Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling"

Transkript

1 Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling

2 Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 2013 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN Foto: Shutterstock

4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Indledning Formål Baggrund og andre undersøgelser på området Begrebsafklaring Design og metode Organisering og bemanding Sparring med eksperter og høring Rapportens opbygning 16 3 Læreres og pædagogers kompetenceudvikling indhold, form og omfang Pædagogiske temaer og metoder præger billedet Kurser og pædagogiske dage er de mest udbredte tilrettelæggelsesformer Pædagoger deltager i højere grad end lærere i længerevarende kurser Får lærere og pædagoger den fornødne kompetenceudvikling? Kollektivisering af kompetenceudvikling Kollektive og individuelle indsatser kan noget forskelligt 25 4 Kommunernes rolle i institutionernes kompetenceudvikling Kommunen styrer meget, men det giver mening Den kommunale styring varierer i omfang Kan- og skal-kurser 31

5 4.2 Institutionerne er tilfredse med omfanget af styring Institutionernes besyv i kommunale strategier om kompetenceudvikling Skoler inddrages i højere grad end dagtilbud Styringens betydning for anvendelsen af kompetenceudvikling 38 5 Ledernes handlerum Institutionernes egne planer for kompetenceudvikling Den strategiske leder Eksempler fra praksis Den kommunale bestyrer Eksempler fra praksis Ad hoc-navigatøren Eksempler fra praksis Ressourcepersoner Opsamling 53 6 Anvendelse af kompetenceudvikling og institutionernes udbytte Lærere og pædagoger anvender deres nye kompetencer Refleksion og nye arbejdsmåder Strategisk arbejde med anvendelse af kompetenceudvikling Inddragelse og medejerskab Motivation og forventninger Rum for anvendelse Opfølgning på indsatserne 70 7 Litteratur 75 Appendiks Appendiks A: Projektbeskrivelse: Efteruddannelse af lærere og pædagoger 77 Appendiks B: Projektets metoder og metodiske overvejelser 81

6 Forord Lærere og pædagoger arbejder i et holdningsfyldt farvand. Der er mange forventninger til, hvad de som fagprofessionelle skal kunne, og vilkårene for deres arbejde ændrer sig løbende i takt med ny viden og nye politiske målsætninger. For at kunne honorere de mange nationale og kommunale krav, der stilles til skoler og dagtilbud, må skole- og dagtilbudsledere sørge for, at medarbejdernes kompetencer kontinuerligt opdateres og udvikles. Denne rapport beskæftiger sig med, hvordan ledere arbejder strategisk med kompetenceudvikling, og hvordan de udfylder og håndterer ledelsesrummet mellem den kommunale forvaltning og medarbejderne. Vi håber, at rapporten vil inspirere skole- og dagtilbudsledere samt kompetenceudviklingsansvarlige i landets kommunale forvaltninger i det fremadrettede arbejde med at gøre læreres og pædagogers kompetenceudvikling så menings- og virkningsfuld som muligt. Agi Csonka Direktør for EVA Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 5

7

8 1 Resume Læreres og pædagogers arbejde er i konstant udvikling. Nye udfordringer og nye krav medfører, at arbejdets indhold og de forventninger, der stilles til lærere og pædagoger fra institutionslederes side og fra politisk hold, ændrer sig fra år til år. Når arbejdets vilkår ændrer sig, er lærere og pædagoger nødt til at udvikle og opdatere deres kompetencer. Hvis den enkelte medarbejder og institution skal kunne leve op til de politiske målsætninger, er kompetenceudvikling derfor helt afgørende. Denne rapport belyser, hvordan skole- og dagtilbudsledere i spektret mellem kommunens krav og medarbejdernes behov tilrettelægger og implementerer kompetenceudvikling. Samtidig diskuteres det, hvordan og i hvilket omfang ledere understøtter, at medarbejdernes nye kompetencer bringes i spil, og endelig rummer rapporten en række bud på, hvordan den strategiske tilgang til kompetenceudviklingsindsatsen kan styrkes. Hovedresultater Undersøgelsen viser, at det er en delikat ledelsesmæssig udfordring at balancere mellem kommunalt bestemte kompetenceudviklingsindsatser og de lokale behov for (kompetence)udvikling i institutionerne ikke mindst, når begrænset tid og økonomi er et rammevilkår. Undersøgelsen viser tre forskellige tilgange til at vægte disse forhold: Strategiske ledere arbejder meget strategisk med at få det kommunale niveau og medarbejderniveauet til at mødes. Kommunale bestyrere har primært fokus på at opfylde de kommunale krav, som de ikke ser grund til at udfordre. Ad hoc-navigatører løser kompetenceudviklingsbehov hen ad vejen og har ikke formuleret nogen plan for institutionsudvikling. Kommunens styring giver mening Samlet set viser analysen, at lederne oplever det nuværende omfang af den kommunale styring af kompetenceudviklingsindsatserne som forholdsvis omfattende, men passende. Omkring 70 % af både skole- og dagtilbudslederne vurderer, at kommunen i høj grad eller i nogen grad styrer ind- Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 7

9 holdet af læreres og pædagogers kompetenceudvikling. Samtidig vurderer henholdsvis 78 % af skolelederne og 70 % af dagtilbudslederne, at kommunens styring er passende. Det interessante i den sammenhæng er, at lige meget om man som leder oplever, at kommunen indholdsstyrer rigtig meget eller rigtig lidt, er man tilfreds med omfanget af den styring, der finder sted. Kommunernes måde at styre på varierer, fx med hensyn til, hvor meget de inddrager skole- og dagtilbudsledere i de kommunale strategier for og beslutningsprocesser omkring kompetenceudvikling. Men de fleste ledere oplever ikke ufravigelige krav fra kommunerne: Ca. to tredjedele af lederne oplever sjældent eller aldrig, at kommunen stiller krav om, at medarbejderne skal deltage i specifikke kurser. Derimod udmønter styringen sig ifølge skole- og dagtilbudslederne i høj grad eller i nogen grad igennem kommunale indsatsområder inden for skole- og dagtilbudspolitikken (fx inklusion, bevægelse, sundhed og trivsel), der er bestemmende for kompetenceudviklingens temaer. Nye kompetencer anvendes, men der er plads til forbedring Mange lærere og pædagoger anvender det, de lærer i forbindelse med kompetenceudvikling. 38 % af lærerne og 53 % af pædagogerne mener, at de i høj grad kan anvende det, de har lært i forbindelse med deres seneste kompetenceudvikling. 41 % af lærerne og 38 % af pædagogerne mener, at det i nogen grad er tilfældet. Der er imidlertid en betydningsfuld forskel på, om man bruger nye kompetencer i høj grad eller i nogen grad, og når 21 % af lærerne og 9 % af pædagogerne oplever, at de i mindre grad eller slet ikke anvender det, de har lært, tyder det samlet set på, at der er plads til forbedring. Undersøgelsen viser, at såvel medarbejdere som ledere oplever, at kollektive tiltag prioriteres i disse år, og at det samtidig betyder, at individuelle kurser med personlig udvikling og faglig opdatering for øje står i skyggen. To ud af fem skole- og dagtilbudsledere prioriterer at bruge alle eller de fleste midler på kollektiv kompetenceudvikling. Omtrent lige så mange ledere bruger lige mange midler på henholdsvis kollektiv og individuel kompetenceudvikling, mens langt færre skole- og dagtilbudsledere svarer, at de prioriterer at bruge alle eller de fleste midler på individuel kompetenceudvikling. Interviewene viser, at ledere, lærere og pædagoger er meget nuancerede i deres forståelse af, hvad henholdsvis kollektiv og individuel kompetenceudvikling kan bidrage med. Både kollektive og individuelle tiltag er brugbare og virkningsfulde, men til forskellige formål. En strategisk tilgang til kompetenceudvikling Undersøgelsen viser, at skole- og dagtilbudsledere griber opgaven med at afdække medarbejdernes behov for kompetenceudvikling meget forskelligt an, ligesom deres planlægning af og opfølgning på indsatserne varierer. Der er stor forskel på, hvor systematisk og strategisk lederne tænker, når det gælder den samlede kompetenceudviklingsindsats på deres institution mange 8 Danmarks Evalueringsinstitut

10 benytter ikke medarbejderudviklingssamtaler (MUS) til at afdække kompetencebehov, og mange har ikke en plan for kompetenceudvikling, men en mere ad hoc-præget tilgang til det. Når behov for kompetenceudvikling skal afdækkes, angiver kun godt en femtedel af skolelederne og godt en fjerdedel af dagtilbudslederne, at de bruger MUS. Omtrent lige så mange afdækker behovet gennem løbende dialog med medarbejderne. Derudover afdækker lederne i mindre, men varierende grad behov via teamudviklingssamtaler (TUS), fælles kompetenceafklaring, observationer og i skolesammenhæng desuden ved skemalægning og ved hjælp af evaluerings- og undersøgelsesresultater (forældretilfredshedsmålinger mv.). Langtfra alle skole- og dagtilbudsledere har en plan for medarbejdernes kompetenceudvikling. Og hvis lederne har en plan, er den ikke nødvendigvis skriftlig. Omtrent halvdelen af dagtilbudslederne og godt og vel en fjerdedel af skolelederne angiver, at de ikke har en plan, men i stedet løbende tager stilling til kompetenceudvikling af medarbejderne. Kombinationen af undersøgelsens spørgeskemadata og interviewmateriale og forskning i transfer (at overføre noget lært fra én sammenhæng til en anden) giver mulighed for at belyse, hvilke faktorer der ser ud til at have betydning for, i hvilken grad kompetenceudvikling bliver bragt i anvendelse og dermed giver institutionerne det største udbytte af indsatserne: Medarbejdernes inddragelse i beslutninger om deres kompetenceudvikling, blandt andet med henblik på medejerskab, ser ud til at have betydning for, om de efterfølgende anvender det lærte. Det at sætte mål for og italesætte forventninger til, hvad kompetenceudviklingen skal bidrage med, ser ud til at øge motivationen for efterfølgende at anvende de nye kompetencer. Det, at der på skolen eller i dagtilbuddet skabes rum for at anvende det, man har lært hvad angår både tid og kollegial modtagelighed (et såkaldt transferklima) understøtter tilsyneladende anvendelsen. Ledelsesmæssig opfølgning i form af systematisk opmærksomhed på, hvad indsatsen kan bidrage med, og hvad medarbejderen kan gøre anderledes nu end før, har betydning for om nye kompetencer bliver anvendt. Øvrige resultater Undersøgelsen viser desuden, at: Læreres og pædagogers kompetenceudvikling primært finder sted inden for pædagogiske temaer og pædagogisk-metodiske tilgange Knap halvdelen af lærerne og knap en tredjedel af pædagogerne vurderer, at de ikke får den kompetenceudvikling, de har brug for for at kunne løse deres opgaver Skolelederne i højere grad end dagtilbudslederne oplever at være inddraget i kommunens planlægning af kompetenceudvikling Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 9

11 Pædagogerne i højere grad end lærerne vurderer, at de har indflydelse på deres kompetenceudvikling Pædagoger videndeler i højere grad end lærere Dagtilbudsledere i højere grad end skoleledere understøtter, at medarbejderne videndeler. Datagrundlag Rapporten bygger følgende datakilder: National spørgeskemaundersøgelse blandt skole- og dagtilbudsledere National spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i folkeskolen og pædagoger i kommunale dagtilbud (vuggestuer, børnehaver, SFO er og fritidshjem) Interview med skoleledere, lærere og ressourcepersoner på tre folkeskoler samt interview med dagtilbudsledere, pædagoger og pædagoger med særlige funktioner i tre dagtilbud Interview med seks kommunale kompetenceudviklingsansvarlige fra hver deres kommune. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 2 Indledning Denne rapport beskæftiger sig med læreres og pædagogers kompetenceudvikling og fokuserer på, hvordan kompetenceudviklingen bliver besluttet, planlagt og anvendt. Lærere og pædagoger bliver løbende stillet over for nye opgaver, eller der bliver stillet krav til, at de løser deres opgaver bedre. Inden for de sidste år er der fx i forbindelse med indførelsen af pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet kommet mere fokus på læring og sprog i daginstitutionerne, og i folkeskolen er der fx øget fokus på undervisningsdifferentiering, it og læsning. Den største udfordring for begge områder er i øjeblikket ambitionen om at inkludere alle børn. Det er altså helt centralt som lærer eller pædagog løbende at udvikle og opdatere sine kompetencer og færdigheder og sin viden. Kompetenceudvikling bliver derfor et vigtigt redskab for skole- og dagtilbudsledere, hvis den enkelte institution skal kunne leve op til de politiske målsætninger. Lærere og pædagoger har det til fælles, at de er kommunalt ansatte, men primært har et institutionelt tilhørsforhold. De arbejder i en lokal kontekst, men er del af en større kommunal sammenhæng. Lærere og pædagoger har også det til fælles, at de er professionsuddannede og har et særligt fagligt ståsted og dermed en professionel praksis. Den formelle, parlamentariske styringskæde for målene på områderne kan betragtes ud fra vandfaldsmodellen: Staten fastlægger overordnede mål via lovgivning og politiske målsætninger. Inden for denne ramme udvikler kommunerne en politik, som skoler og dagtilbud skal arbejde inden for. Det italesættes ofte som børne- og ungestrategier eller indsatsområder. Mange kommuner er opmærksomme på, at nye politiske målsætninger kan afføde omfattende behov for kompetenceudvikling i alle kommunens institutioner. Den kommunale politik indeholder derfor ofte ikke blot målsætninger for områderne, men også redskaber (kompetenceudviklingsforløb) til at nå målene. Skolernes og dagtilbuddenes opgave bliver derfor at finde rum til både at implementere kommunale kompetenceudviklingsforløb, som er affødt af kommunernes indsatsområder, og samtidig at Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 11

13 tage hensyn til kompetenceudviklingsbehov, som udspringer af individuelle og specifikke institutionelle behov. Denne dobbeltopgave stiller store krav til ledelse og styring. Det betyder reelt, at skole- og dagtilbudslederne skal balancere mellem at agere som ansatte i den kommunale forvaltning, der styrer læreres og pædagogers kompetenceudvikling stramt, og som lokale ledere, der kan motivere lærerne og pædagogerne til at tage medejerskab til og anvende kompetenceudviklingen. 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan skole- og dagtilbudsledere planlægger læreres og pædagogers kompetenceudvikling i feltet mellem kommunale krav, institutionelle udfordringer og individuelle kompetenceudviklingsbehov og efterfølgende understøtter, at den bringes i anvendelse. EVA har operationaliseret dette overordnede fokus i to delformål: På den ene side ser vi på, hvordan kommunerne arbejder strategisk med læreres og pædagogers kompetenceudvikling, og på, hvordan skoler og dagtilbud er involveret i dette arbejde. På den anden side undersøger vi, om og hvordan skole- og dagtilbudsledere arbejder strategisk med at fremme anvendelsen af læreres og pædagogers kompetenceudvikling Baggrund og andre undersøgelser på området Spørgsmålet om anvendelsen af læreres og pædagogers kompetenceudvikling er på forskellig vis blevet undersøgt i tidligere udgivelser 1. Navnlig tre undersøgelser inden for feltet er relevante. En ph.d.-afhandling fra 2011 viser eksempler på, at kommunerne spiller en væsentlig rolle i pædagogers efteruddannelse, men at pædagogerne har svært ved at se meningen med den kompetenceudvikling, som kommunerne initierer 2. En nyere undersøgelse peger på, at den kommunale styring af pædagogers kompetenceudvikling blandt andet betyder, at pædagogerne kan opleve, at kompetenceudviklingen i hele institutionen prioriteres over den enkeltes kompetenceudvikling, og at kommunens styring ikke er meningsfuld, men derimod forstyrrende, i forhold til institutionernes egen planlægning 3. 1 Nørregaard-Nielsen, E. (2006), Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (2009), Undervisningsministeriet, KL og professionshøjskolerne (2010), Kornerup, I. (2011), Ahrenkiel, A. et al. (2012). 2 Kornerup, I. (2011). 3 Ahrenkiel, A. et al. (2012), s Danmarks Evalueringsinstitut

14 Endelig er det relevant at kommentere et par resultater fra TALIS 4 (Teaching And Learning International Survey) fra 2009, som er OECD s internationale undersøgelse af undervisning og læring i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Her fremgår det, at en fjerdedel af de danske lærere ikke har deltaget i nogen form for opkvalificering de seneste 18 måneder, hvilket i forhold til de øvrige TALIS-lande er et stort antal. Det fremgår desuden af TALIS, at danske folkeskoler har stor autonomi, hvad angår allokering af økonomiske midler til lærernes faglige udvikling. Denne rapport bekræfter nogle af disse undersøgelsers resultater, men som det fremgår af det følgende, nuancerer, supplerer og udfordrer rapporten dem også. 2.2 Begrebsafklaring For at gøre rapporten mere læsevenlig refererer vi nogle steder under ét til skoler og dagtilbud som institutioner. Vi bruger ordet ledere som samlebetegnelse for både skole- og dagtilbudsledere, og vi refererer samlet til lærere og pædagoger som medarbejdere. Undersøgelsen opererer desuden med en bred definition af kompetenceudvikling, nemlig: kompetenceudviklingsaktiviteter, som den enkelte medarbejder har fået sat timer af til. Det betyder, at alt fra formel uddannelse (med ECTS-point) til temadage i institutionen er indeholdt i begrebet. Det dækker altså også både individuel efteruddannelse og kurser mv., der er fælles for flere eller alle i en personalegruppe. 2.3 Design og metode Denne undersøgelse er designet som et studium af, hvordan kompetenceudvikling af lærere og pædagoger fastlægges og styres, hvor strategisk denne styring er, og hvordan skole- og dagtilbudsledere kan fremme anvendelsen af lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling inden for de eksisterende rammer. EVA har valgt at undersøge og sammenligne kompetenceudvikling på henholdsvis folkeskole- og dagtilbudsområdet for at kunne belyse interessante forskelle og ligheder mellem de to områder. Desuden møder begge områder mange af de samme krav om fornyelse og indgår på sammenlignelige måder i den kommunale styringsstruktur. Deskresearch Vi gennemførte indledningsvis en deskresearch, som kortlagde eksisterende studier og litteratur på området, herunder artikler, evalueringer og bøger. Metoden skulle sikre, at undersøgelsen byggede på den mest opdaterede viden om området. 4 Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (2009). Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 13

15 Dialogmøder med interessenter I forbindelse med undersøgelsens opstart blev der gennemført interessentmøder med repræsentanter for BUPL, Danmarks Lærerforening (dlf) og KL. Intentionen var at give de pågældende organisationer mulighed for at kommentere undersøgelsesidé og -design. Derudover blev der inden offentliggørelse af rapporten afholdt et møde med repræsentanter for BUPL, dlf, KL, Skolelederforeningen samt Børne- og Kulturchefforeningen for gensidigt at drøfte undersøgelsens resultater inden. Eksplorativ forundersøgelse EVA gennemførte 14 interview som forarbejde til selve undersøgelsen: to interview med kommunale kompetenceudviklingsansvarlige og tre repræsentanter for hver af følgende fire undergrupper: skoleledere, dagtilbudsledere, folkeskolelærere og pædagoger i dagtilbud. Den eksplorative forundersøgelse blev gennemført i juni-august 2012, og formålet var dels at få indblik i feltets problemstillinger, dels at målrette spørgeskemaundersøgelsen indholdsmæssigt og i forhold til ord og begreber. Spørgeskemaundersøgelse blandt skole- og dagtilbudsledere EVA udviklede på baggrund af den eksplorative forundersøgelse et fælles spørgeskema til både skole- og dagtilbudsledere. Spørgeskemaets formål var at afklare ledernes oplevelse af kommunernes rolle i læreres og pædagogers kompetenceudvikling, de økonomiske rammer, graden af planlægning og medarbejdernes indflydelse på beslutningsprocessen. Spørgeskemaet blev sendt til 700 skoleledere og 700 dagtilbudsledere. 358 skoleledere svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på dagtilbudsledere besvarede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 40. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger Ligesom skemaet til ledere blev spørgeskemaet til lærere og pædagoger udviklet på baggrund af forundersøgelsen. Pædagoger og lærere modtog det samme spørgeskema. Formålet var at afdække, hvilken form for kompetenceudvikling lærere og pædagoger får, graden af og formen på deres inddragelse i beslutningsprocesser omkring kompetenceudvikling, og hvor meget og hvordan de anvender kompetenceudviklingen. Der indkom i alt besvarelser på spørgeskemaet ud af en nettostikprøve på 2.420, hvilket giver en svarprocent på 60. Besøg og interview på tre skoler og tre dagtilbud EVA besøgte tre skoler og tre dagtilbud i forbindelse med undersøgelsen. I forbindelse med hvert besøg blev der gennemført et interview med ledelsen i institutionen, et fokusgruppeinterview 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 med to-fire lærere eller pædagoger i institutionen og et fokusgruppeinterview med to-fire ressourcepersoner i institutionen. Ressourcepersoner er lærere og pædagoger med særlige funktioner. Blandt lærerne omfatter det fx læse-, it- og AKT-vejledere, og blandt pædagogerne kan det være fx sprog- eller inklusionspædagoger og praktikvejledere. Herudover blev der gennemført telefoninterview med den kommunale efteruddannelsesansvarlige i hver af de kommuner, institutionerne hører under. Institutionerne blev udvalgt med henblik på at sikre variation, og derfor er der taget en række hensyn: Dels har det været vigtigt at sikre spredning på tværs af kommuner, så eventuelle kommunale forskelle i tilgangen til kompetenceudvikling ville blive indfanget. Dels var det vigtigt, at der indgik forskellige typer af dagtilbud og skoler med hensyn til kompetenceudviklingsindsatser, oplandstype, størrelse mv. Interviewene skulle bidrage med en forståelse af de sammenhænge, der har betydning for læreres og pædagogers anvendelse af kompetenceudvikling og for den institutionelle og kommunale styringsramme for kompetenceudvikling. 2.4 Organisering og bemanding Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe fra EVA bestående af: Evalueringskonsulent Ida Marie Behr Bendiksen (projektleder fra maj 2013) Evalueringskonsulent Sigurd Lauridsen (projektleder til maj 2013) Specialkonsulent Helene Brochmann Specialkonsulent Marianne Buhl Hornskov Metodekonsulent Niels Peter Mortensen Kommunikationskonsulent Trine Borg Harrild Evaluerings- og metodemedarbejder Camilla Ørtoft Jensen. 2.5 Sparring med eksperter og høring Et tidligt udkast af rapporten blev diskuteret med eksperterne Pia O. Hansen (områdechef, Kalundborg Kommune, Børnehusene Syvstjernen), Marianne B. Justesen (pædagogisk afdelingsleder og souschef, Odense Kommune, H.C. Andersen Skolen), Klaus Majgaard (konsulent og tidl. Børne- og ungedirektør i Odense Kommune), Dennis E. Schmock (lærer og it-vejleder, Vallensbæk Kommune, Pilehaveskolen) og Bjarne Wahlgren (professor og centerleder, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet). Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 15

17 Rapporten blev efterfølgende gennemskrevet på baggrund af drøftelserne. Rapportens endelige udformning er alene EVA s ansvar. Der er gennemført en høring blandt de seks besøgte institutioner og kommuner. Høringen fandt sted i løbet af sommeren 2013, og formålet var, at høringsparterne skulle gennemlæse rapporten for at kunne gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler. 2.6 Rapportens opbygning Rapportens kapitel 3 kortlægger forskellige aspekter ved den kompetenceudvikling, lærere og pædagoger deltager i, herunder indhold, omfang og tilrettelæggelse. I kapitel 4 beskrives skole- og dagtilbudslederes oplevelser og vurderinger af den kommunale styring af medarbejdernes kompetenceudvikling. Kapitlet giver desuden en vurdering af, i hvilket omfang lederne inddrages i de kommunale processer i forbindelse med kompetenceudvikling, og hvilken betydning denne inddragelse har. Kapitel 5 handler om, hvordan skole- og dagtilbudsledere udfylder og kan udfylde deres ledelsesrum inden for de kommunale rammer. Her præsenteres og diskuteres tre forskellige tilgange til, hvordan dette rum kan udfyldes. Kapitel 6 giver et billede af, i hvor høj grad lærere og pædagoger anvender den kompetenceudvikling, de deltager i. Med udgangspunkt i data og forskning i transfer diskuteres det desuden, hvilke faktorer der har betydning for, at kompetenceudvikling bliver bragt i spil, og hvordan ledere i skoler og dagtilbud kan understøtte et fokus på anvendelse. Konklusionerne fra hvert kapitel er samlet i det indledende resume. Appendiks A indeholder undersøgelsens projektbeskrivelse, mens appendiks B redegør for undersøgelsens metoder og metodiske overvejelser. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

18 3 Læreres og pædagogers kompetenceudvikling indhold, form og omfang Dette kapitel giver et overblik over, hvilke former for kompetenceudvikling lærere og pædagoger deltager i, og i hvilken grad de deltager. Derudover ser vi på nogle ligheder og forskelle i læreres og pædagogers kompetenceudvikling, og der redegøres for ledere og medarbejderes oplevelser og vurderinger af henholdsvis kollektive og individuelle kompetenceudviklingstiltag. Lærere og pædagoger deltager i mange forskellige former for kompetenceudvikling, og kun ganske få har slet ikke deltaget i kompetenceudvikling i løbet af de sidste tre år. Alligevel mener knap halvdelen af lærerne og en tredjedel af pædagogerne, at de ikke får den fornødne kompetenceudvikling. 3.1 Pædagogiske temaer og metoder præger billedet Både læreres og pædagogers kompetenceudvikling finder primært sted inden for pædagogiske temaer (fx inklusion, relationskompetence, den integrerende baggrund og børns gråd), viser spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne. 41 % af lærerne og 54 % af pædagogerne svarer, at deres seneste kompetenceudvikling lå inden for disse temaer (jf. tabel 1). For begge professioner foregår der derudover en betragtelig kompetenceudvikling med hensyn til metoder. 26 % af lærerne og 25 % af pædagogerne har deltaget i kompetenceudvikling med fokus på metodiske tilgange, hvilket dækker over fx PALS, LP-modellen og De Utrolige År 5. Både 5 PALS er en forkortelse for positiv adfærd i læring og samspil, og modellen er baseret på dokumenterede, positive resultater fra Norge, Island og USA. Formålet med modellen er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer. Modellen er rettet mod skoler og SFO er. Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 17

19 lærere (18 %) og pædagoger (24 %) bliver desuden kompetenceudviklet til at varetage konkrete funktioner det, som i folkeskolen oftest kaldes ressourceperson og i dagtilbuddene pædagog med særlige funktioner. Endelig har 27 % af lærerne svaret, at deres seneste kompetenceudvikling handlede om fag og fagdidaktik. Pædagoger deltager i mindre grad i kompetenceudvikling inden for dette område, hvilket er naturligt, da egentlig didaktik generelt spiller en væsentlig mindre rolle inden for det pædagogiske fagområde. Tabel 1 Hvad omhandlede din seneste kompetenceudvikling? Lærere Pædagoger Pædagogiske temaer (fx inklusion, relationskompetence, den integrerende baggrund og børns gråd) Metoder (fx dokumentation og praksis, PALS, cooperative learning, LPmodellen) Uddannelse til en konkret funktion (fx AKT-vejleder, bibliotekar, praktikvejleder og sprogpædagog) Fag, fagdidaktik (fx læsning, matematik og tosprogsdidaktik) fortsættes næste side 41 % (309) 54 % (342) 26 % (197) 25 % (157) 18 % (132) 24 % (153) 27 % (205) 7 % (42) LP er en forkortelse for læringsmiljø og pædagogisk analyse og betegner en analysemodel udviklet i Norge af professor Thomas Nordahl. Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for personlig, social og faglig læring hos eleverne, og modellen anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers kultur og læringsmiljø. De Utrolige År er en serie evidensbaserede programmer, der hjælper børn og unge fra 0-12 år med adfærdsvanskeligheder ved at dygtiggøre forældre, personale i daginstitutioner samt børnene og de unge selv. De Utrolige År omfatter fem forældreprogrammer, to børneprogrammer og ét program til personale i skole og børnehave. Programmerne er udviklet af Carolyn Webster-Stratton, professor og leder af Parenting Clinic ved Washington University i Seattle, USA. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

20 fortsat fra forrige side Lærere Pædagoger Samarbejde (fx teamsamarbejde og 12 % (87) 18 % (113) brobygning) Andet 13 % (99) 14 % (87) Total 136 % (n = 1.029) 141 % (894) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for EVA, Note: Det har været muligt at give flere svar, hvorfor antallet af svar overstiger antallet af deltagere i undersøgelsen, og procenten summerer derfor op til mere end 100 %. Interviewene peger på, at lærerne efterlyser mere fagfaglig kompetenceudvikling. Det er fx kurser om læsning, matematik, tosprogsdidaktik mv., som er målrettet specifikke aspekter af den enkeltes undervisning eller pædagogiske praksis. Nedenfor følger to citater, der illustrerer oplevelsen af, at de individuelle, fagfaglige kompetenceudviklingsindsatser står i skyggen af de kollektive forløb: Nu har jeg jo fået et kursus, som jeg selv har valgt. Men når der er så meget af det kollektive, så er det svært at sige: Jeg kunne egentlig godt tænke mig et danskkursus. Der er ikke overskud til det individuelle, det faglige. Altså, noget i forhold til ens eget fag. (Lærer). Min personlige faglige udvikling lider under, at de fleste kurser er på kollektivt plan. Kun ganske få timer er givet til det individuelle. LP og pædagogikken har fyldt det hele. (Lærer). Spørgeskemaundersøgelsen og interviewene peger samlet set på, at skoler og dagtilbud har stået og stadig står over for udfordringer, der kræver, at hele eller store dele af lærer- og pædagogstaben øger de pædagogiske og didaktiske kompetencer. I interviewene fremhæves det, at årsagen primært er de udfordringer, arbejdet med inklusion løbende stiller Kurser og pædagogiske dage er de mest udbredte tilrettelæggelsesformer I dette afsnit ser vi kort på kompetenceudviklingens tilrettelæggelsesformer, ligesom vi ser nærmere på, hvad der ligger bag kategorierne individuel og kollektiv kompetenceudvikling. Tabel 2 viser, hvilke former for kompetenceudvikling lærere og pædagoger deltager i. Det fremgår, at ganske få lærere og pædagoger ikke har deltaget i kompetenceudvikling inden for de seneste tre år. Derudover er det tydeligt, at både lærere og pædagoger primært deltager i kompetenceudvikling tilrettelagt som kurser. Dernæst angiver ca. en fjerdedel (24 %) af både lærere og pædagoger at have deltaget i pædagogiske dage og oplæg. Henholdsvis 13 % af lærerne og 16 Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling 19

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med visioner for fremtidens folkeskole søges! Hjælp med at spotte Danmarks

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere