Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Transkript

1 Cykelregnskab

2 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering ved trafikale knudepunkter Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner Samlet overblik Cyklisterne mener Frederiksberg Kommune gennemfører i forbindelse med cykelregnskaberne en borgerundersøgelse om transportvaner og holdninger til forholdene for cyklister. Undersøgelsen i 2014 omfattede 467 respondenter, der har besvaret et online spørgeskema. Frederiksberg Kommune udsendte brev om undersøgelsen til 2656 borgere over 16 år udvalgt ved tilfældig stikprøve. Cykelregnskab 2014 Udarbejdet i samarbejde med Herudover har kommunen i januar 2015 afholdt tre fokusgruppeinterviews med cyklister indenfor temaerne: Børn på cykel, Cyklistadfærd og Ældre på cykel. 2 Layout: VEKSØ Mobility Fotos: Frederiksberg Kommune med mindre andet er angivet ved foto Frederiksberg Kommune, juni 2015

3 Indledning Frederiksberg Kommune begyndte i 2004 at indsamle og præsentere nøgletal for cykeltrafikken og undersøge cyklisternes tilfredshed med cykelforholdene. Cykelregnskab 2014 er det 5. i rækken. 1 Resultaterne i cykelregnskabet er sat i forhold til de målsætninger på området, som er fastlagt i Cykelpolitik En af målsætningerne i Cykelpolitik er, at minimum 40 % af alle borgernes ture foretages på cykel. Tallene viser en stigning i andelen af ture på cykel fra 29 % i 2012 til 33 % i Tallene viser desværre samtidig, at andelen af børn, som går eller cykler i daginstitution og skole, er faldende, samt at de ældres ture på cykel er faldende. Der er således behov for at målrette indsatsen for at øge andelen af cyklende borgere i alle aldre. De aktiviteter, som kommunen vil igangsætte for at nå målsætningerne i 2018, beskrives i Cykelhandlingsplan På cykelregnskabets første sider præsenteres de overordnede nøgletal for cykeltrafikken. Herefter er Cykelregnskab 2014 struktureret ud fra Cykelpolitik s 8 indsatsområder, og præsenterer nøgletal for hvert af indsatsområdets resultatmål. Bagerst i Cykelregnskab 2014 præsenteres status på samtlige resultatmål og udviklingen over år. Cykelpolitikkens 8 indsatsområder: 1. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 2. Cyklistadfærd 3. Børn på cykel 4. Ældre på cykel 5. Cykelparkering ved trafikale knudepunkter 6. Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner 7. Tværorganisatorisk samarbejde om cykelfremme De nøgletal, der ligger til grund for cykelregnskabet, kommer fra følgende kilder: 8. Dialog og kommunikation DTU Transports transportvaneundersøgelse Cyklisttællinger på udvalgte steder på Frederiksberg Uheldsdata for cyklister Holdningsundersøgelse blandt borgere på Frederiksberg om cykelforhold Resultater af fokusgruppeinterviews med cyklister Data vedrørende investeringer og cykelparkering. 1 Cykelregnskaberne er tidligere udkommet i 2004, , 2009 og

4 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg Cyklens andel af alle ture Cyklens andel af korte ture Målsætningen er, at minimum 40 % af alle borgernes ture foretages på cykel. Udviklingen går i den rigtige retning, da der siden 2012 er sket en stigning i andelen af ture på cykel fra 29 % til 33 %. Andelen af ture i bil og kollektiv trafik er faldet tilsvarende. Fordeling af alle ture Borgere på Frederiksberg % % 30% % 20% % 10% % 0 % 0% Målsætning Fordeling af alle ture 40% Borgere på Frederiksberg ,5 Kilde: DTU Transports transportvaneundersøgelse 0,4 Cyklens andel af borgernes korte ture under fem kilometer er steget fra 31 % i 2012 til 39 % i Der er derudover sket et lille fald i andelen af gåture og fald i korte ture i bil. Resultatmålet i 0,30 % Gang Cykel 0,20 % Personbil Fordeling af korte ture (under 5 km) Borgere på Frederiksberg Kilde: DTU Transports Resultatmål transportvaneundersøgelse 90% cykelpolitik om, at minimum 90 % af alle ture under 5 km foretages på cykel eller til fods, er ikke nået i 2014, idet andelen er 76 %. 40 % Fordeling af korte ture (under 5 km) Borgere på Frederiksberg går eller cykler 0,10 % Kollektiv Andet 0 % Gang Cykel Bil Kollek Andet Gang Cykel Kollektiv Bil Andet Gang Cykel Kollektiv Bil Andet 1 Kilde: DTU Transports transportvaneundersøgelse Udvikling i cykeltrafik Cyklisttællinger udvalgte steder Cyklisttællingerne for 2014 viser ligesom DTU Transports transportvaneundersøgelse, at der er sket en lille stigning i andelen af cyklister i forhold til tidligere år. Cyklisttællingerne foretages på samme tidspunkt hvert år, og det markante dyk i talte cyklister i 2013 skyldes voldsomt regnvejr, mens det var solskin og varmt i

5 74 % er tilfredse med Frederiksberg som cykelby 2 Målsætning 90% Mandag Torsdag 79 % af borgerne på Frederiksberg cykler mindst 1 gang om ugen 2 11 % af husstandene på Frederiksberg har en ladcykel 2 37 % af familierne på Frederiksberg har minimum 1 bil 3 Frederiksberg Kommune investerede i ,8 mio. kr. i cykelfremme Lidt over 3/4 af beløbet er investeret i anlæg af cykelstier. Investeringer i cykeltrafik i 2014 Kr. ekskl. moms Anlæg af cykelstier Udlægning af slidlag på cykelstier/bane Cykelstativer udskiftning og nyanlæg By og Pendlercykelsystem Information og kampagner Total Kilde: Holdningsundersøgelse Kilde: Danmarks Statistik 5

6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister God fremkommelighed for cyklister handler om at skabe et godt flow i trafikken for cyklister blandt andet gennem brede og godt vedligeholdte cykelstier og baner samt prioritering af cyklister i signalanlæg. Samtidig skal sikkerheden være i top, og cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken. Så tilfredse er cyklisterne med: 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 70% Resultatmål 90% Resultatmål 90% Resultatmål 90% 77% 77% 78% 76% 65% 65% 67% 69% 64% 65% 60% 58% 36% 73% 0 % Omfanget af cykelstier, baner og grønne ruter Fremkommeligheden Vedligeholdelse af cykelstier og baner (belægning, fejning og snerydning) Anlæg af cykelstier I 2014 var der cykelsti eller cykelbane ved 90 % af alle trafikveje. Målsætningen er 100 % i I 2014 blev der anlagt cykelsti på Hillerødgade og påbegyndt projektering af cykelstier på Kingosgade og Alhambravej, som indgår i den kommende supercykelsti Indre Ringrute. I 2014 investerede Frederiksberg Kommune 9 mio. kr. i anlæg og projektering af cykelstier og har i 2015 afsat 9,5 mio. kr. til anlæg af cykelstier. 55 % 60 % af cyklisterne er tilfredse med prioritering af cyklister i lyskryds. af cyklisterne føler sig trygge i trafikken. I 2012 var tallet 64% Resultatmål 80% Resultatmål 80% Der er sket en stigning i antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister i politiregistrerede cyklistuheld fra 24 i 2010 til 27 i ( ) Målet er en halvering i 2020 i forhold til Politiregistrerede cyklistuheld på Frederiksber Lettere ti Alvorligt Dræbte National Cykelstier Cykelbaner Den Grønne Sti Planlagte cykelstier Planlagte cykelbaner Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne 6 Dræbte National målsætning

7 Cyklistadfærd af cyklisterne mener, at cyklister Resultatmål af cyklisterne føler sig generet af andre cyklister. Dette er en 47 % 80% 66 % generelt udviser god og hensynsfuld adfærd i trafikken. stigning i forhold til tidligere år. Max Resultatmål 30% Travlhed og trængsel skaber dårlig adfærd Igen i år svarer cyklisterne i holdningsundersøgelsen, at andre cyklister er den største gene, når de cykler på Frederiksberg. 91 % af de cyklister, der føler sig generet af andre cyklister, svarer, at de føler sig generet af andre cyklisters adfærd. 70 % svarer derudover, at de føler sig generet af mængden og antallet af cyklister på veje og cykelstier. For bedre at forstå cyklistadfærden blev der i januar 2015 afholdt tre fokusgruppeinterviews med cyklister, der blandt andet omhandlede cyklistadfærd. Deltagerne pegede på, at Frederiksberg i stigende grad er karakteriseret ved kamp om pladsen, da der er mange, der skal dele pladsen på cykelstierne. Der var desuden bred enighed om, at mange cyklister er meget egoistiske og udelukkende tænker på, hvordan de selv kommer hurtigst fra A til B, og at der er behov for, at cyklister i højere grad tager hensyn til hinanden på cykelstierne, især til ældre og børn. Cyklisters overtrædelser af færdselsloven Når man spørger cyklisterne selv, er der få cyklister, der ofte eller jævnligt overtræder færdselsloven. Langt hovedparten af cyklisterne svarer, at de sjældent eller aldrig cykler uden lys, cykler på fortovet, cykler i fodgængerfelterne eller cykler over for rødt. Til gengæld er andelen af cyklister, der svarer, at de aldrig cykler til højre for rødt eller cykler mod ensretningen noget lavere. Disse lovovertrædelser foretager cyklisterne ifølge dem selv oftere. Overholder du færdselsloven? I fokusgruppeinterviewene blev cyklisterne spurgt om, hvornår og hvorfor de overtræder færdselsreglerne. Cyklisterne erkender, at de overtræder færdselsreglerne, men kun, når de selv vurderer, at det ikke er til gene for andre. De opfatter ikke det at cykle i fodgængerfeltet, at cykle til højre for rødt eller cykle over for rødt i et tomt lyskryds en sen aften som farligt, da de kun gør det, når de selv vurderer, at det er ufarligt og ikke er til gene for andre. Mange oplever dog, at andre cyklister laver overtrædelser, der er til gene for f.eks. bilister eller fodgængere mv. Ofte Jævnligt En gang i mellem Sjældent Aldrig Cykler du uden lys Cykler du uden lys? 7% 92% Cykler du på Cykler fortovet? du på fortovet 10% 87% Cykler Cykler du i du fodgængerfelterne? i 9% 13% 78% Cykler du over Cykler for du rødt? over for rødt 7% 88% Cykler du Cykler til højre du til for højre rødt? for rødt 22% 25% 54% Cykler du Cykler mod du ensretningen? mod ensretning 10% 19% 70% Ofte / Jævnligt Engang imellem Sjældent / Aldrig 7

8 Jeg synes generelt, at det er trygt at cykle med mine børn Dorte MunkPetersen Mor til tre børn på 8, 11 og 14 år Bor nær Aksel Møllers Have på Frederiksberg Hverdagstransporten hos Dorte, hendes kæreste og deres tre børn foregår til fods, cykel eller løbehjul og undtagelsesvis i bilen. Vi cykler, fordi det er nemmest, fordi det er sundt og giver motion og velvære, og fordi det bedst kan betale sig. Vi vil også gerne lære vores børn, at cykling er den naturlige transportform. De to ældste cykler i dag selv til skole, til fritidsaktiviteter mv. og har gjort det siden, de var 1011 år. Den yngste på 8 år får endnu ikke lov til at cykle uden voksenledsagelse. Vi har gjort meget ud af at lære vores børn at færdes sikkert i trafikken som cyklist. Jeg gør meget ud af at være et godt eksempel for mine børn i trafikken, dvs. at overholde færdselsreglerne, at vælge de trafiksikre ruter, og at lære børnene trafikoverblik og give dem kendskab til bilisternes blinde vinkler, og hvor lidt bilister kan se os i mørke. Efterhånden som de er blevet mere sikre cyklister, har de gradvist fået lov til at cykle mere og mere på egen hånd. Når Dorte cykler med sine børn vælger hun i det omfang, det er muligt, ruter, hvor der er cykelsti eller cykelbane, ruter hvor de fortrinsvis skal lave højresving fremfor venstresving og ruter, hvor der er sikre krydsninger af store veje i form af fodgængerfelter eller helleanlæg. Hun gør sig mange tanker om at vælge de bedste og sikreste ruter for sine børn og tager hellere en lille omvej end at skulle ud i potentielt farlige situationer. Jeg synes generelt, at det er trygt at cykle med mine børn. Naturligvis støder vi på utålmodige cyklister, der ikke tager hensyn, men overordnet set syntes jeg, at mine medcyklister er gode til at tage hensyn, når jeg cykler med børnene. 8

9 Der er behov for at vise det rette hensyn til ældre på cykelstien Hugo Vandet 80 år og medlem af Ældrerådet Bor på Peter Bangs Vej Hugo Vandet cykler dagligt på Frederiksberg og nyder at opleve byen på sine mange cykelture. De daglige cykelture er en vigtig del af hans aktive livsstil trods de 80 år. Og Hugo Vandet vil gerne motivere flere ældre til at cykle. Cyklen er en fantastisk måde at komme omkring på Frederiksberg. På cyklen kan jeg følge med i byens udvikling, og jeg kommer nemt i kontakt med andre mennesker. Jeg kan hurtigt stoppe op og nyde byen. Cyklen er fantastisk til at opleve byen f.eks. byens skulpturer og arkitektur. Jeg nyder at cykle ad Den Grønne Sti eller cykle en tur omkring Flintholm og opleve arkitekturen og følelsen af at være i en helt ny bydel. Hugo Vandet har dog også haft ubehagelige oplevelser på cykelstierne, En dag cyklede han ud af Finsensvej, hvor en cyklist i højt tempo slog ud efter ham, Denne oplevelse hører heldigvis til sjældenhederne, men ukvemsord fra andre cyklister oplever han ofte. Jeg cykler i et stille og roligt tempo og bliver ofte overhalet voldsomt af cykelryttere, der ikke tager hensyn til en ældre herre som mig. De hurtige cyklister råber også efter mig Trods dette har Hugo Vandet ikke tænkt sig at cykle mindre. Som repræsentant for de ældre borgere på Frederiksberg påpeger Hugo dog, at der er behov for en adfærds og holdningsændring blandt cyklister på Frederiksberg. Jeg nyder at cykle på Frederiksberg og opleve byens rum, men der er generelt behov for større hensyn til hinanden på cykelstierne. Og jeg oplever i særdeleshed, at der er behov for at vise det rette hensyn til ældre på cykelstien. 9

10 Børn på cykel Transport til vuggestue, børnehave og dagpleje Allerede når børn starter i daginstitution skal kimen til gode, sikre og sunde transportvaner lægges. Derfor har kommunen fokus på cykelleg i daginstitutioner og opfordrer forældre til at gå og cykle med deres børn til vuggestue, børnehave og dagpleje Transport til vuggestue/børnehave/dagpleje (Kilde: hioldningsundersøgelsen) De/vi går (inkl. klapvogn, løbehjul mv) De/vi cykler De bliver kørt i bil De/vi kører med bus De/vi kører med metro/stog Andet: Ved ikke Transportmiddel til vuggestue, børnehave og dagpleje Resultatmål 95% går eller cykler 32% 60% 6% Frederiksberg Kommune har et resultatmål om, at minimum 95 % af børn i 2018 går eller cykler til daginstitution. Andelen af børn, som går eller cykler til og fra daginstitution, er faldet fra 92 % i 2012 til 82 % i Der er derfor behov for fokus på, hvordan flere børn på Frederiksberg kommer i gang med at gå eller cykle til daginstitution % 49% 16% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Gang Cykel Kollektiv Bil Andet Transport til skole Resultatmålet er, at minimum 85 % af alle skoleelever går eller cykler til og fra skole i I 2014 er det 73 % af eleverne på Frederiksberg, der går eller cykler til skole 5. Sammenlignet med tal fra 2012 er der sket en stigning i andelen, som går og cykler i skole. Stigningen dækker over en stigning i andelen, som går og et fald i andelen, som cykler til og fra skole. Det generelle fald i andelen af cyklende elever skyldes delvis, at 0. klasserne cykler mindre. I 2013 var det 36 % af 0. klasserne, der cyklede i skole. I 2014 er tallet 30 %. Aksetitel Udvikling i transportmiddel til skole Optælling i 0.,4. og 7. klasse 2. onsdag i september Resultatmål Udvikling i transportmiddel til skole Optælling i 0., 4. og 7. klasserne 2. onsdag i september % går eller 0,5 50% cykler 0,45 0,4 40% 0,35 0,3 30% 0,25 0,2 20% 0,15 0,1 10% 0,05 0 0% Transportmiddel til skole forskellige aldersgrupper Optælling i klasserne anden onsdag i september Alle Alle Gang 7. klasse Cykel 7. klasse Kollektivt 4. klasse 4. klasse Bil 0. klasse 0. klasse Transportmiddel til skole forskellige klassetrin Optælling i klasserne 2. onsdag i september 2014 Gang Cykel Kollektiv Bil 42% 31% 5% 17% 37% 42% 9% 7% 51% 24% 6% 14% 38% 30% 1% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Gang Cykel Kollektiv Bil Gang Cykel Kollektiv Bil 4 Kilde: Holdningsundersøgelse blandt borgere på Frederiksberg om cykelforhold 2012 og Andelen af forældre med børn i daginstitution over årene er generelt lav, derfor er resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. 5 Kilde: Børns transport til skole 2014 og tidligere år optælling i 0., 4. og 7. klasse. 10

11 35 % af forældre med skolebørn føler sig trygge ved, at deres børn cykler (enten alene eller med en voksen). Trafikpolitikker på skoler Alle folkeskoler på Frederiksberg har en trafikpolitik. Der er pt. ingen af privatskolerne, som har en trafikpolitik. Fremadrettet skal folkeskolerne revidere deres trafikpolitik hvert andet år. Privatskolerne opfordres til også at udarbejde trafikpolitikker og revidere dem hvert andet år ligesom folkeskolerne. Resultatmål 90% Bilkaos om morgenen 53 % af forældrene med skolebørn på Frederiksberg er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen. Forældrene, som deltog i fokusgruppeinterviews, peger dog på, at det er meget utrygt lige foran skolerne. Årsagen til problemerne er andre forældre, som kører deres børn i skole i bil, og som pga. travlhed parkerer hasarderet og ulovligt lige foran skolerne på de arealer, hvor cyklende skolebørn ankommer til skole. Megafon og dialog med forældre På Søndermarkskolen fik færdselskontaktlærer Søren Konge en dag nok af, at det er de samme forældre som trods venlige, men bestemte anmodninger igen og igen parkerede foran skolen, og tog derfor andre midler i brug. Søren fandt en megafon frem og stillede sig foran skolen kl en helt almindelig skoledag. Alle forældre, som parkerede deres bil ulovligt lige foran skolen, fik en humoristisk kommentar med på vejen i megafonen. Den største effekt var, at de elever, som blev sat af et ulovligt sted, syntes, at det var meget pinligt. Aktionen kunne mærkes på antallet af ulovligt parkerede biler foran skolen i dagene derefter. 11

12 Ældre på cykel Visionen er, at Frederiksberg er byen, hvor det er attraktivt at cykle for borgere i alle aldre. Der er imidlertid sket et markant fald i andelen af ture på cykel blandt ældre samtidig med, at der er sket en stigning i andelen af ture i bil blandt ældre borgere. Andelen af ture på cykel er mere end halveret fra 17 % i 2012 til 8 % i Udvikling i ældres ture (6584år) % Udvikling i ældres ture (6584 år) (Kilde: DTU Transports transportvaneundersøgelse) % 40% 30% 20% Gang Cykel Personbil Kollektiv Andet 10% 0% Gang Cykel Kollektiv Bil Andet Ældres tilfredshed med cykelfaciliteter Omfanget af cykelstinettet og god vedligeholdelse er med til at skabe en større oplevelse af tryghed for cyklister. Der er derfor opstillet resultatmål omhandlende ældre cyklisters tilfredshed med omfanget af cykelstinettet og vedligeholdelsen. Som det fremgår af data nedenfor, er der sket en stigning i ældres tilfredshed med omfanget af cykelstinettet og vedligeholdelsen, men der er stadig et stykke op til resultatmålene. Ældres tilfredshed med omfanget af cykelstinettet 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 55% Ældres tilfredshed med Vedligeholdelsen af cykelstinettet Resultatmål 90% Resultatmål 90% 72% 74% 71% 63% 66% 0 % Ældres tilfredshed med omfanget af cykelstinettet og vedligeholdelsen ligger på niveau med alle cyklisters tilfredshed. 6 Andelen af ældre respondenter i DTU Transports Transportvaneundersøgelse over årene er generelt lav, derfor er resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. 7 Kilde: DTU Transports transportvaneundersøgelse 12

13 8 % af de ældres ture foretages på cykel i Resultatmål 20% Ældres oplevede sikkerhed og tryghed i trafikken Fokusgruppeinterview med ældre cyklister har vist, at den største barriere for at fastholde ældre på cyklen og få flere ældre til at cykle, er ældres frygt for at færdes i trafikken, fordi der er trængsel og høj hastighed på cykelstierne. Resultatmålet er, at mindst 80 % af de ældre cyklister føler sig sikre og trygge ved at cykle. Holdningsundersøgelsen viser, at 53 % af de ældre cyklister føler sig sikre og trygge i trafikken. Det er lidt lavere end andelen af alle cyklister. Sammenlignet med tidligere undersøgelser er der dog sket en stigning i andelen af ældre cyklister, der føler sig sikre og trygge i trafikken. 13

14 Cykelparkering ved trafikale knudepunkter Enhver cykeltur ender med en parkeret cykel, og cykelstativer er derfor et vigtigt element i en by med mange cyklister. Holdningsundersøgelsen viser, at 25 % af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ på Frederiksberg generelt. 21 % er tilfredse eller meget tilfredse med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ ved trafikale knudepunkter. Resultatmålet i Cykelpolitik er, at mindst 90 % af cyklisterne skal være tilfredse hermed. Cyklisterne er mere tilfredse med standarden af cykelstativerne end muligheden for at finde et ledigt stativ. 53 % af cyklisterne svarer således, at de er tilfredse eller meget tilfredse med standarden af cykelstativerne på Frederiksberg. Tilfredshed med cykelparkeringsfaciliteter på Frederiksberg 9% 30% 8% 53% Tilfreds og meget 4% tilfreds hverken tilfreds 43% eller utilfreds utilfreds eller meget utilfreds Ved ikke 21% 32% Tilfreds og meget 3% tilfreds 33% hverken tilfreds eller utilfreds utilfreds eller meget utilfreds Ved ikke 39% 25% Tilfreds tilfreds hverken eller uti utilfreds meget u Ved ikke Standarden af cykelstativerne generelt Mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ ved trafikale knudepunkter Mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ generelt Tilfreds / Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds / Meget utilfreds Ved ikke I 2016 er der afsat 1,4 mio. kr. til at opsætte cykelstativer på offentlige arealer. 14

15 Oprydning flere gange årligt At sikre flere cykelparkeringspladser handler ikke kun om at opstille nye cykelstativer. Det handler også om oprydning. Derfor gennemfører Frederiksberg Kommune flere gange årligt oprydning i parkerede cykler ved trafikale knudepunkter og vurderer løbende, om der er behov for at udvide antallet af steder, hvor kommunen rydder op i cyklerne. I 2014 blev knap cykler markeret med henblik på oprydning. Kun 537 af cyklerne var ikke i brug og blev derfor fjernet. 15

16 Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner Flere pendlerture og indkøbsture skal foregå på cykel Fremadrettet skal flere ture til arbejde og uddannelse samt ture i forbindelse med indkøb foregå på cykel. 56 % af ture til arbejde og uddannelse foretages i 2014 på cykel, mens 9 % foretages til fods og 21 % i bil. Resultatmålet i 2018 er, at andelen af ture til arbejde og uddannelse foretaget til fods og cykel øges til 70 %, mens andelen af bilture reduceres til maks. 15 % 57 % af indkøbsture i 2014 foretages til fods eller på cykel, mens 31 % af indkøbsture foretages i bil. Målet er, at dette i 2018 stiger, således at minimum 75 % af indkøbsturene foregår til fods eller på cykel, og maks. 25 % er bilture. dkøb dkøb nelse Fordeling af ture Indkøb Fordeling af ture 2014 Fordeling af ture % 27% 31% 11% Arbejde og uddannelse nelse 9% 56% 21% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gang Cykel Kollektiv Bil Andet Gang Cykel 25 % Personbil Gang Kollektiv Cykel Andet Personbil 27 % Kollektiv Andet af cyklisterne er tilfredse med cykelparkeringsfaciliteter ved handelsgader og omkring supermarkeder 1 af cyklisterne er tilfredse med cykelparkeringsfaciliteterne omkring uddannelsesinstitutioner. Resultatmål 90% Resultatmål 80% Arbejdsgruppe om bedre forhold for cyklister I 2015 etableres en arbejdsgruppe, som skal samarbejde om at forbedre forholdene for cyklister omkring uddannelsesinstitutioner, større arbejdspladser og detailhandlen. I arbejdsgruppen inviteres Frederiksberg erhvervs og handelsforening, Frederiksberg Centret, CBS, KU SUND og KU SCIENCE og ungdomsuddannelsesinstitutioner. 8 Kilde: DTU Transports transportvaneundersøgelse 16

17 Behov for øget informations og kommunikationsindsats Mindst 80 % af cyklisterne skal i 2018 være tilfredse med Frederiksberg Kommunes information om cykelforhold. Andelen af cyklister, som er tilfredse med Frederiksberg Kommunes information om cykelstier, cykelstativer og andre cykelforhold, er faldet fra 39 % i 2012 til 26 % i Tværorganisatorisk cykelfremmefaggruppe Frederiksberg Kommune er i gang med at nedsætte en tværorganisatorisk arbejdsgruppe, som skal stå for koordinering af kommunens cykeltiltag. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Sundheds og Omsorgsafdelingen, HRafdelingen, Skoleafdelingen, Dagtilbudsafdelingen, Kultur og Fritidsafdelingen, Erhvervskonsulenten i ledelsesstaben, Bygge, Plan og Miljø samt Vej og Park. Bredt samarbejde om cykelfremme I Cykelpolitik er der et resultatmål om, at projektledelse af konkrete aktiviteter i cykelhandlingsplanen skal fordeles på øvrige afdelinger og områder, så minimum 10 cykelfremmeaktiviteter og projekter projektledes udenfor Vej og Park. 17

18 Samlet overblik Indsatsområde & Resultatmål Overordnede målsætninger Tilfredshed med Frederiksberg som cykelvenlig by Andel af alle ture på cykel Andel af ture under fem km på cykel eller til fods Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklisters tilfredshed med omfanget af cykelstinettet Cyklisters tilfredshed med prioriteringen af cyklister i lyskryds Cyklisters tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister Cyklisters tilfredshed med fremkommeligheden Andel af cyklisterne på Frederiksberg, der føler sig trygge i trafikken Belægningen på cykelstinettet har karakteren god Indsatsområde 2: Cyklistadfærd Andel af cyklisterne, der føler sig generet af øvrige cyklister i trafikken Cyklisterne mener, at der er en god og hensynsfuld cyklistadfærd på Frederiksberg Flere cyklister overholder efter eget udsagn færdselsloven Indsatsområde 3: Børn på cykel Børn i daginstitution går eller cykler til og fra daginstitution sammen med deres forældre Skoleelever går eller cykler til og fra skole sammen med en voksen eller alene, hvis de er over 12 år Forældrene på Frederiksberg føler sig trygge ved, at deres børn cykler på Frederiksberg (enten alene eller med en voksen) Forældrene på Frederiksberg er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Daginstitutioner på Frederiksberg gennemfører hvert år aktiviteter med fokus på cykelleg Frederiksberg Kommune samarbejder med idræts/fritidsforeninger om at få flere børn til at cykle eller gå til og fra fritidsaktiviteter og sport Alle skoler på Frederiksberg har en opdateret trafikpolitik, som revideres hvert 2. år Indsatsområde 4: Ældre på cykel Ældres ture foretages på cykel De ældre cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet De ældre cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner De ældre cyklister føler sig trygge i trafikken Indsatsområde 5: Cykelparkering ved trafikale knudepunkter Cyklisterne er tilfredse med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ ved trafikale knudepunkter Cyklisterne er tilfredse med standarden af cykelparkeringsfaciliteter ved trafikale knudepunkter Bycykelbrugerne (eller cyklisterne) er tilfredse med adgangen/tilgængeligheden til by og pendlercykler ved trafikale knudepunkter Indsatsområde 6: Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner Cyklisterne er tilfredse med cykelparkeringsfaciliteterne omkring uddannelsesinstitutioner Cyklisterne er tilfredse med cykelparkeringsfaciliteterne på handelsgader og omkring supermarkeder Andelen af ture til fods og på cykel med indkøbsformål øges Andelen af ture i bil med indkøbsformål reduceres Flere ture til og fra arbejde og uddannelse foretages til fods eller på cykel Bilture til og fra arbejde og uddannelse reduceres Større arbejdspladser i kommunen er blevet certificeret som cykelvenlige arbejdspladser Arbejdsgruppe, som skal samarbejde om at forbedre forholdene for cyklister omkring uddannelsesinstitutioner, større arbejdspladser og detailhandlen Indsatsområde 7: Tværorganisatorisk samarbejde om cykelfremme Projektledelse af konkrete tiltag er fordelt på øvrige afdelinger/områder udenfor Vej og Parkafdelingen Etablering af intern tværorganisatorisk cykelfremmefaggruppe, som mødes 4 gange årligt Indsatsområde 8: Dialog og kommunikation Cyklisterne er tilfredse med Frederiksberg Kommunes information 18

19 Resultatmål % 30% 48% 34% 77% 65% 34% 81% 78% 29% 71% 74% 33% 76% Minimum 90 % Minimum 40 % Minimum 90 % 70% 65% 65% 67% 60% 36% 44 67% 43% 66% 58% 33 64% 48% 76% 68% 23 76% 64% 90% 76% 55% 74% 27 79% 60% Afventer Minimum 90 % Minimum 80 % Mindst 90 % Max 12 Minimum 90 % Mindst 80 % Mindst 98 % 65% 61% 63% 66% 47% 49 % overholder færdselsloven i gennemsnit Mindre end 30 % Mindst 80 % Mindst 25 % flere 71% 68% 37% 76% 43% 73% 60% 90 % folkeskoler 82% 73% 34% 53% Alle folkeskoler Minimum 95 % Minimum 85 % Mindst 90 % Mindst 90 % Alle Mindst 10 Alle skoler 12% 55% 63% 35% 17% 72% 66% 55% 8% 74% 71% 53% Mindst 20 % Mindst 90 % Mindst 90 % Mindst 80 % 21% 11% Mindst 90 % Mindst 90 % Mindst 90 % 81% 17% 63% 34% 56% 23% 27% 25% 57% 31% 64% 21% Minimum 80 % Minimum 90 % Minimum 75% Max 25 % Minimum 70% max 15 % Minimum 10 I gang I gang Minimum 10 projekter 4 gange årligt 31% 29% 39% 27% Mindst 80 % : Data ikke indsamlet i det pågældende år 19

20 Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Vej og Park Rådhuset Smallegade Frederiksberg vejogpark@frederiksberg.dk 20