen and Jensen 1987). Det er en udbygning af dette system med kræfttilfælde til og med 1997 og med klassificering af erhverv i 49 branchegrupper, der er genstand for denne rapport. 9

13 3. Formål Det er formålet med nærværende undersøgelse, at kortlægge risikoen for hver af 51 kræftformer ( ) blandt danske lønmodtagere i relation til forudgående ansættelse ( ) i de i alt 49 branchegrupper som Arbejdstilsynet normalt anvender. 4. Materiale og metode Den samlede undersøgelse er opbygget som en serie af indbyrdes uafhængige casekontrol undersøgelser, som alle bygger på samme kobling af data fra Cancerregistret (kræftdiagnose mv.), CPR-registret (vitalstatus og jobbetegnelse) og ATP- registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (erhvervshistorie). Princippet i en case-kontrol undersøgelse er, at man sammenligner eksponeringsoplysninger (her ansættelse i bestemte brancher) for personer (case) med en bestemt sygdom (her hver af 51 kræftformer) med erhvervsoplysninger for en stikprøve af personer uden denne sygdom. Hvis case-personerne så i større eller mindre grad end kontrolpersonerne har været ansat i bestemte brancher, tolkes kræftformen som værende henholdsvis positivt ("øget relativ risiko") eller negativt ("nedsat relativ risiko") associeret med branchen. Personerne i stikprøven vælges så vidt muligt tilfældigt fra samme persongruppe hvorfra case kommer (her lønmodtagere), dog således, at kendte risikofaktorer (konfoundere) som alder, kalendertid og køn elimineres (Pearce et al. 1989a;Pearce et al. 1989b). En oversigt over variable i det koblede datamateriale fremgår af figur Undersøgelsespersoner Personer, der har været lønmodtagere, og som dermed har betalt obligatorisk bidrag til ATP-ordningen indgår i undersøgelsen (Olsen and Jensen 1987) Udvælgelse af case-grupper Alle personer, der i perioden fra 1. januar 1970 til 31. december 1997 have fået diagnosticeret kræft (case) blev udtrukket fra Cancerregistrets Edb-arkiv. I princippet er alle personer, der har fået diagnosticeret kræft i Danmark siden 1943 registreret i Cancerregistret med bl.a. personnummer, specifik kræftdiagnose (anatomisk og histologisk specificeret), 10

14 diagnosedato og -sted, grundlag for diagnose, udbredelse (f.eks. fjernmetastaser) og behandling (National Board of Health 1998). På basis af den anatomiske diagnose (ICD-7) blev case inddelt i 51 diagnosegrupper. Da vi blandt case imidlertid kun var interesseret i lønmodtagere, der opfyldte alderskriterierne for medlemskab af ATP-ordningen, blev personer som var født før 1. april 1897 og personer, der var under 16 år på diagnose tidspunktet ikke udtrukket. Ligeledes blev personer, der var over 84 år på diagnosetidspunktet ekskluderede. Figur 2 viser en oversigt over de tidsmæssige forhold for opfølgningsperioden i undersøgelsen. Endelig er tillige patienter, der aldrig har været medlem af ATP-ordningen (f.eks. permanent selvstændige erhvervsdrivende, studerende eller hjemmegående) forud for kræftdiagnosen ekskluderet. Det blev endvidere tilstræbt kun at medtage egentlige primære cancere. Derfor blev der kun udvalgt patienter, der var fri for tidligere kræft (dog ikke nonmelanom hudkræft) i perioden 1943 til 31. december Herved undgås, at der i undersøgelsen medtages case med tumorer, der reelt var metastaser (men ikke klassificeret som sådan), samt kræftsygdomme, der kan være et muligt resultat af behandlingen af en tidligere kræftsygdom med f.eks. cytostatika. Tabel 1 viser en samlet oversigt over antallet af potentielle case i undersøgelsen fordelt på køn, antallet der ekskluderes samt årsagen hertil, og det faktiske antal inkluderede personer. Antallet af potentielle og reelt inkluderede case fordelt på diagnose og køn fremgår af tabel Udvælgelse af kontrolpersoner Hver case er individuel matchet med en eller flere kontrolpersoner. I praksis er der for hver gruppe af kræftpatienter med en bestemt kræftform og samme køn, dannet en potentiel kontrolgruppe af i princippet tilfældige personer, der dog opfylder hvert af følgende kriterier: De har samme køn som case, er født i samme kalenderår, og er på samme dato som case-personen får stillet kræftdiagnosen i live og har på dette tidspunkt ikke tidligere selv haft kræft. Endvidere skal kontrolpersonen ligesom case have været lønmodtager (dvs. registreret med ansættelser i ATP-registret forud for case-personens diagnosedato). I praksis er kontrolgrupperne dannet ud fra én stor stikprøve på ca personer udtrukket tilfældigt fra CPR-registret, men med nogenlunde samme fordeling af fødselsår (1897 til 1980) og køn som hos kræftpatienterne. Efterfølgende er det så for hver enkel potentiel kontrol-person afprøvet om ovennævnte kriterier var opfyldt, hvorefter der blandt de tilbageblevne kandidater, der opfyldte samtlige kriterier blev foretaget lodtrækning (med tilbagelægning) 11

15 således, at et passende antal kontrolpersoner blev valgt til hver case-person. Antallet af valgte kontrolpersoner per case-person afhænger af det samlede antal case-personer for det pågældende køn. Det blev tilstræbt at summen af case- og kontrolpersoner for hvert køn udgjorde mindst ca for at opnå en optimale styrke af de statistiske analyser. Tabel 2 viser antallet af personer med hver af de valgte kræftformer og antallet af udtrukne kontrolpersoner per case, der varierer fra 1 (f.eks. lungekræft blandt både mænd og kvinder) til 370 (mycosis funguides blandt kvinder) Erhvervshistorie Erhvervsoplysninger i form af ansættelseshistorie på firmaniveau blev rekonstrueret for hver eneste person i både case- og kontrolgruppen ved hjælp af en Edb-styret kobling via personnummeret til ATP-registret. Der er obligatorisk medlemskab til ATP-ordningen, der blev oprettet den 1. april 1964, for alle lønmodtagere mellem 16 år og pensionsalder (indtil år; nu 65 år). Arbejdsgiveren indbetaler en gang i kvartalet et bidrag til personens konto i ATP, der dækker både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel af det lovbundne beløb. For hver ansættelsesforhold registreres lønmodtagerens 10-cifrede personnummer, arbejdsgiverens 8-cifrede SE-nummer, og den kalenderperiode i kvartalet, hvor lønmodtageren har været ansat. For både case og de matchede kontrolpersoner afskæres erhvervshistorien på case-personens diagnosedato Branchekodning Siden 1975 har Danmarks Statistik kodet alle virksomheder med hensyn til branchetilhørsforhold. Det er virksomhedens økonomiske hovedaktivitet, der er afgørende for den tildelte branchekode. Siden starten blev der som basis for kodningen benyttet en 5-cifret dansk udgave (Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode - DSE 77) (Danmarks Statistik 1989) af FN's 4-cifrede ISIC-kode (International Standard Industrial classification) (United Nations 1968). Begge kodesystemer (der i store træk er ens på de første fire cifre) er hierarkisk opbygget, og hvert ekstra ciffer angiver øget detaljeringsgrad. Danmarks statistik har, hvor det har været muligt, kodet virksomhederne på 5-ciffer niveau. De ca virksomheder, der var lukket i perioden mellem etablering af ATP-ordningen i 1964 og introduktionen af DSE til kodning af virksomhederne i 1975, blev senere i 1987 til brug for nærværende overvågningssystem forsøgt kodet til DSE af Danmarks Statistik på basis af 12

16 firmanavn. Ligeledes har der ved de to efterfølgende opdateringer af "ATPcancerregisterkoblingen" i alt været ca firmaer uden branchekodning. Disse firmaer er ligeledes forsøgt kodet til DSE på basis af firmanavnet. Af de i alt ca firmaer med ATP-oplysninger, har det ikke været muligt at kode ca. 15% heraf. I 1993 gik Danmarks Statistik endvidere over til at kode firmaer efter den Europæiske Unions klassifikationssystem "NACE" (Nomenclature générale des activités économique dans les communautés européens). DSE-koder for firmaer, der i 1993 stadigvæk var aktive, blev derfor konverteret til den særlige danske 6-cifrede udgave af NACE "Dansk Branchekode" (DB-93) (Danmarks Statistik 1992), mens nye firmaer alene blev kodet hertil. Da DB-93 indeholder et højere detaljeringsniveau end DSE-77 var vi nødsaget til at bibeholde DSE-77 til kodning af firmaer i ATP-Cancerregisterkoblingen, da det ikke ville være muligt at omkode nu lukkede firmaer til detaljeringsniveauet i DB-93. Firmaer, der ved de seneste opdateringer af ATP- Cancerregisterkoblingen alene var kodet til DB-93 blev derfor tilbagekodet til DSE-77. Da Arbejdstilsynets 49 branchekoder (AT-branchegrupper) er defineret på basis af grupperinger af brancher i DB-93, blev der på basis heraf foretaget en omkodning mellem DSE via DB-93 til AT. Imidlertid var der visse brede DSE-koder (f.eks. el-, gas-, varme- og vandforsyning, uspec. (40000), landtransport, uspecificeret (71100), hvilende selskaber (81090), eller reparation af biler, husholdningsmaskiner m.v. (95100) der ikke umiddelbart kunne placeres i "AT-systemet". Disse blev klassificeret i en særlig gruppe som "AT50" sammen med firmaer uden branchekode. Bilag 1 viser relationer mellem brancheklassificeringen i henholdsvis AT-branchegrupperingen, DB og DSE Stillingsbetegnelse De i undersøgelsen anvendte stillingsbetegnelser stammer fra selvangivelsen af indkomstskat eller flyttemeddelelser til folkeregistret m.v., og er ikke historiske, ligesom det ikke har været obligatorisk at oplyse den. CPR-registret indeholder således en selvvalgt "stillingstekst" for personer, der har valg at angive en sådan. Vi har på basis heraf kodet hver person til en af de i alt 438 forskellige stillingskoder, som Danmarks statistik tidligere benyttede. Kodningen er i praksis foretaget ved at kode hver af de i alt forskellige tekststrenge for samtlige ca case og kontroller, der fremkommer når man afskærer de i alt 34 mulige selvangivne karakterer til 12 karakterer. I nærværende rapport er stillingsbetegnelsen alene anvendt til klassificering af personerne i socialgrupper. 13

17 Socialgrupper Job-koderne blev endelig brugt til at klassificere case- og kontrolpersoner i 5 socialgrupper, i forhold til tilnærmede kriterier fra Socialforskningsinstituttet (Hansen 1984): I) top-funktionærer og alle akademikere, II) overordnede funktionærer, alle med mellemlang videregående uddannelse, III) funktionærer med få underordnede, IV) funktionærer uden underordnede og faglærte arbejdere, V) ufaglærte arbejdere, og endelig en gruppe, der ikke kunne klassificeres på baggrund af stillingsbetegnelsen eller hvis betegnelsen manglede Kræftformer associeret med tobaksrygning og alkoholindtagelse Ved tolkning af resultater for en række kræftformer bør man udover mulige arbejdsmiljøpåvirkninger være opmærksom på eventuel risikobidrag fra tobaksrygning og/eller alkohol indtagelse, der i nogen grad er forskellig fordelt i forskellige brancher i Danmark (Osler 1992b;Osler 1992a;Osler et al. 2001). Kræftformer, der ifølge International Agency for Research on Cancer er associeret med disse livsstilsfaktorer er angivet i figur 2 (International Agency for Research on Cancer 1986;International Agency for Research on Cancer 1988;International Agency for Research on Cancer 2002). og er endvidere anført med en særlig markering i tabel 4-1 til 4-50 ved de relevante kræftformer Dataanalyse. For hvert køn og for hver af de i alt 51 diagnosegrupper er risikoen ved ansættelse i hver af de 50 branchegrupper (inklusive gruppe 50, der især omfatter firmaer uden branchekode, og firmaer med DSE-koder, der ikke entydigt kunne oversættes til AT-koden) estimeret ved hjælp odds ratio (OR) på basis af betingede logistiske regressionsmodeller (Breslow and Day 1980). Der er ved beregning af OR taget hensyn til, at personerne for at regnes med til en given AT-branchegruppen skal have været ansat minimum et år i en eller flere virksomheder indenfor branchegruppen, samt at ansættelsen skal ligge minimum 10 år forud for diagnosen. OR er tillige justeret for socialgruppe og varigheden af den samlede forudgående periode som lønmodtager (tilbage til 1964). Endelig er der for hver OR beregnet 95% sikkerhedsgrænser (S.G.). PECAN-modulet i EPICURE er benyttet som statistikprogram til estimering af risici (Preston et al. 1996), mens SAS er benyttet til redigering af rådata. 14

18 5. Resultater og kommentarer På grund af undersøgelsens deskriptive karakter og resultaternes omfang falder det uden for denne rapports formål at give en detaljeret gennemgang af samtlige de fundne associationer mellem ansættelse i bestemte branchegrupper og øget risiko for specifikke kræftformer. Nedenstående er derfor en summarisk gennemgang af udvalgte hovedresultater. Tabellerne 4-1 til 4-50 angiver med hver af de 50 AT-branchegrupper (inklusive øvrige ) som indgange den relative risiko (OR) for hver af 51 kræftformer fordelt på henholdsvis mænd og kvinder. OR er angivet både justeret for alder og køn ( rå ), og som yderligere justeret for socialgruppe og healthy worker effekt ( ju ). Angivelsen af enten '+' eller '-' efter OR viser endvidere, at den pågældende OR er signifikant (p < 5%) henholdsvis øget eller nedsat. OR ju er tillige angivet med 95% sikkerhedsgrænser (S. G.). Det gælder for alle beregnede relative risici, at der er taget hensyn til minimum et års ansættelse indenfor branchegruppen mindst 10 år forud for kræftsygdommen. Endelig er der for kræftformer, der er veldokumenteret som relateret til tobaksrygning og/eller alkohol (International Agency for Research on Cancer 1986;International Agency for Research on Cancer 1988;International Agency for Research on Cancer 2002), angivet en særlig markering heraf i tabellerne. I alt er der 245 signifikant øget risici blandt mænd og 190 blandt kvinder, samt 121 signifikant formindskede risici blandt mænd og 55 tilsvarende blandt kvinder. Antallet af signifikante sammenhænge, såvel forøget som formindskede, varierer meget fra branchegruppe til branchegruppe. For mænd ansat indenfor branchegrupperne skibsværfter (AT-branchegruppe: 03), transport af passagerer (17), militær og politi (34), hotel og restauration (35), samt konserves og drikkevarer (39) er der i hver af branchegrupperne mindst ti kræftformer, der er signifikant øget. I alle de nævnte brancher er der en øget risiko for lungekræft, der er den hyppigste non-kutane kræftform for mænd i Danmark. Det er et generelt billede for mændene, at det især er indenfor industri, håndværk, hotel og restauration, samt persontransport, at der findes de fleste kræftformer med øget risiko, samt de højeste relative risici for specifikke kræftsygdomme. Omvendt findes der blandt ansatte inden for landbrug (AT-branchegruppe: 42), samt gartneri og skovbrug (43) henholdsvis 15 og 11 kræftformer (herunder lungekræft), hvor risikoen er signifikant mindre end for gennemsnittet. Indenfor disse to branchegrupper er der endvidere kun to kræftformer, der er signifikant øget. Andre område med mindre risici 15

19 end for gennemsnittet er indenfor fiskeri (AT-branchegruppe 49), undervisning og forskning (48), pleje og pasningsinstitutioner (45, 46), tekstil, beklædning og læder (24), samt ansatte ved praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.v. (47). Allerede for perioden blev der i en med nutidens øjne primitiv undersøgelse af erhverv og dødelighed af lungekræft blandt mandlige lønmodtagere fundet en relativ lav risiko indenfor landbruget, og de højeste risici fandtes indenfor industri, håndværk og transport (Clemmesen 1941). Disse ældre resultater, der afspejler effekten af påvirkninger i arbejdsmiljø og livsstil i begyndelsen af 1900-tallet skal ses i sammenhæng med, at tobaksrygning på den tid var relativ ualmindelig, og derfor kun har haft ringe indflydelse på den observerede øgede lungekræftrisiko (Clemmesen 1941). For kvindernes vedkommende er det de samme fire branchegrupper som for mænd (på nær skibsværfter), hvor der findes en øget risiko for mindst ti forskellige kræftformer, heriblandt lungekræft. Der er endvidere kun få kræftformer i de samme brancher, hvor risikoen er signifikant mindre end ventet. Endvidere findes de fleste øget risici indenfor jern- og metalindustri (AT-branchegruppe: 05), el- og elektronikindustri (07), papir-, og papvarer samt bogbinding (14), kemisk industri (24), medicinalvarer og farmaceutiske råvarer (25), rengøringsvirksomhed, vaskerier og renserier (32), svine- og kreaturslagterier (37), samt indenfor brød, tobak, chokolade og sukkervarer (40). Endelig er det kun indenfor kontor og administration (AT-branchegruppe 27), at der er mindst 10 kræftformer, hvor risikoen er signifikant mindre end for gennemsnittet. Samlet er mænd og kvinder ansat inden for hotel og restauration (35) det område, hvor kræftsygeligheden er størst i forhold til gennemsnittet for lønmodtagere i Danmark. Resultaterne er i tabel 5a (mænd) og 5b (kvinder) angivet med diagnosegruppe som indgang, og sorteret efter branchegruppe med voksende relativ risiko. For overskuelighedens skyld vises kun resultater for branchegrupper, hvor de ansatte har signifikant lavere eller højere risiko end forventet (gennemsnittet). Ved hjælp af disse tabeller kan det for en bestemt kræftform ses hvilke branchegrupper, der har henholdsvis den laveste og den højeste risiko, og dermed få et indblik i kontrasten i risiko mellem branchegrupperne. For nogle kræftformer, er der kun få branchegrupper, der afviger signifikant fra gennemsnittet. Eksempler herpå er relativt sjældne kræftformer som kræft i tyndtarmen, hvortil der ikke er veldokumenterede arbejdsrelaterede årsager (Kolstad et al. 1992), samt kræft i endometriet, hvor asbestudsættelse, der er begrænset til forholdsvis få branchegrupper, er en velkendt årsag (International Agency for Research on Cancer 1977). For andre kræftformer som f.eks. 16

20 lungekræft er der for både mænd og kvinder relativt mange branchegrupper, hvor risikoen er signifikant øget. Lungekræft er netop den kræftform, hvor der i den videnskabelige litteratur er rapporteret om flest sammenhænge mellem specifikke arbejdsmiljøpåvirkninger og en øget risiko for denne kræftform (Hansen et al. 1998). På den anden side er det ikke umiddelbart muligt i nærværende undersøgelse at adskille effekten af tobaksrygning i forhold til lungekræft, fordi der ikke foreligger individuelle data om tobaksrygning. Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og årsagerne hertil er dårligt kendte (Henderson et al. 1996). Indtil for ca. 10 år siden har denne kræftform endvidere sjældent været genstand for arbejdsmiljøundersøgelser (Blair et al. 1999;Pottern et al. 1994;Zahm et al. 1994;Zahm and Pottern 1995). Der er imidlertid for nyligt kommet mistanke om, at erhvervsmæssig udsættelse for polyaromatiskehydrocarboner (PAH), visse organiske opløsningsmidler, samt nat- og skiftearbejde er mulige årsager til brystkræft (Goldberg and Labreche 1996; Hansen 1999; Hansen 2000; Hansen 2001; Labreche and Goldberg 1997). Det er imidlertid ikke muligt på basis af nærværende undersøgelse, hvor inddelingen af lønmodtagere er sket i relativt brede grupper, at vurdere disse hypoteser yderligere. Dog er det bemærkelsesværdigt, at kvinder der er ansat indenfor færdiggørelsesarbejde (ATbranchegruppe 11, der bla. omfatter bygningsmalere), samt indenfor medicinalvarer, og farmaceutiske råvarer (26) har en henholdsvis 90% og 40% signifikant øget risiko for brystkræft. Begge branchegrupper er kendt for at have et relativt stort forbrug af organiske opløsningsmidler. Overordnet kan positive associationer mellem en given kræftform og ansættelsen i en bestemt branchegruppe med hensyn til fortsatte overvejelser inddeles i tre kategorier: 1) På forhånd kendte (klassiske) kausale sammenhænge, f.eks.: a) mænds arbejde med asbest til isoleringsformål (skibsværfter (AT-branchegruppe 03), isolering og installation (ATbranchegruppe 12), samt el- og varmeforsyning (AT-branchegruppe 04) og øget risici for lungekræft, samt mesotheliomer i bughinde og lungehinde (International Agency for Research on Cancer 1977); b) mænds øgede risiko for næse og bihulekræft efter ansættelse i træ- og møbelindustrien (AT-branchegruppe 20), samt indenfor murer-, snedker-, tømrerforretninger (AT-branchegruppe 10) (International Agency for Research on Cancer 1995); c) øget risiko for kræft i mundhule, svælg, strube og lever blandt ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen (AT-branchegruppe 35) (International Agency for Research on Cancer 17

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005

Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005 Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005 At-rapport 2-2006 Anmeldte arbejdsskader 2000-2005 Årsopgørelse 2005 Arbejdstilsynet, juni 2006 ISBN nr. 87-7534-576-5 Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau Indsatsen mod arbejdsulykker har i mange år særligt været rettet mod de situationer, hvor maskiner og tekniske hjælpemidler spiller

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 At-rapport 1 2004 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2003 ISBN nr. 87-7534-136-0 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100

Læs mere

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark 12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv FISKERIET ER EN AF DE BRANCHER, DER HAR FÆRREST ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER PGA. ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE. DET ER HELLER IKKE ET AF DE ERHVERV, DER HAR FLEST

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, september 2008 ISBN nr. 87-7534-586-2 Forord Anmeldte arbejdsbetingede

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina

Læs mere

Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen

Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Christina Funch Lassen Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher

Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher Baseret på Den nationale fødselskohorte Bedre sundhed for Mor og Barn af Jesper Bælum, Anette Kærgaard og Annette Dalsgaard Vilain Arbejds- og Miljømedicinsk

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Indhold - kapitel 7 7.1

Indhold - kapitel 7 7.1 Indhold - kapitel 7 7 TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE...7.2 7.1 DATAGRUNDLAG...7.3 7.2 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER...7.4 7.3 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER...7.7 7.4 TUNGE LØFT INKL. TUNGE

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004. Årsopgørelse 2004

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004. Årsopgørelse 2004 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004 Årsopgørelse 2004 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004 Årsopgørelse 2004 Arbejdstilsynet, november 2005 ISBN nr. 87-7534-570-6 FORORD Denne årsopgørelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006

Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006 Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006 At-rapport 1-2007 Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006 Arbejdstilsynet, august 2007 ISBN nr. 87-7534-580-3 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002 At-rapport 1 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2002 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2002 ISBN nr. 87-7534-113-1 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100

Læs mere